Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 149
Offentligt
1969780_0001.png
NOTAT
Kemikalier
Ref. 201 8-9844
Den 1 5. november 2018
Erhvervsøkonomiske konsekvenser af forbud mod
aktivstofferne bromoxynil, pendimethalin og fluroxypyr
Fælles for de tre stoffer er, at de alle er ukrudtsmidler, og at de tre stoffer i nogle afgrøder kan
anv endes som supplement for hinanden. Flere andre ukrudtsmidler, som kan v ære alternativer til de
tre næv nte, er aktuelt også under revurdering i EU, og derfor afhænger de erhvervsøkonomiske
konsekv enser af det samlede antal aktivstoffer, der er tilbage på markedet.
Bromox ynil er i dag godkendt til anv endelse i korn, majs samt kepaløg og porre r. Det v urderes, at et
forbud kun v il hav e direkte målbare erhvervsøkonomiske konsekvenser for produktionen af kepaløg og
porrer. I disse afgrøder er konsekvenserne til gengæld meget markante med et skønnet tab i
størrelsesordenen 1 5,3 til 7 0 mio. kr. om året afhængig af afregningspriserne. Et forbud mod
bromoxynil v il gøre det meget v anskeligt at opretholde en økonomisk bæredygtig produktion af
kepaløg baseret på udsåede frø. En omlægning til en produktion baseret på sætte -/planteløg er et
alternativ, men denne produktion er betydelig dyrere end dy rkning baseret på såning af frø.
For de i dag godkendte anvendelser i korn v il et for bud mod bromoxynil primært betyde, at
mulighederne for ukrudtsbekæmpelse i marker med græsudlæg vil blive meget begrænsede. Det v il
kunne giv e problemer, da resistens over for det alternative aktivstof tribenuron er den mest udbredte
form for resistens hos tokimbladet ukrudt, og da anv endelsen af tribenuron om efteråret v il afskære
landmanden for at bruge en række af de herbicider, som er mest anvendt i foråret. Resistens over for
bromoxynil er endnu ikke observeret i Danmark, og bromoxynil anses derfor for at v ære en
”resistensbryder”.
Pendimethalin anvendes i en lang række større landbrugsafgrøder, samt grøntsags- og jordbær
produktion. I grøntsagsafgrøderne udmærker pendimethalin sig v ed at hav e en langt større
skånsomhed over for afgrøderne end de andre midler, der kan anv endes. Beregningerne viser, at de
største konsekvenser v ed et forbud mod anvendelse af pendimethalin forekommer i produktion af
sukkermajs, løg, porrer, purløg, kinesisk kål, engrapgræs, hv idkløver til frø og v interraps. Sammenlagt
anslås de økonomiske konsekvenser at v ære i størrelsesordenen 45-86 mio. kr.
Konsekv enserne af et forbud mod både bromoxynil og pendimethalin vil v ære alvorlige for
produktionen af løg og porrer, mens et samtidigt forbud mod phenmedipham og pendimethalin v il
v ære meget problematisk for jordbærproduktionen. Problemet for løg og porrer er, at der ikke
umiddelbart er alternative løsninger. Det samme gælder i jordbær, hvor konsekvenserne af et forbud
mod pendimethalin v urderes som overkommelige, men situationen v il blive anderledes alvorlig, hvis
også phenmedipham, der er indstillet til ikke -godkendelse på EU niv eau, ikke længere må anv endes.
Mi l jø- og Fødev areministeriet
Slotsholmsgade 12
1 216 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42
Fax 33 1 4 50 42
CV R 12854358
EA N 5798000862005
mf [email protected]
w ww.mf vm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 149: Orientering til udvalget om de foreløbige resultater fra undersøgelse om sammenhæng mellem børneleukæmi og pesticider, fra miljø- og fødevareministeren
1969780_0002.png
Fluroxypyr anv endes primært i v inter- og v årsæd (dvs. korn). Ud ov er kornafgrøderne er fluroxypyr
også godkendt til anv endelse i majs og græsmarker. Fluroxypyr er i dag e n af få
bekæmpelsesmuligheder mod ALS-resistente fuglegræsplanter. (ALS betegner i denne sammenhæng
ukrudtsmidlets v irkningsmåde, som er en hæmning af et bestemt planteenzym). Såfremt der
forekommer ALS-resistente fuglegræsplanter i markerne mindskes antallet af muligheder for
bekæmpelse, men et forbud mod fluroxypyr gør ikke ukrudtsbekæmpelsen dyrere. Derimod er der ikke
længere løsninger til rådighed, hvor der er udlæg af græs i mar ken. Det v urderes, at de
erhv ervsøkonomiske konsekvenser af et forbud mod fluroxypyr v il v ære i størrelsesordenen 6,6 mio.
kr. årligt.
2