Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 53
Offentligt
2022361_0001.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Udenrigsministeriet, Ligestillingsafdelingen
[email protected]
og
[email protected]
Sagsnr. 18-3294
Vores ref. MBE/KRO/sea
Deres ref 2018-40637
Den 18. januar 2019
Høring over udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning af li-
gestillingsredegørelser)
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, (tidligere LO) anerkender det generelle behov for af-
bureaukratisering i den offentlige sektor i de tilfælde, hvor det giver mening, således at medar-
bejderne kan bruge tiden på kerneopgaven. Selvom FH har forståelse for ønsket om at afbu-
reaukratisere og forenkle gældende regler i den offentlige sektor, er vi i høj grad bekymret for,
at lovændringen gennemføres på bekostning af kvaliteten af ligestillingsarbejdet i kommuner og
regioner.
Det er FH’s generelle opfattelse, at ligestillingsredegørelserne er et afgørende redskab til at
fastholde et vedvarende fokus på ligestilling i kommuner og regioner. I bemærkningerne til
lovforslaget fremgår det desuden, at institutionerne vurderer, at ligestillingsredegørelserne bi-
drager til at skabe opmærksomhed omkring ligestillingsarbejdet, og at redegørelserne bidrager
til, at ligestillingsspørgsmål sættes på dagsordenen på centralt plan.
FH er derfor af den overbevisning, at det er afgørende for ligestillingsarbejdet i kommuner og
regioner, at kvaliteten af ligestillingsredegørelserne opretholdes, så de fortsat kan have en po-
sitiv effekt på ligestillingen.
Eftersom lovforslaget signalerer færre forpligtelser med ligestillingsarbejdet på alle fronter, stil-
ler FH sig kritisk over for, at forslaget - som der står skrevet i bemærkningerne under punkt 5
”Ligestillingsmæssige overvejelser”
- vil
fremme
ligestilling. Det er FH’s overbevisning, at lem-
pelserne af reglerne for ligestillingsredegørelserne vil forringe kvaliteten af ligestillingsarbejdet i
stat, kommuner og regioner, og at ændringerne alt i alt vil svække lovens overordnede hoved-
formål: at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.
Specifikke bemærkninger
Intervaller for indberetning ændres fra to til tre år
I § 5, stk. 1., 1. pkt., ændres ”hvert andet år inden den 1. september udarbejde en redegørelse
om ligestilling” til ”hvert
tredje år inden den 1. juni redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf.
§ 4”.
Den forslåede lovændring betyder, at frekvensen for udarbejdelse af redegørelserne ændres fra
hvert andet år til hvert tredje år. FH mener, at den foreslåede ændring bør udgå, således at
ligestillingsredegørelserne fortsat udarbejdes hvert andet år.
LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser), fra ministeren for fiskeri og ligestilling
Det er FH’s klare overbevisning, at denne ændring af loven ikke vil gavne ligestillingsarbejdet
hos de offentlige myndigheder, og ændringen betragtes af FH som en væsentlig forringelse af
ligestillingsloven. Skal der fastholdes et vedvarende fokus på ligestillingsproblematikker, er det
væsentligt, at den nuværende periode mellem udarbejdelse af ligestillingsredegørelserne fast-
holdes. En ændring fra hvert andet år til hvert tredje år, vil sandsynligvis medføre, at ligestil-
lingsredegørelserne fremover opfattes som en endnu større byrde for institutionerne, da lige-
stillingsarbejdet i langt mindre grad kommer til at være en integreret del af det daglige arbejde.
At redegørelserne skal foretages hvert tredje år i stedet for hvert andet, har også den afledte
negative konsekvens, at kommunernes og regionernes informationsforpligtigelse til offentlighe-
den reduceres,
jf. ændring 7 § 5 a, stk. 1, 1. pkt
.
”Ligestillingspolitik” ændres til ”målsætninger for ligestilling”
I § 5, stk. 2, nr. 1, ændres ”en ligestillingspolitik” til ”målsætninger for ligestilling”.
Det er FH’s vurdering, at ”målsætninger for ligestilling” er mindre forpligtende end en ”ligestil-
lingspolitik”. Desuden eksisterer
muligheden for at omtale gode eksempler og målsætninger
allerede i den nuværende lov. FH mener således, at ændringen er en forringelse af de krav, der
stilles til offentlige myndigheders ligestillingsarbejde.
Det kan for så vidt være hensigtsmæssigt at arbejde med målsætninger, men disse bør dog
indeholde krav om konkrete måltal, samt en redegørelse for, hvordan man vil opnå de givne
målsætninger. Uden disse tilknyttede krav til målsætningerne, vil ”målsætninger for ligestilling”
være mindre forpligtende
end ”en ligestillingspolitik”.
Fra ”enkelte stillingskategorier” til ”ledelse og personaleområdet i øvrigt”
I § 5 a, stk. 2, nr. 2, ændres ”de enkelte stillingskategorier” til ”ledelse og personaleområdet i
øvrigt”
FH mener, at såfremt ligestillingsredegørelserne skal være et relevant redskab til at fremme
arbejdet med ligestilling i kommuner og regioner, så fordrer det, at fakta på personaleområdet
i ligestillingsredegørelserne opdeles på såvel køn som stillingskategorier. Med andre ord mener
FH ikke, at det er hensigtsmæssigt at erstatte kravet om, at redegørelserne skal indeholde en
oversigt over den kønsmæssige fordeling på stillingskategorier, med oplysninger om den køns-
mæssige fordeling i to meget overordnede personalegrupper: ledelse og personaleområdet i
øvrigt.
Det er FH’s vurdering at ændringen i sin nuværende form vil bidrage til et massivt videnstab.
Hvis ”stillingskategorier” ændres til den meget overordnede formulering ”ledelse og personale-
området i øvrigt”, vil det ikke længere være muligt at
følge udviklingen inden for de forskellige
stillingskategorier, samt anvende disse tal til at målrette ligestillingsinitiativer for specifikke løn-
modtagergrupper.
FH mener for så vidt, at det kunne være hensigtsmæssigt at måle på andre indikatorer end
personalesammensætningen, såsom fx deltid, barsel og ligeløn. Disse øvrige indikatorer er dog
ikke skrevet ind i loven, og det står de offentlige myndigheder frit for, hvorvidt de ønsker at
måle på andre indikatorer end personalesammensætning. Hvis de offentlige myndigheder reelt
skal måle på andre indikatorer, og hvis der skal være en ensartethed på tværs af redegørelser,
så foreslår FH, at det skrives ind i loven, at der ud over stillingskategorier opdelt på køn, også
skal udarbejdes tal for ligeløn, deltidsbeskæftigelse og barselsorlov opdelt på køn.
Side 2 af 3
LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser), fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2022361_0003.png
Det skal bemærkes at disse supplerende oplysninger kan findes i KRL’s data, og ikke vil medføre
yderligere administration for kommuner og regioner. Ligeledes vil tilføjelsen af data kvalificere
ligestillingsredegørelserne i retning af at være et relevant, enkelt og anvendeligt redskab i kom-
munernes og regionernes ligestillingsarbejde.
Kravet om udarbejdelse af en samlet rapport om redegørelserne udgår
I § 5, stk. 4., ophæves
.
FH mener, at denne del af lovændringen vil medføre et betydeligt videnstab. Ved at fjerne
kravet om, at ressortministeren udarbejder en samlet rapport på området, mistes en vigtig del
af den viden, som er tilgængelig ift. myndighedernes ligestillingsarbejde.
FH henviser i øvrigt til eventuelle
høringssvar fra FH’s medlemsorganisationer,
samt fra For-
handlingsfællesskabet.
Med venlig hilsen
Side 3 af 3