LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 70
Offentligt

MINISTER FOR LIGESTILLING

Redegørelse/

Perspektiv- og

handlingsplan 2019

Afgivet til Folketinget af minister for

ligestilling den 28. februar 2019

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

KOLOFON

Redegørelse /

Perspektiv- og handlingsplan 2019

Minister for ligestilling, februar 2019

Udenrigsministeriet

ISBN:

978-87-93616-99-8 (trykt udgave)

978-87-93760-00-4 (elektronisk udgave)

Fotos:

Getty Images, Ritzau Scanpix, Coders Trust

Layout og produktion:

OTW A/S

Web:

um.dk/da/ligestilling/publikationer

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

INDHOLD

Forord

Baggrund og vision for

ligestillingsindsatsen i Danmark

Rettigheder og frihed for den enkelte

Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

Tryghed, trivsel og lige muligheder for

LGBTI-personer

Global ligestillingsindsats

Status på initiativerne fra Perspektiv- og

handlingsplan 2018

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

Ligestilling skal gælde for alle

Ligestilling handler om, at alle skal have friheden til at

leve det liv, de gerne vil. At man frit kan deltage i sam-

fundet og frit sætte sine ressourcer og talenter i spil

uden at blive forskelsbehandlet.

Danmark er et af de mest ligestillede samfund i verden.

Men der er stadig mange områder, hvor vi kan komme

længere. Mænd og kvinder får for eksempel stadig ikke

det samme i løn. Noget kan forklares med, at de vælger

forskellige uddannelser, at kvinder i langt højere grad

arbejder i den offentlige sektor og mænd i den private,

og at langt ﬂere mænd end kvinder er ledere. Men selv

når der er taget hensyn til de skævheder, står vi stadig

tilbage med en lønforskel, som ikke kan forklares.

Danskerne er også blandt verdens lykkeligste folk. Men

vi har en generation af unge, særligt de unge kvinder,

hvor ﬂere og ﬂere kæmper med dårlig mental sundhed,

er stressede og utilfredse med egen krop og eget liv.

Hvor grænseoverskridende adfærd og digitale og sek-

suelle krænkelser er alt for udbredt. De unge skal lære

at forstå og respektere hinanden både online og ofﬂine.

De unge er fremtiden, og vi skal gøre vores til, at de tri-

ves og udfolder sig frit.

Vi kæmper stadig med en forældet opfattelse af seksua-

litet og kønsroller. Blandt unge er det stadig sådan, at de

seksuelt aktive drenge hyldes, mens de seksuelt aktive pi-

ger risikerer fordømmelse. Når det kommer til voldtægt,

har vi brug for en tilgang, der beskytter kvinder bedre

mod voldtægt end i dag. Det handler om sikkerhed, og

det handler om retssikkerhed. Både for mænd og kvinder.

Vores opfattelse af køn betyder også, at mange har

svært ved at anerkende, at mænd kan være udsat for

partnervold og have behov for hjælp på linje med volds-

udsatte kvinder. Vi skal slå hul i myten om, at vold mod

kvinder tales ned, hvis vi sætter fokus på vold mod

mænd. Vold i nære relationer har mange former – fy-

sisk og psykisk vold, stalking og digitale krænkelser.

Alt for mange kvinder og mænd lever med vold i deres

parforhold, og alt for mange børn vokser op med vold i

hjemmet. Behovene for hjælp er forskellige. Nogen har

brug for ophold på et krisecenter, men langt fra alle.

Derfor skal der ﬂere ambulante tilbud til både voldsud-

satte, voldsudøvere og pårørende. Vi skal gå nye veje,

så færre fremover skal leve et liv med vold.

Der ﬁndes stadig parallelsamfund og etniske minori-

tetsmiljøer, hvor kvinders ligestilling og rettigheder

reelt er sat ud af spil. Hvor kvinder kontrolleres af deres

mænd og fastholdes i voldelige forhold. Hvor religiøse

ægteskaber vejer tungere end danske skilsmisser. Vi kan

ikke lade et syn på kvinder som mindre værd præge en

ny generation. Vi skal give etniske minoritetskvinder og

-piger viden om rettigheder og ligestilling, og kvinderne

skal i beskæftigelse, så de bliver en del af det danske

arbejdsmarked og samfund. Men vi skal også have fat i

mændene og udfordre deres kønssyn for at bryde med

forældede værdier og skabe en reel forandring.

Ligestillingen skal gælde for alle.

God læselyst.

Eva Kjer Hansen

Minister for ligestilling

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

Baggrund og vision for

ligestillingsindsatsen i Danmark

Ligestilling er et af FN’s 17 mål for en bæredygtig ud-

vikling i verden. Ligestilling er en forudsætning for, at

den enkelte kan udfolde sig og leve frit, og det er en

forudsætning for et demokratisk samfund, hvor alles

ressourcer kan blive bragt i spil. Derfor er arbejdet for

at fremme ligestilling centralt – både nationalt og in-

ternationalt.

Danmark er sammen med de øvrige nordiske lande

blandt de mest ligestillede i verden. Men der er stadig

udfordringer og begrænsninger både for kvinder og

mænd. Udvikling og fremskridt kommer ikke af sig selv.

Rigtig meget handler om vaner, kultur og forventnin-

ger. Det er ikke noget, der ændres fra det ene år til det

andet. Det kræver en vedholdende og langvarig ind-

sats. Og det kræver, at mænd og kvinder, virksomhe-

der, offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner,

organisationer, civilsamfundet og politikere, alle bidra-

ger til at fremme ligestilling og ﬂytte udviklingen. Det

er regeringens vision, at:

”Alle skal have lige muligheder for at deltage i samfun-

det og udfolde deres potentialer og talenter. Alles res-

sourcer skal i spil, og ingen skal opleve diskrimination

på grund af køn, seksuel orientering eller kønsidentitet.”

For at opfylde visionen arbejdes der med en række kon-

krete initiativer inden for ﬁre indsatsområder:

Rettighe-

der og frihed for den enkelte, Bedre udnyttelse af ressourcer og

talenter, Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer

og Global ligestillingsindsats.

Rettigheder og frihed

for den enkelte

• ekæmpe vold i nære

relationer og stalking

• remme ligestilling og bekæmpe

negativ social kontrol

• Bekæmpe sexisme, seksuel

chikane og digitale krænkelser

• ekæmpe menneske-

handel

Bedre udnyttelse af

ressourcer og talenter

• remme af ligestilling på ar-

bejdsmarkedet og i ledelse

• remme unges trivsel og lige

muligheder for valg af uddan-

nelse

• remme offentlige myndig-

heders arbejde med

ligestilling

VISION:

Alle skal have lige muligheder for

at deltage i samfundet og udfolde

deres potentialer og talenter.

Alles ressourcer skal i spil, og

ingen skal opleve diskrimination

på grund af køn, seksuel orien-

tering eller kønsidentitet.

Global

ligestillingsindsats

• ktiv dansk indsats for

kvinders rettigheder og

ligestilling globalt

• dviklingspolitikken

skal bruges som løfte-

stang for ligestilling

Tryghed, trivsel

og lige muligheder

for LGBTI-personer

• tyrke trivsel og støtte til

især udsatte LGBTI-personer

• ekæmpe fordomme og

fremme åbenhed på ar-

bejdsmarked og i

samfundet i øvrigt

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

N Ø GL E TA L :

Andelen af 18-29-årige

indvandrere og efter-

kommere med ikke-

vestlig oprindelse, der får

begrænset deres frihed

og selvbestemmelse af

deres familie med hensyn

til valg af kæreste eller

ægtefælle, fordelt på køn

og årstal

Anm.: En del af udsvingene fra år

til år kan skyldes tilfældigheder,

da data er indsamlet gennem

spørgeskemaundersøgelser.

Kilde: Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets medborger-

skabsundersøgelser

35%

32%

30%

28%

25%

21%

19%

17%

21%

20%

19%

15%

13%

10%

2012

Mænd

2013

Kvinder

2014

2016

2018

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

Rettigheder og frihed

for den enkelte

Rettigheder og frihed for den enkelte er grundsten i det danske demokrati.

Alligevel oplever alt for mange at få deres rettigheder og frihed indskrænket.

I nogle etniske minoritetsmiljøer er ligestilling reelt sat ud af spil. Her begrænser

forældede kønsroller og parallelle retsopfattelser den enkeltes rettigheder og frihed.

Mænd og særligt kvinder udsættes for vold i deres nære relationer. Og seksuel

chikane, sexisme og digitale krænkelser har vist sig at være et udbredt problem.

Særligt unge og unge kvinder er udsatte. Det påvirker trivslen og livskvaliteten.

Fremme ligestilling og bekæmpe negativ

social kontrol

I Danmark vægter demokratiske værdier som frihed, li-

geværd, frisind og ligestilling højt. Mange indvandrere

og efterkommere deler disse værdier og deltager ak-

tivt i samfundet. Men særligt kvinder halter efter, når

det kommer til deltagelse på arbejdsmarkedet. Der er

også fortsat parallelsamfund, hvor beboerne mangler

tilknytning til det omgivende samfund, og hvor andre

værdier hersker. Hvor det fx ikke er i orden for ægtefæl-

ler at have venner af det andet køn, hvor manden skal

have det sidste ord, og det primært er kvindens ansvar

at stå for opdragelsen. Hvor homoseksualitet ikke er

accepteret, og familiens ære sættes over individets

trivsel og frihed.

Negativ social kontrol og betydningen af familiens ære

gør, at over en tredjedel af unge etniske minoritets-

kvinder oplever begrænset selvbestemmelse, når det

kommer til valg af kæreste og ægtefælle.

En del handler om kvindernes ærbarhed. Her spil-

ler myten om jomfruhinden og forestillingen om, at

kvinder er født med en ubrudt hinde, som brister med

første samleje, en rolle. Jomfruhindemyten er med til

at undertrykke, kontrollere og begrænse unge kvinders

ret til at bestemme over eget liv og egen krop. Også

andre regler kan begrænse kvinder, fx oplever nogle

kvinder, at en skilsmisse efter dansk ret ikke bliver an-

erkendt af familien eller nærmiljøet.

Med blandt andet regeringens ghettoudspil sættes der

ind på en lang række områder for at få ﬂere i arbejde og

til at deltage i samfundet. Der er brug for fortsat fokus

på at fremme ligestilling og begrænse negativ social

kontrol i etniske minoritetsmiljøer. Her er mænd og

drenge en vigtig del af løsningen.

Fakta

• 3-5-årige børn af bl.a. familier med ikke-vestlig bag-

grund har gennemsnitligt svagere socioemotionelle,

sproglige og tidlige matematiske kompetencer end

børn af familier med vestlig baggrund bl.a. pga. for-

skelle i læringsunderstøttelse.

• 6 pct. af minoritetsetniske piger og 10 pct. af mino-

ritetsetniske drenge i 6.-8. klasse må ikke deltage i

seksualundervisningen. 29 pct. af minoritetsetniske

elever ved ikke, om de må.

• 37 pct. af 15-17-årige minoritetsetniske kvinder og 24

pct. af minoritetsetniske mænd oplever begrænset

selvbestemmelse i relation til valg af kæreste/ægte-

fælle.

• 25 pct. af 18-29-årige minoritetsetniske kvinder og 28

pct. af minoritetsetniske mænd oplever, at hensynet

til familiens ære betyder ’alt’ eller ’meget’ for, hvad de

må i deres hverdag.

• 33 pct. af 18-29-årige minoritetsetniske mænd og 13

pct. af minoritetsetniske kvinder erklærer sig ’i høj

grad’ eller ’i nogen grad’ enige i, at brødre er ansvar-

lige for deres søstres opførsel.

• 12 pct. af 18-29-årige minoritetsetniske mænd tror, at ’alle

kvinder bløder ved første samleje’, og 37 pct. er i tvivl.

• 19 pct. minoritetsetniske mænd og 15 pct. minori-

tetsetniske kvinder er 'helt enige' eller 'overvejende

enige' i, at hvis nogen fornærmer en mand, bør han

forsvare sit omdømme med magt om nødvendigt.

• 20 pct. minoritetsetniske mænd og 15 pct. minori-

tetsetniske kvinder svarer 'nej' til spørgsmålet om,

hvorvidt de tillader deres partner/ægtefælle at have

venner af det modsatte køn ud over familien.

• 23-24 pct. minoritetsetniske mænd og kvinder sva-

rer 'nej' til spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden

at have sex før ægteskabet. Det samme gør 1-2 pct.

m joritetsetniske mænd og kvinder.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016)

Børns tidlige udvikling og læring

Als Research (2018)

Omfang og karakter af negativ social kontrol

i grundskolens 6.-8. klasse

Als Research (2018)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

Als Research (2019)

Maskulinitetsopfattelser og holdninger til

ligestilling – særligt blandt minoritetsetniske mænd

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Rettigheder og frihed for den enkelte •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

Bekæmpe vold i nære relationer og stalking

Vold og overgreb skaber mistrivsel, utryghed og sund-

hedsproblemer og er samtidig omgivet af tabuer, som

kan gøre det svært at søge hjælp.

Kvinder udsættes langt oftere end mænd for både

fysisk og psykisk partnervold og stalking. Antallet af

kvinder, der udsættes for fysisk partnervold har ikke

ændret sig siden 2005, mens fysisk partnervold mod

mænd er steget.

Herudover er kvinder med ikke-vestlig oprindelse

væsentligt overrepræsenterede på kvindekrisecen-

trene. Næsten 50 pct. af de kvinder, som påbegyndte

et ophold på et krisecenter i 2017, har ikke-vestlig

oprindelse. Til sammenligning udgør kvinder med

ikke-vestlig oprindelse ca. 10 pct. af det samlede antal

18-64-årige kvinder i Danmark.

Vold i familierne har store konsekvenser for samfun-

det, den enkelte og for de børn, der oplever eller over-

værer volden. I gennemsnit er der i hver skoleklasse

minimum ét barn, som oplever vold i familien.

Der er brug for større opmærksomhed på og anerken-

delse af, at vold i nære relationer kan have mange for-

mer, og at volden, uanset om den er fysisk eller psykisk,

har store konsekvenser for den enkelte og eventuelle

børn. Viften af tilbud til voldsudsatte skal være vari-

eret, så forskellige behov dækkes.

Fakta

• 38.000 (1,6 pct.) kvinder og 19.000 (0,8 pct.) mænd

har været udsat for fysisk partnervold inden for det

seneste år.

• Blandt 16-24-årige har 3,2 pct. kvinder og 1,6 pct. mænd

været udsat for fysisk partnervold det seneste år.

• 3,9 pct. kvinder og 1,2 pct. mænd har inden for det

seneste år været udsat for psykisk partnervold.

• 5,3 pct. af børn i Danmark vokser op i familier, som

er registreret med én eller flere voldsepisoder, inden

barnet fylder otte år.

• Der blev i 2017 indskrevet 1.687 kvinder og 1.649 børn

på et krisecenter. 243 af kvinderne og 245 af børnene

havde mere end ét ophold.

• 49 pct. af de kvinder, der påbegyndte et ophold på et

kvindekrisecenter i 2017, havde ikke-vestlig oprindelse.

• 2,0 pct. af danskerne i alderen 18-74 år har været ud-

sat for stalking inden for det seneste år. Det svarer til

mellem 67.000 og 98.000 personer.

• 2,8 pct. kvinder var udsat for seksuelle overgreb i

2017 (defineret som beføling, voldtægt, voldtægts-

forsøg eller andre seksuelle overgreb). Blandt 16-

24-årige kvinder har 11,4 pct. inden for det seneste

år været udsat for et seksuelt overgreb.

• 17 pct. minoritetsetniske mænd og 14 pct. minori-

tetsetniske kvinder er 'helt enige' eller 'overvejende

enige' i, at kvinder, der går udfordrende klædt, selv

er skyld i, hvis de udsættes for seksuelle overgreb.

Det samme gælder 5 pct. af både majoritetsetniske

mænd og kvinder.

Statens Institut for Folkesundhed (2018)

Vold og seksuelle

krænkelser

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vel-

færd (2018)

Psykisk partnervold – en kvantitativ kortlægning

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2017)

Børn, der oplever vold i familien. Omfang og konsekvenser.

Danmarks Statistik (2018)

Kvindekrisecentre 2017

Børne- og Socialministeriet (2018)

Socialpolitisk Redegørelse 2018

Justitsministeriets forskningskontor (2018)

Omfanget og

karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18

Als Research (2019)

Maskulinitetsopfattelser og holdninger til lige-

stilling – særligt blandt minoritetsetniske mænd

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

• Rettigheder og frihed for den enkelte

Bekæmpe sexisme, seksuel chikane og digitale

krænkelser

#MeToo-bevægelsen vidner om, at der fortsat er behov

for at sætte fokus på sexisme og seksuel chikane, ikke

bare ude i verden, men også i Danmark. Det gælder

både på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt.

Særligt børn og unge kan have svært ved at navigere

online. På internettet udviskes grænserne for, hvad der

er offentligt og privat, og billeder og videoer spredes

hurtigt. Det kan have store psykiske og sociale konse-

kvenser for de unge, der udsættes for digitale krænkel-

ser. Samtidig ved alt for mange ikke, hvad der er lovligt,

og hvad der er ulovligt i forhold til fx optagelse af video,

billeder mv. og deling af dem uden andres samtykke.

Børn og unge har brug for vejledning i at færdes trygt

på internettet, og der er behov for at sikre rådgivning

og støtte til dem, der udsættes for digitale krænkelser.

Der er gennem de seneste år taget en række initiativer

for at bekæmpe sexisme, seksuel chikane og digitale

krænkelser. Indsatserne fortsætter, men der er sær-

ligt blandt unge behov for en kulturændring, så der er

større respekt for den enkeltes grænser.

Fakta

• 12 pct. drenge og 2 pct. piger blandt udvalgte gym-

nasieelever angiver, at de har videredelt et nøgenbil-

lede af andre uden samtykke.

• 27 pct. 16-24-årige kvinder har været udsat for

ikke-fysiske seksuelle krænkelser såsom seksuelt

stødende breve, beskeder, billeddelinger mv. det se-

neste år. For unge mænd er tallet 7 pct.

• 82 pct. af de universitetsstuderende, som har svaret,

at de har været udsat for uønsket seksuel adfærd, er

kvinder.

• 50 pct. af den seksuelle, krænkende adfærd, som

universitetsstuderende har oplevet, er blevet udvist

af medstuderende. 11 pct. var fra en rusvejleder og/

eller tutor og 10 pct. fra en underviser.

• 30 pct. af de adspurgte 13-17-årige har oplevet, at

unge i det skjulte har taget seksuelle billeder af no-

gen og delt dem på nettet, mens 11 pct. selv har taget

et billede af en andens kropsdel i smug inden for det

seneste år.

• 24 pct. af de adspurgte 13-17-årige har inden for det

seneste år oplevet rygtespredning på nettet om

deres seksuelle adfærd; her siger 72 pct., at piger

bedømmes hårdere for dette end drenge.

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd (2018)

Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet

Statens Institut for Folkesundhed (2018)

Vold og seksuelle

krænkelser

Analyse

Tal F.M.B.A (2018)

Undersøgelse af uønsket seksuel

adfærd rettet mod studerende på de danske universiteter

Project deSHAME (2018)

Unges erfaringer med digitale

sexkrænkelser

Bekæmpe menneskehandel

Menneskehandel er et globalt problem og desværre en

lukrativ ”forretning” for kyniske bagmænd. Samtidig er

det i strid med helt grundlæggende menneskerettighe-

der om den enkeltes ret til at bestemme over egen krop

og eget liv.

Langt størstedelen af de mennesker, som er ofre for

menneskehandel, er kvinder handlet til prostitution –

både i Danmark og internationalt. Men der afdækkes

også hele tiden nye former for udnyttelse.

Der er behov for tæt samarbejde og koordination mel-

lem forskellige aktører på området for at indsatsen

bliver ﬂeksibel og tilpasset det enkelte offers behov.

Handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel

2019-2022 sætter rammerne for arbejdet og bygger vi-

dere på den tidligere indsats.

Fakta

• I 2018 blev 97 personer vurderet handlet af de danske

myndigheder. 61 af dem var mænd, 35 var kvinder og

en var transkønnet.

• Størstedelen af ofrene kom i 2018 fra Filippinerne og

Nigeria. Ofrene blev primært udnyttet til tvangsar-

bejde eller seksuel udnyttelse.

• Antallet af vurderede ofre for menneskehandel var 93

personer i 2015, 121 personer i 2016, 98 personer i 2017.

• Ifølge International Labour Organization er næsten

25 mio. mennesker på verdensplan ofre for tvangs-

arbejde, herunder menneskehandel.

Center mod Menneskehandel (2019)

Statistik - Nøgletal 2018

Center mod Menneskehandel (2018)

Statistik 2017

–

Ofre for

menneskehandel i Danmark

ILO - International Labour Organization (2017)

Global Estima-

tes of Modern Slavery – Forced Labour and Forced Marriage

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Rettigheder og frihed for den enkelte •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

INDSAT SER:

Ekspert- og praktikergruppe vedr. kønsroller, negativ

social kontrol og ligestilling:

Ligestillingsministeren ned-

sætter en ekspert- og praktikergruppe, som skal komme med

anbefalinger til, hvordan minoritetsetniske mænd og -drenge

kan inddrages i forhold til at fremme ligestilling. Initiativet

er en opfølgning på undersøgelsen om opfattelser af køns-

roller, ligestilling og maskulinitet fra februar 2019. Styrelsen

for International Rekruttering og Integration har endvidere

som led i arbejdet med Dialogkorpset igangsat et forløb, hvor

unge mænd i udsatte boligområder uddannes til at gå i dialog

med andre unge om de kønsnormer, de lever efter.

og Dansk Folkeparti om at indføre et 25-timers obligatorisk

læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder, der ikke

er i dagtilbud. Læringstilbuddet skal medvirke til at give børn

fra udsatte områder en god start på livet og bekæmpe paral-

lelsamfund ved at styrke børnenes dansksproglige kompe-

tencer og generelle læringsparathed samt introducere dem

til danske traditioner, demokratiske normer og værdier, som

fx ligestilling mellem kønnene. Det forventes, at de nye regler

træder i kraft d. 1. juli 2019.

Oplysning og information om jomfruhindemyten:

Re-

geringen har iværksat forskellige initiativer, der skal bidrage

til at mane jomfruhindemyten til jorden, bl.a. et lovforslag

om et forbud mod konstruktion af en kunstig hymen, der

forventes at træde i kraft den 1. juli 2019. Sundhedsministeren

har bedt Sundhedsstyrelsen om at sikre, at de ord og begre-

ber, som styrelsen anvender, er ”up to date” med den nyeste

viden og sproglige udvikling og ikke fastholder et kønsstereo-

typt billede.

Forebyggelse af radikalisering og negativ social kon-

trol i dagtilbud, grundskolen, fritidstilbud og ung-

domsuddannelser:

Undervisningsministeriet igangsætter

primo januar 2019 en kvalitativ undersøgelse af negativ social

kontrol på ungdomsuddannelserne, der skal belyse karak-

teren af social kontrol, selvsegregering og kulturkonﬂikter

blandt eleverne. Ministeriets læringskonsulenter tilbyder

vejledningsforløb om indsatser, der styrker børn og unges

modstandskraft mod radikalisering og negativ social kontrol.

Der udvikles endvidere forløb, der skal ruste undervisere på

ungdomsuddannelser til at undervise i kontroversielle og føl-

somme emner.

Initiativer om ophævelse af religiøse ægteskaber:

Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet igangsætter en ny un-

dersøgelse om religiøse ægteskaber og skilsmisser. Styrelsen

for International Rekruttering og Integration styrker også de-

res uddannelsesindsats til kommunale medarbejdere med et

nyt kursus om religiøse vielser uden borgerlig gyldighed samt

skilsmisse. Endvidere arbejdes der sammen med relevante

organisationer om en kampagne om rettigheder i forhold til

indgåelse og opløsning af ægteskaber efter dansk ret.

Selvstændig bestemmelse om psykisk vold og hand-

lingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i

nære relationer 2019-2022:

Justitsministeriet fremsatte

den 9. januar 2019 et lovforslag om en selvstændig bestem-

melse om psykisk vold i straffeloven, der forventes at træde i

kraft den 14. marts 2019. Med satspuljeaftalen for 2019 er der

afsat 65 mio. kr. til en række konkrete initiativer i den kom-

mende handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold

i nære relationer. Handlingsplanen indeholder bl.a. initiativer

om ambulant støtte og rådgivning til voldsudsatte og volds-

udøvere. Herudover har handlingsplanen fokus på at aner-

kende og forebygge psykisk og fysisk vold gennem oplysning

til børn og unge og befolkningen generelt, og på at sikre ny

viden om vold.

Flere etniske minoritetskvinder i beskæftigelse:

Som

led i satspuljeaftalen for 2019 igangsætter Udlændinge- og

Integrationsministeriet en målrettet og koordineret indsats

med op til 25 deltagende kommuner, der skal få ﬂere indvan-

drerkvinder i arbejde. Initiativet har fokus på barrierer og

problemstillinger forbundet med etniske minoritetskvinders

vej ind på arbejdsmarkedet, herunder manglende kompeten-

cer og kendskab til det danske samfunds normer og værdier,

social isolation eller negativ social kontrol.

Demokratisk engagement:

Udlændinge- og Integrations-

ministeriet har i efteråret 2018 udmeldt en pulje på 5 mio. kr.,

der understøtter initiativer, som sætter fokus på forståelse

for det danske samfund, herunder ligestilling og demokratisk

engagement blandt personer med etnisk minoritetsbag-

grund i udsatte og isolerede boligområder. Puljen er målret-

tet civilsamfundsaktører evt. i partnerskab med kommunale

institutioner i og omkring udsatte boligområder.

Driftstilskud til Dansk Stalking Center:

Med satspul-

jeaftalen for 2019 er der afsat et årligt varigt driftstilskud til

Dansk Stalking Center, så der fortsat er landsdækkende tele-

fonrådgivning, social og juridisk rådgivning og psykologbe-

handling af stalkingudsatte, samt behandling af stalkere og

opkvaliﬁcering af fagfolk.

Styrket indsats til mænd i krise:

Med satspuljeaftalen for

2019 er der afsat 4,8 mio. kr. til en ansøgningspulje, der kan

søges af kommunale og private krisecentre, som har til for-

mål at hjælpe mænd i krise fx som følge af partnervold, skils-

misse og arbejdsløshed. Der er endvidere afsat 3,2 mio. kr. i

driftsstøtte til henholdsvis Horsens Krisecenter for Mænd og

Krisecenter for Mænd i Fredericia. Derudover er satspulje-

partierne enige om, på baggrund af evalueringen af et pilot-

projekt med botilbud og rådgivning til voldsudsatte mænd, at

vurdere, hvordan man bedst kan sikre den nødvendige støtte

til voldsudsatte mænd, så der på voldsområdet samlet set er

de rette tilbud til både mænd og kvinder.

Demokratisk dannelse:

Undervisningsministeren har

iværksat forskellige initiativer, der skal styrke den demokra-

tiske dannelse på ungdomsuddannelserne. Der er blevet afsat

penge til afholdelse af en konference, der afholdes ultimo ja-

nuar, og udvikling af undervisnings- og vejledningsmateriale

vedrørende demokratisk dannelse. Derudover er der nedsat

et Råd for demokratisk dannelse, som bl.a. kan drøfte, hvor-

dan eleverne opnår viden om og accept af frihedsrettigheder

og værdier som ligestilling mellem kønnene.

Screening af indsatser til voldsudsatte kvinder og

mænd:

Børne- og Socialministeriet igangsætter et arbejde

med at screene indsatser til voldsudsatte kvinder, som ikke

tager ophold på krisecenter samt til voldsudsatte mænd.

Formålet er at indsamle viden med henblik på eventuelt se-

nere at kunne igangsætte metodeudvikling og efterfølgende

Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte

boligområder:

Regeringen har indgået en delaftale på

Børne- og Socialministeriets område med Socialdemokratiet

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

• Rettigheder og frihed for den enkelte

udbredelse af indsatser over for målgrupperne. Initiativet er

besluttet som en del af Udviklings- og Investeringsprogram-

met på voksenområdet for 2019, som er besluttet af satspul-

jepartierne.

Ét samlet familieretligt system:

Det indgår i aftalen om

ét samlet familieretligt system fra marts 2018, at der i det

kommende Familieretshus, som oprettes den 1. april 2019,

skal være den nødvendige viden om vold og dens betydning

for familien. Samtidig indføres en ret til, at den part, der har

været udsat for vold, eller hvis barn har været udsat for vold,

ikke vil skulle møde i Familieretshuset sammen med voldsud-

øveren.

familiekundskab” på grundskoleniveau blandt forvaltninger,

skoleledere, lærere, elever og forældre overvejer Undervis-

ningsministeriet, hvilken opfølgning der er behov for. Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet overvejer ligeledes, om der

skal ske ændringer i forhold til det frivillige kursus i emnet

”sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab” på

læreruddannelsen på baggrund af en evaluering, som viste,

at kun 21 pct. af de lærerstuderende gennemfører det frivillige

kursus.

Bedre forhold for kvinder og mænd i prostitution:

Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal

komme med anbefalinger til, hvordan der skabes bedre ba-

lance mellem rettigheder og pligter for kvinder og mænd i

prostitution, og samtidig bedre mulighed for, at myndighe-

derne kan hjælpe dem, der gerne vil ud af prostitution. Mål-

gruppen er forskelligartet, og rummer både dem, der i kortere

eller længere tid sælger sex, gadeprostituerede og gråzone-

prostitution, herunder sugardating, der kan været starten på

et liv i prostitution.

Styrket indsats mod sexisme og digitale krænkelser:

Med satspuljeaftalen for 2019 er der afsat midler til Red

Barnets rådgivningsenhed ”SletDet”, som er målrettet børn

og unge, der udsættes for ufrivillig billeddeling eller anden

grænseoverskridende adfærd på internettet. Ligestillings-

ministeren iværksætter en kampagne rettet mod unge, som

skal skabe debat om omgangstone, kønsstereotyper, digital

dannelse og respekt på de sociale medier. Kulturministeriets

institutioner vil i 2019 iværksætte konkrete initiativer til at

forebygge og bekæmpe krænkende adfærd såvel i lærer/elev-

relationen på uddannelsesstederne som i arbejdsrelationen

mellem de ansatte.

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel

2019-2021:

Handlingsplanen, der træder i kraft 1. januar, er

ﬁnansieret med 63 mio. kr. fra satspuljeaftalen 2018. Den byg-

ger videre på den eksisterende indsats, og der vil bl.a. blive

arbejdet på, at en bredere gruppe af aktører rustes til den før-

ste kontakt med potentielle ofre for menneskehandel, at der

etableres nøglepersonsordninger i de relevante politikredse

om menneskehandel, og at der oprettes botilbud ﬂere steder

i landet.

Opfølgning på evaluering af sundheds- og seksualun-

dervisning og familiekundskab på grundskoleniveau

og evaluering på læreruddannelsen:

På baggrund af en

evaluering af emnet ”sundheds- og seksualundervisning og

C ASES:

National enhed, Lev Uden Vold

Som led i satspuljeaftalen 2017-2020 blev en national enhed mod vold i nære relationer oprettet. Et konsortium

bestående af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Dannerhuset, Dialog mod Vold, Fundamentet

og Mødrehjælpen blev valgt til at opbygge og drive enheden. Enheden har fået navnet Lev Uden Vold og har fra

oktober 2017 stået for tilbud til voldsudsatte kvinder og mænd og voldsudøvere. Blandt andet en national hotline,

juridisk rådgivning, netværksgrupper mv. Enheden fungerer desuden som et videnscenter, der indsamler og for-

midler viden og erfaringer til blandt andre fagfolk, der arbejder med vold i nære relationer.

Oplysningsindsats om rettigheder og ligestilling

I 2018 lancerede ligestillingsministeren en oplysningskampagne om rettigheder og ligestilling. Frem til 2020 kan

kommunale indsatser, foreninger, sprogskoler mv. booke gratis kurser, der skal give viden og skabe debat blandt

unge og voksne etniske minoritetskvinder og -mænd. Kursernes temaer er køn, kønsroller, ligestilling og negativ

social kontrol, og der oplyses om rettigheder vedrørende egen økonomi, skilsmisse, vold, seksualitet, mødom mv.

Oplysningskampagnen er finansieret af satspuljeaftalen for 2017.

Forhøjelse af godtgørelsesniveauet for seksuel chikane på arbejdspladsen

Regeringen har i kølvandet på #MeToo styrket indsatsen mod seksuel chikane på arbejdspladsen bl.a. ved at æn-

dre ligebehandlingsloven, så der pr. 1. januar i loven er et styrket fokus på forbuddet mod seksuel chikane og sker

en forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane med 1/3 til ca. 33.000 kr. Samtidig understreges

det, at der ikke skal lægges vægt på, om den generelle omgangstone på en arbejdsplads er sådan, at man må ac-

ceptere mere, når sager om seksuel chikane bliver vurderet.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

N Ø GL E TA L :

Udvikling i bruttoløn-

forskel mellem kvinder

og mænd på arbejds-

markedet i procent

Note: Opgørelsen ”smalfortjene-

ste inkl. Pension og personalego-

der” for 2007-2008 gælder som for

”standardberegnet timefortjene-

ste” for 2009-2016.

Kilde: VIVE - Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Vel-

færd(2018)

Forskelle mellem kvinder

og mænds timeløn

20%

15%

10%

2007

2008

2009

2010

2011

Rest

2012

2013

2014

2015

2016

Bruttolønforskel

Fædre og mødres tid

brugt på børneomsorg

(på aktive omsorgsdage)

Note: Børneomsorg såsom at

hente/bringe, børnepasning og

læsning og leg.

Kilde: Rockwool Fondens Forsk-

ningsenhed (2018)

Hvordan bruger

danskerne tiden?

2001

2008

2018

1:07

1:56

1:27

2:00

2:15

2:55

Mødre

Fædre

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

Bedre udnyttelse

af ressourcer og talenter

Alle skal have lige muligheder for at udfolde deres potentiale og sætte deres

ressourcer i spil. Det danske uddannelsesvalg og arbejdsmarked er stadig meget

kønsopdelt, og der er ulighed i forhold til løn, ledelsesposter, og hvem der tager

orlov. Hvis de unge trives bedre, kan de bedre udfolde deres potentiale. Der er

behov for at få alle talenter i spil for at sikre Danmarks vækst og velstand.

Fremme ligestilling på arbejdsmarkedet

Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser

for kvinder. Men godt hver tredje kvinde og knap hver

fjerde mand arbejder i et fag, hvor deres eget køn ud-

gør 80 pct. eller mere

En væsentlig årsag er, at unges uddannelsesvalg fort-

sat er meget kønsopdelt. Men unge bør vælge netop

den uddannelse, der passer til deres interesser og evner

og ikke lade traditionelle kønsnormer stå i vejen for de-

res valg af uddannelse.

Et kønsopdelt arbejdsmarked har konsekvenser både

for den enkelte, og for de virksomheder der efterspør-

ger kvaliﬁceret arbejdskraft. Og det bidrager til de for-

skelle i løn og pensionsopsparing, der stadig er mellem

mænd og kvinder.

Selvom der er sket et fald i bruttolønforskellen i Dan-

mark, har den uforklarede lønforskel ikke ændret sig.

Og når en kvinde forlader arbejdsmarkedet, har hun

omkring en fjerdedel mindre stående på pensionsop-

sparingen. Mænd bruger stadig mere tid sammen med

deres børn. Men der er fortsat en skæv fordeling af

barsel, selvom en stor del af de danske fædre gerne ville

have taget mere orlov, end de gjorde.

Der er behov for at fortsætte arbejdet med at fremme

ligestilling på arbejdsmarkedet, mindske det kønsop-

delte uddannelsesvalg, fremme en bedre kønsbalance i

ledelser og bestyrelser, få en bedre fordeling af orloven

og fremme ligeløn.

Fakta

• På erhvervsakademi- og professionsbacheloruddan-

nelserne er andelen af kvindelige studerende særlig

høj på det sundhedsfaglige område (85 pct.), det de-

signfaglige område (85 pct.) og det samfundsfaglige

område (82 pct.).

• Andelen af mandlige studerende er særlig høj på det

maritime område (97 pct.), det tekniske område (76

pct.) og det it-faglige område (72 pct.).

• I 2027 forventes der at mangle 17.000 personer med

en byggefaglig uddannelse. Kvinderne udgør kun ca.

9 pct. af arbejdsstyrken i bygge- og anlægsbranchen.

• Andelen af kvinder i den samlede forskerstab på

professor-, lektor- og adjunktniveau på de danske

universiteter er fra 2010 til 2017 steget med 5 pro-

centpoint fra 29 til 34 pct.

• 17 pct. af de omkring 346.000 topposter i bestyrelser

og direktioner var i 2017 varetaget af kvinder.

• I 2016 er bruttolønforskellen mellem kvinder og

mænd 14,5 pct. I 2007 var bruttolønforskellen 19,5 pct.

• Når der tages højde for, at mænd og kvinder typisk

har forskellige uddannelser, jobs mv. er den uforkla-

rede lønforskel mellem 4 og 7 pct.

• I 2017 havde 50-59-årige mænd i gennemsnit sparet

ca. 221.000 kr. mere op til pensionen end kvinderne.

Det svarer til, at kvinderne har sparet 21 pct. mindre

op end mændene.

• I både 2008 og 2018 brugte kvinder knap 1 time

mere på husholdningsarbejde på en gennemsnitlig

ugedag end mænd, og mænd brugte 1 time mere på

arbejde end kvinder.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2018)

Optag 2018 – køn

Dansk Byggeri Barometer (2018)

Flere kvinder vil være elektri-

kere, tømrere og snedkere

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2018)

Videnskabeligt

personale på universiteterne 2017

Danmarks Statistik (2018)

Statistikbanken: LIGEDB7

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd (2018)

Forskelle mellem kvinders og mænds timeløn

Danmarks Statistik (2018)

Statistikbanken: LIGEII8

Rockwool Fondens Forskningsenhed (2018)

Hvordan bruger

danskerne tiden?

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2016)

Et kønsopdelt

arbejdsmarked

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

C ASES:

Styrket kønsbalance blandt fondsansøgere

Danmarks Innovationsfond har taget en række initiativer for at styrke kønsbalancen blandt deres ansøgere. Fx

igennem kvindelige ambassadører inden for forskning, innovation og entreprenørskab. Fonden har bl.a. foretaget

en justering af krav til store forskningspartnerskaber, hvor partnerskaberne nu skal forklare deres overvejelser

om diversitet i teamet ud fra parametre som fx køn.

Teknologipagten

Regeringen lancerede i 2018 en Teknologipagt, som har til formål at styrke danskernes tekniske og digitale kompe-

tencer til gavn for erhvervslivet og den enkelte. Der er nedsat et TeknologipagtRåd, som skal rådgive regeringen

om pagten. Rådet har vedtaget strategiske sigtelinjer for de kommende års arbejde med Teknologipagten, herun-

der bl.a. særligt fokus på flere kvinder i teknologi, ingeniørkundskab, naturvidenskab og matematik.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

• Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

Fremme unges trivsel

Selvom det at være ung i Danmark er kendetegnet ved

en høj grad af frihed og muligheder, tyder noget på, at

det også er svært for et stadig større mindretal. Det er

unge med et stigende stressniveau og stigende dårligt

mentalt helbred. Det gælder især de unge kvinder. Det

kan begrænse unge i at udleve deres potentiale og del-

tage i samfundet.

Den digitale udvikling har givet mange nye muligheder.

Men den betyder også, at man kan spejle sig i andre

24/7. Der synes at være opstået en form for perfekt-

hedskultur, hvor man skal vise, at man kan performe

i skolen og fremvise en hverdag, hvor der er styr på

venner og udseende. Og der gælder stadig forskellige

normer for, hvordan drenge og piger kan udtrykke sig

og opføre sig både online og ofﬂine.

Med de senere års reformer på undervisningsområdet,

er der et øget fokus på elevernes og de studerendes

trivsel bl.a. gennem de nationale mål for folkeskolen

og erhvervsuddannelserne. Og med bl.a. regeringens

stresspanel og sundhedsministerens ungepanel er der

sat fokus på, hvordan trivsel blandt de unge kan øges.

Fakta

• 41 pct. 16-24-årige kvinder har et højt stressniveau,

mens dette gælder for 23 pct. unge mænd.

• 24 pct. 16-24-årige kvinder har et dårligt mentalt hel-

bred, mens dette gælder for 13 pct. unge mænd.

• 64 pct. af unge er utilfredse med deres krop. Piger er

oftere utilfredse med deres krop og ønsker at tabe

sig – også hvis de er normalvægtige.

• 69 pct. af adspurgte unge mellem 13-17 år er enige i, at

folk vil tænke dårligt om en pige, hvis hendes intim-

eller nøgenbillede blev postet på nettet, mens 28 pct.

er enige i, at folk vil tænke dårligt om en dreng, der

oplevede det samme.

Sundhedsstyrelsen (2018)

Danskernes Sundhed - Den Nationale

Sundhedsproﬁl 2017

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd (2018)

Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet

Project deSHAME (2018)

Unges erfaringer med digitale sex-

krænkelser

N Ø GL E TA L :

Kønsfordeling på optag

på det it-faglige område,

pct.

Kilde: Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet (2018)

Optag

2018 - køn

80%

60%

40%

20%

2011

Andel kvinder

2014

2016

Andel mænd

2017

2018

Udviklingen i dårligt

mentalt helbred blandt

unge fra 16-24 år

8,3

Kilde: Sundhedsstyrelsen (2018)

Danskernes Sundhed - Den Nationale

Sundhedsproﬁl 2017

2010

2013

2017

8,2

15,8

1:56

17,5

12,9

23,8

Kvinder

Mænd

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

Fremme offentlige myndigheders arbejde

med ligestilling

Offentlige myndigheder har en vigtig rolle i at fremme

ligestilling i Danmark. Det kan de gøre på mange for-

skellige måder bl.a. ved at have fokus på forskelle i

behov, ressourcer og adfærd blandt mænd og kvinder,

når de tilrettelægger ydelser, tilbud og kommunikerer

til borgerne.

Kommunerne kan fx iværksætte initiativer til at

fremme ﬂere mænd i dagtilbud, så børn kan spejle sig i

begge køn, fra de er helt små. Eller de kan tilrettelægge

rehabiliteringsydelser, så de også taler til mændenes

behov, og beskæftigelsesindsatsen, så den fremmer

etniske minoritetskvinders beskæftigelse. Ligesom det

er vigtigt at have fokus på, at mænd er overrepræsen-

terede både i forhold til selvmord og hjemløshed.

Kommuner, regioner og statslige myndigheder redegør

i dag for deres ligestillingsindsats i ligestillingsrede-

gørelserne hvert andet år. Men mange synes, redegø-

relserne er bureaukratiske, og de oplever ikke, de kan

bruges som et redskab i ligestillingsarbejdet.

Der er behov for, at det offentlige arbejder for at

fremme ligestilling. Samtidig skal ligestillingsredegø-

relserne være mere relevante og enkle, så de i højere

grad kan bruges til at understøtte ligestillingsindsat-

sen.

Fakta

• 71 pct. af offentligt ansatte er kvinder, mens kun 30

pct. af toplederne i det offentlige er kvinder.

• Af trafikulykker i 2017 var 2.001 af de dræbte og til-

skadekomne mænd, mens kun 1.307 var kvinder. 45

pct. af de dræbte eller tilskadekomne kvinder var

cyklister eller fodgængere, mens det kun gjaldt for 31

pct. af de dræbte eller tilskadekomne mænd. 69 pct.

af de mænd, der blev dræbt eller tilskadekommet,

udgjorde andre trafikanter som personbilister, mo-

torcyklister mv.

• I 2016 var 11 pct. mænd beskæftiget i vuggestuer og 13

pct. i børnehaver.

• 72 pct. af de ældre, der begik selvmord i 2016, var mænd.

• I 2017 havde 40-49-årige mænd i gennemsnit 4,4 læ-

gebesøg om året, mens tallet for kvinder var 7,8.

• 6.635 personer blev i 2017 registreret som i en hjem-

løshedssituation. 75 pct. af de hjemløse er mænd.

• I 2. kvartal af 2018 var jobparate, kvindelige flygt-

ninge på integrationsydelse i gennemsnit i virk-

somhedsrettet aktivering i 15 pct. af perioden. Det

samme gjaldt for 34 pct. af flygtningemændene.

Udenrigsministeriet (2018)

Ligestillingsredegørelser 2017

- Hovedrapport

Vejdirektoratet (2018)

Traﬁkulykker for året 2017

Danmarks Statistik (2018)

Statistikbanken: LIGEAI3

Sundheds- og Ældreministeriets beregninger på baggrund af

datatræk fra Center for Selvmordsforsknings statistikbank

Danmarks Statistik (2018)

Statistikbanken: LIGEHI6

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd (2017)

Hjemløshed i Danmark 2017.

Tælleuge 6

Dansk Arbejdsgiverforening (2018)

Kommunerne sender halvt

så mange ﬂygtningekvinder i praktik som mænd

C ASES:

Projektet "Boss Ladies" sætter fokus på kvinder i byggebranchen

Arbejdsgivere, fagforeninger, kommuner og uddannelser er i 2018 gået sammen om et 3-årigt projekt, "Boss La-

dies", med det formål at få flere piger og unge kvinder til at søge ind i bygge-, anlægs- og installationsbrancherne.

Bl.a. igennem et ambassadørkorps af kvindelige håndværkere, der holder oplæg på folkeskoler, branchepraktik,

udvikling af undervisningsforløb til brug for uddannelsesvejledning af unge og rekrutteringsmøder med virksom-

heder.

Fremme af flere kvinder i ledelse

I 2018 lancerede erhvervsministeren sammen med ligestillingsministeren et inspirationsmateriale, hvor 10 tople-

dere fra forskellige brancher deler konkrete eksempler på, hvordan de arbejder målrettet på at opnå en balanceret

kønsfordeling i deres ledelse. Ligestillingsministeren lancerede desuden i samarbejde med Danish Diversity Coun-

cil en rollemodelkampagne under #leadthefuture for at inspirere kvindelige studerende til at vælge uddannelser,

der kan føre til ledelse, og til at gå efter en lederkarriere gennem personlige fortællinger.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

• Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

INDSAT SER:

Workshop om fremtidens ligestilling:

Ligestillingsmini-

steren afholdt i januar 2019 en workshop med virksomheder,

organisationer, forskere og meningsdannere, der drøftede

udfordringer og kom med ideer til, hvordan ligestillingen kan

fremmes både i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedet og

familieliv. Der vil blive arbejdet videre med ideerne.

og mangfoldighed fra 2019. Det Jyske Musikkonservatorium

og Rytmisk Musikkonservatorium vil fx fokusere på en styr-

ket kønsbalance. Filminstituttet vil bl.a. i 2019 prøvekøre en

’selvangivelse’, hvor danske producenter ved ansøgning og

regnskabsaﬂæggelse skal oplyse om kønsfordelingen på egne

spilleﬁlm og gennemføre obligatorisk kursus i blinde vinkler

og præferencer for støttetildelere.

Diversitet i rekruttering og kvinder i ledelse:

I dialog

med rekrutteringsbranchen undersøges muligheden for at

udvikle en frivillig aftale om rekruttering af ledere, der kan bi-

drage til at få mere diversitet og ﬂere kvinder i spil til ledelses-

poster. Der gennemføres en undersøgelse af mulighederne for

benchmarking/ranking af virksomheder omfattet af reglerne

om en mere ligelig kønsfordeling i ledelse og bestyrelser.

Barbershop-arrangement for mandlige ledere om

kvinder i ledelse:

For at engagere mænd i arbejdet med

at fremme ﬂere kvinder i ledelse vil ligestillingsministeren

holde et barbershop-event i forbindelse med den årlige Wo-

menomics. Der vil blive sat fokus på fordelene ved diversitet i

ledelse, ubevidste kønsbias, og hvordan mænd kan involveres

i arbejdet med at fremme kvinder i ledelse.

Unges stress og trivsel:

Regeringen nedsatte på tværs af 6

ministerier i juni 2018 et nationalt stresspanel, som i begyn-

delsen af 2019 kommer med en række konkrete anbefalinger

til regeringen til, hvordan man kan reducere stress på tværs

af samfundsområder. Et af fokusområderne for stresspanelet

har været at se på, hvorfor de unge, og særligt de unge kvin-

der, har så højt et stressniveau. Sundhedsministeren ned-

satte i juni 2018 et selvstændigt ungepanel, der i december

2018 gav deres ni gode råd til sundhedsministeren om, hvor-

dan den psykiske trivsel blandt unge kan forbedres.

Delt forældreskab og ligedeling af børne- og ungeydel-

sen:

Det nye familieretlige system forventes at træde i kraft

den 1. april 2019. Systemet skal forbedre mulighederne for et

ligeværdigt forældreskab ved, at forældre kan aftale, at deres

barn har delt bopæl og dermed sammen træffe beslutninger

om overordnede forhold i barnets liv, som ellers besluttes

af bopælsforælderen alene. Det er desuden aftalt at ændre

reglerne om udbetaling af børne- og ungeydelsen, så den

som udgangspunkt udbetales med halvdelen til hver af foræl-

drene. Lovforslaget forventes fremsat i 2019.

Ligeløn på arbejdsmarkedet og fokus på pension:

Det undersøges bl.a. i dialog med arbejdsmarkedets parter,

hvordan der kan komme øget fokus på restlønforskellen/den

uforklarede lønforskel mellem mænd og kvinder – både ude på

arbejdspladserne og i samfundet generelt. I 2019 udarbejder

beskæftigelsesministeren og ligestillingsministeren i henhold

til ligelønsloven en redegørelse for indsatsen for at opnå lige

løn mellem mænd og kvinder. Derudover vil ligestillingsmi-

nisteren gå i dialog med pensionssektoren om at sætte øget

fokus på konsekvenserne af orlov og deltid for livsindkomst og

pension.

HPV-vaccination til alle drenge:

HPV-vaccination er et

fast tilbud i sundhedsvæsenet til piger, men der er også vig-

tige fordele for drenge ved at få vaccinen. Unge drenge i Dan-

mark skal derfor fra midten af 2019 ligesom pigerne tilbydes

gratis vaccination mod HPV.

Forenkling af ligestillingsredegørelserne:

Ligestil-

lingsministeren fremsætter et lovforslag, der forenkler og

moderniserer ligestillingsredegørelserne, så de bliver mere

relevante og bidrager til at fremme ligestillingsarbejdet i det

offentlige, samt sikrer fortsat monitorering af indsatsen.

Fremover skal der udarbejdes ligestillingsredegørelser hvert

tredje år, og der udvikles et nyt indberetningssystem frem

mod næste indrapportering i 2020.

Understøttelse af mor og barns sundhed:

Som en del af

fødselsudspillet ”En god og sikker start på livet” er Sundheds-

styrelsen i gang med at revidere anbefalingerne for svangre-

omsorgen i Danmark, herunder med fokus på øget differen-

tiering og individualisering i forhold til behov og risiko samt

en tidlig opsporing med henblik på at understøtte mor og

barns sundhed under graviditeten. Inddragelse af partnere og

understøttelse af familiedannelsen indgår som et fokus i de

nye anbefalinger, der forventes offentliggjort i 2019.

Flere dimittender med tekniske, digitale og naturvi-

denskabelige kompetencer (STEM):

Regeringen vil lave

en STEM-handlingsplan (Science, Technology, Engineering

and Mathematics), der skal få ﬂere til at vælge, blive optaget

på og i sidste ende gennemføre en videregående teknisk, di-

gital eller naturvidenskabelig uddannelse. Der vil i handlings-

planen bl.a. være fokus på kvinders søgemønstre mv.

Aktiv indsats for kvinder i risiko for at efterlade deres

børn:

Kvinder, der møder op på landets fødeafdelinger i aktiv

fødsel uden at have haft forudgående kontakt med sundheds-

væsenet, kan have skjult eller fornægtet deres graviditet og

er i risikozonen for at efterlade deres barn i det offentlige

rum. Sundhedsministeren iværksætter initiativer, der skal

hjælpe kvinderne i graviditeten og skabe et alternativt rum,

hvor de kan komme anonymt og få rådgivning og hjælp.

Fokus på kønsfordeling på erhvervsuddannelser:

Undervisningsministeriet igangsætter en landsdækkende

indsats for at udvikle og udbrede god praksis om undervis-

ningsmiljøer, bl.a. med fokus på at tiltrække ﬂere piger og

kvinder til traditionelle mandefag og ﬂere drenge og mænd til

traditionelle kvindefag. I 2019 indføres et obligatorisk prak-

tisk/musisk valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik

eller madkundskab) i folkeskolens 7.-8. klasse. Kønsfordeling

vil indgå i erfaringsopsamlingen.

Indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre

mænd:

Med satspuljeaftalen for 2019 er der afsat 35 mio. kr.

til en pulje til bekæmpelse af ensomhed blandt særligt ældre

mænd, som kan søges af kommuner, private aktører eller

civilsamfund. Puljens formål er at sikre sammenhængende

indsatser imod ensomhed og mistrivsel, da ældre borgere

er særligt udsatte, og dårlig trivsel kan i værste tilfælde lede

til selvmord. Ældres andel af selvmord er næsten dobbelt så

høj, som den andel de udgør af befolkningen, og særligt ældre

mænd er udsatte.

Mangfoldighed og bedre kønsbalance i kunstbran-

chen:

Flere af de kunstneriske uddannelsesinstitutioner un-

der Kulturministeriet iværksætter indsatser vedr. ligestilling

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

Tryghed, trivsel og lige

muligheder for LGBTI-personer

I Danmark er der frihed for den enkelte, og alle skal behandles lige uanset køn,

seksuel orientering eller kønsidentitet. Men der er stadig mange lesbiske, bøsser,

biseksuelle, transkønnede og interkønnede (LGBTI-personer), der trives dårligere

end den øvrige del af befolkningen, og som oplever begrænsninger i deres frie

udfoldelse, fordomme og diskrimination.

Styrke trivsel og støtte til især udsatte

LGBTI-personer

I Danmark er lige muligheder uanset køn, seksuel ori-

entering eller kønsidentitet en præmis, alle skal accep-

tere, og som ikke kan gradbøjes efter kultur, tradition

eller religion. For frihed, ligeværd og lige muligheder er

fælles værdier, der skal værnes om.

Sammenlignet med andre lande er Danmark kommet

langt, men der er fortsat arbejde at gøre i forhold til

at mindske LGBTI-personers oplevelse af mistrivsel.

Selvom mange er ressourcestærke, viser undersøgel-

ser, at gruppen bl.a. oftere har generende smerter eller

ubehag, oftere føler sig stressede, drikker mere og tre

gange så ofte forsøger at begå selvmord sammenlignet

med resten af den danske befolkning. Særligt minori-

tetsetniske homoseksuelle er udsatte.

I det kommende år fortsætter arbejdet med at ud-

mønte initiativerne fra handlingsplanen til fremme af

tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer,

og indsatsen forstærkes blandt andet gennem civil-

samfundet.

Fakta

• Diskrimination på baggrund af seksuel oriente-

ring fører til dårligere helbred og dermed dårligere

tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket koster EU-

landene mellem 68 og 210 mio. kroner i tabte skatte-

indtægter om året.

• Hver tredje nydanske LGBT-person (33 pct.) har

overvejet at begå selvmord inden for det seneste år,

mens det gælder for 19 pct. af de øvrige LGBT-perso-

ner.

• 57-59 pct. af 18-29-årige minoritetsetniske unge tror

’i mindre grad’ eller ’slet ikke’, at deres familie ville ac-

ceptere, hvis de havde en kæreste af samme køn som

dem selv. For majoritetsetniske unge er det 7-12 pct.

• 63 pct. af danske LGBT-personer skjulte ofte eller al-

tid deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, da

de gik i skole og var under 18 år.

• 31 pct. af danske LGBT-personer har følt sig diskrimi-

neret eller chikaneret på grund af deres seksuelle

orientering i løbet af et år.

• I 2017 registrerede Politiet 81 sager om seksuelt

orienterede hadforbrydelser. I 68 af tilfældene var

motivet gerningspersonens opfattelse af en persons

homoseksualitet og i 13 tilfælde gerningspersonens

opfattelse af en persons transkønnethed.

• 22 pct. minoritetsetniske mænd og 12 pct. minori-

tetsetniske kvinder mener, at homoseksualitet ikke

bør være accepteret af samfundet. Det samme me-

ner hhv. 3 pct. og 1 pct. majoritetsetniske mænd og

kvinder.

European Parliamentary Research Service (2018)

Equality and

the Fight against Racism and Xenofobia. Cost of Non-Europe Report

Als Research (2015)

Nydanske LGBT-personers levevilkår

Als Research (2018)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

FRA – Fundamental Rights Agency (2013)

EU LGBT survey –

Results at a glance

Rigspolitiet (2018)

Hadforbrydelser i 2017

Als Research (2019)

Maskulinitetsopfattelser og holdninger

til ligestilling – særligt blandt minoritetsetniske mænd

Undersøgelserne vedr. LGBT-personer dækker ikke

interkønnede, derfor er i'et udeladt.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

Bekæmpe fordomme og fremme af åbenhed på

arbejdsmarked og i samfundet i øvrigt

I Danmark skal alle kunne leve deres liv, som de ønsker,

i tryghed med den kæreste, ægtefælle og børn, og med

det kropsudtryk eller kønskarakteristika, de har eller

ønsker at have. Uden at frygte fordømmelse, eksklu-

sion eller overgreb. LGBTI-personer skal kunne være

trygge ved at gå på gaden, komme i idrætsklubber og

ved åbent at fortælle i frokostpausen, hvordan eller med

hvem de tilbringer deres fritid, og hvem de holder af.

Mange steder rundt om i verden er homoseksuelle,

trans- og interkønnedes rettigheder og lige mulighe-

der under pres. I Danmark er der generelt stor åbenhed

og frisind, men der er fortsat udfordringer for den en-

kelte fx på arbejdspladsen, i uddannelsessystemet og i

idrætten. Og generelt mener mange etniske minorite-

ter ikke, at samfundet bør acceptere homoseksualitet.

Der er derfor brug for at blive ved med at presse på

for at fremme åbenhed, inklusion og frihed både her-

hjemme og internationalt.

C ASES:

Rådgivning, støtte og netværk for LGBTI-personer og bekæmpelse af fordomme

I efteråret 2018 modtog fire projekter midler til etablering af rådgivning, støtte og netværksmuligheder for

LGBTI-personer og bekæmpelse af fordomme. To af projekterne fokuserer på at udbrede rådgivning og støtte til

LGBTI-personer til hele landet. Der etableres bl.a. en mobil peer-to-peer rådgivning til transpersoner, som rejser

rundt til udvalgte byer. De sidste to projekter fokuserer på at skabe mere inklusion og forståelse for forskellighed

i forhold til køn, krop og seksualitet på landets folkeskoler og ungdomsuddannelser. Der etableres bl.a. et foran-

dringsagentkorps på ungdomsuddannelserne. Projekterne gennemføres af Sex & Samfund, TransAktion og LGBT

Danmark (to projekter) fra 2018-2021.

Café Aura

I efteråret 2017 igangsatte LGBT Danmark et landsdækkende initiativ kaldet ”Café Aura” målrettet unge, der bry-

der med normer for køn og seksuel orientering. I projektet etableres fysiske mødesteder i forskellige byer i Dan-

mark, hvor LGBT-unge kan møde ligesindede og udvide deres netværk med unge, der har samme erfaringer som

dem selv. Målet er at reducere og forebygge ensomhed og psykisk mistrivsel hos de unge ved at styrke deres egne

ressourcer og livsmestring via fællesskab og inklusion.

Regnbueflag på ambassader

Regeringens LGBTI-handlingsplans internationale afsnit indeholder en række nye initiativer, herunder instruktion

til danske ambassader og repræsentationer om at flage med LGBTI-regnbueflaget i forbindelse med særlige mær-

kedage fx IDAHOT (International Day Against Homofobia, Transfobia and Bifobia) og lokale prides, under hensyn-

tagen til lokale forhold og efter repræsentationschefens skøn.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

• Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer

INDSAT SER:

Lovgennemgang:

Regeringen har nedsat en tværministe-

riel arbejdsgruppe, som har til formål at koordinere og yderli-

gere styrke indsatsen for at fremme lige muligheder og frihed

for den enkelte uanset seksuel orientering og kønsidentitet.

Arbejdsgruppen vil i 2019 fremlægge gennemgangen af eksi-

sterende lovgivning for regeringen med henblik på stillingta-

gen til eventuelle lovgivningsmæssige justeringer og tiltag.

Initiativer på sundhedsområdet for transkønnede:

Med satspuljeaftalen for 2018 er der afsat midler til bl.a. et

videnscenter om transkønnede i sundhedsvæsnet. Centret

etableres i 2019 og skal udvikle viden og fastholde erfaringer

på transområdet. Derudover igangsætter Sundhedsministe-

riet et pilotprojekt, hvor transkønnede kan modtage supple-

rende rådgivning, der er uafhængig af den øvrige udredning

og behandling. Desuden igangsættes en informationsind-

sats, der skal fremme dialog og åbenhed omkring behand-

lingstilbud.

Kapacitetsopbygning af civilsamfundet:

Med satspul-

jeaftalen for 2019 er der afsat et varigt årligt driftstilskud til

LGBT Danmark. Det skal bidrage til, at homoseksuelle, bisek-

suelle og transkønnede modtager målrettet og kvaliﬁceret

rådgivning, støtte og netværksmuligheder. LGBT Danmark

forpligtes til at understøtte samarbejde og udvikling på tværs

af organisationer på LGBTI-området.

Inspirations- og vejledningsmateriale til skoler og

ungdomsuddannelser:

Der udarbejdes et inspirations- og

vejledningsmateriale om udfordringer for unge LGBTI-per-

soner, så bl.a. ledelse, lærere og pædagogisk personale kan

understøtte de unges trivsel og fremme åbenhed og forstå-

else blandt klassekammerater. Materialet skal særligt under-

støtte skoler med bl.a. høj andel af elever med etnisk mino-

ritetsbaggrund. Materialet udarbejdes i sammenhæng med

ﬁlm og materialer, udviklet med tilskud fra udlodningsmidler

fra Undervisningsministeriet i 2017, og samtænkes med LGBT

Danmarks projekt om udvikling af læringspakke og opkvaliﬁ-

ceringsforløb for fagpersoner i udskolingen.

LGBT-personer med etnisk minoritetsbaggrund:

Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet yder i 2018-2021 projekt-

støtte til foreningen Sabaah, så ﬂere minoritetsetniske LGBT-

personer og deres pårørende får adgang til rådgivning. Med

satspuljeaftalen for 2019 er der afsat midler til at videreføre

og styrke rådgivning og oplysning til minoritetsetniske LGBT-

personer samt deres pårørende frem til og med 2022.

LGBTI-personer på asylcentre:

Udlændingestyrelsen

videreudvikler og systematiserer det igangværende arbejde

med fokus på LGBTI-personer i asylsystemet. Udlændin-

gestyrelsen har i operatørkontrakterne for 2019 forpligtet

operatørerne til at udpege en eller ﬂere ressourcepersoner

på indkvarteringsstederne, som bl.a. kan bistå beboerne

med spørgsmål relateret til LGBTI-forhold. Der udarbejdes en

vejledning til alle asylcentre om, hvordan centrene kan imø-

dekomme særlige behov hos LGBTI-asylansøgere. Endvidere

indgås faste samarbejdsaftaler med LGBT Asylum, som om-

fatter, at LGBT Asylum orienteres, når et asylcenter får viden

om, at en asylansøger er LGBTI-person, hvis denne samtykker

hertil, med henblik på at bistå og støtte asylansøgeren.

Støtte til Copenhagen 2021:

Med ﬁnanslovsaftalen for

2019 gives tilskud til Copenhagen 2021, hvor World Pride og

EuroGames afholdes i København og Malmø i august 2021.

World Pride er en international LGBTI-kulturfestival, og Euro-

Games er et sportsarrangement for LGBTI-personer.

Undersøgelse af barrierer for LGBTI-personer i idræts-

foreninger og omfanget af homo- og transfobi:

Kul-

turministeriet gennemfører en undersøgelse af omfanget af

oplevede barrierer for LGBTI-personer i de danske idrætsfor-

eninger og omfanget af homo- og transfobi i disse miljøer.

Undersøgelsen skal danne grundlag for efterfølgende initiati-

ver på området i 2020 og 2021.

Udvidelse af spørgsmål til brug for offerundersøgel-

sen:

Justitsministeriet udvider spørgeskemaet til brug for

offerundersøgelsen med et spørgsmål, der i videre omfang

belyser motiver for voldshandlinger mod LGBTI-personer.

Spørgsmålet vil indgå fra 2019.

Donorblod fra primært mandelige bi- og homoseksu-

elle:

Sundhedsministeren indfører muligheden for, at mænd,

der har sex med mænd (MSM), kan donere blod efter en 4

måneders karantæneperiode. Muligheden for MSM-bloddo-

nation forventes implementeret i løbet af 2019.

Undersøgelse af udfordringer og stigma i forhold til

at ”springe ud”:

Der iværksættes en undersøgelse af de for-

skellige udfordringer og stigma, der kan være forbundet med

at stå frem og være åben omkring ens seksuelle orientering

eller kønsidentitet. Undersøgelsen skal bidrage til ny viden og

til at aftabuisere området.

Dansk indsats for fremme af LGBTI-rettigheder glo-

balt:

Danmark vil blandt andet som medlem af FN’s Menne-

skerettighedsråd fortsætte arbejdet for at fremme respekten

for menneskerettighederne, uanset seksuel orientering eller

kønsidentitet, herunder afsøge mulighederne for forlængelse

af mandatet for den Særlige Ekspert på seksuel orientering

og kønsidentitet. Derudover forsøger Danmark som nyt

medlem af Equal Rights Coalition (ERC) at opbygge alliancer

og fremme dagsordenen globalt og i enkeltsager. Danmark

arbejder fortsat på at indtræde i UN LGBT Core Group og sam-

arbejder med danske civilsamfundsaktører på området.

Undersøgelse af barrierer for åbenhed på arbejds-

pladsen:

I 2019 offentliggøres en undersøgelse af barrierer

for åbenhed på arbejdspladsen mv. Undersøgelsen skal

bidrage med ny viden på området og danne grundlag for, at

ligestillingsministeren tager en dialog med erhvervslivet,

arbejdsmarkedets partner og de faglige organisationer samt

iværksætter en kampagne om åbenhed og inklusion af LGBTI-

personer på arbejdsmarkedet.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

N Ø GL E TA L :

Antal piger og drenge

på verdensplan, der

ikke går i skole (5-11 år)

(millioner)

Kilde: UNICEF (2018)

Primary School

Age Education - UNICEF DATA

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Drenge

Piger

Andel piger mellem 15

og 19 år, som har været

udsat for omskæring

Kilde: UNICEF (2016)

Female Genital

Mutilation/Cutting: A global concern

Note: vægtet gennemsnit på bag-

grund af sammenlignelige data.

Nuværende fremskridt er ikke til-

strækkeligt til at følge med befolk-

ningstilvæksten. Antallet af piger og

kvinder, der udsættes for omskæring,

vil stige de næste 15 år.

2000

2005

2015

2010

1990

1995

1985

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

Global ligestillingsindsats

FN’s 17 verdensmål danner rammen for den globale udviklingsindsats frem til

2030, herunder mål 5 om ligestilling. Der er sket fremskridt på ﬂere fronter, men

mange steder i verden er kvinders rettigheder stadig mere eller mindre sat ud af

kraft, og deres muligheder for at udfolde sig frit begrænsede.

Aktiv dansk indsats for kvinders rettigheder

og ligestilling globalt

Med FN’s verdensmål er ligestilling blevet sat på den

globale dagsorden. Det er tiltrængt, for der er stadig

alt for mange piger og kvinder, der ikke har ret til at

bestemme over egen krop. Alt for mange piger, der ud-

sættes for lemlæstende omskæring, og som ikke selv

kan bestemme, hvornår de skal giftes, have børn, eller

hvor mange børn de vil have. Og alt for mange piger og

kvinder udsættes for vold og diskrimination.

Med sit internationale engagement arbejder Danmark

aktivt for at skabe yderligere fremdrift for ligestillin-

gen. Danmarks indsats gennemføres primært i regi af

Nordisk Ministerråd, EU, Europarådet og FN samt gen-

nem udviklingsbistanden.

Fakta

• Det skønnes, at omkring 200 mio. piger og kvinder

har været udsat for omskæring globalt set.

• Det skønnes, at 21 pct. af alle unge kvinder mellem 20

og 24 år blev gift inden de fyldte 18 år. For 10 år siden

gjaldt det for ca. 25 pct. af unge kvinder.

• Mere end 800 kvinder dør hver eneste dag i forbin-

delse med graviditet eller fødsel.

• Hvert år gennemføres tæt ved 25 mi0. usikre aborter

på verdensplan, svarende til 45 pct. af alle aborter.

• I situationer med konflikt og kriser har piger 2,5

gange større risiko for at være uden skolegang end

drenge.

• Selvom det er en myte, at piger fødes med en jom-

fruhinde, som springer ved første samleje, foretager

læger, politifolk mm. i mindst 20 lande stadig jom-

fruhindetests for at fastslå, hvorvidt kvinder har haft

samleje – i visse tilfælde under tvang.

• For hver 100 mænd lever 122 kvinder i alderen 25-34 år

i ekstrem fattigdom globalt.

• Blot 30 pct. af jobs inden for forskning og innovation

varetages af kvinder.

UNICEF (2018)

Female Genital Mutilation

UNICEF (2018)

Child Marriage: Latest trends and future prospects

WHO (2018)

Maternal mortality

WHO (2017)

Worldwide, an estimated 25 million unsafe abortions

occur each year

UNICEF (2017)

Education Uprooted

WHO, OHCHR, UN Women (2018)

Eliminating Virginity Testing:

An Interagency Statement

UN Women (2018)

Infographic: Why gender equality matters to

achieving all 17 SDGs

Udviklingsbistanden som løftestang

for ligestilling

Den danske udviklingsbistand er et af de redskaber,

regeringen bruger for at fremme ligestilling og piger og

kvinders rettigheder globalt. Alt for mange steder i ver-

den er piger og kvinder afskåret fra at deltage i samfun-

det på lige fod med drenge og mænd. Det er ikke bare

uretfærdigt, men sætter også de samfund tilbage.

Det koster i forhold til bæredygtig vækst og udvikling

og lader det bidrag, kvinder og piger kan yde på alle

niveauer, være uudnyttet. Alle skal have lige mulighe-

der for at bidrage til og deltage i det politiske liv, i den

økonomiske udvikling og i et samfunds sociale og kul-

turelle liv.

Danmark vil fastholde sin position som en stærk global

fortaler for seksuel og reproduktiv sundhed og rettig-

heder. Retten til at bestemme over egen krop og egen

seksualitet er en fundamental menneskeret og grund-

lag for, at piger og kvinder kan udfolde sig på andre

områder.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Global ligestillingsindsats •

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

INDSAT SER:

Dansk medlemskab af FN’s menneskerettighedsråd:

Danmark blev i oktober 2018 indvalgt som medlem i Men-

neskerettighedsrådet, og med USA's nylige udtræden af

Menneskerettighedsrådet er der særligt fokus på at fastholde

de politiske landevindinger på ligestillingsdagsordenen. Dan-

mark vil bruge sin internationale proﬁlering på området til

fortsat at sætte fokus på kvinder og pigers rettigheder ved at

fastholde det progressive sprog i resolutioner, styrke fortaler-

virksomhed og interagere med stater, som ligger på vippen af

den progressive blok.

rettigheder og ’work life balance-direktivet’ er der i januar

2019 opnået et ﬂertal blandt landene for, at der skal øremær-

kes ret til 2 måneders forældreorlov med barselsdagpenge til

hver forælder, som dermed ikke kan overføres til den anden

forælder. Regeringen støtter ligestilling på arbejdsmarkedet

og i familierne, men ønsker ikke yderligere EU-regulering af

forældreorlov, herunder særligt øremærket orlov. Regeringen

følger også nøje udviklingen vedr. direktivforslag om kønsfor-

delingen i de største europæiske virksomheders bestyrelser.

Danmarks rapport til FN’s kvindekomité:

Regeringen

25-året for vedtagelsen af Beijing-handlingsplan:

2020 vil verdenssamfundet globalt fejre vedtagelsen af FN’s

handlingsplan fra den 4. Verdenskvindekonference i Beijing.

Nationalt og regionalt igangsættes et arbejde med at gøre

status for Beijing-handlingsplanen og forberede markeringen

af 25-året. Det europæiske ligestillingsinstitut EIGE udarbej-

der den regionale EU-rapport om implementeringen af hand-

lingsplanen.

aﬂeverer i marts 2019 Danmarks 9. rapport til FN’s kvinde-

komité, der beskriver, hvordan Danmark lever op til FN’s

konvention om afskaffelse af diskrimination mod kvinder

(CEDAW).

FN’s Kvindekommissions samling:

Årets samling i

Kvindekommissionen har fokus på, hvordan sociale sikrings-

ordninger, bæredygtige infrastruktur og adgang til offent-

lig service kan styrke ligestilling og kvinders muligheder.

Danmark vil være vært for en række side events, deltage i

bilaterale møder, forhandlinger mv. og vise gode erfaringer

om, hvordan det danske samfund understøtter ligestilling

gennem fx dagtilbud, ældrepleje, lige adgang til sundheds-

væsenet mv.

Forberedelse af det danske formandskab af Nordisk

Ministerråd:

I 2019 forberedes det danske formandskab af

Nordisk Ministerråd i 2020. Det forventes, at der vil blive sat fo-

kus på at skabe ny fælles nordisk viden på LGBTI-området samt

unges kønsroller, respekt og digitale dannelse og en nordisk

markering af 25-året for vedtagelsen af FN’s Beijing-handlings-

plan for ligestilling og kvinders rettigheder. Det islandske for-

mandskab vil i 2019 fortsætte arbejdet med at fremme mænds

engagement i ligestillingsarbejdet, opfølgningen på #MeToo-

bevægelsen samt ligestilling på arbejdsmarkedet.

Danmarks handlingsplan for implementering af

UNSCR1325:

Danmarks handlingsplan for implementering af

UNSCR1325 om kvinder, fred og sikkerhed udløber ved udgan-

gen af 2019. I handlingsplanen understreges kvinders betyd-

ning for konﬂiktløsning og varig fred. Danmark var det første

land, der vedtog en handlingsplan, og har haft en prominent

rolle på området. Handlingsplanen evalueres, og i 2019 udar-

bejdes en ny plan for 2020 og et antal år frem.

EU:

Det europæiske ligestillingsinstitut EIGE fortsætter

udviklingen af det europæiske ligestillingsindeks. Som led i

Kommissionens forslag til den europæiske søjle for sociale

C ASES:

Støtte til kvinder i humanitære kriser

Danmark har oprettet en særlig pulje i 2018-2019 til Verdensfødevareorganisationen (WFP)’s indsats for at fremme

kvinders beskyttelse, ligestilling og seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder med afsæt i fødevarebi-

stand. Gennem fx samarbejde med organisationer, der arbejder med kønsbaseret vold, familieplanlægning og

sundhedsydelser, kan WFP hjælpe til med at livsvigtige ydelser når ud til piger og kvinder, som ellers er svære at

nå. Programmet er støttet af Danmark med 60 mio. kr. og opererer i humanitære kriser i bl.a. Afghanistan, Came-

roun, Congo (Brazzaville), Ecuador, Libanon, Nigeria, Sydsudan og Sri Lanka.

Kvinder og pigers adgang til ICT-sektoren

African Girls Can Code er et initiativ, der har til formål at uddanne fremtidens kvindelige afrikanske tech-entrepre-

nører og bidrage til udviklingen og vækstpotentialet for IT-sektoren i Afrika. Programmet er et samarbejde med

UN Women, International Telecommunications Union (ITU) og den Afrikanske Union, og støttet af bl.a. Danmark.

Der planlægges afholdt 19 Coding Camps med 1.800 piger fra hele kontinentet. Programmet anvender kvindelige

rollemodeller i en kampagne for at gøre sektoren og kodning mere interessant for unge piger. Initiativet finansie-

res under tech-midlerne med indtil videre 10 mio. kr. i perioden 2018-2022.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan

2019

Status på initiativerne fra

Perspektiv- og handlingsplan 2018

INDSAT SOMR ÅDE

Rettigheder og frihed for den enkelte

Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer

Global ligestillingsindsats

I alt

Antal

initiativer

Gennemført

Igangsat

Ikke

gennemført

Ikke

gennemført

INDSAT SOMR ÅDER

Rettigheder og frihed for den enkelte

Oplysningsindsats om rettigheder og ligestilling i etniske minoritetsmiljøer

Lokale dialogmøder om negativ social kontrol

Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud og uddannelse

Ny viden om negativ social kontrol og maskulinitet i etniske minoritetsmiljøer

Styrket indsats for etniske minoriteters deltagelse i arbejds- og fritidsliv

Indsats mod vold i nære relationer og stalking

Bekæmpelse af seksuel chikane på arbejdspladsen

Lovforslag om skærpet straf for grovere digitale sexkrænkelser

Fokus på unge, køn og krop

Styrket indsats mod menneskehandel

Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter

Indsats for at fremme ﬂere kvinder i ledelse

Mere repræsentative kommunalbestyrelser og regionsråd

Aktiviteter og viden om fædres brug af orlov

Debat om det kønsopdelte uddannelsesvalg

Fokus på piger og teknologiforståelse

Ny model for udbetaling af en børne- og ungeydelse

Inspirationsdage for kvinder i Forsvaret

Fokus på køn i sundhedsindsatser

Forskning i madvaner blandt unge mænd på erhvervsuddannelser

Undersøgelse af kvinder i hjemløshed

Etablering af kvindefængsel

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer

Handlingsplan til fremme af LGBTI-personers tryghed, trivsel og lige muligheder

Koordinerende funktion på LGBTI-området

Evaluering af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Forundersøgelse af monitorering af LGBTI-elevers trivsel

Europæisk konference om lige rettigheder for LGBTI-personer

Dansk indsats for fremme af LGBTI-rettigheder globalt

Global ligestillingsindsats

Dansk formandskab for Europarådet

EU’s ligestillingstemaer

Nordisk Ministerråd

FN’s Kvindekommissions samling – kvinders lige muligheder i landdistrikter

Danmarks nationale handlingsplan for implementering af FN’s sikkerheds-

resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed

Fokus på ligestilling og kvinders rettigheder i udviklingsbistanden

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling (2019), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

MINISTER FOR LIGESTILLING

UM.DK / LIGESTILLING