Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 65
Offentligt
2033160_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
19. marts 2019
Jeg vil gerne følge op på vores løbende dialog om ligeløn i Danmark.
På vores møde den 5. december 2018 drøftede vi muligheden for at nedsætte en ar-
bejdsgruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, som skulle drøfte mulige
initiativer til styrke arbejdet med at sikre ligeløn i Danmark.
Den 4. december 2018 mødtes jeg med DA og FH for at drøfte deres input til det
videre arbejde med ligeløn. I den forbindelse bad jeg parterne om at indsende deres
forslag til konkrete initiativer.
Disse input har jeg nu modtaget, og det er ikke nogen hemmelighed, at parterne an-
skuer årsagerne til lønforskellen mellem mænd og kvinder meget forskelligt. Der-
for er det min vurdering, at det ikke på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at
nedsætte den omtalte arbejdsgruppe.
Derimod er parterne enige om, at det vil være interessant at blive klogere på de mu-
lige årsager til den lønforskel, som ikke umiddelbart kan forklare statistisk.
Ikke mindst i lyset af den seneste rapport om udviklingen i mænds og kvinders løn
fra 2018. Denne rapport viste, at bruttolønforskellen er faldet relativt markant siden
2007. Faldet er på op mod 5 procentpoint. Det svarer til en reduktion af brutto-
lønforskellen på mellem en fjerdedel og en tredjedel afhængigt af lønbegreb. Ud-
viklingen er bemærkelsesværdig, fordi bruttolønforskellen ikke ændrede sig næv-
neværdigt de forgående årtier. Samtidig viser rapporten, at den resterende lønfor-
skel på 4-7 pct. stort set er den samme i 2007 og 2016.
På den baggrund har jeg besluttet at iværksætte en analyse af denne resterende løn-
forskel mellem mænd og kvinder.
I forbindelse med analysearbejdet vil der blive nedsat en følgegruppe, som ar-
bejdsmarkedets parter naturligvis vil blive inviteret til at deltage i. Jeg vil gerne
vende tilbage til jer, når oplægget til den konkrete analyseopgave er udarbejdet.
J.nr.
2019 - 1305
LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Opfølgning på løbende dialog om ligeløn i Danmark, fra beskæftigelsesministeren
Endelig vil jeg i forbindelse med mødet i Nordisk Ministerråd den 3. april 2019 ta-
ge spørgsmålet om de foreløbige erfaringer med den islandske ligelønsordning op
med min islandske kollega.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2