LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 53
Offentligt

Udenrigsministeriet

Ligestillingsafdelingen

Asiatisk plads 2

1448 København K

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 9132 5632

[email protected]

MENNESKERET.DK

Att.:

[email protected]

DOK. NR. 15/00073-3

18. JANUAR 2019

HØRING OM UDKAST TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV

OM LIGESTILLING AF KVINDER OG MÆND

(FORENKLING AF REGLERNE OM INDBERETNING AF

LIGESTILLINGSREDEGØRELSER)

Udenrigsministeriet, Ligestillingsafdelingen har ved e-mail af 18.

december 2018 anmodet om Institut for Menneskerettigheders

eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om

ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning

af ligestillingsredegørelser).

UDKASTETS INDHOLD

Formålet med lovudkastet er at modernisere og forenkle

ligestillingsredegørelserne. Det foreslås, at intervallet for indberetning

ændres fra hvert andet til hver tredje år. Det gøres mere tydeligt, at

redegørelserne er en opfølgning på forpligtelsen i loven § 4, som er det

offentliges ligestillingspligt. Skemaets spørgsmål ændres, så ordet

”ligestilli gspolitik” erstattes ed ” ålsæt i ger for ligestilli g”. Flere

nøgletal inddrages i rapporteringen på personaleområdet. Endelig

ophæves pligten til at udarbejde ressortministerierapporter samt

pligten til at indberette om kønssammensætningen i visse kommunale

udvalg.

INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER

Lovudkastet henviser i indledningen til, at regeringens

regelfore kli gsi itiativ ”Meld e regel” har givet seks ko

u er og e

region anledning til at ønske, at ligestillingsredegørelserne forenkles

eller afskaffelses, og at indberetningen sker med længere intervaller.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Lovudkastet henviser endvidere til, at en ekstern

interessentundersøgelse, hvori 22 kommuner, 3 regioner og 9 statslige

myndigheder og institutioner har deltaget, er inddraget som baggrund

for udformningen af lovforslaget.

Formålet med den nævnte interessentundersøgelse

er at undersøge

mulighederne for at gentænke ligestillingsredegørelserne, så de bliver

mere enkle og vedkommende og samtidig kan anvendes til at

monitorere og følge udviklingen i myndighedernes ligestillingsindsats.

Undersøgelsen bidrager efter instituttets opfattelse med ny og nyttig

viden om myndigheders organisering af arbejde med ligestilling,

ligestillingsredegørelsernes betydning for dem og deres syn på

mulighederne for at forenkle og forbedre ligestillingsredegørelserne.

Undersøgelsen viser, at hovedparten af myndighederne har organiseret

ligestillingsarbejdet decentralt, ikke-strategisk og med lav viden- og

erfaringsdeling. Årsagerne til det svage strategiske fokus og den deraf

følgende lave prioritering er flere. På personaleområdet oplever

myndighederne bl.a., at de ligestillingsudfordringer, der er, fx i form af

det kønsopdelte arbejdsmarked, er vanskelige at løse for den enkelte

kommune, region eller statslige myndighed. Desuden opleves

ligestillingsproblematikker i forbindelse med kerneydelser ikke som

vigtige i forhold til ydelsernes kvalitet og borgernes adgang til dem, og

samtidig mangler myndighederne dokumentation for, at køn spiller en

rolle i forhold til kerneydelser. Myndighederne finder også, at det er

uklart, hvad ligestilling i forhold til kerneydelser indebærer, og hvordan

de kan fremme denne ligestilling. Endelig ønsker myndighederne at

gøre ligestillingsindsatsen som helhed mere mangfoldig.

I forhold til redegørelsernes betydning og indhold konkluderer

interessentundersøgelsen i hovedtræk, at hovedparten af

myndighederne finder, at ligestillingsredegørelser på den ene side

bidrager overordnet til at skabe synlighed og opmærksomhed om

ligestillingsarbejdet, mens det på den anden side er besværligt og

ressourcekrævende at koordinere besvarelsen på tværs af

myndighedens enheder. Nogle svar virker irrelevante, fordi man ikke

kan eller ved hvordan man kan påvirke det underliggende forhold.

Myndighederne betegner endvidere ligestillingsredegørelserne som et

måleredskab med lav validitet på grund af en række konkrete

svagheder i indberetningsskemaet mv.

”Fore kli g og afbureaukratiseri g af ligestilli gsredegørelser e”,

november

2018, Rambøll Management Consulting.

2/5

Instituttet finder, at undersøgelsen tegner et vigtigt og nuanceret

billede af de overvejelser og erfaringer, som de 22 kommuner, 3

regioner og 9 statslige myndigheder og institutioner har gjort sig om

deres arbejde med ligestilling og indberetning herom. På den ene side

oplever mange af myndighederne, at selve ligestillingsopgaven

–

det at

forstå køns betydning i forhold til personale og ydelser

–

er vanskelig,

og de efterlyser bedre støtte til dette arbejde. De ser deres forpligtelse

efter § 4 som uklar, og de mangler fx mere dokumentation og

koordinering. Denne uklarhed påvirker opgaven med at indberette. På

den anden side har indberetningsskemaet nogle væsentlige mangler og

er på nogle emner for komplekse. Derudover skyldes noget af besværet

med indberetningen, at myndigheden ikke selv har overblik over sit

ligestillingsarbejde, fordi det er decentralt og løsrevet. De

vanskeligheder, der opleves med indberetningsskemaet, er således ikke

entydigt begrundet i, at selve skemaet er for kompleks eller processen

for bureaukratisk.

I rapporten om undersøgelsen peges på s. 4 og s. 23-25 på tre

overordnede anbefalinger:

1) Tydelig formulering af formålet med

ligestillingsredegørelserne kan bidrage til, at de opleves som

brugbare og relevante,

2) Klar beskrivelse af, hvad ligestilling af mænd og kvinder i

forhold til personaleområde og kerneydelser omfatter, og

hvordan myndighederne kan arbejde med det,

3) Fasthold det toårige interval mellem indberetninger. Hvis

der gennemføres forenkling og forbedring, vil intervallet ikke

nødvendigvis være for kort, og samtidig kan redegørelserne

medvirke til at indfri formålet om monitorering.

Der peges på s. 4-5 og s. 25-30 endvidere på yderligere syv anbefalinger

vedrørende redegørelsernes indhold og formidlingen af deres

resultater, samt til øvrige muligheder for at styrke ligestillingsindsatsen.

Det fremgår af det konkluderende afsnit i lovudkastets afsnit 3 om

baggrunden for lovforslaget, at lovudkastet skal balancere tre hensyn:

redegørelserne skal kunne bruges af myndighederne selv,

Ligestillingsafdelingen skal bruge dem til at følge op på det offentlige

områdes arbejde med ligestilling til brug for Folketinget og hele

samfundet, og endelig varetagelse af ønsker om forenkling.

Instituttet er enig i, at det er de centrale hensyn. Ligestillingsafdelingen

har valgt at gennemføre et fåtal af anbefalingerne, og primært de som

sigter på regelforenkling. Ligestillingsafdelingen har ikke forholdt sig til,

at myndighederne har påpeget reelle vanskeligheder i deres arbejde

3/5

med ligestilling, herunder forståelsen af loven, og at de har efterlyst

mere støtte fra Ligestillingsafdelingen. Endelig har

Ligestillingsafdelingen ikke forholdt sig til den ringe tillid til

indberetningsformens og resultaternes validitet, som undersøgelsen

afdækker. Instituttet finder derfor ikke, at lovudkastet er udtryk for en

reel opfølgning på interessantundersøgelsens resultater og

anbefalinger.

Med hensyn til forslagene til ændring af § 5, stk. 1, og § 5 a, stk. 1,

finder instituttet ikke, at interessentundersøgelsen giver belæg for at

ændre intervallet for indberetning fra hvert andet til hvert tredje år.

Endvidere finder instituttet, at det foreslåede nye ordvalg, inklusive

henvisningen til § 4 kan være nyttigt, men det imødekommer ikke det

væsentlige ønske om at få mere klarhed over, hvad forpligtelsen i § 4

indebærer, og hvordan den enkelte myndighed kan arbejde med

opgaven. De lovbemærkninger, der i øvrigt fremgår af lovudkastet,

bidrager heller ikke til at skabe større klarhed. Instituttet deler den

vurdering, at § 4 er generelt formuleret og ikke giver et klart billede af

den forpligtelse, som den medfører. Ligestillingsafdelingen har løbende

taget nogle initiativer, men der er fortsat et klart behov for en

systematisk og grundig vejledning eller udmøntning af pligten.



Instituttet anbefaler, at intervallet i § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 5 a, stk.

1, 1. pkt. forbliver hvert andet år. Instituttet anbefaler endvidere, at

Ligestillingsafdelingen udarbejder en vejledning om indarbejdelse af

ligestilling i al planlægning og forvaltning, jf. § 4. Denne anbefaling

er i tråd med rapportens tre overordnede anbefalinger.

Forslaget til ændring af § 5 a, stk. 2, nr. 3, går ud på at ophæve

indberetningen af den kønsmæssige sammensætning af udvalg m.v.

omfattet af lovens § 10 a, der nedsættes af kommunalbestyrelser og

regionsråd. Rapporten om interessentundersøgelsen anbefaler denne

ændring (s. 4 og s. 25). Instituttet finder, at indberetningspligten om

disse udvalgs kønssammensætning skal bevares, da kommuner og

regioner fortsat selv skal holde øje med området, og da det også skal

være muligt at få et overblik på nationalt niveau. Hertil kommer, at

indberetningen understøtter den pligt til at fremme ligestilling i

udvalgenes sammensætning, som findes i § 10 a. Hvis indberetningen

opleves som vanskelig, fordi der er uklarhed om, hvordan gruppen af

udvalg omfattet af § 10 a afgrænses, kan dette afhjælpes med bedre

vejledning om loven. Ligestillingsafdelingen vælger at ophæve

indberetningen i stedet for fx at benytte anledningen til at tydeliggøre,

hvilke udvalg, der er omfattet af indberetningspligten efter § 10 a. Det

4/5

foreslås, at intervallet for indberetning i stedet overvejes ændret til

hvert 4. år.



Instituttet anbefaler, at indberetningspligten fastholdes, og det

overvejes at ændre intervallet for indberetning af oplysninger efter

§ 5 a, stk. 2, nr. 3 til hvert 4. år.

Der henvises til ministeriets sagsnr.: 2018-40637.

Med venlig hilsen

Bjarke Oxlund

TEAMLEDER KØN OG LIGEBEHANDLING

5/5