LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Orientering om regeringens arbejde med psykisk vold i nære relationer, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Regeringens oplæg til udmøntning af satspuljen 2019

1. oktober 2018

Regeringens oplæg til udmøntning af satspuljen 2019

Satspuljen betegner de penge, der som følge af satsreguleringsprocenten årligt

reserveres til tiltag inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med

henblik på at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage

grupper. Satspuljen udgør i 2019 omkring 780 mio. kr., og regeringen lægger op til

udmøntning af over 3 mia. kr. i perioden 2019-2022.

Regeringen ønsker at prioritere midlerne for satspuljen 2019 inden for fem over-

ordnede hovedområder:



Børne- og socialområdet

Helhedsorienteret indsats

Beskæftigelses- og integrationsområdet

Sundhedsområdet

Ældreområdet

Du kan læse nærmere om de enkelte hovedområder og nogle af de konkrete initia-

tiver inden for hvert hovedområde nedenfor.

1. Børne- og socialområdet

Med satspuljen for 2019 ønsker regeringen at løfte indsatsen for de borgere, som

vi som samfund har et særligt ansvar for at give et godt afsæt i livet. De sociale

indsatser skal skabe trygge rammer for børn, unge og voksne, der understøtter

deres udvikling og livsudfoldelse. Det gælder både i dagtilbud, i skolen og i de

plejefamilier, opholdssteder, botilbud og andre steder, der udgør rammen om

hverdagen for dem, der har brug for fællesskabets støtte.

Regeringens prioriteringer afspejler en tro på, at det er nødvendigt at gå nye veje,

hvis vi vil skabe bedre resultater. Derfor er der også afsat en markant økonomisk

ramme til at udvikle og afprøve nye indsatser målrettet sårbare og udsatte børn og

unge, så de ligesom deres jævnaldrende får det bedste afsæt videre i livet, hvor de

er med i og bidrager til fællesskabet.

Endelig sætter regeringen målrettet ind for at få flere med i fællesskabet. Der er

for mange børn og unge, der ikke får det nødvendige stærke, faglige fundament,

som kan åbne dørene for beskæftigelse og selvforsørgelse. Det kræver, at vi sætter

ind tidligt, fordi et godt afsæt i livet kræver en tryg opvækst med stabile voksenre-

lationer og stimulerende læringsmiljøer.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Orientering om regeringens arbejde med psykisk vold i nære relationer, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Side 2 af 13

1.1 Virksomme indsatser for socialt udsatte børn og unge

Over 60.000 børn og unge i alderen 0-22 år modtog i 2016 en social indsats i form

af forebyggende foranstaltninger eller en anbringelse uden for hjemmet. Det sva-

rer til knap hver tyvende af alle 0-22-årige. Det er af afgørende betydning, at disse

børn og unge får den rette hjælp, som gør en reel forskel. Indsatserne skal så vidt

muligt baseres på viden om, hvad der virker. Samtidig skal socialrådgiverne under-

støttes i at sætte mål og følge op på udsatte børn og unges udvikling.

Regeringen ønsker derfor at afsætte omkring 175

mio. kr. til ”Virksomme

indsatser

for socialt udsatte børn”

i perioden 2019-2022.

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

Udviklings- og Investeringsprogram på børne- og ungeområdet

Regeringen foreslår at igangsætte udviklingen af et udviklings- og investeringspro-

gram på området for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap. Med

programmet investeres i at udvikle og udbrede virksomme indsatser for børn og

unge, som bidrager til at forbedre børnenes og de unges udvikling og trivsel.

Samtidig skal socialrådgivere understøttes i at sætte mål og følge op på udsatte

børn og unges udvikling. Der iværksættes derfor et initiativ med henblik på at

styrke anvendelsen af systematisk opfølgning på virkningen af sociale indsatser

over for udsatte børn og unge.

1.2 Styrket indsats for anbragte børn

Stabilitet, tryghed og en god skolegang er afgørende for at sikre en god opvækst

med gode fremtidsudsigter for udsatte og anbragte børn og unge. Derfor foreslår

regeringen en række initiativer, der skal være med til at sikre, at anbragte børn og

unge får bedre muligheder for et godt og selvstændigt voksenliv med uddannelse

og arbejde.

Opgørelser viser, at anbragte børn og unge er særligt udsatte i forhold til skole og

uddannelse. Omkring halvdelen aflægger ikke folkeskolens 9. klasseprøver, og de,

der gør, ligger i gennemsnit to karakterer lavere end klassekammeraterne. Samtidig

har anbragte børn og unge markant mere fravær, de trives dårligere i skolen, har

flere skoleskift og flere perioder uden undervisning. Samtidig er kun 48 pct. af de

18-21-årige anbragte unge i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannel-

se.

Indsatsen understøtter regeringens 10 mål for social mobilitet, hvoraf to handler

om, at udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres, og at

flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Regeringen ønsker derfor at afsætte knap 55 mio. kr. i perioden 2019-2022 til at

skabe ro, stabilitet og bedre skolegang for udsatte og anbragte børn og unge.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Orientering om regeringens arbejde med psykisk vold i nære relationer, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Side 3 af 13

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

Ro og stabilitet for udsatte børn og unge

Regeringen foreslår en række initiativer, der samlet set skal medvirke til at sikre

udsatte børn og unge en mere tryg og stabil opvækst, som kan være med til at

forebygge, at problemer udvikler sig. Initiativerne omfatter både en bedre kontrol

med kommunernes sagsbehandling, bedre statistik over forebyggende tiltag samt

en række initiativer, der skal sikre ro og tryghed omkring anbragte børn og unge.

Desuden foreslås det at afskaffe muligheden for, at kommunerne kan pålægge

børn og unge selv at bidrage til betalingen for anbringelsen.

Bedre skolegang for anbragte børn

Regeringen foreslår en række tiltag, der skal give anbragte børn en bedre skole-

gang, end mange får i dag. Initiativet har blandt andet til formål at sikre større

fokus på valg af egnet undervisningstilbud i forbindelse med anbringelsen af et

barn uden for hjemmet, ligesom det foreslås at afprøve en tværfaglig samarbejds-

model for en fælles plan for barnets læring og trivsel i skolen. Endelig foreslår

regeringen at sætte fokus på at skabe stimulerende læringsmiljøer på anbringelses-

steder ved at klæde plejefamilier og personale på døgninstitutioner på til bedre at

kunne motivere og understøtte anbragte børns læring i det tidsrum, hvor barnet

eller den unge opholder sig uden for skolen.

1.3 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder

Nogle børn i udsatte boligområder vokser op i parallelsamfund med et utilstræk-

keligt dansk sprog og begrænset kendskab til de traditioner, normer og værdier,

der lægges vægt på i Danmark. Det kan have negative konsekvenser for børnene

–

både på kort sigt og senere i livet. Eksempelvis klarer børn fra udsatte boligområ-

der sig

–

set under et

–

dårlige end andre børn i dansk og matematik i skolen, lige-

som færre unge fra udsatte boligområder påbegynder en ungdomsuddannelse.

Det ønsker regeringen at gøre op med ved at sætte målrettet ind over for de børn i

udsatte boligområder, som ikke tidligt kommer i dagtilbud.

Regeringen indgik den 28. maj 2018 en aftale med Socialdemokratiet og Dansk

Folkeparti om at indføre obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte bolig-

områder. Det obligatoriske læringstilbud har til formål at sikre, at flere børn fra

udsatte boligområder kommer i tilbud, som kan understøtte deres dansksproglige

kompetencer og generelle læring samt introducere børnene til danske traditioner

og demokratiske normer og værdier.

Regeringen ønsker sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti derfor at

afsætte 300 mio. kr. til ”Obligatorisk

læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder”

perioden 2019-2022.

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Orientering om regeringens arbejde med psykisk vold i nære relationer, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Side 4 af 13

Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder

Der indføres et nyt tilbud til 1-årige børn fra udsatte boligområder, som ikke er

optaget i en daginstitution eller en dagpleje. Der skal som led i det obligatoriske

læringstilbud iværksættes målrettede forløb for børnene, som har til formål at

styrke deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed samt intro-

ducere børnene til danske traditioner og demokratiske normer og værdier. Der

skal endvidere iværksættes forløb for begge barnets forældre, hvor de bl.a. skal

vejledes i, hvordan de kan støtte og motivere deres barn i forhold til deltagelse i

det obligatoriske læringstilbud og styrke barnets sprog og læring i hjemmet.

1.4 Opfølgning på evalueringen af socialtilsynsreformen

Regeringen ønsker at sikre et effektivt socialtilsyn, der kan bidrage til at udvikle og

fastholde kvalitet og økonomisk bæredygtighed i tilbuddene til nogle af de mest

udsatte børn, unge og voksne.

Socialtilsynsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014, og de fem uafhængige,

kommunalt forankrede socialtilsyn er godt i gang med deres arbejde for at højne

kvaliteten i de sociale tilbud og plejefamilierne.

Socialstyrelsen offentliggjorde i maj 2018 sin anden evaluering af socialtilsynsre-

formen. Hovedkonklusionen i evalueringen er, at de politiske intentioner med

reformen overordnet set er blevet indfriet, og at de centrale elementer i reformen

er blevet implementeret. Evalueringen viser imidlertid også, at der på visse områ-

der fortsat er behov for at udvikle praksis. Konklusionerne støttes af tilbagemel-

dinger fra områdets interessenter.

Regeringen ønsker derfor at afsætte knap

40 mio. kr. til ”Opfølgning

på evalueringen

af socialtilsynsreformen”

i perioden 2019-2022.

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

Opfølgning på evalueringen af socialtilsynsreformen

Regeringen vil på baggrund af Socialstyrelsens evaluering og tilbagemeldinger fra

aktørerne på området foreslå en række initiativer, der skal imødekomme de udfor-

dringer, der er identificeret bl.a. i forhold til at skabe en ensartet praksis på tværs

af de fem socialtilsyn, at føre mere effektivt tilsyn med tilbuddenes økonomiske

forhold og at styrke socialtilsynenes sanktionsmuligheder. Regeringen har igangsat

drøftelser med de øvrige satspuljepartier om en opfølgning på evalueringen af

socialtilsynsreformen.

1.5 Bekæmpelse af vold i hverdagen

Vold og seksuelle overgreb må aldrig blive den enkeltes problem. Vold i nære

relationer er et indgribende overgreb, der har store konsekvenser for de voldsud-

sattes trivsel, liv og familie.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Orientering om regeringens arbejde med psykisk vold i nære relationer, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Side 5 af 13

Det skønnes, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd i Danmark i 2017 blev udsat for

fysisk partnervold. Unge er mere udsat end befolkningen generelt, og mere end

hver tyvende af alle danske børn vokser op i familier, som er registreret med én

eller flere voldsepisoder, inden barnet fylder otte år. Psykisk vold er den mest ud-

bredte voldsform i parforhold. Kvinder er tre gange så hyppigt udsat for psykisk

partnervold som mænd. Fysisk og psykisk vold i et parforhold har i store træk

samme konsekvenser for den voldsudsatte.

Regeringen ønsker at styrke bekæmpelsen af vold i nære relationer, særligt i for-

hold til psykisk vold, der ikke i tilstrækkelig grad er anerkendt i samfundet. Der

skal sendes et entydigt signal om, at samfundet ikke tolererer psykisk vold, og at

psykisk vold ikke er den enkeltes problem. Regeringen fremsætter et lovforslag

om en selvstændig bestemmelse i straffeloven om psykisk vold. Samtidig fremlæg-

ger regeringen en handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære

relationer, som blandt andet skal bidrage til at bekæmpe forskellige typer af vold,

støtte de voldsudsatte og øge opmærksomheden blandt fagfolk og i befolkningen

om psykisk.

Det er ikke bare i de helt nære relationer, vi skal have fokus på vold. Der er de

seneste år sket en markant stigning i antallet af lærere og pædagoger, som oplever

at blive udsat for vold og trusler på deres arbejdsplads. Det ønsker regeringen at

sætte ind over for

–

både for medarbejdernes og børnenes skyld. Det skal være

trygt både at gå på arbejde og være elev i grundskolen.

Regeringen ønsker at afsætte omkring 75 mio. kr. til bekæmpelse af vold i hverda-

gen i perioden 2019-2022.

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer 2019-2022

På trods af mange års indsats er vold fortsat et problem i alt for mange familier og

nære relationer. Der er behov for løbende at styrke bekæmpelsen af vold ved at

udvikle nye metoder i indsatsen og sætte fokus på, at vold kan have mange former

og omfatter både fysisk vold, psykisk vold, stalking og digitale krænkelser. Rege-

ringen vil fremlægge forslag til en handlingsplan med det formål at:



Anerkende psykisk vold strafferetligt og klæde fagfolk på til at håndtere sager

om psykisk vold.



Forebygge og skabe opmærksomhed om psykisk og fysisk vold, så færre i

fremtiden bliver udsat for vold.



Levere støtte og rådgivning til voldsudsatte, så deres trivsel øges og gentagen

voldsudsættelse forebygges.



Tilvejebringe ny viden om fysisk og ikke mindst psykisk vold i nære relationer

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Orientering om regeringens arbejde med psykisk vold i nære relationer, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Side 6 af 13

Forebyggelse af vold i grundskolen

Undersøgelser har vist, at der er sket en markant stigning i antallet af lærere og

pædagoger, som oplever at blive udsat for vold og trusler på deres arbejdsplads.

Episoder med vold og trusler kan være forbundet med store personlige konse-

kvenser for de involverede undervisere og elever og kan samtidigt have negative

konsekvenser for både undervisnings- og arbejdsmiljøet på skolerne. Regeringen

ønsker derfor at lave en målrettet indsats, som skal dæmme op for vold og trusler

i grundskolen.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Orientering om regeringens arbejde med psykisk vold i nære relationer, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Side 7 af 13

2. Helhedsorienteret indsats

Det er et paradoks, at de borgere og familier, der har sværest ved at finde vej, bli-

ver mødt af den tætteste jungle af regler og tilbud.

Der er behov for, at hjælpen til disse borgere og familier sker med udgangspunkt i

deres samlede udfordringer og ressourcer

–

ikke i systemerne. Både fordi det er

det bedste for borgerne og familierne, men også fordi vi tror på et samfund, hvor

alle

–

med den rette hjælp

–

kan og skal deltage og tage ansvar.

Mange kommuner har arbejdet ambitiøst og hårdt for at skabe en bedre sammen-

hæng i indsatserne til de borgere og familier, der har komplekse og sammensatte

udfordringer. Men indsatserne har ofte udgangspunkt i forskellige sektorlovgiv-

ninger med varierende formål, begreber og tilbud. Erfaringerne fra kommunerne

viser derfor, at ambitionerne om mere sammenhængende indsatser for borgerne

kan være svære at realisere i praksis.

Regeringen har fremlagt et forslag om, at borgere og familier med komplekse og

sammensatte problemer kan få én helhedsorienteret plan. Loven, der sikrer det, er

vedtaget af Folketinget og trådte i kraft d. 1. juli 2018.

Regeringen vil i forlængelse heraf lancere en reform med konkrete forslag til,

hvordan den offentlige sektor bedre kan levere sammenhængende indsatser til

borgere med komplekse problemer, der kan hjælpe dem til at mestre deres eget liv

og blive en del af arbejdsfællesskabet.

Regeringen ønsker at afsætte 120 mio. kr. i perioden 2019-2022 til forberedelse og

implementering af reformen.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Orientering om regeringens arbejde med psykisk vold i nære relationer, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Side 8 af 13

3. Beskæftigelses- og integrationsområdet

Regeringen vil med satspuljen for 2019 øge udsatte gruppers tilknytning til ar-

bejdsmarkedet og styrke integrationen for indvandrere og efterkommere.

Der er et stort potentiale i at få personer med handicap ind på arbejdsmarkedet,

og regeringen ønsker at understøtte disse personers vej i beskæftigelse. Regeringen

lægger derfor op til en række initiativer, der skal mindske bureaukrati og reducere

barrierer for adgang til fysiske hjælpemidler, understøtte en målrettet indsats, der

skal øge kommunernes og virksomhedernes fokus på beskæftigelse blandt perso-

ner med handicap og skabe en forbedring af uddannelsesmulighederne for perso-

ner med handicap.

Det er herudover et mål for regeringen at flytte borgere væk fra passiv offentlig

forsørgelse og over i beskæftigelse. Det økonomiske opsving skaber en unik mu-

lighed for at få udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Regeringen lægger derfor

op til en styrkelse af ”Flere

skal med 2”

fra satspuljeaftalen 2018, der har til formål

at få aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere

tilbage på arbejdsmarkedet gennem virksomhedsrettede forløb.

Når man ser på arbejdsmarkedstilknytningen blandt ikke-vestlige indvandrere og

efterkommere, er den markant lavere end for personer af dansk herkomst. For-

skellen er særlig markant, når det gælder gruppen af kvinder. Regeringen foreslår

derfor en systematisk indsats, der skal se på at nedbryde lokale barrierer for at øge

beskæftigelsen blandt kvinder med indvandrerbaggrund.

Udsatte borgere dyrker mindre idræt og er mindre foreningsaktivitet end den gen-

nemsnitlige dansker. Regeringen lægger derfor op til at styrke beskæftigelsen, inte-

grationen, inklusionen og sundheden for udsatte grupper gennem idrætsaktivite-

ter.

3.1 Styrkelse af beskæftigelsen for mennesker med handicap

Regeringen vil øge arbejdsmarkedstilknytningen for mennesker med handicap.

Kun omkring hver tredje person med et større handicap er i dag i beskæftigelse

–

og noget tyder på, at de gode konjunkturer ikke alene kan vende udviklingen. Der

skal mere til. Regeringen ønsker derfor at investere i, at vi bliver bedre til at udnyt-

te potentialet blandt mennesker med handicap og løfte beskæftigelsen for denne

målgruppe.

Det har stor værdi for den enkelte at være en del af en arbejdsplads med alt det

positive, som det medfører i form af kollegaer, fællesskab og livskvalitet. Der kan

imidlertid være mange grunde til, at personer med et handicap står uden for ar-

bejdsmarkedet. Nogle af de væsentligste forklaringer er usikkerhed om, hvad

mennesker med et handicap kan bidrage med og manglende viden om, hvilke

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Orientering om regeringens arbejde med psykisk vold i nære relationer, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Side 9 af 13

hjælpemidler og indsatser, der kan kompensere for handicappet eller støtte den

enkelte på arbejdspladsen.

Regeringen vil derfor lancere et udspil, som skal understøtte, at flere mennesker

med handicap får en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Regeringen ønsker derfor at afsætte 120 mio.

kr. til ”Styrket

beskæftigelse for menne-

sker med handicap

” i perioden 2019-2022.

3.2

”Flere skal med 2”

Det er et mål for regeringen at flytte borgere væk fra passiv offentlig forsørgelse

og over i beskæftigelse. Det økonomiske opsving skaber en unik mulighed for at

få udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet.

Der er i dag omkring 74.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrati-

onsydelsesmodtagere på årsbasis. Regeringen ønsker derfor at udbrede de gode

erfaringer fra ”Flere

skal med”

til hele

gruppen for aktivitetsparate kontanthjælps-

modtagere og integrationsydelsesmodtagere og lægger op til en styrkelse af ”Flere

skal med 2”

fra satspuljeaftalen

2018.

Indsatsen

i ”Flere

skal med 2”

har som formål at hjælpe borgere, der hænger fast i

ydelsessystemet, i beskæftigelse. Målsætningen er derfor, at flest mulige borgere i

målgruppen opnår fodfæste på arbejdsmarkedet gennem virksomhedsrettede ind-

satser.

Regeringen ønsker at afsætte omkring 140 mio. kr. til ”Flere

skal med 2”

i perioden

2019-2022.

3.3 Flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse

Det går fremad med integrationen på arbejdsmarkedet i Danmark. Stadig flere

indvandrere kommer i job og bidrager til det danske samfund. Men arbejdsmar-

kedstilknytningen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er fortsat

markant lavere end arbejdsmarkedstilknytningen for personer af dansk herkomst.

Forskellen er særlig markant, når det gælder gruppen af kvinder. Efter tre år i lan-

det er det kun knap hver femte af kvindelige flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge, der er i job. For gruppen af ikke-vestlige kvinder i den arbejdsdygtige

alder som helhed er det halvdelen, mens tre ud af fire kvinder med dansk bag-

grund er i beskæftigelse.

Den lavere beskæftigelse blandt kvinderne udspringer blandt andet af manglende

kompetencer og manglende kendskab til det danske samfunds normer og værdier,

social isolation af kvinder og udøvelse af negativ social kontrol fra familier og

netværk. Det er komplekse problemstillinger, der går på tværs af forvaltninger og

sektorer. Hvis flere kvinder i denne målgruppe skal i arbejde og have nytte af en

virksomhedsrettet indsats, er der behov for nye målrettede og koordinerede tiltag.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Orientering om regeringens arbejde med psykisk vold i nære relationer, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Side 10 af 13

Regeringen ønsker derfor at afsætte omkring 140

mio. kr. til ”Flere

kvinder med

indvandrerbaggrund i beskæftigelse”

i perioden 2019-2022.

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

Flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse

Regeringen vil indgå samarbejdsaftaler med en række kommuner om en målrettet

beskæftigelsesindsats over for kvinder med indvandrerbaggrund. Kommunerne

kan sætte fokus på særlige målgrupper og specifikke forhold i kommunen. Det

kan f.eks. være ægtefælleforsørgede, kvinder udsat for social kontrol eller anden

vold, kvinder i udsatte boligområder eller etablering af branchespecifikke jobfor-

løb.

Kommunerne vil gennem samarbejdsaftalerne få støtte til at gennemføre projek-

terne, herunder støtte til at implementere virkningsfulde beskæftigelses- og moti-

vationsfremmende indsatser. Det kan f.eks. være kontaktpersoner, mentorstøtte,

forældrekurser, familiearbejde, behandling af traumer mv. Som led i initiativet

etableres tværkommunale netværk, hvor kommunerne vil have mulighed for at

udveksle erfaringer.

3.4 Idræt som vej til inklusion, integration, beskæftigelse og sundhed

Danmark er generelt en idrætsaktiv nation, og vi har en stærk forenings- og fælles-

skabskultur. Langt de fleste danskere oplever sig selv som en fuldgyldig del af de

fællesskaber, hvor de færdes via arbejde, uddannelse eller i fritidslivet. Men der er

grupper af udsatte borgere, som på mange måder føler sig udelukket fra de fælles-

skaber, hvor andre mødes.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil arbejde for, at der fortsat er

en meget stor del af befolkningen, der dyrker motion og idræt og er aktive i en

forening

–

lige fra børn til seniorer. Det fremgår desuden, at regeringen deler

DIF’s og DGI’s målsætninger om, at 50 pct. af befolkningen i 2025 skal være

medlem af en idrætsforening, og at 75 pct. af befolkningen skal være idrætsaktive.

Statsministeren afholdt i forlængelse af ovenstående et møde vedrørende idræt på

Marienborg den 25. september 2017 med deltagelse af en række idræts- og interes-

seorganisationer, fonde, fagforbund m.fl. Som opfølgning på mødet besluttede

regeringen at nedsætte tre arbejdsgrupper i regi af Kulturministeriet, Sundheds- og

Ældreministeriet og Beskæftigelsesministeriet, som har arbejdet på forslag til,

hvordan flere ikke-idrætsaktive unge og voksne bliver inkluderet i fællesskaber

gennem deltagelse i sundheds-, beskæftigelses- og integrationsfremmende idræts-

tilbud.

Som opfølgning på arbejdsgruppernes anbefalinger, og i forlængelse af Marien-

borgmødet, ønsker regeringen at afsætte 40 mio. kr.

til ”Idræt

som vej til inklusion,

integration, beskæftigelse og sundhed”

i perioden 2019-2022.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Orientering om regeringens arbejde med psykisk vold i nære relationer, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Side 11 af 13

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

Inklusion i lokale frivillige fællesskaber gennem idræt

Regeringen ønsker at understøtte nye innovative partnerskabsindsatser med idræt,

hvor formålet er, at udsatte borgere herunder socialt udsatte unge og voksne, børn

og unge med etnisk minoritetsbaggrund samt børn og familier i risikozonen opnår

flere sociale relationer og i højere grad føler sig inkluderet i lokale frivillige fælles-

skaber gennem idræt.

Idræt som led i sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsatser

Regeringen ser et potentiale i at understøtte brugen af idræt som led i sundheds-

og beskæftigelsesfremmende indsatser, hvilket særligt vil gavne gruppen af udsatte

borgere, som har udfordringer af helbredsmæssige karakter.

På den baggrund ønsker regeringen at støtte

konceptet ”Motion

og fællesskab på

recept”,

hvor der inden for en national ramme skal ydes støtte til en række partner-

skabsprojekter. Med projekterne udvikles samarbejde og aktiviteter i idrætslivet,

som kan anvendes som led i både sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsat-

ser for udsatte borgere.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Orientering om regeringens arbejde med psykisk vold i nære relationer, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Side 12 af 13

4. Sundhedsområdet

Flere danskere kæmper med psykiske lidelser og dårligt mentalt helbred

–

særligt

blandt de unge er der bekymrende mange, der mistrives. Omkring hver femte ung

mellem 16 og 24 år har det mentalt dårligt, viser tal fra den seneste Nationale

Sundhedsprofil.

Regeringen lancerede den 21. september en ny handlingsplan, hvor regeringen

fremlagde en række initiativer, der blandt andet har fokus på at gribe børn og unge

tidligere der, hvor de er

–

i skolen, i familien, på uddannelsesinstitutionerne og

ved fritidsaktiviteter samt andre civilsamfundsindsatser.

Men planen ønsker regeringen at prioritere 2,1 mia. kr. til psykiatrien over de næ-

ste fire år, heraf knap 950 mio. kr. fra satspuljen for 2019 til at styrke indsatsen.

Initiativerne i planen går på tværs af sundheds-, social-, undervisning- og uddan-

nelse- forskning- og justitsområdet. Handlingsplanen indeholder i alt seks indsats-

områder, og udover tidlige og lettilgængelige indsatser er der bl.a. fokus på bedre

anvendelse af personale og ressourcerne i psykiatrien, højere kvalitet i behandlin-

gen til de allermest syge patienter i psykiatrien, herunder et styrket samarbejde

mellem politi og psykiatri, styrket kvalitet i socialpsykiatrien, bedre sammenhæng i

behandlingen, samt mere forskning.

Du kan læse mere om psykiatriudspillet ”Vi

løfter i fællesskab”

her:

https://www.regeringen.dk/nyheder/vi-loefter-i-faellesskab/

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Orientering om regeringens arbejde med psykisk vold i nære relationer, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Side 13 af 13

5. Ældreområdet

Danskerne lever generelt længere, og borgere over 65 år udgør en stadig større

andel af befolkningen. Mange ældre har høj livskvalitet og et godt fysisk og men-

talt helbred. Men for nogle fører afgangen fra arbejdslivet til dårligere livskvalitet

–

fysisk, psykisk og socialt. For de svageste ældre kan det betyde en ældretilværelse,

som er præget af ensomhed og et helbred, der kan sætte store begrænsninger for

den enkeltes udfoldelse i hverdagen og mulighed for at være selvhjulpne.

Regeringen ønsker med satspuljeoplægget ”Et

godt ældreliv”

at lægge sporene for en

målrettet indsats på ældreområdet, der skal sikre, at færre ældre rammes af svæk-

kelse, ensomhed og tab af livsindhold.

Regeringen ønsker derfor at afsætte omkring 180 mio. kr.

til ”Et

godt ældreliv”

i pe-

rioden 2019-2022.

5.1 Et godt ældreliv

Regeringen ønsker, at der afsættes midler til at igangsætte arbejdet med handlings-

planen ”Det

gode ældreliv”.

Handlingsplanen skal bl.a. have fokus på overgangen til

ældrelivet, forebyggelse, rehabilitering, pårørende, fællesskaber og trivsel for ældre.

Handlingsplanen skal dermed understøtte, at de svageste ældre får den nødvendi-

ge støtte til at forebygge dårligere livskvalitet, såvel fysisk såvel som mentalt og

socialt.

Sundhedsstyrelsen udarbejder før sommeren 2019 et fagligt oplæg til handlings-

planens konkrete indhold til brug for videre drøftelser med satspuljepartierne.

Ud over de midler, der reserveres til handlingsplanen, afsættes midler til en række

konkrete initiativer fra 2019, der falder inden for tre områder, der er vigtige for et

godt ældreliv

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

En god overgang til ældrelivet

Regeringen lægger op til at igangsætte initiativer, der skal bringe mennesker godt i

vej med ældrelivet, når de stopper på arbejdsmarkedet, og som sikrer gode ram-

mer og motiverende tilbud til de ældre.

Forebyggelse og indsatser mod ensomhed

Regeringen ønsker at igangsætte initiativer, der er fokuseret på at tage hånd om

ældre, der er ensomme, eller som viser tegn på mental eller fysisk mistrivsel.

Pårørendes betydning for et godt ældreliv

At være tæt pårørende til et svækket menneske slider ofte på de pårørendes hel-

bred og påvirker deres livskvalitet. Regeringen vil derfor igangsætte initiativer, der

kan være med til at støtte de pårørende i at løfte den opgave, det kan være at tage

sig af et sygt eller svækket ældre familiemedlem.