Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 110
Offentligt
Emne: Vigtige trin i gennemførelse af nye foranstaltninger i Danmark og i EU – en
henvendelse i forlængelse af EU-Domstolens afgørelse om de nye GMO'er – dom i sagen
C-528/16
København, Onsdag 17. oktober 2018
Kære ”deltagere på reguleringsudvalgets møde i morgen”
På torsdag skal reguleringsudvalget i ”The Standing Committee on Plants, Animals, Food and Feed
- direktiv 2001/18/EC” drøfte foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre EU-
Domstolens afgørelse af den 25. Juli 2018, med hensyn til anvendelsesområdet for den europæiske
GMO-lovgivning (C-528/16).
EU-Domstolen fastslog, at de regler der gælder for GMO i EU (direktiv 2001/18 og forordninger
1829/2003 og 1830/2003) skal anvendes på den nye generation af GMOér, de såkaldte
genredigerings-teknikker, også kaldet GM 2.0. Dommen præciserede, at "kun organismer
fremstillet ved hjælp af teknikker / metoder til mutagenese, der ”traditionelt har været anvendt i
en række anvendelser”, og har en ”long safety record”, er undtaget fra EU's GMO-lovgivning.
Da ODM, ZFN, TALEN, CRISPR ikke ”traditionelt er blevet anvendt" og heller ikke "har en long safety
record”, er organismer opnået ved hjælp af disse nye gentekniske teknikker omfattet af GMO-
lovgivningen.
Dommen er ikke et forbud mod GM 2.0., men betyder, at disse GMO'er skal reguleres, og at
dyrkning eller import af GM 2.0. fødevarer og foder skal følge de gældende EU-regler. EU har en
streng politik om kun at tillade GMO'er, som har gennemgået fuld videnskabelig risikovurdering og
godkendelse i EU (forordning 1829/2003). Dette bevirker, at de nye GMOér skal undergå
sikkerhedskontrol, mærkning og godkendelsesprocesser.
Al import af GM 2.0 foder og fødevarer skal nøje følge sporbarheds- og mærkningskravene til
GMO-frø, fødevarer og foderstoffer. Derfor skal eksisterende huller i de nationale myndigheders
mulighed for at teste lukkes, så hurtigt som muligt. Enhver udskydelse af udvikling af testmetoder
til detektion af de nye GMOér, er en risiko for yderligere omkostninger for forædlere og
fødevareproducenter, der skal sikre, at produkter ikke indeholder ikke-godkendte GMO'er.
Reglerne om, at forureneren betaler, og for at der sker en hurtig indsats fra Kommissionen og i alle
EU’s medlemslande, er en hjørnesten i EU's GMO-lovgivning.
Kommissionen bør nu tage tre initiativer, der sikrer, at de nationale myndigheder fuldt ud
overholder EU’s GMO lovgivning.
A) Sikre at de nye GM 2.0-afgrøder ikke kommer ind over vores landegrænser
Baseret på det offentligt tilgængelig materiale, dyrkes der kun to GM 2.0-planter kommercielt; en
genredigeret rapsfrø kaldet Cibus, og en sojabønne Calyxten i Canada og i USA. Import fra disse
lande skal testes for at undgå forurening af den europæiske raps- og sojakæde med ikke-godkendte
GMO'er. Dette bør følge de foranstaltninger, der tidligere blev implementeret med importen af
ikke-autoriseret GMO-ris i 2006 fra USA og GMO-hørfrø i 2009 fra Canada.
1
Kommissionen bør
straks meddele eksportører, at enhver rapsfrøimport fra disse lande kræver et certifikat, for at
1
http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-06-310_en.htm