Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 151
Offentligt
1970211_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Udvalget har stillet spørgsmålene E og F, som
omhandler udfordringer for den vilde natur i
Danmark og regeringens naturindsats.
Samrådsspørgsmål E
Hvordan forholder ministeren sig til det faktum,
at det står skidt til med at passe på truede dyre-
og plantearter i Danmark, og at den beskyttede
natur er meget fragmenteret, hvilket er i strid
med EU's naturdirektiver, som det blandt andet
fremgår af Politikens
artikel ”S vil give den vilde
natur mere plads” fra den 24. maj 2018.”
Samrådsspørgsmål F
Mener ministeren, at regeringen har forsøgt at
vende udviklingen i tilbagegangen i den danske
biodiversitet ihærdigt nok, og har ministeren
planer om at iværksætte yderligere tiltag, som
kan sikre bedre muligheder for arternes
overlevelse?
Svar
Tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet.
Jeg er glad for, at vi på samrådet får mulighed for
at drøfte ambitioner på naturområdet. Samrådet
har jo været planlagt to gange tidligere, men jeg
kan konstatere, at spørgerne nu ikke længere
ønsker at spørge til ændring af Natura 2000
grænserne. Selvom interessen herfor er blevet
mindre, vil jeg sige lidt herom, da regeringens
interesse i vores beskyttede natur er usvækket og
spørgsmålet er relevant for besvarelsen af de
øvrige samrådsspørgsmål.
Jeg vil derfor indledningsvist fremhæve, at
regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at
udpege ca. 31.000 hektar nye Natura 2000-
arealer. Vi har også ryddet op i Natura 2000-
områderne og fjernet intensivt drevne marker,
gylletanke, havnemoler og lignende områder, der
ikke bidrager til beskyttelsen i områderne.
Vi har altså sikret, at den natur der beskyttes også
er den mest værdifulde natur. Det bliver en
kæmpe gevinst for naturen i Danmark, at vi nu
får den største udpegning på land siden 2004. Til
sammenligning foretog de efterfølgende S-ledede
1
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 14/11-18 om tilbagegangen i den danske biodiversitet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. E og F
1970211_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
regeringer kun mindre justeringer på ca. 500
hektar af Natura 2000-områderne på land.
Regeringen handler og skaber nye og bedre vilkår
for naturen.
Den vilde natur
er
under pres. Det gælder i
Danmark, i Europa og på globalt plan. Der er
brug for flere og bedre levesteder for vilde dyr og
planter for at modgå den generelle tilbagegang
for naturen.
Det kan være fristende at kaste sig ud i ren
overbudspolitik på dette område. Regeringen har
valgt at føre en politik, der gør en forskel for
naturen.
Regeringen prioriterer indsatsen for at standse
tilbagegangen i biodiversiteten og har igangsat en
række initiativer for mere, bedre og vildere natur,
bl.a. med baggrund i Aftale om Naturpakken fra
2016.
Jeg vil understrege, at regeringen lægger vægt på
at opfylde de forpligtelser,
vi har efter EU’s
3
naturdirektiver, herunder udpegning af
beskyttede områder, og at den danske udpegning
af beskyttede Natura 2000-områder er godkendt
af EU-Kommissionen.
Jeg må således afvise, at den danske indsats er i
strid med EU's naturdirektiver.
Det betyder ikke, at der ikke skal gøres mere for
at værne om naturen. Vi har fortsat en stor
opgave med at styrke naturen, og den opgave
løser vi indenfor direktivernes rammer.
Der er med Aftale om Naturpakken mellem
regeringen og Dansk Folkeparti afsat midler til en
markant indsats for
biodiversiteten i de
danske skove.
Det vil komme mange truede
arter til gode.
Vi udlægger 10.200 ha urørt skov i statens skove,
og har afsat midler til private skovejere til 900 ha
urørt skov i private skove. Da Socialdemokratiet
var ved magten, rakte ambitionerne til at udlægge
i alt 500 ha på både statens og private arealer.
4
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 14/11-18 om tilbagegangen i den danske biodiversitet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. E og F
1970211_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Hertil kommer, at der udlægges 3.600 ha anden
biodiversitetsskov i statens skove, hvor
biodiversitet er hovedformålet, og der er afsat
midler til 2.400 ha anden biodiversitetsskov på
private arealer.
Når udlægningen er gennemført, vil der samlet
set være op til 28.500 ha skov udlagt til
biodiversitetsformål i både offentlige og private
skove.
Der er endvidere afsat 1,8 mia. kr. frem mod 2021
til en forbedring af biodiversiteten i vores
Natura 2000-områder.
Midlerne går blandt
andet til at skabe bedre sammenhæng for naturen
i Natura 2000 områderne. Indsatsen gavner bl.a.
artsrige og værdifulde lysåbne naturarealer som
heder, enge, overdrev og moser.
Natura 2000-indsatsen i Danmark er
kendetegnet ved en national planlægning og
prioritering, iværksættelse af naturforbedrende
tiltag og løbende opfølgning og overvågning af
naturtilstanden.
5
Vi gennemfører også en storstilet indsats for
forbedring af vandmiljøet,
der bl.a. omfatter
etablering af nye vådområder, der giver bedre
vand i vores fjorde og forbedringer af fysiske
forhold i vandløb, så planter, vandinsekter og fisk
kan trives bedre i dem.
Vi beskytter ligeledes
havets biodiversitet.
Således er ca. 18 % af Danmarks havareal udlagt
til beskyttet Natura 2000-områder.
Og i foråret 2016 besluttede regeringen at udpege
yderligere seks beskyttede områder i Kattegat. De
i alt 600 km
2
skal nu være et fristed for truede
naturtyper og sårbare arter, og der er derfor
beskyttelse på vej i form af regulering af
råstofindvinding, bundtrawling og dumpning af
opgravet havbundsmateriale.
Vi har også igangsat andre tiltag så som
kampagnen "Sammen om et hav uden affald”.
Her samles sejlere, fiskere og andre borgere,
6
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 14/11-18 om tilbagegangen i den danske biodiversitet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. E og F
1970211_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
således at vi kan sikre en fælles front mod affald i
havet.
Vi er også ambitiøse, når det gælder
økologi.
Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at
afsætte mere end én mia. kr. til Økologisk
Arealtilskud i perioden 2018 og 2019. Herved kan
det høje tempo i landmændenes omlægning til
økologi fastholdes de næste år. Det har gavnlige
effekter for både dyrevelfærd, natur og miljø.
Regeringen har også sammen med Dansk
Folkeparti afsat over 110 mio. kr. til
gennemførelse af
to store
naturgenopretningsprojekter,
der bidrager
til bedre og mere natur. Søborg Sø, som tidligere
var Sjællands fjerdestørste sø, bliver genoprettet,
så den kan blive en fuglemagnet.
Og Ekkodalens moser på Bornholm genetableres,
så vi får et område, der vil byde på storslåede
naturoplevelser og give bedre levevilkår for vilde
dyr og planter.
Regeringen og Dansk Folkeparti indgår også i et
projekt om naturgenopretning i Hammer Bakker
i Nordjylland sammen med bl.a. Aalborg
kommune og Den Danske Naturfond, hvor der
skal udvikles 715 ha sammenhængende natur af
løvskov, heder og overdrev og på sigt 1000 ha.
Det er et af største naturgenopretningsprojekter i
nyere tid, der vil skabe mere sammenhængende
natur og bedre levesteder for sjældne plantearter,
sommerfugle og skovfugle.
Regeringen indgår også i samarbejder med vores
europæiske kolleger om at fremme en fælles
europæisk dagsorden for styrkelse af
biodiversiteten i Europa og globalt. Det er
afgørende at indgå i samarbejder på tværs af
lande, da arter krydser landegrænser og
udfordringen med arters tilbagegang er en
international udfordring.
Regeringen har således på en lang række
områder taget vigtige skridt, der giver bedre
vilkår for dyr og planter. Og vi fastholder den
7
8
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 151: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 14/11-18 om tilbagegangen i den danske biodiversitet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. E og F
1970211_0005.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
ambitiøse grønne linje med yderligere initiativer i
den kommende tid.
Regeringen vil bl.a. fastlægge ambitiøse naturmål
og har på finanslovsforslaget for 2019 afsat
yderligere 200 mio. kr. til dette formål. Sigtet er
bl.a. mere sammenhængende natur og at arealet
med enge og overdrev øges.
Naturgenopretningsprojektet i Hammer Bakker
er et godt eksempel på, at ikke kun staten, men
også kommuner, fonde og foreninger gør en
kæmpe indsats overalt i landet for at værne om
naturen. Hertil kommer indsatser hos private
lodsejere, der på forskellig vis plejer og
vedligeholder naturen på deres ejendom.
Den frivillige indsats skal ikke undervurderes, og
jeg glæder mig over, at der er mange gode
kræfter, der arbejder i samme retning. For mere
og bedre natur.
Vi må samtidig erkende, at naturen mange steder
er under pres, og at det fortsat går tilbage for
mange arter, f.eks. for fugle i agerlandet. Derfor
9
skal vi også gøre mere for naturen, og det
kommer vi også til.
Man skal samtidig være opmærksom på, at det
kræver tid og tålmodighed at få de fulde gevinster
af de mange genopretningstiltag, der
gennemføres.
Vi har alle et fælles ansvar for at passe på
naturen, og der er brug for en vedvarende
naturindsats fra ikke kun staten, men også
borgere, andre myndigheder, fonde og foreninger
over de næste mange år.
10