Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 131
Offentligt
1965498_0001.png
Talepunkt til brug for ministeren for fiskeri og ligestilling og nordisk
samarbejdes deltagelse i samråd i Miljø- og Fødevareudvalget
onsdag den 7. november 2018 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) for
så vidt angår fiskeripunkter den 19. november 2018
Enhed:
FPK
Sagsbehandler:
FPK
Dato:
7. november 2018
Sagsnummer:
2018
3722
(Det talte ord gælder)
[Samrådsspørgsmål U
”Ministeren
bedes redegøre for sin indstilling til den kommende
dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den
19. november 2018 samt eventuelle sager, som ønskes forelagt
Europaudvalget.”]
[Svar:]
Jeg vil gennemgå dagsordenen for rådsmødet for landbrug og
fiskeri den 19. november 2018 for så vidt angår fiskeripunkterne.
Der er et punkt til behandling på rådsmødet. De to andre sager
forventes vedtaget snarligt. Alle punkterne er til orientering.
[Dagsordenspunkt 1: Forslag om fiskerimuligheder for visse
dybhavsbestande for 2019 og 2020]
Punkt 1 er fastsættelse af fiskerimuligheder for visse
dybhavsbestande for 2019. Punktet er sat på dagsordenen med
henblik på politisk enighed.
Forslaget er baseret på den videnskabelige rådgivning. Den
danske andel i fiskeriet efter dybhavsarter er særdeles begrænset.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Ministeren for fiskeri og ligestillings talepapiret fra samråd 7/11-18 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) – fiskeridelen den 19/11-18 samt eventuelle sager, som ønskes forelagt Europaudvalget
1965498_0002.png
Fra dansk side kan vi generelt støtte Kommissionens forslag, da
det er vigtigt med en effektiv beskyttelse af de sårbare
dybhavsbestande.
For at tage højde for landingsforpligtelsen foreslår vi at fjerne
kvoten for skolæst i Skagerrak og Kattegat, fordi fangsterne i
området er meget begrænsede og alene en bifangst. Dermed
undgår man, at skolæst udvikler sig til en bestand, som kan blive
begrænsende for andet fiskeri, hvis kvoten er for lav. Subsidiært
foreslår vi en mindre reduktion af kvoten. I begge tilfælde skal
det være klart, at skolæst fortsat alene kan være en bifangst.
[Dagsordenspunkt 2: Toldkontingenter for visse fiskevarer
for 2019 og 2020]
Punkt 2 er ikke på dagsordenen for rådsmødet og omhandler
toldkontingenter for visse fiskevarer for 2019 og 2020.
Forslaget er vigtigt for den danske fiskeforarbejdningsindustri
med henblik på at sikre tilstrækkelige forsyninger af råvarer til
forarbejdning.
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Ministeren for fiskeri og ligestillings talepapiret fra samråd 7/11-18 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) – fiskeridelen den 19/11-18 samt eventuelle sager, som ønskes forelagt Europaudvalget
1965498_0003.png
Regeringen arbejder blandt andet for, at forordningen i sin helhed
indeholder mulighed for en import, der medvirker til vækst og
udvikling af den danske fiskeindustri, dens økonomi og
beskæftigelsesforhold.
Regeringen lægger vægt på, at der opnås et acceptabelt
kompromis, der tilgodeser hele Rigsfællesskabet. Det kan ske
gennem en balanceret tilgang i forhold til rejer, som også tager
hensyn til de grønlandske handelsinteresser. I den forbindelse
støtter vi de rejekontingenter, som Kommissionen har foreslået.
Vi arbejder for at undgå yderligere forhøjelser, særligt for kogte,
pillede dybvandsrejer.
[Dagsordenspunkt 3: Fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende
protokol mellem EU og Marokko]
Punkt 3 er ikke på dagsordenen for rådsmødet og omhandler en
ny fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende protokol mellem EU og
Marokko.
Et udkast til forhandlingsdirektiver til Kommissionen blev
forelagt for Folketinget i april. Resultatet af forhandlingerne
foreligger nu.
3
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Ministeren for fiskeri og ligestillings talepapiret fra samråd 7/11-18 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) – fiskeridelen den 19/11-18 samt eventuelle sager, som ønskes forelagt Europaudvalget
Kommissionen har derfor fremlagt forslag til implementering af
forhandlingsresultaterne mellem EU og Marokko i form af et
forslag til en ny fiskeripartnerskabsaftale og fiskeriprotokol samt
forslag til fordeling af fiskerimulighederne i EU.
Aftalen skaber fiskerimuligheder for EU-fartøjer i farvand ud for
Marokko og Vestsahara inden for det overskud, som er
tilgængeligt. Indgåelse af en ny fiskeripartnerskabsaftale har
været nødvendig for at sikre forenelighed med EU-Domstolens
afgørelse af 27. februar 2018.
Målet med aftalen er blandt andet at fastsætte en retlig,
miljømæssig, økonomisk og social forvaltningsramme for et
bæredygtigt fiskeri og skal implementeres gennem dialog og
samarbejde og med respekt for demokratiske principper og
menneskerettigheder.
Den finansielle modydelse fra EU skal bidrage til at gennemføre
en politik for bæredygtigt fiskeri og havforvaltning. EU og
Marokko undersøger mulighederne for en retfærdig geografisk og
social fordeling af de socio-økonomiske fordele ved aftalen for at
sikre, at den gavner den lokale befolkning i et omfang, der står i
forhold til fiskeriaktiviteterne.
4
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Ministeren for fiskeri og ligestillings talepapiret fra samråd 7/11-18 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) – fiskeridelen den 19/11-18 samt eventuelle sager, som ønskes forelagt Europaudvalget
Det er regeringens opfattelse, at fiskeripartnerskabsaftalen og den
nye fiskeriprotokol opfylder de generelle principper om fiskeri-
partnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om
fiskeripolitikkens eksterne dimension fra 2012 og er i overens-
stemmelse med de generelle principper om bæredygtige fiskeri-
partnerskabsaftaler, som er fastlagt i forordningen om den fælles
fiskeripolitik.
Det har været væsentligt for medlemslandene
herunder ikke
mindst Danmark
at Rådets Juridiske Tjeneste vurderer
aftaleudkastets forenelighed med EU-retten.
Rådets Juridiske Tjeneste har på den baggrund den 7. november
2018 vurderet, at alle rimelige og gennemførlige skridt er taget
for at fastslå Vestsaharas befolknings (”the people of Western
Sahara”) samtykke til aftaleudkastet gennem konsultationer med
dets repræsentanter. Rådets Juridiske Tjeneste har endvidere
vurderet, at aftaleudkastet dækker farvandet ud for Vestsahara på
en måde, som er forenelig med EU-Domstolens retspraksis.
På den baggrund støtter regeringen forslagene til implemen-
teringen af forhandlingsresultaterne mellem EU og Marokko.
5
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Ministeren for fiskeri og ligestillings talepapiret fra samråd 7/11-18 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) – fiskeridelen den 19/11-18 samt eventuelle sager, som ønskes forelagt Europaudvalget
I forbindelse med Rådets beslutning om fiskeripartnerskabsaftale
og tilhørende protokol mellem EU og Marokko afgiver Danmark
erklæring om, at dansk tilslutning sker henset til Rådets Juridiske
Tjenestes vurdering.
Fiskeripolitisk kontor, den 7. november 2018
6