Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 144
Offentligt
1969185_0001.png
Notat vedr. juridiske overvejelser i forbindelse med implementering af
fremtidig model for muslinge- og østersfiskeriet
Det vurderes i det følgende, om det vil være juridisk muligt at gennemføre en nedsættelse af det mak-
simale antal licenser til muslinge- og østersfiskeri, der får virkning fra offentliggørelsen af den politiske
aftale, således at de fiskere, der har købt licenser efter offentliggørelsen og frem til ændringen af be-
kendtgørelsen, vil kunne underlægges en kortere frist for afhændelse end øvrige fiskere.
Baggrund og konklusion
Den 19. juni 2018 blev der indgået en politisk aftale som led i indsatsen mod kvote-
koncentration i dansk fiskeri. Det følger bl.a. af aftalen, at ”personer
eller selskaber,
der ejer mere end 3 licenser for blåmuslinger og/eller ejer mere end 3 licenser for
østers, skal afhænde disse inden udgangen af 2026.”
og at ”Fremadrettet
vil det således
ikke være tilladt at eje mere end 3 licenser for blåmuslinger og/eller 3 licenser for
østers.”
Ændringen agtes implementeret ved en ændring af den relevante bekendtgørelse,
1
der
i dag fastsætter et loft på 4 licenser for hhv. blåmuslinger og/eller østers. Bekendtgø-
relsen er udstedt i medfør af fiskeriloven.
2
Hovedkonklusionerne i det følgende er:
- Det er ikke muligt at
håndhæve
den politiske aftale, før en ændringsbekendtgø-
relse træder i kraft.
- Der synes ikke at være hjemmel i fiskeriloven til
i bekendtgørelsesform at udstede
bebyrdende regler med tilbagevirkende kraft.
- Der kan
uden at der er tale om tilbagevirkende kraft
gennemføres
regulering,
der begrænser antallet af licenser.
- Der vil dog i givet fald kunne være tale om
ekspropriation,
der skal gennemføres
ved lov og giver ret til erstatning.
- Risikoen for, at indgrebet anses som ekspropriation, vil kunne svækkes, hvis
der indføres en
udfasningsperiode.
- Det kan ikke udelukkes, at
fristen vil kunne være kortere end 8 år for de fiskere, der har
købt licenser efter offentliggørelsen af den politiske aftale,
uden at der bliver tale om
ekspropriation. Men det vil formentlig kræve ny lovgivning og det vil bero på
en konkret vurdering, hvor meget kortere end 8 år afhændelsesperioden kan
blive, der bl.a. tager hensyn til størrelsen af et eventuelt økonomisk tab, samt
de berørtes berettigede forventninger til at kunne opretholde licensen til ud-
gangen af 2026.
1
Bekendtgørelse nr. 463 af 9. maj 2014 om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om
overdragelige fartøjstilladelsesandele.
2
Lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2017 om fiskeri og fiskeopdræt med senere ændringer.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Notat om juridiske overvejelser i forbindelse med implementering af fremtidig model for muslinge- og østersfiskeriet
Tilbagevirkende kraft
Indledningsvist bemærkes, at det ikke vil være muligt at
håndhæve
den politiske aftale,
før ændringsbekendtgørelsen træder i kraft. Baggrunden herfor er grundlovens forbud
mod såkaldt
formel tilbagevirkende kraft,
jf. grundlovens § 22.
Grundloven udelukker imidlertid ikke, at en bekendtgørelse kan have et tidligere virk-
ningstidspunkt end håndhævelsestidspunkt (såkaldt
materiel tilbagevirkende kraft).
Det gi-
ver dog
ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger
anledning til væ-
sentlige principielle betænkeligheder at gennemføre
bebyrdende regler
med tilbagevir-
kende kraft. En sådan fremgangsmåde bør derfor kun benyttes, når afgørende hensyn
gør det påkrævet, og således at det tidsrum, hvori der tillægges tilbagevirkende kraft,
bliver så kort som muligt.
I praksis har adgangen til at fastsætte et virkningstidspunkt, der ligger tidligere end
kundgørelsen, navnlig været benyttet i forbindelse med love om afgiftsforhøjelser mv.
for at hindre spekulation (”hamstring”),
der kunne modvirke formålet med loven i
tidsrummet fra lovforslagets fremsættelse og indtil kundgørelsen af den vedtagne lov.
For bekendtgørelser gælder det tillige, at der skal være fornødne klare holdepunkter
for, at en lovbemyndigelse kan anvendes til at udstede bebyrdende regler med tilbage-
virkende kraft. Der gælder en formodning for, at det ikke er tilfældet. Der synes ikke
at være tilstrækkeligt klare holdepunkter i bemyndigelsesbestemmelserne i fiskeriloven
til at udstede bebyrdende regler med tilbagevirkende kraft.
Uægte tilbagevirkende kraft
og overvejelser om ekspropriation
I de tilfælde, hvor et ændret retsgrundlag
uden at det kan siges at have egentlig tilba-
gevirkende kraft
griber ind i eksisterende retsforhold, taler man undertiden om
uægte
tilbagevirkende kraft.
Det kan f.eks. være ændring af rettigheder knyttet til licenser. Denne
form for regulering giver imidlertid ofte anledning til overvejelser af ekspropriations-
retlig karakter. Det følger af grundlovens § 73, at ekspropriative indgreb kun kan gen-
nemføres ved lov, og at de udløser erstatningspligt over for den, som indgrebet er
rettet mod.
Afgørelsen af, om der er tale om ekspropriation eller erstatningsfri regulering, beror på
et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Som momenter, der må tillægges betyd-
ning ved udøvelsen af dette skøn, indgår i almindelighed navnlig indgrebets formål, i
hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret (herunder om det rammer mange eller
få rettighedshavere), indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en
aktuel råden, og om der er tale om en tilintetgørelse af rettigheden eller en overførelse
til andre fysiske eller juridiske personer.
En model, hvor man pålægger de fiskere, der har købt en fjerde licens efter den poli-
tiske aftales offentliggørelse, at afhænde licensen straks efter ikrafttræden af bekendt-
gørelsen, vil formentlig blive anset som ekspropriation. Der kan bl.a. henvises til, at
ejerne formentlig ikke vil kunne sælge licensen til normal markedspris, og at der er tale
om en betydelig del af fiskerens licenser. Hertil kommer, at det i forbindelse med of-
fentliggørelsen af den politiske aftale ikke blev klart tilkendegivet, hvilke konsekvenser
der ville være knyttet til at købe yderligere licenser efter offentliggørelsen.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 144: Notat om juridiske overvejelser i forbindelse med implementering af fremtidig model for muslinge- og østersfiskeriet
Fastsættelse af udfasningsperiode
Hvis der gennemføres en udfasningsperiode, vil intensiteten
og dermed risikoen for
at indgrebet anses som ekspropriation
svækkes. Det skyldes bl.a., at de berørte fiskere
ved en sådan model, vil have bedre mulighed for at indrette sig på indskrænkningen,
og at det her vil være muligt at sælge licenserne til højere markedspris. Det gælder også,
selvom indgrebet muligvis påvirker prisen i nedadgående retning.
I den politiske aftale er det lagt til grund, at personer eller selskaber med mere end 3
licenser (for hhv. blåmuslinger og/eller østers) skal afhænde disse inden udgangen af
2026. Det svarer omtrent til den 8-års-regel, der i dag er indeholdt i bekendtgørelsens
§ 10, stk. 4.
Det har en vis relevans i forhold til de fiskere, der har indrettet sig (herunder foretaget
investeringer) i tillid til den gældende regulering, hvorefter der er et opsigelsesvarsel på
8 år. Omvendt vil denne forventning
særligt for de personer, der har købt, efter
offentliggørelsen af den politiske aftale
kunne være anderledes.
Det kan således ikke udelukkes, at der vil kunne meddeles en kortere frist end forudsat
i den politiske aftale for bortsalg for de fiskere, der har købt licenser efter offentliggø-
relsen af den politiske aftale. Men det vil formentlig kræve ny lovgivning og det vil
bero på en konkret vurdering, hvor meget kortere end 8 år afhændelsesperioden kan
blive, der bl.a. tager hensyn til størrelsen af et eventuelt økonomisk tab, samt de berør-
tes berettigede forventninger til at kunne opretholde licensen til udgangen af 2026.