Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 163
Offentligt
Sorø 19.11.2018
Kære Miljø- og Fødevareminister, samt udvalget for Miljø- og Fødevare,
12,5% er nok til at Alina nu skal aflives!!!!
For i Alinas bedsteforældre findes der en af de nu forbudte hunderacer.
I HENDES BEDSTEFORÆLDRE
Alina har ingenting gjort - alt hvad hun har gjort sig skyldig i, er forkert udseende.
I 2017 skrev højesteret en klar melding til politikerne i forbindelse med dommen i sagen
om hundene Frigg og Marley, meldingen var, at politikerne skulle tage stilling til, hvilken
indkrydsningsgrad, der er acceptabel i forhold til hundelovens §1b, (blandinger af de nu
forbudte hunderacer).
Der er blevet lavet et Dna register,
så man nu kan få taget race dna, (for nogle få af de nu
forbudte hunderacer, ikke alle) men I har stadig ikke taget stilling til, hvilken
indkrydsningsgrad der er acceptabel, vel vidende, at dna testen kun kan tage ned til
12,5%, og nogle gange kun 20%. Københavns Universitet gjorde klart opmærksom på
dette, ligesom Fair Dog også gjorde det.
Rigspolitiets ekstrem høje barre på 1% er derfor stadig gældende.
En barre på 1% er tilbage til racernes oprindelse, ingen hundeejere, hverken med eller
uden stamtavler, er i stand til at dokumenterer ned til 1%.
Sølle 12,5% skal nu koste en uskyldig hund livet, hvorfor? Hun har ingenting gjort forkert,
andet end at se ”forkert” ud. (for nogen)
Det er helt urimeligt, at de danske hundeejere, skal lege detektiver og opsnuse en hvalps
bedsteforældre/oldeforældre, for ikke at sige, at det er oftest er helt umuligt.
Antallet af alvorlige bid er ikke faldet, og folks tryghedsfølelse er ikke blevet større,
tværtimod, så er der blandt de 585.000 hundeejere skabt en enorm utryghed 2/3 af dem
har blandingshunde.
Der er ikke ressourcer til indbrud, tyverier mv. men der er ressourcer til, at tage uskyldige
hunde, bare fordi de ser "forkerte" ud.?
Flere af partierne har igennem årene ytret ønske om at få hundeloven ændret, således at
der kom fokus på de uansvarlige hundeejere, og ikke som i dag på hundes udseende og
racer. En hunds race eller blanding, forudsiger ikke adfærd. Og antallet af alvorlige
hundebid, ses da heller ikke at være faldet, igen tværtimod.
Hvis ikke der er politisk vilje til at få set på raceforbuddet/hundeloven i sin helhed, er det
vores håb, at der er politisk vilje til, at få sat en acceptabel procent på
indkrydsningsgraden.