Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 145
Offentligt
1969197_0001.png
Til høringsparterne
J.nr. 18-0162-000023
Ref. LINOER
Den 14. november 2018
Høring over udkast til forslag til lov om jordbrugets anvendelse
af gødning og om næringsstofreducerende tiltag
(gødskningsloven)
Landbrugsstyrelsen sender hermed udkast til forslag til lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag (gødskningsloven) i
høring.
Bemærkninger til lovudkastet bedes sendt til
[email protected]
med angivelse af
j.nr. 18-0162-000023,
senest den 18. december 2018.
Eventuelle spørgsmål til lovudkastet bedes rettet til:
Morten Christensen på tlf. 22 69 47 19 eller på mailadressen
[email protected]
Høringssvar vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg.
Lovforslagets indhold
Lovforslaget er et udkast til en ny gødskningslov, der skal afløse den gældende
gødskningslov (lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018). Lovforslaget
indeholder regler om kvælstofkvotesystemet, gødningsregnskabet og
efterafgrødekrav m.v. Med lovforslaget indføres der bl.a. hjemmel til målrettet
regulering fra 2020.
De væsentligste ændringer i lovforslaget i forhold til den gældende lov vedrører i
øvrigt:
1.
2.
3.
4.
Ændrede regler for optag i Register for Gødningsregnskab
Kvælstof- og husdyrnormer kan fastsættes for en 3-årig periode i stedet for
årligt
Mulighed for at fastsætte fleksible etableringsfrister for efterafgrøder
Kvælstofkvotereduktion, der i dag er en konsekvens af manglende pligtige og
husdyrefterafgrøder, kan gøres til et aktivt alternativ til etablering af pligtige
og husdyrefterafgrøder
Mulighed for kontrol og sanktionering ved manglende etablering af
efterafgrøder styrkes
5.
Landbrugsstyrelsen
• Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00
• EAN 5798000877955 •
[email protected]
• www.lbst.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om jordbrugets anvendelse (gødskning)
6.
7.
8.
9.
Justering af mulighed for overdragelse af efterafgrøder mellem virksomheder
fra 2020
Øgede indberetningskrav
Højere omregningsfaktorer for visse alternativer til efterafgrøder
Overførsel af bestemmelser om husdyrefterafgrøder/fosforregnskab fra
eksisterende husdyrbrugloven
Der kan forekomme yderligere lovtekniske ændringer til lovudkastet i forbindelse
med den lovtekniske gennemgang af forslaget.
Forholdet til EU-retten
De foreslåede bestemmelser i lovforslaget bidrager til at sikre opfyldelse af
Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt Rådets
direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget (nitratdirektivet) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse
af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod
forurening og forringelse (grundvandsdirektivet), Rådets direktiv 92/43/EF om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og
deres levesteder (fuglebeskyttelsesdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU (VVM-direktivet).
De foreslåede foranstaltninger bidrager endvidere til den danske indsats for at
reducere drivhusgasemissioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr.
406/2009/EF om medlemsstaternes indsats for at reducere deres
drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at
reducere drivhusgasemissionerne frem til 2030.
I forbindelse med udmøntningen af lovforslagets bemyndigelser i bekendtgørelser
vil bekendtgørelserne blive miljøvurderet, i det omfang krav herom følger af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2001/42/EF af 27. juni 2001 om
vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, EF-
Tidende 2001, nr. L 197, side 30 ff.
Forslaget har været forelagt sekretariatet for Regeringens implementeringsudvalg,
der har vurderet, at regeringens principper for implementering af erhvervsrettet
regulering er overholdt.
Det forventes, at der i høringsperioden vil blive foretaget justeringer af
beskrivelser af lovforslagets indhold. Justeringerne foretages bl.a. af lovtekniske og
redaktionelle hensyn. Under høringsperioden vil det endvidere blive overvejet, om
der er behov for yderligere justeringer af regler om overdragelse af efterafgrøder
mellem virksomheder.
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om jordbrugets anvendelse (gødskning)
De administrative konsekvenser for erhvervet af de foreslåede ændringer til
gødskningslovens bestemmelser er endnu ikke kvantificeret præcist. Der
gennemføres en AMVAB-måling af konsekvenserne ved konsulentfirmaet Ernest &
Young. Når resultatet af AMVAB-målingen foreligger, vil det blive vedlagt som
bilag til den offentlige høring af lovforslaget.
Venlig hilsen
Miljø & Biodiversitet
Landbrugsstyrelsen
3