LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 77
Offentligt

DEMOKRATISK

DELTAGELSE PÅ

FACEBOOK

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

KOLOFON

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Forfattere: Lumi Zuleta og Sinja Kongshøj Laursen

Databearbejdning: Tinne Steffensen

Med bidrag fra: Jonas Christoffersen og Rikke Frank Jørgensen

Ekstern konsulentbistand: Rasmus Burkal, ekstern konsulent ved Institut for

Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet og Vibeke

Borberg, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansvarlig: Maria Ventegodt

Redaktion: Lumi Zuleta og Bjarke Oxlund

e-ISBN: 978-87-93605-89-3

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto: Colourbox

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8K · DK-1403 København K · Tlf. 32 69 88 88 · www.menneskeret.dk

Vores publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

Vi tilstræber, at vores udgivelser er så tilgængelige som muligt.

Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke

kontraster.

Læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

INDHOLD

RESUMÉ

SUMMARY

KAPITEL 1 – INDLEDNING

1.2 DEN DEMOKRATISKE SAMTALE PÅ FACEBOOK

KAPITEL 2 – METODE OG DATA

2.1 REPRÆSENTATIVITET

KAPITEL 3 – SOCIALE MEDIER OG YTRINGSFRIHED

3.1 BRUGERNES HOLDNINGER TIL YTRINGSFRIHED PÅ SOCIALE

MEDIER OG I SAMFUNDET

3.2 BRUGERNES HOLDNINGER TIL NEDSÆTTENDE OG KRÆNKENDE

KOMMENTARER PÅ SOCIALE MEDIER

KAPITEL 4 – FACEBOOK SOM PLATFORM FOR INFORMATION

OG OFFENTLIG DEBAT

4.1 BRUGERNES HOLDNINGER TIL FACEBOOK SOM PLATFORM FOR

OFFENTLIG DEBAT

4.2 HVEM DER DEBATTERER PÅ FACEBOOK

4.3 EMNER DER DEBATTERES

4.4 HVOR DEBATTEN FINDER STED

KAPITEL 5 – HVORDAN OPLEVES DEBATTERNE PÅ FACEBOOK?

5.1 TONEN HAR EN AFSKRÆKKENDE EFFEKT

5.2 EMNER FOLK HOLDER SIG FRA AT DEBATTERE

5.3 ÅRSAGER TIL AT HOLDE SIG FRA AT DEBATTERE

5.4 OPLEVELSE AF DEBATKLIMAET

5.5 ÆNDRING I EGEN ADFÆRD

5.6 ANDRES ADFÆRD PÅ FACEBOOK

5.7 OPLEVET NEDSÆTTENDE KOMMENTARER MOD ÉN SELV

5.8 AFSENDEREN ER EN UKENDT MAND

5.9 DE NEDSÆTTENDE KOMMENTARER HANDLER OM POLITISK

HOLDNING OG KØN

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

KAPITEL 6 – ANSVARET FOR ULOVLIGT INDHOLD PÅ SOCIALE MEDIER

INDLEDNING

6.1 DET SOCIALE MEDIE FACEBOOK

6.1.1 NYHEDSMEDIER PÅ FACEBOOK

6.2 BRUGERENS ANSVAR FOR EGNE ULOVLIGE YTRINGER

6.2.1 STRAFFELOVENS § 235 – UDBREDELSE AF

BØRNEPORNOGRAFISK MATERIALE

6.2.2 STRAFFELOVENS § 266 – TRUSLER

6.2.3 STRAFFELOVENS § 266 B – FORHÅNELSE MV. AF

BESTEMTE GRUPPER

6.2.4 STRAFFELOVENS § 267 – ÆREKRÆNKENDE UDTALELSER

(INJURIER)

6.2.5 ERSTATNINGSANSVAR

6.3 SOCIALE MEDIERS ANSVAR FOR ULOVLIGT BRUGERGENERET

INDHOLD

6.3.1 ANSVAR EFTER E-HANDELSLOVEN

6.3.2 ANSVAR FOR MEDVIRKEN EFTER STRAFFELOVEN

6.3.3 DET ERSTATNINGSRETLIGE MEDVIRKENSANSVAR

6.4 NYHEDSMEDIERS ANSVAR FOR ULOVLIGT BRUGERGENERET

INDHOLD PÅ SOCIALE MEDIER

6.4.1 ANSVAR EFTER E-HANDELSLOVEN

6.4.2 ANSVAR EFTER MEDIEANSVARSLOVEN

6.4.2.1 DET REDIGEREDE INDHOLD

6.4.2.2 DET UREDIGEREDE INDHOLD

6.4.3 ANSVAR FOR MEDVIRKEN EFTER STRAFFELOVEN

6.4.5 ERSTATNINGSANSVAR

KAPITEL 7 – KONKLUSION

KAPITEL 8 – ANBEFALINGER

KAPITEL 9 – LITTERATUR

NOTER

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

RESUMÉ

De sociale mediers indtog i vores hverdag har på mange måder demokratiseret

den offentlige samtale og givet flere mulighed for at bruge deres ytringsfrihed

til at deltage i den offentlige debat. Det er positivt for demokratiet at flere har

mulighed for at tage del i samfundsdebatten. Herhjemme dominerer Facebook

som det mest anvendte sociale medie i den danske befolkning, men bruges også af

nyhedsmedier som platform til at publicere journalistik og skabe debat.

I takt med, at sociale medier vinder frem som arena for debat, begynder nye

dilemmaer og udfordringer at vise sig – særligt tonen i debatten er løbende

genstand for diskussion.

Denne undersøgelse ser nærmere på demokratisk deltagelse i debatter

på det sociale medie Facebook. Undersøgelsen baserer sig på en

spørgeskemaundersøgelse blandt 2.305 danske Facebook-brugere og belyser

brugernes holdninger til ytringsfriheden på sociale medier, oplevelser af Facebook-

debatter og forskelle i debatadfærd. Derudover ser vi på, hvilken betydning tonen i

debatter på Facebook har for den demokratiske deltagelse.

Efter den empiriske del afdækker vi, hvorvidt henholdsvis den enkelte bruger, de

sociale medier og nyhedsmedier som har sider på sociale medier, har et ansvar for

det ulovlige indhold på sociale medier, som brugere lægger op.

HOLDNINGER TIL YTRINGSFRIHED PÅ SOCIALE MEDIER

Undersøgelsen viser, at knap halvdelen (48 pct.) af de adspurgte opfatter sociale

medier som en gevinst for ytringsfriheden. For en tredjedel af de adspurgte har

sociale medier ført til, at de deltager i flere debatter end før.

Samtidig er der en klar forskel i opfattelsen af sociale mediers betydning

for ytringsfriheden, når man sammenligner personer, der aktivt deltager i

samfundsdebatter, og de der ikke gør. Mens hele 60 pct. af dem, der deltager

i samfundsdebatter mener, at de sociale medier er en gevinst, er det til

sammenligning kun 38 pct. af dem, der ikke debatterer, der deler den holdning. Det

betyder altså, at dem, der aktivt tager del i debatten, står stærkere på vigtigheden af

de sociale medier sammenlignet med dem, der ikke deltager.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FACEBOOK ER EN VIGTIG PLATFORM FOR DEBAT

Godt halvdelen (48 pct.) af de adspurgte er enige i, at Facebook er en vigtig

platform for den offentlige debat. Denne opfattelse er mere udbredt blandt dem,

der deltager i samfundsdebatter (61 pct.) end blandt dem, der ikke deltager i

samfundsdebatter (38 pct.). Ikke desto mindre tegner det et billede af, at Facebook

i dag har etableret sig som en vigtig og dominerende diskussionsplatform, hvor den

offentlige debat udfolder sig.

DEBATTEN DOMINERES AF ÆLDRE OG MÆND

Undersøgelsen viser, at samfundsdebatten på Facebook er meget lidt

repræsentativ set i forhold til både alder og køn. Tallene demonstrerer, at køn

og alder har en signifikant betydning for den enkeltes deltagelse i samfunds- og

politiske debatter på Facebook.

Gruppen af dem, der deltager i debatter om samfundsrelaterede emner, domineres

af de 50+-årige (64 pct.), hvorimod de 18-29-årige blot udgør 8 pct. af de aktive i de

samfundsrelaterede debatter.

På baggrund af en regressionsmodel kommer vi frem til, at mænd langt hyppigere

end kvinder deltager i samfundsdebatter på Facebook. Sandsynligheden for, at en

mand deltager i samfundsdebatter på Facebook er på 54 pct., mens den kun er på

35 pct. for kvinders vedkommende.

TONEN HAR EN AFSKRÆKKENDE EFFEKT

Tonen har en afskrækkende effekt på folks deltagelse og engagement i den

demokratiske samtale på Facebook. Dette ses ved, at 59 pct. angiver, at tonen får

dem til at afholde sig fra at give deres mening til kende. Kvinder afholder sig i større

grad end mænd, mens unge afholder sig i højere grad end ældre.

Tallene illustrerer, at debattens tone har en direkte indvirkning på lysten til at ytre

sig i debatter på Facebook. Tonen og de negative kommentarer i debatten kan være

med til at lukke vigtige stemmer ude af samfundsdebatten.

NEDSÆTTENDE KOMMENTARER OG TRUSLER FYLDER I DEBATTEN

Tre ud af fire af dem, der deltager i samfundsdebatter, har oplevet, at andre skriver

noget nedsættende eller krænkende i et kommentarspor på Facebook. Knap

halvdelen (45 pct.) oplever, at andre ofte eller af og til skriver noget truende i

et kommentarspor på Facebook, mens en ud af ti svarer, at de har skrevet en

kommentar, som kunne opfattes som nedsættende eller krænkende.

Samtidig har næsten halvdelen (41 pct.) af dem, der deltager i samfundsdebatter

oplevet nedsættende kommentarer mod dem selv i debatter på Facebook. Lidt

flere mænd end kvinder oplever dette. Det kan dels skyldes, at mænd oftere

deltager i debatter om såkaldte ”trigger”-emner, der kan være politisk ømtålelige

og dels, at mænd selv oftere skriver nedsættende kommentarer.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

KØN HAR BETYDNING FOR DEBATADFÆRD

Kvinder og mænds adfærd adskiller sig væsentligt på Facebook. De forskellige

måder at agere på Facebook på viser sig ved, at mænd mere end tre gange så ofte

som kvinder er afsendere af nedsættende og krænkende kommentarer. Særligt

rettes disse kommentarer mod andre mænd.

Selvom mænd i højere grad oplever krænkende og nedsættende kommentarer,

oplever kvinder tre gange så ofte som mænd, at de krænkende og nedsættende

kommentarer handler om deres køn frem for fx politisk holdning.

Generelt debatterer mænd mere end kvinder, de har fokus på at værne om

ytringsfriheden, og de skriver langt oftere nedsættende kommentarer til andre.

Kvinder derimod, holder sig oftere væk fra debatten på grund af den hårde og

negative debattone og er mere optagede af, hvorvidt den enkelte udsættes for

diskrimination og krænkelser.

EN DEMOKRATISK UDFORDRING

Ytringsfrihedens kår på de sociale medier bliver i disse år diskuteret vidt og bredt.

Nogle mener, at grænserne for ytringsfriheden er blevet for vide på de sociale

medier, og at det er blevet for let at ytre sig groft, truende og diskriminerende bag

en skærm. Andre stemmer fremfører, at de sociale medier har fået for meget magt

til at bestemme over, hvilket indhold, der skal være tilladt på deres platforme, og

at disse beslutninger ikke tager udgangspunkt i juridiske vurderinger af, hvorvidt

indholdet er ulovligt eller ej.

Ytringsfriheden er en af vores mest centrale menneskerettigheder, og der bør

derfor udvises varsomhed med hensyn til restriktioner og begrænsninger af

ytringsfriheden. Det er imidlertid et faktum, at en grov tone i debatter på Facebook,

får folk til at holde sig fra at ytre sig.

En sund demokratisk debat kræver deltagelse fra mange forskellige stemmer, og

når et flertal vælger at afstå fra at tage del i den demokratiske samtale online, så er

der tale om en udfordring, som samfundet må diskutere.

ANSVAR FOR ULOVLIGT INDHOLD PÅ SOCIALE MEDIER

Med de sociale medier som mellemled og platform for offentlig debat opstår

nye spørgsmål i forhold til ansvaret for det klart ulovlige indhold, der publiceres

på platformen af brugerne. Særligt i forhold til ansvaret for klart ulovligt indhold

Helt konkret forsøger vi at afdække, hvilket ansvar henholdsvis den enkelte bruger,

de sociale medier og nyhedsmedier, som har sider på sociale medier, har for det

ulovlige brugergenerede indhold på sociale medier.

Brugere, som ytrer sig strafbart på de sociale medier, har utvivlsomt et ansvar efter

de almindelige straffe- og erstatningsretlige regler.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Sociale mediers ansvar er et ansvar efter e-handelslovens notice-and-take down-

princip, men omfanget af ansvaret må afklares af de danske domstole. Det må også

afklares, hvilket ansvar de sociale medier kan ifalde efter straffelovens regler om

medvirken.

Det må afklares af de danske domstole, om nyhedsmedier med sider på

sociale medier kan anses for formidlere af det brugergenererede indhold efter

e-handelsloven og dermed være omfattet af notice-and-take down-princippet. Det

må også afklares, hvilket ansvar disse nyhedsmedier kan ifalde efter straffelovens

regler om medvirken.

ANBEFALINGER

Hvis vi skal fastholde en fri og demokratisk debat på de sociale medier med plads

til forskellige stemmer, så stiller det krav til både brugere, sociale medier og

nyhedsmedier.

I det følgende præsenterer Institut for Menneskerettigheder en række anbefalinger,

som fokuserer på, hvordan der kan skabes gode rammer for den demokratiske

samtale online. Anbefalingerne retter sig både mod politi, anklagemyndighed,

nyhedsmedier og lovgivere.

HÅNDHÆVELSE AF ANSVAR

Ytringsfriheden og dens grænser gælder også på sociale medier, hvor der bør være

en effektiv håndhævelse af lovgivningen. Instituttet anbefaler:

• At politi og anklagemyndighed sikrer en effektiv retshåndhævelse af det straffe-

retlige medvirkensansvar, som sociale medier kan have for klart ulovligt bruger-

generet indhold, som ikke er fjernet i henhold til notice-and-take-down princippet

i e-handelsloven.

• At politi og anklagemyndighed sikrer en effektiv retshåndhævelse af det

strafferetlige medvirkensansvar, som nyhedsmedier kan have for klart ulovligt

brugergeneret indhold, som ikke er fjernet i henhold til notice-and-take-down

princippet i e-handelsloven.

NYHEDSMEDIER SÆTTER KLARE RAMMER FOR DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER

Nyhedsmedier benytter i stigende grad sociale medier som platforme for

distribution af nyheder og debatstof. Med sociale medier som mellemled er der

uklarhed om nyhedsmediers ansvar for den debat, de er værter for på deres egne

sider på sociale medier. Instituttet anbefaler:

• At nyhedsmedierne i højere grad udarbejder klare retningslinjer for brugerdebat

på sociale medier, som det følger af de presseetiske retningslinjer. Det skal

sikre, at brugerne kender rammerne for debatten på nyhedsmediets sociale

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

medie-side. Disse retningslinjer bør formuleres med respekt for den enkeltes

ytringsfrihed.

• At nyhedsmedierne sørger for klageadgang, så brugere kan klage over

brugerkommentarer, der overtræder retningslinjerne, eller kommentarer der er

blevet fjernet af nyhedsmediet.

• At nyhedsmediernes moderering af brugerdebat sker ud fra klare og transparente

kriterier.

REVISION AF MEDIEANSVARSLOV

Medieansvarsloven er fra 1992 og indeholder ikke særlige regler om sociale medier.

Regeringen og Folketinget bør overveje spørgsmålet om medieansvarslovens

betydning for sociale medier, såfremt Ytringsfrihedskommissionens arbejde måtte

give anledning til det.

DIGITAL DANNELSE

Den demokratiske debats mangfoldighed bør styrkes ved at begrænse udbredelsen

af trusler, chikane og diskrimination på sociale medier. Instituttet anbefaler:

• At befolkningens digitale dannelse styrkes ved gennemførelsen af en national

handlingsplan, som har fokus på forskellige aldersgrupper (børn, unge, voksne

og ældre), og som kan omfatte fx kampagner om digital adfærd og rettigheder,

undervisning i grundskoler samt offentlig debat generelt.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

SUMMARY

In many ways, the incursion of social media in our daily lives has democratised

the public debate and provided more people with the opportunity to use their

freedom of expression. Having more people in the public debate is positive for

the democracy. Facebook dominates in Denmark, and it is the social media most

commonly used by the Danish population as well as the news media as a platform

to publish journalism and generate debate.

New dilemmas and challenges are arising as the social media gains more and more

ground as an arena for debate. The tone of the debate in particular is often under

discussion.

This study looks more closely at democratic participation in debates on Facebook.

The study is based on a questionnaire survey of 2,305 Danish Facebook users,

and it illustrates the users’ opinions on freedom of expression on social media,

their experience of Facebook debates, and the differences in debate behaviour

across age and gender. Furthermore, the study looks at how the tone of debates on

Facebook affects democratic participation.

Following the empirical part, we describe the extent to which the individual

user, social media companies, and news media with pages on the social media,

respectively, are liable for unlawful user generated content on social media.

OPINIONS ON FREEDOM OF EXPRESSION ON SOCIAL MEDIA

The study shows that almost half (48%) of the respondents perceive social media

as a gain for freedom of expression. Social media have encouraged one-third of

respondents to participate in more debates than before.

There is also a clear difference in the perception of the importance of social media

for freedom of expression, when comparing people who actively participate in the

public debate and those who do not. While as many as 60% of those who participate

in the public debate believe that social media are a benefit, in comparison just 38%

of those who do not participate share this opinion. Therefore, those who actively

take part in the debate, more fervently advocate the importance of social media

than those who do not participate.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FACEBOOK IS AN IMPORTANT PLATFORM FOR DEBATE

Almost one-half (48%) of those questioned agree that Facebook is an important

platform for the public debate. This perception is more widespread among those

who participate in the public debate (61%) than among those who do not participate

in the public debate (38%). Nevertheless, this confirms that Facebook has

established itself as an important and dominant discussion platform on which the

public debate unfolds.

THE DEBATE IS DOMINATED BY THE ELDERLY AND MEN

The study shows that the public debate on Facebook is not very representative

in relation to age and gender. The figures demonstrate that gender and age have

a significant impact on whether an individual is likely to participate in the public

debate on Facebook.

The group who participate in debates on society-related topics is dominated by

people aged 50+ (64%), whereas 18-29-year-olds represent just 8% of participants

in society-related debates.

On the basis of a regression model, we find that men participate in the public

debate on Facebook far more frequently than women. The probability of a man

participating in the public debate on Facebook is 54%, whereas it is only 35% for

women.

THE CHILLING EFFECT

The tone discourage people from taking part and getting involved in the democratic

conversation on Facebook. 59% state that the tone keeps them from sharing their

opinions. Women refrain more than men, while the young are more deterred than

older people.

The figures indicate that the tone of the debate has a direct impact on people’s

willingness to express themselves in debates on Facebook. The tone and the

negative comments in the debate can mean that important voices are kept out of

the public debate.

DEROGATORY COMMENTS AND THREATS OCCUPY THE DEBATE

Three in four of those who participate in the public debate have experienced that

other people write something derogatory or offensive in a comment on Facebook.

Almost half (45%) experience that others often or occasionally write something

threatening in a comment on Facebook, whereas one out of ten responds that they

have written a comment that could be perceived as derogatory or offensive.

Furthermore, almost half (41%) of those who participate in the public debate have

experienced derogatory comments towards themselves in debates on Facebook.

Slightly more men than women have experienced this. This may partly be because

men participate more often in debates on the so-called "trigger" subjects that

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

can be politically controversial, and because men themselves write derogatory

comments more often.

GENDER IS OF SIGNIFICANCE FOR BEHAVIOUR IN THE DEBATE

The behaviour on Facebook for men and women differs considerably. The

different behaviours on Facebook are demonstrated by men sending derogatory

and offensive comments more than three-times more often than women. These

comments are particularly directed towards other men.

Even though men experience offensive and derogatory comments more often,

women experience that the offensive and derogatory comments are about their

gender rather than their political opinion three-times more often than men.

Generally, men debate more than women, they have focus on safeguarding the

freedom of expression, and they write derogatory comments to others far more

often. Women, on the other hand, keep out of the debate more often because of the

harsh and negative tone, and they are more concerned about whether the individual

is exposed to discrimination and offenses.

A DEMOCRATIC CHALLENGE

There is currently widespread debate on the conditions for freedom of expression

on social media. Some believe that the limits on freedom of expression have

become too wide on social media, and that harsh, threatening and discriminatory

expression from behind a screen has become too easy. Others assert that social

media companies have too much power to determine what content is permitted on

their platforms based on their own community standards

Freedom of expression is one of our most important human rights, and therefore

it is vital to exercise caution regarding restrictions on the freedom of expression.

However, it is a fact that a harsh tone in debates on Facebook discourages people

from expressing themselves.

A healthy democratic debate requires participation by many different voices, and

society faces a challenge that must be addressed when a majority choose to refrain

from taking part in the democratic debate online.

LIABILITY FOR UNLAWFUL CONTENT ON SOCIAL MEDIA

With the social media as an intermediary and platform for the public debate, new

issues arise in relation to liability for unlawful content published on the platform by

users. More specifically, we attempt to describe the extent to which the individual

user, the social media companies, and news media with pages on the social media,

respectively, are liable for unlawful content on social media generated by users.

There is no doubt that individuals who express themselves unlawfully on social

media are liable for doing so under the Criminal Code and the law on damages.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

The social media is primarily liable according to the notice-and-take-down principle

in the law on e-commerce (e-handelsloven), but the scope of the liability must be

determined by the Danish courts. The liability of social media under the Criminal

Code rules on complicity also has to be clarified.

The Danish courts must clarify whether news media with pages on social media may

be regarded as intermediaries within the meaning of law on e-commerce in regards

to the user-generated content and therefore covered by the notice-and-take-down

principle. Clarification is also required for the liability of these news media under

the Criminal Code rules on complicity.

RECOMMENDATIONS

Maintaining a free and democratic debate on social media, with room for different

voices, puts demands on users, social media companies and news media.

In the following, the Danish Institute for Human Rights presents several

recommendations focusing on creating a good framework for democratic debate

online. The recommendations aim at the police and prosecution, the legislators and

the news media.

ENFORCEMENT OF LIABILITY

Freedom of expression and its limits also apply on social media, where there

should be effective enforcement of legislation. The Institute recommends:

• That the police and prosecution ensure effective law enforcement of the liability

for the social media for unlawful user-generated content, including under the

law on e-commerce and the Criminal Code.

• That the police and prosecution ensure effective law enforcement of the liability

for the news media with pages on social media for unlawful user-generated

content, including under the law on e-commerce and the Criminal Code.

NEWS MEDIA SET A CLEAR FRAMEWORK FOR DEBATE ON THE SOCIAL MEDIA

News media are increasingly using social media as platforms to distribute news and

engage in debate with the users. With social media as an intermediary, the liability

of the news media for the debate they host on their own pages on social media is

unclear. The Institute recommends:

• That the news media draw up clearer guidelines for user debate on the social

media platforms, as stated in the press-ethical guidelines. This will ensure that

users know the framework for the debate on news media pages on the social

media. These guidelines should be designed with respect for the individual's

freedom of expression.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

• That the news media ensure the right of appeal, so that users can complain

about user comments which contravene the guidelines, or comments that have

been removed by the news media.

• That content moderation of the user debate by the news media is based on clear

and transparent criteria.

REVISION OF THE MEDIA LIABILITY ACT (MEDIEANSVARSLOVEN)

The Media Liability Act is from 1992 and does not include special regulations on

the social media. The Danish Government and Parliament should consider the

importance of the Media Liability Act for social media, if the work by the Freedom of

Expression Commission puts this forward.

DIGITAL ETIQUETTE

Diversity in the democratic debate should be enhanced by restricting the spread of

threats, harassment and discrimination. The Institute recommends:

• That public digital etiquette is improved by implementing a national action

plan focussing on different age groups (children, young people, adults and the

elderly), which could include campaigns on digital behaviour and rights, teaching

in primary and lower secondary schools, as well as the public debate in general.

The planned Data Ethics Council could also incorporate the issue of digital

etiquette in its work.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

KAPITEL 1

INDLEDNING

De sociale mediers indtog i vores hverdag har på mange måder demokratiseret

den offentlige samtale og givet flere mulighed for at bruge deres ytringsfrihed til

at deltage i den offentlige debat. Det er positivt for den demokratiske deltagelse, at

flere har mulighed for at tage del i samfundsdebatten.

Samtidig ser vi, at debatten på sociale medier som Facebook virker ekskluderende

for mange.

I takt med, at sociale medier vinder frem som arena for debat, begynder nye

dilemmaer og udfordringer at vise sig.

I 2017 udgav Institut for Menneskerettigheder rapporten ”Hadefulde ytringer i

den offentlige debat online”. Rapporten satte fokus på omfang og karakteren af

såkaldte hadefulde ytringer fremsat i kommentarsporene på DR Nyheder og TV2

Nyhedernes Facebook-sider. Undersøgelsen fandt, at hver syvende kommentar, der

blev indsamlet havde et hadefuldt indhold og var rettet mod personers politiske

holdning, etnicitet, religion eller køn. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse

blandt Facebook-brugere viste rapporten også, at den hårde tone afholder godt

halvdelen af brugerne fra at udtrykke deres mening og deltage i debatten.

Det

vil sige, at debattonen har en afskrækkende effekt på folks engagement i den

offentlige debat. Det er en demokratisk udfordring, når mange vælger at trække

sig fra den offentlige debat alene på grund af tonen.

Afholder tonen mange fra

at deltage, særligt blandt unge og kvinder, så mister debatten nuancer, og den

demokratiske samtale bliver fattigere.

Forholdet mellem sociale medier og demokratisk deltagelse rejser lige-

behandlings- og menneskeretlige problemstillinger, der blandt andet relaterer sig

til beskyttelse mod diskrimination og retten til ytringsfrihed. De to rettigheder kan i

konkrete situationer repræsentere modsatrettede hensyn, og det er vigtigt at have

beskyttelsen af begge rettigheder for øje i analysen af dette relativt nye område.

FNs specialrapportør for vold mod kvinder fremhæver beskyttelsen af udsatte

grupper mod online diskrimination som et helt centralt element, hvis vi skal

forebygge og bekæmpe vold mod kvinder på internettet og sociale medier.

Ifølge

specialrapportøren er det vigtigt at anerkende, at internettet bruges til systematisk

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

diskrimination af kvinder, hvilket påvirker deres brug af internettet og forhindrer

dem i den fulde udøvelse af deres rettigheder online.

Det er i samfundets interesse at bekæmpe negative fordomme og intolerance

mod bestemte grupper i samfundet, så debatten online ikke udmønter sig i

forskelsbehandling og får som konsekvens, at folk afholder sig fra at ytre sig og

tage del i den demokratiske samtale, der finder sted på internettet.

Arbejdet med at modvirke diskrimination på sociale medier er derfor essentielt for

at sikre ligestilling og ligebehandling.

1.2 DEN DEMOKRATISKE SAMTALE PÅ FACEBOOK

Medielandskabet har ændret sig i takt med den teknologiske udvikling, og de

sociale medier spiller i dag en betydelig rolle i formidlingen af journalistik.

De traditionelle massemedier publicerer i høj grad på sociale medier, og den

demokratiske samtale er i udpræget grad rykket over på disse platforme.

En analyse foretaget af IDA med hjælp fra Danske Medier viser, at de professionelle

danske medier bruger sociale medier aktivt både som publikationskanal og til at

skabe debat.

Når traditionelle nyhedsmedier vælger at gøre brug af Facebook

som distributionskanal og platform for debat, fører det nye udfordringer med sig i

forhold til ansvar for det indhold, der publiceres på platformen, som kan være såvel

lovligt som ulovlig, brugergenereret indhold som redaktionelt indhold.

Rigsadvokatens praksisoversigt over hadforbrydelser og straffelovens § 266 b fra

2015-2017 viser, at 29 ud af 38 sager med domfældelse eller bødeforlæg vedrørte

ytringer, der var fremsat på sociale medier, herunder var 28 fremsat på Facebook og

én på Twitter.

Facebook er det mest anvendte sociale medie i den danske befolkning, og derfor

er Facebook et oplagt sted at undersøge brugernes erfaringer med at deltage i

samfunds- og politiske debatter.

Som opfølgning på undersøgelsen fra 2017 har instituttet i 2018 således

gennemført en spørgeskemaundersøgelse sammen med YouGov blandt danske

Facebook-brugere. Undersøgelsen ser på brugernes holdninger til ytringsfriheden

på sociale medier, erfaringer med og oplevelser af Facebook-debatter samt egen

og andres adfærd.

Til sidst i denne rapport gennemgås, hvilket ansvar henholdsvis den enkelte bruger,

de sociale medier og nyhedsmedier, som har sider på sociale medier, har for det

ulovlige brugergenerede indhold på sociale medier.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Denne rapport sætter således fokus på:

• Facebook-brugeres holdninger til ytringsfrihed på sociale medier

• Demokratisk deltagelse i debatter på Facebook, herunder hvem der deltager i

samfundsdebatter på Facebook, og hvem der ikke gør

• Hvordan tonen opleves og hvilken konsekvens den har for deltagelse blandt

Facebook-brugere

• Hvilken type adfærd Facebook-brugerne oplever

• Hvilket ansvar den enkelte bruger, de sociale medier og nyhedsmedier, som har

sider på sociale medier, har for det ulovlige brugergenerede indhold på sociale

medier.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

KAPITEL 2

METODE OG DATA

Dette afsnit er en kort beskrivelse af den anvendte metode i undersøgelsen.

Vi har undersøgt, hvordan Facebook-brugere oplever debatkulturen på det sociale

medie, herunder motivationen for at indgå aktivt i samfundsrelaterede debatter

samt årsager til, at folk afholder sig fra at deltage i denne type debatter på

Facebook.

Den internetbaserede undersøgelse er gennemført i perioden 11. - 19. april 2018.

Undersøgelsen er gennemført blandt voksne danskere over 18 år, som har en

Facebook-profil. Der er udsendt invitationer via e-mail til personer, der opfylder

disse krav i YouGov Panelet.

Et flow chart over de forskellige selektioner kan ses i

figur 1.

Undersøgelsen fokuserer på Facebook-brugere, da Facebook er det største

sociale medie i Danmark og en væsentlig platform for debat for både brugere og

traditionelle medier. Ifølge tal fra 2017 fra Danmarks Statistik bruger 66 pct. af

internetbrugerne i alderen 16-89 år Facebook mindst én gang i løbet af en uge.

Tallene viser også, at kvinder (76 pct.) i lidt højere grad gør brug af Facebook enten

dagligt eller flere gange dagligt, end mænd gør (67 pct.).

Kriteriet for at indgå i denne undersøgelse har været, at man har en Facebook-

profil og har brugt denne til at skrive kommentarer i den ene eller anden

sammenhæng. Det er gjort for at sikre, at vi har fået fat i dem, der rent faktisk

benytter Facebook aktivt. Har en respondent ikke skrevet kommentarer på

Facebook, så udgår besvarelsen af undersøgelsen. Hvis en respondent angiver, at

vedkommende typisk kommenterer på samfunds- og politiske debatter, så indgår

vedkommende i kategorien ”deltager i samfundsdebat”, som indebærer at deltage

i samfundsrelaterede og politiske debatter på Facebook. I denne undersøgelse

forstår vi således det at debattere samfundsrelaterede og politiske emner, som

at disse respondenter tager del i en offentlig debat på Facebook, hvor man

kan indgå i meningsudvekslinger med andre. Svarer respondenten derimod, at

vedkommende typisk kommenterer på andet end samfundsrelaterede og politiske

debatter, såsom det at skrive en lykønskning eller kommentere på en begivenhed,

så indgår vedkommende i kategorien ”deltager ikke i samfundsdebat” (se figur 1).

Det er med andre ord en præmis for undersøgelsen, at vi opererer med disse to

respondentgrupper.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Det interessante for os har været, at undersøge forskellen i adfærd og holdninger

blandt de der tilkendegiver, at de engagerer sig i samfunds- og politiske debatter på

Facebook og dem, der tilkendegiver, at de vælger disse fra.

Undersøgelsen fokuserer derfor både på besvarelser fra dem, der tilkendegiver,

at de deltager i samfundsdebatter og fra de, der svarer, at de ikke deltager i

samfundsdebatter. Ved at sammenligne besvarelserne fra de to grupper af

respondenter er det muligt at identificere forskel i adfærd og holdninger til dét at

deltage i debatter på Facebook – særligt med fokus på, hvilken konsekvens tonen i

debatten har for respondenternes deltagelse.

FIGUR 1: Flow chartet viser, hvordan besvarelserne er indhentet og filtreret.

Population

Den danske befolkning

YouGov panel - modtager

invitation (n=3.046)

Har ikke en Facebook-profil

(n=412)

Har en Facebook-profil

(n=2.634)

Har skrevet en kommentar –

Ikke gennemført hele

spørgeskemaet (n=329)

Har skrevet en kommentar –

Gennemført spørgeskema

(n=2.305)

Stikprøve

Deltager i samfundsdebat

(n=1.042)

Deltager ikke i

samfundsdebat (n=1.263)

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Af de 2.305 respondenter, som udgør den samlede stikprøve, svarer 55 pct. (n

1.263), at de ikke har debatteret samfundsrelaterede emner, mens 45 pct. (n 1.042)

svarer, at de debatterer samfundsrelaterede emner, som i denne sammenhæng

sidestilles med det at have deltaget i en samfundsdebat på Facebook nogensinde.

I det følgende tages der således både udgangspunkt i den samlede stikprøve, og

der foretages sammenligninger af de to grupper, når det skønnes relevant.

Hvor der er en signifikant forskel mellem kvinder og mænds besvarelser,

fremhæves disse. Alder har også en afgørende betydning for deltagelsen i

samfundsrelaterede debatter på Facebook, og dette fremhæves løbende, når det er

relevant.

Enkelte steder er der foretaget en faktoranalyse, som er en statistisk metode, der

komprimerer flere spørgsmål om aspekter af samme fænomen (eksempelvis

ytringsfrihed).

2.1 REPRÆSENTATIVITET

Vi sammenligner sammensætningen af deltagerne i YouGov-målingen med den

danske befolkning i almindelighed, da der ikke findes tilstrækkelig med data

om danske Facebook-brugere. Facebook-brugerne i denne undersøgelse er

repræsentative for befolkningen, og besvarelserne viser, at brugen går på tværs af

køn og alder.

I de tilfælde, hvor der er signifikante sammenhænge mellem alder, køn,

uddannelsesniveau eller geografi og deltagelse i debatter på Facebook, fremgår

det af gennemgangen af resultaterne.

Stikprøvens aldersfordeling afviger ikke markant fra almenbefolkningens, men

for aldersgruppen 50-59 år er der en svag overrepræsentation på 6 procentpoint i

stikprøven (figur 2).

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 2: 2.305 respondenter. Alder er sammenlignet med befolkningen fra

18 år – maximal alder. Baseret på Danmarks Statistik.

Aldersfordeling – stikprøve kontra befolkningen

18-29 år

30-39 år

40-49 år

Stikprøve

50-59 år

60 + år

Befolkningen

Ser vi på kønssammensætningen i stikprøven sammenholdt med befolkningen,

udgør kvinders andel 52 pct. og mænds andel 48 pct. Således stemmer

undersøgelsen overens med kønsfordelingen i befolkningen generelt (figur 3).

FIGUR 3: 2.305 respondenter. Kønsfordelingen er sammenlignet med

befolkningen fra 18 år – maximal alder. Baseret på Danmarks Statistik.

Kønsfordeling – stikprøve kontra befolkningen

100%

80%

60%

40%

20%

Stikprøve (n=2305)

Kvinde

Mand

Befolkningen

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Brugerne afviger en anelse fra befolkningen i almindelighed set i forhold til

uddannelse. Der er en overrepræsentation af højtuddannede sammenlignet

med befolkningen og en underrepræsentation af personer med erhvervsfaglig

uddannelsesbaggrund og personer uden uddannelse ud over folkeskolen.

Endvidere er der en overrepræsentation af personer med en mellemlang

videregående uddannelse (figur 4).

FIGUR 4: 2.305 respondenter. Uddannelsesniveau i stikprøven sammenlignet

med befolkningen. Baseret på Danmarks Statistik.

Uddannelsesniveau stikprøve kontra befolkningen

4 4

1 1

0 2

sia

åe

vid

Stikprøve

Befolkningen

Platforme som Facebook, Twitter, YouTube mm. går som oftest under betegnelsen

sociale medier. Det kan dog diskuteres, om denne betegnelse er dækkende, da der

ikke er tale om medier i traditionel forstand med en publicistisk forpligtelse og en

ansvarlig chefredaktør. Men ordet ”medie” leder opmærksomheden i retning af en

medieansvarstænkning og denne tænkning smitter af i de politiske diskussioner om

ansvarsplacering.

En mere rammende betegnelse vil være ”digitale platforme”, da

virksomhederne stiller en platform til rådighed, som andre kan lægge indhold op

på. Vi vælger dog at gøre brug af betegnelsen sociale medier, da det er det hyppigst

anvendte begreb i offentligheden, og også den betegnelse respondenterne i

spørgeskemaundersøgelsen er blevet præsenteret for.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

KAPITEL 3

SOCIALE MEDIER OG YTRINGSFRIHED

Debatten om demokratisk deltagelse og ”tonen” på sociale medier hænger

uløseligt sammen med spørgsmålet om ytringsfrihed og ytringsfrihedens grænser.

Mulighederne for at ytre sig frit i ord, tekst og billeder har aldrig været større

end i dag. Digitaliseringen har tilvejebragt nye platforme for kommunikation,

som samtidig betyder nye forudsætninger - og ikke mindst udfordringer for

ytringsfrihedens rammer.

Ytringsfriheden står stærkt i vores demokrati, som en grundlæggende rettighed –

både som grundlovssikret ret og som central frihedsrettighed i menneskeretten.

Selv om ytringsfriheden har vide rammer i Danmark, er den ikke absolut. Nogle

gange kan det være nødvendigt for en stat at indskrænke ytringsfriheden fx for at

undgå vold, had og overgreb. Straffelovens § 266 b (den såkaldte racismeparagraf),

straffelovens kapitel om freds- og ærekrænkelser samt injuerielovgivningen er alle

eksempler på begrænsninger i ytringsfriheden.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i sin omfattende praksis

i afgørelser vedrørende ytringsfrihed vedvarende tilkendegivet, at ytringsfriheden

er af grundlæggende betydning for et demokratisk samfund, og at den ikke alene

omfatter oplysninger og ideer, der er velsete eller neutrale, men også de, der

chokerer, fornærmer eller foruroliger myndighederne eller dele af befolkningen.

Dette følger af kravene om pluralisme, tolerance og åbenhed, uden hvilke der ikke

kan være et ”demokratisk samfund”.

Rammerne for ytringsfriheden er altså vide. Det indebærer på den ene side, at man

må acceptere meninger og ytringer, som man kan være uenig i. På den anden side

indebærer ytringsfrihed et ansvar for at respektere mennesker som ligeværdige, fx

ved ikke at tilskynde til had af grupper, der får disse til at fremstå som mindre værd.

FN har gentagne gange fastslået, at menneskerettighederne også gælder på

internettet,

16 17

og diskussionen om ytringsfrihedens grænser på sociale medier

rummer da også en række menneskeretlige udfordringer, som må adresseres.

På den ene side må den enkeltes ytringsfrihed respekteres, og på den anden side

må der sikres en effektiv beskyttelse af de personer og grupper, som er udsat for

eksempelvis had, diskrimination, chikane og trusler online, og som kan føre til, at

disse grupper trækker sig.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Sociale medier kan således både fremme og begrænse brugen af ytringsfriheden

på disse platforme, hvilket er med til at sætte rammerne for demokratisk deltagelse

online.

I dette afsnit belyser vi brugernes

holdninger

til ytringsfrihed og sociale medier.

I kapitel 7 skitseres den

juridiske

ramme for ytringsfrihedens grænser på

sociale medier, og der redegøres for, hvilket ansvar henholdsvis brugeren, de

sociale medier og nyhedsmedier, der har sider på sociale medier, har for ulovligt

brugergenereret indhold.

3.1 BRUGERNES HOLDNINGER TIL YTRINGSFRIHED PÅ SOCIALE MEDIER

OG I SAMFUNDET

Dette afsnit omhandler brugernes holdninger til ytringsfrihed på sociale medier

generelt. Det vil sige, at der her kan være tale om alle typer af sociale medier (fx

Facebook, Twitter, YouTube m.fl.), som respondenterne tager udgangspunkt i i

deres besvarelser.

I kapitel 4 afgrænses spørgsmålene til udelukkende at omhandle Facebook.

Blandt de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen opfatter knap halvdelen sociale

medier som en gevinst for ytringsfriheden. En tredjedel svarer, at sociale medier

har ført til, at de deltager i flere debatter end før. Imidlertid er det kun hver fjerde,

der angiver, at sociale medier har ført til, at de generelt bruger deres ytringsfrihed

mere end før.

Flere erklærer sig uenige i de to sidste udsagn om, hvorvidt sociale medier fører

til øget brug af ytringsfrihed og deltagelse i debatter. Det må betyde, at brugerne

generelt betragter sociale medier som en gevinst for ytringsfriheden, men at

det ikke altid afspejler sig i egen adfærd på sociale medier. En positiv indstilling

til sociale mediers betydning for ytringsfriheden generelt følges altså ikke

nødvendigvis op af en aktiv brug af egen ytringsfrihed på disse platforme.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 5: 2.305 respondenter. Spm.29: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn?”

Holdninger til sociale medier og ytringsfrihed

Sociale medier er en gevinst

for ytringsfriheden

48%

14%

29%

Sociale medier har ført til, at jeg deltager

i ﬂere debatter end før

33%

35%

26%

Sociale medier har ført til, at jeg bruger

min ytringsfrihed mere end før

28%

33%

32%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

Helt eller delvist enig

Helt eller delvist uenig

Hverken enig eller uenig

Ved ikke

Billedet ændrer sig markant, når vi ser på besvarelserne fra de to grupper

af respondenter: de, der tilkendegiver, at de deltager aktivt i debatter om

samfundsrelaterede forhold, og de, der ikke debatterer samfundsmæssige

emner. Besvarelserne illustrerer tydeligt, at de, der deltager i samfundsdebatter

på Facebook har et positivt syn på sociale medier og muligheden for at ytre sig.

For denne gruppe fungerer Facebook som en platform, som de aktivt anvender til

at udøve deres ytringsfrihed, og denne aktive brug afspejles i en opfattelse af, at

sociale medier generelt betragtet er en gevinst for ytringsfriheden.

Den anden gruppe, dem der ikke debatterer samfundsrelaterede emner, og som

har fravalgt at blande sig i samfundsdebatter på Facebook, tillægger ikke de sociale

medier en særlig betydning for udøvelsen af deres ytringsfrihed (se figur 6).

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 6: 2.305 respondenter. Spm.29: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn?” Fordelt på de der deltager i samfundsdebat og de der ikke deltager i

samfundsdebat.

Holdninger til sociale medier og ytringsfrihed

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

60%

38%

15%

54%

45%

14%

Sociale medier er en gevinst for

ytringsfriheden

Sociale medier har ført til, at jeg

deltager i ﬂere debatter end før

Sociale medier har ført til, at jeg bruger

min ytringsfrihed mere end før

Helt eller delvist enig: Deltager i samfundsdebat

Helt eller delvist enig: Deltager ikke i samfundsdebat

Det ser ud til, at selvom køn også har lidt at sige, så skal forskellen især findes

blandt dem, der deltager i samfundsdebatter og dem, der ikke deltager. Det

ser således ud til, at en del af de kønsforskelle, som vi også finder i forhold til

holdninger til ytringsfriheden udligner sig, når vi sammenholder de mænd, der

deltager med de kvinder, der deltager, og samtidig sammenligner mænd, der ikke

deltager med kvinder, der ikke deltager (se figur 7).

FIGUR 7: 2.305 respondenter. Spm. 29:”Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn?”. Fordelt på de der deltager i samfundsdebatter og de der ikke deltager i

samfundsdebatter, fordelt på køn.

Holdninger til sociale medier og ytringsfrihed, fordelt på deltager/deltager ikke i

debat og køn

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Sociale medier er en gevinst for

ytringsfriheden

Sociale medier har ført til, at jeg

deltager i ﬂere debatter end før

Sociale medier har ført til, at jeg bruger

min ytringsfrihed mere end før

61% 59%

43%

36%

58%

51%

44% 46%

17% 14%

17%

12%

Helt eller delvist enig: Mænd, der deltager i samfundsdebat

Helt eller delvist enig: Kvinder, der deltager i samfundsdebat

Helt eller delvist enig: Mænd, der ikke deltager i samfundsdebat

Helt eller delvist enig: Kvinder, der ikke deltager i samfundsdebat

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Blandt gruppen, der aktivt tager del i debatter om samfundsrelaterede emner,

mener 71 pct., at det er et problem, at folk afstår fra at ytre sig på grund af tonen i

online-debatter, hvorimod 56 pct. af de, der ikke deltager i samfundsdebatter er

enige i dette. Flere mænd end kvinder er enige i dette udsagn (se figur 9).

70 pct., af de, der deltager i samfundsdebatter, mener, at det er vigtigt at værne om

ytringsfriheden, selvom mange ytringer kan opfattes som krænkende. Signifikant

flere mænd end kvinder er enige i dette (se figur 9).

Der er generel enighed blandt respondenterne om, at alle kan udtrykke deres

mening helt frit i Danmark, men samtidig mener lidt over hver tredje, at der er visse

grupper, som risikerer at blive udsat for chikane, når de ytrer sig offentligt, herunder

minoriteter og kvinder.

De, der deltager i samfundsdebatter på Facebook, mener i lidt højere grad end de,

der ikke tager del i samfundsdebatter på Facebook, at både minoriteter og kvinder

ofte chikaneres, når de ytrer sig offentligt.

FIGUR 8: 2.305 respondenter. Spm. 29: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn?” Fordelt på de der deltager i samfundsdebatter og de der fravælger

samfundsdebatter på Facebook.

Enig i udsagn, alle

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

71%

63%

56%

66% 63%

61%

70%

62%

55%

41% 38%

35%

27% 25%

24%

36%

28%

22%

18%

12%

Hvis folk afstår I Danmark kan Det er vigtigt at

Minoriteter

Kvinder

Facebooks

Jeg ytrer mig

fra at ytre sig på alle udtrykke

værne om

chikaneres ofte, chikaneres ofte, mulighed for at

ofte

grund af tonen i deres meninger ytringsfriheden, når de ytrer sig når de ytrer sig fjerne indhold kontroversielt i

online-debatter,

helt frit

selvom mange

offentligt

er en trussel

offentlige fora

er det et

ytringer opleves

mod

på internettet

problem for

som krænkende

ytringsfriheden

Ytringsfrihed

Deltagelse

Selvregulering

Helt eller delvist enig: Deltager i samfundsdebat

Helt eller delvist enig: Deltager ikke i samfundsdebat

Helt eller delvist enig: Alle

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Der er stor forskel mellem kønnene vedrørende udsagnet om, at minoriteter og

kvinder ofte chikaneres, når de ytrer sig offentligt. For begge udsagn er der markant

flere kvinder end mænd, der er enige i dette. Alligevel svarer 62 pct. af kvinderne,

at alle i Danmark kan udtrykke deres meninger helt frit (figur 9).

Der tegner sig et generelt billede af, at mænd (68 pct.) i højere grad end kvinder

(56 pct.) har fokus på at værne om ytringsfriheden, hvilket eksempelvis ses ved

holdningen til, at der skal værnes om ytringsfriheden, selvom ytringer kan opleves

som krænkende (figur 9). Denne tendens ses også i en svensk undersøgelse om

ytringsfrihed i svensk mediekultur.

Lidt over hver fjerde i denne undersøgelse anser det faktum, at Facebook kan fjerne

indhold fra deres platform, som en trussel mod ytringsfriheden. De, der deltager i

samfundsdebatter, ser dette som en langt større trussel end dem, der ikke deltager

i samfundsdebatter, hvilket kan være udtryk for, at man som aktiv debattør på

Facebook tillægger dette forhold en ret stor betydning, eftersom man potentielt

kan opleve at få fjernet egne ytringer.

Markant flere mænd (35 pct.) end kvinder (22 pct.) mener, at dette er et problem

(se figur 9). Ligeledes svarer markant flere mænd (15 pct.) end kvinder (8 pct.), at

de ofte ytrer sig kontroversielt på internettet.

FIGUR 9: 2.305 respondenter. Spm. 29: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn?” Fordelt på køn.

Enig i udsagn, fordelt på køn

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

65%

61%

65%

62%

68%

56%

41%

34%

30%

21%

35%

22%

15%

Hvis folk afstår I Danmark kan

fra at ytre sig på

alle udtrykke

grund af tonen i deres meninger

online-debatter,

helt frit

er det et

problem for

ytringsfriheden

Det er vigtigt at

Minoriteter

Kvinder

værne om

chikaneres ofte, chikaneres ofte,

ytringsfriheden, når de ytrer sig når de ytrer sig

selvom mange

offentligt

ytringer opleves

som krænkende

Facebooks

Jeg ytrer mig

mulighed for at

ofte

fjerne indhold er kontroversielt i

en trussel mod offentlige fora

ytringsfriheden på internettet

Ytringsfrihed

Helt eller delvist enig: Kvinder

Deltagelse

Selvregulering

Helt eller delvist enig: Mænd

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Der er stor forskel på, hvordan de forskellige aldersgrupper forholder sig til

udsagnene. Overordnet set mener de unge i højere grad, at minoriteter og

kvinder udsættes for chikane, når de ytrer sig offentligt. Der er særlig stor forskel i

besvarelsen af udsagnet mellem de 18-29-årige og de 50+-årige. Samtidig er der

færre unge, der er enige i, at det er et problem for ytringsfriheden, hvis folk afstår

fra at ytre sig, hvilket kan tyde på, at de ikke nødvendigvis kobler de to ting sammen.

Halvdelen af de unge mener, at alle kan udtrykke deres meninger helt frit i

Danmark, og ligeledes mener godt halvdelen (46 pct.), at det er vigtigt at værne

om ytringsfriheden, selvom mange ytringer kan opleves som krænkende. Det er

mindre end de 50+-årige, hvor hele 68 pct. mener, at det er vigtigt at værne om

ytringsfriheden. På den anden side mener et stort flertal af de 50+-årige, at det er

et problem for ytringsfriheden, hvis folk afstår fra at ytre sig i online-debatter på

grund af tonen.

Tallene viser således en markant forskel i unge og ældres holdninger til

ytringsfrihed på sociale medier. De unge lader til at bekymre sig om krænkelser af

personer på sociale medier, mens ældre bekymrer sig om ytringsfriheden og det

at kunne udtrykke sig frit. Der er altså forskellige bekymringer at spore på tværs af

generationerne, hvilket påvirker deres holdninger og debatadfærd.

FIGUR 10: 2.305 respondenter. Spm. 29: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn? ” Fordelt på alder.

Enig i udsagn, alder

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

67%

64%

51%

67%

62%

54%

68%

60%

46%

45%

39%

34%

32%

29%

21%

31%

28%

21%

13%

12%

Hvis folk afstår I Danmark kan Det er vigtigt at

Minoriteter

Kvinder

Facebooks

Jeg ytrer mig

fra at ytre sig på alle udtrykke

værne om

chikaneres ofte, chikaneres ofte, mulighed for at

ofte

grund af tonen i deres meninger ytringsfriheden, når de ytrer sig når de ytrer sig fjerne indhold kontroversielt i

online-debatter,

helt frit

selvom mange

offentligt

er en trussel

offentlige fora

er det et

ytringer opleves

mod

på internettet

problem for

som krænkende

ytringsfriheden

Ytringsfrihed

Enige: 18-29 år

Deltagelse

Enige: 30-49 år

Selvregulering

Enige: 50 + år

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

3.2 BRUGERNES HOLDNINGER TIL NEDSÆTTENDE OG KRÆNKENDE

KOMMENTARER PÅ SOCIALE MEDIER

Sociale medier udgør i dag en væsentlig infrastruktur for den offentlige debat og

sociale medier har styrket informations- og ytringsfriheden. Den lette adgang til at

ytre sig medfører imidlertid også, at brugerne let kan fremsætte ulovlige ytringer,

som blandt andet viser sig i form af diskrimination, chikane og trusler mod dem, der

ytrer sig i den offentlige debat.

Lidt over halvdelen af respondenterne mener, at nedsættende og krænkende

kommentarer fylder for meget på sociale medier. Der er signifikant flere kvinder

end mænd, der er enige i dette udsagn.

Under en femtedel mener, at nedsættende og krænkende kommentarer på sociale

medier ikke er et problem. Her er det flere mænd (21 pct.) end kvinder (9 pct.), som

mener dette.

FIGUR 11: 2.305 respondenter. Spm. 28: Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn? Fordelt på køn.

Enige i udsagn, alle

Man skal kunne debattere på sociale medier uden at blive

udsat for nedsættende og krænkende kommentarer

Nedsættende og krænkende kommentarer

fylder for meget på sociale medier

Nedsættende og krænkende kommentarer

på sociale medier er ikke noget problem

21%

15%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

47%

57%

53%

81%

86%

83%

Helt eller delvist enige: Mænd

Helt eller delvist enige: Kvinder

Helt eller delvist enige: Total

Ser vi på de forskellige aldersgruppers holdninger, så er der især forskel mellem

den yngste og ældste aldersgruppes besvarelser (figur 12). Størstedelen (67 pct.)

af de 18-29-årige mener, at nedsættende og krænkende kommentarer fylder for

meget på sociale medier, hvorimod det er 44 pct. af de 50+-årige, der deler dette

synspunkt. Der er således stor forskel på de unges tærskel for at tolerere ytringer,

der rammer individer eller grupper sammenlignet med de øvrige aldersgrupper,

hvilket også ses ved, at næsten dobbelt så mange af de 50+-årige sammenlignet

med de 18-29-årige ikke ser nedsættende og krænkende kommentarer som et

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

problem. Den ældste aldersgruppe lader således til at acceptere den hårde tone,

som et forhold, der gør sig gældende på sociale medier, og som ikke nødvendigvis

er et problem, og som derfor heller ikke har indflydelse på hverken debataktivitet

eller generel adfærd (mere herom i afsnit 4). En anden forklaring kan også være,

at unge er mere opmærksomme på verbale udfald mod individer i deres brug af

Facebook.

FIGUR 12: 2.305 respondenter. Spm. 28: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn?” Fordelt på alder.

Enig i udsagn, fordelt på alder

Nedsættende og krænkende kommentarer fylder for

meget på sociale medier

67%

59%

44%

Nedsættende og krænkende kommentarer på sociale

medier er ikke noget problem

10%

18%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Helt eller delvist enige: 18-29 år

Helt eller delvist enige: 30-49 år

Helt eller delvist enige: 50 +

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

KAPITEL 4

FACEBOOK SOM PLATFORM FOR INFORMATION

OG OFFENTLIG DEBAT

Den offentlige debat er i hastig forandring på grund af de sociale medier, og den

offentlige debat er i stigende grad rykket over på de sociale medier ført an af

etablerede medier såvel som politikere, meningsdannere og privatpersoner.

I Facebooks tilfælde har det sociale medie vokset sig til mere end blot et globalt

socialt fællesskab, der kan forbinde folk på tværs af kloden. Facebook har givet

borgerne mulighed for at komme til orde uden om en redaktør og er i dag en

central platform, der anvendes som forum for debat og formidling af nyheder.

Kulturministeriets public service-rapport fra 2016 viser blandt andet, at for især den

yngre del af befolkningen er sociale medier en af de primære kilder til information.

De sociale medier spiller dermed en central rolle som leverandør af nyheder.

DR Medieforskning peger på samme tendens og dokumenterer, at 65 pct. af de

15-29-årige i 2017 dagligt fik nyheder via sociale medier.

I Medieudviklingen 2018

nævner 41 pct. af de 15-24-årige, at sociale medier er det nyhedsmedie, de vil have

sværest ved at undvære.

Den årlige Digital News Report 2018 fra Reuters Institute viser, at 34 pct. af

danskerne modtager nyheder via Facebook, som dermed er det foretrukne sociale

medie at få nyheder fra.

Ikke alene viser tallene, at Facebook er en foretrukken

kilde til nyheder, men de tydeliggør også Facebooks position som det mest

anvendte sociale medie i Danmark, hvilket er i tråd med public service-rapporten

og som ligeledes bekræftes i Medieudviklingen 2018, hvor 63 pct. benytter

Facebook dagligt.

De foregående spørgsmål kredsede om sociale medier generelt, hvorimod de

øvrige spørgsmål og besvarelser zoomer ind på Facebook som platform for debat.

Fokus på Facebook skyldes som nævnt, at Facebook er det mest anvendte sociale

medie i Danmark.

4.1 BRUGERNES HOLDNINGER TIL FACEBOOK SOM PLATFORM FOR

OFFENTLIG DEBAT

Besvarelserne viser, at knap halvdelen er enige i, at Facebook er en vigtig platform

for den offentlige debat. De, der deltager i samfundsdebatter, opfatter - måske

ikke overraskende - Facebook som en vigtigere platform for den offentlige debat

sammenlignet med gruppen, der ikke deltager i samfundsdebatter. Flertallet (61

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

pct.) af dem, der deltager i samfundsdebatter på Facebook, anser Facebook for at

spille en væsentlig rolle som debatplatform, hvilket viser, at Facebook i dag har

etableret sig som en vigtig diskussionsplatform, hvor den offentlige debat udfolder

sig.

FIGUR 13: 2.305 respondenter. Spm. 16: ”Facebook er en vigtig platform for den

offentlige debat.”

Enig i at Facebook er en vigtig platform for den offentlige debat

Total

48%

20%

26%

Deltager i samfundsdebat

61%

14%

23%

Deltager ikke i samfundsdebat

38%

26%

28%

Helt eller delvist enig

10%

20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Hverken enig eller uenig

Ved ikke

Helt eller delvist uenig

4.2 HVEM DER DEBATTERER PÅ FACEBOOK

Eftersom en del af den offentlige debat i dag foregår på sociale medier, er det

relevant at se nærmere på det mest benyttede sociale medie og undersøge, hvem

der deltager, når debatten rykker over på denne platform, hvor ordet gives frit. Hvor

demokratisk og repræsentativ er den offentlige debat på Facebook egentlig? Det

ser vi nærmere på i det følgende.

45 pct. (n 1.042) af den samlede stikprøve har svaret, at de debatterer

samfundsrelaterede emner. Af disse udgør 40 pct. kvinder og 60 pct. mænd.

Kønsfordelingen blandt de, der ikke deltager i samfundsdebatter er 62 pct.

kvinder og 38 pct. mænd. Der er altså en overrepræsentation af mænd og en

underrepræsentation af kvinder blandt de, der deltager i samfundsdebatter.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 14: 2.305 respondenter. Kønsfordelingen blandt respondenterne og i

befolkningen.

Kønsfordeling – stikprøve kontra befolkning

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Deltager ikke i

samfundsdebat

(n=1263)

Deltager i

samfundsdebat

(n=1042)

Kvinde

Mand

Stikprøve

(n=2305)

Befolkningen

Ser vi på alderen for dem, der tilkendegiver, at de deltager i samfundsdebatter, så

er denne gruppe domineret af de 50+-årige, hvilket ses ved, at 64 pct. af dem, der

deltager i samfundsdebatter på Facebook udgøres af 50+-årige. De 18-29-årige

udgør blot 8 pct. af de aktive i de samfundsrelaterede debatter. Til sammenligning

udgør den yngste aldersgruppe 28 pct. af den gruppe, som ikke deltager i

samfundsdebatter (se figur 15). Disse tal viser med al tydelighed, at de unge udgør

en meget lille andel af dem, der deltager i samfunds- og politiske debatter på

Facebook.

FIGUR 15: 2.305 respondenter. Aldersfordeling blandt respondenterne og i

befolkningen.

Alder – stikprøve kontra befolkningen

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Deltager ikke i

samfundsdebat

(n=1263)

Deltager i

samfundsdebat

(n=1042)

18-29 år

30-49 år

Stikprøve

(n=2305)

Befolkningen

50 + år

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Generelt er de, der deltager i debatter om samfundsrelaterede emner i denne

undersøgelse ganske veluddannede. Det skyldes dels en lille skævhed i stikprøven,

hvor især folk med videregående uddannelser er overrepræsenteret. Dels skyldes

det, at der simpelthen er lidt flere personer med videregående uddannelser, der

debatterer samfundsrelaterede emner på Facebook.

Så jo højere uddannelse, jo højere deltagelse i samfunds- og politiske debatter

på Facebook. Dermed ser uddannelsesniveauet ud til at have en betydning for,

hvorvidt man overhovedet deltager i samfundsdebatter (se også figur 18).

FIGUR 16: 2.305 respondenter. Uddannelsesniveau blandt respondenterne og i

befolkningen.

Uddannelsesniveau - stikprøve kontra befolkningen

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Stikprøve

Befolkningen

Deltager ikke i

Deltager i samfundsdebat

samfundsdebat (n=1263)

(n=1042)

Grund-/folkeskole

KVU + MVU

Alm.gymn, erhv.gym eller erhv.faglig

Ikke svaret

LVU + Forsk.

Figur 17 viser den samlede demografiske profil på dem, der deltager i samfunds-

debatter. Tallene illustrerer således andelen af dem, der deltager aktivt i samfunds-

debatter på Facebook. Det vil sige, at ud af kvinder mellem 18-29 år, der er bosat i

Nordjylland, er det blot 7 pct., der aktivt deltager i samfundsdebatter på Facebook.

Det står i stærk kontrast til den mest deltagende demografiske profil: De midtjyske

mænd i alderen 40-49 år, hvoraf hele 79 pct. deltager aktivt.

Det generelle billede viser tydeligt, at de der debatterer mindst er unge kvinder

mellem 18-29 år i hele landet, mens de der debatterer mest, er mænd over 40 år.

Samfundsdebatten på Facebook er således meget lidt repræsentativ set i forhold

til både alder og køn.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 17: 2.305 respondenter. Demografisk profil af de, der deltager i debatter

om samfundsrelaterede emner og som debatterer henholdsvis mindst og mest

set i forhold til gennemsnittet for den totale stikprøve.

Andele, der er aktive i samfundsdebatten fordelt på demografisk profil

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nordjylland

+ Kvinde

+ 18-29 år

Hovedstaden

+ Kvinde

+ 18-29 år

Midtjylland

+ Kvinde

+ 18-29 år

Syddanmark

+ Kvinde

+ 18-29 år

Hovedstaden

+ Mand

+ 50-59 år

Sjælland

+ Mand

+ 60 år

Syddanmark

+ Mand

+ 40-49 år

Midtjylland

+ Mand

+ 40-49 år

71%

75%

77%

79%

13%

14%

15%

Andel, der deltager i samfundsdebat

Gnst. for alle

Hvor vi i figur 17 ser på forskellige demografiske grupper og samspillet mellem

geografi, køn og alder, så viser figur 18 betydningen af de enkelte demografiske

faktorer (køn, alder, uddannelse mm.), når der er taget højde for de øvrige faktorer.

Hvad er eksempelvis den gennemsnitlige sandsynlighed for, at en kvinde med en

Facebook-profil deltager i samfundsdebatter på Facebook, når man ser bort fra

hendes alder, uddannelse, bopæl etc.? Denne model hjælper os til at se, om der

er en skævhed i deltagelsen i samfundsdebatten på baggrund af køn, uddannelse,

geografi og alder.

Figur 18 viser på linje med figur 17, at mænd langt hyppigere deltager i

samfundsdebatter på Facebook. Figuren viser en sandsynlighed på 54 pct. for, at

mænd debatterer samfundsrelaterede emner, hvorimod sandsynligheden for, at

kvinder deltager i samfundsdebatter er 35 pct.

Det er langt mere sandsynligt, at personer med længere videregående uddannelser

og personer fra Sjælland debatterer, end de øvrige Facebook-brugere, ligesom folk

fra 40 år og op er mere debatlystne end de yngre aldersgrupper.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 18: 2.305 respondenter. Den forventede sandsynlighed for at debattere

samfundsemner på Facebook for de givne kategorier. For hver faktor er der

kontrolleret for betydningen af de øvrige kategorier. Baseret på logistisk

regressionsmodel.

Forventede sandsynlighed for at debattere samfundsemner på Facebook

70%

60%

50%

40% 35%

30%

20%

10%

19%

54%

45%

36%

48%

52%

45%

53%

42% 43%

37%

35%

57%

52%

53%

/k le/

le ort

vid m.

ng . ud

La id.

ng ud

vid d.

æ n

Sy ll

dd and

M ma

tjy rk

N lla

dj d

v.f

4.3 EMNER DER DEBATTERES

Figuren nedenfor (figur 19) viser hvilke emner, der debatteres på Facebook blandt

de brugere, der tilkendegiver, at de deltager i samfundsdebatter. Udlændinge og

flygtninge ligger i top efterfulgt af sundheds-, social- og omsorgsområdet samt miljø,

natur og klima. Samtidig er udlændinge og flygtninge sammen med religion og tro

de emner, som folk oftest afholder sig fra at debattere. Der henvises til figur 27.

lig

30 år

-3

40 år

-4

50 år

-5

60 r

år

-2

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 19: 1.042 respondenter. Spm. 3: "Hvilke samfundsdebat-emner

kommenterer du på Facebook? Du kan markere flere svar."

Samfundsemner der kommenteres på

Udlændinge og ﬂygtninge

Sundhed, social- og omsorgsområdet

Miljø, natur og klima

Arbejdsmarked

EU og udenrigspolitik

Ligestilling og diskrimination

Retsvæsen og kriminalitet

Familie og børn/unge

Økonomi

Uddannelse

Religion og tro

Videnskab og teknologi

Sport og underholdning

Kunst og kultur

10%

20%

49%

48%

47%

45%

39%

38%

30%

28%

27%

25%

30%

40%

50%

Figur 20 viser de seks mest debatterede emner blandt mænd og kvinder, der

angiver, at de deltager i samfundsdebatter. Der er markant flere kvinder, der

kommenterer på emner inden for sundheds-, social- og omsorgsområdet og

ligestilling og diskrimination, hvorimod mænd i højere grad kommenterer på emner

som EU og udenrigspolitik. En anelse flere mænd kommenterer på debatter om

udlændinge og flygtninge.

At nogle emner (såkaldte ’trigger’-emner) kan give anledning til en særligt ophedet

debat, er tidligere blevet påvist i instituttets rapport om hadefulde ytringer i den

offentlige debat online fra 2017.

Undersøgelsen viste, at emner som religion og

flygtninge fungerer som tændsats til en hadefuld debat i kommentarsporene på de

undersøgte nyhedsmediers Facebook-sider.

En gennemgang af politiske partiers opslag på Facebook gennem et år, foretaget

af branchemediet medietrends.dk viser ligeledes, at opslag, som handler om

udlændingespørgsmål, har en eksplosiv effekt og afføder både positive og negative

reaktioner på Facebook. De har derfor lettere ved at gå ’viralt’.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 20: 1.042 respondenter. Spm. 3: "Hvilke samfundsdebat-emner

kommenterer du på Facebook? Du kan markere flere svar." De seks mest

debatterede emner.

De seks mest debatterede emner

Udlændinge og ﬂygtninge

Sundhed, social- og omsorgsområdet

Miljø, natur og klima

Arbejdsmarked

EU og udenrigspolitik

Ligestilling og diskrimination

10%

Kvinder

20%

Mænd

30%

27%

34%

40%

45%

43%

46%

48%

46%

43%

47%

46%

50%

60%

51%

57%

4.4 HVOR DEBATTEN FINDER STED

Figurerne 21-23 beskriver hvilke typer sider på Facebook, respondenterne oftest

giver deres mening til kende på. Det vil sige, om de foretrækker at tilkendegive

deres mening på offentligt tilgængelige sider eller lukkede sider og fora, eller om

de foretrækker egen Facebook-side eller venners Facebook-side. Besvarelserne

kan fortælle os noget om mænds, kvinders og de forskellige aldersgruppers

debatadfærd på Facebook.

36 pct. af de adspurgte, som tilkendegiver, at de er aktive i samfundsdebatten

angiver, at de oftest indgår i debatter på offentlige sider. Her er der en tydelig

kønsforskel, som viser sig ved, at langt flere mænd end kvinder debatterer på

offentlige sider. Godt en fjerdedel skriver oftest kommentarer på deres egen

Facebook-side, og hver femte skriver oftest kommentarer på lukkede sider og

grupper. Det er tilfældet for flere kvinder end mænd.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 21: 1.042 respondenter Sp. 6: "Når du kommenterer på Facebook, er det

så oftest på..." Total og fordelt på køn.

Hvor der debatteres, fordelt på køn

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Offentlige sider, hvor

alle kan se, hvad jeg

skriver

Min egen Facebook-

side

Lukkede sider og

grupper

Venners personlige

Facebook-sider

Ved ikke

40%

36%

29%

26%26%26%

19%

16%

14%

23%

17%

12%

6% 5% 6%

Total

Kvinde

Mand

Brugerne kommenterer primært på en ven eller bekendts personlige Facebook-

side (24 pct.) eller en lukket gruppes Facebook-side (23 pct.), hvis de ser bort

fra deres egen Facebook-side (figur 22). Flere kvinder end mænd foretrækker at

kommentere i en lukket gruppe.

Godt hver sjette kommenterer oftest på en åben gruppes Facebook-side. Flere

mænd end kvinder angiver, at de oftest skriver kommentarer på åbne gruppers

Facebook-sider, hvilket forrige spørgsmål også viste. Det tyder på, at mens mænd

gerne står offentligt frem med deres holdninger, er kvinder mere tilbageholdende

og foretrækker lukkede grupper og venners Facebook-sider, når de skal give deres

mening til kende.

Dette billede bekræftes af en norsk undersøgelse, som konkluderer, at kvinder

generelt foretrækker at debattere med personer, de kender godt, og at de er mindre

aktive i mere offentlige arenaer. Den norske undersøgelse viser også, at kvinder

i større grad end mænd betragter de politiske diskussioner på Facebook som

privat kommunikation, mens mænd i højere grad anser disse diskussioner som

offentlige.

14 pct. af respondenterne kommenterer på et nyhedsmedies Facebook-side, heraf

lige mange mænd og kvinder, mens blot 5 pct. kommenterer på en politikers

Facebook-side og alene 2 pct. kommenterer på en kendt persons Facebook-side.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 22: 1.042 respondenter. Spm. 7: "Hvor kommenterer du oftest på

Facebook, som ikke er på din egen Facebook-side?" Total og fordelt på køn.

Facebook-sider der oftest kommenteres på, som ikke er ens egen

35%

30%

25%

20%

15%

10%

På en ven eller

I en lukket

På en åben

På et

bekendts

gruppes

nyhedsmedies

personlige Facebook-side Facebook-side Facebook-side

Facebook-side

Ved ikke

På en

politikers

Facebook-side

Andet sted

På en kendt

persons

Facebook-side

29%

25%

24% 24%

23%

20%

17%

13%

21%

15%

14% 14%

11%

10% 10%

5%4% 5%

4% 3% 4%

2% 1% 2%

Total

Kvinde

Mand

Ser man på aldersfordelingen (figur 23), så er det interessant nok den yngste

aldersgruppe (18-29 år), der oftest debatterer på et nyhedsmedies Facebook-

side. Det kan ses i lyset af, at det også er den gruppe, der oftest bruger sociale

medier som nyhedskilde,

og på den måde adskiller de unge og ældres brug

af sociale medier - og i dette tilfælde Facebook - sig væsentligt fra hinanden.

Besvarelserne tegner således et billede af, at på trods af, at de unge er stærkt

underrepræsenterede i samfundsdebatter på Facebook generelt, så er de oftere

tilstede i debatter på nyhedsmediers Facebook-sider, når først de deltager,

sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Tallene fortæller også, at de

18-29-årige er den aldersgruppe, som oftest debatterer på en politikers Facebook-

profil. Det må alt andet lige ses som en positiv tendens, at de unge er så markant

tilstede i de samfundsrelaterede og politiske debatter, når først de deltager.

De 30-49-årige samt 50+-årige er mest aktive på en Facebook-vens side eller i

en lukket gruppes Facebook-side. De 50+-årige er den aldersgruppe, der oftest

kommenterer på åbne gruppers Facebook-sider. Det kan antyde, at ”privatsfæren”

betyder mindre for dem, og derfor tillægger de det ikke særlig betydning, om de

ytrer sig i et offentligt tilgængeligt rum, hvor alle kan læse med.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 23: 1.042 respondenter. Spm. 7: "Hvor kommenterer du oftest på

Facebook, som ikke er på din egen Facebook-side?" Fordelt på alder.

Alder og hvor man kommenterer

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

28%

24%

30%

25%

22%

12%

22%

28%

13%

15%

13%

10%

5% 4%

4% 4%

På en ven eller

bekendts

personlige

Facebook-side

I en lukket gruppes På en åben gruppes

Facebook-side

På et

nyhedsmedies

Facebook-side (fx

DR, TV 2,

Berlingske,

Politiken m.m.)

På en politikers

Facebook-side

På en kendt

persons Facebook-

side

18-29 år

30-49 år

50 + år

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

KAPITEL 5

HVORDAN OPLEVES DEBATTERNE PÅ FACEBOOK?

Debatten om tonen på sociale medier har bølget frem og tilbage i flere år,

og adskillelige undersøgelser har efterhånden vist, at den hårde tone har

konsekvenser for både demokratisk deltagelse i den offentlige debat samt for dem,

der oplever at blive udsat for eksempelvis chikane og trusler.

I det følgende ser vi nærmere på, hvilken betydning tonen og det at blive udsat

for nedsættende og krænkende kommentarer har for lysten til at tage del i

samfundsdebatter på Facebook.

5.1 TONEN HAR EN AFSKRÆKKENDE EFFEKT

Godt 59 pct. af alle de adspurgte Facebook-brugere svarer, at de afholder sig fra

at give deres mening til kende i debatter på Facebook (figur 24) på grund af tonen.

Det er interessant, at andelen er lige stor blandt dem, der ellers bruger Facebook til

at deltage i samfundsdebatter, som blandt dem, der undlader at bruge Facebook til

samfundsdebatter.

FIGUR 24: 2.305 respondenter. Spm. 15: ”Hvor ofte oplever du følgende på

Facebook? Jeg afholder mig fra at skrive kommentarer i en debat på Facebook

på grund af tonen”. Fordelt på de der deltager i samfundsdebatter og de der ikke

deltager i samfundsdebatter.

Jeg afholder mig fra at skrive kommentarer i en debat på Facebook på grund af

tonen

Deltager i debat

59%

22%

16%

Deltager ikke i debat

59%

16%

12%

14%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Aldrig

70%

80%

90%

100%

Ofte/af og til

Sjældent

Ved ikke

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Kvinder holder sig i langt højere grad tilbage på grund af tonen end mænd gør

(figur 25), hvilket er en tendens, der ses generelt i denne undersøgelse.

Tonen har betydning for, om respondenterne holder sig fra at deltage i en debat,

uanset om de tilkendegiver at deltage i samfundsdebatter eller ej. Både mænd og

kvinder lader sig påvirke af tonen i et eller andet omfang.

FIGUR 25: 1.042 respondenter. Spm. 15: ”Hvor ofte oplever du følgende på

Facebook? Jeg afholder mig fra at skrive kommentarer i en debat på Facebook på

grund af tonen”. Fordelt på køn.

Jeg afholder mig fra at skrive kommentarer i en debat på Facebook på grund af

tonen

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ofte eller af og til: Kvinde

Ofte eller af og til: Mænd

66%

51%

Det er desuden den yngste aldersgruppe, de 18-29-årige, som oftest trækker sig fra

debatten på grund af tonen, hvilket kan ses i figur 26. Det svarer til, at godt syv ud af

ti i denne aldersgruppe afholder sig fra at tilkendegive deres holdning på Facebook

på grund af tonen. Blandt de øvrige aldersgrupper er det også udbredt at afholde

sig fra at skrive kommentarer på grund af tonen. Det gør cirka seks ud af ti.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 26: 1.042 respondenter. Spm.15: ”Hvor ofte oplever du følgende på

Facebook? Jeg afholder mig fra at skrive kommentarer i en debat på Facebook på

grund af tonen”. Fordelt på alder.

Jeg afholder mig fra at skrive kommentarer i en debat på Facebook på grund af

tonen

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ofte eller af og til: 18-29 år

Ofte eller af og til: 30-49 år

Ofte eller af og til: 50+

71%

60%

57%

Tallene illustrerer, at tonen, som debatten foregår i, har en direkte sammenhæng

med det at ville ytre sig i debatter på Facebook og lysten til at engagere sig.

Tallene kan ikke sige noget om, hvorvidt de grupper, der trækker sig, rykker hen på

andre platforme for at debattere, eller om de helt udebliver fra den demokratiske

samtale.

Det forhold, at debattonen har en afskrækkende effekt på folks deltagelse og

engagement i debatten betegnes også undertiden som ”chilling effekten”.

Det amerikanske Pew Research Center dokumenterer blandt andet chilling effekten

i deres undersøgelse om online chikane fra 2017. Her fremgår det, at dét at se

chikane mod andre online, afholder respondenterne fra at give deres mening til

kende på sociale medier.

En undersøgelse om ytringsfrihed i Norge viser ligeledes, at det at have oplevet

ubehagelige eller nedladende kommentarer i en debat på sociale medier kan

føre til, at folk trækker sig. I undersøgelsen gælder dette særligt for etniske

minoriteter.

Ifølge en analyse foretaget af Kraka kan tonen i debatten være en indikation

på, hvordan sammenhængskraften er i et samfund. En hård tone indikerer lav

sammenhængskraft, og det at tonen afholder befolkningsgrupper fra at deltage i

den offentlige debat kan reducere sammenhængkraften i Danmark på sigt.

Tonen er således en væsentlig forklaring, hvis man vil forstå, hvorfor der er nogle

grupper, der vælger at trække sig fra den offentlig debat på Facebook.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

5.2 EMNER FOLK HOLDER SIG FRA AT DEBATTERE

Religion/tro og udlændinge/flygtninge er de emner, som flest afholder sig fra

at debattere blandt dem, der deltager i samfundsdebatter. For begge emner er

kvinders tilbageholdenhed markant højere end mændenes.

Samtidigt angiver 38 pct., at der er ikke er nogle af de angivne emner, som afholder

dem fra at debattere. En større andel af mænd (43 pct.) svarer dette end kvinder (31

pct.), hvilket tyder på, at kvinder i væsentlig større grad lægger bånd på sig selv og

afstår fra at tage del i debatter, hvilket også ses ved, at kvinder oftere afholder sig

fra at debattere på grund af tonen (vist i figur 25).

FIGUR 27: 1.042 respondenter. Spm. 13. "Er der nogle af følgende emner, som du

holder dig fra at kommentere på Facebook? Du kan markere flere svar."

Emner folk holder sig fra at debattere

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

38%

32%

24%

13%

10% 10% 10% 9% 9% 9%

6% 5% 5% 5% 5%

ge ion

og og

tro

ﬂy

Lig væ

rig

til

lin og k

rim itik

rim itet

t o ion

Ø k ur

ilie

kn i

liv

bø

nd Frit

og ge

cia obb

iljø

l, o

sm e

5.3 ÅRSAGER TIL AT HOLDE SIG FRA AT DEBATTERE

Blandt dem, der angiver, at der er emner, som de afholder sig fra at kommentere

(n 595), er den hyppigste årsag hertil, at tonen i debatten er for grov. Det gælder for

58 pct. af kvinderne og 47 pct. af mændene.

Som årsag til at afholde sig fra at skrive en kommentar i en debat på Facebook

angiver halvdelen, at debatten er afsporet. Det gælder for 57 pct. af mændenes

vedkommende og for 43 pct. af kvinderne. Blandt de 40-60+-årige rapporterer lidt

over halvdelen, at debatten er for afsporet som årsag, mens kun en tredjedel af den

yngre målgruppe mener dette.

læ

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

30 pct. af respondenterne afholder sig fra at debattere, hvis emnet er for politisk

kontroversielt. Tilkendegivelse af politisk holdning angives ligeledes som

hyppigste årsag til at modtage nedsættende/krænkende kommentarer (se mere

i figur 40). En fjerdedel holder sig tilbage på grund af trusler i debatten, hvilket

må siges at være en relativ stor andel, som oplever, at der bliver fremsat trusler i

kommentarsporene.

FIGUR 28: 595 respondenter. Spm. 14: "Hvad vil den typiske årsag være til, at du

afholder dig fra at skrive en kommentar i en debat på Facebook? Du kan markere

op til 3 svar."

Årsag til at afholde sig fra at deltage i en debat

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Tonen i debatten er

for grov

Debatten er afsporet

Jeg ﬁnder emnet for

politisk kontroversielt

Der er trusler i

debatten

Debatten er kedelig

58%

52%

47%

57%

50%

43%

30%31%29%

26%23%

25%

14%

17%

11%

Total

Kvinde

Mand

5.4 OPLEVELSE AF DEBATKLIMAET

56 pct. af dem, der deltager i samfundsdebatter, mener, at debattonen på Facebook

er blevet hårdere i løbet af det seneste år. Kun 10 pct. er uenige i dette.

Alligevel vurderer 42 pct., at debattonen på Facebook generelt er god. På den ene

side konstaterer respondenterne altså, at tonen er blevet hårdere, men på samme

tid accepteres den hårde tone også til en vis grad som et vilkår for debatten på

Facebook.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

TABEL 1: 1.042 respondenter. Alle respondenters besvarelser fordelt på, hvor

enige de er i de to udsagn: ”Debattonen på Facebook er i løbet af det seneste år

blevet hårdere” og ”Generelt er debattonen på Facebook god”.

Debattonen på Facebook er i løbet

af det seneste år blevet hårdere

Uenig

Hverken eller

Enig

Ved ikke

Total

Generelt er debattonen på Facebook god

Hverken

Ved

Uenig

eller

Enig

ikke Total

20%

26%

16%

29%

11%

20%

42%

10%

23%

56%

11%

3% 100%

5.5 ÆNDRING I EGEN ADFÆRD

Figur 29 viser kvinder, mænd og de forskellige aldersgruppers besvarelse af

spørgsmålet om, hvorvidt de har debatteret mindre på grund af tonen i løbet af det

seneste år.

En tredjedel er helt enige eller delvist enige i, at de har debatteret mindre på

Facebook i løbet af det seneste år på grund af tonen. Kvinder angiver i langt højere

grad, at de har ændret debatadfærd inden for det seneste år. Tonen påvirker således

den enkeltes engagement i debatten, og for kvinder gør det sig i særlig grad

gældende ved, at de bliver mere forsigtige med at ytre sig.

De 18-29-årige har i høj grad ændret deres debatadfærd på grund af den hårde

tone ved at debattere mindre i løbet af det seneste år. Det gør sig gældende for

næsten halvdelen i denne aldersgruppe, hvorimod det kun er tilfældet for en ud af

fire blandt de 50+-årige.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 29: 1.042 respondenter. Spm. 16: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn? Jeg har i løbet af det seneste år debatteret mindre på Facebook på grund

af den hårde tone”. Fordelt på køn og alder.

Ændring i debatadfærd, fordelt på køn og alder

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

38%

31%

46%

29%

17%

28%

37%

26%

Kvinder

Enig

Mænd

Hverken eller

18-29 år

Uenig

30-49 år

Ved ikke

42%

37%

15%

28%

36%

39%

28%

30%

26%

I alt

50 + år

Sammenholdt med at vi finder, at netop den yngre aldersgruppe og kvinder er

mindre tilbøjelige til overhovedet at deltage i samfundsdebatter på Facebook fra

start, så er der behov for at følge denne udvikling, hvis den offentlige debat på de

sociale medier skal være så repræsentativ for samfundet som muligt.

5.6 ANDRES ADFÆRD PÅ FACEBOOK

Ud over ændring i egen debatadfærd, så er respondenterne ligeledes blevet spurgt

om, hvordan de oplever andres adfærd i debatter på Facebook.

Figur 30 viser, hvilken type adfærd som de, der deltager i samfundsdebatter, oftest

støder på i debatter på Facebook. Figuren viser tydeligt, at brugerne især oplever,

at nedsættende og krænkende sprogbrug samt forsøg på at ydmyge og gøre til

grin dominerer på Facebook. Dog angiver en femtedel også, at de har set seksuelt

krænkende eller chikanerende kommentarer. Kvinder rapporterer dette i signifikant

højere grad end mænd (figur 31), hvilket er en væsentlig pointe at have for øje og

som bekræfter, at mænd og kvinder har vidt forskellige oplevelser af debatklimaet

på Facebook.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 30: 1.042 respondenter. Spm.21: ”Hvor ofte, har du set følgende adfærd

på Facebook?”

Set følgende adfærd, deltager i samfundsdebat

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

43%

48%

75%

76%

90%

54%

49%

22%

20%

Seksuelt krænkende

eller chikanerende

kommentarer

Deling af intime

billeder eller videoer

Nedsættende og

Forsøg på at ydmyge

krænkende sprogbrug

eller gøre til grin

Trusler

Ofte eller af og til

Sjældent eller aldrig

Ikke relevant eller ved ikke

Overordnet rapporterer kvinder, der deltager i samfundsdebatter, i højere grad

end mænd, at de er stødt på de forskellige typer adfærd på Facebook, som udgør

svarmulighederne i spørgeskemaet (figur 31).

FIGUR 31: 1.042 respondenter. Spm. 21: ”Hvor ofte, har du set følgende adfærd

på Facebook?”. Fordelt på køn.

Set følgende adfærd, deltager i samfundsdebat, fordelt på køn

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

58%

51%

53%

46%

27%

15%

26%

19%

Nedsættende og

Forsøg på at ydmyge

krænkende sprogbrug

eller gøre til grin

Seksuelt krænkende

eller chikanerende

kommentarer

Trusler

Deling af intime

billeder eller videoer

Ofte eller af og til: Kvinder

Ofte eller af og til: Mænd

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Tre ud af fire af dem, der deltager i samfundsdebatter, angiver, at de ofte eller af

og til oplever, at andre skriver noget nedsættende eller krænkende i en debattråd

på Facebook. I spørgsmålet er det ikke defineret, hvad der udgør en nedsættende

eller krænkende ytring, så der er tale om en subjektiv vurdering af, hvornår

en kommentar er blevet opfattet som enten nedsættende eller krænkende i

situationen, hvilket i sagens natur vil variere fra person til person. Tallene kan alene

fortælle os noget om, hvordan debattonen opfattes af brugerne og måler hverken

omfang eller ytringernes karakter. Det ændrer dog ikke ved, at et stort flertal ofte

oplever debatten som negativ og hård.

Knap halvdelen (45 pct.) oplever, at andre ofte eller af og til skriver noget truende i

en debattråd på Facebook, hvilket tegner et lidet flatterende billede af debattonen

på Facebook.

En ud af ti svarer, at de har skrevet en kommentar, som kunne opfattes som

nedsættende eller krænkende, mens 57 pct. svarer, at de aldrig har skrevet en

kommentar af den karakter.

FIGUR 32: 1.042 respondenter. Sp. 15: ”Hvor ofte oplever du følgende på

Facebook?”

Erfaringer med nedsættende, krænkende og truende kommentarer

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

21%

52%

83%

76%

45%

10%

Jeg oplever, at andre skriver noget

nedsættende eller krænkende i en

debattråd på Facebook

Jeg oplever, at andre skriver noget

truende i en debattråd på Facebook

Jeg har selv skrevet en kommentar,

som kunne opfattes som nedsættende

eller krænkende

Ofte el. af og til

Sjældent eller aldrig

Ved ikke

Generelt oplever kvinder i noget højere grad end mænd, at der bliver anvendt

nedsættende og krænkende kommentarer eller trusler i debatterne. Lidt flere

mænd rapporterer omvendt, at de selv har skrevet en kommentar, som kunne

opfattes som krænkende eller nedsættende (figur 33).

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 33: 1.042 respondenter. Spm. 15: ”Hvor ofte oplever du følgende på

Facebook?” Fordelt på køn.

Erfaringer med nedsættende, krænkende og truende kommentarer, fordelt på køn

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

81%

73%

49%

42%

12%

Jeg oplever, at andre skriver noget

nedsættende eller krænkende i en

debattråd på Facebook

Jeg oplever, at andre skriver noget

truende i en debattråd på Facebook

Jeg har selv skrevet en kommentar,

som kunne opfattes som nedsættende

eller krænkende

Ofte eller af og til: Kvinder

Ofte eller af og til: Mænd

Tæt på samtlige af de 18-29-årige (94 pct.) rapporterer, at de har oplevet, at andre

har skrevet noget nedsættende eller krænkende i et kommentarspor på Facebook,

og mere end halvdelen i den yngre aldersgruppe oplever, at andre har fremført

trusler i en debattråd. På trods af, at den yngste aldersgruppe meget sjældnere

deltager i samfundsrelaterede debatter, så oplever de i langt højere grad, at andre

skriver både nedsættende og truende kommentarer sammenlignet med de øvrige

aldersgrupper (figur 34).

FIGUR 34: 1.042 respondenter. Spm. 15: ”Hvor ofte oplever du følgende på

Facebook?” Fordelt på alder.

Erfaringer med nedsættende, krænkende og truende kommentarer, fordelt på alder

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

94%

82%

72%

56%

50%

41%

10%

15%

Jeg oplever, at andre skriver noget

nedsættende eller krænkende i en

debattråd på Facebook

Jeg oplever, at andre skriver noget

truende i en debattråd på Facebook

Jeg har selv skrevet en kommentar,

som kunne opfattes som nedsættende

eller krænkende

Ofte eller af og til: 18-29 år

Ofte eller af og til: 30-49 år

Ofte eller af og til: 50+

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

5.7 OPLEVET NEDSÆTTENDE KOMMENTARER MOD ÉN SELV

Af dem, der deltager i samfundsdebatter, svarer 41 pct., at de har oplevet, at der er

brugt nedsættende eller krænkende betegnelser mod dem/om dem på Facebook

(figur 36). Til sammenligning gælder dette blot for 13 pct. af de respondenter, der

ikke tager del i samfundsdebatter på Facebook.

44 pct. af de mænd, der deltager i samfundsdebatter på Facebook, har oplevet

nedsættende eller krænkende ytringer rettet mod dem selv. Til sammenligning

er det noget færre (36 pct.) blandt kvinderne. Det kan hænge sammen med, at

mænd oftere deltager i samfundsrelaterede ”trigger”-emner, der kan være politisk

ømtålelige, og at mænd selv oftere sender nedsættende kommentarer (se figur

39).

Deltagerne er også blevet spurgt ind til, om den nedsættende kommentar er rettet

mod den deltagendes køn, politiske holdning, etnicitet, alder, hudfarve, handicap

m.m., hvilket vi kommer ind på senere. Ser vi bort fra nedsættende kommentarer

rettet mod politisk holdning, er andelen blandt mænd og kvinder, der har oplevet

nedsættende kommentarer, lige store.

FIGUR 35: 1.042 respondenter. Spm. 8: "Har du nogensinde oplevet, at der

er blevet brugt nedsættende eller krænkende betegnelser om/mod dig på

Facebook? (her tænkes både på åbne og lukkede sider)". Total og fordelt på køn.

Oplevet nedsættende eller krænkende betegnelser om/mod en selv, fordelt på køn

100%

80%

56%

60%

40%

20%

Total

Kvinde

Nej

Ved ikke

Mand

41%

36%

44%

59%

53%

Der er langt færre unge, der deltager i debatter om samfundsrelaterede emner

på Facebook, men når først de gør det, så rapporterer halvdelen at have modtaget

nedsættende eller krænkende kommentarer. Dette gør sig til sammenligning kun

gældende for lidt over hver tredje blandt den mere debatlystne gruppe, som består

af personer over 50 år.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 36: 1.042 respondenter. Spm. 8: "Har du nogensinde oplevet, at der

er blevet brugt nedsættende eller krænkende betegnelser om/mod dig på

Facebook? (her tænkes både på åbne og lukkede sider)".

Oplevet nedsættende eller krænkende kommentarer, fordelt på alder

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

18-29 år

30-49 år

Nej

Ved ikke

50 + år

49%

48%

43%

50%

59%

37%

5.8 AFSENDEREN ER EN UKENDT MAND

Af dem, der har oplevet nedsættende eller krænkende kommentarer, svarer 79 pct.,

at kommentaren kom fra en, de ikke kendte i forvejen (figur 37). Der er markant

flere blandt de 18-29-årige, som angiver dette. Hele 95 pct. i denne aldersgruppe

svarer, at kommentaren kom fra en, de ikke kendte (se figur 38).

Det fortæller os på den ene side, at den offentlige samtale i høj grad er et møde

mellem mennesker, der ikke kender hinanden, og på den anden side fortæller det

også, at den debat, som finder sted på Facebook, ofte sker uden tanke på, hvordan

kommentarer modtages og påvirker ens meddebattører.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

FIGUR 37: 426 respondenter. Spm. 11: "Hvem kom den nedsættende eller

krænkende kommentar på Facebook fra?

Afsender af den nedsættende eller krænkende kommentar

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

En jeg ikke kendte

En jeg kendte i

En jeg kendte i forvejen

forvejen, men kun på

også uden for

Facebook/online

Facebook/ofﬂine

Andet

Ved ikke

79%

FIGUR 38: 426 respondenter. Spm. 11: "Hvem kom den nedsættende eller

krænkende kommentar på Facebook fra?" Fordelt på alder.

Afsender af den nedsættende eller krænkende kommentar, fordelt på alder

100%

80%

60%

40%

20%

0%0%

18-29 år

10%

30-49 år

9%6%6%

50 + år

95%

76%

79%

En jeg kendte i forvejen, men kun på

Facebook/online

En jeg kendte i forvejen også uden for

Facebook/ofﬂine

Andet / Ved ikke

En jeg ikke kendte

Ser vi på, hvordan de negative interaktioner ser ud mellem de to køn, så tegner

det et billede af mændene, som de mest hyppige afsendere og modtagere af

nedsættende/krænkende kommentarer, hvilket illustreres i figur 39.

41 pct. af de nedsættende kommentarer er afsendt fra én mand til en anden

mand, mens 23 pct. rapporterer om, at de nedsættende kommentarer er afsendt

fra en mand og rettet mod en kvinde. Til sammenligning er det kun 11 pct. af de

nedsættende kommentarer, der er sendt fra en kvinde til en mand og blot 8 pct.

kvinder imellem.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Alt i alt rapporterer 64 pct. om, at de nedsættende kommentarer, som de har

oplevet, har mænd som afsendere, hvorimod det rapporteres, at 19 pct. har kvinder

som afsendere. I størstedelen af tilfældene er afsenderen således en ukendt mand.

Dette billede viste instituttets rapport fra 2017 om den offentlige debat online

ligeledes. Rapportens indholdsanalyse fandt frem til, at 76 pct. af de hadefulde

kommentarer var skrevet af mænd.

FIGUR 39: 426 respondenter. Spm. 8: ”Har du nogensinde oplevet, at der

er blevet brugt nedsættende eller krænkende betegnelser om/mod dig på

Facebook? (her tænkes både på åbne og lukkede Facebook-sider)”. Oplevet

nedsættende/krænkende kommentarer fordelt på afsender og spm. 12 "Hvad

var kønnet på den person, der kom med den nedsættende eller krænkende

kommentar på Facebook?".

Afsender

Mand ->

Ukendt ->

Kvinde ->

Ukendt ->

Mand ->

Total

Modtager

Mand

Kvinde

Total

Procent

41%

12%

11%

23%

100%

5.9 DE NEDSÆTTENDE KOMMENTARER HANDLER OM POLITISK

HOLDNING OG KØN

Ud af de respondenter, der rapporterer, at de har oplevet en nedsættende

eller krænkende kommentar mod dem selv, svarer 65 pct., at den mest typiske

nedsættende eller krænkende kommentar er rettet mod deres politiske holdning.

Mænd (69 pct.) oplever dette i signifikant større grad end kvinder (57 pct.).

Tilkendegiver man sin politiske holdning offentligt på Facebook, er der således stor

sandsynlighed for at blive mødt af negative kommentarer på grund af denne.

Ser vi på de brugere, der i denne spørgeskemaundersøgelse angiver, at

kommentaren var rettet mod deres køn, er der en markant forskel mellem kvinder

og mænds besvarelser. Således angiver 15 pct. af kvinderne, at de har oplevet, at

en nedsættende eller krænkende kommentar var rettet mod deres køn, mens blot

4 pct. af mændene angiver, at dette har været tilfældet. Det svarer til, at for en ud

af syv kvinder, der har modtaget en nedsættende eller krænkende kommentar,

har kommentaren været rettet mod deres køn alene. Så hvor mænd og kvinder i

næsten lige høj grad modtager nedsættende kommentarer, så rettes disse meget

hyppigere mod kvinder på grund af deres køn.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Overordnet angiver kvinder, at den nedsættende eller krænkende kommentar, som

de har oplevet, var rettet mod politisk holdning, køn eller sociale status, hvorimod

det for mændenes vedkommende drejer sig om politisk holdning, sociale status og

udseende.

FIGUR 40: 426 respondenter. Spm. 9: "Hvis du tænker på sidste gang, du

oplevede en nedsættende eller krænkende kommentar rettet mod dig på

Facebook, hvad gik kommentaren så på? Du kan markere flere svar.". Andelen af

alle respondenter, der deltager aktivt i samfundsdebatter på Facebook, der har

oplevet at modtage nedsættende eller krænkende kommentarer rettet mod sig på

Facebook og hvad de var rettet imod.

Hvad var den nedsættende eller krænkende kommentar rettet mod?

Politisk holdning

Sociale status

Udseende

Køn

Nationalitet

Alder

Etnicitet

Religion

Ved ikke

Handicap

Seksuelle orientering

Ikke relevant

Din hudfarve

Andet

65%

14%

21%

20%

40%

60%

80%

100%

At så få rapporterer at have oplevet nedsættende eller krænkende kommentarer

på grund af deres nationalitet, etnicitet og religion, kan forklares med, at

respondenterne ikke er repræsentative i forhold til etnisk minoritetsbaggrund.

Det er altså et udtryk for, at stikprøven ikke er repræsentativ i forhold til etnisk

minoritetsbaggrund og ikke et udtryk for, at kommentarer, der retter sig mod

etnicitet, hudfarve mm. ikke forekommer. Instituttets rapport fra 2017 viste, at de

hadefulde kommentarer i høj grad retter sig mod etnicitet og religion. En forklaring

er også, at krænkende kommentarer rettet mod politisk holdning kan rettes mod

alle, der ytrer sig, hvorimod kommentarer, der retter sig mod etnicitet, religion,

handicap, seksuel orientering og hudfarve i sagens natur oftere retter sig mod

minoriteter, der, som navnet fremgår, er mindre i antal.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

KAPITEL 6

ANSVARET FOR ULOVLIGT INDHOLD PÅ SOCIALE

MEDIER

INDLEDNING

Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed i et demokratisk samfund. Retten

til at ytre sig følger af en lang række internationale konventioner,

blandt andet Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10, hvorefter enhver

har ret til informations- og ytringsfrihed.

Endvidere gælder der også strafferetlige

og erstatningsregler regler, som begrænser ytringsfriheden.

Retten til informations- og ytringsfrihed er lovfæstet i dansk ret i grundlovens

§ 77. Det fremgår af grundlovens § 77, at retten til informations- og ytringsfrihed

tilkommer enhver, hvilket indebærer, at alle – både private og virksomheder, som

ytrer sig – er omfattet af bestemmelsen. For medierne gælder en særlig udvidet

ytrings- og informationsfrihed i kraft af deres rolle i samfundet.

Som det er blevet fastslået tidligere i denne rapport, har sociale medier

demokratiseret den offentlige debat ved at give borgerne mulighed for at

komme til orde uden om en redaktør, ved at give nem adgang til nyhedsmedier

og beslutningstagere og ved at skabe mulighed for hurtig mobilisering af større

menneskemængder. Facebook dominerer som det mest anvendte sociale medie

i den danske befolkning, men bruges også af de traditionelle nyhedsmedier som

platform til at publicere journalistik og skabe debat.

Tonen i debatten er løbende genstand for diskussion. Meningsdannere og politikere

har gennem tiden fortalt om deres oplevelser med chikanerende og truende

ytringer, som fremsættes via de sociale medier.

En stor del af de ytringer, som

opfattes som grove, nedsættende og krænkende, vil højst sandsynligt falde uden

for det strafbare område. Det ændrer dog ikke ved, at når tonen bliver for grov, så

kan det have konsekvenser for den demokratiske deltagelse, hvilket den empiriske

del også viste.

Rammerne for ytringsfrihedens grænser er vide, og det betyder, at man må

acceptere meninger og ytringer, som man kan være uenig i og som chokerer og

fornærmer. Nogle af de ytringer, der fremsættes på sociale medier, kan være

ulovlige, og derfor er det relevant at se på, hvilken regulering, der gælder for

strafbare ytringer på sociale medier.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Når sociale medier er platform for den demokratiske samtale, opstår der nye

spørgsmål i forhold til ansvaret for det indhold, der publiceres på platformen af

brugerne. For hvem har ansvaret for det ulovlige indhold på de sociale medier, som

kommer fra brugerne?

Vi tager primært udgangspunkt i Facebook som socialt medie, da det er her den

demokratiske debat i stigende grad udspiller sig. For at forstå hvilken størrelse

Facebook er, skitseres i det følgende Facebooks rolle som socialt medie, hvor folk

kan komme til orde og har adgang til nyheder, information og debat.

6.1 DET SOCIALE MEDIE FACEBOOK

Gennem årene har Facebook vokset sig til mere end blot et globalt socialt

fællesskab, der kan forbinde folk på tværs af kloden. I dag ved vi, at Facebooks

forretningsmodel baserer sig på indsamling af data om brugernes færden på

platformen, og at indholdet på den enkelte brugerprofil styres af algoritmer, der er

uigennemsigtige for brugerne.

Samtidig er Facebook blevet en central platform, der anvendes som forum for

debat og formidling af nyheder. Der refereres ofte til Facebook som (socialt)

medie, men Facebook er ikke et medie i medieansvarslovens forstand. Facebook

producerer ikke selv indhold, ligesom Facebook ikke har en chefredaktør, da

det ikke er et nyhedsmedie, men blot stiller en digital platform til rådighed for

brugerne. Brugerne kan være nyhedsmedier, der lægger artikler op på deres

Facebook-sider blandt andet for at skabe trafik til egne hjemmesider.

Ytringsfriheden er ikke absolut, og dens grænser gælder også på sociale

medier. I afsnit 6.2 og frem ser vi nærmere på de mest relevante strafferetlige

bestemmelser, som relaterer sig til ytringsfriheden og dermed også for ytringer

fremsat på sociale medier.

På Facebook fjernes indhold på baggrund af Facebooks fællesskabsregler. Det

kaldes indholdsmoderering, men der er tale om at hindre fremsættelse af visse

ytringer på Facebook. Disse regler opfordrer til respektfuld adfærd og beskriver,

hvilken type indhold der er tilladt på platformen, og som kan blive anmeldt til

Facebook og fjernet. Fællesskabsreglerne gælder for alle, uanset om brugeren er

et nyhedsmedie eller en privat person. Med henvisning til disse fællesskabsregler

fjerner Facebook indhold på baggrund af brugernes anmeldelser, og Facebook

lægger vægt på, at de stiller værktøjer til rådighed, så den enkelte bruger nemt kan

anmelde potentielt krænkende indhold.

Det indhold, som Facebook fjerner, kan både være lovligt og ulovligt. Facebook

fjerner dermed også ytringer, der er inden for samfundets rammer for ytrings-

friheden, såfremt indholdet er i strid med Facebooks fællesskabsregler.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

I Facebooks tilfælde, såvel som for andre sociale medier, tager kriterierne for

det tilladte indhold ikke direkte udgangspunkt i hverken national lovgivning eller

internationale menneskeretlige standarder, hvilket blandt andet kritiseres af FNs

specialrapportør for ytringsfrihed.

Facebook er også blevet kritiseret for en vilkårlig og uigennemsigtig

indholdsmoderering. Dels kritiseres Facebook for en ineffektiv håndtering af

ulovligt indhold såsom distribution af børnepornografi og opfordring til terror. Dels

kritiseres Facebook for at fjerne lovlige ytringer, som må anses for at være vigtige

bidrag i samfundsdebatten, hvilket blandt andet flere danske politikere, debattører

og meningsdannere har oplevet.

Oplevelser som disse har ført til et stigende pres for at få mere indsigt i Facebooks

håndtering af lovligt indhold samtidig med, at kravene til at agere på ulovligt

indhold er blevet større fra både brugere og lovgivere.

6.1.1 NYHEDSMEDIER PÅ FACEBOOK

Medielandskabet har ændret sig i takt med den teknologiske udvikling, og sociale

medier spiller i dag en betydelig rolle i formidlingen af journalistik. De traditionelle

medier gør i høj grad brug af sociale medier til distribution af nyheder. Den

offentlige debat er i det hele taget i højere grad end tidligere rykket over på disse

platforme, som dermed er blevet en vigtig infrastruktur for den offentlige debat.

En analyse foretaget af IDA med hjælp fra Danske Medier viser, at de professionelle

danske medier bruger sociale medier aktivt. Ifølge analysen bruger 70 pct. af

medierne sociale medier som publikationskanal, og sociale medier vurderes også

som vigtig i forhold til at skabe debat. Det er i særdeleshed Facebook, der anvendes

af nyhedsmedierne.

En undersøgelse af globaliseringen af det danske mediemarked viser ligeledes,

at Facebook er det foretrukne valg som distributionskanal og som kilde til

information for læserne. Ifølge denne undersøgelse står Facebook for 95 pct. af

indgangstrafikken, det vil sige, når brugeren kommer fra Facebook og klikker sig ind

på et nyhedsmedies hjemmeside.

Langt de fleste danske nyhedsmedier har oprettet egne sider på Facebook,

som bestyres af mediet selv. På disse sider kan brugere skrive kommentarer

til de artikler, nyhedsmedierne deler. Kommentarer fra brugerne (det såkaldte

brugergenerede indhold) er kendetegnet ved, at det lægges op direkte af brugeren,

og at mediet ikke foretager en forhåndsredigering af indholdet. Et nyhedsmedie

kan derfor ikke på forhånd begrænse fremsættelsen af ulovlige ytringer på mediets

Facebook-side.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Nyhedsmedier er som brugere omfattet af Facebooks fællesskabsregler og kan

opleve, at indhold, de lægger op på Facebook, skjules eller fjernes. Dette sker uden

nyhedsmediernes kendskab, og der findes ingen tilgængelig statistik om dette.

De fleste nyhedsmedier har i dag ressourcer afsat til at moderere

kommentarsporene i tilknytning til det redigerede indhold (fx artikler), og

nyhedsmedierne fjerner eller skjuler indhold ud fra egne retningslinjer. Flere

medier anvender programmer, der hjælper med at filtrere kommentarer fra med

henblik på en endelig og manual gennemgang af en moderator.

Der er rejst spørgsmål om et nyhedsmedies ansvar for det ulovlige indhold, som

brugerne lægger op i kommentarsporene på nyhedsmediernes Facebook-sider.

Kort sagt er spørgsmålet, om et nyhedsmedie kan pålægges et ansvar for det

ulovlige brugergenerede indhold på deres egne Facebook-sider?

I det følgende gennemgås ansvaret for det ulovlige indhold på sociale medier. Det

belyses ved at se på den enkeltes ansvar for egne ulovlige ytringer (afsnit 6.2), de

sociale mediers ansvar for ulovligt indhold (afsnit 6.3), og nyhedsmediernes ansvar

for ulovligt indhold på deres sider på sociale medier (afsnit 6.4).

6.2 BRUGERENS ANSVAR FOR EGNE ULOVLIGE YTRINGER

Den, der ytrer sig ulovligt, er selv ansvarlig for sine ytringer. Det gælder ytringer

fremsat mundtligt såvel som skriftligt, ligesom det både gælder på internettet og

offline. Afsenderen af en ulovlig kommentar i kommentarsporet på fx Facebook er

altså som udgangspunkt selv ansvarlig for kommentaren.

Straffeloven og særligt kapitel 27 indeholder en række bestemmelser, som gør

det strafbart at ytre sig truende, krænkende eller nedværdigende. Nedenfor

gennemgås de væsentligste bestemmelser i straffeloven i forhold til ulovlige

ytringer på sociale medier.

Endvidere belyses erstatningsansvaret for den enkelte

bruger.

Lovgivningen indeholder derudover en række bestemmelser, der begrænser

ytringsfriheden. Dem vil vi ikke komme nærmere ind på her, men de kan alle

overtrædes på de sociale medier.

Samlet set kan det siges, at der findes mange eksempler på, at brugeren kan gøres

ansvarlig for sine strafbare ytringer mv. på de sociale medier.

6.2.1 STRAFFELOVENS § 235 – UDBREDELSE AF BØRNEPORNOGRAFISK

MATERIALE

Det fremgår af straffelovens § 235, stk. 1, 1. pkt., at ”den,

som udbreder

pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller

lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller

under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år”.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

I den såkaldte Umbrella-sag blev en person dømt i Højesteret blandt andet efter §

235, stk. 1, for at have udbredt pornografisk videomateriale med seksuelt indhold i

lukkede chatgrupper fra Facebook og Messenger, hvori der optrådte en pige under

15 år.

6.2.2 STRAFFELOVENS § 266 – TRUSLER

Efter straffelovens § 266 straffes ”den, som på en måde, der er egnet til hos nogen

at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med

at foretage en strafbar handling.”

Hvis ytringen er fremsat mod en konkret person, er den mere egnet til at fremkalde

en sådan alvorlig frygt, end hvis den er fremsat mod en mere bred og unavngiven

kreds af personer.

I en dom fra Østre Landsret fra 2010, blev en person straffet for trusler efter §

266 ved på en debatside på internettet at have udtalt om folketingsmedlemmet

Pia Kjærsgaard: ”Helle for at skyde hende”, og ”lad mig skyde den klamme,

rynkefjæsede gamle kælling én gang for alle.”

6.2.3 STRAFFELOVENS § 266 B – FORHÅNELSE MV. AF BESTEMTE GRUPPER

Straffelovens § 266 b, stk. 1, kriminaliserer den, der ”offentligt eller med forsæt

til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse,

ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund

af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.”

Bestemmelsen omtales ofte som racismeparagraffen.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at § 266 b har til formål at beskytte

nærmere opregnede befolkningsgruppers menneskelige værdighed. Kernen i

bestemmelsen er udtalelser, som går ud på, at en gruppe generelt savner værdi

som mennesker samt helt usaglige, generaliserende påstande om grov kriminalitet

og umoral.

Retten i Hjørring har den 15. marts 2016 dømt en person for overtrædelse af

straffelovens § 266 b, stk. 1, at have skrevet "Terror container!!! i en bruger-

kommentar til en debat om moskéer i Danmark på Facebook-siden "Nej tak til

moskéer."

Rigsadvokatens praksisoversigt om straffelovens § 266 b viser, at fra 2015-2017

vedrørte 29 ud af 38 domme eller bødeforlæg sager om ytringer, der var fremsat på

sociale medier (28 på Facebook og én på Twitter).

6.2.4 STRAFFELOVENS § 267 – ÆREKRÆNKENDE UDTALELSER (INJURIER)

I straffelovens § 267 er det bestemt, at ”den, der fremsætter eller udbreder en

udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at

krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel.” Det er

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

ikke blot fremsættelsen af ærekrænkelsen, der er omfattet af bestemmelsen.

Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at også udbredelsen af krænkelsen (fx

videregivelsen på internettet) er omfattet af § 267.

I en sag fra Østre Landsret fra 2016, blev en person dømt for ærekrænkelser efter §

267, for at have oprettet opslag på Facebook og fremsat ærekrænkende udtalelser

blandt andet med indhold om, at en navngiven person havde truet med at voldtage

en 8-årig dreng.

6.2.5 ERSTATNINGSANSVAR

Reglerne i dansk ret om erstatningsansvar gælder også for ytringer på sociale

medier. Hvis en ulovlig ytring påfører en anden skade, for eksempel ved at skade

en konkurrent eller afsløre en erhvervshemmelighed, kan den, der ytrer sig, ifalde

erstatningsansvar.

Det er en grundlæggende betingelse for at pålægge et erstatningsansvar, at der

foreligger et ansvarsgrundlag.

Derudover skal skadelidte have lidt et økonomisk tab. Mange krænkelser

på internettet, navnlig freds- og ærekrænkelser, medfører normalt ikke

noget økonomisk tab for den krænkede. De almindelige erstatningsretlige

regler suppleres imidlertid af erstatningsansvarslovens § 26. Det fremgår af

bestemmelsen, at ”den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens

frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.” Der

er her tale om godtgørelse for ikke økonomisk skade.

I den føromtalte Umbrella-sag blev tiltalte dømt for overtrædelse af blandt andet

straffelovens § 235, stk. 1, samt til at betale tortgodtgørelse til de forurettede efter

erstatningsansvarslovens § 26.

6.3 SOCIALE MEDIERS ANSVAR FOR ULOVLIGT BRUGERGENERET

INDHOLD

I det følgende vil vi kigge på sociale mediers ansvar for det ulovlige brugergenerede

indhold på deres platforme.

Medieansvarslovens særlige ansvarssystem finder ikke anvendelse på de sociale

medier såsom Facebook.

Dette skyldes, at sociale medier ikke kan kategoriseres

som et medie i medieansvarslovens forstand, idet sociale medier ikke selvstændigt

udgiver indhold på deres platforme. Sociale medier opfylder derfor ikke

medieansvarslovens betingelser efter lovens § 1, nr. 3, om at udgive indhold, som

er periodisk, henvender sig til offentligheden og leverer nyhedsformidling, og som

kan sidestilles med formidling fra radio og TV.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Når vi taler om sociale mediers ansvar for ulovligt indhold, er e-handelslovens

regler om formidleransvar og notice-and-take down-princippet derimod

udgangspunktet.

6.3.1 ANSVAR EFTER E-HANDELSLOVEN

E-handelsloven gennemfører EU’s e-handelsdirektiv

i dansk ret. Det

fremgår af e-handelslovens § 1, at loven finder anvendelse på tjenester i

informationssamfundet. Man kan sige, at loven omhandler fordelingen af ansvar

mellem tjenesteyderen (det sociale medie) og tjenestemodtagerne (brugerne).

E-handelslovgivningen indeholder fortsat de centrale regler, selv om loven er fra

tiden før den kraftige udvikling af sociale medier.

Et centralt princip i e-handelslovens § 16 er notice-and-take-down-princippet,

hvorefter en tjenesteyder er ansvarsfri for oplagring af information, når oplagringen

sker på anmodning af en tjenestemodtager, der har levereret informationen. Det er

dermed brugerne, der selv har ansvaret for det, de skriver på et socialt medie.

Det er imidlertid en forudsætning for det sociale medies ansvarsfrihed, at det

sociale medie ikke har kendskab til det ulovlige indhold og/eller ikke tager

skridt til at fjerne informationen.

Det følger således af loven, at en tjenesteyder

(fx Facebook) som udgangspunkt ikke ifalder ansvar for ulovligt indhold, hvis

tjenesteyderen ikke har kendskab til indholdet, eller hvis tjenesteyderen fjerner det.

Ansvaret gælder fra det tidspunkt, hvor tjenesteyderen får kendskab til indholdet.

EU-Domstolens har i sin praksis fastslået, at der foreligger ansvarsfrihed efter

e-handelslovens § 16 når, 1) tjenesteyderen er en formidler i e-handelslovens

forstand, 2) tjenesteyderen er vært for informationen, og 3) tjenesteyderen alene

spiller en passiv og neutral rolle, hvor tjenesteyderen ikke har kendskab og kontrol

til de oplagrede informationer.

Der findes ikke retspraksis, der direkte omhandler sociale medier.

Praksis

fra EU-Domstolen viser dog, at tjenesteyderen kan forblive ansvarsfri, selv

om tjenesteyderen er en kommerciel tjeneste, som profiterer på at oplagre

brugergeneret indhold og fastsætter de generelle rammer og vilkår for tjenesten.

Sociale medier, der fastsætter generelle rammer og vilkår for tjenesten, samt

indtager en passiv og neutral rolle, kan således opfylde betingelserne om at være

ansvarsfri formidler i e-handelslovens forstand.

Det er et centralt spørgsmål i forhold til notice-and-take-down-princippet

i e-handelslovens § 16, hvornår der konkret kan siges at foreligge forhold

eller omstændigheder, der bør få formidleren til at reagere på det ulovlige

brugergenerede indhold.

Den sparsomme retspraksis giver kun få retningslinjer og vedrører ikke ulovligt

brugergeneret indhold på sociale medier.

Bortset fra det tilfælde, hvor

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

formidleren direkte opfordrer til at oplagre ulovligt indhold,

er det således uklart,

hvornår der konkret kan siges at foreligge forhold eller omstændigheder, der bør få

formidleren til at reagere på det ulovlige indhold.

Det er altså uklart, hvor strengt et ansvar et socialt medie har for at fjerne ulovligt

indhold, som det sociale medie er blevet gjort opmærksomt på, og herunder ikke

mindst hvor hurtigt og effektivt et socialt medie har pligt til at handle.

Såfremt betingelserne for ansvarsfrihed efter e-handelsloven ikke er opfyldt, vil et

eventuelt ansvar afgøres efter de almindelige regler, herunder strafferettens regler

om medvirken og erstatningsrettens almindelige regler.

6.3.2 ANSVAR FOR MEDVIRKEN EFTER STRAFFELOVEN

Den strafferetlige medvirkensansvar gælder for alle bestemmelser i straffeloven.

Det fremgår af straffelovens § 23, at ”straffebestemmelser omfatter alle, der ved

tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.” Den medvirkende pådrager

sig dermed et strafansvar på lige fod med gerningsmanden.

Selv om reglerne således i princippet giver mulighed for, at et socialt medie kan

ifalde medvirkensansvar, så er reglernes betydning begrænset. Det skyldes, at

det som udgangspunkt følger af straffelovens § 19, at den, der skal dømmes for

medvirken, skal have samme forsæt eller uagtsomhed, som den, der ytrer sig.

I juridisk terminologi taler man om, at tilregnelseskravet (kravet til forsæt eller

uagtsomhed) for den medvirkende følger tilregnelseskravet for den pågældende

forbrydelse.

Et strafferetligt medvirkensansvar for et socialt medie kan derfor komme på tale,

såfremt også betingelserne for tilregnelse er opfyldt. Det må antages, at det som

udgangspunkt vil være svært at gøre andre end ytreren af den fx racistiske (§ 266

b) eller injurierende (§ 267) udtalelse ansvarlig, idet ingen andre end ytreren selv

kan siges at have handlet med det fornødne forsæt.

Der vil dog også kunne være

tilfælde, hvor det kan stå klart, at et ansvar kan gøres gældende, fx hvis det sociale

medie ikke har fjernet ulovligt brugergeneret indhold fra sin platform hurtigt nok.

Betingelserne for dansk straffemyndighed (jurisdiktion) skal også være til stede,

for at et socialt medie kan pålægges et strafansvar. Det følger af straffelovens §

6, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages i den danske

stat. Endvidere fremgår det af straffelovens § 9 a, at en lovovertrædelse, som ved

handlinger i udlandet er gjort alment tilgængelig her i landet gennem internettet,

anses for begået i den danske stat, hvis materialet har en særlig relation her i

landet. Dansk straffemyndighed kan altså komme på tale, hvis der på et socialt

medie som Facebook fremsættes ærekrænkende udtalelser mod en navngiven og

dansk bosat person.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

6.3.3 DET ERSTATNINGSRETLIGE MEDVIRKENSANSVAR

I erstatningsretten er medvirkensansvaret ikke lovreguleret, men har fast hjemmel

i retspraksis.

Udgangspunktet er således, at hvis flere er erstatningsansvarlige for

den samme skade, så ifalder de ansvar på lige fod. Ligesom i strafferetten omfatter

det erstatningsretlige medvirkensbegreb både fysisk medvirken i form af konkrete

handlinger og psykisk medvirken i form af opfordringer mv.

Hvorvidt sociale medier kan gøres erstatningsretlig medansvarlige for ved deres

passivitet ikke at have fjernet det ulovlige brugergenerede indhold på deres

platforme, er ikke beskrevet nærmere i den juridiske litteratur.

I kølvandet på Umbrella-sagen er det blevet fremført,

at sociale medier som

Facebook, har kontrol over det indhold, der ligger på deres platform, idet de stiller

platformen til rådighed og modererer i det brugergenerede indhold. Facebook

bør derfor kunne ifalde erstatningsretligt ansvar,

når de ikke har fjernet ulovligt

indhold fra deres platform i en konkret sag. Dette spørgsmål er dog uafklaret i

retspraksis.

6.4 NYHEDSMEDIERS ANSVAR FOR ULOVLIGT BRUGERGENERET

INDHOLD PÅ SOCIALE MEDIER

I det følgende gennemgås nyhedsmediernes ansvar for ulovligt brugergeneret

indhold på deres egne sider på sociale medier eksempelvis DR Nyheders egen

Facebook-side. Det er i kommentarsporet på nyhedsmediets Facebook-side, at

det ulovlige brugergenerede indhold kan fremsættes. Dette kommentarspor er

en del af Facebooks platform, men både Facebook og nyhedsmediet fjerner og

sletter indhold med henvisning til henholdsvis Facebooks fællesskabsregler og

nyhedsmediets egne regler.

6.4.1 ANSVAR EFTER E-HANDELSLOVEN

Udgangspunktet i henhold til e-handelsloven er, at nyhedsmedier med sider på

sociale medier, er brugere i forhold til det sociale medie. Spørgsmålet er, om et

nyhedsmedie i e-handelslovens forstand også kan anses som formidler i forhold til

deres brugere med den konsekvens, at de får et ”notice-and-take-down”-ansvar for

det ulovlige brugergenerede indhold på nyhedsmediets sociale medie-side.

Der kan argumenteres for, at et nyhedsmedie har et ansvar efter e-handelsloven

for det brugergenerede indhold på nyhedsmediets

sociale medie-side,

da det ikke

kan have nogen betydning, om et nyhedsmedie stiller sine artikler med adgang til

kommentarer til rådighed på den ene eller den anden digitale platform.

Når et nyhedsmedie har en hjemmeside, er internethosten tjenesteyder i

forhold til nyhedsmediet, men også i forhold til internettets brugere. Derfor kan

en internethost være forpligtet til at lukke ned for ulovlige hjemmesider. Det

antages, at et nyhedsmedie også er tjenesteyder i e-handelslovens forstand, når

nyhedsmediet er vært for det brugergenerede indhold på nyhedsmediets

egen

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

hjemmeside.

Man kan på den baggrund spørge, om det gør nogen forskel på

et nyhedsmedies ansvar, om det formidler sine artikler med videre på internettet

på sin egen hjemmeside, eller om det formidler sine artikler med videre på

internettet på en anden digital platform, nemlig et social medie. Der kan således

argumenteres for, at ansvaret ikke kan afhænge af, hvilken platform et nyhedsmedie

vælger at formidle på.

Der findes imidlertid ingen retspraksis herom, og spørgsmålet må derfor siges at

være uafklaret.

6.4.2 ANSVAR EFTER MEDIEANSVARSLOVEN

Medieansvarsloven vedrører regulering af mediers ansvar. Det er et helt centralt

element, at medieansvarsloven etablerer et særligt ansvarssystem, der pålægger

redaktøren et skærpet eller nogle gange objektivt ansvar.

Medieansvarsloven

udpeger de mulige ansvarlige og placerer et ansvar. Grundlaget for et

eventuelt ansvar – strafferetligt eller erstatningsretligt – skal findes uden for

medieansvarsloven. Medieansvarslovens omdrejningspunkt er ansvaret for mediets

redaktionelle indhold.

Medieansvarsloven er fra 1992 og er kun blevet ændret på enkelte områder siden.

Lovgiver har trods livlig debat om nyhedsmediernes brug af sociale medier ikke

ændret det gældende regelsæt.

Nyhedsmediers redaktionelle indhold på eksempelvis nyhedsmediets Facebook-

side kan omfattes af medieansvarsloven, hvis mediet frivilligt tilmelder deres

sociale medie-side til Pressenævnet.

77 78

Tilmelding er ikke i sig selv tilstrækkeligt,

idet nyhedsmediet, der publicerer sit indhold på internettet, skal opfylde de

samme krav, som stilles til traditionelle massemedier, navnlig at udgive indhold,

som er periodisk, henvende sig til offentligheden og levere nyhedsformidling, som

kan ligestilles med formidlingen fra radio og TV.

Pressenævnet bliver herefter

kompetente til at træffe afgørelse i en eventuel klagesag over mediet,

og til at

vurdere om nyhedsmediet overholder de vejledende regler for god presseskik.

Hvis et nyhedsmedie ikke har tilmeldt sig Pressenævnet, afviser nævnet efter

fast praksis klagen.

Dog kan nyhedsmediet gøres selvstændig ansvarlig efter

lovgivningens almindelige regler.

Pressenævnet sondrer i praksis mellem, om indholdet i en debat er redigeret

eller uredigeret, og hvorvidt medieansvarsloven finder anvendelse. Det vil blive

gennemgået i det følgende.

6.4.2.1 Det redigerede indhold

Redigeret indhold er som udgangspunkt indlæg, der har været igennem en

redaktionel gennemgang og prioritering fra nyhedsmediets side. Artikler som

nyhedsmedier udgiver i trykte aviser, på hjemmesider og på Facebook-sider, er alle

redigerede indlæg.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Pressenævnets sondring mellem redigeret og uredigeret debat beror ikke

nødvendigvis på, om der faktisk er sket en redaktionel behandling eller udvælgelse.

Et eksempel er en kendelse, hvor Pressenævnet kom frem til, at et blogindlæg

på business.dk skulle anses for et redigeret indlæg skrevet af en af avisens faste

bloggere – selv om indlægget ikke var udvalgt eller redigeret før offentliggørelse.

Nævnet slog fast, at et sådant ”blogindlæg måtte sidestilles med en leder-/

klummeartikel, der omfattes af medieansvarsloven og derved Pressenævnets

kompetence.”

Endvidere fastslog nævnet i kendelsen, at det forhold, at hensigten

er, at læsere frit kan kommentere indlægget, ikke ændrer på, at der er tale om et

redigeret indlæg.

Et nyhedsmedie kan således gøres ansvarlig for det redigerede indhold på

nyhedsmediets sociale medie-side efter medieansvarsloven, hvis nyhedsmediets

sociale medie-side er tilmeldt Pressenævnet.

I dette kapitel er det dog ikke den

redigerede debat, som er omdrejningspunktet, men derimod det brugergenerede

indhold.

6.4.2.2 Det uredigerede indhold

Det redigerede indhold, såsom artikler publiceret på et nyhedsmedies side

på Facebook, afføder ofte debat og diskussion og i nogle tilfælde ulovlige

brugerkommentarer i kommentarsporet. Dette brugergenerede indhold bliver i

Pressenævnets praksis omtalt som det uredigerede indhold.

Uredigeret indhold er ikke envejskommunikation, da det ikke er kommunikation

fra mediet til brugeren, men derimod brugeren, der fremsætter indhold uden

nyhedsmediets mellemkomst. Nyhedsmediers ansvar efter medieansvarsloven kan

ikke udstrækkes til at omfatte det uredigerede indhold. Det uredigerede indhold er

ikke omfattet af medieansvarsloven og ej heller de presseetiske regler, og dermed

falder et væsentligt område i dag udenfor medieansvarslovens regler.

Det fremgår af de presseetiske regler, at i det omfang der bringes uredigeret debat,

bør der ”offentliggøres synlige og klare retningslinjer herfor samt gives effektiv

adgang til at klage til mediet.”

Der findes blot nogle få kendelser fra Pressenævnet vedrørende det uredigerede

indhold. I det følgende gennemgås én kendelse vedrørende det uredigerede

indhold på nyhedsmediets Facebook-side og to kendelser vedrørende det

uredigerede indhold på nyhedsmediets egen hjemmeside.

Pressenævnet har i september 2018 afsagt kendelse i en sag om et nyhedsmedies

(DR’s) ansvar for at slette hadefulde brugerkommentarer på mediets Facebook-

side.

Nævnet vurderer i sagen, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive

uredigerede debatindlæg/kommentarer, ikke er omfattet af medieansvarsloven,

idet der

ikke

er tale om redigeret envejskommunikation.

Pressenævnet lægger

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

i kendelsen til grund, at DR i den konkrete sag ”alene har fungeret som teknisk

formidler, og kommentar-funktionen til opslag på DR Nyheders Facebook-side

er derfor ikke omfattet af medieansvarsloven”. Endvidere slår nævnet fast, at

”redaktionens efterfølgende sletning af kommentarer indebærer ikke, at der er

foretaget en sådan redigering, at forholdet falder ind under medieansvarslovens

område.”

I en kendelse fra 2017 har et nyhedsmedie (Information) slettet en læser-

kommentar fra sin egen hjemmeside information.dk.

Nævnet vurderer, at

”debatfeltet på information.dk er en sådan uredigeret envejskommunikation skrevet

af udefrakommende, hvor der ikke er foretaget nogen journalistisk udvælgelse

inden offentliggørelsen.” Endvidere slår nævnet fast, at ”Information.dk derfor

alene har fungeret som teknisk formidler, hvorfor redaktionens efterfølgende

sletning af indlæg ikke indebærer, at der er foretaget en sådan redigering, at

forholdet falder ind under medieansvarslovens område.”

I november 2018 har Pressenævnet afsagt kendelse i en sag, hvor en bruger har

klaget over en anden brugers kommentar til en artikel på nyhedsmediets egen

hjemmeside ekstrabladet.dk.

Pressenævnet fastslår i tråd med tidligere praksis

fra nævnet, at en læserkommentar ”må betragtes som et sådant uredigeret

indlæg skrevet af udefrakommende, hvor der ikke er foretaget nogen journalistisk

udvælgelse inden offentliggørelsen”, og Ekstra Bladet fungerer dermed alene som

teknisk formidler. Endvidere slår nævnet fast, at ”kommentarfunktionen til opslag

på ekstrabladet.dk derfor ikke er omfattet af medieansvarsloven.”

Pressenævnets praksis viser således, at det uredigerede indhold ikke er omfattet af

medieansvarsloven. Ansvaret for det uredigerede indhold skal derfor afgøres efter

de almindelige regler inden for strafferetten og erstatningsretten.

6.4.3 ANSVAR FOR MEDVIRKEN EFTER STRAFFELOVEN

I det følgende gennemgås muligheden for efter straffelovens regler om medvirken

at pålægge nyhedsmedier et medansvar for ikke at have fjernet det ulovlige

brugergenerede indhold på nyhedsmediers sider på sociale medier, eksempelvis

DR Nyheders Facebook-side.

Straffelovens § 23 siger, at ”den som ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket

til gerningen, kan straffes.” Bestemmelsens objektive gerningsindhold favner

således meget bredt, og den medvirkende (her nyhedsmediet) kan pådrage sig

et strafansvar på lige fod med den egentlige gerningsperson.

Se afsnit 6.3.2 om

sociale mediers ansvar for strafferetlig medvirken.

Et strafferetligt medvirkensansvar for et nyhedsmedie kan komme på tale, såfremt

der er den fornødne tilregnelse (forsæt eller uagtsomhed) for det medvirkende

nyhedsmedie. Som nævnt ovenfor kræver fx straffelovens § 266 b forsæt fra

gerningspersonen til at have ytret sig racistisk. Det kan være svært at forestille sig,

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

at andre end den racistiske ytrer vil have handlet med det fornødne forsæt – også

selv om det pågældende nyhedsmedie, for at få mest mulig trafik på sin side, kan

siges at have medvirket ved at tilskynde til brugerkommentarerne.

På den anden

side kan der være situationer, hvor et medvirkensansvar kan være mere tydeligt,

fx hvis nyhedsmediet ved sin (klare) passivitet ikke har fjernet det ulovlige indhold

(hurtigt og effektivt nok).

I dommen Delfi mod Estland fra 2015 tog EMD for første gang stilling til

spørgsmålet om medansvaret for det brugergenerede indhold på nyhedsportalens

egen hjemmeside og forholdet til EMRK artikel 10.

Dommen vedrørte ikke ulovligt

brugergeneret indhold på

sociale medier,

men dommen er alligevel relevant, idet

EMD anerkender, at det konkret kan siges at være i overensstemmelse med EMRK

artikel 10 at pålægge en nyhedsportal et ansvar for ikke hurtigt nok at fjerne klart

ulovligt indhold på nyhedsportalens

egen hjemmeside.

Se gennemgangen af Delfi

mod Estland nedenfor i afsnit 6.4.4.

6.4.5 ERSTATNINGSANSVAR

Som beskrevet i afsnit 6.3.3. er medvirkensansvaret i erstatningsretten ikke

lovreguleret, men er fastslået i retspraksis. Udgangspunktet er, at hvis der er flere

erstatningsansvarlige for den samme skade, så ifalder de ansvar på lige fod.

Det er uklart, i hvilket omfang et nyhedsmedie kan gøres erstatningsretligt

medansvarlig for ved sin passivitet ikke at have reageret hurtigt og effektivt nok på

det ulovlige brugergenerede indhold på dets sider på sociale medier. Spørgsmålet

er ikke beskrevet indgående i den juridiske litteratur.

I dommen Delfi mod Estland fra 2015 anerkender EMD, at det konkret kan siges

at være i overensstemmelse med EMRK artikel 10 at pålægge nyhedsportalen

et erstatningsansvar for det ulovlige brugergenererede indhold på dets

egne

hjemmesider.

Sagen vedrørte den estiske nyhedsportal Delfi, der havde offentliggjort en artikel

på sin hjemmeside, hvilket afstedkom et stort antal ulovlige brugerkommentarer

(heraf et stort antal anonyme brugerkommentarer). Efter anmodning fjernede

Delfi de ulovlige kommentarer samme dag, som anmodningen blev modtaget.

De ulovlige brugerkommentarer havde dog ligget på nyhedsportalen i 6 uger fra

offentliggørelsestidspunktet.

Delfi blev ved den nationale domstol dømt til at betale erstatning til den

forurettede. Delfi indbragte herefter sagen for EMD med påstand om, at den

nationale dom havde krænket Delfis ret til ytrings- og informationsfrihed efter

EMRK artikel 10.

EMD frifandt den nationale domstol og fastslog, at det ikke udgjorde en krænkelse

af Delfis ret efter EMRK artikel 10, stk. 1, at Delfi blev idømt et erstatningsansvar

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

for det ulovlige brugergenerede indhold fremsat i et kommentarfelt til en

artikel på Delfis nyhedsportal, selv om Delfi havde slettet det ulovlige indhold

efter anmodning. EMD lagde afgørende vægt på, at nyhedsportalen havde en

kommerciel interesse i det ulovlige indhold, at der var tale om indhold, som havde

en åbenlys ulovlig karakter (”clearly unlawful”), og at det ulovlige indhold havde

været på nyhedsportalen i seks uger før nyhedsportalen efter anmodning fjernede

dem.

Denne dom taler for, at det ikke vil være i strid med et nyhedsmedies ytringsfrihed

at pålægge et erstatningsansvar for ikke at fjerne ulovligt brugergeneret indhold på

nyhedsmediets sociale medie-sider.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

KAPITEL 7

KONKLUSION

Denne undersøgelse ser nærmere på demokratisk deltagelse i debatter

på det sociale medie Facebook. Undersøgelsen baserer sig på en

spørgeskemaundersøgelse blandt 2.305 danske Facebook-brugere og belyser

brugernes holdninger til ytringsfriheden på sociale medier, oplevelser af Facebook-

debatter og forskelle i debatadfærd. Derudover ser vi på, hvilken betydning tonen i

debatter på Facebook har for den demokratiske deltagelse.

I den juridiske del afdækker vi, hvorvidt henholdsvis den enkelte bruger, de sociale

medier og nyhedsmedier som har sider på sociale medier, har et ansvar for det

ulovlige indhold på sociale medier, som brugere lægger op.

HOLDNINGER TIL YTRINGSFRIHED PÅ SOCIALE MEDIER

Undersøgelsen viser, at knap halvdelen (48 pct.) af de adspurgte opfatter sociale

medier som en gevinst for ytringsfriheden. For en tredjedel af de adspurgte har

sociale medier ført til, at de deltager i flere debatter end før.

Samtidig er der en klar forskel i opfattelsen af vigtigheden af de sociale mediers

rolle i forhold til ytringsfrihed, når man sammenligner personer, der aktivt

deltager i samfundsdebatten, med personer, der ikke gør. Mens hele 60 pct. af

dem, der deltager i debatten mener, at de sociale medier er en gevinst, er det

til sammenligning kun 38 pct., der deler den holdning blandt dem, der ikke

debatterer. Det betyder altså, at dem, der aktivt tager del i debatten, står stærkere

på vigtigheden af de sociale medier sammenlignet med dem, der står udenfor.

FACEBOOK ER EN VIGTIG PLATFORM FOR DEBAT

Godt halvdelen (48 pct.) af de adspurgte er enige i, at Facebook er en vigtig

platform for den offentlige debat. Denne opfattelse er mere udbredt blandt dem,

der deltager i samfundsdebatter (61 pct.) end blandt dem, der ikke deltager i

samfundsdebatter (38 pct.). Ikke desto mindre tegner det et billede af, at Facebook

i dag har etableret sig som en vigtig og dominerende diskussionsplatform, hvor den

offentlige debat udfolder sig.

DEBATTEN DOMINERES AF ÆLDRE OG MÆND

Undersøgelsen viser, at samfundsdebatten på Facebook er meget lidt

repræsentativ set i forhold til både alder og køn. Tallene demonstrerer, at køn og

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

alder har en signifikant betydning for den enkeltes deltagelse i samfundsdebatter

på Facebook.

Gruppen af dem, der deltager i debatter om samfundsrelaterede emner, domineres

af de 50+-årige (64 pct.), hvorimod de 18-29-årige blot udgør 8 pct. af de aktive i de

samfundsrelaterede debatter.

På baggrund af en regressionsmodel kommer vi frem til, at mænd langt hyppigere

end kvinder deltager i samfundsdebatter på Facebook. Sandsynligheden for, at en

mand deltager i samfundsdebatter på Facebook er på 54 pct., mens den kun er på

35 pct. for kvinders vedkommende.

TONEN HAR EN AFSKRÆKKENDE EFFEKT

Tonen har en afskrækkende effekt på folks deltagelse og engagement i den

demokratiske samtale på Facebook. Dette ses ved, at 59 pct. angiver, at tonen får

dem til at afholde sig fra at give deres mening til kende. Kvinder afholder sig i større

grad end mænd, mens unge afholder sig i højere grad end ældre.

Tallene illustrerer, at debattens tone har en direkte indvirkning på lysten til at ytre

sig i debatter på Facebook. Tonen og de negative kommentarer i debatten kan være

med til at lukke vigtige stemmer ude af samfundsdebatten.

NEDSÆTTENDE KOMMENTARER OG TRUSLER FYLDER I DEBATTEN

Tre ud af fire af dem, der deltager i samfundsdebatter, har oplevet, at andre skriver

noget nedsættende eller krænkende i et kommentarspor på Facebook. Knap

halvdelen (45 pct.) oplever, at andre ofte eller af og til skriver noget truende i

et kommentarspor på Facebook, mens en ud af ti svarer, at de har skrevet en

kommentar, som kunne opfattes som nedsættende eller krænkende.

Samtidig har næsten halvdelen (41 pct.) af dem, der deltager i samfundsdebatter,

oplevet nedsættende kommentarer mod dem selv i debatter på Facebook. Lidt

flere mænd end kvinder oplever dette. Det kan dels skyldes, at mænd oftere

deltager i debatter om såkaldte ”trigger”-emner, der kan være politisk ømtålelige,

og dels at mænd selv oftere skriver nedsættende kommentarer.

KØN HAR BETYDNING FOR DEBATADFÆRD

Kvinder og mænds adfærd adskiller sig væsentligt på Facebook. De forskellige

måder at agere på Facebook på viser sig ved, at mænd mere end tre gange så ofte

som kvinder er afsendere af nedsættende og krænkende kommentarer. Særligt

rettes disse kommentarer mod andre mænd.

Selvom mænd i højere grad oplever krænkende og nedsættende kommentarer,

oplever kvinder tre gange så ofte som mænd, at de krænkende og nedsættende

kommentarer handler om deres køn frem for fx politisk holdning.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Generelt debatterer mænd mere end kvinder, de har fokus på at værne om

ytringsfriheden, og de skriver langt oftere nedsættende kommentarer til andre.

Kvinder derimod, holder sig oftere væk fra debatten på grund af den hårde og

negative debattone og er mere optagede af, hvorvidt den enkelte udsættes for

diskrimination og krænkelser.

EN DEMOKRATISK UDFORDRING

Ytringsfrihedens kår på de sociale medier bliver i disse år diskuteret vidt og bredt.

Nogle mener, at grænserne for ytringsfriheden er blevet for vide på de sociale

medier, og at det er blevet for let at ytre sig groft, truende og diskriminerende bag

en skærm. Andre stemmer fremfører, at de sociale medier har fået for meget magt

til at bestemme over, hvilket indhold, der skal være tilladt på deres platforme, og

at disse beslutninger ikke tager udgangspunkt i juridiske vurderinger af, hvorvidt

indholdet er ulovligt eller ej.

Ytringsfriheden er en af vores mest centrale menneskerettigheder, og der bør

derfor udvises varsomhed med hensyn til restriktioner og begrænsninger af

ytringsfriheden. Det er imidlertid et faktum, at en grov tone i debatter på Facebook,

får folk til at holde sig fra at ytre sig.

En sund demokratisk debat kræver deltagelse fra mange forskellige stemmer, og

når et flertal vælger at afstå fra at tage del i den demokratiske samtale online, så er

der tale om en udfordring, som samfundet må diskutere.

ANSVAR FOR ULOVLIGT INDHOLD PÅ SOCIALE MEDIER

Med de sociale medier som mellemled og platform for offentlig debat opstår nye

spørgsmål i forhold til ansvaret for det klart ulovlige indhold, der publiceres på

sociale medier af brugerne. Særligt i forhold til ansvaret for klart ulovligt indhold

Helt konkret forsøger vi at afdække, hvilket ansvar henholdsvis den enkelte bruger,

de sociale medier og nyhedsmedier, som har sider på sociale medier, har for det

ulovlige brugergenerede indhold på sociale medier.

Brugere, som ytrer sig strafbart på de sociale medier, har utvivlsomt et ansvar efter

de almindelige straffe- og erstatningsretlige regler.

Sociale mediers ansvar er et ansvar efter e-handelslovens notice-and-take down-

princip, men omfanget af ansvaret må afklares af de danske domstole. Det må også

afklares, hvilket ansvar de sociale medier kan ifalde efter straffelovens regler om

medvirken.

Det må afklares af de danske domstole, om nyhedsmedier med sider på

sociale medier kan anses for formidlere af det brugergenererede indhold efter

e-handelsloven og dermed være omfattet af notice-and-take down-princippet. Det

må også afklares, hvilket ansvar disse nyhedsmedier kan ifalde efter straffelovens

regler om medvirken.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

KAPITEL 8

ANBEFALINGER

Hvis vi skal fastholde en fri og demokratisk debat på de sociale medier med plads

til forskellige stemmer, så stiller det krav til både brugere, sociale medier og

nyhedsmedier.

I det følgende præsenterer Institut for Menneskerettigheder en række anbefalinger,

som fokuserer på, hvordan der kan skabes gode rammer for den demokratiske

samtale online. Anbefalingerne retter sig både mod politi, anklagemyndighed,

nyhedsmedier og lovgivere.

HÅNDHÆVELSE AF ANSVAR

Ytringsfriheden og dens grænser gælder også på sociale medier, hvor der bør være

en effektiv håndhævelse af lovgivningen. Instituttet anbefaler:

• At politi og anklagemyndigheden sikrer en effektiv retshåndhævelse af det

strafferetlige medvirkensansvar, som sociale medier kan have for klart ulovligt

brugergeneret indhold, som ikke er fjernet i henhold til notice-and-take-down

princippet i e-handelsloven.

• At politi og anklagemyndigheden sikrer en effektiv retshåndhævelse af det

strafferetlige medvirkensansvar, som nyhedsmedier kan have for klart ulovligt

brugergeneret indhold, som ikke er fjernet i henhold til notice-and-take-down

princippet i e-handelsloven.

NYHEDSMEDIER SÆTTER KLARE RAMMER FOR DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER

Nyhedsmedier benytter i stigende grad sociale medier som platforme for

distribution af nyheder og debatstof. Med sociale medier som mellemled er der

uklarhed om nyhedsmediers ansvar for den debat, de er værter for på deres egne

sider på sociale medier. Instituttet anbefaler:

• At nyhedsmedierne i højere grad udarbejder klare retningslinjer for brugerdebat

på sociale medier, som det følger af de presseetiske retningslinjer. Det skal

sikre, at brugerne kender rammerne for debatten på nyhedsmediets sociale

medie-side. Disse retningslinjer bør formuleres med respekt for den enkeltes

ytringsfrihed.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

• At nyhedsmedierne sørger for klageadgang, så brugere kan klage over

brugerkommentarer, der overtræder retningslinjerne, eller kommentarer der er

blevet fjernet af nyhedsmediet.

• At nyhedsmediernes moderering af brugerdebat sker ud fra klare og transparente

kriterier.

REVISION AF MEDIEANSVARSLOV

Medieansvarsloven er fra 1992 og indeholder ikke særlige regler om sociale medier.

Regeringen og Folketinget bør overveje spørgsmålet om medieansvarslovens

betydning for sociale medier, såfremt Ytringsfrihedskommissionens arbejde måtte

give anledning til det.

DIGITAL DANNELSE

Den demokratiske debats mangfoldighed bør styrkes ved at begrænse udbredelsen

af trusler, chikane og diskrimination på sociale medier. Instituttet anbefaler:

• At befolkningens digitale dannelse styrkes ved gennemførelsen af en national

handlingsplan, som har fokus på forskellige aldersgrupper (børn, unge, voksne

og ældre), og som kan omfatte fx kampagner om digital adfærd og rettigheder,

undervisning i grundskoler samt offentlig debat generelt.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

KAPITEL 9

LITTERATUR

Amnesty International. (2018).

Toxic Twitter - A Toxic Place for Women.

Tilgængelig

på: https://www.amnesty.org/en/latest/research/2018/03/online-violence-

against-women-chapter-1/ Besøgt 19. december 2018.

Amnesty International. (2018).

Troll Patrol Report.

Tilgængelig på: https://

decoders.amnesty.org/projects/troll-patrol/findings?fbclid=IwAR2HBG71KFHBAb

dTJGXAGZA9uHKcRAuBObiuA0GHbQQudU7GAfOqFpn95a8#inf_12

Besøgt 19. december 2018.

Aswad, Evelyn (2018).

The Future of Freedom of Expression Online. 17 Duke Law

& Technology Review 26.

Tilgængelig på: https://papers.ssrn.com/sol3/papers.

cfm?abstract_id=3250950 Besøgt 21. marts 2019.

Cambridge (2019).

Human Rights in the Age of Platforms.

MA; MIT Press.

Following.

Baumbach, Trine (2017). Medieret,

frihed og ansvar (1.

udgave ed.). København:

Karnov Group.

Baumbach, Trine (2016).

Anonyme uredigerede debatindlæg - skal ingen bære

ansvaret? Ikke Kun Retsfilosofi.

Djøf Forlag, 2016. s. 57-72.

Carlsson, Ulla & Weibull, Lennart (2017).

Yttrandefriheten i dagens mediekultur.

En studie av medborgarnas uppfattning om yttrandefrihetens gränser.

Göteborg:

Nordicom. Tilgængelig på: http://www.nordicom.gu.se/sites/default/files/

publikationer-hela-pdf/yttrandefriheten_i_dagens_mediekultur.pdf

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab & Kraka (2018).

Small Great

Nation.

Tilgængelig på: https://sgnation.dk/ Besøgt 20. marts 2019.

Demos (2014).

Misogyny on Twitter.

Tilgængelig på: http://demosuk.wpengine.

com/files/MISOGYNY_ON_TWITTER.pdf?1399567516 Besøgt 19. december 2018.

DR Medieforskning.

Medieudvikling 2017.

Tilgængelig på: https://www.dr.dk/om-

dr/fakta-om-dr/medieforskning/medieudviklingen/2017 Besøgt 19. december

2018.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

DR Medieforskning.

Medieudvikling 2018.

Tilgængelig på: https://www.dr.dk/om-

dr/fakta-om-dr/medieforskning/medieudviklingen/2018 Besøgt 24. januar 2019.

Enroljas, Bernard, Karlsen, Rune, Steen-Johnsen, Kari og Wollebæk, Dag (2013).

Liker- liker ikke. Sosiale medier, samfunnsengasjement og offentlighet.

Cappelen

Damm AS. 1. utgave, 2. opplag 2013.

European Institute for Gender Equality (EIGE) (2017).

Cyber violence against

women and girls.

Tilgængelig på: https://eige.europa.eu/rdc/eige-publications/

cyber-violence-against-women-and-girls Besøgt 20. marts 2019.

European Union Agency for Fundamental Rights (2014).

Violence against women:

an EU-wide survey. Main results.

Luxembourg: Publications Office of the European

Union. Tilgængelig på: http://fra.europa.eu/en/publication/2014/violence-against-

women-eu-wide-survey-main-results-report Besøgt 20. marts 2019.

Equinet. European Network of Equality Bodies (2018).

Equinet perspective.

Extending the agenda. Equality bodies addressing hate speech.

Tilgængelig

på: http://www.equineteurope.org/Extending-the-Agenda-Equality-Bodies-

addressing-Hate-Speech Besøgt 20. marts 2019.

Eyben, Bo von, Isager, Helle (2015).

Lærebog i erstatningsret

(8. udgave 1. oplag

2015.). København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Facebook.

Fællesskabsregler.

Tilgængelig på: https://da-dk.facebook.com/

communitystandards/ Besøgt 11. december 2018.

Faris, Robert, Ashar, Amar, Gasser, Urs and Joo, Daisy (2016).

Understanding

Harmful Speech Online.

Berkman Klein Center for Internet & Society at Harvard

University. Networked Policy Series. Publication Series No. 2016-18.

FN’s menneskerettighedskomite (HRC) (12. september 2011).

General comment

no. 34, Article 19, Freedoms of opinion and expression, CCPR/C/GC/34.

Tilgængelig på: https://www.refworld.org/docid/4ed34b562.html Besøgt 10.

december 2018

Hagen, Landsverk Aina (2015).

Meningers mot – netthat og ytringfrihet i Norge.

Cappelen Damm Akademisk. 1. utgave, 1. opplag 2015

Human Rights Council (2018).

Report of the Special Rapporteur on violence

against women, its causes and consequences on online violence against women

and girls from a human rights perspective.

18. juni – 6. juli 2018. United Nations,

General Assembly, Agenda Item 3.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Institut for Menneskerettigheder (2017). Zuleta, Lumi, Burkal, Rasmus, Birkelund

Thomsen, Tine. Hadefulde

ytringer i den offentlige online debat.

København:

Institut for Menneskerettigheder

Jakobsen, Søren Sandfeld (2017).

Ansvar og ytringsfrihed, Internetretten (3.

udgave, 1. oplag ed.). København: Ex Tuto Publishing A/S

Jakobsen, Søren Sandfeld (2019).

Misinformation (”fake news”) i retlig belysning.

Juristen 2019.

Jakobsen, Søren Sandfeld, Schaumburg-Müller, Sten (2013).

Medieretten

(1.

udgave, 1. opslag ed.). København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgensen, Rikke Frank (2018).

Human Rights and Private Actors in the Online

Domain.

New Technologies for Human Rights Law and Practice, 243-269.

Jørgensen, Rikke Frank, & Pedersen, Anja Møller (2017). Online Service Providers

as Human Rights Arbiters. I Floridi, Luciano & Taddeo, Mariarosaria (Ed.),

The

Responsibilities of Online Service Providers

(s. 179-199). Vol. 31. Cham. Schweiz:

Springer

Kjølbro, Jon Fridrik (2017).

Den Europæiske menneskerettigheds konvention – for

praktikere

(4. udgave, 1. oplag 2017). København: Jurist- og Økonomforbundets

Forlag

Kulturministeriet (2016).

Public service de næste 10 år. Rapport fra Public service-

udvalget.

København: Rosendahls. Tilgængelig på: http://kum.dk/fileadmin/KUM/

Documents/Publikationer/2016/Rapport_Public_service-udvalget.pdf

Laidlaw, Emiliy B., (2015).

Regulating speech in cyberspace: Gatekeepers, Human

Rights and Corporate Responsibility.

Cambridge: Cambridge University Press.

Likestillings- og diskrimineringsombudet (2018).

Hatefulle ytringer i offentlig

debatt på nett.

Tilgængelig på: http://www.ldo.no/globalassets/03_nyheter-og-

fag/publikasjoner/fb-rapport-2018/ldo-fb_rapporten_2018.pdf

Pew Research Center (2017),

Online Harassment 2017.

Tilgængelig på:

http://www.pewinternet.org/2017/07/11/online-harassment-2017/

Besøgt 20. marts 2019.

Reuters Institute for the Study of Journalism (2018).

Digital News Report 2018.

Tilgængelig på: http://media.digitalnewsreport.org/wp-content/uploads/2018/06/

digital-news-report-2018.pdf?x89475

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Rigsadvokaten (2018).

Hadforbrydelser (straffelovens § 266 b) – praksisoversigt.

Tilgængelig på: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-

47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/1e1adf9e-2343-4f5e-adc6-9e3a2c71d6a4

Schrøder, Kim, Blach-Ørsten, Mark, & Eberholst, Mads Kæmsgaard (2018).

Danskernes Brug Af Nyhedsmedier 2018. (1. udg.).

Center for Nyhedsforskning,

Roskilde Universitet) Tilgængelig på: https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/

portal/62624831/Danskernes_brug_af_nyhedsmedier_2018.pdf )

SIRI-kommissionen (2019).

Ai, medier og demokrati. Sådan styrker vi vores

demokratiske immunforsvar.

Tilgængelig på: https://ida.dk/media/3441/ai-

medier-og-demokrati-2019-siri-komissionen.pdf

Slots- og Kulturstyrelsen (2017).

Mediernes udvikling i Danmark. Brug af sociale

medier i 2017.

Tilgængelig på: https://slks.dk/mediernes-udvikling-2017/kort-nyt/

brug-af-sociale-medier-i-2017/

Slots- og Kulturstyrelsen (2017).

Mediernes udvikling i Danmark. Globaliseringen

af den danske mediebranche.

Tilgængelig på: https://mediernesudvikling.slks.

dk/2017/specialrapporter/internationale-aktoerer/

Slots- og Kulturstyrelsen (2018).

Mediernes udvikling i Danmark 2018.

Internetbrug og enheder.

Tilgængelig på: https://slks.dk/fileadmin/user_upload/

dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2018/Internetbrug_og_enheder/PDF-

dokumenter_Internetbrug_og_enheder/Internetbrug_2018.pdf

Staksrud, E., Steen-Johnsen, K., Bernard, E., Gustafsson, M. H., Ihlebæk

K. A, Midtbøen, A., Sætrang, S., Trygstad, S., Utheim, M. (2014).

Status for

ytringsfriheten i Norge. Resultater fra befolkningsundersøkelsen 2014.

Oslo

Fritt Ord, ISF, IMK, FAFO. Tilgængelig på: http://www.medienorge.uib.no/files/

Eksterne_pub/Ytringsfrihet_i_Norge_Holdninger_og_erfaringer.pdf

Trzaskowski, Jan, et. al (2017).

Internetretten

(3. udgave, 1. opslag). København: Ex

Tuto Publishing A/S

United Nations, General Assembly (2016).

The promotion, protection and

enjoyment of human rights on the Internet: draft resolution,

A/HRC/32/L.20 (27

June 2016) Tilgængelig på: http://digitallibrary.un.org/record/845728/files/A_

HRC_32_L-20-EN.pdf

United Nations, General Assembly (2018).

Report of the Special Rapporteur

on the promotion and protection of the right to freedom of opinion and

expression.

Tilgængelig på: https://documents-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/

G18/096/72/PDF/G1809672.pdf?OpenElement Besøgt 19. december 2018.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

NYHEDSARTIKLER

Altinget. Kvalvik, Kristoffer (12. september 2017).

Fire ud af ti lokalpolitikere

oplever chikane eller trusler.

Tilgængelig på: https://www.altinget.dk/artikel/fire-

ud-af-ti-lokalpolitikere-oplever-chikane-eller-trusler Besøgt 19. december 2018.

Berlingske (17. januar 2018).

Ofre for krænkende Facebook-videoer kan gå rettens

vej.

Tilgængelig på: https://www.berlingske.dk/samfund/ofre-for-kraenkende-

facebook-videoer-kan-gaa-rettens-vej Besøgt 28. marts 2019

B.T. (29. januar 2018).

Kendt DR-vært censureret af Facebook: Se opslaget, der

fik ham blokeret.

Tilgængelig på: https://www.bt.dk/danmark/kendt-dr-vaert-

censureret-af-facebook-se-opslaget-der-fik-ham-blokeret Besøgt 26. marts 2019

dr.dk (11. september 2016).

Folketingets formand: Facebook-censur er trussel mod

ytringsfriheden.

Tilgængelig på: https://www.dr.dk/nyheder/indland/folketingets-

formand-facebook-censur-er-trussel-mod-ytringsfriheden Besøgt 26. marts 2019

Jyllands-Posten (20. februar 2018).

Blokeret i syv dage, fordi Facebook vurderer

kritik af Iran som racisme.

Tilgængelig på: https://jyllands-posten.dk/debat/

blogs/jalehtavakoli/ECE10345801/blokeret-i-syv-dage-fordi-facebook-vurderer-

kritik-af-iran-som-racisme/ Besøgt 16. marts 2019.

Medietrends. Birkemose, Jan (4. september 2018).

Burkaer, grænsebomme og

danskhed storsejrer på Facebook.

Tilgængelig på: https://www.medietrends.

dk/2018/09/04/to-ud-af-tre-politiske-virale-hit-handler-om-udlaendinge/ Besøgt

12. marts 2019.

RETSKILDER

LOVE:

Straffeloven. Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=202516

Medieansvarsloven. Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.

aspx?id=143047

E-handelsloven. Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=25854

Grundloven. Tilgængelig på: http://grundloven.dk/

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

DIREKTIVER:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF om visse retlige

aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel i det

indre marked Tilgængelig på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/

ALL/?uri=CELEX:32000L003 1

DOMME:

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol:

Case of Handyside v. The United Kingdom

(Application no. 5493/72), 7. december

1976.

Case of Delfi As V. Estonia

(Application no. 64569/09) 16. juni 2015

Den Europæiske Unions Domstol:

De forenede sager C-236/08-238/08, Google France og Google Tilgængelig på:

http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?oqp=&for=&mat=or&jge=&td=%3BALL&jur=C

%2CT%2CF&num=C-236%252F08-238%252F08&page=1&dates=&pcs=Oor&lg=

&pro=&nat=or&cit=none%252CC%252CCJ%252CR%252C2008E%252C%252C%

252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252Ctrue%252Cfalse%252Cf

alse&language=da&avg=&cid=6455555

C-234/09, L’Oréal m.fl. Tilgængelig på: http://curia.europa.eu/juris/liste.

jsf?language=da&num=C-234/09&td=ALL

Danske domme:

UfR 2010.2085Ø

U 2014.73V

Retten i Hjørrings dom af 15. marts 2016. Tilgængelig på: http://www.domstol.dk/

hjoerring/nyheder/domsresumeer/Pages/Dagb%C3%B8derforovertr%C3%A6dels

eafstraffelovens%C2%A7266b,stk1.aspx

Københavns Byrets dom af 8. februar 2010 sagsnr. BS 5B-1946/2008.

Københavns Byrets dom af 13. maj 2016. Tilgængelig på: http://www.domstol.dk/

KobenhavnsByret/nyheder/domsresumeer/Pages/DomigidselsagenfraSomalia.

aspx

Østre Landsrets dom af 1. februar 2016 sagsnr. S-2812-15. Tilgængelig på: https://

www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/domsresumeer/Pages/Domiensagomfo

rh%C3%A5nendeogtruendeudtalelseroverforenbefolkningsgruppe.aspx

Østre Landsrets dom af 19. juni 2017 sagsnr. S-324-17. Tilgængelig på:

https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-

3bd07bc15ec0/VB/88af4c91-779e-479d-b284-8890fdd39fda

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

Højesterets dom af 11. januar 2019 sagsnr. 159/2018. Tilgængelig på: https://

vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-

3bd07bc15ec0/VB/60fb5938-b0a1-418d-8a02-85ce640bb81b

Kendelser fra Pressenævnet:

Sagnr. 13-70-00489

Tilgængelig på: https://www.pressenaevnet.dk/kendelser/business-dk-far-kritik-

af-pressenaevnet-for-blogindlaeg/

Sagnr. 16-70-01006

Tilgængelig på: http://www.pressenaevnet.dk/kendelser/arkivbillede-indsat-i-

kraenkende-sammenhaeng/

Sagnr. 16-70-01020

Tilgængelig på: https://www.pressenaevnet.dk/2016/facebook-side-ikke-anmeldt-

debatindlaeg-skulle-ikke-bringes/

Sagnr. 17-70-01099

Tilgængelig på: https://www.pressenaevnet.dk/kendelser/pressenaevnet-

behandler-ikke-klage-informations-facebook-side-ikke-anmeldt/

Sagnr. 2018-80-0170

Tilgængelig på: http://www.pressenaevnet.dk/wp-content/uploads/2018/09/

Anonym-kendelse-0170.pdf?x78625

Sagnr. 2018-80-0216

Tilgængelig på: https://www.pressenaevnet.dk/wp-content/uploads/2018/11/

Anonym-kendelse-0216.pdf?x78625

Diverse

Endeligt svar på spørgsmål nr. 177

(Alm. del), som Folketingets

Kulturudvalg har

stillet til justitsministeren den 7. juni 2017

Tilgængelig på: https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/kuu/spm/177/

svar/1417620/1775837/index.htm

Vejledende regler for god presseskik

Tilgængelig på: https://journalistforbundet.dk/presseetiske-regler

REU, Alm. Del – 2018-19. Endeligt svar på spørgsmål 260

Tilgængelig på: https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/REU/spm/260/

svar/1552787/index.htm

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

NOTER

Institut for Menneskerettigheder (2017).

2 En lignende undersøgelse fra Norge dokumenterer, at hver tiende kommentar

er hadefuld. Både den danske og norske undersøgelse baserer sig på en

kvantitativ indholdsanalyse af kommentarer indsamlet på de to største

nyhedsmediers debatspor på Facebook. Hadefulde ytringer forstås i denne

sammenhæng som både lovlige og ulovlige ytringer og er kendetegnet ved

at være stigmatiserende, nedsættende krænkende, chikanerende og truende

ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på

individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering,

alder, politiske observans eller sociale status. For mere information:

Institut for

Menneskerettigheder (2017). Likestillings- og diskrimineringsombudet (2018).

3 I denne undersøgelse svarer 59 pct. af de 2.305 respondenter, at de ofte eller af

og til afholder sig fra at skrive en kommentar i en debat på Facebook på grund

af tonen.

4 Vold mod kvinder anvendes i denne sammenhæng af specialrapportøren

som begreb for den diskrimination, der er rettet mod kvinder, alene fordi de

er kvinder. Se mere i: Human Rights Council (2018).

Report of the Special

Rapporteur on violence against women, its causes and consequences on

online violence against women and girls from a human rights perspective.

18.

juni - 6. juli 2018.

5 Human Rights Council (2018), s. 5.

6 Equinet. European Network of Equality Bodies (2018).

7 Ifølge analysen bruger 70 pct. af medierne sociale medier som

publikationskanal og sociale medier vurderes også som vigtig i forhold til

at skabe debat. Rapporten ”Globaliseringen af den danske mediebranche”,

Slots- og kulturstyrelsen 2017 viser ligeledes, at Facebook er det foretrukne

valg som distributionskanal og som kilde til information for læserne. Ifølge

undersøgelsen står Facebook for 95 pct. af indgangstrafikken, det vil sige,

når læseren kommer fra et socialt medie og klikker sig ind på et medies

hjemmeside.

8 Rigsadvokaten (2018)

9 YouGov Panelet er et brugerpanel med mere end 70.000 danske brugere.

10 Facebook-brugere og brug af Facebook kan opgøres på mange forskellige

måder. Vi gør brug af Danmarks Statistiks opgørelse og anvendelse af tal, som

de er anvendt i: Slots- og Kulturstyrelsen (2017).

Brug af sociale medier i 2017.

Særkørsel fra Danmarks Statistik - It-anvendelse i befolkningen 2016-2017. Data

bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

11 Slots- og Kulturstyrelsen (2018).

Mediernes udvikling i Danmark 2018.

Internetbrug og enheder.

Tal fra Danmarks Statistik - It-anvendelse i

befolkningen 2016-2017. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

12 Respondenterne har fået stillet spørgsmålet:

”Har du nogensinde skrevet en

kommentar på Facebook? Med ’kommentar’ mener vi, om du har skrevet

et opslag eller en kommentar på din egen eller andres Facebook-sider. Vi

mener altså ikke, om du blot har liket eller delt en kommentar eller et opslag

i en debattråd. ”

Er der svaret ja til dette og samtidigt også svaret ja til, at man

typisk kommenterer på samfundsrelaterede emner (politiske debatter såsom

arbejdsmarkedet, uddannelse, ligestilling mm.), så anser vi respondenten,

som at have deltaget i samfundsdebatter. Har respondenten derimod angivet,

at vedkommende typisk skriver lykønskninger eller kommenterer i forbindelse

med begivenheder (fx en koncert), så anser vi respondenten som ikke-aktiv i

samfundsdebatten. Er der svaret nej, så er besvarelsen sorteret fra.

13 Se fx REU, Alm. del – 2018-19. Endeligt svar på spørgsmål 260; KUU, Alm. del –

2016-2017. Endeligt svar på spørgsmål 81; KUU, Alm. del – 2016-2017. Endeligt

svar på spørgsmål 102.

14 Carlsson, Ulla & Weibull, Lennart (2017).

Yttrandefriheten i dagens mediekultur;

Jørgensen, Rikke Frank (2018).

Human Rights and Private Actors in the Online

Domain.

15 Jf. EMD, Handyside mod Storbritannien, afgørelse af 7. december 1976, app. nr.

5493/72, par. 49.

16 United Nations, General Assembly (2016).

The promotion, protection and

enjoyment of human rights on the Internet: draft resolution.

Geneva: UN, 27

June 2016.

17 United Nations, General Assembly (2018).

Report of the Special Rapporteur

on the promotion and protection of the right to freedom of opinion and

expression.

Jørgensen, Rikke Frank, & Pedersen, Anja Møller (2017). For en uddybning af

forholdet mellem private virksomheder som Facebook og ytringsfriheden se

mere hos Laidlaw, Emily B. (2015).

19 Læs mere om regulering af platforme hos fx Laidlaw, Emily B. (2015);

Aswad, Evelyn Mary (2018); Cambridge (2019). Der henvises i øvrigt også til

Justitsministeriets Ytringsfrihedskommission, som blandt andet behandler

spørgsmålet om sociale medier og massemedier i relation til ytringsfriheden.

Kommissionens betænkning forventes offentliggjort i løbet af 2019.

20 Carlsson, Ulla & Weibull, Lennart (2017).

Yttrandefriheten i dagens

mediekultur.

21 Kulturministeriet (2016).

Public service de næste 10 år. Rapport fra Public

service-udvalget,

s. 28.

22 DR Medieforskning.

Medieudvikling 2017.

DR Medieforsknings årlige rapport

om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier.

23 DR Medieforskning.

Medieudvikling 2018.

24 Reuters Institute for the Study of Journalism (2018).

Digital News Report 2018.

25 Kulturministeriet (2016).

Public service de næste 10 år. Rapport fra Public

service-udvalget,

s. 28.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

26 DR Medieforskning.

Medieudvikling 2018,

s. 15.

Institut for Menneskerettigheder (2017).

28 Gennemgangen tager udgangspunkt i 4.400 opslag gennem 12 måneder fra de

ti politiske partier. Medietrends (2018).

29 Enroljas, Bernard, Karlsen, Rune, Steen-Johnsen, Kari og Wollebæk, Dag (2013),

s. 125.

30 Rapporten

Danskernes brug af nyhedsmedier

(Schrøder, Kim et. al, 2018)

viser, at 28 pct. af de 18-24-årige betegner sociale medier som deres vigtigste

nyhedskilde mod kun 4 pct. af de 55+-årige.

31 Demos (2014); European Union Agency for Fundamental Rights (2014);

Hagen, Landsverk Aina (2015); Faris, Robert, Ashar, Amar, Gasser, Urs

and Joo, Daisy (2016); Altinget (2017);

Institut for Menneskerettigheder

(2017); Amnesty International (2018).

Toxic Twitter – A Toxis Place for

Women;

Amnesty International (2018).

Troll Patrol Report;

Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab & Kraka (2018); Likestillings- og

diskrimineringsombudet (2018).

32 Pew Research Center (2017).

Online Harassment.

33 Staksrud, E., Steen-Johnsen, K., Bernard, E., Gustafsson, M. H., Ihlebæk

K. A, Midtbøen, A., Sætrang, S., Trygstad, S., Utheim, M. (2014).

Status for

ytringsfriheten i Norge. Resultater fra befolkningsundersøkelsen 2014.

34 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab & Kraka (2018).

Institut for Menneskerettigheder (2017).

Hadefulde ytringer i den offentlige

online debat.

36 Den tendens dokumenteres også i instituttets rapport om den offentlige debat

online Indholdsanalysen viser, at 31 pct. af de hadefulde kommentarer er rettet

mod politisk holdning.

37 At kvinder er en udsat gruppe hvad angår chikane og diskrimination på

internettet er blandt andet belyst af EIGE (2017) i

Cyber violence against

women and girls;

Human Rights Council (2018) i

Report of the Special

Rapporteur on violence against women, its causes and consequences on

online violence against women and girls from a human rights perspective;

Amnesty International (2017) i

Toxic Twitter – A Toxic Place for Women;

Staksrud, E., Steen-Johnsen, K., Bernard, E., Gustafsson, M. H., Ihlebæk K.

A, Midtbøen, A., Sætrang, S., Trygstad, S., Utheim, M. (2014) i

Status for

ytringsfriheten i Norge. Resultater fra befolkningsundersøkelsen 2014.

38 Blandt andet FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR)

artikel 19, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EU-

charteret) artikel 11, der som udgangspunkt skal forstås i overensstemmelse

med EMRK artikel 10, jf. charterets artikel 52, stk. 1.

39 EMRK artikel 10 omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele

oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden

hensyn til landegrænser. Retten til informations- og ytringsfrihed er ikke en

absolut rettighed, idet der i visse tilfælde kan foretages indgreb i retten til

informations- og ytringsfrihed. Det forudsætter, at betingelserne i EMRK artikel

10, stk. 2, er opfyldt – nemlig krav om lovhjemmel, anerkendelsesværdigt

formål og proportionalitet.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

40 Jf. fx UfR 1994.988H (Svend Aukens have).

41 Se fx DR’s programrække ”Ti stille, kvinde” fra 2014, Altingets rundspørge

blandt lokalpolitikere fra september 2017 og Berlingskes artikelserie ”Chikane

mod politikere” fra februar 2019.

42 United Nations, General Assembly (2018). Report of the Special Rapporteur on

the promotion and protection of the right to freedom of opinion and expression

43 Det har blandt andet været tilfældet for radio- og tv-vært Abdel Aziz Mahmoud

(B.T., 2018), debattør og blogger Jaleh Tavakoli (Jyllands-Posten, 2018) og

formand for Folketinget Pia Kjærsgaard (dr.dk, 2016).

44 IDA Analyse, i AI, demokrati og sociale medier. Sådan styrker vi vores

demokratiske immunforsvar. SIRI-kommissionen (2019) s.43-44.

45 Globaliseringen af den danske mediebranche. Slots- og kulturstyrelsen 2017,

side 113.

46 Samme problemstillinger kan overføres til det brugergenerede indhold på

mediernes egne hjemmesider, men da fokus her er på det brugergenerede

indhold på nyhedsmediernes Facebook-sider, behandles forholdet for

nyhedsmediernes egne hjemmesider ikke yderligere.

47 Derudover anvendes straffelovens 81 i, når den pågældende er idømt et

ansvar, og domstolene skal udmåle en passende straf. Efter straffelovens

§ 81, nr. 7, anses det således for en strafskærpende omstændighed, hvis en

lovovertrædelse har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige

debat. Se dom af

den 12. august 2016 fra retten i Sønderborg, hvor en mand

blev dømt for trusler og vidnetrusler mod et folketingsmedlem. Truslen skete

via Facebook i kølvandet på, at folketingsmedlemmet på sin Facebook-profil

skrev: ”Findes der noget bedre end barsel med en nyfødt? Det skulle da

lige være TV2 NEWS kørende i baggrunden, hvor politiet gennemsmadrer

hashboder på Christiania! I love it.” Manden skrev herefter blandt andet, at ”du

leger med dit og dit barns liv”, og ”jeg kan godt forstå, hvis nogen vil stikke en

kniv i dig og din baby”. Byretten lagde altså vægt på, at truslen var en reaktion

på en lovlig ytring fra folketingsmedlemmet, da de vurderede straffens

udmåling, jf. straffelovens § 81, nr. 7.

48 Se Højesterets dom af 11. januar 2019.

49 Jf. UfR 2010.2085Ø.

50 Se U.2014.73V.

51 Se retten i Hjørrings dom af 15. marts 2016.

52 Rigsadvokaten (2018).

53 Se Østre Landsrets dom af 19. juni 2017.

54 Eyben, Bo von, Isager, Helle (2015), side 85. Udgangspunktet efter dansk rets

almindelige regler, er at der foreligger culpa (Culpa = skyld).

55 Se Højesterets dom af 11. januar 2019.

56 Sociale medier som fx Facebook fjerner selv ulovligt såvel som lovligt indhold

fra deres platform under henvisning til deres egne fællesskabsregler. Dette

område kommer vi dog ikke nærmere ind på i denne rapport.

57 Se REU, Alm. Del – 2018-19. Endeligt svar på spørgsmål 260.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

58 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter

af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel i det indre

marked

59 I relation til e-handelsloven skal sociale medier forstås som en udbyder af en

tjeneste, idet de sætter en kommunikationsplatform til rådighed. Medier, som

anvender sociale medier til formidling af deres nyheder, kan anses for at være

både tjenestemodtagere i forhold til det sociale medier og tjenesteudbydere

i forhold til deres brugere, som deltager i kommentarsporet. Brugere, som

læser og kommenterer er udelukkende tjenestemodtagere i forhold til

e-handelsloven.

60 Trzaskowski, Jan, et. al (2017), side 674.

61 De forenede sager C-236/08-238/08, Google France og Google, præmis 114 og

116, og C-234/09, L’Oréal m.fl., præmis 115, og betragtning 42 i direktivet.

62 Jakobsen, Søren Sandfeld (2019), side 48.

63 Jakobsen, Søren Sandfeld (2019), side 48.

64 Jakobsen, Søren Sandfeld (2019), side 48.

65 Jf. Københavns byrets dom af 8. februar 2010 i sag nr. BS 5B-1946/2008,

som omhandlede en sag, hvor erotiske billeder blev gjort tilgængelige på

internettjenesten Connery.dk uden fotografens samtykke. Byretten fandt, at

Connery.dk ikke var ansvarsfri efter e-handelslovens § 16, og henviste til at

Connery.dk selv havde opfordret brugerne til at lægge de erotiske billeder ud på

hjemmesiden.

66 Jakobsen, Søren Sandfeld (2019), side 48.

67 Trzaskowski, Jan, et. al (2017), side 670.

68 Anonyme uredigerede debatindlæg – skal ingen bære ansvaret? Trine

Baumbach, Festskrift til Sten Schaumburg-Müller (2016), side 60.

69 Medvirkensansvar indenfor erstatningsretten kaldes også forhold, hvor der er

flere erstatningsansvarlige, jf. Eyben, Bo von, Isager, Helle (2015), kapitel 16.

70 Trzaskowski, Jan, et. al (2017), side 669.

71 Trzaskowski, Jan, et. al (2017), side 669.

72 Jf. artikel om ofre for krænkende Facebook-videoer kan gå rettens vej.

73 Nogle mener sågar at de også bør kunne ifalde et strafferetligt medansvar.

74 Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller: Medieretten, Jurist og

Økonomforbundets forlag (2013), side 336, og endeligt svar på spørgsmål 177

(Alm. Del), som Folketingets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 7.

juni 2017.

75 Jan Trzaskowski m.fl.: Internetretten, Ex Tuto Publishing A/S (2017), side 687.

76 Med objektivt ansvar forstås ansvar uden at have handlet forsætligt eller

culpøst.

77 Pressenævnet er et uafhængigt tvistorgan, som har til opgave at træffe

afgørelse i klagesager om danske medier. Pressenævnet træder som

udgangspunkt kun i funktion, når der klages, men kan i særlige tilfælde tage

sager op af egen drift.

78 Jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1.

79 Jf. medieansvarslovens § 1, nr. 3.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook

DEMOKRATISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK

80 Pressenævnet kan ikke pålægge straf, erstatning eller godtgørelse, men

alene udtale kritik af et medie og kræve, at et medie bringer et genmæle og

offentliggør Pressenævnets kritik på en nærmere angiven måde.

81 De presseetiske regler er et fagligt-etisk regelsæt, som på en række punkter

stiller krav til medierne omfattet af medieansvarsloven, og som dermed skal ses

i sammenhæng med, at medierne nyder særlige privilegier, som den udvidede

informations- og ytringsfrihed. God presseskik er ikke defineret i nogen lov, men

er en såkaldt ”retlig standard”, som også kan beskrives som god handlemåde.

82 Jf. sagsnummer: 16-70-01006, sagsnummer: 16-70-01020 og sag nr. 2018-80-

0170.

83 Et eksempel herpå er dommen fra Københavns Byret, hvor et nyhedsmedie

og dettes chefredaktør blev dømt til at betale tortgodtgørelse til to søfolk

efter erstatningsansvarslovens § 26 for en retsstridig krænkelse i forbindelse

med blandt andet Ekstra Bladets Facebook-sides pressedækning (visning af

billeder og oplysninger af privat karakter), da søfolkene sad i fangenskab som

gidsler i Somalia. Ekstrabladets Facebook-side var ikke tilmeldt Pressenævnet,

og hvorfor sagen blev vurderet efter lovgivningens almindelige regler. Se

Københavns Byrets dom af 13. maj 2016.

84 Se sagsnummer 13-70-00489.

85 Det forudsættes, at nyhedsmedier opfylder betingelserne efter

medieansvarslovens § 1, nr. 3, om at udgive indhold, som er periodisk,

henvender sig til offentligheden og leverer nyhedsformidling, som kan

ligestilles med formidlingen fra radio og TV.

86 Dansk Journalistforbund og Danske Medier: Vejledende regler for god

presseskik, side 8 og 15 i Guide presseetiske regler 2013.

87 Se sagsnummer: 2018-80-0170.

88 Se sagsnummer: 2018-80-0170.

89 Se sagsnummer: 17-70-01099.

90 Se sagsnummer: 2018-80-0216.

91 Det strafferetlige medvirkensansvar gælder for alle straffebestemmelser, det

vil sige både bestemmelser i straffelovgivningen og i speciallovgivningen.

Medmindre andet er fastsat i den pågældende bestemmelse, så følger

tilregnelseskravet for den medvirkende det samme tilregnelseskrav som den

pågældende forbrydelse, jf. straffelovens § 19.

92 Baumbach, Trine (2016), side 60.

93 Endeligt svar på spørgsmål 177 (Alm. Del), som Folketingets Kulturudvalg har

stillet til justitsministeren den 7. juni 2017.

94 Se dom fra EMD, Delfi AS mod Estland, dom af 16. juni 2015, app. no.

64569/09.

95 Se dom fra EMD, Delfi AS mod Estland, dom af 16. juni 2015, app. no.

64569/09.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 30/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om deres nyligt offentliggjorte rapport Demokratisk deltagelse på Facebook