MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 182
Offentligt

Danmarks Havstrategi II

Første del

God miljøtilstand

Basisanalyse

Miljømål

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Dato: November 2018

Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet

Forsidefoto: Lars Laursen/Ritzau Scanpix

ISBN: 978-87-93593-73-2

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Indhold

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

5.1

5.1.1

5.1.2

5.1.3

5.1.4

5.1.5

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

Forord

Dansk resume

Engelsk resume

Indledning

Havstrategidirektivet og havstrategiloven

Økosystembaseret tilgang

Lovmæssig afgrænsning

Sammenhæng med anden lovgivning og planlægning

Regionalt samarbejde

Sammenhæng med internationale mål

Inddragelse af myndigheder og offentlig høring

Indhold og opbygning af Havstrategi II

Referencer

Metode for udarbejdelse af havstrategien

Fastsættelse af god miljøtilstand

Overordnet definition af god miljøtilstand (artikel 3, stk. 5)

Kvalitative deskriptorer

Specifikke kriterier (GES-afgørelsen)

Tærskelværdier (fastsættes i samarbejde mellem landene)

God miljøtilstand i Havstrategi II

Basisanalysen - vurdering af havmiljøets påvirkning og tilstand

Fastsættelse af miljømål

Indikatorer

Undtagelser fra miljømål eller god miljøtilstand

Tidsserier og manglende viden

Havregioner og subregioner

Referencer

De naturgivne forhold i de danske havområder

Introduktion

6.1

Dybdeforhold

6.2

Havbundssubstrat

6.3

Havbundsmorfologi

6.4

Havbundens habitattyper

6.5

Temperatur

6.6

Isdække

6.7

Naturlig turbiditet - tilførsler og indhold af silt og sediment

6.8

Bølge- og strømforhold

6.9

Saltholdighed

6.10

Ferskvandstilførsler, opholdstid og blanding af vandmasser, herunder

upwelling

6.11

Iltindhold

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

6.12

6.13

6.14

6.15

Organisk kulstof og primærproduktion

Surhedsgrad (pH-værdi)

Klimaforandringer

Referencer

102

104

105

106

110

115

117

118

Menneskelige aktiviteter og påvirkninger i de danske havområder

Introduktion

7.1

Sammenhæng mellem menneskelige aktiviteter og deres påvirkninger

7.2

Landvinding

7.3

Kystbeskyttelse mod oversvømmelser

7.4

Omstrukturering af havbundens morfologi, herunder opgravning/uddybning

og klapning af materiale

7.5

Indvinding af råstoffer (sand, grus, og ral)

7.6

Indvinding af olie og gas, herunder tilhørende infrastruktur

7.7

Kabelføring af el og kommunikation

7.8

Vedvarende energiproduktion (vind, bølge- og tidevandsenergi), herunder

tilhørende infrastruktur

7.9

Fangst af fisk og skaldyr (erhvervsmæssig og rekreativ)

7.10

Forarbejdning af fisk og skaldyr

7.11

Høst af havplanter

7.12

Jagt og indsamling til andre formål

7.13

Havbrug, herunder tilhørende infrastruktur

7.14

Infrastruktur til transportformål

7.15

Skibstransport

7.16

Infrastruktur til turisme og fritid

7.17

Turist- og fritidsaktiviteter

7.18

Militære aktiviteter

7.19

Forsknings-, undersøgelses- og undervisningsaktiviteter

7.20

Referencer

Sammenfatning af den socioøkonomiske analyse

Belastninger og påvirkninger af havmiljøet

9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

10.

10.1

10.2

10.3

10.4

10.5

Deskriptor 2

–

Ikkehjemmehørende arter

Hvad er god miljøtilstand

Hvad er tilstanden

Miljømål

Usikkerhed og manglende viden

Referencer

Deskriptor 3

–

Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande

Hvad er god miljøstilstand

Hvad er tilstanden

Miljømål

Usikkerhed og manglende viden

Referencer

11.

Deskriptor 5

–

Eutrofiering

11.1 Hvad er god miljøtilstand

11.2

Hvad er tilstanden

11.3

Miljømål

11.4

Usikkerhed og manglende viden

11.5

Referencer

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

12.

12.1

12.2

12.3

12.4

12.5

13.

13.1

13.2

13.3

13.4

13.5

14.

14.1

Deskriptor 6

–

Havbundens integritet (tab og fysiske påvirkninger)

Hvad er god miljøtilstand

Hvad er tilstanden

Miljømål

Usikkerhed og manglende viden

Referencer

Deskriptor 7

–

Hydrografiske ændringer

Hvad er god miljøstilstand

Hvad er tilstanden

Miljømål

Usikkerhed og manglende viden om påvirkninger af hydrografiske ændringer.

Referencer

119

120

122

128

129

131

132

133

134

138

139

140

141

143

145

155

156

157

159

160

161

165

166

167

168

169

170

175

177

178

179

180

181

185

186

188

189

190

194

195

196

197

198

Deskriptor 8

–

Forurenende stoffer

Deskriptor 8

–

forurenende stoffer (D8C1 og D8C2 om koncentrationer og

arters sundhed)

14.1.1 Hvad er god miljøstilstand

14.1.2 Hvad er tilstanden

14.1.3 Miljømål

14.1.4 Usikkerhed og manglende viden

14.1.5 Referencer

14.2

Deskriptor 8 - Forurenende stoffer (D8C3 og D8C4 om akutte

forureningshændelser)

14.2.1

Hvad er god miljøstilstand

14.2.2

Hvad er tilstanden

14.2.3

Miljømål

14.2.4

Usikkerhed og manglende viden

14.2.5

Referencer

15.

15.1

15.2

15.3

15.4

15.5

16.

16.1

16.2

16.3

16.4

16.5

17.

17.1

17.2

17.3

17.4

17.5

18.

18.1

18.1.1

Deskriptor 9

–

Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum

Hvad er god miljøstilstand

Hvad er tilstanden

Miljømål

Usikkerhed og manglende viden

Referencer

Deskriptor 10

–

Marint affald

Hvad er god miljøtilstand

Hvad er tilstanden

Miljømål

Usikkerhed og manglende viden

Referencer

Deskriptor 11

–

Undervandsstøj

Hvad er god miljøstilstand

Hvad er tilstanden

Miljømål

Usikkerhed og manglende viden

Referencer

Kumulative menneskelige påvirkninger

Datagrundlag og metode

Rumlig fordeling af presfaktorer

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

18.1.2

18.1.3

18.1.4

18.2

18.3

18.4

18.5

19.

19.1

Udbredelsen af økosystemkomponenter

Effektdistancer

Følsomhedsvægte

Resultater

Hvilke påvirkninger er de væsentligste?

Sammenfatning

Referencer

Grænseoverskridende påvirkninger og forhold

Referencer

199

200

201

202

205

207

208

210

211

212

213

215

219

220

221

222

224

225

226

227

228

240

247

248

249

251

252

253

254

260

261

263

264

266

271

272

Havmiljøets tilstand

20.

Deskriptor 1

–

Biodiversitet (arter)

20.1

Deskriptor 1 - Fugle

20.1.1 Hvad er god miljøtilstand

20.1.2 Hvad er tilstanden

20.1.3 Miljømål

20.1.4 Usikkerhed og manglende viden

20.1.5 Referencer

20.2

Deskriptor 1 - Pattedyr

20.2.1

Hvad er god miljøtilstand

20.2.2

Hvad er tilstanden

20.2.3

Miljømål

20.2.4

Usikkerhed og manglende viden

20.2.5

Referencer

20.3

Deskriptor 1

–

Fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt

20.4

Deskriptor 1

–

Pelagiske habitater

21.

Deskriptor 4

–

Havets Fødenet

21.1 Hvad er god miljøtilstand

21.2

Hvad er tilstanden

21.3

Miljømål

21.4

Usikkerheder og manglende viden

21.5

Referencer

22.

22.1

22.2

22.3

22.4

22.5

23.

24.

25.

Deskriptor 6 - Havbundens integritet (habitattyper på havbunden)

Hvad er god miljøtilstand

Hvad er tilstanden

Miljømål

Usikkerhed og manglende viden

Referencer

Fremadrettede hensyn og perspektiver

Ordliste og definitioner

Bilag

Bilag 1 - Kvalitative deskriptorer til beskrivelse af god miljøtilstand

Bilag 2

–

EU-kriterier til beskrivelse af god miljøtilstand

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Bilag 3

–

Koordinater for opdelingen af de danske havområder i henhold til

HELCOM og OSPAR

280

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

1. Forord

Det danske hav er dynamisk og mangfoldigt. Mod vest ligger Nordsøens åbne havområder, Skagerrak gemmer

på dybe render mod nord og mod sydøst findes den brakvandede Østersø. I krydsfeltet mellem indstrømningen

fra Nordsøen og udstrømningen fra Østersøen ligger Kattegat, Øresund og Bælthavet. Den særlige geografiske

udformning med over tusind små og større øer, mange fjorde og en lang kyststrækning skaber en særlig dyna-

mik mellem land og hav.

Et rent hav i balance er grundlaget for at bevare det mangfoldige liv og genoprette det, hvor det er ødelagt.

Havet og havbunden leverer en lang række goder, som vi mennesker nyder godt af. Det leverer føde, energi og

byggematerialer, fungerer som handelsrute og spiller en helt afgørende rolle i at holde vores klima stabilt. I

årtusinder har vi anvendt havet som transportrute og i nyere tid har vi bundet landsdelene sammen med færger,

broer og tunneller. Vores lange kyststrækning, fjorde og øer giver samtidig mulighed for mange rekreative aktivi-

teter ved havet, som for eksempel strandliv, vandreture, fritidsfiskeri, surfing og dykning.

De menneskelige aktiviteter på havet og i kystzonen påvirker havets tilstand. Havet skal derfor udnyttes på

bæredygtig vis. På den måde sikrer vi, at også fremtidige generationer kan nyde godt af dets goder.

Det kræver fokus på balancen mellem beskyttelse og benyttelse. Danmark er

–

og har historisk været

–

stærk international spiller på det maritime område. Det historiske samspil med havet omkring os betyder, at vi

stadig er helt i front, når det gælder international skibsfart og skibsfartsteknologi. Samtidig har vi en stærk fiske-

risektor, og vi er globalt førende på havvind med virksomheder, der klarer sig i verdensklasse.

Danmark har igennem årtier været i front, når det gælder regulering af miljøfarlige stoffer i produkter og næ-

ringsstoffer i vandmiljøet. På disse områder, hvor vi tidligt har iværksat omfattende og effektive indsatser, er der

ikke mange lette løsninger og lavt hængende frugter tilbage. På nye fokusområder, som for eksempel marint

affald og undervandsstøj, har vi brug for mere viden, for at vi kan iværksætte mere målrettede tiltag. Vi mangler

fortsat viden om mange af havmiljøets processer og virkningen af vores aktiviteter på det komplekse havmiljø.

At nå et produktivt, rent og sundt hav er et ambitiøst mål, som næppe kan nås for alle aspekter og geografiske

områder i 2020. Vi kan imidlertid nå langt allerede med den foreliggende viden og med den brede opbakning til

målene om et rent og sundt miljø. Danmarks første havstrategi fra 2012 satte for alvor havmiljøet på dagsorde-

nen og har været med til at øge samspillet mellem de forskellige strategier og politikker, der har relevans for

havet.

Nu tager vi hul på anden runde med første del af Danmarks Havstrategi II. Strategien bliver udarbejdet i tre dele

over de kommende år. Denne første del skal skabe overblik over tilstanden i havet og dets påvirkninger og

samtidig sætte miljømål, der sigter mod en god miljøtilstand. Anden del skal sikre et opdateret overvågnings-

program i 2020, der tager højde for ny viden og nye overvågningsmetoder. I 2021 følges miljømålene op med

tredje og sidste del af strategien, som er et indsatsprogram, der skal indeholde de foranstaltninger, der skal

træffes for at opnå eller opretholde den gode tilstand i havet.

Første del af Havstrategi II sætter således scenen for de kommende års bestræbelser for at skabe et fortsat

sundere og bedre havmiljø til glæde for mennesker, planter og dyr

–

både nu og i kommende generationer.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

2. Dansk resume

Danmarks Havstrategi II bliver udarbejdet i tre dele over de kommende år. Nærværende strategi er første del og

skal skabe overblik over tilstanden i havet og dets påvirkninger og samtidig sætte miljømål, der sigter mod en

god miljøtilstand. Anden del skal sikre et opdateret overvågningsprogram i 2020, der tager højde for ny viden og

nye overvågningsmetoder. I 2021 følges miljømålene op med tredje og sidste del af strategien, som er et ind-

satsprogram, der skal indeholde de foranstaltninger, der skal træffes for at opnå eller opretholde den gode til-

stand i havet.

Strategien er en ajourføring af første del af Havstrategi I fra 2012. Den implementerer havstrategidirektivet og

havstrategiloven, der har til formål at fastlægge rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at

opnå eller opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets

ressourcer.

I strategien behandles direktivets 11 såkaldte deskriptorer: 1) Biodiversitet, 2) Ikkehjemmehørende arter, 3)

Erhvervsmæssigt udnyttede fisk, 4) Havets fødenet, 5) Eutrofiering, 6) Havbunden, 7) Hydrografiske ændringer,

8) Forurenende stoffer, 9) Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum, 10) Marint affald og 11) Undervands-

støj. For hver deskriptor defineres god miljøtilstand, den nuværende tilstand beskrives og der sættes miljømål

for opnåelsen af god miljøtilstand.

Med henblik på at opfylde direktivets forpligtelser om regionalt samarbejde er der, i udarbejdelsen af strategien,

så vidt muligt anvendt vurderinger, som er udarbejdet i et samarbejde mellem landene i OSPAR (havkonvention

for Nordsøen) og HELCOM (havkonvention for Østersøen).

På baggrund af vurderingerne i havstrategien kan det konkluderes, at der for flere parametre endnu ikke er

opnået god miljøtilstand i havmiljøet i Danmark, og at der er behov for øget fokus på disse områder for at nå

målet om god miljøtilstand. Der er dog også positive tegn, idet der for flere parametre vurderes god tilstand

allerede i dag. Det vurderes ikke, at der kan opnås god miljøtilstand for alle parametre i 2020, hvilket er havstra-

tegidirektivets formål.

Der er vurderet

god tilstand

for følgende parametre:

10 ud af 22 erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i Nordsøen og 2 ud af 6 bestande i Østersøen

er vurderet i god tilstand.

Der er god tilstand for eutrofiering (forøgede mængder af næringsstoffer) i de åbne områder langt fra

kysten i Nordsøen og Skagerrak.

Negative påvirkninger på havbunden som følge af permanente hydrografiske ændringer er vurderet til

at være ubetydelige i Østersøen og af meget lille betydning i Nordsøen.

Der er god tilstand for stofferne PFOS og benz(a)pyren uden for 12 sømil samt for TBT i Nordsøen.

Ulovlige olieudledninger fra skibe i Bornholmer-basinnet, Arkona-basinnet, Mecklenburg Bugt, Bæltha-

vet og Kattegat er indenfor de fastsatte tærskelværdier.

Der er god tilstand for koncentrationer af tungmetallerne bly, cadmium og kviksølv samt stoffet

benz(a)pyren i fisk og skaldyr til konsum. Der er observeret faldende niveauer af hormonforstyrrelser

hos havsnegle og der er opnået god miljøtilstand i Nordsøen.

Tilstanden for spættet sæl i alle danske havområder og tilstanden for marsvin i Nordsøen er god.

Det generelle billede for ynglefugle er, at deres bestande enten er stabile eller i fremgang (måger, alke-

fugle, flere terner, lappedykkere, svaner og gæs). For overvintrende fugle er billedet mere broget, men

de fleste arter er enten stabile eller i fremgang.

Tilstanden for fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er vurderet på baggrund af 15 udvalgte arter i

Nordsøen (inkl. Kattegat), hvoraf lidt under halvdelen er i god tilstand vedr. populationstæthed.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Der er vurderet

ikke god

tilstand for følgende parametre:

Den samlede vurdering for erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande er ikke god (der er vurderet

ikke

god

tilstand for 8 ud af 22 bestande i Nordsøen og 3 ud af 6 bestande i Østersøen).

Tilstanden for eutrofiering i Østersøen, Bælthavet og Kattegat samt i de åbne havområder tæt på land i

Nordsøen og Skagerrak er vurderet som ikke god.

Der er ikke god tilstand for de forurenende stoffer bromerede flammehæmmere og kvivksølv i de åbne

havområder samt for TBT i Østersøen, Kattegat og Skagerrak. Der er observeret faldende niveauer af

hormonforstyrrelser hos havsnegle, men niveauerne er stadig for høje mange steder, særligt omkring

sejlrender og i havne. Østersøen, Kattegat og Skagerrak vurderes ikke til at have opnået god miljøtil-

stand.

De fastsatte tærskelværdier for ulovlige olieudledninger fra skibe er overskredet i Kiel Bugt og Store-

bælt.

Der er ikke god tilstand for dioxiner og PCB i fisk og skaldyr til konsum, særligt i Østersøen.

Tilstanden for gråsæl i alle danske havområder og tilstanden for marsvin i Østersøen er ikke god.

Tilstanden for fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er vurderet på baggrund af 15 udvalgte arter i

Nordsøen (inkl. Kattegat), hvoraf ca. en tredjedel er i ikke god tilstand vedr. populationstæthed. Til-

standen for kystfisk (skrubber) i Østersøen er vurderet ikke god.

For en række deskriptorer har det ikke været muligt at vurdere, om tilstanden i dag er god eller ikke god. Det

skyldes typisk manglende viden, for eksempel viden om sammenhænge i havmiljøet, manglende overvågnings-

data eller mangel på en klar definition af, hvad der er god tilstand. Der kan dog udledes nogle tendenser og

overordnede betragtninger for disse deskriptorer:

I de danske havområder er der i perioden 2011-2015 ikke registreret nye ikkehjemmehørende arter i

NOVANA-programmet, men via forskellige forskningsprojekter er der registreret et begrænset antal

nye arter. Det bemærkes, at overvågningen løbende forbedres, hvilket sandsynligvis vil øge antallet af

registrerede arter. Det forventes ikke, at der kan opnås et fald i ny-introduktioner af ikkehjemmehøren-

de arter, før bl.a. internationale indsatser som eksempelvis FN’s ballastvandkonvention begynder at få

effekt. Der er én invasiv fiskeart i Danmark, som pt. har en spredningshastighed på 29 km om året.

Vedrørende havbunden er det vurderet, at store dele af havbunden udsættes for fysiske forstyrrelser,

primært fra fiskeri med bundslæbende redskaber. I Østersøen er andelen af forstyrret havbund vurde-

ret til at være ca. 67 % af havbundens areal, mens andelen er ca. 85 % i Nordsøen. Tabet af havbun-

den, primært fra råstofindvinding, er 1,1 % af Østersøen og 0,5 % af Nordsøens areal.

Marint affald på strande udgør pga. strømmæssige forhold især et problem på strandene langs den jy-

ske vestkyst, og plastik er den dominerende affaldstype. Affald på havbunden overvåges ligeledes,

hvor det igen er plast, der dominerer. Affald indtaget af havfugle overvåges via indsamling af strandede

fugle, hvor 95 % af de undersøgte fugle havde plastik i maven. Det globale forbrug af plast er stigende,

og plastaffald kan opholde sig i havmiljøet i mange hundrede år. Plast i havmiljøet kan udgøre en risiko

for dyrelivet og har også samfundsøkonomiske konsekvenser og det står klart, at affald grundlæggen-

de ikke hører hjemme i naturen.

Undervandsstøj kan påvirke og forsage fysiske skader på dyrs hørelse, eller det kan påvirke deres ad-

færd og mulighed for at kommunikere med hinanden. Der mangler fortsat data om udbredelsen af lyd-

niveauerne og de negative konsekvenser heraf. I de danske havområder blev der i 2015 registreret

impulsstøj (høje, pludselige lyde) i Nordsøen og det nordlige Kattegat. Lydniveauet var af en karakter,

der kan have en skadelig effekt på marine dyr, hvis de opholder sig i nærheden. Størstedelen af områ-

derne blev i det pågældende år påvirket af impulsstøj i mindre end 10 dage. Udbredelsen af lavfre-

kvent lyd fra skibe er opgjort for Østersøområdet. Her ses et tydligt overlap mellem de store skibsruter

og områder, hvor niveauet af lavfrekvent lyd er højest. Der er generelt høj intensitet af international

skibstrafik i danske farvande.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Den kumulative analyse i havstrategien indikerer, at de mest betydningsfulde påvirkninger samlet set i Danmark

er forårsaget af tre forskellige kategorier af påvirkninger, nemlig næringsstoffer, som vurderes at være den stør-

ste presfaktor i de danske havområder, og dernæst ikkehjemmehørende arter og miljøfarlige stoffer. I Nordsøen

og Skagerrak indtager fiskeri dog kategorien som den tredje mest betydningsfulde parameter, mens støj gør det

i Kattegat. En geografisk opgørelse af påvirkningerne viser, at der generelt ses en større koncentration af på-

virkninger i Skagerrak samt visse områder af Kattegat, Storebælt og farvandet omkring Bornholm. Resultaterne

vedrørende potentielle kumulative effekter (påvirkninger kombineret med naturelementer) indikerer, at disse

generelt er høje i visse fjorde og kystområder, herunder Limfjorden og Vadehavet men også i Skagerrak, det

centrale Kattegat og visse områder omkring Bornholm. Metoderne til at vurdere kumulative effekter skal fortsat

udvikles.

Derudover skal det understreges, at der er meget, vi fortsat ikke ved, og at der på flere områder er behov for

generel vidensopbygning, forbedret overvågning samt udvikling af tærskelværdier og metoder til vurdering af

tilstanden. Særligt vedrørende påvirkningerne fra ikke hjemmehørende arter, påvirkninger og effekter på hav-

bunden, marint affald og undervandsstøj er der behov for mere viden. Samtidig er der væsentlige huller i vurde-

ringerne af tilstanden af habitater, fisk der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, bifangst af fugle og pattedyr samt

vurderinger af den samlede tilstand i havets fødenet. Endvidere kan vurderinger af kumulative effekter med

fordel videreudvikles. En stor del af udviklingsarbejdet skal koordineres i et samarbejde mellem landene på

regionalt niveau eller på EU-niveau. Samarbejdet i havkonventionerne OSPAR og HELCOM samt i det uformel-

le EU-samarbejde om havstrategidirektivet kommer således til at spille en stadig større rolle i de kommende år.

I havstrategien skal de samfundsøkonomiske gevinster ved havet også beskrives. Ideelt set skulle der også ske

en beregning af omkostningerne ved forringelser af havmiljøet. Det er dog vurderet, at der endnu er et for man-

gelfuldt grundlag til at udføre en kvantitativ samfundsøkonomisk analyse og der er derfor udelukkende foretaget

opgørelser af hhv. den økonomiske betydning af udnyttelsen af havet og omkostninger ved forringelse af hav-

miljøet. Opgørelsen af havets økonomiske betydning viser samlet, at skibstransport, energi og turisme er de

væsentligste marine sektorer, når vi ser på både værditilvækst og beskæftigelse. Skibstransporten og olieud-

vinding giver højere værditilvækst end turismen, mens turisme er vigtigere for beskæftigelsen. Skibstransport

har også en stor betydning for beskæftigelsen, mens fiskeriet har en mindre betydning for begge parametre.

Forarbejdningen af fisk har større betydning end fiskefangsterne, hvilket skyldes import af fisk fra andre lande

der forarbejdes i Danmark.

På baggrund af de foretagne vurderinger er der fastsat nedenstående 62 miljømål:

Deskriptor 2 - Ikkehjemmehørende arter

2.1

2.2

2.3

Antallet af nye ikkehjemmehørende arter introduceret gennem ballastvand, begroning og

evt. andre menneskelige aktiviteter er faldende (D2C1).

Udbredelse af relevante marine arter, der optræder på EU’s liste over invasive arter i

medfør af forordning 1143/2014, og sortmundet kutling overvåges (D2C2 og D2C3).

Undersøgelse og vurdering af mulige tiltag til brug for begrænsning af den negative

effekt forårsaget af invasive arter.

Deskriptor 3

–

Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande

3.1

3.2

3.3

Danmark arbejder for, at et stigende antal kommercielt fiskede bestande reguleres efter

MSY-principperne i EU's fælles fiskeripolitik.

Danmark arbejder for, at antallet af kommercielt fiskede bestande, hvor fisketrykket i dag

er over FMSY, falder.

Danmark arbejder for, at antallet af kommercielt fiskede bestande, hvor gydebiomassen i

dag er under MSY B

trigger

, falder.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Deskriptor 5

–

Eutrofiering

5.1

Kystvande:

Målbelastninger og indsatsbehov er fastsat for fjorde og kystvande i henhold til vand-

rammedirektivet og fremgår af de danske vandområdeplaner.

Åbne havområder uden for kystvande: Nordsøen og Skagerrak:

Danmark bidrager til regionalt arbejde vedrørende fastsættelse af tærskelværdier for

Nordsøen og Skagerrak.

Åbne havområder uden for kystvande: Østersøen, Bælthavet og Kattegat:

Dansk andel af tilførsler af kvælstof og fosfor (TN, TP) følger de maksimalt acceptable

tilførsler fastsat i HELCOM.

Der udføres et udredningsarbejde af effekter af fosforpåvirkning på de biologiske kvali-

tetselementer, som karakteriserer den økologiske tilstand i de kystnære områder. Dette

sker som led i forberedelser af de danske vandområdeplaner 2021-2027.

Indsatser for at nedbringe danske tilførsler af kvælstof og fosfor vurderes ved tilrette-

læggelsen af de danske vandområdeplaner 2021-2027.

Deskriptor 6

–

Havbundens integritet (tab og fysiske påvirkninger)

6.1

6.2

6.3

6.4

Danmark bidrager til arbejde med fastsættelse af tærskelværdier for negative effekter af

fysisk forstyrrelse i regi af EU og de regionale konventioner (D6C3).

Vidensgrundlaget om den danske havbund, udbredelsen og beliggenheden af havbun-

dens naturtyper forbedres i forbindelse med overvågningsprogrammet.

Der skabes bedre forståelse af påvirkninger på havbunden i forhold til tab og forstyrrel-

se.

I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvurde-

ring, fremmer godkendelsesmyndigheden, at udstrækningen af fysisk tab og fysisk for-

styrrelse af havbundens overordnede habitattyper vurderes og indrapporteres til Miljø-

styrelsen (overvågningsprogram). Det gøres, hvis det enten er krævet lovgivningsmæs-

sigt, at det er en del af tiltagene i en VVM, eller at Miljøstyrelsen meddeler, at der skal

rapporteres til styrelsen herom.

Deskriptor 7

–

Hydrografiske ændringer (udkast opdateres af eksterne konsulent)

7.1

Menneskeskabte aktiviteter, som især er forbundet med fysisk tab af havbunden, og

som forårsager permanente hydrografiske ændringer

har alene lokale virkninger på havbunden og i vandsøjlen og

udformes under hensyn til miljøet samt, hvad der er teknisk muligt og økono-

misk rimeligt for at forebygge skadelige virkninger på havbunden og i vandsøj-

len.

I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvurde-

ring, fremmer godkendelsesmyndigheden, at opgørelse over hydrografiske ændringer og

de negative påvirkninger heraf indrapporteres til Miljøstyrelsen (overvågningsprogram).

Det gøres, hvis det enten er krævet lovgivningsmæssigt, at det er en del af tiltagene i en

VVM, eller at Miljøstyrelsen meddeler, at der skal rapporteres til styrelsen herom.

Deskriptor 8

–

Miljøfarlige stoffer

8.1

Kyst- og territorialfarvande: Udledninger af forurenende stoffer i vand, sediment og le-

vende organismer må ikke lede til overskridelser af vedtagne miljøkvalitetsstandarder,

der anvendes i den gældende lovgivning (D8C1 og D8C2).

Emissioner, udledninger og tab af PBDE og kviksølv standses eller udfases.

5.2

5.3

5.4

5.5

7.2

8.2

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

8.3

8.4

8.5

8.6

Frem mod 2021 igangsættes en kildeopsporing af de forurenende stoffer, som hindrer

opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder i henhold til vandrammedirek-

tivet. Om nødvendigt skal gældende godkendelser og tilladelser revideres i muligt om-

fang.

Niveauer af biologiske effekter på relevante marine arter følges under det nationale

overvågningsprogram (D8C2).

Der sker øget koordinering mellem politikområder, når der fastsættes nye nationale

miljøkvalitetskrav for udvalgte stoffer i matricer, hvor der foreligger overvågningsdata.

Forekomst og omfang af akutte forureningsbegivenheder nedbringes løbende i muligt

omfang gennem forebyggelse, overvågning og risikobaseret dimensionering af bered-

skabet (D8C3).

De negative effekter på havpattedyr og -fugle, når der opstår væsentlige akutte forure-

ningsbegivenheder, forebygges og minimeres i muligt omfang. Dette kan f.eks. sikres

ved brug af flydespærrer samt gennem beredskabsplaner for olieramte havpattedyr og -

fugle (D8C4).

Frem mod næste overvågningsprogram (2020) undersøger Miljøstyrelsen, hvordan

negative effekter af væsentlige forureningsbegivenheder kan overvåges og registreres i

de konkrete tilfælde (D8C4).

Deskriptor 9

–

Forurenede stoffer i fisk og skaldyr til konsum

8.7

8.8

9.1

9.2

9.3

9.4

Trenden i de samlede danske dioxinudledninger til luften stiger ikke signifikant.

Miljøstyrelsen følger udviklingen i relation til udledninger af POP-stoffer (herunder dioxin)

fra brændeovne og vurderer behov for yderligere tiltag.

Miljøstyrelsen forbedrer løbende emissionsopgørelserne for POP-stoffer til luften.

Fødevarestyrelsen fører løbende kontrol med koncentrationer af forurenende stoffer,

særligt dioxiner og PCB, for at følge udviklingen i organismer, der er i risiko for at inde-

holde forhøjede koncentrationer.

Deskriptor 10

–

Marint affald

10.1

10.2

Danmark bidrager til EU-arbejdet med fastsættelse af baselines og tærskelværdier for

marint affald.

Mængden af marint affald reduceres væsentligt med henblik på at nå FN målet om, at

inden 2025 skal marint affald forebygges og væsentligt reduceres.

10.3

10.4

10.5

10.6

10.7

Tab af fiskeredskaber i de danske farvande forebygges med henblik på at nå FN målet

om, at inden 2025 skal marint affald forebygges og væsentligt reduceres.

Der arbejdes for et forbedret vidensgrundlag og udvikling af indikatorer og målemetoder

vedrørende mikroplast i havbundssediment og vandsøjle.

Der udarbejdes et estimat for omfanget af tabte fiskeredskaber i de danske havområder

frem mod 2020.

Der udarbejdes en national plastikhandlingsplan med henblik på at forbedre genanven-

delse af plast, samt reducere plastaffald og forurening med plastaffald.

Der udarbejdes et katalog over mulige og målrettede virkemidler med henblik på at fore-

bygge marint affald.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Deskriptor 11

–

Undervandsstøj

11.1

(D11C1)

Havdyr under habitatdirektivet udsættes så vidt muligt ikke for impulslyde, der medfører

permanente høreskader (PTS). Grænseværdien for PTS vurderes i øjeblikket at være

200 og 190 dB re.1 uPa2s SEL for hhv. sæler og marsvin, der er de arter, hvor der fore-

ligger mest viden. Det må dog forventes, at disse grænser skal revideres, efterhånden

som ny viden på området bliver tilgængelig. Værdierne er lydeksponeringsniveauet

akkumuleret over 2 timer.

(D11C1)

Menneskelige aktiviteter, som giver anledning til impulslyd, planlægges på en sådan

måde, at direkte skadelige virkninger på sårbare populationer af havdyr i videst muligt

omfang undgås både i rum, tid og niveau, og at påvirkningerne ikke vurderes at have

langsigtede negative effekter på populationsniveau. Dette kan fx sikres ved at udføre

aktiviteten med relevante afværgetiltag eller at henlægge den til perioder af året eller til

geografiske områder, hvor potentielle skader på dyrene er begrænset.

(D11C1)

Aktiviteter fra Forsvarsministeriets underliggende myndigheder, som medfører impuls-

støj i havmiljøet, bliver så vidt muligt vurderet og tilpasset for at reducere en mulig nega-

tiv effekt på havdyr under habitatdirektivet, så længe dette ikke strider mod forsvarsfor-

mål eller den nationale sikkerhed. Arbejdet baseres på den bedst tilgængelige viden,

gældende lovgivning og inkluderer samarbejde med andre nationers forsvar.

(D11C1)

Energistyrelsen udarbejder en vejledning, hvori der bl.a. beskrives afværgeforanstaltnin-

ger, der kan benyttes i forbindelse med udførelsen af seismiske undersøgelser på havet.

(D11C1)

I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvurde-

ring, fremmer godkendelsesmyndigheden, at indregistreringer om impulsstøj indrappor-

teres til Miljøstyrelsen (overvågningsprogram). Det gøres, hvis det enten er krævet lov-

givningsmæssigt, at det er en del af tiltagene i en VVM, eller at Miljøstyrelsen meddeler,

at der skal rapporteres til styrelsen herom.

(D11C2)

Danmark bidrager til regionalt og EU-arbejde vedrørende udviklingen af tærskelværdier

for lavfrekvent lyd.

(D11C2)

Danmark vil gennem øget overvågning forbedre vidensniveauet om omfanget og ni-

veauer af lavfrekvent støj i Østersøen og Nordsøen.

Deskriptor 1

–

Biodiversitet

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Utilsigtet bifangst af fugle skal ligge på et niveau, som ikke truer arten på lang sigt.

For fugle sikres bestande og levesteder opretholdt og beskyttet i henhold til målsætnin-

ger under fuglebeskyttelsesdirektivet.

Øget viden om bifangst af havfugle indsamles i medfør af overvågningsprogrammet.

Utilsigtet bifangst af marsvin reduceres mest muligt og som minimum til et niveau under

1,7 % af den samlede bestands størrelse.

Utilsigtet bifangst af sæler skal ligge på et tilstrækkeligt lavt niveau, som ikke truer be-

stande af sæler på lang sigt.

11.2

11.3

11.4

11.5

11.6

11.7

Miljømålet stammer fra Ascobans 2000

Ascobans står for Agreement on the Conservation of Small Cetaceans of the Baltic,

North East Atlantic, Irish and North Sease

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

1.6

1.7

1.8

Marsvin, spættet sæl og gråsæl opnår gunstig bevaringsstatus i henhold til habitatdirek-

tivet.

Øget viden om bifangst af havpattedyr indsamles i overvågningsprogrammet.

For at registrering og overvågning af hajer og rokker kan fokuseres, foretages en analy-

se af bifangsten af hajer og rokker i danske havområder, og muligheden for en DNA-

baseret tilgang til artsbestemmelse undersøges.

Der udvikles en national indikator til bedømmelse af tilstanden for danske kystfisk, der

ikke udnyttes erhvervsmæssigt, og mulighederne for at videreudvikle regionale indikato-

rer undersøges.

Forekomsten af plankton følger langtidsgennemsnittet.

Miljø- og Fødevareministeriet følger udviklingen og forbedre vidensgrundlaget om plank-

ton gennem overvågning.

Deskriptor 4

–

Havets fødenet og vandsøjlen

1.9

1.10

1.11

4.1

4.2

I takt med at miljømålene for presfaktorer og tilstand under de øvrige deskriptorer opnås,

forventes det, at balancen i havets fødenet forbedres.

Danmark bidrager til regional videns- og metodeudvikling vedrørende havets fødenet.

Miljø- og Fødevareministeriet følger udviklingen igennem overvågning.

4.3

Deskriptor 6

–

Havbundens integritet (habitattyper på havbunden)

6.5

Danmark bidrager til arbejde med fastsættelse af tærskelværdier for tab og fysisk forstyr-

relse i regi af EU.

Habitatdirektivets marine naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus i henhold til den

tidshorisont, der er fastsat af habitatdirektivet.

Det nordlige Øresund udpeges som beskyttet område, hvilket omfatter forbud mod trawl-

fiskeri og stop for nye tilladelser til indvinding af råstoffer.

Når tærskelværdier er fastsat i EU og de regionale havkonventioner vil Danmark på den

baggrund igangsætte et projekt, som kan danne grundlag for at fastsætte miljømål i

henhold til tærskelværdierne i næste nationale havstrategi (2024).

Behovet for supplerende beskyttede områder eller andre tiltag i Østersøen og Nordsøen

vurderes.

6.6

6.7

6.8

6.9

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

3. Engelsk resume

The Danish Marine Strategy II will be drawn up in three parts over the years to come. This strategy is the first

part, and will provide an overview of the status of the sea, pressures and impacts on it, and it will set environ-

mental targets aiming at a good environmental status. The second part will ensure an updated monitoring pro-

gramme by 2020 that takes into account new knowledge and new monitoring methods. In 2021, the environ-

mental targets will be followed up with the third and final part of the strategy, and this will be a programme of

measures to be taken to achieve or maintain good environmental status in the marine environment.

The strategy is an updating of the first part of the 2012 Marine Strategy I. It implements the Marine Strategy

Framework Directive and the Danish Marine Strategy Act, which aim to establish the framework for the

measures to be implemented to achieve or maintain good environmental status in marine ecosystems, and

enable sustainable use of marine resources.

The strategy addresses the 11 descriptors in the Directive: 1) biological diversity, 2) non-indigenous species, 3)

commercially exploited fish species, 4) marine food webs, 5) human-induced eutrophication, 6) sea-floor integri-

ty, 7) hydrographical conditions, 8) contaminants, 9) contaminants in fish and other seafood for human con-

sumption, 10) marine litter and 11) underwater noise. For each descriptor, the strategy defines good environ-

mental status, describes the current status, and sets targets for achieving good environmental status.

In order to meet the obligations of the Directive on regional cooperation, assessments which have been pre-

pared in cooperation between the parties in OSPAR (marine convention for the North Sea) and HELCOM (ma-

rine convention for the Baltic Sea) have, as far as possible, been applied.

On the basis of the assessments in the Danish Marine Strategy, it can be concluded that, for several parame-

ters, good environmental status in the Danish marine environment has not yet been achieved, and that there is

a need for more focus on these parameters in order to achieve the overall objective of good environmental

status. However, there are also positive signs, as it has been assessed that good status has already been

achieved for several other parameters. It is unlikely that the overall objective to achieve good environmental

status for all parameters by 2020 will be reached.

Good status

has been assessed for the following parameters:

10 out of 22 commercial fish stocks in the North Sea and 2 of 6 stocks in the Baltic Sea are assessed

to be in good status.

There is good status regarding eutrophication (increased concentrations of nutrients) in the open ma-

rine areas far from the coast in the North Sea and the Skagerrak.

Adverse effects on the sea floor as a consequence of permanent hydrographical changes are as-

sessed to be insignificant in the Baltic Sea and of very little significance in the North Sea.

There is good status for PFOS and benzo(a)pyrene outside of the 12-nautical-mile zone and for TBT in

the North Sea.

Illegal oil discharges from ships in the Bornholm Basin, the Arkona Basin, the Bay of Mecklenburg, the

Danish Straits and the Kattegat are within the set threshold values.

There is good status regarding concentrations of the heavy metals lead, cadmium, mercury, as well as

benzo(a)pyrene in fish and other seafood for human consumptions. TBT induced effects of imposex in

marine gastropods have decreased and good environmental status has been achieved in the North

Sea.

The status for the harbour seal in all Danish marine areas and the status for harbour porpoise in the

North Sea are good.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

In general, breeding-bird populations are either stable or increasing (gulls, alcids, several tern species,

grebes, geese and swans). The situation for wintering birds is more mixed, but most species popula-

tions are either stable or increasing.

The status for non-commercial fish has been assessed on the basis of 15 selected species in the North

Sea (including the Kattegat), of which just under half have good status regarding population density.

Not good status

has been assessed for the following parameters:

The overall status for commercial fish stocks is not good (not

good

status has been assessed for 8 out

of 22 stocks in the North Sea and 3 out of 6 stocks in the Baltic Sea).

The status regarding eutrophication in the Baltic Sea, the Danish Straits and the Kattegat as well as in

the open marine areas near the shore in the North Sea and the Skagerrak are assessed as not good.

There is not good status regarding the contaminants brominated flame retardants

(PBDE’s)

and mer-

cury in open marine areas, as well as regarding TBT in the Baltic Sea, the Kattegat and the Skagerrak.

TBT induced effects of imposex in marine gastropods have decreased, but the levels are still too high

in many areas, particularly around shipping routes and in ports. The Baltic Sea, the Kattegat and the

Skagerrak are assessed not to have good environmental status.

The threshold values set for illegal oil discharges from ships have been exceeded in Kiel Bay and the

Great Belt.

There is not good status regarding dioxins and PCB in fish and other seafood for human consump-

tions, particularly in the Baltic Sea.

The status for the grey seal in all Danish marine areas and the status for harbour porpoise in the Baltic

Sea are not good.

The status for non-commercial fish has been assessed on the basis of 15 selected species in the North

Sea (including the Kattegat), of which around one-third are not in good status regarding population

density. The status for coastal fish (flounder) in the Baltic Sea is assessed as not good.

It has not been possible to assess whether the current status is good or not good for a number of descriptors.

This is usually due to lack of knowledge, for example knowledge about interactions in the marine environment,

lack of monitoring data or lack of a clear definition of what good status is. However, some trends and overall

observations can be identified for these descriptors:

No new non-indigenous species in the NOVANA programme were registered in Danish marine areas in

the period 2011-2015, but a small number of new species have been registered in various research

projects. Note that monitoring is being improved and this will probably increase the number of species

registered. It is not likely that a decrease in new introductions of non-indigenous species can be

achieved before international interventions such as the United Nations Ballast Water Management

Convention start to have an effect. One invasive fish species in Denmark is currently spreading at a

rate of 29 km per year.

It has been assessed that large areas of the sea floor are exposed to physical disturbance, primarily

from fishing with bottom-towed gear. In the Baltic Sea, around 67% of the sea floor area is assessed to

be physically disturbed, while this is about 85% in the North Sea. Loss of sea floor, primarily from raw

materials extraction, is 1.1% of the Baltic Sea area and 0.5% of the North Sea area.

Because of the prevailing ocean currents, beach litter is primarily a problem along the west coast of

Jutland, and plastic is the dominant litter type. Litter on the sea floor is also monitored, and again plas-

tic dominates the statistics. Litter ingested by seabirds is monitored by collecting stranded birds, and

95% of the birds examined had plastic in their stomachs. Global consumption of plastic is increasing,

and plastic litter can remain in the marine environment for many hundreds of years. Plastic in the ma-

rine environment can constitute a risk for wildlife and it also has socio-economic consequences. It is

clear that litter does not belong in nature.

Underwater noise can influence

and damage animals’ hearing, or it can affect their behaviour and abil-

ity to communicate with each other. There is still a lack of data on the distribution of sound levels and

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

their adverse effects. In the Danish marine areas, impulse noise (high, sudden sounds) was registered

in 2015 in the North Sea and in the northern part of the Kattegat. The registered noise was at levels

that could have a harmful effect on marine animals nearby. The majority of areas were affected by im-

pulse noise for less than 10 days in that year. The spread of low-frequency sound from ships has been

calculated for the Baltic region. There is a clear overlap between the major shipping routes and areas

where the level of low-frequency sound is highest. There is generally a high intensity of international

shipping in Danish waters.

The cumulative analysis in the marine strategy indicates that the most important pressures overall in Denmark

are caused by three different categories of pressures; nutrients, which are assessed to cause most pressure in

Danish marine areas, and then non-indigenous species and contaminants. In the North Sea and the Skagerrak,

however, fisheries activities are the third most important parameter, and the same applies for noise in the Katte-

gat. A geographical assessment of the pressures shows that, in general, there is a larger concentration of pres-

sures in the Skagerrak as well as in certain areas in the Kattegat, the Great Belt and the waters around Born-

holm. The results concerning

potential cumulative impacts

(pressures combined with natural elements) indicate

that potential cumulative impacts are generally high in certain inlets, fjords and coastal areas, including the

Limfjord and the Wadden Sea, but also in the Skagerrak, central Kattegat and certain areas around Bornholm.

The methods for assessing cumulative impacts are still being developed.

Furthermore, it should be stressed that there is much we still do not know, and for several parameters there is a

need for general knowledge building, improved monitoring, as well as development of threshold values and

methods to assess the status. Specifically, there is a need for more knowledge regarding impacts from non-

indigenous species, impacts and effects on the sea floor, marine litter and underwater noise. At the same time,

there are significant gaps in the assessments of the status of habitats, non-commercial fish species, by-catches

of birds and mammals, as well as assessments of the overall status in the marine food web. Furthermore, as-

sessments of the cumulative impacts should be further developed. Development of methods to assess the sta-

tus of the marine environment will be coordinated in cooperation between Member States at regional level or at

EU level. Collaboration in the OSPAR and HELCOM Regional Sea Conventions, as well as in the informal EU

cooperation on the Marine Strategy Framework Directive (the Common Implementation Strategy) will therefore

continue to play a still larger role in the years to come.

An economic and social analysis of the use of the waters should also be described in the marine strategy. Ideal-

ly, there should also be a calculation of the costs of degradation of the marine environment. However, it has

been assessed that there is still inadequate knowledge to carry out a quantitative socio-economic analysis.

Therefore, only an outline has been made of the economic importance of the use of the marine environment and

the cost of degradation of the marine environment.. Overall, calculations of the economic significance of the sea

show that shipping, energy and tourism are the most important marine sectors in terms of both value added and

employment. Shipping and oil extraction provide higher value added than tourism, while tourism is more im-

portant for employment. Shipping is also important for employment, while fisheries have a minor significance for

both parameters. Fish processing is more important than catching fish, because imports of fish from other coun-

tries are processed in Denmark.

On the basis of the assessments completed, the following 62 environmental targets have been set:

Descriptor 2

–

Non-indigenous species

2.1

2.2

The number of new non-indigenous species introduced through ballast water, ship foul-

ing, and possibly other human activities is decreasing (D2C1).

The distribution of marine species appearing on the EU list of invasive species pursuant

under Regulation 1143/2014, and round goby is being monitored (D2C2 and D2C3).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

2.3

Investigation and assessment of possible initiatives to limit adverse effects caused by

invasive species.

Descriptor 3

–

Commercial fish stocks

3.1

3.2

3.3

Denmark is working to ensure that an increasing number of commercial fish stocks are

managed in accordance with the MSY principles in the EU Common Fisheries Policy.

Denmark is working to ensure a decrease in the number of commercial fish stocks for

which the current fishing pressure is greater than the FMSY.

Denmark is working to ensure a decrease in the number of commercial fish stocks for

which the current spawning biomass is less than the MSY B

trigger

Descriptor 5

–

Eutrophication

5.1

5.2

5.3

Coastal waters:

Target loads and needs for measures are determined for fjords, estuaries and coastal

waters in accordance with the Water Framework Directive and are stated in the Danish

river basin management plans.

Open marine areas outside coastal waters: The North Sea and the Skagerrak:

Denmark is contributing to regional work on threshold values for the North Sea and the

Skagerrak.

Open marine areas outside coastal waters: The Baltic Sea, the Danish Straits and the

Kattegat:

Danish inputs of nitrogen and phosphorus (TN, TP) comply with the maximum accepta-

ble inputs stipulated under HELCOM.

Work is carried out on the effects of phosphorus impacts on the biological quality ele-

ments that characterise the ecological status in coastal waters. This is a part of the

preparations for the Danish river basin management plans 2021-2027.

Initiatives to reduce the Danish inputs of nitrogen and phosphorus are assessed in

preparation of the Danish river basin management plans 2021-2027.

Descriptor 6

–

Sea floor integrity (losses and physical impacts)

5.4

5.5

6.1

6.2

6.3

6.4

Denmark is contributing to the work on threshold values for the adverse effects of physi-

cal disturbance under the EU cooperation and the Regional Sea Conventions (D6C3).

The knowledge about the Danish sea-floor, as well as the abundance and the location of

the sea-floor habitats is being improved (monitoring programme).

Better understanding of impacts on the sea-floor from physical loss and physical dis-

turbance will be ensured.

In connection with licensing offshore activities requiring an environmental impact as-

sessment (EIA), the approval authority is encouraging assessment and reporting to the

Danish Environmental Protection Agency (EPA) (monitoring programme) of the extent of

physical loss and physical disturbance of broad habitat types on the sea-floor. Assess-

ment and reporting is completed if it is required by legislation, if it is part of initiatives in

an EIA, or if the Danish EPA notifies that such information is to be submitted to the Dan-

ish EPA.

Descriptor 7

–

Hydrographical changes (draft to be updated by external consultant)

7.1

Human activities that are particularly associated with physical loss of the sea-floor, and

which cause permanent hydrographical changes

only have local impacts on the sea floor and in the water column, and

are designed to take account of the environment and what is technically possi-

ble and financially reasonable to prevent harmful effects on the seabed and in

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

7.2

the water column.

In connection with licensing offshore activities requiring an environmental impact as-

sessment (EIA), the approval authority is encouraging reporting to the Danish Environ-

mental Protection Agency (EPA) (monitoring programme) of hydrographical changes

and the adverse effects of these. Assessment and reporting is completed if it is required

by legislation, if it is part of initiatives in an EIA, or if the Danish EPA notifies that such

information is to be submitted to the Danish EPA.

Descriptor 8

–

Contaminants

8.1

8.2

8.3

Coastal and territorial waters: Discharges of contaminants into water, sediment and

living organisms may not lead to breaches of the environmental quality standards ap-

plied in current legislation (D8C1 and D8C2).

Emissions, discharges and losses of PBDE and mercury have ceased or been phased

out.

Towards 2021, a process will be initiated in order to trace the sources of the most pollut-

ing substances which prevent meeting the environmental quality standards laid down for

surface water bodies in accordance with the Water Framework Directive. If necessary,

the relevant licences and permits will be revised as far as possible.

Levels of biological effects on relevant marine species are being monitored under the

national monitoring programme (D8C2).

Increased coordination between policy areas is ensured, when new national environ-

mental quality requirements are set for selected substances in matrices where there is

monitoring data.

The spatial extent and duration of acute pollution events is gradually reduced as much

as possible through prevention, monitoring and risk-based scaling of contingency and

response facilities (D8C3).

Adverse effects on marine mammals and birds from acute pollution events are being

prevented and minimised as much as possible. For example, this may be secured by

means of floating booms as well as through contingency plans for marine mammals and

birds injured in oil spills (D8C4).

Towards the next monitoring programme (2020), the Danish Environmental Protection

Agency will examine how the adverse effects of the most significant pollution events can

be monitored and registered in the specific cases (D8C4).

Descriptor 9

–

Contaminants in seafood

8.4

8.5

8.6

8.7

8.8

9.1

9.2

The trend in total Danish dioxin emissions into the air is not increasing significantly.

The Danish Environmental Protection Agency is monitoring developments in relation to

emissions of POPs (including dioxins) from wood-burning stoves to assess the need for

further initiatives.

The Danish Environmental Protection Agency is regularly improving emission estima-

tions of POPs to the air.

The Danish Veterinary and Food Administration is inspecting concentrations of contami-

nants, particularly dioxins and PCBs in order to monitor developments in organisms at

risk of containing high concentrations.

Descriptor 10

–

Marine litter

9.3

9.4

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

10.1

10.2

Denmark is contributing to EU work on baselines and threshold values for marine litter.

The amount of marine litter is reduced significantly in order to achieve the United Na-

tions goal that by 2025 marine litter is prevented and significantly reduced.

10.3

10.4

Losses of fishing gear in Danish waters are being prevented in order to achieve the

United Nations goal that by 2025 marine litter is prevented and significantly reduced.

Work is being carried out in order to gain a better knowledge base about and to develop

indicators for and methods for measurement of microplastics in seabed sediments and

in the water column.

Towards 2020, an estimate is drawn up of the amount of lost fishing gear in Danish

marine areas.

A national plastics action plan is prepared with a view to improving recycling of plastic

and reducing plastic litter and pollution from plastic litter.

A catalogue of potential and targeted tools to prevent marine litter is prepared.

Descriptor 11

–

Underwater noise

10.5

10.6

10.7

11.1

11.2

11.3

11.4

(D11C1)

As far as possible, marine mammals under the Habitats Directive are not exposed to

impulsive sounds that lead to permanent hearing loss (PTS). The limit value for PTS is

currently assessed as 200 and 190 dB re.1 uPa2s SEL for seals and porpoise, respec-

tively (the best knowledge currently available is on these species). However, it is likely

that these limits will be revised as new knowledge on this field becomes available. The

values are the sound-exposure level accumulated over two hours.

(D11C1)

Human activities causing impulsive sound are planned in such a way that direct adverse

effects on vulnerable populations of marine animals from the spatial distribution, tem-

poral extent, and levels of human impulsive sound are avoided as far as possible and

such that these effects are assessed not to have long-term adverse effects on popula-

tion levels. This could be ensured by carrying out the activity with relevant mitigation

measures or by assigning it to periods of the year or to geographical areas in which the

potential harm to animals is limited.

(D11C1)

Activities by the authorities under the Ministry of Defence that cause impulsive noise in

the marine environment are, as far as possible, being assessed and adapted to reduce

possible adverse effects on marine animals under the Habitats Directive, provided this

does not conflict with national security or defence objectives. Work is based on the best

available knowledge and current legislation, and includes collaboration defence authori-

ties from other nations.

(D11C1)

The Danish Energy Agency prepares guidelines which, among other things, describe the

preventive measures that can be applied in connection with seismic surveys in the sea.

(D11C1)

In connection with licensing offshore activities that require an environmental impact

assessment (EIA), the approving authority encourages reporting to the Danish Environ-

mental Protection Agency (EPA) (monitoring programme) of registrations of impulse

noise. Assessment and reporting is completed if it is required by legislation, if it is part of

initiatives in an EIA, or if the Danish EPA notifies that such information is to be submitted

to the Danish EPA.

(D11C2)

Denmark is contributing to regional and EU work on threshold values for low-frequency

11.5

11.6

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

11.7

sound.

(D11C2)

Through increased monitoring, Denmark is improving knowledge about the extent and

levels of low-frequency noise in the Baltic Sea and the North Sea.

Descriptor 1

–

Biological diversity

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

Incidental by-catch of birds is at a level that does not threaten the species in the long

term.

Populations and habitats for birds are conserved and protected in accordance with ob-

jectives under the Birds Directive.

More knowledge about by-catch of seabirds is collected pursuant to the monitoring pro-

gramme.

Incidental by-catch of harbour porpoise is reduced as much as possible and as a mini-

mum to a level below 1.7% of the total population.

Incidental by-catch of seals is at an adequately low level that does not threaten popula-

tions in the long term.

Harbour porpoise, common seal and grey seal have achieved favourable conservation

status according to the Habitats Directive.

More knowledge about by-catches of marine mammals is collected in the monitoring

programme.

In order to focus registration and monitoring of shark, skate and ray, an analysis is car-

ried out of by-catches of shark, skate and ray in Danish marine areas, and the possibility

of a DNA-based approach to determining species is investigated.

A national indicator to evaluate the status of Danish non-commercial coastal fish is de-

veloped, and opportunities to further develop regional indicators are investigated.

The abundance of plankton follows the long-term average.

1.9

1.10

1.11

The Ministry of Environment and Food is tracking developments and improving the

knowledge base about plankton through monitoring.

Descriptor 4

–

Food webs and the water column

4.1

4.2

4.3

As environmental targets for pressures and state under the other descriptors are

achieved, it is expected that the balance in the marine food web will improve.

Denmark is contributing to regional knowledge and methodology development for ma-

rine food webs.

The Ministry of Environment and Food is tracking developments through monitoring.

Descriptor 6

–

Sea-floor integrity (habitat types on the sea floor)

6.5

6.6

6.7

Denmark is contributing to the work under the EU to set threshold values for losses and

physical disturbance.

The marine habitat types under the Habitats Directive are achieving favourable conser-

vation status according to the time horizon laid down in the Habitats Directive.

The northern part of the Sound is designated as a marine protected area, which will

encompass the current ban on trawl fishing as well as a ban on issuing new licenses for

extraction of sand and gravel

When threshold values are stipulated by the EU and the regional marine conventions,

Denmark will initiate a project to form the basis for determining environmental targets in

relation to the thresholds in the next national marine strategy part I (2024).

6.8

The environmental target originates from Ascobans 2000

Ascobans is the Agreement on the Conservation of Small Ceta-

ceans of the Baltic, North Atlantic, Irish and North Sease.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

6.9

The need for additional protected areas or other initiatives in the Baltic Sea and the

North Sea is assessed.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

4. Indledning

4.1

Havstrategidirektivet og havstrategiloven

EU's havstrategidirektiv [1] er implementeret i dansk lov ved havstrategiloven [2]. Loven har til formål at fast-

lægge rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå eller opretholde god miljøtilstand i

havets økosystemer og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

Havstrategiloven indebærer, at der skal udarbejdes havstrategier for alle danske havområder for at:

beskytte, bevare og forebygge forringelse af havmiljøet og, hvor det er muligt, genoprette marine økosy-

stemer i områder, hvor de er blevet negativt påvirket,

forebygge og reducere tilførsler til havmiljøet med henblik på gradvis at udfase forureningen og sikre, at der

ikke er nogen væsentlige virkninger på eller risici for havets biodiversitet, de marine økosystemer eller

menneskers sundhed eller retmæssige anvendelse af havet,

sikre de marine økosystemers evne til at håndtere forandringer og

sikre, at det samlede pres fra menneskelige aktiviteter er foreneligt med opnåelse af god miljøtilstand.

God miljøtilstand er beskrevet i direktivets bilag I (lovens bilag 2) ved hjælp af 11 såkaldte kvalitative deskripto-

rer. Deskriptorerne, som også er listet i bilag 1 til nærværende havstrategi, omhandler:

10)

11)

Biodiversitet

Ikkehjemmehørende arter

Erhvervsmæssigt udnyttede fisk

Havets fødenet

Eutrofiering

Havbunden

Hydrografiske ændringer

Forurenende stoffer

Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum

Marint affald

Undervandsstøj

I EU-Kommissionens afgørelse fra maj 2017 om kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havom-

råder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering [3]

(herefter benævnt ”GES-

afgørelsen”) er der fastsat nærmere regler for, hvordan deskriptorerne skal konkretiseres, vurderes og overvå-

ges i havstrategierne. Her stilles der blandt andet krav om, at der skal fastsættes tærskelværdier, som skal

indgå i beskrivelserne af god miljøtilstand for en række forskellige kriterier. Tærskelværdierne skal fastsættes

gennem et samarbejde på regionalt niveau (regionale havkonventioner) eller gennem det uformelle EU-

samarbejde om havstrategidirektivet. Generelt lægger direktivet betydelig vægt på regionalt samarbejde, og

havstrategierne skal samordnes med de lande, som Danmark deler havområde med.

Hvert medlemsland skal fastlægge en havstrategi, der dækker en 6-årig periode. Havstrategierne består af en

forberedelse og derefter udarbejdelse af et indsatsprogram, der første gang skulle iværksættes i 2016 med

henblik på at sikre god miljøtilstand i 2020. Havstrategierne ajourføres efterfølgende hvert 6. år efter udarbej-

delsen. Med ajourføringen sikres det, at ny viden kan inddrages ligesom indsatserne kan tilpasses de revidere-

de behov. Denne rapport, som benævnes ” Havstrategi II – første del” er en revision af første del af Danmarks

Havstrategi, som blev udarbejdet i 2012.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Hver del skal indeholde:

Første del (første gang i 2012, revideres hvert 6. år):



En definition af ”god

miljøtilstand”

i havområderne



En basisanalyse (en analyse af havområdernes væsentlige egenskaber og karakteristika, en analyse af

den nuværende miljøtilstand, en analyse af de væsentlige påvirkninger af havområderne samt en sam-

fundsøkonomisk analyse af havområdernes udnyttelse og af omkostningerne ved en forringelse af havmil-

jøet).



Fastsættelse af miljømål og dertil knyttede indikatorer.

Anden del (første gang i 2020, revideres hvert 6. år):



Et overvågningsprogram med henblik på løbende vurdering af miljøtilstanden i havområderne.

Tredje del (første gang i 2021, revideres hvert 6. år):



Et indsatsprogram med de foranstaltninger, der skal træffes for at opnå eller opretholde god miljøtilstand.

4.2

Økosystembaseret tilgang

Arbejdet med havstrategierne skal tilrettelægges ud fra en økosystembaseret tilgang. Det betyder, at der skal

anvendes en helhedsbetragtning, hvor alle dele af økosystemerne og alle påvirkningerne, også fra menneskeli-

ge aktiviteter, indgår.

Havstrategidirektivet retter sig således mod hele det marine økosystem med dets komplekse sammensætning

af forskellige typer af levesteder for planter og dyr, samt det dynamiske samspil mellem plante- og dyrelivet og

med det miljø, der omgiver dem.

Et økosystem er ikke en given størrelse. Størrelsen eller skalaen defineres af det konkrete fokus eller det pro-

blem, der skal håndteres. Det kan være et enkelt stenrev med de planter og dyr, der lever på revet, eller det kan

være et langt større havområde. Det marine miljø er både ét samlet økosystem og en sum af mange mindre

økosystemer.

De enkelte dele af økosystemet er indbyrdes afhængige og påvirker hinanden. Tilsammen danner disse dele en

funktionel enhed. Når økosystemet er sundt og i balance, har delene en høj grad af robusthed og understøtter

hinanden bedst muligt. Et sundt økosystem er samtidig i stand til at håndtere naturlige og menneskeskabte

forandringer. Sammenhængene er dog komplekse, og forskningen har langt fra belyst de indbyrdes relationer

mellem økosystemernes organismer og sammenhængen til det miljø, der omgiver dem.

Vores forståelse i dag er dog så stor, at vi ved, at man ikke bare kan se isoleret på en enkelt art. Vi ved for

eksempel, at marsvinet påvirkes af mængden og kvaliteten af de fisk, den lever af, og at de fisk igen er af-

hængige af mængde og kvalitet af andre fisk eller bunddyr, som igen er afhængige af sammensætningen af

plankton. Delene i disse fødekæder påvirkes derudover hver især af det fysiske og kemiske miljø (fx ilt- og tem-

peraturforhold) og af menneskelige aktiviteter. Vi ved, at der er en sammenhæng, men vores viden om sam-

menhængene er ikke dækkende. På nogle områder, såsom effekter af øget påvirkning med næringsstoffer, er

vores viden stor, mens vi ikke ved nok om effekterne af for eksempel vedvarende undervandsstøj.

Begrebet økosystembaseret forvaltning har egentlig sin oprindelse fra FN’s Biodiversitetskonvention

[4]. Efter-

følgende har EU og dets medlemslande taget begrebet til sig, og det er ikke kun havstrategidirektivet, der ind-

drager den økosystembaserede forvaltning. Det ses også i andre EU-politikker, såsom den fælles fiskeripolitik,

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

hvor der skal anlægges en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltningen

”med henblik på at sikre, at fiskeriets

negative indvirkning på det marine økosystem minimeres, og at det tilstræbes at sikre, at akvakultur og fiskeri

ikke nedbryder havmiljøet”.

[5]

I EU’s direktiv om maritim fysisk planlægning

[6] er der også krav om anvendelse af en økosystembaseret for-

valtning, blandt andet med henblik på at fremme sameksistensen mellem flere forskellige aktiviteter. Den dan-

ske havplan, der skal være udarbejdet i 2021, skal netop søge at fastlægge en ramme for, hvordan forskellige

aktiviteter kan sameksistere og dermed fremme økonomisk vækst på et bæredygtigt grundlag.

EU’s Miljøagentur har i 2015 defineret økosystembaseret forvaltning i sin publikation ”State of Europe’s Seas”

[7] på baggrund af et litteraturstudie. Definitionen kan ses i figur 4.1.

Ecosystem-based management is an integrated approach to management that considers the

entire ecosystem including humans.

The goal is to maintain ecosystems in a healthy, clean, productive, and resilient condition, so that

they can continue to provide humans with the services and benefits upon which we depend.

It is a 1) spatial approach that builds around 2) acknowledging connections, 3) cumulative im-

pacts and 4) multiple objectives rather than traditional approaches that address single concerns

e.g. species, sectors, activities or individual national interests.

Figur 4.1:.

Definition af økosystembaseret forvaltning ifølge EU’s Miljøagentur

[7].

Under den mere generelle definition om helhedstankegangen og det overordnede formål om at opretholde ha-

vets økosystemer sunde og produktive fremsættes fire punkter:

Økosystembaseret forvaltning er en geografisk tilgang. Det er forvaltning af økosystemkomponenter og

menneskelige aktiviteter, der findes i samme geografiske område.

Økosystembaseret forvaltning handler om at se på sammenhænge

–

ikke blot i økosystemet, men også

mellem økosystem og menneske. I dette ligger også, at mennesket er en integreret del af miljøet

–

og både

en del af dets udfordringer og løsninger.

Økosystembaseret forvaltning har kumulative påvirkninger i fokus. Menneskelige aktiviteter påvirker ofte et

økosystem på en kompleks måde. Her er det vigtigt med viden om, hvilken effekt summen af påvirkninger-

ne har på et økosystem.

Økosystembaseret forvaltning handler om at erkende de mange forskellige formål og interesser, der er på

havet. Et økosystem kan have flere forskellige funktioner (økosystemservices), men måske ikke alle på én

gang. For eksempel kan en sandbanke anvendes til at opstille vindmøller, indvinde sand og grus, bruges

som fiskeplads for fiskere eller være beskyttet levested for fisk. Nogle aktiviteter kan sameksistere, mens

andre ikke kan.

Havstrategi II inddrager de fire punkter på forskellig vis. Hvor det er muligt i forhold til overvågningsresultater,

anvendes altid en geografisk tilgang, idet påvirkningerne og tilstanden vurderes for de relevante dele af havom-

råderne. Samtidig har havstrategien fokus på sammenhængene i det marine miljø. Den tager i del 1 udgangs-

punkt i de enkelte deskriptorer, der vedrører påvirkninger, hvorefter tilstanden for havmiljøets elementer vurde-

res i del 2. Hvor det er muligt, fremhæves sammenhængene mellem påvirkninger og tilstand. Endvidere indgår

der et afsnit om kumulative effekter i havstrategien. Der bliver i forskellige sammenhænge arbejdet videre med

metoder for kumulative effekter, så det er muligt i næste havstrategi at vurdere dem endnu bedre. Kumulative

effekter er derudover i høj grad relevant i forhold til vurderinger af påvirkninger fra konkrete projekter (VVM).

Endelig har havstrategi II til formål at sikre en balance mellem beskyttelse og benyttelse, således at de mange

forskellige interesser på havet kan varetages, herunder erhvervsformål, fritidsinteresser og beskyttelsesformål.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

I takt med at vi får mere viden om sammenhængene i økosystemerne og mellem økosystem og mennesker, vil

det være muligt at målrette havstrategiens indsatser yderligere.

4.3

Lovmæssig afgrænsning

I henhold til havstrategiloven skal havstrategierne omfatte alle danske havområder, herunder havbund og un-

dergrund, i territorialfarvandene (søterritoriet) og i den eksklusive økonomiske zone , se kortet nedenfor, figur

4.2.

Figur 4.2: Kort over de danske havområder, som alle er dækket af havstrategidirektivet (dog med undtagelser vedr. specifikke

miljøaspekter som beskrevet i teksten). Områderne er afbilledet med to nuancer af blå, som afspejler, at Danmarks havområ-

der ligger i to forskellige havregioner (se evt. afsnit 5.7). Den danske eksklusive økonomiske zone, som er den ydre afgræns-

ning af de danske havområder, er afbilledet med en sort stiplet linje. Territorialfarvandene (søterritoriet) er angivet med rød

stiplet linje.

Havstrategiloven finder dog ikke anvendelse på havområder, der strækker sig ud til 1 sømil fra basislinjen (kyst-

vande) i det omfang, de er omfattet af lov om vandplanlægning [8] og indsatser, der indgår i en vedtaget Natura

2000-plan efter miljømålsloven [9]. Afgrænsningen af kystvande fremgår af figur 4.3.

Ovenstående afgrænsning har til formål at udelukke miljøaspekter, som allerede er omfattet af vandrammedi-

rektivet [10], habitatdirektivet [11] og fuglebeskyttelsesdirektivet [12]. Kemisk tilstand, som også behandles

under vandrammedirektivet, gælder dog fra kystvandenes afgrænsning og ud til 12 sømil fra basislinjen. Samti-

dig er pattedyr og fugle dækket af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet i alle havområder.

Søterritoriet eller territorialfarvandene er det danske havområde regnet fra basislinjen ud til 12 sømil (ca. 22 km) eller ved

grænsen til et nabolands havområde, hvis denne grænse liggere nærmere end 12 sømil.

Den eksklusive økonomiske zone er Danmarks havområder fra søterritoriet og ud til 200 sømil fra basislinjen eller ved

grænsen til et nabolands havområde, hvis denne grænse liggere nærmere end 200 sømil.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 4.3: Kort over de danske havområder med afbildning af kystvande ud til 1 sømil fra basislinjen (blå farve), territorialfar-

vandene / søterritoriet (blå skravering) og den danske eksklusive økonomiske zone / EEZ (rød stiplet linje).

Ved udarbejdelsen af havstrategien har det derfor været nødvendigt at foretage en klar afgrænsning mellem de

fire direktiver for at undgå dobbeltvurderinger. Udover at være dobbeltarbejde ville dette også kunne medføre

forskellige tilstandsvurderinger for de samme miljøaspekter (fx på grund af andre metoder). Havstrategidirektivet

har netop til formål at skabe sammenhæng mellem forskellige politikområder. Dette formål vurderes bedst at

kunne opnås, hvis der henvises til de vurderinger, der allerede er foretaget for de samme miljøaspekter og for at

sikre positive synergieffekter fra allerede iværksatte eller planlagte tiltag. For elementer, der er dækket af vand-

ramme-, habitat- eller fuglebeskyttelsesdirektiverne, henvises der i havstrategien derfor til vurderinger foretaget

under de respektive direktiver i stedet for at foretage fornyede vurderinger i havstrategien. Det gør sig gældende

for følgende miljøaspekter:



Tilstand for eutrofiering (kriterierne D5C1-D5C8) i vandområder, der strækker sig ud til 1 sømil fra basislin-

jen (kystvande): Der henvises til vurderingerne under vandrammedirektivet, hvor det er relevant.

Kemisk tilstand (kriterium D8C1) i vandområder, der strækker sig ud til 12 sømil fra basislinjen (territorial-

farvande): Der henvises til vurderingerne under vandrammedirektivet.

Tilstand for pattedyr i hele Danmarks havområde (kriterierne D1C2, D1C4 og D1C5): Der henvises til vur-

deringerne under habitatdirektivet.

Tilstand for fugle i hele Danmarks havområde (kriterierne D1C2, D1C4 og D1C5): Der henvises til vurderin-

gerne under fuglebeskyttelsesdirektivet.

De øvrige elementer i havstrategidirektivet (fisk, ikkehjemmehørende arter, havets fødenet, havbund, hydrogra-

fiske ændringer, effekter på arter af forurenende stoffer, akutte forureningshændelser, forurenende stoffer i fisk

og skaldyr til konsum, marint affald og undervandsstøj) er i havstrategien behandlet for hele det marine område,

også i kystvande og territorialfarvande.

Havstrategiloven omfatter desuden ikke aktiviteter, der alene tjener forsvarsformål eller anden national sikker-

hed. Det forudsættes dog, at sådanne aktiviteter gennemføres på en måde, der er forenelig med målsætningen

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

om god miljøtilstand, hvor det er rimeligt og praktisk muligt. Således sættes der miljømål for forsvarsaktiviteter

enkelte steder i nærværende havstrategi med henblik på fortsat at have fokus på miljøpåvirkningerne af for-

svarsministeriets aktiviteter på havet.

4.4

Sammenhæng med anden lovgivning og planlægning

Arbejdet med havstrategierne skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem de forskellige politikker, aftaler og

lovgivningsmæssige foranstaltninger, der har indvirkning på havmiljøet. Ved fastsættelsen af miljømål og indika-

torer er der således taget hensyn til miljømål, der er fastsat efter anden lovgivning eller andre planer.

Ifølge havstrategilovens § 18 er statslige, regionale og kommunale myndigheder, ved udøvelse af beføjelser i

medfør af lovgivningen, bundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i medfør af Danmarks

Havstrategi.

Det indebærer, at de ved udøvelsen af deres beføjelser inden for lovgivningens rammer skal lægge miljømålene

og indsatsprogrammet i havstrategierne til grund. F.eks. skal det ved meddelelse af tilladelser sikres, at der ikke

gives tilladelser, som vil forhindre, at de fastsatte miljømål i nærværende havstrategi nås, eller som er i strid

med det endeligt vedtagne indsatsprogram fra 2017. Indsatsprogrammet opdateres i 2021.

Havstrategi II er endvidere udarbejdet under behørigt hensyn til anden lovgivning og planlægning. Særligt rele-

vant i denne sammenhæng er naturlovgivningen (Natura 2000-områder og artsforvaltning i medfør af habitatdi-

rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet), vandplanlægningen, som udføres i medfør af vandrammedirektivet samt

EU’s fælles fiskeripolitik. Men også EU’s fødevarelovgivning, lovgivning om forurenende stoffer og ikkehjemme-

hørende / invasive arter samt om miljøvurdering af konkrete projekter spiller en central rolle.

Nedenfor beskrives forholdet til Natura 2000-planlægningen, artsforvaltningen, vandplanlægningen og fiskerire-

guleringen.

Natura 2000-områder og artsforvaltning (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet)

EU’s naturdirektiver rummer krav om, at medlemslandene skal udpege, beskytte og aktivt forvalte særlige na-

turområder (Natura 2000-områder) af hensyn til bestemte arter og naturtyper, som er listet i habitatdirektivet

eller fuglebeskyttelsesdirektivet. Naturdirektiverne indeholder tillige bestemmelser, som skal sikre arters overle-

velse og modvirke ødelæggelse af deres yngle- eller rasteområder. Det gælder bl.a. marsvin og fugle.

Danmarks havområder udgør et væsentligt bidrag til EU’s natur, bl.a. på

grund af forekomster af marsvin, særli-

ge havnaturtyper som rev og boblerev og internationalt betydende forekomster af vandfugle. Danmark har ud-

peget ca. 18 % af det danske havareal som Natura 2000-områder. Danmark er blandt de EU-lande, der relativt

har udpeget mest havareal som Natura 2000-område.

De to direktiver pålægger medlemslandene at sikre, at Natura 2000-områderne ikke påvirkes negativt af nye

planer og projekter. Der er derfor i de forskellige sektorministeriers lovgivning krav om konsekvensvurdering af

alle planer og projekter, der kan påvirke de udpegede områder væsentligt. Der kan således kun gives tilladelse

m.v. til projekter, hvor det uden rimelig tvivl kan dokumenteres, at områdets miljømæssige udpegningsgrundlag

ikke tager skade.

Der er desuden et krav om en aktiv forvaltning af områderne. Dels skal forringelser fra igangværende aktiviteter

undgås, dels skal der gøres en aktiv indsats for at nå målet om gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. I

Danmark sker denne indsats indenfor rammerne af Natura 2000-planlægningen, som fastsætter en bindende

indsats på baggrund af mål for tilstanden. Planerne revideres hvert 6. år.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

I indeværende planperiode er bl.a. vedtaget en indsats for at beskytte rev i de marine områder mod fiskeri og en

forvaltningsplan for marsvin. Hvad angår en indsats for vandkvaliteten, henvises der til den indsats, der er fast-

sat i vandplanlægningen (i medfør af vandrammedirektivet). Der gennemføres en overvågning af arter og natur-

typers bevaringsstatus, som dels skal rapporteres til EU, dels indgår som grundlag for indsatsen i kommende

Natura 2000-planer.

I Havstrategi II bliver der henvist til mål og data fra den danske afrapportering til EU i medfør af habitat- og fug-

lebeskyttelsesdirektiverne for at undgå unødige overlap og skabe sammenhæng mellem de tre forskellige direk-

tiver.

Vandområdeplaner

I medfør af vandområdeplanerne er der sket betydelige reduktioner i kvælstofudledningen fra de landbaserede

kilder. I perioden 1990

–

2010 er udledningerne af kvælstof fra land omtrent halveret, og udledningerne af fosfor

er reduceret til ca. en tredjedel. Disse reduktioner, sammenholdt med en indsats for yderligere reduktioner i

kvælstofudledningen i medfør af de gældende vandområdeplaner for perioden 2015 - 2021, leverer et væsent-

ligt bidrag til opnåelsen af god miljøtilstand i de danske havområder.

Vandområdeplanerne revideres som udgangspunkt hvert 6. år. De gældende vandområdeplaner, der dækker

perioden 22. december 2015

–

22. december 2021, herunder bl.a. planeres indsatsprogrammerne, der skal

sikre målet om god tilstand, revideres og opdateres for den kommende planperiode 2021

–

2027.

I nærværende havstrategi bliver der henvist til mål og data fra afrapporteringen af vandområdeplanerne for at

undgå unødige overlap og skabe sammenhæng og synergi mellem de to direktiver.

Fiskeripolitikken

Det danske fiskerierhverv reguleres som hovedregel via EU’s fælles fiskeripolitik. Fiskeripolitikken udvikles og

aftales af EU-landene i fællesskab. Den nuværende fiskeripolitik gælder for perioden 2014-2020 og skal herefter

revideres. Fiskeripolitikkens overordnede formål er bevarelse af havets biologiske ressourcer og forvaltning af

fiskeriet, der udnytter disse ressourcer. Dette sikres blandt andet gennem fastsættelse af fiskekvoter, krav om

bestemte fiskeriredskaber og forvaltningsplaner for udvalgte fiskebestande. Det er Udenrigsministeriet, herun-

der Fiskeristyrelsen, der er ansvarlig for gennemførelsen af fiskeripolitikken og for at kontrollere, at fiskerne

overholder reglerne. Fire væsentlige elementer i fiskeripolitikken er:



For at sikre et langsigtet bæredygtigt udbytte af fiskebestandene er der fastsat konkrete målsætninger om,

at maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) skal nås i 2015, hvor det er muligt, og senest i 2020 for alle be-

stande.

Forbud mod udsmid af fisk, også kaldet landingsforpligtelse eller discardforbud, som skal implementeres i

perioden 2015-2019.

Kobling mellem EU’s miljølovgivning om forvaltning af havmiljøet og den fælles fiskeripolitik. Den fælles

fiskeripolitik skal således bidrage til at beskytte havmiljøet og til at opnå god miljøtilstand senest i 2020.

Regionalt fiskerisamarbejde foregår på flere niveauer. Der findes således regionale samarbejder mellem

fiskerimyndigheder. For Danmarks vedkommende er det Scheveningen-gruppen for Nordsøen, Skagerrak

og Kattegat samt Baltfish, der dækker Østersøen. Herudover er der regionale samarbejdsfora i de såkaldte

regionale rådgivende råd, som består af interesseorganisationer med interesser inden for fiskeriforvaltning.

Der er endvidere betingelser om overholdelse af regler i den fælles fiskeripolitik for at kunne opnå bistand

fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).



I nærværende havstrategi bliver der henvist til mål i den fælles fiskeripolitik for at undgå unødige overlap og for

at skabe sammenhæng og synergi mellem de forskellige politikområder.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

4.5

Regionalt samarbejde

Havstrategierne skal samordnes med de lande, som Danmark deler havområde med. Derudover pålægger

havstrategidirektivet medlemslandene

–

i videst muligt omfang

–

at anvende de vurderinger og målsætninger,

der allerede er foretaget og aftalt inden for de regionale havkonventioner, i det omfang, det er praktisk muligt.

Danmark har en særlig placering i passagen mellem Østersøen og Nordsøen, og de danske havområder er

derfor omfattet af to regionale havkonventioner, HELCOM og OSPAR. Helsinki-konventionen, i daglig tale

HELCOM, dækker Østersøen, herunder farvandet omkring Bornholm, Bælthavet og Kattegat. Oslo-Paris-

konventionen, i daglig tale OSPAR, dækker det nordøstlige Atlanterhav, herunder de danske dele af Nordsøen

og Skagerrak, samt Kattegat. Kattegat hører således ind under begge konventioner, se figur 4.4.

Danmark bidrager aktivt til samarbejdet i både HELCOM og OSPAR og samarbejdet i de to havkonventioner

udgør Danmarks regionale koordinering, som krævet i havstrategidirektivet.

Figur 4.4: På kortet til venstre ses de havområder, der er dækket OSPAR (nordøstlige Atlanterhav). Kortet til højre viser HEL-

COM’s geografiske område i

Østersøen med den vestlige afgrænsning mellem Danmark og Sverige ved Skagen. Kattegat er

omfattet af begge konventioner.

Havenes økosystemer er grænseoverskridende, ligesom de menneskelige aktiviteter og de påvirkninger aktivi-

teterne har på havet. Havkonventionerne har derfor både en rolle i forhold til at bidrage til fælles metoder for

overvågning og vurdering af tilstanden, men også i forhold til at identificere mulige miljømål og indsatser. Det er

vigtigt, at data mellem de enkelte lande er sammenlignelig, hvis man skal kunne arbejde effektivt mod fælles

mål. Samarbejdet i de kommende år vil have stort fokus på fastsættelse af tærskelværdier for god miljøtilstand

samt en opdatering af de overordnede strategier for havkonventionernes arbejde (HELCOM’s Baltic

Sea Action

Plan [13]

og OSPAR’s North-East

Atlantic Environment Strategy [14]).

I arbejdet inden for havkonventionerne lægger Danmark stor vægt på, at de metoder og retningslinjer, der afta-

les, så vidt muligt er ens i Østersøen og Nordsøen. Dette er specielt relevant, da Kattegatområdet er omfattet af

både HELCOM og OSPAR konventionerne. Koordinering mellem HELCOM og OSPAR bør fortsat have fokus i

de kommende år.

Begge konventioner består af et øverst besluttende organ med en lang række underliggende arbejdsgrupper og

tekniske grupper. Danmark bidrager i de grupper, hvor det er relevant, med henblik på at bidrage med dansk

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

viden og at sikre danske interesser. I 2017 sikrede Miljø- og Fødevareministeriet dansk deltagelse i over 150

møder i HELCOM og OSPAR.

I 2017 offentliggjorde både HELCOM og OSPAR omfattende vurderinger af tilstanden i deres respektive havom-

råder [15] [16]

– ”State of the Baltic Sea 2017” og ”Intermediate Assessment 2017”. Vurderingerne er baseret på

flere års samarbejde mellem parterne og bygger på en lang række temarapporter. Begge analyser er opdateret i

2018.

Danmark har i udarbejdelsen af nærværende havstrategi brugt en række af de vurderinger, der ligger til grund

for ”State of the Baltic Sea 2017” og ”Intermediate Assessment 2017”. De vurderinger, som Danmark har valgt

at anvende i havstrategien, udgør et vigtigt bidrag til den regionale koordination, der skal gennemføres i medfør

af direktivet.

Udover det regionale samarbejde deltager Danmark i EU’ arbejdsgrupper om implementeringen af havstrategi-

direktivet i regi af den såkaldte ”Common Implementation Strategy”. Her udarbejdes der blandt andet fælles

europæiske vejledninger om implementeringen af havstrategidirektivet. Fremadrettet vil samarbejdet også foku-

sere på fastsættelse af tærskelværdier for havbunden, marint affald og undervandsstøj.

4.6

Sammenhæng med internationale mål

Ved fastsættelse af miljømålene i havstrategidirektivet skal der også tages hensyn til relevante eksisterende

miljømål, der er fastsat på internationalt niveau. Implementeringen af havstrategidirektivet bidrager blandt andet

til at opfylde internationale naturmål og tilsagn, som EU og Danmark har været med til at vedtage i forskellige

sammenhænge.

Det drejer sig for eksempel om tilsagn under FN’s konvention om biologisk mangfoldighed (CBD –

Convention

on Biological Diversity), hvor der på den 10. partskonference i 2010 blev fastsat 20 delmål for at standse tabet

af biodiversiteten [17]. Flere af delmålene er relevante for havet, blandt andet målet om at beskytte mindst 10 %

af havarealet og at forebygge invasive arters introduktion og etablering.

Som opfølgning på FN’s biodiversitetsmål offentliggjorde EU-Kommissionen

året efter en strategi for biodiversi-

tet [18]. Den indeholder en overordnet vision for 2050 om, at biodiversiteten og de tilhørende økosystemtjene-

ster (EU’s naturkapital)

”beskyttet, værdsat og passende retableret på grund af deres iboende værdi og deres

væsentlige bidrag til menneskers trivsel og den økonomiske velstand og for at undgå de katastrofale ændringer,

der forårsages af biodiversitetstab”.

Hovedmålet for 2020 er at standse tabet af biodiversitet og forringelsen af

økosystemtjenester og

–

i det omfang, det er muligt

– retablere dem. Samtidig er målet at intensivere EU’s be-

stræbelser på at standse tabet af biodiversitet på globalt plan. Udover den overordnede vision og hovedmålet

omfatter strategien en række mål og aktioner. Mål 4 har fokus på fiskeriforvaltning og bæredygtig udnyttelse af

fiskeriressourcerne med sigte på at nå god miljøtilstand i 2020, jf. kravene i havstrategidirektivet. Mål 5 har

fokus på at identificere og prioritere invasive ikkehjemmehørende arter og deres spredningsveje senest i 2020

for at forebygge spredning og etablering af nye invasive arter. Havstrategidirektivets implementering bidrager

sammen med EU’s fælles fiskeripolitik, FN’s

ballastvandkonvention og forordningen om invasive arter til at nå

disse mål.

I 2015 vedtog FN’s generalforsamling 17 konkrete verdensmål for bæredygtig udvikling (Sustainable Develop-

ment Goals - SDG), der skal sætte udviklingsdagsordenen frem mod 2030. Mål 14 handler om livet i havet og

sætter blandt andet mål for forurening, marint affald, næringsstoffer, økosystemer, fiskeri og beskyttede områ-

der [19].

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Omdrejningspunktet i havstrategidirektivet er netop at stile mod opretholdelse af biodiversiteten og økosyste-

merne, forebygge spredning af invasive arter, minimere eutrofiering, marint affald og miljøfarlige forurenende

stoffer og at sikre sunde fiskebestande. Havstrategidirektivet bidrager således i meget høj grad til Danmarks

opfyldelse af CBD biodiversitetsmålene og SDG verdensmålene.

4.7

Inddragelse af myndigheder og offentlig høring

Havstrategi II er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet og dets tilhørende styrelser i tæt dialog med andre

berørte statslige myndigheder: Udenrigsministeriet (i forhold til fiskeri), Energi- Forsynings- og Klimaministeriet,

herunder Energistyrelsen og Danmarks Meteorologiske Institut, Forsvarsministeriet, Erhvervsministeriet, herun-

der Søfartsstyrelsen, Finansministeriet samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, herunder Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen og Femern A/S. Desuden bygger havstrategien på et omfattende fagligt arbejde og koordine-

ring i regi af de regionale havkonventioner, som nævnt i afsnit 4.5.

Havstrategiloven stiller krav om en offentlig høringsperiode på 12 uger, hvor offentligheden har mulighed for at

fremsætte bemærkninger til dens indhold. Samtidig sendes havstrategien til parterne i HELCOM og OSPAR,

herunder EU-Kommissionen.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer høringssvarene, hvorefter miljø- og fødevareministeren træffer afgørelse

om den endelige havstrategi, som offentliggøres og rapporteres til EU-Kommissionen.

4.8

Indhold og opbygning af Havstrategi II

Havstrategien er opbygget i 3 dele:

Del A (kapitel 4 og 5) indeholder kapitlerne Indledning og Metode, hvor der gives en introduktion til havstrategi-

direktivet. Herudover gennemgås de overordnede metoder, der er anvendt i havstrategien.

Del B (kapitel 6, 7 og 8) giver en overordnet beskrivelse af henholdsvis de naturgivne forhold, de menneskelige

aktiviteter og de samfundsøkonomiske forhold i relation til

de danske havområder. Dette er en del af ”basisana-

lysen” og sætter rammerne for at kunne vurdere god miljøtilstand i forhold til en bæredygtig udnyttelse af havet.

Del C (kapitel 9 til 22) er den centrale del af havstrategiens analyse. Her gennemgås og vurderes de 11 de-

skriptorer i havstrategidirektivet, der dækker både påvirkninger samt miljø- og naturtilstanden. Det er valgt at

anvende samme struktur som i Kommissionens GES-afgørelse fra 2017, således at påvirkningerne gennemgås

først i kapitalerne 9 til 17 (deskriptorerne 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11). Dertil indeholder del C en analyse af ku-

mulative påvirkninger, som er vigtigt for forståelsen af fremadrettede prioriteringer samt de grænseoverskriden-

de påvirkninger, der skal tages hensyn til (se kapitel 18 og 19).

Kapitel

20 til 22

fokuserer på den deraf afledte tilstand i havet (deskriptorerne 1, 4 og 6). Hvert afsnit indeholder

en definition af god miljøtilstand, en basisanalyse af havets nuværende tilstand samt fastsættelse af miljømål og

indikatorer. Afslutningsvis i del C (kapitel 23) beskrives en række fremadrettede hensyn og perspektiver.

GES-afgørelsen indeholder 42 forskellige kriterier, der udgør det egentlige redskab for beskrivelsen af god

miljøtilstand. Hvert kriterium har i GES-afgørelsen fået en tal- og bogstavkode. Første ciffer angiver den pågæl-

dende deskriptor, mens næste ciffer angiver kriteriets nummer under den pågældende deskriptor. For eksempel

D1C2, hvor ”D1” står for deskriptor 1 om biodiversitet mens ”C2” står for kriterium 2 (”criterion” på engelsk)

under den deskriptor, som i dette tilfælde handler om arters populationstæthed. Disse koder anvendes også i

havstrategien.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

4.9

Referencer

[1] EU Direktiv 2008/56/EF, »Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategi-

rammedirektivet),« 2008.

[2] Lovbekendtgørelse nr. 117, (26/01/2017), »Bekendtgørelse af lov om havstrategi nr.117 af 26/01/2017,«

2017.

[3] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og

metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for

overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017.

[4] Biodiversitetskonventionens 5. partskonference, Nairobi, Kenya, »Decision V/6. Ecosystem approach,« maj

2000. [Online]. Available: https://www.cbd.int/decision/cop/default.shtml?id=7148.

[5] Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, »Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) Nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr.

639/2004,« 2013.

[6] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU (23/07/14) , »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning,« 2014.

[7] EEA Report No 2/2015, »State of Europe's seas, European Environment Agency,« 2015.

[8] Lovbekendtgørelse nr. 126, (26/01/2017), »Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning, nr. 126 af

26/01/2017,« 2017.

[9] Lovbekendtgørelse nr. 119, (26/01/2017), »Bekendtgørelse af lov om miljømål, nr. 119 af 26/01/2017,«

2017.

[10] EU Direktiv 2000/60/EF, »Direktiv 2000/60/EF: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.

oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger,« 2000.

[11] Rådet for Den Europæiske Union, »Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper

samt vilde dyr og planter,« 1992.

[12] Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,« 2009.

[13] HELCOM, »HELCOM Baltic Sea Action Plan (BSAP), HELCOM Ministerial Meeting, Krakow, Poland, 15.

November 2007, updated 2010 in Moscow and 2013 in Copenhagen«.

[14] OSPAR, »The North-East Atlantic Environment Strategy, Strategy of the OSPAR Commission for the

Protection of the Marine Environment of the North-East Atlantic 2010-2020 (OSPAR Agreement 2010-3).,«

2010.

[15]

HELCOM, »First version of the “State of the Baltic Sea” report –

June 2017. To be updated in 2018,« 2017.

[Online]. Available: http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-content/uploads/2017/07/HELCOM_State-of-the-

Baltic-Sea_First-version-2017.pdf.

[16] OSPAR, »OSPAR Intermediate Assessment 2017,« 2017.

[17] Biodiversitetskonventionens 10. partskonference, Nagoya, Japan, »The Strategic Plan for Biodiversity

2011-2020 and the Aichi Biodiversity Targets,« oktober 2010. [Online]. Available:

https://www.cbd.int/doc/decisions/cop-10/cop-10-dec-02-en.pdf.

[18] Europa-kommissionen, »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet Det europæiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU’s biodiversitetsstrategi

frem til

2020,« 2011. [Online]. Available: http://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52011DC0244&from=EN .

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

[19]

Regeringen, »Handlingsplan for FN’s verdensmål – Danmarks opfølgning på FN’s verdensmål for

bæredygtig udvikling,« Marts 2017. [Online]. Available: http://www.stm.dk/multimedia/2017_handlingsplan-

for-fn-verdensmaalene.pdf.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

5. Metode for udarbejdelse af

havstrategien

I henhold til havstrategidirektivet [1] skal medlemsstaterne udarbejde en havstrategi for hver marine region.

Danmark har valgt at udarbejde én havstrategi og dermed én rapport, der dækker samtlige danske havområder

og dermed begge de marine regioner, som Danmark er del af, dvs. Nordsøen og Østersøen. Baggrunden er, at

Danmark i sin hidtidige forvaltningspraksis har lagt særligt vægt på at få sammenhæng mellem principper, krav,

retningslinjer og metoder i alle sine havområder.

Havområderne omkring Færøerne og Grønland er ikke omfattet af havstrategidirektivet og indgår derfor ikke i

havstrategien.

I nærværende metodeafsnit beskrives rammerne for udarbejdelse af havstrategien samt hvordan Miljø- og Fø-

devareministeriet har valgt at udfylde disse rammer.

5.1

Fastsættelse af god miljøtilstand

Pligten til at definere god miljøtilstand for havområderne fremgår af havstrategidirektivets artikel 9, som er im-

plementeret i havstrategilovens § 7 [2]. Definitionen af god miljøtilstand sker ud fra en hierarkisk model, hvor

god miljøtilstand beskrives mere og mere præcist for de enkelte parametre:

A) Overordnet definition i

direktivets artikel 3, stk. 5

B) Definition ved hjælp af 11

kvalitative deskriptorer i

direktivets bilag I

C) Definition ved hjælp af

42 specifikke kriterier i

GES-afgørelsen

D) Defintion ved hjælp af

tærskelværdier fastsat på

regionalt niveau, EU- niveau

eller af landene selv

Figur 5.1: Hierarkisk model for definition af god miljøtilstand.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

5.1.1

Overordnet definition af god miljøtilstand (artikel 3, stk. 5)

God miljøtilstand er defineret overordnet i havstrategidirektivets artikel 3, stk. 5, som

”havområdernes miljøtil-

stand, når de giver økologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er rene, sunde og produktive

inden for rammerne af deres naturlige vilkår, og havmiljøet udnyttes på et bæredygtigt niveau, så nuværende og

fremtidige generationers muligheder for anvendelse og aktiviteter sikres, det vil sige:

at de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer samt de dermed forbundne fysiografi-

ske, geografiske, geologiske og klimatiske faktorer tillader disse økosystemer at fungere i fuldt omfang og beva-

re deres modstandsdygtighed over for menneskeskabte miljøforandringer. Marine arter og habitater beskyttes,

at menneskeskabt nedgang i biodiversiteten forebygges, og at de forskellige biologiske komponenter fungerer i

indbyrdes balance

at økosystemernes hydromorfologiske, fysiske og kemiske egenskaber, herunder dem, der skyldes menne-

skelige aktiviteter i det pågældende område, understøtter ovennævnte økosystemer, og at menneskeskabte

tilførsler af stoffer og energi, herunder støj, i havmiljøet ikke skaber forureningsvirkninger.

Definitionen er meget overordnet, men sætter retning og rammerne for de videre konkretiseringer af god miljø-

tilstand.

5.1.2

Kvalitative deskriptorer

Beskrivelsen af god miljøtilstand konkretiseres lidt mere gennem 11 såkaldte kvalitative deskriptorer for god

miljøtilstand, som er fastlagt i direktivets bilag I (lovens bilag 2). Deskriptorerne er direktivets omdrejningspunkt

og ses således som et af de væsentligste elementer i direktivet. Landene skal i de nationale havstrategier be-

skrive god miljøtilstand på grundlag af disse 11 kvalitative deskriptorer.

Deskriptorerne er gengivet i sin fulde længe i bilag 1 til nærværende havstrategi, og omfatter:

10)

11)

biodiversitet,

ikkehjemmehørende arter,

erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande,

havets fødenet,

eutrofiering,

havbunden,

hydrografiske ændringer,

forurenende stoffer,

forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum,

marint affald og

undervandsstøj.

5.1.3

Specifikke kriterier (GES-afgørelsen)

I Kommissionens afgørelse 2017/848/EU om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtil-

stand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af

afgørelse 2010/477/EU (herefter kaldet GES-afgørelsen), specificeres deskriptorerne yderligere i 42 forskellige

kriterier - 29 primære og 13 sekundære kriterier [3]. I bilag 2 ses en oversigt over de 42 kriterier. GES-

afgørelsen fra 2017 erstatter GES-afgørelsen fra 2010, som var gældende under havstrategiernes første cyklus

[4].

Inddelingen i primære og sekundære kriterier er nyt i forhold til GES-afgørelsen fra 2010. Det fremgår, at de

primære kriterier som minimum skal anvendes. Sekundære kriterier anvendes til at supplere et primært kriteri-

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

um, eller når der er risiko for, at havmiljøet ikke opnår eller bevarer en god miljøtilstand for det specifikke primæ-

re kriterium. Således er nogle af de sekundære kriterier i praksis også obligatoriske.

5.1.4

Tærskelværdier (fastsættes i samarbejde mellem landene)

En anden væsentlig ændring i forhold til den tidligere GES-afgørelse fra 2010 er, at der for en lang række af de

foreslåede kriterier skal fastsættes såkaldte ”tærskelværdier”. Tærskelværdierne skal fastsættes

af landene

selv, primært via samarbejde på regionalt niveau. I enkelte tilfælde skal tærskelværdierne fastsættes via det

uformelle EU-samarbejde under havstrategidirektivet (Common Implementation Strategy)

–

det gælder for un-

dervandsstøj, marint affald og forstyrrelse af havbunden. GES-afgørelsen fra 2017 er således udtryk for en

mere stringent tilgang til vurdering af god miljøtilstand og er på nogle områder en skærpelse af den tidligere

afgørelse fra 2010, som ikke stillede krav om fastsættelse af tærskelværdier.

Tærskelværdierne er ikke nødvendigvis i sig selv udtryk for god miljøtilstand. Tærskelværdierne kan ved hjælp

af forskellige metoder integreres til én samlet vurdering af god miljøtilstand, fx på deskriptor-niveau. For nogle af

kriterierne er det angivet, at tærskelværdierne skal integreres og i sådanne tilfælde er det typisk også angivet

hvordan. For de fleste af kriterierne er der dog metodefrihed. På nuværende tidspunkt foreligger der et udkast til

en EU-vejledning, der skal sætte rammerne for integrerede vurderinger af god miljøtilstand. Det forventes, at

vejledningen vil være klar til anvendelse i næste cyklus (2024).

Tærskelværdierne og de tilhørende metoder for de enkelte kriterier skal som udgangspunkt fastsættes tids nok

til at kunne anvendes i havstrategierne i 2018. For mange af kriterierne vil dette ikke være muligt, og i så fald

skal de fastsættes så hurtigt som muligt derefter. EU-Kommissionen har udtrykt forståelse for, at medlemslan-

dene ikke vil kunne nå at fastsætte tærskelværdier og metoder for alle relevante kriterier i 2018, idet GES-

afgørelsen blev vedtaget meget sent i forhold til planlægningen af anden cyklus. Samtidig mangler der fortsat

viden eller overvågningsdata til at kunne fastsætte tærskelværdier for flere af kriterierne.

Der er mulighed for, at et medlemsland i særlige tilfælde kan vurdere, at det ikke er relevant at anvende et be-

stemt kriterium og dermed heller ikke fastsætte en tærskelværdi. Danmark har i nærværende havstrategi ikke

fravalgt nogen af kriterierne på baggrund af relevans.

5.1.5

God miljøtilstand i Havstrategi II

I havstrategi II defineres god miljøtilstand som udgangspunkt både overordnet på deskriptor-niveau og konkret i

forhold til det enkelte kriterium. Hvor tærskelværdier er tilgængelige og relevante, anvendes disse. Alternativt

defineres god miljøtilstand som en trend eller mere ”beskrivende”, dvs. uden tal, men i overensstemmelse med

formuleringen af det enkelte kriterium.

Der foreligger allerede en

række ”tærskelværdier”, som er fastsat regi af anden EU-lovgivning,

fx fødevarelov-

givningen, naturdirektiverne og EU’s vandpolitik (herunder vandrammedirektivet). Disse tærskelværdier kan

være fastsat direkte i EU-lovgivningen (fx i en forordning eller i et direktiv) eller i forbindelse med den nationale

implementering. Disse værdier anvendes i Havstrategi II, hvor det er relevant og har som udgangspunkt forrang

overfor regionalt fastsatte tærskelværdier.

Der foreligger ligeledes en række tærskelværdier, der er udarbejdet i et samarbejde mellem landene i HELCOM

og OSPAR. Det er især på områderne forurenende stoffer, eutrofiering og biodiversitet. OSPAR’s tærskelværdi-

er er dog ikke egentlige tærskelværdier. De kaldes ”vurderingsværdier”, og landene er blevet

enige om, at de

ikke nødvendigvis er et udtryk for en tærskelværdi for god miljøtilstand. Ved udarbejdelsen af Havstrategi II er

der foretaget konkrete vurderinger af, hvilke tærskelværdier og vurderingsværdier, der benyttes.

Der er ikke identificeret eksisterende og relevante nationale tærskelværdier uden ophæng i EU-lovgivning. Hvor

EU eller regionale tærskelværdier mangler er god miljøtilstand derfor defineret ud fra trends eller mere overord-

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

nede beskrivelser. Der er ikke fastsat midlertidige nationale tærskelværdier, hvilket heller ikke er et krav. Fast-

sættelse af midlertidige nationale tærskelværdier, ville kræve et stort fagligt udredningsarbejde, som på sigt

alligevel skal udføres koordineret med de øvrige andre.

Der er således anvendt følgende tilgang til anvendelse af tærskelværdier og fastsættelse af god miljøtilstand i

Havstrategi II:

3. Trends der beskriver

en positiv udvikling eller

en mere "beskrivende"

definition

1. Tærskelværdier

allerede fastsat i regi af

anden EU-lovgivning

Tilgang til

definition af

"god miljøtilstand"

i Havstrategi II

2. Tærskelværdier fastsat

i HELCOM / OSPAR

Figur 5.2: De forskellige tilgange til at definere god miljøtilstand i Havstrategi II og rækkefølgen hvormed de er overvejet. Alle

tærskelværdier er vurderet konkret.

Danmark har valgt at afvente færdiggørelsen af EU-vejledningen om integrering af vurderinger af god miljøtil-

stand. På den baggrund foretages der i Havstrategi II udelukkende integrerede vurderinger på deskriptorniveau

i de tilfælde, hvor HELCOM’s vurdering anvendes i Havstrategi II og hvor HELCOM har foretaget en integreret

vurdering. OSPAR har ikke foretaget sådanne integrerede vurderinger.

5.2

Basisanalysen - vurdering af havmiljøets påvirkning og tilstand

Basisanalysen skal udarbejdes på baggrund af direktivets artikel 8 og bilag III (lovens § 6 og bilag 1). Havstra-

tegidirektivets bilag III blev revideret i maj 2017, hvorfor også havstrategilovens bilag 1 er blevet opdateret med

det nye bilag. Der er tale om tekniske ændringer, som ikke ændrer de grundlæggende rammer for basisanaly-

serne.

Basisanalysen skal indeholde:



En analyse af havområdernes væsentligste egenskaber og nuværende miljøtilstand, som særlig omfatter de

fysisk-kemiske egenskaber, habitattyper og biologiske egenskaber.



En analyse af de væsentligste påvirkninger, herunder fra menneskelige aktiviteter, af havområdernes miljøtil-

stand. Analysen skal omfatte påvirkningernes kvalitative og kvantitative sammensætning og mærkbare ten-

denser samt de vigtigste kumulative effekter og synergivirkninger og tage hensyn til relevante analyser, der er

udarbejdet i medfør af den øvrige lovgivning.



En samfundsøkonomisk analyse af havområdernes udnyttelse og af omkostningerne ved forringelse af hav-

miljøet.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Vurderingen skal omfatte de forskellige belastningers kvalitative og kvantitative sammensætning samt mærkba-

re tendenser. Der skal endvidere tages hensyn til grænseoverskridende påvirkninger. Herudover skal de vigtig-

ste kumulative virkninger vurderes.

Basisanalysen skal også tage hensyn til relevante analyser, der er gennemført i medfør af den øvrige lovgiv-

ning. Endelig skal medlemslandene tilstræbe, at anvende de samme metoder i den enkelte havregion. Som

nævnt i indledningens afsnit om ”Regionalt samarbejde”, deltager Danmark aktivt i både HELCOM for Østersø-

området og OSPAR for Nordsøområdet. Som en del af samarbejdet er der under begge havkonventioner udar-

bejdet statusvurderinger, som kan indgå i de enkelte landes nationale havstrategier, hvis det er relevant og

hensigtsmæssigt.

udarbejdelsen af ”Havstrategi II – første del”

er de vurderinger, der er gennemført af medlemslandene i fælles-

skab i regi af henholdsvis HELCOM og OSPAR

så vidt muligt anvendt (HELCOM’s State of the Baltic Sea 2017

[5] og OSPARs Intermediate Assessment 2017 [6]). I visse tilfælde har Miljø- og Fødevareministeriet dog vurde-

ret, at de regionale indikatorer og tilstandsvurderinger ikke er passende for danske forhold, eller at det metodi-

ske grundlag ikke er tilstrækkeligt veldokumenteret. I så fald er det valgt at udføre en national vurdering som

supplement til eller erstatning for de regionale vurderinger. Der er også tilfælde, hvor der slet ikke foreligger

nogen regional tilstandsvurdering. Her har Miljø- og Fødevareministeriet ligeledes udarbejdet et nationalt grund-

lag for havstrategien.

2. Input fra OSPAR's

regionale

tilstandsvurdering

1. Input fra HELCOM's

regionale

tilstandsvurdering

3. Supplerende

nationale vurderinger

Basisanalyse i

Havstrategi II

Figur 5.3:

5.3

Fastsættelse af miljømål

Pligten til at fastsætte miljømål med dertil hørende indikatorer for opnåelsen af god miljøtilstand for de danske

havområder fremgår af havstrategidirektivets artikel 10, som er implementeret i havstrategilovens § 8. Fastsæt-

telsen af miljømål sker med henblik på at sigte imod opnåelsen af god miljøtilstand.

Således skal det

–

på baggrund af definitionen af god miljøtilstand og den aktuelle tilstand i havmiljøet

–

vurde-

res, om god miljøstilstand vil blive opnået. Hvis ikke dette er tilfældet, skal der fastsættes miljømål og tilhørende

indikatorer for at sigte imod opnåelsen af god miljøtilstand. Ved fastsættelsen af disse mål og indikatorer skal

medlemslandene sørge for, at relevante eksisterende miljømål, der er fastsat på nationalt niveau, EU-niveau

eller internationalt niveau stadig finder anvendelse.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Miljømålene formuleres kvalitativt (beskrivende) eller kvantitativt i overensstemmelse med direktivets definition

af miljømål i artikel 3, stk. 7. Målene er i relevant omfang fastsat på grundlag af den vejledende liste i forbindel-

se med fastsættelsen af miljømål, som fremgår af direktivets bilag IV (lovens bilag 3).

Ved formuleringen af målene tages der også hensyn til direktivets overordnede formål, som bl.a. er at bidrage til

at skabe sammenhæng mellem de forskellige politikker, aftaler og lovgivningsmæssige foranstaltninger, der har

indvirkning på havmiljøet. Havstrategien skal altså ses i sammenhæng med eksisterende mål og indsatser, der

allerede findes for at beskytte havområdernes natur og miljø. Havstrategi II henviser således til gældende mål

og allerede planlagte indsatser under for eksempel naturdirektiverne (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne)

og vandrammedirektivet. Dette er med til at skabe sammenhæng mellem direktiverne, uden af de overlapper

hinanden.

Miljømålene danner grundlag for udarbejdelsen af næste indsatsprogram i 2021 med henblik på at opnå god

miljøtilstand inden for denne cyklus (2018-2023). For at tydeliggøre linket til det næste indsatsprogram er miljø-

målene primært sat for påvirkninger / presfaktorer på havområderne. Supplerende miljømål fastsættes derud-

over. Supplerende miljømål er udtryk for, at der for eksempel er behov for et bedre videnskabeligt grundlag,

bedre datagrundlag eller en særlig indsats for at kunne fastsætte et egentligt miljømål i tredje cyklus (2024).

I Danmarks Havstrategi fra 2012 [7] blev der fastsat 53 miljømål, som i de enkelte afsnit af Havstrategi II gen-

nemgås med henblik på at vurdere, hvilke der fortsat er relevante.

5.4

Indikatorer

Ifølge direktivet skal der knyttes en eller flere indikatorer til hvert miljømål med henblik på, at målopfyldelsen kan

overvåges og vurderes. Der er i vidt omfang valgt indikatorer, der allerede indgår i de danske overvågningspro-

grammer, hvilket gør det muligt at belyse udviklingen over tid.

Mange af indikatorerne er direkte nævnt i de kriterier i GES-afgørelsen, der skal anvendes til at vurdere miljøtil-

standen, således at valgmulighederne er begrænsede og ikke i sig selv kræver nogen egentlig præsentation.

Således for eksempel de eutrofieringsrelaterede indikatorer såsom ilt, sigtdybde, klorofyl mv. I nogle tilfælde kan

der endnu ikke fastsættes indikatorer. Her sættes der eventuelt et supplerende miljømål med henblik på at

udarbejde en indikator.

5.5

Undtagelser fra miljømål eller god miljøtilstand

Miljø- og fødevareministeren kan i indsatsprogrammet udpege områder, hvor miljømålene eller god miljøtilstand

ikke kan opnås i alle henseender på grund af særlige forhold, og hvis en række specifikke betingelser er opfyldt.

Det kan for eksempel være hensyn til overordnede samfundsinteresser, der tillægges større vægt end de nega-

tive miljøeffekter, eller hvor naturlige forhold umuliggør en forbedring af dele af havområdernes tilstand inden

udgangen af 2020.

Situationer, hvor sådanne undtagelser bringes i anvendelse, skal først beskrives i indsatsprogrammet og altså

ikke her i ”

Havstrategi II

– første del”. I tilfælde, hvor det allerede nu kan forudses, at det vil blive nødvendigt

bringe direktivets undtagelser i anvendelse, indikeres dette så vidt muligt i beskrivelserne i de enkelte afsnit.

5.6

Tidsserier og manglende viden

En række af de opstillede deskriptorer og kriterier omhandler parametre, som først med introduktionen af hav-

strategidirektivet er kommet i fokus. Her er vores viden i dag beskeden. Dette gælder især for områderne marint

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

affald og undervandsstøj, men er også gældende i forhold til de marine økosystemer i vandsøjlen (pelagiske

habitater og havets fødenet) og habitattyperne på havbunden. Dette betyder, at det kan være vanskeligt at

vurdere tilstanden eller at fastsætte mål for en udvikling.

Tidsperioden, der vurderes, varierer i de enkelte vurderinger og afhænger af den viden, der var tilgængeligt på

det tidspunkt, hvor det blev skrevet. Generelt er det forsøgt at anvende en 5 eller 6 års vurderingsperiode.

5.7

Havregioner og subregioner

Ifølge havstrategidirektivet kan god miljøtilstand defineres, en tilstandsvurdering udføres og miljømål fastsættes

for en havregion eller en subregion. Dette er udtryk for, at forholdene skal beskrives på det niveau, der er den

mest relevante skala for det element, der ønskes beskrevet. Hvor det er relevant, og hvor data giver grundlag

for det, kan der også anvendes yderligere underinddelinger, som for eksempel Kattegat, Bælthavet eller Born-

holmer-bassinet. I havstrategiens enkelte afsnit er det angivet hvilke geografiske områder, der behandles.

I havstrategidirektivets artikel 4 er de europæiske havområder inddelt i 4 havregioner og 10 subregioner . Efter-

følgende har EU-Kommissionen i samarbejde med medlemslandene udarbejdet kort over den geografiske af-

grænsning mellem de forskellige havregioner og subregioner

[8]

. De danske havområder indgår i 2 af de euro-

pæiske havregioner, nemlig Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav, se figur 5.4.

De 4 havregioner er 1) Østersøen, 2) det nordøstlige Atlanterhav, 3) Middelhavet og 4) Sortehavet.

De 10 subregioner er 1) Østersøen, 2) Nordsøen, inkl. Kattegat og Den Engelske Kanal, 3) Det Keltiske Hav, 4) Biscayabug-

ten og den iberiske kyst, 5) den makaronesiske biogeografiske region, som er havområderne omkring Azoerne, Madeira og

de Kanariske Øer i Atlanterhavet, 6) det vestlige Middelhav, 7) Adriaterhavet, 8) Det Ioniske Hav og det centrale Middel-

havsområde, 9) det Ægæisk-Levantiske Hav og 10) Sortehavet.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

40°N

Celtic Seas

Greater

North Sea

Baltic Sea

Bay of Biscay and

the Iberian Coast

30°N

Black Sea

Adriatic Sea

Macaronesia

Western Mediterranean Sea

Ionian Sea and the

Central Mediterranean Sea

20°N

Aegean-Levantine

Sea

30°W

20°W

10°W

0°

10°E

20°E

30°E

Representation of the marine regions and subregions of MSFD Article 4

Baltic Sea

North-east Atlantic Ocean

Greater North Sea, incl. the Kattegat and the English Channel

This map serves as a working

tool only and shall not be

Bay of Biscay and the Iberian Coast

considered as an official or

Macaronesia

legally-binding map

representing marine borders

Mediterranean Sea

in accordance with international

Western Mediterranean Sea

law. This map shall be used

without prejudice to the

Adriatic Sea

agreements that will be

Ionian Sea and the Central Mediterranean Sea

concluded between

Aegean-Levantine Sea

Member States or between

Member States and non-EU

Black Sea

states in respect of their marine

See Note 1.

borders

See Note 2.

Celtic Seas

Note 1:

The area shaded in purple and white indicates an area to which both the United Kingdom and the Gov-

ernment of the Kingdom of Denmark together with the Government of the Faroes have transmitted overlapping

submissions to the Commission on the Limits of the Continental Shelf (CLCS) in fulfilment of their respective rights

and obligations under Article 76 and Annex II to the United Nations Convention on the Law of the Sea in order to

determine entitlement of outer continental shelf areas. This map should not be used in any way to prejudice the

determination of that question by the CLCS in due course.

Note 2:

The area shaded in black and white shows the delineation of the outer limits of the continental shelf

beyond 200 M from the territorial sea baselines of France, Ireland, Spain and the United Kingdom in respect of the

area of the Celtic Sea and the Bay of Biscay, as provided by the four countries to the Commission on the Limits of

the Continental Shelf (CLCS) and included in its recommendations issued on 24 March 2009. The map of the conti-

e tal shelf’s exte t shall e used without prejudi e to the agree e ts that will e

concluded in due course

between these Member States on their marine borders in this area.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 5.4: Kort over de europæiske havregioner og subregioner. Kortet omfatter også havområder, der ikke er under EU-

landenes jurisdiktion, bl.a. det skraverede lilla område, som Færøerne har gjort krav på en del af, se note 1. [8]

Havregioner, som Danmark er en del af

Som ovenfor nævnt er Danmark en del af de to havregioner Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav. Græn-

sen mellem de to regioner er trukket i Danmarks havområder i Bælthavet og Øresund. I Bælthavet går grænsen

ved en linje fra Mols (Hassensør, lidt øst for Æbeltoft færgehavn) til Sjællands Odde (Gniben, det vestligste

punkt på Odden). I Øresund går grænsen langs Øresundsbroen, og i Københavns Havn er grænsen trukket lige

nord for Sjællandsbroen. Det vil sige, at Kattegat i havstrategidirektivet er en del af havregionen for det nordøst-

lige Atlanterhav. Se figur 5.5 og 5.6 nedenfor. Koordinater fremgår af bilag 3.

10°E

11°E

12°E

13°E

North-east Atlantic Ocean

Hasenore head

Gniben point

56°N

Isefjord

Roskilde

Fjord

Øresund /

Öresund

Baltic Sea

55°N

10°E

11°E

12°E

55°N

Figur 5.5: Grænse mellem de to havregioner, som Danmark er en del af: Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav. [8]

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

12°30'E

12°40'E

12°50'E

13°0'E

North-east Atlantic Ocean

Denmark

Øresund /

Öresund

55°40'N

Sweden

Baltic Sea

55°30'N

12°30'E

12°40'E

12°50'E

13°0'E

Figur 5.6: Grænsen i Øresund og Københavns Havn mellem de to havregioner Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav. [8]

Subregioner, som Danmark er en del af

Østersøen er i direktivet ikke inddelt yderligere i subregioner, mens det nordøstlige Atlanterhav er inddelt i 4

subregioner. De danske havområder i Atlanterhavet indgår i den

subregion, som kaldes ”Greater North Sea”

(Større Nordsø). Subregionen Større Nordsø omfatter Kattegat (inkl. den nordlige del af Øresund), Skagerrak

og Nordsøen, hvilket også ses af kortet over de europæiske havregioner og subregioner ovenfor (figur 5.4).

Yderligere underopdeling af subregioner

Ifølge havstrategidirektivet kan der foretages yderligere underopdelinger af havområderne, så længe disse

underopdelinger er i overensstemmelse med subregionerne nævnt ovenfor. I hvert afsnit af havstrategien frem-

går det, hvilken subregion eller underopdeling, der vurderes.

Nedenfor beskrives følgende underopdelinger, som anvendes i havstrategien:



Kattegat



Landegrænser



Underopdelinger i OSPAR og HELCOM

Kattegat:

Kattegat er et særligt havområde, da det ligger mellem Atlanterhavet og Østersøen og er omfattet af både

HELCOM og OSPAR konventionerne. Som udgangspunkt vurderes Kattegat som en del af det nordøstlige

Atlanterhav (dvs. på baggrund af OSPAR’s vurderinger). I

nogle tilfælde er der dog behov for at vurdere Katte-

gat særskilt eller på baggrund af de vurderinger, der er foretaget i HELCOM. I så fald afgrænses Kattegat mod

nord ved Skagen med samme linje, som afgrænser den nordlige grænse af HELCOM-området (se koordinater i

bilag 3). Den nedre grænse af Kattegat er den samme, som også afgrænser havregionerne Østersøen og det

nordøstlige Atlanterhav. På kortet i figur 5.7 ses den nordlige grænse i Kattegat ved Skagen.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 5.7: Afgrænsning af det nordlige Kattegat fra Skagens spids til Sverige.

Landegrænser

I visse tilfælde er det hensigtsmæssigt, at havstrategien udelukkende præsenterer vurderinger af tilstanden i de

danske havområder. Dette gør sig særligt gældende, hvis Danmark har valgt at udføre en national vurdering

som supplement til eller erstatning for de regionale vurderinger. Dette gælder også, hvor der slet ikke er udført

en regional vurdering i HELCOM eller OSPAR.

I disse tilfælde afgrænses vurderingerne til den danske eksklusive økonomiske zone, og der anvendes opdeling

på subregionalt niveau. Det vil i praksis sige hhv. 1) den danske del af Nordsøen (inkl. Skagerrak og Kattegat)

samt 2) Østersøen (inkl. Bælthavet og havet omkring Bornholm). Som nævnt ovenfor vurderes Kattegat dog i

nogle tilfælde for sig selv.

På nedenstående kort (figur 5.8) ses de danske havområder ud til den eksklusive økonomiske zone, grænsen

mellem Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav samt den nordlige grænse i Kattegat.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 5.8: Afgrænsning af de danske havområder.

Den danske del af Nordsøen omfatter således tre sammenhængende farvandsområder:



Den vestlige (åbne) del af Nordsøen



Skagerrak



Kattegat, inkl. den nordlige del af Øresund (nord for Øresundsbroen)

Den danske del af Østersøen udgøres af to farvandsområder, der ikke er sammenhængende:



Et vestligt farvandsområde, der omfatter Storebælt, Lillebælt, Smålandsfarvandet, Femern Bælt, den vestlige

del af Arkonabassinet og den sydlige del af Øresund.



Et østligt farvandsområde, der udgøres af havet omkring Bornholm bestående af den østlige del af Ar-

konabassinet og den vestlige del af Bornholmerbassinet.

Hvis det er relevant er de danske havområder yderligere underopdelt i territorialfarvande (søterritoriet) og kyst-

vande. Territorialfarvande er ligeledes vist på kortet i figur 4.2, mens kystvande fremgår af figur 4.3.

Underopdelinger i OSPAR og HELCOM

I havstrategien anvendes, som ovenfor nævnt også geografiske underopdelinger af subregioner fastsat i HEL-

COM og OSPAR. Havkonventionerne anvender forskellige niveauer af underopdelinger. Typisk anvendes det

såkaldte niveau 2, som er opdelinger i

såkaldte ”underbassiner” (subbasins).

Følgende underbassiner i HEL-

COM er relevant for danske havområder, men tager i øvrigt ikke hensyn til landegrænser (se kortet, figur 5.9):

Kattegat, Øresund, Store Bælt, Kiel Bugt, Mecklenburg Bugt, Arkona Bassinet og Bornholmerbassinet. Der

anvendes også opdelinger mellem kystvande og åbne havområder (niveau 3).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 5.9: Underopdelinger i HELCOM (subbasins, niveau 2), angivet i forskellige farvenuancer.

Følgende underopdelinger i OSPAR er relevant for danske havområder (se kortet, figur 5.10): Sydlige Nordsø,

Nordlige Nordsø, Skagerrak/Kattegat (inkl. Øresund ned til Øresundsbroen). Der anvendes også opdelinger

mellem kystvande og åbne havområder (niveau 3 og 4). OSPARs underinddelinger tager heller ikke højde for

landegrænser.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 5.10: Underopdelinger i OSPARs område

(assessment areas) markeret med røde streger. Blå farve angiver OSPAR’s

geografiske område (som ikke dækker Øresund). De blå streger angiver, at OSPAR’s tilstandsvurdering (IA 2017) dog stræk-

ker sig helt ned til grænsen mellem de to havregioner i Øresund for at stemme overens med havstrategidirektivets grænser.

Den lyseblå stiplede linjer angiver afgrænsningen af Danmarks havområder (EEZ).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

5.8

Referencer

[1] EU Direktiv 2008/56/EF, »Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategi-

rammedirektivet),« 2008.

[2] Lovbekendtgørelse nr. 117, (26/01/2017), »Bekendtgørelse af lov om havstrategi nr.117 af 26/01/2017,«

2017.

[3] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og

metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for

overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017.

[4] EU 2010/477, »Kommissionens afgørelse af 1. september 2010 om kriterier og metodiske standarder for god

miljøtilstand i havområder (2010/477/EU),« 2010.

[5]

HELCOM, »First version of the “State of the Baltic Sea” report –

June 2017. To be updated in 2018,« 2017.

[Online]. Available: http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-content/uploads/2017/07/HELCOM_State-of-the-

Baltic-Sea_First-version-2017.pdf.

[6] OSPAR, »OSPAR Intermediate Assessment 2017,« 2017.

[7] Naturstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Miljømålsrapport,« Miljøministeriet, 2012. [Online]. Available:

http://mst.dk/media/118435/havstrategi_miljoemaalsrapport.pdf.

[8] Jensen, H. M. & Panagiotidis, P. (ICES), Reker, J. (EEA), »Delineation of the MSFD Article 4 marine regions

and subregions,« Version 1.0. 16. maj 2017.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

6. De naturgivne forhold i de danske

havområder

Introduktion

Der er en række naturgivne forhold, som påvirker

–

og til dels er bestemmende for

–

havmiljøets tilstand i de

danske havområder. I nærværende kapitel foretages en beskrivelse af de fremherskende, naturgivne egenska-

ber og karakteristika i de danske havområder. Disse forhold indgår ikke i vurderingen af, om god miljøtilstand er

opnået, men sætter de naturlige betingelser for de biologiske forhold. Det er for eksempel vandstrømme, tempe-

ratur, dybdeforhold, saltholdighed og havbundsmorfologi. En række menneskelige aktiviteter påvirker derudover

havmiljøets tilstand, hvilket gennemgås under descriptor 6 og 7.

Den danske del af Nordsøen, fra Vadehavet til Skagerrak, er påvirket af tidevand og en overordnet cirkulær

strøm modsat urets retning. Samtidig er strømmen i Kattegat primært styret af en udadgående overfladestrøm,

som drives af ferskvandstilførslerne fra floder og elve til Østersøen, og en indadgående bundstrøm af Nordsø-

vand. Nordsøen er således i høj grad påvirket af vand fra Atlanterhavet og fra Den Engelske Kanal, mens Kat-

tegat, Bælthavet og den vestlige Østersø er en blandingszone mellem vandet fra Nordsøen og Østersøen med

lagdeling i store perioder. Sammen med den fysiske udformning af havbunden i de danske havområder udgør

disse forhold vigtige styrende parametre for havmiljøet omkring Danmark. I takt med klimaændringerne kan

disse forhold gradvist forandre sig over tid. Derfor afsluttes kapitlet med et afsnit om klimaændringer.

Kapitlet omfatter en beskrivelse i henhold til havstrategidirektivets artikel 8.1.a samt direktivets reviderede bilag

III (de fysiske, hydrologiske og kemiske karakteristika, som er anført i tabel 1 under

”økosystemer”)

[1] [2].

Afsnittene om dybdeforhold, havbundsmorfologi, havbundssubstrat og havbundens habitater er udarbejdet på

grundlag af notat fra GEUS [3]. Afsnittene om temperatur og isdække er baseret på input fra DMI, og afsnit om

naturlig turbiditet, bølge- og strømforhold, ferskvandstilførsler, saltholdighed, iltindhold, organisk kulstof og sur-

hedsgrad er udarbejdet på grundlag af notat fra DHI [4]. Begge notaterne er udarbejdet for Miljø- og Fødevare-

ministeriet.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

6.1

Dybdeforhold

Størstedelen af de danske havområder er forholdsvis lavvandede, hvilket fremgår af figur 6.1 nedenfor.

Figur 6.1: Dybdekort over de danske havområder [3].

I den danske del af

Nordsøen

tiltager vanddybderne gradvist fra øst mod vest. Det vil sige fra vestkysten af

Jylland og vestpå, hvor de største vanddybder nås i Centralgraven-området med en maksimal dybde på om-

kring 80 m. Mod sydvest, i området ved den danske del af Doggerbanke, er dybderne omkring 25 m. Områder

med ringe vanddybde findes i den østlige del af Nordsøen, især over Horns Rev, hvor der er et større område

med vanddybder under 10 m, og hele regionen omkring Horns Rev og Blåvandshuk kendetegnes af vanddyb-

der under 20 m. Jyske Rev er et andet lavvandet område med vanddybder på mellem 15 og 30 m. Øst og nord-

øst for Jyske Rev findes en nord-syd orienteret dal med dybder omkring 40 m.

Skagerrak

stiger dybden hurtigt fra Nordjylland mod nord og nordvest, og den maksimale dybde nås med ca.

500 m i den sydlige del af Norske Rende, hvilket er den største vanddybde i dansk havområde.

Store dele af

Kattegat

er lavvandet. Der er således store områder i Ålborg Bugt og omkring Læsø og Anholt,

hvor vanddybderne er under 10 m. Men øst for Læsø og Anholt, nær grænsen til Sverige er der områder med

større vanddybder, lokalt nås mere end 50 m og helt ned til omkring 100 meters dybde i enkelte ”huller”. I den

sydlige del af Kattegat er der en del lavvandede grunde, hvoraf nogle er endog meget lavvandede. Dybden over

Lysegrund er således kun 2,2 m. I den danske del af Øresund er vanddybderne hyppigst mellem 5 og 15 m.

Bælthavet

er ligeledes domineret af lavvandede områder, ofte med dybder mellem 5 og 30 m. Især Smålands-

farvandet, området syd for Fyn, Isefjord og tærsklen mellem Falster og Darss er lavvandede. I Lillebælt og især i

Storebælt findes dog dybe render, der ofte er mere end 25 m dybe og lokalt er de over 50 m dybe. Stærke

strømme holder renderne fri for sediment, og visse steder sker der fortsat erosion. Mod øst er vanddybden over

Krigers Flak omkring 15 m, syd herfor, ved kanten af Arkona Bassinet mellem Skåne og Rügen, er dybden ca.

40 m. I Bælthavet og den sydlige del af Kattegat ses en række bueformede grunde. De tolkes som endemoræ-

ner dannet under sidste istid.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

I den

Centrale Østersø

ved Bornholm ses stærkt varierende dybder. Mod nordøst, i Bornholmerbassinet er

vanddybden omkring 100 m og i Arkona Bassinet vest for Bornholm er dybden op til 55 m. Mod sydvest over

Rønne Banke og Adler Grund er vanddybden til gengæld kun omkring 10 til 15 m.

6.2

Havbundssubstrat

Havbundssubstrater repræsenterer sedimenttyper så som sand eller grus og deres fordeling på havbunden. I de

danske havområder forekommer en række forskellige substrater, som dels afspejler nutidige vanddybder og

energiforhold, dels den geologiske historie. Der kan skelnes mellem områder, hvor der aflejres sediment, områ-

der hvor der foregår erosion, og områder hvor der hverken sker aflejring eller erosion. Den danske havbund kan

inddeles i syv substrattyper, deres fordeling fremgår af figur 6.2. Substraterne er i bund og grund en inddeling af

havbundsammmensætningen i kornstørrelser. Dynd består således primært af fine mineralkorn mindre end 0,06

mm, mens sand er grovere korn op til 2 mm, og grus igen er grovere. Forskellen på sandet dynd og dyndet

sand er opblandingsforholdene mellem sand og dynd.

Figur 6.2: Havbundssubstrater [3].

Nordsøen

er der store udbredte områder med sandbund. På større vanddybder findes dyndet sand, sandet

dynd og dynd. Disse substrat-typer er især udbredt mod vest, mod nord og mod øst. I Vadehavet ses ligeledes

områder med dynd. Her er der tale om tidevandsflader bag barriereøer. Vest for Limfjorden ses ganske store

områder med stenet moræne, grus og groft sand. I den centrale del af den danske del af Nordsøen findes end-

videre større områder med kvartært stenfrit ler og silt.

Skagerrak

dominerer sand mod syd, men der findes også en del områder med stenet moræne. Mod nord er

der dynd.

Kattegat

er der ligeledes store områder med sand, men mod øst dominerer dyndet sand. Øst, nordøst og

sydøst for Djursland findes mange steder stenet moræne på havbunden og nord for Odsherred er der temmelig

store forekomster af grus og groft sand. Den nordlige del af Øresund domineres af sand, dyndet sand og stenet

moræneler. Lokalt ved Saltholm findes kalksten på havbunden.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Bælthavet

dominerer sand og dyndet sand, men der er også ganske store områder med dynd og sandet

dynd, for eksempel i Aarhus Bugt, nord for Fyn, i sydlige Lillebælt og i Smålandsfarvandet. Stenet moræne på

havbunden findes mest i mindre, usammenhængende områder, men større områder ses nordvest for Lolland,

sydvest for Falster og nord for Møn. Lokalt ses områder med kvartært stenfrit ler og silt, således øst for Falster

og syd for Lolland og Falster. Grus og groft sand findes for eksempel i Faxe Bugt. Nær Stevns Klint og ved

Saltholm er der kalksten på havbunden.

I den

Centrale Østersø

ved Bornholm og på Rønne Banke findes de eneste større forekomster af sedimentære

bjergarter på havbunden i Danmark. Det er især bjergarter fra Trias-, Jura- og Kridttiderne. Der er også større

forekomster af sand, kvartært ler og silt og stenet moræneler ved Bornholm, men ellers er det dynd og sandet

dynd, der dominerer.

Når data over sedimenter kombineres med dybdedata (batymetrien), kan der skabes et morfologisk kort over

havbunden. Fordelingen af havbundssubstrater indgår dermed som et vigtigt element i kortlægningen af hav-

bundsmorfologien, som bliver beskrevet nedenfor- Morfologien inddrager udover substrattyper også data om,

hvorvidt havbunden er flad, om den skråner, eller om der er dale eller rygge.

6.3

Havbundsmorfologi

Havbundsmorfologien er analyseret ud fra eksisterende undersøgelser i dele af det danske område (Nordsøen

og den Centrale Østersø) i Edelvang m.fl. 2018 [5]. Havbundsmorfologien er blevet kortlagt ud fra en kombinati-

on af havbundens forskellige substrattyper og havbundstræk beregnet ud fra dybdeforholdene (batymetri). Hav-

bunden er således inddelt i en række morfologiske typer baseret på substrater og dybdeforhold. Indenfor dynd

og sandet dynd er der skelnet mellem dale, flade områder og stejle skråninger. Indenfor dyndet sand og sand er

der skelnet mellem dale, flade områder, rygge og stejle skråninger. Indenfor grus og groft sand er der skelnet

mellem dale, flade områder og rygge. Inden for moræne er der skelnet mellem dale, flade områder, rygge og

stejle skråninger. For kvartært ler er der skelnet mellem dale, flade områder, rygge og stejle skråninger, og

endelig er der for sedimentære bjergarter skelnet mellem flade områder og rygge. I figur 6.3 er havbundsmorfo-

logien i Nordsøen og den Centrale Østersø afbilledet. Data stammer fra et projekt om Nordsøen og Østersøen,

og omfatter derfor ikke Kattegat og Bælthavet. Der findes på nuværende tidspunkt ikke en tilsvarende opgørelse

af havbundens morfologi for Kattegat og Bælthavet

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 6.3: Havbundsmorfologi i Nordsøen og den Centrale Østersø omkring Bornholm [3].

Nordsøen

dominerer flade områder med sandede sedimenter, men ind imellem de flade områder er der ud-

bredte områder med rygge, som ofte er orienterede NNØ til SSV. Mod vest og i de dybe dele af Skagerrak

findes store flade områder med dynd, og i Skagerrak er der desuden et område med en stejl skråning udformet i

dynd. I Jyske Rev-regionen ses udstrakte områder med moræneflader og mindre områder med morænedale og

morænerygge, som stammer fra sidste istid. Flade områder med grus og groft sand er især udbredte i de cen-

trale dele af den danske del af Nordsøen, mens dale og rygge med grus og groft sand er mindre udbredte.

Endelig dækker flader med ler og silt kun mindre områder, og dale og rygge udformet i kvartært ler og silt spiller

en underordnet rolle.

I den

Centrale Østersø

ved Bornholm ses stærkt varierende morfologiske typer, men den mest udbredte type

er flade områder med dynd, som især er udbredt i Bornholmerbassinet nord og øst for øen, samt i Arkona Bas-

sinet vest for Bornholm. Mindre dele af disse områder karakteriseres ved dale med dyndbund. Områder med

sand og dyndet sand findes mest syd for øen- Det er mest flade områder, mens dale og rygge udgør mindre

dele. Ved Bornholm, især syd for øen, findes større områder med kvartært ler. Dette ler der optræder på hav-

bunden er afsat i den såkaldte Baltiske Issø for cirka 12.000 år siden. Hovedparten af disse områder er flade,

men der er også mindre områder med dale, rygge og stejle skråninger. Et

–

efter danske forhold

–

specielt træk

ved havbunden ved Bornholm er, at der findes ret udstrakte områder med ‘fast fjeld’ på havbunden. Det drejer

sig dels om sedimentære bjergarter, som findes sydvest for øen, nær selve Bornholm og på Adler Grund og

Rønne Banke. Der er både områder med flad bund og områder med rygge. Nord for Bornholm, ved Ertholmene

samt ved lavvandede grunde nordvest for Ertholmene findes grundfjeldsbjergarter med rygge. Her er det præ-

kambriske gnejser og granitter, der optræder på havbunden.

6.4

Havbundens habitattyper

Der findes forskellige måder at kategorisere havbundens habitater på. I Danmark har regulering af marine natur-

typer hidtil primært været efter habitatdirektivets bundtyper.

I habitatdirektivet er der defineret otte marine habitattyper, som findes i Danmark, og som skal beskyttes i de

danske natura 2000-områder. Det drejer sig om sandbanker (med lavvandet vedvarende dække af havvand),

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

flodmundinger, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og

vige, rev (stenrev og biogenere rev), boblerev og havgrotter, der står helt eller delvis under vand.

Et andet klassificeringssystem er EUs EUNIS-klassifikationen (European Union Nature Information System),

som er et pan-europæisk klassifikationssystem for både terrestriske og marine habitattyper. Det Europæiske

Miljøagentur erkendte i 2011, at der var behov for en revision af EUNIS. En ny EUNIS klassifikation blev derfor

foreslået i 2016 [6], men er dog endnu ikke endeligt vedtaget.

EU-Kommissionen besluttede i en afgørelse fra 2017 (EU 2017/848 [7], bilag 2 tabel 2), at en ny kategorisering

af habitattyper skal anvendes under havstrategidirektivet. Systemet er delvist baseret på det reviderede EUNIS,

og består af 22 såkaldte

”overordnede

habitattyper”.

I klassificeringen er havbundssubstratet inddelt i 5 grup-

per: 1) klippe, sten og biogent rev, 2) groft sediment, 3) blandet sediment, 4) sand og 5) dynd.

Disse substratgrupper er igen inddelt efter lysgennemtrængningen, som afhænger af dybde og vandets klarhed.

Der er 6 dybdegrupper:

a. Littoral, som er tidevandszonen.

b. Infralittoral, som er en konstant vanddækket zone, der har tilstrækkelig lysnedtrængning til, at ålegræs

og grønne makroalger kan leve der. Habitattyperne er domineret af makroalger.

c. Cirkalittoral, som er en zone med svag lystilførsel, der domineres af fauna, men med tilstrækkelig lys til

rød- og brunalger.

d. Offshore cirkalittoral, som er den nederste del af den circalittorale zone. Her er ikke lys nok til planter-

nes fotosyntese.

e. Øverste og nederste bathyal, som er kontinentalskråningen, der i danske havområder kun findes i det

nordligste Skagerrak.

f. Abyssal, som er dybhavet og ikke findes i danske havområder.

Af de 22 habitattyper på listen findes 16 habitattyper i danske havområder.

I Danmark er havbunden hidtil primært kortlagt efter habitatdirektivets habitattyper indenfor Natura 2000-

områderne. Derudover er der også til en vis grad kortlagt områder efter EUNIS-klassifikationen både i forbindel-

se med Miljøstyrelsens kortlægning af råstofforekomster (sand og grus) og i visse Natura 2000-kortlægninger. I

forbindelse med projektet ”EMODNet Seabed Habitat” er der udarbejdet kort over havbunden, baseret på de

overordnede habitattyper fra Kommissionens afgørelse. Dette fremgår af figur 6.4 og 6.5. Opdelingen er baseret

på bedste tilgængelige vidensgrundlag, og dele af den danske havbund er endnu mangelfuldt undersøgt. Der

kan derfor i fremtiden ske ændringer i kortet og arealfordelingen af de enkelte habitattyper, efterhånden som

kendskabet til den danske havbund udbygges.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 6.4:

Havstrategidirektivets overordnede habitattyper for Nordsøen, inkl. Kattegat (udarbejdet af projektet ”EMODNet

Seabed Habitat”, som GEUS deltager i).

Figur 6.5: Havstrategidirektivets overordnede habitattyper for Østersøen (Bælthavet og den Centrale Østersø), (udarbejdet af

projektet ”EMODNet Seabed Habitat”, som GEUS deltager i).

I Nordsøen, inklusiv Kattegat, er det samlede areal af havbunden 74.568 km . Her er de tre mest dominerende

habitattyper circalittoralt sand, som udgør 27,3 % (20.322 km ) af regionen, offshore circalittoralt mudder, som

udgør 24,4 % (18.170 km ) af regionen og offshore circalittoralt sand, som udgør 18,2 % (13.563 km ) af regio-

nen.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

I Østersøen, inklusiv Bælthavet, er det samlede areal på 28.559 km . Her de tre mest dominerende habitattyper

offshore circalittoralt mudder, som udgør 25,1 % (7.167 km ) af regionen, infralittoralt sand som udgør 17,2 %

(4.899 km ) af regionen og infralittoralt blandet sediment, som udgør 14,1% (4.021 km ) af regionen. Udbredel-

sen af de overordnede habitattyper i Danmark for henholdsvis Nordsø-regionen (inklusiv Kattegat) og Østersø-

regionen (inklusiv Bælthavet) fremgår af tabel 6.1 og 6.2.

Tabel 6.1: Udbredelse af havstrategidirektivets overordnede habitattyper i den danske del af Nordsøen, inkl. Kattegat. (Be-

regnet af Orth og Bartholdy 2017 [8]).

Kategori

Littoral

(tidevands-

og kystzo-

ne)

Infralittoral

(vanddæk-

ket zone

domineret

af makroal-

ger, zonen

ophører

ved 1 %

lysned-

trængning)

Circalittoral

(faunado-

mineret

zone, svag

lystilførsel)

Overordnet habitattype i Nordsøen inkl. Kattegat

Dansk (engelsk)

Littoral klippe, sten og biogent rev

(Littoral rock and biogenic reef)

Littoralt sediment (Littoral sediment)

Infralittoral klippe, sten og biogent rev

(Infralittoral rock and biogenic reef)

Infralittoralt groft sediment (Infralittoral coarse sediment)

Infralittoralt blandet sediment (Infralittoral mixed sediment)

Infralittoralt sand (Infralittoral sand)

Infralittoralt mudder (Infralittoral mud)

Total areal,

(km )

Andel af sam-

let areal (%)

Ikke kortlagt

Endnu ikke konsekvent kortlagt

men findes i hele Danmark.

109

1.347

5.605

1.195

0,0

0,1

1,8

7,5

1,6

Circalittoral klippe, sten og biogent rev (Circalittoral rock and

biogenic reef)

Circalittoralt groft sediment (Circalittoral coarse sediment )

Circalittoralt blandet sediment (Circalittoral mixed sediment)

Circalittoralt sand (Circalittoral sand)

Cirkalittoralt mudder (Circalittoral mud)

Offshore circalittoral klippe, sten og biogent rev (Offshore

circalittoral rock and biogenic reef)

Offshore circalittoralt groft sediment (Offshore circalittoral

coarse sediment)

Offshore circalittoralt blandet sediment (Offshore circalittoral

mixed sediment)

Offshore circalittoralt sand (Offshore circalittoral sand)

Offshore circalittoralt mudder (Offshore circalittoral mud)

Øverste bathyalt klippe, sten og biogent rev (Upper bathyal

rock and biogenic reef)

Øverste bathyalt sediment (Upper bathyal sediment)

Nederste bathyal klippe, sten og biogent revn (Lower bathyal

rock and biogenic reef)

Nederste bathyalt sediment (Lower bathyal sediment)

0,03

4.810

2.915

20.322

1.437

Ikke i Danmark

1.873

2.345

13.563

18.170

Ikke i Danmark

852

Ikke i Danmark

74.568

0,0

6,5

3,9

27,3

1,9

Offshore

circalittoral

(nederste

del af circa-

littoral, ikke

lys til foto-

syntese)

2,5

3,1

18,2

24,4

Bathyal

(kontinen-

talskrånin-

gen)

1,1

Abyssal

Uklassificeret

Total

0,0

100

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Tabel 6.2: Udbredelse af havstrategidirektivets overordnede habitattyper i den danske del af Østersøen (Bælthavet og havet

omkring Bornholm). (Beregnet af Orth og Bartholdy 2017 [8]).

Kategori

Littoral

(tidevands-

og kystzo-

ne)

Infralittoral

(vanddæk-

ket zone

domineret

af makroal-

ger, zonen

ophører

ved 1 %

lysned-

trængning)

Circalittoral

(faunado-

mineret

zone, svag

lystilførsel)

Overordnet habitattype i Østersøen inkl. Bælthavet

Dansk (engelsk)

Littoral klippe, sten og biogent rev

(Littoral rock and biogenic reef)

Littoralt sediment (Littoral sediment)

Infralittoral klippe, sten og biogent rev

(Infralittoral rock and biogenic reef)

Infralittoralt groft sediment (Infralittoral coarse sediment)

Infralittoralt blandet sediment (Infralittoral mixed sediment)

Infralittoralt sand (Infralittoral sand)

Infralittoralt mudder (Infralittoral mud)

Total areal,

(km )

Andel af sam-

let areal (%)

Ikke kortlagt

Endnu ikke konsekvent kortlagt

men findes i hele Danmark.

171

4.021

4.899

2.855

0,6

0,3

14,1

17,2

10,0

Circalittoral klippe, sten og biogent rev (Circalittoral rock and

biogenic reef)

Circalittoralt groft sediment (Circalittoral coarse sediment )

Circalittoralt blandet sediment (Circalittoral mixed sediment)

Circalittoralt sand (Circalittoral sand)

Cirkalittoralt mudder (Circalittoral mud)

Offshore circalittoral klippe, sten og biogent rev (Offshore

circalittoral rock and biogenic reef)

Offshore circalittoralt groft sediment (Offshore circalittoral

coarse sediment)

Offshore circalittoralt blandet sediment (Offshore circalittoral

mixed sediment)

Offshore circalittoralt sand (Offshore circalittoral sand)

Offshore circalittoralt mudder (Offshore circalittoral mud)

Øverste bathyalt klippe, sten og biogent rev (Upper bathyal

rock and biogenic reef)

Øverste bathyalt sediment (Upper bathyal sediment)

Nederste bathyal klippe, sten og biogent revn (Lower bathyal

rock and biogenic reef)

Nederste bathyalt sediment (Lower bathyal sediment)

2.076

2.522

3.029

Ikke i Danmark

1.282

Ikke i Østersøen

292

7.167

Ikke i Danmark

Ikke i Østersøen

Ikke i Danmark

0,5

28.559

0,3

0,2

7,3

8,8

10,6

Offshore

circalittoral

(nederste

del af circa-

littoral, ikke

lys til foto-

syntese)

4,5

1,0

25,1

Bathyal

(kontinen-

talskrånin-

gen)

Abyssal

Uklassificeret

Total

0,0

100

Habitattypernes navne kan være vanskelige at gennemskue. F.eks. tilhører størstedelen af danske stenrev til

kategorien "blandet sediment" og ikke til "klipper, sten og biogent rev". Det skyldes, at danske stenrev er sten

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

på f.eks. en sandbund. Habitattypen infralittoral klippe, sten og biogent rev er den eneste habitattype, som om-

fatter en biologisk art som substrat. Her er tale om arter så som muslinger, der danner biogene rev. De medta-

ges, da det biogene rev ændrer selve bundsubstratet fra en sandbund eller lignende til en hård bund, og der-

med ændres de dyre- og plantesamfund, der er tilknyttet i habitattypen. Biogene rev kan i danske havområder

ligesom i eksemplet ovenfor også optræde under sandede eller blandede habitatyper, da biogene rev ofte fin-

des som småområder af muslinger på en sandet bund i stedet for store sammenhængende substrater af bioge-

ne rev.

Der er ikke kortlagt eller opgjort areal for littorale habitattyper i Danmark på nuværende tidspunkt. I Østersøen

og Bælthavet er der stort set ikke en tidevandszone, hvorfor udbredelsen af littorale habitattyper vurderes at

være begrænset i denne region. Littoralt sediment findes dog f.eks. i Vadehavet og syd for Læsø. Fremtidige

opdateringer af af EMODnet kortlægningen vil indeholde littoralt sediment i danske havområder.

6.5

Temperatur

Temperatur spiller en væsentlig rolle for, hvilket dyre- og planteliv, der kan være til stede i havet. De danske

havområder ligger i den tempererede klimazone. I figur 6.6 er vandtemperaturen i overfladevandet og bundvan-

det illustreret. En analyse af vandtemperaturen i havoverfladen for perioden 2013-2016 viser, at vandet i gen-

nemsnit er omkring 11-12 °C i den danske del af Nordsøen, hvilket er cirka 1-2 °C varmere end vandet i Katte-

gat, Bælthavet og Østersøen omkring Bornholm. I bundvandet på de større vanddybder øst for Bornholm er

vand- og varmeudvekslingen med de øvre vandlag lille. Her er bundvandet i gennemsnit under 6-7 °C, mens

bundvandet i den danske del af Nordsøen er 8-11 °C.

I Nordsøen falder vandets temperatur både i overfladevandet og i bundvandet fra syd mod nord. Det lidt kølige-

re overfladevand fra Østersøen blandes i Kattegat med lidt varmere vand fra Nordsøen, hvilket resulterer i en

meget ensartet temperatur i Kattegatområdet, hvilket også fremgår af figur 6.6.

Temperatur [°C]

4-5

13 - 15

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Temperatur [°C]

4-5

13 - 15

Figur 6.6: Vandtemperatur i overfladevandet (øverste figur) og bundvandet (nederste figur), gennemsnit af årene 2013-2016.

Den sorte afgrænsning på figurerne udgør de danske havområder (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). [4].

Der er ikke store forskelle mellem vandtemperaturen i overfladevandet og bundvandet, når årsgennemsnittet

vurderes. Årsgennemsnittet dækker imidlertid over sæsonmæssige variationer, og i overfladen er vandet kolde-

re om vinteren og varmere om sommeren sammenlignet med bundvandet. I de mere lavvandede områder er

den forskel dog væsentlig mindre end i de dybereliggende områder, som eksempelvis Skagerrak, Arkona Bas-

sinet (vest for Bornholm) og Bornholmerbassinet (øst for Bornholm).

6.6

Isdække

Kun i meget strenge vintre forekommer der isdække over en længere periode i de åbne dele af de danske hav-

områder, mens der oftere dannes is i de mere lavvandede områder nær kysten i de indre danske farvande.

Isvintre er forekommet 19 gange i løbet af de seneste 100 år - senest i vinteren 1995-96, men de to vintre i

2009-10 og 2010-11 var også strenge [9].

Sædvanligvis benyttes den såkaldte kuldesum som udtryk for vinterens strenghed (se boks 1 for definition). I

tabellen herunder vises en rangering af de 25 koldeste vintre, regnet efter middeltemperatur for december til

februar.

Tabel 6.1: Rangering af de 25 koldeste vintre inklusiv 19 isvintre i Danmark siden 1900. (kilde: Vejen 2011 [10])

År

1939-1940

1962-1963

1941-1942

1940-1941

1946-1947

1928-1929

1969-1970

1981-1982

1978-1979

1995-1996

1984-1985

1923-1924

Middeltemp. dec-feb

-3,5

-3,4

-3,1

-3,0

-2,8

-2,6

-2,3

-2,2

-1,8

Kuldesum

368,5

300,3

497,5

290,7

378,0

266,7

208,4

218,7

215,2

183,2

273,4

238,8

Officel isvinter

Isvinter

isvinter

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

2009-2010

1955-1956

1985-1986

2010-2011

1965-1966

1986-1987

1968-1969

1921-1922

1906-1907

1916-1917

1911-1912

1927-1928

1908-1909

-1,5

-1,4

-1,3

-1,2

-1,1

-0,9

-0,5

-0,1

0,1

162,8

226,0

193,3

151,3

163,0

266,3

116,2

165,4

121,1

169,5

128,6

110,3

151,6

isvinter

Kuldesummen beregnes ved løbende at summere antallet af frostgrader pr. dag

fra første frostdag til vinteren slutter. Er temperaturen minus 1 °C den 1. decem-

ber, er kuldesummen 1 for døgnet og samlet 1 for vinteren. Er temperaturen

minus 3 °C den 2. december, er kuldesummen 3 for den dag og samlet set 4 for

vinteren, når vi summerer 1. og 2. december. Temperaturerne, der indgår i

kuldesummen, er gennemsnittet for døgnet ved seks kystnære stationer: Ska-

gen Fyr, Gniben, Rømø/Juvre, Gedser Odde, Hammer Odde Fyr og Køben-

havns Lufthavn. Bemærk, at temperaturer over 0° C ikke inkluderes og derfor

heller ikke modregnes i metoden (Kilde: DMI

[9]).

Figur 6.7: Metode for beregning af kuldesummen (Kilde: DMI [9])

6.7

Naturlig turbiditet - tilførsler og indhold af silt og sediment

Turbiditet er et mål for uklarhed forårsaget af partikler i vandet. Turbiditet er dermed en vigtig parameter for

vandets gennemsigtighed og nedtrængning af lys og derved også for livet i havet. Andre vigtige faktorer for lyset

i vandet er opløste stoffer og vandets egen svækkelse af lyset gennem vandsøjlen.

Vandets turbiditet skyldes suspension af uorganisk materiale, som eksempelvis sand og organisk partikulært

stof, som eksempelvis plankton og mikroorganismer. Turbiditet øges ved resuspension, hvor havbundens sedi-

menter opblandes som følge af bølgepåvirkning og stærk strøm (se figur 6.7), og ekstern tilførsel af uorganiske

materialer fra åer og floder. Bølgeeksponeringen er størst langs den jyske vestkyst og langs kysten af den cen-

trale del af Kattegat, og dermed er resuspension især vigtig langs den jyske vestkyst og i de mere lavvandede

områder i Kattegat og den sydlige del af Østersøen.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 6.7: Eksempel på turbiditet i de danske havområder fra den 1. juni 2017. Især i Skagerrak og i Femern Bælt bærer

billedet præg af øget turbiditet, hvilket ses som ”slør” i vandet. Billedet stammer fra Sentinel 3 satellitten (© ESA, DHI GRAS).

[4].

6.8

Bølge- og strømforhold

Overfladevandets strømhastighed og strømmønster i de danske havområder er vist i figur 6.8. På figuren ses

det indstrømmende Nordsøvands cirkulation i Nordsøen, Skagerrak og udstrømningen af Østersøvand til Katte-

gat og Skagerrak.

Strøm [m/s]

0.00 - 0.02

0.03 - 0.04

0.05 - 0.06

0.07 - 0.08

0.09 - 0.10

0.11 - 0.12

0.13 - 0.14

0.15 - 0.16

0.17 - 0.18

0.19 - 0.20

0.21 - 0.22

0.23 - 0.24

0.25 - 0.26

0.27 - 0.28

0.29 - 0.30

0.31 - 0.80

Figur 6.8: Gennemsnitlige strømhastigheder, 2013-2016. Overordnede strømmønstre er optegnet ud fra gennemsnitlige

overflade-strømretninger fra år 2013-2016 (modeldata) samt delvist efter Nicolaisen m. fl. 2010. [4].

De gennemsnitlige overfladehastigheder i Østersøen og den centrale del af Nordsøen er relativt lave (< 10

cm/sek.), mens de gennemsnitlige hastigheder i Bælthavet, den centrale del af Kattegat, vest for Læsø, sydlige

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

del af Skagerrak samt langs den svenske vestkyst og norske del af Kattegat er noget højere (>10 cm/sek.). De

gennemsnitlige hastigheder dækker dog over store variationer, og de maksimale hastigheder i de smalle pas-

sager i Bælthavet, den sydlige del af Skagerrak og dele af Kattegat kan blive op til mellem 1-2 m/sek.

Overordnet set er strømretningen bestemt af tidevandsbevægelser og vindretningen. I Nordsøen og Skagerrak

bestemmer den dominerende vestenvind strømretningen i overfladen, der dermed overvejende er i østlig ret-

ning [11]. I Kattegat og i den danske del af Østersøen er strømretningen overvejende udadgående, dvs. i nord-

og nordvestlig retning.

Bølgeforhold er styret af vindstyrke og -retning samt dybdeforhold og den strækning, som vinden kan virke på

vandoverfladen, inden bølgerne f. eks. møder land. På figur 6.9 er vist et kort af gennemsnitshøjden af den

højeste tredjedel af bølgerne (signifikant bølgehøjde ) for perioden 2013-2014. Bølgehøjderne er størst (2-3 m) i

den centrale del af Nordsøen, Skagerrak samt de mere åbne dele af Østersøen.

Bølgehøjde [m]

0.17 - 0.50

0.51 - 0.75

0.76 - 1.00

1.01 - 1.25

1.26 - 1.50

1.51 - 1.75

1.76 - 2.00

2.01 - 2.25

2.26 - 2.50

2.51 - 2.75

2.76 - 3.00

3.01 - 3.25

3.26 - 3.50

3.51 - 3.75

3.76 - 4.00

4.01 - 5.00

Figur 6.9: Kort af gennemsnitshøjden af den højeste tredjedel af bølgerne (signifikant bølgehøjde) for perioden 2013-2014.

Bølgehøjderne er størst (2-3 m) i den centrale del af Nordsøen, Skagerrak samt de mere åbne dele af Østersøen. Intervaller-

ne angiver den såkaldte 90-percentil af den signifikante bølgehøjde. Den sorte afgrænsning på figuren udgør de danske

havområder (Eksklusiv Økonomisk Zone, EEZ).

6.9

Saltholdighed

Saltholdigheden i de danske havområder afspejler de overordnede strømmønstre, blandingsforhold og fersk-

vandstilførsler, som er beskrevet tidligere. I Nordsøen er vandet velblandet (det har cirka samme saltholdighed i

bundvandet som i overfladevandet), men der er en stigende saltgradient fra Vestkysten og ud i Nordsøen og fra

Vadehavet fra syd til nord. Ved udløbet af åer og floder er vandet mindre salt, mens den centrale del af den

danske del af Nordsøen har en saltholdighed på omkring 30-32 psu (praktisk enhed for saltholdighed).

Ved Skagen er saltholdigheden omkring 30 psu, mens saltholdigheden ind gennem Kattegat og Bælthavet

falder jævnt, og ved Bornholm er saltholdigheden omkring 8-10 psu, se figur 6.10. I bundvandet ses tydeligt

højere saltholdigheder i den centrale del af Kattegat og Bælthavet, hvilket svarer til den ovenfor beskrevne

indadgående bundstrøm, mens bundvandets saltholdighed i Nordsøen i stor udstrækning er sammenfaldende

med saltholdigheden i overfladen, altså en velblandet vandsøjle.

Signifikant bølgehøje er middelhøjden af den højeste tredjedel af bølgerne, målt fra bølgetop til bølgedal. Det svarer til den

bølgehøjde, man normalt observerer, idet de små bølger bliver overset, mens man lægger mærke til de store.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

De højere saltholdigheder i bundvandet ses helt ind igennem Femern Bælt, Arkona-bassinet (vest for Bornholm)

og Bornholmerbassinet (øst for Bornholm).

Saltholdighed [psu]

0-6

7-8

9 - 10

11 - 12

13 - 14

15 - 16

17 - 18

19 - 20

21 - 22

23 - 24

25 - 26

27 - 28

29 - 30

31 - 32

33 - 34

35 - 38

Figur 6.10: Saltholdighed i overfladevandet (øverste figur) og bundvandet (nederste figur), gennemsnit af årene 2013-2016.

Den sorte afgrænsning på figurerne udgør de danske havområder (Eksklusiv Økonomisk Zone, EEZ).

6.10

Ferskvandstilførsler, opholdstid og blanding af vandmasser, herunder

upwelling

De danske vandområder er påvirket af ferskvand i varierende grad. I Nordsøen er det især de store floder Elben

(Tyskland) og Rhinen-Maas (Holland), der bidrager med ferskvand, og som sammen med den overvejende

østlige strømretning skaber en nordgående kyststrøm langs den danske vestkyst.

En undersøgelse fra 2007 viste, at der gennemsnitligt kommer 133 km /år ferskvand fra hollandske, belgiske og

tyske floder til Nordsøen [12]. Derudover kommer der også et bidrag fra de engelske floder. Efterhånden som

denne kyststrøm bevæger sig mod nord, sker der en løbende opblanding med det mere salte Nordsøvand. På

figur 6.11 ses opblandingszoner i Nordsøen og en mindre del af Kattegat for årene 2012 og 2013. I disse op-

blandingszoner finder vi typisk de største koncentrationer af alger, zooplankton og højere led i fødekæden.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 6.11: Opblandingszoner i Nordsøen og en mindre del af Kattegat for årene 2012 (øverst) og 2013 (nederst). Skalaen

viser antallet af dage mellem juni og september, hvor temperaturforskellen mellem bundvand og overfladevand er mellem 2-4

°C

. De blå kystnære områder viser velblandede zoner, mens de blå områder i den åbne del af Nordsøen og Skagerrak, er

områder med lagdeling. Imellem de velblandede zoner og de lagdelte zoner findes der områder, som betragtes som tide-

vands-blandingszoner (på figuren de gule/lyseblå områder), og det er i disse zoner, der typisk findes de største koncentratio-

ner af alger, og som derfor er vigtige områder i den marine fødekæde. [4].

Østersøen påvirkes ligeledes af ferskvand fra en række europæiske floder med Neva (Rusland) og Vistula (Po-

len) som de største. I runde tal ledes der 15.000 m /s ferskvand til Østersøen [13]. Det svarer til ca. 470 km /år

og betyder, at Østersøen er verdens største brakvandshav med en saltholdighed, der varierer fra 2-5 psu i Den

Botniske Bugt i den nordøstlige del af Østersøen til ca. 20 psu i det Nordlige Bælthav.

Når forskellen mellem bundvand og overfladevand er <2 °C, er vandmasserne typisk velblandede, mens forskelle >4 °C

indikerer lagdeling.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

I Kattegat og Bælthavet blandes Østersø- og Nordsøvandmasserne. Det salte Nordsøvand løber nordpå langs

Vestkysten og ind i Skagerrak og fortsætter videre ind i Kattegat som en bundstrøm, mens brakvandet i Øster-

søen løber ud gennem Bælthavet og Kattegat som en overfladestrøm. Det forårsager en lagdeling, der er til

stede en stor del af året men kan opblandes i forbindelse med efterårs- og vinterstorme, hvorefter hele vandsøj-

len er velblandet.

Ved særlige meteorologiske forhold kan det mere salte bundvand fra Bælthavet fortsætte ind gennem den vest-

lige del af Østersøen og helt ind i den dybe del af Østersøen. Dette kaldes et større saltvandsindbrud og tilfører

iltrigt vand til de dybere dele af den centrale Østersø. De sidste saltvandsindbrud er rapporteret i 2013 og 2014.

Før 2013 blev det sidste større saltvandsindbrud registeret tilbage i år 2003.

Grundet den fysiske udformning i og omkring Danmark og de dominerende vindretninger observeres typiske

upwellingzoner eksempelvis øst for Djursland og øst for Langeland. Upwelling betyder, at overfladevandet pres-

ses væk fra kysten, og at det mere næringsrige og saltebundvand trækkes dermed op i overfladen, hvor der er

mere lys.

De danske ferskvandstilførsler er mindre betydende for det overordnede Østersøsystem, men kan lokalt være af

væsentlig betydning.

6.11

Iltindhold

Ilt er vigtig for alle levende væsner, og mangel på ilt kan være kritisk, især over længerevarende perioder. Ilt

tilføres de marine områder delvist gennem primærproduktion (det vil sige planter og planteplanktons produktion)

og delvist gennem udvekslingen med atmosfæren (geniltning). Ilt forbruges derimod i stor udstrækning af bund-

dyr, bakterier og andre mikroorganismer samt ved nedbrydning af organisk materiale i vandsøjlen og i sedimen-

tet.

I de vandområder, som er relativt velblandede, det vil sige i store dele af Nordsøen og Kattegat, er tilførslen af ilt

typisk tilstrækkelig til at modvirke forbruget, og der er derfor for det meste tilstrækkelig ilt til de iltkrævende pro-

cesser og til at undgå iltsvind.

I de områder, der er præget af lagdeling, kan der opstå situationer, hvor iltforbruget i bundvandet er større end

tilførslen. Der kan dermed blive mangel på ilt. Dette kaldes iltsvind. I Danmark defineres iltsvind som situationer,

hvor iltkoncentrationen er <4 mg/l, og kraftigt iltsvind, når koncentrationen er <2mg/l.

Hvorvidt der opstår iltsvind, styres typisk af tilførslerne af næringsstoffer op mod sommeren og de meteorologi-

ske forhold henover sommeren og sensommeren. Der opstår typisk iltsvind i visse danske havområder i perio-

den juli til november. I 2013 til 2015 var iltsvindet i henhold til den årlige nationale marine rapportering [14] [15]

[16] lidt større end langtidsnormalen (perioden 1994-2014).

Mange danske havområder kan rammes af iltsvind - fra Limfjorden til Bornholm. Det er ofte dybere områder

f.eks. omkring Fyn og Femern Bælt, som rammes. Områder i Østersøen vest for Bornholm rammes ligeledes

hyppigt af iltsvind. På figur 6.12 er vist et eksempel på iltsvindsudbredelsen i september 2016 [17].

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 6.12: Kort over iltsvind i september 2016 (DCE, 2016). [4].

6.12

Organisk kulstof og primærproduktion

Organisk kulstof kan overordnet set deles op i en partikulær del og en opløst del. Det partikulære materiale

kommer fra algevækst (primærproduktion) og detritus (dødt partikulært organisk materiale). Algevækst er om-

sætningen af kulstof og næringssalte ved hjælp af sollys til organisk stof. Der er derfor typisk mere partikulært

organisk kulstof i vandet om foråret og sommeren end henover vinteren. I henhold til Hansen [14] [15] [16] ligger

primærproduktionen i de åbne havområder for perioden 2013-2015 under langtidsmiddel (1977-2014).

Opløst organisk kulstof udskilles af mange organismer, men tilføres også i høj grad til havet via åer og floder

[18]. Især i oplande med meget skov kan der være et relativt stort indhold af organisk materiale i det ferskvand,

der tilføres de marine områder [19]. Der er derfor også relativt meget opløst organisk stof i Østersøen gennem

hele året, og netop mængden af organisk kulstof (både opløst og partikulært) påvirker vandets gennemsigtighed

og dermed også nedtrængningen af lys og primærproduktionen i vandet.

På figur 6.13 og 6.14 er mængden af primærproduktion i Nordsøen og den Centrale Østersø illustreret som en

et gennemsnit over årene 2009-2013.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 6.13: Modelleret primærproduktion i Nordsøen. Årligt gennemsnit for årene 2009-2013 (g-C/m

/år). [5].

Figur 6.14: Modelleret primærproduktion i den Centrale Østersø. Årligt gennemsnit for årene 2009-2013 (g-C/m

/år). [5].

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

6.13

Surhedsgrad (pH-værdi)

Vandets surhedsgrad, der måles som pH, falder, når vandets koncentration af CO

stiger, og samtidig øges

opløseligheden af kalciumcarbonat (kalk). Er faldet i pH tilstrækkeligt stort, vil det i værste fald kunne påvirke

især de kalkdannende organismer i havet [20].

I henhold til Hansen [14] [15] [16] har havvandets pH og alkalinitet ændret sig en del over de seneste 50 år, se

figur 6.15. Ændringer skyldes sandsynligvis flere modsatrettede processer: Den forøgede primærproduktion

som følge af eutrofiering (tilførsel af næringssalte) har medført et større forbrug af CO

og en stigning i pH frem

til 1980’erne, mens pH efterfølgende er faldet med omkring 0,1 i fjorde og kystnære vandområder og 0,2 i de

åbne indre danske farvande, formentlig som en kombineret effekt af øget CO

i atmosfæren og faldende tilførs-

ler af næringsstoffer fra land og atmosfære. Over de seneste år er variationerne dog væsentligt mindre.

Figur 6.15: Udviklingen i pH i de indre danske farvande fra ca. 1950 frem til år 2012 [21]. [4].

6.14

Klimaforandringer

Nogle af de ændringer, der sker i havmiljøet, sker som reaktion på og som led i klimaforandringer. De danske

marine økosystemer påvirkes af disse klimaforandringer, og mest kendt er problematikken omkring stigende

havtemperaturer, men også andre klimatiske ændringer har betydning for havmiljøets tilstand og fremtid. Som

beskrevet i afsnittene ovenfor er der variation i tid og rum blandt de naturgivne forhold i de danske havområder

[22] [23].

I Danmarks Havstrategi II adresseres tiltag i forhold til klimaændringer ikke, men beskrives her som led i beskri-

velsen af de rammeskabende forhold og karakteristika for de danske havområder.

IPCC (FN’s klimapanel) slog med sin femte hovedrapport i 2014 fast med endnu større sikkerhed end tidligere,

at den globale opvarmning er en realitet, og at menneskelig påvirkning har været den dominerende årsag til den

observerede opvarmning siden midten af det 20. århundrede. Siden 1850 og frem til 2010 steg den globale

gennemsnitstemperatur med 0,8 °C, og de seneste 30 år har på den nordlige halvkugle været den varmeste

periode i 1400 år. Klimaforandringerne kan indebære væsentlige udfordringer for det danske og det globale

samfund. Den globale opvarmning medfører flere ekstreme vejrbegivenheder som voldsomme hedebølger,

tørkeperioder, ekstremregn og oversvømmelser [24].

Det danske klima forandrer sig også. Siden observationerne begyndte i 1874, er det gennemsnitlige skydække

over Danmark øget med ca. 5 %, og den gennemsnitlige nedbørsmængde er øget med ca. 15 % eller 100 mm

om året. Gennemsnitstemperaturen i Danmark er øget med ca. 1,5C siden slutningen af det 19. århundrede.

Havniveauet omkring Danmark øges med ca. 1,5 mm om året i den sydlige del af landet, mens havniveaustig-

ningen i den nordlige del af landet stort set opvejes af landhævning efter sidste istid [25].

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Klimaændringer kan fortrinsvis vurderes at have negative konsekvenser for havmiljøet. Temperaturstigninger

øger risikoen for iltsvind, mens mere regn og større afstrømninger fra land kan påvirke salt- og næringsstoffor-

holdende. Flere perioder med både kraftige og svage vinde kan have betydning for lysforholdene i havet grun-

det mindre eller større omrøring. Endvidere vil

øget CO

i atmosfæren også medføre øget CO

i havet og der-

med en lavere pH-værdi, som vil påvirke kiselalger og andre kalkdannende arter. Dette er

alt sammen ændrin-

ger, der kan påvirke vækstbetingelserne for planter og levevilkårene for dyr og andre organismer i havmiljøet

[22].

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

6.15

Referencer

[1] EU Direktiv 2008/56/EF, »Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategi-

rammedirektivet),« 2008.

[2] EU Direktiv 2017/845, »Kommissionens Direktiv (EU) 2017/845 af 17. maj 2017 om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende lister over elementer, der skal

tages hensyn til under udarbejdelsen af havstrategier,« 2017.

[3] Al-Hamdani, Z. , »Beskrivelse af forhold vedhørende havbunden i danske havområder,« GEUS Notat nr.

14-MI-2017-8 udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet, 25. august 2017.

[4] Erichsen, A. C., »Havmiljøets naturgivne forhold,« Notat udarbejdet af DHI for Miljø- og

Fødevareministeriet, 2017.

[5] Edelvang, K., Gislason, H., Bastardie, F., Christensen, A., Egekvist, J., Dahl, K., Goeke, C., Petersen, I. K.,

Sveegaard, S., Heinänen, S., Middelboe, A. L., Al-Hamd, Z., Jensen, J. B., Leth, J., »Analysis of marine

protected areas - in the Danish part of the North Sea and the Central Baltic around Bornholm. Part 1.,«

2017.

[6] Evans, D., Aish, A., Boon, A., Condé, S., Connor, D., Gelabert, E. Michez, N., Parry, M., Richard, D.,

Salvati, E. & Tunesi, L., »Revising the marine section of the EUNIS Habitat classification - Report of a

workshop held at the European Topic Centre on Biological Diversity, 12 & 13 May 2016,« 2016.

[7] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og

metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for

overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017. [Online]. Available:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/PIN/?uri=CELEX:32017D0848.

[8] Orth, H. og Bartholdy, N. , »Deskriptor 6

–

Havstrategidirektivet. Områder af havbunden, der er direkte

påvirket pga. fysisk tab eller forstyrrelse,« Udarbejdet af MOE for Miljøstyrelsen, 28. september 2017.

[9] DMI, »Danmarks Meteorologiske Institut (DMI),« [Online]. Available: www.dmi.dk.

[10] Vejen, F., »Isvinteren der blev væk i kulden, igen igen,« Vejret, 127, (s20-30), 2011.

[11] Nicolaisen, J.F., Jensen, J.B., Schmedes, M.L., Borre, S. Leth, J.O., Al-Hamdani, Z., Addington, L.G.,

Pedersen, M.R., »Marin råstof- og naturtypekortlægning i Nordsøen 2010,« Rapport udarbejdet af GEUS

og ORBICON for Naturstyrelsen, 2010.

[12] Radach, G, og Pätch, J., »Variability of Continental riverine freshwater and nutrients inputs into the North

Sea for the years 1977

–

2000 and its consequences for the assessment of the eutrophication,« Estuarine

Research Federation, .66

–

81, 2007.

[13] HELCOM, »Updated Fifth Baltic Sea pollution load compilation (PLC-5.5). Baltic Sea Environment

Proceedings No. 145. Helsinki Commission, 142 pp. 2015,« 2015. [Online]. Available:

http://www.helcom.fi/Lists/Publications/BSEP145_Lowres.pdf.

[14] Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2013. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for

Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 123, 2015.

[Online]. Available: Available: http://dce2.au.dk/pub/SR123.pdf.

[15] Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2014. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for

Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 167, 2015.

[Online]. Available: Available: http://dce2.au.dk/pub/SR167.

[16] Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2015. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi, 2016.

[17] Hansen, J.W. (red.)., »Marine områder 2016. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for

Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 253, 2018.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

[Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR253.pdf.

[18] Harvey, E.T., Kratzer, S. Andersson, A., »Relationships between colored dissolved organic matter and

dissolved organic carbon in different coastal gradients of the Baltic Sea,« AMBIO no. 44 (Suppl. 3):S392–

S401, 2015.

[19] Stepanauskas, R., Jørgensen, N.O.G., Eigaard, O.R., Zvikas, A., Tranvik, L.J., Leonardson, L., »Summer

inputs of riverine nutrients to the Baltic Sea: bioavailability and eutrophication relevance,« Ecological

Monographs 72:579-597, 2002.

[20] Hansen, J.W., Windelin, A., Göke, C., Andersen, J. H., Jørgensen, E. T., Hansen, F. T. og Uhrenholdt, T.,

»Notat 1.1 - Fysiske og kemiske forhold,« DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Notat udarbejdet for Naturstyrelsen, 2011.

[21] Pedersen, J. C., »Nyt paradigme: Forsuring i kystnære farvande styres primært af oplandene,« Aarhus

Universitet, 17 juni 2013. [Online]. Available: http://scitech.au.dk/om-science-and-

technology/aktuelt/nyheder/vis/artikel/nyt-paradigme-forsuring-i-kystnaere-farvande-styres-primaert-af-

oplandene/.

[22] Riemann B, Carstensen J, Dahl K, Gislason H, W. Hansen J, Hasler B, G. Støttrup J og Zandersen M,

Havets ressouorcer, ISSN 2445-4893. 130 sider. Aarhus Universitetsforlag, www.unipress.dk., 2017.

[23] OSPAR, »OSPAR IA 2017: Marine Climate: Prevailing Conditions and Climate Change,« [Online].

Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/climate-and-ocean-

acidification/marine-climate-prevailing-conditions-and-climate-change/.

[24] IPCC, »Climate Change 2014: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the Fifth

Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team, R.K. Pachauri

and L.A. Meyer (eds.)],« IPCC, Geneva, Switzerland, side 151, 2014.

[25] Olesen, M., Madsen, K.S., Ludwigsen, C. A., Boberg, F., Christensen, T., Cappelen, J., Christensen, O. B.,

Andersen, K. K., Christensen, J. H., »Fremtidige klimaforandringer i Danmark,« Danmarks Meteorologiske

Institut, 2014. [Online]. Available:

https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/DKC/2014/Klimaforandringer_dmi.pdf.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

7. Menneskelige aktiviteter og på-

virkninger i de danske havområder

Introduktion

Der foregår mange menneskelige aktiviteter i de danske havområder, og havmiljøets tilstand er tæt relateret til

de påvirkninger, som følger af de menneskelige aktiviteters omfang, intensitet og udbredelse. Påvirkningerne

kommer både fra menneskelige aktiviteter på land og direkte fra marine aktiviteter.

Havet er en vigtig del af Danmarks natur og miljø, og hjemsted for et stort antal levende organismer. Samtidig er

det en essentiel faktor for det danske erhvervsliv og samfund som helhed. Havet er både en ressourcebank og

en transportvej, der binder landet sammen, og et sted danske borgere og turister kan benytte til rekreative for-

mål.

I dette kapitel gives en kort og overordnet beskrivelse af relevante og væsentlige menneskelige aktiviteter, der

forekommer i relation til de danske havområder.

7.1

Sammenhæng mellem menneskelige aktiviteter og deres påvirkninger

Oftest kan én menneskelig aktivitet give anledning til et antal påvirkninger med forskellige belastninger på miljø-

et. Yderligere kan én påvirkning afspejle summen af flere menneskelige aktiviteter. Figur 7.1 stammer fra HEL-

COM’s tilstandsvurdering

[1] og er et forsøg på at visualisere sammenhængen mellem menneskelige aktiviteter

og miljøpåvirkninger samt den kompleksitet, der er forbundet hermed. Det er på nuværende tidspunkt ikke mu-

ligt at opstille en definitiv sammenhæng af forholdet mellem menneskelige aktiviteter og påvirkninger. Figuren

nedenfor er derfor kun til brug som et illustrativt eksempel på kompleksiteten og ikke som et egentligt facit for

sammenhængen.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 7.1: Menneskelige aktiviteter i Østersøen og deres potentielle sammenhæng med menneskeskabte miljøpåvirkninger.

Linjerne viser, hvilken påvirkning der potentielt er afledt af en bestemt menneskelig aktivitet. Listen med menneskelige aktivi-

teter er arrangeret i overensstemmelse med havstrategidirektivets bilag III, tabel 2b, og der er dermed ikke nogen vægtning af

aktiviteternes potentielle påvirkning eller belastning af havmiljøet. [1].

Beskrivelserne i dette kapitel tager udgangspunkt i havstrategidirektivets bilag III, tabel 2b. Der gives alene en

overordnet beskrivelse af de menneskelige aktiviteter og deres potentielle påvirkninger. I den socioøkonomiske

analyse, som er resumeret i kapitel 8 beskrives den økonomiske og sociale betydning af aktiviteterne, hvor det

er relevant.

Nogle af de aktiviteter, som fremgår af det omtalte bilag, vurderes ikke at være relevante for de danske havom-

råder og gennemgås derfor ikke i dette kapitel. Aktiviteterne er udvalgt ud fra eksisterende viden om aktiviteter-

nes forekomst, indvirkning på og afhængighed af havmiljøet. Aktiviteter, som er relevante i dansk kontekst er

markeret i tabellen nedenfor.

Tabel 7.1: Menneskelige aktiviteter, der påvirker havmiljøet, eller som er af betydning for udnyttelsen af danske marine områ-

der. Aktiviteter markeret med en stjerne, beskrives med socioøkonomiske indikatorer i den særskilte socioøkonomiske analy-

se [13]

Tema

Aktivitet

Relevant i dansk kon-

tekst (x)

Fysisk restrukturering

/omstrukturering af vandløb (ud-

mundinger til havet), kystlinje

og/eller havbund

Offshoreanlæg (til andre formål end

olie/gas/vedvarende energi)

Omstrukturering af havbundens morfologi, herun-

Landvinding

Kanalbygning og andre ændringer af vandløb

Kystsikring og beskyttelse mod oversvømmelser

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

der opgravning/uddybning og klapning af materiale

Udvinding af abiotiske ressourcer

Udvinding af mineraler (bjergarter, metalmalme,

grus, sand, skaller)

Udvinding af olie og gas, herunder tilhørende

infrastruktur

Udvinding af salt

Udvinding af vand

Energiproduktion

Vedvarende energiproduktion (vind, bølge- og

tidevandsenergi), herunder tilhørende infrastruktur

Ikke vedvarende energiproduktion, ud over olie-

produktion

Kabelføring af el og kommunikation

Udnyttelse af levende (biotisk)

ressourcer

Fangst af fisk og skaldyr (erhvervsmæssig, rekrea-

tiv)

Forarbejdning af fisk og skaldyr

Høst af havplanter

Jagt og indsamling til andre formål

Akvakultur og dyrkning

Havbrug, herunder tilhørende infrastruktur

Ferskvandsdambrug

Landbrug

Skovbrug

Transport

Infrastruktur til transportformål

Skibstransport

Lufttransport

Landtransport

Bymæssig og industriel anvendelse

Bymæssige anvendelsesformål

Industrielle anvendelsesformål

Behandling og bortskaffelse af affald

Turisme og fritid

Infrastruktur til turisme og fritid

Turist- og fritidsaktiviteter

Forsvar

Militære operationer (omfattet af direktivets artikel

2, stk. 2)

Undervisning og forsvar

Forsknings-, undersøgelses- og undervisningsakti-

viteter

I det følgende gennemgås de relevante aktiviteter og deres potentielle påvirkninger beskrives overordnet.

7.2

Landvinding

Ved landvinding inddæmmes havområder og havbunden bliver efterfølgende tørlagt og opdyrket eller kun for-

bundet til havet via sluser. Lammefjordsområdet på Sjælland og områder langs Limfjorden er eksempler på

landvinding i Danmark. Nyere eksempler på landvinding kan f.eks. ses i forbindelse med udbygning af havne,

byfornyelse, større anlægsprojekter og kystbeskyttelse langs de danske kyster.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Landvinding kan betyde, at dele af havbunden

–

typisk ved fjorde eller tæt på kysten

–

tildækkes af tilført mate-

riale eller befæstes med permanente strukturer.

Inddæmning kan medføre fysik tab af havbund og eventuelt forstyrrelse af sårbare arter og habitater. Den nega-

tive påvirkning, der kan forekomme i områder med landvinding eller inddæmning, har relation til biodiversitet,

fiskebestande og de lokale og regionale hydrografiske forhold. Inddæmninger af havområder er VVM-pligtige ,

hvorved det sikres, at de negative effekter ved en planlagt landvinding beskrives og vurderes [2].

Landvinding uddybes ikke yderligere i den særskilte socioøkonomiske analyse. Tab af havbund som følge af

landvinding opgøres i forbindelse med deskriptor 6 i kapitel 12.

7.3

Kystbeskyttelse mod oversvømmelser

Behovet for kystbeskyttelse mod oversvømmelse fra havet er i stigende grad en nødvendighed i Danmark.

Klimaændringer forventes at bidrage til fortsat havvandsstigning og erosion af kysterne, der tilsammen bidrager

til en forhøjet oversvømmelsesrisiko fra havet [3].

I Danmark foregår der stor aktivitet på de danske kyster

–

for eksempel er der byer og sommerhuse tæt på

kysten, hvilket stiller et øget krav til kystbeskyttelse, hvis aktiviteternes tilstedeværelse og position tæt på ky-

sterne skal kunne fortsætte.

I Danmark ses kystbeskyttelse i form af kystfodring, dæmninger, diger, moler, høfder, samt etablering af kunsti-

ge rev. De forskellige løsninger skal alle beskytte mod erosion og oversvømmelse, men kan samtidig have en

negativ effekt på havmiljøets tilstand i form af fysiske forstyrrelser og fysiske ændringer af kysten. Etablering af

kunstige rev anses dog ikke for at have en negativ effekt på havmiljøet [4]. Øget behov for kystbeskyttelse kan

forventes at have effekter på biodiversiteten, de hydrografiske forhold, fiskebestande og havets fødenet.

I forlængelse af et øget behov for kystbeskyttelse har Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministeriet, Er-

hvervsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udarbejdet Kyst-

analysen 2016 [3]. Analysen giver et samlet nationalt billede af, hvor der forekommer erosion og oversvømmel-

se, hvor der kan være behov for kystbeskyttelse, og i hvor høj grad eksisterende regulering og værktøjer under-

støtter en omkostningseffektiv kystbeskyttelsesindsats.

Under havstrategidirektivet håndteres kystbeskyttelse ikke. Dog vurderes kystbeskyttelse at have en velfærds-

værdi for samfundet og er en vigtig del af forvaltningen af de danske kyster. Denne værdi kan dog ikke opgøres

på nuværende tidspunkt grundet begrænset viden. Kystbeskyttelse vil ikke indgå som en aktivitet, der uddybes

yderligere i den særskilte socioøkonomiske analyse.

Miljøvurdering

–

foretages af relevant myndighed forud for beslutninger, der kan påvirke miljøet væsentligt.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 7.2: Til venstre: Behov for erosionsbeskyttelse i 2015 og den eksisterende erosionsbeskyttelse. Til højre: Behov for

oversvømmelsesbeskyttelse i 2015 og den eksisterende oversvømmelsesbeskyttelse [3].

Figuren ovenfor illustrerer eksisterende og fremtidige behov for kystbeskyttelsesforanstaltninger i Danmark.

Behovet samt tilstedeværelsen af kystbeskyttelse er størst i områder, hvor risikoen for hhv. erosion og over-

svømmelse er størst.

7.4

Omstrukturering af havbundens morfologi, herunder

opgravning/uddybning og klapning af materiale

Når der skal etableres anlæg på havet og vedligeholdes sejldybder i eksisterende havne og sejlrender, vil det

ofte være nødvendigt at flytte en større eller mindre mængde havbundsmateriale. I den forbindelse skelnes der

mellem oprensninger og uddybninger. Uddybning sker som regel på uberørt havbund, mens oprensning foreta-

ges for at vedligeholde eksisterende dybder.

Materiale fra oprensning og uddybning skal om muligt blive nyttiggjort som kyst- eller revlefodring i nærområdet

for at bevare sedimentet i området. I nogle tilfælde kan materialet nyttiggøres til projekter på land. Hvis nyttiggø-

relse ikke er en mulighed, kan oprensnings- og uddybningsmaterialer klappes (dumpes) på udlagte klappladser

under hensyntagen til, om det er belastet af miljøfarlige stoffer. Uanset hvilket formål de opgravede havbunds-

materialer anvendes til, forudsætter såvel opgravningen som nyttiggørelsen eller klapningen en tilladelse fra

statslige eller kommunale myndigheder.

Ovenstående aktiviteter kan forventes at have effekter på biodiversiteten, fiskebestande, havbunden og de

lokale og regionale hydrografiske forhold. Derudover er miljøfarlige stoffer et særligt fokuspunkt i denne sam-

menhæng. I havne, hvor der typisk sker en ophobning af miljøfarlige stoffer fra skibs- og havneaktiviteter, kan

de ophobede stoffer i sedimentet frigives og spredes i forbindelse med oprensning/uddybning af havnene og

sejlrenderne.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Der er omkring 115 klappladser i Danmark (figur 7.3). Klappladserne ligger tæt på kysten og næsten udeluk-

kende inden for 1 sømil fra basislinjen.

Figur 7.3: Danske havne og klappladser.

Aktivitetens socioøkonomiske værdi opgøres ikke i den særskilte socioøkonomiske analyse da baggrundsdata

og viden ikke er tilstrækkelige på nuværende tidspunkt. Den fysiske forstyrrelse af klapplader opgøres under af

deskriptor 6, mens miljøfarlige stoffer i havmiljøet opgøres i forbindelse med deskriptor 8.

7.5

Indvinding af råstoffer (sand, grus, og ral)

Der indvindes hvert år råstoffer i form af sand, grus og ral i de danske havområder. Den samlede indvundne

mængde varierer mellem årene alt efter behovene for råstoffer til bygge- og anlægsprojekter samt kystfodrings-

projekter. Også materiale, som er nyttiggjort, dvs. materiale fra oprensning af havne og sejlrender indgår i opgø-

relser af indvendt materiale.

I de danske havområder er der udlagt ca. 100 indvindingsområder. Ikke alle områder udnyttes hvert år. Det

samlede areal, hvor der kan foretages indvinding er ca. 687 km2 (figur 7.4). Det svarer til ca. 0,65 % af det

samlede danske havareal.

Råstofindvinding kan ske ved enten stiksugning eller slæbesugning. Ved stiksugning laves huller i havbunden,

som kan være adskillige meter dybe. Ved slæbesugning laves der slæbespor i havbunden. Slæbesugning på-

virker et større areal end stiksugning. Stiksugning har til gengæld en større dybdepåvirkning og længere reetab-

leringsperiode [5].

Råstofindvinding medfører en påvirkning af havbunden i det område, hvor råstofindvindingen finder sted. Hav-

bunden påvirkes, dels fordi der fjernes sediment fra havbunden, og dels fordi der aflejres ophvirvlet sediment på

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

havbunden. Derudover kan råstofindvinding have lokal betydning for biodiversiteten, fiskebestande, og de hy-

drografiske forhold i de området for det foregår.

Før der kan gives tilladelse til råstofindvinding i nye områder eller udvidelse af mængder i eksisterende områ-

der, skal ansøger gennemføre miljøundersøgelse af området og miljøkonsekvensvurdering af aktiviteten.

Råstofindvinding indgår ikke i den opdaterede socioøkonomiske analyse. Nærmere analyser af råstofindvin-

dings socioøkonomiske betydning samt betydning for havmiljøet tilstand skal i fremtiden udbygges.

Råstofindvindingsområder opgøres som tabt havbund under deskriptor 6. Dertil vil råstofindvinding blive håndte-

ret som en aktivitet, der potentielt kan give anledning til undervandsstøj under deskriptor 11.

Figur 7.4: Råstofindvindingsområder i de danske havområder.

7.6

Indvinding af olie og gas, herunder tilhørende infrastruktur

I danske havområder forekommer olie- og gasindvinding udelukkende i Nordsøen. Der forekommer dog efter-

forskningsaktiviteter af undergrunden for evt. olie- og gasforekomster i andre danske havområder. Energistyrel-

sen har i samarbejde med branchen og GEUS udarbejdet en strategi, der viser, at der fortsat er et potentiale for

yderligere indvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen frem mod 2020 [6].

Indvinding af olie og gas fra offshoreanlæg i den danske del af Nordsøen kan påvirke havmiljøets tilstand i en

negativ retning [4]. Bundfaunaen og dyrelivet omkring de enkelte platformene er sensitive overfor olierester og

miljøfarlige stoffer, der ender i havvandet og på havbunden under indvindingsprocessen. Miljøstyrelsen admini-

strerer tilladelser for disse udledninger, hvor det tilstræbes, at miljøpåvirkningen reduceres mest muligt. Der kan

dog forekomme utilsigtede spild, og i den forbindelse skal den påkrævede beredskabsplan for olie- og kemika-

liespild forelægges Miljøstyrelsen til godkendelse. [7] [8].

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Støj fra olie- og gasplatforme og skibe kan være forbundet med forstyrrelse af marine pattedyrs migrationsruter,

hvor også lys fra platforme og skibe kan forstyrre trækfugles migrationsruter.

Indvinding af olie og gas, herunder tilhørende infrastruktur, bidrager til en væsentlig del af den danske økonomi,

men er samtidig med til at påvirke havmiljøet i relation til biodiversitet, havbunden, miljøfarlige stoffer, og under-

vandsstøj. Generelt er der kun tale om en lokal påvirkning af havmiljøet. Der er dog i forhold til udledningen af

miljøfarlige stoffer og undervandsstøj tale om regionale påvirkninger af havmiljøet [4] [6].

Indvinding af olie/gas er primært relevant i forhold til kapitlet om akutte forureningshændelser under deskriptor

8, samt deskriptor 11 om undervandsstøj.

Samfundsværdien af Danmarks indvinding af olie og gas kvantificeres i videst muligt omfang i den særkilte

socioøkonomiske analyse.

Figur 7.5: Placering af produktionsanlæg (olie og gas) i Nordsøen [9]

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 7.5 ovenfor viser, hvor Danmarks olie og gas felter er placeret i Nordsøen samt den tilhørende infrastruk-

tur og rørføring.

7.7

Kabelføring af el og kommunikation

Tele- og elkabler er vigtige elementer i samfundets infrastruktur, og en del af disse kabler findes på havbunden.

Kabler på søterritoriet ligger som oftest begravet i havbunden, men da havbunden er dynamisk, kan kablerne

flytte sig. Der er derfor en beskyttelseszone på 200 m omkring søkabler, hvor anden udnyttelse af havbunden

som fx fiskeri med bundslæbende redskaber ikke er tilladt.

Nye undersøgelser har vist, at kabler kan udsende energi og på den måde påvirke det lokale marine miljø. Der

er dog stadig behov for mere viden for at kunne fortage endelige vurderinger af disse påvirkninger.

Under deskriptor 6 vurderes kabelføring at have karakter af fysisk forstyrrelse af havbunden under etable-

ring/anlæg fasen når kablerne graves eller spules ned.

Den økonomiske værdi relateret til kabelføring af el og kommunikation på havbunden uddybes ikke i den sær-

skilte socioøkonomiske analyse, da datagrundlaget er mangelfyldt. Kabler på havbunden må dog forventes at

repræsentere betydelig økonomisk værdi for samfundet, idet de spiller en væsentlig rolle i forhold til energi- og

kommunikationsstrukturen i samfundet.

7.8

Vedvarende energiproduktion (vind, bølge- og tidevandsenergi),

herunder tilhørende infrastruktur

Energiproduktion ved havvind- og bølgeenergi er aktiviteter, der på mange måder bidrager til, at Danmark er

med i front i forhold til udvikling af vedvarende energiproduktion. Særligt er havvindenergi udbredt i Danmark.

Danmark har sammenlagt 13 etablerede havvindmølleparker. Udnyttelsen af havet som areal for havvindmøller

åbner op for etableringen af flere og større vindmøller end det er muligt på land.

Der er i dag fire igangværende bølge- og vandkraft-demonstrationsprojekter, som tester og udvikler metoder til

el produktion.

Havvindmøller og bølgekraftanlæg etableres direkte i de marine områder, og påvirkningen af havmiljøet er der-

for relateret til den tilhørende infrastruktur. Fysiske forstyrrelser, fysisk tab af havbund og støj er belastninger

som følge af midlertidige og permanente energianlæg på havet. Ved etablering af en havvindmøllepark befæ-

stes et areal med permanente strukturer, som kan påvirke fiskebestande, biodiversiteten og havbunden, i form

af mistet havbund, støj forstyrrelser og ændringer i tilstedeværelsen af dyr og planter. Også bølge- og strømfor-

hold kan blive ændret i og omkring en havvindmøllepark.

Etablering af et anlæg til havs kan være VVM-pligtigt. Ved udarbejdelse af en VVM-redegørelse sikres det, at de

negative effekter beskrives og vurderes og at alternative muligheder og placeringer undersøges.

Havvindmøllers påvirkning på havmiljøet opgøres under deskriptor 6 og deskriptor 7. Under deskriptor 11 omta-

les etableringen af havvindmøller.

I den socioøkonomiske analyse indgår en kvantitativ opgørelse af havvindmøllers socioøkonomiske værdi.

7.9

Fangst af fisk og skaldyr (erhvervsmæssig og rekreativ)

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Fiskerisektoren i Danmark er afhængig af fiskebestandenes tilstand i de havområder, hvor danske fiskere fisker.

EU´s fælles fiskeripolitik og den danske fiskeriforvaltning har til formål at sikre en langsigtet bæredygtig forvalt-

ning af fiskeressourcerne [1] [4] [10].

Erhvervsfiskeri kan på forskellig måde påvirke havmiljøet. Fiskeri kan påvirke størrelsen og sammensætningen

af fiske- og skaldyrbestandene. Der kan i nogle fiskerier forekomme utilsigtet bifangst af andre fisk, fugle og

havpattedyr. Fiskeri med bundslæbende eller bundskrabende redskaber kan påvirke havbunden [4] [10].

Tabte fiskeriredskaber kan i forskelligt omfang fortsætte med at fiske, når de ligger på havbunden eller i vand-

søjlen. Samtidigt kan tabte redskaber fortsætte med at bifange både fugle og havpattedyr. Disse såkaldte spø-

gelsesnet er ligeledes en kilde til marint affald, da fiskeriredskaberne som oftest lavet af materialer, der er svært

nedbrydelige i havmiljøet.

Fiskeri relaterer sig primært til deskriptor 1, 3 og 4 hvor hhv. biodiversitet og bifangst samt havets fødenet og

fiskebestande som udnyttes erhvervsmæssigt beskrives. Under deskriptor 6 opgøres fysisk forstyrrelse af hav-

bunden som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber og under deskriptor 10 omtales spøgelsesnet som

kilde til marint affald.

Den socioøkonomiske værdi af erhvervsmæssig fangst af fisk og skaldyr og rekreativt fiskeri (lystfiskeri) uddy-

bes og medregnes i den særskilte socioøkonomiske analyse.

7.10

Forarbejdning af fisk og skaldyr

Den danske fiskeindustri er primært lokaliseret ved de større danske havne, specielt i Nord- og Vestjylland. Den

danske fiskeindustri forarbejder og videresælger fisk og fiskeprodukter til det danske og internationale marked.

Da Danmark er en indgang til det europæiske marked fra de nordatlantiske fiskepladser, har Danmark traditio-

nelt haft en stor import og eksport af fisk. En stor del er udelukkende handel, mens en mindre del forarbejdes i

den danske fiskeforarbejdningsindustri.

Fiskeforarbejdningsindustrien er afhængig af det råvaregrundlag, der fiskes i dansk og internationalt farvand

samt produktionen af fisk fra akvakultur. Den danske fiskeindustri handler råvarer globalt, hvor prisen er lavest,

frem for lokalt. Det er derfor kun i få tilfælde, at den danske industri er direkte afhængig af dansk fiskeri og

akvakultur og påvirker således kun indirekte havmiljøet da fiskeriet foregår uden or danske havområder. Krav

om blandt andet miljøcertificeringer, som ”Marine Stewardship Council” (MSC) fra forarbejdningsindustrien til

fiskerne og fiskeriforeninger har været med til at understøtte en mere bæredygtig udvikling af fiskeri og akvakul-

tur [11].

I den særskilte socioøkonomiske analyse opgøres aktivitetens produktion, omsætning, værditilvækst og be-

skæftigelse.

7.11

Høst af havplanter

I Danmark findes der få etablerede tangdyrkningsanlæg. De fleste anlæg indgår som en del af forsknings- og

udviklingsprojekter og kun enkelte anlæg har kommerciel karakter. Kystdirektoratet i perioden 2011-2015 har

givet tilladelse til i alt syv tanganlæg. Der er tale om anlæg, der primært fokuserer på dyrkning af sukkertang,

omend der på enkelte af anlæggene udføres forsøg med øvrige arter, såsom søl- og blæretang. Dertil behand-

ler Kystdirektoratet aktuelle ansøgninger om etablering af tang-produktionsanlæg i forbindelse med havhaver,

men disse er alene til rekreative formål.

Tangproduktion vurderes, i noget omfang, at binde tilgængelige næringsstoffer fra vandsøjlen.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Den særskilte socioøkonomiske analyse indeholder ikke en kvantitativ opgørelse af høst af havplanter, da data-

grundlaget er mangelfuldt.

7.12

Jagt og indsamling til andre formål

Strand- og havjagt er en gammel jagtform i Danmark og spillede i mange år en vigtig rolle som et supplement til

husholdningen i fiskersamfundene. I dag har jagtformen udelukkende et rekreativt formål, og den frie adgang

gør jagtformen tilgængelig for et bredere udsnit af befolkningen end andre jagtformer. I Danmark har enhver

med fast bopæl i landet og gyldigt jagttegn ret til at drive ikke-erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet. I særligt

følsomme områder er jagten reguleret ved hjælp af vildtreservater eller motorbådsjagtfrie områder. Af hensyn til

andre aktiviteter og sikkerheden skal der drives jagt minimum 500 meter fra byzone og 100 meter fra sommer-

husområder.

I Danmark drives der strand- og havjagt på en lang række fuglearter: gråand, atlingand, krikand, spidsand,

pibeand, skeand, knarand, edderfugl (han), taffeland, troldand, bjergand, hvinand, havlit, sortand, fløjlsand,

grågås, blisgås, kortnæbbet gås, canadagås, sædgås og blishøne. Jagttiderne i Danmark revideres løbende, og

der foretages en større evaluering af jagttiderne hvert fjerde år. Jagttiderne fastsættes i overensstemmelse med

EU’s fuglebeskyttelses-

og habitatdirektiv, og det vurderes løbende, om jagten og den heraf følgende forstyrrel-

se fortsat er bæredygtig.

Foruden jagt på fugle forekommer der regulering af spættet sæl og gråsæl uden for deres yngletid. Omkring

faststående fiskeredskaber på fiskeriterritoriet er der mulighed for at søge om tilladelse til regulering af begge

arter. Der er i perioden 2015-2016 givet 5 tilladelser til at skyde gråsæl, men der er ikke blevet skudt nogen i

denne periode. For spættet sæl er der givet 79 tilladelser i perioden 2015-2016 og i alt 21 spættet sæler er

blevet skudt.

De senere år er undervandsjagt med harpun blevet populært. Undervandsjagt kan sidestilles med lystfiskeri og

det skræves ikke jagttegn for at å på undervandsjagt. Dog gælder regler om fisketegn og så for undervandsjagt.

I sådanne tilfælde udtages kun få arter af fisk og denne form for jagt vurderes ikke at have en væsentlig påvirk-

ning på havmiljøet eller fiskebestande.

Jagt opgøres ikke under de enkelte deskriptorer, men medtages under opgørelser over fugle under deskriptor 1.

Den særskilte socioøkonomiske analyse omhandler ikke jagt og indsamling, da betydningen af jagt i forhold til

socioøkonomiske data relateret til havmiljøet kræver udvidede analyser.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

7.13

Havbrug, herunder tilhørende infrastruktur

Opdræt af fisk i det marine miljø foregår i store net, som er forankret på havbunden [12]. Havbrugene er place-

ret kystnært i Østersøen, Bælthavet og Kattegat, som det ses i figur 7.6. I 2017 var der 19 havbrug i Danmark

fordelt på 5 virksomheder. Antallet af permanente havbrug er 19. Alt derudover er landbaseret- eller pilotanlæg.

Den danske produktion fokuserer på regnbueørred, som afsættes til både det danske og det internationale

marked. Produktionsperioden er typisk på 7-9 måneder og strækker sig fra april til oktober/november.

På nuværende tidspunkt findes der ingen opgørelse af havbrugs samlede effekter på havmiljøet. Dog vides

havbrug at have lokale påvirkninger på havbunden. Effekten afhænger af placeringen og størrelsen af havbru-

get, da vandgennemstrømning kan påvirke spredning af kvælstof, fosfor, medicin og hjælpestoffer, som udledes

til det marine miljø. Produktionen kan dermed bidrage til en øget belastning af næringsstoffer i de kystnære

områder, hvor havbrugene er placeret. Der er desuden en mulig risiko for interaktion mellem undslupne fisk og

vilde fiskebestande samt eventuel sygdomsspredning [12] [13].

I den socioøkonomiske analyse indgår en kvantitativ opgørelse af havbrugs socioøkonomiske værdi.

Figur 7.6: Placering af havbrug i danske havområder i 2017.

Påvirkninger på havmiljøet i relation til havbrug håndteres under deskriptor 5 og 6.

7.14

Infrastruktur til transportformål

Aktiviteten omfatter erhvervshavne samt havnerelaterede aktiviteter som godshåndtering og uddybning af sejl-

render [13]. Danmark har omkring 140 erhvervshavne, der er en vigtig del af dansk infrastruktur og mobilitet. De

danske erhvervshavne er transport- og erhvervscentre, og i alt anløber ca. 23.000 fragtskibe årligt de danske

havne [4].

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

I forbindelse med anlæg af nye eller udvidelse af eksisterende havneanlæg befæstes en del af havbundsarea-

let, og det kan være nødvendigt at omstrukturere havbundens morfologi gennem oprensning af sediment og

uddybning af sejlrender og havne. Derudover kan marine dyr blive påvirket af støj under etableringsfasen.

Havne og havnerelaterede aktiviteter, opgøres i forbindelse med deskriptor 6, 7 og 11. I den socioøkonomiske

analyse indgår en kvantitativ opgørelse af havne og havnerelaterede aktiviteters socioøkonomiske værdi.

Det bør også nævnes, at der i forbindelse med infrastruktur til transportformål vil også kunne forekomme trafik-

broer og

–tunneller

på havarealet. Her vil der typisk udbores i undergrunden, foretages uddybning, opgravning

og udfyldning og evt. støbning o.l. I den forbindelse vil aktiviteten være relevant i forhold til deskriptor 1, de-

skriptor 6, deskriptor 7 og deskriptor 11.

7.15

Skibstransport

Intensiteten af skibstransport i dansk farvand karakteriseres som relativt høj. Særligt Kattegat og den centrale

Østersø er interessante, da disse havområder er adgangsvej mellem Nordsøen og Østersøen.

Figur 7.7: intensitet fra skibsfart i de danske havområder. Til højre, Skibsfarts intensitet i OSPAR’s

havområde i en

uges

interval i februar 2017.

Til venstre, skibsfarts intensitet i HELCOM’s havområde for perioden 2011-2015

(alle skibstyper).

Den høje intensitet i de danske havområder kan bidrage til påvirkninger på havmiljøet. Skibstrafikken påvirker

miljøet på flere måder. Emissioner fra brændstof til skibsfart omfatter blandt andet kuldioxid, svovldioxid og

kvælstofoxider, hvor udledningen af kvælstofoxider bidrager til eutrofiering i havområder. Ikkehjemmehørende

dyre- og plantearter kan introduceres gennem skibsfart, enten som begroning på skibsskrog eller i ballastvand.

Yderligere miljøpåvirkninger omfatter undervandsstøj fra skibets skrue samt risiko for oliespild, og marint affald

som ender i den marine miljø ved et uheld [4].

I Danmarks Havstrategi II håndteres skibsfart under flere deskriptorer, men særligt i relation til deskriptor 2, 8 og

11.

I den socioøkonomiske analyse indgår opgørelser af skibsfarts socioøkonomiske værdi.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

7.16

Infrastruktur til turisme og fritid

I Danmark findes der omkring 320 lystbådehavne, og derudover findes der flere mindre broer/ anløbsbroer til

joller. Lystbådehavnene anvendes blandt andet som feriemål for lystsejlere, og som udgangspunkt for maritime

sportsgrene. Havnene understøtter således flere anvendelsesformål, og der udbydes forskellige serviceydelser i

form af vinteropbevaringspladser for lystbåde, kranfaciliteter, udlejning af bygninger, parkeringspladser m.fl. [4].

Havneguiden giver en samlet oversigt og beskrivelse af faciliteter for alle lystbådehavne og marinaer i Danmark

[14].

Typen af miljømæssige påvirkninger i forbindelse med lystbådehavne svarer til påvirkninger i forbindelse med

havneanlæg til transportformål (afsnit 7.14). Derfor kan det være nødvendigt at omstrukturere havbundens

morfologi gennem oprensning af sediment og uddybning af sejlrender og havne og efterfølgende bortskaffelse

af materialet [15].

I den socioøkonomiske analyse indgår ikke en kvantitativ opgørelse af infrastrukturens socioøkonomiske værdi.

Dog medtages lystbådehavne og aktiviteter i relation til disse under en samlet socioøkonomisk opgørelse af

turistaktiviteter.

Foto: Rudkøbing Havn på Langeland. Colourbox.dk

7.17

Turist- og fritidsaktiviteter

Kystturismen defineres som ferieophold udenfor Danmarks fire store byer: København, Aarhus, Aalborg og

Odense. Fritidsaktiviteter på havet sker ofte i form af fiskeri og sejlads med lystbåd. Der er omkring 57.000

lystbåde tilknyttet de danske havne, og det estimeres at 120.000 danskere har været på havfiskeri [4]. I 2015

foretog kyst- og naturturisterne 35,2 mio. overnatninger i Danmark [16], og omsætningen svarer til, at kystturis-

men udgør 30 % af hele turismesektoren [13].

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Kystturisme og rekreative fritidsaktiviteter kan generelt påvirke naturen. I forbindelse med lystsejlads kan der

udledes NO

, SO

og CO

. Støj og forstyrrelser fra vandsport kan desuden forstyrre havfugle og havpattedyr.

Det vurderes dog, at anvendelsen af naturområderne ikke har så stor negativ indflydelse, at det påvirker kvalite-

ten af områderne [4]. Der er et stigende problem med marint affald, men det er svært præcist at opgøre kilderne

til de øgede mængder, og herunder turist- og fritidsaktiviteters bidrag til den samlede mængde.

Turist- og fritidsaktiviteter håndteres ikke særskilt under de enkelte deskriptorer, men omtales i forhold til opgø-

relser under deskriptor 10 vedr. marint affald på standen.

I den socioøkonomiske analyse indgår kvantitative opgørelser af den socioøkonomiske værdi for hhv. kystturis-

me og fritidsaktiviteter/rekreation.

7.18

Militære aktiviteter

Opgaven at hævde Danmarks suverænitet består bl.a. i at overvåge militære fartøjer, der kommer ind i dansk

farvand. I fredstid består opgaven ligeledes i at foretage militære skydeøvelser eller at foretage sprængninger af

efterladte miner fra anden verdenskrig samt overvågning med sonar udstyr.

Forsvarets marine aktiviteter kan påvirke miljøet på flere måder, eksempelvis i forbindelse med undervandsstøj

fra fartøjer, aktivitet i forsvarets øvelsesområder eller ved anvendelse af militær sonar. Militære aktiviteter der

alene tjener forsvarsformål eller den nationale sikkerhed er undtaget havstrategidirektivets forpligtigelser jf.

artikel 2 (2). I den forbindelse samarbejder Forsvarsministeriet og underliggende myndigheder om en indsats,

der minimerer eventuelle problematiske påvirkninger af beskyttede arter og naturtyper [17].

Forsvaret, herunder Søværnet, varetager derudover mange andre maritime samfundsopgaver, blandt andet

overvågning og bekæmpelse af forurening til søs og service til skibsfarten [18]. Det er også Søværnets opgave

at inddæmme og opsamle olie i forbindelse med olieforurening på havet. Til det formål har Søværnet et bered-

skab bestående af fire miljøskibe og tre mindre fartøjer, der er klar til at rykke ud. Det er desuden Søværnets

opgave at varetage det juridiske efterspil i forbindelse med ulovlig olieudledning fra skibe til havet [19].

I den socioøkonomiske analyse indgår en kvantitativ opgørelse af Søværnets samlede økonomiske udgifter i

2016. Forsvarets aktiviteter omtales under deskriptor 11.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Foto: Forsvarets miljøskib, Gunnar Seidenfaden. Colourbox.dk / Gestur Leó Gíslason

7.19

Forsknings-, undersøgelses- og undervisningsaktiviteter

De marine områder er genstand for både forsknings- og uddannelsesaktiviteter. Indenfor det marine miljø og de

marine erhverv findes forskellige typer problemstillinger, som primært undersøges på de videregående og mere

specialiserede uddannelser. Der er i alt 8 maritime uddannelsesinstitutioner i Danmark, hvoraf de 5 udbyder

professionsbachelor-uddannelser (Skibsofficer, Skibsfører og maskinmester). Eksempler på, at marine pro-

blemstillinger har relevans i forsknings- og uddannelsesøjemed ses bl.a. på DTU, som har forskellige kandidat-

uddannelser med maritimt fokus,

samt Aarhus Universitet, hvor der forskes i ”Akvatisk biologi og økologi”

[13].

Som led i den marine forskning og uddannelse foretages der løbende undersøgelser af havmiljøet, ligesom

myndighederne varetager et overvågningsprogram af havmiljøet. Samtidig foretages der i forbindelse med

VVM-redegørelser typisk undersøgelser af havmiljøet. Alle disse undersøgelsesaktiviteter har en vis påvirkning

på havmiljøet, primært i form af forstyrrelser med lyd og fysisk tilstedeværelse. Påvirkningen vurderes dog, at

opvejes af den viden der opnås.

Forsknings-, undersøgelses- og undervisningsaktiviteter beskrives kun kvalitativt i den socioøkonomiske analy-

se og håndteres ikke særskilt under de enkelte deskriptorer.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

7.20

[1]

Referencer

HELCOM, »First version of

the “State of the Baltic Sea” report –

June 2017. To be updated in 2018,« 2017. [Online].

Available: http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-content/uploads/2017/07/HELCOM_State-of-the-Baltic-Sea_First-

version-2017.pdf.

Lovbekendtgørelse nr. 448, (10/05/2017), »Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM),« 2017. [Online]. Available: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=190145.

Miljø- og Fødevareministeriet, »Kystanalyse,« 2016. [Online]. Available:

https://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/10852/36/Kystanalyse.pdf.

Naturstyrelsen, »Danmarks Havstrategi

–

Basisanalyse,« 2012. [Online]. Available:

http://mst.dk/media/118432/basisanalyse-havstrategi2012.pdf .

Orbicon A/S for Miljøstyrelsen, »Stiksugningsprojekt 2016. Konsekvensvurdering af stiksugning,« 2016.

Olie Gas Danmark, »Fremtidens olie- og gassektor i Danmark,« 2017. [Online]. Available:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/nordsoestrategi.pdf.

Miljøstyrelsen, »Olie- og gasproduktion i Nordsøen - oversigt over miljøindsatsen,« 2018. [Online]. Available:

http://mst.dk/erhverv/industri/olie-og-gasproduktion-i-nordsoeen-offshore/.

Miljøstyrelsen, »Offshore beredskabsplaner ved udslip fra olieplatforme,« 2018. [Online]. Available:

http://mst.dk/erhverv/industri/olie-og-gasproduktion-i-nordsoeen-offshore/beredskabsplaner-for-olieudslip/.

Energistyrelsen, »Danmarks Olie- og Gasproduktion 2014,« 2014. [Online]. Available:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/oliegas_aarsrapport.pdf.

Riemann B, Carstensen J, Dahl K, Gislason H, W. Hansen J, Hasler B, G. Støttrup J og Zandersen M, Havets

ressouorcer, ISSN 2445-4893. 130 sider. Aarhus Universitetsforlag, www.unipress.dk., 2017.

Nielsen R & Ståhl L., »Fiskeriets økonomi 2017: Fiskeforarbejdning,« 2017. [Online]. Available:

https://curis.ku.dk/ws/files/186505212/IFRO_Udredning_2017_26.pdf.

Miljøstyrelsen, »Havbrug,« 2018. [Online]. Available: http://mst.dk/erhverv/akvakultur/havbrug/.

Hasler B; Zandersen M; Martinsen L og Nielsen R, »Danmarks Havstrategi II - Socioøkonomisk analyse,« 2018.

Foreningen af lystbådehavne i Danmark, »Havneguide.dk,« 2018. [Online]. Available: https://havneguide.dk/da.

Miljøstyrelsen, »Om klapning på havet,« 2018. [Online]. Available: http://mst.dk/erhverv/klapning/om-klapning-paa-

havet/.

VisitDenmark, »Kyst- og naturturister i Danmark,« 2016. [Online]. Available:

https://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/VDK_Website_images/Pdf_other_files/Analyser/2017/kyst-

_og_naturturisterne_i_danmark.pdf.

Miljøstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Indsatsprogram,« 2017. [Online]. Available:

http://mst.dk/media/131381/danmarks-indsatsprogram-under-havstrategien.pdf.

Forsvaret, »Søværnets opgaver,« 2018. [Online]. Available:

https://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/sovarnet/opgaver/Pages/Opgaver.aspx.

Forsvaret, »Havmiljø,« 2018. [Online]. Available:

https://www2.forsvaret.dk/OMOS/ORGANISATION/SOVARNET/ORGANISATION/MARINESTABEN/HAVMILJOE/P

ages/default.aspx.

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

[17]

[18]

[19]

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

8. Sammenfatning af den

socioøkonomiske analyse

I nærværende del af Havstrategi II skal de samfundsøkonomiske gevinster ved havet beskrives jf., krav i hav-

strategidirektivet. Ideelt set skulle der også ske en beregning af omkostningerne ved forringelser af havmiljøet.

Det er dog vurderet, at der endnu er et for mangelfuldt grundlag til at udføre en kvantitativ socioøkonomisk

analyse. Den socioøkonomiske analysen er derfor udført ved enten at opgøre og beskrive værdien af udnyttel-

sen af de danske havområder samt omkostningerne ved forringelser, eller ved at beskrive de tilfælde, hvor

data-grundlaget og/eller forudsætningerne er mangelfuld.

Nedenfor sammenfattes først de væsentligste opgørelser for udnyttelsen af de danske havområder og dernæst

opgørelserne for forringelse af havmiljøet.

Den samlede socioøkonomiske analyse er vedlagt som tillæg til Danmarks Havstrategi II

–

Første del.

Udnyttelsen af de danske havområder

Opgørelsen af den socioøkonomiske betydning af de marine sektorer/aktiviteter foretages ift. de bidrag, disse

sektorer/aktiviteter har til samfundsøkonomien, målt ved:

Produktion (enhed er specificeret for hver aktivitet)

Produktionsværdi/omsætning (mia. kr.)

Værditilvækst (mia. kr.)

Beskæftigelse (antal fultidsbeskæftigede)

Det tilgængelige datamateriale varierer meget mellem sektorerne/aktiviteterne, hvor det for nogle sektorer og

aktiviteter er muligt at udføre kvantitative opgørelser i kroner og/eller mængder, mens det for andre kun er mu-

ligt at udføre kvalitative beskrivelser.

Opgørelsen af havets økonomiske betydning viser samlet, at skibstransport, energi og turisme er de væsentlig-

ste marine sektorer, når vi ser på både værditilvækst og beskæftigelse. Skibstransporten og olieudvinding giver

højere værditilvækst end turismen, mens turisme er vigtigere for beskæftigelsen. Skibstransport har også en

stor betydning for beskæftigelsen, mens fiskeriet har en mindre betydning for begge parametre. Forarbejdnin-

gen af fisk betyder mere end fiskefangsterne, hvilket skyldes import af fisk fra andre lande der forarbejdes i

Danmark.

Figur 8.1 sammenfatter resultaterne af opgørelsen for hvad de specifikke havrelaterede sektorer hver i sær

bidrager med i forhold til den samlede værditilvækst blandt de medtagede sektorer. Figur 8.2 sammenfatter den

samlede beskæftigelse inden for de medtagede sektorer. Figuren er således et udtryk for den viden som indgår

i den vedlagte socioøkonomiske analyse. Figurerne beskriver således ikke, hvordan disse sektorer bidrager til

den samlede danske økonomi eller beskæftigelse.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Kystturisme;

10,2%

Udvinding olie &

gas; 44,1%

Skibstransport;

41,1%

Fiskeri; 1,7%

Muslingeopdræt

; 0,008%

Havbrug; 0,1%

Forarbejdning

af fisker og

skaldyr; 2,8%

Figur 8.1: Værditilvæksten for de havtilknyttede sektorer (2014/2015).

Indvindingen af

råstoffer ; 0,5%

Udvinding olie &

gas; 2,5%

Vedvarende

energiproduktion

; 14,9%

Fiskeri; 2,1%

Forarbejdning af

fisker og skaldyr;

4,1%

Kystturisme;

53,8%

Fritidsfiskeri /

Lystfiskeri; 3,3%

Havbrug; 0,1%

Skibstransport;

18,6%

Figur 8.2: Fordelingen af den havtilknyttede beskæftigelse, fordelt på sektorer og aktiviteter (2014/2015).

Omkostninger ved forringelser af havmiljøet

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

”Omkostninger ved forringelser af havmiljøet” omfatter de omkostninger, der vil være for samfundet, hvis mål-

sætningerne i havstrategidirektivet ikke opnås. Omvendt vil omkostninger ved forringelse af havmiljøet repræ-

sentere den gevinst, der er ved at nå målsætningerne under havstrategidirektivet. I den vedlagte socioøkonomi-

ske analyse beskrives den tilgængelig viden, herunder de studier, der i en dansk kontekst kan bruges til at op-

gøre de samfundsøkonomiske omkostninger, der potentielt vil være, hvis målsætningerne i havstrategidirektivet

ikke opnås.

Ideelt set skal omkostningerne ved forringelse af havmiljøet gøres op som den tabte værdi, hvis god miljøtil-

stand ikke opnås, målt som forskellen mellem baseline-scenariet Business as Usual (BAU) og opnåelsen af

målsætningen for god miljøtilstand. For at udføre en samlet samfundsøkonomisk analyse af forringelser af hav-

miljøet er det således nødvendigt at opgøre forskellen mellem BAU og god miljøtilstand. Dette har endnu ikke

været muligt, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at kvantificere forringelserne i de danske hav-

områder.

Der er således et mangelfuldt grundlag til at udføre en samlet samfundsøkonomisk analyse af forringelser af

havmiljøet. Der er derfor i vedlagte socioøkonomiske analyse, lagt vægt på, at i) beskrive grundlaget for at op-

gøre de ikke-markedsomsatte værdier, og ii) beskrive tilgængelige studier og viden.

På baggrund af eksisterende studier og tilgængeligviden er følgende studier medtaget i den vedlagte socioøko-

nomiske analyse.

Tabel 23: Oversigt over relevante danske studier mht. opgørelser af omkostninger ved forringelser af havmiljøet.

Tema/

deskriptor

D5 Eutrofiering

Reduktion af eutro-

fiering

Rekreation

Rejseomkostnings-

data per besøg

enhed

Hele Østersøen inkl. DK

Stated preference - Con-

tingent valuation

Rejseomkostningsmeto-

den. Respondenter

spurgt til seneste rejse til

kyster beliggende langs

den østlige kyst af Jyl-

land, Fyn, Sjælland og

Smålandsfarvandet.

Udført i 2012.

Rekreation

Værdi af et besøg

ved et naturområ-

de, (nuværende

tilstand).

Rekreation

Værdi af et besøg

ved kyster med god

vandkvalitet, kyster

uden affald, få

besøgende.

Sjælland

Hele DK

Rejseomkostningsmeto-

den. Studiet udført ift.

alle danske naturområ-

der i 2013.

Rejseomkostninger op-

gjort ved valgeksperi-

ment (choice

experiment), valg mellem

rejseafstande.

Hasler

et al.

(2016a)

(pilotstudie)

Bjørner

et al.

(2014);

DØRS (2014).

Czajkowski

et al.

(2015)

Ahtiainen

et al.

(2014)

Data omfatter

Område

Værdisætningsmetode

Kilde

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Belastninger og påvirkninger af

havmiljøet

Denne del omhandler de deskriptorer, der er knyttet til de relevante menneskeskabte belastninger og påvirknin-

ger af havmiljøet. Det vil sige:

biologiske belastninger: deskriptor 2 (ikkehjemmehørende arter) og 3 (fisk der udnyttes erhvervsmæssigt),

fysiske belastninger: deskriptor 6 (fysisk tab og forstyrrelse) og 7 (permanente hydrografiske ændringer) og

stoffer, affald og energi: deskriptor 5 (eutrofiering), 8 (forurenende stoffer), 9 (forurenende stoffer i fisk og

skaldyr til konsum), 10 (marint affald) og 11 (undervandsstøj).

Deskriptorerne gennemgås enkeltvis, og under hver deskriptor defineres god miljøtilstand (direktivets artikel 9).

Derefter beskrives den aktuelle tilstand i havmiljøet (direktivets artikel 8). Sidst i kapitlet for hver enkelt de-

skriptor fastsættes der miljømål og indikatorer med henblik på at sigte imod opnåelsen af en god miljøtilstand i

havmiljøet (direktivets artikel 10).

Strukturen er udarbejdet i overensstemmelse med GES-afgørelsen. Således gennemgås deskriptor 6 også

under havstrategiens del om ”Havmiljøets tilstand”, hvor der

dog fokuseres på tilstanden af habitattyper på

havbunden i stedet for omfanget af fysisk tab og forstyrrelse.

Delen om ”belastninger og påvirkninger af havmiljøet” afsluttes med en analyse af kumulative menneskelige

påvirkninger og en beskrivelse af grænseoverskridende påvirkninger og forhold.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

9. Deskriptor 2

–

Ikkehjemmehørende arter

Arter, der via menneskelige aktiviteter er indført til områder, hvor de ikke findes naturligt, og hvortil de ikke na-

turligt kan spredes, kaldes ikkehjemmehørende arter. Disse arter omfatter både planter og dyr og findes i alle

havområder, dog hovedsageligt i kystvandene. Skibsfart (ballastvand og begroning) og akvakulturaktiviteter

anses som de primære kilder til indførsel af ikkehjemmehørende arter i havet [1]. Udsætninger, fiskeri- og lyst-

fartøjer mv. menes dog også at være kilder til introduktion af ikkehjemmehørende arter.

Introduktion af ikkehjemmehørende arter indebærer risiko for, at arter etableres, spredes og optræder på en

måde, så de ændrer økosystemets naturlige balance og funktion i en negativ retning

–

i så fald kaldes de inva-

sive arter. Er der først sket skade på marine økosystemer og bestande af hjemmehørende arter, kan også er-

hvervs- og fritidsinteresser påvirkes. Når en ikkehjemmehørende art er etableret i det marine miljø, er den næ-

sten umulig at udrydde, hvorfor forebyggelse eller en tidlig indsats anses som de mest omkostningseffektive

midler i forhold til begrænsning af ikkehjemmehørende og potentielt invasive arter.

Tabel 9.1:

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

D2C1 primært: Antallet af nye ikkehjemmehørende arter.

D2C2 sekundært: Udbredelse og tæthed af etablerede ikkehjemmehørende

og invasive arter.

D2C3 sekundært: Negative ændringer som følge af ikkehjemmehørende og

invasive arter.

EU-kriterier for god

miljøtilstand

Hvad er god miljøtil-

stand?

I forhold til ikkehjemmehørende arter (D2C1):

Nye ikkehjemmehørende arter introduceres så vidt muligt ikke via menneskelige

aktiviteter.

I forhold til invasive arter (D2C2 og D2C3):

Den geografiske udbredelse af ikkehjemmehørende arter, særligt invasive arter,

introduceret via menneskelige aktiviteter, så vidt muligt ligger på et niveau, der ikke

medfører negative effekter på havets arter og naturtyper.

Nordsøen inkl. Skagerrak, Kattegat og Øresund:

I perioden 2003-2014 er der i OSPAR-områderne samlet registreret et konstant

stigende antal af nye ikkehjemmehørende arter. Stigningen er dog aftaget i perio-

den 2011-2014.

Østersøen inkl. Bæltehavet og Kattegat:

I HELCOM-områderne er der registreret et konstant stigende antal ikkehjemmehø-

rende arter i perioden 1900-2016.

I de danske havområder (både i HELCOM og OSPAR) er der i perioden 2011-2015

ikke registreret nye arter i NOVANA-programmet, men via forskellige forskningspro-

jekter er der registreret et begrænset antal nye arter. Det forventes ikke, at der kan

opnås et fald i ny-introduktioner af ikkehjemmehørende arter, før bl.a. internationale

indsatser som eksempelvis FN’s ballastvandkonvention begynder at få effekt.

Antallet af registrerede nye ikkehjemmehørende arter hænger tæt sammen med

overvågningsindsatsen (jo mere overvågning

–

jo flere fundne arter).

Den invasive fiskeart sortmundet kutling blev første gang registreret i danske

havområder ved Bornholm i 2008. Arten har i 2016 spredt sig til den sydøstlige del

af de danske havområder. Udbredelsen strækker sig til omkring København i

Øresund, Jammerland Bugt i Storebælt og med Langeland som den vestlige udbre-

delsesgrænse. Spredningshastigheden er estimeret til ca. 29 km om året.

Det forventes ikke, at der kan opnås et fald i ny-introduktioner af ikkehjemmehøren-

de arter, før bl.a. internationale indsatser som eksempelvis FN’s ballastvandkon-

vention begynder at få effekt. Der er herunder ikke endnu fastsat tærskelværdier for

ikkehjemmehørende arter, og der er derfor ikke et tilstrækkeligt grundlag for at

vurderer, hvornår god miljøtilstand opnås.

Hvad er tilstanden?

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Miljømål:

Antallet af nye ikkehjemmehørende arter introduceret gennem ballastvand,

begroning og evt. andre menneskelige aktiviteter er faldende (D2C1).

Miljømål

Supplerende miljømål:

Udbredelse af relevante marine arter, der optræder på EU’s liste over invasive

arter i medfør af forordning 1143/2014, og sortmundet kutling overvåges

(D2C2 og D2C3).

Undersøgelse og vurdering af mulige tiltag til brug for begrænsning af den

negative effekt forårsaget af invasive arter.

Indikatorer

Antallet af nye marine ikkehjemmehørende arter (vurderet over en seksårig

periode), herunder antallet af nye ikkehjemmehørende arter, som fremgår af

HELCOM/OSPAR’s

Target species lists.

Geografisk udbredelse af sortmundet kutling (km

9.1

Hvad er god miljøtilstand

I Kommissionens GES-afgørelse er der fastlagt et primær og to sekundære kriterier for ikkehjemmehørende,

herunder invasive, arter.



D2C1 primært: Antallet af nye ikkehjemmehørende arter.

D2C2 sekundært: Udbredelse og tæthed af etablerede ikkehjemmehørende og in-

vasive arter.

D2C3 sekundært: Negative ændringer som følge af ikkehjemmehørende og inva-

sive arter.

Figur 9.1: GES-afgørelsens kriterier for ikkehjemmehørende arter, deskriptor 2.

Ikkehjemmehørende arter (D2C1)

For kriterium D2C1 om antallet af ikkehjemmehørende arter fastsættes god miljøtilstand som en tilstand, hvor

nye ikkehjemmehørende arter så vidt muligt ikke introduceres via menneskelige aktiviteter.

Udviklingen i antallet

skal vurderes på baggrund af opgørelser indenfor en periode på seks år. Det forventes ikke, at der kan opnås et

fald i nye introduktioner af ikkehjemmehørende arter før, bl.a. internationale indsatser som for eksempel FN’s

ballastvandkonvention begynder at få effekt. Konventionen trådte i kraft den 8. september 2017 og indfases

over en årrække.

Invasive arter (D2C2 og D2C3)

Hvis etablerede ikkehjemmehørende arter skaber risiko for, at god miljøtilstand ikke kan opnås, skal der under

kriterium D2C2 ske en

opgørelse af udbredelsen og tætheden af de etablerede ikkehjemmehørende arter, sær-

ligt invasive arter, som har en væsentligt negative effekt.

Under kriterium D2C3 skal det herefter fastlægges,

hvor stor en andel af en artsgruppe eller habitattype, der må være ændret negativt som følge af ikkehjemmehø-

rende eller invasive arter.

Der er behov for yderligere udvikling af dette også i forhold til samspillet med over-

vågningens muligheder for at kunne opgøre og vurdere dette.

Indtil videre fastsættes god miljøtilstand for kriterium D2C2 og D2C3 om etablerede invasive arter som en til-

stand, hvor den geografiske udbredelse af ikkehjemmehørende arter, særligt invasive arter, introduceret via

menneskelige aktiviteter, så vidt muligt ligger på et niveau, der ikke medfører negative effekter på havets arter

og naturtyper.

9.2

Hvad er tilstanden

Nordsøen

I hele Nordsøområdet har man i perioden 2003-2014 samlet registreret et konstant stigende antal nye ikke-

hjemmehørende arter og antallet er nu over 100. I perioden 2011-2014 er stigningen tilsyneladende mindsket

(figur 9.2).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 9.2: Estimeret antal nye ikkehjemmehørende arter i Nordsøen pr. år (søjler aflæses på venstre skala). Linjen er det

samme datasæt vist som kumulative tal (linjen aflæses på højre skala). Figur gengivet fra [2].

Østersøen inkl. Kattegat

I hele Østersøområdet, inklusiv Kattegat, Storebælt og Bornholmerbassinet er der registreret et konstant stigen-

de antal af ikkehjemmehørende arter i perioden 1900-2016 (figur 9.3). Der er nu i alt ca. 140 ikke hjemmehø-

rende arter i området. I Østersøområdet er 14 nye ikkehjemmehørende arter blevet registreret i perioden 2011-

2015. Enkelte af de nye arter er registreret i havområderne Kattegat, Storebælt og Bornholmerbassinet.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 9.3: Øverst: Estimeret antal nye ikkehjemmehørende arter i Østersøen pr. årti (søjler). Den orange søjle angiver obser-

vationer fra 2011 og fremad. Nederst: Det samme datasæt vist som kumulative tal siden 1860. Figur gengivet fra [3].

I perioden 2011-2015 er der i de danske havområder ikke registreret nye arter i NOVANA-programmet, men

forskellige forskningsprojekter har registreret et begrænset antal nye arter. Miljøstyrelsen har i 2016 fået analy-

seret data om forekomster og udbredelse af ikkehjemmehørende arter i de danske havområder for perioden

1989-2014, hvor der i alt er registreret 83 arter. I den periode er antallet af registreringer i NOVANA-programmet

af ikkehjemmehørende arter steget fra 37 i 1989 til 61 i 2014, mens der i samme periode er registreret 22 andre

arter fra forskningsprojekter. Det er især antallet af planteplanktonarter og dernæst bundlevende bløddyr, som

er steget. Geografisk har Limfjorden, Bælthavet og Kattegat de fleste registrerede ikkehjemmehørende arter

(figur 9.4).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 9.4: Antal af ikkehjemmehørende arter (NIS) registreret i danske havområder i perioden A) før 2001 og B) 2002-2014 og

deres geografiske fordeling på taksonomiske grupper. Vadehavet indgår i Nordsøen (kun få data), se [4].

Både NOVANA-programmet og forskning viser, at visse bestande af invasive arter har stor synlighed i danske

havområder bl.a. stillehavsøsters, butblæret sargassotang, amerikansk ribbegople. Især er forekomsten af inva-

sive arter hyppige i Limfjorden [4], [5] og [6]. Desuden har Vadehavet fået store bestande af bl.a. stillehavs-

østers, tøffelsnegl og butblæret sargassotang [7]. Den kinesiske uldhåndskrabbe har været observeret spora-

disk siden 1927, og den er muligvis ikke invasiv i Danmark [8] og [9].

Kystfisk indgår generelt ikke i de danske overvågningsprogrammer, hvorfor Miljøstyrelsen i 2016 undersøgte

forekomsten af ikkehjemmehørende arter af kystfisk. Undersøgelsen viser, at der er registreret 17 ikkehjemme-

hørende arter, men at kun sortmundet kutling er invasiv. Den sortmundede kutling har fra 2008 til oktober 2016

spredt sig i den sydøstlige del af de danske havområder. Spredningshastigheden er estimeret til ca. 29 km om

året (figur 9.5).

Figur 9.5: Udbredelsen af den invasive fiskeart sortmundet kutling indtil oktober 2016. Den første sikre registrering skete på

Bornholm i 2008. Spredningshastigheden er estimeret til ca. 29 km om året [8].

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Størstedelen af ikkehjemmehørende arter spreder sig langsomt og har ingen påvist negativ effekt på det naturli-

ge dyre- og planteliv. Andre arter har etableret sig som invasive, som for eksempel sortmundet kutling.

Det forventes ikke, at der kan opnås et fald i ny-introduktioner af ikkehjemmehørende arter, før bl.a. internatio-

nale indsatser som eksempelvis FN’s ballastvandkonvention begynder at få effekt. Der er herunder ikke endnu

fastsat tærskelværdier for ikkehjemmehørende arter, og der er derfor ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurde-

rer, hvornår god miljøtilstand opnås.

9.3

Miljømål

Det er en stor global opgave at reducere spredningen af ikkehjemmehørende arter, idet komplekse menneskeli-

ge aktiviteter indgår i samspil med havenes natur og havenes globale og regionale miljøforhold. Vigtigst er at få

internationale regler, som bl.a. FN’s ballastvandkonvention, der trådte i kraft i september 2017, fuldt implemen-

teret i alle lande. Konventionen indfases over de kommende år. Dertil kan EU-forordningen 1143/2014 om fore-

byggelse og håndtering af introduktion og spredning ikkehjemmehørende arter, med de dertil hørende handels-

forbud mv. også nævnes blandt internationaler regler.

En forudsætning for god forebyggelse og god forvaltning er bedre viden om de virksomme spredningsveje og

primære kilder for indførsel af nye arter. Ud over et dækkende overvågningsprogram kan det evt. undersøges,

om spredning af ikkehjemmehørende arter kan bremses gennem indførelse af internationale regler og informa-

tion om bl.a. bedre anvendelse af teknologi til fjernelse af begroning på skibe samt at undersøge den nationale

praksis vedr. håndtering af begroning bl.a. på lystbåde.

I 2012 blev der sat følgende miljømål i Havstrategien: ”skibsbåren

transport af ikkehjemmehørende arter søges

formindsket”

og ”transport

af ikkehjemmehørende arter via fiskeri og akvakultur-aktiviteter søges formindsket”.

Der er fulgt op både internationalt og nationalt i forhold til havstrategiens miljømål fra 2012

–

blandt andet er

indsatser og overvågning forbedret, eller under forbedring. Dette skal dog ses i lyset af at indførsel, spredning,

opblomstring og etablering af arter er svær at forudsige.

I Havstrategi II dækkes miljømålene fra 2012 i nedenstående miljømål.

Miljømål:

Antallet af nye ikkehjemmehørende arter introduceret gennem ballastvand, begroning og evt. andre

menneskelige aktiviteter er faldende (D2C1).

Supplerende miljømål:

Udbredelse af relevante marine arter, der optræder på EU’s liste over invasive arter i medfør af forord-

ning 1143/2014, og sortmundet kutling overvåges (D2C2 og D2C3).

Undersøgelse og vurdering af mulige tiltag til brug for begrænsning af den negative effekt forårsaget af

invasive arter.

Indikatorer:

Antallet af nye marine ikkehjemmehørende arter (vurderet over en seksårig periode), herunder antallet

nye marine ikkehjemmehørende arter, som fremgår af HELCOM/OSPAR’s Target species lists.

Geografisk udbredelse af sortmundet kutling (km ).

9.4

Usikkerhed og manglende viden

I HELCOM har eksperter modtaget data fra forskellige lande og vurderet, at usikkerheden er moderat for den

valgte tærskelværdi for antallet af nye arter. Når usikkerheden beskrives som moderat, hænger det sammen

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

med en mangelfuld monitering. HELCOM vurderer at artsbestemmelsens kvalitet er høj for havområderne i

Østersøen, da den er foretaget af eksperter.

Ligeså har man i OSPAR for havområderne i Nordsøen vurderet usikkerheden for det bagvedliggende datama-

teriale fra de forskellige medlemslande. Usikkerheden for den valgte metode er vurderet moderat, fordi den

viser ”trends”, altså udvikling

i nye arter. OSPAR vurderer datatilgængeligheden som lav pga. mangelfuld moni-

tering.

Årsagerne til usikkerhedsvurderingen er derfor bassalt set de samme i både Østersøen og Nordsøen, dvs. en

grov geografisk opdeling og relativt få data i tid og rum. Denne problemstilling er uddybet i afsnittet herunder, og

er for så vidt også gældende for de danske områder.

Overvågning af ikkehjemmehørende arter skal udvikles

En del af de data, som er præsenteret i dette kapitel, er behæftet med en vis usikkerhed, hvorfor overvågningen

bør målrettes og videreudvikles. Usikkerheden er begrundet i, at data ikke dækker væsentlige habitater eller alle

taxonomiske grupper. I Østersø- og Nordsøområdet er overvågningen generelt endnu ikke målrettet ikkehjem-

mehørende arter, og de tilgængelige data er generelt manglefulde. Metoder til overvågning er under udvikling,

og på nuværende tidspunkt er den internationale koordination af data og den geografiske dækning af områder

endnu mangelfuld.

Det Danske NOVANA-program har ikke tidligere været designet til monitering af ikkehjemmehørende arter. Den

marine NOVANA-overvågning er derfor blevet optimeret fra sommeren 2017 og suppleret med nye biomoleky-

lære metoder rettet mod identifikation af tilstedeværelsen af ikkehjemmehørende arter (eDNA). Der foretages

forsøgsvis monitering i 16 danske havne med forskellige konventionelle- og biomolekylære metoder og dette er

direkte rettet mod påvisning af tilstedeværelsen af ikkehjemmehørende arter. Miljøstyrelsen planlægger på

baggrund af disse resultater en evaluering af overvågningen og dens metoder i 2019.

I Miljøstyrelsens handlingsplan mod invasive arter fra 2017 er der angivet to handlinger som begge retter sig

mod overvågning af invasive arter i det marine miljø [9]. Disse omfatter handling nr. 8 om marin overvågning og

handling nr. 9 om registrering af invasive arter i fiskerikontrollen.

Overvågningsresultaterne er påvirket af overvågningens kvalitet, og overvågningen formodes derfor at registre-

re færre, men større arter, og underestimere udbredelse i forhold til hvad en mere målrettet overvågning ville

vise.

Negative og positive effekter af ikkehjemmehørende og invasive arter er kun vurderet generelt, og et mere di-

rekte system hertil mangler.

Grænseoverskridende påvirkninger

Overordnet er skibsaktiviteten i de danske havområder og danske havne (jf. antal gennemsejlinger og gods-

mængde) afhængig af de regionale- og globale økonomiske konjunkturer. På nuværende tidspunkt og ud fra

nuværende viden er der ikke noget, der tyder på, at udledninger af fx ballastvand i danske havområder forven-

tes at påvirke andre nationers havområder nævneværdigt. Den udledte mængde af ballastvand i danske hav-

områder er beskeden i forhold til de mængder, der udledes i større europæiske havne. Det antages, at nye arter

i danske havområder primært er kommet med havstrømme fra disse store europæiske havne (sekundær spred-

ning) [3]. Desuden antages store forskelle i saltholdighed omkring Bælthavet og Øresund i nogen grad at virke

som barrierer for arter, der spredes fra hhv. Nordsøen og Østersøen, hvilket betyder, at der på nuværende

tidspunkt findes flere arter nord for barrieren end syd for den (figur 9.4).

Manglende viden om begroning på skibe mv.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Viden om kilder til indførsel af ikkehjemmehørende arter er generelt mangelfuldt, men det formodes, at indførsel

via begroning på skibe, herunder fjernelse af begroning, er ligeså betydende som transport via skibes ballast-

vand. Området er til en vis grad internationalt reguleret via frivillige FN-vejledninger, men ikke med lovgivning.

Miljøstyrelsen har i 2016 indsamlet viden om praksis vedrørende fjernelse af begroning på skibe under vandlin-

jen. Herunder om anvendelse af teknologi til fjernelse af begroning og havnes/kommuners eventuelle forholds-

regler herfor. I 2015 fik kun ét skib renset bunden i en havn, hvorimod mindste 25 skibe fik renset bunden uden

for havneområder. Undersøgelsen peger på mulige transportveje af ikkehjemmehørende arter (for arter der kan

vokse på hårdbund) mellem kommercielle handelsskibe og de ca. 57.000 lystbåde og deres 300-400 marinaer

samt på mulige ”hotspots” for monitering. Det anbefales at målrette information om begroning til bl.a. sejlere

[10].

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

9.5

Referencer

[1] Thomsen, M.S., Wernberg, T., Schiel, D.R., »Invasions by non-indigenous species,« i

Marine ecosystems:

human impacts on biodiversity, functioning and services,

Cambridge University Press, Cambridge, pp. 274-

332, 2015.

[2] OSPAR, »Trends in New Records of Non-indigenous Species (NIS) Introduced by Human Activities,« 2017.

[Online]. Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/pressures-

human-activities/non-indigenous/.

[3] HELCOM, »Trends in arrival of new non-indigenous species, Core indicator report,« 2018.

[4] Riisgård, H. U., »Invasion of Danish and adjacent Waters by the comb jelly Mnemiopsis leidyi - 10 years

after,« Open Journal of Marine Science, 7(4), 458-471. DOI: 10.4236/ojms.2017.74032, 2017.

[5] Stæhr P.A., Jakobsen H.H., Hansen J.L.S., Andersen P., Storr-Paulsen M., Christensen J., Lundsteen S.,

Göke C., Carausu M.-C., »Trends in records and contribution of nonindig-enous species (NIS) to biotic

communities in Danish marine waters.,« Aarhus University, DCE

–

Danish Centre for Environment and

Energy, 2016. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR179.pdf.

[6] Dansk Skaldyrcenter, »Stillehavsøsters i Limfjorden,« 2018. [Online]. Available: http://e-

learning.skaldyrcenter.dk/produkter/stillehavsoesters/.

[7] Det Trilaterale Vadhavssamarbejde (2017), »Alien Species, Quality Status Report,« 2017. [Online].

Available: http://www.waddensea-secretariat.org/monitoring-tmap/tmap-results/alien-species.

[8] Carl, H., Behrens, J., Møller, P.R., »Status rapport vedr. udbredelsen af ikkehjemme-hørende fiskearter i

danske kystvande,« Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, 2016. [Online]. Available:

http://fiskeatlas.ku.dk/nyheder/Statusrapport_NIS_Fisk_2016.pdf.

[9] Miljøstyrelsen, »Handlingsplan mod invasive arter,« 2017.

[10] Naturstyrelsen, »Non-indigenous species from hull fouling in Danish waters,« 2016.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

10.

Deskriptor 3

–

Erhvervsmæssigt udnyttede

fiskebestande

Fiskeri er blandt de menneskelige aktiviteter, der påvirker de erhvervsmæssigt udnyttede fiske- og skaldyrbe-

stande mest. Fiskeritrykket har betydning for fiskebestandenes størrelse, fiskenes alder og størrelsesfordeling,

den genetiske diversitet i en fiskebestand samt andelen af fisk, der har mulighed for at formere sig (gydebio-

massen). Fiskeritrykket har dermed betydning for, om bestanden kan opretholdes på langt sigt. Mange fiskear-

ter indtager en central rolle i fødekæden, både som rovdyr og byttedyr. Et højt fiskeritryk kan derfor også have

betydning for det økosystem, fiskene indgår i.

Erhvervsmæssigt fiskeri i danske havområder reguleres primært af EU´s fælles fiskeripolitik. Videnskabelig

rådgivning fra bl.a. ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) anvendes i forbindelse med fastsættelsen af

kvoter for de enkelte fiskebestande. Kvoterne fastsættes på EU-niveau blandt andet ud fra mål for det maksima-

le bæredygtige udbytte (MSY - Maximum Sustainable Yield) af en given bestand. Det er de enkelte medlems-

lande, som fastsætter de nærmere regler for udnyttelsen af de tildelte EU-kvoter. For de vigtigste arter fastsæt-

tes selvstændige forvaltningsplaner.

Tabel 10.1: Sammenfatning af kapitlet om erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande

EU kriterier for god mil-

jøtilstand

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

D3C1 (primært): Fiskeridødelighed (F)

D3C2 (primært): Gydebiomasse (SSB)

D3C3 (primært): Alders- og størrelsesfordeling

I forhold til fiskeridødelighed (D3C1):

Fiskeridødeligheden for populationer af arter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger på eller

under niveauer, som kan producere det maksimale bæredygtige udbytte (MSY).

I forhold til gydebiomassen (D3C2):

Gydebiomassen for populationer af arter, der udnyttes erhvervsmæssigt, er over de niveauer,

som kan producere det maksimale bæredygtige udbytte.

Hvad er god miljøtil-

stand?

I forhold til alders- og størrelsesfordelingen (D3C3):

Alders- og størrelsesfordelingen af individer i populationerne af arter, der udnyttes erhvervs-

mæssigt, er betegnende for en sund population. Dette omfatter en høj andel af gamle/store

individer og begrænsede negative effekter på den genetiske diversitet som følge af udnyttel-

sen.

Reguleringen af fiskeriet og fastsættelsen af grænseværdier for det maksimale fiskeritryk og

den minimale gydebiomasse sker gennem EU's fælles fiskeripolitik på baggrund af rådgivning

fra ICES.

Nordsøen:

Miljøtilstanden for 22 udvalgte bestande af fisk, krebs- og skaldyr i Nordsøen viser god miljøtil-

stand for 10 bestande, ikke god tilstand for 8 bestande, mens tilstanden ikke kan bestemmes

for 4 bestande. Fiskeridødeligheden er vurderet til at være for høj i 5 af de 22 bestande og er

udefineret i 9 af bestandene. Gydebiomassen er for lav i 2 af de 22 bestande og udefineret i 7

bestande. Samlet set vurderes miljøtilstanden for D3 derfor som ikke god.

Hvad er tilstanden?

Østersøen:

Miljøtilstanden for 6 udvalgte bestande af fisk, krebs- og skaldyr i Østersøen viser god miljøtil-

stand for 2 bestande, ikke god tilstand for 3 bestande, mens tilstanden ikke kan bestemmes for

1 bestand. Fiskeridødeligheden er vurderet til at være for høj i 3 af de 6 bestande og er udefi-

neret i 1 af bestandene. Gydebiomassen er for lav i 2 af de 6 bestande og udefineret i 1 be-

stand. Samlet set vurderes miljøtilstanden for D3 derfor som ikke god.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Det forventes, at den fælles fiskeripolitik indebærer, at de fleste erhvervsmæssigt udnyttede

arter vil blive forvaltet efter MSY-principper senest i 2020. Der kan dog være enkelte bestande,

hvor særlige forhold indebærer, at det vil tage bestanden længere tid at nå op på MSY-niveau.

Dette kan være tilfældet for kollapsede bestande eller bestande med langsomt reproducerende

arter, som eksempelvis torsk i Kattegat. Det forventes derfor, at god miljøtilstand vil være

delvist opnået i 2020 for fiskeridødelighed (D3C1) og gydebiomasse (D3C2). Der foreligger

ikke tilstrækkelig viden om alders- og størrelsesfordeling (D3C3) blandt de erhvervsmæssigt

udnyttede arter, og der er derfor ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurderer, hvornår god

miljøtilstand opnås.

Miljømål

Miljømål i Danmarks

Havstrategi II

Danmark arbejder for, at et stigende antal kommercielt fiskede bestande reguleres

efter MSY-principperne i EU's fælles fiskeripolitik.

Danmark arbejder for, at antallet af kommercielt fiskede bestande, hvor fisketrykket

i dag er over F

MSY,

falder.

Danmark arbejder for, at antallet af kommercielt fiskede bestande, hvor gydebio-

massen i dag er under MSY B

trigger

, falder.

Fastsatte miljømål forfølges gennem EU-samarbejdet, på baggrund af rådgivning fra ICES.

Indikatorer

Andelen af kommercielt fiskede bestande, der reguleres efter MSY principper.

Andelen af kommercielt fiskede bestande, hvor fiskeridødeligheden er over F

MSY

Andelen af kommercielt fiskede bestande, hvor gydebiomassen er under MSY B

trig-

ger

10.1 Hvad er god miljøstilstand

I EU’s havstrategidirektiv fra 2008 er god miljøtilstand beskrevet som følger:

Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske

grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.

God miljøtilstand skal ifølge GES-afgørelsen vurderes ud fra tre kriterier, ét for fiskeridødelighed (D3C1), ét for

gydebiomassen (D3C2) og ét for alder- og størrelsesfordelingen i en population (D3C3). For at en fiskebestand

er i god tilstand, skal alle kriterier i udgangspunktet opfyldes.



D3C1 (primært) Fiskeridødelighed (F)

D3C2 (primært) Gydebiomasse (SSB)

D3C3 (primært) Alders- og størrelsesfordeling

Figur 10.1: GES-afgørelsens kriterier vedr. erhvervsmæssigt udnyttede fisk, deskriptor 3.

For nuværende er det dog kun D3C1 og D3C2, der benyttes i vurderingen, idet der endnu ikke er et tilstrække-

ligt vidensgrundlag til at fastsætte tærskelværdier for D3C3. ICES anbefaler derimod, at D3C3 kan anvendes

som en overvågningsindikator i forhold til størrelsesfordelingen i fiskebestande [1].

Fiskeridødelighed (D3C1)

God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen:

Fiske-

ridødeligheden for populationer af arter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger på eller under niveauer, som kan

producere det maksimale bæredygtige udbytte (MSY).

Det vil sige, at for at en bestand kan karakteriseres som

værende i god miljøtilstand, må fiskeridødeligheden (F) ikke overstige den fiskeridødelighed, der i det lange løb

vil give det maksimale udbytte (F

MSY

). For de konkrete bestandsspecifikke tærskelværdier for F

MSY

henvises til

den årlige rådgivning om fiskebestande, der anvendes i forbindelse med fastsættelse af fiskerimuligheder [2].

Gydebiomasse (D3C2)

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen:

Gy-

debiomassen for populationer af arter, der udnyttes erhvervsmæssigt, er over de niveauer, som kan producere

det maksimale bæredygtige udbytte.

Det vil sige, at for at en bestand er i god miljøtilstand, må mængden af fisk,

der kan formere sig (gydebiomassen, SSB) ikke falde til under et niveau, der svarer til det niveau, der opnås

ved at fiske med en fiskeridødelighed på F

MSY

. For de konkrete tærskelværdier for MSY B

trigger

henvises til den

årlige rådgivning om fiskebestande, der anvendes i forbindelse med fastsættelse af fiskerimuligheder [2].

Alders- og størrelsesfordeling (D3C3)

God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen:

Alders- og størrelsesfordelingen af individer i populationerne af arter, der udnyttes erhvervsmæssigt, er beteg-

nende for en sund population. Dette omfatter en høj andel af gamle/store individer og begrænsede negative

effekter på den genetiske diversitet som følge af udnyttelsen.

Der er for nuværende ikke fastsat konkrete tær-

skelværdier regionalt eller på EU-niveau i relation til dette kriterium.

10.2

Hvad er tilstanden

En vurdering af miljøtilstanden er foretaget for en række af de erhvervsmæssigt vigtigste bestande (tabel 2 og

3). Bestandene er udvalgt i forhold til, hvad der fiskes mest af i de danske havområder (de arter, der sammen-

lagt står for 97% af de landede fangster), arter der historisk har været betydningsfulde (i Kattegat torsk og ål)

samt udvalgte arter af høj værdi (tunge og pighvar). Klassifikationen af miljøtilstand for de enkelte bestande

følger rådgivningen fra ICES for kriterier og metodestandarder for god miljøtilstand i henhold til havstrategidirek-

tivet [3].

For at en bestand klassificeres som værende i god miljøtilstand, skal D3C1 og D3C2 være opfyldt. For kortlive-

de arter som tobis, brisling og sperling er det bæredygtige fiskeritryk F

MSY

ikke defineret. God miljøtilstand vur-

deres i dette tilfælde at være opnået, hvis D3C2 er opfyldt. ICES vurderer, at der er brug for yderligere at teste

de nødvendige indikatorer for D3C3, inden dette kriterium kan bruges til at vurdere, hvorvidt målsætningerne er

opfyldt [1]. Dette kriterium indgår derfor ikke på nuværende tidspunkt i vurderingen af god miljøtilstand for D3.

For enkelte bestande, hvor ICES rådgiver om absolutte bestandsstørrelser og fiskeridødelighed, har ICES ikke

fastlagt tærskelværdier. I sådanne tilfælde kan miljøtilstanden ikke vurderes ud fra kriterium D3C1 og D3C2, og

miljøtilstanden angives som ”ikke defineret”, hvis

ICES eller DTU Aqua ikke har lavet en beskrivende vurdering

af bestandens tilstand. Vurderingen er baseret på den seneste rådgivning fra ICES. Der er således anvendt

fiskeridødelighed (F) for 2016 og gydebiomasse (SSB) for begyndelse af 2017 i kombination med ICES tær-

skelværdier (F

MSY

, MSY B

trigger

). Der er dermed tale om et øjebliksbillede af tilstanden for de udvalgte bestande i

de danske havområder. Der foretages ikke samlet vurdering af tilstanden for D3, da man endnu ikke på regio-

nalt eller på EU-niveau har udviklet en fælles metode til at foretage en sådan vurdering.

Nordsøen:

Miljøtilstanden for de 22 udvalgte bestande af fisk, krebs- og skaldyr i Nordsøen viser god miljøtilstand for 10

bestande, ikke god tilstand for 8 bestande, mens tilstanden ikke kunne bestemmes for 4 bestande (tabel 10.2).

Fiskeridødeligheden blev vurderet til at være for høj i 5 af de 22 bestande og var udefineret i 9 af bestandene.

Gydebiomassen var for lav i 2 af de 22 bestande og udefineret i 7 bestande. Miljøtilstanden for D3 i Nordsøen

defineres på denne baggrund som ikke god.

Tabel 10.2: Oversigt over miljøtilstand for bestande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Indikatorerne vurderes hver for sig og

samlet. Grøn indikerer god tilstand, rød ikke-god tilstand og blå indikerer, at tilstanden på nuværende tidspunkt ikke kan defi-

neres. Rækkefølgen i tabellen indikerer fiskeriets størrelse, således at de bestande, der fiskes mest, på står øverst i tabellen.

Tilstanden for to historisk vigtige arter, som ål og torsk samt fire højværdiarter, er desuden angivet. Det er drudover angivet,

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

om arterne er tilknyttet de frie vandmasser (pelagiske arter), havbunden (bundlevende arter), dybhavet eller kysten. Vurderin-

gen er baseret på data fra perioden 2012-2016 [4].

Status

Bestand

Levested

D3C1

(F)

Brisling, Nordsøen

Sild, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Tobis, centrale Nordsø og Dogger Banke

Blåmusling

Makrel, danske havområder (Nordøstatlanten)

Sperling, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Brisling, Skagerrak og Kattegat

Torsk, Nordsøen og Skagerrak

Hjertemusling

Mørksej, Nordsøen og Skagerrak

pelagisk

bundlevende

pelagisk

bundlevende

udefineret

god

udefineret

god

ikke god

udefineret

ikke god

D3C2 (SSB)

god

udefineret

god

udefineret

god

udefineret

god

udefineret

ikke god

god

Tilstand

god

ikke god

god

udefineret

ikke god

udefineret

god

ikke god

udefineret

ikke god

god

bundlevende udefineret

bundlevende

god

ikke god

Kulmule, Nordsøen og Skagerrak (Nordlig bestand) bundlevende

Jomfruhummer, Skagerrak og Kattegat

Kuller Nordsøen og Skagerrak

Hestereje

Dybvandsrejer, Skagerrak og Norske Rende

Rødspætte, Kattegat, Bælterne og Sundet

bundlevende

bundlevende udefineret

dybhav

bundlevende

ikke god

god

Eksempler på bestande med stor nedgang i landing

Torsk, Kattegat

Ål, danske havområder (Nordøstatlanten)

bundlevende udefineret

kystnær

udefineret

ikke god

Eksempler på højværdiarter

Pighvar, Nordsøen

Tunge, Nordsøen

Tunge, Kattegat, Skagerrak og Bælthavet

Pighvar, Kattegat og Skagerrak

bundlevende

god

ikke god

god

ikke god

udefineret

god

ikke god

udefineret

bundlevende udefineret

Østersøen:

Miljøtilstanden for de 6 udvalgte bestande af fisk, krebs- og skaldyr i Østersøen viser god miljøtilstand for 2

bestande, ikke god tilstand for 3 bestande, mens tilstanden ikke kunne vurderes for 1 bestand (tabel 10.3).

Fiskeridødeligheden blev vurderet til at være for høj i 3 af de 6 bestande og er udefineret i 1 af bestandene.

Gydebiomassen er for lav i 2 af de 6 bestande og udefineret i 1 bestand. Der er ikke regionalt eller på EU-

niveau fastsat en metode til at foretage en samlet vurdering af tilstanden. Eftersom under halvdelen af de un-

dersøgte bestande er i god tilstand, må det dog med rimelighed kunne konkluderes, at tilstanden for nuværende

ikke er god.

Tabel 10.3: Oversigt over miljøtilstand for bestande i Østersøen. Indikatorerne vurderes hver for sig og samlet. Grøn indikerer

god tilstand, rød ikke-god tilstand og blå indikerer, at tilstanden på nuværende tidspunkt ikke kan defineres. Rækkefølgen i

tabellen indikerer fiskeriets størrelse, således at de bestande, der fiskes mest på, står øverst i tabellen. Tilstanden for to histo-

100

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

risk vigtige arter som ål og torsk samt fire højværdiarter er desuden angivet. Det er derudover angivet, om arterne er tilknyttet

de frie vandmasser (pelagiske arter), havbunden (bundlevende arter), dybhavet eller kysten. Vurderingen er baseret på data

fra perioden 2012-2016 [4].

Status

Bestand

Levested

Pelagisk

bundlevende

Pelagisk

D3C1

(F)

god

ikke god

udefineret

god

D3C2

(SSB)

god

ikke god

god

ikke god

udefineret

god

Tilstand

god

ikke god

udefineret

god

Brisling, Østersøen

Sild, vestlige Østersø,

Kattegat og Skagerrak

Torsk, østlig Østersø

Torsk, vestlig Østersø

Tobis, Østersøen

Sild Østlige Østersø

At tilstanden vurderes som ikke god, indebærer ikke nødvendigvis, at bestanden ligger under det ønskede ni-

veau, eller at den ikke er i fremgang. Målsætningen i den fælles fiskeripolitik om, at fiskeridødeligheden (F) for

populationer af arter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger på eller under niveauer, som kan producere det

maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) indebærer, at fiskeridødeligheden i de enkelte år kan variere omkring

den fastsatte tærskelværdi for denne (F

MSY

). Det gælder eksempelvis for makrel og kuller.

HELCOM og OSPAR:

I HELCOM's basisanalyse for Østersøen ("State of the Baltic Sea") har man ligeledes foretaget en analyse af

det erhvervsmæssige fiskeri, der bygger ICES tærskelværdier for F

MSY

og MSY B

trigger

[5]. Analysen bygger på et

gennemsnit af status for bestandene i årene 2011-2015. Den danske analyse præsenteret i dette kapitel bygger

derimod på den biologiske rådgivning fra ICES (2016/2017 afhængig af kriterium og bestand). Vurderingerne er

derfor ikke helt identiske, og den nationale vurdering anvendes, idet den inkluderer en analyse af fiskeriet i

Nordsøen.

OSPAR foretager vurderinger, der relaterer sig til D3C3 om størrelsesfordelingen i fiskepopulationer [6] og [7].

De beskæftiger sig dog ikke med udviklingen i de enkelte bestande, men laver en vurdering af udviklingen i

andelen af store fisk på tværs af bestande. Vurderingerne er derfor mindre relevante i forhold til den tilstands-

vurdering af de enkelte bestande, der skal foretages under D3C3.

Vurderinger fortaget under de regionale havkonventioner kan findes her:

HELCOM HOLAS II:

http://stateofthebalticsea.helcom.fi/pressures-and-their-status/species-removal-by-fishing-

and-hunting/

OSPAR IA2017:

https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/biodiversity-

status/fish-and-food-webs/

Det forventes, at den fælles fiskeripolitik indebærer, at de fleste erhvervsmæssigt udnyttede arter vil blive forval-

tet efter MSY-principper senest i 2020. Der kan dog være enkelte bestande, hvor særlige forhold indebærer, at

det vil tage bestanden længere tid at nå op på MSY-niveau. Dette kan være tilfældet for kollapsede bestande

eller bestande med langsomt reproducerende arter, som eksempelvis torsk i Kattegat. Det forventes derfor, at

god miljøtilstand vil være delvist opnået i 2020 for D3C1 og D3C2. Der foreligger ikke tilstrækkelig viden om

D3C3, og det kan dermed ikke vurderes om god miljøtilstand opnås inden 2020.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

101

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

10.3

Miljømål

I december 2013 blev den nye fælles fiskeripolitik vedtaget, hvilket skabte et stærkere fundament for et mere

bæredygtigt fiskeri og bedre ressourceudnyttelse i fremtiden. Stadig flere bestande udnyttes inden for de ni-

veauer, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), og denne udvikling er en klar målsætning for den fæl-

les fiskeripolitik. Målsætningen er, at udnyttelsen af havets levende marine biologiske ressourcer genopretter og

opretholder de befiskede arter over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i 2015, hvor

det er muligt, og senest i 2020 for alle arter. Det forventes, at den fælles fiskeripolitik indebærer, at de fleste

erhvervsmæssigt udnyttede arter vil blive forvaltet efter MSY-principper senest i 2020. Der kan dog være enkel-

te bestande, hvor særlige forhold indebærer, at det vil tage bestanden længere tid at nå op på MSY-niveau.

Dette kan være tilfældet for kollapsede bestande eller bestande med langsomt reproducerende arter, som ek-

sempelvis torsk i Kattegat og ål.

Miljømålene for de erhvervsmæssigt udnyttede fiske- og skaldyrbestande er fastsat og håndteret under EU's

fælles fiskeripolitik. Dette er i tråd med miljømålene fra havstrategien i 2012, der ligeledes tager udgangspunkt i,

at bestandene skal forvaltes efter MSY principper.

Miljømål:

Danmark arbejder for, at et stigende antal kommercielt fiskede bestande reguleres efter MSY-

principperne i EU's fælles fiskeripolitik.

Danmark arbejder for, at antallet af kommercielt fiskede bestande, hvor fisketrykket i dag er over

FMSY, falder.

Danmark arbejder for, at antallet af kommercielt fiskede bestande, hvor gydebiomassen i dag er under

MSY B

trigger

, falder.

Indikatorer:

Andelen af kommercielt fiskede bestande, der reguleres efter MSY principper.

Andelen af kommercielt fiskede bestande, hvor fiskeridødeligheden er over FMSY.

Andelen af kommercielt fiskede bestande, hvor gydebiomassen er under MSY B

trigger

Fastsatte miljømål forfølges gennem EU-samarbejdet, på baggrund af rådgivning fra ICES.

10.4

Usikkerhed og manglende viden

Kvaliteten af de data, der ligger til grund for denne tilstandsvurdering, er generelt god. Det er dog langt fra alle

fiskebestande, hvor der er tilstrækkelig viden til at opstille mål for maksimalt bæredygtigt udbytte, MSY be-

standsstørrelse og fiskeridødelighed. Det gælder bl.a. hjertemusling, hesterejer, tobis i Østersøen og pighvar i

Kattegat og Skagerrak hvor datakvaliteten er lav. I sådanne situationer vil ICES normalt rådgive ud fra en forsig-

tighedstilgang og de tilgængelige oplysninger.

Det er forventningen, at der i de kommende år vil være flere bestande, der vil få en MSY-vurdering af bestande-

nes tilstand i forhold til et MSY-mål. Det må dog forudses, at der fortsat vil være bestande, hvor der ikke forelig-

ger en sådan videnskabelig vurdering. Det kan eksempelvis være bestande, hvor der kun foregår et meget

begrænset ikke-målrettet fiskeri som eksempelvis lange, sømrokke og ising.

Det fremgår af EU´s fælles fiskeripolitik, at der i denne skal anlægges en økosystembaseret tilgang til fiskerifor-

valtningen. Det er dermed også hensigten med den fælles fiskeripolitik, at fiskebestandene skal forvaltes på en

måde, hvor bestandenes indbyrdes interaktioner indgår i en såkaldt flerartsforvaltning. Det er imidlertid ikke

nødvendigvis let at oversætte en enkelt arts MSY-målsætninger for fiskebestande til en flerartsforvaltning. Mak-

simeringen af udbyttet fra en enkelt bestand vil således ofte indebære en anden forvaltningsstrategi end forvalt-

ningen af udbyttet fra flere bestande på en gang i et givet havområde. Det er derfor forventningen, at MSY-

102

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

målsætningerne for de forskellige fiskebestande løbende vil blive justeret som følge af implementeringen af

flerartsforvaltningsstrategier i takt med, at den nødvendige biologiske viden tilvejebringes og strategiske beslut-

ninger om, hvordan den samlede balance mellem de forskellige fiskebestande bør se ud i de forskellige havom-

råder.

Der udestår ligeledes en udvikling af indikatorer og tærskelværdier i relation til alders- og størrelsesfordeling

(D3C3).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

103

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

10.5

[1]

Referencer

ICES, "EU request to provide guidance on operational methods for the evaluation of the MSFD criterion

D3C3 (second stage 2017), ICES advice 2017," 2017. [Online]. Available:

http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2017/Special_requests/eu.2017.07.pdf.

ICES, "Advice 2017," [Online]. Available: http://www.ices.dk/community/advisory-process/Pages/Latest-

advice.aspx.

ICES, "EU request on revisions to Marine Strategy Framework Directive manuals for Descriptors 3, 4, and

6, ICES advice 2017 book 11.," [Online]. Available:

http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2016/Special_Requests/EU_Guiance_on%20

MSFD_D3_assessment.pdf.

DTU Aqua, "Miljøtilstand for danske kommercielle fiskebestande," Notat fra DTU Aqua, 25. august 2017.

HELCOM, "State of the Baltic Sea," 2017 (opdateres i 2018). [Online]. Available:

http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-content/uploads/2017/07/HELCOM_State-of-the-Baltic-Sea_First-

version-2017.pdf.

OSPAR, "OSPAR IA2017: Proportion of Large fish (Large fish index)," [Online]. Available:

https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/biodiversity-status/fish-and-

food-webs/proportion-large-fish-large-fish-index/.

OSPAR, "OSPAR IA2017: Size Composition in Fish Communities," [Online]. Available:

https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/biodiversity-status/fish-and-

food-webs/size-fish-composition/.

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

104

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

11.

Deskriptor 5

–

Eutrofiering

En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst. Dette

er ikke nødvendigvis negativt for miljøet, men det kan følgevirkningerne være. Øget algevækst kan føre til ilt-

svind og dårlige lysforhold i vandet og dermed forringe forholdene for bundplanter, fisk og andre dyr. Endvidere

kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet,

hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø.

Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder (inklusive via vandløb) og fra atmosfæren.

Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. Land-

baserede kilder og udledning af næringsstoffer til kystvandene reguleres via vandrammedirektivet i de danske

vandområdeplaner. Direkte udledninger af næringsstoffer fx fra atmosfæren eller havbrug til de åbne havområ-

der og andre påvirkninger relateret til eutrofiering er omfattet af havstrategidirektivet.

Tabel 11.1: Sammenfatning af kapitlet om eutrofiering

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

D5C1 (primært): Næringsstofkoncentrationer (DIN, DIP, TN, TP) i vandsøjlen

D5C2 (primært): Klorofyl

koncentrationer i vandsøjlen

D5C3 (sekundært): Skadelige algeopblomstringer (f.eks. cyanobakterier) i vandsøjlen

D5C4 (sekundært): Vandsøjlens fotiske zone (gennemsigtighed)

D5C5 (primært): Opløst ilt nederst i vandsøjlen

D5C6 (sekundært): Opportunistiske makroalger i bentiske habitater

D5C7 (sekundært): Makrofytsamfund (flerårige alger (f.eks Fucus sp.) og ålegræs) i

bentiske habitater

D5C8 (sekundært): Makrofaunasamfund i bentiske habitater

EU-kriterier for god miljø-

tilstand

I forhold til eutrofiering i kystvande (indenfor én sømil fra basislinjen) er god miljøtilstand sva-

rende til god økologisk tilstand i henhold til vandrammedirektivet.

I forhold til åbne havområder uden for kystvande (overordnet):

Menneskeskabt

eutrofiering så vidt muligt er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,

såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeopblomstringer og iltman-

gel på havbunden.

God miljøtilstand for de enkelte kriterier fastsættes om muligt ved tærskelværdier fastsat i de

regionale havkonventioner OSPAR og HELCOM.

Der er for nuværende fastsat regionalt koordinerede tærskelværdier for flere kriterier under

HELCOMs indikatorer for havområderne Østersøen, Bælthavet og Kattegat. I OSPAR, der

omfatter de danske havområder i Nordsøen og Skagerrak, er der endnu ikke fastsat tærskel-

værdier.

Hvad er god miljøtilstand?

Kystvande:

I de danske vandområdeplaner er der fastlagt 119 kystvandområder fordelt på 4 vanddistrikter.

Overordnet set vurderes tilstanden i vandområderne på baggrund af indikatorerne (kvalitets-

elementer) klorofyl, ålegræs og bundfauna. Indikatorerne overvåges i det nationale overvåg-

ningsprogram. Da vandområdeplanerne blev offentliggjort i 2016 havde to kystvandområder

målopfyldelse.

Åbne havområder uden for kystvande:

Nordsøen og Skagerrak:

OSPARs samlede vurdering viser, at der er god tilstand i de åbne danske havområder i Nord-

søen og Skagerrak, der er langt fra land. Der er derimod endnu ikke opnået god tilstand i de

åbne havområder, der er tættere på land. Dette er dog ikke det samme som opnåelse af god

miljøtilstand som defineret under havstrategidirektivet, idet der endnu ikke er fastsat regionale

tærskelværdier i OSPAR. Derfor er opnåelse af god miljøtilstand i forhold til eutrofiering ikke

vurderet i Nordsøen og Skagerrak.

Østersøen, Bælthavet og Kattegat:

HELCOMs samlede vurdering viser, at der er dårlig tilstand i de danske åbne havområder i

Kattegat, Bælthavet og Østersøen. Kattegat og Bælthavet er de danske havområder, der er

tættest på at være i god tilstand. For de enkelte kriterier er opnået god miljøtilstand i Kattegat

for total kvælstof (delelement i D5C1), klorofyl

(D5C2) og sigtdybde (D5C4). I Storebælt er

der opnået god miljøtilstand for total kvælstof og total fosfor (delelementer i D5C1). I Øresund

Hvad er tilstanden?

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

105

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

er der opnået god miljøtilstand for sigtdybden (D5C4).

Økosystemer kan respondere med årtiers forsinkelse i forhold til en reduktion i udledninger af

næringsstoffer. Det kommer til udtryk i forhold til Danmarks opfyldelse af HELCOMs redukti-

onsmål for udledning af næringsstoffer til havet. Disse mål sigter mod at opnå god miljøtilstand.

Danmark har opfyldt disse reduktionsmål for kvælstof i alle danske havområder. Det samme

gør sig gældende for udledning af fosfor med undtagelse af tilførsler til havområdet Den Cen-

trale Østersø. Opnåelse af god miljøtilstand for den samlede vurdering af eutrofiering forventes

derfor at blive opnået senere end 2020. For de enkelte kriterier, hvor der endnu ikke er opnået

god miljøtilstand, er det ukendt, hvornår de opnår god miljøtilstand.

Miljømål:

Kystvande:

Målbelastninger og indsatsbehov er fastsat for fjorde og kystvande i henhold til vand-

rammedirektivet og fremgår af de danske vandområdeplaner.

Åbne havområder uden for kystvande:

Nordsøen og Skagerrak:

Danmark bidrager til regionalt arbejde vedrørende fastsættelse af tærskelværdier for

Nordsøen og Skagerrak.

Østersøen, Bælthavet og Kattegat:

Dansk andel af tilførsler af kvælstof og fosfor (TN, TP) følger de maksimalt acceptable

tilførsler fastsat i HELCOM.

Supplerende miljømål:

Der udføres et udredningsarbejde af effekter af fosforpåvirkning på de biologiske kvali-

tetselementer, som karakteriserer den økologiske tilstand i de kystnære områder. Dette

sker som led i forberedelser af de danske vandområdeplaner 2021-2027.

Indsatser for at nedbringe danske tilførsler af kvælstof og fosfor vurderes ved tilrettelæg-

gelsen af de danske vandområdeplaner 2021-2027.

Indikatorer:

Udledningsopgørelser fra HELCOM for total kvælstof og total fosfor (ton år

-1

)

Koncentrationer af næringsstoffer (DIN, DIP, TN, TP) i vandsøjlen (µmol L

-1

)

-1

Koncentrationer af klorofyl

i vandsøjlen (µg L )

-1

Koncentrationer af ilt nederst i vandsøjlen (mg L )

Miljømål i Danmarks Hav-

strategi II

Indikatorer

11.1 Hvad er god miljøtilstand

Havstrategidirektivet beskriver god miljøtilstand i forhold til eutrofiering som en tilstand, hvor Menneskeskabt

eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosy-

stemet, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden

(1). GES-afgørelsen definerer, at god miljøtil-

stand for eutrofiering i fjorde og kystvande (indenfor én sømil fra basislinjen) vurderes ved grænseværdier for

kvalitetselementer fastsat under vandrammedirektivet. Derfor fokuseres der i det følgende på fastsættelse og

vurdering af god miljøtilstand for eutrofiering i de åbne havområder (udenfor én sømil fra basislinjen, se figur 4.2

og 4.3).

Eutrofiering i vandsøjlen skal ifølge GES-afgørelsen vurderes på baggrund af tre primære og fem sekundære

kriterier (se figur 11.1).



D5C1 (primært): Næringsstofkoncentrationer (DIN , DIP , TN , TP ) i vandsøjlen

D5C2 (primært): Klorofyl

koncentrationer i vandsøjlen

D5C3 (sekundært): Skadelige algeopblomstringer (f.eks. cyanobakterier) i vandsøjlen

D5C4 (sekundært): Vandsøjlens fotiske zone (gennemsigtighed)

D5C5 (primært): Opløst ilt nederst i vandsøjlen

D5C6 (sekundært): Opportunistiske makroalger i bentiske habitater

D5C7 (sekundært): Makrofytsamfund (flerårige alger (f.eks

Fucus sp.)

og ålegræs) i

bentiske habitater



D5C8 (sekundært): Makrofaunasamfund i bentiske habitater

Uorganisk kvælstof (dissolved inorganic nitrogen). Uorganisk fosfor (dissolved inorganic phosphorous).

Total kvælstof. Total fosfor.

106

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 11.1: GES-afgørelsens kriterier vedr. eutrofiering, deskriptor 5

Det følgende afsnit beskriver, hvordan god miljøtilstand ift. eutrofiering vurderes i de danske åbne havområder.

Havstrategidirektivet foreskriver, at så vidt muligt skal tærskelværdier fastsat på EU-niveau eller regionalt niveau

benyttes til at vurdere tilstanden i de danske åbne havområder. Den regionale inddeling af havområderne benyt-

tes til denne vurdering (se figur 4.2). For nærværende er der ikke fastsat tærskelværdier på EU-niveau. Såfremt

der på regionalt niveau er fastsat tærskelværdier benyttes disse til vurderingen og ellers gives en beskrivende

vurdering af tilstanden.

I OSPAR, der dækker de danske havområder i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, er der endnu ikke fastsat

regionalt koordinerede tærskelværdier. I HELCOM, der omfatter de danske havområder i Østersøen, Bælthavet

og Kattegat, er der fastsat regionalt koordinerede tærskelværdier for næringsstoffer, klorofyl

vandets klarhed

og ilt nederst i vandsøjlen (Tabel 01.1.2). Disse tærskelværdier er fastsat på baggrund af modelberegninger [1]

som opfølgning på ”Baltic Sea Action Plan” i 2007 og i forbindelse med HELCOM Ministererklæringen fra 2013

[2]. Modellen havde til formål at beregne tærskelværdier for vigtige elementer for på sigt at opnå god miljøtil-

stand i Østersøen.

D5C1

–

Næringsstoffer i vandsøjlen

Tilgængeligheden af kvælstof og fosfor er essentiel for væksten af primærproducenter såsom planteplankton og

makroalger og kan påvirke alle kriterier nævnt i faktaboksen. Indholdet af kvælstof og fosfor i vandsøjlen påvir-

kes direkte af tilførslerne samt frigivelse af næringsstoffer fra havbunden.

Overordnet forekommer kvælstof og fosfor i havet i tre former: 1) opløst uorganisk stof, der primært stammer fra

ovennævnte tilførsler og er direkte tilgængeligt for optagelse af planteplankton, 2) indbygget i organiske partikler

og organismer og på den måde allerede en del af fødenettet og 3) opløst organisk materiale, der tilføres dels via

landbaserede tilførsler og dels via omsætning i systemet som nedbrydning af partikler/organismer og tab i for-

bindelse med vækst eller fødeoptag. Opløst organisk materiale er delvis tilgængelig for optagelse af plante-

plankton enten direkte eller indirekte via bakteriel nedbrydning.

Når god miljøtilstand skal beskrives i forhold til havets indhold af næringsstoffer kan det enten beskrives ved

koncentrationer af uorganisk kvælstof og fosfor (DIN og DIP) eller koncentrationer af total kvælstof og fosfor (TN

og TP). Ved brug af DIN og DIP ses der på vinterkoncentrationerne, hvor der er lav vækst og dermed de høje-

ste næringsstofkoncentrationer. TN og TP inkluderer alle de tre ovenfor nævnte former og giver dermed et bille-

de af den totale pulje af kvælstof og fosfor.

Nordsøen og Skagerrak

I forhold til kriterium D5C1 om næringsstoffer i vandsøjlen vurderes god miljøtilstand beskrivende ud fra det

overordnede mål (se (1) under afsnit 11.1).

Østersøen, Bælthavet og Kattegat

I forhold til næringsstoffer i vandsøjlen fastsættes god miljøtilstand baseret på tærskelværdier for koncentratio-

ner af både uorganisk og total kvælstof og fosfor (Tabel 01.2).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

107

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Tabel 01.2: Tærskelværdier for koncentrationer af kvælstof (DIN, TN) og fosfor (DIP, TP) i µmol L

-1

samt klorofyl

(µg L

-1

), sigtdybde (m) og iltgæld (mg L

-1

). Tærskelværdi for DIN og DIP er angivet for

middelkoncentrationer i vintermånederne december til februar, mens tærskelværdier for TN og TP

(og desuden iltgæld) er angivet for årlige middelkoncentrationer. Tærskelværdien for klorofyl

sigtdybde er angivet for den gennemsnitlige værdi i juni til september.

Havområde

Kattegat

Storebælt

Øresund

Kiel Bugt

Mecklenburg Bugt

Arkonabassinet

Bornholmerbassinet

DIN

5,0

3,3

5,5

4,3

2,9

2,5

DIP

0,49

0,59

0,42

0,57

0,49

0,36

0,30

17,4

21,0

17,3

0,64

0,95

0,68

Klorofyl

1,5

1,7

1,2

2,0

1,8

Sigtdybde

7,6

8,5

8,2

7,4

7,1

7,2

7,1

Iltgæld

6,37

D5C2 - Klorofyl

koncentrationer i vandsøjlen

Alger kræver næringsstoffer for at kunne vokse. Udover lys er kvælstof og fosfor begrænsende for algevæksten

i danske havområder. Stigende næringsstofkoncentrationer medfører en øget algevækst. Det medfører ofte

også en øget koncentration af alger. Koncentrationen af alger bestemmes af forskellen mellem algernes vækst

og græsning fra dyreplankton. En øget koncentration af alger kan have negative konsekvenser for havmiljøet.

Det kan blandt andet være i form af dårligere sigtdybde og et øget forbrug af ilt på bunden, når døde alger ned-

synker og nedbrydes af bakterier under forbrug af ilt. Mængden eller biomassen af alger kan estimeres ud fra

koncentrationen af klorofyl

Nordsøen og Skagerrak

I forhold til kriterium D5C2 om klorofyl

koncentrationer i vandsøjlen vurderes god miljøtilstand beskrivende ud

fra det overordnede mål (se (1) under afsnit 11.1).

Østersøen, Bælthavet og Kattegat

I forhold til klorofyl

koncentrationer i vandsøjlen fastsættes god miljøtilstand baseret på tærskelværdier for

klorofyl

koncentrationen i overfladevandet (Tabel 01.).

D5C3 - Skadelige algeopblomstringer i vandsøjlen

Vandsøjlens sammensætning af planteplanktonarter afhænger af flere faktorer, herunder saltholdighed, tempe-

ratur og næringsstoffer, og der antages at være en sammenhæng mellem opblomstringer af giftige alger og

eutrofiering.

I Danmarks åbne indre havområder forekommer der primært giftige arter af tre slægter

–

arter indenfor to slæg-

ter af furealger (også benævnt dinoflagellater),

Dinophysis

Alexandrium,

og arter indenfor en slægt af kisel-

alger,

Pseudo-nitzschia.

Derudover har der siden 1998 været indtil flere masseopblomstringer af potentielt fiske-

toksiske silikoflagellater af slægten

Pseudochattonella.

Potentielt kan opblomstringer af giftige cyanobakterier (tidligere benævnt blågrønalger) også forekomme i dan-

ske havområder. Da cyanobakterier trives bedst ved lavere saltholdighed, vil saltholdigheden i de danske hav-

områder typisk være for høj til, at forekomst af cyanobakterier er relevant.

108

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Kriterium om skadelige algeopblomstringer indgår ikke i vurderingen af danske havområder. Baseret på de

relativ få registreringer af skadelige algeopblomstringer i NOVANA overvågningsprogrammet vurderes det ikke

relevant ift. eutrofiering. Samtidig indgår danske data heller ikke i en godkendt OSPAR/HELCOM indikator.

D5C4 - Vandsøjlens gennemsigtighed

Vandets klarhed kan udtrykkes ved sigtdybden i vandsøjlen. Det påvirkes primært af mængden af organisk stof,

herunder mængden af planteplankton. Eutrofiering kan ved at forårsage en øget mængde organisk stof sænke

vandets klarhed og dermed have negative følgevirkninger for blandt andet udbredelsen af bundplanter (makro-

alger og ålegræs), der kræver sollys for at vokse.

Nordsøen og Skagerrak

I forhold til kriterium D5C4 om vandsøjlens gennemsigtighed vurderes god miljøtilstand beskrivende ud fra det

overordnede mål (se (1) under afsnit 11.1).

Østersøen, Bælthavet og Kattegat

I forhold til vandsøjlens gennemsigtighed fastsættes god miljøtilstand baseret på tærskelværdier for sigtdybden i

perioden juni til september (Tabel 01.).

D5C5 - Opløst ilt nederst i vandsøjlen

Iltkoncentrationen i den nederste del af vandsøjlen tættest på havbunden har betydning for de bundlevende

organismer. Lave iltkoncentrationer nederst i vandsøjlen kan være et naturligt fænomen, men kan også afhæn-

ge af mængden af organisk materiale på bunden. Klimaforandringer f.eks. i form af stigende temperatur i havet

kan også påvirke udbredelsen af iltsvind, idet vandets opløselighed af ilt falder.

En øget mængde alger i vandsøjlen medfører en stigning i mængden af organisk materiale, der nedsynker til

bunden. Materialet bliver omsat af bakterier under forbrug af ilt. Lave iltkoncentrationer i bundvandet kan derfor

være et udtryk for eutrofiering. Ilt er essentielt for planter, dyr og fisk, der lever ved bunden. Ilt tilføres bunden

via omrøring af vandsøjlen afhængig af vejrforholdene. En øget mængde organisk stof kan medføre en øget

arealudbredelse af iltsvind med negative konsekvenser for plante- og dyrelivet.

Iltkoncentrationen i den nederste del af vandsøjlen kan måles direkte, eller der kan gives et estimat på iltgæld i

dybe havområder. Iltgæld beregnes/modelleres

og er udtryk for den ilt, ”der mangler” i forhold til en mættet

vandsøjle. Iltgæld beskriver således iltforbrug i forhold til iltproduktion/-tilførsel. Jo større iltgæld jo større grad af

påvirkning. Ved at bruge iltgæld undgås variationer som følge af temperaturkontrolleret opløselighed af ilt. Da

iltgæld kun estimeres på dybt vand, er den kun anvendelig i de dybe havområder omkring Bornholm.

Iltsvind i de danske havområder overvåges nationalt som en del af NOVANA overvågningsprogrammet i perio-

den juli

til november. Her betegnes det som ”moderat iltsvind”, når iltkoncentration i havet er mindre end 4 mg L

-1

og som ”kraftigt iltsvind”, når iltkoncentrationen er under 2 mg L

. Disse betegnelser kan dog ikke opfattes

som tærskelværdier for god miljøtilstand for ilt i bundvandet, da der ikke nationalt er foretaget en faglig vurde-

ring af, hvad en sådan tærskelværdi for iltkoncentrationer og arealudbredelsen af iltsvind bør være for de enkel-

te havområder.

Nordsøen og Skagerrak

I forhold til kriterium D5C5 om opløst ilt nederst i vandsøjlen vurderes god miljøtilstand beskrivende ud fra det

overordnede mål (se (1) under afsnit 11.1).

Østersøen, Bælthavet og Kattegat

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

109

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

I forhold til opløst ilt nederst i vandsøjlen fastsættes god miljøtilstand baseret på en tærskelværdi for iltgæld i

Bornholmerbassinet i Østersøen (Tabel 01.). I havområderne Bælthavet og Kattegat vurderes god miljøtilstand

beskrivende ud fra det overordnede mål (se (1) under afsnit 11.1).

D5C6

–

Opportunistiske makroalger i bentiske habitater og D5C7 - Makrofytsamfund i bentiske habitater

Én- og flerårige makroalger og ålegræs (makrofytsamfundet) forekommer primært i kystvande, der vurderes

under vandrammedirektivet, da deres udbredelse er afhængig af lys. Makroalger kan dog også findes på hård

bund som f.eks. sten eller muslinger (revforekomster) i åbne lavvandede havområder med gode lysforhold.

Lavere næringsstofkoncentrationer forventes at øge mulighederne for en øget bundvegetation, idet det vil øge

sigtdybden og dermed mængden af lys, der trænger ned gennem vandsøjlen og samtidig typisk også forbedrer

iltforholdene. Derimod vil opportunistiske makroalger respondere hurtigt på øget næringsstofkoncentrationer.

Den opretstående bundvegetation fungerer som en stabilisator af sedimentet ved at sænke bølgepåvirkningen

og tilfører ilt til bundvandet via deres vækst. Bundvegetation kan derfor give en indikation på miljøtilstanden i

relation til eutrofiering [3].

Disse kriterier om opportunistiske makroalger og makrofytsamfund indgår ikke i vurderingen af de danske hav-

områder, da kriterierne primært er relevante i kystvande. Desuden findes der ikke en godkendt indikator i hver-

ken OSPAR eller HELCOM.

D5C8 - Makrofaunasamfund i bentiske habitater

Bundfaunaen påvirkes af eutrofiering, miljøfarlige stoffer og fysisk forstyrrelse, f.eks. fra fiskeri. Bundfaunaen og

bunddyr er vigtige for omsætningen af organisk materiale i havbunden. Bunddyr, der filtrerer vandet kan være i

stand til at regulere mængden af planteplankton i vandsøjlen, hvis vandsøjlen er fuldt opblandet [3]. Dermed

fungerer bunddyr som et vigtigt bindeled mellem planteplankton og fisk og fugle.

En øget mængde organisk materiale til havbunden pga. eutrofiering vil øge mængden af bundfauna, men vil

også føre til et øget iltforbrug. Det kan dermed have negative konsekvenser for bundfaunaen, hvis det forårsa-

ger for lave iltkoncentrationer ligesom artssammensætningen og forholdet mellem sensitive og tolerante arter

også kan ændre sig ved en øget mængde organisk stof.

Dette kriterium bliver ikke dækket af en godkendt HELCOM eller OSPAR indikator. I forhold til kriterium D5C8

om makrofaunasamfund i bentiske habitater vurderes god miljøtilstand beskrivende ud fra det overordnede mål

(se (1) under afsnit 11.1).

11.2

Hvad er tilstanden

Danmark har siden midten af 1980erne gennemført en række initiativer for at mindske tilførslerne af kvælstof og

fosfor til havmiljøet. Disse indsatser har primært været rettet mod at mindske udledningerne fra industri, byspil-

devand og landbrug. Således har Danmark nedbragt udledningen af fosfor med ca. 70 % og kvælstof med ca.

50 %.

Kilderne til tilførsel af næringsstoffer til et havområde er ikke kun lokale/nationale

–

der sker også en grænse-

overskridende tilførsel via havstrømme og atmosfæren. Derfor vil Danmark alene ikke kunne opnå god miljøtil-

stand i et havområde. Der er i de regionale konventioner OSPAR og HELCOM fokus på at mindske eutrofiering

110

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

I de danske vandområdeplaner er der fastlagt 119 kystvandområder fordelt på 4 vanddistrikter. Overordnet set

vurderes tilstanden i vandområderne på baggrund af indikatorerne (kvalitetselementer) klorofyl, ålegræs og

bundfauna. Indikatorerne overvåges i det nationale overvågningsprogram. Da vandområdeplanerne blev offent-

liggjort i 2016 havde to kystvandområder målopfyldelse, men udviklingen går mod en forbedring af tilstanden.

Tabel 01.3: Vurdering af miljøtilstanden for de enkelte kriterieelementer i havområder, der

inkluderer danske havområder. Vurderingen er baseret på enten en regional vurdering ud

fra ovennævnte tærskelværdier (markeret med grøn og rød udfyldning for hhv. god/ikke-

god tilstand) i perioden 2011-16 eller en regional beskrivende vurdering baseret på trends

i perioden 1990-2014.

Disse er markeret med ↑ for en signifikant stigende koncentration

(markeret med grøn, hvor dette er positivt for miljøet),

for signifikant faldende

koncentra-

ingen signifikant trend (blå

tion (markeret med grøn, hvor dette er positivt for miljøet) og

bejdet efter [11] og [14].

markering). ”-” angiver, at der ikke er muligt at foretage en tilstandsvurdering. Tabel udar-

Havområde

Nordsøen*

Skagerrak*

Kattegat

Storebælt

Øresund

Kiel Bugt

Mecklenburg Bugt

Arkonabassinet

Bornholmerbassinet

DIN & DIP

↔

TN &TP

TN & TP

Klorofyl

↔

Sigtdybde

Ilt

↔

↑

* Offshore-områder med en saltholdighed over 30 i den sydlige Nordsø og Skagerrak.

I Nordsøen opgør OSPAR, at medlemslandenes kvælstoftilførsler er faldet med lidt over 20 % og fosfortilførsler

med cirka 50 % siden 1990 [4]. I HELCOM er Østersølandenes samlede kvælstoftilførsler til Kattegat og Bælt-

havet i perioden 2012-2014 under de maksimalt acceptable tilførsler for at opnå god miljøtilstand, hvilket ligele-

des er gældende for de samlede tilførsler af fosfor til Kattegat. For Bælthavet er tilførslerne af fosfor under de

maksimalt acceptable tilførsler, omend det er inden for den statistiske usikkerhed. I samme periode er de sam-

lede tilførsler af både kvælstof og fosfor til havområdet Den Centrale Østersø opgjort til at være over de maksi-

malt acceptable for at opnå god miljøtilstand [5].

Tilstanden i de åbne danske havområder i forhold til eutrofiering vurderes dels på kriterieniveau (Tabel

01.

11.3)

og dels som en samlet vurdering (Figur 01. og Figur

01.

11.3). God miljøtilstand i de danske havområder i forhold

til de enkelte kriterier vurderes primært baseret på OSPAR og HELCOMs godkendte indikatorer, der er regionalt

koordinerede. De tidligere miljømål i Danmark Havstrategis Miljømålsrapport fra 2012 [6] benyttes ikke til vurde-

ring af tilstanden. Det skyldes, at miljømålene fra dengang ikke bygger på regional koordinering.

Tabel

01.

11.3 giver en oversigt over, hvorvidt god miljøtilstand er nået. Det bør bemærkes, at der er fundet fejl i

laboratorieanalyser af danske data for næringsstoffer (total kvælstof og total fosfor) [7]. På nuværende tidspunkt

kendes fejlens størrelse ikke, men det forventes, at koncentrationerne bliver større, hvilket kan have en negativ

betydning for vurderingen af tilstanden i forhold til total kvælstof og total fosfor.

Til tabellen kan tilføjes, at iltindholdet i bundvandet (D5C5) i perioden juni til november har været relativt stabilt

ifølge den nationale iltsvindsovervågning overordnet har været faldende i de åbne indre danske havområder

(Kattegat og Bælthavet) siden midten af 1960’erne

[3]. Dog har indholdet været relativ stabil fra 2003 til 2013,

hvorefter iltkoncentrationen har været faldende. Lavt iltindhold i havet kan være et naturligt fænomen, men

iltindholdet kan også påvirkes af andre faktorer som eutrofiering og klimaforandringer.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

111

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

I forhold til vurdering af miljøtilstanden for makrofaunasamfundet i bentiske habitater (D5C8) viser den årlige

NOVANA overvågning, at blødbundshabitater i Nordsøen/Skagerrak er meget forskellige fra blødbundshabitater

i de indre danske havområder (inklusive kystvande) (baseret på overvågning i 2016) [3]. Derfor er det også

naturligt, at resultaterne viser meget forskellige bundfaunasamfund med forskellige artssammensætninger. Dog

foreligger der endnu ikke en standardiseret og godkendt metode til miljøklassifikation i de åbne havområder [3].

OSPAR og HELCOMs samlede vurderinger af miljøtilstanden for eutrofiering integrerer vurderinger af tilstanden

for de enkelte kriterier. Den samlede vurdering af miljøtilstanden for eutrofiering i Nordøstatlanten (Figur 01..2)

dækket af OSPAR er baseret på medlemslandenes nationale vurdering foretaget efter OSPARs procedure [8].

Den dækker de danske dele af Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Øresund. Havområderne opdeles i problem-

områder, potentielle problemområder og ikke-problemområder. Denne vurdering inkluderer ikke nødvendigvis

alle GES-afgørelsens kriterier. Den danske vurdering af miljøtilstanden for eutrofiering i de åbne danske havom-

råder under OSPAR er baseret på koncentrationer af kvælstof, fosfor og klorofyl

koncentrationer samt i Katte-

gat på sigtdybde og indeks for makrofauna på bunden (DKI). Vurderingen viser, at der er god tilstand i dele af

Nordsøen og Skagerrak, mens der endnu ikke er opnået god tilstand i de mere kystnære dele af de åbne hav-

områder i såvel Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Øresund. Dette er dog ikke det samme som opnåelse af god

miljøtilstand som defineret under havstrategidirektivet, idet der endnu ikke er fastsat regionale tærskelværdier i

OSPAR.

112

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 01.2: Den integrerede tilstandsvurdering for eutrofiering i havområder i Nordøstatlanten

dækket af OSPAR [12]. Vurdering af tilstanden i de danske fjorde og kystvande afspejler nationale

vurderinger under vandrammedirektivet

HELCOMs integrerede vurdering af miljøtilstanden for eutrofiering (D5C1, D5C2, D5C4, D5C5) i Østersøens

åbne havområder er baseret på HELCOMs vedtagne kerneindikatorer (”core indicators”). Med udgangspunkt

tilstandsvurderinger for de enkelte indikatorer bliver der ved hjælp af et værktøj (HEAT) foretaget en aggrege-

ring og vægtning af indikatorerne for at give en samlet tilstandsvurdering (Figur

01.

11.3). HELCOMs samlede

vurdering viser, at for HELCOM-områderne, der inkluderer de åbne danske havområder i Kattegat, Bælthavet

og Østersøen er der i ikke god tilstand. Kattegat og Bælthavet er de danske havområder, der er tættest på at

være i god tilstand i forhold til eutrofiering. Den førnævnte underestimering af koncentrationer af kvælstof og

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

113

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 01.3: Den integrerede tilstandsvurdering for eutrofiering i havområder i Østersøen dækket af HEL-

COM [11]. Vurdering af tilstanden i de danske fjorde og kystvande afspejler nationale vurderinger under

vandrammedirektivet. Det skal bemærkes, at farverne i de åbne havområder og kystvandene derfor ikke

er direkte sammenlignelige.

fosfor i de danske havområder får ikke betydning for den samlede tilstandsvurdering, idet alle danske havområ-

der under HELCOM i forvejen er vurderet til at være i ikke god tilstand.

Implementering af indsatser under de danske vandområdeplaner forventes at have en positiv indflydelse på

tilstanden i alle åbne danske havområder.

114

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Yderligere information om eutrofiering og de enkelte tilstandsvurderinger herunder kan findes her:

HELCOM:

http://www.helcom.fi/baltic-sea-trends/indicators/

http://stateofthebalticsea.helcom.fi/

OSPAR:

https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/pressures-human-

activities/eutrophication/

I Nordsøen og Skagerrak er der ikke endnu fastsat tærskelværdier for eutrofiering, og der er derfor ikke et til-

strækkeligt grundlag for at vurderer, hvornår god miljøtilstand opnås. Østersøen, Bælthavet og Kattegat forven-

tes opnåelse af god miljøtilstand at blive opnået senere end 2020 på grund af økosystemers tidsforsinkede

respons. Der blev i forbindelse med indsatsprogrammet i 2016 rapporteret en artikel 14 undtagelse for opnåelse

af god miljøtilstand.

I Kattegat er der opnået god miljøtilstand for total kvælstof (delelement i D5C1), klorofyl a (D5C2) og sigtdybde

(D5C4). I Storebælt er der opnået god miljøtilstand for total kvælstof og total fosfor (delelementer i D5C1). I

Øresund er der opnået god miljøtilstand for sigtdybden (D5C4). For de enkelte kriterier, hvor der endnu ikke er

opnået god miljøtilstand, er det ukendt, hvornår de opnår god miljøtilstand.

11.3

Miljømål

Miljømål og målbelastninger fastsat for fjorde og kystvande er fastlagt i henhold til vandrammedirektivet og

fremgår af de danske vandområdeplaner.

Tilgængeligheden af kvælstof og fosfor er den væsentligste faktor for øget algevækst og de heraf afledte effek-

ter. Derfor vil koncentrationen af næringsstoffer i havet, som påvirkes af tilførslerne, være afgørende for opret-

holdelse/opnåelse af god miljøtilstand for de enkelte kriterier. Derfor fastsættes der ikke miljømål for de enkelte

kriterier. De danske miljømål er opstillet med forventning om, at opfyldelse af disse miljømål på sigt vil medføre

opnåelse af god miljøtilstand på kriterieniveau.

Der er i OSPAR ikke opstillet konkrete mål for den maksimale tilførsel af næringsstoffer til de enkelte havområ-

der for at opretholde god miljøtilstand eller for på sigt at opnå god miljøtilstand. I modsætning hertil er der i

HELCOM opstillet mål for, hvor meget der skal reduceres i tilførsler af kvælstof og fosfor til de enkelte havområ-

der i Østersøen for at opnå god miljøtilstand.

Det fremgår af HELCOMs ministererklæring 2018 [9], at opnåelse af god miljøtilstand i 2021 ikke er sandsynligt,

heller ikke i 2020 som havstrategidirektivet foreskriver det. Den endelige frist udestår derfor på nuværende

tidspunkt. Dette betyder, at de opsatte danske miljømål er et udtryk for den ønskede udvikling og retning for

håndteringen af eutrofiering i de danske havområder.

HELCOMs reduktionsmål og de tilknyttede udledningslofter er fastsat ud fra bedste tilgængelige viden og på

baggrund af modelberegninger. Modelberegningerne estimerer, hvor store tilførsler af kvælstof og fosfor mak-

simalt kan være til et havområde, hvis god miljøtilstand skal kunne opretholdes eller på sigt opnås i forhold til en

række elementer/indikatorer. Disse indikatorer svarer til flere af kriterierne i GES-afgørelsen. Opfyldelse af re-

duktionsmålene vil således være et væsentligt bidrag til opnåelse af god miljøtilstand i forhold til eutrofiering.

De danske miljømål for de åbne havområder fastsættes efter regionalt koordinerede værdier såfremt sådanne

findes jf. havstrategidirektivet og GES-afgørelsen. HELCOMs beregnede maksimalt acceptable tilførsler af

kvælstof og fosfor benyttes som dansk miljømål for Kattegat, Bælthavet og Den Centrale Østersø (Tabel 01.)

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

115

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

[13]. De er fastsat ud fra den danske andel af de samlede tilførsler til de enkelte havområder i referenceperio-

den 1997-2003.

De danske miljømål er opstillet med forventning om, at opfyldelse af HELCOMs maksimalt acceptable tilførsler

af næringsstoffer til havområderne på sigt vil medføre opnåelse af god miljøtilstand for de enkelte kriterier. De er

samtidig fastsat med den erkendelse af, at fosfortilførslerne til Den Centrale Østersø for nuværende overstiger

HELCOMs maksimalt acceptable tilførsler. Det vurderes ikke at være realistisk at sænke tilførslerne tilstrække-

ligt med de nuværende kendte virkemidler. Det forventes derfor, at Danmark må overveje, at gøre brug af en

undtagelsesbestemmelse i det kommende indsatsprogram 2021. Der mangler samtidig faglig viden om fosfor-

virkemidler og deres effekter. Derfor er det væsentligt, at der opbygges viden for at kunne vurdere det samlede

indsatsbehov for fosfortilførsler.

Tabel 01.4: HELCOM MAI (maximim allowable input) angiver loftet for

maksimalt acceptable tilførsler fra alle medlemslande til et havområde for

at opretholde eller på sigt opnå god miljøtilstand. Dansk andel angiver den

danske andel af de samlede tilførsler til et havområde i referenceperioden

1997-2003. Dansk miljømål svarer til det i HELCOM-regi beregnede loft

for dansk tilførsel af total kvælstof og total fosfor til de enkelte havområder

[13]. Bælthavet inkluderer Storebælt, Lillebælt, Øresund, Kiel Bugt og

Mecklenburg Bugt. Den Centrale Østersø inkluderer Arkona- og

Bornholmerbassinet.

Kvælstof

Havområde

Kattegat

Bælthavet

Den Centrale Østersø

Fosfor

Havområde

Kattegat

Bælthavet

Den Centrale Østersø

HELCOM

MAI

-1

(ton år )

1.687

1.601

7.360

Dansk

andel

(%)

0,3

Dansk mil-

jømål

-1

(ton år )

829

1.040

HELCOM

MAI

-1

(ton år )

74.000

65.998

325.000

Dansk

andel

(%)

2,4

Dansk mil-

jømål

-1

(ton år )

29.319

30.313

7.910

Status i forhold til de danske tilførsler af kvælstof og fosfor til Østersøen er, at Danmark til og med 2014 opfylder

de nationale lofter for tilførsler af kvælstof til alle havområder, der inkluderer områder under dansk jurisdiktion

(Kattegat, Bælthavet og Den Centrale Østersø) [10]. Det samme gør sig gældende for de danske tilførsler af

fosfor til de danske havområder med undtagelse af Den Centrale Østersø.

Miljømål:

Kystvande:

Målbelastninger og indsatsbehov er fastsat for fjorde og kystvande i henhold til vandrammedirektivet

og fremgår af de danske vandområdeplaner.

116

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Åbne havområder i Nordsøen og Skagerrak:

Danmark bidrager til regionalt arbejde vedrørende fastsættelse af tærskelværdier for Nordsøen og

Skagerrak.

Åbne havområder i Østersøen, Bælthavet og Kattegat:

Dansk andel af tilførsler af kvælstof og fosfor (TN, TP) følger de maksimalt acceptable tilførsler fastsat i

HELCOM.

Supplerende miljømål:

Der udføres et udredningsarbejde af effekter af fosforpåvirkning på de biologiske kvalitetselementer,

som karakteriserer den økologiske tilstand i de kystnære områder. Dette sker som led i forberedelser

af de danske vandområdeplaner 2021-2027.

Indsatser for at nedbringe danske tilførsler af kvælstof og fosfor vurderes ved tilrettelæggelsen af de

danske vandområdeplaner 2021-2027.

Indikatorer:

-1

Udledningsopgørelser fra HELCOM for total kvælstof og total fosfor (ton år )

-1

Koncentrationer af næringsstoffer (DIN, DIP, TN, TP) i vandsøjlen (µmol L )

-1

Koncentrationer af klorofyl

i vandsøjlen (µg L )

-1

Koncentrationer af ilt nederst i vandsøjlen (mg L )

11.4

Usikkerhed og manglende viden

Konfidensen for HELCOM samlede vurdering af tilstanden i Østersøen (Figur 01.) er moderat til høj [11], mens

den er ukendt for den tilsvarende samlede vurdering foretaget i OSPAR-regi. Da de samlede OSPAR- og HEL-

COM-tilstandsvurderinger ikke er baseret på samme kriterier er de ikke direkte sammenlignelige, ligesom sam-

menligningsgrundlaget for den samlede vurdering af de danske OSPAR-områder og de andre OSPAR med-

lemslandes havområder er usikker.

Som tidligere nævnt forventes implementering af indsatser under de danske vandområdeplaner også at have en

positiv indflydelse på tilstanden i de åbne havområder. Det kan dog være vanskeligt at forudsige præcis, hvilken

effekt de får, da marine økosystemer er komplekse.

Konkrete indsatser for at nå god miljøtilstand med hensyn til eutrofiering defineres i indsatsprogrammet i 2021.

Disse indsatser skal udarbejdes på baggrund af miljømål fastsat i Havstrategi II med det mål at opnå god miljø-

tilstand i forhold til eutrofiering i de danske åbne havområder.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

117

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

11.5

[1]

[2]

Referencer

HELCOM, »Approaches and methods for eutrophication target setting in the Baltic Sea region. No.

133.,« Baltic Sea Environmental Proceedings, 2013.

HELCOM, »HELCOM Copenhagen Ministerial Declaration,« 2013. [Online]. Available:

http://www.helcom.fi/Documents/Ministerial2013/Ministerial%20declaration/2013%20Copenhagen%20Mi

nisterial%20Declaration%20w%20cover.pdf.

J. W. Hansen, »Marine områder 2016,« NOVANA. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Centrer for Miljø

og Energi, 2018.

OSPAR, »Nutrient inputs to the Greater North Sea and the Bay of Biscay and Iberian Coast,« 2017.

[Online]. Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-

2017/pressures-human-activities-v2/eutrophication/nutrient-inputs/.

HELCOM, »Inputs of nutrients to the subbasins,« 2017. [Online]. Available: http://www.helcom.fi/baltic-

sea-trends/indicators/inputs-of-nutrients-to-the-subbasins.

Naturstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Miljømålsrapport,« Miljøministeriet, 2012.

Carstensen, J., Larsen, M. M., Christensen, J. P., Timmermann, K., »Betydningen af oxidationsmetode

for målinger af total kvælstof og total fosfor i marine prøver,« Aarhus Universitet, DCE, 2018.

OSPAR, »Common Procedure,« [Online]. Available: https://www.ospar.org/work-

areas/hasec/eutrophication/common-procedure.

HELCOM, »HELCOM Copenhagen Ministerial Declaration,« 2018. [Online]. Available:

http://www.helcom.fi/Documents/HELCOM%20at%20work/HELCOM%20Brussels%20Ministerial%20De

claration.pdf.

HELCOM, »HELCOM 39-2018,« 2018. [Online]. Available:

https://portal.helcom.fi/meetings/HELCOM%2039-2018-504/MeetingDocuments/3-

3%20Policy%20message%20on%20progress%20towards%20nutrient%20reduction%20targets.pdf.

HELCOM, »First version

of the “State of the Baltic Sea” report –

June 2017. To be updated in 2018,«

2017. [Online]. Available: http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-

content/uploads/2017/07/HELCOM_State-of-the-Baltic-Sea_First-version-2017.pdf.

OSPAR, »Third OSPAR integrated report on the eutrophication status of the OSPAR maritime area,

2006-2014,« 2017.

HELCOM, »Draft policy message on progress towards nutrient input targets« Available:

https://portal.helcom.fi/meetings/HOD%2053-2017-465/MeetingDocuments/3-

9%20Draft%20policy%20message%20on%20progress%20towards%20nutrient%20input%20targets.pdf.

OSPAR, »OSPAR Intermediate Assessment 2017 on eutrophication,« 2017. [Online]. Available:

https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/pressures-human-activities-

v2/eutrophication/.

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

118

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

12.

Deskriptor 6

–

Havbundens

integritet (tab og fysiske

påvirkninger)

Menneskelige aktiviteter kan direkte påvirke havbunden ved fysisk tab eller fysisk forstyrrelse. Tab af havbund

kan ske ved befæstning og anlæg fra for eksempel havne, strandparker, boreplatforme, havvindmøller mv.,

samt uddybning i sejlrender og ved råstofindvinding. Fysisk forstyrrelse af havbunden kan ske fra fiskeri med

bundslæbende redskaber såsom bundtrawl og muslingeskrab samt klapning.

Ved aktiviteter, der medfører en forstyrrelse af havbunden kan skaden genoprettes, hvis aktiviteten ophører,

mens tab defineres som en permanent påvirkning. I hvilken grad havbundens habitattyper bliver negativt påvir-

ket af fysisk forstyrrelse, kan afhænge af habitattypen og dens sårbarhed. Især på grund af bundslæbende

fiskeredskaber er en betydelig del af den danske havbund forstyrret.

Havbunden er levested og opvækstområde for en række arter såsom fisk og krabber på stenrev eller børsteor-

me på blød bund. Havbunden er ligeledes fødesøgningssted for mange andre arter såsom fugle og havpattedyr.

Havbundens integritet er derfor vigtig for havets samlede økosystem.

Tabel 12.1: Sammenfatning af kapitlet om tab og fysisk forstyrrelse af havbunden

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

D6C1 (primært): udstrækning af fysisk tab (permanent ændring) af den

naturlige havbund.

D6C2 (primært): udstrækning af fysisk forstyrrelse af havbunden.

D6C3 (primært): udstrækning af hver habitattype, som påvirkes negativt af

fysisk forstyrrelse.

EU-kriterier for god

miljøtilstand

Havbundens integritet (overordnet):

Havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktio-

ner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt.

I forhold til rumlig udstrækning og fordeling af fysisk tab (D6C1) og fysisk forstyr-

relse (D6C2) opgøres henholdsvis forstyrrelse og tab af havbunden.

Hvad er god miljøtilstand?

I forhold til rumlig udstrækning af hver habitattype, som påvirkes negativt

(D6C3), omhandler kriteriet en opgørelse over forstyrrelser opgjort under D6C2,

som medfører negative påvirkninger på hver af bundens habitattyper. Der skal

på sigt fastsættes tærskelværdier for disse negative påvirkninger, men det er

endnu ikke sket i hverken HELCOM eller OSPAR.

God miljøtilstand fastsættes derfor ikke for de enkelte kriterier.

Nordsøen inkl. Skagerrak, Kattegat og nordlige del af Øresund:

Tabsandelen udgør ca 400 km

, svarende til 0,5 % af det samlede område

(D6C1)

Forstyrret havbund udgør ca 63.500 km

, svarende til ca 85 % af det

samlede område (D6C2)

For de enkelte naturtyper forstyrres mellem 0 og 98 % af naturtypens areal.

For flere end 60 % af naturtyperne er mere end 60 % af deres areal forstyr-

ret.

Hvad er tilstanden?

Østersøen inkl. Bæltehavet:

Tabsandelen udgør 320 km

, svarende til 1,1 % af det samlede område,

(D6C1)

Forstyrret havbund udgør ca 19.040 km

, svarende til ca 67 % af det

samlede område (D6C2)

For de enkelte naturtyper forstyrres mellem 31 og 100 % af habitattypens

areal. For flere end 75 % af naturtyperne er mere end 60 % af deres areal

forstyrret.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

119

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for tab og fysiske forstyrrelser på

havbunden, og der er derfor ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurderer, hvor-

når god miljøtilstand opnås. Herunder mangler der opgørelser af, hvilke fysiske

forstyrrelser, der påvirker havbundens habitater negativt.

Miljømål:

Danmark bidrager til arbejde med fastsættelse af tærskelværdier for

negative effekter af fysisk forstyrrelse i regi af EU og de regionale konven-

tioner (D6C3).

Der henvises endvidere til miljømål fastsat i kapitlet Deskriptor 6 - Havbundens

integritet (naturtyper på havbunden).

Supplerende miljømål vedr. udstrækning af tab og fysisk forstyrrelse:

Vidensgrundlaget om den danske havbund, udbredelsen og beliggenheden

af havbundens naturtyper forbedres i forbindelse med overvågningspro-

grammet.

Der skabes bedre forståelse af påvirkninger på havbunden i forhold til tab

og forstyrrelse.

I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkon-

sekvensvurdering, fremmer godkendelsesmyndigheden, at udstrækningen

af fysisk tab og fysisk forstyrrelse af havbundens overordnede habitattyper

vurderes og indrapporteres til Miljøstyrelsen (overvågningsprogram). Det

gøres, hvis det enten er krævet lovgivningsmæssigt, at det er en del af til-

tagene i en VVM, eller at Miljøstyrelsen meddeler, at der skal rapporteres

til styrelsen herom.

Miljømål i Danmarks

Havstrategi II

Indikatorer

Data om tab og forstyrrelse af havbunden (i km

for hver naturtype)

12.1

Hvad er god miljøtilstand

I GES-afgørelsen er der fastlagt 5 primære kriterier for deskriptor 6, som omhandler havbundens integritet. De

tre første kriterier vedrører fysisk tab og forstyrrelse af havbunden.



D6C1 (primært): Udstrækning af fysisk tab (permanent ændring) af den naturlige havbund.

D6C2 (primært): Udstrækning af fysisk forstyrrelse af havbunden.

D6C3 (primært): Udstrækning af hver habitattype, som påvirkes negativt af fysisk forstyrrelse.

Figur 12.1: GES-afgørelsens kriterier vedr. fysisk tab og forstyrrelse af havbunden, deskriptor 6.

De to andre primære kriterier, D6C4 og D6C5, som ikke indgår i figur 12.1 ovenfor, beskrives i afsnit 22.1. D6C4

og D6C5 og vedrører udstrækningen og andelen af tab og negative effekter på havbunden fra menneskabte

påvirkninger, hvor disse påvirkninger ikke kun omfatter fysisk tab og fysisk forstyrrelse.

For kriterierne D6C1, D6C2 skal der i modsætning til kriterierne under de øvrige deskriptorer udelukkende laves

en opgørelse af tab og påvirkning, men der skal ikke fastsættes tærskelværdi for god miljøtilstand i henhold til

GES-afgørelsen.

D6C1 - udstrækning af fysisk tab:

Kommissionen definerer fysisk tab som en permanent ændring af havbunden, der har varet eller forventes at

vare mindst 12 år. De fysiske tab kan være permanente ændringer af havbundens naturlige substrat eller morfo-

logi via fysisk omstrukturering, infrastrukturudvikling og tab af substrat via udvinding af havbundsmaterialer.

Udstrækningen af den fysisk tabte havbund skal opgøres i km .

120

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

D6C2 - udstrækning af fysisk forstyrrelse

Kommissionen definerer fysisk forstyrrelse som en ændring af havbunden, der kan genoprettes, hvis den aktivi-

tet, som forårsager forstyrrelsen, indstilles. Fiskeri med bundslæbende redskaber medfører fysisk forstyrrelse.

Udstrækningen af den fysiske forstyrrelse skal opgøres i km .

D6C3 - udstrækning af hver habitattype, som påvirkes negativt af fysisk forstyrrelse

I vurderingen skal der tages stilling til, om den pågældende fysiske forstyrrelse medfører en negativ påvirkning.

Denne vurdering skal foretages for de forskellige fysiske forstyrrelser, som potentielt kan medføre en negativ

påvirkning af havbunden. Hvorvidt en fysisk forstyrrelse vil medføre en negativ påvirkning afhænger af havbun-

dens sårbarhed og tolerance overfor forstyrrelsen, og hvor hurtigt havbundens økosystem regenereres efter

forstyrrelsen. Udstrækningen af hver negativt påvirket habitattype skal opgøres i km eller som en andel (pro-

cent) af den samlede naturlige udstrækning af habitatet i vurderingsområdet. Resultaterne af vurderingen af

kriterium D6C2 anvendes til den videre vurdering i kriterium D6C3. Der skal på regionalt eller subregionalt ni-

veau fastlægges tærskelværdier, for hvornår en fysisk forstyrrelse medfører en negativ effekt for hver habitatty-

pe. Sådanne tærskelværdier er endnu ikke fastsat hverken i regi af HELCOM eller OSPAR. Der kan ikke laves

en vurdering af god miljøtilstand før disse tærskelværdier er fastsat.

Kategorisering af tab og forstyrrelse af havbund:

Det er endnu ikke endeligt defineret for alle aktiviteter om de forårsager tab eller forstyrrelse af havbunden.

Visse aktiviteter er lette at kategorisere, for eksempel medfører landindvinding et tab af havbund, og ligeledes

vil en vindmølle på sandbund medføre et tab af sandbund, men samtidig skabes en ny habitattype med stenrev

omkring vindmøllens fundament. Andre kategorier så som klapning og uddybning kan medføre både tab eller

forstyrrelse afhængigt af en række omstændigheder, såsom hvilket materiale der klappes, eller hvor hyppigt der

uddybes.

Danmark har i forbindelse med Havstrategi II foretaget en vurdering af, hvilke menneskelige aktiviteter, der

forårsager hhv. fysisk tab og fysisk forstyrrelse af havbunden, se tabel 12.2. I kategoriseringen af de menneske-

lige aktiviteter optræder en aktivitet kun i den kategori

–

tab eller forstyrrelse

–

som den hyppigst medfører.

Udover de aktiviteter, der er vurderet i dette kapitel, kan andre menneskelige aktiviteter muligvis føre til forstyr-

relse af havbunden, men det er vurderet, at det videnskabelige grundlag endnu er for utilstrækkeligt til, at aktivi-

teten indgår i denne opgørelse af fysisk forstyrrelse. Det kunne for eksempel være skibstrafik, da skibsskruer

kan forårsage ophvirvling af havbundssediment.

Tabel 12.2: Følgende menneskelige aktiviteter indgår i opgørelse af fysisk tab og forstyrrelse

Fysisk tab

Broer (inkl. Landindvinding)

Havne/anlæg (inkl. Landindvinding)

Havvindmøller

Olie/gasinstallationer

(platforme og rørledninger)

Råstofområder

Uddybning sejlrender

Fysisk forstyrrelse

Klapning

Fiskeri med bundslæbende redskaber

Havbrug

Søkabler

Sænketunneller

Muslingeskrab

Kategoriseringen danner grundlag for opgørelsen af udstrækningen (km ) af fysisk tab (D6C1) og fysisk forstyr-

relse (D6C2) for den samlede danske havbund. Tab og forstyrrelse opgøres både samlet og opdelt for de for-

skellige menneskelige aktiviteter. Opgørelsen af fysisk tabt havbund er ligeledes anvendt til en beregning af

andelen af hver tabt habitattype (D6C4, se afsnit 22.1). Opgørelsen af fysisk forstyrret havbund er anvendt til

beregning af andelen af hver habitattype, som er fysisk forstyrret. Denne opgørelse vil være grundlaget for en

fremtidig vurdering af, om disse habitattyper er negativt påvirket (D6C3).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

121

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Nærværende kapitel er skrevet med udgangspunkt i baggrundsrapport om fysisk forstyrrelse og tab af den dan-

ske havbund udarbejdet for MFVM af MOE A/S [1] suppleret med data for OSPARs tilstandsvurdering [2].

For deskriptor 6 vurderes de danske områder i regionerne i Nordsøen inkl. Skagerrak, Kattegat samt Øresund

og Østersøen inkl. Bælthavet.

Nordsøen, inkl. Skagerrak, Kattegat og Øresund

OSPAR har udarbejdet en indikator for bundtrawlingsforstyrrelse af havbundens forskellige habitattyper. Indika-

toren har skalereret graden af forstyrrelse, men der er endnu ikke fastsat tærskelværdier for, hvornår hver habi-

tattype er negativt påvirket.

Østersøen, inkl. Bælthavet

HELCOM har i statusrapporten ”State of the Baltic Sea – Holistic assessment” (HOLAS)

[3] beskrevet, hvilke

menneskelige aktiviteter, der medfører fysisk tab og forstyrrelse af havbunden. I rapporten er udstrækningen af

tabt og forstyrret havbund opgjort. Der er i HELCOM regi endnu ikke sat tærskelværdier, for hvornår en habitat-

type er negativt påvirket. HELCOM opgør visse elementer af tab og forstyrrelse anderledes end Danmark,

blandt andet medtages sejlads som en forstyrrelse, som Danmark ikke har inkluderet endnu, og ligeledes med-

fører hver aktivitet i den danske opgørelse enten tab eller forstyrrelse, mens HELCOM kan have samme aktivi-

tet med i begge kategorier. Derfor kan den danske opgørelse af tab og forstyrrelse fremstå lavere end HEL-

COMs for visse parametre.

12.2

Hvad er tilstanden

Afsnittene om fordelingen af tabt havbund er sat i kantet parentes, da MFVM er ved at få gennemført mindre

tilpasninger i opgørelserne af tab.

[D6C1 - udstrækning af fysisk tab:

Estimeringen af direkte tab af den naturlige havbund, D6C1, er opgjort for ovennævnte presfaktorer: Det samle-

de område af det danske havareal med fysisk tab udgør 720 km , hvilket er 0,7 % af det samlede danske hava-

real på 103.127 km . Tabet er lidt mindre for Nordsøen inkl. Skagerrak og Kattegat, hvor tabsandelen opgøres

til 0,5 %, end for i Østersøen inkl. Bælthavene, hvor tabsandelen udgør 1,1 %. I begge områder medfører rå-

stofindvinding det største opgjorte område med fysisk tab. Det vurderes dog, at estimatet af tab forårsaget af

råstofindvinding kan være mindre end det opgjorte, da der ikke foregår råstofindvinding i hele det tilladte indvin-

dingsområde.

122

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 12.2: Samlet tab af havbund i dansk havområde [1].

Nordsøen inkl. Kattegat:

Havområdet Nordsøen inkl. Kattegat (NS) er på 74.568 km . Det estimerede tab for de

enkelte presfaktorer og det samlede tab for Nordøen inkl. Kattegat i km samt det relative tab fremgår af tabel

12.3. Råstofindvindingsområderne udgør hovedparten af det fysiske tab efterfulgt af områder med sejlrender.

Tabel 12.3: Fysisk tab af havbund i Nordsøen inkl. Kattegat.

D6C1 tab af havbund, for Nordsøen inkl. Kattegat

% tabt are-

Presfaktor

Areal km

Havne og anlæg

Broer

Råstofområder, samlet

Havvindmøller

Boreplatforme

Rørledninger

Sejlrender

Samlet*

mellem visse presfaktorer)

0,8

0,0004

386,4

0,5

0,2

1,3

13,9

403

0,001

0,000001

0,5

0,001

0,0

0,002

0,02

0,5

(*samlede areal for fysisk tabt havbund er mindre end summen af tab for de enkelte presfaktorer, da der forekommer overlap

Det fremgår af tabellen, at det samlede fysiske tab af havbund fra menneskelig påvirkning for havområdet

Nordsøen inkl. Kattegat er på 403 km svarende til 0,5 % af den totale havbund i Nordsøen inkl. Kattegat.

Østersøen inkl. Bælthavene:

Havområdet Østersøen inkl. Bælthavene (BS) udgør 28.559 km . Det estimerede

fysiske tab for de enkelte presfaktorer, det samlede tab for Østersøen inkl. Bælthavene i km samt det relative

tab fremgår af tabel 12.4. I lighed med Nordsøområdet udgør råstofindvindingsområderne hovedparten af det

fysiske tab

–

uanset udnyttelsesgrad - efterfulgt af områder med sejlrender.

Tabel 12.4: Tab af havbund i Østersøen inkl. Bælterne.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

123

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

D6C1 tab af havbund for Østersøen inkl. Bælterne

% tabt are-

Presfaktor

Areal km

Havne og anlæg

Broer

Råstofområder, samlet

Havvindmøller

Boreplatforme

Rørledninger

Sejlrender

Samlet*

2,3

0,5

304,8

0,3

0,0

11,3

317

0,01

0,002

1,07

0,001

0,0

0,04

1,1

(*samlede areal for fysisk tabt havbund er mindre end summen af tab for de enkelte presfaktorer, da der forekommer overlap

mellem visse presfaktorer, opgørelsen af rørledninger er underestimeret grundet manglende data, men omfatter kun en rør-

ledning)

Det fremgår af tabel 12.4, at det samlede tab af havbund fra menneskelig påvirkning for havområdet Østersøen

inkl. Bælthavene er på 317 km svarende til 1,1 % af den totale havbund i Østersøen inkl. Bælthavene.]

D6C2 - udstrækning af fysisk forstyrrelse

Estimeringen af den fysiske forstyrrelse af havbunden, D6C2, er opgjort for følgende presfaktorer: fiskeri med

bundslæbende redskaber, klapning, havbrug og søkabler (figur 12.3). Det samlede område med fysisk forstyr-

relse udgør 82.538 km2, hvilket er 80 % af det samlede danske havområde. Områder med fiskeri med bund-

slæbende redskaber er hovedårsagen til fysisk forstyrrelse af den danske havbund.

Figur 12.3: Samlet forstyrrelse af havbund i dansk havområde [1]

I Danmark sker fiskeri med bundslæbende redskaber især efter fisk, jomfruhummer og blåmuslinger. Opgørel-

sen af fiskeriets påvirkning omfatter både danske og udenlandske fiskefartøjer over 12 meter og visse mindre

fartøjer og er foretaget for året 2013. Fiskeri efter fisk og jomfruhummer sker ofte på de samme lokaliteter år

124

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

efter år. Et enkelt års data vil derfor overordnet set være en acceptabel afspejling af fiskeriets udbredelse. Det

er dog vigtigt at vigtigt at gøre sig klart, at der lokalt kan være forskelle på fiskeriets udbredelse fra år til år. Æn-

dringer i fiskebestandene og målarter over tid kan i nogle havområder også have stor betydning for fiskeriets

udbredelse. Det har eksempelvis været tilfældet i Kattegat, hvor der i de senere år ikke har været et målrettet

torskefiskeri. Lokaliteterne for muslingefiskeri kan derimod flytte sig fra år til år. De senere års fysisk forstyrrelse

af havbunden fra muslingeskrab kan således være underestimeret i opgørelsen.

Nordsøen inkl. Kattegat:

Den estimerede forstyrrelse for de enkelte presfaktorer og den samlede forstyrrelse for

Nordsøen inkl. Kattegat opgøres i areal (km )og andel (%) i tabel 12.5.

Tabel 12.5: Forstyrrelse af havbund i Nordsøen inkl. Kattegat.

D6C2 forstyrrelse af havbund for Nordsøen inkl. Kattegat

Presfaktor

Areal

% forstyrret areal

Fiskeri med bundslæbende redska-

ber*

Klapning

Havbrug

Søkabler

Sænketunneller

Samlet**

63.483,6

45,2

0,02

5,1

0,1

63.499

85,1

0,1

0,00

0,01

0,00

85,2

(*Fiskeri med bundslæbende redskaber omfatter kun data fra 2013 og underestimerer formodentlig forstyrrelse fra muslingefi-

skeriet. **Det samlede forstyrrede areal er ikke lig med summen, da der forekommer overlap mellem enkelte presfaktorer, og

da påvirkningen af de enkelte presfaktorer kun tælles med én gang i den samlede opgørelse.)

Det fremgår af tabellen, at 63.499 km , svarende til mere end 85 % af havbunden i Nordsøen inkl. Kattegat, er

forstyrret. Fiskeri med bundslæbende redskaber er den dominerende forstyrrende presfaktor i dette havområde.

Det bemærkes, at forstyrrelsen fra fiskeriet kan være overestimeret pga. metoden anvendt til udarbejdelse af

den arealmæssige opgørelse for fiskeriet, se afsnit 12.4. for usikkerhed.

Østersøen inkl. Bælthavene:

Det estimerede forstyrrelse for de enkelte presfaktorer og den samlede forstyrrelse

for Østersøen inkl. Bælthavene opgøres i areal (km )og andel (%) i tabel 12.6.

Tabel 12.6: Forstyrrelse af havbund i Østersøen inkl. Bælthavet.

D6C2 forstyrrelse af havbund for Østersøen inkl. Bæl-

terne

Presfaktor

Fiskeri med bundslæ-

bende redskaber*

Areal km

% forstyrret areal

19.019,0

18,2

7,6

2,4

0,02

19.038

66,6

0,1

0,03

0,01

0,00

66,7

Klapning

Havbrug

Søkabler

Sænketunneller

Samlet**

(*Fiskeri med bundslæbende redskaber omfatter kun data fra 2013 og underestimerer formodentlig forstyrrelse fra muslingefi-

skeriet. **Det samlede forstyrrede areal er ikke lig med summen, da der forekommer overlap mellem enkelte presfaktorer, og

da påvirkningen af de enkelte presfaktorer kun tælles med én gang i den samlede opgørelse)

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

125

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Det fremgår af tabellen, at 19.038 km , svarende til mere end 2/3-del af havbunden i havområdet Østersøen

inkl. Bælterne er forstyrret. Bundtrawling er den overvejende presfaktor. Der kan forekomme mindre årsvariatio-

ner, men grundlæggende er en stor del af de danske havområde er forstyrret af bundtrawling. Den arealmæssi-

ge forstyrrelse fra bundtrawlingen kan dog være overestimeret, se afsnit 12.4. for usikkerhed.

D6C3 - udstrækning af hver habitattype, som påvirkes af fysisk forstyrrelse

Det har ikke i nedenstående opgørelser over hvilke habitattyper, som påvirkes af fysisk forstyrrelse, været mu-

ligt at foretage en vurdering af, i hvor stort omfang denne fysiske forstyrrelse medfører en negativ påvirkning.

Der er derfor alene tale om en opgørelse over arealet og andelen af hver habitattype, som er fysisk forstyrret fra

fiskeri med bundslæbende redskaber, klapning, havbrug, søkabler og/eller sænketunneller.

Nordsøen inkl. Kattegat:

Der er foretaget en opgørelse af, hvorledes de enkelte presfaktorer, enkeltvis og sam-

let, kan medføre forstyrrelse på de i GES-afgørelsen definerede habitattyper (se yderligere i kapitel 6). Samlet

er mange habitattyper i Nordsøen inkl. Kattegat i udbredt grad påvirket. Habitattypen circalittoral klippe, sten og

biogent rev berøres slet ikke af bundtrawling og typerne infralittoralt mudder og infralittoral klippe, sten og bio-

gent rev berøres i mindre grad af fysisk forstyrrelse.

Tabel 12.7: Samlet fysisk forstyrrelse i Nordsøen inkl. Kattegat.

Habitat navn

Samlet, D6C2 forstyrrelse af havbund,

Nordsøen inkl. Kattegat

Forstyrret

areal i km

% forstyr-

Total areal af

ret areal

Habitattype i

pr. habitat-

type

Infralittoralt mudder

Infralittoralt sand

Infralittoralt groft sediment

Infralittoralt blandet sediment

Infralittoral klippe, sten og biogent rev

Circalittoralt mudder

Circalittoralt sand

Circalittoralt groft sediment

Circalittoralt blandet sediment

Circalittoral klippe, sten og biogent rev

Offshore circalittoralt mudder

Offshore circalittoralt sand

Offshore circalittoralt groft sediment

Offshore circalittoralt blandet sediment

Øverste bathyalt sediment

Uklassificeret

Totalt

48,9

1.378,3

67,1

207,2

0,9

1.341,0

18.956,8

4.380,2

2.427,4

0,0

17.786,4

12.500,4

1.652,6

1.987,9

764,3

0,6

63.500

1.194,7

5.605,4

109,4

1.346,9

20,9

1.436,8

20.322,4

4.810,4

2.915,4

0,0

18.170,2

13.563,0

1.873,0

2.345,2

852,5

1,8

74.568

4,1

24,6

61,4

15,4

4,3

93,3

91,1

83,3

0,0

97,9

92,2

88,2

84,8

89,7

32,3

85,2

De enkelte presfaktorers påvirkning på habitattyperne i Nordsøen inkl. Kattegat fremgår af MOE A/S 2018 De-

skriptor 6

–

Havstrategi direktivet, marts 2018 [1].

OSPAR

–

forstyrrelse fra bundtrawling:

OSPAR har foretaget en vurdering af forstyrrelsesgraden fra fiskeri med bundslæbende redskaber. I vurderin-

gen indgår, hvor hyppigt et havbundsområde er påvirket af fiskeri med bundslæbende redskaber fra skibe over

12 m., fiskeriredskabets nedtrængning i bunden, fordelingen af habitattyperne (EUNIS niveau 3) samt habitatty-

126

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

pens sensitivitet over for trawlingudstyret. Forstyrrelsesgraden er inddelt i 10 kategorier, hvor 0 er ingen forstyr-

relse og 9 er mest forstyrret.

Vurderingen dækker perioden 2010-2015 og viser, at op til 86 % af de vurderede områder i Nordsøen og det

Keltiske Hav viser tegn på fysisk forstyrrelse af havbunden fra fiskeri med bundslæbende redskaber, heraf har

58 % af områderne en større grad af forstyrrelse (kategori 5-9).

Figur 12.4: Rumlig fordeling af aggregeret forstyrrelse baseret på data fra 2010-2015 i OSPAR områderne. Forstyrrelseskate-

gorier 0-9, med 0 = ingen forstyrrelse og 9 = højeste forstyrrelse. Cirkeldiagrammer viser procentdelen af OSPAR-

underområder i forstyrrelseskategorier 0-4 (ingen eller lav forstyrrelse) og 5-9 (høj forstyrrelse) på tværs af rapporteringscy-

klussen (2010-2015), dog undtaget for Biscayabugten og iberiske kyst på grund af manglende data [2].

Østersøen inkl. Bælterne:

Konsulenthuset MOE A/S har for Miljø- og Fødevareministeriet foretaget en opgørelse af, hvorledes den fysiske

forstyrrelse fra presfaktorerne; fiskeri med bundslæbende redskaber, klapning, havbrug, søkabler og sænketun-

neller berører de forskellige bentiske habitattyper (tabel 12.8). Den samlede forstyrrelse af habitaterne i Øster-

søen inkl. Bælthavene er mindre end forstyrrelsen af bundhabitattyper i Nordsøen, men mange habitater er

forstyrret. I Østersøen er det de kystnære habitattyper med lavest vanddybde infralittoralt mudder, infralittoralt

sand og infralittoralt blandet sediment, der berøres relativt mindst.

Tabel 12.8: Samlet fysisk forstyrrelse i Østersøen inkl. Bælthavene.

Habitat navn

Samlet, D6C2 forstyrrelse af havbund,

Østersøen inkl. Bælterne

% forstyr-

Total areal af

Forstyrret

ret areal

habitattype i

areal i km

pr. habitat-

type

Infralittoralt mudder

1.068,9

2.854,5

37,5

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

127

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Infralittoralt sand

Infralittoralt groft sediment

Infralittoralt blandet sediment

Infralittoral klippe, sten og biogent rev

Circalittoralt mudder

Circalittoralt sand

Circalittoralt groft sediment

Circalittoralt blandet sediment

Circalittoral klippe, sten og biogent rev

Offshore circalittoralt mudder

Offshore circalittoralt sand

Offshore circalittoralt groft sediment

Offshore circalittoralt blandet sediment

Totalt

1.513,2

67,4

1.569,2

139,0

2.398,0

2.043,2

41,8

1.668,5

70,0

7.021,6

251,8

3,5

1.182,3

19.038

4.899,2

96,4

4.021,3

171,5

3.029,4

2.522,1

58,0

2.075,8

86,7

7.166,8

292,1

3,5

1.281,7

28.559

30,9

69,9

39,0

81,1

79,2

81,0

72,1

80,4

80,7

98,0

86,2

100,0

92,2

66,7

De enkelte presfaktorers påvirkning på habitattyperne fremgår af MOE A/S 2018

Deskriptor 6

–

Havstrategi

direktivet,

marts 2018. [1]

Samlet set udgør den fysiske forstyrrelse en andel på 80 % af den danske havbund. I Danmark udgør det fysi-

ske tab således en lille andel (0,7 %) af havbunden sammenlignet med den fysiske forstyrrelses andel. Det er

endnu ikke muligt at opgøre, hvorvidt den fysiske forstyrrelse medfører en negativ påvirkning på havbundens

habitattyper. Da fiskeri med bundslæbende redskaber er den dominerende årsag til fysisk forstyrrelse, er der

behov for øget kendskab til fiskeriets påvirkning af de enkelte habitater.

Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for tab og fysiske forstyrrelser på havbunden, og der er derfor ikke et

tilstrækkeligt grundlag for at vurderer, hvornår god miljøtilstand opnås. Herunder mangler der opgørelser af,

hvilke fysiske forstyrrelser, der påvirker havbundens habitater negativt.

12.3

Miljømål

Miljømål for D6C1-D6C2 skal primært medføre en bedre opgørelse af eksisterende forstyrrelse og tab, mens

der mangler viden og tærskelværdier vedr. de negative effekter af fysisk forstyrrelse (D6C3). I dette kapitel

sættes derfor primært supplerende miljømål.

Miljømål i relation til den maksimale udstrækning af tab og af negative effekter generelt på havbundens tilstand

sættes i kapitel 22 - Deskriptor 6

–

Havbundens integritet (habitattyper på havbunden).

Miljømål for tab og fysisk forstyrrelse af havbunden

Danmark bidrager til arbejde med fastsættelse af tærskelværdier for negative effekter af fysisk forstyr-

relse i regi af EU og de regionale konventioner (D6C3).

Supplerende miljømål:

Vidensgrundlaget om den danske havbund, udbredelsen og beliggenheden af havbundens naturtyper

forbedres i forbindelse med overvågningsprogrammet.

Der skabes bedre forståelse af påvirkninger på havbunden i forhold til tab og forstyrrelse.

128

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, fremmer

godkendelsesmyndigheden, at udstrækningen af fysisk tab og fysisk forstyrrelse af havbundens over-

ordnede habitattyper vurderes og indrapporteres til Miljøstyrelsen (overvågningsprogram). Det gøres,

hvis det enten er krævet lovgivningsmæssigt, at det er en del af tiltagene i en VVM, eller at Miljøstyrel-

sen meddeler, at der skal rapporteres til styrelsen herom.

Indikatorer:

Data om tab og forstyrrelse af havbunden (i km for hver naturtype)

Miljømål fastsat i Danmarks Havstrategi fra 2012 er på baggrund af GES-afgørelsen vurderet ikke længere at

være direkte relevante, de indgår derfor ikke i Havstrategi II.

Påvirkning af havbund som følge af hydrografiske ændringer fra større anlægsarbejder behandles under de-

skriptor 7, se kapitel 13.

12.4

Usikkerhed og manglende viden

Habitattypekortlægning:

Habitattypernes udbredelse er behæftet med usikkerhed. I nogle områder er vores kendskab til forekomsten af

habitatyper lille, mens der i andre områder er god kendskab. Der er for eksempel kun indsamlet få oplysninger

om havbunden i den vestlige Nordsø og nordøst for Bornholm. Usikkerheden i tolkningen af havbundens habi-

tattyper varierer dermed, se afsnit 6.4 om de naturgivne forhold i danske havområder. Det er vigtigt at opnå

større viden om forekomsten af havbundens habitattyper, da dette er væsentligt for at kunne vurdere andelen af

hver habitattype, som kan være påvirket af menneskelige presfaktorer.

Negativ fysisk forstyrrelse:

Hvorvidt de menneskelige aktiviteter medfører en negativ påvirkning på de enkelte habitattyper er ikke vurderet i

opgørelsen af udstrækningen af fysisk forstyrrede habitattyper. Der mangler viden om, hvornår en fysisk forstyr-

relse medfører en negativ påvirkning af de enkelte habitattyper, og der er ligeledes ikke fastsat tærskelværdier

på regionalt niveau for de negative effekter af forstyrrelser.

Opgørelse af fiskeri med bundslæbende redskaber:

Områder med fiskeri med bundslæbende redskaber er opgjort af ICES som dansk og udenlandsk fiskeri inden-

for en geografisk firkant på 0,05x0,05 grader, svarende til 16-18 km . Opgørelserne er foretaget i disse større

firkanter for at anonymisere de individuelle bundtrawlinger. I områder med lav fiskeaktivitet vil der derfor være

en væsentlig overestimering af området med forstyrrelse fra fiskeri.

For at kunne foretage en mere præcis opgørelse af fysisk forstyrrelse fra fiskeri med bundslæbende redskaber

kræver dette, at der helt eller delvis undlades denne anonymisering af samtlige individuelle fiskebåde, eller at

ICES foretager den samlede opgørelse af de forskellige presfaktorer, som medfører fysisk forstyrrelse. Hvis

ICES samler og opgør fysisk forstyrrelse, kan resultatet forsat vises indenfor ovennævnte firkanter, som den

procentvise forstyrrelse inden for hver firkant. Begge løsninger vil kræve enighed med de øvrige lande om me-

toden for opgørelse af fysisk forstyrrelse.

Råstofindvinding og klap:

Hvad angår råstofindvinding udgør det reelle indvindingsområde et mindre areal inden for et større tilladt råstof-

indvindingsområde. I denne opgørelse er tab opgjort som det maksimalt tilladte råstofindvindingsområde.

Områder til klapning bliver i flere tilfælde ikke udnyttet i hele deres udstrækning. Hele klapområdet er medtaget

under tab i denne opgørelse. Endvidere kan der for klapning være en mindre bufferzone omkring det klappede

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

129

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

område, som vil være fysisk forstyrret. Der er derfor tale om en vis usikkerhed i opgørelsen af udstrækningen af

klapning.

Øvrige mulige påvirkninger

En række aktiviteter så som skibstrafik er ikke medtaget i dette kapitel. Disse aktiviteter har ikke en direkte be-

røring af havbunden, men kan trods det muligvis påføre fysisk forstyrrelse på bunden gennem f.eks. oprøring af

vandsøjlen. Omfang af en sådan mulig forstyrrelse afhænger af dybde, havbundssubstrat, områdedynamik og

skib. Der er behov for yderligere kendskab til effekten af sådanne aktiviteter, før deres påvirkning eventuelt kan

medtages i kommende opgørelser af fysisk forstyrrelse på havbunden.

130

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

12.5

Referencer

[1] »Deskriptor 6

–

Havstrategi direktivet,« Rapport til Miljøstyrelsen, MOE A/S, 2018.

[2] OSPAR IA 2017, »Havbundstilstand i relation til fysisk påvirkning,« 2017. [Online]. Available:

https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/biodiversity-

status/habitats/extent-physical-damage-predominant-and-special-habitats/.

[3] HELCOM, »HELCOM HOLAS II Dataset: Mussel and scallop dredging,« 2017.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

131

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

13.

Deskriptor 7

–

Hydrografiske

ændringer

De hydrografiske forhold i havet omfatter fysiske egenskaber såsom temperatur, saltholdighed, havstrømme og

bølgepåvirkning. Disse naturlige forhold er af afgørende betydning for de marine økosystemer De hydrografiske

forhold er i høj grad bestemt af vind, tidevand, lufttryk og ikke mindst klima, men de kan også påvirkes af mange

forskellige typer af menneskelige aktiviteter. De hydrografiske forhold kan påvirkes af anlæg som havvindmølle-

parker, boreplatforme, broer, havne mv. samt uddybning af sejlrender og anden påvirkning på havbunden

Ændringer i de hydrografiske forhold kan påvirke de marine økosystemer og potentielt medføre varige ændrin-

ger i et økosystem. Deskriptor syv i havstrategidirektivet omhandler permanente ændringer i de hydrografiske

forhold med fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og bentiske habitattyper

Tabel 13.1: Sammenfatning af kapitlet om hydrografiske ændringer

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

D7C1

–

sekundært: Hydrografiske ændringer af havbunden og vandsøjlen (herun-

der tidevandsområder).

D7C2

–

sekundært: Bentiske overordnede habitattyper eller andre habitattyper som

anvendt under deskriptor 1 og 6.

EU-kriterier for god miljø-

tilstand

Hvad er god miljøtilstand?

I forhold til hydrografiske ændringer:

Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber ikke påvirker de marine økosystemer i

negativ retning.

I forhold til deskriptor 7 vurderes god miljøtilstand beskrivende, da der endnu ikke er fastsat

tærskelværdier i hverken OSPAR eller HELCOM.

Tilstanden vurderes på baggrund af gennemførte eller påbegyndte projekter i perioden 1983-

2016. Vurderingen er baseret på faktiske målinger, inddragelse af hydrodynamiske modeller og

skøn baseret på erfaringstal. Der er stor usikkerhed forbundet med denne tilgang og derfor er

konfidensen lav.

Nordsøen og Kattegat:

I de danske havområder forekommer hydrografiske ændringer både knyttet til vandsøjlen og

havbunden (D7C1). Disse er estimeret til cirka 3400 km

i vandsøjlen og 4700 km

ved hav-

bunden. De negative påvirkninger af hydrografiske ændringer på havbundens habitater (D7C2)

vurderes at være ubetydelig (0,02 % af det samlede areal). Den største negative påvirkning i

forhold til det samlede areal af den enkelte habitattype forekommer på infralittoral blandet

sediment og infralittorale klipper og biogene rev (0,2 %).

Østersøen og Bælthavet:

I Østersøen og Bælthavet vurderes de hydrografiske ændringer knyttet til vandsøjlen til cirka

200 km , mens hydrografiske ændringer knyttet til havbunden estimeres til cirka 100 km . De

negative påvirkninger på havbundens habitater som følge af hydrografiske ændringer vurderes

at være ubetydelig (0,06 % af det samlede areal). Den største negative påvirkning i forhold til

det samlede areal af den enkelte habitattype forekommer på infralittoral blandet sediment (0,17

%).

Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier i forhold til hydrografiske ændringer, og der er derfor

ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurderer, hvornår god miljøtilstand opnås.

Miljømål:

Hvad er tilstanden?

Miljømål

Menneskeskabte aktiviteter, som især er forbundet med fysisk tab af havbunden,

og som forårsager permanente hydrografiske ændringer

har alene lokale virkninger på havbunden og i vandsøjlen og

udformes under hensyn til miljøet samt, hvad der er teknisk muligt og

økonomisk rimeligt for at forebygge skadelige virkninger på havbunden

og i vandsøjlen.

Supplerende miljømål:

I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvens-

vurdering, fremmer godkendelsesmyndigheden, at opgørelse over hydrografiske

ændringer og de negative påvirkninger heraf indrapporteres til Miljøstyrelsen (over-

132

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

vågningsprogram). Det gøres, hvis det enten er krævet lovgivningsmæssigt, at det

er en del af tiltagene i en VVM, eller at Miljøstyrelsen meddeler, at der skal rappor-

teres til styrelsen herom.

Indikatorer

Areal af hydrografiske ændringer (km )

Areal pr. habitattype, der er negativt påvirket som følge af hydrografiske ændringer

(km eller % af samlet areal af habitattypen)

13.1

Hvad er god miljøstilstand

Havstrategidirektivet definerer god miljøtilstand i havet i forhold til hydrografiske ændringer som en tilstand, hvor

”Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber ikke påvirker de marine økosystemer i negativ retning”.

Vurdering af hydrografiske ændringer skaI ifølge GES-afgørelsen baseres på to sekundære kriterier (se figur

13.1).



D7C1 (sekundært): Hydrografiske ændringer af havbunden og vandsøjlen (herunder tide-

vandsområder) - rumlig udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske betin-

gelser på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysisk tab af den natur-

lige havbund.

D7C2 (sekundært): Bentiske overordnede habitattyper eller andre habitattyper som an-

vendt under deskriptor 1 og 6 - rumlig udstrækning af hver bentisk habitattype, der er på-

virket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske betingelser.



Figur 13.1: GES-afgørelsens kriterier vedr. hydrografiske ændringer, deskriptor 7.

Det følgende afsnit beskriver, hvordan god miljøtilstand defineres for de hydrografiske egenskaber. Ifølge GES-

afgørelsen skal fastsættelse af tærskelværdier for de negative effekter af permanente hydrografiske ændringer

(D7C2) ske i et (sub)regionalt samarbejde. Der findes endnu ingen tærskelværdier for kriterier under deskriptor

7 i de danske havområder dækket af de regionale havkonvention OSPAR (Nordsøen) og HELCOM (Østersø-

en).

D7C1: Hydrografiske ændringer af havbunden og vandsøjlen (herunder tidevandsområder)

Kriteriet omfatter ændringer af de hydrografiske egenskaber ved havbunden og i vandsøjlen, der især er for-

bundet med fysisk tab af den naturlige havbund . Når god miljøtilstand skal defineres for dette kriterium, inde-

bærer det en opgørelse over den rumlige udstrækning og fordeling af hydrografiske ændringer.

Den rumlige udstrækning af de hydrografiske ændringer kan vurderes dels ved faktiske målinger og dels ved

inddragelse af hydrodynamiske modeller.

I forhold til kriterium D7C1 vurderes udstrækningen af de hydrografiske ændringer beskrivende ud fra det over-

ordnede mål om god miljøtilstand som en tilstand, hvor permanente hydrografiske ændringer ikke påvirker ma-

rine økosystemer i negativ retning.

D7C2: Negative påvirkninger på bentiske habitater

Når god miljøtilstand skal beskrives i forhold til kriterium D7C2, omfatter det en opgørelse over den rumlige

udstrækning af hver habitattype, der er negativt påvirket af permanente hydrografiske ændringer.

Den rumlige udstrækning og fordeling af hydrografiske ændringer (D7C1) anvendes til at vurdere kriterium

D7C2.

Yderligere information om fysisk tab af havbunden kan findes i kapitlet om deskriptor 6.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

133

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

I forhold til kriterium D7C2 vurderes god miljøtilstand beskrivende ud fra det overordnede mål om en tilstand,

hvor permanente hydrografiske ændringer ikke væsentligt påvirker marine økosystemer i negativ retning.

For deskriptor 7 vurderes de danske havområder opdelt i to områder henholdsvis Nordsøen inklusive Kattegat

og Østersøen inklusive Bælthavet.

13.2

Hvad er tilstanden

God miljøtilstand i havet i forhold til hydrografiske ændringer vurderes baseret på baggrundsrapport udarbejdet

af MOE A/S [1], [2]. Vurderingen af deskriptor 7 er som udgangspunkt baseret på samme grundlag som vurde-

ringen deskriptor 6.

Vurderingen af deskriptor 7 foretages ved hjælp af faktiske målinger, inddragelse af hydrodynamiske modeller

og skøn baseret på erfaringstal. Det inkluderer tilgængelige VVM-redegørelser som er udarbejdet i forbindelse

med projekter på havet i henhold til specifik lovgivning herunder via VVM-lovgivningen. For projekter, hvor der

ikke foreligger en VVM-redegørelse, er der foretaget et skøn af de hydrografiske ændringer baseret på erfaring.

Hvis projektet ved godkendelse er vurderet til ikke at behøve en VVM-redegørelse antages, at de hydrografiske

ændringer er 0. Hvis projektet er før 1999 og dermed før implementering af VVM-direktivet i Danmark, foretages

et skøn af projektets påvirkning på de hydrografiske betingelser. Dette skøn er baseret på den gennemsnitlige

påvirkning fra lignede projekter med samme presfaktor.

Vurderingen af deskriptor 7 er baseret på gennemførte eller påbegyndte projekter i perioden 1983-2016. Dette

er gjort for at sikre størst mulig sammenhæng med vurderingen under deskriptor 6 kriterium 1 om fysisk tab af

havbunden. I alt indgår der i vurderingen af deskriptor 7 284 projekter, der omfatter råstofområder, havvindmøl-

ler, sejlrender, havne/anlæg, rørledninger, boreplatforme og broer.

I opgørelsen over den rumlige udstrækning af de hydrografiske ændringer (D7C1) foreligger der hydrografiske

vurderinger i cirka 10 % af alle projekter. I opgørelsen over den rumlige udstrækning af negativt påvirkede ben-

tiske habitattyper (D7C2) foreligger der vurderinger i 24 % af alle projekter. For projekter, hvor der ikke er fore-

taget en vurdering af påvirkninger på de hydrografiske forhold, er opgørelsen foretaget ud fra et skøn, som

beskrevet ovenfor. Det vil sige, der har været en individuel gennemgang af samtlige projekter, hvor der er set på

VVM-redegørelser, baggrundsrapporter og eventuel foretaget skøn.

Det er første gang, at de samlede påvirkninger på de hydrografiske forhold og på bentiske habitattyper er for-

søgt opgjort på tværs af tid og rum i danske farvande. Miljøvurderingsmetoden og præsentation af data i VVM-

redegørelser ikke er standardiseret, og derfor er der stor usikkerhed forbundet med disse opgørelser. Samtidig

beror vurderingen af de hydrografiske ændringer og deres negative påvirkning på bentiske habitater i meget høj

grad på et skøn. Der er stor usikkerhed forbundet med dette skøn, og derfor er konfidensen for alle opgørelser

under deskriptor 7 vurderet til at være lav. Det uddybes i afsnittet om usikkerheder og manglende viden.

D7C1

–

Hydrografiske ændringer ved havbunden og vandsøjlen

Kriteriet har fokus på hydrografiske ændringer forbundet med fysisk tab. Ved fysisk tab forstås en permanent

ændring af havbunden, der har eller forventes at have en varighed på mindst 12 år dvs. to rapporteringsrunder

jf. beskrivelsen af deskriptor 6 i GES-afgørelsen. Fysisk tab under deskriptor 7 inddrager alene tab forårsaget af

hydrografiske ændringer. Dermed er fysisk tab af havbunden under deskriptor 7 en delmængde af fysisk tab af

havbunden opgjort under deskriptor 6.

De hydrografiske ændringer inddeles i ændringer ved havbunden, ændringer i vandsøjlen og områder, hvor der

forekommer ændringer både i vandsøjlen og ved havbunden. Figur 13.2 viser områder i danske havområder,

134

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

hvor der forekommer hydrografiske ændringer i vandsøjlen eller ved havbunden som følge af fysisk tab af hav-

bund.

Figur 13.2: Arealer, hvor der forekommer ændringer i de hydrografiske forhold som følge af fysisk tab af havbund. De hydro-

grafiske ændringer er inddelt i ændringer ved havbunden (brun), ændringer i vandsøjlen (blå) og områder, hvor der forekom-

mer ændringer både ved havbunden og i vandsøjlen (gul). Figurens arealer er uddybet i Tabel 13.2.

Arealerne af de hydrografiske ændringer i de danske havområder er opgjort i Tabel 13.2. De hydrografiske

ændringer i Nordsøen og Kattegat er væsentlig større end i Østersøen og Bælthavet. I Nordsøen og Kattegat er

det vurderet, at der forekommer hydrografiske ændringer i vandsøjlen på cirka 3400 km , mens ændringer ved

havbunden er vurderet til at udgøre cirka 4700 km . I Østersøen og Bælthavet vurderes de hydrografiske æn-

dringer at udgøre at væsentlig mindre område, idet det vurderes, at der forekommer hydrografiske ændringer på

cirka 200 km i vandsøjlen cirka 100 km ved havbunden. Denne forskel i arealet af de hydrografiske ændringer

i Nordsøen i forhold til Østersøen skyldes primært anvendelse af meget små minimumsgrænser for hydrografi-

ske påvirkninger i VVM-redegørelser for havvindmølleprojekter, der er af de primære presfaktorer i Nordsøen

inkl. Kattegat. I forhold til D7C1 er havvindmøller og boreplatforme i Nordsøen dominerende, og udgør i alt

omkring 98 % af de påvirkede arealer. I Østersøen og Bælthavet er det primært havvindmøller, der vurderes at

udgøre 85 % af de påvirkede arealer.

Tabel 13.2: En opgørelse over projekter og deres rumlige udstrækning i de danske havområder ift. hydrografiske ændringer

ved havbunden og i vandsøjlen (D7C1) samt de negative påvirkninger på bentiske habitater (D7C2) [1].

Område

Presfaktor

Antal pro-

jekter

Ændring i

hydrografi -

vandsøjlen

(D7C1) (km )

Ændring i

hydrografi -

havbund

(D7C1) (km )

Negativ på-

virkning på

habitater

(D7C2) (km

)

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

135

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Nordsøen og

Kattegat

Havne og

anlæg

Broer

Råstofområder

Havvindmøller

Boreplatforme

Rørledninger

Sejlrender

I ALT

127

155

55,4

19,9

2700

616

3390

12,4

16,7

179

208

55,2

4,69

4160

510

4730

10,3

6,24

91,2

108

1,71

5,40

2,65

9,76

1,59

1,39

9,59

12,57

Østersøen og

Bælthavet

Havne og

anlæg

Broer

Råstofområder

Havvindmøller

Boreplatforme

Rørledninger

Sejlrender

I ALT

D7C2 - Påvirkning af havbundshabitater

Baseret på projekter i perioden 1983-2016 er havbundens habitater, der er negativt påvirket af permanente

hydrografiske ændringer (D7C2), opgjort (figur 13.3). Det er uddybet i tabel 13.2, der viser en opgørelse af

arealet af de negativt påvirkede bentiske habitater opgjort for de enkelte presfaktorer og opdelt på havområder-

ne Nordsøen inklusive Kattegat og Østersøen inklusive Bælthavet. Selvom der forekommer hydrografiske æn-

dringer, sker der ikke nødvendigvis en påvirkning af havbunden. Arealet af bentiske habitater påvirket af hydro-

grafiske ændringer er derfor mindre end arealet, hvor der forekommer hydrografiske ændringer (D7C1). Area-

lerne, hvor bentiske habitater er negativ påvirket udgør i Nordsøen inkl. Kattegat kun cirka 0,3 % af arealer

påvirket af hydrografiske ændringer, mens det tilsvarende tal i Østersøen inkl. Bælthavet er 4-8 %. Den primære

presfaktor i forhold til påvirkede bentiske habitater er i Nordsøen inklusive Kattegat broer. I Østersøen inklusive

Bælthavet er den dominerende presfaktor havvindmøller.

136

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 13.3: Projekter, hvor der forekommer negative påvirkninger af havbundens habitater (D7C2) (violet) som følge af per-

manente hydrografiske ændringer.

De bentiske habitattyper kan inddeles efter sedimenttypen. I tabel 13.3 og 13.4 er habitattyperne opstillet efter

EMOD-net databasen, der anvendes i havstrategidirektivet.

Tabel 13.3: Opgørelse over arealer af hver bentiske habitattype negativ påvirket som følge af permanente hydrografiske

ændringer i Nordsøen og Kattegat. Habitattyper er opstillet efter EMOD-net databasen, der anvendes i havstrategidirektivet.

Habitattyper

Areal i alt (km

)

Påvirket areal (km

) Andel der påvirkes (%)

Circalittoral coarse sediment

Circalittoral mixed sediment

Circalittoral mud

Circalittoral sand

Infralittoral mixed sediment

Infralittoral mud

Infralittoral rock and biogenic reef

Infralittoral sand

Offshore circalittoral sand

I ALT

4.809

2.916

1.436

20.303

1.349

1.201

5.608

37.645

0,00

2,2

0,2

0,04

6,6

9,1

0,2

0,02

0,2

0,1

0,02

Det samlede areal af negativ påvirkede bentiske habitattyper er vurderet til 9,1 km i Nordsøen inkl. Kattegat

(tabel 13.3) og 11,6 km i Østersøen inkl. Bælthavet (tabel 13.4). Da EMODnet databasens habitattyper ikke

dækker 100 % af havbunden men 92-93 % af det samlede areal af havbunden, er ovenfor nævnte arealer ikke

identiske med de arealer nævnt for D7C2 i tabel 13.2. Den andel af havbunden, der påvirkes er ubetydelig

–

henholdsvis 0,02 % i Nordsøen inkl. Kattegat og 0,06 % i Østersøen inkl. Bælthavet. Den største negative på-

virkning i forhold til det samlede areal af den enkelte habitattype forekommer i Nordsøen inkl. Kattegat på infra-

littoral blandet sediment (0,2 %) og infralittorale klipper og biogene rev (0,2 %). I Østersøen inkl. Bælthavet er

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

137

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

den største negative påvirkning i forhold til det samlede areal af den enkelte habitattype også på infralittoral

blandet sediment (0,17 %).

Tabel 13.4: Opgørelse over arealer af hver bentiske habitattype negativ påvirket som følge af permanente hydrografiske

ændringer i Østersøen og Bælthavet. Habitattyper er opstillet efter EMOD-net databasen, der anvendes i havstrategidirektivet.

Habitattyper

Areal i alt (km

)

Påvirket areal (km

) Andel der påvirkes (%)

Circalittoral coarse sediment

Circalittoral mixed sediment

Circalittoral mud

Circalittoral sand

Infralittoral mixed sediment

Infralittoral mud

Infralittoral rock and biogenic reef

Infralittoral sand

Offshore circalittoral sand

I ALT

2.077

3.012

2.508

4.021

2.854

171

4.900

294

19.895

0,1

0,4

0,2

6,9

0,4

0,003

3,2

0,1

11,6

0,09

0,02

0,01

0,17

0,01

0,002

0,07

0,02

0,06

Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier i forhold til hydrografiske ændringer, og der er derfor ikke et tilstrække-

ligt grundlag for at vurderer, hvornår god miljøtilstand opnås.

13.3

Miljømål

Miljømålene deskriptor 7 skal bidrage til, at der på sigt ikke forekommer væsentlige negative påvirkninger på

marine økosystemer som følge af permanente hydrografiske ændringer. Miljømålene fastsat her indvirker også

på deskriptor 1 og 6 om bentiske habitater. Der er stadig store usikkerheder forbundet med opgørelser indenfor

deskriptor 7, og derfor er det relevant med en øget viden fx om modeller, øget standardisering af miljøvurde-

ringsmetoder og øget tilgængelighed af VVM-data.

Miljømål:

Menneskeskabte aktiviteter, som især er forbundet med fysisk tab af havbunden, og som forårsager

permanente hydrografiske ændringer;

har alene lokale virkninger på havbunden og i vandsøjlen.

udformes under hensyn til miljøet samt, hvad der er teknisk muligt og økonomisk rimeligt for

at forebygge skadelige virkninger på havbunden og i vandsøjlen.

Supplerende miljømål:

I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, fremmer

godkendelsesmyndigheden, at opgørelsen over hydrografiske ændringer og de negative påvirkninger

heraf indrapporteres til Miljøstyrelsen (overvågningsprogram). Det gøres, hvis det enten er krævet lov-

givningsmæssigt, at det er en del af tiltagene i en VVM, eller ved at Miljøstyrelsen meddeler, at der

skal rapporteres til Styrelsen herom.

Indikatorer:

Areal af hydrografiske ændringer (km )

Areal pr. habitattype, der er negativt påvirket som følge af hydrografiske ændringer (km eller % af

samlet areal af habitattypen)

138

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

13.4

Usikkerhed og manglende viden om påvirkninger af hydrografiske

ændringer.

Kortlægningen giver et overordnet indtryk af, hvor der kan være påvirkninger af hydrografiske ændringer. Dog

er usikkerhederne store, og derfor er konfidensen lav.

For 90 % af de 284 projekter er opgørelse i forhold til D7C1 baseret på et skøn, mens det for opgørelsen i for-

hold til D7C2 er 76 % af projekterne, der er baseret på et skøn. Det indebærer dels, at der for det enkelte pro-

jekt er stor usikkerhed på afgrænsningen af påvirkede arealer, dels at den samlede opgørelse hviler på et

grundlag af relativt få VVM-redegørelser.

Opgørelsen i forhold til D7C2 viser, at det kun er en meget lille del af de arealer, der er påvirket af hydrografiske

ændringer, hvor det har været muligt at afgrænse en påvirkning af de bentiske habitater.

Den nærværende opgørelse af arealer påvirket af hydrografiske ændringer afspejler ikke de reelle forskelle, der

findes mellem projekterne. Snarere afspejler det forskelle i tilgængeligheden af VVM-redegørelsernes bag-

grundsdata, forskelle i anvendte metoder og parametre samt ikke mindst forskelle i de anvendte minimums-

grænser for påvirkninger i de vurderinger, der ligger til grund for opgørelsen fx ved modellering af de individuelle

havvindmølleparker.

Der er umiddelbart ikke nogen enkel vej til vurdering af hydrografiske ændringer, når projekterne er spredt i tid

og rum. Fx vil satellitbilleder kunne registrere projekter på land og på små dybder, men ikke til havs. Hydrografi-

ske modeller er velegnet til havs, men kun i mindre områder. En model, der skal medtage store havområder og

mange projekter, kan ikke samtidig registrere små hydrografiske ændringer. Ydermere ligger de fleste anlæg

kystnært, hvor usikkerheden på modeller er størst. Modellering af ændringer forårsaget af fx en havvindmølle-

park støder på udfordringer i forhold til fx bagatelgrænser for ændringer og påvirkninger, da man i en sådan

modellering fokuserer enkeltvis på møllearealerne, der kun udgør små arealer.

Kortlægningen af D7C1 er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af hydrografiske

påvirkninger mellem de forskellige presfaktorer. Fremadrettet vil det være nyttigt med en drøftelse mellem myn-

digheder og modellører af fastsættelse af bagatelgrænsen og rammer for hydrografiske påvirkninger fx for

strømhastighed i hydrografiske modeller. En sådan drøftelse vil potentielt kunne mindske usikkerheden på disse

opgørelser fremadrettet. Ligeledes vil en øget tilgængelighed af VVM-data også kunne mindske usikkerheden,

hvis det er muligt at overføre data til fx Danmarks Miljøportal.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

139

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

13.5

Referencer

[1] »Havstrategidirektivet - Deskriptor 7 Hydrografiske virkninger af et fysisk tab af havbund i perioden 1983-

2016,« MOE A/S, 2018.

[2] »Deskriptor 7

–

Havstrategidirektivet. Områder af havbund, der er påvirket negativt pga. permanete

hydrografiske ændringer,« MOE A/S, 2017.

140

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

14.

Deskriptor 8

–

Forurenende

stoffer

Miljøfarlige stoffer er syntetiske og ikke syntetiske forbindelser, som kan forårsage negative effekter på dyre- og

planteliv og derigennem skabe uønskede ændringer i det naturlige miljø. Forurening af havmiljøet med miljøfar-

lige stoffer kan forårsage direkte negative biologiske effekter på marine organismer. Samtidig kan stofferne

opkoncentrere sig igennem fødekæden og ende med at forårsage en særlig stor risiko for de marine rovdyr

øverst i fødekæden, som for eksempel sæler og havfugle samt mennesker.

Miljøfarlige stoffer stammer fra mange forskellige kilder, hvoraf flere af de kendte allerede er helt eller delvist

reguleret. Mange miljøfarlige stoffer er, ud over at være giftige for levende organismer, også svært nedbrydelige

og bioakkumulerende. Tidligere udledte og benyttede stoffer forårsager stadig skade på havmiljøet i dag. Det

kaldes ”fortidens syndere”.

Miljøfarlige stoffer opdeles i ”de syntetiske stoffer”, der er defineret ved at være menneskeskabte, og deres

forekomst i miljøet skyldes udelukkende menneskelig aktivitet, samt ”de ikke syntetiske stoffer”, der forekommer

naturligt i miljøet, men har som følge af menneskelig aktivitet koncentrationer, der er højere end det naturlige

niveau.

Havstrategiens analyse af miljøfarlige stoffer i havmiljøet omfatter to afsnit. Først gennemgås tilstandsanalyser-

ne for de enkelte relevante miljøfarlige stoffer. Dernæst gennemgås tilstandsanalysen for akutte forurenings-

hændelser.

14.1

Deskriptor 8

–

forurenende stoffer (D8C1 og D8C2 om koncentrationer

og arters sundhed)

Forurenende stoffer er forbindelser, som kan forårsage negative effekter på dyre- og planteliv og derigennem

skabe uønskede ændringer i det naturlige miljø. Forurening af havmiljøet med kemiske stoffer kan forårsage

direkte negative biologiske effekter på de marine organismer. Samtidig kan opkoncentrering af stofferne igen-

nem fødekæden ende med at forårsage en særlig stor risiko for havets rovdyr øverst i fødekæden, f.eks. sæler

og havfugle samt for mennesker. Bestemte forurenende stoffer kan også have markante biologiske effekter,

f.eks. hormonforstyrrelser hos marine snegle.

Forurenende stoffer stammer fra mange forskellige kilder, hvoraf flere af de kendte allerede er helt eller delvist

reguleret. Mange forurenende stoffer er, ud over at være giftige for levende organismer, også

svært nedbrydeli-

ge og bioakkumulerende. Tidligere udledte og benyttede kemiske stoffer forårsager derfor stadig skade på

havmiljøet i dag.

Tabel 14.1: Sammenfatning af kapitlet om forurenende stoffer i havmiljøet

EU kriterier for god miljø-

tilstand

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

D8C1 (primært): Koncentrationer af forurenende stoffer

D8C2 (sekundært): Arters sundhed og habitaters tilstand

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

141

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

I forhold til koncentrationer af forurenende stoffer i havmiljøet (D8C1):

Koncentrationerne af forurenende stoffer i kyst- og territorialfarvande overskrider ikke de

miljøkvalitetskrav, der er fastsat i medfør af vandrammedirektivet.

Hvad er god miljøtilstand?

Koncentrationerne af forurenende stoffer uden for kyst- og territorialfarvande overskrider ikke

de i tabel14.2 opsatte tærskelværdier.

I forhold til negative effekter af forurenende stoffer på arter og habitater (D8C2):

Niveauer af imposex/intersex hos havsnegle i alle danske havområder overskrider ikke de i

tabel 14.3 opsatte tærskelværdier.

Nordsøen, Østersøen og Kattegat:

Inden for kyst- og territorialfarvande:

Henvises der til vandområdeplanerne (2015-2021) for de fire vandområdedistrikter, som er

udarbejdet i henhold til vandrammedirektivet [1].

Uden for territorialfarvande:

Koncentrationerne af PFOS i fisk og benz(a)pyren i muslinger overholder de opsatte tærskel-

værdier i tabel 14.2 for alle danske havområder i de vurderede perioder, og der vurderes derfor

at være opnået god miljøtilstand for disse to stoffer.

For gruppen af bromerede flammehæmmere (PBDE) blev der i perioden 2012-2016 på alle

målte stationer fundet koncentrationer i fisk, der var højere end den opsatte tærskelværdi på

8,5 ng pr. kg vådvægt fisk.

For kviksølvkoncentrationer i muslinger blev der i perioden 2014-2016 fundet overskridelser af

den opsatte tærskelværdi i hhv. 20, 36 og 44 % af prøverne. For hovedparten af stationerne er

der hverken en signifikant opadgående eller nedadgående trend i perioden, men for enkelte

stationer ses dog en stigning i kviksølvkoncentrationen for muslinger i perioden 2010 til 2015

(Kås bredning og Køge Bugt).

Både indenfor og udenfor kyst- og territorialfarvande:

Siden forbuddet mod brug af TBT i bundmaling fra 2003, er der som følge af fald i nye udled-

ninger og gradvis nedbrydning af stoffet blevet observeret faldende niveauer af hormonforstyr-

relser hos havsnegle. Der er dog stadig forhøjede niveauer mange steder, særligt omkring

sejlrender og i havne.

Samlet set forventes god miljøtilstand ikke opnået inden 2020. Det gælder specifikt for koncen-

trationer af PBDE og kviksølv samt i forhold til negative effekter af forurenende stoffer på arter

(hormonforstyrrelser hos snegle og fejludviklede unger hos Ålekvabber). Det skyldes at stoffer-

ne enten ikke nedbrydes eller nedbrydes meget langsomt og vil derfor stadig være til stede i

havmiljøet. På trods af at flere af stofferne er forbudt, vil der stadig være en mindre tilførsel fra

håndtering af affald.

Hvad er tilstanden?

Miljømål:

Kyst- og territorialfarvande: Udledninger af forurenende stoffer i vand, sediment og

levende organismer må ikke lede til overskridelser af vedtagne miljøkvalitetsstandarder,

der anvendes i den gældende lovgivning (D8C1 og D8C2).

Emissioner, udledninger og tab af PBDE og kviksølv standses eller udfases.

Miljømål i Danmarks

Havstrategi II

Supplerende miljømål:

Frem mod 2021 igangsættes en kildeopsporing af de forurenende stoffer, som hindrer

opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder i henhold til vandrammedi-

rektivet. Om nødvendigt skal gældende godkendelser og tilladelser revideres i muligt

omfang.

Niveauer af biologiske effekter på relevante marine arter følges under det nationale

overvågningsprogram (D8C2).

Der sker øget koordinering mellem politikområder, når der fastsættes nye nationale

miljøkvalitetskrav for udvalgte stoffer i matricer, hvor der foreligger overvågningsdata.

Koncentration af PFOS i fisk (μg kg-1

vådvægt)

Koncentration af PBDE i fisk (μg kg-1

vådvægt)

Koncentration af benz(a)pyren

i muslinger (μg kg-1

vådvægt)

Koncentration af kviksølv i fisk eller muslinger (μg kg-1

vådvægt)

Indikatorer

142

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

14.1.1 Hvad er god miljøstilstand

I GES-afgørelsen er der fastlagt to primære og to sekundære kriterier vedr. forurenende stoffer. Kriterier som

skal være med til at vurdere, hvad der er god miljøtilstand [2].



D8C1 (primært): Koncentrationer af forurenende stoffer

D8C2 (sekundært): Arters sundhed og habitaters tilstand

D8C3 (primært): Akutte forureningshændelser

D8C4 (sekundært): Effekt af akutte forureningshændelser



Figur 14.1: GES-afgørelsens kriterier og et sekundært kriterium vedr. forurenede stoffer

I afsnit 14.1 fokuseres der på kriterium D8C1 om koncentrationer af forurenende stoffer samt kriterium D8C2 om

negative effekter af forurenende stoffer på arter og habitater. Kriterium D8C3 og D8C4 vedr. akutte forurenings-

hændelser gennemgås i afsnit 14.2

Kriterium D8C1

For kriterium D8C1 om koncentrationer af forurenende stoffer fastsættes god miljøtilstand som en tilstand, hvor:

koncentrationerne af forurenende stoffer i kyst- og territorialfarvande overskrider ikke de miljøkvalitetskrav, der

er fastsat i medfør af vandrammedirektivet og koncentrationerne af forurenende stoffer uden for kyst- og territo-

rialfarvande overskrider ikke de i tabel 14.2 opsatte tærskelværdier.

Kyst- og territorialfarvande:

Jf. GES-afgørelsens punkt a) under kriterium D8C1 skal tærskelværdierne, der anvendes i havstrategien være

de samme som dem, der anvendes i medfør af vandrammedirektivet. Dette findes yderst hensigtsmæssigt.

Vandrammedirektivet opererer med miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer, fastsat i EU (gælder både i kyst-

vandene og i territorialfarvandene) samt miljøkvalitetskrav for stoffer, der udledes i signifikante mængder, som

er fastsat nationalt (gælder kun i kystvandene).

Det følger af den danske implementering af vandrammedirektivet, at koncentrationen af de omfattede forure-

nende stoffer ikke må overstige de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i henhold til direktivet. Dette er ligeledes et

krav i punkt a) i GES-afgørelsens kriterium D8C1 i medfør af havstrategidirektivet.

Der skal dog jf. punkt b) i GES-afgørelsens kriterium D8C1 også tages stilling til, om havstrategien skal anvende

tærskelværdier for et eller flere stoffer i en anden matrice (f.eks. i sediment eller biota), end der anvendes i

medfør af vandrammedirektivet for prioriterede stoffer. Ligesom der skal tages stilling til, om der skal anvendes

regionale tærskelværdier for de stoffer, der udledes i signifikante mænger. GES-afgørelsen forskriver således,

at når et forurenende stof måles i en matrice, hvor der ikke er et miljøkvalitetskrav fastsat på EU-niveau, skal

det fastsættes gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt niveau. Indtil der er fastlagt miljøkvalitets-

krav på EU eller regionalt niveau, kan der anvendes nationale krav. Mange af vandrammedirektivets miljøkvali-

tetskrav for prioriterede stoffer, som er fastsat i EU, er fastsat i vand. Det er dog meget vanskeligt at måle ni-

veauerne i vand, hvorfor der er fastsat en række nationale miljøkvalitetskrav i sediment eller biota (f.eks. mus-

linger eller fisk) for de prioriterede stoffer. Der findes regionale tærskelværdier for nogle af de prioriterede stoffer

og for nogle af de stoffer, der udledes i signifikante mængder.

For flere af vandrammedirektivets prioriterede stoffer sker den danske overvågning i en anden matrice end den,

hvor der er fastsat miljøkvalitetskrav på EU-niveau. Det drejer sig bl.a. om cadmium, bly og anthracen, for de

stoffer findes der nationale miljøkvalitetskrav og regionale tærskelværdier i den matrice hvor der overvåges.

Nogle af de regionale værdier er mere lempelige og nogle er mere restriktive end de danske værdier.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

143

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

For 4 af de stoffer, der udledes i signifikante mængder (og hvor der kun findes nationale miljøkvalitetskrav i

medfør af vandrammedirektivet) er der fastsat værdier på regionalt niveau i andre matricer end de danske. De

danske krav gælder for vand. Det drejer sig om phenanthren, benz(a)pyren, anthracen og chrysen.

Danmark finder ikke, at det er praktisk og hensigtsmæssigt, at anvende de regionalt fastsatte værdier i disse

tilfælde dels fordi, det vil være i modstrid med gældende dansk lovgivning, og dels fordi det vil underminere mål

og indsatser i de danske vandplaner, der implementerer EU’s vandrammedirektiv.

Dertil kommer et hensyn til miljøbeskyttelse, idet nogle af de regionale værdier for disse stoffer er mere lempeli-

ge end de danske værdier.

I kyst- og territorialfarvande anses fastsættelse af tærskelværdier under kriterium D8C1 derfor som opfyldt via

implementeringen af vandrammedirektivet.

Således benyttes de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt i bekendtgø-

relse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvan-

de og grundvand [3].

Denne bekendtgørelse implementerer EU’s vandpolitik, herunder vandrammedirektivet

(2000/60/EF) og der sikres dermed overensstemmelse mellem implementeringen af havstrategidirektivet og

vandrammedirektivet.

Uden for territorialfarvande:

Indledningsvist skal der jf. GES-afgørelsen tages stilling til, hvilke stoffer der skal anvendes i Havstrategi II uden

for territorialfarvandene. Samtidig skal der tages stilling til hvilke tærskelværdier, der skal anvendes og i hvilke

matricer, de skal måles (vand, sediment eller biota).

Det er fastsat i GES-afgørelsens kriterium D8C1, hvilke stoffer der skal vælges uden for territorialfarvandene.

Det er de samme stoffer, der er anvendt i kyst- og territorialfarvande,

hvis

disse stadig kan give anledning til

forureningseffekter uden for territorialfarvandene. Det vurderes, at dette kan være tilfældet, hvis tilstanden for

stoffet er vurderet til at være i ikke god kemisk tilstand ift. vurderingerne under vandrammedirektivet, eller 2) der

findes kilder uden for territorialfarvandene, som kan forårsage, at der kan være fare for forureningseffekter uden

for territorialfarvandet, mens der er god tilstand inden for territorialfarvandet. Sidstnævnte vurderes dog ikke at

være relevant.

Miljøstyrelsen har vurderet ikke godkemisk tilstand for kviksølv, bromerede diphenylethere, PFOS og

benz(a)pyren (PAH) i kyst- eller territorialfarvandene . Det antages derfor, at de også kan give anledning til

forureningseffekter uden for territorialfarvandene og det er således disse fire stoffer, der anvendes i Havstrategi

II uden for territorialfarvandene. Tærskelværdierne fastsættes efter samme princip som i kyst- og territorialfar-

vandene,

i såvel Nordsøen som Østersøen, dvs. værdierne fastsat i EU (EU Environmental Quality Standard

(EQS)) benyttes som tærskelværdier for god miljøtilstand i henhold til havstrategidirektivet.

Miljøkvalitetskravene for koncentrationer af PFOS, PBDE, benz(a)pyren og kviksølv benyttes også som tær-

skelværdier i HELCOM i Østersøregionen og der sikres således regional koordinering for Østersøen og Katte-

gat. OSPAR’s grænseværdier er af ældre dato og svarer ikke til EU’s og HELCOM’s, hvorfor disse ikke anven-

des i Havstrategi II. Det ville være yderst uhensigtsmæssigt og upraktisk at anvende forskellige tærskelværdier

for forurenende stoffer.

Tærskelværdierne for de fire stoffer er vist i tabel 14.2 nedenfor.

Tabel 14.2: Tærskelværdier for god miljøtilstand i Havstrategi II.

For mange af stofferne i vandområdeplanerne er den kemiske tilstand pt. vurderet ukendt. Det må derfor forventes, at der i

næste havstrategi vil være flere stoffer i denne kategori i takt med at tilstanden for flere stoffer kan vurderes.

144

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Stof

PFOS (Perfluorerede forbindelser)

PBDE (Bromerede diphenyletere)

Benz(a)pyren

Kviksølv

Tærskelværdi

-1

9,1 μg kg

vådvægt fisk

-1

8,5 ng kg vådvægt fisk

-1

5 μg kg

vådvægt muslinger

-1

20 μg kg

vådvægt fisk

Ifølge Bek. 1625 af 19. december 2018 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand træder denne EQS værdi i kraft 22. december 2018.

Kriterium D8C2

For kriterium D8C2 om negative effekter af forurenende stoffer på arter og habitater fastsættes god miljøtilstand

som en tilstand, hvor

niveauer af imposex/intersex hos havsnegle i alle danske havområder overskrider ikke de i

tabel 14.3 opsatte tærskelværdier.

Der anvendes HELCOM’s tærskelværdier for imposex og intersex i havsnegle i Østersøregionen, som er vist i

tabel 14.3.

I OSPAR’s vurdering

af biologiske effekter på marine snegle vurderes graden af imposex og intersex

for tre sneglearter: purpursnegl, rødkonk og alm. strandsnegl, som er de relevante arter i Nordsøregionen. Her

benytter OSPAR de samme tærskelværdier som HELCOM. Under OSPAR benævnes vurderingsværdierne

EAC værdier (Environmental Assessment Criteria). De biologiske effekter på marine snegles reproduktionsor-

ganer er klassificeret efter

Vas Deferens Sequence Index

(VDSI) og et intersex indeks (ISI), men da de forskel-

lige sneglearter ikke har samme følsomhed overfor udvikling af de tributyltin-inducerede hormonforstyrrelser, er

god status opnået ved forskellige tærskelværdier. Rødkonk og purpursnegl er nogle af de mest følsomme arter,

mens almindelig konk og dværgkonk tilhører mellemgruppen, og almindelig strandsnegl er blandt de mindst

følsomme arter [4].

Tabel 14.3: Tærskelværdier for god miljøtilstand i Havstrategi II.

Snegleart

Imposex/intersex hos havsnegle

Tærskelværdi

Stor dynsnegl (Peringa

ilvea)

Purpursnegl (Nucella

lapillus)

Rødkonk (Nepumea

antiqua)

Dværg konk (Hinia

reticulata)

Alm. konk (Buccinum

undatum)

Alm. strandsnegl (Littorina

littorea)

VDSI < 0,1

VDSI < 2

VDSI < 0,3

Tærskelværdierne er fastsat efter

Vas Deferens Sequence Index

(VDSI) for alle snegle med undtagelse af alm. Strandsnegl

som er fastsat efter et intersex indeks (ISI).

14.1.2 Hvad er tilstanden

Inden for kyst- og territorialfarvande:

I de danske vandområdeplaner

[1]

er der fastlagt 119 kystvandområder fordelt på 4 vanddistrikter. Vandramme-

direktivet skelner mellem vandområdernes kemiske tilstand og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende

stoffer. I vurderingen af den kemiske tilstand indgår de såkaldte prioriterede stoffer og visse andre forurenende

stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav. I vurderingen af den økologiske tilstand indgår øvrige miljøfarlige

forurenende stoffer, som omfatter nationalt udvalgte stoffer.

Et vandområde har god kemisk og økologisk tilstand for så vidt angår miljøfarlige stoffer, når de målte stofkon-

centrationer ikke overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav. Miljømålet i et vandområde er således opfyldt, når

alle de målte stoffer overholder miljøkvalitetskravene. Omvendt vil et vandområde ikke opfylde miljømålet, hvis

blot ét af de målte miljøfarlige forurenende stoffer overskrider et fastsat miljøkvalitetskrav, jf. vandrammedirekti-

vet.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

145

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Tilstandsvurderingen bygger på data fra 2007 til og med 2012. På MiljøGIS ses tilstandsvurderingen for de

enkelte vandområder samt ligeledes for hvilke konkrete stoffer, miljøkvalitetskravene er overskredet.

I tabellen nedenfor fremgår, i hvilket omfang miljømålet for den kemiske- og økologiske tilstand for miljøfarlige

forurenende stoffer inden for de enkelte vandområdedistrikter vurderes at være opfyldt, hvor målet ikke vurde-

res opfyldt og hvor målopfyldelsen ikke kan vurderes.

Tabel 14.4: Målopfyldelse for den kemiske- og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer inden for de enkelte

vandområdedistrikter.

Jylland og

Fyn (93

kystvande )

Sjælland (39

kystvande )

Bornholm (3

kystvande )

International

(3 kystvande)

Økologisk tilstand

Miljømål

Målopfyldelse

opfyldt

ukendt

Miljømål

ikke opfyldt

Kemisk tilstand

Miljømål

Målopfyldelse

opfyldt

ukendt

Miljømål ikke

opfyldt

De 93 kystvande udgøres af 84 kystvande samt af 9 områder beliggende mellem kystvandenes ydre grænse

og 12-sømilgrænsen.

De 39 kystvande udgøres af 33 kystvande samt af 6 områder beliggende mellem kystvandenes ydre grænse

og 12-sømilgrænsen.

Heraf er det ene et 12 sømilområde.

Tabel xx. Tabellen viser målopfyldelsen for den økologiske og kemiske tilstand for miljøfarlige forurenende stof-

fer inden for de 4 vandområdedistriker.

Uden for territorialfarvande:

HELCOM’s tilstandsanalyse for de fire udvalgte stoffer i

tabel 14.2 anvendes i Havstrategi II med henblik på at

sikre regional koordinering. Analysen dækker Østersøen og

Kattegat. For at sikre overensstemmelse med EU’s

vandpolitik og de danske vandområdeplaner er der udarbejdet en national analyse for områderne i Nordsøen

baseret på EU’s tærskelværdier, som også benyttes i HELCOM’s tilstandsvurdering.

For vurderingen af graden af imposex og intersex hos havsnegle er der benyttet tilstandsanalyser fra både

HELCOM og OSPAR.

Perfluorooctane sulphonate - PFOS

PFOS’er er en række forbindelse, som hører til gruppen af perfluorerede forbindelser (PFAS). PFOS’erne er

svært nedbrydelige, bioakkumulerende og giftige forbindelse med mulige effekter på menneskers og dyrs im-

mun-, reproduktive og udviklingssystemer. PFOS er blevet produceret siden 1950'erne og har været anvendt

kommercielt til at skabe fedt-, olie- og vandresistens i materialer som tekstiler, tæpper og papir. PFOS har des-

uden tidligere været brugt i brandslukningsskum produceret før 2006. Tilsvarende er der, med enkelte undtagel-

ser, restriktioner på, hvor store koncentrationer af PFOS, der må være i bl.a. kemiske produkter, halvfabrikata

og tekstiler, se

http://mst.dk/kemi/kemikalier/regulering-og-regler/faktaark-om-kemikaliereglerne/pfos/.

Tilstedeværelsen af PFOS i biologiske prøver giver information om forureningspåvirkningen i havmiljøet og

afspejler den biotilgængelige del af forureningen. De øverste rovdyr i fødekæden og mennesker udsættes for

stofferne igennem føden ved at spise f.eks. muslinger og fisk [5].

MiljøGis for vandområdeplaner 2015-2021 kan tilgås på følgende link:

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016

146

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

PFOS overvåges årligt i fisk i det nationale overvågningsprogram NOVANA.

Nordsøen:

I den nationale NOVANA overvågning måles koncentrationen af PFOS i fiske-lever. Tærskelværdien er sat for

fiskemuskel, men PFOS måles ofte i fiskelever, da lever er et vigtigt deponeringsorgan og derfor ofte har højere

koncentrationer end muskelvævet. Artsspecifikke omregningsfaktorer benyttes derfor mellem PFOS i lever- og

muskelvæv [6]. Denne omregningspraksis blev påbegyndt i 2014. For målinger fra 2012 og 2013 sammenlignes

koncentrationer målt i lever direkte med tærskelværdien for muskel. Vurderingerne fra 2012 og 2013 benyttes

derfor ikke i denne analyse. I 2014 - 2016 blev der ikke fundet overskridelser af tærskelværdien for PFOS i fisk

-1

på 9,1

μg kg

vådvægt fiskemuskel [7] [8] [9] (fig. 8.1). Den højeste koncentration af PFOS i 2015 blev fundet i

-1

Ho Bugt i Vadehavet og var på 16,1

μg kg vådvægt i fiskelever, hvilket svarer til 1,61 μg kg

omregnet til fi-

skemuskel [6].

På baggrund af ovenstående anses forurening med PFOS ikke som et problem i de åbne danske havområder

-1

idet tærskelværdien er 9,1 µg kg vådvægt fisk. Nordsøen vurderes at være i god tilstand for så vidt angår

PFOS i perioden 2014-2016 (figur 14.2).

Figur 14.2: Vurdering af indholdet af forurenende stoffer i fisk (ålekvabbe, skrubbe og rødspætte) indsamlet på

hhv. 12 danske lokaliteter i 2014 (tv) og 7 danske lokaliteter i 2015 (th). Farveskalaen med blå, grøn, gul, orange

og rød farve angiver risikokvotienten, som er beregnet som de målte koncentrationer divideret med de nævnte

tærskelværdier. Dvs. grøn og blå henviser til værdier mindre end tærskelværdien, mens gul, orange og rød

henviser til værdier over tærskelværdien. Hvid henviser til, at der ikke er data for stoffet på den viste station for

det pågældende år. [7] [8]

Østersøen, inkl. Kattegat:

Koncentrationerne af PFOS i biota har siden 1970'erne og 1980'erne i en lang periode været stigende i Øster-

søregionen og Det Botniske Hav. I de seneste 10 år er der dog observeret nedadgående tendenser af PFOS-

koncentrationer i Østersøen [5]. Koncentrationerne af PFOS i perioden 2011-2016 er faldet, så de nu ligger

-1

under tærskelværdien på

9,1 μg kg

fisk (vådvægt).

Der omregnes til muskel/filet som er den primære spiselige del af fisken, da grænseværdien er fastsat af hensyn til beskyt-

telse af mennesker.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

147

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Den højeste koncentration af PFOS i 2016 blev fundet i Roskilde Fjord og var på 16,5

μg kg

vådvægt i fiskele-

-1

ver svarende til 1,65 μg kg

vådvægt omregnet til fiskemuskel. Den laveste koncentration målt i danske havom-

-1

råder i perioden 2011-2016 blev observeret

i Storebælt og lå på 0,074 μg kg

vådvægt ålekvabbemuskel [5].

-1

Østersøen, inkl. Kattegat vurderes ligeledes at være i god miljøtilstand for så vidt angår PFOS i perioden 2011-

2016 (figur 14.3).

Figur 14.3: HELCOMs vurdering for Øster-

søen og Kattegat vedr. PFOS for perioden

2011-2015 er baseret på stationer med tre

eller flere års data. Grøn betyder, at områ-

det har opnået god miljøtilstand [5].

Polybromerede diphenylethere - PBDE

Polybromerede diphenylethere (PBDE'er) er en type af bromerede flammehæmmere der dækker over flere

typer af bromerede diphenylethere (BDE kongener). Gruppen af stoffer er giftige, svært nedbrydelige samt

bioakkumulerer i den marine fødekæde. Stofferne har skadelige effekter på leveren, kan påvirke hormonbalan-

cen og kan muligvis også forårsage fosterskader. Stofferne er påvist stort set overalt, hvor man har ledt efter

dem, også i modermælk og i Arktis. Dette skyldes, at stofferne kan transporteres over lange afstande via luft- og

havstrømme, se

[10].

Stigende koncentrationer af PBDE'er er blevet påvist i miljøet i de seneste årtier, grundet øget kommerciel an-

vendelse til forbedring af materialers brandmodstand. I EU har stofferne været forbudt i elektronik siden 2006,

hvor de blev anvendt som flammehæmmere. Stofferne er ligeledes optaget under Stockholmkonventionen, og

det er derfor forbudt at importere, sælge eller anvende stofferne. Der er ligeledes krav for behandling af affald,

der indeholder stofferne.

BDE-kongenerne 28, 47, 99, 100, 153 og 154 overvåges alle årligt i fisk under det nationale overvågningspro-

gram NOVANA.

Nordsøen:

Tilstanden for PBDE’er i havmiljøet er vurderet i forhold til, at summen af de seks BDE-kongener

(28, 47, 99,

-1

100, 153 og 154) skal være under den fastsatte tærskelværdi på 8,5 ng kg vådvægt.

I den nationale NOVANA overvågning blev der i perioden 2012-2016 på alle målte stationer fundet koncentrati-

-1

oner af summen af PBDE, der var højere end den opsatte tærskelværdi på 8,5 ng kg vådvægt (fig 8.1), [4] [7]

[8] [9] [11]. De specifikke PBDE kongener tetra-BDE (BDE47) og penta-BDE (BDE100) blev i både 2015 og

2016 fundet i samtlige prøver. Efter normalisering af målingerne til 5 % fedtindhold for fisk som også tærskel-

-1

værdien er fastsat for, var tærskelværdien på 8,5 ng kg vådvægt overskredet med hhv. 3-17 gange i 2014, 16-

37 gange i 2015 og 15-75 gange i 2016 [7] [8] [9]. På den baggrund vurderes det, at koncentrationerne af PBDE

kan have en væsentlig betydning for miljøtilstanden i de danske havområder og kan udgøre en risiko for fiske-

148

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

spisende dyr og mennesker. På baggrund af dette vurderes Nordsøen som værende i ikke god miljøtilstand for

så vidt angår PBDE i perioden 2012-2016.

Østersøen, inkl. Kattegat:

Status for summen af BDE-kongenerne i fisk i perioden frem til 2015 viser, at tærskelværdien overskrides i

Østersøen og Kattegat med omkring en faktor 10 i alle de danske HELCOM områder (figur 14.4). Østersøen og

Kattegat vurderes derfor som værende i ikke god miljøtilstand for så vidt angår PBDE i perioden frem til 2015.

Figur 14.4: Tv -

HELCOM’s vurdering for

Østersøen og Kattegat vedr. summen af BDE-

kongenerne (28, 47, 99, 100, 153 og 154) i fisk

i perioden frem til 2015 [12].

Under

–

figuren angiver faktoren for overskri-

delse af tærskelværdien, som angives med

den lodrette streg [12]. De 4 nederste målesta-

tioner (DEN-009, 012, 014 og 015) er fra

danske områder.

Målte gennemsnitskoncentrati-

oner

sat i forhold til tærskelværdien

Benz(a)pyren

Benz(a)pyren tilhører gruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) også kaldt tjærestoffer. Dette er

en gruppe af organiske forbindelser, som dannes ved forbrændingsprocesser og omdannelse af organisk stof i

naturen. De forekommer i fossile brændstoffer og udsendes ofte til luften i forbindelse med forbrænding fra biler,

ved energiproduktion og skovbrande. Udledningerne af PAH-stoffer har været kraftigt stigende frem til 2007,

primært på grund af brugen af brændeovne og brændefyr, men er siden faldet igen pga. skærpede krav til

brændefyring og dieselmotorer, se [13]. Olieudslip fra skibe, olieudvinding og spild fra industrielle processer på

havet er også vigtige kilder til PAH-stoffer i havmiljøet [14].

I havmiljøet ophobes PAH-stoffer hovedsageligt i bundsedimentet og i bunddyr som f.eks. muslinger, mens de i

mindre grad ophobes i fisk. Dette skyldes, at fisk har en mere effektiv nedbrydning af PAH-stoffer end f.eks.

muslinger. Nedbrydningsprodukterne herfra, ligesom PAH-stofferne selv, kan have en væsentlig skadelig ind-

virkning på organismer. Forurening med PAH-stoffer i havmiljøet kan forårsage en række effekter hos fisk og

skaldyr. F.eks. er benz(a)pyren potentielt kræftfremkaldende for mennesker og dyr, selv i små mængder. Se

[https://echa.europa.eu/information-on-chemicals/cl-inventory-database/-/discli/details/20004 og

https://echa.europa.eu/substance-information/-/substanceinfo/100.000.026].

Benz(a)pyren overvåges årligt i muslinger, samt overvåges én gang i sediment i løbet af overvågningsperioden

på 5 år.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

149

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Nordsøen:

I den nationale NOVANA overvågning blev der i perioden 2014-2016 ikke funder overskridelser af tærskel-

værdien for benz(a)pyren [7] [8] [9]. På baggrund af dette vurderes det, at Nordsøen er i god tilstand for så vidt

angår benz(a)pyren for perioden 2014-2016.

Østersøen, inkl. Kattegat:

I HELCOM’s indikatorvurdering for PAH’er er

koncentrationerne af benz(a)pyren i biota i de åbne danske hav-

områder ligeledes generelt lavere end de opsatte grænser for god miljøtilstand (figur 14.5).

I HELCOM’S analy-

se er der på enkelte stationer fundet koncentrationer, der overskrider grænseværdier. Dette er ikke enslydende

med det der er vurderet i NOVANAs rapporter om marine områder. Uoverensstemmelsen skyldes, at der i

HELCOM tages højde for usikkerheder i datasættet og det derfor er det øverste 95% konfidensinterval, der

sammenlignes med tærskelværdien. I den danske Havstrategi II vurderes det, at Østersøen og Kattegat er i god

tilstand for så vidt angår benz(a)pyren for perioden 2011-2015.

Figur 14.5:

HELCOM’s

statusvurdering for benz(a)pyren per station

i Østersøen og Kattegat, analyseret for perioden 2011-2015. Grøn

indikerer, at koncentrationen er under tærskelværdien på 5 µg kg

-1

biota (vådvægt), mens rød indikerer, at koncentrationen overskrider

tærskelværdien.

Store fyldte cirkler angiver en stabil status, trekanter, der peger

ned, indikerer en signifikant nedadgående tendens, og trekanter

der peger op indikerer en signifikant opadgående tendens. Små

tomme cirkler angiver foreløbig status (data kun tilgængeligt for 1-2

år) [15]

Kortene er også tilgængelige online på:

http://dome.ices.dk/HELCOMHZ2016/main.html

Kviksølv (Hg)

Kviksølv er et tungmetal og forekommer naturligt i havmiljøet med et såkaldt baggrundsniveau. Ved forhøjede

niveauer er kviksølv skadeligt for organismer i vandmiljøet. Menneskeskabt forurening kan give forhøjede vær-

dier både gennem diffus- og punktkildeforurening, som f.eks. fra kulkraftværker og affaldsafbrænding. Kviksølv

er giftig i meget lave koncentrationer for de fleste former af liv og opkoncentreres blandt andet i leveren. Kvik-

sølv har ingen kendt nyttevirkning i organismer [9].

Kviksølv overvåges årligt i fisk og muslinger samt overvåges én gang i sediment i løbet af overvågningsperio-

den på 5 år.

Nordsøen:

I den nationale NOVANA overvågning blev der i perioden 2014-2016 fundet overskridelser af tærskelværdien i

hhv. 20, 36 og 44 % af prøverne [7] [8] [9]. Værst ser det ud ved Kalvebod-løbet, som har kviksølvkoncentratio-

ner der er mere end 10 gange højere end tærskelværdien (figur 14.2) [7] [8]. Der vurderes at være ikke god

tilstand for kviksølv i Nordsøen i perioden 2014-2016.

Hovedparten af 2016-prøverne ligger endnu ikke i databasen

150

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Østersøen, inkl. Kattegat:

Også HELCOM’s analyse af kviksølv i det danske havområde

viser overskridelser af grænseværdien for langt

de fleste danske stationer (figur 14.6) [16]. Foruden den generelle stigning i antallet af observerede overskridel-

ser, er der i perioden 2010 til 2015 observeret en stigning i kviksølvkoncentrationen for muslinger i området Kås

bredning og Køge Bugt (figur 14.7) [9]. For hovedparten af de stationer der har været overvåget i mere end fire

år, er der ingen signifikant tidslig udvikling.

Der vurderes at være ikke god tilstand for kviksølv i Østersøen inkl. Kattegat i perioden 2011-2015.

Figur 14.6: Vurdering for kviksølv koncentratio-

ner i fiskemuskel på de enkelte stationer. Grøn

farve repræsenterer god tilstand, rød farve

repræsenterer ikke god tilstand. Fyldte store

cirkler repræsenterer resultater baseret på fem

eller flere år, små fyldte cirkler repræsenterer

resultater baseret på tre-fire år, og tomme cirkler

repræsenterer resultater på <3 år. Vurderingen

er for perioden 2011-2015 [16].

Figur 14.7: Kviksølv koncentrationen for statio-

nen Lim-3705-1 (Kås Bredning) (øverst) og Sta-

tionen ROS1727 (Køge Bugt) (nederst). Den

stiplede linje repræsenterer tærskelværdien for

kviksølv på 20 µg kg

-1

biota (vådvægt). Gråt

område angiver 95 % konfidensintevaller. Figur

og data er fra HELCOM’s Assessment web-tool

[9].

µg kg biota (vådvægt)

-1

Biologiske effekter af forurenende stoffer

I dette afsnit gives en vurderingen af graden af imposex og intersex hos havsnegle. Hertil er benyttet tilstands-

analyser fra både HELCOM og OSPAR [17] [18] og de dertil knyttede tærskelværdier. Desuden gives en beskri-

velse af niveauer af biologiske effekter i ålekvabbe på baggrund af de danske NOVANA rapporter, marine om-

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

151

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

råder 2014 og 2016 [7] [9]. Hertil er dog ikke tilknyttet en beskrivelse af god miljøtilstand eller grænser for god

miljøtilstand.

Biologiske effekter hos havsnegle

Forekomsten af imposex/intersex i havsnegle anvendes som biologisk indikator for effekter forårsaget af or-

ganotinforbindelsen tributyltin (TBT). TBT blev indtil 2003 anvendt i bl.a. træbeskyttelse og i begroningshæm-

mende bundmaling til skibe. Efter forbuddet af brugen af TBT til bundmaling fra 2003 samt konventionen om

kontrol af skadelige antibegroningsmidler til skibe fra 2008, har den væsentligste kilde til TBT i havmiljøet været

opgravet havnesediment, der klappes på søterritoriet [19]. TBT er giftig for mange marine organismer selv i

meget lave koncentrationer og er forbundet med nedsat reproduktionsevne hos flere bløddyrarter som eksem-

pelvis purpursneglen. Graden af imposex i en population af snegle fra et område beskrives med indeksværdien

VDSI, som er en gennemsnitsværdi af alle observerede imposex stadier. De forskellige arter er ikke lige føl-

somme overfor udviklingen af TBT-inducerede hormonforstyrrelser [4] og tærskelværdierne er derfor sat i for-

hold til artens følsomhed.

Imposex/intersex i havsnegle overvåges hvert andet år i det nationale overvågningsprogram NOVANA.

Forekomsten af imposex i havsnegle i de danske havområder har været faldende siden forbuddet mod brugen

af TBT i 2003. Dog viste undersøgelserne fra 2015, at der stadigvæk i visse områder kan forekomme forhøjede

niveauer af imposex i havsnegle [8].

Nordsøen inkl. Skagerrak:

I Nordsøen og Skagerrak er der fortsat niveauer af imposex der ligger over baggrundsniveauerne, men niveau-

erne af imposex er faldende (fig. 8.7) [17]. For purpursnegl indsamlet ved Skagens Gren var niveauet i 2015 så

højt, at VDSI-værdien var større end den opsatte tærskelværdi (VDSI < 2), hvilket svarer til, at 86-100 % af

sneglene udviste imposex. Det betyder, at TBT stadig er et miljøproblem i de danske havområder. Derimod blev

imposex i den mindre følsomme almindelig konk ikke fundet i nogle af de undersøgte områder i de åbne farvan-

de (fund af VDSI var lig 0) [9].

Samlet set ligger graden af imposex under tærskelværdierne for god miljøtilstand i Nordsøen som derfor vurde-

res at være i god tilstand for perioden 2010-2015, mens niveauet i Skagerrak fortsat ligger over de opstillede

tærskelværdier når det vurderes sammen med Kattegat og vurderes derfor i ikke god tilstand for perioden 2010-

2015 (figur 14.8) [17].

Figur 14.8: tv - Gennemsnitlig

Vas Deferens Sequence Index

(2010-2015)

for tre arter af snegle i hvert af OSPAR’s vurde-

ringsområder sat i forhold til tærskelværdierne fra tabel 14.3 (på fig. kaldt EAC) [17]. th

–

tidsudvikling for

Vas Deferens

Sequence Index

for tre

arter af snegle i hvert af OSPAR’s vurderingsområder

[17].

Østersøen, inkl. Øresund og Kattegat:

152

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Niveauerne af imposex i Østersøen og Kattegat er forsat forhøjede for de fleste overvågningsstationer. For

rødkonk indsamlet i de internationale sejlrender i Storebælt og Øresund var VDSI-værdien for flere stationer

fortsat større end 2, men er generelt faldende over tid. På andre stationer, f.eks. i den mere åbne del af Katte-

gat, er der de seneste år målt værdier under 2 (fig. 14.9, 14.10, 14.11). Den nedafgående tendens ses for flere

af stationerne i Kattegat (Fig. 8.8 og 8.10). Niveauer af imposex er på andre stationer i Kattegat og Øresund så

langt nede, at tilstanden her er under tærskelværdierne. Samlet set vurderes både Øresund og Kattegat i ikke

god tilstand for perioden 2011-2015.

Siden forbuddet mod brug af TBT i bundmaling fra 2003, har der som følge af fald i nye udledninger og gradvis

nedbrydning af stoffet blevet observeret faldende niveauer af hormonforstyrrelser hos havsnegle. Der er dog

stadig forhøjede niveauer, specielt omkring sejlrender og havne.

Figur 14.9: Statusvurdering for imposex effekt i havsnegle (VDSI) per prøveudtagning-

station. Grøn farve repræsenterer god tilstand, og den røde farve repræsenterer ikke

god tilstand.

Fyldte store cirkler repræsenterer resultater baseret på fem eller flere år, hvilket svarer

til en fuld evaluering, små fyldte cirkler repræsenterer resultater baseret på tre-fire år,

og tomme cirkler repræsenterer resultater baseret på <3 år. Trekanter angiver nedafgå-

ende tendenser, f.eks. i Göteborg og Storebælt.

Resultater er baseret på en foreløbig statusvurdering. Se

http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/Perfluorooctane%20sulphonate%20PFOS%20

HELCOM%20core%20indicator%202018.pdf

Figur 14.10: VDSI stadie set hos den

marine snegl rødkonk i Øresund

(øverst) og i Storebælt (nederst).

Stiplet linje repræsenterer den opsatte

tærskelværdi. Gråt område angiver 95

% konfidensintevaller. Figur og data er

fra [18].

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

153

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 14.11: VDSI stadie set hos den

marine snegl almindelig konk i Kattegat.

Stiplet linje repræsenterer den opsatte

tærskelværdi. Gråt område angiver 95

% konfidensintevaller. Figur og data er

fra [18].

Biologiske effekter hos ålekvabbe

Ålekvabbe (Zoarces

viviparus)

benyttes i overvågningen som indikator for forekomst af effekter af forurenende

stoffer. Disse effekter er ikke alle stofspecifikke, men kan skyldes påvirkninger fra en række forskellige stoffer

–

enten alene eller i kombination. Ålekvabbe er en velegnet bioindikator, da den er udbredt, stationær og let kan

indsamles kystnært [4].

I 2014 blev ålekvabber indsamlet på to stationer hhv. Roskilde fjord og Køge bugt. Her sammenholdt man to

biomarkører, CYP1A-aktivitet i fiskelever og PAH-metabolitter i galden, med kemiske målinger af polychlorerede

biphenyler (PCB) i fisk fra 2011-2014. Resultaterne viste en tydelig sammenhæng, hvilket indikerer, at bl.a.

disse organiske miljøfremmede stoffer har potentiale til at forårsage biologiske effekter hos fisk [7]. Sammen-

hængen mellem niveau af påvirkningsgrad og fejludviklede unger er, på trods af store områdespecifikke forskel-

le, mindre tydeligt. Tendensen er dog, at forhøjede niveauer af fejludviklede unger forekommer som følge af

større kemisk belastning [7]. I 2015 og 2016 blev der foretaget effektundersøgelser på to stationer hhv. Roskilde

fjord og Køge bugt. Begge stationer viste forhøjede koncentrationer af effektindikatoren CYP1A-aktivitet samt

for PAH-metabolitter i galde ved stationen i Købe Bugt sammenlignet med stationen i Roskilde Bugt. Mens

PAH-metabolitter er specifikke indikatorer for niveauer af PAH, kan CYP1A-aktivitet afspejle både forhøjede

niveauer af PAH og PCB’er. Ved undersøgelserne af ålekvabbeunger blev der desuden fundet forskellige typer

af fejludviklede unger (figur 14.12). Niveauerne af fejludviklede unger var for begge stationer i 2015 og 2016

forhøjede, hvilket indikerer at en miljøpåvirkning på fiskenes udvikling af unger ikke kan afvises [9]. Biologiske

effekter hos ålekvabber overvåges årligt i det nationale overvågningsprogram NOVANA.

Figur 14.12: Forekomst af fejludviklede unger i kuld fra ålekvabbe fra Køge

Bugt og Roskilde Fjord i 2015 og 2016 angivet som middelværdi af hhv. tidligt

døde unger (type 0), sent døde unger (type A), synligt misdannede unger

(type B-G) og unger med signifikant lavere vækst end resten af kuldet (type I)

[9].

Sammenfatning

154

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Samlet set, er der for kyst- og territorialfarvandene vurderet, at for den økologiske tilstand så er målopfyldelsen

ukendt for alle kystvandene. I forhold til den kemiske tilstand, så gælder det, at der er en ligelig fordeling mellem

at miljømålet er opfyldt og at målopfyldelsen er ukendt, der er dog for en mindre del af vandområderne hvor

miljømålet ikke er opfyldt.

Uden for territorialfarvandene er der samlet set god miljøtilstand for stofferne PFOS og benz(a)pyren. For grup-

pen af bromerede flammehæmmere (PBDE) blev der i perioden 2012-2016 på alle målte stationer fundet kon-

centrationer i fisk, der var højere end tærskelværdien. Det vurderes derfor, at der ikke er opnået god miljøtil-

stand for PBDE i de danske åbne havområder. For kviksølvkoncentrationer i muslinger blev der i perioden

2014-2016 fundet overskridelser af den opsatte tærskelværdi i hhv. 20, 36 og 44 % af prøverne. For hovedpar-

ten af stationerne er der hverken en signifikant opadgående eller nedadgående trend i perioden, men for enkel-

te stationer ses dog en stigning i kviksølvkoncentrationen for muslinger i perioden 2010 til 2015. Samlet set

vurderes det, at der ikke er opnået god miljøtilstand for kviksølv i de danske åbne havområder.

Siden forbuddet mod brug af TBT i bundmaling fra 2003, er der som følge af fald i nye udledninger og gradvis

nedbrydning af stoffet blevet observeret faldende niveauer af hormonforstyrrelser hos havsnegle. Der er dog

stadig forhøjede niveauer mange steder, særligt omkring sejlrender og i havne. Nordsøen har opnået god miljø-

tilstand, mens resten af de danske havområder (Østersøen, Kattegat og Skagerrak) ikke vurderes til at have

opnået god miljøtilstand. Niveauer af fejludviklede unger hos ålekvabbe var for begge stationer i 2015 og 2016

forhøjede, hvilket indikerer at en miljøpåvirkning på fiskenes udvikling af unger ikke kan afvises.

14.1.3 Miljømål

Miljømålet fra havstrategien i 2012 var, at:

indholdet af forurenende stoffer i vand, sediment og levende orga-

nismer må ikke overskride vedtagne miljøkvalitetsstandarder, der anvendes i den gældende lovgivning.

Miljø-

målet findes fortsat relevant og videreføres som miljømål i Havstrategi II. Derudover fastsættes mere konkrete

mål for en række forurenende stoffer, som blev vurderet problematiske i henhold til vandrammedirektivets sene-

ste basisanalyse [1]. Udvælgelsen af disse stoffer er forklaret ovenfor i afsnit 14.1.3.

Der sættes ikke miljømål for stoffer/stofgrupper, som i denne analyse vurderes at være i god miljøtilstand.

Der sættes ingen konkrete mål for niveauer imposex/intersex i marine snegle, da stoffet TBT, som fremkalder

denne biologiske forstyrrelse, allerede er reguleret og brugen er udfaset. Derfor er der ingen yderligere tiltag,

som kan iværksættes for at opnå god miljøtilstand for dette stof. Der sættes dog et supplerende miljømål for

fortsat at følge udviklingen. I forbindelse med indsatsprogrammet skal det derudover overvejes, om der skal

anvendes en af direktivets undtagelsesbestemmelser.

Miljømål:

Kyst- og territorialfarvande: Udledninger af forurenende stoffer i vand, sediment og levende organismer

må ikke lede til overskridelser af vedtagne miljøkvalitetsstandarder, der anvendes i den gældende lov-

givning (D8C1 og D8C2).

Emissioner, udledninger og tab af PBDE og kviksølv standses eller udfases.

Supplerende miljømål:

Frem mod 2021 igangsættes en kildeopsporing af de forurenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de

fastlagte miljømål i overfladevandområder i henhold til vandrammedirektivet. Om nødvendigt skal gæl-

dende godkendelser og tilladelser revideres i muligt omfang.

Niveauer af biologiske effekter på relevante marine arter følges under det nationale overvågningspro-

gram (D8C2)

Der sker øget koordinering mellem politikområder når der fastsættes nye nationale miljøkvalitetskrav

for udvalgte stoffer i matricer, hvor der foreligger overvågningsdata.

Indikatorer:

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

155

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Koncentration af PFOS i fisk (μg kg

vådvægt)

-1

Koncentration af PBDE i fisk (μg kg

vådvægt)

-1

Koncentration af benz(a)pyren i muslinger

(μg kg

vådvægt)

-1

Koncentration af kviksølv i fisk eller muslinger (μg kg

vådvægt)

-1

14.1.4 Usikkerhed og manglende viden

Generelt er tilliden til vurderingerne af de fire valgte forurenende stoffer samt effekter hos havsnegle og åle-

kvabbe i det danske havmiljø høj.

Der vurderes at være god sikkerhed i data og analysemetode. Data dækker

en tidsperiode på flere år og

tidsserier er tilgængelige for flere stationer.

Data stammer dog fra et varierende antal stationer og stationerne ligger hovedsagligt kystnært,

hvilket kan give

usikkerheder ift. vurderingen af de åbne havområder, hvor målestationerne ligger mere spredt.

Desuden er det trofiske niveau for den fisk, der anvendes til overvågning (overvejende sild, der har et trofisk

niveau på ca. 3 i Østersøen) lavere end anbefalet til tærskelværdierne i fisk, hvilket fører til mulig undervurde-

ringer i forhold til tærskelværdierne.

For vurderingen af PFOS-koncentrationer benyttes en omregning fra niveauerne i lever, hvor stoffet overvåges

til niveauer i muskelvæv, hvor tærskelværdien er sat. Dette medfører en vis usikkerhed i vurderingerne for

PFOS.

På trods af de nævnte usikkerheder vurderes tilliden til vurderingerne til at være høj.

Fremadrettet bør der dog

arbejdes på, at regionale værdier i højere grad ensrettes med EU og nationalt fastsatte værdier, og at værdierne

på tværs af regionale havkonventioner ensrettes.

156

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

14.1.5 Referencer

[1]

[2]

Miljøstyrelsen, »Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021,« 2014. [Online]. Available:

http://mst.dk/media/118754/bilag-1-basisanalyse-19-2.pdf.

EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og

metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for

overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017. [Online]. Available: https://eur-

lex.europa.eu/legal-content/DA/PIN/?uri=CELEX:32017D0848.

»Bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand,« 2017. [Online]. Available:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=196701 .

Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2013. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og

Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 123, 2015. [Online].

Available: Available: http://dce2.au.dk/pub/SR123.pdf.

HELCOM, »HELCOM indikator, Perfluorooctane sulphonate (PFOS),« 2017. [Online]. Available:

http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/PFOS_HELCOM%20core%20indicator-

HOLAS%20II%20component_June%202017.pdf.

Faxneld, S., Danielsson, S. & Nyberg, E., »Distribution of PFAS in liver and muscle of herring, perch, cod,

eelpout, arctic char, and pike from limnic and marine environments in Sweden,« Report no. 9, 2014. Swedish

Museum of Natural History, Department of Environmental Research and Monitoring. 33 pp, [Online]. Available:

http://nrm.diva-portal.org/smash/get/diva2:767385/FULLTEXT01.pdf.

Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2014. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og

Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 167, 2015. [Online].

Available: Available: http://dce2.au.dk/pub/SR167.

Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2015. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi, 2016.

Hansen, J.W. (red.)., »Marine områder 2016. NOVANA,« NOVANA. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center

for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 253, 2018.

[Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR253.pdf.

Miljøstyrelsen, »Brommerede flammehæmmere,« [Online]. Available: https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-

saerlige-stoffer/bromerede-flammehaemmere/.

Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2012. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og

Energi, 162 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 77, 2013. [Online].

Available: http://dce2.au.dk/pub/SR77.pd.

HELCOM, »HELCOM indikator, Polybrominated diphenyl ethers (PBDE),« 2017. [Online]. Available:

http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/PBDE-HELCOM%20core%20indicator%20report%20-

%20HOLAS%20II%20component.pdf.

»Polycyclic aromatic hydrocarbons,« Institut for miljøvidenskab, DCE, [Online]. Available:

http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/emissioner/air-pollutants/pah/. [Senest hentet eller vist den 16 8 2017].

Miljøstyrelsen, »På vej mod et renere havmiljø,« 2000. [Online]. Available:

http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2000/87-7909-574-7/pdf/87-7944-285-4.pdf.

HELCOM, »HELCOM indicator, Status and Trends in the Concentrations of Polycyclic Aromatic Hydrocarbons

(PAHs) in Shellfish,« 2017. [Online]. Available:

http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/PAH%20and%20metabolites%20-

%20HELCOM%20core%20indicator%20report%20-%20HOLAS%20II%20component_June%202017.pdf.

HELCOM, »HELCOM indikator, Metals (lead, cadmium and mercury),« 2017. [Online]. Available:

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

157

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/Heavy%20Metals_HELCOM%20core%20indicator_HOLAS%20II%20c

omponent.pdf.

[17]

OSPAR, »OPSAR indicator »Status and Trends in the Levels of Imposex in Marine Gastropods (TBT in

Shellfish)«,« 2017. [Online]. Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-

2017/pressures-human-activities/contaminants/imposex-gastropods/.

HELCOM, »HELCOM indicator, TBT and imposex,« 2017. [Online]. Available:

http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/TBT-and-imposex_HELCOM%20core%20indicator-

HOLAS%20II%20component.pdf.

Naturstyrelsen, »Danmarks Havstrategi

–

Basisanalyse,« 2012. [Online]. Available:

http://mst.dk/media/118432/basisanalyse-havstrategi2012.pdf .

[18]

[19]

158

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

14.2

Deskriptor 8 - Forurenende stoffer (D8C3 og D8C4 om akutte

forureningshændelser)

Olie (f.eks. råolie, diesel og hydraulikolier) og en række andre kemikalier er relevante i forhold til vurdering af

akutte forureningshændelser i medfør af havstrategidirektivet. Oliespild kan udgøre en alvorlig trussel mod

havmiljøet og kan have negative virkninger på marine dyr. Selv små mængder olie på havoverfladen kan skade

vandfugle, fordi det forurener deres fjerdragt, hvilket reducerer deres opdrift og varmeisolering [1].

Olie og kemikalier kan udledes i store mængder, hvis der sker uheld på marine olie- og gasinstallationer. Histo-

risk set har udslippene af olie og kemikalier i forbindelse med uheld på danske offshore olie & gas installationer

dog været af meget begrænset omfang. Den største olieudledning fra de danske installationer stammer således

fra den olie, der udledes med produceret vand iht. udledningstilladelser. Miljøstyrelsen meddeler de pågælden-

de tilladelser til operatørerne på baggrund af beslutninger og anbefalinger vedtaget i OSPAR.

Olie er samtidig hovedbrændstof i de fleste skibe. Olie og andre olieprodukter kan udledes fra skibe til havet

–

enten med vilje eller på grund af uagtsomhed, ofte som olieholdigt maskinrumsvand eller via dumping af olieaf-

fald. Olie kan også frigives ved skibsulykker. De fleste olieudslip fra skibe sker langs de større skibsruter.

Tabel 14.4: Sammenfatning af kapitlet om akutte forureningshændelser af forurenende stoffer.

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

EU kriterier for god miljø-

tilstand

D8C3 (primært): Den rumlige udstrækning og varighed af væsentlige akutte forurenings-

hændelser

D8C4 (sekundært): Negative effekter af væsentlige akutte forureningshændelser

I forhold til rumlig udstrækning og varighed af akutte forureningshændelser (D8C3):

Nordsøen:

Omfanget af væsentlige akutte forureningshændelser er minimeret.

Hvad er god miljøtilstand?

Østersøen og Kattegat:

HELCOM’s tærskelværdier for ulovligt oliespild fra skibe er overholdt i alle delområder

I forhold til negative effekter af væsentlige akutte forureningshændelser (D8C4):

Nordsøen, Østersøen og Kattegat:

Væsentlige akutte forureningshændelsers negative effekter på arters sundhed og habitaters

tilstand er minimeret og så vidt muligt elimineret

Nordsøen:

I redegørelse over olie- og kemikaliespild fra marine olie- og gasinstallationer i perioden 2009-

2014 i Nordsøen inkl. Kattegat er det ikke muligt at udlede en trend, da der er store årsvariatio-

ner og der ikke er korrigeret for aktivitet. God miljøtilstand kan derfor ikke vurderes for dette

område.

Hvad er tilstanden?

Østersøen:

I Østersøregionen, som vurderes på baggrund af ulovlige oliespild fra skibe, ses et fald i både

antal og volumen af registrerede oliespild (figur 14.14) og flere af de vurderede delområder i

HELCOM’s analyse overholder de opstillede

tærskelværdier (figur 14.15) [1]. Det forventes

derfor, at god miljøtilstand vil være delvist opnået i 2020 i Østersøregionen.

Miljømål i Danmarks

Havstrategi II

Miljømål:

Forekomst og omfang af akutte forureningsbegivenheder nedbringes løbende i muligt

omfang gennem forebyggelse, overvågning og risikobaseret dimensionering af bered-

skabet (D8C3).

De negative effekter på havpattedyr og -fugle, når der opstår væsentlige akutte forure-

ningsbegivenheder, forebygges og minimeres i muligt omfang. Dette kan f.eks. sikres

ved brug af flydespærrer samt gennem beredskabsplaner for olieramte havpattedyr og -

fugle (D8C4).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

159

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Supplerende miljømål:

Frem mod næste overvågningsprogram (2020) undersøger Miljøstyrelsen, hvordan

negative effekter af væsentlige forureningsbegivenheder kan overvåges og registreres i

de konkrete tilfælde (D8C4).

Nordsøen:

Antal og mængde (ton/år) af olie- og kemikalieudslip ved uheld fra offshore olie- og

gasinstallationer.

Østersøen og Kattegat:

Mængde af ulovligt oliespild fra skibe (m /år).

Foreløbig indikator:

Antal døde/aflivede fugle som følge af væsentlige akutte forureningsbegivenheder (an-

tal/år).

Indikatorer

14.2.1 Hvad er god miljøstilstand

I Kommissionens GES-afgørelse er der fastlagt et primært og et sekundært kriterium vedr. akutte forurenings-

hændelser:



D8C3 (primært): Udbredelse og varighed af væsentlige akutte forureningshændelser

D8C4 (sekundært): Negative effekter af væsentlige akutte forureningshændelser

Figur 14.13 GES-afgørelsens kriterier og et sekundært kriterium vedr. akutte forureningshændelser

I Kommissionens afgørelse er det angivet, at olie (f.eks. råolie, diesel og hydraulikolier) og en række andre

kemikalier er relevante i forhold til vurdering af akutte forureningshændelser i medfør af havstrategidirektivet.

Udbredelsen af forureningshændelserne skal ifølge GES-afgørelsen opgøres i km pr. år, og varigheden skal

opgøres i antal dage pr. år. Der skal foretages overvågning efter behov, når den akutte forureningshændelse er

forekommet. Der foretages opgørelser for både Nordsøen (OSPAR) og Østersøen (HELCOM), men under de to

konventioner anvendes andre indikatorer end dem, der efterspørges i GES-afgørelsen. Med henblik på at være

regionalt koordinerede er det valgt at anvende OSPAR’s og HELCOM’s indikatorer.

Kriterium D8C3

Nordsøen:

OSPAR foretager opgørelser over antallet og mængden (ton) af olie- og kemikaliespild fra olie- og gasinstallati-

oner i Nordøst Atlanten. Da der ikke er olie- og gasinstallationer i Kattegat, er indikatoren ikke relevant for dette

område, og Kattegat vurderes derfor med HELCOM-indikatorer under Østersøen.

OSPAR har ikke fastsat specifikke målsætninger i forhold til akutte spild af olie og kemikalier fra olie- og gasin-

stallationer og heller ikke tærskelværdier for sådanne spild. OSPAR har dog et overordnet mål om at forebygge

og eliminere forurening og om at gennemføre tiltag, der er nødvendige for at beskytte Nordøst Atlanten mod

negative effekter af offshore olie og gas aktiviteter.

God miljøtilstand for kriterium D8C3 i Nordsøen defineres i Havstrategi II som en tilstand, hvor:

Omfanget af

væsentlige akutte forureningshændelser er minimeret.

Østersøen og Kattegat:

160

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

HELCOM foretager opgørelser af antallet og volumen (m ) af ulovlige oliespild fra skibe i Østersøen. Der er

fastsat en tærskelværdi for volumen af oliespild i hvert delområde defineret på baggrund af en referenceperiode

(2008-2013), hvor den anslåede mængde olieudslip var på et historisk lavt niveau. Det langsigtede mål i HEL-

COM er at reducere ulovlige oliespild til nul.

God miljøtilstand for kriterium D8C3 i Østersøen inkl. Kattegat defineres i Havstrategi II som en tilstand, hvor

HELCOM’s

tærskelværdier for ulovligt oliespild fra skibe er overholdt i alle delområder,

jf. tabel 14.5 nedenfor:

Tabel 14.5: Tærskelværdier for ulovligt oliespild fra skibe i Østersøen [2].

Delområde

Tærskelværdi

(årligt gennemsnit af oliespild i referenceperioden 2008-2013,

Bornholmer Bassinnet

Arkona Bassinnet

Mecklenburg Bugt

Kiel Bugt

Øresund

Storebælt

Kattegat

2,8667

7,6978

0,4070

0,1575

0,1121

0,4215

0,4212

Kriterium D8C4

Kriterium D8C4 omhandler, at de negative effekter af akutte forureningshændelser på arters sundhed eller habi-

taters tilstand skal være minimeret og så vidt muligt elimineret. Der skal foretages overvågning efter behov, når

den akutte forureningshændelse er forekommet. Der findes ingen regionalt fastsatte indikatorer for dette emne.

God miljøtilstand for dette kriterium defineres i Havstrategi II som en tilstand, hvor:

Væsentlige akutte forure-

ningshændelsers negative effekter på arters sundhed og habitaters tilstand er minimeret og så vidt muligt elimi-

neret.

14.2.2 Hvad er

tilstanden

De danske offshore-operatører har pligt til straks at indberette akutte forureningshændelser fra olie- og gasin-

stallationer i Nordsøen til Forsvarsministeriet, som videregiver oplysningerne til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen

har ansvaret i forhold til at følge op på hændelserne, herunder at følge operatørernes evt. beredskabsindsats,

hvis der er tale om spild, som kan inddæmmes og/eller bekæmpes. Indsatsen sker i henhold til operatørernes

beredskabsplaner for olie- og kemikaliespild, der godkendes af Miljøstyrelsen.

Der er herudover i regi af den såkaldte Bonn aftale etableret regelmæssig flyovervågning af Nordsøområdet.

Tilsvarende er der under Det Europæiske Maritime Sikkerhedsagentur (EMSA) etableret satellitovervåning af

bl.a. Nordsøområdet. Informationer om formodede oliespild sendes til Forsvarsministeriet, som videresender

informationerne til Miljøstyrelsen for evt. videre opfølgning overfor operatørerne.

Ulovlige olieudslip fra skibe er i Østersøområdet blevet overvåget ved hjælp af luftovervågning siden 1988.

Overvågning fra luftrummet udføres af alle HELCOM-lande med standardiserede metoder og dækker næsten

hele Østersøen. Indsatsen er fokuseret på de travleste skibsruter [2]. Det er Miljø- og Fødevareministeriet og

Forsvarsministeriet, der fører tilsyn med, at reglerne bliver overholdt, jf. også ovenfor. Forsvarsministeriets tilsyn

består i praksis af flybaseret havmiljøovervågning, miljøanråb af skibe samt almindelig farvandsovervågning.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

161

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Omfang og udbredelse af akutte forureningshændelser

Nordsøen, inkl. Kattegat:

I OSPAR’s

regionale tilstandsvurdering for det Nordatlantiske Ocean er der udarbejdet en redegørelse over olie-

og kemikaliespild fra marine olie- og gasinstallationer i 2009-2014 [3]. Det er ikke muligt at udlede en trend i

perioden, da der er store årsvariationer. Samtidig er der ikke er korrigeret for hvor stor aktivitet, der har været.

Antallet af oliespild ved uheld ligger mellem 425 og 572 om året i perioden 2009-2014, hvoraf andelen i danske

havområder er ca. 21-77 spild pr. år. Det fremgår samtidig, at der ved de fleste uheld sker spild på under 1 ton

olie. I årene 2009-2014 var der mellem 10 og 17 spild om året med over 1 ton olie, hvoraf der i de danske hav-

områder var mellem 0 og 3 pr. år. [4]

Antallet af kemikaliespild ved uheld fra olie- og gasinstallationer er opgjort for perioden 2012

–

2014. Her lå

antallet på mellem 424 og 487 spild om året, hvoraf kemikaliespild i danske havområder udgjorde hhv. 26

(2012), 40 (2013) og 30 (2014). [4]

Mængden af spildt olie fra uheld på olie- og gasinstallationer varierer meget fra år til år i perioden 2009-2014

–

se figur 14.13. I 2011 blev der f.eks. spildt 63 tons i regionen, mens niveauet i 2014 var på 230 tons, heraf et

usædvanligt stort spild i dansk farvand på i alt 45 tons i 2014. Det skyldtes en gennemtæring af et tankanlæg

hvor der forekom et spild på 43 tons olie. De andre år lå Danmarks andel på mellem 1 og 6 tons spildt olie pr. år

[3] [4].

Mængden af spildte kemikalier fra uheld på olie- og gasinstallationer i Nordsøen var i 2012 på 1.205 tons. I

2013 var mængden steget til 1.844 tons, mens den igen faldt i 2014 til 1.095 tons. Heraf udgjorde andelen i

danske havområder hhv. 1 ton (2012), 28 tons (2013) og 11 tons (2014) [4].

Figur 14.13. Omfang (ton) og antal af oliespild i Nordsøen fra olie- og gasinstallationer [3].

Østersøen (den centrale Østersø, Bælthavet og Kattegat):

Som nævnt ovenfor vurderes tilstanden i Østersøområdet på baggrund af ulovlige oliespild fra skibe. I HEL-

COM’s regionale

tilstandsvurdering for Østersøen [1] er der udarbejdet en redegørelse over antallet og mæng-

den af ulovlige oliespild fra skibe i perioden 2011-2015 samt en vurdering af, om tærskelværdien for ulovlig

oliespild er overholdt i de enkelte delområder. I alle delområder ses en faldende trend både i antallet af oliespild

og mængden af spildt olie i perioden, se figur 14.14. Desuden ses et væsentligt fald siden overvågningen star-

tede i 1989, hvilket anses for meget positivt.

162

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 14.14: Mængden og antallet af ulovlige olieudslip registreret ved flyovervågning fra Østersølandene mellem 1989 og

2015. Antal flyvetimer i regionen er vist med en blå linje. Toppene indikerer, at enkeltolieudslip kan introducere store mæng-

der olie til havmiljøet [2].

I HELCOM’s

analyse konkluderes det, at tærskelværdien for ulovligt oliespild er overholdt i de fleste af de del-

områder, der dækker danske havområder (Bornholmer-bassinnet, Arkona-bassinnet, Mecklenburg Bugt, Bælt-

havet og Kattegat), men at tærskelværdien ikke er opnået i Kiel Bugt og Storebælt [1], se figur 14.15 nedenfor.

Det understreges, at det langsigtede mål naturligvis er nul, da der er tale om ulovlige hændelser.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

163

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 14.15:

Oversigt over om HELCOM’s tærskelværdier for ulovlige oliespild er overholdt

[1].

Negative effekter af akutte forureningshændelser

Udledning af olie og kemikalier til havet kan udgøre en alvorlig trussel mod havmiljøet. De forurenende stoffer

kan optages af marine organismer og ophobes i fødekæden. Særligt udsat er vandfugle, som kan blive indsmurt

i olien. Det kan også medføre ændringer i fødenettet, da disse dyr er en integreret del af økosystemet og spiller

164

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

en vigtig rolle i den marine fødekæde. Både i Nordsøen og Østersøen er der områder, hvor der findes særligt

store koncentrationer af bestemte arter af vandfugle. Olie- eller kemikalieudslip i eller nær disse områder kan

udgøre en særligt alvorlig trussel for disse fuglepopulationer i regionen. Forholdsvist små mængder olie på

havoverfladen kan forårsage et alvorligt pres på overvintrende vandfugle, da fuglene bruger det meste af tiden

på havoverfladen. Selv mindre olieforurening kan reducere fuglenes opdrift og varmeisolering [2].

Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar for planlægningen og den strategiske tilgang i forhold til den danske

beredskabsplan for fugle og pattedyr fra 1997, mens Naturstyrelsen har ansvaret for selve udførelsen af bered-

skabet. Beredskabsplanen skal sikre hurtig indsamling og aflivning af olieramte fugle samt geografisk registre-

ring af hændelsen. I alle situationer, hvor der iværksættes aflivning af olieramte fugle skal antallet registreres.

Hvis det er muligt, skal også oplysninger om lokalitet, art, køn og biologisk data registreres. Indsamling af data

fra de olieramte fugle kan bidrage til øget viden om bl.a. køns- og alderssammensætning, sygdomme og døde-

lighed hos olieramte fugle

Danmark har i samarbejde med Tyskland og Nederlandene foretaget en overvågning af olieramte fugle i Vade-

havet siden 1970’erne. Denne overvågning er ikke målrettet akutte hændelser,

men snarere en overvågning af

baggrundspåvirkningen. I den seneste rapport fra 2017 konkluderes det, at antallet at olieramte fugle af alle

arter har været støt faldende i overvågningsperioden [5]. Samlet set vil god miljøtilstand ikke opnås inden 2020.

Sammenfatning

I redegørelse over olie- og kemikaliespild fra marine olie- og gasinstallationer i perioden 2009-2014 i Nordsøen

inkl. Kattegat er det ikke muligt at udlede en trend, da der er store årsvariationer og der ikke er korrigeret for

aktivitet. God miljøtilstand kan derfor ikke vurderes for dette område.

I Østersøregionen, som vurderes på baggrund af ulovlige oliespild fra skibe, ses et fald i både antal og volumen

af registrerede oliespild (figur 14.14) og flere af de vurderede delområder

i HELCOM’s analyse overholder de

opstillede tærskelværdier (figur 14.15) [1]. Det forventes derfor, at god miljøtilstand vil være delvist opnået i

2020 i Østersøregionen.

14.2.3 Miljømål

Offshore olie- og gasinstallationer er reguleret i lov om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøloven) samt i be-

kendtgørelser, der bl.a. fastsætter regler om udledninger af olie og kemikalier med produceret vand og om be-

redskab for olie- og kemikaliespild samt om indrapportering af akutte uheld.

Beskyttelsen af havmiljøet mod forurening fra skibe er ligeledes reguleret i havmiljøloven samt i en række be-

kendtgørelser. Ifølge havmiljøloven må udtømning af olie eller flydende stoffer, som transporteres i bulk (dvs.

løst eller uindpakket) - bortset fra vand - ikke finde sted på dansk søterritorium. For så vidt angår de eksklusive

økonomiske zoner eller andre havområder uden for dansk territorialfarvand er der fastsat nærmere regler i be-

kendtgørelse nr. 539 af 22. maj 2017 om udtømning af olie fra skibe og bekendtgørelse nr. 536 af 22. maj 2017

om kategorisering, klassifikation, transport samt udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk. Over-

trædelse af havmiljøloven og dens bekendtgørelser er strafbart.

I 2012 blev der sat følgende miljømål i Havstrategien: ”Forekomst

og omfang af akutte forureningsbegivenheder

søges løbende nedbragt gennem forebyggelse, overvågning og risikobaseret dimensionering af beredskabet”.

Af beskrivelserne ovenfor kan det konkluderes, at akutte forureningshændelser fra olie- og gasinstallationer i

Nordsøen ikke er nedbragt i regionen siden 2012 (der er hverken en nedadgående eller opadgående trend, men

store årlige udsving, der ikke er korrigeret ift. aktiviteten). Ulovlig udledning af olie fra skibe i Østersøen er lø-

bende nedbragt siden 1980’erne.

Miljømålet findes derfor fortsat relevant.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

165

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Miljømål:

Forekomst og omfang af akutte forureningsbegivenheder nedbringes løbende i muligt omfang gennem

forebyggelse, overvågning og risikobaseret dimensionering af beredskabet (D8C3)

De negative effekter på havpattedyr og -fugle, når der opstår væsentlige akutte forureningsbegivenhe-

der, forebygges og minimeres i muligt omfang. Dette kan f.eks. sikres ved brug af flydespærrer samt

gennem beredskabsplaner for olieramte havpattedyr og -fugle (D8C4)

Supplerende miljømål:

Frem mod næste overvågningsprogram (2020) undersøger Miljøstyrelsen, hvordan negative effekter af

væsentlige forureningsbegivenheder kan overvåges og registreres i de konkrete tilfælde (D8C4).

Indikatorer:

Nordsøen: Antal og mængde (ton/år) af olie- og kemikalieudslip ved uheld fra offshore olie- og gasin-

stallationer.

Østersøen og Kattegat: Mængde af ulovligt oliespild fra skibe (m /år).

Foreløbig indikator: Antal døde/aflivede fugle som følge af væsentlige akutte

forureningsbegivenheder (antal/år).

Der kan evt. ses på muligheden for at udarbejde regionale indikatorer for udbredelsen af væsentlige akutte

forureningshændelser i enheden km /år og varigheden af væsentlige akutte forureningshændelser i enheden

dage/år. I den forbindelse vil Danmark følge arbejdet i OSPAR og HELCOM med udvikling af regionale indikato-

rer.

14.2.4 Usikkerhed og manglende viden

I Østersøregionen er undersøgelser af olieudslip fra luftrummet blevet gennemført med standardiserede meto-

der af landene i HELCOM samarbejdet

i flere år. HELCOM’s indikatorvurderingen anses derfor for at være høj.

Nedgang i flyvetimer i de senere år kan dog have en negativ indvirkning på tilliden til fremtidige indikatorvurde-

ringer.

166

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

14.2.5 Referencer

[1] HELCOM, »First version of the

“State of the Baltic Sea” report –

June 2017. To be updated in 2018,« 2017.

[Online]. Available: http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-content/uploads/2017/07/HELCOM_State-of-the-

Baltic-Sea_First-version-2017.pdf.

[2] HELCOM, »HELCOM core indicator report,« July 2017. [Online]. Available: Operational oil spills from ships.

http://www.helcom.fi/Core%20Indicators/Operational%20oil-spills%20from%20ships%20-

%20Core%20indicator%20report-HOLAS%20II%20component%202017.pdf .

[3] OSPAR, »OSPAR IA 2017. OSPAR Commission. OSPAR Intermediate Assessment 2017. Pressures from

Human Activities. Offshore Oil and Gas.,« 2017. [Online]. Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-

assessments/intermediate-assessment-2017/pressures-human-activities/trends-discharges-spills-and-

emissions-offshore-oil-and-gas-inst/#_ftn1.

[4] OSPAR, »OSPAR Commission. OSPAR report on discharges, spills and emissions from offshore oil and gas

installations in 2014. Offshore Industry Series.,« 2016.

[5] »The Wadden Sea Quality Status Report Synthesis Report 2010.,« 2010. [Online]. Available:

http://www.waddensea-secretariat.org/management/publications/the-wadden-sea-quality-status-report-

synthesis-report-2010.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

167

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

15.

Deskriptor 9

–

Forurenende

stoffer i fisk og skaldyr til konsum

Mange af de forurenende stoffer, der findes i havmiljøet, optages i havets organismer, og nogle af stofferne

ophobes gennem fødekæden. Stofferne kan komme fra menneskelige aktiviteter på havet, såsom skibsfart,

akvakultur og udvinding af olie og gas eller fra landbaserede kilder, såsom industri, byer og landbrug. Der er

også naturlige kilder til forurenende stoffer, f.eks. indeholder vulkansk aske kviksølv, som kan sprede sig med

vinden over meget lange afstande.

Et for højt indhold af sundhedsskadelige kemiske stoffer kan være et problem i fisk og fiskevarer, der indtages

af mennesker. Der er derfor som en del af EU’s fødevarelovgivning fastsat grænseværdier for, hvor høje kon-

centrationer af forurenende stoffer, der må være i fisk og skalddyr til humant konsum.

Fødevarelovgivningen fokuserer udelukkende på grænseværdierne i forhold til, om fødevarerne må sælges.

Nedenstående analyse skal bidrage til at identificere tilstanden i de danske havområder og dermed behovet for

eventuelle indsatser i forbindelse med havstrategiens næste indsatsprogram, således at der kan opnås god

miljøtilstand i havet, herunder sunde fødevarer.

Tabel 15.1: Sammenfatning af kapitlet om forurenende stoffer i fisk og andre spiselige organismer til konsum.

EU kriterier for god

miljøtilstand

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterium:

D9C1 (primær): Koncentrationen af forurenende stoffer i fisk og skaldyr.

Hvad er god miljøtil-

stand?

I forhold til forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum (D9C1):

Der er ikke signifikante overskridelser af de til enhver tid gældende maksimalgræn-

seværdier i fødevarelovgivningen for fisk og skaldyr til konsum.

Tærskelværdierne for langt de fleste stoffer og arter er overholdt, men der er fundet

for høje koncentrationer af dioxiner og PCB i makrel, torskelever og laks. Det er

forbudt at sælge fisk til konsum med for høje koncentrationer af forurenende stoffer,

hvilket berører visse fiskerier og fangster i Østersøen. Dioxin og PCB er meget giftigt

og bliver ophobet i fedtvævet i fisk, pattedyr og mennesker. I for høje mængder over

længere tid kan det give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne og im-

munforsvar hos mennesker.

De samlede nationale dioxinudledninger til luften ligger efterhånden omkring et

stabilt niveau. Det vurderes således, at de væsentlige kilder til dioxin i fødevarerne

er dioxin ophobet i miljøet fra historiske udslip og nedfald af dioxin fra atmosfæren

fra kilder uden for landets grænser.

Enkelte steder i kystområder eller havneområder er der forhøjede koncentrationer af

forurenende stoffer grundet industriaktivitet gennem tiderne.

God miljøtilstand for forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum er opnået for de

fleste stoffer. På trods af den omfattende indsats for at reducere udledningerne af

dioxin og PCB kan det dog ikke forventes, at niveauerne falder til under tærskelvær-

dierne frem mod 2020 i alle fiskearter.

Hvad er tilstanden?

Miljømål i Danmarks

Havstrategi II

Miljømål:

Trenden i de samlede danske dioxinudledninger til luften stiger ikke signifikant.

Supplerende miljømål:

Miljøstyrelsen følger udviklingen i relation til udledninger af POP-stoffer (her-

under dioxin) fra brændeovne og vurderer behov for yderligere tiltag.

168

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Miljøstyrelsen forbedrer løbende emissionsopgørelserne for POP-stoffer til

luften.

Fødevarestyrelsen fører løbende kontrol med koncentrationer af forurenende

stoffer, særligt dioxiner og PCB, for at følge udviklingen i organismer, der er i

risiko for at indeholde forhøjede koncentrationer.

Indikatorer

Årlig udledning til luft af dioxiner (g I-Teq) og PCB (kg).

Koncentrationer af bly, cadmium, kviksølv, dioxin og dioxinlignende PCB, ikke

dioxinlignende PCB og benz(a)pyren i de arter af fisk og skaldyr som er ud-

valgt under Havstrategi II.

15.1

Hvad er god miljøstilstand

I havstrategidirektivet er god miljøtilstand i forhold til forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overordnet

beskrevet som følger:

Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt

i fællesskabslovgivningen eller andre relevante standarder.

I Kommissionens GES-afgørelse er der fastsat ét kriterium for forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum

(D9C1) (figur 15.1):



D9C1 (primær): Koncentrationen af forurenende stoffer i fisk og skaldyr.

Figur 15.1

GES-afgørelsens kriterium vedr. forurenede stoffer i fisk og skaldyr til konsum

I sin fulde ordlyd henviser kriteriet til maksimal grænseværdierne

i EU’s forordning 1881/2006 om fastsættelse

af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EU 1881/2006) [1]. Disse grænseværdier skal

derved anvendes som tærskelværdier for god miljøtilstand under deskriptor 9 i henhold til havstrategidirektivet.

I Havstrategi II fastsættes god miljøtilstand som en tilstand, hvor:

Der er ikke signifikante overskridelser af de til enhver tid gældende maksimalgrænseværdier i fødevarelovgiv-

ningen for fisk og skaldyr til konsum.

I forordning 1881/2006 er der fastsat grænseværdier for forurenende stoffer i fisk, skaldyr (krebsdyr og muslin-

ger) og blæksprutter som fødevarer. Blæksprutter vurderes på nuværende tidspunkt ikke relevant i havstrategi-

en, da det ikke er blandt de mest fangede arter i Danmark til konsumformål. De relevante stoffer for fisk og

skaldyr i forordning 1881/2006 er bly, cadmium, kviksølv, dioxiner, PCB (Poly-Chlorerede Biphenyler) og

benz(a)pyren. Stofferne måles typisk i dyrenes muskelkød eller fedtvæv.

I tabel 15.2 er angivet den liste over arter, som er udvalgt til anvendelse i Havstrategi II. Arterne er nogle af de

mest almindelige spisearter med oprindelse i danske eller tilgrænsende havområder. Arterne er derudover ud-

valgt på baggrund af risikoen for overskridelser af grænseværdierne. Dette er særligt relevant vedr. dioxin, hvor

blandt andet de fede fisk er i særlig risiko for ikke at overholde grænseværdierne. I højre kolonne er tærskel-

værdierne for god miljøtilstand angivet. Tærskelværdierne stemmer overens med maksimalgrænseværdierne i

forordning 1881/2006 med senere ændringer.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

169

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Tabel 15.2: Stoffer og dyrearter, som er udvalgt i Havstrategi II samt tærskelværdier for god miljøtilstand.

Stof

Dyreart (væv)

Fisk: Sild, makrel, rødspætte og torsk (muskelkød)

Tærskelværdi

(vådvægt)

0,30 mg/kg

0,50 mg/kg

1,5 mg/kg

0,050 mg/kg

0,10 mg/kg

0,50 mg/kg

1,0 mg/kg

0,50 mg/kg

0,5 mg/kg

6,5 pg/g

Bly

Krebsdyr: Rejer (muskelkød fra lemmer og bagkrop)

Toskallede bløddyr: Muslinger

Fisk: Sild, rødspætte og torsk (muskelkød)

Fisk: Makrel (muskelkød)

Cadmium

Krebsdyr: Rejer (muskelkød fra lemmer og bagkrop)

Toskallede bløddyr: Muslinger

Fisk: Sild, makrel, rødspætte og torsk (muskelkød)

Kviksølv

Krebsdyr: Rejer (muskelkød fra lemmer og bagkrop)

Toskallede bløddyr: Blåmuslinger

Fisk: Sild (fra den centrale Østersø), stenbider, makrel, smelt og laks

Sum af dioxiner og

dioxinlignende PCB’er

(muskelkød)

Fisk: Ål (muskelkød)

Fisk: Torskelever

Fisk: Sild (fra den centrale Østersø), stenbider, makrel, smelt og laks

Ikkedioxinlignende

PCB

(muskelkød)

Fisk: Ål (muskelkød)

Fisk: Torskelever

Benz(a)pyren

Toskallede bløddyr: Muslinger

300 ng/g

200 ng/g

5,0 μg/kg

10 pg/g

20 pg/g

75 ng/g

Grænseværdierne i 1881/2006 er typisk fastsat som et kompromis mellem det sundhedsskadelige niveau og

niveaet for

As Low As Reasonably Achievable

(ALARA), som er det niveau, der er opnåeligt for det pågældende

stof i fisken. EFSA (European Food Safety Authority) har en database, hvor alle medlemslandene indberetter

data for forurenende stoffer i fødevarer. Denne database er anvendt som grundlag for fastsættelse af grænse-

værdierne i 1881/2006.

Fisk må ikke markedsføres til humant konsum, hvis indholdet er højere end grænseværdierne i forordning

1881/2006. Analyseusikkerheden skal tages i betragtning ved vurdering af analyseresultaterne. Det betyder, at

en grænseværdi skal være signifikant overskredet for at betragtes som en overskridelse. Regler for prøvetag-

ning og analyser for metaller og benz(a)pyren er fastsat i Kommissionens forordning 333/2007 [2] og ændringer

hertil, mens det for dioxin og PCB er fastsat i Kommissionens forordning 2017/644 [3].

Der er ikke fastsat tærskelværdier i HELCOM eller OSPAR for indholdet af forurenende stoffer i relation til føde-

varer, men HELCOM har i enkelte vurderinger af forurenende stoffer i miljøet anvendt EU’s grænseværdier for

fødevarer, f.eks. vedr. ikke dioxinlignende PCB. Se i øvrigt afsnit 14.1 vedr. forurenende stoffer i miljøet.

15.2

Hvad er tilstanden

Fødevarestyrelsen analyserer indhold af kemiske forureninger i spisefisk og skaldyr som et led i fødevarekon-

trollen. Hvilke fiskearter, der kontrolleres, udvælges risikobaseret ud fra de arter, som kan forventes at bidrage

til danskernes kost, og som fiskes i danske havområder. Data indrapporteres regelmæssigt til EU i EFSA-

databasen. Databasen er ikke offentligt tilgængelig, men Kommissionen kan bede EFSA om forskellige udtræk

af data. Tilsvarende kan eksterne parter anmode om anonymiserede udtræk. I Havstrategi II anvendes data fra

170

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

2015, 2016 og 2017 fra EFSA-databasen. Vedr. dioxin og PCB i laks er de nyeste data fra 2013. Resultaterne

af stikprøvekontrollerne kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside og er ligeledes opsummeret nedenfor.

Vedr. benz(a)pyren i blåmuslinger, så er der anvendt data fra NOVANA overvågningen til at opgøre koncentra-

tionerne af de forurenende stoffer.

Tungmetaller

Indhold af tungmetaller i vores fødevarer kan i større mængder give alvorlige negative effekter. For eksempel

kan bly og kviksølv påvirke centralnervesystemets udvikling, herunder evnen til at lære og huske, mens cadmi-

um kan påvirke nyrernes funktion [4].

I tabel 15.3-15.5 nedenfor er det angivet, om grænseværdierne for bly, cadmium og kviksølv er overholdt. Prø-

verne er udtaget landsdækkende i første omsætningsled inden for Fødevarestyrelsens kontrolområde (tæt ved

kilden). Alle prøver er taget i fisk eller skaldyr, der er landet i Danmark. Oprindelseslandet er Danmark, med-

mindre andet er angivet.

Tabel 15.3: Oversigt over tærskelværdier for bly, målte værdier og om de er overholdt. Kilde: [5] [6] [7] [8].

Art

Tærskelværdi

(mg/kg

vådvægt)

Sild

0,30

Målte værdier, min-max er angivet med mindre der kun er en må-

ling, (mg/kg vådvægt)

2015

0,0006*-0,0015*

2016

0,0007*-0,0024*

2017

0,0*-0,0008*

Er tærskelværdien

overholdt?

(ja/nej)

Makrel

0,30

0,0001*-0,0003*

0,0006*-0,0009*

(Note 1)

0,0*-0,028

Rødspætte

0,30

0,0005*

0,0008*

0,0004*

Torsk

Rejer

Blåmuslinger

0,30

0,50

1,5

0,0002*

0,0047-0,0048

0,0009*

0,0032

0,0039

0,0030*-0,0038

0,036-0,29

*Angiver, at værdierne er mindre end detektionsgrænsen.

Note 1: Oprindelseslandet for de kontrollerede fisk er England.

Tabel 15.4: Oversigt over tærskelværdier for cadmium, målte værdier og om de er overholdt. Kilde: [5] [6] [7] [8].

Art

Tærskelværdi

(mg/kg

vådvægt)

Sild

Rødspætte

Torsk

Makrel

0,050

0,10

Målte værdier, min-max er angivet med mindre der kun er en måling

(mg/kg vådvægt)

2015

0,0061-0,0093

0,0001*

0,0059-0,056

2016

0,0027-0,0034

0,0001*

0,0056-0,0058

(Note 1)

Rejer

Blåmuslinger

0,50

1,0

0,0087-0,022

0,0056

0,0095-0,011

0,051-0,091

2017

0,0022-0,0048

0,0001*

0,0048-0,0069

Er tærskelværdien over-

holdt?

(ja/nej)

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

171

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

*Angiver, at værdierne er mindre end detektionsgrænsen.

Note 1: Oprindelseslandet for de kontrollerede fisk er England.

Tabel 15.5: Oversigt over tærskelværdier for kviksølv, målte værdier og om de er overholdt. Kilde: [5] [6] [7] [8].

Art

Tærskelværdi

(mg/kg

vådvægt)

Sild

Makrel

0,50

Målte værdier, min-max er angivet med mindre der kun er en må-

ling, (mg/kg vådvægt)

2015

0,052-0,064

0,048-0,067

2016

0,034-0,042

0,044-0,053

(Note 1)

Rødspætte

Torsk

Rejer

Blåmuslinger

0,50

0,5

0,043

0,090

0,026

0,028

0,20

0,032

0,083

0,17

0,020-0,024

0,0046-0,012

2017

0,051-0,075

0,034-0,15

Er tærskelværdien over-

holdt?

(ja/nej)

*Angiver, at værdierne er mindre end detektionsgrænsen.

Note 1: Oprindelseslandet for de kontrollede fisk er England.

Det kan konkluderes, at de målte koncentrationer af de forurenende stoffer (bly, cadmium og kviksølv) generelt

er langt under tærskelværdierne, og at alle tærskelværdier er overholdt i alle kontrollerede tilfælde.

Det bør dog nævnes, at kystnære områder igennem tiderne har været belastet med forureninger fra industriel

aktivitet af varierende karakter. Disse forureninger har betydet, at der har været fiskeforbud i mindre afgrænse-

de områder. Eksempler på dette er Københavns Havn, hvor der er et delvist fiskeforbud samt ved høfderne ved

Harboøre Tange.

Dioxin og PCB

Dioxin og PCB er meget giftigt og bliver ophobet i fedtvævet i fisk, pattedyr og mennesker. I for høje mængder

over længere tid kan det give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne og immunforsvar hos menne-

sker [4]. Anvendelse af PCB er i dag forbudt, og selv om udledningen af dioxin er blevet væsentlig reduceret i

Danmark, findes stofferne stadig i miljøet, da de nedbrydes meget langsomt. De transporteres gennem luft,

vand og migrerende arter og er derved et grænseoverskridende problem [9].

I tabel 15.6-15.7 nedenfor er det angivet, om tærskelværdierne for summen af dioxin og dioxinlignende PCB

samt ikkedioxinlignende PCB er overholdt. Prøverne er udtaget for Fødevarestyrelsen af DTU Aqua på togter i

Nordsøen, indre danske havområder og Østersøen.

Tabel 15.6: Tærskelværdier og målte værdier for summen af dioxin og dioxinlignende PCB i 2015-2016 i udvalgte fisk. Østlige

Østersø er øst for Bornholm, mens vestlige Østersø er vest for Bornholm. De målte værdier er middelværdier i en pulje af

prøver. Kilde: [10] [11].

Art

Tærskelværdi

(pg/g vådvægt)

Målte værdier

(pg/g vådvægt)

2015

Makrel

Smelt

6,5

8,9

5,3

2016

Østlige Østersø

Nej

Område

Er tærskelværdien overholdt?

(ja/nej)

172

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Stenbider

Sild (fra den centrale Østersø)

Ål

Torskelever

6,5

2,6

4,3

3,4

7,9

2,9

2,5

1,1

2,3

Østlige Østersø

Østlige Østersø (forår)

Østlige Østersø (efterår)

Vestlige Østersø

Nordsøen

Vestlige Østersø

Nej

Tabel 15.7: Tærskelværdier og målte værdier for ikkedioxinlignende PCB i 2015-2016 i udvalgte fisk. Kilde: [10] [11].

Art

Tærskelværdi (ng/g

vådvægt)

Målte værdier (ng/g

vådvægt)

2015

Makrel

Smelt

Stenbider

Sild (fra den centrale

Østersø)

Sild (fra den centrale

Østersø)

Sild (fra den centrale

Østersø)

Ål

Torskelever

300

200

102

385

Vestlige Østersø

Nordsøen

Vestlige Østersø

Nej

6,4

2016

Østlige Østersø

(forår)

Østlige Østersø

(efterår)

Vestlige Østersø

Område

Er tærskelværdien over-

holdt?

(ja/nej)

Nej

Der er kun i enkelte tilfælde målt koncentrationer, der er over tærskelværdierne. Det drejer sig om makrel og

torskelever.

Makrel: Summen af dioxin og dioxinlignende PCB i makrel blev målt i den østlige Østersø i 2015 til 8,9 pg/g

vådvægt og i 2016 til 17 pg/g (tærskelværdien er 6,5). Mens ikkedioxinlignende PCB i makrel blev målt i den

østlige Østersø i 2016 til 88 ng/g (tærskelværdien er 75 ng/g).

Torskelever: I torskelever blev der også målt for høje koncentrationer af summen af dioxin og dioxinlignende

PCB i både 2015 og 2016. Det drejer sig om Nordsøen, hvor der blev målt koncentrationer på 21 pg/g og den

vestlige Østersø, hvor der blev målt koncentrationer på 41 pg/g (tærskelværdien er 20 pg/g). For ikkedioxinlig-

nende PCB i torskelever blev der i den vestlige Østersø i 2016 målt koncentrationer på hele 385 ng/g (tærskel-

værdien er 200 ng/g).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

173

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Dioxin og PCB i laks fra Østersøen

I 2013 foretog Fødevarestyrelsen særskilte undersøgelser af dioxin og PCB i laks fra Østersøen [12]. Resulta-

terne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB blev sammenlignet med resultater fra 2006 og 2011, se

figur 15.2 nedenfor.

Figur 15.2: Indholdet af summen af dioxiner og dioxinlignende PCB i trimmede laks fra Østersøen i 2006, 2011 og 2013 [12].

Resultaterne viser, at niveauerne af dioxin og dioxinlignende PCB i østersølaks fortsat er høje, og at de fleste

prøver af trimmede laks over 5-6 kg indikerer, at grænseværdierne er overskredet. Årsagen til de lavere kon-

centrationer i 2011 er ukendt, men kan skyldes ringere fødegrundlag, da fedtindholdet i laksene generelt var

lavere i 2011 end de to øvrige år [12].

Koncentrationerne af ikkedioxinlignende PCB lå under grænseværdierne for alle vægtklasser [12].

Særlige forhold vedr. Østersøen: dioxiner og PCB i fisk og skaldyr til konsum

Kommissionen har i henstilling 2016/688 anmodet medlemslandene om overvågning og forvaltning af forekom-

sten af dioxiner og PCB i fisk og fiskevarer fra Østersøregionen (EU 2016/688 [13]). Baggrunden for dette er, at

visse fisk og fiskevarer fra Østersøregionen jævnligt overskrider EU-grænseværdierne, som det også kan læses

ovenfor.

Det er ikke muligt at kontrollere, om hvert enkelt parti fisk og fiskevarer overholder grænseværdierne. For at

sikre at kun fisk og fiskevarer, som er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, markedsføres, er der i henstil-

lingen derfor blevet udarbejdet en liste over fisk fra Østersøregionen, hvor manglende overholdelse af grænse-

værdierne kan forventes. Denne liste er udarbejdet på baggrund af tilgængelige data og skal ajourføres regel-

mæssigt.

I henstillingen er der også fastsat særlige risikohåndteringsforanstaltninger for fisk og fiskevarer fra Østersøre-

gionen, for hvilke der ikke kan sikres overholdelse af grænseværdierne på grundlag af de tilgængelige data om

forekomsten af forurenende stoffer. Dette er for at sikre, at kun fisk og fiskevarer, som er i overensstemmelse

med EU-lovgivningen, markedsføres. Listen omfatter primært sild, brisling, laks og ørred men nævner også

torsk, rødspætte, flodlampret, rødding, flire, ål, brasen, skrubbe, aborre, gedde, sandart, skalle, heltling, horn-

fisk, smelt, pighvar, vimme, helt-slægt og hvilling. Følgende mere specifikke oplysninger om problemer med

overholdelse af EU grænseværdierne (EU 2016/688 [13]) fremgår desuden:

174

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II



Torskelever fra torsk fanget i Østersøregionen overholder med stor sandsynlighed ikke grænseværdien.

Samtlige partier bør derfor analyseres for at bevise, at de overholder grænseværdien, inden de markeds-

føres i EU.



For sild fra den nordlige Østersø er der mistanke om, at sild større end 17 cm ikke overholder grænse-

værdierne.



Laks fra Østersøen mellem 2 og 5,5 kg vil nok kun overholde grænseværdien, såfremt de er dybdetrim-

met (fedtlaget under skindet fjernes). Laks mellem 5,5 kg og 7,9 kg vil nok kun kunne overholde grænse-

værdierne, såfremt den ventrale del fjernes, og laks større end 7,9 kg vil slet ikke kunne overholde græn-

seværdierne.



Havørred fra Østersøen større end 4,5 kg bør dybdetrimmes, og den ventrale del fjernes.



Brisling fra den nordlige Østersø større end 12,5 cm vil nok ikke kunne overholde grænseværdierne.

Alle disse forhold er relateret til fangstområderne i Østersøen, dog findes de højeste koncentrationer af dioxin

og PCB i den nordligste del af Østersøen

–

dvs. uden for de danske havområder. Danmark har med bekendtgø-

relse nr. 1487 af 5/12/2016 om risikostyringsforanstaltninger ved markedsføring af visse fiskearter med oprin-

delse i Østersøregionen iværksat en række tiltag, der følger Kommissionens henstilling beskrevet ovenfor.

Benz(a)pyren

Vedr. benz(a)pyren i blåmuslinger er der anvendt data fra NOVANA overvågningen til at analysere koncentrati-

onerne af de forurenende stoffer. Resultaterne viser, at tærskelværdien ikke var overskredet i nogen af de un-

dersøgte blåmuslinger i 2015 eller 2016 [14] [15].

Sammenfatning

Sammenfattende kan det konkluderes, at tærskelværdierne for langt de fleste stoffer og arter er overholdt. Der

er dog fundet for høje koncentrationer af dioxiner og PCB i makrel, torskelever og laks. Grundet for høje kon-

centrationer er der forbud mod at sælge bestemte fisk af en vis størrelse, som er fanget i Østersøen.

Enkelte steder i kystområder eller havneområder er der forhøjede koncentrationer af forurenende stoffer grun-

det industriaktivitet gennem tiderne.

God miljøtilstand for forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum er opnået for de fleste stoffer. På trods af

den omfattende indsats for at reducere udledningerne af dioxin og PCB kan det dog ikke forventes, at niveauer-

ne falder til under tærskelværdierne frem mod 2020 i alle fiskearter.

15.3

Miljømål

I 2012 var Danmarks miljømål, at indholdet af forurenende stoffer i fisk og skaldyr ikke må overstige de niveau-

er, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen eller andre relevante standarder. I ovenstående gennemgang kan

det læses, at det særligt er dioxiner og PCB, hvor der findes for høje koncentrationer, hvorfor det vurderes, at

miljømålene i 2018 bør fokusere herpå. Med henblik på fastsættelse af miljømålene sættes nedenfor fokus på

kilderne til udledning af dioxin og PCB.

Fokus på kilder til udledning af dioxiner og PCB

Danmark er bundet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 850/2004 [16] om persistente organiske mil-

jøgifte (POP-forordningen). POP-forordningen implementerer Stockholmkonventionen, som både Danmark og

EU har tiltrådt, og som har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod persistente (svært ned-

brydelige) organiske miljøgifte, der ophobes i fødekæden og transporteres over lange afstande (herunder dioxin

og PCB), blandt andet ved at minimere, og om muligt eliminere, udslip af disse stoffer.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

175

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

POP-forordningen pålægger Danmark at udarbejde og ajourføre fortegnelser over udslip af blandt andet dioxi-

ner og PCB i henholdsvis luft, vand og jord. Herudover skal Danmark udarbejde og gennemføre nationale hand-

lingsplaner, som skal tjene til at identificere, beskrive og mindske udslip af stofferne. Danmark har i 2012 udar-

bejdet en opdateret national implementeringsplan for Stockholmkonventionen [9].

Den vigtigste kilde til dioxin i Østersøen er nedfald fra luften. I den nationale handlingsplan fremgår det, at at-

mosfæriske udslip af dioxin i Danmark er blevet markant reduceret. I 2010 var de samlede danske udslip fra

punktkilder reduceret til 3,5 % af 1990-niveauet. I 1990 var forbrænding af affald i affaldsforbrændingsanlæg

den største kilde til forurening med dioxin. Indførelsen af krav om bedre forbrænding og rensning af røgen har

ført til, at de samlede udslip er faldet med 94 % - til trods for, at mængden af forbrændt affald er mere end for-

doblet. I industrien er udslippene faldet med hele 99 %, dels som en følge af at industrien har tilpasset sig lave-

re grænseværdier, dels som følge af at omsmeltning af aluminium, jern og stål er ophørt i Danmark. Det vurde-

res derfor, at der ikke er behov for nye initiativer til begrænsning af dioxiner fra punktkilder [9].

De foreløbige opgørelser af emissioner til luft af PCB indikerer, at der ikke er kilder i den kemiske industri eller i

metalindustrien i Danmark, der giver anledning til særlige udledninger. Det er dog påvist, at der er visse emissi-

oner af PCB fra shredderanlæg stammende fra PCB i affaldet, som tilføres anlæggene [9].

Indsatsen overfor industri og affaldsforbrændingsanlæg har bevirket, at udledninger fra fyring med biomasse i

private husholdninger og i landbruget nu er den største nationale kilde til forurening af det danske miljø med

dioxin. Afbrænding af træ og anden biomasse, herunder halm, i mindre anlæg hos private husstande og i land-

bruget udgjorde i 2010 71 % af det samlede danske udledning af dioxin. Ildebrande er den næststørste kilde i

dag, idet ildebrande stod for 23 % af det samlede danske udslip. Opgørelsen af udslip fra ildebrande er dog

meget usikkert bestemt [9].

De tiltag, der er gjort for at nedbringe udslip af partikler og PAH-stoffer fra brændeovne, viser sig at have mindre

effekt mht. at begrænse udledning af dioxiner. Måleserier på dioxinudslip fra gamle og nye brændeovne viser

ingen klar sammenhæng mellem dioxin-udslip og alder på anlægget. Med den nuværende viden er der ikke

nogle enkle metoder til yderligere at nedbringe emissionen af dioxin fra brændeovne, udover generelt at reduce-

re brændselsforbruget, da der allerede er forbud mod at brænde affald i ovnene [9].

De samlede nationale dioxinudledninger til luften ligger efterhånden på et stabilt niveau. Det vurderes således,

at de væsentlige kilder til dioxin i fødevarerne er dioxin ophobet i miljøet fra historiske udslip og nedfald af dioxin

fra atmosfæren fra kilder uden for landets grænser [9].

Dioxiner ophober sig i havbundens sediment og kan praktisk tale opholde sig der uendeligt, da nedbrydningsti-

den er meget lang [17]. På trods af den omfattende indsats for at reducere udledningerne kan det således ikke

forventes, at niveauerne af dioxin i makrel, torskelever og laks falder til under tærskelværdierne frem mod 2020.

I forbindelse med indsatsprogrammet skal det således overvejes, om Danmark skal anvende en af direktivets

undtagelsesbestemmelser.

På den baggrund fastsættes der følgende:

Miljømål:

Trenden i de samlede danske dioxinudledninger til luften stiger ikke signifikant.

Supplerende miljømål:

Miljøstyrelsen følger udviklingen i relation til udledninger af POP-stoffer (herunder dioxin) fra brænde-

ovne og vurderer behov for yderligere tiltag.

176

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Miljøstyrelsen forbedrer løbende emissionsopgørelserne for POP-stoffer til luften.

Fødevarestyrelsen fører løbende kontrol med koncentrationer af forurenende stoffer, særligt dioxiner

og PCB, for at følge udviklingen i organismer, der er i risiko for at indeholde forhøjede koncentrationer.

Indikatorer:

Årlig udledning til luft af dioxiner (g I-Teq) og PCB (kg).

Koncentrationer af bly, cadmium, kviksølv, dioxin og dioxinlignende PCB, ikke dioxinlignende PCB og

benz(a)pyren i de arter af fisk og skaldyr som er udvalgt under Havstrategi II.

15.4

Usikkerhed og manglende viden

For metaller er Fødevarestyrelsens data baseret på fisk landet i Danmark og omsat på fiskeauktioner. Det nøj-

agtige fangststed er normalt ikke oplyst for disse fisk.

På baggrund af EU henstilling 2016/688 om indsamling af data for dioxin og PCB i fisk fra Østersøen [13] for-

ventes det, at der inden for de kommende år vil komme en mere omfattende viden om dioxin og PCB i de enkel-

te fiskearter samt i forhold til fiskenes levested og størrelse.

Danske emissionstal for dioxin og PCB er baseret på udledning til luften. Der foretages ikke kontinuerlige esti-

mater for udledning til jord og vand. Da dioxin og PCB er persistente organiske miljøgifte, der transporteres over

lange afstande, er det ikke muligt at koble de målte koncentrationer af dioxin og PCB i fisk fra Østersøen direkte

til de opgørelser for udledning af dioxiner og PCB fra kilder i Danmark.

Grænseværdierne i 1881/2006 ændres løbende. Løbende ændringer medtages ikke i Havstrategi II, men kom-

mende ændringer i grænseværdierne medtages i arbejdet med en ny havstrategi

–

Havstrategi III (2024). Æn-

dringerne skyldes ny viden på området.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

177

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

15.5

Referencer

[1] EU 1881/2006, »Kommissionens forordning (EF) Nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af

grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer«.

[2] EU 333/2007, »Kommisionens forordning (EF) Nr. 333/2007 af 28. marts 2007 om prøveudtagnings- og

analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af visse stoffer i fødevarer,« 2007. [Online]. Available:

https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:2007R0333:20120901:DA:PDF.

[3] EU 2017/644, »Kommissionens forordning (EU) 2017/644 af 5. april 2017 om prøveudtagnings- og

analysemetoder til kontrol af indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i

visse fødevarer og om ophævelse af forordning (EU) nr. 589/2014,« 2017. [Online]. Available: https://eur-

lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=CELEX:32017R0644.

[4] Fødevarestyrelsen, »Information om kemi i fødevarer,« [Online]. Available: www.fvst.dk.

[5] Fødevarestyrelsen, »Centralt koordinerede laboratorieprojekter. Slutrapport. Tungmetaller i fisk og

fiskevarer landet i DK. Kontrolresultater 2015«.

[6] Fødevarestyrelsen, »Centralt koordinerede laboratorieprojekter. Slutrapport. Tungmetaller i fisk og

fiskevarer landet i DK. Kontrolresultater 2016«.

[7] Fødevarestyrelsen, »Centralt koordinerede laboratorieprojekter. Slutrapport. Kemiske forureninger,

tungmetaller m.m. i toskallede bløddyr (muslinger) fra opdrætsanlæg og produktionsområder.

Kontrolresultater 2017«.

[8] Fødevarestyrelsen, »Centralt koordinerede laboratorieprojekter. Slutrapport. Metaller i fisk og fiskevarer

landet i DK. Kontrolresultater 2017«.

[9] Miljøstyrelsen, »Opdateret national implementeringsplan for Stockholmkonventionen 2012. Om persistente

organiske miljøgifte. Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2013«.

[10] Fødevarestyrelsen, »Laboratorieprojekter. Slutrapport. Dioxin og PCB i fisk fra Østersøen og dioxin og PCB

i fisk fra Danmark. Kontrolresultater 2015«.

[11] Fødevarestyrelsen, »Projekter

–

Slutrapport. Dioxin og PCB i fisk fra danske farvande. Kontrolresultater

2016«.

[12] Fødevarestyrelsen, »Laboratorieprojekter. Slutrapport. Dioxin og PCB i laks fra Østersøen.

Kontrolresultater 2013«.

[13] EU 2016/688, »Kommissionens henstilling (EU) 2016/688 af 2. maj 2016 om overvågning og forvaltning af

forekomsten af dioxiner og PCB'er i fisk og fiskevarer fra Østersøregionen«.

[14] Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2015. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi, 2016.

[15] Hansen, J.W. (red.)., »Marine områder 2016. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for

Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 253, 2018.

[Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR253.pdf.

[16] EU 850/2004, »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om

persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF,« 2004. [Online]. Available:

https://publications.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/e849ca54-f5a3-4258-a497-

7754671b7e22/language-da.

[17] Miljøstyrelsen, »Miljøprojekt Nr. 796 2003. Kortlægning af dioxinforurening samt kilder til dioxinforurening i

Østersøen,« Allan Astrup Jensen dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ..

178

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

16.

Deskriptor 10

–

Marint affald

Marint affald er affald, som er efterladt på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand,

fra land eller luften.

Omkring 70-90 % af det marine affald består af plast [1] [2]. Det globale forbrug af plast er stigende, og plastaf-

fald kan opholde sig i havmiljøet i mange hundrede år. Plast i havmiljøet kan udgøre en risiko for dyrelivet, idet

bl.a. havpattedyr og havfugle kan indtage og ophobe plast i maven og risikere at sidde fast i plaststykker eller

blive kvalt. Marint affald opdeles i makroaffald og mikroaffald, hvor mikroaffald er affald, hvis partikelstørrelse er

mindre end 5 mm. Dyreplankton, muslinger og en lang række andre marine dyr indtager mikroplast, og mikro-

plast spredes derved i fødekæden.

Marint affald har også samfundsøkonomiske konsekvenser bl.a. i form af øgede udgifter til kommunal strand-

rensning samt gener for fiskerierhvervet, som risikerer at få ødelagt net eller fangster, hvortil kommer gener for

rekreative aktiviteter og turisme på og ved havet.

Tabel 16.1: Sammenfatning af kapitlet om marint affald

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

D10C1 (primært): Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af affald.

D10C2 (primært): Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af mikroaffald.

D10C3 (sekundært): Affald og mikroaffald indtaget af havdyr.

D10C4 (sekundært): Marint affalds påvirkning af dyrelivet.

EU-kriterier for god

miljøtilstand

I forhold til marint affald (overordnet):

Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet.

I forhold til marint affald (D10C1):

Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af affald langs kysten og på havbun-

den er på niveauer, der ikke skader kyst- og havmiljøet.

Hvad er god miljøtil-

stand?

I forhold til mikroaffald (D10C2):

Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af mikroaffald i vandsøjlens overflade-

lag og i havbundssediment er på niveauer, der ikke skader kyst- og havmiljøet.

I forhold til affald og mikroaffald indtaget af havdyr (D10C3):

Den mængde affald og mikroaffald, som havdyr indtager, er på et niveau, der ikke påvirker de

berørte arters sundhed negativt.

I forhold til marint affalds påvirkning af dyrelivet (D10C4) er der ikke udviklet indikatorer på

nuværende tidspunkt. God miljøtilstand fastsættes derfor ikke i Havstrategi II.

Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for marint affald, og der er ikke tilstrækkeligt fagligt

grundlag for at vurderer, hvornår god miljøtilstand opnås. I de regionale hav-konventioner for

Østersøen (HELCOM) og Nordsøen (OSPAR) samt i nationale supplerende rapporter er det

beskrevet, hvilke niveauer af affald der aktuelt er registreret i kyst- og havmiljøet

Marint affald udgør pga. strømmæssige forhold især et problem på strandene langs den jyske

vestkyst. De højeste niveauer af affald i 2015 blev registreret ved Skagen med 2.146-9.137

stykker affald pr. 100 m. Plastik var den dominerende materialetype. Fiskeri, turisme og andre

rekreative aktiviteter er de dominerende kilder til affald.

Hvad er tilstanden?

Affald på havbunden overvåges via bundtrawl-undersøgelser. Plast er den type affald, der

hyppigst fanges i trawlene, da det er til stede på næsten alle stationer.

Affald indtaget af havfugle overvåges via indsamling af strandede døde mallemukker. I årene

2012-2016 havde 95 % af mallemukkerne plastik i maven. I danske undersøgelser af mikro-

plast i fiskemaver, blev der fundet mikropartikler i ca. 20-30 % af fiskemaverne.

Mikroplastik overvåges i Danmark også i havbunden. De mindste partikelstørrelser er domine-

rende, og fibre er den hyppigste type af partikler.

Det globale forbrug af plast er stigende, og plastaffald kan opholde sig i havmiljøet i mange

hundrede år. Plast i havmiljøet kan udgøre en risiko for dyrelivet og har også samfundsøkono-

miske konsekvenser. Selvom der endnu ikke eksisterer et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at

kunne fastsætte tærskelværdier baseret på skadelige effekter af affald og mikroaffald, hører

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

179

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

affald grundlæggende ikke hjemme i naturen.

Miljømål:

Danmark bidrager til EU-arbejdet med fastsættelse af baselines og tærskelværdier for

marint affald.

Mængden af marint affald reduceres væsentligt med henblik på at nå FN målet om, at

inden 2025 skal marint affald forebygges og væsentligt reduceres.

Tab af fiskeredskaber i de danske farvande forebygges med henblik på at nå FN målet

om, at inden 2025 skal marint affald forebygges og væsentligt reduceres.

Miljømål

Supplerende miljømål:

Der arbejdes for et forbedret vidensgrundlag og udvikling af indikatorer og målemetoder

vedrørende mikroplast i havbundssediment og vandsøjle.

Der udarbejdes et estimat for omfanget af tabte fiskeredskaber i de danske havområder

frem mod 2020.

Der udarbejdes en national plastikhandlingsplan med henblik på at forbedre genanven-

delse af plast, samt reducere plastaffald og forurening med plastaffald.

Der udarbejdes et katalog over mulige og målrettede virkemidler med henblik på at

forebygge marint affald.

Indikatorer

Antal affaldsstykker på referencestrande i Danmark (pr. 100 meter).

Plast i maveindholdet i strandede mallemukker (gram plastik og antal plastikstykker pr.

fugl).

Affald på havbunden (antal affaldsstykker pr km ).

Antallet af indrapporteringer af tabte fiskeredskaber.

16.1

Hvad er god miljøtilstand

Havstrategidirektivet beskriver god miljøtilstand i forhold til marint affald som en tilstand, hvor

egenskaberne ved

og mængderne af affald i havet ikke skader kyst- og havmiljøet.

God miljøtilstand for marint affald skal ifølge GES-afgørelsen vurderes på baggrund af to primære og to sekun-

dære kriterier [3].



D10C1 (primært): Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af affald.

D10C2 (primært): Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af

mikroaffald.

D10C3 (sekundært): Affald og mikroaffald indtaget af havdyr.

D10C4 (sekundært): Marint affalds påvirkning af dyrelivet.

Figur 16.1: GES-afgørelsens kriterier vedr. marint affald, deskriptor 10.

Der findes endnu ikke et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at kunne fastsætte tærskelværdier for sammensætning,

mængde og fordeling af affald og mikroaffald, havdyrs indtag af marint affald og marint affalds påvirkning på

dyrelivet. Fremadrettet skal der fastsættes tærskelværdier for D10C1 og D10C2 gennem et samarbejde på EU-

niveau. God miljøtilstand for kriterierne D10C1, D10C2 og D10C3 i Danmarks Havstrategi II fastsættes derfor

indtil videre kun beskrivende i overensstemmelse med GES-afgørelsen.

D10C1- Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af affald

Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

I OSPAR anvendes to indikatorer: affald på strande og affald på havbunden. For affald på strande anvendes et

mål om en signifikant nedadgående trend i mængden af de mest hyppige affaldstyper. De mest hyppige affalds-

typer dækker 80 % af den totale mængde registreret affald. Der mangler stadig at blive defineret en baseline,

således at der blandt andet er enighed om hvilken periode, reduktionerne skal sammenlignes med. For affald på

havbunden er der ikke fastsat tærskelværdier for havområder dækket af OSPAR.

180

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

I OSPAR-samarbejdet anvendes også en indikator for plastindtaget af havfuglen mallemuk. Idet fuglen søger

føde i havoverfladen, kan indikatoren ses som en indirekte indikator for plastaffald i havoverfladen. Både affald,

som falder indenfor makroaffald og mikroaffald, registreres. OSPAR har som langsigtet mål, at maksimalt 10 %

af fuglene må indeholde mere end 0,1 g plast i maven, men en egentlig tærskelværdi baseret på effekter af

indtaget plast er ikke fastsat.

Østersøen og Bælthavet

I HELCOM-samarbejdet er indikatorer for marint affald på strande og på havbunden under udvikling, men der er

endnu ikke udviklet tærskelværdier.

Ifølge GES-afgørelsen er det obligatorisk at overvåge og vurdere affald langs kysten. Danmark overvåger her-

udover affald på havbunden.

I forhold til kriterium D10C1 defineres god miljøtilstand, som en tilstand, hvor

sammensætningen, mængden og

den rumlige fordeling af affald langs kysten og på havbunden er på niveauer, der ikke skader kyst- og havmiljø-

et.

D10C2

–

Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af mikroaffald

Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og Østersøen

I både HELCOM og OSPAR er indikatorer for mikroaffald ved at blive udviklet. Ifølge GES-afgørelsen er det

obligatorisk at overvåge og vurdere mikroaffald i vandsøjlens overfladelag og i havbundssediment.

I forhold til kriterium D10C2 defineres god miljøtilstand, som en tilstand, hvor

sammensætningen, mængden og

den rumlige fordeling af mikroaffald i vandsøjlens overfladelag og i havbundssediment er på niveauer, der ikke

skader kyst- og havmiljøet.

D10C3 - Affald og mikroaffald indtaget af havdyr

Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

I OSPAR anvendes indikatoren for plastpartikler indtaget af havfuglen mallemuk. Som beskrevet tidligere har

OSPAR et langsigtet mål om, at max. 10 % af fuglene må indeholde mere 0,1 g plast i maven. En tærskelværdi

baseret på effekter af indtaget er dog ikke fastsat.

Østersøen og Bælthavet

Der er endnu ikke udviklet indikatorer for affald indtaget af havdyr i HELCOM-området.

I forhold til kriterium D10C3 defineres god miljøtilstand, som en tilstand, hvor

den mængde affald og mikroaffald,

som havdyr indtager, er på et niveau, der ikke påvirker de berørte arters sundhed negativt.

D10C4 - Marint affalds påvirkning af dyrelivet

Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og Østersøen

Der er endnu ikke udviklet indikatorer for marint affalds påvirkning af dyrelivet i HELCOM- eller OSPAR-

området. D10C4 er et sekundært kriterium, og da der ikke er udviklet indikatorer på nuværende tidspunkt, fast-

sættes god miljøtilstand ikke i Havstrategi II for dette kriterium.

16.2

Hvad er tilstanden

Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for marint affald, og der er ikke tilstrækkeligt fagligt grundlag for at

vurderer, hvornår god miljøtilstand opnås. I de regionale hav-konventioner for Østersøen (HELCOM) og Nord-

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

181

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

søen (OSPAR) samt i nationale supplerende rapporter er det beskrevet, hvilke niveauer af affald der aktuelt er

registreret i kyst- og havmiljøet

Affald på strande

I OSPAR-området varierer mængden af affald på strande, men især på strandene i Skagerrak findes forholds-

vist høje mængder affald, hvilket formentlig skyldes, at affald fra en stor del af Nordsøen driver i land her pga.

havstrømmene. På strandene i den nordlige del af Nordsøen, som også omfatter de to danske referencestrande

ved Nymindegab og Skagen, udgør plastik ca. 90 %. Fiskerirelateret affald (net og reb), plastfragmenter, embal-

lage og vatpinde er nogle af de mest almindelige typer af affald i dette område. Der er ingen overordnede trends

i mængden af affald registreret i perioden 2009-2014, men der ses signifikante trends i både op- og nedadgå-

ende retning for flere affaldskategorier på individuelle strande.

Figur 16.2: Marint affald på strande opgjort som antal stykker/objekter per 100 meter strand. Kort fra OSPAR’s Intermediate

Assessment [2].

I HELCOM området udgør plast ca. 70 % af den samlede affaldsmængde [1]. Mængden af affald målt som antal

stykker/objekter er lidt lavere i HELCOM området end i OSPAR området. Mængden og typen af affald varierer

mellem havbassinerne og skyldes til dels, at landene har valgt at overvåge forskellige typer af strande med

forskellig grad af belastning fra lokale aktiviteter, såsom strandgæster, men også i hvor høj grad der foretages

strandrensning mellem overvågningerne. De hyppigst fundne affaldskategorier på de danske strande i Bæltha-

vet og Østersøen er fragmenter af plast, fragmenter af polystyren, paraffin, skumstykker (svampe, skumgummi,

isoleringsskum), patronhylstre, snor og reb (baseret på rangordning af data fra 2015-2016, ikke offentliggjort).

Paraffin blev målt i høje mængder i 2016, formentlig primært som følge af en større skibsrelateret paraffinforu-

rening i Østersøen i januar 2016.

182

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 16.3: Marint affald på strande opgjort som antal per 100 meter strand fordelt på 8 forskellige materialekategorier. Data

fra HELCOM [1].

Forskellen mellem OSPAR og HELCOM regionen bekræftes af de nationale danske data, idet den første kort-

lægning af marint affald på 5 danske strande [4] viste en stor regional variation i mængden af opskyllet affald.

Marint affald udgør pga. strømmæssige forhold især et problem på strandene langs den jyske vestkyst. De

højeste niveauer af affald i 2015 blev registeret på Skagerrak-stranden ved Skagen med 2146-9137 stykker

affald pr. 100 m, efterfulgt af 191-413 stykker affald ved Nymindegab, og 31-204 stykker affald pr. 100 m ved

strandene i Østersøen og Roskilde Fjord. Plastik var den dominerende materialetype og udgjorde 48-84 %.

Mængden af affald på de danske strande ligger over middel sammenlignet med vores nærmeste nabolande.

Formentlig skyldes fordelingen af affald primært havstrømmene. Undersøgelsen vurderede, at fiskeri, turisme

og andre rekreative aktiviteter er de dominerende kilder til affald. Ifølge rapporten er fiskeri den dominerende

kilde til affald på de danske strande ved Nordsøen/Skagerrak (Nymindegab og Skagen), hvorimod affald fra

turisme og andre rekreative aktiviteter udgør en lige så stor kilde som fiskeri omkring østersøstrandene (Roskil-

de Fjord, Amager og Falster). Hovedparten af affaldet kan dog ikke umiddelbart relateres til specifikke kilder. Da

marint affald kan transporteres over store afstande, er det vanskeligt at vurdere, hvilke sektorer i Danmark der

er de største bidragsydere, og hvilken andel danske kilder udgør i forhold til andre kilder. I Danmark startede

den nationale overvågning af affald på strande i 2015, og dataserien er derfor for kort til at kunne sige noget om

trends.

Affald på havbunden

Affald på havbunden overvåges via bundtrawl-undersøgelser. I OSPAR-området er plast det dominerende ma-

teriale målt som antal stykker/objekter. Mængden er højere jo længere sydpå man kommer i Nordøst Atlanten.

Dette skyldes, at flydende og synkende affald ikke transporteres på samme måde i havmiljøet, og mønstret

følger derfor ikke fordelingen af affald på strande [4] [5]. I HELCOM-området udgør naturlige materialer såsom

træ og papir en større andel end plast på havbunden i de fleste sub-bassiner, målt i vægt, mens plastik var det

hyppigst forekomne materiale i det samlede Østersøområde målt som antal [6]. I den seneste danske nationale

opgørelse af affald på havbunden [5] er affaldets statistiske fordeling stærkt asymmetrisk, med mange små

fangster og enkelte meget store fangster. I perioden 2011 til 2016 er der i alt udført 203 træk i alt i dansk far-

vand. Plast er det overvejende affald, der fanges i trawlene, da det er til stede i næsten alle stationer. Den høje-

ste mængde plast i perioden 2011-2016 er på 4,52 kg/km . Hvis der i stedet for vægt ses på antal affaldsstyk-

ker, er dataserien kortere, da registrering af antallet blev inkluderet i overvågningsmetoden senere. Antallet af

plaststykker i perioden 2013-2016 ligger mellem 5,5 og 7,6 stk./km i Nordsøen og mellem 3,1 og 3,8 stk./km i

Østersøen. Det kan ikke konkluderes, om der er signifikante trends, da tidsserierne endnu er for korte.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

183

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

De fleste fiskere oplever at miste deres garn eller trawl til havs under fiskeri. Sådanne tabte fiskeredskaber

kaldes ”spøgelsesnet”, fordi de i større eller mindre grad kan fortsætte med at fange fisk. Herudover er der også

risiko for, at fugle, havpattedyr og bunddyr kan blive viklet ind i redskaberne. Fra andre lande ved man, at spø-

gelsesnet kan være et stort problem, men vi kender ikke omfanget i danske havområder. DTU Aqua har gen-

nemført et pilotprojekt [7] for Miljøstyrelsen, som kortlægger de steder i danske havområder, hvor der teoretisk

set er størst risiko for at miste fiskeredskaber, og hvor man derfor kan forvente at finde flest spøgelsesnet. Dyk-

kere angiver især vrag som et problem i danske farvande. FNs Fødevareorganisation (FAO) vurderer, at fiske-

redskaber udgør op mod 10 % af det samlede plastaffald, som findes i havet globalt set [8].

Mikroaffald

Mikroplast overvåges i Danmark i havbunden. I 2015 blev der indsamlet og analyseret sedimentprøver fra både

Nordsøen og de indre danske farvande for mikroplast i størrelsen 20-5000 µm. Resultaterne viser, at der fore-

kommer mikroplast i alle prøverne i mængder på 192-3511 partikler per kg sediment (tørvægt). De mindste

partikelstørrelser er dominerende, og fibre er den hyppigste type af partikler. Med hensyn til farvesammensæt-

ning udgjorde blå partikler den største gruppe, men en kemisk analyse af plastiktypen er ikke foretaget [9] [10].

Analyseresultaterne skal dog anvendes med forsigtighed, da metoderne til indsamling, behandling og analyse

er under stadig udvikling.

Data for mikroplast i dansk overfladevand er få og ikke systematisk indsamlet. Der foreligger data vedr. mikro-

plast i dansk overfladevand for følgende områder: Nordsøen, Kattegat/Nordlige Øresund, Bælthavet og Øster-

søen. Mikroplast forefindes i alle de områder, hvor der er indsamlet data, dog i koncentrationer der er betydelig

lavere end i de marine opkoncentreringszoner, der f.eks. er observeret i Atlanterhavet, Stillehavet, det indiske

ocean samt Middelhavet. Data er indsamlet med en række forskellige metoder, og der mangler standardiserede

metoder til indsamling og analyse [11].

Miljøstyrelsen udgav i 2015 en baggrundsrapport om forekomst, kilder og effekter af mikroplast i Danmark.

Rapporten vurderer, at primært mikroplast (mikroplast som fra starten er produceret som mikroplast, og som

indgår som tilsætning eller råmateriale i produkter) udgør cirka 1 procent af de samlede landbaserede kilder til

mikroplast. Sekundær mikroplast (mikroplast, som kan være dannet ved slid og nedbrydning af større plaststyk-

ker) udgør omkring 99 procent af de samlede landbaserede kilder til mikroplast. Rapporten vurderer, at hoved-

kilderne til mikroplast i Danmark er slid fra bildæk, maling, sko, vejstriber og tøj. Tilsammen vurderes disse

hovedkilder at stå for over 75 procent af udslippet af mikroplast fra land til vandløb og hav. Miljøstyrelsens rap-

port har ikke undersøgt, hvor meget mikroplast der stammer fra nedbrydning af større plastaffald i havet om-

kring Danmark, da der generelt ikke findes viden om dette [12].

Affald i havdyr

Affald indtaget af havfugle overvåges via indsamling af strandede døde mallemukker i Nordjylland. I årene

2012-2016 havde 95 % af mallemukkerne plastik i maven. I gennemsnit havde de 23 plastpartikler i maven med

en samlet vægt på 0,25 gram. 47 % af fuglene havde over 0,1 gram plastik i maven. OSPARs langsigtede mål

om, at maksimalt 10 % af fuglene må have over 0,1 gram plastik i maven er dermed ikke nået. Tallet for fugle-

ne, som er indsamlet i Danmark, er dog en anelse lavere end gennemsnittet for hele Nordsøen og indikerer

dermed, at farvandene nær Danmark er renere end gennemsnittet for den samlede Nordsø. De danske prøve-

størrelser er meget små, og det er derfor vanskeligt at påvise en statistik signifikant trend. Når der ses på det

samlede OSPAR område, observeres der dog heller ikke en signifikant trend over de sidste 10 år [2]. Herudover

fik Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) i 2013 og 2016 lavet undersøgelser af mikroplast i fiskemaver, hvor der

blev fundet mikropartikler i ca. 20-30 % af fiskemaverne [13] [14].

184

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

16.3

Miljømål

Det globale forbrug af plast er stigende, og plastaffald kan opholde sig i havmiljøet i mange hundrede år. Selv-

om der endnu ikke eksisterer et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at kunne fastsætte tærskelværdier baseret på

skadelige effekter af affald og mikroaffald, hører affald grundlæggende ikke hjemme i naturen.

De danske miljømål for marint affald fra 2012 [15] havde fokus på kortlægning og igangsættelse af overvågning

af marint affald, at affald fra strandgæster er faldende og generelt at opnå væsentlige reduktioner i 2025 sam-

menlignet med 2015. Havstrategiens indsatsprogram fra 2017 omfatter som følge heraf vidensindsamling, over-

vågning og informationskampagner.

Plastaffald i havet er et globalt problem og affald kan transporteres langt omkring. Affaldet, der skyller i land på

de danske kyster, stammer derfor ikke kun fra danske kilder. Danmark vil bidrage til, at mængderne af marint

affald nedbringes og støtter op om de regionale og globale mål om væsentlige reduktioner. Der mangler dog

stadig viden omkring mikroplast/mikroaffald og derfor fokuserer miljømålene for mikroaffald på vidensindsam-

ling.

Miljømål:

Danmark bidrager til EU-arbejdet med fastsættelse af baselines og tærskelværdier for marint affald.

Mængden af marint affald reduceres væsentligt med henblik på at nå FN målet om, at inden 2025 skal

marint affald forebygges og væsentligt reduceres.

Tab af fiskeredskaber i de danske havområder forebygges med henblik på at nå FN målet om, at inden

2025 skal marint affald forebygges og væsentligt reduceres.

Supplerende miljømål:

Der arbejdes for et forbedret vidensgrundlag og udvikling af indikatorer og målemetoder vedrørende

mikroplast i havbundssediment og vandsøjle.

Der udarbejdes et estimat for omfanget af tabte fiskeredskaber i de danske havområder frem mod

2020.

Der udarbejdes en national plastikhandlingsplan med henblik på at forbedre genanvendelse af plast,

samt reducere plastaffald og forurening med plastaffald.

Der udarbejdes et katalog over mulige og målrettede virkemidler med henblik på at forebygge marint

affald.

Indikatorer:

Antal affaldsstykker på referencestrande i Danmark (pr. 100 meter).

Plast i maveindholdet i strandede mallemukker (gram plastik og antal plastikstykker pr. fugl ).

Affald på havbunden (antal affaldsstykker pr km ).

Antallet af indrapporteringer af tabte fiskeredskaber.

16.4

Usikkerhed og manglende viden

Der er stadig begrænset præcis viden om forekomst, kilder og især virkning af mængderne af marint affald.

Navnlig de potentielle skadelige effekter af mikroplast i havmiljøet er utilstrækkeligt belyst. Det er dokumenteret,

at dyreplankton, muslinger og en lang række andre marine dyr indtager mikroplast, og at mikroplasten derved

spredes i fødekæden [16]. Effekterne af dette indtag kan f.eks. være vægttab eller en betændelsesreaktion. Der

tilsættes ofte kemikalier i plastikproduktionen såsom blødgørere, biocider, flammehæmmere m.m. Flere studier

indikerer, at mikropartiklerne kan være medvirkende til at overføre kemikalier fra plastikken til dyrene [17] [18].

For mikroplast mangler der standardiserede og harmoniserede målemetoder.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

185

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

16.5

Referencer

[1] HELCOM, »State of the Baltic Sea

–

Second HELCOM holistic assessment 2011-2016. Baltic Sea

Environment Proceedings 155,« 2018. [Online]. Available: http://stateofthebalticsea.helcom.fi/pressures-

and-their-status/marine-litter/.

[2] OSPAR, »OSPAR Intermediate Assessment 2017,« 2017. [Online]. Available:

https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/pressures-human-

activities/marine-litter/.

[3] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og

metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for

overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017. [Online]. Available:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/PIN/?uri=CELEX:32017D0848.

[4]

Strand, J., Tairova, Z. & Metcalfe, R. d’A., »Status on beach litter monitoring in Denmark 2015. Amounts

and composition of marine litter on Danish reference beaches.,« Aarhus University, DCE

–

Danish Centre

for Environment and Energy, 42 pp., 2016. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR177.pdf.

[5] Mortensen, L. O., & Rindorf, A., »Analyse af affald i trawl survey fangster (HSD deskriptor 10). Notat fra

DTU Aqua.,« 2017.

[6] HELCOM, »SPICE report: Task 2.1.2 Development of baselines of marine litter

–

Litter on the seafloor in

the HELCOM area - analyses of data from BITS trawling hauls 2012-2016,« 2018ae.

[7] Egekvist, J., Mortensen, L.O. & Larsen, F., »Ghost nets—A pilot project on derelict fishing gear. DTU Aqua

Report No. 323-2017.,« National Institute for Aquatic Resources, Technical University of Denmark, 46 pp. +

appendices., 2017.

[8] Macfadyen, G., Huntington, T., Cappell, R., »Abandoned, lost or otherwise discarded fishing gear.,« UNEP

Regional Seas Reports and Studies, No. 185; FAO Fisheries and Aquaculture Technical Paper, No. 523.

Rome, UNEP/FAO, 2009.

[9] Strand, J. & Tairova, Z., »Microplastic particles in North Sea sediments 2015,« Aarhus University, DCE

–

Danish Centre for Environment and Energy, 20 pp. Scientific Report from DCE

–

Danish Centre for

Environment and Energy No. 178, 2016. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR178.pdf .

[10] Strand, J. & Lundsteen, S., »Microplastic particles in seabed sediments from Inner Danish waters 2015,«

2018. (under udarbejdelse)

[11] RUC, »Vurderingsark, D10C2« 2017.

[12] Lassen, C., Hansen, S.F., Magnusson, K., Hartmann, N.B., Rehne J.P., Nielsen, T.G.,; Brinch, A.,

»Microplastics : Occurrence, effects and sources of releases to the environment in Denmark,« Danish

Environmental Protection Agency, 2015. 206 p., 2015.

[13] Sørensen, T. K., Stedmon, C., Enders, K., & Henriksen, O., »Analyse af marint affald i sild og hvilling fra

det nordlige Storebælt,« DTU Aqua, 2013 .

[14] Lenz, R., Enders, K., Beer, S, Sørensen, T.K., Stedmon, C.A., »Analysis of microplastic in the stomachs of

herring and cod from the North Sea and Baltic Sea,« DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources.

Technical University of Denmark, 2016.

[15] Naturstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Miljømålsrapport,« Miljøministeriet, 2012. [Online]. Available:

http://mst.dk/media/118435/havstrategi_miljoemaalsrapport.pdf.

[16] Cole, M, Lindeque, P, Halsband, C & Galloway, T.S., »Microplastics as contaminants in the marine

environment: A review.,« Marine Pollution Bulletin. (62): 2588–2597., 2011.

[17] Bakir, A., Rowland, S. J. & Thompson, R. C, »Enhanced desorption of persistent organic pollutants from

microplastics under simulated physiological conditions,« Environ. Pollut. 185, 16–23., 2014.

186

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

[18] Teuten, E.L., Saquing, J.M., Knappe, D.R.U., Barlaz, M.A., Jonsson, S., BjÃrn, A., Rowland, S.J.,

Thompson, R.C., Galloway, T.S., Yamashita, R., Ochi, D., Watanuki,Y., Moore, C., Viet, P.H., Tana, T.S.,

Prudente, M., Boonyatumanond, R., and others, »Transport and release of chemicals from plastics to the

environment and to wildlife.,«

Philosophical Transactions of theRoyal Society B: Biological Sciences 364,

2027–2045.,

2009.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

187

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

17.

Deskriptor 11

–

Undervandsstøj

Lyd forekommer naturligt i havmiljøet som følge af bl.a. bølger, vind og vejr og aktivitet fra de dyr, der lever der.

Der er derudover menneskeskabte lyde, der frembringes i forbindelse med fx anlægsarbejder på havet, råstofef-

terforskning, havbundsundersøgelser, militære øvelser og skibsfart.

Undervandslyd kan påvirke havets dyr på mange forskelige måder. Kraftige kortvarige lyde kan forsage fysiske

skader og påvirke dyrenes hørelse. For havpattedyr som fx sæler og marsvin er hørelsen vigtig både i forbin-

delse med fødesøgning og for at kunne kommunikere med artsfæller. Den lavfrekvente og mere konstante lyd,

der frembringes ved fx skibsfart kan potentielt påvirke dyrenes adfærd, mulighed for at kommunikere med hin-

anden og lyst til at opholde sig i bestemte områder. Selvom der efterhånden er en del viden om effekten af

menneskeskabt støj på enkelte individer og arter, er der ikke tilstrækkelig viden om konsekvenserne på be-

standsniveau [1].

Tabel 17.1: Sammenfatning af kapitlet om undervandsstøj

EU kriterier for god

miljøtilstand

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

D11C1 (primært): Menneskeskabte impulslyde i vand

D11C2 (primært): Menneskeskabt vedvarende lavfrekvent lyd i vand

I forhold til undervandsstøj (overordnet):

Undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker arter i negativ retning.

Dette vurderes for to typer af støj: impulsstøj og lavfrekvent støj.

I forhold til impulsstøj (D11C1):

Den rumlige fordeling, den tidsmæssige udstrækning og niveauerne af menneskeskabte

impulslyde overstiger ikke niveauer, som påvirker populationer af havdyr negativt.

I forhold til lavfrekvent støj (D11C2):

Den rummelige fordeling, den tidsmæssige udstrækning og niveauerne af menneskeskabt

vedvarende lavfrekvent lyd overstiger ikke niveauer, som påvirker populationer af havdyr

negativt.

Der er endnu ingen tærskelværdier for hvilke niveauer af undervandsstøj, der er forenelig med

god miljøtilstand, hverken nationalt eller internationalt.

Hvad er god miljøtil-

stand?

Da der ikke er fastsat tærskelværdier i relation til undervandsstøj er det ikke muligt at foretage

en samlet vurdering af tilstanden.

I de regionale havkonventioner for Østersøen (HELCOM) og Nordsøen (OSPAR) har man

opgjort, hvilke niveauer af lyd, der forekommer i havmiljøet på nuværende tidspunkt.

Impulslyd:

Analyser viser, at der i de danske havområder i 2015, er registreret støjende aktiviteter i Nord-

søen og det Nordlige Kattegat. Lydniveauet er karakteriseret som værende på et niveau, der

kan have en skadelig virkning. Størstedelen af de danske havområder er påvirket af impulsstøj

i mindre end 10 dage.

Lavfrekvent lyd:

Udbredelsen af lavfrekvent lyd fra skibe er modelleret for Østersøområdet. Her ses et tydligt

overlap mellem de store skibsruter og områder, hvor niveauet af lavfrekvent lyd er højest.

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilstrækkelig viden om effekten af hverken impulslyd

(D11C1) eller lavfrekvent vedvarende lyd (D11C2) på populationer af havdyr. Der er ligeledes

ikke fastsat tærskelværdier for impulslyd eller lavfrekvent vedvarende lyd, og det kan derfor

ikke vurderes, om god miljøtilstand nås før eller efter 2020.

Hvad er tilstanden?

Miljømål i Danmarks

Havstrategi II

Miljømål for impulslyd (D11C1):

Havdyr under habitatdirektivet udsættes så vidt muligt ikke for impulslyde, der medfører

188

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

permanente høreskader (PTS). Grænseværdien for PTS vurderes i øjeblikket at være

200 og 190 dB re.1 uPa2s SEL for hhv. sæler og marsvin, der er de arter, hvor der fore-

ligger mest viden. Det må dog forventes, at disse grænser skal revideres, efterhånden

som ny viden på området bliver tilgængelig. Værdierne er lydeksponeringsniveauet ak-

kumuleret over 2 timer [8].

Menneskelige aktiviteter, som giver anledning til impulslyd, planlægges på en sådan

måde, at direkte skadelige virkninger på sårbare populationer af havdyr i videst muligt

omfang undgås både i rum, tid og niveau, og at påvirkningerne ikke vurderes at have

langsigtede negative effekter på populationsniveau. Dette kan fx sikres ved at udføre ak-

tiviteten med relevante afværgetiltag eller at henlægge den til perioder af året eller til

geografiske områder, hvor potentielle skader på dyrene er begrænset.

Aktiviteter fra Forsvarsministeriets underliggende myndigheder, som medfører impulsstøj

i havmiljøet, bliver så vidt muligt vurderet og tilpasset for at reducere en mulig negativ ef-

fekt på havdyr under habitatdirektivet, så længe dette ikke strider mod forsvarsformål el-

ler den nationale sikkerhed. Arbejdet baseres på den bedst tilgængelige viden, gældende

lovgivning og inkluderer samarbejde med andre nationers forsvar.

Supplerende miljømål:

Energistyrelsen udarbejder en vejledning, hvori der bl.a. beskrives afværgeforanstaltnin-

ger, der kan benyttes i forbindelse med udførelsen af seismiske undersøgelser på havet.

I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvurde-

ring, fremmer godkendelsesmyndigheden, at indregistreringer om impulsstøj indrapporte-

res til Miljøstyrelsen (overvågningsprogram). Det gøres, hvis det enten er krævet lovgiv-

ningsmæssigt, at det er en del af tiltagene i en VVM, eller at Miljøstyrelsen meddeler, at

der skal rapporteres til styrelsen herom.

Miljømål for lavfrekvent lyd (D11C2):

Der mangler endnu tilstrækkeligt fagligt grundlag for, om lavfrekvent lyd har effekt på populati-

onsniveau. Derfor opstilles supplerende miljømål med henblik på at øge vidensniveauet.

Supplerende miljømål:

Danmark bidrager til regionalt og EU-arbejde vedrørende udviklingen af tærskelværdier

for lavfrekvent lyd.

Danmark vil gennem øget overvågning forbedre vidensniveauet om omfanget og niveau-

er af lavfrekvent støj i Østersøen og Nordsøen.

Indikatorer

Antal aktiviteter der indberettes.

Antallet af impulslyde (dB re 1 μPa

.s) eller

lydtrykniveau (dB re 1 μPa m) målt over

frekvensbåndet 10 Hz-10 KHz.

17.1

Hvad er god miljøstilstand

I EU’s havstrategidirektiv fra 2008 er god miljøtilstand beskrevet som følger:

Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet i negativ

retning.

I GES-afgørelsen er der fastsat to kriterier for undervandsstøj: et for impulslyd (D11C1) og et for vedvarende

lavfrekvent lyd (D11C2). Impulslyd er en kortvarig høj lyd, som frembringes i forbindelse med fx seismiske un-

dersøgelser, ramning af pæle til fx vindmøllefundamenter, eksplosioner eller brug af sonar. Kraftige impulslyde

kan forsage fysiske skader hos bl.a. fisk og marine pattedyr og påvirke deres adfærd. Det er bl.a. vist, at høje

impulslyde kan give permanente eller midlertidige høreskader hos marsvin. Vedvarende lavfrekvent lyd skyldes

bl.a. skibsfart og kan påvirke dyrenes adfærd. Der er ligeledes mistanke om, at den lavfrekvente støj kan påvir-

ke kommunikationen mellem artsfæller og dyrenes

evne til at orientere sig, hvis der sker en ”maskering” af de-

res lydsignaler.



D11C1 (primært): Menneskeskabte impulslyde i vand

D11C2 (primært): Menneskeskabt vedvarende lavfrekvent lyd i vand

Figur 17.1: GES-afgørelsens kriterier vedr. undervandsstøj, deskriptor 11

Forsvarsmæssige aktiviteter som brug af sonar og sprængninger i forbindelse med militære øvelser er i ud-

gangspunktet undtaget havstrategidirektivet og de generelle forpligtigelser i forhold til at opnå god miljøtilstand.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

189

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Men ved udførelse af militære øvelser, der kan medføre impulsstøj, er Forsvarets aktiviteter omfattet af BEK

1458 af 2010 [2]. Det betyder blandt andet, at der forud for øvelsesaktiviteter foretages en konkret vurdering af

hver øvelse for at sikre, at aktiviteten ikke er i strid med habitatdirektivets regler om beskyttelse af særligt udpe-

gede arter og naturtyper. For mere information henvises til havstrategiens indsatsprogram, bilag 2 [3].

Impulslyd (D11C1)

God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med den overordnede beskrivelse af god miljøtilstand i GES-

afgørelsen:

Den rumlige fordeling, den tidsmæssige udstrækning og niveauerne af menneskeskabte impulslyde

overstiger ikke niveauer, som påvirker populationer af havdyr negativt.

Vedvarende lavfrekvent lyd (D11C2)

God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med den overordnede beskrivelse af god miljøtilstand i GES-

afgørelsen:

Den rummelige fordeling, den tidsmæssige udstrækning og niveauerne af menneskeskabt vedva-

rende lavfrekvent lyd overstiger ikke niveauer, som påvirker populationer af havdyr negativt.

Der findes endnu ikke et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at kunne fastsætte tærskelværdier for hvilket niveau af

impulslyd eller vedvarende lavfrekvent lyd, der er foreneligt med god miljøtilstand. Der er derfor ikke fastsat

hverken regionale eller nationale tærskelværdier. Fremadrettet skal der ifølge GES-afgørelsen fastsættes tær-

skelværdier gennem et samarbejde mellem landene på EU-niveau.

17.2

Hvad er tilstanden

I de regionale havkonventioner for Østersøen (HELCOM) og Nordsøen (OSPAR) er det vurderet, hvilke niveau-

er af lyd der er i havmiljøet på nuværende tidspunkt.

Impulslyd

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) oprettede i 2016 et fælles støjregister for OSPAR og HELCOM,

hvor medlemslandene kan indrapportere aktiviteter, der giver anledning til impulstøj. Danmark har leveret data

for større seismiske undersøgelser samt ramning af vindmøllefundamenter i 2015. Udover Danmark har Sveri-

ge, Tyskland, Belgien, Nederlandene og England leveret data til registret. Baseret på disse data er der foretaget

en analyse af antallet af dage, hvor der forekommer menneskeskabt impulsstøj, samt en analyse af hvor høje

niveauerne af støj er på en femtrinskala fra meget høj til meget lav. Registret indeholder kun lydniveauer, der

vurderes at kunne have en skadelig effekt på marine dyr. Dette medfører, at niveauer betegnet ”meget lavt”

eller

”lavt”

også kan have en skadelig effekt.

190

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 17.2: Antallet af dage (Pulse block days) med impulstøj i Nordsøen i 2015. Kortet stammer fra OSPAR´s intermediate

assesment [4]

Nordsøen inkl. Skagerak og Kattegat

I de danske havområder er der i 2015 registreret støjende aktiviteter i Nordsøen og det Nordlige Kattegat. Stør-

stedelen af de danske havområder var påvirket af impulsstøj i mindre end 10 dage (se figur 17.2). Lydniveauet

af aktiviteterne i de danske havområder var desuden karakteriseret som lavt eller meget lavt [5]

–

hvilket dog

stadig kan medføre en skadelig påvirkning.

Eftersom vurderingen bygger på et enkelt års data, og eftersom det data, der blev meldt ind til registret i 2015,

ikke er komplet, er det ikke nødvendigvis den reelle forekomst af impulslyd, der er afbilledet. Når der fremadret-

tet gives tilladelse til aktiviteter på havet, der giver anledning til impulsstøj, skal myndighederne sørge for, at

aktiviteterne registreres i det fælles støjregister. Der må derfor forventes et mere komplet billede og større sik-

kerhed om data i fremtidige opgørelser.

Østersøen inkl. Bælthavet

Der er ikke registreret større seismiske undersøgelser eller ramninger i de danske områder af Østersøen i 2015.

Data for andre HELCOM lande kan ses i det samlede støjregister på ICES hjemmeside [5].

Vedvarende lavfrekvent lyd

Nordsøen inkl. Skagerak

Der er endnu ikke udviklet en model, der kan modellere niveauerne af lavfrekvent støj i Nordsøen. En sådan

model forventes udviklet i løbet af de næste par år. I 2018 igangsættes der et fælles projekt for Nordsølandene.

Her vil man, ligesom i Østersøen, etablere overvågning af støj og udvikle en model, der kan modellere den

tidslige og rumlige fordeling af støjen.

Østersøen inkl. Bælthavet og Kattegat

I Østersøen er der på baggrund af bl.a. et omfattende måleprogram og data for skibstrafikken udviklet en model,

der kan modellere den rumlige og tidslige fordeling samt intensiteten af støjen i området [6]. Støjen beregnes i

1/3 oktav-frekvensbånd af 63 Hz og 125 Hz, som det kræves i forbindelse med vurderingen, der skal foretages i

henhold til havstrategidirektivet. Disse frekvenser er interessante, da de kan bruges som et mål for skibsaktivi-

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

191

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

tet. Vurderingen foretages derudover ved 2000 Hz, hvor bl.a

sæler, marsvin og fisk har en rimelig god hørelse

[6].

Resultaterne af modelleringen viser som forventet, at de foretrukne og fastlagte skibsruter i Østersøen er be-

stemmende for forekomsten af områder med forhøjede lydniveauer (figur 17.3).

Figur 17.3: Kort der viser den rumlige fordeling og intensiteten af støjen i 1/3 oktav-frekvensbånd af 63 Hz, 125 Hz og 2000

Hz i 2014. Resultaterne er blevet ekstraheret vha. af et ”soundscape planning tool” udviklet i forbindelse med projektet ”Baltic

Sea Information

on the Acoustic Soundscape”

[7].

Kortet stammer fra HELCOM’s rapport ”State of the Baltic Sea”

[6].

Eftersom man endnu ikke har tilstrækkeligt videnskabelige grundlag, kan man ikke bedømme, om de modelle-

rede lydniveauer har en negativ effekt på populationerne af marine dyr. I stedet kan man undersøge, i hvilke

områder der er overlap mellem særligt betydningsfulde områder for arter, der potentielt kunne påvirkes, og

forhøjede lydniveauer. En sådan undersøgelse gør det muligt, når man får fastsat tålegrænser for støj, at mål-

rette fremtidige undersøgelser og mulige indsatser til potentielle risikoområder.

For Østersøområdet har man fremstillet et sådant kort, der viser den foreløbige vurdering af, hvor der er overlap

mellem områder af betydning for havdyr og forhøjede lydniveauer (figur 17.4). For de danske områder er der

192

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

især overlap mellem høje støjniveauer og forekomsten af marsvin samt torskens gydeområder. Hvorvidt denne

støj har en væsentlig negativ effekt på bestandene er dog uvist. Kortet er ikke komplet og skal opdateres løben-

de efterhånden som ny viden om arters udbredelse bliver tilgængelig. For eksempel er der for sæler kun med-

taget yngleområder på land, hvor dyrene ikke er direkte udsatte for støj.

Figur.17.4: Kort der viser overlap mellem lavfrekvent lydniveau og områder, der vurderes at være af særlig betydning for arter

som marsvin, gråsæl, spættet sæl, ringsæl og torsk, der potentielt kan påvirkes negativt. Kortet stammer fra HELCOM’s rap-

port ”State of the Baltic Sea”

[6].

Vurderinger fortaget under de regionale havkonventioner kan findes her:

HELCOM HOLAS II:

http://stateofthebalticsea.helcom.fi/pressures-and-their-status/underwater-sound/

OSPAR IA2017:

https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-

2017/pressures-human-activities-v2/distribution-reported-impulsive-sounds-sea/

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilstrækkelig viden om effekten af hverken impulslyd (D11C1) eller

lavfrekvent vedvarende lyd (D11C2) på populationer af havdyr. Der er ligeledes ikke fastsat tærskelværdier for

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

193

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

impulslyd eller lavfrekvent vedvarende lyd, og det kan derfor ikke vurderes, om god miljøtilstand nås før eller

efter 2020.

17.3

Miljømål

Miljømål for impulslyd

I havstrategi I fra 2012 fastsatte Danmark et enkelt miljømål for impulsstøj, der gik på at minimere effekterne af

impulsstøj på marine organismer. Dette miljømål videreføres i omskrevet form i havstrategi II (miljømål nr. 2

nedenfor).

Havdyr under habitatdirektivet udsættes så vidt muligt ikke for impulslyde, der medfører permanente høre-

skader (PTS). Grænseværdien for PTS vurderes i øjeblikket at være 200 og 190 dB re.1 uPa2s SEL for

hhv. sæler og marsvin, der er de arter, hvor der foreligger mest viden. Det må dog forventes, at disse

grænser skal revideres, efterhånden som ny viden på området bliver tilgængelig. Værdierne er lydekspone-

ringsniveauet akkumuleret over 2 timer [8].

Menneskelige aktiviteter, som giver anledning til impulslyd, planlægges på en sådan måde, at direkte ska-

delige virkninger på sårbare populationer af havdyr i videst muligt omfang undgås både i rum, tid og niveau,

og at påvirkningerne ikke vurderes at have langsigtede negative effekter på populationsniveau. Dette kan fx

sikres ved at udføre aktiviteten med relevante afværgetiltag eller at henlægge den til perioder af året eller til

geografiske områder, hvor potentielle skader på dyrene er begrænset.

Aktiviteter fra Forsvarsministeriets underliggende myndigheder, som medfører impulsstøj i havmiljøet, bliver

så vidt muligt vurderet og tilpasset for at reducere en mulig negativ effekt på havdyr under habitatdirektivet,

så længe dette ikke strider mod forsvarsformål eller den nationale sikkerhed. Arbejdet baseres på den

bedst tilgængelige viden, gældende lovgivning og inkluderer samarbejde med andre nationers forsvar.

Supplerende miljømål

Energistyrelsen udarbejder en vejledning, hvori der bl.a. beskrives afværgeforanstaltninger, der kan benyt-

tes i forbindelse med udførelsen af seismiske undersøgelser på havet.

I forbindelse med tilladelse til aktiviteter på havet, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, fremmer god-

kendelsesmyndigheden, at indregistreringer om impulsstøj indrapporteres til Miljøstyrelsen (overvågnings-

program). Det gøres, hvis det enten er krævet lovgivningsmæssigt, at det er en del af tiltagene i en VVM,

eller at Miljøstyrelsen meddeler, at der skal rapporteres til styrelsen herom.

Indikatorer:

Antal aktiviteter der indberettes.

Antallet af

impulslyde (dB re 1 μPa2.s) eller lydtrykniveau (dB re 1 μPa m) målt over frekvensbåndet 10 Hz-

10 KHz.

Miljømål for vedvarende lavfrekvent lyd

I Havstrategi I fra 2012 blev der ikke fastsat miljømål for lavfrekvent lyd. Der mangler endnu tilstrækkeligt viden-

skabeligt grundlag for om udledningen af lavfrekvent lyd har effekt på populationsniveau. Derfor opstilles føl-

gende supplerende miljømål med henblik på at øge vidensniveauet. Der henstilles herudover til, at retningslinjer

givet af IMO [9], om at reducere lavfrekvente lyde fra erhvervsmæssig skibsfart, til en hver tid følges.

Supplerende miljømål:

Danmark bidrager til regionalt og EU-arbejde vedrørende udviklingen af tærskelværdier for lavfrekvent lyd.

Danmark vil gennem øget overvågning forbedre vidensniveauet om omfanget og niveauer af lavfrekvent

støj i Østersøen og Nordsøen.

194

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

17.4

Usikkerhed og manglende viden

Der er efterhånden flere studier, der viser, at høje impulslyde kan give fysiske skader på individuelle dyr. Til

gengæld mangler der viden i forhold til, om adfærdsmæssige ændringer hos dyrene, som skyldes støj, vil påvir-

ke en bestand af dyr negativt og i hvilken grad. I forhold til den vedvarende lavfrekvente støj kan støjen påvirke

dyrenes adfærd og muligvis maskere de lydsignaler, de bruger til at kommunikere med. Man ved dog endnu

meget lidt om, hvad dette kan have af betydning på bestandsniveau.

I Østersøen har man en støjovervågning samt en model, der kan modellere niveauerne og den rumlige fordeling

af støj. En tilsvarende model er endnu ikke udviklet for Nordsøen, og man kender derfor ikke niveauet af støj

der. Danmark vil bidrage til et regionalt projekt om modellering af lavfrekvent støj i Nordsøen. Der er derudover

kun begrænset viden i forhold til, hvilke dyr der potentielt er påvirket af støj. Således ved man på nuværende

tidspunkt meget lidt om fx bardehvalers hørelse, ligesom der mangler viden om, hvordan fisk og dykkende fugle

påvirkes af undervandsstøj [1]. Det er nogen af de områder, der skal undersøges nærmere for at kunne fastsæt-

te relevante tærskelværdier for, hvilke støjniveauer der kendetegner god miljøtilstand.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

195

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

17.5

Referencer

[1] Tougaard, J., »Vurdering af effekter af undervandsstøj på marine organismer. Del 1 -Målemetoder,

enheder og hørelse hos marine organismer,« Teknisk rapport nr. 44 fra DCE

–

Aarhus Universitet,

2014. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/TR44.pdf.

[2] Bekendtgørelse nr 1458, (14/10/2010), »Bekendtgørelse om administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår forsvarets aktiviteter,«

[Online]. Available: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134796.

[3] Miljøstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Indsatsprogram,« Miljø- og Fødevareministeriet,

Miljøstyrelsen, 2017. [Online]. Available: https://mst.dk/media/131381/danmarks-indsatsprogram-

under-havstrategien.pdf.

[4] OSPAR AI2017 Basisanalyse , »Distribution of Reported Impulsive Sounds,« 2017. [Online].

Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/pressures-

human-activities/distribution-reported-impulsive-sounds-sea/.

[5] ICES, »ICES støjregister,« [Online]. Available: http://underwaternoise.ices.dk/map.aspx.

[6] HELCOM, »State of the Baltic Sea, 1.udgave,« 2017. [Online]. Available:

http://stateofthebalticsea.helcom.fi/pressures-and-their-status/underwater-sound/.

[7] BIAS, »BIAS støjmodel for Østersøen,« [Online]. Available: https://biasproject.wordpress.com/.

[8] Tougaard, J., »Input to revision of guidelines regarding underwater noise from oil and gas activities-

Effects on marine mammals and mitigation measures,« Scientific Report from DCE

–

Danish Centre

for Environment and Energy No. 202, 2016. [Online]. Available:

http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/bfab5516-9f79-4d4a-a8f6-

9021ca12010b/Input_to_Revision_of%20Guidelines%20_SR202_13012017.pdf.

[9] IMO, »Guidelines for the reproduction og underwater noise from commercial shipping to address

adverse impacts on marine life,« 2014. [Online]. Available:

http://www.imo.org/en/MediaCentre/HotTopics/Documents/833%20Guidance%20on%20reducing%20

underwater%20noise%20from%20commercial%20shipping,.pdf#search=imo%20mepc%2E1%2FCirc

%2E833.

196

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

18.

Kumulative menneskelige

påvirkninger

Alle dele af det danske havmiljø er i dag i større eller mindre grad påvirket af menneskelige aktiviteter. Påvirk-

ningerne kommer både fra menneskelige aktiviteter på land og egentlige marine aktiviteter. I havstrategidirekti-

vet er der krav om, at der i basisanalysen skal indgå en analyse af menneskelige påvirkninger og effekter heraf,

og at analysen omfatter de vigtigste kumulative påvirkninger og effekter.

Kumulative påvirkninger

benyttes som betegnelse for flere samtidige aktiviteter eller presfaktorer. For havmiljøet

kan et eksempel herpå være, at der indenfor samme område både fiskes og forefindes en problematisk stor

bestand af en ikkehjemmehørende art. Visse presfaktorer kan forstærke hinandens effekt på havmiljøet, hvilket

betegnes kumulative effekter, mens andre presfaktorer påvirker forskellige arter og habitater i havmiljøet, såle-

des at effekten fra disse presfaktorer ikke forstærkes. De betegnes additive effekter.

Når havmiljøet udsættes for en given påvirkning fra en menneskelig aktivitet, vil den samme påvirkning af for-

skellige havområder kunne have forskellig effekt afhængigt af områdernes sårbarhed overfor den givne påvirk-

ning. For eksempel vil et olieudslip nær kysten typisk have en større negativ effekt på fuglelivet, end et olieud-

slip på det åbne hav vil have. Det skyldes at koncentrationen af fugle ofte er større langs kysten end på det

åbne hav.

For at vurdere effekten af en påvirkning er det nødvendigt at vide hvilke dele af havets økosystem, der udsættes

for en given påvirkning. Det er også nødvendigt at kende både økosystemets sammensætning og dets geogra-

fiske udbredelse. Endeligt er det også nødvendigt at vurdere, hvor følsomt økosystemet er overfor de enkelte

typer af påvirkninger. En sådan analyse er foretaget for det samlede danske havområde, og analysens metode

og resultater præsenteres herunder [1].

18.1

Datagrundlag og metode

For at én eller flere påvirkninger fra menneskelige aktiviteter (benævnt presfaktorer i den videre tekst) kan have

en potentiel effekt på et element i økosystemet, skal både påvirkning og økosystemkomponent være til stede.

Det er muligt at kortlægge tilstedeværelsen af en lang række menneskelige aktiviteter, og dermed også de

mulige påvirkninger som aktiviteterne forårsager. Ligeledes er det muligt at kortlægge tilstedeværelsen af for-

skellige elementer af økosystemer, såsom fugle, stenrev, havpattedyr mv. Hvorvidt visse af disse påvirkninger

har en konkret effekt på de forskellige komponenter i økosystemet vides ikke med sikkerhed på baggrund af det

datagrundlag, som er til rådighed og benyttet i analysen. Der er derfor benyttet en metode, hvor den potentielle

risiko for, at en påvirkning har en effekt på havmiljøet vurderes, og effekterne omtales derfor som potentielle

effekter. Metoden anvender betegnelsen kumulative påvirkninger og effekter, men der er reelt set tale om en

additiv metode, hvor der ikke tages højde for interaktion mellem presfaktorerne (fx synergistiske eller antagoni-

stiske effekter). Metodens tilgang er i stedet, at jo flere påvirkninger, der er koncentreret i et givent område, og

jo flere komponenter af økosystemet, der er til stede, desto større vurderes risikoen for, at påvirkningerne har

en uønsket effekt.

For at kunne beregne de potentielt kumulative effekter med denne metode kræves fire typer information:

Et kort med den rummelige fordeling af presfaktorer.

Et kort over udbredelsen af økosystemkomponenter.

Oplysninger om effektdistancen, altså hvor langt væk en presfaktor kan resultere i en påvirkning.

Følsomhedsvægte, dvs. sensitiviteten af økosystemkomponenter overfor specifikke presfaktorer.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

197

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Med metodens anvendte software, EcoImpactMapper [2], kan ovennævnte fire informationstyper kombineres og

bearbejdes, så et effektindeks for de potentielt kumulative effekter kan beregnes for 1 x 1 km gitterceller i de

danske havområder (figur 18.1).

Figur 0.1: Modelskitse. Baseret på [3].

18.1.1 Rumlig fordeling af presfaktorer

Kortet med den rumlige fordeling af presfaktorer består af 29 kortlag

–

hver med sin kortlægning af en menne-

skelig aktivitet, såsom industrihavne, vindmøller og fiskeri (tabel 18.1). De 18 typer af påvirkninger, der er nævnt

i havstrategidirektivet, er dækket af de 29 kortlag, såfremt de er relevante for danske forhold. Med hensyn til

miljøfarlige stoffer er der nogle steder anvendt andre grænseværdier end under analysen af D8 i nærværende

rapport.

Tabel 18.2: Oversigt over de 29 kortlag, som beskriver den rumlige fordeling af presfaktorer. Fra [1].

Nr.

Presfaktorer

Broer og dæmninger

Klimaanomalier

Miljøfarlige stoffer

Klappladser

Dumpet kemisk ammunition

Industrihavne

Marin akvakultur

Mikroplastik i sediment

Militære områder

Nitrogen, vinter koncentration (DIN)

Støj (impulsiv)

Støj (63 Hz)

Støj (125 Hz)

Ikkehjemmehørende arter

198

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Nr.

Presfaktorer

Olie- og gasinstallationer

Havvindmøller

Olie- og gasledninger

Olieudslip

Fosfor, vinter koncentrationer (DIP)

Lystbådssejlads

Søkabler

Råstofindvinding

Skibsfartsintensitet

Fiskeri - bomtrawl

Fiskeri - skovltrawl

Fiskeri - skrab

Fiskeri - pelagisk

Fiskeri - langline

Fiskeri - Set net

18.1.2 Udbredelsen af økosystemkomponenter

Kortet over udbredelsen af forskellige økosystemkomponenter består af 47 kortlag

–

hver med en komponent af

et økosystem, f.eks. udbredelsen af forskellige fugle- og fiskearter (tabel 18.2).

Tabel 18.3: Oversigt over de 47 kortlag, som beskriver udbredelsen af forskellige økosystemkomponenter. Fra [1].

Nr.

Økosystemkomponent

Samfund tilknyttet hårdbund infralittoralzonen

Samfund tilknyttet sand i infralittoralzonen

Samfund tilknyttet mudder i infralittoralzonen

Samfund tilknyttet blandet sediment i infralittoralzonen

Samfund tilknyttet hårdbund i circalittoralzonen

Samfund tilknyttet sand i circalittoralzonen

Samfund tilknyttet mudder i circalittoralzonen

Samfund tilknyttet blandet sediment i circalittoralzonen

Samfund tilknyttet estuarier

Potentiel fordeling af Ålegræs,

Zostera marina

Iltsvind

Marine planktonsamfund

Torsk,

Gadus morhua

Sej,

Pollachius virens

Panserulk,

Agonus cataphractus

and havtaske,

Lophius piscatorius

Almindelig Tunge,

Solea solea

Ising,

Limanda limanda

Småplettet rødhaj,

Scyliorhinus caniculus

Pighaj,

Squalus acanthias

Skrubbe,

Platichthys flesus

Kuller,

Melanogrammus aeglefinus

Sild,

Clupea harengus

Stenbider,

Cyclopterus lumpus

Makrel,

Scomber scombrus

Dubhavsreje,

Pandalus borealis

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

199

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Nr.

Økosystemkomponent

Jomfruhummer,

Nephrops norvegicus

Sperling,

Trisopterus esmarkii

Rødspæte,

Pleuronectes platessa

Hestereje,

Crangon crangon

Brisling,

Sprattus sprattus

Tærbe,

Raja radiata

Pighvar,

Psetta maxima

Hvilling,

Merlangius merlangus

Alkefugle, Alcidae 12

Sortand,

Melanitta nigra

Lommer, Gavia

Edderfugle,

Somateria mollissima

Mallumuk,

Fulmarus glacialis

Sule,

Morus bassanus

Ride,

Rissa tridactyla

Havlit,

Clangula hyemalis

Toppet skallesluger,

Mergus serrator

Gråsæl,

Halichoerus grypus

Spættet sæl,

Phoca vitulina

Marsvin,

Phocoena phocoena

Vågehval,

Balaenoptera acutorostrata

Hvidnæsen,

Lagenorhynchus albirostris

18.1.3 Effektdistancer

Effektdistancer er kun anvendt for presfaktorer af punktkarakter, f.eks. broer, havne og vindmølleparker. Effekt-

distancen er fastsat ud fra en ekspertvurdering (spørgeskemaundersøgelse med 22 nationale fagpersoner og

en matrix af 47 økosystemkomponenter og 29 presfaktorer). Effektdistancen af råstofindvinding er sat til 0,5 km.

jf. gældende national regulering, og effektdistancen for klapning er af Miljøstyrelsen fastsat til 0,5 km. For pres-

faktorer, som ikke er punktdata f.eks. støj og forurenende stoffer, er den rumlige udbredelse i det enkelte data-

lag anvendt, og der er således ikke tilført nogen yderligere effektdistance. En oversigt over de anvendte effekt-

distancer kan ses i [1].

18.1.4 Følsomhedsvægte

Følsomhedsvægte, som anvendes til at kombinere den enkelte presfaktor med en enkel økosystemkomponent,

er ligeledes fastsat på baggrund af en ekspertvurdering foretaget af fagpersoner (spørgeskemaundersøgelse

med 22 nationale fagpersoner og en matrix af 47 økosystemkomponenter og 29 presfaktorer). Brugen af ek-

spertvurderinger er begrundet i, at der for hovedparten af relationerne mellem presfaktorer og økosystemkom-

ponenter (29 x 47 = 1363 mulige kombinationer) ikke foreligger en viden eller et datagrundlag, der muliggør en

numerisk fastlæggelse, evt. i form af en funktionel relation. For følsomhedsvægtene er der benyttet medianvær-

dier af fagpersonernes scores, for at forhindre

outliers

i at påvirke følsomhedsvægten uhensigtsmæssigt meget.

En oversigt over de anvendte følsomhedsvægte findes i [1].

200

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

18.2

Resultater

Resultaterne af de gennemførte rumlige analyser er præsenteret i de følgende to kort som viser hhv. den geo-

grafiske udbredelse af presfaktorer i et presfaktorindeks (figur 18.2) og de potentielt kumulative effekter (figur

18.3).

Figur 18.2: Presfaktorindeks for de danske havområder. Presfaktorer er defineret i henhold til havstrategidirektivet og derfor

uden klimaanomalier (n = 28). Presfaktorindekset viser hvor i det danske havområde, der er påvirkninger, og hvor mange

påvirkninger der er kumuleret i samme geografiske område (i hver enkelt celle på 1x1 km

På figur 18.2 ses det tydeligt, at visse områder er udsat for flere presfaktorer end andre. Bl.a. ses en større

koncentration af presfaktorer i Skagerrak, visse områder af Kattegat, Storebælt og farvandet omkring Bornholm.

Vær opmærksom på, at kortet ikke viser tilstanden af havområderne, men hvor mange påvirkninger der er ku-

muleret i et givent geografisk område.

Figur 18.3: Effektindeks for de danske havområder. Analysen er baseret på 28 presfaktorer og 47 økosystemkomponenter

samt effektdistancer for punktdata og følsomhedsvægte for hver kombination af økosystem og presfaktor.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

201

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Som det fremgår af figur 18.3, er der ligeledes stor variation i udbredelsen af de potentielt kumulative effekter.

De potentielle kumulative effekter er generelt høje i visse fjorde og kystområder, herunder Limfjorden og Vade-

havet. De er desuden også høje i de dele af de åbne havområder, hvor der enten sejler mange skibe eller er

aktiviteter relateret til olie- og gasproduktion. Det skal også her understreges, at figuren ikke fortæller noget om

tilstanden men om de steder, hvor der er risiko for, at de tilstedeværende påvirkninger belaster havmiljøet.

18.3

Hvilke påvirkninger er de væsentligste?

For at kunne vurdere betydningen af de enkelte presfaktorer er effekterne for hver enkelt 1x1 km celle lagt

sammen for de samlede danske havområder, for hvert havområde (Nordsøen/Skagerrak, Kattegat og de dan-

ske dele af Østersøen), og der er foretaget en rangordning af presfaktorerne. Denne tilgang betyder alt andet

lige, at en presfaktor, der påvirker et stort areal, umiddelbart vil fremgå som en mere betydende påvirkning end

en presfaktor med en lille arealpåvirkning.

Det skal endvidere understreges, at rangordningen af presfaktorerne er et udtryk for den relative potentielle

risiko for en effekt på havmiljøet fra de forskellige påvirkninger. Det afspejler ikke nødvendigvis en faktisk effekt

på miljøet. Det gælder generelt for alle presfaktorerne, men i særdeleshed for de presfaktorer, hvor effekterne

endnu ikke er fuldt belyste. Det ses eksempelvis for mikroplastik i sediment, hvor effekterne på miljøet endnu er

forholdsvis ukendte. Det gælder til dels også for ikkehjemmehørende arter, hvoraf det for nogle arter er uvist i

hvilket omfang, de påvirker havmiljøet, og om effekterne fra to ikkehjemmehørende arter potentielt kan modvir-

ke hinanden. For visse ikkehjemmehørende arter foreligger der dog dokumentation for negative effekter (bl.a.

sortmundet kutling og stillehavsøsters), mens der for andre arter ikke er dokumenteret en stor negativ påvirk-

ning på havmiljøet.

Figur 18.4: Rangordning af de potentielt kumulative effekter i Danmarks havområder. Farverne indikerer, hvilke overordnede

grupper de enkelte presfaktorer kan inddeles i.

Rangordningen i figur 18.4 viser, at fem ud af 28 presfaktorer står for mere end 70 % af den potentielle samlede

effekt. Det er henholdsvis DIN (opløst uorganisk kvælstof), DIP (opløst uorganisk fosfor), ikkehjemmehørende

202

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

arter, mikroplastik i sediment og olieudslip. Ti presfaktorer står for mere end 90 % af den potentielle samlede

effekt, og 18 presfaktorer bidrager kun i mindre grad til den samlede effekt på landsplan (ca. 10 %). Det skal i

den forbindelse understreges, at en presfaktor kan have stor lokal betydning uden at bidrage i nævneværdig

grad på landsplan.

Der kan opnås et bedre overblik ved at inddele de 28 presfaktorer i otte overordnede grupper (figur 18.5). F.eks.

samles DIN, DIP og akvakultur under overskriften næringsstoffer og de forskellige fiskerityper under fiskeri.

Figur 18.5: Rangordning af potentielt kumulative påvirkninger i Danmark.

Resultatet viser, at de mest betydningsfulde påvirkninger er forårsaget af tre forskellige kategorier af påvirknin-

ger, nemlig næringsstoffer, som er den største presfaktor i de danske havområder, og dernæst ikkehjemmehø-

rende arter og miljøfarlige stoffer. Den presfaktor, som på landsplan har mindst betydning, er fysisk modifikati-

on, men denne kan dog have stor lokal betydning.

Derudover er der foretaget en rangordning på regionalt niveau for henholdsvis A) Nordsøen/Skagerrak, B) Kat-

tegat og C) de danske dele af Østersøen (figur 18.6).

A) Nordsøen/Skagerrak

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

203

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

B) Kattegat

C) Østersøen

Figur 18.6: Rangordning af potentielt kumulative effekter i A) Nordsøen/Skagerrak, B) Kattegat og C) Østersøen.

Som det fremgår af figur 18.6 er der visse forskelle mellem de tre områder.

Næringsstoffer

er den væsentligste

presfaktor i alle områder, mens betydningen af presfaktorer som

fiskeri

støj

varierer mellem de forskellige

områder. Ligesom der er forskelle mellem havområderne, er der også forskelle mellem åbne farvande og kyst-

vande. Som det ses af figur 18.7, er der en større potentiel effekt fra

næringsstoffer

i fjorde og kystvandene,

hvortil de tilføres fra oplandet via vandløb og fra udledninger af spildevand, end i de åbne farvande. Omvendt

kan man se, at

fiskeri

har en større potentiel effekt i de åbne farvande end i kystvandene.

204

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

A) Åbne havområder

B) Fjorde og kystnære farvande

Figur 18.7: Rangordning af potentielt kumulative påvirkninger i A) de åbne dele af de danske havområder og B) fjorde og

kystnære farvande.

18.4

Sammenfatning

Samlet set kan det ud fra analysens resultater konkluderes, at der kan observeres variationer i graden af på-

virkninger mellem de forskellige havområder. De potentielle kumulative effekter er generelt højest i fjordene og i

kystvandene og i de åbne havområder, hvor der enten sejler mange skibe eller er aktiviteter relateret til olie- og

gasproduktion. Lavere potentielle kumulative effekter finder man f.eks. i de åbne havområder, hvor der ikke er

aktiviteter relateret til sejlads eller olie- og gasproduktion.

Rangordning af de potentielt kumulative effekter af menneskelige påvirkninger indikerer, at næringsstoffer er

den væsentligste påvirkningsfaktor med ca. 40 % på landsplan og ca. 50 % i de kystnære områder. Når tallet på

landsplan ikke er større, skyldes det bl.a., at en stor del af de åbne havområder i Nordsøen og Skagerrak ikke

er eutrofierede. Analyserne indikerer, at presfaktorer som f.eks. ikkehjemmehørende arter, miljøfarlige stoffer,

støj og fiskeri kan være væsentlige. Fysisk modifikation er vurderet som værende af begrænset betydning på

landsplan, dog kan der lokalt være væsentlige effekter.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

205

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

For forståelsen af resultaterne er det centralt at tage i betragtning, at der ikke eksisterer et 1:1-forhold mellem

de potentielt kumulative effekter og den økologiske tilstand. Med det menes, at den aktuelle økologiske tilstand

ikke er en afledt konsekvens af det samlede pres fra de kumulative effekter, men snarere et resultat af specifik-

ke påvirkninger af sensitive økosystemkomponenter som f.eks. kombinationer af næringsstoffer, ålegræs, un-

dervandsstøj og havpattedyr.

Forvaltningen af de danske havområder kan således ikke alene baseres på en beregning af summen af påvirk-

ninger/effekter og en generel reduktion af dette ’tryk’, men på viden om interaktioner mellem de forskellige på-

virkninger og økosystemkomponenter. Man skal således ikke tolke resultaterne sådan, at man ud fra et forvalt-

ningsperspektiv frit kan vælge, hvilken af de fremtrædende presfaktorer i et område der igangsættes indsatser

overfor og på den måde opnå den tilstræbte gode miljøtilstand. Eksempelvis vil man ikke kunne opnå god miljø-

tilstand alene gennem bekæmpelse af ikkehjemmehørende arter i et område, der er stærkt næringsstofberiget

og lider under øgede algeopblomstringer og måske endda iltsvind. I forhold til indsatser kræver det hver gang

en konkret vurdering af det enkelte område.

206

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

18.5

Referencer

[1] Andersen, J. H., E. Kallenbach. C. Murray, »Vurdering af menneskelige påvirkninger og deres potentielt

kumulative effekter i de danske havområder,« NIVA Denmark Report, 73 sider., 2017.

[2] Stock, A., »Open Source Software for Mapping Human Impacts on Marine Ecosystems with an Additive

Model,« J. Open Res. Softw. 4, 7. doi:10.5334/jors.88., 2016.

[3] Stock, A. & F. Micheli, »Effects of model assumptions and data quality on spatial cumulative human impact

assessments,« Glob. Ecol. Biogeogr. 25, 1321–1332. doi:10.1111/geb.12493., 2016.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

207

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

19.

Grænseoverskridende

påvirkninger og forhold

På havområdet er det kendetegnende, at en lang række menneskelige påvirkninger kan have grænseoverskri-

dende effekter. Havstrømme, vind og en del af dyrelivet på havet bevæger sig upåvirket af menneskeskabte

landegrænser. Det kan derfor ikke undgås, at nabolande påvirker hinandens havområder. Den Jyske Kyststrøm

er et eksempel herpå. Strømmen fører vand fra Tyske Bugt med sig nordpå, op langs den jyske vestkyst og i

mindre grad ind i Kattegat. Tyske Bugt modtager vand fra bl.a. Elben og Rhinen, så vandet i bugten er nærings-

rigt. Derved kan Den Jyske Kyststrøm bidrage til en næringsberigelse af vandet langs den jyske vestkyst og i

nogen grad også i Kattegat.

Ved Østersøen ses også generelle strømforhold, og her er vandet lagdelt. Dette forårsager en udadgående

overfladestrøm med det relativt brakke vand fra Østersøen og en tungere og mere salt indadgående bundstrøm

fra Kattegat og Bælthavet. Det vand, der strømmer fra Østersøen og ud i Bælthavet og Kattegat, medbringer

også kvælstof, men kun en meget lille del af dette kvælstof er biologisk aktivt. Årsagen til dette er, at vandet

typisk har opholdt sig så længe i Østersøen, at størstedelen af næringsstofferne er fjernet ved denitrifikation og

permanent deponering i havbunden [1].

Ud over grænseoverskridende påvirkninger forårsaget af havstrømme kan kvælstof tilføres egne såvel som

nabolandes havområder via atmosfæriske aflejringer. Atmosfæriske aflejringer kan eksempelvis stamme fra

emissioner fra landbruget i form af fordampning af ammoniak fra husdyrhold og fra afbrænding af fossile

brændstoffer. Fra atmosfæren bringes kvælstoffet især med nedbøren til havmiljøet og kan derved have en

tilsvarende, grænseoverskridende effekt [1].

Havstrømme er ligeledes potentielle spredningskorridorer for ikkehjemmehørende marine arter. Når en ikke-

hjemmehørende art introduceres i et lands havområde, kan der således efterfølgende ske en såkaldt sekundær

introduktion til nabolandes havområder. Det antages, at nye arter i danske farvande primært er kommet til via

sekundær introduktion. Dette understøttes af, at den udledte mængde af ballastvand i danske farvande er be-

skeden sammenlignet med de mængder, der udledes i de største europæiske havne. Der er desuden kendskab

til, at visse af de ikkehjemmehørende arter i danske farvande er introduceret til vores nabolande f.eks. i forbin-

delse med opdræt i akvakultur. Det er derfor sandsynligt, at disse arter har spredt sig til Danmark der fra. Det er

stillehavsøsters i Vadehavet et eksempel på. Stillehavsøsters kommer oprindelig fra Japan og Sydøstasien og

blev introduceret til Holland og Tyskland med henblik på dyrkning i akvakultur. Den stigende vandtemperatur

har sidenhen betydet, at stillehavsøsters nu kan reproducere og sprede sig i europæiske havområder og arten

ses nu i den danske del af Vadehavet [2].

Tilsvarende gør det sig eksempelvis gældende for marint affald, hvor lette typer affald, der kan flyde, kan trans-

porteres over større afstande med havstrømmene. Havstrømme og vind har en betydelig indflydelse på aflejring

af affald. Det kan betyde, at nogle områder kan modtage affald fra endda fjerntliggende kilder. Det ses eksem-

pelvis ved Skagen, idet Skagerrak udgør et såkaldt hotspot for affald grundet områdets havstrømme, som dels

fører affald med sig, og dels aflejrer det på nogle af kysterne, der omkranser Skagerrak [3] og [4].

Det er dog ikke kun effekter af menneskelige påvirkninger, der krydser landegrænserne. Det gør havets dyreliv

også. Særligt visse arter af fugle og havpattedyr er kendt for at kunne bevæge sig over større distancer. Det

gælder bl.a. den lille hval, marsvinet, som er almindelig udbredt i Nordsøen og de indre danske farvande. Da

nogle bestande af marsvin bevæger sig over store områder, kan det være svært at få et samlet overblik over

bestandsstørrelsen og over negative påvirkninger på bestandene f.eks. fra bifangst ved fiskeri. Af den årsag er

208

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

en lang række lande gået sammen om at koordinere dele af deres overvågning af marsvin og andre hvaler

under et EU-projekt kaldet SCANS (Small Cetaceans in European Atlantic waters and the North Sea). Projektet

skal sikre, at overvågningen af bestandene bliver så retvisende som mulig. SCANS-projektet blev gennemført

for tredje gang i 2016 [5].

Netop på grund af de grænseoverskridende påvirkninger og forhold er det internationale og regionale samar-

bejde om at sikre en balance mellem benyttelse og beskyttelse af havmiljøet ofte afgørende. I Danmark priorite-

res dette samarbejde gennem EU

–

herunder en række EU-direktiver om havstrategi og anden naturbeskyttel-

se. Den nationale og fælles indsats i EU støtter sig i mange tilfælde til samarbejde i specialiserede regionale

samarbejdsfora. Centralt i den forbindelse står de to regionale havkonventioner, HELCOM og OSPAR. Andre

fora omfatter FN, som har opstillet en række verdensmål for bæredygtig udvikling, hvorunder mål 14 omfatter

havet, samt Vadehavssamarbejdet og Nordisk Råd.

For en uddybende beskrivelse af de vigtigste regionale samarbejdsfora henvises til kapitel 4, afsnit 4.5 ovenfor.

I de enkelte faglige kapitler omtales det internationale samarbejdes mere konkrete betydning i forhold til udvik-

ling af metoder, tærskelværdier, mv. på de enkelte indsatsområder.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

209

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

19.1

Referencer

[1] Christensen, P. B., Hansen, O. S. og Ærtebjerg, G, »Iltsvind,« Forlaget Hovedland, 2004.

[2] Miljøstyrelsen, »Faktaark, invasive arter, Stillehavsøsters eller Japansk østers,« [Online]. Available:

http://mst.dk/media/116410/fakta_stillehavsoesters.pdf. [Senest hentet eller vist den 15 12 2017].

[3]

OSPAR, »OSPAR IA 2017, Indicator assessment “Beach Litter

Abundance, Composition and Trends”,«

2017.

[4] OSPAR,

»OSPAR IA 2017, Indicator assessment “Composition and spatial distribution of litter on the

seafloor”,« 2017.

[5] SCANS 3 , »Small Cetaceans in European Atlantic waters and the North Sea,« 2016. [Online]. Available:

https://synergy.st-andrews.ac.uk/scans3/background/.

210

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Havmiljøets tilstand

Denne del omhandler de deskriptorer, der er forbundet med tilstanden af relevante økosystemelementer i hav-

miljøet. Det vil sige:

artsgrupper af fugle, pattedyr og fisk, samt pelagiske habitater (deskriptor 1)

havets fødenet (deskriptor 4) og

habitattyper på havbunden (deskriptor 6)

Deskriptorerne gennemgås enkeltvis, og under hver deskriptor defineres god miljøtilstand (direktivets artikel 9).

Derefter beskrives den aktuelle tilstand i havmiljøet (direktivets artikel 8). Sidst i kapitlet for hver enkelt de-

skriptor fastsættes der miljømål og indikatorer med henblik på at sigte imod opnåelsen af en god miljøtilstand i

havmiljøet (direktivets artikel 10).

Strukturen er udarbejdet i overensstemmelse med GES-afgørelsen. Således gennemgås deskriptor 6 også

under havstrategiens del om ”Belastninger

og påvirkninger af havmiljøet”,

hvor der

dog fokuseres på fysisk tab

og forstyrrelse i stedet for tilstanden af habitattyper på havbunden.

De to dele om

”belastninger og påvirkninger af havmiljøet” samt ”havmiljøets tilstand”

afsluttes med en række

overvejelser om de fremadrettede perspektiver.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

211

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

20.

Deskriptor 1

–

Biodiversitet

(arter)

Formålet med deskriptor 1 er at sikre, at biodiversiteten opretholdes. For havets forskellige dyrearter vil det sige,

at udbredelsen og tætheden af dyrene skal svare til de fremherskende fysiske, geografiske og klimatiske for-

hold, der er i havmiljøet. Man kan sige, at de arter, der på grundlag af de fremherskende forhold, bør leve i et

bestemt havområde rent faktisk også er til stede og har sunde bestande.

For at kunne vurdere, om dette er tilfældet skal god miljøtilstand fastsættes for en række forskellige parametre,

som beskriver arternes udbredelse og sundhedstilstand. Det indbefatter blandt andet grænser for arternes ud-

bredelsesområde og deres levesteder, bifangst i fiskenet, og at populationerne ikke påvirkes negativt af menne-

skeskabte belastninger.

Ifølge GES-afgørelsen skal der fokuseres på 5 forskellige typer af dyr i havet: fugle, pattedyr, krybdyr, fisk og

blæksprutter. I Danmarks Havstrategi II fokuseres på fugle, pattedyr og fisk, da det er de fremherskende arter i

danske farvande.

20.1

Deskriptor 1 - Fugle

Danmark har en betydende placering for en lang række fugle. Havstrategiens beskyttelse for fugle omhandler

’havfugle’, som er fugle, der på forskellig vis er knyttet til havet, primært på grund af fødesøgning på havet. I alt

overvintrer mere end 3 mio. sådanne fugle i danske havområder hvert år.

Fugle indgår i øverste lag af havets fødekæde, da de kun i mindre omfang er føde for andre arter i havet. Fugle

spiser forskellige fødeemner f.eks. havplanter, orme, muslinger og fisk. Hvis der sker ændringer i fuglenes fø-

degrundlag, kan det afspejle sig i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Menneskelig

aktivitet kan således have stor indflydelse på fuglenes tilstand. Øgede næringsstofudledninger til havet kan

eksempelvis forøge muslingeproduktionen og dermed forbedre visse fugles fødegrundlag. Omvendt kan øgede

næringsstoffer mindske udbredelsen af havplanter eller forårsage iltsvind og dermed mindske fødegrundlaget

for andre fugle. Trafik og andre fysiske, menneskelige aktiviteter kan forstyrre og derved fortrænge fuglene.

Bifangst af fugle kan forekomme ved f.eks. garn- og rusefiskeri. Bifangst forekommer hovedsagligt i vinterhalv-

året, hvor flere fuglearter opholder sig på havet. Fuglene påvirkes ligeledes negativt af marint affald. F.eks.

havde 95 % af undersøgte strandede malemukker i Danmark i 2012-2016 plastikaffald i maven.

Tabel 20.1: Sammenfatning af kapitlet om fugle

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

D1C1 (primært): Dødelighed pr. art som følge af bifangst

D1C2 (primært): Artens populationstæthed

D1C3 (sekundært): Artens populationsdemografiske kendetegn

D1C4 (sekundært): Arternes udbredelsesområde

D1C5 (sekundært): Arternes habitat, tilstand og udstrækning

I forhold til biodiversitet for fugle helt overordnet:

Biodiversiteten opretholdes, og tætheden af arter svarer til de fremherskende

fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold.

I forhold til bifangst (D1C1):

Dødeligheden pr. art fra bifangst er under niveauer, der truer arten på lang sigt.

Der er endnu ikke fastsat tærskelværdier for god miljøtilstand i OSPAR. I HELCOM

er der kun foreslået foreløbige tærskelværdier for tre fuglearter, og disse tærskel-

værdier anvendes ikke af Danmark.

I forhold til arters populationstæthed (D1C2) og udbredelsesområde (D1C4) vurde-

res de to kriterier svarende til henholdsvis vurdering af populationsstørrelse og

EU-kriterier for god

miljøtilstand

Hvad er god miljøtil-

stand?

212

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

udbredelse af yngelområder under fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 12-

afrapportering.

I forhold til fuglearters populationsdemografiske kendetegn (D1C3) er der endnu

ikke fastlagt tærskelværdier.

I forhold til fuglearters habitat (D1C5):

Habitatet har den nødvendige udstrækning og tilstand til at understøtte artens

livscyklus.

Nordsøen inkl. Skagerrak, Kattegat og Øresund:

Bifangst-rater af fugle er endnu ikke opgjort (D1C1).

Østersøen inkl. Bæltehavet:

Bifangst-rater af fugle er endnu ikke opgjort (D1C1).

Danmark indrapporterede i 2013 udviklingstrends for en række danske fugle til EU

under fuglebeskyttelsesdirektivet. Vurderingen dækkede hele det danske havområ-

de. Vurderingen af ynglende fugle viste, at antallet af måger og alkefugle overordnet

set er i fremgang, men at deres udbredelsesområde er i tilbagegang. Ternerne er i

tilbagegang med undtagelse af splitterne, mens deres udbredelsesområder over-

ordnet set er stabile. Ynglebestande for lappedykkere, svaner og gæs er overordnet

set i fremgang eller stabile. Det samme er gældende for deres yngleområde.

For overvintrene fugle er det svært at beskrive en ensartet trend. 36 arter er vurde-

ret, og de fleste bestande er enten stabile eller fluktuerende. Gæs og lommer er

generelt i fremgang, mens der generelt er tilbagegang for dykænderne (D1C2-5).

Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for fugle, og der er ikke tilstrækkeligt

fagligt grundlag for at vurderer, hvornår god miljøtilstand opnås. For artens populati-

onstæthed (D1C2) og artens udbredelsesområde (D1C4) er vurderinger under

fuglebeskyttelsesdirektivet gengivet. For arternes habitat (D1C5) henvises til vurde-

ringen under Natura 2000-planerne.

Miljømål for fugle i Havstrategi II:

Utilsigtet bifangst af fugle skal ligge på et niveau, som ikke truer arten på

lang sigt.

For fugle sikres bestande og levesteder opretholdt og beskyttet i hen-

hold til målsætninger under fuglebeskyttelsesdirektivet.

Supplerende miljømål:

Øget viden om bifangst af havfugle indsamles i medfør af overvågnings-

programmet.

Hvad er tilstanden?

Miljømål i Danmarks

Havstrategi II

Indikatorer

Bifangst af havfugle (antal)

20.1.1 Hvad er god miljøtilstand

Der findes på EU-niveau og gennem internationale konventioner en række beskyttelsesforanstaltninger for fugle

såsom fuglebeskyttelsesdirektivet (direktiv 2009/147/EF) fra 1979 og Ramsar-konventionen fra 1971. For at

sikre levesteder og bestande af fugle i Danmark er der derfor udpeget beskyttede områder for fugle. Fuglebe-

skyttelsesområder har til formål at sikre levesteder og bestande for de fuglearter, som områderne er udpeget

for. De marine fuglebeskyttelsesområder i Danmark udgør samlet set 11 % af Danmarks havareal. En lang

række fugle er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets målsætninger for bestande og levesteder.

Der skal, i henhold til GES-afgørelsen, være overensstemmelse mellem de beskyttelsesprincipper og vurderin-

ger, der benyttes og foretages i regi af hhv. havstrategidirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. I henhold til

havstrategidirektivet skal fuglearternes langsigtede overlevelse sikres. Dette skal håndteres ved at fastsætte

tærskelværdier for de fem kriterier, som bidrager til artens tilstand og sikrer, at der er tale om sunde bestande.

Det indbefatter blandt andet tærskelværdier for bifangst og for sikring af arternes udbredelsesområde.

I GES-afgørelsen er der fastlagt to primære og tre sekundære kriterier for fugle.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

213

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II



D1C1 (primært): Dødelighed pr. art som følge af bifangst.

D1C2 (primært): Artens populationstæthed.

D1C3 (sekundært): Artens populationsdemografiske kendetegn.

D1C4 (sekundært): Arternes udbredelsesområde.

D1C5 (sekundært): Arternes habitat, tilstand og udstrækning.

Figur 20.1: Kriterier for fugle, deskriptor 1.

Det fremgår af GES-afgørelsen, at havfuglene skal inddeles i fem fuglegrupper baseret på fuglenes fødesøg-

ningsområde. ICES har nærmere defineret fødesøgningsmønsteret og typisk fødegrundlag for de fem fugle-

grupper [1]:

Tabel 20.2: GES-afgørelsens

opdeling af havfugle i fem fuglegrupper med ICES’ definition og inddeling ud fra fødesøgemøn-

steret og typisk fødegrundlag [1].

Fuglegruppe

Planteædende fugle

Vadefugle

Fugle, der søger føde i

overfladen

Fugle, der søger føde i

vandsøjlen

Fugle, der søger føde

ved bunden

Typisk fødemønster og føde

Græssende i vadeflader og på lavt vand efter planter (fx åle-

græs, saltmarksplanter, alger).

Invertebrater (bløddyr, ledorme mv).

Småfisk, zooplankton og andre invertebrater. Føde indenfor 1-

2 m fra overfladen. Overfladen er dykkedybden for styrtdyk-

kende havfugle, undtaget suler.

Fisk i vandsøjlen og fra havbunden samt invertebrater (fx

blæksprutte, zooplankton). Inkluderer fugle som aktivt svøm-

mer under vand.

Invertebrater fra havbunden (fx bløddyr, pighuder).

Danmark har anvendt disse grupper i vurderingen af fuglene. Det skal bemærkes, at der indenfor hver gruppe

findes arter med meget forskelligartede økologiske behov og en bestandsudvikling, som kan være betinget af

helt andre forhold end fødesøgning. Visse fuglearter kan endvidere tilhøre flere grupper, hvis de f.eks. både kan

karakteriseres som vadefugle og plantespisere. Danmark vurderer ikke, at der på nuværende tidspunkt kan

laves en retvisende vurdering af den samlede tilstand for hver fuglegruppe.

Bifangst (D1C1)

Dødeligheden pr. art som følge af bifangst skal være under det niveau, der truer arten og dermed dens langsig-

tede overlevelse. Datagrundlaget for bifangst af fugle er generelt meget begrænset.

OSPAR har ikke vedtaget nogen tærskelværdier for bifangst af fugle i Nordsøen. HELCOM har foreslået tær-

skelværdier for bifangst af tre fuglearter (tabel 20.3).

Tabel 20.3: Foreløbige tærskelværdier fastsat i HELCOM til brug for vurdering af god miljøtilstand for bifangst af tre fuglearter.

PBR står for potentiel biologisk fjernelse af en art og kan inkludere flere faktorer ud over bifangst så som jagt og død forårsa-

get af olieskader [2].

Art

Havlit

Bjergand

Lomvie

Bestand

Vestlig palearktisk bestand

Baltisk yngle bestand

Tærskelværdi

PBR = 22.600 fugle (inkl. oliefugle og jagt)

PBR = 3.700 fugle (inkl. oliefugle og jagt)

PBR = 620 fugle (inkl. oliefugle)

214

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Tærskelværdierne er kun forslag, der ikke er godkendt af medlemslandene. Værdierne indeholder endvidere

jagt og oliefugle for hele HELCOM-området. Af den årsag benyttes de ikke som udtryk for god miljøtilstand i

havstrategi II.

Populationstæthed (D1C2)

Artens overlevelse på lang sigt skal sikres, ved at sørge for at artens populationstæthed ikke påvirkes negativt

af menneskeskabte belastninger.

HELCOM og OSPAR har udarbejdet indikatorer og tærskelværdier/vurderingsværdier for bestandsstørrelser for

grupper af overvintrende og ynglende fugle. OSPAR har desuden en indikator for ynglesucces.

Populationsdemografiske kendetegn (D1C3)

Kriteriet er sekundært for fugle og har et indirekte ophæng i fuglebeskyttelsesdirektivet gennem udpegningen af

beskyttelsesområder for havfugle. I henhold til D1C3 skal det sikres, at populationer af fugle skal være sunde,

vurderet ud fra en naturlig fordeling af aldersklasser, køn, reproduktionsrater og overlevelsesrater.

Udbredelse af yngleområder (D1C4)

Arternes udbredelsesområde skal være i overensstemmelse med de fysiske, geografiske og klimatiske betin-

gelser. Kriteriet er sekundært for fugle.

Det fremgår af GES-beslutningen, at vurderinger, som er foretaget efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 12,

så vidt muligt skal anvendes i vurderingen af deskriptor 1. For fugle svarer kriterierne D1C2 (populationstæthed)

og D1C4 (udbredelsesområde) til kriterierne ”populationsstørrelse” som opgøres for ynglefugle og overvintrene

fugle og ”udbredelse af yngleområder” i fuglebeskyttelsesdirektivet.

Senest har EU-landene i 2013 afrapporteret trends for fugle i henhold til artikel 12 under fuglebeskyttelsesdirek-

tivet [3]. Danmark har afrapporteret for 48 ynglende fugle relateret til hav og 37 trækfugle, og data går frem til

2011. Afrapporteringen indeholder estimerede bestandsstørrelser for 2011 eller nærmeste tidligere år, en trend-

vurdering af bestandsstørrelser over kort tid (1999-2011) og en trendvurdering over lang tid (1980-2011). Afrap-

porteringen indeholder ligeledes trends for udbredelsen af yngleområder over kort og lang tid. Denne afrappor-

tering foretages hvert 6. år. Vurderingen foretages for hele landet og opdeles ikke på regioner.

Indikatorerne for bestandsstørrelse i de regionale havkonventioner og vurderingsmetoder anvendt under fugle-

beskyttelsesdirektivet opgør bestandene forskelligt

–

både metodemæssigt og periodemæssigt. De regionale

tærskelværdier er således ikke koordineret med vurderingen under fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 12, hvortil

der anvendes nationale vurderingskriterier. På denne baggrund benytter Danmark ikke de regionale indikatorer i

HELCOM og OSPAR for fugle til vurdering af bestandsstørrelse og tilstandsvurdering, men anvender i stedet

vurderingerne lavet under fuglebeskyttelsesdirektivet. Det skal sikre størst mulig sammenhæng mellem imple-

mentering af havstrategidirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Udstrækning og tilstand af habitat (D1C5)

Kriteriet er sekundært for fugle. Under D1C5 skal det sikres, at en fuglearts habitat er tilstrækkeligt til at under-

støtte faserne i artens livscyklus.

20.1.2 Hvad er tilstanden

Bifangst (D1C1)

HELCOM har ud fra de foreløbige tærskelværdier foretaget en vurdering af bifangst af havlit, bjergand og lom-

vie. Denne vurdering er dog meget usikker, da både den foreløbige tærskelværdi og de estimerede bifangster af

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

215

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

fugle er behæftet med stor usikkerhed. Det vurderes derfor, at opgørelsen fra HELCOM ikke kan bruges til at

vurdere miljøtilstanden i Østersøen. Tilstanden for bifangst er ikke vurderet i OSPAR.

I Danmark er der foretaget en videnskabelig undersøgelse af bifangst af fugle fra området omkring Ærø i perio-

den december 2001 til april 2004 [4]. Resultaterne af undersøgelsen viser, at edderfugl er den art, som hyppigst

bliver bifanget i fiskernes garn. Bifangsten for edderfugle var 598 i forsøgsperioden, svarende til 0,4 % af edder-

fugle i undersøgelsesområdet (142.000 edderfugle). Til sammenligning blev 24.485 edderfugle (svarende til

17,2 % af edderfugle i undersøgelsesområdet) nedlagt af jægere. Disse resultater tyder således på at bifangst

af fugle til sammenligning med jagt kan være af mindre betydning.

Danmark har siden 2012 overvåget bifangst på forsøgsbasis i garnfiskeriet, men der foreligger endnu ikke til-

strækkelig data til vurdering af god miljøtilstand. For at vurdere omfanget og dermed tilstanden for bifangst af

havfugle i fremtiden, vil der være behov for yderligere studier af dette.

Populationstæthed (D1C2)

I Danmark er der 48 ynglende fuglearter, som er afrapporteret efter artikel 12 i fuglebeskyttelsesdirektivet [3]. I

tabel 20.4 ses en sammenstilling af den bestandsudvikling som er opgjort i den danske artikel 12-afrapportering,

med OSPARs liste over havfugle. Der er danske ynglefugle i alle fem fuglegrupper jf. tabel 20.2.

Tabel 20.4: Ynglende havfugle. Grupperne af havfugle er inddelt i de skitserede fuglegrupper: 1) planteædende, 2) vadefugle,

3) overfladevand, 4) vandsøjle og 5) havbund. Tabellen viser trends for bestandsstørrelser og udbredelse. I kolonnen

Trend

er fremgang og tilbagegang vist med hhv. ”+” (grøn) og ”-” (rød), er bestanden stabil eller fluktuerende, er det vist med ”0”

(blå) og ”F” (gul). ”x” angiver, at trend

er ukendt.

Faktor

angiver, hvor mange gange bestanden er større eller mindre end

udgangsbestanden ved periodens start.

Bestandsstørrelse og udbredelse

Bestand

1999-2011

Gruppe

Dansk navn

Videnskabeligt navn

Bestand

Trend

Faktor

Udbredelse

1980-2011

Trend

Faktor

1999-2011

1980-2011

1/2

Grågås

Blishøne

Knopsvane

Bramgås

Skeand

Canadagås

Pibeand

Gråand

Spidsand

Vibe

Rødben

Strandskade

Klyde

Stor præstekrave

Gravand

Storspove

Engryle

(almindelig ryle)

Skestork

Anser anser

Fulica atra atra

Cygnus olor

Branta leucopsis

Anas clypeata

Branta canadensis

Anas penelope

Anas platyrhynchos platyr-

hynchos

Anas acuta

Vanellus vanellus

Tringa totanus

Haematopus ostralegus

Recurvirostra avosetta

Charadrius hiaticula

Tadorna tadorna

Numenius arquata arquata

Calidris alpina schinzii

Platalea leucorodia leuco-

rodia

11.000

6.800

3.600

2.000

800

20.000

9.000

7.000

2.400

1.500

330

135

101

1 - 10

0,5 - 1

0,2 - 0,3

10 - 100

1 - 10

100 -

1000

0,3 - 0,5

0,5 - 1

0,2 - 0,3

0,3 - 0,5

0,2 - 0,3

0,5 - 1

1 - 10

0,5 - 1

10 - 100

0,3 - 0,5

0,2 - 0,3

0,5 - 1

0,2 - 0,3

10 - 100

216

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Bestandsstørrelse og udbredelse

Bestand

1999-2011

1980-2011

Trend

Faktor

Udbredelse

1999-2011

1980-2011

Gruppe

Dansk navn

Videnskabeligt navn

Bestand

Trend

Faktor

2/3

4/5

Tinksmed

Hvidbrystet

præstekrave

Krikand

Brushane

Stenvender

Hjejle

Sølvmåge

Stormmåge

Sildemåge

Splitterne

Havterne

Svartbag

Fjordterne

Dværgterne

Ride

Sortterne

Sorthovedet måge

Dværgmåge

Toppet lappedykker

Toppet skallesluger

Lomvie

Tejst

Gråstrubet

lappedykker

Alk

Stor skallesluger

Skarv

Edderfugl

Troldand

Taffeland

Hvinand

Tringa glareola

Charadrius alexandrinus

alexandrinus

Anas crecca crecca

Philomachus pugnax

Arenaria interpres

Pluvialis apricaria

Larus argentatus

Larus canus

Larus fuscus intermedius

Sterna sandvicensis

Sterna paradisaea

Larus marinus

Sterna hirundo

Sterna albifrons albifrons

Rissa tridactyla

Chlidonias niger

Larus melanocephalus

Larus minutus

Podiceps cristatus cristatus

Mergus serrator

Uria aalge aalge

Cepphus grylle

Podiceps grisegena grise-

gena

Alca torda

Mergus merganser

merganser

Phalacrocorax carbo sinen-

sis

Somateria mollissima

Aythya fuligula

Aythya ferina

Bucephala clangula

65.000

33.000

5.000

5.800

4.500

1.800

425

410

340

3.500

3.100

2.900

1.530

1.400

1.300

32.548

23.000

900

280

100

0,3 - 0,5

0-0

0,5 - 1

1 - 10

0,5 - 1

1 - 10

0,5 - 1

1 - 10

0,3 - 0,5

1 - 10

0,3 - 0,5

0,5 - 1

1 - 10

0,3 - 0,5

1 - 10

0,3 - 0,5

1 - 10

10 - 100

1 - 10

0,3 - 0,5

0,5 - 1

100 -

1000

0,5 - 1

0,3 - 0,5

0,5 - 1

0,3 - 0,5

0,2 - 0,3

1 - 10

0,5 - 1

0,3 - 0,5

0,2 - 0,3

0,5 - 1

I alle fem grupper af ynglende havfugle er mindst halvdelen af bestandene i fremgang eller udviser en stabil

trend indenfor den korte periode.

Tilsvarende har Danmark afrapporteret bestandsstørrelse og trends for overvintrende/trækkende fugle under

fuglebeskyttelsesdirektivet (tabel 20.5). Nogle af fuglearterne er både overvintrende og ynglende i danske far-

vande og indgår derfor på begge lister.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

217

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Tabel 20.5: Overvintrende/trækkende havfugle. Bestandsstørrelser og udviklingstrend i den korte periode 1999-2011 og den

lange periode 1980-2011. Symboler, farvekoder og fuglegrupper som i Tabel 20.4.

Bestandsstørrelse

Gruppe

1/2

4/5

Dansk navn

Blishøne

Pibeand

Grågås

Knopsvane

Sangsvane

Bramgås

Blisgås

Pibesvane

Gråand

Spidsand

Strandskade

Gravand

Islandsk ryle

Storspove

Krikand

Sandløber

Sortgrå ryle

Strandhjejle

Lille kobbersneppe

Stor skallesluger

Toppet skallesluger

Rødstrubet lom

Lille skallesluger

Sortstrubet lom

Skarv

Troldand

Edderfugl

Sortand

Hvinand

Taffeland

Bjergand

Havlit

Fløjlsand

Videnskabeligt navn

Fulica atra atra

Anas penelope

Anser anser

Cygnus olor

Cygnus cygnus

Branta leucopsis

Anser albifrons albifrons

Cygnus columbianus bewickii

Anas platyrhynchos platyrhynchos

Anas acuta

Haematopus ostralegus

Tadorna tadorna

Calidris canutus

Numenius arquata arquata

Anas crecca crecca

Calidris alba

Calidris maritima maritima

Pluvialis squatarola

Limosa lapponica

Mergus merganser merganser

Mergus serrator

Gavia stellata

Mergellus albellus

Gavia arctica arctica

Phalacrocorax carbo sinensis

Aythya fuligula

Somateria mollissima

Melanitta nigra nigra

Bucephala clangula

Aythya ferina

Aythya marila

Clangula hyemalis

Melanitta fusca fusca

Bestand

187.000

62.000

61.000

54.400

24.300

16.800

6.300

135.000

4.780

43.000

32.400

27.000

15.300

14.600

326

280

200

138

13.850

9.600

6.000

2.080

180

24.000

162.000

140.000

136.000

65.000

17.250

15.400

2.500

600

0,5 - 1

0-0

0,5 - 1

0,3 - 0,5

0,5 - 1

0,3 - 0,5

1 - 10

0-0

1 - 10

0-0

10 - 100

0-0

1 - 10

1999-2011

Trend

Faktor

0,5 - 1

0-0

0,5 - 1

0-0

0,5 - 1

0,3 - 0,5

1 - 10

0-0

0,3 - 0,5

0-0

4-5

1 - 10

0-0

0,5 - 1

1-2

10 - 100

0-0

1 - 10

10 - 100

1980-2011

Trend

Faktor

Der er havfugle i fire af de fem fuglegrupper, idet der i Danmark ikke er overvintrende arter af havfugle som

søger føde i overfladevand. I de 4 fuglegrupper af overvintrende/trækkende fugle er mindst halvdelen af be-

standene i fremgang eller udviser en stabil trend indenfor den korte periode. Dette er også tilfældet, hvis de

fuglearter, som indgår i to grupper, vægtes halvt i hver gruppe. Således vil de enkelte grupper kunne opfylde

målene i EU’s biodiversitetsstrategi.

Populationsdemografiske kendetegn (D1C3) og udstrækning og tilstand af habitat (D1C5)

Den samlede tilstand for disse fugle samt en eventuel indsats fremgår af de respektive Natura 2000-planer

(2016-2021) [5]. Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at sikre fuglene i hele deres livscyklus. Flere fugle-

beskyttelsesområder er sammenfaldende med habitatområder. Derfor kan havfuglenes yngle-, fouragerings- og

218

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

rasteområde tillige være udpegningsgrundlag som en habitattype. Fx er habitattypen nr. 1140

Mudder- og sand-

flader blottet ved ebbe

fourageringsområde for flere vadefugle. Tilstanden og en eventuel indsats for både leve-

steder for fugle og habitater fremgår samlet i Natura 2000-planen for de enkelte Natura 2000-områder, hvorfor

der henvises til Natura 2000-planerne [5].

Udbredelse af yngleområder (D1C4)

I tabel 20.4 kan trends for fuglenes udbredelsesområder ses. I alle fem grupper af ynglende havfugle er mindst

halvdelen af bestandene i fremgang eller udviser en stabil trend indenfor den korte periode.

Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for fugle, og der er ikke tilstrækkeligt fagligt grundlag for at vurderer,

hvornår god miljøtilstand opnås. For artens populationstæthed (D1C2) og artens udbredelsesområde (D1C4) er

vurderinger under fuglebeskyttelsesdirektivet gengivet. For arternes habitat (D1C5) henvises til vurderingen

under Natura 2000-planerne.

20.1.3 Miljømål

Der er ikke i den danske miljømålsrapport fra 2012 fastsat miljømål for bifangst af fugle. Der vil heller ikke på

nuværende tidspunkt blive fastsat et kvantitativt mål for bifangst af havfugle under Havstrategi II grundet util-

strækkeligt datagrundlag.

I Danmarks Havstrategi I fra 2012 er der fastsat miljømål for fire fuglearters udbredelsesområde for deres over-

vintringslokaliteter (lom, sortand, edderfugl og havlit). Disse miljømål er ikke i overensstemmelse med GES-

afgørelsen og overføres derfor ikke til nærværende havstrategi.

Miljømål:

Utilsigtet bifangst af fugle skal ligge på et niveau, som ikke truer arten på lang sigt.

For fugle sikres bestande og levesteder opretholdt og beskyttet i henhold til målsætninger under fugle-

beskyttelsesdirektivet.

Supplerende miljømål:

Øget viden om bifangst af havfugle indsamles i medfør af overvågningsprogrammet.

Indikatorer:

Bifangst af havfugle (antal)

Indikator om bifangst af fugle sættes som indikator trods det, at der på nuværende tidspunkt er utilstrækkelig

data. Datagrundlaget søges forbedret fremadrettet.

20.1.4 Usikkerhed og manglende viden

Bifangst

Der er stor usikkerhed forbundet med data for bifangst i begge havregioner, og derfor er HELCOMs indikator for

bifangst behæftet med væsentlige usikkerheder. Fastsættelsen af de foreløbige tærskelværdier er beregnet ud

fra bestandsstørrelserne af fuglene på havet, men der er stor usikkerhed på estimering af bestande af fugle på

havet, da kun få HELCOM-lande foretager monitering ved overflyvninger.

I Danmark foretages tællinger af overvintrende fugle på havet ved overflyvning af større dele af de danske hav-

områder. Der foretages ikke en systematisk indberetning eller overvågning af bifangst af fugle.

Bestandsstørrelse og udbredelse af yngleområder

Fuglebeskyttelsesdirektivets afrapportering af bestandsstørrelse og udbredelse er foretaget af Naturstyrelsen

efter rådgivning fra DCE, Aarhus Universitet. Afrapporteringen består af en kombination af overvågningsdata fra

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

219

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

det danske NOVANA program, samt af oplysninger fra Dansk Ornitologisk Forening, herunder DOF-basen og

DOF-Atlasprojektet, der er kvalitetssikret af DCE. Data fra Danmark er relativt omfattende og dækkende i sam-

menligning med andre EU-landes data. Der er dog et øget behov for især data om populationsstørrelse og

udbredelse af yngleområder vedr. havfugle fra andre lande for at opnå sammenhæng med det data, der er

behov for i forhold til Havstrategidirektivet.

20.1.5 Referencer

[1] ICES, »Report of the Joint ICES/OSPAR Working Group on Seabirds (JWGBIRD), 17–21 November 2014,

Copenhagen, Denmark. ICES CM 2014/ACOM:30. 115 pp.,« 2015.

[2] HELCOM, »Number of drowned mammals and waterbirds in fishing gear,« 2017.

[3] Pihl, S. og Fredshavn, J.R., »Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark. Artikel 12 rapportering til

Fuglebeskyttelsesdirektivet,« Videnskabelig rapport fra DCE nr. 176, 44 s., Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 2015. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR176.pdf.

[4] Degel, H., Petersen, I.K., Holm, T.E. & Kahlert, J., »Fugle som bifangst i garnfiskeriet, Estimat af utilsigtet

bifangst af havfugle i garnfiskeriet i området omkring Ærø,« DTU Aqua-rapport nr. 227-2010, 2010.

[5] Miljøstyrelsen, »Natura 2000-planer 2016-21,« [Online]. Available: https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-

2000/natura-2000-planer/natura-2000-planer-2016-21/.

220

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

20.2

Deskriptor 1 - Pattedyr

I de danske havområder forekommer bestande af spættet sæl, gråsæl og marsvin, samt forekomster af hvid-

næset delfin og vågehval. De mest udbredte arter er spættet sæl (Phoca

vitulina),

gråsæl (Halichoerus

grypus)

og marsvin (Phocoena

phocoena).

Disse arter er fokus for dette kapitel, da de tre arter er typiske for danske

havområder og har hele deres livscyklus her [1].

Sæler og marsvin udgør det øverste led i fødekæden i de danske havområder og er derfor gode indikatorer for

f.eks. miljøfarlige stoffer, der ofte hobes op gennem fødekæden. Sælerne lever kystnært i kolonier. De enkelte

kolonier er sårbare overfor forstyrrelser og epidemier, mens marsvin er følsomme overfor presfaktorer som

eutrofiering, miljøfarlige stoffer, bifangst og støj [1].

Begge sælarter er listet på habitatdirektivets bilag II (arter for hvilke der skal udpeges habitatområder) og bilag

V (arter for hvilke indsamling og udnyttelse kan reguleres for beskyttelse af arten), mens marsvin er listet på

habitatdirektivets bilag II og IV (arter på bilag IV skal beskyttes i hele deres udbredelsesområde). De tre arter er

således omfattet af habitatdirektivets målsætning om at opnå gunstig bevaringsstatus.

Tabel 20.6: Sammenfatning af kapitlet om pattedyr

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

EU-kriterier for god

miljøtilstand

D1C1 (primært): Dødelighed pr. art som følge af bifangst

D1C2 (primært): Artens populationstæthed

D1C3 (sekundært): Artens populationsdemografiske kendetegn

D1C4 (primært): Arternes udbredelsesområde

D1C5 (primært): Arternes habitats udstrækning og tilstand

I forhold til biodiversitet for havpattedyr (overordnet):

Biodiversiteten opretholdes, og tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske,

geografiske og klimatiske forhold.

I forhold til bifangst (D1C1):

Dødeligheden pr. art fra bifangst er under niveauer, der truer arten på lang sigt.

Hvad er god miljøtilstand?

I forhold til marsvin:

Der er endnu ikke fastsat tærskelværdier for god miljøtilstand for marsvin i OSPAR. I HELCOM

er der kun fastsat foreløbige tærskelværdier, som ikke anvendes af Danmark, da usikkerhed

forbundet med disse værdier er uhensigtsmæssig stor. For bifangst af sæler er der endnu ikke

fastsat tærskelværdier i hverken HELCOM eller OSPAR.

I forhold til havpattedyrs populationstæthed (D1C2), udbredelsesområde (D1C4) og habitat

(D1C5):

God miljøtilstand vurderes til at svare til gunstig bevaringsstatus under habitatdirektivet.

D1C1 - bifangst

Nordsøen inkl. Skagerrak, Kattegat og Øresund:

I OSPAR estimeres den utilsigtede bifangstrate af marsvin for nordsøbestanden til 0,36-0,58 %

af bestanden. For bælthavsbestanden vurderes dødeligheden af utilsigtet bifangst at være

0,39-0,62 % bestanden.

Østersøen inkl. Bæltehavet:

HELCOM vurderer, at bifangstraten er under 1 % af bælthavsbestanden. Men over 0 for Øster-

søbestanden.

Der er stor usikkerhed forbundet med estimerede bifangstrater, men de nuværende formodede

niveauer i danske havområder tyder på, at bifangstraten er under det opstillede miljømål i

Havstrategi I fra 2012 om en rate under 1,7 %.

D1C2 - populationstæthed, D1C4 - udbredelsesområde, D1C5 - habitat

Som følge af GES-afgørelsen vurderes god miljøtilstand for ovenstående kriterier at svare til

gunstig bevaringsstatus. Tilstanden for havpattedyr i de danske havområder vedr. populations-

tæthed, udbredelsesområde og artens habitat (kriterium D1C2, D1C4 og D1C5) blev i 2013

vurderet under habitatdirektivet. Her blev følgende vurderet:

Nordsøregionen:

Spættet sæl og marsvin: gunstig bevaringsstatus.

Gråsæl: ugunstig bevaringsstatus.

Østersøregionen:

Spættet sæl: gunstig bevaringsstatus

Hvad er tilstanden?

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

221

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Gråsæl og marsvin: ugunstig bevaringsstatus.

Da der ikke endnu er fastsat tærskelværdier for havpattedyr, og der er ikke tilstrækkeligt fagligt

grundlag for at vurderer, hvornår god miljøtilstand opnås.

Miljømål for pattedyr i Havstrategi II:

Utilsigtet bifangst af marsvin reduceres mest muligt og som minimum til et niveau under

1,7 % af den samlede bestands størrelse.

Utilsigtet bifangst af sæler skal ligge på et tilstrækkeligt lavt niveau, som ikke truer be-

stande af sæler på lang sigt.

Marsvin, spættet sæl og gråsæl opnår gunstig bevaringsstatus i henhold til habitatdirekti-

vet.

Miljømål i Danmarks Hav-

strategi II

Supplerende miljømål:

Øget viden om bifangst af havpattedyr indsamles i overvågningsprogrammet

Miljømål for bestandstæthed, udbredelsesområde og artens habitat sættes og håndteres i

henhold til habitatdirektivet.

Indikatorer

Bifangst af havpattedyr (antal)

20.2.1

Hvad er god miljøtilstand

I GES-afgørelsen er der fastlagt fire primære og et sekundært kriterier vedr. havpattedyr [2].



D1C1 (primært): Dødelighed pr. art som følge af bifangst

D1C2 (primært): Artens populationstæthed

D1C3 (sekundært): Artens populationsdemografiske kendetegn

D1C4 (primært): Arternes udbredelsesområde

D1C5 (primært): Arternes habitats udstrækning og tilstand

Figur 20.2: Kriterier vedr. pattedyr, deskriptor 1.

I dette kapitel tages der udgangspunkt i de fire primære kriterier; D1C1, D1C2, D1C4 og D1C5. Vurderingen af

kriterium D1C3 håndteres ikke for marsvin, da dette kun er primært for fisk og blæksprutter, som udnyttes er-

hvervsmæssigt.

D1C1

–

Bifangst

Under kriterium D1C1 skal dødeligheden pr. art som følge af utilsigtet bifangst være under niveauer, der truer

artens langsigtede overlevelse. Der skal sættes tærskelværdier for dødeligheden på regionalt eller subregionalt

plan. Til vurdering af god miljøtilstand benyttes så vidt muligt de vurderinger, der er udarbejdet i regionalt regi,

dvs. i hhv. OSPAR og HELCOM [3] [4]. Der er på nuværende tidspunkt kun opstillet foreløbige tærskelværdier

for god miljøtilstand for marsvin i HELCOM, mens der ikke er sat tærskelværdier for marsvin i OSPAR regi. For

sæler er der ikke opstillet tærskelværdier i hverken HELCOM eller OSPAR.

Nordsøen, inkl. Skagerrak, Kattegat og Øresund

OSPARs vurdering for bifangst af marsvin er primært beskrivende, og der er ikke sat en egentlig vurderings-

værdi for god miljøtilstand. Dette skyldes, at styrken og dækningen af de bagvedliggende data vurderes for

utilstrækkelige til at kunne lave en retvisende, dækkende og stærk analyse af bifangstraten.

Østersøen inkl. Bælthavet

I HELCOM er der udarbejdet en core indikator, som skal anvendes i vurderingen af omfanget af bifangst for

fugle og havpattedyr heri skal tærskelværdier for bifangst også fremgå. I indikatoren er der opstillet forslag til

tærskelværdier for bifangst af de to bestande af marsvin i HELCOM området, se tabel 20.7 nedenfor [4].

Miljømålet stammer fra Ascobans 2000

Ascobans står for Agreement on the Conservation of Small Cetaceans of the Baltic,

North East Atlantic, Irish and North Sease

222

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Tabel 20.7: Foreløbige tærskelværdier fastsat i HELCOM til brug for vurdering af god miljøtilstand for

bifangst af marsvin [4].

Art

Marsvin

Bestand

Østersøbestanden

Bælthavsbestanden

Tærskelværdi

Nul utilsigtede bifangede dyr

< 1 % utilsigtet bifangst baseret på bedst

mulige bestandsestimat

Tærskelværdierne er kun forslag, der ikke er godkendt af medlemslandene. Af den årsag og

grundet den store usikkerhed forbundet med disse grænseværdier benyttes de ikke som

udtryk for god miljøtilstand i Havstrategi II.

I Havstrategi I blev der fastsat et miljømål om god miljøtilstand for marsvin i forhold til bifangst [5]. Heraf fremgår

det, at den utilsigtede bifangst af marsvin skal reduceres mest muligt og som minimum til et niveau under 1,7 %

af den samlede bestands størrelse. Målet er sat for alle danske bestande. Det stammer fra en målsætning i

Ascobans i 2000. Heraf fremgår det endvidere, at for bestande, hvor der er usikkerheder om bestandspara-

metre, bør tærsklen sættes lavere end 1,7 %.

Grundet manglende data og tærskelværdier kan god miljøtilstand ikke vurderes for sæler i forhold til bifangst på

nuværende tidspunkt.

D1C2, D1C4 og D1C5

–

Populationstæthed, udbredelsesområde og arternes habitats tilstand og udstrækning

Kriterierne for god miljøtilstand for D1C2, D1C4 og D1C5 svarer i henhold til GES-afgørelsen til kriterierne for

gunstig bevaringsstatus i henhold til habitatdirektivet [1]. Der skal ifølge GES-afgørelsen samtidig fastsættes

tærskelværdier for hvert kriterium på regionalt niveau, men disse skal samtidig være i overensstemmelse med

kriterierne for habitatdirektivets vurdering af gunstigbevaringsstatus. Der er på disse punkter overensstemmelse

mellem kravene til implementeringen af havstrategidirektivet og habitatdirektivet. Ifølge habitatdirektivet define-

res gunstig bevaringsstatus således [6]:

Populationstæthed



Bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en

levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder.

Udbredelsesområde



Artens naturlige udbredelsesområde formindskes ikke.

Artens habitat



Artens levested er tilstrækkeligt stort til på langt sigt at bevare bestanden.

I HELCOM er der udviklet tre indikatorer for sæler med fastsatte tærskelværdier, som blandt andet anvendes til

at vurdere udbredelsesområde og populationstæthed. I OSPAR er der udviklet en indikator til at vurdere sæler. I

HELCOM og OSPAR er der endnu ikke indikatorer for marsvin. Ikke alle tærskelværdierne anvendt i indikato-

rerne stemmer med vurderingen af gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet. I Havstrategi II har Danmark

valgt at henholde sig til vurderingen af gunstig bevaringsstatus under habitatdirektivet. Derfor anvendes HEL-

COMs indikatorer og tærskelværdier for god miljøtilstand for sæler ikke.

Ascobans står for Agreement on the Conservation of Small Cetaceans of the Baltic, North East Atlantic, Irish and North

Sease

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

223

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

20.2.2

Hvad er tilstanden

D1C1- Bifangst

Bifangst af marsvin i dansk fiskeri sker i nedgarn (sættegarn) og bundgarn. I bundgarn drukner marsvinene ikke,

og kan derfor frigives, når garnene tilses. Den største bifangst ses i stormaskede garn. Studier tyder på, at

bifangst af marsvin varierer meget afhængigt af lokalitet og årstid. Sæler bifanges i nedgarn, tobisfiskeri og kan

også bifanges i ruser [7]. Kendskabet til omfang af bifangst af marsvin og særligt af sæler er endnu meget be-

grænset.

I Danmark gives der tilladelse til jagt på både spættet sæl og gråsæl i Danmark, men omfanget er jagten er

meget begrænset.

Nordsøen, inkl. Skagerrak, Kattegat og Øresund

OSPARs vurderer bifangstraten til 0,36-0,58 % af Nordsøen-bestanden og 0,39-0,62 % for Bælthavs bestanden

[3].

Østersøen inkl. Bælthavet

HELCOM vurderer bifangsten af marsvin i Østersøbestanden til at være større end den foreslåede foreløbige 0

% grænseværdi, grundet en registreret bifangst fra 2014 [4]. Den faktiske bifangst er formodentlig højere, da der

tidligere år har været registreret væsentligt flere bifangster. For bælthavsbestanden vurderer HELCOM, at bi-

fangstraten er tæt på den foreløbige tærskelværdi på 1 %. HELCOM vurderer samtidig, at det grundet den store

datausikkerhed ikke er muligt at lave en egentlig vurdering af, om der er opnået god miljøtilstand [4].

Data for bifangst rate fra OSPAR og HELCOM tyder på, at miljømålet fra 2012 om bifangstrater under 1,7 % af

bestanden er nået. Der er dog væsentlige usikkerheder ift bifangst af marsvin i danske havområder. På regio-

nalt niveau forventes tærskelværdierne at blive forskellige fra 1,7 %. Der er på nuværende tidspunkt ikke grund-

lag for en vurdering af bifangst af sæler

D1C2 - Populationstæthed

I henhold til habitatdirektivets artikel 17 afrapporteres tilstanden for henholdsvis den atlantiske region og Øster-

søregionen. Der vil dermed både for sæler og marsvin ske en opgørelse af deres tilstand på tværs af arternes

naturlige bestandsgrænser. I afrapporteringen fra 2013 vurderes populationstætheden for spættet sæl at være i

gunstig bevaringsstatus i begge de marine regioner. Arten er i fremgang i alle områder undtagen i Limfjorden og

forekommer i alle danske havområder. Gråsælen vurderedes derimod at være i ugunstig bevaringsstatus i beg-

ge regioner grundet begrænset udbredelse og lav ynglerate, men populationerne er i fremgang i hele det dan-

ske havområde og i de tilstødende havområder.

For marsvin vurderes populationstætheden i god bevaringsstatus samt stabil i den atlantiske region, som omfat-

ter Nordsøbestanden og en del af Bælthavsbestanden. Marsvin vurderes derimod at være i ugunstig bevarings-

status i den baltiske region, som omfatter Bælthavsbestanden og den sårbare Østersøbestand [8].

D1C4 - Udbredelsesområde

I henhold til habitatdirektivet vurderes udbredelsesområdet for både spættet sæl, gråsæl og marsvin at være

stabilt og i god bevaringsstatus [8].

D1C5 - Arternes habitat

I henhold til habitatdirektivet vurderes habitaterne for både spættet sæl og gråsæl at være stabile og i god beva-

ringsstatus. Marsvinets habitat vurderes til at være stabilt, men i ukendt bevaringsstatus [8].

Tabel 20.8: Status for havpattedyr i henhold til habitatdirektivet, som afrapporteret i 2013 (tabel modificeret fra [8]).

224

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Arealet for udbredelse og habitatareal er angivet i km

. (FRR) er Favorable Reference Range og (FRP) er Favorable Referen-

ce Population. I tabellen er bevaringsstatus vist som

gunstig

(grøn),

stærkt ugunstig

(rød) eller

ukendt

(hvid). Udviklingen

vises som enten

stigende

(+),

faldende

(–),

stabil

(=) eller

ukendt (×).

Status for udbredelsesareal er vurderet i forhold til et

referenceniveau, Favorable Reference Range (FRR). I oversigtstabellen er med symboler vist, om FRR

svarer til

(≈),

er 0 til

10 pct. større end

(>) eller

er mere end 10 pct. større

end (>>) det observerede areal. Bemærk at bestandsopgørelserne for

marsvin inkluderer hele populationen, der rækker ud over Danmarks grænser, mens de to sælarter er optalt på dansk territori-

um. Selve tilstandsvurderingen er dog udarbejdet indenfor de nationale grænser [8].

Noter:

FRP står for Favourable Reference Population. FRP kan ikke anvendes isoleret for Danmark for sælernes vedkommende, da bestan-

dene deles med nabolandene (Sverige hhv. Vadehavslandene). FRP i den atlantiske region omfatter eksempelvis den samlede bestand af

gråsæler i Vadehavs-området, selvom der kun er en meget lille del af bestanden, der yngler i Danmark.

Den ugunstige status for marsvin i den marine baltiske region kan især tilskrives den truede delbestand i østlige Østersø.

Jf. habitatdirektivets artikel 17 rapportering, var gråsælens populationstæthed i de danske havområder, samt

marsvinenes populationstæthed i den baltiske region ikke i gunstig bevaringsstatus [8]. Mens spættet sæls

populationstæthed i begge danske regioner og marsvin i Nordsøregionen vurderedes at være i gunstig beva-

ringsstatus. Vurderingerne efter habitatdirektivet omhandler årene 2007-2012.

Senere overvågningsdata og trends.

Marsvin overvåges i danske havområder gennem en række undersøgelser. Siden 2010 viser data, at der nu er

større tætheder af marsvin i Øresund end tidligere. I 2016 blev bestandene af hvaler i den europæiske del af

Atlanterhavet samt Kattegat og Bælthavet talt for tredje gang i det såkaldte SCANS III projekt. Denne tælling

viser samt data fra der danske overvågningsprogram, at bestanden af marsvin i Nordsøen samt Bælthavsbe-

standen har været stabile over den 22 år lange periode, hvor SCANS tællingerne er gennemført. Bælthavsbe-

standen estimeres til ca. 42.000 individer. Data fra bestanden i Nordsøen viser et skift i udbredelsesområdet for

marsvin fra nord mod syd i Nordsøen. De højeste tætheder af marsvin blev fundet i den sydvestlige Nordsø og

nord og øst for Danmark [9] [10]. I 2016 blev SAMBAH projektet afsluttet, som havde til formål at bestandsesti-

mere Østersøbestanden af marsvin. Her blev bestanden vurderet til ca. 500 individer [11].

Gråsæl og spættet sæl tælles i på hvilepladser i deres fælde og yngleperioder. Vækstraterne for spættet sæl i

Danmark tyder på, at arten generelt nærmer sig miljøets bæreevne og i vadehavet ses nu en negativ bestands-

udvikling. Der blev i 2016 talt 16.000 spættede sæler i danske havområder. Gråsælen har generelt været i

fremgang de seneste 10 år, og der er nu op til 127 gråsæler i Kattegat, 173 i Vadehavet og 589 i den danske

del af Østersøen. Der er registreret op til 10 gråsæl unger om året i danske havområder Fremgangen for gråsæl

kan på sigt påvirke bestanden af spættet sæl grundet konkurrence mellem de to arter [10].

Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for havpattedyr, og der er ikke tilstrækkeligt fagligt grundlag for at

vurderer, hvornår god miljøtilstand opnås. For artens populationstæthed (D1C2), artens udbredelsesområde

(D1C4) og arternes habitat (D1C5) vurderingerne under habitatdirektivet gengivet.

20.2.3

Miljømål

Forstyrrelser forårsaget af skibsfart, anlægsarbejde (fx broer og havmølleparker) og fritidsaktiviteter på havet

kan påvirke havpattedyr i form af støj, habitatreduktion og fysiske forstyrrelser. Utilsigtet bifangst er en anden

væsentlig faktor, som kan påvirke bestanden af marsvin. Miljøfremmede stoffer kan desuden påvirke helbred og

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

225

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

forplantning hos alle omtalte arter, da stofferne koncentreres op igennem fødekæden og forekommer i de høje-

ste koncentrationer hos toppredatorer som sæler og marsvin. Der opstilles miljømål for mange af disse faktorer i

andre af havstrategiens kapitler, men for at sikre havpattedyrenes langsigtede overlevelse, opstilles endvidere

følgende miljømål og indikatorer:

Miljømål for pattedyr:

Utilsigtet bifangst af marsvin reduceres mest muligt og som minimum til et niveau under 1,7 % af den

samlede bestands størrelse.

Utilsigtet bifangst af sæler skal ligge på et tilstrækkeligt lavt niveau, som ikke truer bestande af sæler

på langsigt

Marsvin, spættet sæl og gråsæl opnår gunstig bevaringsstatus i henhold til habitatdirektivet.

Supplerende miljømål:

Øget viden om bifangst af havpattedyr indsamles i overvågningsprogrammet

Indikatorer:

Bifangst af pattedyr (antal)

Miljømål for populationstæthed, udbredelsesområde og artens habitat sættes og håndteres i henhold til habitat-

direktivet.

20.2.4

Usikkerhed og manglende viden

Der er stor usikkerhed forbundet med vurderingen af bifangst af marsvin. Dette er både grundet mangel på

systematisk indsamlede data, men i høj grad på grund af den usikkerhed, der knytter sig til populationsestima-

tet. Data for bifangst indsamles primært på frivillig basis, ved kameraovervågning af visse fiskefartøjer og gen-

nem fiskerikontrollen, som løbende tjekker opsatte garn.

Populationstæthed og udbredelsesområde for marsvin er behæftet med stor usikkerhed, idet de egentlige ob-

servationer ekstrapoleres til en estimeret bestandsstørrelse. De seneste år er der dog etableret et bedre kend-

skab til bestandsstørrelser i takt med, at flere tællinger nu er gennemført. Udover tællinger fra fly og båd gen-

nemføres også bestandsvurderinger med lytte-bøjer, som er opsat i områderne i en længere periode. De op-

gjorte data ekstrapoleres dog stadig til en estimeret populationstæthed.

Dataindsamling for sæler foretages i forbindelse med yngle- og fældeperioder. Data deles i et samarbejde med

Tyskland, Holland, Sverige, Estland og Finland. Da en stor andel af sælerne opholder sig på land i tælleperio-

den, er populationsopgørelser for sæler væsentligt mere sikre end for marsvin. Opgørelserne er dog stadig et

estimat i forhold til observerede individer og derfor behæftet med en usikkerhed.

Tilstandsvurderingen blev foretaget under habitatdirektivet i 2013 for marsvin og sæler. Vurderingen er udarbej-

det ud fra en kombination af overvågningsdata fra 2006-2012 fra det danske overvågningsprogram samt af

ekspertvurderinger. Meget data særligt for marsvin er først indsamlet efter 2012. Vurderingen af den er derfor

behæftet med usikkerhed særligt for Østersøbestanden af marsvin, som er undersøgt første gang i det såkaldte

SAMBAH projekt, som blev afsluttet i 2016. Der laves en ny vurdering baseret på opdateret data under habitat-

direktivet i 2019.

Jf., Ascobans 2000

Ascobans står for Agreement on the Conservation of Small Cetaceans of the Baltic, North East Atlantic,

Irish and North Seas

226

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

20.2.5

Referencer

[1] Naturstyrelsen, »Danmarks Havstrategi

–

Basisanalyse,« 2012. [Online]. Available:

http://mst.dk/media/118432/basisanalyse-havstrategi2012.pdf .

[2] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og

metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for

overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017. [Online]. Available:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/PIN/?uri=CELEX:32017D0848.

[3] OSPAR, »Harbour Porpoise Bycatch,« 2017. [Online]. Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-

assessments/intermediate-assessment-2017/biodiversity-status/marine-mammals/harbour-porpoise-

bycatch/.

[4] HELCOM, »Number of drowned mammals and waterbirds in fishing gear,« 2017. [Online]. Available:

http://www.helcom.fi/baltic-sea-trends/indicators/number-of-drowned-mammals-and-waterbirds-in-fishing-

gear/.

[5] Naturstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Miljømålsrapport,« Miljøministeriet, 2012. [Online]. Available:

http://mst.dk/media/118435/havstrategi_miljoemaalsrapport.pdf.

[6] Naturstyrelsen, »Kriterier for gunstig bevaringsstatus,« [Online]. Available:

https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/life-overdrev/overdrev/gunstig-bevaringsstatus/.

[7] Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen, »Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl

(Halichoerus gryphus) i Danmark,« 2005.

[8] Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L. S., Wiberg-Larsen, P., Dahl, K., Sveegaard, S.,

Galatius, A., Teilmann, J., »Bevaringsstatus for naturtyper og arter,« Aarhus Universitet, DCE - Nationalt

Center for Miljø og Energi, 2014. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.

[9] Hammond PS et al, »Estimates of cetacean abundance in European Atlantic waters in summer 2016 from

the SCANS-III aerial and shipboard surveys, SCANS III,« 2017.

[10] Hansen, J.W. (red.)., »Marine områder 2016,« NOVANA. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for

Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 253, 2018.

[Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR253.pdf.

[11] SAMBAH, »Static Acoustic Monitoring of the Baltic Sea Harbour Porpoise (SAMBAH). Final report under

the LIFE+ project LIFE08 NAT/S/000261. Kolmårdens Djurpark AB, SE-618 92 Kolmården, Sweden. 81pp."

In.,« 2016.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

227

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

20.3

Deskriptor 1

–

Fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt

I de danske havområder findes ca. 200 marine fiskearter. Der er flere arter i Nordsøens salte vand end i

Østersøens mere brakke vand. Omkring halvdelen af arterne kan betegnes som almindelige hjemmehørende,

herunder arter som fx torsk, sild, rødspætte skrubbe og ising. Langt de fleste af de hjemmehørende arter er

bundfisk, mens nogle få arter som fx sild, makrel og brisling er tilknyttet de frie vandmasser [1]. Mange fiskearter

indtager en central rolle i fødekæden, både som rovdyr og byttedyr. Forekomsten og udbredelsen af de forskel-

lige fiskearter har derfor betydning for de føde net, de indgår i.

De væsentligste erhvervsmæssigt udnyttede bestande af fisk beskrives under deskriptor 3. Hovedvægten i

nærværende afsnit lægges på at beskrive tilstanden for nogle af de fiskearter, der

–

selvom der ikke er et mål-

rettet fiskeri efter dem

–

er følsomme over for fiskeri og andre menneskelige presfaktorer. Det gælder især arter,

der har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt, reproducerer sig sent og derfor er tilpasset en lav

dødelighed. Selvom en art ikke udnyttes erhvervsmæssigt, kan den alligevel være udsat for et fiskeripres, hvis

den opholder sig samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirkninger af arternes

levesteder som følge af fx fysiske forstyrrelser, eutrofiering, m.m. kan derudover også have indflydelse på arter-

nes tilstand. Det gælder også arter, der tilbringer en del af livet i ferskvandsmiljøet som fx ål, ørred og lampret-

ter. De er sårbare, hvis et af deres habitater er under pres.

Tabel 20.9: Sammenfatning af kapitlet om fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

D1C1 (primært): Dødelighed pr. art som følge af bifangst

D1C2 (primært): Artens populationstæthed

D1C3 (sekundært): Artens populationsdemografiske kendetegn

D1C4 (sekundært): Arternes udbredelsesområde

D1C5 (sekundært): Arternes habitat, tilstand og udstrækning

EU kriterier for god

Miljøtilstand

I forhold til biodiversitet for fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt (overordnet):

Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og

tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold.

I forhold til bifangst (D1C1):

Dødeligheden pr. art som følge af utilsigtet bifangst er under niveauer, der truer arten på lang

sigt, således at artens langsigtede overlevelse sikres.

I forhold til populationstæthed (D1C2):

Artens populationstæthed påvirkes ikke negativt af menneskeskabte belastninger, så artens

overlevelse på langt sigt er sikret.

I forhold til artens populationsdemografiske kendetegn (D1C3):

Artens populationsdemografiske kendetegn (f.eks. kropsstørrelse eller aldersklassestruktur,

kønsfordeling, reproduktionsrater, overlevelsesrater) angiver en sund population, som ikke er

negativt påvirket af menneskeskabte belastninger.

I forhold til udbredelsesområde (D1C4) og habitat (D1C5) for fisk, der ikke udnyttes erhvervs-

mæssigt, vurderes god miljøtilstand til at svare til gunstig bevaringsstatus under habitatdirekti-

vet. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt vidensgrundlag til at vurdere fisk, der

har en del af deres livscyklus i ferskvand.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en regionalt koordineret liste vedr. bifangsten af

fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. DTU Aqua har derfor udarbejdet en liste med 15 arter,

der vurderes at være følsomme over for fiskeri i danske havområder, og for hvilke der findes

tilstrækkeligt med data til at vurdere den tidsmæssige udvikling.

Eftersom mange af arterne ikke har været genstand for større fiskeri, er der ofte ikke data-

grundlag til at vurdere den absolutte bestandsstørrelse af arterne. I stedet angives udviklingen i

bestandsstørrelsen ved hjælp af et "antals-index", der bygger på data fra videnskabelige togter

koordineret af ICES.

Hvad er god miljøtilstand?

Hvad er tilstanden?

Nordsøen (inkl. Kattegat):

Over de sidste 10 år har der været et fald i fiskeridødeligheden. For en del arter er

der dog ikke datagrundlag til at bedømme deres nuværende tilstand. Der er ingen

eksempler på arter, hvor udviklingen i fangster og fiskeridødelighed er mere negativ

de seneste 10 år end i de tidligere 10 år.

I forhold til fiskeridødeligheden er knap 1/4 af de undersøgte bestande i god til-

stand, 1/7 i ikke god tilstand, mens tilstanden ikke kunne defineres i ca. 2/3 af til-

fældene.

I forhold til populationstætheden er lidt under halvdelen af de undersøgte bestande

228

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

i god tilstand, ca. 1/3 i ikke god tilstand, og for resten kunne tilstanden ikke define-

res.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt data til at bestemme bestands-

størrelser af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt.

Østersøen:

Af listen med de 15 udvalgte arter findes kun tærben i Østersøen (den vestlige del).

Den fanges i trawlfiskeriet, men landes yderst sjældent, og den historiske udvikling i

fangsterne er derfor ukendt. Der kan ikke påvises en signifikant tendens i udviklin-

gen i antallet af tærber i Østersøen.

Miljøtilstanden for kystfisk bygger på fangstrater af skrubber i dansk rekreativt fiske-

ri. Analysen viser, at der har været et fald i fangstraterne, og tilstanden vurderes

derfor som ikke god.

Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, og der er

ikke tilstrækkeligt fagligt grundlag for at vurderer, hvornår god miljøtilstand opnås.

Miljømål:

Miljømål i Danmarks Hav-

strategi II

For at registrering og overvågning af hajer og rokker kan fokuseres, foretages en

analyse af bifangsten af hajer og rokker i danske havområder, og muligheden for

en DNA-baseret tilgang til artsbestemmelse undersøges.

Supplerende miljømål:

Indikatorer

20.3.1

Der udvikles en national indikator til bedømmelse af tilstanden for danske kystfisk,

der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, og mulighederne for at videreudvikle regionale

indikatorer undersøges.

Bifangst af hajer og rokker (antal)

Hvad er god miljøstilstand

I havstrategidirektivet er god miljøtilstand beskrevet som følger:

Artens populationsdemografiske kendetegn (f.eks. kropsstørrelse eller aldersklassestruktur, kønsfordeling,

reproduktionsrater, overlevelsesrater) angiver en sund population, som ikke er negativt påvirket af menneske-

skabte belastninger.

For at vurdere den generelle miljøtilstand for fisk indeholder GES-afgørelsen fem primære kriterier [2]. D1C1

omhandler specifikt bifangst af arter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, mens der under D1C2 inkluderes

vurderinger af erhvervsmæssigt udnyttede arter foretaget under D3C2. D1C3 er primært møntet på erhvervs-

mæssigt udnyttede arter og vurderes derfor under D3. D1C4 samt D1C5 er primært målrettet arter, der forvaltes

under habitatdirektivet.



D1C1 (primært): Dødelighed pr. art som følge af

bifangst

D1C2 (primært): Artens populationstæthed

D1C3 (primært for arter der udnyttes erhvervs-

mæssigt, sekundært for andre arter): Artens po-

pulationsdemografiske kendetegn

D1C4 (primært for arter under habitatdirektivet

og sekundært for andre arter): Arternes udbre-

delsesområde

D1C5 (primært for arter under habitatdirektivet

og sekundært for andre arter): Tilstand og ud-

strækning af arternes habitat

Figur 20.3: Kriterier vedr. fisk, deskriptor 1.

For langt de fleste fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, findes der ikke regionale eller nationale tærskelvær-

dier for fiskeridødelighed eller populationstæthed (bestandsstørrelse). Det skyldes, at vidensgrundlaget endnu

er mangelfuldt for denne gruppe af fisk. Der benyttes derfor trendbaserede ekspertvurderinger i forhold til, om

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

229

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

en art er i god tilstand eller ej. Ekspertvurderingen er foretaget i samarbejde med DTU Aqua og bygger på en

evaluering af udviklingen i bestandsstørrelse og fangster.

Dødelighed pr. art som følge af bifangst (D1C1)

God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen:

Døde-

lighed pr. art som følge af utilsigtet bifangst er under niveauer, der truer arten, således at artens langsigtede

overlevelse sikres.

Artens populationstæthed (D1C2)

God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen:

Artens

populationstæthed påvirkes ikke negativt af menneskeskabte belastninger, så artens overlevelse på langt sigt er

sikret.

Artens populationsdemografiske (D1C3)

God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen:

Artens

populationsdemografiske kendetegn (f.eks. kropsstørrelse eller aldersstruktur, kønsfordeling, reproduktionsra-

ter, overlevelsesrater) angiver en sund population, som ikke er negativt påvirket af menneskeskabte belastnin-

ger.

Kriteriet er primært for arter der udnyttes erhvervsmæssigt, sekundært for andre arter, og benyttes derfor

ikke i vurderingen af D1

–

fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastsætte konkrete tærskelværdier på artsniveau, der relaterer til

god miljøtilstand. Frem mod næste cyklus under havstrategien vil ICES og de regionale havkonventioner [3]

arbejde med at udvikle relevante indikatorer for dette kriterium.

Arternes udbredelsesområde (D1C4) samt tilstand og udstrækning af arternes habitat (D1C5)

God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen for

D1C4:

Arternes udbredelsesområde og evt. -mønster er i overensstemmelse med de fremherskende fysiografi-

ske, geografiske og klimatiske betingelser,

og D1C5:

Artenes habitat har den nødvendige udstrækning og til-

stand til at understøtte de forskellige faser i arternes livscyklus.

Kriterierne for god miljøtilstand for D1C4 og D1C5 svarer i henhold til GES-afgørelsen til kriterierne for gunstig

bevaringsstatus i henhold til habitatdirektivet [4]. Der er på disse punkter overensstemmelse mellem kravene til

implementeringen af havstrategidirektivet og habitatdirektivet. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke tilstræk-

keligt vidensgrundlag til at vurdere fisk, der har en del af deres livscyklus i ferskvand.

20.3.2 Hvad er tilstanden

For arter, der vurderes under deskriptor 3, henvises til tilstandsvurderingen under deskriptor 3. For arter af fisk,

der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, og som er identificeret som sårbare overfor fiskeri, mangler der ofte interna-

tionalt aftalte tærskelværdier for fiskeridødelighed og populationsstørrelse. Bestandsstørrelse vurderes derfor

ud fra en trendanalyse på antals-indekset, der er et relativt mål for bestandstørrelsen.

For skrubber benyttes vurderingen foretaget af HELCOM i forbindelse med udarbejdelsen af HOLAS II [3]. Til-

standen bedømmes ud fra en trendanalyse på fangstrater fra danske nøglefiskere i perioden 2008-2015. Hvis

der er en stigning i fangstraten (positiv trend) bedømmes tilstanden som værende god, hvorimod den vurderes

at være dårlig, hvis der er en negativ eller ingen trend.

For arter, der er beskyttet under habitatdirektivet, benyttes de vurderinger, der er foretaget i den sammenhæng

[4].

230

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Der foretages ikke en samlet vurdering af deskriptor 1 for fisk og deskriptor 3 for erhvervsmæssigt udnyttede

fisk i indeværende kapitel.

D1C1

–

bifangst

Ifølge GES-afgørelsen skal medlemsstaterne fastlægge en regionalt koordineret liste over fiskearter, der ikke

udnyttes erhvervsmæssigt, og som trues af bifangst. Da der ikke foreligger en sådan regionalt koordineret liste,

har DTU Aqua udarbejdet en liste over fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, og som vurderes at være

følsomme over for fiskeri i danske havområder. Udvælgelsen er baseret på fiskenes sårbarhed over for fiskeri

kombineret med deres fangbarhed i bundslæbte fiskeredskaber [5].

Der blev identificeret i alt 15 arter inden for de danske havområder, hvis følsomhed over for fiskeri var større

end erhvervsmæssigt udnyttede målarters, og for hvilke der fandtes tilstrækkelige data til at foretage en vurde-

ring [tabel 1]. Nogle af arterne på listen er værdifulde spisefisk (som fx lange, havkat, havtaske) og landes der-

for i det omfang, de kommer ind som bifangst. Eftersom der ikke foregår et målrettet fiskeri efter dem, inklude-

res de imidlertid i listen over ”arter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt”.

For de udvalgte arter blev udviklingen i totale fangster i de erhvervsmæssige fiskerier vurderet, samt hvor det

var muligt, udviklingen i en proxy for fiskeridødelighed. Analysen er baseret på officielle fangster indrapporteret

til FAO (FN's fødevare- og landbrugsorganisation) og ICES, observatørdata fra det erhvervsmæssige fiskeri og

data fra videnskabelige undersøgelser. Rokker og hajer bliver sjældent artsbestemt og ilandbragt. Landinger af

disse arter kan derfor ikke bruges som pålidelige indikatorer for fiskeriets totale påvirkning af arterne. Det vurde-

res derfor, at mere data om disse arter er nødvendig. Fangster i det rekreative fiskeri er ukendte for alle arterne

[5].

D1C2

–

populationstæthed

Eftersom mange af arterne på listen (tabel 20.10) ikke har været genstand for målrettet fiskeri, er der ofte ikke

datagrundlag til at vurdere en absolut bestandsstørrelse af arterne. I stedet angives udviklingen i bestandsstør-

relsen ved hjælp af et "antals-indeks" (se eks. figur 20.5). Et "antals-indeks”

viser den relative udvikling i be-

standsstørrelsen over tid. Data for bestandsstørrelse bygger på videnskabelige togter koordineret af ICES. For

alle de undersøgte arter gælder det, at der over en længere periode er observeret et fald i bestandsstørrelsen.

For nogle arter er bestandsstørrelsen gennem seneste 10 årsperiode begyndt at stige igen. Ingen af arterne når

dog endnu i nærheden af tidligere vurderinger af bestandsstørrelser. Hvis der er en positiv trend i udviklingen af

bestandsstørrelse, er det ensbetydende med, at bestanden er i fremgang på trods af et evt. fiskeripres, og til-

standen for dette kriterium beskrives derfor som god. Hvis der ikke er en signifikant positiv trend, beskrives

tilstanden som ikke god.

Vurderingerne indeholder desuden erhvervsmæssigt udnyttede fisk under D3C2 samt for Østersøen HELCOM's

vurderinger af tilstanden for kystfisk [3]. ICES har ligeledes foretaget vurdering af tilstanden for skrubber i dan-

ske havområder [6] [7]. Der er dog udfordringer ved både ICES og HELCOMs metoder idet HELCOMs indikator

ikke indeholder en vurdering af bifangst/fiskeridødelighed, og ICES’s ikke indeholder en vurdering af populati-

onstæthed/gydebiomasse. Da Danmark ønsker, at være regionalt koordinerede på området anvendes HEL-

COM’s vurderinger, i det det vurderes at begge metoder indeholder mangler.

Samlet set er der endnu ikke på regionalt niveau fastlagt en tilgang for integrationen af tilstandsvurderinger. Der

er ej heller fastlagt tærskelværdier for opnåelse af god miljøtilstand for fisk som helhed. Tilstandsvurderingerne i

dette kapitel er derfor udtryk for arternes aktuelle tilstand i det danske havmiljø, men der er ikke grundlag for en

samlet vurdering af, om god miljøtilstand af fisk er opnået eller ej.

Resultaterne af vurderingerne kan ses i tabel 20.10, 20.11 og 20.12.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

231

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Nordsøen

D1C1

–

bifangst

For de bundlevende fisk lange, havkat og havtaske er det muligt at lave et estimat for fiskeridødeligheden, men

da der endnu ikke er fastsat grænseværdier for disse, er det ikke muligt at bedømme, om den er i overens-

stemmelse med god tilstand (tabel 20.10). I den sidste 10 årsperiode har der været et fald i fiskeridødeligheden,

der er sammenfaldende med et fald i fangstmængden. Det betyder, at andelen af individer, der dør som følge af

fiskeri, er faldende (se figur 1,

eksempel på fangster og udvikling i estimeret fiskeridødelighed for havkat).

For

resten af arterne er det ikke muligt at estimere fiskeridødeligheden, men for de bundlevende arter helleflynder

og den pelagiske gråhaj, samt for dybhavsfisken skolæst, viser de historiske landingstal et fald i fangsterne i

den seneste 10-års periode i forhold til den tidligere 10-årsperiode. For de bundlevende fisk skade, tærbe, søm-

rokke, skælbrosme, storplettet rokke, stjernehaj og glathaj samt dybhavsfisken havmus er der ikke pålidelige

historiske fangsttal. Selvom der for visse arter nu indsamles landingsdata, er omfanget af udsmid stadig ukendt

for størstedelen af arterne [5].

Der er ingen eksempler på arter, hvor fangster og fiskeridødelighed er højere i de seneste 10 år end i de tidlige-

re 10 år. For en gennemgang af vurderinger for de enkelte arter henvises til DTU's notat [5].

Figur 20.4

Figur 20.5

Fig. 20.4 og 20.5: Fangster af havkat i Nordsøen rapporteret til FAO. (20.4) samt udviklingen i proxy for fiskeridødelighed,

fangster/fangstrater (20.5). Figurerne er udarbejdet af DTU Aqua [5].

D1C2

–

populationstæthed

Der er ikke tilstrækkeligt data til at bestemme absolutte bestandsstørrelser af fisk, der ikke udnyttes erhvervs-

mæssigt. I stedet analyseres udviklingen i fangstrater fra de videnskabelige trawlundersøgelser, der koordineres

af ICES (se eksempel for havkat fig. 20.6 og 20.7). Blandt de fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, som

vurderes at være særligt sårbare over for fiskeri, er der en signifikant positiv tendens i bestandsudviklingen de

sidste 10 år for lange, arterne af havtaske samt skælbrosme. Tilstanden vurderes derfor til god (tabel 20.10).

For resten af arterne er udviklingen ikke signifikant, og tilstanden vurderes derfor til ikke-god. Der er dog en

positiv tendens i bestandsudviklingen for arterne havkat, sømrokke, gråhaj, havmus, storplettet rokke, stjernehaj

og glathaj, mens tendensen er negativ for skade, helleflynder og tærpe. Samlet set er udviklingen i den seneste

10-års periode mere positiv end i den forgående periode. Bestanden af skade er fortsat på et meget lavt niveau

og viser ikke tegn på at være i stigning [5].

232

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 20.6

Figur 20.7

Figur 20.6: Bestandsstørrelse af havkat: Gennemsnitlige fangstrater fra 1983-2017 (antal fisk pr 30 minutters træk) af havkat i

ICES surveys og 20.7: tidsmæssig udvikling i det relative antal af havkat i Nordsøen (højre).

Tabel 20.10: Vurdering af tilstanden for fisk i Nordsøen, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt: Arter, der er vurderet til at være

særligt sårbare over for bifangst, er rangeret i forhold til sårbarhed. Arterne øverst på listen er således mest sårbare. Der er

ikke fastsat tærskelværdier for fiskeridødeligheden af de udvalgte arter. I stedet er angivet de steder, hvor der er observeret et

fald i fiskeridødeligheden de senere år. For D1C2 om populationstæthed er tilstanden vurderet på baggrund af en trendana-

lyse af den relative tæthed af de enkelte arter i henholdsvis den historiske periode (data indtil 10 år fra 2016/2017) og den

seneste 10-årige periode. For hver art er der angivet, om trenden er positiv (+) eller negativ (-). Det er desuden angivet, om

trenden er signifikant (rød/grøn) eller ikke signifikant (gul). Hvis der er en signifikant positiv trend i den relative tæthed af fisk i

den seneste 10-årige periode, vurderes kriteriet i god miljøtilstand. Hvis der ingen signifikant trend er, vurderes kriteriet som i

ikke god tilstand. Ud fra hver art er det angivet, om arten er bundlevende, pelagisk (de frie vandmasser), lever i dybhavet eller

ved kysten. Der foretages ikke en samlet vurdering af D1C1 og D1C2.

Art

Skade

Helleflynder

Lange

Tærbe

Havkat

Skolæst

Havtaske og sort

havtaske

Sømrokke

Skælbrosme

Gråhaj

Havmus

Storplettet rokke

Stjernehaj og

glathaj

Kategori

bundlevende

dybhavet

bundlevende

pelagisk

dybhavet

bundlevende

D1C1

udefineret

fald i fiskeridøde-

lighed

udefineret

fald i fiskeridøde-

lighed

udefineret

fald i fiskeridøde-

lighed

udefineret

D1C2 historisk peri-

ode

(populationstæthed)

udefineret

D1C2 sidste 10 år

Vurderingsmetode

(populationstæthed)

udefineret

trend

For de arter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, er der ikke foretaget en samlet tilstandsvurdering af D1C1 og

D1C2. Kriterierne er i stedet vurderet hver for sig som i tabel 1. For de erhvervsmæssigt udnyttede fisk, der er

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

233

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

vurderet under D3, er der foretaget både en samlet vurdering og en vurdering af kriterierne hver for sig. Vurde-

ringen af kriterierne hver for sig er angivet i tabel 2. Den samlede vurdering kan ses under deskriptor 3. I alt

indgår 35 bestande fordelt på 31 arter i vurderingen. I forhold til fiskeridødeligheden er knap 1/4 af de undersøg-

te bestande i god tilstand, 1/7 i ikke god tilstand, mens tilstanden ikke kunne defineres i ca. 2/3 af tilfældene. I

forhold til populationstætheden er lidt under halvdelen af de undersøgte bestande i god tilstand, ca. 1/3 i ikke

god tilstand og for resten kunne tilstanden ikke defineres.

Tabel 20.11: Overblik over tilstanden for erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt udnyttede arter i Nordsøen - opdelt efter

om de udnyttes erhvervsmæssigt. For erhvervsmæssigt udnyttede fisk er tilstandsvurderingen foretaget under D3 inkluderet

og bygger således på grænseværdier for fiskeridødelighed (F

MSY

) og gydebiomasse (MSY B

trigger

). Rækkefølgen i tabellen, for

de erhvervsmæssigt udnyttede fisk, indikerer fiskeriets størrelse således, at de bestande, der fiskes mest på, står øverst i

tabellen. For de fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, er der ikke foretaget en samlet tilstandsvurdering, men en vurdering

af de enkelte kriterier, baseret på en udvikling i antals-indekset som beskrevet i tabel 1. Rækkefølgen i tabellen for de fisk, der

ikke udnyttes erhvervsmæssigt, indikerer artens sårbarhed

–

dvs. de arter, der står først er mest sårbare i forhold til fiskeri.

Vurderingen er baseret på perioden 2012-2016 for erhvervsmæssigt udnyttede arter og 2006/2007-2016/2017 for arter der

ikke udnyttes i erhvervsmæssige sammenhæng.

Status

Bestand

Levested

D1C1

(bi-

fangst/fiskeridødelighed

)

udefineret

god

udefineret

god

ikke god

udefineret

ikke god

udefineret

god

ikke god

udefineret

ikke god

god

D1C2

(populationstæt-

hed/gydebiomasse)

Erhvervsmæssigt udnyttede arter

Brisling, Nordsøen

Sild, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Tobis, centrale Nordsø og Dogger Banke

Blåmusling

Makrel, danske havområder (Nordøstatlanten)

Sperling, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Brisling, Skagerrak og Kattegat

Torsk, Nordsøen og Skagerrak

Hjertemusling

Mørksej, Nordsøen og Skagerrak

Kulmule, Nordsøen og Skagerrak (Nordlig bestand)

Jomfruhummer, Skagerrak og Kattegat

Kuller Nordsøen og Skagerrak

Hestereje

Dybvandsrejer, Skagerrak og Norske Rende

Rødspætte, Kattegat, Bælterne og Sundet

pelagisk

bundlevende

pelagisk

bundlevende

dybhav

bundlevende

god

udefineret

god

udefineret

god

udefineret

god

udefineret

ikke god

god

Eksempler på bestande, der udnyttes erhvervsmæssigt, med stor nedgang i landing

Torsk, Kattegat

Ål, danske havområder (Nordøstatlanten)

bundlevende

kystnær

udefineret

Eksempler på højværdiarter, der udnyttes erhvervsmæssigt

Pighvar, Nordsøen

Tunge, Nordsøen

Tunge, Kattegat, Skagerrak og Bælthavet

bundlevende

god

ikke god

god

Ikke god

234

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Pighvar, Kattegat og Skagerrak

Ikke-erhvervsmæssigt udnyttede arter

Skade, Nordsøen

Helleflynder, Nordsøen og Skagerrak

Lange, Nordsøen og Skagerrak

Tærbe, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Havkat, Nordsøen & Skagerrak

Skolæst

Havtaske og sort havtaske, Nordsøen og Skagerrak

Sømrokke, Nordsøen

Skælbrosme, Nordsøen og Skagerrak

Gråhaj, Nordsøen

Havmus, Nordsøen

Storplettet rokke, Nordsøen

Stjernehaj og glathaj, Nordsøen

bundlevende

udefineret

bundlevende

dybhavet

bundlevende

pelagisk

dybhavet

bundlevende

udefineret

fald i fiskeridødelighed

udefineret

fald i fiskeridødelighed

udefineret

fald i fiskeridødelighed

udefineret

ikke god

god

ikke god

udefineret

god

ikke god

god

ikke god

Østersøen

Fra listen med de 15 udvalgte arter findes kun tærben i Østersøen (den vestlige del). Tærben er en rokkeart,

der bliver op til 68 cm lang, og som har en høj fangbarhed i bundslæbte fiskeredskaber. Den fanges regelmæs-

sigt i trawlfiskeriet, men landes yderst sjældent, og den historiske udvikling i fangsterne er derfor ukendt. Dansk

udsmid af tærbe fanget i Østersøen var i gennemsnit i perioden 2002-2016 på 2,6 ton pr år. Der er ikke en signi-

fikant tendens i udviklingen i antallet af tærber Østersøen. I HELCOM har man desuden undersøgt miljøtilstan-

den for kystfisk [3]. For de danske havområder bygger vurderingen på udviklingen i antallet af fangster af skrub-

ber. Skrubber fanges primært i det rekreative fiskeri og derfor bygger analysen på data fra de danske nøglefi-

skere, der årligt indberetter fangstrater fra de samme områder med de samme garntyper. Samlet set viser ana-

lysen, at der har været et fald i antallet af skrubber fanget af nøglefiskere i perioden 2008-2015, og tilstanden

karakteriseres derfor som ikke god.

Tabel 20.12: Overblik over tilstanden for erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt udnyttede arter i Østersøen - opdelt efter

om arten udnyttes erhvervsmæssigt. For erhvervsmæssigt udnyttede fisk er tilstandsvurderingen foretaget under D3 inklude-

ret og bygger således på grænseværdier for fiskeridødelighed (F

MSY

) og gydebiomasse (MSYB

trigger

). Rækkefølgen i tabellen,

for de erhvervsmæssigt udnyttede fisk, indikerer fiskeriets størrelse således, at de bestande, der fiskes mest på står øverst i

tabellen. For de fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, er der ikke foretaget en samlet tilstandsvurdering, men en vurdering

af de enkelte kriterier baseret på en udvikling i antals-indekset som beskrevet i tabel 20.10. Vurderingen af tærpe samt HEL-

COM's vurdering af tilstanden for skrubber indgår desuden i oversigten. Vurderingen er baseret på perioden 2012-2016 for

erhvervsmæssigt udnyttede arter, perioden 2006/2007-2016/2017 for arter der ikke udnyttes i erhvervsmæssige sammen-

hæng, og perioden 2008-2015 for rekreativt udnyttede arter.

Status

Bestand

Levested

D1C1/D3C1

(bifangst/fiskeridødelighed)

D1C2/D3C2

(populationstæthed/gydebiomasse)

Erhvervsmæssigt udnyttede arter

Brisling, Østersøen

Sild, vestlige Østersø, Kattegat og

Skagerrak

Torsk, østlig Østersø

pelagisk

bundlevende

god

ikke god

god

ikke god

god

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

235

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Torsk, vestlig Østersø

Tobis, Østersøen

Sild, østlige Østersø

Ikke-erhvervsmæssigt udnyttede

arter

Tærbe, vestlige Østersø

bundlevende

pelagisk

ikke god

udefineret

god

ikke god

udefineret

god

bundlevende

udefineret

ikke god

Rekreativt fiskede arter

Skrubber

kyst

ej vurderet

ikke god

Vurdering af habitatarters tilstand

Fisk beskyttet under habitatdirektivet, der er relevante i en havstrategisammenhæng, er de fisk, der tilbringer en

del af livet i havet, men gyder i ferskvandsystemet. Det gælder bl.a. havlampret, flodlampret, helt og laks.

For at sikre bedst mulig overensstemmelse mellem vurderinger foretaget under forskelige direktiver benyttes de

tilstandsvurderinger, der er foretaget under habitatdirektivet (se figur 20.6). Vurderingen foretages hvert 6. år, og

den sidste vurdering blev foretaget i 2013 og bygger på data fra 2007-2012. Den næste tilstandsvurdering skal

afrapporteres i 2019. For fisk foretages vurderingen under habitatdirektivet i de områder, der vurderes af størst

betydning for arternes livscyklus dvs. i de ferske systemer, hvor de gyder/vokser op. Tilstandsvurderingen er

opdelt i en atlantisk region (der vender ud mod Nordsøen) og en kontinental region (der vender ud mod Øster-

søområdet).

Der er ikke registreret bifangst af disse arter i det erhvervsmæssige fiskeri. Der er dog fangster af laks i det

erhvervsmæssige fiskeri.

Figur 20.6: Status for fiskearter i henhold til habitatdirektivet (tabel modificeret fra [4]).

236

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Arealet for udbredelse og habitatareal er angivet i km . (FRR) er Favorable Reference Range og (FRP) er Favo-

rable Reference Population. I figuren er bevaringsstatus vist som

gunstig

(grøn),

stærkt ugunstig

(rød) eller

ukendt

(hvid). Udviklingen vises som enten

stigende

(+),

faldende

(–),

stabil

(=) eller

ukendt (×).

Status for ud-

bredelsesareal er vurderet i forhold til et referenceniveau, Favorable Reference Range (FRR). Det er med sym-

boler vist, om FRR

svarer til

(≈),

er 0 til 10 pct. større end

(>) eller

er mere end 10 pct. større

end (>>) det ob-

serverede areal.

Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, og der er ikke tilstrække-

ligt fagligt grundlag for at vurderer, hvornår god miljøtilstand opnås.

20.3.3 Miljømål

Der blev ikke sat miljømål for fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, i Havstrategi I fra 2012, men da de ud-

valgte arter alle er særligt følsomme overfor fiskeri og repræsenterer biodiversitet, er det centralt at beskytte

disse for at sikre et bæredygtigt økosystem. Menneskelige presfaktorer, såsom fiskeri, eutrofiering og fysiske

forstyrrelser på levesteder, kan have en væsentlig indflydelse på bestanden af fisk. Det vurderes, at der på

nuværende tidspunkt ikke er datamæssigt grundlag for at udvikle en regional indikator for kystfisk. For at be-

skytte de ikke-erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter og dermed en væsentlig del af basis for en bæredygtigt

økosystem, opstilles følgende miljømål:

Miljømål

For at registrering og overvågning af hajer og rokker kan fokuseres, foretages en analyse af bifangsten

af hajer og rokker i danske havområder, og muligheden for en DNA-baseret tilgang til artsbestemmelse

undersøges.

Supplerende miljømål

Der udvikles en national indikator til bedømmelse af tilstanden for danske kystfisk, der ikke udnyttes

erhvervsmæssigt, og mulighederne for at videreudvikle regionale indikatorer undersøges.

Indikatorer

Bifangst af hajer og rokker (antal)

Miljømål for udbredelsesområde (D1C4) og artens habitat (D1C5) sættes og håndteres i henhold til habitatdirek-

tivet. For arter, der administreres under den fælles fiskeri politik, henvises til relevante miljømål herunder.

20.3.4 Usikkerhed og manglende viden

For at lave en tilstandsvurdering for både hajer og rokker mangler der data. Det betyder, at der skal fokuseres

på at øge mulighederne for at indsamle data. Der udvikles metoder, så monitoreringen af disse i fremtiden kan

give et billede af, hvordan arternes tilstand er i de danske havområder og hvorvidt der er opnået god miljøtil-

stand for de pågældende arter.

For en række arter, der kan optræde som bifangst, mangler der pålidelige historiske fangsttal. Der indsamles

dog for visse arter landingsdata, men omfanget af udsmid er stadig ukendt for størstedelen af arterne. Yderme-

re er der generelt for de fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, usikkerheder forbundet med vurderingen af

fangbarhed, da denne vurderes i forhold til morfologi og tilknytning til bunden. De arter, der udnytter fx huler,

huller og vrag kan vurderes fejbehæftet, pga. deres svært trawlbare leveområder. Fra rekreativt fiskeri mangler

der fangsttal på antallet af tilsigtet eller utilsigtet fangst af de fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt.

Fangsttallet på skrubber og tilstandsvurderingen for kystfisk generelt beror på fangsttallet af skrubber. Der fore-

ligger på nuværende tidspunkt ikke dybdegående viden om, hvorfor fangsttallet af skrubber var faldende i perio-

den 2007-2012. Der er ikke basis for at vurdere, om det er en generel tendens hos de kystlevende arter. Det er

derfor heller ikke muligt at vurdere tilstanden og eventuelle nødvendige tiltag.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

237

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Der er ikke registreret bifangst for arter under habitatdirektivet i det erhvervsmæssige fiskeri. Arterne optræder

desuden meget sjældent i overvågningsdata, hvilket betyder, at det ikke er muligt at foretage en tilstandsvurde-

ring (kun for laks). Det betyder, at der omkring de arter, der har en del af deres cyklus i ferskvand, er stor usik-

kerhed i forbindelse med den nuværende tilstand. Det kan være problematisk, da disse arter kan være truet af

dårlige forhold i ferskvand. De kan dermed have en høj følsomhed, selvom eventuel fangbarhed i fiskeredska-

ber er lav.

238

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

20.3.5 Referencer

[1] Muus, B. J.; Nielsen, J. G., Havfisk og Fiskeri i Nordvesteuropa, årg. 7. udgave, Gyldendal, 2017.

[2] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og

metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for

overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU,« 2017.

[3] HELCOM, »State of the Baltic Sea,« 2017 (opdateres i 2018). [Online]. Available:

http://stateofthebalticsea.helcom.fi/wp-content/uploads/2017/07/HELCOM_State-of-the-Baltic-Sea_First-

version-2017.pdf.

[4] Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L. S., Wiberg-Larsen, P., Dahl, K., Sveegaard, S.,

Galatius, A., Teilmann, J., »Bevaringsstatus for naturtyper og arter,« Aarhus Universitet, DCE - Nationalt

Center for Miljø og Energi, 2014. [Online]. Available: http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.

[5] Gialason, H., Rindorf, A., Håkansson, K., og Vinther M. , »Abundance and catch of sensitive non-commercial

species in Danish waters,« 2017.

[6] ICES, »ICES advise on fishing opportunities, catch and effort

–

Baltic Sea Ecoregion » Flounder (Platichthys

flesus) in subdivisions 22 and 23 (Belt Seas and the Sound),« 31. maj 2017.

[7] ICES, »ICES advise on fishing opportunities, catch and effort

–

Greater North Sea region »Flounder

(Platichthys flesus) in Subarea 4 and divison 3.a (North Sea, Skagerrak and Kattegat),« 30. juni 2017.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

239

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

20.4

De biologiske processer i det pelagiske habitat (de åbne vandmasser) drives af solens indstråling og tilgænge-

ligheden af næringsstoffer. Solens lys omdannes ved fotosyntese og optag af næringsstoffer, fx kvælstof, til

planteplankton-biomasse. Fotosyntesen varetages i det pelagiske habitat af planteplankton, der hovedsagligt

består af éncellede organismer (primærproducenter). Primærproducenterne græsses af dyreplankton (sekun-

dærproducenter). Dyreplankton er et vigtigt led i økosystemet, idet de kobler primærproducenterne med dyr

højere i fødekæden. Udviklingen i det pelagiske planktonsamfund er derfor bestemt af faktorer, såsom nærings-

stoffer, lys, temperatur og græsning.

I de danske fjord- og kystnære områder er de pelagiske habitater under stærk påvirkning af vand- og stoftilførsel

fra land. Grundet de generelt høje næringsstofkoncentrationer er der stor vækst af primærproducenter, og der

optræder jævnligt perioder med iltsvind. I dele af de åbne havområder er fiskebestandene påvirket af fiskeri, og

der forekommer således reducerede forekomster af store fisk. Dette medfører flere planktivore fisk, der medfø-

rer en øget prædation på dyreplankton, og øget opblomstring af planteplankton. Klimaændringer påvirker de

pelagiske habitater ved stigende temperaturer, lavere saltholdighed, lavere iltkoncentration og større respiration

[1]. Plankton danner fødegrundlaget for økosystemet bl.a. i det pelagiske habitat. Det er derved essentielt, at

dette trofiske niveau er i god miljøtilstand

–

derfor fokuseres der i indeværende deskriptor på plankton.

Tabel 20.13: Sammenfatning af kapitlet om pelagiske habitater

Deskriptor 1

–

Pelagiske habitater

EU kriterier for god

miljøtilstand

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

D1C6 primært: Habitattypens tilstand

Hvad er god miljøtil-

stand?

I forhold til habitattypernes tilstand (D1C6):

”Habitattypens

tilstand, herunder den biotiske og abiotiske struktur og dens funktioner (f.eks.

den typiske artssammensætning og deres relative tæthed, fravær af særligt sensitive eller

sårbare arter, eller arter som har en vigtig funktion i økosystemet, eller arters størrelsesstruk-

tur) påvirkes ikke negativt af menneskeskabte belastninger.”

For D1C6 vurderes god miljøtilstand beskrivende, da der på nuværende tidspunkt ikke regio-

nalt eller subregionalt er fastsat koordinerede tærskelværdier for god miljøtilstand i det pelagi-

ske habitat.

Tilstandsvurderingerne er baseret på ekspertvurderinger fra DTU Aqua og DCE.

Primærproducenter (planteplankton):

Overordnet set har planteplanktonbiomassen været jævnt faldende i Nordsøen, Kattegat,

Bælthavet samt i Østersøen fra 1978-2016

–

dog mest markant for Østersøen. Der ses en

mindre stigning efter 2012 i begge regioner.

Sekundærproducenter (dyreplankton):

Der er for få eksisterende data til, at udviklingen af zooplankton diversiteten overordnet set kan

beskrives.

OSPAR har foreløbigt vurderet, at der sker vigtige forandringer lokalt og regionalt for både

plante- og dyreplankton. Det vurderes derfor som et muligt forvarsel på, at der potentielt er et

problem for det marine økosystem [2].

Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for pelagiske habitater, der ikke udnyttes erhvervs-

mæssigt, og der er ikke tilstrækkeligt fagligt grundlag for at vurderer, hvornår god miljøtilstand

opnås.

Hvad er tilstanden?

Miljømål i Danmarks

Havstrategi II

Miljømål:

Plankton er sensitivt overfor flere af de presfaktorer, der behandles i Havstrategi II. Det antages

derfor, at diversiteten og tætheden af plankton forbedres, i takt med at de øvrige deskriptorers

miljømål opnås.

Forekomsten af plankton følger langtidsgennemsnittet.

Supplerende miljømål:

Miljø- og Fødevareministeriet følger udviklingen og forbedre vidensgrundlaget om

plankton gennem overvågning.

Indikatorer

240

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Ændringer i biomassen af plankton.

20.4.1 Hvad er god miljøstilstand

I havstrategidirektivet er god miljøtilstand beskrevet som følger:

Artens populationsdemografiske kendetegn (f.eks. kropsstørrelse eller aldersklassestruktur, kønsfordeling,

reproduktionsrater, overlevelsesrater) angiver en sund population, som ikke er negativt påvirket af menneske-

skabte belastninger.

For at vurdere den generelle miljøtilstand for de pelagiske habitater, er der opsat ét primært kriterium i GES-

afgørelsen [3].



D1C6 primært: Habitattypens tilstand

Figur 20.7: Kriterier vedr. pelagiske habitater, deskriptor 1.

Habitattypens tilstand (D1C6)

God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-afgørelsen:

Habi-

tattypens tilstand, herunder den biotiske og abiotiske struktur og dens funktioner (f.eks. den typiske artssam-

mensætning og deres relative tæthed, fravær af særligt sensitive eller sårbare arter, eller arter som har en vigtig

funktion i økosystemet, eller arters størrelsesstruktur), påvirkes ikke negativt af menneskeskabte belastninger.

Medlemsstaterne skal fastlægge tærskelværdier for habitattypens tilstand, som er forenelige med de relaterede

værdier, der er fastsat under deskriptor 2, 5 og 8

–

dette skal gøres igennem et samarbejde på regionalt eller

subregionalt niveau [3]. Sådanne tærskelværdier er endnu ikke koordineret, og derfor er der under denne de-

skriptor valgt at beskrive tilstanden for plante- og dyreplankton, der begge er essentielle dele af det pelagiske

habitat. Ændringer i biomasse og/eller artssammensætning kan have en vidtrækkende effekt på de andre orga-

nismer i dette habitat. Herudover kan ændringer her, give et forvarsel om ændringer på højere trofiske niveauer

[2]. Vurderinger af andre trofiske niveauer, herunder fx fisk, vurderes særskilt under deskriptor 1. I forhold til

deskriptor 1 kriterium D1C6 vurderes godmiljøtilstand beskrivende, da der på nuværende tidspunkt ikke regio-

nalt eller subregionalt er fastsat koordinerede tærskelværdier for god miljøtilstand i det pelagiske habitat.

20.4.2 Hvad er tilstanden

Planteplankton

Diversiteten af primærproducenter (planteplankton) styres af årstid, hydrografi, fysiske- (vind og havstrømme)

og kemiske forhold (saltholdighed og næringstoffer). Ændringer i disse forhold kan derfor påvirke artssammen-

sætningen, og derved det pelagiske habitat i sin helhed.

De mest almindelige planteplanktonarter er kiselalger og furealger

–

der er udtaget prøver med disse arter fra

1989-2015 på flere stationer i danske havområder (se figur 20.8).

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

241

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 20.8: viser udvikling i artsantallet for planteplankton i fire havområder fra 1988 til 2016. A og C tilhører Nordsø regionen,

mens B og D hovedsageligt tilhører Østersøregionen [4].

Der er færrest registrerede arter rapporteret fra Nordsøen. Der er lavere næringsstofbelastning i Nordsøen, og

derfor er strukturen af arter her generelt præget af mindre arter. Disse arter overses oftest i NOVANA program-

met, der ikke medtager arter mindre end 5 µm [4].

HELCOM har lavet en indikatorvurdering af kiselalger og furealger [5]

–

Danmark har dog en række kritikpunk-

ter, og denne medtages derfor ikke i den danske version af Havstrategi II.

Planteplanktonbiomassen har overordnet været jævnt faldende i Nordsøen, Kattegat, Bælthavet samt i Øster-

søen fra 1978-2016

–

dog mest markant for Østersøen. Der ses en mindre stigning efter 2012 i begge regioner

(se figur 20.9).

Figur 20.9: Kulstofbiomasse (mg C m

-3

) fordelt på Nordsøen/Kattegat samt Bælthavet /Østersøen for årene 1979

–

2016 [6].

242

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Dyreplankton

Der er for få eksisterende data til, at udviklingen af zooplankton diversiteten overordnet set kan beskrives [4].

Data indsamlet af DTU Aqua og DCE i Nordsøen viser, at andelen af zooplankton biomassen i Nordsøen, der er

over 2000 µm, var i 2017 under middel for 2012-2015 og væsentligt under den højeste værdi fra 2014. Dermed

er fødeforholdene for både filtrerende (fx sild) og partikulære (fx tobis) spisende fisk noget under middel i som-

merperioden i 2017. I 2017 var den højeste zooplankton koncentration i den danske del af Nordsøen-regionen i

Skagerrak og Nordsøen, mens koncentration i Kattegat var lavere (figur 20.10). Tidsserien er for kort til at ten-

denser kan beskrives for længere perioder [6].

Figur 20.10: Biomasse af zooplankton i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra observationer. Arealet af cirklerne angiver bio-

massen af zooplankton. Målene er i mg/m2 [6].

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

243

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

For artsdiversiteten i Østersøen er dataserien baseret på prøvetagning fra 1-2 stationer udta-

get i sommerhalvåret. Dette giver ikke et retvisende billede for området. Antallet af arter i vari-

erede uden en klar tendens fra 1979 til 2009 (se figur 20.11), hvorefter der ikke findes data [4].

Antal arter

1978

1988

1998

2008

År

Figur 20.11:. Antallet af registrerede zooplankton arter per prøve i Østersøen for årene 1979

–

2009 [4]

Biomassen for dyreplankton for Østersøen er baseret på årsgennemsnit for 1979-2009 (figur

20.12), og viser at der er en stigning i biomassen efter 1998 [6].

Calanoid

Cyclopoide

Cladocera

total biomasse

Zooplankton biomass (mgC m

-3

)

Østersøen

1978

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

År

Figur 20.12: Biomassen for 3 forskellige typer af dyreplankton (zooplankton) angivet i mg/cm^3 [6].

OSPAR har foreløbigt vurderet, at der sker vigtige forandringer på lokalt og regionalt niveau

for både plante- og dyreplankton, og vurderer det som et muligt forvarsel på, at der potentielt

er et problem for det marine økosystem [2]. Der foreligger endnu ikke nogen vurdering for

zooplankton fra HELCOM for danske havområder [5].

Samlet set kan ingen af de vurderede indikatorer angives som i god miljøtilstand i det data-

grundlaget på nuværende tidspunkt er for spinkelt, og der ikke er fastlagt regionalt eller subre-

gionalt koordinerede tærskelværdier. Den samlede oversigt af tendensen hos de forskellige

indikatorer ses i tabel 20.14.

244

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Tabel 20.14: Samlet oversigt over indikatorernes tilstand i Nordsøen og Østersøen på bagrund af analyse

foretaget i et samarbejde mellem DTU Aqua og DCE. Tegnforklaring:

:

ingen tendens,

:

positiv ten-

dens,

:

negativ tendens, ?: tendens ukendt, blank: intet data. Tabel modereret fra [4] og [6].

Indikator

Artsdiversitet planteplankton

Andel af zooplankton>2000 µm

Artsdiversitet zooplankton

Planteplankton biomasse

Mikro- og mesozooplankton (dyre-

plankton) fra model

Biomasse af zooplankton fra

observationer

Nordsøen

-2009

2010-

2016







Østersøen

-2009

2010-

2016









Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for pelagiske habitater, der ikke udnyttes erhvervs-

mæssigt, og der er ikke tilstrækkeligt fagligt grundlag for at vurderer, hvornår god miljøtilstand

opnås.

20.4.3 Miljømål

Miljømål fra Havstrategi I (2012) om, at forekomsten af plankton følger langtidsgennemsnittet,

er ikke opnået, da foreløbige resultater tyder på at biomassen af vandlopper er halveret [7]

–

der skal opbygges et vidensgrundlag, der kan afgøre årsag herfor, og klargøre hvilken indsats,

der kræves for at bringe bestanden i god miljøtilstand. Derfor videreføres dette miljømål i Hav-

strategi II.

Miljømål

Plankton er sensitivt overfor flere af de presfaktorer, der behandles i Havstrategi II. Derfor bør

diversiteten og tætheden af plankton forbedres, i takt med at de øvrige deskriptorers miljømål

opnås.

Forekomsten af plankton følger langtidsgennemsnittet.

Supplerende miljømål

Miljø- og Fødevareministeriet følger udviklingen og forbedre vidensgrundlaget om

plankton gennem overvågning.

Indikatorer

Ændringer i biomassen af plankton.

20.4.4 Usikkerhed og manglende viden

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere tilstanden

for dyreplankton. Det betyder, at det ikke kan bestemmes hvordan de partikulære fisks vækst

begrænses. For Nordsøen (herunder Kattegat og Skagerrak) er dataserien endnu for kort, og

det må forventes, at flere års data skal indsamles for at kunne give et bedre billede af tilstan-

den. For Østersøen og Bælthavet er analysen baseret på 1-2 moniteringsstationer, hvilket ikke

giver et dækkende billede af tilstanden for hele området [6].

For at vurdere grundlaget for de pelagisk habitater og for at kunne estimere betydningen for

fisk på højere trofiske niveauer, er der helt generelt brug for et bedre datagrundlag for dyre-

plankton. Danmark vil igennem de opsatte miljømål bidrage til at vidensniveauet højnes.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

245

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

20.4.5 Referencer

[1] »D1C6 Generel beskrivelse af de pelagiske habitater og deres karakteristika i de danske

havområder,« DTU Aqua & DCE, 2017.

[2] OSPAR AI2017 Basisanalyse , »Distribution of Reported Impulsive Sounds,« 2017.

[Online]. Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-

2017/pressures-human-activities/distribution-reported-impulsive-sounds-sea/.

[3] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse

af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer

og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse

2010/477/EU,« 2017. [Online]. Available: https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/PIN/?uri=CELEX:32017D0848.

[4] »Vurderingsark vedr. D4C1,« DTU Aqua & DCE, 2017.

[5] HELCOM, »HELCOM Core Indicators,« [Online]. Available: http://www.helcom.fi/baltic-sea-

trends/indicators.

[6] »Vurderingsark vedr. D4C2,« DTU Aqua & DCE, 2017.

[7] Miljøstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Indsatsprogram,« Miljø- og Fødevareministeriet,

Miljøstyrelsen, 2017. [Online]. Available: https://mst.dk/media/131381/danmarks-

indsatsprogram-under-havstrategien.pdf.

246

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

21.

Deskriptor 4

–

Havets

Fødenet

Havets fødenet er føderelationerne mellem alle organismerne i havet [1]

–

fra top-rovdyr som

marsvin, sæler visse fugle og større fisk, til mindre fisk, videre til dyreplankton og til plante-

plankton

–

havets primærproducent

–

der danner fødegrundlag hele havets økosystem. Et

fødenet er i sin simpleste form en fødekæde. Der er dog ofte tale om et net, idet én organisme

ofte har flere føderelationer til andre organismer. Der findes flere trofiske niveauer i en føde-

kæde, og de forskellige trofiske niveauer er således afhængige af hinanden. Der er derfor tale

om et komplekst sammenspil imellem havets mange arter. Det er vigtigt, at diversiteten i hvert

trofisk lag opretholdes, da hver art/artsgruppe spiller en rolle i fødenettet f.eks. som føde eller

prædator på et andet trofisk niveau. Balancen mellem de trofiske niveauer er ligeledes vigtig.

Hvis der f.eks. er høje biomasser på et trofisk niveau så som dyreplankton, kan det enten

betyde, at fødemængden i form af planteplankton er høj eller prædationskraften fra de plankti-

vore fisk er reduceret.

Balancen i havmiljøet er dermed essentiel for opretholdelse af et sundt økosystem, og helhe-

den er i høj grad afhængig af de enkelte dele. Havets fødenet er derfor sårbart overfor foran-

dringer i de enkelte dele. Det medfører, at fødenettet kan påvirkes af samtlige presfaktorer,

der omfattes af havstrategidirektivet.

Tabel 21.1: Sammenfatning af kapitlet om havets fødenet

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

D4C1 (primært): Diversiteten af de trofiske niveauer.

D4C2 (primært): Balancen af den samlede fordeling på tværs af de trofiske niveau-

er.

D4C3 (sekundært): Størrelsesfordelingen af individer på tværs af de trofiske klas-

ser.

D4C4 (sekundært): Det trofiske niveaus produktivitet.

I forhold til havets fødenet (overordnet):

Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer med

normal tæthed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed

og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.

I forhold til diversiteten af de trofiske niveauer (D4C1):

Diversiteten (artssammensætning og deres relative tæthed) af de enkelte trofiske niveauer

påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskabte belastninger.

Diversiteten vurderes som

biomassen på de tre udvalgte trofiske niveauer.

EU kriterier for god

miljøtilstand

Hvad er god miljøtilstand?

I forhold til balancen af den samlede fordeling på tværs af de trofiske niveauer (D4C2):

Balancen på tværs af de trofiske niveauer påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskabte

belastninger.

Balancen vurderes som biomassen på tværs af trofiske niveauer.

I forhold til størrelsesfordelingen af individer på tværs af de trofiske klasser (D4C3):

Størrelsesfordelingen af individer i de trofiske klasser påvirkes ikke negativt som følge af

menneskeskabte belastninger.

Kriteriet er sekundært.

I forhold til det trofiske niveaus produktivitet (D4C4):

Det trofiske niveaus produktivitet påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskabte belast-

ninger.

Kriteriet er sekundært og anvendes kun, i det omfang det findes nødvendigt, som støtte

for D4C2.

Hvad er tilstanden?

Havets fødenet er afhængig af de forskellige artsgruppers tilstand og da der endnu ikke er

fastsat tærskelværdier for kriteriernes om fødenet, vurderes det mest hensigtsmæssigt at

henvise til vurderingerne for de enkelte artsgrupper under deskriptor 1.

Der foreligger ikke en vurdering af om der opnås god miljøtilstand for D4 inden 2020. Denne

vurdering er foretaget under de enkelte artsgrupper under deskriptor 1

–

om god miljøtilstand

opnås, afhænger af om fødenettets enkelte dele opnår god miljøtilstand.

Miljømål

I takt med at miljømålene for presfaktorer og tilstand under de øvrige deskriptorer

opnås, forventes det, at balancen i havets fødenet forbedres.

Supplerende miljømål

Danmark bidrager til regional videns- og metodeudvikling vedrørende havets fø-

denet.

Miljø- og Fødevareministeriet følger udviklingen igennem overvågning.

Miljømål i Danmarks Hav-

strategi II

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

247

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Miljømål om planteplankton, dyreplankton, fisk, fugle og havpattedyr fastsættes under de-

skriptor 1 om biodiversitet.

Indikatorer

Der henvises til deskriptor 1 om biodiversitet i forhold til indikatorer.

21.1 Hvad er god miljøtilstand

I EU’s havstrategidirektiv fra 2008 er god miljøtilstand beskrevet som følger:

Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer

med normal tæthed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig arts-

tæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.

For at vurdere den generelle miljøtilstand for havets fødenet, har GES-afgørelsen fastlagt 2

primære- og 2 sekundære kriterier [2]. D4C1 omhandler biodiversiteten af de trofiske niveauer,

mens D4C2 omhandler balancen af den samlede fordeling på tværs af de trofiske niveauer.

D4C3 omhandler størrelsesfordelingen af individer på tværs af de trofiske klasser, og D4C3

det trofiske niveaus produktivitet.



D4C1 primært: Diversiteten af de trofiske niveauer.

D4C2 primært: Balancen af den samlede fordeling på tværs af de trofiske niveauer.

D4C3 sekundært: Størrelsesfordelingen af individer på tværs af de trofiske klasser.

D4C4 sekundært: Det trofiske niveaus produktivitet

Figur 21.1: Kriterier vedr. Havets fødenet, deskriptor 4.

For nuværende er det dog kun D4C1 og D4C2, der benyttes i vurdering, idet der på nuværen-

de tidspunkt ikke er tilstrækkeligt vidensgrundlag til at vurdere D4C3 og D4C4.

Diversiteten af de trofiske niveauer (D4C1)

God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-

afgørelsen:

Diversiteten (artssammensætning og deres relative tæthed) af de enkelte trofiske

niveauer påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskabte belastninger.

Diversiteten vur-

deres som biomassen på tre udvalgte trofiske niveauer.

Balancen af den samlede fordeling på tværs af de trofiske niveauer (D4C2)

God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-

afgørelsen:

Balancen i den samlede fordeling på tværs af de trofiske niveauer påvirkes ikke

negativt som følge af menneskeskabte belastninger.

Balancen vurderes som biomassen på

tværs af trofiske niveauer.

Størrelsesfordelingen af individer på tværs af de trofiske klasser (D4C3)

God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-

afgørelsen:

Størrelsesfordelingen af individer på tværs af de trofiske klasser påvirkes ikke

negativt som følge af menneskeskabte belastninger.

Kriteriet er sekundært.

Det trofiske niveaus produktivitet (D4C4)

God miljøtilstand fastsættes i overensstemmelse med beskrivelsen af god miljøtilstand i GES-

afgørelsen:

Det trofiske niveaus

produktivitet

påvirkes ikke negativt som følge af menneske-

skabte belastninger.

Kriteriet er sekundært og anvendes kun, i det omfang det findes nødven-

digt, som støtte for D4C2.

Alle kriterierne knytter sig til kriterierne under D1 om biodiversitet, hvor medlemsstaten blandt

andet skal sikre, at arter på en række trofiske niveauer sikres, således at deres dødelighed,

populationstæthed demografiske kendetegn mv. ikke påvirkes af menneskeskabte påvirknin-

248

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

ger. D1 rummer blandt andet tilstandsvurdering for fugle, pattedyr, fisk og pelagiske habitater,

hvorunder udvikling og tilstand af dyre- og planteplankton gennemgås. Derfor henvises til

dette kapitel for vurderingen af tilstanden på de pågældende trofiske niveauer.

For flere af de trofiske niveauer er der kendskab til enkelte arter, men ikke tilstrækkeligt kend-

skab på tværs af trofiske niveauer til på nuværende tidspunkt at fastsætte tærskelværdier for

kriterierne. Der findes ikke regionale eller nationale referenceværdier for størrelsesfordeling,

og diversiteten, som også er meget farvandsafhængigt.

I GES-afgørelsen er der stillet krav til hvordan analysen af fødenettets diversitet skal foreta-

ges. Der er krav om, at mindst tre trofiske niveauer skal være omfattet af analysen, to trofiske

niveauer må ikke være fisk, og at det ene skal være primærproducenter. Toppen, midten og

bunden af fødenettet skal helst være repræsenteret. De udvalgte trofiske niveauer skal være

koordineret på regional basis (f.eks. Østersøen) eller subregional (Nordøstatlanten) [2]. Udvalg

af de trofiske niveauer har dog endnu ikke fundet sted på regional eller subregionalt niveau, og

Danmark har derfor vurderet de relevante trofiske niveauer under deskriptor 1

–

her vurderes

plankton, fisk, fugle og havpattedyr; således er alle trofiske niveauer repræsenteret i den dan-

ske vurdering.

21.2

Hvad er tilstanden

Havets fødenet er afhængig af de forskellige artsgruppers tilstand og da der endnu ikke er

fastsat tærskelværdier for kriteriernes om fødenet, vurderes det mest hensigtsmæssigt at

henvise til vurderingerne for de enkelte artsgrupper under deskriptor 1.

Der foreligger ikke en vurdering af om der opnås god miljøtilstand for D4 inden 2020. Denne

vurdering er foretaget under de enkelte artsgrupper under deskriptor 1

–

om god miljøtilstand

opnås, afhænger af om fødenettets enkelte dele opnår god miljøtilstand.

21.3

Miljømål

Opretholdelsen af et sundt økosystem, kræver et solidt fødenet. Der er imidlertid mange fakto-

rer, der kan påvirke fødenettet i negativ retning, og gøre levegrundlaget for andre arter usik-

kert. Det er derfor af høj prioritet, at sørge for at alle elementer i fødenettet er i god tilstand.

Hvorvidt god miljøtilstand kan nås, afhænger således af i hvor høj grad der er mulighed for at

sørge for, at de enkelte dele bringes i god miljøtilstand. Hvis nogle deskriptorer, ikke på nuvæ-

rende tidspunkt kan opnå god miljøtilstand, må der derfor arbejdes på, at disse kommer i god

tilstand, før indeværende deskriptor opnår god miljøtilstand.

Miljømål om planteplankton, dyreplankton, fisk, fugle og havpattedyr fastsættes under de-

skriptor 1 om biodiversitet.

Miljømål

I takt med at miljømålene for presfaktorer og tilstand under de øvrige deskriptorer op-

nås, forventes det, at balancen i havets fødenet forbedres.

Supplerende miljømål

Danmark bidrager til regional videns- og metodeudvikling vedrørende havets fødenet.

Miljø- og Fødevareministeriet følger udviklingen igennem overvågning.

Indikatorer

Der henvises til deskriptor 1 om biodiversitet i forhold til indikatorer.

21.4

Usikkerheder og manglende viden

For flere af de trofiske niveauer er der kendskab til enkelte arter, men ikke tilstrækkeligt kend-

skab på tværs af trofisk niveauer til på nuværende tidspunkt at fastsætte tærskelværdier for

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

249

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

kriterierne opstillet i GES-afgørelsen. Der findes ikke regionale eller nationale referenceværdi-

er for størrelsesfordeling, og diversiteten, som også er meget farvandsafhængigt.

Det er kompliceret at bestemme årsager til ændringer i fødenettet, idet de kausale forhold er

komplekse. Helt generelt er der stadig behov for mere viden og udvikling af værktøjer til for at

forstå og kvantificere sammenhænge i havets fødenet

–

det forventes, at dette vil ske bl.a. i

EU-regi [3]. Ydereligere vil Danmark gennem de opsatte miljømål i hele Havstrategi II bidrage

til, at vidensniveauet højnes, og til at fødenettet i danske havområder kan opnå god miljøtil-

stand.

250

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

21.5

Referencer

[1] OSPAR , »AI2017 Basisanalyse: Distribution of Reported Impulsive Sounds,« 2017.

[Online]. Available: https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-

2017/pressures-human-activities/distribution-reported-impulsive-sounds-sea/.

[2] EU 2017/848, »Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse

af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer

og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse

2010/477/EU,« 2017. [Online]. Available: https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/PIN/?uri=CELEX:32017D0848.

[3] Miljøstyrelsen, »Danmarks Havstrategi - Indsatsprogram,« Miljø- og Fødevareministeriet,

Miljøstyrelsen, 2017. [Online]. Available: https://mst.dk/media/131381/danmarks-

indsatsprogram-under-havstrategien.pdf.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

251

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

22.

Deskriptor 6 -

Havbundens integritet

(habitattyper på

havbunden)

Havbunden består af flere forskellige substrattyper aflejret på den danske havbund under

istiderne f.eks. sten, sand og mudder med forskellige kornstørrelse, som kan være lige fra

groft sand til fint mudder. De danske havområder er relativt lavvandede, og lysnedtrængnin-

gen er tilstrækkelig til, at der kan foregå fotosyntese på ca. halvdelen af havbunden. Det er

kombinationen af disse forskellige sedimenttyper, dybdeforhold og andre forhold såsom salt-

koncentration og næringsstoffer i vandsøjlen, der giver ophav til forskelligartede habitattyper

og dermed levesteder for mange forskellige arter på havbunden (se mere i kapitel 6). Havbun-

dens integritet afspejler alle disse karakteristika, både de fysiske, kemiske og biologiske.

Menneskelige aktiviteter kan påvirke havbunden. Der kan være aktiviteter, der fører til fysisk

tab af den naturlige havbund og andre, som medfører en forstyrrelse af havbunden, dvs. en

påvirkning som kan genoprettes, hvis aktiviteten ophører. Aktiviteterne, der kan påvirke hav-

bunden, kan være i direkte kontakt med havbunden f.eks. fiskeri med bundslæbende redska-

ber og råstofindvinding. Den kan også være indirekte, f.eks. indførsel af ikkehjemmehørende

arter, som kan forskubbe balancen i en naturtype ved at påvirke den naturlige artssammen-

sætning, næringsstofpåvirkning, hvor øgede næringsstofkoncentrationer kan føre til reduceret

lysnedtrængning og ændrede iltforhold eller miljøfarlige stoffer, der kan påvirke havbundens

arters evne til f.eks. reproduktion.

Tabel 22.1: Sammenfatning af kapitlet om havbundens integritet - habitattyper på havbunden

EU-

kriterier for god

miljøtilstand

God miljøtilstand beskrives ud fra følgende kriterier:

D6C4 (primært): Udstrækning og andel af tab pr. habitattype som følge af

menneskeskabt påvirkning.

D6C5 (primært): Udstrækning og andel af negative effekter pr. habitattype

som følge af menneskeskabt påvirkning.

Hvad er god miljø-

tilstand?

I forhold til havbundens integritet:

Biodiversiteten er opretholdt, og udstrækning af tab (D6C4) og negative effekter

(D6C5) pr habitattype overstiger ikke kommende tærskelværdier fastsat i EU med

hensyn til ændringer af biotiske og abiotiske strukturer og funktioner.

Da der endnu ikke er fastsat tærskelværdier for god miljøtilstand, kan dette ikke

opgøres. I stedet er der foretaget en vurdering af andelen af hver habitattype, som

er påvirket af tab eller forstyrrelse. Endvidere indgår andre vurderinger af habitater i

danske havområder.

Nordsøen inkl. Skagerrak, Kattegat og Øresund

Tabet pr. habitattype ligger fra 0-4,8 %. Tre habitattyper har tab højere end 1

%. Infralittoralt groft sediment har det højeste tab (4,84 %). Arealmæssigt er

infralittoralt sand den habitattype, som der tabes mest af (D6C4).

Råstofindvinding forårsager det største arealtab (D6C4).

Tilstanden for D6C5 kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

Østersøen inkl. Bæltehavet

Tabet pr habitattype ligger fra 0-52,2 %. Det vurderes, at der er tabt ca. 52,2

% af infralittoralt groft sediment. Ingen øvrige habitattyper har tab over 10 %

og 8 habitattyper har tab på 1 % eller derunder (D6C4).

Råstofindvinding forårsager det største arealtab. Arealmæssigt er infralittoralt

sand den habitattype, som der tabes mest af (D6C4).

Tilstanden for D6C5 kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for havbundens integritet, der ikke udnyt-

Hvad er tilstanden?

252

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

tes erhvervsmæssigt, og der er ikke tilstrækkeligt fagligt grundlag for at vurderer,

hvornår god miljøtilstand opnås.

Miljømål i Dan-

marks Havstrategi II

Miljømål:

Danmark bidrager til arbejde med fastsættelse af tærskelværdier for tab og

fysisk forstyrrelse i regi af EU.

Habitatdirektivets marine naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus i henhold

til den tidshorisont, der er fastsat af habitatdirektivet.

Det nordlige Øresund udpeges som beskyttet område, hvilket omfatter forbud

mod trawlfiskeri og stop for nye tilladelser til indvinding af råstoffer.

Supplerende miljømål:

Når tærskelværdier er fastsat i EU og de regionale havkonventioner vil Dan-

mark på den baggrund igangsætte et projekt, som kan danne grundlag for at

fastsætte miljømål i henhold til tærskelværdierne i næste nationale havstrategi

(2024).

Behovet for supplerende beskyttede områder eller andre tiltag i Østersøen og

Nordsøen vurderes.

Udstrækning af habitattab opgøres i km

og som en andel af habittypens

samlede udstrækning

Udstrækning af negativt påvirket habitat opgøres i km

og som andel af

habitattypens samlede udstrækning.

Indikatorer

22.1

Hvad er god miljøtilstand

I GES afgørelsen er der fastlagt 5 primære kriterier for havbundens integritet. De tre første

kriterier om fysisk tab og forstyrrelse af havbunden beskrives i kapitel 12. De to sidste kriterier

–

D6C4 og D6C5

–

vedrører den samlede menneskelige påvirkning af havbundens habitatty-

per og beskrives i dette afsnit.



D6C4 (primært): Udstrækning og andel af tab pr. habitat-

type som følge af menneskeskabt påvirkning.

D6C5 (primært): Udstrækning og andel af negative effek-

ter pr. habitattype som følge af menneskeskabt påvirk-

ning.

Figur 22.1: Kriterier vedr. havbundens integritet, deskriptor 6.

Både kriterium D6C4 og D6C5 skal vurderes i forhold til de enkelte habitattyper, som er fast-

lagt i GES-afgørelsen. Se kapitel 6 afsnit 6.4 for nærmere beskrivelse af havbundens habitat-

typer.

D6C4

—

Udstrækningen af tab af habitattypen

Udstrækningen af tab af hver habitattype som følge af menneskeskabte påvirkninger må ikke

overstige en bestemt andel af habitattypens naturlige udstrækning i vurderingsområdet. Det

fysiske tab af den samlede danske havbund i henholdsvis Nordsøen og Østersøen er vurderet

i D6C1. Data herfra anvendes i vurderingen af D6C4 suppleret med en tabsopgørelse pr habi-

tattype. Den tilladte andel af de tabte habitat skal fastsættes på EU niveau. Da der er endnu

ikke fastsat tærskelværdi for maksimal tilladt udstrækning af habitattab på EU niveau, kan god

miljøtilstand for habitaterne ikke vurderes kvantitativt på nuværende tidspunkt.

I OSPAR foreligger på nuværende ikke opgørelser af tab af habitattyper. I HELCOM regi er

andel af tabt areal pr. habitattype forsøgt opgjort. Danmark har ikke benyttet denne opgørelse,

da den blandt andet ikke indeholder en vurdering af alle danske habitattyper. Samtidig medta-

ges aktiviteter så som akvakulturanlæg i HELCOMs opgørelse over tab. Danmark anser der-

imod ikke, at disse aktiviteter fører til tab af habitat.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

253

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

D6C5

—

Udstrækningen af negative effekter pr. habitattype

Udstrækningen af negative påvirkninger på hver habitattypes tilstand skal vurderes i forhold til

andelen af habitattypens naturlige udstrækning i vurderingsområdet. Heri skal vurderingen af

negative fysisk forstyrrelse under D6C3 (se kapitel 12). Indgå. Vurderingen skal suppleres

med andre menneskelige aktiviteter, der ligeledes påvirker habitattyperne negativt. Det omfat-

ter indirekte påvirkninger fra næringsstoffer, invasive arter og miljøfarlige stoffer, som påvirker

en habitattypes tilstand negativt. I vurderingen af en habitattypes tilstand kan indgå ændring af

dens biotiske og abiotiske struktur og dens funktioner (f.eks. dens typiske artssammensætning

og deres relative tæthed, fravær af særligt sensitive eller sårbare arter, eller arter, som har en

vigtig funktion i økosystemet eller arters størrelsesstruktur).

Der skal på EU-niveau sættes tærskelværdier for negative effekter på hver habitattypes til-

stand. Disse tærskelværdier skal være forenelige med tærskelværdier fastsat i deskriptor 2 om

invasive arter, deskriptor 5 om eutrofiering, deskriptor 7 om permanente ændringer i hydrogra-

fiske egenskaber og deskriptor 8 om miljøfarlige stoffer. Ligeledes skal der på EU niveau sæt-

tes tærskelværdier for den maksimalt tilladte arealmæssige andel af hver habitattype, der

påvirkes negativt.

Der pågår stadig arbejde i OSPAR og HELCOM med udvikling af indikatorer for vurdering af

tilstanden af forskellige habitattyper. I dette kapitel er anvendt resultater fra dansk overvåg-

ning, hvor artrigdommen på havbunden vurderes efter det såkaldte dansk bundfauna indeks

eller DKI.

Tilstanden i kystnære områder efter EU’s vandrammedirektiv

Danmark har sat miljøkvalitetskrav for ”makroalger og angiospermer” og ”bentisk invertebrat-

fauna” i henhold til bekendtgørelse nr. 439 af 19. maj 2016 om fastlæggelse af miljømål for

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Denne bekendtgørelse implemen-

terer EU’s vandpolitik, herunder vandrammedirektivet

[1]. Disse krav til havbundens flora og

fauna i kystnære områder benyttes for at sikre overensstemmelse mellem implementeringen

af havstrategidirektivet og vandrammedirektivet.

Tilstanden af habitatdirektivets habitattyper

Under habitatdirektivet beskyttes 8 marine naturtyper (se nærmere i kapitel 6) Tilstanden af

disse afrapporteres til EU hvert 6. år. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem havstrate-

gidirektivets bentiske habitater og de marine naturtyper. For at sikre overensstemmelse mel-

lem implementeringen af havstrategidirektivet og habitatdirektivet henvises der for kriterierne

D6C4 og D6C5 til vurderingen af de 8 marine habitattyper fra den seneste afrapportering i

2013.

22.2

Hvad er tilstanden

Afsnittene om fordelingen af tabt havbund er sat i kantet parentes, da MFVM er ved at få gen-

nemført mindre tilpasninger i opgørelserne af tab.

[Den dominerende aktivitet, som medfører tab af havbundens habitattyper (D6C4), er råstof-

indvinding. Råstofindvinding er tilladt på ca. 1 % af den danske havbund. Den faktiske råstof-

indvinding vil typisk kun foregå på en mindre del af det tilladte areal. Den største andel af tabt

habitattype er af typen infralittoralt groft sediment i Østersøen, inkl. Bælthavet, hvor 52 % er

tabt. Dette skyldes indvinding af råstoftypen grus på lavere vand. Opgørelsen kan dog være

behæftet med usikkerheder (se afsnit 22.4). Den tabte andel af de øvrige habitattyper er langt

mindre, og generelt er habitattyperne mindre berørte i Nordsøen inkl. Kattegat end i Østersøen

inkl. Bælthavet.

254

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

De fleste danske vurderinger af havbundens tilstand af habitattyper (D6C5) er foretaget som

nationale vurderinger i forhold til vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Undersøgelserne er

primært foretaget i kystnære områder. Fra det regionale samarbejde er der kun ét resultat fra

HELCOM, som bidrager med yderligere vurdering af vores havbund. Der er ikke noget enty-

digt billede af, om tilstanden er god/ikke god, men vurderingerne har overvejende peget på en

ikke-god tilstand både for Nordsøen med Kattegat og Østersøen. Det pointeres, at vores viden

om havbundens tilstand fortsat er mangelfuld, så de nuværende vurderinger giver ikke nød-

vendigvis et dækkende billede af havbundens tilstand.

D6C4

—

Udstrækningen af tab af habitattypen

Råstofindvinding er den menneskeskabte aktivitet, som medfører det største fysiske tab af

havbundens habitattyper både i Nordsøen inkl. Kattegat og i Østersøen inkl. Bælthavet, jf.

afsnit 7.5 under kriterium D6C1. Da det særligt er sand og grus, der indvindes, er det også

habitattyper bestående af de substrater, som primært tabes.

Nordsøen inkl. Kattegat

I dette havområde er det habitattyper med sandet sediment, der arealmæssigt tabes mest af,

efterfulgt af habitattyper baseret på gruset sediment. I Nordsøen sker de største tab på lidt

dybere vanddybder (cirkalittoral) end i Østersøen. Andelen af tabt habitattype afhænger af

udbredelsen af den enkelte habitattype. Den højeste tabsandel er af infralittoral groft sediment

med en tabsandel på 5 %. se tabel 22.2. Tabsandelen af de øvrige habitattyper varierer mel-

lem 0-2 % og for hele havområdet drejer det sig om ca. 0,5 % af arealet [2].

Tabel 22.2: Tab af habitattyper i Nordsøen inkl. Kattegat [2]

Habitat navn

Infralittoralt mudder

Infralittoralt sand

Infralittoralt groft sediment

Infralittoralt blandet sediment

Infralittoral klippe, sten og biogent

rev

Circalittoralt mudder

Circalittoralt sand

Circalittoralt groft sediment

Circalittoralt blandet sediment

Circalittoralt klippe, sten og biogent

rev

Offshore circalittoralt mudder

Offshore circalittoralt sand

Offshore circalittoralt groft sediment

Offshore circalittoralt blandet sedi-

ment

Upper bathyal sediment

Uklassificeret

Total

Østersøen inkl. Bælthavet

Samlet, D6C1 tab af havbund, Nordsøen inkl. Katte-

gat

Befæstning,

Total areal af

Råstofområder,

% tabt areal pr.

habitattype

havvindmøller,

(km )

etc (km )

1,2

1.194,7

0,1

29,0

5.605,4

0,5

5,3

109,4

4,8

4,3

1.346,9

0,3

0,03

0,1

211,3

108,8

35,6

0,0

1,0

4,9

1,0

1,2

0,0

403

20,9

1.436,8

20.322,4

4.810,4

2.915,4

0,03

18.170,2

13.563,0

1.873,0

2.345,2

852,5

1,8

74.568

0,2

0,01

1,0

2,3

1,2

0,0

0,01

0,04

0,05

0,0

0,5

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

255

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Arealmæssigt er sand-substratet den habitattype, som der tabes mest af. De største tab af

habitattyperne er dernæst grus og blandet sediment. De største tab sker på lavere vanddybder

(infralittoral), hvor råstoffer er lettere tilgængelige. Andelen af tabt habitattype afhænger af

udbredelsen af den enkelte habitattype. Tabsandelen af infralittoral groft sediment er derfor på

52 %, da forekomsten af denne habitattype er begrænset i Østersøen inkl. Bælthavet, se tabel

22.3. Tabsandelen af de øvrige habitattyper er væsentligt mindre og varierer mellem 0-8 %,

dog er de fleste berørt med mindre end 1 %. For hele havområdet drejer det sig om ca. 1 % af

arealet [6].

Tabel 22.3: Tab af habitattyper i Østersøen inkl. Bælthavet [2]

Habitat navn

Samlet, D6C1 tab af havbund, Østersøen inkl. Bælterne

Befæstninger,

Total areal af

% tabt areal pr.

havvindmøller,

råstofområder, etc. habitattype, (km ) habitattype

(km )

27,9

152,4

50,4

49,4

5,6

7,4

12,9

4,4

4,9

1,6

0,0

0,1

0,0

317

2.854,5

4.899,2

96,4

4.021,3

171,5

3.029,4

2.522,1

58,0

2.075,8

86,7

7.166,8

292,1

3,5

1.281,7

0,5

28.559

1,0

3,1

52,2

1,2

3,2

0,2

0,5

7,6

0,2

1,8

0,0

0,04

0,0

1,1

Infralittoralt mudder

Infralittoralt sand

Infralittoralt groft sediment

Infralittoralt blandet sediment

Infralittoral klippe, sten og biogent rev

Circalittoralt mudder

Circalittoralt sand

Circalittoralt groft sediment

Circalittoralt blandetsediment

Circalittoral klippe, sten og biogent rev

Offshore circalittoralt mudder

Offshore circalittoralt sand

Offshore circalittoralt groft sediment

Offshore circalittoralt blandet sediment

Uklassificeret

Totalt

]

D6C5

—

Udstrækningen af habitattypen med negativ påvirkning

Det har ikke været muligt at foretage en samlet opgørelse over tilstanden af de enkelte habi-

tattyper i de to danske havområder. Forskellige havbundsvurderinger, som er foretaget i dan-

ske havområde, gennemgås i stedet nedenfor.

Fra Vandområdeplanerne

I de kystnære områder

er der foretaget en tilstandsvurdering af bundfauna og ålegræs i for-

bindelse med Vandområdeplan 2015-2021 [3]. Vurderingerne er foretaget for delområder nær

kysten for hele Danmark (figur 22.2 og 22.3). Ålegræs har sin altovervejende hovedudbredelse

kystnært inden for 1 sømil fra kysten, og karakteriseringen og beskyttelsen af ålegræs er der-

for primært knyttet til vandområdeplanerne. For området Nordsøen, inkl. Skagerrak og Katte-

gat er tilstanden af bundfauna fra moderat til høj, mens tilstanden for ålegræs er fra dårlig til

god. For området

Østersøen, inkl. Bælthavet

er tilstanden af bundfauna hovedsagligt mellem

ringe til god, dog er nogle små afgrænsede områder henholdsvis dårlig og høj. Tilstanden for

ålegræs i området er fra dårlig til god.

256

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 22.2: Bundfauna-status i basisanalysen i Vandområdeplanen 2015-2021 [3].

Figur 22.3: Ålegræsudbredelse i basisanalysen i Vandområdeplanen 2015-2021 [3].

OSPAR har anvendt de danske tilstandsvurderinger for bundfauna og ålegræs i en indikator til

at vise sammenhæng mellem næringsstofberigelse og tilstanden af kystnære havbundshabita-

ter. OSPAR har opsummeret tilstandsvurderingerne som god og ikke-god, hvor god inkluderer

de danske vurderinger god og høj, mens ikke-god omfatter de danske vurderinger dårlig, ringe

og moderat. OSPAR har herefter beregnet den arealmæssige fordeling af områder med hhv.

god og ikke-god tilstand. I hele OSPARs europæiske område er mere end 90 % i god tilstand.

OSPAR fremhæver, at den danske tilstand ikke er god [4]. Men i denne vurdering indgår dog

ikke alle data, pga. manglende dataindlevering, hvilket ses ved sammenligning af nedenstå-

ende figur 22.4 & 22.5 med figur 22.2 & 22.3.

Figur 22.4 og figur 22.5. Figuren viser OSPARs opgørelse af sammenhængen mellem næringsstofberigel-

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

257

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

se og tilstanden af kystnære havbundshabitater [4]. Opgørelsen er baseret på den danske vurdering af

tilstand for henholdsvis kystnær bundfauna og ålegræs og kystnære makroalger lavet i regi af vandområ-

deplanerne. De grå områder angiver områder, hvor OSPAR har manglet dansk data

I HELCOMs kummulative vurdering fra 2018 indgår nedenstående kort (figur 22.6), som viser

omfanget af potentielle påvirkninger på havbunden [5]. I vurderingen indgår til dels andre pres-

faktorer, end der indgår i dette kapitel, således er skibstrafik medtaget. Zoner for påvirkninger

fra de forskellige aktiviteter der påvirker havbunden drøftes stadig i HELCOM regi, men kortet

er medtaget som en illustration af udbredelsen af presfaktorer.

Figur 22.6: Kort over potentielle kummulerede påvirkninger af bentiske habitater i Østersøen. Den kummu-

lerede påvirkninger er beregnet ved hjælp af HELCOMs Baltic Sea Impact Index, baseret på HELCOMs

opgørelser over fysisk tab og forstyrrelse af havbunden [5].

Der foretages også vurdering af visse naturtyper på den danske havbund gennem habitatdi-

rektivet. Der er senest foretaget en såkaldt artikel 17 afrapportering af tilstanden af 8 marine

naturtyper (se kapitel 6) for perioden frem til 2011 [6]. Nedenstående tabel 22.4 viser en op-

summering af den danske afrapportering til EU for 8 marine habitattyper. Statusvurderingen

for struktur og funktion svarer til en vurdering efter kriterium D6C5. Der er ingen af de 8 habi-

tattyper, som i dansk havområde har en god struktur og funktion, hverken i område

Nordsøen,

inkl. Skagerrak og Kattegat

(marin atlantisk region jf habitatdirektivet) eller

Østersøen, inkl.

Bælthavet

(marin baltisk region jf habitatdirektivet). Flodmunding i Østersøen har dog en

ukendt status for struktur og funktion, og samtidig er bevaringsstatus vurderet gunstig. Der er

ingen øvrige habitattyper, som opnår gunstig bevaringsstatus [7].

258

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Tabel 22.4: Tabellen viser en status for hver af de 8 marine habitattyper defineret i habitatdirektivet. Vur-

deringen er fra 2013. Arealet for udbredelse og forekomst er af habitattypen er angivet i km

. (FRR) er

Favorable Reference Range og (FRA) er Favorable Reference Area. N2000 pct. er procentdelen af det

samlede forekomstareal, der ligger i Natura 2000-områder. De farvede cirkler med et trendsymbol for

udviklingen; stigende (+), faldende (–), stabil (=) eller ukendt (×). [7]

NOVANA-vurderinger (2015)

Overvågningsresultater af makroalger på stenrev viser, at der har været en signifikant positiv

udviklingstendens i både makroalgernes gennemsnitlige totale og kumulerede dækningsgrad

på stenrev. Stenrevene er også målestationer for rev (1170). Således er vurderingen, at den

totale algedækning på fem stenrev i Natura 2000-områder i Kattegat generelt er god i 2015.

Den positive udvikling skyldes formodentlig en forbedret vandkvalitet [8].

Bundfauna har ligeledes i de seneste år vist en positiv udvikling i de åbne havområder. Artsan-

tallet på 21 HELCOM-stationer i de åbne havområder er således steget siden 2013 og er på

det næsthøjeste niveau siden 1994, se figur 22.7.

Figur 22.7: Udvikling i alfa-diversitet udtrykt som gennemsnitligt antal arter pr. haps-prøve i Kattegat,

Øresund og Bælthavet målt i perioden 1982-2015 [8].

Der er i 2015 for første gang indsamlet prøver fra 10 nye overvågningsstationer i Nordsøen og

fra 7 stationer i Kattegat. Undersøgelsen fra Kattegat viser høj artsdiversitet. Tilstandsvurde-

ringen i tre af de beskyttede områder er god, og for de tre andre områder er tilstanden vurde-

ret at være høj [9]. Vurderingen af bundfaunadata er baseret på danske kvalitetsindeks (DKI),

som også bruges til vurdering af bundfaunatilstanden i henhold EU's vandrammedirektiv.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

259

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

I sammenligning med Kattegat viser overvågningen af Nordsøen væsentligt lavere værdier for

tæthed og artsantal. Årsagen til den lave biodiversitet i Nordsøen er ukendt [8].

Figur 22.8: Seks udpegede beskyttede havstrategi-områder i Kattegat, hvor område C og D består af flere

områder.

Opsummering af resultater

Der er i flere sammenhænge lavet vurderinger af havbundens tilstand, som er afhængig af

forskellige menneskelige aktiviteter (D6C5). I Danmark har havbunden ikke hidtil været forval-

tet efter den opdeling af habitattyper, som fremgår af GES-afgørelsen. Der er derfor ikke fore-

taget specifikke vurderinger af tilstanden af de enkelte habitattyper i Danmark. De danske

undersøgelser af havbundens tilstand giver ikke et entydigt billede af, om tilstanden er god

eller ikke-god, men i hovedparten af undersøgelsesområderne har havbunden ikke-god til-

stand. Der har dog været tegn på forbedringer af tilstanden, hvilket er afspejlet i øgede udbre-

delse af ålegræs og øgede tætheder af makroalger samt ændringer i bundfaunasammensæt-

ningen.

Der er ikke endnu fastsat tærskelværdier for havbundens integritet, der ikke udnyttes er-

hvervsmæssigt, og der er ikke tilstrækkeligt fagligt grundlag for at vurderer, hvornår god miljø-

tilstand opnås.

22.3

Miljømål

Der er flere typer af menneskelig aktivitet, som er årsag til, at den danske havbund generelt

set ikke er i god tilstand. Kommissionens afgørelse fra 2017 peger på flere både direkte og

indirekte menneskelige aktiviteter, som skal indgå i vurderingen af kriterium D6C5 om hav-

bundens habitater (se afsnit 22.1). De direkte fysiske forstyrrelser og tab af havbund fremgår

af afsnit 22.4. Fiskeri med bundslæbende redskaber skaber den største arealmæssige fysiske

forstyrrelse. I hvilken grad fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker havbunden negativt

afhænger bl.a. af habitattypen, typen af bundslæbende redskaber og intensiteten af fiskeriet

med bundslæbende redskaber. En af de væsentlige indirekte menneskelige påvirkninger er

næringsstoftilførsler til havmiljøet, som har en generel negativ påvirkning på havbunds habitat-

typer. Der er således mange menneskelige aktiviteter, som direkte eller indirekte kan påvirke

260

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

havbunden. Ved ophør eller begrænsning af menneskelige aktiviteter vil der være en varie-

rende træghed i forbedring af habitattypernes tilstand.

Miljømål:

Danmark bidrager til arbejde med fastsættelse af tærskelværdier for tab og fysisk forstyr-

relse i regi af EU.

Habitatdirektivets marine naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus i henhold til den tids-

horisont, der er fastsat af habitatdirektivet.

Det nordlige Øresund udpeges som beskyttet område, hvilket omfatter forbud mod trawlfi-

skeri og stop for nye tilladelser til indvinding af råstoffer.

Supplerende miljømål:

Når tærskelværdier er fastsat i EU og de regionale havkonventioner vil Danmark på den

baggrund igangsætte et projekt, som kan danne grundlag for at fastsætte miljømål i hen-

hold til tærskelværdierne i næste nationale havstrategi (2024).

Behovet for supplerende beskyttede områder eller andre tiltag i Østersøen og Nordsøen

vurderes.

Indikatorer:

Udstrækning af habitattab opgøres i km og som en andel af habittypens samlede ud-

strækning.

Udstrækning af negativt påvirket habitat opgøres i km og som andel af habitattypens

samlede udstrækning.

Miljømål fastsat i Danmarks Havstrategi fra 2012 er reflekteret i miljømålene ovenfor.

Miljømål, som relaterer sig til enkelte menneskelige aktiviteter, som kan påvirke havbundens

habitater negativt, fastsættes under deskriptorerne 2, 5, 7 og 8 (ikkehjemmehørende arter

(D2), eutrofiering (D5), hydrografiske ændringers effekter (D7) og miljøfarlige stoffer (D8)).

22.4

Usikkerhed og manglende viden

Habitattypekortlægning

Habitattypernes udbredelse er behæftet med usikkerhed, hvilket påvirker sikkerheden i vurde-

ringen af tab af havbundens habitattyper. I nogle områder er forekomsten af baggrundsdata

lille, mens der i andre områder er god opløsning af data. Der er for eksempel kun indsamlet få

oplysninger om havbunden i den vestligste Nordsø eller nordøst for Bornholm. Usikkerheden i

tolkningen af havbundens habitattyper varierer dermed, se afsnit 6.4. Det er vigtigt at opnå

større viden om forekomsten af havbundens habitattyper, da dette er væsentligt for at kunne

vurdere andelen af hver habitattype, som kan være påvirket af menneskelige presfaktorer.

Tilstandsvurdering

Vurdering af havbundshabitattypernes tilstand er kompleks, da der både kan foretages en

direkte undersøgelse og vurdering af målestationer i havet samt foretages en vurdering af

tilstanden ud fra kendte menneskelige aktiviteter, som medfører negative påvirkninger af hav-

bundens habitattyper.

I overstående afsnit er vurderingen af havbundens tilstand foretaget ud fra direkte undersøgel-

ser af målestationer. Disse vurderinger mangler at blive foretaget i forhold til de overordnede

bentiske habitattyper, jf. GES-afgørelsen. Derfor bør den overordnede habitattype bestemmes

for de nuværende marine målestationer i NOVANA-overvågningsprogrammet, og data tolkes

på baggrund af områdets specifikke habitattype.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

261

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Der mangler viden om sammenhængen mellem de menneskelige aktiviteter og den effekt og

tilstand, som disse aktiviteter vil medføre på forskellige habitattyper på havbunden. Disse

sammenhænge er essentielle at kende for nærmere at kunne modulere, hvilken effekt de

forskellige menneskelige aktiviteter har på havbundshabitattyperne.

262

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

22.5

Referencer

[1] EU Direktiv 2000/60/EF, »Direktiv 2000/60/EF: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger,« 2000.

[2] MOE A/S, »Deskriptor 6

–

Havstrategi direktivet. Rapport til Miljøstyrelsen,« 2018.

[3] »Vandplanområdernes tilstandsvurdering af bundfauna og ålegræs,« [Online]. Available:

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016.

[4] OSPAR, »Havbundstilstand i relation til næringsstoffer,« [Online]. Available:

https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermediate-assessment-2017/biodiversity-

status/habitats/condition-of-benthic-habitat-defining-communities/condition-benthic-

habitat-communitites-assessment.

[5] HELCOM, »Thematic assessment of cumulative impacts on the Baltic Sea 2011-2016.,«

2018. [Online]. Available: http://stateofthebalticsea.helcom.fi/about-helcom-and-the-

assessment/downloads-and-data .

[6] »Artikel 17 afrapportering 2013 til EU efter habitatdirektivet,« [Online]. Available:

https://bd.eionet.europa.eu/activities/Reporting/Article_17/Reports_2013/Member_State_

Deliveries.

[7] Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L. S., Wiberg-Larsen, P., Dahl, K.,

Sveegaard, S., Galatius, A., Teilmann, J., »Bevaringsstatus for naturtyper og arter,«

Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 2014. [Online]. Available:

http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.

[8] Hansen, J.W. (red.), »Marine områder 2015. NOVANA,« Aarhus Universitet, DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi, 2016.

[9] Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, »Blødbundsfauna. Undersøgelser i beskyttede

områder i Kattegat (havstrategiområder),« 2017. [Online]. Available:

http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2017/jan/bloedbundsfauna-

undersoegelser-i-beskyttede-omraader-i-kattegat-havstrategi-omraader/.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

263

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

23.

Fremadrettede hensyn

og perspektiver

På mange måder er nærværende havstrategi langt mere målrettet og struktureret end den

første havstrategi fra 2012. Dette er resultatet af et udviklingsarbejde, der løbende er sket

siden 2012, både nationalt, regionalt og på EU-niveau. Arbejdet med at implementere havstra-

tegidirektivet har i høj grad været med til at sætte havmiljøet på dagsordenen

–

både i Dan-

mark og i resten af Europa. Internationalt er havmiljøet også kommet i fokus. Marint affald er

eksempelvis blevet et af de emner, der får stor international opmærksomhed både fra politisk

side men også fra borgere og interesseorganisationer.

Danmark har en lang tradition for at overvåge og beskytte havmiljøet, hvilket har været et godt

udgangspunkt for at implementere havstrategidirektivet. Havstrategiens overvågningsprogram

fra 2014 baserede sig således på en omfattende eksisterende overvågning, ligesom indsats-

programmet fra 2017 i høj grad består af eksisterende indsatser, der beskytter havmiljøet.

Der skal dog fortsat arbejdes videre for at nå det overordnede mål om god miljøtilstand, som

endnu ikke er nået for alle parametre. I første del af Havstrategi II står det samtidig klart, at der

fortsat skal udvikles nye overvågningsmetoder, indikatorer, tærskelværdier og vurderingsme-

toder for at kunne give et endnu bedre billede af havmiljøets tilstand i en Havstrategi III i 2024.

En række af de opstillede deskriptorer og kriterier i havstrategidirektivet omhandler parametre,

som først med introduktionen af havstrategidirektivet er kommet i fokus. Her er vores viden

fortsat beskeden. Det gælder især for marint affald og undervandsstøj, men også i forhold til

ikkehjemmehørende arter, de marine økosystemer i vandsøjlen (pelagiske habitater og havets

fødenet) samt naturtyperne på havbunden. Derfor baseres tilstandsvurderingerne i nærvæ-

rende havstrategi i nogle tilfælde på korte eller ufuldstændige dataserier. Det betyder, at det

har været vanskeligt at vurdere tilstanden eller at fastsætte mål for en udvikling. Overvåg-

ningsmetoder og indikatorer er fortsat under udvikling, hvilket forventes at skulle tages i be-

tragtning i det reviderede overvågningsprogram i 2020. Samtidig er der løbende behov for at

forbedre og målrette overvågningen af havmiljøet, så nye metoder tages i brug, samtidig med

at relevante historiske dataserier bevares og videreføres.

Forud for næste indsatsprogram (2021) kan der være behov for at indsamle mere viden med

henblik på at kunne tilrettelægge et indsatsprogram, der er så effektivt og målrettet som mu-

ligt. Eksempelvis vil det være relevant at få mere viden om effekter og omkostninger med

henblik på at kunne vælge de mest omkostningseffektive tiltag. Det kan for eksempel være

relevant at undersøge mulighederne for nationale indsatser for at minimere marint affald. Sam-

tidig ved vi fortsat meget lidt om mulige indsatser for at bekæmpe invasive arter, der har etab-

leret sig i det danske havmiljø; også på andre områder vil der være behov for løbende videns-

udvikling.

Effekten af forskellige presfaktorer ved vi heller ikke altid nok om. Vi kender ofte mere til ud-

bredelsen af presfaktorerne, end vi kender til effekterne. Det betyder samtidig, at det er van-

skeligt at vurdere de kumulative og synergistiske effekter af flere forskellige presfaktorer i

samme område. I nærværende havstrategi er der udarbejdet et bud på de potentielle kumula-

tive effekter, men metoderne kan med fordel videreudvikles og forbedres.

Frem mod næste tilstandsvurdering i 2024 skal der udvikles flere tærskelværdier og vurde-

ringsmetoder. En stor del af udviklingsarbejdet skal koordineres i et samarbejde mellem lan-

dene på regionalt niveau eller på EU-niveau. Samarbejdet i havkonventionerne OSPAR og

HELCOM samt i EU om havstrategidirektivet kommer således til at spille en stadig større rolle

264

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

i de kommende år. Især i OSPAR udestår der meget arbejde med at fastsætte tærskelværdier

og metoder til at fastsætte god miljøtilstand.

En stor del af samarbejdet i HELCOM vil i de kommende år fokusere på at opdatere tilstands-

vurderingen for Østersøens havmiljø og Baltic Sea Action Plan (BSAP). I en opdateret BSAP

vil der blive sat fælles mål og forslag til tiltag med henblik på at opnå god miljøtilstand i Øster-

søen. I havkonventionen OSPAR skal der ligeledes udarbejdes en opdateret strategi for Nord-

øst Atlanten og en opdateret tilstandsvurdering (Quality Status Report 2023). Danmark vil i de

kommende år bidrage til dette arbejde i både HELCOM og OSPAR. I den forbindelse vil vi

søge at finde løsninger, der kan samordnes og koordineres med implementeringen af havstra-

tegidirektivet. Dette vil sikre en højere grad af koordinering på tværs af landegrænser, og så

vidt det er muligt bidrage til fælles mål og indsatser.

Det vurderes ligeledes, at der generelt er behov for yderligere at sammentænke havstrategidi-

rektivet med de natur- og miljødirektiver, som i øvrigt gælder på havområdet. Forholdet til

vandrammedirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er ikke helt klart. For

eksempel har direktiverne forskellige målsætninger, cyklusser og vurderingsmetoder. Fremad-

rettet bør der arbejdes på at sammentænke implementeringen af direktiverne i højere grad

–

både på nationalt, regionalt og EU-niveau.

Overvejelser om klimaforandringer vil blive mere og mere relevant at inddrage. Ændrede kli-

matiske forhold, såsom højere vandtemperaturer, kraftigere regnskyl og varmere somre bety-

der, at de grundlæggende forhold for havets økosystemer ændrer sig. Forhøjede CO

mæng-

der og lavere pH-værdier kan også føre til, at de fremherskende forhold, som god miljøtilstand

skal defineres ud fra, forandres. Havstrategidirektivet skal ikke løse klimaudfordringerne, da

det skal ske i regi af andre politikker, men det bør fremadrettet overvejes, hvordan de ændre-

de klimatiske forhold skal tænkes ind, når god miljøtilstand defineres.

Endelig har vi ikke den tilstrækkelige viden til at kunne vurdere, hvad forringelserne af havmil-

jøet koster for samfundet. Vi mangler viden om, hvordan ændringerne i miljøtilstanden påvirker

vores mulighed for at nyde godt af havet

–

det vil sige de goder og tjenester, der er forbundet

med havets økosystemer. En sådan viden er en forudsætning for at kunne beregne værdien af

både forringelser og forbedringer af havmiljøet.

Det forventes, at presset på havet fortsat vil stige i takt med øget vækst og udvikling. Samtidig

kan konflikter om naturressourcer og arealanvendelse på land betyde, at aktiviteter i højere

grad ønskes udført på havet. Det kan være vindmøller, råstofindvinding, havbrug, transport

eller andre aktiviteter. Havstrategidirektivets fokus på en økosystembaseret tilgang til forvalt-

ning af de menneskelige aktiviteter skal bidrage til at sikre, at det samlede pres holdes på et

niveau, der er foreneligt med god miljøtilstand. Det kræver således en bæredygtig udnyttelse

af havet, hvor der er fokus på balancen mellem beskyttelse og benyttelse.

Den første danske havplan, som skal være udarbejdet i 2021, har netop til formål fremme

økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt

grundlag. Havplanen skal blandt andet bestemme den fysiske fordeling af en række aktiviteter

i de danske havområder og skal, ligesom havstrategie

anvende en økosystembaseret til-

gang. Havplan og havstrategi vil således komme til at spille tæt sammen fremover.

Miljø- og Fødevareministeriet vil over de kommende år arbejde videre med havstrategiarbej-

det, både nationalt, regionalt og i EU og arbejde for større sammenhæng mellem de forskellige

politikker med relevans for havmiljøet. At nå god miljøtilstand i havet er et ambitiøst mål, som

ikke forventes at kunne nås for alle aspekter og geografiske områder i 2020. Vi kan imidlertid

nå langt allerede med den foreliggende viden.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

265

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

24.

Arter

BDE:

Bentisk

Ordliste og definitioner

Defineres som en gruppe af organismer, der kan parre sig med

hinanden og samtidig få afkom, der kan formere sig.

Bromeret di-phenyl-ether, flammehæmmer

Karakterisering af levested for levende organismer, der lever på

eller ved havbunden. Afledt af græsk ord benthos (havets dyb).

Havbundens dyreliv benævnes ofte benthos, som en samlebe-

tegnelse.

Benzo(a) pyren

Tilhører gruppen af polycykliske aromatiske hydrocarboner

(PAH’er) også kaldet tjærestoffer

Belastning

Ved belastning (engelsk: pressure) forstås eksempelvis tilførsel

af næringstoffer, miljøfarlige stoffer, eller omfanget af andre

menneskelige aktiviteter, som har en påvirkning af havmiljøets

tilstand.

Forkortelse for biologisk diversitet (artsrigdom)

Rev hvor den hårde struktur er baseret på f.eks. muslinger i

stedet for sten

Vægten af organismer i et bestemt område, enten rumfang eller

areal.

Levested med tilhørende samfund af arter

Dyr, som lever på og i havbunden.

Fiskeri med bundslæbende redskaber

EU's fælles fiskeripolitik (Common Fisheries Policy)

Cirkalittoral zone ligger dybere end infralittoralzonen. Her er

lystilførslen svag og zonen domineres af fauna, men med til-

strækkelig lys til rød- og brunalger.

Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (Danish

Centre for Environment and Energy, University of Aarhus)

Værktøj eller emner, som i havstrategidirektivet anvendes til at

beskrive god miljøtilstand. Der indgår i alt 11 deskriptorer i direk-

tivets bilag I.

Institut for Akvatiske Ressourcer er et institut på Danmarks Tek-

niske Universitet

Eksklusive økonomiske zone, som afgrænser landenes areal

Biodiversitet

Biogent rev

Biomasse

Biotop

Bundfauna

Bundtrawl

CFP:

Cirkalittoralzone

DCE:

Deskriptor

DTU Aqua:

EEZ:

266

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Effekt

Konsekvensen af en påvirkning, f.eks. fiskedød som følge af

iltsvind

Effektdistancen angiver den afstand fra en presfaktor, hvor der

er en effekt. Denne distance kan variere mellem ’lokal effekt’ og

’mere end 50 km’. Effektdistancer anvendes kun på presfaktorer,

der er punktdata f.eks. råstofindvinding.

En beregning af potentielt kumulative effekter, hvor økosystem-

komponenter og deres sensitivitet er inddraget.

Tilførsel af næringsstoffer, der gør et område næringsrigt. Det

kan være en naturlig proces, men udtrykket bruges hyppigst om

menneskeskabte tilførsler af kvælstof og fosfor. Kommer af

græsk og betyder ‘velnæret’.

Eunis står for European Nature Information System. I regi af

EUNIS er der blandt andet lavet klassificeringssystemer for arter

og habitattyper.

Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter EU's medlemslande til at

bevare udvalgte fuglearter, der er karakteristiske, sjældne eller

truede i EU.

En gruppe organismer, der lever af samme type føde (f.eks.

fugle søger deres føde ude på det åbne hav)

Kæde af organismer, som beskriver, hvorledes føden føres

gennem økosystemet fra primærproducenterne til de største

byttedyr: Eksempel fra marint økosystem: alger > ciliater > vand-

lopper > fisk > sæler.

Beskrivelse af, hvem der spiser hvem i et økosystem. I sin sim-

pleste form en fødekæde, men hyppigst et net, hvor flere grup-

per af organismer kan spise den samme føde.

Følsomheden eller sensitiviteten af en økosystemkomponent

overfor en specifik presfaktor. Disse fastsættes til en værdi i

intervallet 0-5, hvor 0 svarer til lav tolerance og altså dermed høj

sensitivitet overfor en specifik presfaktor, og 5 svarer til lav sen-

sitivitet overfor en presfaktor.

Good Environmental Status (=God miljøtilstand). GES er define-

ret i havstrategidirektivts artikel 3 og beskriver den ønskede

tilstand for havmiljøet og dens bestanddele.

Term der i habitatdirektivet anvendes om arter eller habitater,

der opfylder direktivets målsætning.

Levested eller naturtype

Habitatdirektivet forpligter EU's medlemslande til at bevare ud-

valgte naturtyper og arter, der er karakteristiske, sjældne eller

truede i EU.

Effektdistance

Effektindeks

Eutrofiering

EUNIS

Fuglebeskyttelsesdirektivet

Funktionel gruppe

Fødekæde

Fødenet

Følsomhedsvægt

GES

Gunstig besvaringsstatus

Habitat

Habitatdirektivetr

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

267

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

HELCOM

Helsinki Kommissionen, samarbejde om Østersøens havmiljø

(www.helcom.fi).

HOLlistic ASsessment of the Baltic marine environment.

Forkortelse for havstrategidirektivet

International Council for the Exploration of the Sea, fungerer

som rådgiver for medlemsstaterne og indsamler data om havmil-

jøet.

Situationer, hvor iltkoncentrationen er meget lav. Hvornår kon-

centrationen af iltbliver kritisk, afhænger af vandområdets vand-

temperaturer og saltholdigheder. I Danmark defineres koncen-

trationer under 4 mg ilt pr. liter som iltsvind og koncentrationer

under 2 mg ilt pr. liter som kraftigt iltsvind. Lave iltkoncentratio-

ner opstår normalt kun i de bundnære vandlag.

Anvendes til at vurdere miljøets tilstand i forhold til miljømål.

Infralittoralzone starter efter tidevandszonen, og er en konstant

vanddækket. I zonen er der tilstrækkelig lysnedtrængning til, at

ålegræs og grønne makroalger kan leve der

Intersex indeks (ISI) er et indeks der anvendes til klassificering

af biologiske effekter på marine snegles reproduktionsorganer

Bortskafning af sand eller lign fra f.eks uddybninger af havne

En bestanddel af økosystemet, f.eks. bestanden af en art

Sproglig beskrivelse af et mål, f.eks. en påvirkning må ikke være

større end, at bestanden af spættet sæl har en gunstig beva-

ringsstatus

Målbar værdi der angives for en given påvirknings størrelse

Littoralzonen er tidevandszonen, den mest kystnære zone som

blottes ved lavvande

Store alger, tang.

Stoffer, som er giftige for levende organismer. De fleste af stof-

ferne er svære at nedbryde i miljøet. De miljøfarlige stoffer om-

fatter både menneskeskabte syntetiske stoffer og naturlige stof-

fer, f.eks. tungmetaller.

En kvalitativ eller kvantitativ beskrivelse af den ønskede tilstand

for de forskellige komponenter.

Samlebetegnelse, der dækker over tilsyns- og overvågningsakti-

viteter, se også ‘tilsyn’ og ‘overvågning’.

Maximum Sustainable Yield (Maksimale bæredygtige udbytte)

HOLAS:

HSD

ICES

Iltsvind

Indikator

Infralittoralzone

ISI

Klapning

Komponent

Kvalitativt mål

Kvantitativt mål

Littoralzone

Makroalger

Miljøfarlige stoffer

Miljømål

Monitering

MSY:

268

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Muslingeskrab

Natura 2000:

Fiskeri efter muslinger

Beskyttede områder under habitat- og fuglebeskyttel-

sesdirektiverne.

Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur

Er stoffer, som er nødvendige for, at levende organismer kan

opretholde deres livsfunktioner. I miljøsammenhæng taler man

oftest om planternes næringsstoffer. Her er kvælstof- og fosfor-

forbindelser de vigtigste.

Er en art, hvis levevis er tilpasset omskiftelige forhold med en

hurtig vækst og en hurtig reproduktionsevne.

Offshore cirkalittoral er den nederste del af den circalittorale

zone. Her er ikke lys nok til planternes fotosyntese.

Oslo-Paris Kommissionen, samarbejde om Nordsøens havmiljø

(www.ospar.org).

Liste over 22 generelle habitattyper som Danmark under hav-

strategidirektivet skal vurdere havbunden ud fra

Polycycliske aromatiske hydrocarboner er tjærestoffer fra bl.a.

forbrændingsprocesser og oliespild.

Polybromerede diphenylethere er en type af bromerede flamme-

hæmmere

Polychlorerede biphenyler, kemisk stofgruppe med klor-atomer,

der bl.a. dannes ved afbrænding af plast i saltholdige miljøer.

Anvendtes desuden tidligere i kondensatorer. Sammensætning

af de enkelte PCB-forbindelser kaldes congenmønster og kan

afspejle forureningskilden.

Perfluorooctane sulphonate, er en række forbindelser, der hører

til gruppen af perfluorerede forbindelser

NOVANA:

Næringsstoffer

Opportunistisk art

Offshore cirkalittoralzone

OSPAR

Overordnede habitattyper

PAH

PBDE

PCB

PFOS

POP

Står for Persistent Organic Pollutant og er en betegnelse der

anvendes for organiske stoffer der er persistente og derfor kan

bioakkumuleres i mennesker og dyr

Pelagisk

om organisme, som lever i de frie vandmasser. Pelagiske orga-

nismer omfatter bl.a. mange fisk og plankton. Modsat benthisk,

bundlevende. Afledt af græsk pelag, der betyder det åbne hav.

De organismer, der svæver rundt i vandet i havet, søer eller

vandløb. Plankton inddeles i planteplankton eller dyreplankton.

En menneskelig aktivitet, som kan fungere som pres på én eller

flere økosystemkomponenter. En presfaktor kan skyldes aktivite-

ter til havs såvel som på land.

Plankton

Presfaktor

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

269

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Presfaktorindeks

Prædator

Påvirkningsfaktor

Summen af presfaktorlagenes værdier per celle.

Rovdyr

Den faktor, der ved sin virkning medfører en effekt (engelsk:

impact) i økosystemet

Referencepunkt

Det punkt eller tilstand en efterfølgende måling af tilstanden

sammenlignes med

Mængden af salte i vandet. Ofte angivet som gram salt pr. kilo

vand = saltpromille (‰). I havvand er natriumklorid det salt, der

findes i størst mængde og derfor også det salt, som stort set

bestemmer saltholdigheden. Natriumklorid er også det vigtigste

salt i køkkensalt.

Tributyltin

Saltholdighed

TBT

Toppredator

Vandlopper

Rovdyr i toppen af fødekæden (se fødekæde).

Er små krebsdyr, typisk 0,5-4 mm lange, der lever i de frie

vandmasser, på bunden eller som parasitter. Deres navn skyl-

des, at de ofte svømmer i små hop ved at bevæge deres lange

antenner.

EU’s vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelsen

af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner

o.l.), kystvande og grundvand i alle EU-lande.

Vandrammedirektivet

VDSI

Vas Deferens Sequens Index (VDSI) er et indeks der anvendes

til klassificering af biologiske effekter på marine snegles repro-

duktionsorganer

Vurdering af Virkninger på Miljøet, dvs. en redegørelse for hvor-

dan et projekt vil påvirke det omgivende miljø

Komplekset af planter, dyr og mikroorganismer og deres ikke-

levende miljø, der tilsammen udgør en funktionel enhed

En del af et økosystem. Det kan være et habitat, en art, et sam-

fund m.m. Disse kan påvirkes af én eller flere presfaktorer.

VVM:

Økosystem

Økosystemkomponent

270

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

25.

Bilag

Bilag 1 - Kvalitative deskriptorer til beskrivelse af god miljøtil-

stand

Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter

svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold.

Ikke-hjemmehørende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrer økosy-

stemerne i negativ retning.

Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt ligger inden for sikre biologiske

grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.

Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer med normal tæt-

hed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed og opretholdelse af arter-

nes fulde reproduktionsevne.

Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet,

forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden.

Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at

især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt.

Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i negativ retning.

Koncentrationer af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører forureningsvirkninger.

Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt i fællesskabslov-

givningen eller andre relevante standarder.

Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet.

Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet i ne-

gativ retning.

D10

D11

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

271

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Bilag 2

–

EU-kriterier til beskrivelse af god miljøtilstand

Deskriptor 1

D1C1

—

primært:

Dødeligheden pr. art som følge af utilsigtet bifangst er under niveau-

er, der truer arten, således at artens langsigtede overlevelse sikres.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdierne for dødeligheden pr.

art som følge af utilsigtet bifangst gennem et samarbejde på regio-

nalt eller subregionalt niveau.

D1C2

—

primært:

Artens populationstæthed påvirkes ikke negativt af menneskeskabte

belastninger, så artens overlevelse på lang sigt er sikret.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for hver art gennem et

samarbejde på regionalt eller subregionalt niveau under hensynta-

gen til den naturlige variation i populationsstørrelse og dødelighed

udledt af D1C1, D8C4 og D10C4 og andre relevante belastninger.

For arter, der er omhandlet i direktiv 92/43/EØF, skal disse værdier

være i overensstemmelse med de værdier for gunstig referencepo-

pulation, som de relevante medlemsstater har fastsat i henhold til

direktiv 92/43/EØF.

D1C3

—

primært for

fisk og blæksprutter,

der udnyttes er-

hvervsmæssigt, og

sekundært for andre

arter:

Artens populationsdemografiske kendetegn (f.eks. kropsstørrelse

eller aldersklassestruktur, kønsfordeling, reproduktionsrater, overle-

velsesrater) angiver en sund population, som ikke er negativt påvir-

ket af menneskeskabte belastninger.

fastlægger tærskelværdier for angivne kendetegn for hver art gen-

nem et samarbejde på regionalt eller subregionalt niveau under

hensyntagen til negative effekter på deres sundhed udledt af D8C2,

D8C4 og andre relevante belastninger.

Arternes udbredelsesområde og evt. -mønster er i overensstemmel-

se med de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske

betingelser.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for hver art gennem et

samarbejde på regionalt eller subregionalt niveau. For arter, der er

omhandlet i direktiv 92/43/EØF, skal disse værdier være i overens-

stemmelse med de værdier for gunstig referencepopulation, som de

relevante medlemsstater har fastsat i henhold til direktiv 92/43/EØF.

Arternes habitat har den nødvendige udstrækning og tilstand til at

understøtte de forskellige faser i arternes livscyklus.

D1C4

—

primært for

arter, der er omfattet

af bilag II, IV eller V til

direktiv 92/43/EØF, og

sekundært for andre

arter:

D1C5

—

primært for

arter, der er omhandlet

i bilag II, IV og V til

direktiv 92/43/EØF, og

sekundært for andre

arter:

D1C6

—

primært:

Habitattypens tilstand, herunder dens biotiske og abiotiske struktur

og dens funktioner (f.eks. dens typiske artssammensætning og de-

res relative tæthed, fravær af særligt sensitive eller sårbare arter,

eller arter som har en vigtig funktion i økosystemet, eller arters stør-

relsesstruktur), påvirkes ikke negativt af menneskeskabte belastnin-

272

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

ger.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for hver habitattypes

tilstand, som er forenelige med de relaterede værdier, der er fastsat

under deskriptor 2, 5 og 8, gennem et samarbejde på regionalt eller

subregionalt niveau.

Deskriptor 2

D2C1

—

primært:

Antallet af ikkehjemmehørende arter, som via menneskelige aktivite-

ter nyindføres i naturen pr. vurderingsperiode (seks år) og målt fra

referenceåret som rapporteret for den indledende vurdering i hen-

hold til artikel 8, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF, er minimeret og så vidt

muligt reduceret til nul.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdien for antallet af nytilførs-

ler af ikkehjemmehørende arter gennem et samarbejde på regionalt

eller subregionalt niveau.

D2C2

—

sekundært:

Udbredelse og tæthed af etablerede ikkehjemmehørende arter,

særligt invasive arter, som bidrager væsentligt til negative effekter på

bestemte artsgrupper eller overordnede habitattyper.

Andel af artsgruppen eller den rumlige udstrækning af den overord-

nede habitattype, som er ændret negativt som følge af ikkehjemme-

hørende arter, særligt invasive ikkehjemmehørende arter.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdierne for den negative

ændring af artsgrupper og overordnede habitattyper som følge af

ikkehjemmehørende arter gennem et samarbejde på regionalt eller

subregionalt niveau.

Deskriptor 3

D3C1

—

primært:

Fiskeridødeligheden

for populationer af arter, der udnyttes er-

hvervsmæssigt, ligger på eller under niveauer, som kan producere

det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). De relevante videnska-

belige organer høres i overensstemmelse med artikel 26 i forordning

(EU) nr. 1380/2013.

Gydebiomassen

for populationer af arter, der udnyttes erhvervs-

mæssigt, er over de niveauer, som kan producere det maksimale

bæredygtige udbytte. De relevante videnskabelige organer høres i

overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Alders- og størrelsesfordelingen af individer i populationerne af arter,

der udnyttes erhvervsmæssigt, er betegnende for en sund populati-

on. Dette omfatter en høj andel af gamle/store individer og begræn-

sede negative effekter på den genetiske diversitet som følge af ud-

nyttelsen.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier gennem et samarbejde

på regionalt eller subregionalt niveau for hver population af arten

ifølge videnskabelig rådgivning indhentet i henhold til artikel 26 i

forordning (EU) nr. 1380/2013.

D2C3

—

sekundært:

D3C2

—

primært:

(1)

D3C3

(1) (2)

—

primært:

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

273

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

(1)

D3C2 og D3C3 er tilstandsbaserede kriterier for fisk og skaldyr, der udnyttes erhvervsmæs-

sigt, men vises under del I af hensyn til overskueligheden.

(1)

D3C3 kan muligvis ikke anvendes i 2018-gennemgangen af den indledende vurdering og

beskrivelsen af en god miljøtilstand i henhold til artikel 17, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/56/EF.

Deskriptor 4

D4C1

—

primært:

Diversiteten (artssammensætning og deres relative tæthed) af de

trofiske niveauer påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskab-

te belastninger.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier gennem et samarbejde

på regionalt eller subregionalt niveau.

D4C2

—

primært:

Balancen i den samlede fordeling på tværs af de trofiske niveauer

påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskabte belastninger.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier gennem et samarbejde

på regionalt eller subregionalt niveau.

D4C3

—

sekundært:

Størrelsesfordelingen af individer på tværs af de trofiske klasser

påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskabte belastninger.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier gennem et samarbejde

på regionalt eller subregionalt niveau.

D4C4

—

sekundært

(anvendes om nød-

vendigt til støtte for

kriterium D4C2):

Det trofiske niveaus produktivitet påvirkes ikke negativt som følge af

menneskeskabte belastninger.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier gennem et samarbejde

på regionalt eller subregionalt niveau.

Deskriptor 5

D5C1

—

primært:

Næringsstofkoncentrationer er ikke på niveauer, der indikerer nega-

tive eutrofieringseffekter. Tærskelværdierne er følgende:

i kystvande: værdier, der er fastsat i henhold til direktiv

2000/60/EF

uden for kystvande: værdier, der er i overensstemmelse

med dem, der er fastsat for kystvande i henhold til direktiv

2000/60/EF. Medlemsstaterne fastlægger disse værdier

gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt ni-

veau.

D5C2

—

primært:

Klorofyl a-koncentrationer er ikke på niveauer, der indikerer negative

effekter af næringsstofbelastningen. Tærskelværdierne er følgende:

i kystvande: værdier, der er fastsat i henhold til direktiv

2000/60/EF

uden for kystvande: værdier, der er i overensstemmelse

med dem, der er fastsat for kystvande i henhold til direktiv

2000/60/EF. Medlemsstaterne fastlægger disse værdier

gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt ni-

veau.

274

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

D5C3

—

sekundært:

Antallet, den rumlige udstrækning og varigheden af skadelige alge-

opblomstringer er ikke på niveauer, der indikerer negative effekter af

næringsstofberigelse.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for disse niveauer gen-

nem et samarbejde på regionalt eller subregionalt niveau.

D5C4

—

sekundært:

Vandsøjlens fotiske zone (gennemsigtighed) er ikke reduceret, som

følge af øget algekoncentration, til et niveau, der indikerer negative

effekter af næringsstofberigelse som følge af øget algekoncentration.

Tærskelværdierne er følgende:

i kystvande: de værdier, der er fastsat i henhold til direktiv

2000/60/EF

uden for kystvande: værdier, der er i overensstemmelse

med dem, der er fastsat for kystvande i henhold til direktiv

2000/60/EF. Medlemsstaterne fastlægger disse værdier

gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt ni-

veau.

D5C5

—

primært (kan

erstattes af D5C8):

Koncentrationen af opløst ilt er ikke reduceret som følge af nærings-

stofberigelse til niveauer, der indikerer negative effekter på bentiske

habitater (herunder på tilknyttede biota og mobile arter) eller andre

eutrofieringseffekter.

Tærskelværdierne er følgende:

i kystvande: værdier, der er fastsat i henhold til direktiv

2000/60/EF

uden for kystvande: værdier, der er i overensstemmelse

med dem, der er fastsat for kystvande i henhold til direktiv

2000/60/EF. Medlemsstaterne fastlægger disse værdier

gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt ni-

veau.

D5C6

—

sekundært:

Forekomsten af opportunistiske makroalger er ikke på niveauer, der

indikerer negative effekter i form af næringsstofberigelse.

Tærskelværdierne er følgende:

i kystvande: værdier, der er fastsat i henhold til direktiv

2000/60/EF

hvis dette kriterium er relevant uden for kystvande: værdier,

som er i overensstemmelse med værdierne fastsat i hen-

hold til direktiv 2000/60/EF. Medlemsstaterne fastlægger

disse værdier gennem et samarbejde på regionalt eller

subregionalt niveau.

D5C7

—

sekundært:

Artssammensætningen og den relative forekomst eller dybdeforde-

ling af makrofytsamfund resulterer i værdier, der indikerer, at der

ikke er nogen negative effekter som følge af næringsstofberigelse,

herunder via mindsket vandgennemsigtighed:

i kystvande: værdier, der er fastsat i henhold til direktiv

2000/60/EF

hvis dette kriterium er relevant uden for kystvande: værdier,

som er i overensstemmelse med værdierne fastsat i hen-

hold til direktiv 2000/60/EF. Medlemsstaterne fastlægger

disse værdier gennem et samarbejde på regionalt eller

subregionalt niveau.

D5C8

—

sekundært

(dog ikke, når det

Artssammensætningen og den relative tæthed af makrofaunasam-

fund resulterer i værdier, der indikerer, at der ikke er nogen negative

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

275

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

anvendes som erstat-

ning for D5C5):

effekter som følge af næringsstofberigelse og organisk berigelse:

i kystvande: de værdier for bentiske biologiske kvalitets-

elementer, der er fastsat i henhold til direktiv 2000/60/EF

uden for kystvande: værdier, der er i overensstemmelse

med dem, der er fastsat for kystvande i henhold til direktiv

2000/60/EF. Medlemsstaterne fastlægger disse værdier

gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt ni-

veau.

De vejledende dokumenter, der er offentliggjort i forbindelse med den fælles gennemførel-

sesstrategi (Common Implementation Strategy), som er udarbejdet med henblik på direktiv

2008/56/EF, kan være relevant for denne vurdering (f.eks. nr. 13

—

»Overall Approach to the

Classification of Ecological Status and Ecological Potential« og nr. 23

—

»Eutrophication As-

sessment in the Context of European Water Policies«)

Deskriptor 6

D6C1

—

primært:

Rumlig udstrækning og fordeling af fysisk tab (permanent ændring)

af den naturlige havbund.

Rumlig udstrækning og fordeling af fysisk forstyrrelse af havbunden.

Rumlig udstrækning af hver habitattype, som påvirkes negativt af

fysisk forstyrrelse gennem ændring i dens biotiske og abiotiske

struktur og dens funktioner (f.eks. gennem ændringer i artssammen-

sætning og deres relative tæthed, fravær af særligt sensitive eller

sårbare arter, som har en vigtig funktion, eller arters størrelsesstruk-

tur).

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for de negative effekter

af fysisk forstyrrelse gennem et samarbejde på regionalt eller subre-

gionalt niveau.

D6C4

—

primært:

Udstrækningen af tab af habitattypen som følge af menneskeskabte

belastninger overstiger ikke en bestemt andel af habitattypens natur-

lige udstrækning i vurderingsområdet.

Medlemsstaterne fastlægger den maksimalt tilladte udstrækning af

habitattabet som en andel af habitattypens totale naturlige udstræk-

ning gennem et samarbejde på EU-niveau under hensyntagen til

særlige regionale eller subregionale forhold.

D6C5

—

primært:

Udstrækningen af negative effekter af menneskeskabte belastninger

på habitattypen tilstand, herunder ændring af dens biotiske og abio-

tiske struktur og dens funktioner (f.eks. dens typiske artssammen-

sætning og deres relative tæthed, fravær af særligt sensitive eller

sårbare arter, eller arter som har en vigtig funktion i økosystemet,

eller arters størrelsesstruktur), overstiger ikke en bestemt andel af

habitattypens naturlige udstrækning i vurderingsområdet.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for negative effekter på

hver habitattypes tilstand, som er forenelige med de tilhørende vær-

dier, der er fastsat under deskriptor 2, 5, 6, 7 og 8, gennem et sam-

arbejde på EU-niveau under hensyntagen til særlige regionale eller

subregionale forhold.

Medlemsstaterne fastlægger den maksimalt tilladte udstrækning af

(1)

D6C2

—

primært:

D6C3

—

primært:

276

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

disse negative effekter som en andel af habitattypens totale naturlige

udstrækning gennem et samarbejde på EU-niveau under hensynta-

gen til særlige regionale eller subregionale forhold.

Deskriptor 7

D7C1

—

sekundært:

Rumlig udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske

betingelser (f.eks. ændringer i bølgepåvirkninger, strømme, salthol-

dighed og temperatur) på havbunden og i vandsøjlen, som især er

(1)

forbundet med fysisk tab af den naturlige havbund.

Rumlig udstrækning af hver bentisk habitattype, der er påvirket ne-

gativt (fysiske og hydrografiske egenskaber og tilknyttede biologiske

samfund) som følge af permanent ændring af de hydrografiske be-

tingelser.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for de negative effekter

af permanente ændringer af hydrografiske betingelser gennem et

samarbejde på regionalt eller subregionalt niveau.

D7C2

—

sekundært:

(1)

Fysisk tab forstås som omhandlet i punkt 3 i specifikationerne under deskriptor 6.

Deskriptor 8

D8C1

—

primært:

I kyst- eller territorialfarvande: koncentrationerne af forurenende

stoffer overstiger ikke følgende tærskelværdier:

a) for forurenende stoffer fastlagt i punkt 1), litra a under kri-

terieelementer: de værdier, der er fastlagt i henhold til direk-

tiv 2000/60/EF

når forurenende stoffer i litra a) måles i en matrix, for hvil-

ken en værdi ikke er fastlagt i direktiv 2000/60/EF, fastlæg-

ges koncentrationen af disse forurenende stoffer i matricen

af medlemsstaterne gennem et samarbejde på regionalt el-

ler subregionalt niveau

for yderligere forurenende stoffer valgt i punkt 1), litra b),

under kriterieelementer: koncentrationerne for en bestemt

matrix (vand, sediment eller biota), som kan give anledning

til forureningseffekter. Medlemsstaterne fastlægger disse

koncentrationer gennem et samarbejde på regionalt eller

subregionalt niveau under hensyntagen til deres anvendel-

se i og uden for kyst- og territorialfarvande.

Uden for territorialfarvande: koncentrationerne af forurenende stoffer

overstiger ikke følgende tærskelværdier:

for forurenende stoffer valgt i punkt 2), litra a), under krite-

rieelementer: de værdier, der er relevante i kyst- og territo-

rialfarvande

for forurenende stoffer valgt i punkt 2), litra b), under krite-

rieelementer: koncentrationerne for en bestemt matrix

(vand, sediment eller biota), som kan give anledning til foru-

reningseffekter. Medlemsstaterne fastlægger disse koncen-

trationer gennem et samarbejde på regionalt eller subregio-

nalt niveau.

D8C2

—

sekundært:

Arters sundhed og habitaters tilstand (f.eks. deres artssammensæt-

ning og relative tæthed på steder med vedvarende forurening) påvir-

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

277

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

kes ikke negativt af forurenende stoffer, herunder kumulative effekter

og synergieffekter.

Medlemsstaterne fastlægger disse negative effekter og deres tær-

skelværdier gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt

niveau.

D8C3

—

primært:

Den rumlige udstrækning og varighed af væsentlige akutte forure-

ningsbegivenheder er minimeret.

De negative effekter af væsentlige akutte forureningsbegivenheder

på arters sundhed og habitaters tilstand (f.eks. deres artssammen-

sætning og relative tæthed) er minimeret og så vidt muligt elimineret.

D8C4

—

sekundært

(anvendes, når en

væsentlig akut forure-

ningsbegivenhed er

forekommet):

Deskriptor 9

D9C1

—

primært:

Koncentrationen af forurenende stoffer i spiseligt væv (muskel, lever,

rogn, kød og bløddele) af fisk og skaldyr (herunder fisk, krebsdyr,

bløddyr, pighuder, tang og andre havplanter) indfanget eller høstet i

naturen (ekskl. finnefisk fra havbrug) overstiger ikke:

for forurenende stoffer anført i forordning (EF) nr.

1881/2006 de maksimumskoncentrationer, der er fastlagt i

denne forordning, som er tærskelværdierne, for så vidt an-

går denne afgørelse

for yderligere forurenende stoffer, der ikke er anført i for-

ordning (EF) nr. 1881/2006, de tærskelværdier, som med-

lemsstaterne fastlægger gennem et samarbejde på regio-

nalt eller subregionalt niveau.

Deskriptor 10

D10C1

—

primært:

Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af affald

langs kysten, i vandsøjlens overfladelag og på havbunden er på

niveauer, der ikke skader kyst- og havmiljøet.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for disse niveauer gen-

nem et samarbejde på EU-niveau under hensyntagen til særlige

regionale eller subregionale forhold.

D10C2

—

primært:

Sammensætningen, mængden og den rumlige fordeling af mikroaf-

fald langs kysten, i vandsøjlens overfladelag og i havbundssediment

er på niveauer, der ikke skader kyst- og havmiljøet.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for disse niveauer gen-

nem et samarbejde på EU-niveau under hensyntagen til særlige

regionale eller subregionale forhold.

D10C3

—

sekundært:

Den mængde affald og mikroaffald, som havdyr indtager, er på et

niveau, der ikke påvirker de berørte arters sundhed negativt.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for disse niveauer gen-

nem et samarbejde på regionalt eller subregionalt niveau.

D10C4

—

sekundært:

Det antal individer af hver art, som er påvirket negativt af affald,

f.eks. ved indfiltring, andre typer skader eller dødelighed eller sund-

278

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

hedseffekter.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for de negative effekter

af affald gennem et samarbejde på regionalt eller subregionalt ni-

veau.

Deskriptor 11

D11C1

—

primært:

Den rumlige fordeling, den tidsmæssige udstrækning og niveauerne

af menneskeskabte impulslyde overstiger ikke niveauer, som påvir-

ker populationer af havdyr negativt.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for disse niveauer gen-

nem et samarbejde på EU-niveau under hensyntagen til særlige

regionale eller subregionale forhold.

D11C2

—

primært:

Den rumlige fordeling, den tidsmæssige udstrækning og niveauerne

af menneskeskabt vedvarende lavfrekvent lyd overstiger ikke ni-

veauer, som påvirker populationer af havdyr negativt.

Medlemsstaterne fastlægger tærskelværdier for disse niveauer gen-

nem et samarbejde på EU-niveau under hensyntagen til særlige

regionale eller subregionale forhold.

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

279

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Bilag 3

–

Koordinater for opdelingen af de danske havområder i

henhold til HELCOM og OSPAR

10°E

11°E

12°E

13°E

North-east Atlantic Ocean

Hasenore head

Gniben point

56°N

Isefjord

Roskilde

Fjord

Øresund /

Öresund

Baltic Sea

55°N

10°E

11°E

12°E

55°N

Figur 1: Grænse mellem de to havregioner, som Danmark er en del af: Østersøen og det nordøstlige

Atlanterhav

Tabel 1: Koordinater for grænsen ved Sjællands Odde / Mols mellem de to havregioner, som Danmark er

en del af: Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav

Name

Gniben point

Hasenore Head

Latitude

56° 00’ 28.8’’ N

56° 08’ 31.2’’ N

Longitude

11° 16’ 37.2’’ E

10° 42’ 57.6’’ E

Jensen, H. M. & Panagiotidis, P. (ICES), Reker, J. (EEA), »Delineation of the MSFD Article 4 marine

regions and subregions,« Version 1.0. 16. maj 2017

280

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

12°30'E

12°40'E

12°50'E

13°0'E

North-east Atlantic Ocean

Denmark

Øresund /

Öresund

55°40'N

Sweden

Baltic Sea

55°30'N

12°30'E

12°40'E

12°50'E

13°0'E

Figur 2: Grænsen i Øresund og Københavns Havn mellem de to havregioner Østersøen og det nordøstli-

ge Atlanterhav

Tabel 2: Koordinater for grænsen i Øresund og Københavns Havn mellem de to havregioner Østersøen

og det nordøstlige Atlanterhav

Name

Sweden

Östra Pepparholmen

Västra Pepparholmen

Denmark

Amager

Copenhagen

Latitude

55° 33’ 56.1’’ N

55° 35’ 20.1’’ N

55° 36’ 40.2’’ N

55° 37’ 47.8’’ N

55° 38’ 33.6’’ N

55° 38’ 36.3’’ N

Longitude

12° 53’ 30.3’’ E

12° 46’ 37.4’’

12° 43’ 35.0’’ E

12° 40’ 49.6’’ E

12° 33’ 09.1’’ E

12° 33’ 02.0’’ E

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

281

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 182: Orientering om udkast til første del af Havstrategi II

Figur 3: Afgrænsning af det nordlige Kattegat fra Skagens spids til Sverige.

Tabel 3: Koordinater for Afgrænsning af det nordlige Kattegat fra Skagens spids til Sverige

Name

Pater Noster

Skagen

Latitude

57° 53' 36,398" N

57° 44' 25,410" N

Longitude

11° 42' 28,955" E

10° 38' 17,999" E

282

Miljø- og Fødevareministeriet / Havmiljø / Danmarks Havstrategi II - Første del

Danmarks Havstrategi II

første del

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K