Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 103
Offentligt
Åbent brev
Det er en skandale:
Fødevarestyrelsen vildleder forbrugerne
Af bestyrelsesformand Gunder P. Jensen, Gråsten Fjerkræ A/S
Med piber og trommer har Danske Æg og Fødevarestyrelsen lanceret et nyt logo, der skal påtrykkes alle
danske æg for at gøre opmærksom på danske ægs kvaliteter. Men sjældent har jeg set noget lignende
makværk.
Udmeldingen er både vildledende, odiøs, manipulerende og utroværdig. Er det måden den offentlige
myndighed, Fødevarestyrelsen, agerer på? Hvad kan andre brancher så ikke vente sig i fremtiden?
Folketingets miljø- og fødevareudvalg bør hurtigt kalde ministeren i samråd for at sætte en stopper for
denne form for vildledning af forbrugerne.
Danske Æg vil gøre forbrugerne opmærksomme på, at de danske æg er et helt særligt produkt og
Fødevarestyrelsen vil fortælle, at de danske æg generelt er sundere og mere sikre end de udenlandske æg.
DOKUMENTATION:
Våbenskjoldet
Da ske Æg’s kvalitetsste pel er et vå e skjold ed 4 sy oler, der hver især har si ege
forklaring, som bruges til at fremhæve, at de danske æg er noget særligt.
eskrivelse og
Står der så noget i beskrivelsen, som fremhæver det danske æg frem for andre æg? Jo, det gør der, men
ærlig talt er det meget begrænset.
Flaget
markerer, at ægget er produceret i Danmark. Det er unikt og rigtigt.
Ægget
står for verdens sikreste kontrolprogram. Det er rigtigt, men der står også, at det betyder
fødevaresikkerhed
–
underforstået, at den er højere og bedre end i andre lande. Det sidste er ikke
nødvendigvis rigtigt, hvis det skal være et udtryk for, at de danske æg er bedre end udenlandske æg.
Hjertet
står for sundhed, og der nævnes noget om æggets ernæringsmæssige sammensætning. Det er
fuldstændig rigtigt, men danske æg adskiller sig overhovedet ikke fra æg fra andre lande og der er derfor
ikke noget særligt ved de danske æg.
Hønen
står for dyrevelfærd, og der nævnes, at der er stor fokus på dyrevelfærd. Det er ikke forkert, men
problemet er, at den samme opmærksomhed fuldt ud er lige så stor i andre dele af EU, hvor de har samme
lovgivning. Der er altså ikke tale om noget, der ubetinget er bedre i forhold til andre lande i EU.
Når Danske Æg fremfører, at de danske æg har en fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, der er helt i top, er
det en sandhed med modifikationer. Når det gælder dyrevelfærd, er det ikke korrekt, at den er bedre.