Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 125
Offentligt
1964903_0001.png
Natur og Klimatilpasning
J.nr. 2018-9780
Ref. lim/niher
Den 17. september 2018
Forslag
til
Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og
vildtforvaltning og straffeloven
(Kommunal adgang til at begrænse sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer ved udlagte badeområder,
strafskærpelse for visse overtrædelser af CITES-regler og udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler
om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler)
§1
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3. september 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 29, stk. 1,
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.3. Kommunalbestyrelsen kan vedtage forskrifter, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads på
havet med visse hurtigsejlende fartøjer forbydes helt eller delvis i badesæsonen ved områder, som i
en kommuneplan er udlagt til badeformål.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen offentliggør vedtagne forskrifter efter stk. 3. Offentliggørelsen
kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 5.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens
adgang til at vedtage forskrifter efter stk. 3, herunder om disses indhold, inddragelse af
offentligheden m.v. og evt. skiltning m.v.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
2.
I
§ 29, stk. 3,
der bliver stk. 6, ændres
»stk. 1 og 2
« til:
»stk. 1, 2 og 5
«.
3.
I
§ 89, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »bestemmelser i reglerne«: »eller forskrifter omfattet af § 29,
stk. 3,«.
4.
I
§ 89, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»For overtrædelse af bestemmelser i
EU’s
forordning om beskyttelse af vilde dyr og planter ved
kontrol af handelen hermed og de hertil knyttede kommissionsforordninger kan det dog under de
omstændigheder, der er nævnt i stk. 2, fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år.«
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0002.png
§2
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 270 af 12. april 2018, som ændret ved §
4 i lov nr. 720 af 8.juni 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 6, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »vildt,«: »herunder rovfugle og ugler,«.
§3
I straffeloven, jf. bekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017 af straffeloven, som senest ændret ved
lov nr. 718 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 196 indsættes:
»§ 196 a. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som under særligt skærpende omstændigheder gør
sig skyldig i overtrædelse af lovgivningen om handel med vilde dyr og planter. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor overtrædelsen er af systematisk eller
organiseret karakter, og
1)
der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, eller
2)
overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.«
§4
Loven træder i kraft den 1. marts 2019.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Naturbeskyttelsesloven
2.1.1. Begrænsning af sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer
2.1.1.1
Gældende ret
2.1.1.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.1.1.3
Den foreslåede ordning
2.1.2
Forhøjelse af strammerammen for visse forbrydelser med udryddelsestruede vilde
dyr og planter samt dele og produkter heraf
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0003.png
2.1.2.1
2.1.2.2
2.1.2.3
Gældende ret
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
2.2. Jagt- og vildtforvaltningsloven
2.2.1 Hold af hjemmehørende rovfugle og ugler
2.2.1.1
Gældende ret
2.2.1.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.2.1.3
Den foreslåede ordning
2.3. Straffeloven
2.3.1
Handel med truede arter og produkter af truede arter under særligt skærpende
omstændigheder
2.3.1.1
Gældende ret
2.3.1.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
2.3.1.3
Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1.
Indledning
Med dette lovforslag ønsker regeringen at gennemføre tre forskellige initiativer:
For det første er der tale om opfølgning på en beretning fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg over
beslutningsforslag B 42 fremsat i Folketingsåret 2017/2018 af Dansk Folkeparti, hvorefter et enigt
udvalg opfordrer regeringen til at fremsætte et lovforslag, der giver kommunalbestyrelser mulighed for
at begrænse sejlads med bl.a. vandscootere, jetski og lignende hurtigtgående fartøjer.
Lovændringen supplerer de muligheder, som politikredsene - i samarbejde med kommunalbestyrelsen
- i dag har i medfør af ordensbekendtgørelsen for at regulere sejlads med vandscootere, speedbåde
m.m. Med forslaget kan kommunalbestyrelsen på eget initiativ, fastsætte lokale forskrifter om forbud
mod sejlads for at varetage hensyn til bl.a. badegæsterne ved strande i badesæsonen, dvs. på de
tidspunkter, hvor der erfaringsmæssigt er mange badende og besøgende. Kommunalbestyrelsen kan
dermed tilgodese befolkningens friluftsliv og mulighed for at opholde sig på og bade fra strande i den
fastsatte periode af året.
3
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0004.png
Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen får beføjelse til at vedtage forskrifter om begrænsning af
ikke-erhvervsmæssig sejlads på havet med visse hurtigsejlende fartøjer i badesæsonen ved områder
udlagt til badeformål. Forslaget til ændring af naturbeskyttelsesloven skal supplere den række af
initiativer i
den såkaldte ”vandscooterpakke”,
der er foretaget af lovgivning på Erhvervsministeriets og
Justitsministeriets område med det formål at skærpe kravene til sejlads med vandscootere m.v.
Skærpelserne sker som følge af en ulykke i Københavns Havn i 2017, hvor to amerikanske
udvekslingsstuderende afgik ved døden efter at være blevet påsejlet af en vandscooter. Der er blandt
andet indført krav om speedbådsførerbevis, vandscooterbevis og om obligatorisk ansvarsforsikring.
For det andet følger lovforslaget op på en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti forud
for Folketingets vedtagelse af forslaget til Finanslov 2018 gennemføres med det formål at skærpe
straffen for visse forbrydelser relateret til handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter samt dele
og produkter heraf.
Strafskærpelserne skal foretages i såvel naturbeskyttelsesloven som i straffeloven og kommer til at
finde anvendelse ved overtrædelse af reglerne om handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter
samt dele og produkter heraf og produkter af truede arter, dvs. overtrædelser, der fremgår af
bekendtgørelsen om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handlen hermed
(Washingtonkonventionen/CITES), som pt. er bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016.
Med lovforslaget lægges der op til, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler, hvorefter
strafferammen for sådanne overtrædelser kan fastsættes til fængsel i indtil 2 år. Strafskærpelsen
tænkes primært at finde anvendelse i tilfælde, hvor forbrydelsen er af systematisk eller organiseret
karakter, og hvor der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, eller hvor et større antal overtrædelser
er begået.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at indsætte en bestemmelse i straffeloven hvorefter handel
med truede arter samt dele og produkter af truede arter under særligt skærpende omstændigheder kan
straffes med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor
der er tale om salg til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller som led i
international, organiseret kriminalitet.
Endvidere vil en bestemmelse i straffeloven kunne anvendes i tilfælde, hvor en overtrædelse af
reglerne skønnes at være af så grov karakter, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved
anvendelse af straffeloven frem for miljølovgivningen, og hvor karakteren af den begåede forbrydelse
desuden kan tilsige, at der idømmes en fængselsstraf på op til 6 års fængsel. En skærpelse af straffen
for handel med truede arter og produkter af truede arter vil også være i overensstemmelse med det
generelle samfundsmæssige syn på miljøkriminalitet, herunder at det er vigtigt at bevare og beskytte
naturen, miljøet og dyrelivet. I den forbindelse bemærkes, at ulovlig handel med truede arter og
produkter af truede arter kan have langsigtede og alvorlige konsekvenser for naturen, miljøet og
dyrelivet.
For det tredje ønsker regeringen, at der skabes hjemmel til, at det i visse situationer bliver muligt at
etablere hold af hjemmehørende rovfugle og ugler. I forlængelse af den nye adgang til at udøve jagt ved
brug af rovfugle, der blev indført med en ændring af jagt og vildtforvaltningsloven i 2017, jf. lov nr.
1553 af 19. december 2017, ønsker regeringen at give mulighed for, at der i to nærmere bestemte
tilfælde skal kunne etableres nye hold af hjemmehørende rovfugle.
Det foreslås derfor, at miljø- og fødevareministeren i jagt- og vildtforvaltningsloven bemyndiges til at
fastsætte regler om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, der undtager godkendte, private,
4
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0005.png
zoologiske anlæg fra reglerne i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 27. juni 2016
om hold af fugle i fangenskab og dermed ligestiller dem med offentligt støttede eller ejede zoologiske
anlæg.
Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren skal kunne fastsætte regler, der giver
falkonerer, dvs. personer, der lovligt holder en eller flere rovfugle og ved træning har opnået den
fornødne kontrol over dem, mulighed for at etablere nye hold af hjemmehørende rovfugle. Endelig
ønskes mulighed for at forenkle de gældende regler med henblik på at muliggøre en hurtigere og mere
smidig sagsbehandling.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1
Naturbeskyttelsesloven
Begrænsning af sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer
Gældende ret
2.1.1.1
Sejlads med hurtigsejlende fartøjer som vandscootere, jetski og speedbåde på havet, dvs. ud for kysten
f.eks. ved badestrande er reguleret i flere lovgivninger.
I Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning er der i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1122 af 3. september 2018, i § 29 en bemyndigelse til, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på søterritoriet forbydes helt eller
delvis. Sådanne regler er fastsat i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 23 af 6. januar
2012 om regulering af ikke-erhvervsmæssig sejlads på søterritoriet med vandscootere m.v.
Efter bekendtgørelsen er sejlads med vandscootere og lignende forbudt i internationale
naturbeskyttelsesområder, der er udpeget i henhold til lov om miljømål m.v. for internationale
naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017), i
vildtreservater, der er oprettet i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
270 af 12. april 2018 og på fredede arealer på søterritoriet og fiskeriterritoriet oprettet i henhold til
naturbeskyttelsesloven, herunder ved bekendtgørelser. Uden for disse områder er sejlads med
vandscootere og lignende forbudt inden for 300 meter fra kystlinjen. Medmindre andet følger af anden
regulering, er det dog tilladt at sætte fartøjet i vandet fra kysten eller fra havne. I denne 300 meter-
zone er det alene tilladt at transportere sig vinkelret ud fra kysten med en hastighed på maksimalt 5
knob.
Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat generelle regler om sejlads med speedbåde og lignende, men i
vildtreservater, der oprettes ved en bekendtgørelse udstedt i medfør af lov om jagt og vildtforvaltning
eller ved en bekendtgørelse om fredning på søterritoriet med hjemmel i naturbeskyttelsesloven kan
der være fastsat begrænsninger for sejlads.
Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af naturbeskyttelsesloven og af de regler, der er udstedt
efter loven, jf. § 73, og skal som tilsynsmyndigheden foranledige et ulovligt forhold lovliggjort,
medmindre forholdet har underordnet betydning.
Det følger af lovens § 89, stk. 3, at der i regler, der udstedes efter loven, kan fastsættes straf af bøde
(eller under skærpende omstændigheder fængsel) for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Der er
således fastsat regler om straf i form af bøde for overtrædelse af regler i vandscooterbekendtgørelsen.
5
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0006.png
Der er ikke sikker hjemmel i naturbeskyttelsesloven til at fastsætte bestemmelser for overtrædelse af
lokale forskrifter, der er fastsat af kommunalbestyrelsen.
På Justitsministeriets område kan politiet, jf. § 14, stk. 3, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 511 af
20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den
offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger
(Ordensbekendtgørelsen) efter forhandling med kommunalbestyrelsen ved skiltning eller på lignende
tydelig måde fastsætte regler for sejlads med motorbåde og for brætsejlads inden for en nærmere
angivet kortere afstand fra kyststrækninger, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge
hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for badning eller for at forebygge unødig støj, der er til
ulempe for andre.
For sejlads med speedbåde og lignende har 8 politikredse fastsat lokale regler om sejlads langs
kyststrækninger, herunder regler om sejlads med motorbåde eller motordrevet fartøj, der enten
forbyder sejlads i nærmere bestemte områder eller fastsætter hastighedsbegrænsninger. Alle 8
politikredse har fastsat lokale regler om, at sejlads med motorbåde, herunder speedbåde, ikke må være
til hinder, ulempe eller fare for anden sejlads eller badende eller medføre unødig støj til ulempe for
andre.
Derudover har Rigspolitiet som led i udmøntningen af Vandscooterpakken anmodet samtlige
politikredse om at opdatere de lokalt fastsatte ordensreglementer i forhold til sejlads med
vandscootere mv. Udarbejdelsen af de lokale reglementer vil ske under inddragelse af de lokale
myndigheder, således at der ved udarbejdelsen tages højde for de hensyn, den enkelte kommune måtte
finde nødvendige.
På Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område kan ministeren efter lov om havne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012, fastsætte nærmere regler om overholdelse af orden i danske
havne. Hvad angår sejlads med vandscootere og lignende er der udstedt bekendtgørelser om
standardordensreglementer for henholdsvis lystbådehavne og mindre fiskerihavne og for
erhvervshavne.
Begge bekendtgørelser indeholder bestemmelser om blandt andet overholdelse af lokalt fastsatte
hastighedsbegrænsninger for sejlads i almindelighed, og begge indeholder et forbud mod sejlads med
vandscootere og lignende, medmindre der forud er indhentet tilladelse fra havnemyndigheden.
2.1.1.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Baggrunden for forslaget om, at kommunalbestyrelsen på eget initiativ skal kunne fastsætte
kommunale forskrifter om sejlads med vandscootere, visse speedbåde m.v. ved udpegede badestrande,
er et ønske om at supplere de skærpelser af lovgivningen, regeringen allerede har foretaget i regi af
vandscooterpakken efter en ulykke med dødelig udgang i Københavns Havn i 2017. Der er blandt
andet indført krav om speedbådsførerbevis, vandscooterbevis og om obligatorisk ansvarsforsikring.
Det følger af formålsbestemmelsen i § 1 i lov om naturbeskyttelse, at loven særligt tilsigter bl.a. at give
befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt at forbedre mulighederne for
friluftslivet. Den foreslåede bestemmelse, der bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte
regler om begrænsning af sejlads ved områder udlagt til badeformål, er i overensstemmelse med dette
formål.
6
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0007.png
Med den eksisterende regulering
i ”ordensbekendtgørelsens”
§ 14, stk. 3, er der allerede et retligt
grundlag for at sikre sikkerheden for sejlende og badende, idet politiet efter forhandling med
kommunalbestyrelsen kan begrænse eller bl.a. sejlads med bl.a. vandscootere inden for en nærmere
angivet kortere afstand fra kyststrækninger, hvis det må anses for påkrævet.
På naturbeskyttelseslovens område er det kommunalbestyrelsen, der i de fleste tilfælde er den
kompetente miljømyndighed, herunder som tilsynsmyndighed. Efter gældende regler i
naturbeskyttelsesloven har kommunalbestyrelsen eksempelvis myndighedsbeføjelser efter reglerne om
offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen, herunder på strande. Efter § 11 a, nr. 8 i
lov om planlægning kan kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer i kommuneplanen om
planlægning for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre
rekreative områder og for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, og kommunalbestyrelsen fører
efter bekendtgørelse om badevand og badeområder, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015,
tilsyn med badevandskvaliteten ved badeområder, dvs. områder, der er udlagt til badeformål i
kommuneplanen, samt øvrige områder, hvor der findes badevand.
Som et supplement til de muligheder, kommunalbestyrelsen allerede har i dag, findes det
hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen, der som miljø- og tilsynsmyndigmyndighed kender de
lokale forhold godt, får kompetence til selv at fastsætte lokale forskrifter for sejlads med hurtigsejlende
fartøjer som vandscootere, jetski og visse speedbåde i badesæsonen ved områder, der er udlagt til
badeformål i kommuneplanen, og som erfaringsmæssigt er meget benyttet rekreativt af offentligheden.
Derimod vurderes der ikke at være behov for at fastsætte regler med hjemmel i naturbeskyttelsesloven
om sejlads i havne, da der allerede i dag i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets lovgivning er
fastsat generelle regler om hastigheder ved sejlads i havne. Da kommunerne endvidere - via
havnebestyrelserne
efter ministeriets opfattelse allerede har de tilstrækkelige regulatoriske
muligheder i forhold til motoriseret sejlads i havne, er der ikke grundlag for en ændring af reglerne på
havneområdet.
Det bemærkes i øvrigt, at en kommunalbestyrelse næppe i praksis vil finde det hensigtsmæssigt at
forbyde sejlads med speedbåde i en havn, hvor speedbåde ligesom andre fartøjer ofte vil have deres
kajplads/hjemsted og dermed udgør en del af havnens indtægtsgrundlag. Hertil kommer endelig, at
regulering af færdsel med speedbåd i havne ikke umiddelbart ses at være velegnet at indarbejde i
naturbeskyttelsesloven.
2.1.1.3
Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen får hjemmel til at fastsætte lokale
forskrifter, hvorefter kommunalbestyrelsen i badesæsonen kan forbyde ikkeerhvervsmæssig sejlads på
havet med vandscootere og speedbåde m.v. ved områder, som i en kommuneplan er udlagt til
badeformål, og hvor der i badesæsonen erfaringsmæssigt er mange badende, kano- og kajakroere eller
andre småfartøjer ved det pågældende badeområde. Sådanne forskrifter skal offentliggøres, hvilket
kan ske udelukkende digitalt.
Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler
for kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage sådanne forskrifter.
De regler, som miljø- og fødevareministeren forventer at fastsætte efter den foreslåede § 29, stk. 5, vil
bl.a. indeholde regler om forskrifternes indhold, herunder om afgrænsning af reglernes mulige
7
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0008.png
anvendelsesområde, om forudgående inddragelse af politiet og offentligheden, og om evt. skiltning
m.v.
Der forventes bl.a. fastsat regler, hvorefter kommunalbestyrelsen skal inddrage politiet, inden
beslutningen om udstedelse af en forskrift med sejladsforbud træffes. Denne høring skal sikre, at der
etableres en dialog mellem de to myndigheder med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig
dobbeltregulering på området.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1.
Forslaget giver således hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at visse speedbåde og
vandscootere m.v. af hensyn til de badende og det øvrige friluftsliv til søs ikke længere skal kunne sejle
ud gennem 300 meter-zonen fra steder på kysten, der i kommuneplanen er udlagt til badeområde.
Ifølge vandscooterbekendtgørelsen er sejlads med vandscootere m.v. ud gennem 300 meter-zonen
tilladt, mens sejlads med speedbåde m.v., slet ikke er reguleret.
Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvor der af hensyn til friluftslivet og badendes
sikkerhed m.v. er behov for et sådant forbud, f.eks. fordi der erfaringsmæssigt i badesæsonen er mange
badende eller f.eks. mange kano- og kajakroere eller andre småfartøjer ved det pågældende
badeområde. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen alene fastsætter lokale forskrifter for så vidt
angår områder, hvor det ud fra en konkret vurdering af forholdene ved det pågældende badeområde
vurderes nødvendigt.
Det foreslås endelig med lovforslagets § 1, nr. 3, at overtrædelse af lokale forskrifter kan strafbelægges.
2.1.2
Forhøjelse af strammerammen for visse forbrydelser med udryddelsestruede vilde dyr
og planter samt dele og produkter af truede arter
2.1.2.1
Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 89, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven indebærer, at der i regler, der
udstedes efter loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller for
overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 71, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at
straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på de interesser,
som loven tilsigter at beskytte, eller fremkaldt fare derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk
fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) er en
international konvention til kontrol af handlen, herunder over landegrænser, med vilde dyr og planter.
I praksis betyder det, at det kræver særlige tilladelser eller i visse tilfælde er helt forbudt at handle med
visse dyr og planter - levende såvel som døde og produkter fremstillet af deres skind, fjer og tænder
m.m.
I Danmark er CITES-bestemmelserne gennemført via en fælles EU-lovgivning, som består af flere
forordninger: Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996, Kommissionens forordning
(EF) Nr.865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.
338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed - med senere ændringer
og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 792/2012 af 23. august 2012 om fastsættelse af
regler for udformningen af tilladelser, certifikater og andre dokumenter, der er omhandlet i Rådets
8
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0009.png
forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og
om ændring af forordning (EF) nr. 865/2006 - med senere ændringer.
På en række områder er forordningerne mere vidtgående end de grundlæggende CITES-bestemmelser.
Eksempelvis kræves tilladelse til visse indenlandske transaktioner. Endvidere er flere arter omfattet af
EU reglerne, idet EU's lister omfatter flere dyre- og plantearter end konventionens lister.
Overtrædelse af CITES-regler (Washingtonkonventionen/CITES) ved ulovlig handel med truede dyr
og planter samt dele og produkter heraf er i dag strafbelagt og fremgår p.t af Miljø- og
Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved
kontrol af handlen hermed. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 30,
stk. 1.
Bekendtgørelsen fastsætter supplerende regler vedrørende handel og ind- og udførsel af dyr og
planter, der er omfattet af Rådets forordning og de hertil knyttede til enhver tid gældende
kommissionsforordninger.
Bekendtgørelsen fastsætter krav til bl.a. procedurer og dokumentation i forbindelse med handel og
forsendelse m.v. af de omfattede truede dyr og planter og produkter heraf.
Miljøstyrelsen henholdsvis Landbrugsstyrelsen påser overholdelsen af reglerne forordningerne for så
vidt angår enheder af dyr og ikke-levende planter og plantedele henholdsvis enheder af levende planter
og plantedele.
Bekendtgørelsens § 10 indeholder regler om straf for overtrædelse af CITES-forordningen og de
tilknyttede kommissionsforordninger. Det fremgår af bekendtgørelsen, at overtrædelse af nærmere
anførte regler i forordningerne og bekendtgørelsen samt afgivelse af urigtige oplysninger og
anvendelse af forfalskede dokumenter m.v. straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og der f.eks. er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk
gevinst.
2.1..2.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Der er både i EU og globalt et øget fokus på ulovlig handel med truede dyr og planter. FN's
Generalforsamling har den 30. juli 2015 vedtaget resolution 69/314 om bekæmpelse af ulovlig handel
med vilde dyr og planter, og FN's Miljøforsamling har i 2014 og 2016 vedtaget resolutionerne 1/3 og
2/14, hvor medlemslandene opfordres til at bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr og planter.
EU-Kommissionen har udgivet en meddelelse af 26. februar 2016 om EU's handlingsplan mod ulovlig
handel med vilde dyr og planter. Handlingsplanen udmøntes i et bilag med tre overordnede
indsatsområder fordelt på 32 handlingspunkter, hvor aktører, resultater og deadline beskrives. Der
lægges bilaget til handlingsplanen bl.a. op til at fokusere på en mere effektiv udnyttelse af allerede
eksisterende EU-lovgivning og -politik, en styrkelse af synergier samt en mere holistisk tilgang.
Desuden skal der ske samarbejde mellem relevante EU-instanser (herunder Europol og Eurojust) og
med globale organisationer og diverse interessenter. Derudover er der fokus både på oprindelseslande
og aftagerlande.
Handlingsplanen indeholder også en anbefaling om, at strafferammen for ulovlig handel med truede
dyr og planter bør være mindst 4 år.
9
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0010.png
Rådets konklusioner om EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter blev
vedtaget af Rådet den 20. juni 2016. Rådskonklusionerne har til formål at støtte EU-handlingsplanen.
Ulovlig handel sker oftest mellem to eller flere lande. I EU drejer det sig især om ulovlig handel med
sjældne og dyre hobbydyr som for eksempel papegøjer og krybdyr eller konsumvarer som caviar og ål.
Som eksempler på sager af denne type kan nævnes:
Europæiske ål er kritisk truede og bestanden er kun 10 % af, hvad den var i 1960’erne. Al
indførsel og
udførsel fra og til EU er derfor forbudt. Levende glasål (de meget unge ål) kan handles til omkring
10.000 kr./kg, og den ulovlige handel sker typisk fra de lande, som stadig lovligt fanger glasål
(Frankrig, Spanien, Storbritannien og Portugal) og til Østasien, især Kina og Hongkong. Andre lande
er eller kan være transitlande for denne organiserede, ulovlige handel. I 2011-2012 førte en spansk
operation til en konfiskation af 1500 kg glasål til en værdi af over 1,6 mio. euro og til arrestation af 14
personer. Smuglernetværket omfattede Belgien, Bulgarien, Portugal, Rumænien og Spanien.
Frankrig har i 2015-2016 optrævlet et illegalt netværk, der handlede glasål for 800.000 euro.
I Danmark har kun enkelte af de skete overtrædelser ført til store bøder. I Danmark blev en person i
2014 tildelt en bøde på 650.000 kr. og konfiskation af 31 papegøjer, 11 papegøje-æg og af et udbytte på
213.000 kr. To af hans ansatte fik i transit i Tyskland konfiskeret to papegøjer på vej fra Thailand til
Danmark. Det var i sagen ikke muligt at påvise, om der var tale om organiseret kriminalitet.
I Danmark straffes omkring 100-150 overtrædelser om året. Sagerne afgøres sædvanligvis med en
advarsel eller ved vedtagelse af et bødeforelæg samt konfiskation. Størsteparten af overtrædelserne
sker på grund af for eksempel turisters ukendskab til reglerne og bærer ikke præg af at være
organiserede. Det er ikke denne type overtrædelser, der kan overvejes i forhold til en højere
strafferamme.
Til sammenligning er strafferammen i Finland 7 år, Norge 6 år, i Sverige 4 år og i Tyskland 3-5 år
afhængigt af, om der er tale om mindre truede arter eller de mest truede arter. Ved at have en meget
lav strafferamme for denne type kriminalitet er der risiko for, at Danmark kan blive hjemsted for
ulovlig handel med truede dyr og planter i EU.
På den baggrund blev der i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for 2018 indgået aftale
mellem regeringen og Dansk Folkeparti om, at strafferammen for handel med truede arter eller
produkter af truede arter skal forhøjes og dermed tilpasses strafferammerne i en række andre
europæiske lande. For at sikre den fornødne sammenhæng mellem strafferammerne i henholdsvis
naturbeskyttelsesloven og straffeloven foreslås det, at strafferammen i naturbeskyttelsesloven forhøjes
fra fængsel i 1 år til fængsel i 2 år.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
2.1.2.3
Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte
regler, hvorefter strafferammen kan fastsættes til fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af reglerne om
handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter samt dele og produkter heraf
(Washingtonkonventionen/CITES). Det vil som hidtil, hvor en skærpet straf kan komme på tale,
forudsætte, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og at der ved
10
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0011.png
overtrædelsen er voldt skade på de interesser, loven varetager, eller forvoldt fare herfor, eller at der er
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.
Forhøjelsen indebærer sammenholdt med indførelsen af en selvstændig bestemmelse i straffeloven, at
overtrædelse af reglerne om handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter samt dele og
produkter heraf bringes på niveau med strafferammen for tilsvarende overtrædelser i en række andre
europæiske lande, således at Danmark ikke risikerer at blive transitland for denne handel som følge af
et lavt straffeniveau og ringe risiko for at blive afsløret for mere organiseret kriminalitet.
Forslaget indebærer, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler, hvorefter strafferammen i
naturbeskyttelsesloven forhøjes fra 1 års fængsel til 2 års fængsel.
Det vil som hidtil, hvor en skærpet straf kan komme på tale, forudsætte, at overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og at der ved overtrædelsen er voldt skade på de interesser, loven
varetager eller forvoldt fare herfor, eller at der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.
2.2
2.2.1
2.2..1.1
Jagt og vildtforvaltningsloven
Hold af hjemmehørende rovfugle og ugler
Gældende ret
Reglerne om hold af rovfugle og ugler fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr.
848 af 27. juni 2016 om hold af fugle i fangenskab (”fugleholdsbekendtgørelsen”). Bekendtgørelsen er
udstedt i medfør af § 6, stk. 1 og 2, i lov om jagt og vildtforvaltning og § 30, stk. 1, i
naturbeskyttelsesloven. Jagt og vildtforvaltningsloven regulerer alene arter, der er naturligt
forekommende i den danske natur.
Det følger af § 3 i fugleholdsbekendtgørelsen, at rovfugle og ugler og hybrider heraf af de arter, som
fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen, ikke må holdes i fangenskab, og at Miljøstyrelsen i særlige
tilfælde kan gøre undtagelse herfra. Bilag 1 til bekendtgørelsen omfatter blandt andet de rovfugle, der
anses for at være hjemmehørende i Danmark, som f.eks. forskellige arter af høge, falke og ørne.
Formålet var dengang, at hold af bilag 1-fugle over tid skulle udfases helt, hvilket blandt andet blev
begrundet med, at hold af hjemmehørende rovfugle medfører risiko for ulovlig indfangning af disse
rovfugle i naturen (faunakriminalitet) og medfører risiko for, at undslupne rovfugle parrer sig med
vilde rovfugle (faunaforurening). Den administrative hovedregel har derfor siden da været, at der ikke
gives dispensation til nye hold af rovfugle og ugler opført på bilag 1 til bekendtgørelsen, og det gælder
både private zoologiske anlæg og privatpersoner som f.eks. falkonerer.
Miljøstyrelsen kan kun meddele dispensation, hvis styrelsen finder det godtgjort, at fuglene er
opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation. Det følger af fugleholdsbekendtgørelsen, at en fugl
anses for opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation, når såvel fuglen som begge forældre-fugle er
æglagt og opvokset i fangenskab. Fuglene skal bl.a. være mærkede, og der kan udtages prøver af
fuglene.
Efter de gældende regler skal der i den enkelte sag konkret tages stilling til, om der på baggrund af en
ansøgning kan gives dispensation til et nyt hold af de hjemmehørende rovfugle, der fremgår af bilag 1
til fugleholdsbekendtgørelsen. Dispensationspraksis er meget restriktiv, da der ifølge
bekendtgørelsen, og som nævnt forarbejderne til
kun kan dispenseres i ”særlige tilfælde”.
11
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0012.png
Det fremgår af fugleholdsbekendtgørelsen, at bekendtgørelsen ikke omfatter zoologiske haver, der
modtager statstilskud, jf. lov nr. 255 af 12. april 2000 om statstilskud til zoologiske anlæg, eller er
offentligt ejede. Det betyder, at der ikke skal søges om tilladelse efter fugleholdsbekendtgørelsen til
hold af rovfugle og ugler i disse anlæg. Private zoologiske anlæg har efter de gældende regler ikke
denne mulighed, men skal søge om tilladelse efter fugleholdsbekendtgørelsen til hold af rovfugle og
ugler.
Alle zoologiske haver skal være godkendt af Fødevarestyrelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1397
af 2. december 2015 om zoologiske haver, der bl.a. stiller krav til udformningen af anlægget, sikkerhed
og smitterisiko m.v.
2.2.1.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der er behov for, at fugleholdsbekendtgørelsen ændres
på to nærmere bestemte punkter.
For det første ønskes de privatejede zoologiske anlæg, der er godkendt, jf. Miljø- og
Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1397 af 2. december 2015 om zoologiske haver m.v.,
sidestillet med de offentligt støttede eller ejede zoologiske anlæg, der er undtaget fra reglerne i
fugleholdsbekendtgørelsen. Herved kan de godkendte, privatejede zoologiske anlæg få mulighed for at
etablere hold af hjemmehørende rovfugle eller ugler, uanset at de er opført på bilag 1 i
bekendtgørelsen, såfremt de ønsker det.
For det andet ønskes der givet mulighed for, at falkonerer, der ønsker at anvende deres rovfugle til jagt
eller til regulering, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1072 af 27. august 2018 om
jagt og regulering ved brug af rovfugle, kan etablere et nyt hold af en eller flere hjemmehørende
rovfugle, såfremt de ønsker det.
Endelig ønskes mulighed for at forenkle de gældende regler med henblik på at muliggøre en hurtigere
og mere smidig sagsbehandling.
På baggrund af de ovenfor nævnte bemærkninger til lov om jagt og vildtforvaltning er det Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at de to ønskede ændringer af fugleholdsbekendtgørelsen kræver en
ændring af lov om jagt og vildtforvaltning, og at de ønskede ændringer kan ske ved at udvide miljø- og
fødevareministerens nuværende bemyndigelse i lovens § 6, stk. 1, til bl.a. at fastsætte regler om hold af
hjemmehørende rovfugle og ugler.
2.2.1.3
Den foreslåede ordning
Der foreslås derfor med lovforslagets § 2 en ændring af bemyndigelsen i jagt og vildtforvaltningslovens
§ 6, stk. 1, til at fastsætte regler om hold af fugle.
Den foreslåede lovændring vil give hjemmel til, at ministeren kan ændre fugleholdsbekendtgørelsen,
så der åbnes for en begrænset udvidelse af adgangen til at etablere nye hold af hjemmehørende
rovfugle og ugler opført på fugleholdsbekendtgørelsens bilag 1.
Med den foreslåede ændring af bemyndigelsen i lov om jagt og vildtforvaltning får miljø- og
fødevareministeren mulighed for at ændre fugleholdsbekendtgørelsen således, at der kan ske en
12
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0013.png
ligestilling af de private zoologiske anlæg, der er godkendt efter Fødevarestyrelsens bekendtgørelse
herom, med de offentligt ejede eller støttede anlæg ved at undtage de private anlæg fra reglerne i
fugleholdsbekendtgørelsen på lige fod med de offentligt støttede eller ejede anlæg.
Der er for tiden 34 private, zoologiske anlæg, der er godkendt efter Fødevarestyrelsens bekendtgørelse
herom. Det forventes, at det kun vil være et meget begrænset antal private anlæg, der vil have interesse
i at holde rovfugle eller ugler.
Tillige vil fugleholdsbekendtgørelsen kunne ændres således, at de falkonerer, der efter
bekendtgørelsen om jagt og regulering ved brug af rovfugle har opnået ret til at udøve jagt eller
regulering af skadevoldende vildt med brug af rovfugle, får adgang til at etablere nye hold af rovfugle,
der er opdrættet i mindst 2. generation. Da træning af rovfugle til jagtformål eller til regulering af
skadevoldende vildt kræver en omfattende træningsindsats året rundt, forventes det, at der vil blive
tale om et meget begrænset antal nye hold af rovfugle.
Ophævelsen af kravet i fugleholdsbekendtgørelsen om forudgående tilladelse til nye hold af
hjemmehørende rovfugle for såvel de godkendte, private zoologiske anlæg som falkonerer, der udøver
jagt eller regulering med brug af rovfugle vil muliggøre hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, der
er opdrættet i mindst 2. generation, dvs. fugle der er opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation, når
såvel fuglen som begge forældre-fugle er æglagt og opvokset i fangenskab. Da de i Danmark
hjemmehørende rovfugle, jf. bilag 1 til fugleholdsbekendtgørelsen, tillige er omfattet af Rådets
forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996, vil det fortsat kræve tilladelse at handle med og
anskaffe sig en hjemmehørende rovfugl. Der udstedes kun et certifikat, såfremt det er dokumenteret,
at fuglen er opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation.
Bemyndigelsen giver endvidere mulighed for at forenkle reglerne i fugleholdsbekendtgørelsen, så der
skabes mulighed for, at Miljøstyrelsen kan etablere en hurtigere og mere smidig sagsbehandling af
spørgsmål om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, jf. bilag 1 til fugleholdsbekendtgørelsen.
2.3
Straffeloven
2.3.1
Gældende ret
Straffeloven indeholder i dag ikke særlige bestemmelser om handel med truede arter eller produkter af
truede arter.
Handel med truede arter og produkter af truede arter vil kunne være strafbart i medfør af § 10 i Miljø-
og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter
ved kontrol af handlen hermed (Washingtonkonventionen/CITES), som er udstedt med hjemmel i
naturbeskyttelsesloven. Overtrædelser af bekendtgørelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.3.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en bestemmelse i straffeloven, hvorefter handel med truede arter og produkter
af truede arter under særligt skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel indtil 6 år.
Bestemmelsen tilsigtes anvendt i de særligt grove tilfælde af handel med truede arter og produkter af
truede arter, der har en sådan strafværdighed, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved
anvendelse af straffeloven frem for miljølovgivningen.
13
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0014.png
Strafferammer i særlovgivningen bør som hovedregel ikke overstige fængsel i 2 år. På den baggrund
foreslås det, at strafskærpelsen med fængsel indtil 6 år for handel med truede arter og produkter af
truede arter udmøntes i en ny bestemmelse i straffeloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven, hvorefter den, som
under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af lovgivningen om handel
med vilde dyr og planter straffes med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder
anses navnlig tilfælde, hvor overtrædelsen er af systematisk eller organiseret karakter, og der er opnået
eller tilsigtet betydelig vinding, eller overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en udvidelse af det strafbare område for handel med
truede arter og produkter af truede arter. Bestemmelsen er alene en overbygning til den gældende
strafbestemmelse i § 10 i bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter
ved kontrol af handlen hermed (Washingtonkonventionen/CITES), som skal give mulighed for en straf
som ligger ud over de 2 års fængsel, som er hjemlet i bekendtgørelsen.
Kravet om særligt skærpende omstændigheder indebærer, at overtrædelsen skal have en særlig grov
beskaffenhed. Vurderingen af, om der foreligger særligt skærpende omstændigheder, beror på en
samlet vurdering, hvori der kan indgå en række faktorer. Der henvises i den forbindelse til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 3.
En strafferamme på 6 år for handel med truede arter og produkter af truede arter vil i øvrigt medføre,
at politiet i sager, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse, får adgang til flere
efterforskningsskridt, herunder adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden efter
bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 71.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, om ændring af naturbeskyttelseslovens § 29 giver kommunalbestyrelsen
mulighed for efter behov at fastsætte lokale forskrifter om forbud mod sejlads i badesæsonen med
visse hurtigsejlende fartøjer som vandscootere og lign. samt speedbåde ved områder, der er udlagt til
badeformål i kommuneplanen.
Ordningen er frivillig for kommunerne og indebærer ikke øgede omkostninger for staten og
regionerne.
Lovforslagets § 1, nr. 3, om at hæve strafferammen i naturbeskyttelsesloven for overtrædelse af regler
om forbud mod handel med truede dyr og planter og produkter heraf, hvis der er tale om grov eller
gentagen ulovlig handel, vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser.
Lovforslagets § 2 om ændring af bemyndigelsen i jagt og vildtforvaltningslovens § 6 forventes
udmøntet ved en ændring af bekendtgørelse om hold af fugle i fangenskab, så godkendte, private
zoologiske anlæg undtages fra reglerne om hold af fugle i fangenskab, jf. Miljø- og
Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 27. juni 2018, og falkonerer, der ønsker at anvende
hjemmehørende rovfugle til jagt eller til regulering får mulighed for at få dispensation fra
bekendtgørelsen, så det bliver muligt at etablere hold af hjemmehørende rovfugle, jf. bekendtgørelsens
bilag 1.
14
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0015.png
Det forventes, at de nye muligheder for falkonerer vil medføre meget begrænsede merudgifter til
Miljøstyrelsens sagsbehandling af ansøgninger om dispensation. Disse omkostninger vil blive afholdt
af jagttegnsmidlerne. Bemyndigelsen giver endvidere mulighed for gennem en regelforenkling at
erstatte dispensationsordningen med f.eks. en anmeldeordning, hvilket vil begrænse udgifter til
sagsbehandling.
Forslagets § 3 om ændring af straffeloven forventes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring var en del af finansloven for 2018. Henset til omfanget af de
udgifter, som ændringen vurderes at ville medføre, er der ikke på finansloven for 2018 afsat midler til
at finansiere den foreslåede ændring.
Udgifterne som følge af ændringen af straffeloven afholdes således inden for den eksisterende
økonomiske ramme.
Lovforslaget har ikke offentlige implementeringskonsekvenser. De foreslåede regler er
digitaliseringsklare og fastsætter hjemmel til udstedelse af regler, der i forslagets § 1, nr. 1,bemyndiger
kommunerne til at vedtage forskrifter om forbud mod sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer ved
områder udlagt til badeformål. Forskrifterne kan offentliggøres udelukkende digitalt på kommunens
hjemmeside, ligesom der indsættes en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at også forudgående
inddragelse af offentligheden ved udarbejdelsen af forskrifterne kan ske ved udelukkende digital
annoncering.
I forhold til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2 vedrørende ændring af jagt og
vildtforvaltningslovens § 6 følger det allerede af den gældende § 52 c, at der kan fastsættes regler,
hvorefter ansøgninger om dispensation skal indgives elektronisk (mail eller evt. i et særligt digitalt
system). Der er ikke i dag krav om, at ansøgninger skal indsendes elektronisk. Udfyldelse af en
ansøgning kræver normalt ikke professionel hjælp. Der bliver stillet klare krav til oplysninger om
fugles herkomst m.v. i den kommende bekendtgørelse om fuglehold.
Overordnet lever den foreslåede lovgivning op til kravene til digitaliseringsklar lovgivning. Der vil ved
udmøntning af bemyndigelsen vedrørende hold af fugle være fokus på, at anvendelse af skønsmæssige
afgørelser i givet fald skal begrænses til det nødvendige. De foreslåede bestemmelser giver principielt
mulighed for at indføre generelle regler og f.eks. en anmeldeordning, hvis dette viser sig
hensigtsmæssigt.
Det vil blive overvejet i det videre forløb, om og i givet fald hvornår der eventuelt skal stilles krav om
digitale ansøgninger og sagsbehandling.
Lovforslagets § 3 vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget og en udnyttelse af de foreslåede bemyndigelser vurderes ikke at have kvantificerbare
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslagets § 1,nr. 1, om fastsættelse af en hjemmel til at kommunerne kan begrænse sejlads med
visse hurtigsejlende fartøjer som vandscootere og speedbåde ved områder udlagt til badeformål i
15
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0016.png
badesæsonen indebærer ikke et forbud mod sejlads, men at kommunerne, hvis de ønsker det, kan
begrænse sejladsen af hensyn til badegæster og små fritidsfartøjer ved de mest besøgte badestrande i
sæsonen på steder og tidspunkter, hvor der erfaringsmæssigt er særligt mange besøgende.
Vandscootere vil fortsat kunne sejle ud fra kysten, og speedbåde vil fortsat kunne sejle i områder, hvor
kommunalbestyrelsen eller politiet ikke har fastsat begrænsninger for sejladsen. Det vurderes således,
at en udnyttelse af bemyndigelsen ikke vil have konsekvenser for markedet for vandscootere og
speedbåde.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 4, der bemyndiger miljø- og fødevareministeren til
at hæve strafferammen i naturbeskyttelsesloven for visse grove overtrædelser af reglerne om handel
med udryddelsestruede dyr og planter samt dele og produkter heraf (CITES) medfører ikke
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Den foreslåede hjemmel i lovforslagets § 3 til at fastsætte regler, der giver henholdsvis godkendte,
private zoologiske anlæg og falkonerer, der anvender rovfugle til jagt og regulering, mulighed for at
etablere hold af hjemmehørende rovfugle forventes ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
De private, zoologiske anlæg har ikke efter de gældende regler og administrativ praksis kunnet få
dispensation til hold af hjemmehørende rovfugle, og har derfor ikke ansøgt om det. Med den
kommende ordning, skal disse anlæg ikke søge om dispensation fra fugleholdsbekendtgørelsen, da de
helt undtages fra de gældende regler om hold af fugle i fangenskab og dermed fra krav om
dispensation.
Det forventes, at der vil være et meget begrænset antal falkonerer, der i fremtiden ønsker at etablere et
nyt hold af en hjemmehørende rovfugleart. De vil i så fald på den ene side skulle søge Miljøstyrelsen
om en dispensation hertil, hvilket normalt sker elektronisk, men på den anden side vil det nye hold af
en hjemmehørende rovfugl åbne mulighed for, at falkoneren kan fremvise fuglen for publikum eller
anvende fuglen til regulering af skadegørende vildt, hvis det ønskes.
Lovforslagets § 3 vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Agil erhvervsrettet lovgivning
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at en bedømmelse af lovforslaget i forhold til de 5 principper
ikke er relevant.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2 om ændring af bemyndigelsen i § 6 i jagt og
vildtforvaltningsloven, der bl.a. skal muliggøre, at falkonerer kan etablere nye hold af hjemmehørende
rovfugle videreføres det gældende krav om indsendelse af ansøgning om dispensation, jf.
bekendtgørelse om hold af fugle i fangenskab, indtil det eventuelt erstattes af en enklere ordning, f.eks.
en anmeldeordning.
6. Miljømæssige konsekvenser
16
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0017.png
Efter naturbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i lovens § 1 skal loven særligt medvirke til bl.a. at
give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for
friluftslivet. Lovforslagets § 1, nr. 1, understøtter dette formål ved at medvirke til, at offentligheden kan
bade og sejle ved badestrande uden risiko for påsejling og uden de støjgener, som der er risiko for ved
sejlads med hurtigsejlende fartøjer som vandscootere, jetski og visse speedbåde.
Lovforslagets § 1, nr. 4, om fastsættelse af en højere strafferamme for grove overtrædelser af regler om
handel med dyr og planter samt dele og produkter heraf (CITES) og lovforslagets § 3 om en
selvstændig bestemmelse i straffeloven om straf for handel med truede arter og produkter af truede
arter under særligt skærpende omstændigheder forventes at kunne få positive, miljømæssige
konsekvenser ved at bidrage til at begrænse ulovlig handel med udryddelsestruede dyr og planter samt
dele og produkter heraf.
Lovforslagets § 2 vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser, idet muligheden for i begrænset
omfang at etablere hold af hjemmehørende rovfugle alene vedrører rovfugle, der er æglagt og
opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation. Det vurderes endvidere, at risikoen for såkaldt
faunaforurening på grund af en bortfløjen rovfugl er minimal, ligesom risikoen for ulovlig indsamling
af rovfugle i naturen ikke vurderes at blive forøget som følge af lovændringen.
7.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer ikke EU-ret og vurderes ikke at være i strid med EU-retten.
I lovforslagets § 1, nr. 1, om kommunalbestyrelsens mulighed for i lokalt fastsatte forskrifter at forbyde
eller begrænse sejlads med vandscootere og lignende og visse speedbåde ved visse udlagte badestrande
i en afgrænset periode om året vurderes ikke at være i strid med EU-retten.
Såfremt kommunalbestyrelserne udnytter lovforslagets bemyndigelse i et sådant omfang, at dette kan
udgøre en ulovlig teknisk handlingshindring i strid med TEUF artikel 34, kan dette retfærdiggøres
efter TEUF artikel 36, da et forbud mod sejlads med vandscootere eller lignende er begrundet i
hensynet til den offentlige orden og sikkerhed.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i lovforslaget er taget højde for, at kommunalbestyrelsernes
bemyndigelse til gennem lokale forskrifter at forbyde sejlads med vandscootere og lignende i visse
områder begrænses til alene at omfatte områder, som i en kommuneplan er særligt udlagt til
badeformål, og hvor der i badesæsonen erfaringsmæssigt er mange badende, kano- og kajakroere eller
andre småfartøjer ved det pågældende badeområde. Det forudsættes herved, at kommunalbestyrelsen
alene fastsætter lokale forskrifter for så vidt angår områder, hvor det ud fra en konkret vurdering af
forholdene ved det pågældende badeområde vurderes nødvendigt af hensyn til den offentlige orden og
sikkerhed. Herved sikres det samtidig, at der fortsat vil være en tilstrækkelig adgang til at isætte en
vandscooter mv. med henblik på at sejle de 300 meter vinkelret ud fra kysten, hvor sejladsen kan
foregå.
Lovforslagets § 1, nr. 4, om forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af
bestemmelser i EU’s
forordning om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og de hertil knyttede
kommissionsforordninger, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af vilde
dyr og planter ved kontrol af handlen hermed (Washingtonkonventionen/CITES) støtter op om EU's
handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter. Handlingsplanen indeholder bl.a. en
anbefaling om, at strafferammen for ulovlig handel med truede dyr og planter bør være mindst 4 år.
17
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0018.png
Tilsvarende gælder for lovforslagets § 3 om ændring af straffeloven.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3 om ændring af bemyndigelsen i § 6 i jagt og
vildtforvaltningsloven med henblik på at tilvejebringe hjemmel til at lempe reglerne om hold af
hjemmehørende rovfugle og ugler vurderes ikke at være i strid med EU-retten.
Ifølge artikel 5, litra e i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), har medlemsstaterne bl.a. pligt til at fastsætte forbud mod
besiddelse af fugle af arter, som det ikke er tilladt at jage og indfange.
Fuglebeskyttelsesdirektivet vedrører beskyttelse af alle de fuglearter, som i vild tilstand har deres
naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor traktaten finder anvendelse, jf. artikel l.
Fuglebeskyttelsesdirektivet finder imidlertid ikke anvendelse på eksemplarer af fugle, der er født og
opvokset i fangenskab. Fuglebeskyttelsesdirektivet er således ikke til hinder for besiddelse af sådanne
fugle. Dette fremgår af EU-Domstolens dom af 8. februar 1996 i sag -149/94, Didier Vergy.
Forslaget vedrører muligheden for etablering af hold af hjemmehørende rovfugle og ugler opført på
bilag 1 til fugleholdsbekendtgørelsen, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 7.
juni 2016 om hold af fugle i fangenskab. Forslaget vedrører alene fugle, der er opdrættet i fangenskab i
mindst 2. generation, og der er således ikke tale om vilde fugle.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX. september 2018 til den ….. XXX oktober 2018 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
………..
9. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindre
konsekvenser/merudgifter
udgifter (hvis ja, angiv (hvis ja, angiv omfang)
omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Kommuner og regioner:
Ingen
Staten: ja beskedne udgifter
til at behandle ansøgninger
fra falkonerer, som vil blive
afholdt af jagttegnsmidlerne
ellers ingen af betydning
Staten: ja et beskedent øget
antal ansøgninger fra
falkonerer
Ingen
Ingen
Implementeringsmæssige
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
Kommuner og regioner:
Ingen
Ingen
Ingen
18
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0019.png
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser § 1, nr. 1: sikrer rekreative Ingen
hensyn til befolkningen og
formindsker støj
§ 1, nr. 4, og § 3 om
forhøjelse af strafferammen
for CITES-overtrædelser
forventes at kunne få
positive, miljømæssige
konsekvenser ved at
bidrage til at begrænse
ulovlig handel med
udryddelsestruede dyr og
planter samt dele og
produkter heraf.
Øvrige: ingen
Forholdet til EU-retten
§ 1, nr. 1, om lokale forskrifter for sejlads med visse
hurtigsejlende fartøjer vurderes ikke at stride mod Indre
Markeds-reglerne i TEUF artikel 34 og 36.
§ 1, nr. 4, og § 3 om forhøjelse af strafferammen for
CITES-overtrædelser støtter op om EU-handlingsplanen
på området.
§ 2 om hold af rovfugle regulerer et område, der ligger
uden for fuglebeskyttelsesdirektivet
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end
minimumskrav i EU -
regulering
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse i § 29 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3.
september 2018, indeholder hjemmel for miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler, hvorefter
19
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0020.png
ikkeerhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på søterritoriet forbydes helt eller delvis. Tilsvarende
gælder for vandløb og søer, hvis en kommunalbestyrelse anmoder om det.
Med hjemmel i denne bestemmelse er der udstedet bekendtgørelse nr. 23 af 6. januar 2012 om
regulering af ikke-erhvervsmæssig sejlads på søterritoriet (vandscooterbekendtgørelsen). Udover et
forbud mod sejlads i visse nærmere angivne områdetyper indeholder
bekendtgørelsen et forbud mod sejlads med vandscootere inden for 300 meter fra kystlinjen. Det er
dog tilladt at sætte fartøjet i vandet fra kysten eller fra havne, medmindre andet følger af anden
regulering. Sejladsen skal inden for 300 meter fra kystlinjen foregå med en hastighed på maksimalt 5
knob vinkelret på kystlinjen, og der må alene foretages direkte gennemsejling af 300 meter zonen.
Der er ikke hjemmel i naturbeskyttelsesloven i dag til at kommunalbestyrelsen kan fastsætte lokale
forskrifter om regulering af sejlads på havet.
Det foreslås med bestemmelsen i
§ 29, stk. 3,
at kommunalbestyrelsen får hjemmel til at vedtage
forskrifter, der helt eller delvis forbyder ikke-erhvervsmæssig sejlads på havet med visse hurtigsejlende
fartøjer i badesæsonen ved områder, som i en kommuneplan er udlagt til badeformål. Kommunale
forskrifter kan fastsættes for hele eller dele af badesæsonen ved områder, som i en kommuneplan er
udlagt til badeformål, og hvor der i badesæsonen erfaringsmæssigt er mange badende, kano- og
kajakroere eller andre småfartøjer ved det pågældende badeområde.
De områder, hvor der kan fastsættes helt eller delvis forbud, er områder, der er udlagt til badeformål i
en kommuneplan. Det fremgår således af § 11 a, nr. 8, i planloven (lovbekendtgørelse nr. 287 af 16.
april 2018), at kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til
fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder. Ifølge planlovens § 11 a, nr.
19 skal retningslinjerne omfatte anvendelsen af vandløb, søer og kystvande.
Der kan ikke fastsættes forskrifter, der rækker ud over en 300 meterzone fra kysten.
Kommunalbestyrelsen kan først udstede en lokal forskrift, når miljø- og fødevareministeren har
udstedt en bekendtgørelse efter stk. 5 med de nærmere regler herom. Der henvises herom til
bemærkningerne nedenfor.
Det foreslås endvidere i
§ 29, stk. 4,
at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de forskrifter om
forbud mod sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget efter
stk. 3. Det foreslås endvidere, at offentliggørelsen om forbud kan ske udelukkende digitalt, f.eks. på
kommunens hjemmeside.
Det foreslås endelig med bestemmelsen i
§ 29, stk. 5,
at miljø- og fødevareministeren får bemyndigelse
til at udstede en bekendtgørelse, der fastsætter de nærmere regler for adgangen til at vedtage lokale
forskrifter om forbud mod sejlads med hurtigsejlende fartøjer, herunder om disses indhold,
forudgående inddragelse af politiet og offentligheden og evt. skiltning m.v.
Efter den foreslåede bestemmelse kan de kommunale forskrifter gælde i badesæsonen.
Der forventes derfor i en kommende bekendtgørelse fastsat regler, der nærmere fastlægger, hvad der
skal forstås ved badesæsonen. For nærværende forventes der fastsat regler, hvorefter der med
badesæsonen skal forstås perioden fra 1. juni til 1. september, dog således at kommunalbestyrelsen kan
forlænge perioden til den 15. september. Dette svarer til definitionen af samme begreb i Miljø- og
20
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0021.png
Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 917 af 27. juni 2016 om badevand og badeområder.
Kommunalbestyrelsens tilsyn med badevandskvalitet finder også sted på disse kyststrækninger.
Der vil endvidere med hjemmel i den foreslåede bestemmelse skulle fastsættes regler, der afgrænser,
hvilke hurtigsejlende fartøjer, der skal kunne omfattes af et forbud, alt afhængigt af, hvad der vurderes
behov for til enhver tid.
Der forventes for nærværende fastsat regler, hvorefter forbuddet mod sejlads skal kunne gælde
vandscootere m.v., som de er defineret i vandscooterbekendtgørelsen, jf. ovenfor, og for visse
speedbåde, som de er defineret i regler om lovgivningen om sikkerhed til søs, dvs. for tiden i
bekendtgørelse nr. 1724 af 18. december 2017 om beviskrav til førere af visse motordrevne
fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter (speedbådsførerbekendtgørelsen).
De enkelte kommunalbestyrelser må vurdere, hvornår og hvor der erfaringsmæssigt er behov for et
forbud, dvs. om det er hele badesæsonen eller i nogle bestemte uger og på de kyststrækninger, hvor der
erfaringsmæssigt er mange badende og små fritidssejlere som f.eks. kanoer og kajakker og andre
småbåde.
Der forventes således fastsat regler, hvorefter kommunalbestyrelsen kun kan fastsætter lokale
forskrifter for så vidt angår områder og periode, hvor kommunalbestyrelsen ud fra en konkret
vurdering af forholdene ved det pågældende badeområde finder det nødvendigt af hensyn til
friluftslivet.
Som nævnt i bemærkningerne til § 29, stk. 3, kan der ikke fastsættes forskrifter, der regulerer
sejladsen udover en 300 meterzone fra kysten. Dette forventes ligeledes præciseret i den kommende
bekendtgørelse.
Den foreslåede bemyndigelse giver ligeledes mulighed for at fastsætte regler om forudgående
inddragelse af politiet og offentligheden, høringsfrister og lign.
Der forventes bl.a. fastsat regler, hvorefter kommunalbestyrelsen skal inddrage politiet, inden
beslutningen om udstedelse af en forskrift med sejladsforbud træffes. Denne høring af politiet skal
sikre, at der etableres en dialog mellem de to myndigheder bl.a. med henblik på at undgå en
uhensigtsmæssig dobbeltregulering på området. Som nævnt i de almindelige bemærkninger har
politiet således i medfør af ordensbekendtgørelsens § 14, stk. 3, en adgang til at udstede regler om bl.
a. sejladsforbud. Denne adgang er udnyttet i flere politikredse.
Der forventes ligeledes fastsat regler om gennemførelse af en offentlig høring over et udkast til
forskrift, høringsfrister o.lign.
Der kan ligeledes fastsættes regler med det formål at sikre offentlighedens kendskab til et
sejladsforbud og dettes udstrækning. Det kan f.eks. være i form af et krav om skiltning eller anden
fysisk markering ved badeområdet. Herudover vil der kunne fastsættes regler om, at en kommunal
forskrift skal indeholde et kortbilag, der tydeligt viser, hvor forbuddet er gældende. De videre
overvejelser om, hvorvidt og i givet fald hvilke regler der bør fastsættes, er endnu ikke afsluttet.
Til nr. 2
21
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0022.png
Den gældende bestemmelse i § 29, stk. 1 og 2, bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte
regler, hvorefter bl.a. ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på søterritoriet og efter
anmodning fra vedkommende kommunalbestyrelser på vandløb og søer forbydes helt eller delvis.
§ 29, stk. 3, indeholder i dag hjemmel til, at de regler, som miljø- og fødevareministeren fastsætter i
medfør at § 29, stk. 1 og 2, tillige kan indeholde regler om, at inddragelse af offentligheden kan ske
udelukkende ved digital annoncering.
Det foreslås, at bemyndigelsen udvides til også at gælde for regler, der udstedes med hjemmel i den
foreslåede nye stk. 5. I forlængelse af regler med krav om forudgående inddragelse af offentligheden
vedrørende et udkast til en kommunal forskrift om sejladsforbud får miljø- og fødevareministeren
herved mulighed for at fastsætte, at en sådan høring kan ske udelukkende ved digital annoncering.
Til nr. 3
Den gældende § 89, stk. 3, 1. pkt. indeholder en hjemmel til, at der i regler, der udstedes med hjemmel
i loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne og bestemmelser i forordninger. Der er
derimod ikke sikker hjemmel til at fastsætte regler om straf for overtrædelse af lokale forskrifter, der
udstedes af kommunalbestyrelsen.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen præciseres, således at der i de foreslåede regler om adgang til at
vedtage lokale forskrifter om forbud mod visse hurtigsejlende fartøjer i badesæsonen (lovforslagets § 1,
nr. 1), kan fastsættes bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen i en lokal forskrift kan fastsætte
regler om straf for overtrædelse af forskriften.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler, hvorefter strafferammen ikke kan overstige bøde. Dette
svarer til den gældende strafferamme for overtrædelse af vandscooterbekendtgørelsen.
Til nr. 4
Den gældende bestemmelse i § 89, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven, indeholder hjemmel til, at der i
regler, der udstedes efter loven, kan fastsættes bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 71, stk. 3.
Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis der ved overtrædelsen er
voldt skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte eller fremkaldt fare derfor eller opnået eller
tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Handel med truede dyr og planter samt dele og produkter heraf, der er ulovlig ifølge CITES, er i dag
strafbelagt efter Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse
af vilde dyr og planter ved kontrol af handlen hermed (Washingtonkonventionen/CITES) med en
strafferamme på op til et års fængsel under skærpende omstændigheder, jf. ovenfor.
CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) er en
international konvention til kontrol af handlen, herunder over landegrænser, med vilde dyr og planter.
I Danmark er CITES-bestemmelserne gennemført via en fælles EU-lovgivning, som består af flere
forordninger. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger herom.
Det følger af forordningerne, at handel med og ind- og udførsel af de omfattede dyr og planter kræver
en særlig tilladelse eller certifikat. For visse arter er enhver handel forbudt.
22
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0023.png
Eksempler på overtrædelse af reglerne kan f.eks. være handel med og import eller eksport af dyr og
planter eller produkter heraf, omfattet af forordningen, der sker i strid med forordningens forbud. Det
samme gælder, hvis handel med videre sker uden en foreskreven tilladelse eller certifikat eller i strid
med vilkår i en tilladelse. Det kan være afgivelse af urigtige oplysninger.
Den gældende strafferamme er lavere end det er tilfældet i en række andre europæiske lande, f.eks.
Finland, Sverige, Norge, Tyskland og Holland.
Til sammenligning er strafferammen i Finland 7 år, Norge 6 år, i Sverige 4 år og i Tyskland 3-5 år
afhængigt af, om der er tale om mindre truede arter eller de mest truede arter.
I Danmark har der kun været enkelte af de skete overtrædelser, der førte til store bøder. Ved at have en
meget lavere strafferamme for denne type kriminalitet er der risiko for, at Danmark kan blive
hjemsted for ulovlig handel med truede dyr og planter i Europa.
Med den foreslåede ændring af lovens
§ 89, stk. 3, 3. pkt.,
bemyndiges ministeren derfor til at fastsætte
regler, hvorefter
strafferammen for overtrædelse af bestemmelser i EU’s forordning om beskyttelse af
vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og de dertil knyttede kommissionsforordninger
kan stige til fængsel i indtil 2 år. Det skal fortsat være tale om overtrædelser, der er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, ligesom der enten skal være forvoldt skade eller fare herfor, eller der skal
være opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller for andre, herunder ved
besparelser.
En højere strafferamme for overtrædelse af reglerne om forbud mod handel med udryddelsestruede
vilde dyr og planter i naturbeskyttelseslovgivningen indebærer, sammen med den foreslåede ændring
af straffeloven i lovforslagets § 3, at strafferammen for denne type af overtrædelser kan bringes på
niveau med andre europæiske lande, således at der ikke er risiko for, at Danmark som følge af lavere
straf bliver transitland for denne handel.
Den foreslåede strafskærpelse fra 1 til 2 år i naturbeskyttelseslovgivningen tænkes at finde anvendelse i
tilfælde, hvor der er tale om skærpende omstændigheder som grov eller gentagen organiseret handel.
Til § 2
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om jagt og vildtforvaltning bemyndiger miljø- og
fødevareministeren til at fastsætte regler om hold af vildt. Bemyndigelsen er udnyttet med Miljø- og
Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 27. juni 2016 om hold af fugle i fangenskab
(”Fugleholdsbekendtgørelsen”). Bekendtgørelsen er endvidere
udstedt i medfør af § 30, stk. 1, i
naturbeskyttelsesloven.
Det følger af § 3 i fugleholdsbekendtgørelsen, at rovfugle og ugler af de arter, som fremgår af bilag 1 til
bekendtgørelsen, ikke må holdes i fangenskab, og at Miljøstyrelsen i særlige tilfælde kan gøre
undtagelse herfra. Miljøstyrelsen kan kun meddele dispensation, hvis styrelsen finder det godtgjort, at
fuglene er opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation. Fuglene skal bl.a. være mærkede, og der kan
udtages prøver af fuglene. Dispensationspraksis er meget restriktiv.
23
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0024.png
Det foreslås, at der indsættes en tilføjelse til bemyndigelsen i
§ 6, stk. 1, nr. 1,
i lov om jagt- og
vildtforvaltning, hvorefter der vedrørende regler om hold af vildt kan fastsættes regler om rovfugle og
ugler. Om baggrunden herfor henvises til afsnit 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal give hjemmel til, at ministeren kan ændre
fugleholdsbekendtgørelsen, så der åbnes for en begrænset udvidelse af adgangen til at etablere hold af
hjemmehørende rovfugle og ugler opført på fugleholdsbekendtgørelsens bilag 1.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at gennemføre en ligestilling af de private zoologiske anlæg, der
er godkendt efter Miljø- og Fødevareministeriet bekendtgørelse nr. 1397 af 2. december 2012 om
zoologiske haver m.v., med de offentligt ejede eller støttede anlæg ved at undtage de private anlæg fra
reglerne i fugleholdsbekendtgørelsen på lige fod med de offentligt støttede eller ejede anlæg. Dette vil
muliggøre nye hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, uden at det private zoologiske anlæg
forudgående skal søge Miljøstyrelsen om dispensation hertil.
Hold af hjemmehørende rovfugle eller ugler i såvel de offentligt ejede eller støttede anlæg som i
godkendte, privat anlæg vil fortsat være omfattet af reglerne i Miljø- og Fødevareministeriets
bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handlen
hermed (Washingtonkonventionen/CITES).
Det bemærkes for god ordens skyld, at en undtagelse for private zoologiske haver fra
fugleholdsbekendtgørelsen for etablering af nye hold af ikke hjemmehørende arter ikke kræver en
lovændring, idet naturbeskyttelsesloven allerede indeholder hjemmel hertil.
Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler, hvorefter de falkonerer, der efter
Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1072 af 27. august 2018 om jagt og regulering ved
brug af rovfugle, har opnået ret til at udøve jagt eller regulering af skadevoldende vildt med brug af
rovfugle, får adgang til at etablere nye hold af hjemmehørende rovfugle, der er opdrættet i mindst 2.
generation.
I overvejelserne om den konkrete udformning af de nærmere regler herom vil det indgå, at der skal
etableres et regelværk, der er klart og enkelt at administrere og samtidig giver den nødvendige
beskyttelse. Der er således endnu ikke taget stilling til, hvorvidt der fastsættes generelle regler, en
anmeldeordning eller en dispensationsordning.
Hold af hjemmehørende rovfugle eller ugler i såvel de offentligt ejede eller støttede anlæg som i
godkendte, privat anlæg samt falkonerers adgang til hold af hjemmehørende rovfugle vil fortsat være
omfattet af Bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996, hvorefter
dokumentation blandt andet for opdræt i fangenskab i 2. generation skal dokumenteres, for at
Miljøstyrelsen kan udstede certifikat.
Bemyndigelsen giver endvidere mulighed for at forenkle reglerne i fugleholdsbekendtgørelsen, så der
skabes mulighed for, at der kan etableres en hurtigere og mere smidig sagsbehandling af spørgsmål om
hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, jf. bilag 1 til fugleholdsbekendtgørelsen. Dette kunne f.eks.
ske ved at erstatte den nugældende dispensationsordning med en anmeldeordning, eller på anden vis.
Til § 3
24
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0025.png
Den foreslåede bestemmelse er en overbygning til straffebestemmelsen i § 10 i bekendtgørelse nr. 935
af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handlen hermed
(Washingtonkonventionen/CITES). Der henvises i den forbindelse til punkt 2.1.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Forslaget indebærer ikke en udvidelse af det strafbare område for handel med truede arter og
produkter af truede arter efter bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og
planter ved kontrol af handlen hermed (Washingtonkonventionen/CITES), men indebærer, at
overtrædelser af lovgivningen om handel med vilde dyr og planter under særligt skærpende
omstændigheder straffes med fængsel indtil 6 år.
Særligt skærpende omstændigheder kan navnlig være tilfælde, hvor der er tale om systematisk eller
organiseret ulovlig handel med truede arter eller produkter af truede arter, og hvor der er opnået eller
tilsigtet en betydelig vinding, eller hvor overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.
Det er et krav for at kunne ifalde strafansvar efter den foreslåede bestemmelse, at der enten er tale om
systematisk eller organiseret handel med truede arter eller produkter af truede arter, og at der
derudover er opnået eller tilsigtet en betydelig vinding, eller at der er tale om systematisk eller
organiseret handel med truede arter eller produkter af truede arter, og at overtrædelsen derudover har
haft et betydeligt omfang.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om overtrædelsen skønnes at være af mere systematisk eller
organiseret karakter. Ved vurderingen af, om der er tale om systematisk eller organiseret ulovlig
handel med truede arter eller produkter af truede arter, kan forløbet og omfanget af forudgående
planlægning bl.a. indgå, ligesom det kan indgå i vurderingen, om overtrædelsen er begået af flere i
forening eller i øvrigt er af professionel karakter.
Ved vurderingen af, om overtrædelsen har haft et betydeligt omfang, kan det bl.a. indgå, om der er sket
salg af truede arter eller produkter af truede arter til et større antal personer, eller om der i øvrigt er
begået et større antal overtrædelser.
Bestemmelsen forudsættes ikke udelukkende anvendt i tilfælde, hvor strafferammen i bekendtgørelse
nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handlen hermed
(Washingtonkonventionen/CITES) ikke findes at være tilstrækkelig. Det forudsættes således, at den
forslåede bestemmelse i § 196 a skal anvendes i tilfælde, hvor forholdet skønnes at være så groft, at
samfundets reaktion bør komme til udtryk ved anvendelse af straffeloven frem for
naturbeskyttelseslovgivningen. Dette gælder også, selvom den konkret forskyldte straf fastsættes til
mindre end fængsel i 2 år.
De øgede efterforskningsskridt, som bestemmelsen giver politiet mulighed for at anvende, kan kun
bringes i anvendelse, hvis retsplejelovens betingelser for det enkelte efterforskningsmiddel er opfyldt.
Det er en betingelse for at ifalde straf efter den foreslåede bestemmelse, at lovovertrædelsen er begået
forsætligt.
Strafmaksimum i den foreslåede bestemmelse er fængsel indtil 6 år, og forældelsesfristen følger de
almindelige regler i straffeloven om forældelse.
Til § 4
25
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0026.png
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2019.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hverken naturbeskyttelsesloven, lov om jagt og
vildtforvaltning eller straffeloven gælder herfor.
26
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0027.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
1.
§ 29.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig
sejlads og anden færdsel på søterritoriet og efter
anmodning fra vedkommende
kommunalbestyrelser på vandløb og søer
forbydes helt eller delvis.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om offentlighedens sejlads og
anden færdsel på søer, der ejes af staten.
Stk. 3.
I regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 kan
ministeren fastsætte regler om, at inddragelse af
offentligheden kan ske udelukkende ved digital
annoncering.
I
§ 29, stk. 1,
indsættes efter stk. 2 som nye
stykker:
»Stk.3. Kommunalbestyrelsen kan vedtage
forskrifter, hvorefter ikkeerhvervsmæssig
sejlads på havet med visse hurtigsejlende
fartøjer forbydes helt eller delvis i
badesæsonen ved områder, som i en
kommuneplan er udlagt til badeformål.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen offentliggør
vedtagne forskrifter efter stk. 3.
Offentliggørelsen kan ske udelukkende
digitalt.
Stk. 5.
Miljø- og fødevareministeren
fastsætter nærmere regler om
kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage
forskrifter efter stk. 3, herunder om disses
indhold, inddragelse af offentligheden m.v. og
evt. skiltning m.v.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
I
§ 29, stk. 3,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 1
og 2« til: »stk. 1, 2 og 5«.
I
§ 89, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter
»bestemmelser i reglerne«: »eller forskrifter
omfattet af § 29, stk. 3,«.
I
§ 89, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»For overtrædelse af bestemmelser i EU’s
forordning om beskyttelse af vilde dyr og
planter ved kontrol af handelen hermed og de
hertil knyttede kommissionsforordninger kan
det dog under de omstændigheder, der er
nævnt i stk. 2, fastsættes, at straffen kan stige
§ 89.
Medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1)
overtræder …..
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved
grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen
er
1) voldt skade på de interesser, som loven tilsigter
at beskytte, jf. § 1 og § 2, eller fremkaldt fare
derfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for
den pågældende selv eller andre, herunder ved
besparelser.
Stk. 3.
I regler, der udstedes efter loven, kan
der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
2.
3.
4.
27
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0028.png
bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af
bestemmelser i forordninger omfattet af § 71, stk.
3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan
stige til fængsel i indtil 1 år under de
omstændigheder, der er nævnt i stk. 2.
til fængsel i indtil 2 år.«
§2
§ 6.
Med henblik på at beskytte vildtet eller
regulere udnyttelsen heraf kan miljø- og
fødevareministeren fastsætte regler om, herunder
forbud mod
1) udsætning, indfangning og hold af vildt,
2) handel med og besiddelse af vildt og dele heraf
og
3) indsamling af, handel med og besiddelse af æg
fra fuglevildt.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte regler om kontrol med og registrering af
hold af vildt, herunder regler om, at ministeren
uden retskendelse kan lade udtage prøver af
individer af bestemte vildtarter.
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 270 af 12. april 2018,
som ændret ved § 4 i lov nr. 720 af 8.juni
2018, foretages følgende ændring:
1.
§ 6, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »vildt,«:
»herunder rovfugle og ugler,«.
§3
I straffeloven, jf. bekendtgørelse nr. 977 af
9. august 2017 af straffeloven, som senest
ændret ved lov nr. 718 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 196 indsættes:
»§ 196 a. Med fængsel indtil 6 år straffes den,
som under særligt skærpende
omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse
af lovgivningen om handel med vilde dyr og
planter. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor
overtrædelsen er af systematisk eller
organiseret karakter, og
1)
der er opnået eller tilsigtet
betydelig vinding, eller
2)
overtrædelsen har haft et betydeligt
omfang.«
§4
Loven træder i kraft den 1. marts 2019.
28
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
1964903_0029.png
29