Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 59
Offentligt
Notat til Ligestillingsudvalget
Om
indholdet af EU’s orlovsdirektiv
Nyt orlovsdirektiv om bl.a. øremærket barsel
6. marts 2019
Den 24. januar 2019 nåede forhandlerne fra Rådet og Parlamentet til enig-
hed om et ny orlovsdirektiv, hvis formål er at skabe bedre balance mellem ar-
bejds- og familieliv. Det handler kort fortalt om:
Fædrebarsel:
fædre får en ret til 10 arbejdsdages øremærket barsel
med en ydelse svarende til ydelse ved sygdom. Det svarer til de
danske regler i dag.
Forældreorlov:
4 måneders orlov til hver forældre, hvoraf de 2 må-
neder ikke kan overføres fra den ene til den anden forælder (øre-
mærket) og med ret til ”passende” ydelse. EU-landene
kan i de før-
ste to år nøjes med kun at give ret til 1�½ måneds forældreorlov til
hver med ret til passende ydelse.
Omsorgsorlov
til pasning af alvorligt sygt familiemedlem: ret til 5
dages omsorgsorlov pr. arbejdstager pr. år uden ret til ydelse og
med fleksibilitet for EU-landene til at fastsætte betingelserne.
Fleksibelt arbejde:
forældre får ret til at anmode om reduceret eller
fleksible arbejdstider, indtil barnet er 8 år. Arbejdsgiver er dog ikke
forpligtet til at efterkomme kravet.
J.nr.: Skriv ref. og tryk F11
Lotte Rickers Olesen (3330)
EU-konsulent
Hvordan er reglerne i dag?
I dag er der øremærket barsel til kvinder (14 uger) i EU-retten og til både
mænd (2 uger) og kvinder (14 uger) i dansk lovgivning. Til disse barselsret-
tigheder knytter sig også en ret til en ydelse som kompensation for lønnen (i
Danmark barselsdagpenge). Derudover er der i EU-retten forældreorlov, hvor
der er 4 måneders orlov til hver forælder, hvoraf 1 måned ikke kan overføres
fra denne ene forælder til den anden (øremærket), men uden ret til ydelser.
Det vil sige, at man selv skal betale. I dansk ret er der 32 uger til hver foræl-
der, men samlet ret til ydelse (barselsdagpenge) i 32 uger i alt, som foræl-
drene frit kan dele mellem sig.
Side 1 | 3