Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 109
Offentligt
1960633_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Samrådsspørgsmål M
Forventer ministeren, at regionernes
prioriteringer af de kommende års indsats mod
jordforurening vil blive retvisende, når helt
åbenlyse forureningskilder som giften under
Rønland (Cheminova) og fabriksgrunden under
det tidligere Grindstedværket ikke er bestemt i
hverken art eller omfang?
Samrådsspørgsmål N
Vil ministeren tage nye initiativer inden
forhandlingerne om de kommende års budget til
oprydning m.v. af jordforureninger og
giftdepoter, herunder særligt i forhold til en
fuldstændig undersøgelse af kilderne til
udsivning til grundvand og vandmiljøet fra de
såkaldte generationsforureninger?
Samrådsspørgsmål O
Hvad har regeringen gjort for at sikre, at
regionernes prioriteringer af indsatsen mod
jordforurening er baseret på naturvidenskab, og
ikke på hvad regionerne har af forventninger til
regeringens villighed til at finansiere den
nødvendige indsats?
1
1. Indledning
Når vi i Danmark arbejder med jordforurening,
gælder princippet,
’at forureneren betaler’.
Det kan jeg godt lide. Men jeg kan også godt lide,
at vi i de tilfælde, hvor der ikke er en forurener,
der kan stilles til ansvar, sætter ind med en
systematisk, offentlig indsats. Det gælder ikke
mindst for de store og kendte forureningssager,
som udvalget har ønsket, vi skal drøfte i dag.
Før sommerferien var jeg på foranledning af Anni
Matthiesen på besøg ved Grindsted for, sammen
med regionsformand Stephanie Lose, at se og
høre nærmere om forureningen dér.
Forureningen er i sig selv omfattende og
kompleks. Og den er samtidig et illustrativt
eksempel på
fortidens synder,
og hvor vigtigt
det er, at vi i dag har et velfungerende
miljøgodkendelsessystem.
Desværre må man også konstatere, at der kan
identificeres et større antal af sådanne fortidens
synder. De fem regioner, som er ansvarlig for
jordforureningsopgaven, har på nuværende
2
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 109: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 24/10-18 om jordforurening
1960633_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
tidspunkt kortlagt i størrelsesordenen 36.000
jordforureninger, hvoraf ca. halvdelen vurderes
at være så problematiske, at de er omfattet af den
offentlige indsats.
Jordforureningsopgaven er således stor og
langvarig og kræver mange ressourcer. Derfor er
det helt centralt, at der foretages en løbende,
systematisk og fagligt velfunderet
prioritering
blandt de kortlagte forureninger, som kræver en
indsats. Kun på den måde får vi oprenset de
rigtige grunde i den rigtige rækkefølge.
Jordforureningsloven har fokus på grundvand,
menneskers sundhed og natur. Loven foreskriver,
at den offentlige
–
det vil sige regionernes -
indsats skal
fjerne risikoen
fra den enkelte
jordforurening, men ikke nødvendigvis fjerne al
forurening, hvis restforureningen ikke udgør en
trussel mod grundvand, menneskers sundhed
eller natur.
Jeg har generelt tillid til, at regionerne løser
deres opgave med at kortlægge og prioritere
indsatsen blandt jordforureningerne.
2. Retvisende prioritering
Forureningen fra
Grindstedværket
er en
kompleks forureningssituation med en lang
historik, som Region Syddanmark og tidligere
Ribe Amt har fulgt i næsten 30 år.
Grindstedværket har i og ved Grindsted by givet
anledning til fire jordforureningsområder:
Fabriksgrunden, banegravsdepotet, afløbsgrøften
og den gamle losseplads. Herudover har
Grindstedværket deponeret spildevand i Kærgård
Plantage.
Forureningen på fabriksgrunden stammer fra
tidligere tiders spild af råvarer og kemikalier i
forbindelse med produktionen på virksomheden,
og den udgøres hovedsagelig af medicinstoffer og
klorholdige opløsningsmidler.
3
4
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 109: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 24/10-18 om jordforurening
1960633_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
Gennem undersøgelser har regionen sikret sig, at
forureningsfanerne i grundvandet fra de fire
forureninger
ikke påvirker grundvand
i
områder med drikkevandsinteresser.
Det betyder imidlertid ikke, at risikoen ved
forureningen er håndteret. Forskere fra DTU
Miljø har de senere år afdækket, hvordan det
kræftfremkaldende stof, vinylklorid, siver ud i
Grindsted å. Derfor har Region Syddanmark i
2019 specifikt afsat midler til både at undersøge
og begrænse forureningen i åen.
Regionen udførte i 2011 en undersøgelse, som
havde til formål at vurdere, om afdampningen fra
forureningen i grundvandet kunne udgøre en
risiko for indeklimaet i boligerne i Grindsted by.
Undersøgelsen viser, at der ikke er risiko for
indeklimaet i området mellem fabriksgrunden og
Grindsted Å. Regionen har i 2018 valgt at også at
påbegynde en afdækning af, om eventuelle
kældre kan være påvirket af afdampning og
derigennem medvirke til at sprede forurening til
boligarealer.
5
Ved
Cheminova
findes forureningen i tre
områder 1) Rønland, som er den nuværende
fabriksgrund 2) Den gamle fabriksgrund og 3)
ved Høfde 42.
Rønland er et område med fuld produktion og
aktivitet. Miljøstyrelsen er miljømyndighed på
den nuværende produktion, mens Region
Midtjylland har ansvaret for de gamle
forureninger.
Der er i 2016 og 2017 udført en undersøgelse af
forureningsspredningen fra Rønland i et
samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Region
Midtjylland. Regionen har over for ministeriet
oplyst, at projektet viste, at der
ikke er nogen
risiko for Limfjorden.
Region Midtjylland har i 2018 påbegyndt ekstra
undersøgelser af
Cheminovas gamle
fabriksgrund.
Undersøgelsen har til formål at
fastlægge udbredelse af forurening på lokaliteten
for at vurdere behovet for en eventuel offentlig
indsats på grunden.
6
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 109: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 24/10-18 om jordforurening
1960633_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
For så vidt angår
Høfde 42
fjernede staten i 1971
og 1981 det meste af forureningen, men der blev
efterladt en
restforurening
under
grundvandsspejlet, hvor det var vanskeligt at
grave.
I 2006 foretog Miljøstyrelsen og det daværende
Ringkøbing Amt en indkapsling af størstedelen af
restforureningen. Oven på depotet er lagt en
vandtæt membran, så indkapslingen tåler
oversvømmelse. Indkapslingen er vurderet til at
have en levetid på mindst 25 år.
Samtidig blev der etableret en omfattende
kystbeskyttelse på havsiden af depotet. Både
indkapslingen og kystbeskyttelsen er bygget til at
kunne modstå meget kraftige storme og
højvande.
Det er min opfattelse, at
regionerne udfylder
deres opgave
og har sørget for, at der bliver
indhentet den fornødne viden til at kunne
foretage den nødvendige prioritering af
oprensninger og afværgeforanstaltninger.
For mig er det vigtigt, at der er balance mellem at
undersøge og rense forureninger op, så vi får
mest mulig miljø for pengene. Det gælder uanset
om der er tale om store komplekse forureninger
som ved Cheminova og Grindsted, eller mindre
forureninger.
3. Forhandlinger med regionerne
I 2013 aftalte Danske Regioner og Miljø- og
Fødevareministeriet, at man i
2019 skal
genforhandle finansiering og prioritering
af den fremtidige indsats
på
jordforureningsområdet. Der spørges til, om jeg
–
forud for de forestående forhandlinger
–
vil
tage nye initiativer til oprydning og undersøgelse
af kilderne til udsivning fra de store forureninger.
Som jeg har kunnet oplyse for Cheminova og
Grindsted, så er de store, kendte forureninger
løbende blevet undersøgt. Og jeg har tillid til, at
7
8
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 109: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 24/10-18 om jordforurening
1960633_0005.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
regionerne prioriterer deres ressourcer rigtigt i
forhold til, om der er behov for yderligere
undersøgelser. Derfor ser jeg
ikke nogen grund
til på nuværende tidspunkt at tage initiativ til
yderligere undersøgelser.
Til gengæld er der fra ministeriets side ved at
blive lagt sidste hånd på udviklingen af et
nyt IT-
værktøj,
kaldet GrundRisk, som vil forbedre de
nuværende risikoprincipper, så regionernes
arbejde bliver mere fokuseret og ensartet i
forhold til
grundvandsindsatsen.
Derudover er regionerne nu ved at være færdige
med deres screening for jordforureninger, som
kan true
overfladevand.
Den liste af
forureninger vil overgå til yderligere
undersøgelser for at finde ud af hvilke, der reelt
udgør en trussel og dermed skal indgå i en
indsatsprioritering.
4. Regeringens finansieringsvillighed
Regionernes bevilling
til håndtering af
jordforurening har været relativ stabil, endda
med en let stigningstakt, siden dannelsen i 2007.
Det er måske i sig selv det vigtigste element med
henblik på at sikre langsigtet planlægning og en
reel prioritering af jordforureningsindsatsen.
Regionernes udgifter på jordforureningsområdet
udgjorde 434 mio. kr. i 2017.
Derudover har Miljø- og fødevareministeriet
løbende udstedt
vejledninger på
jordforureningsområdet.
Disse har til formål
at sikre en ensartet og gennemsigtig behandling
af forureningssager.
Siden 1997 har der eksisteret en vejledning, som
skitserer de
nødvendige, naturfaglige
oplysninger
om geologi, grundvand og
forureningsstoffer, som skal tilvejebringes i
forbindelse med kortlægning af en forurenet
lokalitet.
9
10
 MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 109: Miljø- og fødevareministerens talepapir fra samrådet 24/10-18 om jordforurening
1960633_0006.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
Vejledningen indeholder fx også oplysninger om
de bagvedliggende beregningsformler, der er
vigtige for indsatsprioriteringen.
Samtidig har Miljøstyrelsen siden 2013 stillet et
screeningsværktøj
til rådighed for regionernes
gennemgang af forureninger, som kan
true
overfladevand.
Dertil kommer
GrundRisk-værktøjet,
som er
udviklet i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen,
regionerne og DTU. Værtøjet trækker bl.a. på
naturfaglige
data,
som netop vil give en optimal
prioritering af indsatsen mod de forureninger,
som truer vores grundvand.
11
12