Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 17
Offentligt
FORSKNING OM HØJSPÆNDINGS SYGDOMSFREMKALDENDE VIRKNINGER
Forskning viser en lang række alvorlige sundhedsrisici ved at bo og færdes i nærheden af
højspændingsledninger:
Øget risiko for leukæmi, demens, Alzheimers, depression, søvnløshed, selvmord, abort,
hovedpine, migræne. Og hos dyr ses forstyrret retningssans, fald i mælkeproduktion, vækst og
frugtbarhed.
En af de mest fremtrædende forskere i elektromagnetisk strålings effekt på menneskers sundhed,
Professor Denis Henshaw, siger:
Højspændingsledninger bør lægges i jorden i beboede områder. Dette eliminerer de elektriske
felter/stråling og svækker i høj grad de magnetiske felter.
Tusinder af fugle omkommer dagligt i højspænding
Derudover omkommer et stort antal fugle, bla. rovfugle, storke, svaner og traner i
højspændingsledninger. Dette har været medvirkende til at bringe visse fuglearter tæt på
udryddelse. Højspændingsledningerne fra Holstebro og 175 km ned gennem Jylland vil komme til
at forløbe gennem flere Natura 2000 områder med en unik natur.
Adskillige undersøgelser har vist, at fugles sammenstød med højspændingsledninger er en af de
vigtigste dødsårsager blandt fugle.
Ifølge Knud Flensted, DOF, viser ringmærkningsdata, at ca.1/3 af alle svaner i Danmark omkommer
i højspændingsledninger. Og ca. 1/3 af alle storke i Europa dør ligeledes i højspændingsledninger.
For de få tilbageværende storke i Danmark kan højspændingsledninger dermed være én af de
faktorer, der kan afgøre skæbnen for de sidste storke i Danmark.
Elselskabet Energinet står for 3.082 km luftledninger. De øvrige elselskaber står for 6.047 km
luftledninger. I Danmark har vi således over 9000 km højspændingsluftledninger.
Udenlandske undersøgelser har vist, at der i de fuglerigeste områder dør mere end 1 fugl pr.døgn
pr.kilometer højspændingsledning ved sammenstød med disse. Antal fugle i Danmark, der årligt
dør i højspændingsledninger er ifølge Knud Flensted sandsynligvis flere hundrede tusinde.
Leukæmi hos børn