Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 174
Offentligt
1974849_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 23. november 2018
Sagsnummer: 2018-320
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om tilladelse til markedsføring af produkter, der
indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403 i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer
(komitésag).
Forslaget forventes at komme til afstemning på møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder den 3. december 2018.
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.
Regeringen agter at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 174: Grundnotat om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
1974849_0002.png
Den 23. november 2018
MFVM 694
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er
fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403 i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modifice-
rede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end føde-
varer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403
i henhold til GMO-forordningen (komitésag). Godkendelsen vedrører ikke dyrkning af majsen i EU.
Majs MON 87403 udtrykker proteinet AtHB17
Δ113
med henblik på en forøgelse af udbyttet af kerner
ved høst. Majsen indeholder ikke antibiotikaresistensgener. Vurderingen i forbindelse med godken-
delsen i EU omhandler sikkerheden af de produkter, der ønskes markedsført, og ikke hvorvidt der er
en nyttevirkning heraf. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderer, at majs
MON 87403 er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret majs med hensyn til
potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser. De
rådgivende danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Nationalt Center for Miljø og Energi
ved Aarhus Universitet er enige i denne vurdering. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville
berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Forslaget forventes at komme til afstemning på mø-
de i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 3. december 2018. Regeringen
agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer, foder og andre produk-
ter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs
MON 87403 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22.
september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (GMO-forordningen). Forslaget
er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.
Beslutningen træffes på grundlag af et forslag fra Kommissionen, som forelægges Den Stående Komité
for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (Stående Komité) efter undersøgelsesproceduren.
Hvis komitéen afgiver en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Opnås der ikke kvalificeret flertal for forslaget i komitéen, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 174: Grundnotat om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
1974849_0003.png
Kommissionen inden for to måneder kan forelægge et ændret forslag for komitéen eller inden for en
måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en
negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med
kvalificeret flertal en positiv udtalelse eller ingen udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 3.
december 2018.
Formål og indhold
I juni 2015 indsendte Monsanto Europe en ansøgning om godkendelse af fødevarer, foder og andre
produkter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret
majs MON 87403 i henhold til reglerne i GMO-forordningen. Ansøgningen omfatter ikke dyrkning af
majsen i EU.
Majs MON 87403 har fået tilført et gen for dannelse af proteinet
AtHB17
Δ113
med henblik på en for-
øgelse af udbyttet af kerner ved høst. Majsen indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener.
Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs MON 87403 adskiller sig ifølge ansøgningen ikke
fra konventionel (ikke genmodificeret) majs.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er den 26. april 2018 kommet med udtalelser
om sikkerheden af majs MON 87403 til de ansøgte formål. Udtalelsen er udarbejdet som led i ansøg-
ningsproceduren for godkendelse af genmodificerede organismer til fødevare- og foderbrug i henhold
til forordning (EF) 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder.
EFSA har i sin vurdering taget hensyn til de specifikke spørgsmål og bekymringer, der var indsendt af
EU-medlemsstaterne i forbindelse med høringen af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 6
og 18 i GMO-forordningen.
EFSA’s konklusion vedrørende
risikovurderingen er, at majsen er lige så sikker at anvende som tilsva-
rende ikke-genmodificeret majs.
Godkendelsens omfang
Kommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import, forarbejdning og markedsføring
af fødevarer og foder og andre produkter end fødevarer og foder, som indeholder, består af eller er
fremstillet af MON 87403. Godkendelsen omfatter ikke dyrkning af majsen i EU.
Godkendelsen vil gælde fra datoen for offentliggørelse af en eventuel beslutning om godkendelse i EU-
Tidende. Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt godkendelsen ønskes opretholdt efter
udløb af 10 års fristen, vil der skulle ansøges om re-godkendelse.
Mærkning
Produkter til fødevare- og foderbrug, der består af, indeholder eller er fremstillet af majs MON 87403
skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modificeret majs” eller
”fremstillet af genetisk modificeret majs” i overensstemmelse
med de almindelige GMO-
mærkningsregler.
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 174: Grundnotat om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
Teksten ”Ikke til dyrkning” skal fremgå af mærkningen af foder og produkter til andre formål end fø-
devare- og foderbrug, hvis disse indeholder eller består af spiredygtige kerner af majs MON 87403.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i
Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart
gældende i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddelbart gæl-
dende for disse.
Konsekvenser
Forslaget har ikke samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser og vurderes ikke at inde-
bære administrative byrder for erhvervet. Det vurderes, at forslaget kan have positive erhvervsøkono-
miske konsekvenser for den animalske produktion i Danmark, idet en manglende godkendelse vil
kunne afskære erhvervet fra forsyningen af gængse råvarer på verdensmarkedet. Godkendelsen af den
konkrete GM majs forventes desuden ikke at medføre ændringer af det eksisterende importmønster.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majs MON 87403 kon-
kluderer EFSA, at majsen ved de påtænkte anvendelser er lige så sikker som tilsvarende konventionel,
ikke-genmodificeret majs med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på
miljøet. Dette indebærer bl.a., at de nye proteiner, der dannes som følge af genmodificeringen, vurde-
res at være sundhedsmæssigt uproblematiske.
Vurderingen i forbindelse med godkendelsen i EU omhandler sikkerheden af de produkter, der ønskes
markedsført, og ikke hvorvidt der er en nyttevirkning heraf.
DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet kan
tilslutte sig EFSA’s vurdering af, at majs
MON 87403 er at betragte som andre konventionelle majs i
relation til de sundhedsmæssige og ernæringsmæssige aspekter.
Landbrugsstyrelsen har den 2. maj 2018 bedt eksperter ved Nationalt Center for Miljø og Energi på
Aarhus Universitet (DCE) om at vurdere de miljømæssige konsekvenser ved en godkendelse af gene-
tisk modificeret majs MON 87403. Aarhus Universitet har vurderet, at den samlede risiko for effekter
på naturen og miljøet som følge af import af majsen er negligerbar. Vurderingen er hermed i overens-
stemmelse med EFSA’s vurdering.
De danske eksperter har ikke fundet anledning til at indsende bemærkninger til EFSA i forbindelse
med behandlingen af ansøgningen om godkendelsen af majs MON 87403.
3
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 174: Grundnotat om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87403 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
1974849_0005.png
På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:
DI Fødevarer
anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Ud fra EFSA’s positive udta-
lelse er det brancheforeningens vurdering, at der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at
imødekomme ansøgningen.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning opfordrer til at stemme nej til ansøgningen. Foreningen er
ikke enig i vurderingen af, at markedsføringen af majsen ikke vil have negative effekter på menneskers
og dyrs sundhed. Forbrugersammenslutningen er af den opfattelse, at GMO’er
generelt er farlige for
sundhedens opretholdelse.
De Samvirkende Købmænd har ingen indvendinger mod godkendelsen.
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at Danmark stemmer for godkendelse i lyset af, at EFSA har kon-
kluderet, at GM majsen er lige så sikker at bruge som anden majs.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hidtidige komiteafstemninger
blandt medlemsstaterne om godkendelse af GMO’er under GMO-
forordningen har hverken vist et kvalificeret flertal for eller imod. Forslaget kan på den baggrund for-
ventes at blive sendt til appeludvalget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifice-
rede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering som fastsat i
GMO-forordningen.
Den sundheds- og miljømæssige vurdering af anvendelse af fødevarer og foder bestående af eller frem-
stillet af majs MON 87403 giver ikke danske og internationale eksperter anledning til bemærkninger.
Der er ikke krav i lovgivningen om, at ansøgere skal redegøre for den samfundsmæssige nyttevirkning
af GMO’er. Dette aspekt indgår ikke i forordningens kriterier for godkendelse.
Regeringen noterer sig, at betingelserne for opnåelse af en godkendelse er opfyldt og, at der på den
baggrund ikke er fagligt eller juridisk grundlag for at modsætte sig en godkendelse. Regeringen agter
på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4