Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 16
Offentligt
1948867_0001.png
Foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg onsdag den 10. oktober 2018, kl. 13.15 i vær. S-092
Deltagere:
Bestyrelsesmedlemmer fra Foreningen Trelde skov
Formand: Poul Ejnar Jochumsen
Kasserer: Hanne Ladegaard Jensen
Sekretær: Ulla Jensen
Medlem: Sørn Nymark
Medlem fra Fredericia Byråd
Kenny Bruun Olsen
Angående DN’s planer om rejsning af fredning af Trelde Skov
Forhåndsinformation før mødet:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Foreningen Trelde Skov
Beskrivelse af skoven
Ejerne af skoven
Driftsformen i skoven i dag
Danmarks Naturfredningsforenings tilgang til fredningen
Overordnet indhold i fredningen
DN og KL’s Handlingsplan for Fredning 2013
Konsekvenser for skoven
Konsekvenser for skovejerne
Konklusion
1. Foreningen Trelde Skov
Vi er en ny forening, der er stiftet 25. april 2018 på baggrund af Danmarks Naturfredningsforenings
planer om at frede Trelde Skov.
Foreningen dækker op mod 93 % af skoven. Der er 73 skovejere i alt.
2. Beskrivelse af skoven
Der er 550 HA privat skov og ca. 125 HA kommunal skov, som DN ønsker at frede.
Københavns universitet har udpeget skoven til at være en af de 4 bedste skove i Danmark i forhold
til biodiversitet.
Skoven er historisk set delt op i 77 matrikler med 73 forskellige skovejere.
Skovparcellerne blev udskiftet fra Kolding Hus i 1765, hvor gårde og husmænd fik mulighed for at
købe større eller mindre arealer. Der blev lavet diger imellem de enkelte skovparceller, og disse
diger er fredede i dag.
Kun ca. 5 % af skoven er dækket af nåletræer, Den resterende del af skoven er dækket af løvskov,
hvor bøg er den dominerende art.
Hele skoven er allerede i dag fredsskov og dermed beskyttet af fredsskovsloven.
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Henvendelse af 4/10-18 fra Foreningen Trelde Skov om fredning af Trelde Skov
1948867_0002.png
3. Ejerne af skoven
Mange af skovejerne i dag er efterkommere af de gårdejere og husmænd, der fik tildelt skoven i
1765.
Der er mange skovejere i forskellige aldre. Nogle har lige overtaget fra den tidligere generation og
andre har ejet og drevet skoven i op til ca. 50 år.
De mange ejere giver en meget forskellig drevet skov, som vi mener, er en af årsagerne til den store
biodiversitet.
En stor del af skovparcellerne har været ejet af den samme slægt gennem mange generationer.
Skovejerne er opdraget til at passe på skoven og de sjældne planter og dyr, der er i den. Især
orkideerne, der er meget specielle for området, er der gjort meget for at passe på.
4. Driftsformen i skoven i dag
De mange skovejere driver skoven på mange forskellige måder.
Dele af skoven drives ikke og det meste af den drevne skov drives ved
plukhugst og selvforyngelse. Nåleskoven drives med renafdrift.
Ejerne af 75 % af skoven er medlem af skovdyrkningsforeningen
’Skovdyrkerne’ og driver skoven med rådgivning herfra.
5. Danmarks Naturfredningsforenings tilgang til fredningen
Danmarks Naturfredningsforenings begrundelse for fredningen er, at de frygter, at der kommer nye
ejere til, der vil købe store dele af skoven og fælde den til fordel for juletræsproduktion.
Dette er ikke en reel trussel, da intensiv juletræsproduktion ikke er rentabelt i skovene mere, det
foregår på agerjord.
Det er heller ikke en trussel, at der vil forekomme megen nåletræsproduktion. Det er
undergrunden i Trelde Skov alt for leret til. Granerne vælter, når de dyrkes i lerjord. Der er kun en
smal stribe sand i skoven, hvor der kan dyrkes nåletræ, og det udgør i dag kun ca. 5 % af arealet.
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Henvendelse af 4/10-18 fra Foreningen Trelde Skov om fredning af Trelde Skov
1948867_0003.png
6. Overordnet indhold i fredningen
DN vil designe udseende, indhold og drift af skoven. De har udpeget arealer til ’urørt skov’ hvor de
mener, der eventuelt er mulig potentiale for fremtidig biodiversitet.
Der er i DN’s forslag til fredning lagt op til, at ca. 30 % af skoven skal være ’Urørt skov’.
Der er bl.a. udpeget et areal på mere end 300 meter fra kysten mod Lillebælt, der skal være urørt
skov.
Desuden er der udpeget kiler ind i skoven, der også skal være urørt skov.
DN vil samtidig have at resten af skoven skal drives ’naturnært’ og ’naturvenligt’. Det vil sige, at der
ikke må gødes eller sprøjtes og der skal udpeges 10 ’veterantræer’ pr. HA.
Alt nåletræ skal udfases, og der må ikke genplantes med nåleskov.
Der er foreslået en ny cykel- gangsti igennem skoven, som vil gennembryde fredede diger og skal
forbindes med de eksisterende skovveje. Der markeres cykel- og gangruter i skoven og der
anlægges parkeringspladser.
7. DN og KL’s Handlingsplan for Fredning 2013
Vi forstår ikke argumenterne for fredningen, da der ikke er nogen aktuel trussel mod
fredningsværdierne. Det er jo trods alt de nuværende ejere, der medvirker til den høje
biodiversitet, der er i dag.
I forhold til ’Handlingsplanen for Fredning 2013’, som Miljøministeriet har udarbejdet i samarbejde
med KL og DN, finder vi ingen begrundelse for den ønskede fredning.
Her står bl.a.:
8. Konsekvenser for skoven
Den urørte skovdel:
Her frygter vi, at skoven bliver noget helt andet, end det man vil, fordi Fredericia
Kommune ikke har ressourcer til at passe den. Den urørte skov skal plejes, så der ikke
kommer invasive arter og der skal evt. tyndes i træerne, så ønskede arter ikke forgår pga.
at træerne lukker for tæt sammen. Orkideerne skal have lys for at trives.
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Henvendelse af 4/10-18 fra Foreningen Trelde Skov om fredning af Trelde Skov
1948867_0004.png
Vi ved, at det skovejerne gør i dag fungerer, ellers var der ikke den store biodiversitet, som vi får så
meget ros for.
Kommunen skal faktisk stå for en så varieret drift, at den kan matche driften fra de mange
forskellige skovejere, der ejer de skovarealer, der bliver udlagt til ’urørt skov’.
Veterantræer:
10 veterantræer pr HA vil være over 5500 veterantræer i den private del af Trelde Skov. Det i sig
selv vil kræve en del administration. Samtidig vil et veterantræ hæmme kontinuiteten ved at drive
skoven ved hjælp af plukhugst. De vil blive alt for dominerende og skygge
for nye træer. Samtidig skal der udpeges et nyt veterantræ, hvis et af de
gamle vælter. Det gør at en del af skoven med tiden vil blive vanskelig at
drive og i princippet vil dele af arealerne overgå til ’urørt skov’.
Ingen nåletræer:
Der er ikke mange nåletræer i skoven i dag, men alligevel har de mindre
arealer tiltrukket både grønspætten og sortspætten og andre småfugle,
der kun lever i nåleskov. Nåleskoven skaber også læ og ly for større dyr,
hvor rådyrene finder tørre hvilesteder i granskoven. Der er også mange
insekter i barken på nåletræ.
Selv om der ikke er så mange forskellige arter i nåleskoven, mener vi, at
den samlede diversitet i skoven øges ved at der er et begrænset antal
nåletræer. Nogle af de arter, der lever i nåleskov, findes ikke i løvskov.
Cykel – gangsti gennem skoven samt parkeringspladser:
Stierne vil tiltrække flere gæster. Ved et offentligt møde, der blev holdt af DN og Fredericia
kommune, hvor de orienterede om fredningsforslaget, var der stor betænkelighed fra flere
foreninger ved mere offentlig adgang til skoven.
Både ornitologer, biologer og jagtforeninger var bekymrede.
Ornitologerne var kede af, at få forstyrret de sjældne fuglearter, der er. Jagtforeningerne var kede
af at få forstyrret dyrene, og ikke mindst skovejerne er
bekymrede for, at den øgede offentlighed vil gå
alvorligt ud over arealerne med orkideer, da det netop
er hvor de gror, at der vil komme offentlige stier.
Der er i forvejen ca. 15 km skovsti i den del af skoven,
som kommunen ejer, og det ligger i forbindelse med en
stor parkeringsplads på Trelde Næs.
Vi ser ikke det store behov for yderligere offentlige stier
og parkeringspladser.
9. Konsekvenser for skovejerne
Skovejerne føler sig umyndiggjorte. Dem der ejer den del, der bliver ’urørt skov’ kommer til at eje
en skov, de slet ikke må passe mere. De skal se på, at Fredericia Kommune passer – eller undlader
at passe – deres skov. De må ikke foretage sig noget ud over at betale ejendomsskat.
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 16: Henvendelse af 4/10-18 fra Foreningen Trelde Skov om fredning af Trelde Skov
1948867_0005.png
Skovejere er naturelskere, og de er vant til, at pleje skoven med al den erfaring, de har fra flere
generationers skovdrift.
I den øvrige del af skoven vil driften blive vanskeliggjort af veterantræer.
Der vil blive reduktioner på hvilke træer, der må plantes samt andre restriktioner.
Alt dette sammen med den mistillid, der udvises i forhold til, at skovejerne har forstand på at passe
deres skov og har interesse i at passe på naturen, er med til at demotivere skovejerne.
10. Konklusion
Vi ser ingen grund til at frede Trelde Skov. Vi har bevist, at vi kan passe på skoven. Der er ingen
udsigt til, at det ændres.
Der er ingen trussel mod fredningsværdien, og vi mener at Danmarks Naturfredningsforening her
misbruger deres magt til at rejse fredningssager.
Fredericia Kommune har accepteret, at være medrejser af fredning af Trelde Skov. De giver som
begrundelse, at Danmarks Naturfredningsforening vil rejse fredningssagen uanset om Fredericia
Kommune støtter den eller ej. Fredericia kommune føler sig presset til at gå med, for at få
indflydelse på fredningen.
Det eneste Fredericia Kommune har haft indflydelse på indtil nu, er stien gennem skoven, ellers er
oplægget lavet af DN.
En fredningssag er et af de mest indgribende tiltag i den danske lovgivning, fordi den enkelte
lodsejer mister rådighedsretten over egen jord.
Vi mener ikke, en privat organisation bør kunne bruge et sådant værktøj og endda uden at
fredningsformålet er opfyldt.