Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 194
Offentligt
1978764_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 29. november 2018
Sagsnummer: 2018-320
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til delegeret retsakt om
ændring med henblik på til-pasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende undtagelse 42 for bly i lejer og bøsninger på forbræn-
dingsmotorer drevet af diesel eller gasformigt brændstof, der anvendes i ikke-vejgående udstyr til erhvervs-
mæssig brug (delegeret retsakt).
Den delegerede retsakt vurderes generelt at have en uændret påvirkning af det nuværende beskyttelsesniveau
i Danmark.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage
fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 194: Grundnotat om ROHS - bly i lejer, delegeret retsakt
1978764_0002.png
Den 27. november 2018
MFVM 713
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til delegeret retsakt om ændring med henblik på til-
pasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende undtagelse 42 for bly i lejer
og bøsninger på forbrændingsmotorer drevet af diesel eller gasformigt brænd-
stof, der anvendes i ikke-vejgående udstyr til erhvervsmæssig brug (delegeret
retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en delegeret retsakt om ændring med henblik på tilpasning til
den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU. Forslaget
indebærer, at undtagelse 42 om bly i lejer og bøsninger på forbrændingsmotorer drevet af diesel
eller gasformigt brændstof, der anvendes i ikke-vejgående udstyr til erhvervsmæssig brug, tillades i
en tidsbegrænset periode frem til 21. juli 2024. Den delegerede retsakt vurderes generelt at have en
uændret påvirkning af det nuværende beskyttelsesniveau i Danmark. Forslaget vurderes ikke at
have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekven-
ser. Der er tale om en midlertidig specifik anvendelse af bly, som har en samlet uændret miljøvirk-
ning. Undtagelsen forlænges, da der endnu ikke findes pålidelige alternativer, som kan substituere
bly til denne anvendelse, og da beskyttelsesniveauet vil være uændret ved en forlængelse af undta-
gelsen. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede rets-
akt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har den 16. november 2018 fremsat forslag om tilpasning til den tekniske udvikling af
bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af
visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet). Forslaget er modtaget i Rådsse-
kretariatet den 19. november 2018.
Forslaget er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i RoHS-direktivets artikel 5, stk.1, litra a, som en
delegeret retsakt. Artikel 5 indeholder bestemmelser om tilpasning af direktivets bilag III og IV til den
videnskabelige og tekniske udvikling.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 194: Grundnotat om ROHS - bly i lejer, delegeret retsakt
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, såfremt
Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på to måneder, i dette tilfælde
indtil 21. januar 2019. Fristen for indsigelse kan forlænges med to måneder efter anmodning fra enten
Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut
flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Formandskabet har anmodet om eventuelle indsigelser fra medlemsstaterne senest den 7. december
2018.
Formål og indhold
RoHS-direktivet giver aktører og virksomheder mulighed for at ansøge om midlertidige undtagelser
fra de begrænsninger, som et stof er underlagt under direktivet. Direktivets bilag III og IV indeholder
en optegnelse over de materialer og komponenter i elektrisk og elektronisk udstyr, til specifikke an-
vendelser, som er fritaget fra begrænsning i henhold til direktivet.
For at en undtagelse ifølge direktivets artikel 5, stk. 1, litra a) kan optages på bilag III og IV skal det
fastslås, at optagelsen ikke svækker den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes efter forordning (EF)
nr. 1907/2006 (REACH), og at en af følgende betingelser er opfyldt:
- Det er ikke teknisk eller videnskabeligt muligt i praksis at eliminere eller substituere dem ved
hjælp af ændringer af udformningen eller materialer og komponenter, der ikke kræver anvendelse
af materialer eller stoffer på listen i bilag II;
- Alternativernes pålidelighed er ikke sikret;
- Den samlede negative miljø-, sundheds-, og forbrugerbeskyttelsesmæssige indvirkning som følge
af substitutionen er større end de samlede miljø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige
fordele herved.
Kommisionen modtog i juli 2015 en ansøgning om en ny undtagelse til bilag III; undtagelse 42, for bly
i lejer og bøsninger på forbrændingsmotorer drevet af diesel eller gasformigt brændstof, der anvendes i
ikke-vejgående udstyr til erhvervsmæssig brug (ansøgning nr. 2016-1).
For at sikre, at store motorer og motorer til brug under barske eller krævende forhold, der anvendes i
ikke-vejgående udstyr til erhvervsmæssig brug, er tilstrækkeligt pålidelige, er det nødvendigt, at lejer
og bøsninger indeholder bly. Det skyldes, at der ikke er blyfri alternativer på markedet, som ville give
en tilstrækkelig grad af pålidelighed, hvad angår belægningsresistens, konformabilitet, indlejringsevne
og affaldsresistens for anvendelsesområderne for motorer i ikke-vejgående udstyr til erhvervsmæssig
brug. Sådanne lejer og bøsninger anvendes f.eks. i mobile luftkompressorer, mobilt svejseudstyr eller
kraner.
Kommissionen har vurderet, at undtagelsen kan gives for den specifikke anvendelse for kategori 11
(andet udstyr, der ikke tidligere har været omfattet af RoHS-reglerne), da det er vurderingen, at det
ikke svækker den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes efter forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH), og da kravet i artikel 5, stk. 1, litra a) vurderes at være opfyldt med henvisning til, at
substitution eller eliminering af anvendelser omfattet af undtagelsen, da der er i øjeblikket ikke fore-
findes nogen blyfri alternativer på markedet, som ville give en tilstrækkelig grad af pålidelighed. Der-
for er det ikke videnskabeligt og teknisk muligt i praksis at substituere eller eliminere bly for de pågæl-
dende anvendelser.
Da pålidelige alternativer endnu ikke er tilgængelige, forventes ingen negativ so-
cioøkonomisk påvirkning på substitution.
Undtagelsen forventes heller ikke at gå ud over innovation
på området.
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 194: Grundnotat om ROHS - bly i lejer, delegeret retsakt
1978764_0004.png
Med dette forslag foreslås, en gyldighedsperiode på fem år regnet fra den 22. juli 2019, som er den
dato, hvor kategori 11 bliver omfattet af anvendelsesområdet i RoHS-direktivet. Forslaget tillader brug
af bly i lejer og bøsninger på forbrændingsmotorer drevet af diesel eller gasformigt brændstof, der
anvendes i ikke-vejgående udstyr til erhvervsmæssig brug. For at undgå at anvendelsesområderne for
undtagelserne i bilag III overlapper hinanden, er ordlyden udformet således at de anvendelser, der er
omfattet af undtagelse 6.c, udelukkes fra den nye undtagelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt og kan gøre indsigelse mod den indtil den
21. januar 2019, hvorefter denne frist kan forlænges med yderligere to måneder. Regeringen er ikke
bekendt med, at Europa-Parlamentet har udtalt sig om sagen på nuværende tidspunkt.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt, hvor formålet vedrø-
rer realiseringen af det indre marked, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Gældende dansk ret
RoHS-direktivet er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse om begrænsning af import og salg
samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige
stoffer (RoHS-bekendtgørelsen).
Konsekvenser
Forslaget er et delegeret direktiv og skal derfor indarbejdes i dansk ret i RoHS-bekendtgørelsen, så
undtagelsen fremgår heraf.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at have væsentlige samfundsøkono-
miske konsekvenser eller nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes at medføre et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU, idet
brugen hidtil ikke har været begrænset under RoHS-direktivet. Anvendelsen bliver omfattet af anven-
delsesområdet i RoHS-direktivet, bilag 1, kategori 11, den 22. juli 2019.
Med dette forslag foreslås en gyldighedsperiode på fem år regnet fra den 22. juli 2019, som er den
dato, hvor kategori 11 bliver omfattet af anvendelsesområdet i RoHS-direktivet.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd finder, at anvendelserne bør kunne udfases helt inden den 21. juli 2021.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den delegerede retsakt forventes at opnå støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Der er tale om en midlertidig specifik anvendelse af bly, som har en samlet uændret miljø- og sund-
hedspåvirkning. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegere-
de retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
3
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 194: Grundnotat om ROHS - bly i lejer, delegeret retsakt
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4