Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 205
Offentligt
1979408_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 30. november 2018
Sagsnummer: 2018-320
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag om ændring af bilag II
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (kosmetikfor-
ordningen), komitésag.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Kosmetiske Produkter den 10. december
2018.
Forslaget vil øge beskyttelsesniveauet, idet EU's Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) har
konkluderet, at det ikke er muligt at vurdere stoffernes sikre anvendelse på baggrund af de tilgængelige data
om stoffets potentielt skadelige egenskaber for de gener, der koder for arveanlæggene (genotoksitet).
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Grundnotat om 2-Chloro-p-Phenylenediamine samt sulfat- og dihydrochloridsalte heraf i hårfarveprodukter, komitésag
1979408_0002.png
Den 28. november 2018
MFVM 714
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (kosmetikfor-
ordningen) (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (komitesag). Formålet med forslaget er at
forbyde anvendelsen af det stærkt allergifremkaldende farvestof 2-Chloro-p-Phenylenediamine samt
sulfat- og dihydrochloridsalte heraf i hårfarveprodukter, herunder produkter til farvning af øjen-
bryn og øjenvipper under kosmetikforordningen. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Ståen-
de Komité for Kosmetiske Produkter den 10. december 2018. Forslaget vil øge beskyttelsesniveauet,
idet EU's Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) har konkluderet, at det ikke er muligt
at vurdere stoffernes sikre anvendelse på baggrund af de tilgængelige data om stoffets potentielt
skadelige egenskaber for de gener, der koder for arveanlæggene (genotoksitet). Forslaget vurderes
ikke at have væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser eller økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Regeringen agter på den baggrund at støtte forsla-
get.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om at forbyde brugen af det stærkt allergifremkaldende stof 2-
Chloro-p-Phenylenediamine samt sulfat- og dihydrochloridsalte heraf i hårfarveprodukter.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 31, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (herefter kosmetikforordningen). Forslaget vedrører tilpas-
ning af bilag II, som er en liste over forbudte stoffer.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Kosmetiske Pro-
dukter. Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og
Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Grundnotat om 2-Chloro-p-Phenylenediamine samt sulfat- og dihydrochloridsalte heraf i hårfarveprodukter, komitésag
absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalifi-
ceret flertal i Den Stående Komité for Kosmetiske Produkter, forelægger Kommissionen sagen for Rå-
det og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 4
måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forsla-
get eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Kosmetiske Produkter den 10. decem-
ber 2018.
Formål og indhold
Forslaget fra Kommissionen er baseret på en vurdering fra EU's Videnskabelige Komité for Forbruger-
sikkerhed (VKF) og forbyder anvendelsen af det allergifremkaldende farvestof 2-Chloro-p-
Phenylenediamine samt sulfat- og dihydrochloridsalte heraf i hårfarveprodukter, herunder produkter
til farvning af øjenbryn og øjenvipper under kosmetikforordningen. Stofferne er i dag ikke reguleret
under kosmetikforordningen, og må derfor anvendes uden begrænsninger, forudsat at den ansvarlige
person for det kosmetiske produkt har vurderet, at stofferne ikke udgør en risiko for forbrugeren.
VKF har i sin udtalelse konkluderet, at 2-Chloro-p-Phenylenediamine vurderes at være stærkt allergi-
fremkaldende. Derudover er det ikke muligt at vurdere 2-Chloro-p-Phenylenediamine på baggrund af
de tilgængelige data om stoffets potentielt skadelige egenskaber for de gener, der koder for arveanlæg-
gene (genotoksitet). VKF betragter derfor ikke anvendelsen af 2-Chloro-p-Phenylenediamine som sik-
ker for forbrugerne. VKF har efterfølgende præciseret, at sulfat- og dihydrochloridsalte af 2-Chloro-p-
Phenylenediamine bør håndteres på samme måde, da de har samme kernestruktur og dermed samme
genotoksiske potentiale. Derfor listes stofferne på bilag II (forbudsliste).
Forslaget tager hensyn til, at branchen bør have en passende tidsfrist i forhold til at tilpasse sig de nye
regler, og det foreslås derfor, at begrænsningerne finder anvendelse 6 måneder efter ikrafttrædelse, for
så vidt angår at bringe nye produkter i omsætning på det europæiske marked, der overholder forslaget
til forordning, og 9 måneder til at sikre at eksisterende produkter, der ikke er i overensstemmelse med
forslaget, fjernes fra markedet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som led
i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt, er det regeringens
vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kosmetikforordningen er umiddelbart gældende i Danmark.
Konsekvenser
Der er tale om et forslag til en forordning om ændring af kosmetikforordningen. Idet der er tale om en
forordning, vil ændringerne få direkte virkning i Danmark, og forslaget vil derfor ikke medføre behov
for ændringer i gældende dansk ret.
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 205: Grundnotat om 2-Chloro-p-Phenylenediamine samt sulfat- og dihydrochloridsalte heraf i hårfarveprodukter, komitésag
1979408_0004.png
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for staten,
regionerne og kommunerne. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet, da der er forholdsvis få kosmetikproducenter i Danmark.
Forslaget vil øge beskyttelsesniveauet, idet man forbyder anvendelsen af farvestoffet 2-Chloro-p-
Phenylenediamine samt sulfat- og dihydrochloridsalte, da det ikke er muligt at vurdere stoffernes ge-
notoksiske potentiale på grundlag af de tilgængelige data. Samtidig vurderes 2-Chloro-p-
Phenylenediamine at være stærkt allergifremkaldende.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Forbrugerrådet Tænk støtter at forbyde stofferne og bemærker, at de har oplysninger om 10 produkter
i Kemiluppen, som indeholder 2-Chloro-p-Phenylenediamine.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være en positiv holdning blandt de øvrige medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ønsker at begrænse befolkningens udsættelse for problematiske stoffer. Der er tale om en
begrænsning af meget allergifremkaldende stoffer, som ikke kan vurderes sikre at anvende af EU's
Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF), og dette vil medføre en bedre forbrugerbeskyt-
telse. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3