Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 73
Offentligt
2044358_0001.png
MENNESKE­
RETTIGHEDER I
DANMARK 2019
BERETNING TIL FOLKETINGET
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
Redaktion: Esben Geist (ansvh.), Janne Bruvoll og Kathrine Storgaard Carlsen
Redaktionen sluttede 20. marts 2019
ISBN: 978­87­93605­73­2
e­ISBN: 978­87­93605­74­9
Layout: Hedda Bank
Illustrationer: Bjarne Agerbo
Tryk: Toptryk Grafisk Aps
Forsiden: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix. Side 5: Anne Mie Dreves. Side 6: Wilfred
Gachau/Ritzau Scanpix. Side 9, 19, 23 og 27: Mathias Christensen. Side 10: Dennis
Lehmann/Ritzau Scanpix. Side 13: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix. Side 15: Colourbox.
Side 20: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix. Side 24: Jens Dresling/Ritzau Scanpix. Side 28:
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. Side 30: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix. Side
32: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix. Side 34: UN Photo/Violaine Martin. Side
37: Ollivier Girard.
Forsiden: 10. december 2018 markerede tusindvis af danskere 70­året for FN’s
Menneskerettighedserklæring ved at demonstrere mod regeringens og Dansk
Folkepartis finanslovsaftale.
© 2019 Institut for Menneskerettigheder
Wilders Plads 8 K, 1403 København K
Telefon 3269 8888 – menneskeret.dk
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke­kommercielle formål
med tydelig angivelse af kilde.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
INDHOLD
6
8
15
18
22
24
26
28
30
31
32
34
36
38
39
Ingen menneskerettigheder uden opbakning
Retsvæsen
Udlændinge og integration
Indfødsret
Det sociale område
Det sociale område – børn og unge
Det sociale område – handicap
Ligestilling
Sundhed og ældre
Undervisning
Grønland
Danmark tager ansvar for menneskerettighederne
Instituttets internationale arbejde
Instituttet giver overblikket
Økonomi
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
3
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
INSTITUTTET I 2018
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettigheds­
institution. Vi fremmer og beskytter menneskerettigheder i Danmark og
internationalt.
Samtidig er vi Danmarks nationale ligebehandlingsorgan og har til opgave at
fremme ligebehandling for etniske minoriteter og for kvinder og mænd og
seksuelle minoriteter. Vi har desuden en særlig rolle på handicapområdet,
hvor vi fremmer og overvåger gennemførelsen af FN’s Handicapkonvention.
I 2018 har vi blandt andet:
• Udarbejdet
høringssvar på lovforslag og bekendtgørelser. Se alle
høringssvar på menneskeret.dk/høringssvar.
• Udgivet
rapporter,
bøger og
forskningsartikler og kapitler i
bøger. Flertallet af disse er peer­reviewed. Læs mere på menneskeret.dk/
viden/forskning.
• Haft
kronikker, analyser og debatindlæg og knap
nyhedsindslag og ­artikler i medierne. Se alle nyheder på menneskeret.dk/
presse/nyheder
• Besvaret
borgerhenvendelser og direkte rådgivet
personer
i sager vedrørende forskelsbehandling på grund af race, etnicitet, handicap
og/eller køn. Læs om rådgivningen på menneskeret.dk/rådgivning.
Vi arbejder internationalt gennem partnerskaber med ministerier,
myndigheder og nationale menneskerettighedsinstitutioner samt rådgiver
erhvervslivet for at sikre robuste og langtidsholdbare resultater. Vi udgiver i år
en særskilt årsrapport om vores internationale arbejde.
Læs mere om vores arbejde i Danmark på menneskeret.dk og om vores
internationale arbejde på humanrights.dk.
270
22
2
28
63
3000
35
493
4
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0005.png
FORORD
2018 var året, hvor vi fejrede 70­året for Verdenserklæringen om menneske­
rettigheder. Fejringen viste, at vi stadig har brug for at blive mindet
om, at borgernes rettigheder sætter grænser for politiske initiativer. At
demokratiet og retsstaten bygger på menneskerettighederne. Og at
menneskerettighederne den dag i dag skal tages lige så alvorligt som i 1948.
Det gælder også i Danmark.
Danmark er stadig meget aktiv på den internationale scene. I oktober
blev Danmark valgt ind i FN’s Menneskerettighedsråd. Det giver Danmark
mulighed for at påvirke andre lande til at tage menneskerettighederne mere
alvorligt.
Instituttet følger arbejdet i Menneskerettighedsrådet tæt og har bidraget til
en FN­resolution, der har været med til at skabe konsensus i Rådet om, at
menneskerettighederne fremmer verdensmålene. Instituttets arbejde har
vist, hvordan de menneskerettighedsinstrumenter, verden allerede har, kan
være med til at understøtte indfrielsen af verdensmålene.
2018 var også året, hvor Danmarks formandskab for Europarådet endte med
en erklæring, som udtrykte klar støtte til Menneskerettighedsdomstolen og
videreudviklede det reformarbejde, der har pågået i Europarådet siden 2010.
Som led i instituttets rolle som rådgiver af regering og folketing bidrog vi
aktivt til formandskabet og er grundlæggende tilfredse med resultatet, der
ikke blev det opgør med Domstolen, flere frygtede.
I det daglige kæmper Institut for Menneskerettigheder hver dag for at
beskytte borgernes rettigheder. Du kan læse mere om vores rolle som
vagthund over for magthaverne på de følgende sider.
God læselyst!
Jonas Christoffersen
Direktør
Dorthe Elise Svinth
Bestyrelsesformand
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
5
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0006.png
INGEN
MENNESKERETTIGHEDER
UDEN OPBAKNING
Opbakningen til menneskerettighederne er fortsat stor i Danmark. Men
menneskerettighederne er skrøbelige, og de har brug for vores beskyttelse,
advarer Louise Holck, vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder.
10. december 2018 samledes tusindvis af mennesker på Rådhuspladsen
i København for at sige: ”Hold fast i menneskerettighederne, Danmark”.
Demonstrationerne i København og flere andre byer var en reaktion på
finanslovsaftalen for 2019 med beslutningen om at oprette et udrejsecenter
på øen Lindholm og markerede samtidig jubilæet for FN’s Verdenserklæring
om Menneskerettigheder, som blev vedtaget 70 år tidligere.
”Det er jo fantastisk, at der stadig, her 70 år efter verdens lande blev enige
om de universelle menneskerettigheder, fortsat er borgere, der er klar til at
gå på gaden for at kæmpe for dem. Det er vigtigt og nødvendigt,” siger Louise
Holck, vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder.
Den dag, vi tager
menneskerettig-
hederne for givet,
mister vi dem.
Louise Holck, vicedirektør
6
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0007.png
Louise Holck ser to konfliktende fortællinger om Danmark, når hun ser
tilbage på 2018 og menneskerettighedssituationen.
”På den ene side nyder borgere i Danmark fortsat godt af en stærk menneske­
rettighedsbeskyttelse. Vi har i 2018 set lovændringer, der har styrket
beskyttelsen. Vi har set myndigheder, der arbejder for at blive bedre til at
beskytte borgernes rettigheder. Og vi har set Danmark blive valgt ind i FN’s
højeste menneskeretlige organ,” siger hun.
Siden nytår har Danmark været medlem af FN’s Menneskerettighedsråd.
”Men der er også en anden fortælling. Det er fortællingen om lovgivning,
der går til kanten af menneskeretten uden at angive, hvor kanten går. Det
er fortællingen om et nyt system, der sanktionerer børn helt ned til 10 år
uden at give dem de retssikkerhedsgarantier, voksne mennesker har. Det
er fortællingen om nedsættelse af en ydelse, der i forvejen er så lav, at
nogle familier har så få penge at leve for, at de falder under grundlovens
eksistensminimum. Og det er fortællingen om et land, der lovgiver om,
hvordan borgerne må gå klædt i det offentlige rum,” siger Louise Holck.
Selvom instituttet ikke vurderer, at de enkelte tiltag er i direkte strid med
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er de med til at svække
beskyttelsen af borgernes rettigheder.
Også debatten om menneskerettighederne bekymrer Louise Holck. Hun
oplever, at især når det kommer til beskyttelsen af udlændinges rettigheder,
vakler opbakningen fra danske politikere og borgere. Hun understreger, at det
europæiske menneskerettighedssystem er enestående og helt afgørende for
at sikre rettigheder for millioner af europæiske borgere.
”Det kan godt være, at enkelte afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen
og en artikel eller to i konventionerne kan irritere og virke begrænsende, men
vi har alt for meget at miste, hvis vi vender systemet ryggen. Når politikerne
siger ’gå til kanten’, har det en betydning. Det får menneskerettighederne til
at fremstå som en forhindring frem for en beskyttelse. En udfordring frem for
en styrke,” siger Louise Holck og fortsætter:
”Men menneskerettighederne er en kæmpe styrke. De er en hjørnesten
i den verdensorden, der i årtier har skabt fred og økonomisk fremgang i
vores del af verden. Alligevel ser vi lande som Polen og Ungarn vende
menneskerettighederne ryggen. Menneskerettighederne er skrøbelige, og de
har brug for vores opbakning. Den dag, vi tager menneskerettighederne for
givet, mister vi dem.”
”Hold fast i menneske-
rettighederne” lød
det fra tusindvis af
mennesker på Rådhus-
pladsen i København
på jubilæumsdagen for
Verdenserklæringen om
Menneskerettigheder
10. december 2018.
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
7
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0008.png
RETSVÆSEN
LANGT FLERE INDSATTE STRAFFES MED ISOLATION
674 gange sad indsatte i danske fængsler i 2018 isolerede i strafceller i mere
end 14 dage. Strafcelle er den hårdeste form for disciplinær straf, indsatte
kan blive idømt. Der er tale om en eksplosiv stigning i brugen af langvarig
isolation som disciplinærstraf de seneste fire år, da der i 2015 kun var syv
indsatte, der sad isolerede i strafcelle i mere end 14 dage.
Antallet af strafcelleanbringelser begyndte for alvor at stige, efter at justits­
minister Søren Pape Poulsen i maj 2017 skærpede disciplinærstraffene
for at forbedre sikkerheden i fængslerne. Indsatte i fængslerne blev i alt
idømt ubetinget strafcelle 4.752 gange i 2018. Disciplinærstraffe gives af
medarbejderne i fængslerne umiddelbart efter, at en indsat begår noget
ulovligt. En indsat, der bliver taget med en mobil, får typisk 15 dage i isolation.
Han kan dog også forvente, at domstolene efterfølgende straffer ham ved at
forlænge hans fængselsstraf.
FN’s Torturkomité har tidligere kritiseret Danmark for brugen af strafcelle.
Mens brugen af isolation som disciplinær straf stiger, og flere indsatte vælger
at afsone isoleret fra andre indsatte, falder brugen af isolation over for
varetægtsfængslede. Det sker som følge af skærpede krav i retsplejeloven de
seneste år og en målrettet indsats fra Rigsadvokaten.
NYT SYSTEM TIL BEKÆMPELSE
AF UNGDOMSKRIMINALITET
I 2018 reformerede Folketinget ind­
satsen mod ungdomskriminalitet.
Med det nye system sanktioneres børn
og unge, der har begået kriminalitet,
i højere grad end tidligere, og både
politi og dommere har en mere frem­
trædende rolle. Instituttet har kritiseret
det nye system for ikke i tilstrækkelig
grad at sikre børnenes og de unges
retssikkerhed. Læs mere om reformen
og instituttets kritik på side 24.
Antal tilfælde af
ubetinget strafcelle
i mere end 14 dage
8
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0009.png
Som 23-årig blev Andreas
Rasmussen varetægtsfængslet og
sad i isolation i 40 dage. Andreas
blev frifundet for de mest alvorlige
sigtelser i sagen og endte med fem
måneders betinget fængsel. I dag
ni år senere mærker han stadig
konsekvenserne af isolationen. Han
har svært ved at være sammen med
andre mennesker i længere tid,
glemmer nye ansigter og navne og
har svært ved at koncentrere sig.
LAVERE LOFT FOR ISOLATION AF MINDREÅRIGE
Siden 1. februar 2019 har mindreårige højst kunnet sidde i isolation i strafcelle
i syv dage, medmindre sagen angår vold mod personalet. Begrænsningen er
en forbedring af beskyttelsen af de mindreåriges rettigheder, men Institut for
Menneskerettigheder anbefaler fortsat, at regeringen indfører et forbud mod
brug af strafcelle over for mindreårige.
BRUGEN AF MAGT STIGER I FÆNGSLERNE
Brugen af magt i de danske fængsler steg med 60 procent fra 2015 til
2017. Det er særligt brugen af magtmidler, der er steget. Fx er brugen af
peberspray og stav mere end tredoblet, mens brugen af skjold er fordoblet.
Instituttet finder det bekymrende, at de ansatte i fængslerne brugte
mere magt i 2017 end i 2015, mens antallet af indsatte i fængslerne og
arresthusene ikke er steget mærkbart.
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
9
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0010.png
RETSVÆSEN
BEDRE BESKYTTELSE AF BORGERNES DATA
I maj 2018 trådte EU’s nye persondataforordning i kraft. Få dage før vedtog
Folketinget databeskyttelsesloven, der implementerer og supplerer
forordningen i Danmark. Både forordningen og databeskyttelsesloven har til
formål at styrke beskyttelsen af danskernes personoplysninger.
Generelt er det Institut for Menneskerettigheders vurdering, at Danmark
ikke fuldt ud greb chancen for at forbedre databeskyttelsen i Danmark,
da databeskyttelsesloven blev udviklet. Instituttet arbejdede for en mere
ambitiøs dansk lov og er blandt andet kritisk over for, at loven har været med
til at svække den demokratiske kontrol af registersamkøring. Alligevel er det
ÅRETS UDGIVELSER
• Eksponeret – Grænser for privatliv i en digital tid
10
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0011.png
instituttets vurdering, at forordningen og den danske lov samlet set har ført til
en forbedring af databeskyttelsen i Danmark.
LETTERE ADGANG TIL FLYPASSAGERERS OPLYSNINGER
1. januar 2019 fik Danmark en såkaldt PNR­lov. PNR står for ”passenger name
records”, og loven sætter rammerne for registrering af personoplysninger
om flyrejsende til og fra Danmark. Registreringen sker med henblik på at
give politiet adgang til oplysningerne i forbindelse med efterforskning af
grov kriminalitet. PNR­oplysningerne viser, hvor den enkelte passager rejser
hen, hvor ofte hun rejser, og med hvem. Indsamlingen udgør et indgreb
i den enkelte passagers ret til privatliv. Alligevel har Justitsministeriet –
ifølge instituttets vurderinger – ikke godtgjort, at lovforslaget opfylder EU­
Domstolens betingelser for indsamling af PNR­oplysninger. Fx er det danske
tilsyn med brugen af oplysningerne begrænset til danske borgere.
MANGLENDE RETSGARANTI VED ARKIVEREDE PERSONDATA
Data fra Politiets Efterretningstjenestes (PET) arkiver overføres til Rigsarkivet,
når PET efter loven skal slette dem. PET har dog stadig mulighed for at
få adgang til oplysningerne i Rigsarkivet, hvilket i dag foregår helt uden
retssikkerhedsmæssig kontrol. Det kunne Politiken afsløre i 2018. Problemet
opstår, fordi Datatilsynet, som skal føre kontrol med brugen af Rigsarkivets
materialer, ikke har hjemmel til at føre kontrol med PET. Instituttet anbefaler,
at Folketinget hurtigst muligt indarbejder den nødvendige retsgaranti i loven.
PENSIONSFIRMAER FÅR ADGANG TIL KUNDERS OPLYSNINGER
Udbetaling Danmark skal fremover udlevere information om, hvorvidt et
pensionsfirmas kunder eller deres ægtefæller modtager sociale ydelser,
når et firma beder om det. Formålet med registersamkøringen er, at
pensionsfirmaerne kan yde en mere målrettet rådgivning. Instituttet mener
dog ikke, at behovet for målrettet rådgivning har så stor samfundsmæssig
interesse, at det retfærdiggør, at pensionsfirmaer får information om borgeres
sociale ydelser, uden at borgerne bliver informeret om det eller har mulighed
for at vælge det fra. Instituttet vurderer, at registersamkøringen strider mod
EU’s nye persondataforordning.
I juni 2012 samledes
demonstranter på Højbro
Plads i København for at vise
den kinesiske præsident
deres utilfredshed med
Kinas menneskerettigheds-
overtrædelser i Tibet.
Flere af demonstranterne
blev af politiet forhindret
i at demonstrere på
præsidentens rute gennem
København. En kommission,
der skal undersøge politiets
handlinger ved det og andre
kinesiske statsbesøg, blev
genåbnet i 2018.
YTRINGSFRIHEDEN UNDERSØGES
Regeringen nedsatte i 2017 en ytringsfrihedskommission, som skal vurdere
ytringsfrihedens rammer og vilkår. Kommissionen skulle have afsluttet sit
arbejde inden udgangen af 2018, men arbejdet er forsinket og afsluttes først i
2019.
Tibetkommissionen, som har til formål at undersøge politiets handlinger
ved flere kinesiske statsbesøg, blev genåbnet i 2018, efter at der dukkede nyt
relevant materiale op. Instituttet finder det problematisk, at kommissionen i
første omgang ikke fik udleveret alt relevant materiale af myndighederne.
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
11
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0012.png
RETSVÆSEN
FORBUD MOD TILDÆKKET ANSIGT
Siden 1. august 2018 har det været ulovligt på offentlige steder at bære
tøj, der skjuler ansigtet. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at det
danske forbud er i overensstemmelse med praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, som har godkendt et tildækningsforbud i
Frankrig og Belgien.
Tildækningsforbuddet er dog stadig et vidtgående indgreb, der indskrænker
borgernes grundlæggende ret til selvbestemmelse og religionsfrihed. Det
må forventes, at tildækningsforbuddet særligt rammer en lille gruppe af
kvinder med muslimsk baggrund, som af religiøse årsager tildækker deres
ansigt i det offentlige rum. Forbuddet risikerer at føre til social eksklusion
af de berørte kvinder og styrke parallelle samfund, som loven ellers har
til hensigt at modvirke. Blandt andet derfor finder instituttet forbuddet
bekymrende.
Modsat Menneskerettighedsdomstolen vurderede FN’s Menneskerettigheds­
komité i oktober 2018, at Frankrig i to konkrete sager havde krænket to
kvinders menneskerettigheder, fordi de havde fået en bødestraf for at bære
niqab i det offentlige rum. Komitéen anser et forbud mod niqab for at være
en uforholdsmæssig stor hindring for kvindernes ret til at manifestere deres
religiøse overbevisning.
HØJERE STRAFFE FOR PERSONER TILKNYTTET
FORBUDTE FORENINGER
Straffene for at bakke op om en forening, der enten er gjort foreløbigt
forbudt af regeringen eller er opløst af domstolene, er blevet skærpet. Fx
kan personer, der på offentlige steder bærer en forenings kendetegn, efter at
foreningen er gjort foreløbigt forbudt eller opløst ved dom, fremover straffes
med op til seks måneders fængsel. Ligeledes kan politiet forbyde personer
tilknyttet foreningen at opholde sig bestemte steder, og politiet kan påbyde
personer, som deltager i en forsamling af personer, hvoraf en stor del har haft
en tilknytning til foreningen, at forlade det pågældende sted. Formålet med
skærpelserne er at bekæmpe organiseret voldelig kriminalitet, og instituttet
har derfor ikke set anledning til at kritisere lovændringerne, selvom de fører
til indgreb i ytrings­ og forsamlingsfriheden.
CHIKANE OG HADFORBRYDELSER RAMMER
RELIGIØSE MINORITETER
Flere undersøgelser har de senere år sandsynliggjort, at jøder og muslimer
udsættes for religiøst motiveret chikane og hadforbrydelser i langt højere
grad end resten af befolkningen. Senest offentliggjorde EU’s Agentur for
Fundamentale Rettigheder (FRA) i december 2018 en rapport om oplevet
antisemitisme. Størstedelen af de danske jøder, der deltog i undersøgelsen,
svarede, at de anser antisemitisme for at være et meget stort eller ret stort og
stigende problem.
I en europæisk under-
søgelse fra 2018 svarede
et flertal af danske jøder,
at de anser antisemitisme
for at være et meget stort
eller ret stort og stigende
problem.
12
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0013.png
Antal anmeldte
hadforbrydelser i 2017
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
13
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0014.png
RETSVÆSEN
+
FREMSKRIDT
÷
TILBAGESKRIDT
• Databeskyttelsesloven og EU’s databeskyttelses­
forordning har styrket beskyttelsen af borgernes
personlige data.
• Brugen af strafcelle over for mindreårige er begrænset
til et loft på syv dage og i almindelighed maksimalt tre
dage.
• Både offentlige og private aktører skal fremover
anvende kryptering ved transmission af fortrolige og
følsomme personoplysninger via e­mail.
• Udlændinge, der modtager en såkaldt ”straksbøde”
af politiet og betaler bøden på stedet, har fremover 14
dages frist til at fortryde betalingen og få sagen prøvet
ved domstolene.
• Beskyttelsen af vidner er styrket ved blandt andet, at
utrygge vidner kan afgive vidneforklaring via videolink,
utryghedsskabende tilhørere kan nægtes adgang
til retssalen, og fængselsbetjente kan være delvist
anonyme vidner.
• Reguleringen af, hvilke typer opgaver politiet kan bede
forsvaret om hjælp til at løse, er blevet opdateret.
• Østre Landsret har slået fast, at der i civile retssager om
fildeling ikke kan gives adgang til oplysninger, der er
indsamlet og gemt som led i logningsbekendtgørelsen.
• Datatilsynets har slået fast, at SKAT ikke må bruge
ulovligt fremskaffede oplysninger i sager om skattesvig,
og at SKAT skal slette de ulovligt indsamlede
oplysninger.
• Det er ulovligt på offentlige steder at bære tøj, der
skjuler ansigtet.
• Børn og unge på 10­17 år, der er mistænkt eller dømt
for visse forbrydelser, kan fremover sanktioneres af
et ungdomskriminalitetsnævn. I sager om grovere
personfarlig kriminalitet skal nævnet altid overveje,
om barnet eller den unge skal anbringes uden for
hjemmet.
• Udbetaling Danmark kan videregive oplysninger til
pensionsfirmaer om, hvorvidt firmaets kunder eller
deres ægtefæller modtager sociale ydelser.
• Skærpede disciplinærstraffe i fængslerne fører til
oftere og længerevarende isolation i strafceller.
• Ny lov om registrering af personlige oplysninger om
alle flyrejsende til og fra Danmark lever ikke op til EU­
Domstolens krav.
• Definitionen af frihedsberøvelse er indskrænket i
politiloven, så politiet fremover i højere grad kan
tilbageholde personer, uden at det anses for en
frihedsberøvelse.
• Kriminalforsorgen kan foretage øget kontrol med
indsatte som fx at overvære besøg, gennemlæse breve
og aflytte telefonsamtaler.
• Domstolene kan ikke længere beslutte at
varetægtsfængsle mindreårige, der er mistænkt for
grov personfarlig kriminalitet, i surrogat i eget hjem.
• Tilfældighedsfund fra fx ransagninger kan som noget
nyt bruges som beviser i sager om opløsning af en
forening. Instituttet frygter, at lovændringen kan føre
til, at indgreb i meddelelseshemmeligheden og
ransagning oftere vil blive taget i brug i almindelige
straffesager med det formål at finde tilfældighedsfund.
• En person, der samarbejder med en fremmed
efterretningstjeneste om at dele materiale på sociale
medier, kan straffes med op til 12 års fængsel. Der
er tale om vanskelige grænsedragninger mellem
lovlige og ulovlige ytringer og en uforholdsmæssig høj
strafferamme.
14
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0015.png
UDLÆNDINGE OG INTEGRATION
PARADIGMESKIFTE OG UDREJSECENTER PÅ Ø
Som led i finanslovsaftalen for 2019 blev regeringen og Dansk Folkeparti
enige om at indføre et såkaldt paradigmeskifte for flygtninge. Siden er
en række lovændringer vedtaget i Folketinget, som gør det tydeligere,
at flygtninge kun får midlertidig opholdstilladelse i Danmark, og at
opholdstilladelser så vidt muligt enten inddrages eller ikke bliver fornyet, hvis
forholdene i hjemlandet forbedres.
Folketinget har også besluttet at oprette et udrejsecenter på øen Lindholm i
Stege Bugt. Beboerne i centeret bliver udlændinge på tålt ophold, kriminelle
udviste, fremmedkrigere og afviste asylansøgere, der har begået kriminalitet i
nærheden af et indkvarteringssted. Centeret skal stå klar i 2021.
Nogle familier på integrations-
ydelse lever under grundlovens krav
om et eksistensminimum. Sådan
lød konklusionen i instituttets
undersøgelse af konsekvenserne
for familier på integrationsydelse,
som udkom i 2018.
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
15
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0016.png
UDLÆNDINGE OG INTEGRATION
Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at oprettelsen af et
udrejsecenter på en ubeboet ø giver en række menneskeretlige udfordringer.
Udlændinge, der ikke har udsigt til at rejse ud af Danmark inden for en
overskuelig fremtid, må ikke frihedsberøves. Det gælder også de kommende
beboere på udrejsecentret.
Efter at have besøgt det nuværende opholdssted for personer på tålt ophold,
Kærshovedgård, udtalte Folketingets Ombudsmand i maj 2018, at forholdene
er meget belastende og begrænsende. Forholdene på Lindholm må antages
at blive yderligere restriktive, og der er derfor risiko for, at det for især sårbare
beboere kan udvikle sig til at være nedværdigende behandling og dermed i
strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Efter præsentationen af planerne om Udrejsecenter Lindholm udtrykte FN’s
Højkommissær for Menneskerettigheder ”seriøs bekymring” over det danske
forslag i finanslovsaftalen.
NEDSÆTTELSE AF INTEGRATIONSYDELSEN
Integrationsydelsen blev i 2018 nedsat med tre procent, og som led i
finanslovsaftalen blev det besluttet at skære yderligere i integrationsydelsen
for børnefamilier, der har boet i Danmark i over tre år. I oktober udgav
instituttet en undersøgelse af forholdene for familier på integrationsydelsen
og konkluderede, at der allerede inden nedsættelsen var familier, der levede
under grundlovens eksistensminimum.
UKLARE ANVISNINGER OM MENNESKERETTIGHEDERNE
De mange lovændringer som følge af finansloven blev behandlet i et samlet
lovforslag, som instituttet ikke havde større indvendinger imod. Instituttet
efterlyste dog en klarere beskrivelse af de nye regler. Den nu vedtagne lov
lægger flere steder op til, at Danmark skal gå til kanten af menneskeretten,
men da der kun på få af områderne findes en klar menneskeretlig praksis,
er det uklart, hvad Folketinget forventer af myndighederne, og det udgør et
retssikkerhedsmæssigt problem.
BØRNENE I SJÆLSMARK
I december 2018 præsenterede Folketingets Ombudsmand en redegørelse
af børns forhold på Udrejsecenter Sjælsmark. Ombudsmanden vurderede
blandt andet, at forholdene på udrejsecenteret vanskeliggør børnenes
opvækst og begrænser deres muligheder for en naturlig udvikling.
Ombudsmanden mener dog ikke, at forholdene er i strid med FN’s
Børnekonvention eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Børn, der bor længe på centeret, kan dog på sigt få deres rettigheder
krænket.
16
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0017.png
+
FREMSKRIDT
÷
TILBAGESKRIDT
• Mindreårige asylansøgere kan nu indkvarteres hos
forældre, som har opholdstilladelse i Danmark.
• Statsløse palæstinensere fra Syrien, Libanon, Jordan,
Gaza og Vestbredden har ved en praksisændring i
Flygtningenævnet fået lettere adgang til beskyttelse
som konventionsflygtninge. Omkring 160 sager er
enten hjemvist eller genoptaget til fornyet behandling i
Udlændingestyrelsen.
• En række enlige kvinder og deres mindreårige døtre
fra Somalia har i 2018 fået omgjort eller hjemvist
deres sager af Flygtningenævnet, da nævnet vurderer,
at de enlige kvinder ikke vil være i stand til at modstå
omskæring af deres døtre, hvis de vender tilbage til
Somalia.
• Integrationsydelsen sænkes for børnefamilier, der har
været i Danmark i mere end tre år.
• Udlændingestyrelsen skal som første instans i
forbindelse med afgørelser om inddragelse eller
nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser
fremover ”gå til grænsen af Danmarks internationale
forpligtelser”.
• Politiet har fået udvidet adgang til at foretage
legemsundersøgelse af frihedsberøvede uledsagede
mindreårige, inden de udsendes.
• Reglerne om ægtefællesammenføring er strammet
markant med blandt andet et skærpet integrationskrav,
besøgskrav, boligkrav, danskkrav og et nyt krav om
økonomisk sikkerhed.
• Særreglerne for flygtninges adgang til at modtage fuld
førtidspension er ophævet. De skal nu have haft fast
bopæl i Danmark i tre år, før de kan få førtidspension.
De, der ikke har været i Danmark i tre år, modtager
ydelser på integrationsydelsesniveau.
ÅRETS UDGIVELSER
• Familier på integrationsydelse
• Status på udvisning og udlevering
• Status på uregistrerede migranter
• Status på asyl
• Status på familiesammenføring
Integrationsydelse_Omslag_OK.indd 1
FAMILIER PÅ
INTEGRATIONS-
YDELSE
UDVISNING OG
UDLEVERING
UREGISTREREDE
MIGRANTER
EN ANALYSE AF ØKONOMI, AFSAVN
OG SOCIAL EKSKLUSION I ET
MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV
STATUS 2018
STATUS 2018
04/10/2018 15.31
ASYL
FAMILIE­
SAMMENFØRING
STATUS 2018
STATUS 2018
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
17
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0018.png
INDFØDSRET
NY AFTALE HAR SKÆRPET KRAVENE FOR STATSBORGERSKAB
I sommeren 2018 blev regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti
enige om en ny indfødsretsaftale. Aftalen indeholder en skærpelse af
vandelskravet, så det bliver vanskeligere og i flere tilfælde umuligt for
personer, der er dømt for visse typer kriminalitet, at få dansk statsborgerskab.
Under de politiske forhandlinger om aftalen skrev Institut for Menneske­
rettigheder til udlændinge­ og integrationsministeren og fremhævede, at
permanent udelukkelse fra statsborgerskab på grund af en bestemt type
kriminalitet uden hensyn til den idømte strafs strenghed bryder med den
almindelige ordning, hvor det er straffens strenghed, der afgør konsekvensen
for den dømtes statsborgerskab. Med den nye indfødsretsaftale kan selv
milde straffe medføre permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab.
Kravet om selvforsørgelse er skærpet i den nye aftale. Ansøgere skal nu
forsørge sig selv i længere tid end tidligere, og dagpengeperioder på mere
end fire måneder forlænger de perioder, ansøgeren skal forsørge sig selv.
Instituttet gjorde ministeren opmærksom på, at dagpengereglen vil ramme
borgere, der enten har været arbejdsløse i en kort periode, har været ramt
af sygdom eller har fået et barn. Især i forhold til barsel vil reglen ramme
kvinder hårdere end mænd. Instituttet anbefalede, at regeringen og aftale­
parterne genovervejede ordningen og dens virkninger på en række områder
og pegede blandt andet på, at personer, der har fået dagpenge i forbindelse
med fødsel og barsel, burde undtages fra selvforsørgelseskravet.
Kravene til ansøgernes indsats for at lære dansk er skærpet i den
nye indfødsretsaftale. Blandt andet stilles der nu vidtgående krav til
dokumentation i de sager, hvor Folketingets Indfødsretsudvalg skal vurdere,
om der kan dispenseres fra kravet om danskkundskaber og en bestået
indfødsretsprøve. Instituttet vurderer, at der kan være risiko for, at de nye
krav om dokumentation kan blive en barriere for, om personer med handicap
overhovedet kan få behandlet en dispensationsansøgning.
Hvert år samles nye danskere på
Christiansborg for at fejre deres danske
statsborgerskab. I april 2018 deltog
fireårige Vihaan i statsborgerskabsdagen
sammen med sine forældre, Sridhar og
Ramya, som efter 15 år i Danmark fik
statsborgerskab i 2017.
18
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0019.png
+
FREMSKRIDT
• Indfødsretsudvalget vil fremover skulle
tage stilling til, om der skal dispenseres
fra de almindelige karenstider i sager,
hvor ansøgere har fået mindre bøder for
overtrædelse af færdselsloven.
• En ny bekendtgørelse af lov om
dansk indfødsret har indarbejdet de
mange lovændringer på statsborger­
retsområdet de seneste 14 år, hvilket
giver et samlet overblik over gældende
ret.
÷
TILBAGESKRIDT
• Ansøgere om statsborgerskab skal
fremover give hånd til en myndigheds­
repræsentant for at opnå statsborger­
skab. Det kan føre til, at tilfældigheder
kan få betydning for adgangen til
statsborgerskab, og det kan ikke
udelukkes, at det kan føre til indirekte
diskrimination på grund af religion.
• Nye omfattende og vanskeligt
overskuelige dispensationskrav kan stå i
vejen for, at ansøgere med handicap får
statsborgerskab.
• Gebyret for at ansøge om indfødsret er
forhøjet fra 1.200 kr. til 3.800 kr.
• Behandlingen efter statsløse­
konventionen af ansøgninger om dansk
statsborgerskab fra statsløse, der er
født i Danmark, og som Politiets Efter­
retningstjeneste vurderer, kan være til
fare for landets sikkerhed, eller som er
sigtede eller tiltalte for en forbrydelse
med fængselsstraf på 5 år eller mere,
bliver fremover udsat.
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
19
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0020.png
INDFØDSRET
HÅNDTRYK I AL RESPEKT
Siden den nye indfødsretsaftale blev indgået i sommeren 2018, er aftalens
krav om, at ansøgerne under en grundlovsceremoni skal vise respekt for
danske værdier, blevet præciseret ved ændringer af indfødsretslovgivningen.
Der stilles herefter krav om, at ansøgere under ceremonien skal give hånd til
en eller flere repræsentanter for kommunen.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at der er risiko for, at Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil anse håndtrykskravet
som indirekte diskrimination på grund af religion. Instituttet finder, at
håndtrykskravet kan føre til indirekte forskelsbehandling på grund af religion.
Instituttet finder ikke meget, der taler for, at håndtrykskravet kan betragtes
som proportionalt, blandt andet fordi konsekvenserne af at undlade at
give hånd kan være meget alvorlige for ansøgere. Hvis en borger ifølge
sin religiøse praksis ikke giver hånd til personer af det modsatte køn, kan
tilfældigheder afgøre, om vedkommende får dansk statsborgerskab. En
ansøger af samme køn som borgmesteren eller en anden kommunal
repræsentant vil kunne opfylde håndtrykskravet og blive danske statsborger,
mens en person af det modsatte køn ikke vil kunne blive statsborger, hvis
vedkommende følger den religiøse praksis.
20
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0021.png
KRAV MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT
Det er i sig selv en menneskeretlig udfordring, at de nye krav til stats­
borgerskab i indfødsretsaftalen fra sommeren 2018 gælder for behandlingen
af alle ansøgninger, næsten uanset hvornår ansøgningerne blev
afleveret.
Kun ansøgninger indgivet før 5. februar 2017 behandles efter de tidligere
retningslinjer, og den nye aftales regler om kriminalitet gælder for alle uden
hensyn til ansøgningstidspunkt.
Da Udlændinge­ og Integrationsministeriets gennemsnitlige sagsbehandlings­
tid ved årsskiftet 2018­19 er 20 måneder for ansøgninger om statsborgerskab,
vil mange ansøgere, der har søgt på grundlag af de tidligere gældende krav,
skulle indstille sig på at opfylde de nye strengere krav.
PET KAN FORHINDRE STATSLØSE I AT FÅ STATSBORGERSKAB
Regeringen har ændret sin fortolkning af FN’s Konvention om Begrænsning
af Statsløshed fra 1961. Indtil nu har regeringen fortolket konventionen i
overensstemmelse med dens ordlyd, således at statsløse ansøgere, som er
født i Danmark, har ret til at få dansk statsborgerskab, så længe de ikke er
dømt for forbrydelser mod staten eller idømt en fængselsstraf på mindst 5 år.
Fremover vil Udlændinge­ og Integrationsministeriet udsætte behandlingen
af ansøgninger fra statsløse ansøgere, som er født i Danmark, hvis Politiets
Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at de kan være til fare for landets
sikkerhed, eller hvis de er sigtet og tiltalt for forbrydelser mod landets
sikkerhed eller forbrydelser, der kan medføre en fængselsstraf på 5 år eller
mere. Udsættelsen vil ske i en periode, der ligger inden for den europæiske
statsborgerretskonventions krav om en ”rimelig tidsfrist”. Derudover vil
regeringen hvert halve år følge op på, om PET fortsat vurderer, at en ansøger
kan være til fare for landets sikkerhed.
Instituttet er ikke enigt i, at den nye procedure stemmer overens med
1961­konventionen. Instituttet efterlyser blandt andet en tidsmæssig grænse
for, hvor længe en afgørelse om statsborgerskab kan udsættes, og finder
det problematisk, at ansøgerne ikke vil blive informeret om, at deres sager
er sat i bero, og at ansøgerne ikke har mulighed for at få efterprøvet PET’s
sikkerhedsvurdering.
Siden nytår har ansøgere om
dansk statsborgerskab skullet
deltage i en grundlovsceremoni
og trykke en repræsentant fra
kommunen i hånden for at få
dansk statsborgerskab. Årets
første ceremoni fandt sted i
statsligt regi i Eigtveds Pakhus
i København, hvor ni ansøgere
skulle give hånd til udlændinge-
og integrationsminister Inger
Støjberg. Instituttet vurderer,
at håndtrykskravet kan føre til
indirekte forskelsbehandling på
grund af religion.
ÅRETS UDGIVELSER
• Status på statsborgerskab
STATSBORGER-
SKAB
STATUS 2018
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
21
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0022.png
DET SOCIALE OMRÅDE
FLERE BØRN BLIVER FATTIGE
Stadig flere børn lever i fattigdom i Danmark. Udviklingen er kortlagt i
flere rapporter fra VIVE – Det Nationale Forsknings­ og Analysecenter
for Velfærd – og senest af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i december
2018. Undersøgelserne konkluderer blandt andet, at langvarig fattigdom i
opvæksten mindsker børns chancer for at få en uddannelse og stifte familie.
Desuden øges risikoen for misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet i familier
præget af langvarig fattigdom.
En række lovændringer indført i 2018 betyder, at flere fremover vil opleve en
betydelig nedgang i deres forsørgelsesgrundlag med risiko for, at flere børn
vil vokse op i fattigdom, og færre vil have råd til at betale for deres bolig.
Problemet forværres af, at der stadig er færre billige boliger til rådighed i især
de større byer.
Tal fra Justitsministeriet viser, at den skærpede lovgivning mod utrygheds­
skabende tiggeri og lejre indført i 2017 og 2018 primært er blevet anvendt af
Københavns Politi og primært over for udenlandske statsborgere.
PLAN FOR BEKÆMPELSE AF PARALLELSAMFUND
RISIKERER AT RAMME SKÆVT
I marts 2018 fremlagde regeringen sin plan ”Et Danmark uden parallel­
samfund – Ingen ghettoer i 2030” med i alt 22 initiativer. En række af
de efterfølgende lovændringer risikerer at ramme personer med etnisk
minoritetsbaggrund langt hårdere end etniske danskere. Det skyldes blandt
andet, at regeringen definerer ghettoer som områder, hvor der udover fx
en høj andel af arbejdsløse og modtagere af sociale ydelser samt høje
kriminalitetsrater også er en høj andel af ikke­vestlige etniske minoriteter.
Regeringens plan har blandt andet ført til, at børn, der bor i de såkaldte
ghettoer, skal indgå i et obligatorisk læringstilbud i en daginstitution fra de
er et år, og i skoler med mere end 30 procent børn fra udsatte boligområder
skal eleverne gennemføre sprogprøver, før de kan starte i 1. klasse. Derudover
kan en person, der bor i et udsat boligområde, som udgangspunkt ikke blive
familiesammenført.
Anvisnings­ og udlejningsreglerne er blevet skærpet med det formål at
få flere ressourcestærke til at flytte ind i udsatte boligområder og flere
ressourcesvage til at flytte fra områderne samt holde nye ressourcesvage
personer fra at flytte ind. Fx er det forbudt for personer på integrationsydelse
at flytte ind i visse områder. I nogle områder kan indsatsen betyde, at
boligorganisationerne skal afvikle områder og rive bygninger ned.
Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at tiltagene kan have
negative konsekvenser for blandt andre mindrebemidlede, tidligere straffede
samt etniske minoriteters adgang til en passende bolig. Indsatsen mangler
blandt andet fokus på, hvordan der skaffes billige boliger i andre ikke udsatte
boligområder.
22
Som 13-årig flyttede Liselotte
Christiansen i 1968 med
sin mor og lillebror ind i en
af de helt nye bygninger i
boligområdet Lundtoftegade
på Nørrebro i København. I dag
sidder Lotte i boligforeningens
bestyrelse, og hun er træt af,
at Lundtoftegade i 2018 igen
kom på regeringens ghettoliste.
Instituttet vurderer, at tiltagene
rettet mod boligområderne på
ghettolisten kan have negative
konsekvenser for blandt
andre mindrebemidlede,
tidligere straffede samt
etniske minoriteters adgang til
passende boliger.
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0023.png
÷
TILBAGESKRIDT
• Integrationsydelsen sænkes for
børnefamilier, der har været i
Danmark i mere end tre år.
• Særreglerne for
flygtninges
adgang til at modtage fuld
førtidspension er ophævet.
De skal nu have haft fast
bopæl i Danmark i tre år, før
de kan få førtidspension. De,
der ikke har været i Danmark
i tre år, modtager ydelser på
integrationsydelsesniveau.
• Opholdskravet for at opnå
ret til uddannelses­ eller
kontanthjælp er udvidet, og
borgere skal fremover leve op
til et beskæftigelseskrav for at
opnå ret til uddannelses­ eller
kontanthjælp.
børn lever i fattigdom
i Danmark
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
23
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0024.png
DET SOCIALE OMRÅDE – BØRN OG UNGE
+
FREMSKRIDT
÷
TILBAGESKRIDT
• Plejefamilier modtager mere undervisning og støtte fra
socialtilsynene og kommunerne.
• Der er indført et nyt samlet familieretligt system, som
blandt andet skal sikre fokus på barnets tarv og trivsel i
forbindelse med skilsmisser.
• Vestre Landsret har slået fast, at en medmoder har en
varig forpligtelse over for barnet og ikke senere kan
afregistrere sig som forælder.
• Børn og unge på 10­17 år, der er mistænkt eller dømt
for visse forbrydelser, kan fremover sanktioneres af et
ungdomskriminalitetsnævn uden at have adgang til
almindelig retssikkerhedsmæssig beskyttelse i form af
fx advokatbeskikkelse.
• Myndigheder og personale på anbringelsessteder har
fået øget adgang til at føre kontrol med anbragte børn
og unge.
REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET
Folketinget har i 2018 reformeret indsatsen mod ungdomskriminalitet.
Siden nytår har et ungdomskriminalitetsnævn kunnet fastsætte såkaldte
straksreaktioner og forbedringsforløb for 10­14­årige, som er mistænkt for at
have begået visse forbrydelser, og for 15­17­årige, som er dømt og har fået
fængselsstraf for deres lovovertrædelse. De sanktioner, børnene og de unge
bliver mødt med, spænder fra alt mellem at skulle vaske brandbiler til at
blive tvangsfjernet.
Der skal desuden oprettes en ungekriminalforsorg, som i samarbejde med
barnets eller den unges opholdskommune skal føre tilsyn med, at barnet
eller den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.
Institut for Menneskerettigheder er bekymret for de vidtgående indgreb i
børn og unges rettigheder, som det nye system medfører. Det nye system
er udviklet med inspiration fra det strafferetlige system og med deltagelse
fra både domstole og politi i Ungdomskriminalitetsnævnet. Alligevel er
nævnet ikke en del af et egentligt strafferetligt system, og de børn og unge,
hvis sager bliver behandlet af nævnet, er ikke beskyttede af de samme
retssikkerhedsgarantier, som de ville være ved en domstol. Instituttet mener,
at det nye system har så indgribende karakter, at regeringen bør styrke de
retssikkerhedsmæssige garantier for børnene og de unge.
MERE KONTROL AF ANBRAGTE BØRN OG UNGE
Forholdene for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, er blevet
skærpet markant på en række områder i det forgangne år. Ny lovgivning
giver myndigheder og personale på anbringelsessteder øget kontrol
over de anbragte børn og unge. Kontrollen kan blandt andet bestå i
kropsundersøgelser, begrænsning af telefonsamtaler og anden ekstern
kommunikation, tv­overvågning på fællesarealerne og døralarmer på
værelserne.
24
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0025.png
Børn og unge har ret til privat­ og familieliv, også når de er anbragt uden
for hjemmet, og derfor vurderer instituttet, at især de nye muligheder for
kropsundersøgelser risikerer at udgøre et uproportionalt indgreb i børnenes
og de unges rettigheder.
NY LOV OM MERE KVALITET I PLEJEFAMILIER
Der har længe været brug for en bedre støtte til plejefamilier, og i 2018 blev
der gennemført en styrkelse af området. Blandt andet blev der indført en
mere
specificeret definition og ensartet godkendelsesproces for forskellige
typer af plejefamilier, der kan afspejle børns forskellige støttebehov.
Desuden skal socialtilsynene som led i godkendelsesprocessen udvikle
et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus til alle nye plejefamilier, og
kommunerne skal sikre et særligt intensivt støtteforløb med supervision, råd
og vejledning for alle plejefamilier i begyndelsen af barnets anbringelse.
NYT FAMILIERETLIGT SYSTEM MED FOKUS PÅ BARNETS TARV
Et nyt familieretligt system så dagens lys i 2018 og indeholder flere positive
elementer, der kan beskytte barnet i konfliktfyldte skilsmissesager. Blandt
andet oprettes, som erstatning for Statsforvaltningen, Familieretshuset,
hvor sagerne screenes, og indsatsen tilpasses familiens behov. Her er det
positivt, at Familieretshuset tager udgangspunkt i barnets tarv og trivsel.
Instituttet anbefaler dog, at Familieretshuset udvikler en model for, hvordan
kønsrelaterede forhold såsom afholdelse af barselsorlov, arbejdstid og
fordeling af opgaver i hjemmet skal vægtes i sagsbehandlingen.
Justitsminister Søren Pape
Poulsen præsenterede i juni
2018 en politisk aftale om
en reform af indsatsen mod
ungdomskriminalitet. 1. januar
2019 var det nye system en
realitet. Instituttet er bekymret
over de vidtgående indgreb i
børns og unges rettigheder, som
reformen medfører.
ÅRETS UDGIVELSER
• Samarbejde omkring det anbragte barn
SAMARBEJDE
OMKRING DET
ANBRAGTE
BARN
EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
BLANDT § 54-STØTTEPERSONER
NOTAT
JANUAR 2019
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
25
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0026.png
DET SOCIALE OMRÅDE – HANDICAP
MANGLENDE FREMSKRIDT KALDER PÅ HANDLINGSPLAN
På ni ud af ti områder er personer med handicap væsentligt ringere stillet end
personer uden handicap. Det viser handicapbarometer.dk, som Institut for
Menneskerettigheder står bag.
Danmark har ikke på nuværende tidspunkt en samlet politik for at fremme
ligestilling og lige muligheder for mennesker med handicap. Instituttet har
derfor sammen med Danske Handicaporganisationer og mere end halvtreds
andre civilsamfundsorganisationer skrevet til børne­ og socialministeren og
anbefalet, at der bliver udarbejdet en national handicappolitik.
FORBUD BESKYTTER PERSONER MED HANDICAP MOD
DISKRIMINATION
I juli 2018 trådte en lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap i kraft. Det er et stort menneskeretligt fremskridt for personer med
handicap. Forbuddet betyder, at det nu bliver muligt at indbringe sager om
handicapdiskrimination uden for arbejdsmarkedet for Ligebehandlings­
nævnet. Hidtil har arbejdsmarkedet været det eneste område med et forbud
mod diskrimination. Instituttet har dog forgæves opfordret regeringen til
at tilføje et krav om rimelig tilpasning til loven. Kravet ville indebære, at
erhvervsdrivende, myndigheder og organisationer, der giver et afslag på
rimelig tilpasning, kan blive dømt for ulovlig forskelsbehandling.
STEMMERET TIL PERSONER UNDER VÆRGEMÅL
Højesteret gav i januar 2018 Østre Landsret og Justitsministeriet ret i, at
staten kan tage stemmeretten fra danskere under § 6­værgemål. Det var
det foreløbige resultat i en sag, hvor fire danskere under det såkaldte
§ 6­værgemål havde lagt sag an mod den danske stat, fordi de havde fået
frataget deres stemmeret til folketingsvalg.
I slutningen af 2018 vedtog Folketinget dog et lovforslag, som fremover
gør det muligt delvist at frakende en person den retlige handleevne i
modsætning til den tidligere alt­eller­intet­ordning. Instituttet anser loven
for at være et vigtigt fremskridt, som forhåbentlig fører til, at langt færre
mennesker vil få frataget deres stemmeret til Folketinget.
FLERE TVANGSBORTADOPTIONER
Antallet af tvangsbortadoptioner er steget støt de seneste år. En lovændring
i 2015 medførte, at det for at tvangsbortadoptere et barn ikke længere skal
godtgøres, men kun sandsynliggøres, at forældre ikke er i stand til at tage sig
af deres barn fx på grund af et handicap.
Instituttet har advaret mod for uklare regler for tvangsbortadoption, som
er et af de mest intensive indgreb, der kan indføres over for et barn og
dets forældre. Siden lempelsen trådte i kraft, har Ankestyrelsen godkendt
tvangsbortadoption af omkring fem børn om året, i gennemsnit, mod to børn i
de foregående år.
FN KALDER DANSK AFGØRELSE
OM FAMILIESAMMENFØRING
DISKRIMINATION
Udlændingestyrelsen afviste i 2013
en dansk mands anmodning om
familiesammenføring, fordi han ikke
levede op til selvforsørgelseskravet.
Manden ankede afgørelsen, da
han fik kontanthjælp på grund af
en hjerneskade, men anken blev
afvist ved Højesteret. I 2018 slog
FN’s Handicapkomité dog fast, at
Udlændingestyrelsens afgørelse var
udtryk for diskrimination på grund
af handicap. Det er endnu uafklaret,
om danske myndigheder fremover
vil gøre det lettere for personer
med handicap at få dispensation fra
selvforsørgelseskravet.
26
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0027.png
+
FREMSKRIDT
• Det er nu også forbudt at diskriminere personer med
handicap uden for arbejdsmarkedet.
• Personer under § 6­værgemål kan fremover undgå at
miste retten til at stemme ved folketingsvalg, hvis de
ændrer deres værgemål.
• Elever med handicap på erhvervsuddannelserne
får fremover et tillæg til deres SU på 5.500 kr. om
måneden.
• En ny bekendtgørelse
slår fast, at flertallet af personer
med handicap fremover skal kunne afgive deres
stemme ved alle officielle valg i Danmark uden at være
afhængig af hjælp.
• Danmark har implementeret EU’s webtilgængeligheds­
direktiv, som fastsætter krav til offentlige myndigheder
og virksomheders hjemmesider og mobilapplikationer,
så de fremover bliver mere tilgængelige.
÷
Martin Rosenlind har brug for hjælp til at styre sin
økonomi, men med det værgemål, han har, mister han
sin stemmeret til folketingsvalg. Martins værge er nu
ved at få ændret Martins værgemål efter en ny lov, der
trådte i kraft 1. januar 2019. Martin håber, at ændringen
går igennem, inden valget udskrives, så han for første
gang kan være med til bestemme, hvem der skal
sidde i Folketinget.
TILBAGESKRIDT
• Beboere på botilbud, der visiteres til en særlig
socialpsykiatrisk afdeling, kan tvinges til at opsige deres
eksisterende botilbud.
• Beboere på botilbud, som tvangsflyttes af hensyn til de
andre beboere eller personale, mister retten til frit at
vælge botilbud.
• Beboere på botilbud med sikrede afdelinger kan
udsættes for mere tvang og kontrol end tidligere. Der
kan blandt andet indføres forbud mod mobiltelefoner
og computere, der har adgang til internettet.
ÅRETS UDGIVELSER
• Status på handicap
• Børn med handicap på frie grundskoler
• Vold og trusler på botilbud
HANDICAP
BØRN MED
HANDICAP PÅ
FRIE
GRUNDSKOLER
VOLD OG TRUSLER
PÅ BOTILBUD
STATUS 2019
OMFANGET AF PERSONFARLIG
KRIMINALITET MOD VOKSNE
BEBOERE PÅ BOTILBUD FOR
PSYKISKE LIDELSER
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
27
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0028.png
LIGESTILLING
11 ÅR MED DE SAMME UDFORDRINGER
Da Eva Kjer Hansen i maj 2018 blev ligestillingsminister, bad hun sine embeds­
folk om en status på, hvordan ligestillingen havde udviklet sig, siden hun
knap 11 år tidligere forlod posten som ligestillingsminister. Ministeren måtte
desværre konstatere, at hun i 2018 stod over for præcis de samme ligestillings­
udfordringer som i 2007. På trods af de udeblevne fremskridt har ministeren
ingen planer om at indføre lovgivning, der kan skubbe på for mere ligestilling.
KRIMINALISERING AF DIGITALE KRÆNKELSER
Folketinget besluttede i 2018 at skærpe kriminaliseringen af videregivelse
af nøgenbilleder. Kriminalisering af uberettiget deling af nøgenbilleder
beskytter den enkeltes ret til privatliv. Institut for Menneskerettigheder finder
det positivt, at der er kommet øget fokus på den digitale virkelighed, hvor
flere og flere udsættes for krænkelser online.
I 2018 blev 1.005 unge danskere sigtet for udbredelse og besiddelse af
børnepornografi, efter at de havde delt en eller flere sexvideoer med en
15­årig dreng og 15­årig pige. I en prøvesag idømte Højesteret en 20­årig
mand 40 dages betinget fængsel for at dele børneporno. Han skal desuden
betale erstatning til pigen og drengen, der optræder i videoen. Dommen
har stor betydning for at sikre, at digitale krænkelser tages alvorligt, og den
understreger, at forbuddet mod børnepornografi gælder for alle – også unge
mennesker.
EU PÅ VEJ MED ØREMÆRKET BARSEL TIL FÆDRE
Nye EU­regler betyder, at der fremover vil blive øremærket to måneders
barsel til begge forældre. Reglerne skal bidrage til at få flere mænd til at tage
barsel og indebærer konkret, at de to måneder går tabt, hvis faren og moren
ikke tager hver sin del. Reglerne ventes at træde i kraft inden for tre år.
Fædre holder
Mødre holder
af forældreorloven
28
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0029.png
+
FREMSKRIDT
• Erstatningsniveauet for sexchikane er forhøjet, og det er i loven
understreget, at lige arbejdsvilkår også omfatter forbud mod seksuel
chikane.
• Livgarden har indført et særligt højdekrav for kvinder.
STYRKET BESKYTTELSE MOD SEXCHIKANE
Folketinget gennemførte i december 2018 en ændring af ligebehandlings­
loven, der understreger, at lige arbejdsvilkår også omfatter forbud mod
seksuel chikane. Loven medfører blandt andet, at erstatning i sager om
sexchikane hæves med en tredjedel, og at der fremover ikke lægges vægt på
omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel chikane.
DANMARKS FØRSTE LGBTI-HANDLINGSPLAN
I 2018
fik Danmark sin første nationale handlingsplan, der skal sikre bedre
trivsel for LGBTI­personer. Selv om mange LGBTI­personer er ressource­
stærke og lever aktive liv, trives flere fortsat dårligere sammenlignet med
resten af befolkningen. Handlingsplanen vil forhåbentlig føre til mere
tryghed, bedre trivsel og lige muligheder for LGBTI­personer i Danmark i de
kommende år.
STOR FORSKEL PÅ KVINDERS OG MÆNDS LIVSINDKOMSTER
En analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for instituttet viste
i 2018, at der fortsat er store forskelle på mænds og kvinders livsindkomst.
Set over et livsforløb er mænds disponible indkomst i gennemsnit mellem
17 og 29 procent højere end livsindkomsten for kvinder med samme
uddannelsesniveau.
LANGT MELLEM KVINDERNE I BESTYRELSERNE
Der er fortsat langt til ligestilling i bestyrelseslokalerne. Instituttet foretog
i 2018 en undersøgelse sammen med analysebureauet Analyse & Tal, der
viste, at 835 ud af Danmarks 1.595 største virksomheder ikke har en eneste
kvinde i bestyrelsen.
Regeringen præsenterede i 2018 en
handlingsplan, der skal sikre bedre
trivsel for LGBTI-personer i Danmark.
Instituttet finder det positivt, at
regeringen vil forbedre forholdene
for LGBTI-personer.
ÅRETS UDGIVELSER
• Status på køn
• Demokratisk deltagelse på Facebook
KØN
STATUS 2019
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
29
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0030.png
SUNDHED OG ÆLDRE
+
FREMSKRIDT
• Et nyt uafhængigt tilsyn skal
holde øje med kvaliteten
af plejen og omsorgen på
plejehjem og i hjemmeplejen.
• Med nye
behandlingstestamenter kan
døende og smertepatienter
frasige sig tvang og
tilkendegive, hvorvidt de ønsker
livsforlængende behandling.
• En ny plejehjemsportal giver
ældre information om samtlige
plejehjem, plejecentre og
friplejeboliger, så det er lettere at
finde den rigtige bolig.
EFTER TRE ÅR KRÆVES GEBYR FOR TOLKNING
Personer, der har boet i Danmark i mere end tre år, skal som noget nyt
betale et gebyr for at bruge en tolk i sundhedssystemet. Institut for
Menneskerettigheder frygter, at gebyret får patienter, der endnu ikke taler
godt dansk, til at benytte børn eller andre pårørende som tolke med risiko for
misforståelser, så patienterne ikke får den lægehjælp, de har brug for.
DATASIKKERHED HALTER I KOMMENDE GENOM-CENTER
Folketinget har besluttet at oprette et nationalt genom­center, som skal
samle genetiske oplysninger og visse helbredsmæssige oplysninger om
danske borgere. Instituttet finder det problematisk, at registreringen sker
uden borgernes samtykke, og at borgerne kun vil have begrænset mulighed
for at frabede sig, at deres oplysninger anvendes til andet end behandling
af dem selv. Samtidig savner instituttet, at der er redegjort tilstrækkeligt
for datasikkerheden og for sundhedsministerens beføjelse til at fastsætte
nærmere regler om indsamling af oplysninger.
ÆLDRE SKAL HAVE HJÆLP TIL DIGITALISERING
I en ny vejledning om digitaliseringsklar lovgivning understreger
Digitaliseringsstyrelsen, at det er nødvendigt, at borgere som fx ældre, der
ikke selv er i stand til at bruge en computer, får mulighed for at blive betjent
på anden vis. Vejledningen er et fremskridt, da instituttet længe har efterlyst
en mere nuanceret tilgang til digitaliseringen, der i højere grad tager højde
for de borgere, der ikke selv kan betjene en computer eller bruge internet.
Instituttet mener dog fortsat, at den enkelte borger bør have ret til helt at
blive fritaget for digital selvbetjening.
DEMENTE FÅR FOR MEGET MEDICIN
Sundhedsministeren melder fortsat om for meget brug af anti­psykotisk
medicin til demensramte. Patientgruppen er særligt udsat for at udvikle
alvorlige bivirkninger som fx ufrivillige bevægelser, blodpropper,
hjerteproblemer og død. Derfor bør antipsykotika altid bruges med den
største forsigtighed til mennesker med demens og kun efter en individuel
handleplan. Det er et mål i regeringens og satspuljepartiernes nationale
demenshandlingsplan at halvere forbruget af antipsykotisk medicin til
demensramte inden 2025.
÷
TILBAGESKRIDT
• Patienter, der har boet i Danmark
i over tre år, skal nu betale et
gebyr på 191­1.675 kr. for at bruge
en tolk under en konsultation
eller indlæggelse.
• Det er nu muligt for kommuner
at overvåge personer med varigt
nedsat psykisk funktionsevne.
• Et genom­center bliver etableret
med registrering af borgernes
genetiske oplysninger uden
borgernes samtykke.
30
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0031.png
UNDERVISNING
MINDRE OBLIGATORISK MENNESKERETTIGHEDSUNDERVISNING
En ny bekendtgørelse for folkeskolen indebærer, at størstedelen af de
bindende mål om undervisning i menneskerettigheder og børns rettigheder
nu er blevet vejledende. Undervisning i rettigheder har dog stadig en
plads som bindende mål i historie, sundheds­ og seksualundervisning og
familiekundskab samt samfundsfag.
FRISKOLER SKAL UNDERSKRIVE ERKLÆRING OM FRIHED
Ifølge en ny bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler skal skoler,
der ønsker statstilskud, underskrive en erklæring om frihed og folkestyre
samt leve op til krav om uafhængighed. Institut for Menneskerettigheder
finder det positivt, at menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder står som et centralt værdigrundlag i bekendtgørelsen.
FLYGTNINGE OG UDLÆNDINGE SENDES DIREKTE I FOLKESKOLEN
Flere kommuner har i 2018 valgt at sende flygtninge­ og udlændingebørn
direkte i folkeskole, hvilket stiller store krav til faglig kompetence blandt
skolernes lærere, ledelser og ressourcepersoner. Det er en midlertidig
lov fra 2016, der har givet kommunerne større fleksibilitet til at nedlægge
modtageklasser. Instituttet holder øje med, om lovgivning fører til
forringelser i kvaliteten af undervisningen og dermed stiller udlændinge­ og
flygtningebørn dårligere i forhold til deres ret til uddannelse.
AFVISTE BØRN MISTER RET TIL UNDERVISNING I FOLKESKOLEN
Børn af afviste asylansøgere har ikke længere krav på at være i en
dansk folkeskole, mens de venter på en endelig afgørelse om deres
opholdstilladelse. Instituttet frygter, at børnene ikke sikres et tilstrækkeligt
undervisningstilbud uden for folkeskolen.
+
FREMSKRIDT
• Frie grundskoler skal
fremover erklære, at de
baserer deres virke på blandt
andet menneskerettigheder
og grundlæggende
frihedsrettigheder, før de kan få
statstilskud.
• Forældre har fået mulighed
for at anmode Styrelsen for It
og Læring om at anonymisere
trivselsdata for deres børn fra
målinger, der blev gennemført i
perioden 2015­2017.
• Østre Landsret har slået fast,
at lærere har ret til at ytre sig
negativt om en skoles ledelse.
÷
TILBAGESKRIDT
• Størstedelen af de tidligere
bindende mål om undervisning
i menneskerettigheder og børns
rettigheder i folkeskolen er gjort
vejledende.
ÅRETS UDGIVELSER
• Underretninger om børns mistrivsel
– fokus på friskoler med muslimske
værdier
• Børn med handicap på frie
grundskoler
• Undervisning i menneske­
rettigheder på social­ og sundheds­
assistentuddannelsen
• Læringsforløb for lærer­
uddannelsen om skolefællesskaber
UNDERRETNINGER
OM BØRNS MISTRIVSEL
– FOKUS PÅ FRISKOLER MED
MUSLIMSKE VÆRDIER
BØRN MED
HANDICAP PÅ
FRIE
GRUNDSKOLER
UNDERVISNING
I MENNESKE-
RETTIGHEDER
PÅ SOCIAL- OG
SUNDHEDS-
ASSISTENT-
UDDANNELSEN
SOSU_omslag_01.indd 1
03/09/2018 10.34
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
31
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0032.png
GRØNLAND
UDFORDRINGER MED TOLKNING I DET
GRØNLANDSKE RETSVÆSEN
Enhver, der er anklaget for en forbrydelse, har ifølge menneskeretten ret til
gratis bistand fra en tolk, hvis vedkommende ikke forstår eller taler sproget
i retten. En undersøgelse foretaget af Institut for Menneskerettigheder og
Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet viser, at der er retssikkerhedsmæssige
udfordringer i forbindelse med den måde, tolkning praktiseres i det
grønlandske retssystem. Det gælder både i forhold til tolkning mellem
grønlandsk og dansk og mellem hovedsproget vestgrønlandsk og øvrige
dialekter som øst­ og nordgrønlandsk.
Flere af udfordringerne løses på et praktisk plan ved såkaldt samtolkning,
hvor medlemmer af retten griber ind og sammen med tolken finder frem til
den rette forståelse og oversættelse af et begreb. Der er dog stadig behov for
at forbedre tolkningen ved retterne.
Blandt problemerne er, at der mangler en ensartet terminologi over de mest
anvendte begreber. Derudover er der ikke altid rekvireret en tolk i god nok tid.
Det gør det vanskeligt for tolken at være forberedt på at oversætte sagens
emne og dokumentation korrekt.
Instituttet og Grønlands Universitet anbefaler blandt andet, at Grønlands
Sprognævn opdaterer terminologilisten, at retterne altid fremsender
Grønlands første lukkede
anstalt skal efter planen åbne
1. maj 2019. Forvaringsdømte
grønlændere, som i dag
sidder i Herstedvester
Fængsel i Albertslund, får
mulighed for at flytte til
anstalten i Nuuk.
32
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0033.png
+
FREMSKRIDT
• Retssikkerheden er styrket for
grønlandske forvaringsdømte,
der efter åbningen af en
kommende, lukket anstalt
i Nuuk vil kunne afsone i
Grønland.
• En ny lov om Grønlands Råd for
Menneskerettigheder har styrket
rådets uafhængighed.
• Danmark har afsat 180 mio. kr.
til påbegyndelse af oprydning
af efterladt amerikansk
militærmateriel i Grønland.
sagsakter til tolken i god tid, og at retten i Grønland etablerer en
efteruddannelse i retstolkning og sikrer, at der er faste tolke, som taler og
forstår øst­ og nordgrønlandsk.
KRITISABLE FORHOLD I DETENTIONER OG ANSTALTER
Instituttet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
afleverede i 2018 en
rapport til FN’s Torturkomité, der understregede, at det på en række områder,
som den danske stat har ansvaret for, er usikkert, om de grønlandske forhold
lever op til kravene i FN’s Torturkonvention.
Instituttet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder pegede i rapporten
blandt andet på, at manglende plads har ført til, at tilbageholdte, domfældte
og forvaringsdømte sidder sammen i anstalterne, selv om deres friheds­
berøvelser er underlagt vidt forskellige forhold. Kvinder afsoner sammen
med mænd, og mindreårige placeres nogle gange i anstalter sammen med
voksne. I mindre bygder er der problemer med at sørge for egnede lokaler til
detentioner og bemanding på fuld tid.
MANGEL PÅ MENNESKERETLIGE DATA
Der er en generel mangel på faktuel viden og data på en række områder, der
er relevante for den menneskeretlige beskyttelse af borgerne i Grønland. Det
gælder blandt andet data om brugen af isolation i grønlandske anstalter og
detentioner, politiets brug af peberspray og forholdene for udsatte børn og
personer med handicap. Grønland har heller ikke offentliggjort en plan for
opfølgningen på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, som ville kræve
viden og data, der er relevante for den menneskeretlige beskyttelse.
ÅRETS TEMAMØDE I RÅDET FOR GRØNLANDS RETSVÆSEN
Ved Rådet for Grønlands Retsvæsens årlige temamøde satte rådet i
september 2018 fokus på vold og overgreb blandt især unge og kvinder.
Instituttet deltog i temamødet, hvor der blandt andet blev diskuteret
forebyggelse af ungdomskriminalitet og de menneskeretlige aspekter af
myndighedernes håndtering af unge, der har begået kriminalitet.
ÅRETS UDGIVELSER
• Tolkning i det grønlandske
retsvæsen
• Status: handicap
• Status: ligebehandling
• Status: børn og unge
• Beretning til Inatsisartut 2017
HANDICAP
LIGEBEHANDLING
BØRN OG UNGE
KALAALLIT
NUNAANNI
EQQARTUUSSIVINNI
NUTSERISARNEQ
STATUS I GRØNLAND
2019
STATUS I GRØNLAND
2019
STATUS I GRØNLAND
2019
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
33
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0034.png
DANMARK TAGER
ANSVAR FOR MENNESKE-
RETTIGHEDERNE
De kommende tre år sidder Danmark med i det vigtigste forum i
verden, når det kommer til drøftelser af menneskerettighederne – FN’s
Menneskerettighedsråd.
”Danmark påtager sig et stort ansvar ved at gå ind i rådet, og vi viser hele
verden, at vi vil menneskerettighederne. Jeg håber, at regeringerne både før
og efter valget vil tage ansvaret på sig de kommende tre år og arbejde for
at styrke rådet og dermed menneskerettighedernes position i verden,” siger
Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Han er ikke i tvivl om, at Danmark kan gøre en forskel i rådet, så længe den
politiske vilje er der.
”Som medlem af rådet har Danmark et talerør med langt større
gennemslagskraft, end vi har haft tidligere. Danmark har mulighed
for at påvirke beslutningerne i rådet og kommer til at diskutere
menneskerettigheder med mange af verdens lande,” siger Jonas
Christoffersen.
Menneskerettighedsrådet kritiseres ofte for på den ene side at overse store
menneskeretskrænkelser hos sine egne medlemmer og på den anden
side næsten per automatik kritisere Israel, hver gang rådet samles. Det var
medvirkende til, at USA i 2018 trak sig ud af Menneskerettighedsrådet.
DANMARK SÆTTER VERDENSMÅLENE PÅ DAGSORDENEN I RÅDET
Danmark har spillet en afgørende rolle i at få FN’s Verdensmål på
dagsordenen i Menneskerettighedsrådet. Blandt andet på baggrund af
analyser fra instituttet lykkedes det Danmark i marts 2018 at få vedtaget en
resolution, hvor Menneskerettighedsrådet slog fast, at verdensmålene og
menneskerettighederne er forbundne og gensidigt forstærkende.
Resolutionen vil blive fulgt op af årlige debatter i rådet, og instituttet blev
inviteret til at præsentere vores arbejde ved den første debat i januar 2019.
Danmark har koblingen mellem verdensmål og menneskerettigheder som et
fokusområde under medlemskabet, og instituttet rådgiver den danske FN­
mission i Genève i arbejdet.
34
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0035.png
På trods af ubalancen – eller måske snarere på grund af den – mener
Jonas Christoffersen, at det er vigtigt, at Danmark sidder med i
Menneskerettighedsrådet.
”Vi opnår ikke noget ved at melde os ud af samtalen med de udemokratiske
stemmer. Når verdens lande mødes med alle deres forskelligheder, opstår
der et krydsfelt af politiske interesser. Men det nytter ikke, hvis alle kun taler
med dem, de er enige med. Et FN for demokratier og et FN for diktaturer gør
ikke noget godt for verden eller for menneskerettighederne. Kun ved at tale
sammen, kan vi flytte holdninger og handlinger,” siger Jonas Christoffersen.
Jonas Christoffersen mener, at Danmark som medlem af
Menneskerettighedsrådet har mulighed for at påvirke, i hvilken retning rådet
og dets kritik udvikler sig. Han peger desuden på den såkaldte universelle
periodiske bedømmelse som et sted, hvor Danmark kan gøre en forskel ved
at deltage aktivt. Denne periodiske bedømmelse er en proces, som alle FN­
lande skal igennem hvert femte år, og hvor landene får gennemgået deres
menneskeretlige indsatser.
”Som led i processen får medlemmer af Menneskerettighedsrådet – og
dermed også Danmark – mulighed for at føre diplomatiske diskussioner
med alle lande i verden om menneskerettighederne. Det gælder også
de lande, der ikke vægter menneskerettighederne højt i dag,” siger Jonas
Christoffersen.
FN’S MENNESKERETTIGHEDSRÅD
FN’s Menneskerettighedsråd
blev oprettet 15. marts 2006
og afløste den tidligere
menneskerettighedskommission.
Rådet har 47 medlemmer fordelt på
13 lande fra Afrika, 13 fra Asien, 6 fra
Østeuropa, 8 fra Latinamerika og de
caribiske stater og 7 fra Vesteuropa.
Alle medlemmer skal vælges af
et flertal af Generalforsamlingens
medlemmer. Danmark er valg til rådet
for perioden 2019­2021.
I februar og marts mødtes Danmark
med resten af medlemmerne af FN’s
Menneskerettighedsråd i Genève.
Rådet diskuterede blandt andet
menneskerettighedssituationen
i lande som Sydsudan, Syrien
og Nordkorea og bekæmpelse
af racisme, diskrimination og
fremmedfrygt.
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
35
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0036.png
INSTITUTTETS INTERNATIONALE ARBEJDE
MENNESKERETTIGHEDER FREMMER VERDENSMÅLENE
I 2018 manifesterede Institut for Menneskerettigheder sig for alvor som en
vejviser for, hvordan menneskerettighederne fremmer verdensmålene. Vores
arbejde har blandt andet været med til at fremme institutionaliseringen af
koblingen mellem menneskerettigheder og verdensmål i FN’s Menneske­
rettighedsråd. Instituttet lancerede desuden første version af en database,
der kobler verdensmålene med FN’s tre menneskerettighedsmekanismer,
den universelle periodiske bedømmelse, menneskerettighedskomitéerne
og Menneskerettighedsrådets særlige procedurer. Og med Verdensmål 14.b,
der fokuserer på at ”give småfiskere adgang til havressourcer og markeder”,
som løftestang, arbejder instituttet for at fremme menneskerettighederne i
fiskerisektoren.
ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD
Gennem samarbejde med danske og internationale virksomheder arbejder
instituttet på at fremme respekt for menneskerettighederne i både dansk og
internationalt erhvervsliv. Som en del af vores arbejde med virksomheder
foretog instituttet i 2018 fire menneskeretlige analyser i henholdsvis
Myanmar, Angola og Mozambique, som giver virksomhederne indsigt i,
hvordan deres aktiviteter påvirker menneskerettighederne. The International
Association for Impact Assessment tildelte i 2018 instituttet en anerkendt pris
for vores standardsættende analyser. Og som inspiration til virksomheder
lancerede vi en database med 70 case­historier om virksomheder, der
bidrager til menneskerettighedsbeskyttelse, hvor vi har koblet hver historie til
verdensmålene.
Instituttet samarbejder samtidig med statslige aktører i andre lande om at
forbedre lovgivningen for menneskerettigheder i erhvervslivet. I 2018 bidrog
vi blandt andet til udviklingen af nationale handlingsplaner for erhvervslivet i
Kenya, Chile og Georgien.
STÆRKE MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTIONER
I vores arbejde med kapacitetsopbygning af andre menneskerettigheds­
institutioner har instituttet understøttet udviklingen af handlingsplaner til
fordel for lokalbefolkningen i 16 lande. Via workshops og med lanceringen af
en læringsportal med undervisningsmaterialer om menneskerettigheder har
instituttet blandt andet styrket andre menneskerettighedsinstitutioner i deres
arbejde.
Gennem vores internationale aktiviteter arbejder vi direkte
med regeringer og virksomheder blandt andet om at
finde konkrete løsninger, som sikrer, at verdensmålene
og menneskerettighederne understøtter og forstærker
hinanden.
Eva Grambye, vicedirektør
36
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0037.png
SAMARBEJDE MED MYNDIGHEDER
I store dele af verden understøtter instituttet ministeriers udarbejdelse af love
og forfatninger, der styrker menneskerettighederne, og vi samarbejder med
myndigheder om at styrke politi og retsvæsen.
Instituttet bidrager til terror- og torturbekæmpelse
I Burkina Faso, Mali og Niger har instituttet uddannet tusindvis af politi-
og sikkerhedsstyrker i menneskerettigheder og støtter et netværk af
politistyrker fra fem Sahel-lande, som sætter menneskerettigheder højere på
dagsordenen for den regionale sikkerhedsstyrke, G5 Sahel. Arbejdet er med
til at øge befolkningens tillid til politiet og stabiliteten i Sahel-regionen, som
er plaget af terror og menneskesmugling.
Vores gode erfaringer med at uddanne politistyrker i Vestafrika har instituttet
også brugt i Nepal. I samarbejde med blandt andet Dansk Politi har instituttet
klædt 57 ledere af forskellige politistyrker på til at forebygge tortur.
Uafhængig menneskerettighedsinstitution rejser sig i Tunesien
I 2018 vedtog Tunesien en lov, der baner vejen for etableringen af en
uafhængig menneskerettighedsinstitution. Instituttet har bidraget til
udformningen af loven, der sikrer menneskerettighedsinstitutionen et
usædvanligt bredt mandat.
Ny lov baner vej for retshjælp til alle i Zambia
Instituttet har bidraget til udviklingen af en ny politik for retshjælp, vedtaget i
Zambia i 2018,
der tildeler flere zambiere adgang til retshjælp, blandt andet
ved at anerkende barfodsjuristers virke i retssystemet. Eftersom to tredjedele
af landets befolkning lever i fattigdom og mange uden adgang til retshjælp,
er det et markant fremskridt.
86 % af Nigers
befolkning har tillid til
politiet. Det fremgår
af Afrobarometer, der
foretager menings-
målinger i 36 afrikanske
lande. Dermed er Niger
nu det afrikanske land,
hvor befolkningen
har størst tiltro til
ordensmagten.
INDTÆGTER TIL DET INTERNATIONALE OMRÅDE I 2018
I millioner kr.
Danida
EU
Sida
Private virksomheder
British Council
Giz
Multilaterale organisationer (FN mv.)
Andre donorer
Interne projekter
Indtægter i alt
Læs mere om vores
internationale arbejde
i vores årsrapport,
Promoting and protecting
human rights.
57,1
15,3
5,3
6,2
0,5
3,0
0,7
1,9
0,2
90,2
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
37
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0038.png
INSTITUTTET GIVER
OVERBLIKKET
Som Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution gør Institut for
Menneskerettigheder løbende status på menneskerettighederne i Danmark.
Vi skaber overblik og peger på de områder, hvor Danmark menneskeretligt set
kan gøre det bedre.
Instituttet udgiver statusrapporter om:
• Asyl
• Bolig
• Børn
• Databeskyttelse
• Etnisk oprindelse
• Familiesammenføring
• Frihedsberøvelse
• Handicap
• Køn
• Magtanvendelse
• Religion
• Retfærdig rettergang
• Statsborgerskab
• Uddannelse
• Udvisning og udlevering
• Uregistrerede migranter
• Væbnet konflikt
• Ytrings­ og forsamlingsfrihed
• Ældre
Rapporterne opdateres hvert andet år.
Alle 19 rapporter findes på menneskeret.dk/status.
HANDICAP
STATUS 2019
KØN
STATUS 2019
38
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0039.png
ØKONOMI
INSTITUTTETS INDTÆGTER I 2018
I millioner kr.
Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration*
National menneskerettighedsinstitution*
Ligebehandling*
Indtægtsdækket virksomhed
Tilskudsfinansieret forskning
Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet
Anden tilskudsfinansieret virksomhed
Budget
12,8
15,0
11,1
21,7
1,0
30,1
33,3
125,0
Indtægter
12,8
15,1
11,1
26,1
2,8
31,7
29,4
129,1
Regnskabet viser det faktiske aktivitetsniveau for året, mens budgettet er det bedste skøn
over, hvordan instituttet forventede, de eksternt finansierede projekter ville fordele sig.
Afvigelsen mellem budget og regnskab på indtægtsdækket virksomhed og anden
tilskudsfinansieret virksomhed skyldes hovedsageligt, at ikke alle projekter er kendte på
tidspunktet for udarbejdelse af budgettet for det kommende år.
Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration*
National menneskerettighedsinstitution*
Ligebehandling*
Indtægtsdækket virksomhed
Tilskudsfinansieret forskning
Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet
Anden tilskudsfinansieret virksomhed
*Bevilget på finansloven
BERETNING TIL FOLKETINGET 2019
39
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 73: Menneskerettigheder i Danmark 2019 - beretning til Folketinget, fra Institut for Menneskerettigheder
2044358_0040.png
menneskeret.dk
@menneskeret
linkedin.com/company/humanrights
facebook.com/menneskeret