Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 115
Offentligt
1962176_0001.png
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2018-3722
Fiskeriafdelingen
1. november 2018
_______________________________________________________
SAMLENOTAT,
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. november 2018
____________________________________________________
1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers
fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2019 og 2020
-
Politisk enighed
KOM (2018) 676
s. 3
2. Forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af
autonome EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden
2019-2020
-
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.
november, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med
henblik på vedtagelse
KOM (2018) 625
s. 10
3. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Unionens vegne
af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Euro-
pæiske Union og Kongeriget Marokko, den tilhørende gennem-
førelsesprotokol og den brevveksling, der ledsager aftalen
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af partnerskabsaftalen om
bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Kongeriget
Marokko, den tilhørende gennemførelsesprotokol og den
brevveksling, der ledsager aftalen
Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i
henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den
Europæiske Union og Kongeriget Marokko og den tilhørende
gennemførelsesprotokol
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
2
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.
november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde
med henblik på vedtagelse
KOM (2018) 677, KOM (2018) 678 og KOM (2018) 679 s. 21
-
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
3
______________________________________________________
Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers
fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2019 og 2020
KOM (2018) 676
________________________________________________________
Nyt notat
1. Resumé
Forslaget vedrører EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for
2019 og 2020. På baggrund af den biologiske rådgivning foreslår Kommissionen
forhøjelse af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for to bestande og nedsættelse
for syv bestande. Hertil kommer de bestande, som Kommissionen endnu ikke har
fremlagt forslag til. Endelig foreslår Kommissionen at fjerne TAC’er for visse bestande.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 676 af 9. oktober 2018 fremsendt
forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers
fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2019 og 2020. Forslaget
er oversendt til Rådet den 10. oktober 2018 i dansk sprogudgave.
Forslaget fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan
vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Forslaget forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den. 19. november 2018 med henblik på politisk enighed.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag indeholder fiskerimuligheder for visse
dybhavsbestande for 2019 og 2020. Dybhavsbestande er fiskebestande,
der fanges i farvande uden for de vigtigste fiskepladser på
kontinentalsoklen. De fleste af arterne vokser langsomt, og lever meget
længe, som gør dem særligt sårbare over for fiskeriaktiviteter. Fiskeriet har
i EU været reguleret siden 2003 for at genopbygge sådanne nedfiskede,
langsomt voksende bestande.
Kommissionens forslag bygger på videnskabelig rådgivning fra Det
Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til
principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af Kommissionens
meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2019 (Kommissionens
meddelelse KOM (2018) 452). Kommissionen anfører, at der er taget
hensyn til landingsforpligtelsen, hvor det er relevant.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0004.png
4
For alle de bestande, der er omfattet af dette forslag, gælder det, at de
foreliggende oplysninger ikke har gjort det muligt at foretage en
fuldstændig videnskabelig vurdering af bestandenes tilstand, hverken med
hensyn til bestandenes størrelse eller fiskeridødeligheden. Der er flere
grunde til dette: De pågældende arter lever som nævnt ovenfor ofte meget
længe og vokser langsomt, og det gør det yderst vanskeligt at inddele
bestanden i aldersklasser og at vurdere, hvilken virkning fiskeriet har på
bestanden ud fra ændringer i fiskenes længde eller aldersfordelingen i
fangsterne. Rekrutteringsfrekvensen for unge fisk til bestandene kendes
ikke. Bestandene er fordelt på et stort område og på dybder, som af
praktiske grunde er svære at undersøge. Ofte er der ingen data fra
videnskabelige undersøgelser, da bestandene ikke har den store kommer-
cielle betydning, eller dataene dækker ikke hele det område, hvor
bestandene forekommer. Endvidere er fiskeriaktiviteterne sommetider
kun delvis rettet mod disse arter, og fiskeriet efter visse typer er forholdsvis
nyt.
Kommissionen har sendt en særlig forespørgsel til ICES om mulighederne
for at fjerne TAC for visse dybhavsbestande i lyset af
landingsforpligtelsen. ICES har svaret, at bl.a. TAC for skolæst i Nordsøen
(område 1, 2 og 4) kan fjernes, fordi skolæst ikke forekommer i noget
væsentligt omfang i området. Kommissionen har ligeledes bedt ICES om
rådgivning for skolæst i Skagerrak/Kattegat (område 3a). ICES anfører i
den sammenhæng, at der har været et betydeligt historisk fiskeri i
Skagerrak/Kattegat, og at der derfor er en risiko for et ubæredygtigt fiskeri
i Skagerrak/Kattegat, hvis TAC fjernes. Fangstoplysningerne viser
imidlertid, at de historiske fangster i Skagerrak/Kattegat altovervejende
var fra norsk zone, og derfor ikke fra områder, der indgår i TAC-
forvaltningsområdet.
Kommissionen foreslår forhøjelse af den samlede tilladte fangstmængde
(TAC) for to bestande og nedsættelse for syv bestande. Hertil kommer
bestande, hvor Kommissionen som opfølgning på den særlige
forespørgsel til ICES ikke har foreslået TAC for.
Tabel med Kommissionens forslag for TAC/kvoter for dybhavsbestande
for 2019/2020:
Arter
Kommission Kommission
TAC
ens
ens
Videnskabelig rådgivning
ICES
2018
TAC
TAC
zoner
tons forslag 2019 forslag 2020
tons
tons
7
7
ICES rådgiver, at fiskeridødelig-
5, 6, 7,
10
(kun til
(kun til
heden for dybhavshajer bør
8, 9
bifangst i
bifangst i
Dybhavs-
hajer
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0005.png
5
Arter
Dybhavs-
hajer
Kommission
TAC
ens
ICES
2018
TAC
zoner
tons forslag 2019
tons
fiskeri efter
sort sabelfisk
med
langliner)
7
(kun til
bifangst i
10
10
fiskeri efter
sort sabelfisk
med
langliner)
Dybhavshaj
er og
Deania
histricosa
og Deania
profondoru
m
12
0
Kommission
ens
Videnskabelig rådgivning
TAC
forslag 2020
tons
fiskeri efter minimeres og intet målrettet fiskeri
sort sabelfisk bør tillades.
med
langliner)
7
ICES rådgiver, at fiskeridødelig-
(kun til
heden for dybhavshajer bør
bifangst i minimeres og intet målrettet
fiskeri efter Fiskeri bør tillades.
sort sabelfisk
med
langliner)
ICES rådgiver, at fiskeridødelig-
heden for dybhavshajer bør
Forbud mod Forbud mod minimeres og intet målrettet
fiskeri efter fiskeri efter Fiskeri bør tillades.
dybhavshajer dybhavshajer
Ingen TAC
Sort
1, 2, 3, 4
sabelfisk
9
Ingen TAC ICES rådgiver, efter anvendelse af
På grund af den På grund af den
tilgang for data-begrænsede be-
lave udnyttelse og lave udnyttelse og
stande, om maksimale fangster på
den kendsgerning, den kendsgerning,
at der ikke foregår at der ikke foregår
5.914 tons i 2019 og 2020.
noget målrettet noget målrettet
Rådgivningsområdet er større end
fiskeri
fiskeri
forvaltningsområdet.
Sort
sabelfisk
Sort
sabelfisk
5, 6, 7,
2.600
12
8, 9, 10 2.997
2.390
2.832
2.390
2.832
ICES rådgiver efter forsigtigheds-
princippet med anvendelse af
224
tilgang for data-begrænsede
(kun til
bestande, om maksimale fangster
bifangster)
på 224 tons i 2019 og 2020.
ICES rådgiver i den særlige fore-
spørgsel, at TAC kan fjernes, fordi
skolæst ikke forekommer i noget
væsentligt omfang i området. Ved
en bevarelse af TAC rådgiver ICES
Ingen TAC efter forsigtighedsprincippet, med
anvendelse af tilgang for data-
begrænsede bestande, om
maksimale fangster på 65 tons, i
2019, i hele rådgivningsområdet (1,
2, 4, 5a2, 8, 9, 14a, 14b2).
Berycider
3, 4, 5,
6, 7, 8,
9, 10,
12, 14
280
224
(kun til
bifangster)
Skolæst
1, 2, 4
10
Ingen TAC
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0006.png
6
Arter
Kommission Kommission
TAC
ens
ens
ICES
2018
TAC
TAC
zoner
tons forslag 2019 forslag 2020
tons
tons
50
(kun til
bifangst)
50
(kun til
bifangst)
Videnskabelig rådgivning
Skolæst
1
3
223
Skolæst
5b, 6, 7 3.120
2.462
2.462
Skolæst
8, 9, 10,
2.099
12, 14
2281
2281
Spidstandet
6, 7, 8
blanksten
130
104
(kun til
bifangst)
83
(kun til
bifangst)
Spidstandet
blanksten
9
165
149
149
ICES rådgiver om, at der fastsættes
nulfangst. Der er alene i området
tale om en bifangstkvote, og den
danske udnyttelsen af kvoten er
normalt lav (under 2 tons årligt i
perioden 2012 til 2018).
ICES rådgiver efter forsigtigheds-
princippet om maksimale fangster
på 3.971 tons i 2019 og 2020.
ICES vurderer, at det indebærer
landinger på 3.693 tons i 2019 og
2020 ved uændret discard.
ICES rådgiver efter
forsigtighedsprincippet om
maksimale fangster på 717 tons i
2019. Rådgivningsområdet er
mindre end forvaltningsområdet.
ICES rådgiver efter
forsigtighedsprincippet om, at der
fastsættes nulfangst, da der er tegn
på, at bestanden er nedfisket.
Kommissionens forslag gælder
udelukkende for bifangster.
ICES rådgiver, efter anvendelse af
tilgang for data-begrænsede
bestande, om maksimale fangster
på 149 tons i 2019 og 2020.
Spidstandet
blanksten
10
517
576
Skæl-
brosme
1, 2, 3, 4
29
Ingen TAC
ICES rådgiver efter forsigtigheds-
576
princippet om maksimale fangster
på 576 tons i 2019 og 2020.
ICES rådgiver i den særlige
forespørgsel, at TAC kan fjernes,
da en fjernelse medfører en lav
eller ingen risiko for ikke-bære-
dygtig udnyttelse. Ved en bevarelse
Ingen TAC
af TAC rådgiver ICES efter forsig-
tighedsprincippet om maksimale
fangster på 1.346 tons i 2019 og
2020.
Ingen TAC
Ingen TAC
Ingen TAC
Skæl-
brosme
Skæl-
brosme
Skæl-
brosme
5, 6, 7 1.928
8, 9
10, 12
254
52
Ingen TAC
Ingen TAC
Ingen TAC
1
Dansk kvote: 2018: 211 tons, forslag 2019: 48 tons og forslag 2020: 48 tons. Bifangstkvote.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0007.png
7
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet ikke finder anvendelse.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative
konsekvenser. Forslaget har ingen konsekvenser for EU-budgettet.
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Danske fartøjers fiskeri er ikke involveret i direkte
dybhavsfiskeri. Der er for danske fartøjer alene tale om meget begrænsede
fangster af dybhavsarter som bifangster.
8. Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) anfører generelt, at
Kommissionen indleder
sit forslag med at skrive, at ”Dybhavsbestande er
fiskebestande, der fanges i farvande uden for de vigtigste fiskepladser på
kontinentalsoklen”. DFPO bemærker, at dette sikkert er kendetegnende
for meget af det fiskeri efter dybhavsbestande, som finder sted i
eksempelvis Atlanterhavet, men for Nordsøen og Skagerrak, hvor
hovedparten af dansk fiskeri finder sted, er denne beskrivelse misvisende,
da fangster af eksempelvis skolæst typisk sker som uundgåelige bifangster
netop på de vigtigste fiskepladser.
DFPO understreger, at når fangster af dybhavsarter i Nordsøen og
Skagerrak sker som uundgåelige bifangster på de vigtigste fiskepladser, bør
man naturligvis forvalte fiskeriet derefter. DFPO finder det derfor
glædeligt og et skridt i den rigtige retning, at Kommissionen foreslår
TAC’en for skolæst i Nordsøen og skælbrosme i Nordsøen og Skagerrak
fjernet.
I forhold til kvoten for skolæst i Skagerrak anfører DFPO, at det fremgår
af dette notat, at Kommissionen har bedt ICES om rådgivning for skolæst
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
8
i Skagerrak/Kattegat (område 3a). ICES har påpeget, at der har været et
betydeligt historisk fiskeri i Skagerrak/Kattegat og at der derfor er en
risiko for et ikke-bæredygtigt fiskeri i Skagerrak/Kattegat, hvis TAC
fjernes. DFPO henviser til, at Udenrigsministeriet i den sammenhæng
oplyser, at fangstoplysningerne imidlertid viser, at de historiske fangster i
Skagerrak/Kattegat altovervejende har været fra norsk zone, og således
ikke fra områder, der indgår i TAC-forvaltningsområdet.
På den baggrund mener DFPO, at man fra dansk side bør arbejde
målrettet for, at TAC’en fjernes, da den tilsyneladende fastsættes på et
forkert grundlag. DFPO finder det også et skridt i den helt forkerte retning
at foreslå TAC’en for skolæst i Skagerrak reduceret fra de nuværende 273
tons til 50 tons. Det er kun med til at forøge risikoen for, at skolæst bliver
”choke species” i det målrettede fiskeri efter andre arter. I den
sammenhæng betyder det mindre, at TAC’en kun må fiskes som bifangst.
Når arterne omfattes af landingspligt, giver det ifølge DFPO grund-
læggende ikke mening af reducere i kvoterne, når der alene er tale om
uundgåelig bifangst. Hvis der ikke er vilje til at træffe en beslutning om at
fjerne TAC’en helt, bør man efter DFPO’s opfattelse
som minimum, i
lyset af den forestående landingspligt, beslutte at videreføre det
eksisterende kvoteniveau for skolæst i Skagerrak.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at nogle medlemsstater vil være skeptiske over for
størrelsen af visse reduktioner af fiskerimulighederne, mens andre
medlemsstater vil lægge vægt på en effektiv beskyttelse af sårbare
dybhavsbestande.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for forslaget, idet der lægges vægt på
effektiv beskyttelse af sårbare dybhavsbestande.
Regeringen arbejder for, at TAC for skolæst i Skagerrak/Kattegat fjernes,
idet fangsterne i området er meget begrænsede, og at det derfor undgås, at
skolæst kan udvikle sig til en bestand, hvor kvoten er begrænsende i
forhold til fiskeri efter en anden/andre målarter
(dvs. en ”choke species”).
Regeringen arbejder samtidig for, at fangster af skolæst i Nordsøen og
Skagerrak/Kattegat alene må være bifangster i andet fiskeri. Subsidiært
arbejder regeringen for uændret TAC i Skagerrak/Kattegat eller en mindre
reduktion end forslået af Kommissionen.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
9
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
10
______________________________________________________
Forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af autonome
EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2019-2020
KOM (2018) 625
________________________________________________________
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om åbning og forvaltning af visse EU-
toldkontingenter for fiskevarer for perioden 2019-2020 for at sikre passende
forsyningsvilkår for EU's fiskeforarbejdningsindustri.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 625 af 14. september 2018
fremsendt forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af
autonome EU-toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2019-
2020. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 17.
september 2018.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 31 og kan vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.
november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt
rådsmøde med henblik på vedtagelse.
3. Formål og indhold
Kommissionen anfører, at EU's forsyning med visse fiskevarer
hovedsageligt kommer fra import. EU har de seneste 21 år måttet
importere flere fiskevarer for at dække dets hjemlige forbrug. EU's
produktion dækker kun 46 % af EU's behov for fiskevarer og akvakultur-
produkter. Hovedformålet med de autonome toldkontingenter for
fiskevarer og akvakulturprodukter er at gøre det muligt for
fiskeforarbejdningsindustrien i EU at importere tredjelandes råvarer til
videre forarbejdning med reduceret told eller toldfrit.
Nærværende forordningsforslag afløser den nuværende forordning
2265/2015 om autonome toldkontingenter for fiskevarer.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0011.png
11
Sædvanligvis er toldkontingenter fastsat for en treårig periode. Dette
forslag omfatter imidlertid alene 2019 og 2020, hvilket skal ses i
sammenhæng med Storbritanniens udtræden af EU.
Kommissionen anfører i forslaget, at EU-toldkontingenter fastsættes
under hensyn til forsyningsbehovet for perioden 2019-2020 for industrien
i alle Unionens medlemsstater, herunder Storbritannien. Forordningen
bør imidlertid ifølge Kommissionen åbne mulighed for at tilpasse den
tilgængelige præferenceadgang til EU-markedet for produkter omfattet af
et toldkontingent, der er fastsat i denne forordning, i tilfælde af, at de
overgangsordninger, der skal indgå i den udtrædelsesaftale, der er ved at
blive forhandlet mellem EU og Storbritannien i medfør af artikel 50 i
TEU, ikke træder i kraft.
Der foreslås følgende:
Bilag
Årlig
konting
Kontingent Kontingentperi
entmæn
toldsats
ode
gde
(ton)
2
0%
1.1.2019-
31.12.2020
Løbenr. KN-kode
Taric-kode Varebeskrivelse
09.2746 ex 0302 89 90 30
Sydlig snapper (Lutjanus
purpureus),
1 500
fersk,
kølet,
bestemt
til
forarbejdning
09.2748 ex 0302 91 00 95
ex 0303 91 90 91
ex 0305 20 00 30
Rogn, fersk, kølet eller frosset, 5 700
saltet eller i saltlage, bestemt til
forarbejdning
0%
1.1.2019-
31.12.2020
09.2750 ex 1604 32 00 20
Rogn, vasket, befriet for den 1 000
omgivende hinde, kun saltet eller i
saltlage, bestemt til forarbejdning af
kaviarerstatning
Torsk (Gadus
morhua, Gadus ogac,
80 000
Gadus macrocephalus)
og fisk af arten
Boreogadus
saida
(polartorsk),
undtagen lever, rogn og mælke
deraf, fersk, kølet eller frosset,
bestemt til forarbejdning
0%
1.1.2019-
31.12.2020
09.2759 ex 0302 51 10
ex 0302 51 90
ex 0302 59 10
ex 0303 63 10
ex 0303 63 30
ex 0303 63 90
ex 0303 69 10
20
10
10
10
10
10
10
0%
1.1.2019-
31.12.2020
2
Udtrykt i nettovægt, medmindre andet er angivet.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0012.png
12
09.2760 ex 0303 66 11 10
ex 0303 66 12 10
ex 0303 66 13 10
ex 0303 66 19 11
91
ex 0303 89 70
ex 0303 89 90
09.2761 ex 0304 79 50
ex 0304 79 90
10
30
10
11
17
ex 0304 95 90 11
17
09.2765 ex 0305 62 00 20
25
29
ex 0305 69 10 10
09.2770 ex 0303 59 10 10
ex 0305 63 00 10
Kulmule (Merluccius-arter, undtagen 12 000
Merluccius merluccius, Urophycis-arter)
og rosa kingklip (Genypterus
blacodes
og
Genypterus capensis),
frosset,
bestemt til forarbejdning
0%
1.1.2019-
31.12.2020
Newzealandsk
langhale 17 500
(Macruronus-arter), filet og andet
fiskekød, frosset, bestemt til
forarbejdning
Torsk (Gadus
morhua, Gadus ogac,
3 000
Gadus macrocephalus)
og fisk af arten
Boreogadus saida
(polartorsk), saltet
eller i saltlage, men ikke tørret eller
røget, bestemt til forarbejdning
Ansjos (Engraulis
anchoita
og 2 000
Engraulis capensis),
frosset, bestemt
til forarbejdning, og ansjos
(Engraulis
anchoita),
saltet eller i
saltlage, men ikke tørret eller røget,
bestemt
til
forarbejdning
Surimi, frosset, bestemt til 60 000
forarbejdning
0%
1.1.2019-
31.12.2020
0%
1.1.2019-
31.12.2020
0%
1.1.2019-
31.12.2020
09.2772 ex 0304 93 10
ex 0304 94 10
ex 0304 95 10
ex 0304 99 10
10
10
10
10
0%
1.1.2019-
31.12.2020
09.2774 ex 0304 74 19 10
ex 0304 95 50 10
Stillehavskulmule
(Merluccius 20 000
productus),
filet og andet fiskekød,
frosset, bestemt til forarbejdning
Torsk (Gadus
morhua, Gadus
38 000
macrocephalus),
filet og andet
fiskekød, frosset, bestemt til
forarbejdning
0%
1.1.2019-
31.12.2020
09.2776 ex 0304 71 10
ex 0304 71 90
ex 0304 95 21
ex 0304 95 25
10
10
10
10
0%
1.1.2019-
31.12.2020
09.2777 ex 0303 67 00 10
ex 0304 75 00 10
ex 0304 94 90 10
09.2778 ex 0304 83 90 21
ex 0304 99 99 65
Alaskasej (Theragra
chalcogramma),
250 000 0 %
filet og andet fiskekød, frosset,
bestemt til forarbejdning
Fladfisk (Limanda
aspera, Lepidopsetta
10 000
bilineata,
Pleuronectes
quadrituberculatus, Limanda ferruginea
og
Lepidopsetta polyxystra),
filet og
andet fiskekød, frosset, bestemt til
forarbejdning
Krop
3
af tiarmet blæksprutte 20 000
(Ommastrephes-arter
undtagen
Todarodes
sagittatus
(synonym
Ommastrephes
sagittatus)
Nototodarus-arter, Sepioteuthis-arter)
og
Illex-arter,
frosne, med skind og
finner, bestemt til forarbejdning
0%
1.1.2019-
31.12.2020
1.1.2019-
31.12.2020
09.2785 ex 0307 43 91 10
ex 0307 43 92 10
ex 0307 43 99 21
0%
1.1.2019-
31.12.2020
3
Blækspruttens krop uden hoved og uden fangarme, med skind og finner.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0013.png
13
09.2786 ex 0307 43 91 20
ex 0307 43 92 20
ex 0307 43 99 29
09.2788 ex 0302 41 00
ex 0303 51 00
ex 0304 59 50
ex 0304 99 23
10
10
10
10
Tiarmet blæksprutte (Ommastrephes- 5 000
arter
undtagen
Todarodes sagittatus
(synonym
Ommastrephes sagittatus)
Nototodarus-arter, Sepioteuthis-arter)
og
Illex-arter,
frosne, hele eller
fangarme og finner, bestemt til
forarbejdning
Sild (Clupea
harengus, Clupea pallasii),
4 000
4
af vægt pr. stk. over 100 g, eller
sildelapper af vægt pr. stk. over 80
g, undtagen lever, rogn og mælke
deraf, bestemt til forarbejdning
Filet (såkaldte "loins") af tunfisk og 25 000
bugstribet bonit, bestemt til
forarbejdning
0%
1.1.2019-
31.12.2020
0%
1.10.2019-
31.12.2019
1.10.2020-
31.12.2020
09.2790 ex 1604 14 26 10
ex 1604 14 36 10
ex 1604 14 46 11
21
92
94
09.2794 ex 1605 21 90 45
55
62
ex 1605 29 00 50
55
60
0%
1.1.2019-
31.12.2020
Rejer af arten
Pandalus borealis,
10 000
Pandalus montagui
og
Pandalus jordani,
kogte og pillede, bestemt til
forarbejdning
0%
1.1.2019-
31.12.2020
09.2798 ex 0306 16 99 20
30
ex 0306 35 90 12
14
92
93
09.2802 ex 0306 17 92 20
ex 0306 36 90 30
09.2824 0302 52 00 10
0303 64 00
10
Rejer af arten
Pandalus borealis
og 3 000
Pandalus montagui
med skal, ferske,
kølede eller frosne, bestemt til
forarbejdning
0%
1.1.2019-
31.12.2020
Rejer af arten
Penaeus vannamei
og 30 000
Penaeus monodon,
også uden skal,
ferske, kølede eller frosne, ikke
kogte, bestemt til forarbejdning
Kuller (Melanogrammus
aeglefinus),
2 500
fersk, kølet eller frosset, uden
hoved og gæller, renset, bestemt til
forarbejdning
Rejer af arten
Pleoticus muelleri,
også 2 500
afskallede, ferske, kølede eller
frosne, bestemt til forarbejdning
Krebsehaler af arten
Procambarus
2 500
clarkii,
kogte,
bestemt
til
forarbejdning
0%
1.1.2019-
31.12.2020
2,6 %
1.1.2019-
31.12.2020
09.2826 ex 0306 17 99 10
ex 0306 36 90 20
0%
1.1.2019-
31.12.2020
09.2804 ex 1605 40 00 40
0%
1.1.2019-
31.12.2020
Forslaget indeholder blandt andet:
09.2748 (Rogn fersk): Mængden er nedsat fra 7.000 tons/0% til 5.700
tons/0 %.
4
Udtrykt i drænet nettovægt.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0014.png
14
09.2750 (Rogn vasket): Mængden er nedsat fra 3.000 tons/0% til
1.000 tons/0 %.
09.2759 (Torsk): Mængden er forhøjet fra 75.000 tons til 80.000
tons/0 %.
09.2761 (Newzealandsk langhale): Uændret 17.500 tons/0 %.
09.2774 (Stillehavskulmule): Mængden er forhøjet fra 15.000
tons/0% til 20.000 tons/0%.
09.2776 (Torsk frossen): Uændret 38.000 tons/0 %.
09.2777 (Alaskasej): Mængden er nedsat fra 300.000 tons/0% til
250.000 tons/0%.
09.2778 (Fladfisk): Mængden er forhøjet fra 5.000 tons til 10.000
tons/0 %.
09.2788 (sild og lapper): Mængden er nedsat fra 12.000 tons/0% til
4.000 tons/0 %.
09.2794 (Kogte pillede rejer - Pandalus borealis, Pandalus montagui
og Pandalus jordani): Mængden er forhøjet fra 7.000 tons (efter
EU/Canada aftalens ikrafttræden) til 10.000 tons/0 %. Samtidig er
Pandalus jordani inkluderet, hvor der tidligere var et særskilt
kontingent på 3.500 tons/0%.
09.2798 (Skalrejer - Pandalus borealis og Pandalus montagui):
Mængden er nedsat fra 10.000 tons/0% til 3.000/0 %.
09.2802 (Penaeus rejer): Uændret 30.000 tons/0 %.
09.2826 (Pleoticus muelleri rejer): Mængden er nedsat fra 10.000
tons/4,2 % til 2.500 tons/0 %.
Forslaget indeholder ikke følgende nuværende kontingenter:
09.2800 (Jordani rejer) 3.500 tons/0% udgår som særskilt kontingent,
idet disse rejer inkluderes i kontingentet 09.2794
09.2792 (Kryddersild/tøndesild) 15.000 tons/5%.
Nye kontingenter:
09.2804 (Krebsehaler): 2.500 tons/0 %.
Safeguard klausulen i den nuværende forordning, som omhandler en
automatisk forhøjelse på 20 % af visse kontingenter (09.2759 torsk og
09.2777 alaskasej), når mængden er opbrugt, er ikke medtaget.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0015.png
15
Formandskabets kompromisforslag:
Formandskabet har den 19. oktober 2018 fremlagt et kompromisforslag,
som i hovedtræk indeholder følgende ændringer i forhold til
Kommissionens oprindelige forslag:
Betragtning 4 og Artikel 6 slettes, hvilket indebærer anvendelse af
rådsprocedure, hvis forordningen skal ændres.
09.2759. (Torsk): foreslås forøget til 90.000 tons men uden safeguard.
09.2776. (Frosne torskefileter): foreslås forøget fra 38.000 tons til
44.000 tons.
09.2778: (Fladfisk) uændret 10.000 tons.
09.2788. (Sild): forslås forøget fra 4.000 tons til 6.000 tons (drænet
vægt), uden udvidet periode
09.2794. (Kogte, pillede Pandalus borealis og Montagui rejer):
foreslås nedsat fra 10.000 tons til 7.000 tons.
09.2798: (Skalrejer Pandalus borealis og Montagui): forøges fra 3.000
tons til 4.000 tons.
09.2800. (Jordani rejer): foreslås til 3.000 tons
09.2802. (Vannamei og Panaeeus rejer): forøges fra 30.000 tons til
35.000 tons
09.2804. (Krebsehaler) forøges fra 2.500 tons til 3.500 tons.
09.2826. (Muelleri rejer): foreslås forøget fra 2.500 tons til 3.500
tons.
Det bemærkes, at 09.2794 i forslaget var samlet til ét kontingent med
10.000 tons. Det er nu i kompromisforslaget
som i den eksisterende
forordning
atter foreslået opdelt, således at Jordani rejerne igen får deres
eget kontingent 09.2800. Den samlede mængde på de 2 kontingenter er
stadig 10.000 tons, som i det oprindelige forslag.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at toldsatserne i den fælles toldtarif falder under
Unionens enekompetence, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder
anvendelse. Idet der er tale om et led i gennemførelse af toldunionens
bestemmelser, er regeringen enig heri.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
16
7. Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige statsfinansielle eller administrative
konsekvenser ud over indvirkninger af en manglende indtægt fra told på
EU-budgettet, som i stedet afløses af toldpræferencer og
konkurrencedygtige råvarer for EU's fiskeforarbejdningsindustri.
Forslaget indeholder ikke en konsekvensanalyse, da Kommissionen
finder, at der ikke er behov for en sådan med henvisning til, at forslaget
erstatter den gældende forordning, der udløber med udgangen af 2018.
Det kan oplyses, at de autonome toldkontingenter for fiskevarer og
akvakulturprodukter udgør et indtægtstab for EU-budgettet. For den
nuværende forordning skønnedes dette på tidspunktet for dennes
vedtagelse i 2015 at udgøre
højst ca. 185,5 mio. € (ca. 1,4 mia.kr.) om året.
Dette skal ses i sammenhæng med, at de manglende indtægter fra told på
EU-budgettet fra den nuværende forordning forud for dennes vedtagelse
var skønnet til
170 mio. € (ca. 1,27 mia. kr.) (2013), 175,5 mio. € (ca. 1,31
mia. kr.) (2014) og 180,7 mio. € (ca. 1,35 mia. kr.) (2015).
Forordningen om autonome toldkontingenter støtter desuden væksten og
opretholder beskæftigelsen i sektoren, samtidig med at den giver
forbrugerne en stabil forsyning til en rimelig pris og skaber en
værditilvækst for industrien.
Forslaget indeholder væsentlige kontingenter for Danmark, som skal sikre
råvareforsyningen til den danske forarbejdningsindustri. Den danske
import er på ca. 19 mia. kr. og eksporten er på ca. 26,9 mia. kr. (2017).
Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
(IFRO) har oplyst, at de seneste opgjorte tal viser, at produktionsværdien
for rejer i 2017 var 1,27 mia. kr.
21 danske virksomheder er engageret i handel og/eller produktion af rejer,
herunder import og eksport, glasering, ompakning, lage- og MAP-pakning
(atmosfære-pakning). Virksomhederne er beliggende i hele landet, dog
primært i Nordjylland. Produktionen har været stigende (oplysninger er
indhentet fra Danish Seafood Association).
Forslaget indeholder blandt andet toldkontingenter for dybvandsrejer
(Pandalus borealis) skalrejer og kogte pillede rejer, samt en række andre
rejearter (amerikanske og asiatiske). Dybvandsrejen er en følsom vare i
Rigsfællesskabet på grund af både danske og grønlandske interesser i
rejefiskeri, rejeproduktion og i handelen med rejer. Pandalus borealis
kommer fra blandt andet Grønland. De øvrige rejearter blandt andet fra
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0017.png
17
Asien må dels betragtes som en anden type rejer størrelses-, smags- og
kvalitetsmæssigt dels som substitutionsprodukter, der kan, men ikke
nødvendigvis vil konkurrere med dybvandsrejerne hos forbrugere og i
virksomhedernes produktion.
8. Høring
Danish Seafood Association (DSA) finder generelt forslaget balanceret.
DSA i forbindelse med formandskabets kompromisforslag gentaget, at
man i det hele taget finder forslaget balanceret, om end DSA fortsat har
ønsker til forøgede mængder og bedre anvendelsesmuligheder.
DSA glæder sig over, at der denne gang er medtaget et nyt kontingent for
krebsehaler, men DSA undrer sig over, at en udbredt
forarbejdningsmetode (atmosfærepakning, MAP) for denne art ikke er
medtaget i forordningen i lighed med kontingenterne for kogte, pillede
koldvandsrejer. Det er svært at forstå, at EU på den ene side anerkender
behovet for denne art til forarbejdning i EU, men samtidig begrænser de
muligheder, der er vedrørende forarbejdningsprocesser for varen i EU.
DSA er endvidere tilfredse med, at forslaget for fladfisk (09.2778) er hævet
til 10.000 tons, idet kontingentet klart i alle forudgående år har vist sig
utilstrækkeligt til at imødekomme markedets behov. Dette kontingent
indeholder en række arter med unikke markeds-karakterisika, og DSA
mener, at importkontingentet har en ubetydelig indvirkning på EU’s
fiskeri af fladfisk. De prisanalyser, som
DSA’s
tyske og nederlandske
kolleger har udarbejdet, understøtter, at importen ikke indvirker
konstatérbart på priser for EU-fangede fladfisk, der er steget betydeligt fra
2012-2018. Der er et prismønster i de første måneder af året, hvor priserne
stiger, og hvor importkontingentet samtidig opbruges (i 2016 allerede 5.
januar og i 2017 25. april). DSA er orienteret om, at rødspætter er
fraværende i dansk/tysk/nederlandsk farvand i denne tid. Derfor bør
importkontingentet ifølge DSA være tilstrækkeligt stort til at kunne
supplere forsyningen til EU-fiskeindustrien, når EU-forsyningerne svigter.
DSA finder, at det må være i fælles interesse, at fiskeindustrien får
tilstrækkelige forsyninger året rundt.
DSA glæder sig også over kontingentet for stillehavskulmule (09.2774) er
hævet til 20.000 tons. Det afspejler, at kontingenterne i 2016-2018 har
været for små til at efterkomme importbehovet.
Der er dog ifølge DSA behov for at forhøje mængden, især for sild
(09.2788), hvor udsigterne- ifølge DSA - til væsentlige reduktioner i
fangstmulighederne i hjemlige farvande må betyde, at der skal åbnes op
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0018.png
18
for et langt højere importkontingent end foreslået af Kommissionen, og
vigtigt er også behovet for, at kontingentperioden udvides til den 15.
februar. DSA foreslår at hæve mængden på dette kontingent til 20.000
tons. DSA finder, at eftersom man i Danmark producerer sildefilet, kunne
det være hensigtsmæssig at opsplitte kontingentet i henholdsvis et
kontingent for hel sild og sildefilet. DSA har efterfølgende - i betragtning
af den nuværende forhandlingssituation
som kompromis foreslået et
uændret kontingent på 12.000 tons. DSA finder fortsat, at perioden burde
udvides til 14. februar.
Kontingentet for hel torsk (09.2759) bør efter DSA’s
opfattelse forhøjes
yderligere for at kunne efterkomme en stigning i importen i 2019 og 2020.
DSA ser ingen grund til, at safeguard klausulen skal fjernes for denne
torsk. DSA foreslår som kompromis 80.000 tons plus safeguard klausul.
Hvis safeguard klausulen ikke videreføres, bør kontingentet for torsk
ifølge DSA være på 95.000 tons. Fastholdes safeguard klausulen, så bør
EU sikre, at en forhøjelse kan ske hurtigt og helst helt automatisk. DSA
har efterfølgende præciseret, at foreningen finder det principielt vigtigt at
fastholde den såkaldte safeguard klausul, der oprindeligt blev sat ind som
kompensation for, at man forlod suspensionsordningerne for de 2 største
og mest betydningsfulde kontingenter for hel torsk (09.2759) og alaskasej
(09.2777). Suspensionerne betød, at disse arter/varer kunne importeres
uden mængdemæssig begrænsning. DSA har ikke set eller hørt nogen
begrundelse
og slet ikke nogen tvingende begrundelse - for, at safeguard
klausulen ikke længere skulle være en del af de autonome toldkontingenter
(for den ny periode 2019-2020).
DSA undrer sig i øvrigt over, at kontingentet for torskefilet (09.2776)
fastholdes på 38.000 tons på trods af, at kontingentet i 2016-2018 har
været utilstrækkeligt i alle 3 år. Det foreslås, at kontingentet forøges til
50.000 tons. Kontingentet for kogte, pillede koldtvandsrejer samler nu alle
Pandalus-arter, hvilket, DSA finder, giver mere fleksibilitet og skønnes
tilstrækkeligt for 2019 og 2020. Kontingentet for krebsehaler bør forhøjes
med 1.000 tons til i alt 3.500 tons.
DSA beklager, at der heller ikke denne gang er fundet plads til et
kontingent for sydlig sortmund og tun poser. Nye forslag til
importkontingenter bør i højere grad kunne imødekomme nye behov på
markedet.
Marine Ingredients Denmark (MID) er enig i DSA´s bemærkninger
vedrørende sildekontingentet (09.2788).
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0019.png
19
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) har bemærket, at man generelt
støtter mulighederne for så megen international frihandel som muligt.
Undtagelsesvist kan DFPO dog ikke anbefale at støtte Kommissionens
forslag om at fordoble toldkontingentet for fladfisk til 10.000 tons. DFPO
finder, at det nuværende toldkontingent på 5.000 tons er tilstrækkeligt, idet
opfattelsen er, at hvis der er behov for yderligere fladfisk til det europæiske
marked, så er der rigeligt med fladfisk at hente i det danske og europæiske
fiskeri.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt er medlemsstaterne positive over for forslagets mål om at sikre
EU’s fiskeindustri tilstrækkelige forsyninger.
Der er endnu ikke kendskab
til medlemsstaternes detaljerede synspunkter om de konkrete
toldkontingenter.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen arbejder generelt for liberaliseringer af told- og
markedsadgang fra tredjelande med det formål at sikre helt afgørende og
stabile forsyninger af råvarer til den betydningsfulde danske
fiskeforarbejdningsindustri under hensyntagen til bæredygtige vilkår,
økonomisk, socialt og miljømæssigt.
Regeringen støtter derfor som udgangspunkt de 2-årige toldkontingenter,
der generelt sikrer stabile forsyningsforhold og fleksibilitet for
forarbejdningsindustrien.
Regeringen vil arbejde for, at forordningen i sin helhed indeholder
mulighed for en import, der medvirker til vækst og udvikling af den danske
fiskeindustri, dens økonomi og beskæftigelsesforhold.
Regeringen finder det væsentligt, at der opnås et acceptabelt kompromis,
der tilgodeser hele Rigsfællesskabet, særligt for så vidt angår de foreslåede
rejekontingenter, især for dybvandsrejer. Regeringen støtter
rejekontingenter for at kunne dække forsyningsbehovet for rejer til den
danske rejeindustri. Med henblik på en balanceret løsning støtter
regeringen således de foreslåede kontingenter for rejer, som de foreligger
i Kommissionens forslag, idet man arbejder for, at der ikke sker
forhøjelser, særligt for kogte, pillede dybvandsrejer.
Regeringen arbejder endvidere for forbedringer for især torsk, sild og
krebsehaler. Regeringen arbejder for et uændret toldkontingent for
fladfisk i forhold til perioden 2016-2018, idet der vurderes at være rigelige
forsyninger af fladfisk fra det europæiske, herunder det danske marked.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
20
Regeringen arbejder for at opretholde bestemmelsen om en automatisk
forhøjelse af mængderne på 20 % af visse toldkontingenter.
Regeringen arbejder desuden for udvidelse for nye arter af dansk interesse,
der kan omfattes af forslaget.
Regeringen finder, at ændringer af forordningen i alle tilfælde bør ske af
Rådet i medfør af TEUF art. 43, stk. 3.
Regeringen finder det endelig vigtigt, at forordningen træder i kraft den 1.
januar 2019.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
21
________________________________________________________
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Unionens vegne
af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Euro-
pæiske Union og Kongeriget Marokko, den tilhørende gennem-
førelsesprotokol og den brevveksling, der ledsager aftalen
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af partnerskabsaftalen om
bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Kongeriget
Marokko, den tilhørende gennemførelsesprotokol og den
brevveksling, der ledsager aftalen
Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i
henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den
Europæiske Union og Kongeriget Marokko og den tilhørende
gennemførelsesprotokol
KOM (2018) 677, KOM (2018) 678 og KOM (2018) 679
________________________________________________________
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til implementering af forhandlingsresultatet mellem
EU og Marokko om en ny fiskeripartnerskabsaftale og ny fiskeriprotokol med
Marokko, der giver EU’s fiskefartøjer mulighed for fiskeri af blandt
andet tun, sardin,
makrel, hestemakrel, ansjos og senegalesisk kulmule i Marokkos fiskerizoner. Der er
ligeledes fremlagt forslag til fordeling af fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne.
Fiskeripartnerskabsaftalen og den tilhørende protokol giver også adgang til visse
fiskerimuligheder i farvandet ud fra Vestsahara. Protokollen tager sigte på at sikre en
bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne på det miljømæssige, økonomiske og sociale
plan. Protokollen indebærer en gradvis øgning af fiskeriet af det industrielle pelagiske
fiskeri.
Forslaget indebærer statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter på EU’s
budget på samlet set ca. 160 mio. euro (ca. 1,2 mia. kr.) i perioden 2019-2022,
svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 24 mio. kr. Aftalen præjudicerer
hverken EU’s eller Marokkos holdninger
til Vestsaharas status.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 677, KOM (2018) 678 og KOM
(2018) 679 af 8. oktober 2018 fremlagt følgende forslag:
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Unionens vegne
af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den
Europæiske Union og Kongeriget Marokko, den tilhørende
gennemførelsesprotokol og den brevveksling, der ledsager aftalen
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
22
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af partnerskabsaftalen
om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og
Kongeriget Marokko, den tilhørende gennemførelsesprotokol og
den brevveksling, der ledsager aftalen
Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i
henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem
Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko og den
tilhørende gennemførelsesprotokol
Forslagene er modtaget i en dansk sprogversion den 8. oktober 2018.
Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng
med henholdsvis TEUF artikel 218, stk. 5, og TEUF artikel 218, stk. 6,
litra a og stk. 7 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget
til Rådets afgørelse om indgåelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt
fiskeri mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko, den
tilhørende gennemførelsesprotokol og den brevveksling, der ledsager
aftalen kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.
november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt
rådsmøde med henblik på vedtagelse.
3. Formål og indhold
EU og Marokko har forhandlet om indgåelse af en ny
fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Marokko og indgåelse af en ny
fiskeriprotokol hertil
om EU’s adgang til fiskeri ud for Marokko
og
Vestsahara.
Aftalen er en af de største af EU’s fiskeripartnerskabsaftaler.
Den hidtidige fiskeripartnerskabsaftale med Marokko trådte i kraft den 28.
februar 2007, og er blevet implementeret i fortløbende protokoller. Den
tidligere protokol trådte i kraft den 15. juli 2014. Fiskeriprotokollen gjaldt
for en periode på fire år fra dens ikrafttræden, og udløb derfor den 14. juli
2018.
Kommissionen fremsatte i januar 2018 en henstilling til Rådets afgørelse
om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en ny protokol til
fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og
Kongeriget Marokko. Henstillingen blev vedtaget i Rådet i februar 2018,
men blev kort efter erstattet af en ny henstilling i lyset af EU-domstolens
præjudicielle afgørelse af 27. februar 2018 om gyldigheden af den
nuværende fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende protokol, jf. sag nr. C-
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0023.png
23
266/16. Domstolen konstaterede, at fiskeripartnerskabsaftalen var gyldig,
men ikke fandt anvendelse for Vestsahara. Med henblik på at sikre, at
aftalen fandt anvendelse på farvand ud for Vestsahara fik Kommissionen
den 16. april 2018 et nyt mandat til at indlede forhandlinger med
Kongeriget Marokko om ændring af fiskeripartnerskabsaftalen og
indgåelse af en ny protokol. Forhandlingsmandatet pålagde bl.a.
Kommissionen at forhandle en aftale, der respekterer EU-Domstolens
afgørelse, er til gavn for
og i tilstrækkelig grad har inddraget
de berørte
folk.
Aftalen indgås med Marokko, idet Kommissionen oplyser, at alene
Marokko kan garantere den bæredygtige udnyttelse af ressourcerne.
Forslagene ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene
5
, som er en rapport om vurdering af fordelene for
befolkningen i Vestsahara ved partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri
mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko og den
tilhørende gennemførelsesprotokol, og om høring af befolkningen.
Rapporten indeholder en vurdering af de potentielle virkninger af
fiskeriaftalen og den tilhørende protokol for den bæredygtige udvikling,
navnlig hvad angår konsekvenserne for den berørte befolkning og
udnyttelsen af naturressourcerne samt et resumé af høringen af den
berørte befolkning i overensstemmelse med forhandlingsdirektiverne.
Målet med den nye aftale er at afspejle principperne i reformen: God
forvaltningspraksis inden for fiskeri og bæredygtighed, respekt for
menneskerettighederne, gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling.
Ændringen af aftalen er også nødvendig for at sikre forenelighed med
Domstolens afgørelse af 27. februar 2018.
I overensstemmelse med EU-Kommissionens forhandlingsdirektiver
understreges
i
begrundelsen
til
forslagene,
at
der
i
fiskeripartnerskabsaftalen gives garantier for en retfærdig geografisk
fordeling af de socioøkonomiske fordele, der står i forhold til fiskeriet, og
som følger af anvendelsen af aftalens samlede finansielle bidrag (dvs. både
den finansielle kompensation for adgang, sektorstøtten og de afgifter, som
rederne betaler). Disse garantier omfatter navnlig tilsyn med tildelingen af
disse midler og deres anvendelse, som varetages af Den Blandede Komité,
der er nedsat ved aftalen, og hvori begge parter er repræsenteret. Desuden
er der fastsat bestemmelser om regelmæssig rapportering fra Marokkos
side om de foranstaltninger, der er iværksat inden for rammerne af denne
aftale.
5
SWD (2018) 433 af 8. oktober 2018.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0024.png
24
Det praktiske formål med fiskeripartnerskabsaftalen og protokollen er at
skabe fiskerimuligheder for EU-fartøjer i farvand ud for Marokko og
Vestsahara inden for det tilgængelige overskud. Kommissionens
forhandlingsresultat er baseret på resultaterne af en evalueringsrapport
udarbejdet af eksterne eksperter i 2017.
På et mere overordnet plan er partnerskabsaftalen et led i forbindelserne
mellem EU og Marokko som afspejlet i Euro-Middelhavsaftalen om
oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres
medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden
side
6
, som trådte i kraft i 2000. Aftalen har til formål at sikre korrekt
forvaltning og bæredygtige fiskeressourcer fra et økologisk, økonomisk og
socialt perspektiv. Protokollen gennemføres i overensstemmelse med
artikel 1 og 2 i associeringsaftalen, blandt andet om overholdelse af
demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder
Forslaget til fiskeriprotokol med Marokko omfatter i lighed med tidligere
adgang til fiskeri efter blandt andet tun, sardin, makrel, hestemakrel, ansjos
og senegalesisk kulmule i Marokkos fiskerizoner, defineret som farvande
under koordinaterne 35˚ 47’ 18” Nord og 20˚ 46’ 13” Nord, herunder
farvande ud for Vestsahara.
Fartøjer fra Spanien, Portugal, Frankrig, Italien, Tyskland, Litauen,
Letland,
Nederlandene,
Irland,
Polen,
Storbritannien
har
fiskerimuligheder inden for aftalen.
Den årlige finansielle modydelse stiger fra
48, 1 mio. € til 55,1 mio. € i
løbet af de fire år, protokollen løber, og er fordelt til kompensation for
adgang til fiskeriressourcer (40 pct.), udvikling af Marokkos fiskeripolitik
(37 pct.) og en betaling fra rederne for fiskerilicenser (23 pct.).
Den finansielle modydelse i protokollen skal bidrage til at udvikle og
implementere Marokkos fiskeripolitik som led i deres fiskeristrategi for
udvikling af fiskerisektoren. Der er i protokollen opstillet retningslinjer for
den sektorstøtte til ansvarlig fiskeripolitik, som EU giver støtte til, og disse
indebærer blandt andet jævnlig afrapportering fra Marokko på projekter,
herunder om en retfærdig geografisk og social fordeling af de
socioøkonomiske fordele, navnlig for infrastruktur, grundlæggende sociale
ydelser, virksomhedsetablering, erhvervsuddannelse, samt udvikling og
6
Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko af
26. februar 1996, herefter kaldet ’associeringsaftalen’.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
25
modernisering af fiskerisektoren for at sikre, at den gavner den lokale
befolkning i et omfang, der står i forhold til fiskeriaktiviteterne.
Protokollen giver EU-fartøjer adgang til følgende fiskerier:
22 notfartøjer (tidligere 20) til ikke-industrielt fiskeri nord for
34˚18’00”N breddegrad efter sardin, ansjos og andre små
pelagiske arter,
35 langlinefartøjer med bundline (uændret) til ikke-industrielt
fiskeri nord for 34˚18’00”N breddegrad
til demersale arter,
10 line- og stangfartøjer (uændret) til ikke-industrielt fiskeri syd
for 30˚40’00”N breddegrad,
16 fartøjer, fordelt med 5 trawlere og 11 langlinefartøjer (uændret)
til demersalt fiskeri syd for 29˚N efter blandt andet senegalesisk
kulmule,
27 stangfartøjer til tunfiskeri (uændret) og
18 trawlfartøjer til industrielt pelagisk fiskeri af i alt 85.000 tons i
år 1, 90.000 tons i år 2 og 100.000 tons i år 3 og 4 (mod 80.000
tons i den hidtidige protokol) efter sardiner, ansjos og
hestemakrel
syd for 29˚N breddegrad.
For det industrielle pelagiske fiskeri er der detaljerede begrænsninger af de
månedlige fangster, fangstsammensætning og en betydelig øgning af
redernes afgift for fiskerimulighederne.
Både EU og Marokko er kontraherende parter i ICCAT (Den
Internationale Konvention for Bevarelse af Tunfiskebestanden i
Atlanterhavet). For de bestande, som er reguleret i ICCAT gennem kvoter,
som EU har andel i, fisker EU på egne ICCAT-kvoter i farvande omfattet
af protokollen.
Evalueringsrapport
Kommissionen har fået udarbejdet en evalueringsrapport om den tidligere
fiskeriprotokol mellem EU og Marokko. Det fremgår af
evalueringsrapporten, at sektorstøtten i henhold til protokollen effektivt
bidrog til bæredygtig udnyttelse af bestandene og har bidraget til en
fremskyndelse af implementeringen af Marokkos fiskeristrategi. Der er et
overskud af hovedbestandene (små pelagiske arter og kulmule), mens det
er mere problematisk at vurdere bæredygtigheden for demersale arter, idet
der mangler tilstrækkelig videnskabelig dokumentation, og der er tale om
et blandet fiskeri.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
26
Evalueringsrapporten
peger på, at EU’s fiskerifartøjer har haft en god
udnyttelse af fiskerimulighederne, særligt for så vidt angår de små pelagiske
arter. Protokollen har bidraget til ca. 500 personers beskæftigelse i EU og
200 marokkanske sømænd, der har fået forbedret deres
kompetenceniveau. For EU er der tale om en god investeringsratio på
1:2,78 € (1:21 kr.).
Anvendelse af sektorstøtten viser, at to regioner i Vestsahara har modtaget
den største støtte på henholdsvis 47% og 19% af sektorstøtten.
Marokko giver EU adgang til fiskeriressourcer, der ikke udnyttes fuldt ud
af Marokkos nationale flåde, og der er en meget lille interaktion mellem
EU-fartøjer og marokkanske fartøjer, hvorved de udenlandske fartøjer
ikke påvirker det marokkanske fiskeri negativt.
Evalueringsrapporten konkluderer, at protokollen var acceptabel, og at de
marokkanske myndigheder støttede en fornyelse af protokollen. Ved en
fornyelse af protokollen anbefalede man i evalueringen, at der fortsat
skulle være fokus på støtte til Marokko vedrørende bæredygtighed og
partnerskaber. Der burde skabes bedre klarhed over nogle tekniske krav,
herunder kravet om forpligtelsen til at lande i marokkanske havne.
Territorialt anvendelsesområde vedr. Vestsahara
EU-domstolen fandt i en præjudiciel afgørelse af 27. februar 2018 i sag C-
266/16, at fiskeriaftalen er gyldig, men at hverken fiskeriaftalen eller
protokollen finder anvendelse på de farvande, der støder op til Vestsahara.
I lyset af EU-Domstolens afgørelse har Kommissionen og Marokko
derfor i tillæg til en ny protokol også indgået aftale om en ny
fiskeripartnerskabsaftale med henblik på, at sikre aftalens anvendelse på
de farvande, der støder op til Vestsahara.
Kommissionen har i rapporten om fordele for befolkningen og
konsultation af selvsamme befolkning redegjort for en række
metodologiske udfordringer bl.a. for så vidt angår definitionen af ”berørte
befolkning”. Kommissionen har, sammen med den Fælles
Udenrigstjeneste, afholdt konsultationer med en lang række
repræsentative organisationer fra civilsamfundet, parlamentarikere og
erhvervsrepræsentanter. Man har ligeledes indbudt Polisario til
konsultationer i Bruxelles. Polisario har imidlertid ikke ønsket at deltage.
Med henblik på at vurdere aftalens gavn for den berørte befolkning har
Kommissionen taget udgangspunkt i eksisterende data fra de forgangne
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
27
aftaleperioder. Med baggrund heri har Kommissionen styrket de
elementer, der bør komme befolkningen til gode, herunder modydelsen
for adgang til fiskerimuligheder, der fremadrettet, ligesom sektorstøtten,
skal være genstand for en geografisk og social fordeling med henblik på at
fremme fordelene for den berørte befolkning. Kommissionen oplyser, at
aftalen indeholder mulighed for hel eller delvis suspension af betalingerne
såfremt programmeringen af sektorstøtten, herunder den geografiske og
sociale fordeling, ikke implementeres i overensstemmelse med aftalen.
Flere medlemslande, herunder Danmark, har lagt vægt på aftalens
forenelighed med EU-Domstolens afgørelse i sag nr. C-216/16 af 21.
februar 2018. Til Kommissionens forslag til rådsbeslutning er vedlagt en
begrundelse hvoraf fremgår, at forslaget er udarbejdet med henblik på at
respektere EU-Domstolens afgørelse. Det har på baggrund af
begrundelsen til Kommissionens forslag givet anledning til tvivl, hvorvidt
den ovennævnte konsultationsproces af EU-Domstolen ville blive
vurderet at leve op til kravet om indhentelse af samtykke fra ”the people
of Western Sahara”.
Det har derfor været væsentligt for medlemslandene, at Rådets Juridiske
Tjeneste vurderer aftaleudkastets forenelighed med EU-retten. Rådets
Juridiske Tjeneste forventes på den baggrund at afgive vurdering af
aftaleudkastets forenelighed med dels forhandlingsdirektiverne dels EU-
Domstolens afgørelse. Det fremgår af Kommissionens rapport, der
ledsager forslaget til rådsafgørelsen, hvilke skridt der er taget for at fastslå
Vestsaharas befolknings (”the people of Western Sahara”) samtykke til
aftaleudkastet gennem konsultationer med dets repræsentanter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet
skal
godkende
fiskeripartnerskabsaftaler og protokoller.
indgåelse
af
nye
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
1962176_0028.png
28
7. Konsekvenser
Forslaget har statsfinansielle konsekvenser i form af indvirkning på EU’s
budget, men har ikke øvrige lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
Den finansielle modydelse fra EU til Marokko er i den nye protokol fastsat
til
samlet set ca. 209 mio. € (svarende til ca. 1,6 mia. kr.) i perioden 2019-
2022.
Heraf finansieres 77 pct., ca. 160 mio. euro (svarende til ca. 1,2 mia. kr.)
via EU’s budget.
Danmark finansierer ca. 2 pct.
af EU’s
budget, svarende
til ca. 24 mio. kr. samlet i perioden 2019-2022.
De resterende 23 pct. finansieres årligt af rederne for licenser til fiskeriet.
Da der ikke er danske fiskerimuligheder i det fremsatte forslag herom, er
der ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.
Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) er positivt
stemt overfor, at fiskeriaftalen mellem EU og Marokko forlænges for en
ny fireårig periode. Organisationen finder, at fiskeriaftalen med Marokko
er til gavn for EU’s fiskeri, og der er god udnyttelse af fiskerimulighederne
i aftalen.
DFPO bemærker, at Danmark ikke tidligere har haft adgang til
fiskerimulighederne i aftalen med Marokko, og heller ikke har det i den
kommende aftaleperiode, hvilket DFPO beklager. Med udsigt til Brexit og
den usikkerhed, det måtte medføre for det fremtidige fiskeri, mener
DFPO, at dansk fiskeri også har interesse i at få adgang til fiskeriet i
Marokko-aftalen
ikke mindst efter små pelagiske arter, som indgår i
aftalen.
DFPO anbefaler derfor, at man fra dansk side vil bruge den kommende
aftaleperiode til at arbejde for, at dansk fiskeri får adgang til
fiskerimulighederne, når den kommende aftale skal genforhandles.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støtter bemærk-
ningerne fra DFPO og har tilføjet, at behovet for fiskerimuligheder til
danske fiskere også skyldes manglende fiskerimuligheder efter lodde i
grønlandsk farvand de senere år.
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
29
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En enkelt medlemssat forventes ikke at støtte forslagene til ny
fiskeripartnerskabsaftale og protokol. Øvrige medlemsstater forventes at
støtte forslagene.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra regeringens side er man generelt positiv over for formålet med
Kommissionens forslag.
Regeringen støtter særligt, at følgende principper lægges til grund for en
ændret fiskeripartnerskabsaftale og ny fiskeriprotokol med Marokko:
At der alene må fiskes på et overskud,
Forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,
Styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,
Krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk
udvikling, herunder fremme af opbygning af høringsprocesser,
Størst mulig sikkerhed
for, at EU’s midler anvendes til de
formål, som er opstillet i aftalerne, og
Størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalens indgåelse og
evaluering.
Endvidere arbejder regeringen for, at EU-fartøjers eksterne
fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres efter samme standard som inden
for EU-farvande,
herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte
en social og miljømæssigt bæredygtig udvikling.
Regeringen konstaterer, at aftalen og protokollen adresserer konsekvenser
i form af suspension eller opsigelse af aftalen i tilfælde af tvist om
fortolkningen af aftalen, hvilket også omfatter menneskerettigheder og
demokratiske principper, og at der er fokus på miljømæssig bæredygtighed
samt sikkerhed for, at fiskeriaktiviteterne udelukkende målrettes
overskudsressourcer.
Desuden finder regeringen, at fiskeripartnerskabsaftalen og den nye
fiskeriprotokol
opfylder
de
generelle
principper
om
fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om
fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19. marts 2012 og er i
overensstemmelse med de generelle principper om bæredygtige
fiskeripartnerskabsaftaler i forordningen om den fælles fiskeripolitik
(grundforordningen).
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 115: Samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri – fiskeridelen) den 19/11-18
30
Fra dansk side er der under drøftelserne i EU-arbejdsgrupperegi lagt
afgørende vægt på aftaleudkastets forenelighed med EU-Domstolens
afgørelse i sag C-266/16. Regeringen noterer sig, at Rådets Juridiske
Tjeneste har oplyst, at de vil udarbejde en udtalelse. Heri forventes
Rådets Juridiske Tjeneste at finde, at det fremgår af Kommissionens
rapport, at alle rimelige og gennemførlige skridt er taget for at fastslå
Vestsaharas befolknings (”the people of Western Sahara”) samtykke til
aftaleudkastet gennem konsultationer med dets repræsentanter.
Regeringen lægger vægt på, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne
om den kommende flerårige finansielle ramme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslagene om ny fiskeripartnerskabsaftale, protokol og fordeling af
fiskerimuligheder har ikke tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg.
Kommissionens oprindelige forslag til forhandlingsmandat har været
forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. januar 2018, jf. revideret
samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. januar 2018.
Endvidere har Kommissionens reviderede forslag til forhandlingsmandat
været forelagt den 12. april 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 4. april 2018.
Notaterne er ligeledes
Fødevareudvalg.
oversendt
til
Folketingets
Miljø-
og