Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 169
Offentligt
1973145_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Tale ved samråd den 21. november 2018
kl. 13.00-14.00 om havbrug, kulegravning
og miljøgodkendelser (samrådsspørgsmål
P, Q og R) stillet efter ønske fra Christian
Rabjerg Madsen (S) og Trine Torp (SF).
forældede havbrugstilladelser, og hvilke tiltag
planlægger ministeren at iværksætte for at sikre,
at havbrugssektoren får de nødvendige
miljøgodkendelser?
Samrådsspørgsmål R
Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag
ministeren agter at tage for at begrænse de
miljømæssige konsekvenser det måtte have, f.eks.
i relation til udledning af fosfor og kvælstof til
danske farvande, at 10 ud af 19 havbrug i
Danmark er reguleret efter gamle
havbrugstilladelser og ikke de miljøgodkendelser,
som trådte i kraft i 2014?
Svar
Tak for spørgsmålene. Jeg vil gå direkte til min
besvarelse af dem.
[Kulegravningen af havbrugssektoren - spm. P]
Samrådsspørgsmål Q
Hvordan forholder ministeren sig til, at 10 ud af
19 havbrug i Danmark er reguleret efter
1
Jeg er blevet bedt om at forholde mig til
administrationen og kontrollen med danske
havbrug og det forhold, at kulegravningen af
2
Samrådsspørgsmål P
Hvordan forholder ministeren sig til, at
kulegravningen af havbrugssektoren ikke tager
højde for utilstrækkelig tilsyn og kontrol (jf.
kritikken fra Danmarks Sportsfiskerforbund, bl.a.
pressemeddelelsen af 11. oktober 2018:
”Kulegravning afslører: Administration og
kontrol med danske havbrug sejler”), og vil
ministeren bede kammeradvokaten undersøge
dette?
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 169: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 21/11-18 om havbrug, jf. MOF alm. del - samrådsspm. P, Q og R
1973145_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
havbrugssektoren ikke indeholdt en gennemgang
af tilsyn og kontrol.
Jeg vil gerne indledningsvis opsummere
baggrunden for de undersøgelser, Miljø- og
Fødevareministeriet har sat i gang i år på
havbrugsområdet: I efteråret 2017 fangede
lystfiskere sølvlaks ved de østjyske kyster. Det
viste sig senere, at sølvlaksene
–
som er en
ikkehjemmehørende art
–
var blevet opdrættet i
Hjarnø Havbrugs netbure.
Opdræt af sølvlaks kræver en tilladelse efter en
EU-forordning om opdræt af fremmede arter i
akvakultur. Hverken havbrugsvirksomheden eller
myndighederne havde haft tilstrækkelig
opmærksomhed på denne forordning. Hjarnø
Havbrug havde ikke den krævede tilladelse og
havde heller ikke søgt om den.
Ved gennemgang af havbrugets tilladelser viste
det sig også, at Hjarnø havbrug ikke længere
havde en gyldig placeringstilladelse, og der
opstod tvivl om, hvorvidt andre havbrug kunne
være i samme situation.
Den daværende miljø- og fødevareminister
iværksatte derfor en kulegravning af området for
at undersøge, om der fandtes andre tilfælde, hvor
virksomheder opdrættede fisk, de ikke havde
tilladelse til, og om der var andre havbrug, der
manglede placeringstilladelse.
Ministeren blev kaldt i samråd om sagen den 24.
januar 2018, og i ugerne efter samrådet modtog
ministeren flere spørgsmål fra medlemmer af
Miljø- og Fødevareudvalget, hvor der blev spurgt
til, om kulegravningen ville omfatte en række
andre forhold på havbrugsområdet.
Ministeren afviste at lade de af udvalgets
medlemmer øvrige efterspurgte oplysninger
indgå, men gav tilsagn om, at de efterspurgte
informationer ville blive indsamlet og sendt til
udvalget. Oplysningerne blev oversendt til
udvalget i starten af juli måned. Selve
kulegravningen blev oversendt til udvalget den
10. oktober.
Miljø- og Fødevareministeriet blev på baggrund
af kulegravningen opmærksom på nogle helt
specifikke problemstillinger vedrørende
3
4
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 169: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 21/11-18 om havbrug, jf. MOF alm. del - samrådsspm. P, Q og R
1973145_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
havbrugenes placeringstilladelser, som i flere
tilfælde var udløbet. Det er et juridisk og
organisatorisk meget komplekst område, som
tilmed har været præget af en rodet
administration. For at få ryddet op i området
hurtigst muligt har jeg derfor bestilt en
redegørelse hos Kammeradvokaten. Dette er en
direkte følge af kulegravningsrapporten.
Der har på det seneste været rejst spørgsmål
vedrørende flere ting omkring den danske
havbrugssektor. Der har som nævnt været
problemer med ikkehjemmehørende arter og
havbrugenes placeringstilladelser. Derudover er
der nogle helt åbenlyse udfordringer ift.
overgangen fra havbrugstilladelse til
miljøgodkendelse. Senest har jeg hørt om muligt
rod i indberetningen af antibiotika til havbrug og
tvivl om gyldigheden af nogle havbrugs
miljøtilladelser.
Det kan hverken miljøet eller den danske
havbrugssektor være tjent med.
Derfor vil jeg nu have en samlet status og en
grundig gennemgang af hele havbrugsområdet
5
ifht. alle godkendelser og tilladelser samt tilsyn
og kontrol, herunder brugen af medicin og
hjælpestoffer. Arbejdet skal komme med forslag
til, hvordan man kan styrke tilsyns- og
kontrolområdet, og forslag til hvordan vi kommer
videre ift. havbrugenes udfordringer med at
komme fra en havbrugstilladelse til en
miljøgodkendelse. I dette arbejde skal
resultaterne fra kammeradvokatens
undersøgelse, som jeg igangsatte på bagkant af
kulegravningssagen, også indgå. Jeg har bedt mit
ministerium om at gå i gang med dette arbejde
med det samme. Det er min forventning, at
arbejdet vil være klart medio 2019.
Jeg kan oplyse, at det allerede er besluttet, at der
i 2019 skal udføres et særligt kampagnetilsyn
med havbrugenes foderforbrug, og det forventes
også at omfatte de havbrug, hvor kommunerne er
tilsynsmyndighed. Så der er allerede fokus på
tilsynet med havbrugene.
Når resultatet af arbejdet foreligger, vil jeg
invitere Folketingets partier over til møde i
ministeriet, så vi kan drøfte, hvordan vi kan
komme videre og få orden på det her område.
6
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 169: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 21/11-18 om havbrug, jf. MOF alm. del - samrådsspm. P, Q og R
1973145_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
[Miljøgodkendelse af havbrug - spm. Q]
I det andet spørgsmål bliver jeg bedt om at
forholde mig til havbrugenes manglende
miljøgodkendelser.
Der nævnes i spørgsmålet, at nogle af havbrugene
er reguleret efter forældede havbrugstilladelser.
Siden 2006 har nye havbrug skullet godkendes og
reguleres efter en miljøgodkendelse på lige fod
med andre virksomheder, der er godkendelses-
pligtige efter miljøbeskyttelseslovens § 33.
Eksisterende havbrug, der havde en
havbrugstilladelse efter de tidligere regler, skulle
søge om at overgå til en miljøgodkendelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 33 senest 15. marts
2014. Og alle eksisterende havbrug har ansøgt om
miljøgodkendelse inden fristens udløb.
Når et antal havbrug stadigvæk ikke har fået
erstattet deres havbrugstilladelse af en
miljøgodkendelse, så skyldes det dels at
godkendelserne tager tid at udarbejde og dels, at
7
miljøgodkendelserne ofte bliver påklaget til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, og dermed skal
afvente behandling i klagenævnet.
Forurenende virksomheder i Danmark skal
miljøgodkendes efter en særlig procedure, hvor
der er klageadgang osv. Havbrugene følger den
samme procedure som andre
godkendelsespligtige virksomheder, og det
grundlæggende i det system, vil jeg nødig gå ind
og pille ved.
Men i den grundige gennemgang, som jeg nu har
bedt mit ministerium udarbejde, vil havbrugenes
samlede godkendelses- og tilladelses situation
altså også indgå.
[Miljømæssige konsekvenser af manglende
miljøgodkendelser af havbrug, spm. R]
Det sidste spørgsmål handler
–
som jeg forstår
det
–
om hvorvidt det har miljømæssige
konsekvenser, at flere havbrug endnu ikke har
fået erstattet deres havbrugstilladelse med en
miljøgodkendelse, og hvilke tiltag jeg agter at
8
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 169: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 21/11-18 om havbrug, jf. MOF alm. del - samrådsspm. P, Q og R
1973145_0005.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
tage for at begrænse de miljømæssige
konsekvenser.
Her er det nok på sin plads at beskrive
begreberne ’havbrugstilladelse’ og
’miljøgodkendelse’,
som begge er tilladelser, der
er eller skal udstedes efter
miljøbeskyttelsesloven.
Før 2006 skulle havbrug have en tilladelse efter
en særlig havbrugsbekendtgørelse, der trådte i
kraft i 1990. Fra marts 2006 skulle nye havbrug
godkendes efter godkendelsesbekendtgørelsen på
linje med andre industrivirksomheder. Senest
den 15. marts 2014 skulle eksisterende havbrug
også ansøge om miljøgodkendelse, som jeg
fortalte tidligere.
Forskellen på de to typer af tilladelser må først og
fremmest siges at være af formel karakter. Der er
ikke i de to typer af tilladelser nogen væsentlig
forskel i, hvordan havbrugene har lov til at udlede
næringsstoffer. Det er med andre ord ikke
nødvendigvis sådan, at et havbrug med en ældre
havbrugstilladelse adskiller sig væsentligt fra et
tilsvarende havbrug med en mere moderne
miljøgodkendelse.
Første halvdel af spørgsmålet fik jeg også stillet
som et skriftligt alm. del spørgsmål 98, og det
blev besvaret den 8. november.
Som jeg oplyste i mit svar på alm. del spørgsmål
98, så kan det ikke siges generelt, hvorvidt det
forhold, at ikke alle havbrug endnu har fået
erstattet havbrugstilladelsen med en
miljøgodkendelse, har betydning for havbrugenes
udledning af kvælstof og fosfor og dermed for
havbrugenes miljøpåvirkning.
Der tages stilling til mængden af næringsstoffer,
som det enkelte havbrug kan få tilladelse til at
udlede, i forbindelse med behandlingen af den
enkelte ansøgning om miljøgodkendelse.
Havbrugene kan som udgangspunkt fortsat få lov
til at udlede den samme mængde kvælstof, som
de hidtil har udledt, når de overgår til en
miljøgodkendelse, da denne udledning indgår i
grundlaget for de eksisterende
vandområdeplaner.
10
9
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 169: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 21/11-18 om havbrug, jf. MOF alm. del - samrådsspm. P, Q og R
1973145_0006.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Som jeg også har redegjort for i svaret på alm. del
spørgsmål 98, så er det dog muligt, at nogle
havbrug i forbindelse med overgangen til nye
miljøgodkendelser kan få skrappere krav til
udledning af næringsstoffer, som følge af reglerne
i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter eller som følge af mulig
påvirkning på et Natura 2000-område.
Det sidste eksempel med mulig påvirkning af
Natura 2000-områder er en af hjørnestenene i en
række nyligt afgjorte sager, hvor
miljøgodkendelser af havbrug er blevet påklaget
til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nogle af
klagesagerne er nu blevet afgjort, og
miljøgodkendelserne er ophævet og er hjemvist
til godkendelsesmyndigheden med henblik på
fornyet behandling. Dansk Akvakultur har
indbragt en af disse afgørelser fra Miljø- og
Fødevareklagenævnet for domstolene.
Det er med andre ord muligt
–
men ikke sikkert
–
at nogle havbrug kan blive begrænset i deres
udledningstilladelse, når de overgår til en
miljøgodkendelse. Her skal man ind og vurdere
11
det enkelte konkrete tilfælde, og disse
vurderinger som myndigheden skal foretage
kender vi ikke udfaldet af. Derfor kan man ikke
sige generelt, at havbrugene udleder flere
næringsstoffer og har en større miljøpåvirkning,
fordi de ikke er miljøgodkendte.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at
regeringen er optaget af, at vi har et godt
havmiljø. Derfor mener vi
–
og jeg
–
at det helt
overordnet er vigtigt, at havbrug, såvel som andre
virksomheder der kan have en påvirkning på
havmiljøet, etableres og drives under skyldig
hensyntagen til miljøet.
De eksempler, der har været, på havbrug, der
ikke lever op til reglerne, eller hvor tilladelser er
udløbet, bekymrer mig. Derfor har jeg bedt om en
grundig gennemgang og status for hele området,
som jeg nævnte tidligere. Jeg mener, det er
rimeligt, at vi får sikkerhed for, at danske
havbrug administreres efter reglerne.
Tak for ordet.
12