Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 164
Offentligt
Aktstykke nr.
18
Folketinget 2018-19
Afgjort den 15. november 2018
18
Miljø- og Fødevareministeriet.
København, den 6. november 2018.
a.
Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der overføres 6,6 mio.
kr. til
§ 24.74.04. Arealforvaltning, Kystbeskyttelse mv.
mhp. opkøb af privatejede marginaljorde på
Høje Møn og i Mols Bjerge i tilknytning til eksisterende statsejede overdrev.
Udgiften finansieres af de på
§ 24.51.01. Miljøstyrelsen
opførte midler på 21,0 mio. kr. til udarbej-
delse af en række naturmål, herunder en indsats for ferske enge og overdrev samt til en opdatering af
regeringens Naturkanon fra 2009.
Med afsæt i regeringsgrundlagets naturmål er der i finansloven 2018 prioriteret 80,0 mio. kr. i
2018-2021 til udarbejdelse af en række naturmål, herunder en indsats for ferske enge og overdrev.
Der er i 2018 afsat 17,0 mio. kr. til formålet. Ligeledes er afsat 4,0 mio. i 2018 til en opdatering af
regeringens Naturkanon fra 2009. Den samlede ramme til naturmål og opdatering af Naturkanon er
dermed 21,0 mio. kr. årligt i perioden 2018-21.
Det er sidenhen besluttet, at naturkanonaktiviteterne gennemføres over to år, og ikke kun i 2018.
Således udskydes naturkanonaktiviteter for 1,5 mio. kr. fra 2018 til 2019, hvilket modsvares af, at 1,5
mio. kr. afsat til naturmål fremrykkes fra 2019 til 2018. Dermed ændres der ikke i den samlede ram-
me på 21,0 mio. kr. årligt i de to finansår. Som følge af denne omprioritering, er der i 2018 afsat 18,5
mio. kr. til udarbejdelse af en række naturmål.
Af disse er 11,9 mio. kr. udmøntet som tilskud til et naturgenopretningsprojekt i Hammer Bakker i
samarbejde med Den Danske Naturfond, jf. akt. 112 af 21. juni 2018. I 2018 udestår der således ud-
møntning af 6,6 mio. kr. af de afsatte midler.
Midlerne foreslås udmøntet til opkøb af ca. 50 hektar privatejede marginaljorde på Høje Møn og i
Mols Bjerge i tilknytning til eksisterende statsejede overdrev. Udmøntningen vil understøtte midler-
nes formål om en indsats for ferske enge og overdrev ved at bidrage til udvikling af nye overdrevsa-
realer og skabe et mere sammenhængende og værdifuldt overdrevslandskab. Indsatsen vil gennem en
samlet og målrettet naturpleje gavne en række sårbare dyr og planter, bl.a. sommerfugle og orkidéer,
og dermed forøge de samlede naturværdier i området.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i 2018 specificeres således:
b.
CK001848