Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 137
Offentligt
1967137_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Tale ved samråd om den fremadrettede
kontrol med dyretransporter den 8.
november 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål H, stillet den 8. oktober 2018
af Karina Due (DF).
Samrådsspørgsmål H
Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres,
at kontrollen med dyretransporter kommer til at
fungere fremadrettet?
Svar
Tak for spørgsmål H vedrørende den
fremadrettede kontrol med dyretransporter.
Jeg vil gerne starte med en kort orientering om
Fødevarestyrelsens opfølgning på den manglende
sanktionering af returlogbøger, som blev
konstateret i juni måned 2018.
Det leder naturligt frem til en besvarelse af
dagens samrådsspørgsmål.
Opfølgning på ”logbogssagen”
Medio juni blev det klart, at der i en årrække ikke
var sanktioneret for overtrædelser af transport-
lovgivningen i forbindelse med kontrol af
returlogbøger efter endt dyretransport.
Dette svigt i opfølgningen på overtrædelser var,
og er, uacceptabelt, og jeg bad derfor straks
Fødevarestyrelsen om en udførlig redegørelse om
årsagen og forløbet i sagen.
1
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 8/11-18 kontrol med dyretransport
1967137_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Forud for redegørelsens offentliggørelse blev
Miljø- og Fødevareudvalget inviteret til en
gennemgang af den nuværende kontrol med
dyretransporter, herunder logbogskontrollen.
Selve redegørelsen blev oversendt til Miljø- og
Fødevareudvalget den 20. juli 2018.
Efterfølgende blev udvalget igen inviteret til en
gennemgang af redegørelsens konklusioner og
initiativer, som blev igangsat for at rette op på
den manglende sanktionering.
En kort status på disse initiativer er, at
Fødevarestyrelsen har politianmeldt alle
overtrædelser konstateret i returlogbogs-
kontrollen. Ligeledes politianmeldes manglende
indsendelser af returlogbøger.
Der er i 3. kvartal 2018 idriftsat et modul i den
såkaldte digitale eksportportal, hvor
eksportørerne anmelder deres udførsler af dyr
således, at returlogbøger automatisk hjemkaldes
til kontrol.
Der er derudover tilført ekstra ressourcer til
Fødevarestyrelsens Eksport Kontrol Center, som
foretager logbogskontrollen.
Fødevarestyrelsens ledelse følger løbende op på
udviklingen i modtagne returlogbøger, ligesom
der bliver fulgt op på sagsbehandlingen og
sanktioneringen af de returnerede logbøger.
Styrket kontrol med dyretransporter
Det er dog vigtigt at huske på, at logbogs-
kontrollen blot er et enkelt element i en lang
række kontroller, som foretages i forbindelse med
dyretransporter.
Tilsammen er de forskellige kontroller et vigtigt
redskab til at sikre dyrenes velfærd under
transport.
Udover logbogskontrollen bliver alle dyr, som
transporteres på både korte og lange ture,
3
4
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 8/11-18 kontrol med dyretransport
1967137_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
kontrolleret af Fødevarestyrelsens dyrlæger for at
sikre, at de er egnede til transport.
Derudover udføres der for hvert enkelt slagtedyr
kontrol af dyrets transportegnethed ved
ankomsten til slagteriet - i forbindelse med det
såkaldte
”levende
syn” af slagtedyr.
Endelig udføres der hvert år ca. 1500-1800
stikprøvekontroller af transportforordningens
bestemmelser om transportmidler, dyr og
ledsagedokumenter. Kontrollerne omfatter
kontrol af dyrenes transportegnethed,
køretøjernes indretning og brug, f.eks. kontrol af
arealkrav, samt kontrol af at der er medbragt
dokumentation for at køretøjet er godkendt til
transport af dyr, at virksomheden er autoriseret
til transport af dyr og at kravene til uddannelse er
opfyldt mv.
Stikprøvekontrollerne udføres af Fødevare-
styrelsen, og ved vejkontroller af politiet med
assistance fra Fødevarestyrelsen.
Der er således i dag en ganske omfattende
kontrol med dyretransporter. Det betyder dog
ikke, at især stikprøvekontrollen ikke kan gøres
endnu mere målrettet de virksomheder, som
gentagne gange overtræder reglerne.
Det var også baggrunden for, at jeg - som
annonceret på det seneste samråd om
dyretransporter i juni måned - bad
Fødevarestyrelsen igangsætte en analyse af
kontrollen med transport af dyr med henblik på
indførsel af et fuldt integreret kontrolkoncept for
transport af dyr.
I denne gennemgang vil Fødevarestyrelsen f.eks.
se på, hvordan den nuværende kontrol af
dyretransporter kan optimeres - f.eks. med øget
brug af risikobaseret kontrol.
Det kan for eksempel gøres ved at udnytte
eksisterende kontroldata i højere grad end det er
tilfældet i dag, så at transporter med en høj risiko
for regelovertrædelser, og dermed risiko for
dyrenes velfærd, nemmere kan identificeres.
5
6
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 137: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 8/11-18 kontrol med dyretransport
1967137_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Ligeledes kan øget brug af kontrolresultater gøre
det nemmere at identificere de transportører,
som har mange gentagne overtrædelser.
Dette kan give grundlaget for i højere grad at
målrette og øge kontroltrykket mod de
dyretransporter, hvor der er størst risiko for
overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne, og mod
transportører med mange overtrædelser
de
såkaldte brodne kar.
At fokusere kontrollen mod de brodne kar er et
velkendt princip, som også anvendes på
fødevareområdet, og som giver et godt incitament
til at overholde reglerne
såvel økonomisk som
praktisk.
Som oplyst på mødet med udvalget i august 2018,
vil Fødevarestyrelsens analyse blive forelagt
veterinærforligskredsen med henblik på politisk
drøftelse af den fremtidige kontrol med
dyretransporter.
Fødevarestyrelsens analyse vil således danne
grundlag for vores drøftelser om, hvordan vi
sammen sikrer, at kontrollen med dyre-
transporter fremadrettet optimeres.
Jeg ser således frem til at drøfte en styrkelse af
kontrollen af dyretransporterne med jer i
begyndelse af det nye år.
I den forbindelse vil jeg naturligvis se fordomsfrit
på alle konstruktive forslag til hvordan vi kan
optimere kontrollen– herunder i forhold til mulig
finansiering
så vi får en styrket kontrol med
dyretransporter.
7
8