Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 12
Offentligt
1948413_0001.png
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2018-3702
Fiskeriafdelingen
3. oktober 2018
_______________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018
(fiskeripunkter)
____________________________________________________
1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskeri-
muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i
Østersøen
- Politisk enighed
KOM (2018) 608
s. 2
2. EU/Norge konsultationer om fiskerimuligheder 2019
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
s. 14
3. Forberedelse af Det årlige møde i Den Internationale Kommission
for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), det
21. særlige møde, Dubrovnik, Kroatien 12.
19. november 2018
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
s. 19
_______________________________________________________
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
1948413_0002.png
2
_______________________________________________________
Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskeri-
muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i
Østersøen
KOM (2018) 608
________________________________________________________
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2016.
Ændringer er markeret i marginen.
1. Resumé
Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2019 omfatter fastsættelse af fiskeri-
muligheder for de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC
1
/kvoter
for 2019. Kommissionen foreslår en stigning i kvoten for torsk i vestlige Østersø på
31 % kombineret med en begrænsning i det rekreative fiskeri efter torsk på fem stk.,
som må bringes i land pr. dag pr. person og en reduktion for torsk i østlige Østersø på
15 % kombineret med en lukkeperiode for område 25 og 26. Forslaget indebærer
endvidere en meget drastisk reduktion af kvoten for sild i den vestlige Østersø på 63%
og for sild i den centrale Østersø en reduktion på 26 %. Forslaget indebærer en
mindre stigning på 3 % i kvoten for brisling, for laks i område 22-31 en stigning på
15 % og for rødspætte en stigning på 43 %.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 608 af 31. august 2018 fremsendt
forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskerimulig-
heder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen.
Forslaget er oversendt til Rådet den 31. august 2018 i en dansk sprog-
udgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan
vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.
oktober 2018 med henblik på politisk enighed.
3. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse for 2019 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i
Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med
henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som langt sigt.
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
1948413_0003.png
3
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimuligheder
i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd
(ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som
fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder
for 2019 - KOM (2018) 452. Det fremgår af disse principper, at såfremt
der foreligger en forvaltningsplan, skal en sådan danne grundlag for
fastsættelse af fiskerimuligheder, og derudover vil Kommissionen foreslå,
at TAC og kvoter for 2019 fastsættes på MSY
2
-niveau for bestande med
fuld analytisk rådgivning og med MSY-estimater.
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil
fiskerimulighederne blive foreslået på baggrund af den foreliggende
videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for bevaring af
bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om
bestandenes tilstand, anvendes metoden for data begrænsede bestande.
EU/Rusland
EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på
fiskeriområdet og om bevarelse af de levende marine ressourcer i Øster-
søen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009. EU og Rusland har
ikke opnået enighed om fælles forvaltning for de fælles bestande, hvilket
betyder, at
EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland
også i 2019 vil blive fastsat som autonome kvoter. Kommissionen har,
hvor det er relevant i forslaget til fiskerimuligheder, reduceret for de
teoretiske russiske andele.
Fiskerimuligheder
ICES giver for fjerde år i træk sin rådgivning for torsk for henholdsvis
den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke for de to forvaltnings-
områder i Østersøen. I rådgivningen har ICES indregnet det tyske rekre-
ative fiskeri.
Kommissionens forslag indebærer en stigning i kvoten for torsk i den
vestlige Østersø på 31 % i forhold til 2018. Der er ikke foreslået videre-
førelse af lukkeperiode for det kommercielle fiskeri fra 1. februar til 31.
marts i den vestlige Østersø. Forslaget indeholder fortsat en begrænsning
for det rekreative fiskeri i form af en ”bag limit” på fem stk. torsk, som
hver person må bringe i land pr. dag hele året rundt. I indeværende år er
der også en ”bag limit” på fem stk. torsk, dog kun tre stk. pr. dag i
lukke-
perioden fra 1. februar til 31. marts. Efter forslaget skal kvoten for torsk
Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det
største udbytte fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort
sigt.
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
1948413_0004.png
4
i den østlige Østersø reduceres med 15 % kombineret med videreførelse
af en lukning for dette fiskeri i område 25 og 26 i perioden 1. juli til 31.
august for fartøjer over 12 meter, mens fartøjer under 12 meter ikke
berøres af lukkeperioden.
Kommissionens forslag indebærer en meget drastisk reduktion på 63 %
for sildekvoten i den vestlige Østersø og en mindre reduktion på 26 %
for sild i den centrale Østersø.
Forslaget indebærer en forøgelse i TAC for brisling på 3 % og for laks en
stigning på 15 %. Kommissionen foreslår en stigning i TAC for rød-
spætte på 43 %.
Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen er fuldt indfaset med
indførelse af landingsforpligtelsen for rødspætte fra 1. januar 2017, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1380/2013 (grund-
forordningen).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvalt-
ningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen, forordning (EU)
2016/1139, trådte i kraft den 20. juli 2016. ICES rådgivningen for 2019
er baseret på principperne i den flerårige forvaltningsplan, som blandt
andet indeholder spænd for værdier for målet for fiskeridødelighed,
FMSY, samt værdier for gydebiomasse, SSB, for de relevante arter. Disse
værdier er bestemmende for fastsættelse af fiskerimuligheder.
Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til
fiskerimuligheder for 2019 for de vigtigste bestande sammenlignet med
kvoten for 2018.
Art
(Område)
Rådgivning for 2019
TAC 2018 i
tons
laks i stk.
17 309
Kommissionens
forslag 2019 i
tons, laks i stk.
samt ændring i
forhold til 2018
6 404
(-63 %)
DK andel
af
EU
TAC (%)
(14 %)
Sild i den
vestlige
Østersø
(22-24)
Nul-kvote. Rådgivningen gives på
baggrund af MSY tilgangen. Bestanden
deles mellem Skagerrak/Kattegat og
område 22-24 med 50 % til hver af de to
områder. Bestanden blev grundigt
videnskabeligt vurderet (benchmarked) i
2018, hvilket har resulteret i en
opjustering af målet for den optimale
gydebiomasse, som igen betyder, at
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
1948413_0005.png
5
Sild i den
centrale
Østersø
(25-27,
28.2, 29 og
32)
Torsk
i
den
østlige Øs-
tersø
(25-32)
Torsk
i
den
vestlige
Østersø
(22-24)
Rødspætte
(22-32)
Laks (22-
31) (stk.)
Brisling
(22-32)
bestanden er under B
lim3
. Tilvækst har
været lav de seneste år, og
fiskeridødeligheden har ligget en smule
højere end F
MSY
.
Fangster mellem 115 591 tons og 192
787 tons inden for rammerne af den
flerårige plan inkl. andel til Rusland.
Fangster større end F
MSY
, 155 333 tons,
kan kun tages under særlige betingelser.
ICES har nedskalleret bestanden og
opjusteret F, hvilket har resulteret i et
fald i anbefalingen for fangst i 2019.
Fangster på højst 16 685 tons af
østbestanden
inkl. andel til Rusland.
Rådgivningen er baseret på metoden for
data begrænset tilgang ud fra en
forsigtighedstilgang med tilnærmede
værdier for bestandsudviklingen. ICES
vurderer, at fiskeritrykket ligger over den
tilnærmede værdi for F
MSY,
og at
gydebiomassen er lavere end MSY B
trigger
.
Mange torsk er angrebet af parasitter og
vokser ikke optimalt.
Samlede fangster mellem 9 094 tons og
23 992 tons for den vestlige
bestand
inden
for rammerne af den flerårige plan.
Fangster større end F
MSY
, 15 021 tons,
kan kun tages under særlige betingelser.
Afhængigt af forvaltningsbeslutninger for
rekreative fangster, som antages at være
mellem 1 754 tons og 3 227 tons, svarer
dette til kommercielle fangster mellem 5
867 tons og 22 238 tons. Stor
rekruttering som følge af en meget stor
2016 årgang. Fiskeridødelighed over
F=0,19.Gydebiomasse lige under B
lim
i
2018, men forventes i 2019 at ligger over
MSY B
trigger
Fangster på maksimalt 14 160 tons.
Rådgivning
er
baseret
forsigtighedsprincippet.
Bestanden
udvikler sig positivt med stigende
gydebiomasse
og
faldende
fiskeridødelighed
Fangster på max. 116 000 stk. inklusiv
andelen til Rusland. Rådgivningen er givet
ud fra MSY tilgangen og uændret i forhold
til 2018. ICES anbefaler, at forvaltningen
tilrettelægges ud fra bestandssituationen i
de enkelte floder.
Fangster mellem 225 752 tons og 311 523
tons inkl. andel til Rusland inden for
rammerne af den flerårige plan. Fangster
229 355
170 360
(-26 %)
(2 %)
28 388
24 112
(-15 %)
(22 %)
5 597
7 340
(+31 %)
(43 %)
7 076
10 122
(+43 %)
(71 %)
91 132 stk.
104 996 stk.
(+15 %)
(20 %)
262 310
270 772
(+3 %)
(9 %)
3
B
lim
er grænsereferencepunktet for gydebiomasse, mens MSY Btrigger er mindstereferencepunktet (En
bestand over MSY Btrigger anses for at være i god stand).
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
1948413_0006.png
6
større end F
MSY
, 301 125 tons, kan kun
tages under særlige betingelser.
Gydebiomassen er vel over MSY B
trigger
værdien. Rekrutteringen varierer årene
imellem med 2014 og 2017 med store
årgange og mindre årgange i 2015 og 2016.
Fiskeridødeligheden ligger lidt over F
MSY
på 0,26.
Andre elementer
Forslaget indeholder endvidere regler for
”år-til-år fleksibilitet”. Det
fremgår heraf, at de hidtidige regler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets
forordning (EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke
anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye
grundforordning (EU) 1380/2013. Sidstnævnte forordning indeholder
tillige bestemmelser om ”arts-fleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive
fangster på en målart med op til 9 % af kvoten for målarten, når ikke-
målarten er inden for sikre biologiske grænser.
Samarbejdet i BALTFISH
Det bemærkes, at formandskabet for det regionale samarbejde om fiskeri
i Østersøen (BALTFISH) i lyset af den foreliggende videnskabelige
rådgivning samt Kommissionens forslag om fastsættelse for 2019 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i
Østersøen har indledt drøftelser om TAC/kvoter for 2019. BALTFISH
vil frem til rådsmødet den 15. oktober fortsat undersøge muligheder for
at finde fælles indstillinger til TAC/kvoter og øvrige foranstaltninger,
som foreslået af Kommissionen.
Det forventes, at der i et kompromisforslag på rådsmødet inkluderes
TAC for sperling i Nordsøen og Skagerrak efter offentliggørelse af ICES
rådgivning den 9. oktober. TAC’en fastsættes for perioden 1. november
2018 til 31. oktober 2019.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
7
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.
Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en reduktion på 9,7
% i fiskerimuligheder udtrykt i tons sammenlignet med 2018.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Den foreslåede reduktion af kvoten for sild, særligt i den
vestlige Østersø, vil have betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser
for de berørte danske fiskere og for lokalsamfundene. Fire lokale fartøjer
fra Gilleleje er helt afhængige af dette fiskeri, ligesom filetfabrikken i
Gilleleje vil blive hårdt ramt af reduktionen. En reduktion af kvoten på
63 % ved fuld kvoteudnyttelse vil indebære et fald i fangstværdien fra ca.
8,2 mio. kr. til 3,0 mio. kr. Tallet er baseret på afregningspriser for 2017.
Særligt Gilleleje havn vil blive berørt, da langt størstedelen af de danske
landinger af sild fra vestlige Østersø landes i Gilleleje og forarbejdes på
den lokale sildefiletfabrik. Gilleleje havn aftager tillige sild fanget i
Kattegat, hvor kvoten også forventes væsentlig reduceret i forhold til i
år. Dette vil yderligere forværre problemerne for Gilleleje havn, de
nævnte fire fartøjer og filetfabrikken, der stort set udelukkende aftager
sild fra vestlige Østersø og Kattegat.
En ophævelse af lukkeperioden for torsk i den vestlige Østersø vil have
en positiv indvirkning i forhold til de erhvervsmæssige konsekvenser for
de fiskere, der tidligere har været berørt heraf, idet de fremover inden for
de givne rammer kan tilrettelægge fiskeriet efter eget ønske og fiske på
mere optimale tidspunkter. Dertil kommer, at kvoten forhøjes i 2019,
hvilket vil bidrage til øget indtjening både for fiskerne og i følgevirk-
somheder i forhold til 2018. En stigning af kvoten på 31 % i forhold til
2018 og ved fuld kvoteudnyttelse vil det indebære en stigning i fangst-
værdien fra ca. 34,4 mio. kr. til 45,2 mio. kr. Tallet er baseret på afreg-
ningspriser for 2017.
Restriktioner med begrænsning af antal torsk, som vil gælde for det
rekreative fiskeri, vil fortsat have negative erhvervsøkonomiske
konsekvenser for turbåde i det rekreative fiskeri og turismeerhvervet.
Kommissionen lægger dog op til en mindre lempelse af reglerne for 2019
sammenholdt med 2018, hvor der fremover og hele året igennem må
bringes fem stk. torsk i land pr. person. Denne lempelse vil næppe
forbedre indtjeningen for turbåde eller for turisme i de berørte områder,
da begrænsningen afholder især udenlandske turister for at tage på
lystfiskeri i Danmark.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
1948413_0008.png
8
Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøko-
nomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og de øvrige
følgeerhverv.
8. Høring
Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget
(rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje), og der er indkommet
følgende bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) finder det
bekymrende, at Kommissionen tilsyneladende mener, at de politiks
vedtagne forvaltningsplaner ikke er bindende i den givne situation med
særlig henvisning til
torsk og sild i den vestlige Østersø.
DFPO er især
forundret over, at Kommissionens forslag for
torsk i den vestlige Østersø
ligger meget under den videnskabelige rådgivning. DFPO er opmærksom
på, at der bør udvises forsigtighed ved TAC fastsættelse, og henviser til,
at den positive udvikling er baseret på forekomsten af en enkelt stor
årgang. ICES har beregnet, at bestanden vil vokse til mere end 75.000
tons, hvis kvoten fastsættes på baggrund af Fmsy, og derfor finder
DFPO, at det vil være fuldt ud forsvarligt at fastætte TAC på Fmsy
niveau i overensstemmelse med forvaltningsplanen og dermed
kompensere fiskerne for de tab, de har lidt de seneste to år. DFPO
udtrykker tilfredshed med, at lukkeperioden i den vestlige Østersø ikke
er medtaget i forslaget, og at det er af højeste prioritet for DFPO, at
lukkeperioden ikke videreføres, og at der i øvrigt kan opnås enighed om
en højere TAC end foreslået af Kommissionen. For
torsk i den østlige Øs-
tersø
ønsker DFPO at sommerlukkeperioden bliver afskaffet. I forhold til
undtagelsen for lukkeperioden for mindre fartøjer, ser DFPO gerne, at
dybdegrænsen på 20 meter fjernes.
For
sild i den vestlige Østersø
udtrykker DFPO tilfredshed med, at
Kommissionens forslag ligger over den nul-rådgivning, som ICES har
givet for sildefiskeriet i den vestlige Østersø. ICES’ rådgivning er mere et
resultat af interne procedurer i ICES, end begrundet i en videnskabelig
vurdering af konsekvenserne af fiskeriet. DFPO anfører, at Kommis-
sionens forslag er utilstrækkeligt til at sikre erhvervets eksistens og vil
have katastrofale konsekvenser for lokale samfund. DFPO henviser til,
at ændringen i ICES rådgivningen skyldes, at biologerne har flyttet ambi-
tionsniveauet, og at det ikke er tale om, at bestanden er gået ned. DFPO
mener, at de referencepunkter, der er fastlagt i forvaltningsplanen som
udgangspunkt er bindende for fastlæggelsen af TAC. DFPO foreslår en
mellemløsning med en reduktion på 22 %, som ifølge DFPO vil give
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
1948413_0009.png
9
erhvervet mulighed for at overleve. DFPO understreger vigtigheden af,
at den tidligere anvendte fodnote, som gav mulighed for at håndtere
uundgåelige bifangster af sild i brislingefiskeriet, genindføres.
For
sild i den centrale Østersø
erindrer DFPO om, at denne bestand er inden
for sikre biologiske grænser, og at det fortsat skal være muligt at anvende
9 % reglen med afskrivning. DFPO anfører, at det for fiskeriet efter
bris-
ling
er afgørende, at muligheden for at afskrive 9 % af bifangsten af sild
på kvoten af brisling bevares. Såfremt dette ikke er muligt for vest sild,
må den tidligere anvendte fodnote, som gav mulighed for at håndtere
uundgåelige bifangster, genindføres.
DFPO har ingen bemærkninger til de øvrige arter eller forslag, der
omfattet af Kommissionens forslag. DFPO henviser i øvrigt til
bemærkninger fra det Rådgivende Råd for Østersøen.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støtter helt over-
ordnet de anbefalinger til fiskerimuligheder i 2019, som er givet af det
Rådgivende Råd for Østersøen. For
sild i den vestlige Østersø
anbefaler
DPPO en TAC på 13.425 tons. En reduktion på 63 %, som Kommis-
sionen foreslår, er meget drastisk i forhold til bestandsstørrelsen, som
har været stabil over de seneste år. DPPO anbefaler med baggrund i
forvaltningsplanen en mere gradvis overgang til det nye forvaltnings-
regime. DPPO har inden for samarbejdet i Det Rådgivende Råd for
Østersøen taget initiativ til, at der udarbejdes en genopbygningsplan for
den vestlige sild med henblik på genopbygning af bestanden. For
sild i den
centrale Østersø
anbefaler DPPO med henvisning til, at rekruttering de
seneste år har været stabil en TAC på 183.484 tons svarende til en
reduktion på 20 %. For
brisling
anbefaler DPPO en TAC på 280.121 tons
og henviser til, at denne mængde ligger inden for forvaltningsplanens
øvre grænse, som vil være i overensstemmelse med forvaltningsplanen.
DPPO tager afstand fra yderligere reguleringer, der kan forskubbe den
relative stabilitet. DPPO anfører, at det er afgørende, at den tidligere
anvendte fodnote, som gav mulighed for at håndtere uundgåelige
bifangster af sild i brislingefiskeriet, genindføres.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) anfører, at torsken er en
meget vigtig art for kystfiskerne og udtrykker tilfredshed med, at en ny
stærk årgang er på vej ind i fiskeriet, men er tilsvarende bekymret for
udsigterne til størrelsen af de kommende årgange. FSK ønsker, at
reguleringen tilpasses på en måde, der giver en robust torskebestand, der
kan sikre stabile torskekvoter fremover. I den sammenhæng anbefaler
FSK, at det skal sikres, at små torsk ikke fanges i den vestlige Østersø,
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
1948413_0010.png
10
hverken i det direkte fiskeri eller i fiskeri efter eksempelvis rødspætte.
FSK anbefaler endvidere, at kvoten for torsk i den vestlige Østersø
fastsættes til 10.000 tons, som anses for balanceret i forhold til at sikre et
lokalt kystfiskeri og stabile kvoter. FSK nævner, at der er behov for en
ny forvaltningsstrategi, der i højere grad tilgodeser de skånsomme
fiskerier i Østersøområdet. Endelig anfører FSK, at der er et udtalt
behov for at finde en balance mellem sælbestanden og kystfiskeriet
Marine Ingredients Denmark (MID) anfører, at for
sild i den vestlige Østersø
vil den foreslåede reduktion af kvoten have betydelige erhvervsøkono-
miske konsekvenser for de berørte danske fiskere, for forarbejdningsin-
dustrierne og for lokalsamfundene. MID bemærker, at Danmark bør
arbejde på at øge kvoten på sild i den vestlige Østersø fra 6.400 tons,
som foreslået af Kommissionen, til 13.425 tons, som anbefalet af det
samlede erhverv i det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC). For
sild i
den centrale Østersø
anbefaler MID, at Danmark bør arbejde for at få den
størst mulige kvote. Danmark bør desuden sikre, at der fortsat er mulig-
hed for at afskrive sildebifangster i brislingefiskeriet efter 9 % reglen. For
brisling
anbefaler MID, at Danmark bør arbejde på at få den størst mulige
brislingekvote. Danmark bør desuden arbejde for, at der ikke bliver
områdeforvaltning i forbindelse med brislingefiskeriet, da der ikke er
dokumenteret viden og beviser for, at det har nogen effekt på torskebe-
standen at lukke områder for brislingefiskeri.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) er som udgangspunkt positiv over
for tiltag, der har til formål at fremme fiskebestande, herunder også
eventuelle begrænsninger i udøvelse af fiskeriet. DAFF noterer med
tilfredshed, at der er fremgang for torskebestanden i den vestlige
Østersø, som udmøntes med forøgelse af kvoten og ophævelse af
lukkerperioden. Med lempelse for det kommercielle fiskeri bør
restriktionerne for det rekreative fiskeri ligeledes lempes. Konkret
foreslår DAFF, at den hidtidige bag limit på torsk ophæves, subsidiært at
bag limit
forøges til 10 torsk pr. dag. Det er DAFF’s opfattelse, at dette
tal vil være tilfredsstillende også for turbådserhvervet.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) forholder sig alene til den del af
forslaget, der omhandler regulering af torsk. DSF anfører, at begræns-
ninger i 2017 og 2018 i det rekreative fiskeri efter torsk i Øresund har
fået store økonomiske konsekvenser for turbådsskippere i Øresund, som
har oplevet en dramatisk nedgang i antallet af kunder. DSF anslår en
nedgang i indtjening på 1/3. Nedgangen i omsætningen i turbådsfiskeriet
betyder ifølge DFS, at der fanges væsentligt færre torsk af sportsfiskere
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
1948413_0011.png
11
end forventet, hvilket forslaget ikke tager højde for. Værdien af turbåds-
fiskeri anslås ifølge DSF til omkring 80 mio. kr. i Øresundsområdet. DSF
finder det rimeligt, at lystfiskere også skal bidrage, når torskebestanden er
presset, selv om det ikke er lystfiskerne, der bærer ansvaret for torskens
tilstand i store dele af Østersøen. DSF vurderer, at torsken i Øresund
ikke er presset i samme grad som i andre dele af de indre farvande, og
derfor skal reguleringen i Øresund ikke være den samme som i øvrige
farvande. DSF anbefaler, at mindstemålet på torsk i område 22, 23 og 24
generelt sættes op fra de nuværende 35 cm til 45 cm. Ved at øge
mindstemålet til 45 cm vil en stor del af de torsk, som tages med i land i
dag, kunne genudsættes. En forøgelse af mindstemålet vil efter DSF
opfattelse i princippet indebære, at der ikke vil være behov for yderligere
reguleringer. DSF mener dog, at en daglige fangstbegrænsning er et godt
værktøj til at regulere fiskeriet, og foreslår derfor en daglig fangstbe-
grænsning i område 22 og 24 (minus Øresund), på henholdsvis fem stk. i
månederne februar og marts og otte i resten af året, hvilket vurderes at
være bærdygtigt i biologisk henseende og vil kunne sikre økonomien for
turbådene. DSF anbefaler, at fangstbegrænsningen i Øresund bortfalder
kombineret med en indførelse af større mindstemål.
WWF Danmark og Oceana henviser i deres bemærkninger til de fælles
NGO bemærkninger, som PEW, Coalition Clean Baltic, FishSec,
Oceana, Seas at Risk, Our fish, European Anglers Association, WWF og
Soumen luonnonsoujeluliitto har udarbejdet i tilknytning til rådgivningen
fra ICES. I de fælles bemærkninger påpeges, at fastsættelse af de årlige
fiskerimuligheder er det vigtigste redskab til at nå det maksimalt
bæredygtige udbytte, MSY. Endvidere anføres det, at det er afgørende, at
fiskerimulighederne fastsættes under MSY værdierne for fiskeridøde-
lighed. NGO’erne opfordrer til, at
ministrene sikrer, at fiskerimulig-
hederne i Østersøen ikke sættes højere end givet i den videnskabelig
rådgivning, og inden for rammerne af forvaltningsplanen for så vidt
angår reference værdier. For bestande uden referenceværdier, skal
fiskerimuligheder fastsættes ud fra forsigtighedsprincippet. For
torsk i den
vestlige Østersø
anbefales en TAC på 6.716 tons og for
torsk i den østlige
Østersø
en TAC på 13.224 tons. For
sild
i den vestlige Østersø anbefaler
NGO’erne en nul-TAC
fog for sild i den centrale Østersø en TAC på
136.464 tons. Anbefalingen for
brisling
er 270.772 tons, for
rødspætte
en
TAC på 10.122 tons og for
laks
i område 22-31 64.864 stk.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) anfører, at Kommissionens
forslag til samlede kvoter indebærer, at Kommissionens forslag for så
vidt angår
sild i den vestlige Østersø
og
torsk i den østlige Østersø
markant
overskrider ICES’
anbefalinger for fangster, hvilket indebærer, at disse
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
1948413_0012.png
12
bestande ikke fiskes på bæredygtig vis. For
den centrale sild
er den anbe-
falede fangst fra ICES overskredet uden iagttagelse af særlige betingelser.
DN mener, at det er beskæmmende, at Kommissionen ikke har sat
bæredygtige kvoter for bestandene, hvilket bidrager til fastholdelse af en
suboptimal tilstand både i fangstmæssig og i økologisk henseende. DN
noterer, at bestands- og miljømæssige konsekvenser ikke nærmere er
beskrevet og er bekymret for, at Danmark vil arbejde for yderligere
overskridelser i forhold til Kommissionens forslag for at tilgodese dansk
fiskeris kortsigtede interesser. DN anbefaler, at Danmark arbejder for
overholdelse af ICES rådgivningen for fangster i 2019 og i øvrigt for, at
det bliver muligt at afbøde konsekvenserne for det samlede fiskeri ved
omfordeling inden for de danske kvoter. DN henviser i øvrigt til
bemærkninger
fra en række NGO’er herunder Coalition Clean Baltic og
Seas at Risk, som DN er medlem af.
Der er ingen formel organisering af turbåde, hvorfor det ikke har været
muligt at få et samlet høringssvar dækkende hele vestlig Østersø.
Udenrigsministeriet har imidlertid gennem kontakter fået høringssvar fra
visse turbåde, hvoraf det blandt andet fremgår, at vurderingen er, at den
første tid med de nuværende begrænsninger af det rekreative fiskeri har
været katastrofal for turbådene. De nuværende restriktioner har betydet
et drastisk fald af lystfiskere der har taget på fisketur. Der har været
ønske fremsat ønske om kompensation. Opfattelsen er, at det er svært at
se logik eller rimelighed i det fremsatte forslag. Vurderingen er, at det
rekreative fiskeri med forslaget vil få lov til at fange ca. 7% mere i 2019,
modsat erhvervsfiskeriet der står til en fremgang på 31% og ønsket er, at
det rekreative fiskeri tildeles en fremgang svarende til det erhvervsmæs-
sige fiskeri. Man ønsker fortsat ikke at fange det samme i februar og
marts, som i resten af året, hvorfor der foreslås 5 torsk om dagen i
februar og marts måned og 10 torsk om dagen resten af året, eventuelt
kombineret med et mindstemål på 45 cm. Et andet forslag er, at turbåde
sidestilles med fiskerfartøjer og får tildelt en årskvote. Opfattelsen er, at
det er stærkt konkurrenceforvridende, at det kun er området for den
vestlige Østersø, hvor det rekreative fiskeri er underlagt en baglimit.
Endelig ønskes en slags ophugningsordning for turbåde.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 15. oktober 2018. Der må forudses vanskelige forhandlinger
særligt for så vidt angår fiskerimuligheder for sild i den vestlige Østersø
og for torsk for så vidt angår både den vestlige og den østlige Østersø.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
1948413_0013.png
13
I BALTFISH sammenhæng arbejdes der sideløbende med at finde en
fælles henstilling om det foreliggende forslag om fiskerimuligheder for
2019.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte hensigten om at sikre et bæredygtigt
fiskeri og har noteret sig den positive udvikling for torsk i den vestlige
Østersø. Samtidig er man særlig bekymret for sild i den vestlige Østersø
og sild i den centrale Østersø samt for torsk i den østlige Østersø.
Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen
fastsættes på grundlag af forvaltningsplaner, den videnskabelige råd-
givning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i
henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik.
Regeringen finder det vigtigt, at reduktionen i TAC for sild i den vestlige
Østersø bliver mindre, end Kommissionen lægger op til.
Regeringen vil arbejde for, at der findes en tilfredsstillende samlet
løsning for torsk i Østersøen, der indebærer en større stigning i TAC for
2019 for det vestlige forvaltningsområde end Kommissionen har lagt op
til. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig videreførelse af visse
restriktioner for det rekreative fiskeri efter torsk i vestlig Østersø, som
dog bør balanceres i forhold til den samlede TAC.
Regeringen finder det vigtigt, at fiskeriet efter brisling kan opretholdes
fuldt ud, og arbejder derfor for, at der findes en løsning, der giver
mulighed for passende bifangstmuligheder for sild.
Regeringen forholder sig generelt skeptisk over for eventuelle
lukkeperioder, og vil arbejde for, at lukkeperioden i den østlige Østersø
ophæves.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2018.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
14
_____________________________________________________
EU/Norge konsultationer om fiskerimuligheder 2019
KOM-dokument foreligger ikke
________________________________________________________
Nyt notat.
1. Resumé
Forberedelse af konsultationer mellem EU og Norge er på dagsordenen for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 for at identificere og drøfte væsentlige
emner i de forestående konsultationer med Norge om fastlæggelse af fiskerimuligheder
for 2019.
2. Baggrund
Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale,
og parterne har siden 1978 indgået to årlige kvote-aftaler
(”protokoller”)
for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Skagerrak. Der er tale om
aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de to
farvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en
række ikke fælles forvaltede eller eksklusive bestande i farvandene vest
for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.
Årets konsultationer mellem EU og Norge lægges op til
for andet år i
træk - at foregå over blot en enkelt forhandlingsrunde (i stedet for to) og
finder sted den 26.-30. november i Bergen.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.
oktober 2018 med henblik på udveksling af synspunkter.
3. Formål og indhold
Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af de 7 fælles
bestande i Nordsøen (torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og
makrel) og Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og
brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC (den
samlede tilladte fangstmængde) for disse bestande, der fordeles til hver
part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, kuller, hvilling, sej,
rejer og sild aftalt langsigtede forvaltningsstrategier eller fælles
forvaltningsprincipper, der løbende vil skulle tilpasses, blandt andet i
lyset af ny rådgivning og EU's målsætning om en fiskeridødelighed på
MSY-niveau (maksimalt bæredygtigt udbytte) senest i 2020. Flere af disse
strategier er aktuelt under revision, og der forventes ny rådgivning fra
ICES i foråret 2019.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
15
I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande
i Nordsøen så som sperling, havtaske, jomfruhummer og rejer samt
blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i
Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.
Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhand-
linger mellem EU, Norge, Island og Færøerne om forvaltningen af
blåhvilling, sild (atlanto-skandinavisk) og makrel. EU, Norge og
Færøerne indgik i marts 2014 efter flere års konflikt en 5-årig aftale om
fastsættelse af TAC for makrel og fordeling heraf. Island har ikke tiltrådt
aftalen. Da aftalen udløber nu, vil der skulle forhandles om en ny aftale,
eller en forlængelse af aftalen. Forventningen er en forlængelse af aftalen
på mindst et år. De senere år har kyststaterne ikke opnået enighed om
fordelingen af hverken atlanto-skandinavisk sild eller blåhvilling, og der
foreligger således ingen aftaler om fordeling. For 2018 var der mellem
EU og Norge aftalt gensidig adgang til fiskeri af dele af egne kvoter i
hinandens farvande på de to arter. I forhandlinger, som vil finde sted i
oktober-november 2018, vil man fortsat forsøge at få aftaler i stand med
alle parter gældende fra 2019, men det er næppe realistisk. De senere års
mangel på aftaler om kvoteandele, har medført et overfiskeri i forhold til
rådgivningen og et fald i bestandene, der for 2019 er særligt markant for
makrel.
Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, kuller,
mørksej, rejer og sild af betydning for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter
havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor
Danmark har hovedparten af EU’s kvote.
For alle fælles forvaltede bestande er rådgivningen fra Det Internationale
Havundersøgelsesråd (ICES) for 2019 baseret på MSY tilgang og udgør
basis for konsultationerne.
For de vigtigste bestande i Nordsøen og Skagerrak rådgiver ICES
følgende i forhold til sidste års rådgivning:
Torsk - 47 % (fangstrådgivning)
Rødspætte + 8,6 % (fangstrådgivning)
Mørksej + 21 %(fangstrådgivning)
Sild i Nordsøen -51,5 % (fangstrådgivning)
Kuller - 27 % (fangstrådgivning)
Rådgivningen for rejer kommer først senere i slutningen af oktober og
vil kun dække 1. halvår 2019 (opdateret rådgivning for hele 2019 følger i
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
16
marts 2019). ICES vil eventuelt fremlægge opdateret rådgivning for visse
bestande den 14. november 2018.
Landingsforpligtelsen implementeres fuldt ud fra 2019, hvilket inde-
bærer, at udgangspunktet for TAC-niveauerne vil være i overensstem-
melse med ICES’ fangstrådgivning. For fælles forvaltede bestande vil
EU’s kvote af TAC ifølge Kommissionen blive reduceret efterfølgende
med den andel, der discardes, i overensstemmelse med den relevante
discardplan.
EU’s nye flerårige plan for forvaltning af demersale bestande,
som blandt
andet omfatter torsk, rødspætte og kuller i Nordsøen og Skagerrak, er
trådt i kraft i 2018 og finder derfor anvendelse på forhandlingerne om
fiskeriet i 2019. Denne plan erstatter tidligere flerårige planer for enkelte
bestande og skaber ifølge Kommissionen en fleksibel ramme for
bæredygtig forvaltning med MSY-mål for de berørte bestande. Dette
inkluderer bestande, som er delt og fælles forvaltet mellem EU og
Norge. Konsultationer med Norge vil fortsat sikre bæredygtig
forvaltning af disse bestande i overensstemmelse med den flerårige plan.
ICES rådgivning for sperling i Nordsøen og Skagerrak offentliggøres 9.
oktober 2018. Der skal derfor snarest fastsættes en foreløbig TAC, som
gælder fra 1. november 2018
31. oktober 2019. Den endelige EU-TAC
gældende for hele perioden vil så kunne fastsættes på rådsmødet i
december 2018, hvor også resultatet af de årlige fiskerikonsultationer
med henholdsvis Norge og Færøerne er kendt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik,
hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Danske fiskere fanger en betydelig del af de danske EU-
kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaftale, der har
størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmu-
lighederne vil derfor have betydning for fiskerierhvervets økonomi.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
1948413_0017.png
17
Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervs-
økonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
8. Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) er bekymret
for, at den manglende afklaring om Brexit skaber usikkerhed om de
forestående bilaterale forhandlinger mellem EU og Norge om
fiskerimulighederne for 2019. Den helt overordnede prioritet i dette års
forhandlinger med Norge bør derfor være, at få en aftale på plads inden
årets udgang, der sikrer, at der fra starten af 2019 er adgang til fiskeri i
norsk farvand i Nordsøen og Skagerrak. Særligt hvad angår Skagerrak
finder DFPO og deres svenske og norske kollegaer, at uanset Brexit, bør
det ikke have indflydelse på den bilaterale aftale for Skagerrak.
DFPO finder, at ICES rådgivning om en reduktion af TAC på 47 % for
torsk i Nordsøen og Skagerrak fra 2018 til 2019 er alt for drastisk og
ønsker, at TAC fastsættelsen baseres på den forvaltningsstrategi, der er
aftalt mellem EU og Norge, der begrænser de årlige udsving i TAC til 20
%. Endelig finder DFPO, at en ukritisk anvendelse af den nye EU-
forvaltningsplan for Nordsøen som grundlag for TAC fastsættelsen
under EU-Norge forhandlingerne vil kunne resultere i meget store årlige
udsving i TAC’er, hvilket man
bør undgå.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) er også bekymret
for, at den manglende afklaring om Brexit kan skabe yderligere
usikkerhed i forhold til at få en aftale mellem EU og Norge på plads.
Marine Ingredients Denmark (MID) deler bekymringen i forhold til
Brexit og peger på, at manglende aftaler om fælles forvaltningsstrategier
for sperling og blåhvilling vil gøre det svært at opretholde MSC
certificering af disse fiskerier. Derudover fremhæves behovet for, at der
også i forhold til Norge arbejdes for at sikre, at der sker en korrekt og
uafhængig vejning af alle fangster.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af kommende
konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2019 at
tilkendegive deres holdning til forhandlingerne.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
18
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er af grundlæggende betydning, at EU-Norge-forhandlingerne om
fiskerimulighederne i 2019 afsluttes i 2018, så fiskeriet i norsk zone kan
påbegyndes fra årets begyndelse. Dette gælder uafhængigt af andre
forhandlinger.
Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for
EU’s forhandlingsposition forud for forhandlingerne med Norge.
Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2019 på grundlag af
videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt
udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik samt
forvaltningsplaner.
Regeringen arbejder for, at der i forhandlingsløsningerne tages højde for,
at EU's landingsforpligtelsen implementeres fuldt ud fra 1. januar 2019.
Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af
fiskerimuligheder tilvejebringes ved, at EU ikke køber den fulde mængde
torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen, er forpligtet til at
tilbyde EU, og at betalingen herfor overvejende sker ved overførsler fra
farvandsområder uden for Nordsøen.
Regeringen arbejder for at optimere de traditionelle fiskerimuligheder
efter blandt andet havtaske, jomfruhummer, lange og ”andre arter” i
norsk zone.
Regeringen finder, at en vis stabilitet og dermed forudsigelighed er at
foretrække ved fastlæggelse af flerårige forvaltningsplaner frem for
udelukkende at gå efter en kortsigtet maksimering af udbyttet.
Regeringen arbejder for, at der snarest muligt fastsættes en passende
foreløbig EU-TAC for sperling under hensyntagen til den biologiske
rådgivning fra 1. november og resten af året, så der undgås et stop i
fiskeriet midt i sæsonen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
19
_____________________________________________________
Forberedelse af Det årlige møde i Den Internationale Kommission
for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), det 21.
særlige møde, Dubrovnik, Kroatien 12.
19. november 2018
KOM-dokument foreligger ikke
________________________________________________________
Nyt notat.
1. Resumé
EU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden
i Atlanterhavet (ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun og tunlignende arter i
Atlanterhavet og Middelhavet. Blandt EU´s medlemsstater fisker blandt andet en
række sydeuropæiske middelhavslande i området. ICCAT afholder sit særlige møde
den 12.
19. november 2018.
2. Baggrund
Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i
Atlanterhavet (ICCAT) afholder sit særlige møde den 12.-19. november
2018 i Dubrovnik, Kroatien.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.
oktober 2018 med henblik på udveksling af synspunkter.
3. Formål og indhold
EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der
danner ramme for et regionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af
tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun-lignende arter
i Atlanterhavet og Middelhavet.
ICCAT blev etableret i 1969 og har i dag 52 kontraherende parter,
herunder EU, Storbritannien og Frankrig (de sidste 2 på vegne af deres
oversøiske territorier). EU har været medlem af ICCAT siden november
1997.
Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række sydeuropæiske
Middelhavslande i området. Danmark har ingen kvote til fiskeri af
almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre arter
omfattet af ICCAT’s reguleringer. Der er
fastsat en bifangstkvote for
almindelig tun samlet for alle medlemsstater, der ikke har en kvote.
Der foregår i øjeblikket i regi af DTU AQUA i samarbejde med bl.a.
svenske biologer et forskningsprojekt om mærkning af almindelig tun
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
1948413_0020.png
20
primært i Skagerrak/Kattegat for nærmere at opnå viden om tunens
udbredelse.
ICCAT har en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige
Atlanterhav og Middelhavet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2016/1627, der indeholder bestemmelser om forvaltningen af
denne bestand.
Rådet vedtog i en afgørelse af 8. juli 2014 et mandat til Kommissionen
med fastlæggelse af EU’s holdning på det årlige møde, herunder særlige
møder, i ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU inden for
rammerne af ICCAT blandt andet:
-
Forvalte ressourcerne i henhold til forsigtighedsprincippet og målene
i forbindelse med det maksimale bæredygtige udbytte som fastsat i
den fælles fiskeripolitik.
-
Søge synergi med den politik som EU følger som led i sine bilaterale
fiskeriforbindelser med tredjelande, og sikre sammenhæng med sine
øvrige politikker.
-
Følge Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens
meddelelse om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension.
-
Tilstræbe at skabe lige betingelser for EU´s fiskeriflåde inden for
ICCAT baseret på de samme principper og standarder som dem, der
gælder efter EU-retten, og fremme ensartet gennemførelse af
henstillinger.
EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte
vedtagelsen af blandt andet følgende tiltag inden for rammerne af ICCAT:
-
Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne
baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning,
herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)
4
og kvoter eller
indsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af
ICCAT, som resulterer i eller opretholder udnyttelsesgraden for det
maksimale bæredygtige udbytte, hvor det er muligt inden udgangen af
2015 og på et gradvis stigende grundlag senest inden udgangen af
2020.
-
Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt,
urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).
-
Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i konventions-
området.
-
Foranstaltninger, der skal reducere fiskeriets negative indvirkning på
havets biodiversitet og det marine økosystem mest muligt.
4
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
21
-
-
Foranstaltninger, der tager sigte på at forbyde fiskeri, der kun har til
formål at høste hajfinner, og på at kræve, at alle hajer landes med
finnerne på.
Fremme af sammenhængende holdninger med andre regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer.
Endvidere vil EU når det gælder almindelig tun, desuden gennemføre
genopretningsplanen for østlig tun under hensyntagen til den seneste
videnskabelige rådgivning og bygge videre på disse erfaringer med henblik
på at fremme lignende effektive strategier for vestlig tun på en ensartet
måde.
Endelig fremgår det af mandatet, at der forud for hvert årlige møde
(herunder særlige møder) i ICCAT træffes de nødvendige foranstaltninger,
således at EU’s holdning på disse
møder tager hensyn til de seneste
statistiske, biologiske og andre relevante oplysninger i overensstemmelse
med forhandlingsmandatets principper og retningslinjer.
På årsmødet i 2017 blev der vedtaget en række forslag med henblik på at
opnå et mere bæredygtigt tunfiskeri. Væsentligst blev der vedtaget en ny
TAC for almindelig tun med 28.200 t for 2018 (32.240 t for 2019 og 36.000
t for 2020) og en ad hoc-delingsordning for denne periode. Der kunne dog
ikke opnås enighed om en overgang fra genopretningsplanen til en
forvaltningsplan. Desuden opnåedes visse fremskridt med hensyn til
bevarelsesforanstaltninger for Nordatlantisk kortfinnet mako haj.
Med hensyn til revisionen af ICCAT-konventionen opfordredes
konventionsgruppen til at afslutte arbejdet på et ekstra møde i 2018 og til
at fremlægge en tekst til det særlige møde i 2018 med henblik på
vedtagelse.
På det kommende møde i ICCAT forventes fokus på forslaget om
overgang fra genopretningsplanen til en ny forvaltningsplan for almindelig
tun. Herudover forventes det, at man bl.a. drøfter forvaltningen af
forskellige ICCAT-arter og revision af ICCAT-konventionen.
Danmark deltog i ICCAT’s årsmøde i 2017 og vil ligeledes deltage i
årsmødet i 2018 i Dubrovnik.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) - fiskeridelen den 15. oktober 2018
1948413_0022.png
22
5. Nærhedsprincippet
Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Der foreligger ikke information om forslag til nye ICCAT
forvaltningsforanstaltninger, der vil kunne have lovgivningsmæssige,
statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO), støttet af
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) henviste generelt til
gennemførte videnskabelige undersøgelser vedrørende forekomsten af
tun og udtrykte interesse for tunfiskeri.
DFPO anførte supplerende, at det var vigtigt, at en eventuel mulighed for
tunfiskeri ikke måtte begrænses til Skagerrak. Desuden nævnte foreningen
bekymring for, om andre medlemsstater med tunkvote kunne blive
interesserede i at fiske efter tun i danske farvande.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger endnu ikke informationer om andre landes holdninger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt fiskeri
efter tun og andre bestande
inden for ICCAT’s forvaltningsområde.
Regeringen støtter arbejdet med overgang fra en genopretningsplan til en
forvaltningsplan for almindelig tun.
Regeringen følger løbende det videnskabelige arbejde med at skabe mere
information om tunens udbredelse i Skagerrak/Kattegat.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.