Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 2
Offentligt
1945938_0001.png
NOTAT
Ressourcer og Forsyning
Ref. JOJGA
Den 19. september 2018
Hovedresultater af performancebenchmarking af
vandselskaberne 2018
Med den politiske aftale fra 2015 om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor blev der
indført obligatorisk benchmarking af alle vandselskabernes performance inden for miljø, sundhed,
energi, klima og forsyningssikkerhed. Performancebenchmarkingen skal bidrage til en styrkelse af det
kommunale styringsgrundlag af vandselskaberne.
2018 var det første år med obligatorisk performancebenchmarking af vandselskaber omfattet af
vandsektorloven. Sidste år var der en frivillig benchmarking, hvor systemet blev afprøvet.
Benchmarkingen sker på baggrund af selskabernes indberetning af data fra 2017 om deres
performance inden for sundhed, forsyningssikkerhed, energi, klima og miljø.
Selskabernes performance inden for hvert område opgøres ved hjælp af en række parametre (tabel 1).
1
209 drikkevandsselskaber og 108 spildevandsselskaber har indberettet til benchmarkingen i 2018.
Tabel 1 Parametre i performancebenchmarking af vandselskaber
Drikkevand
Sundhed
Forsyningssikkerhed
Energi
Klima
Miljø
Vandkvalitet, mikrobiologisk forurening
Brud pr. 10 km ledning
Antal forbrugerafbrydelsesminutter
Bruttoenergiforbrug
Nettoenergiforbrug
Vandtab
Spildevand
Overløb
Afløbsstop
Bruttoenergiforbrug, rensning
Bruttoenergiforbrug, transport
Nettoenergiforbrug, rensning
Nettoenergiforbrug, transport
Gns. udløbskoncentration af N, P og
BI5
De danske vandselskaber er forskellige i forhold til hvor mange mennesker de forsyner, hvor meget
vand og spildevand de håndterer, længden af ledningsnettet og alderen på det, samt om det ligger i
landzone eller byzone. Dette giver nogle forskellige udfordringer, som afspejles i selskabernes
performance. Det kan derfor være vanskeligt at sammenligne selskaberne på tværs.
1
Ikke alle selskaber har indberettet på alle parametre
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om Performancebenchmarking
1945938_0002.png
Performancebenchmarkingen kan primært anvendes som et værktøj til dialog mellem forsyningerne
og interessenter, herunder kommunalbestyrelsen, om det enkelte selskabs aktuelle performance og
udvikling i performance over årene. Nøgletallene skal ikke benyttes til at føre tilsyn.
Det lovmæssige grundlag for performancebenchmarkingen er Vandsektorloven, som udmøntes i BEK.
nr. 1364 af 25. november 2016 om performancebenchmarking af vandselskaber.
Samtlige resultater vil senest den 1. oktober 2018 blive præsenteret i et interaktivt værktøj på
www.mst.dk,
hvor de enkelte selskaber kan se deres egne resultater og sammenligne sig med andre
lignende forsyninger og hele branchen. I bilag 1 præsenteres de aggregerede resultater af
benchmarkingen. Herunder præsenteres hovedresultaterne.
Hovedresultater af benchmarkingen
Drikkevand
Sundhed
Drikkevandselskabernes prøver i forhold til mikrobiologiske overskridelser er overholdt i 96,3 procent
af tilfældene kravene i reguleringen. Mikrobiologiske hændelser medfører akut sundhedsrisiko for
forbrugerne. I gennemsnit var der 0,5 hændelser per mio. kubikmeter drikkevand. Flere selskaber har
ingen mikrobiologiske overskridelser, mens et enkelt mindre drikkevandselskab havde 3 hændelser
svarende til 15 hændelser per mio. kubikmeter drikkevand. Ud over de lovpligtige antal prøver tager
selskaberne prøver for løbende at kunne holde øje med drikkevandskvaliteten. 15 selskaber har udover
prøverne også indført online bakteriologisk overvågning af drikkevandet som en ekstra sikkerhed.
Forsyningssikkerhed
Drikkevandsselskaber omfattet af vandsektorloven havde i 2017 i gennemsnit 0,8 brud pr. 10 km
ledning. Ikke alle brud er lige kritiske. Særligt lange, uvarslede afbrud i vandforsyningen er til stor
gene for vandforbrugerne. I gennemsnit var hver postadresse uden vand i 16 minutter i hele 2017, hvor
det ikke var varslet mindst 48 timer forinden. Hos det selskab med flest afbrydelser i vandforsyningen
var hver postadresse i gennemsnit uden vand i sammenlagt 12 timer i 2017.
Vandtab
Drikkevandsselskaberne havde et gennemsnitligt vandtab på 6 procent af den udpumpende
vandmængde eller 900 l pr. km vandledning pr. døgn. Afgiften på ledningsført vand tilskynder
selskaberne til at have et vandtab på under 10 %. Det maksimale vandtab hos en forsyning i 2017 var
på 18 procent, mens enkelte forsyninger har et negativt vandtab på grund af forskellige i tidspunkter
for målinger af hhv. solgt og udpumpet vandmængde.
Energiforbrug
Brutto- og nettoenergiforbruget for drikkevandsselskaberne er på hhv. 0,53 og 0,52 kWh pr. solgt
kubikmeter vand. Nettoenergiforbruget er selskabernes energiforbrug fratrukket den mængde energi
selskaberne sælger til el- og varmenettet. De to tal er meget tæt på hinanden, da det er under 10
procent af drikkevandsselskaberne, der sælger energi i form af el eller varme. Det mindste
bruttoenergiforbrug er 0,0037 kWh pr kubikmeter vand, mens der er et vandselskab, der har et
negativt nettoenergiforbrug på -0,24 kWh per kubikmeter vand, da selskabet via en varmepumpe
producerer mere energi end de forbruger. Det vandselskab, der bruger mest energi per solgt
kubikmeter vand har et nettoenergiforbrug på 1,76 kWh per kubikmeter.
Spildevand
Sundhed
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om Performancebenchmarking
1945938_0003.png
På spildevandsområdet måles vandselskabernes performance i forhold til sundhed på, hvor meget
fortyndet spildevand, der udledes via overløb i fælleskloaker i forbindelse med store regnhændelser.
Der udledes i gennemsnit 1.563 kubikmeter vand pr. år pr. hektar reduceret areal. Hektar reduceret
areal er et udtryk for, hvor meget af oplandet til spildevandsselskabet, der er befæstet med fliser, veje
mv. Tallet varierer, så dem der udleder mest udleder 8.550 kubikmeter vand pr. år pr. hektar reduceret
areal, mens andre selskaber ikke har fælleskloaker, og derfor ikke udleder fortyndet spildevand til
naturen.
Energiforbrug
I gennemsnit bruger danske spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven netto 0,51 kWh på at
transportere en kubikmeter spildevand og 1,10 kWh på at rense det. Tallene er selskabernes
energiforbrug fratrukket den mængde energi, selskaberne sælger til el- og varmenettet. Den samlede
egenforsyningsgrad er 53 procent, dvs. selskaberne producerer godt halvdelen af den mængde energi
de forbruger. Visse enkelte renseanlæg er oppe på at producere mere energi, end de bruger, og
selskaberne har derfor et negativt nettoenergiforbrug.
Forsyningssikkerhed
Forsyningssikkerhed på spildevandsområdet måles i benchmarkingen med nøgletallet afløbsstop per
10 km. ledning. Afløbsstop er defineret som ethvert ikke-planlagt stop i ledningssystemet,
pumpestationer eller bassiner, der påvirker vandgennemstrømningen og medfører svigt i
forsyningssikkerheden i form af fx opstuvning af spildevand på terræn eller udledning af urenset
spildevand til recipienter. Selskaberne havde i gennemsnit 0,65 afløbsstop pr. 10 km ledning i 2017.
Dette dækker dog over relativt stor varians selskaberne imellem. Det maksimale antal afløbsstop per
10 km hos et spildevandsselskab var 3,3, mens nogle selskaber ingen afløbsstop havde i 2017.
3