Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 53
Offentligt
2022359_0001.png
Tappernøje den 18.01.2019
Sagsnummer 2018-40637
Høringssvar til forslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Bemærkning: Ludvig Holberg skrev i digtet Peder Paars i 1719-20
”
Skal A, skiønt hun er viis, fordi hun er en Qvinde, Fordi hun gaar med Skiørt, fordømmes til
at spinde. Skal B, som er en Nar, en Druckenbolt, et Faar, Strax Mester være, just for han
med Buxer gaar.”
Dette var den spæde start på ligestillingen af kvinder og mænd. 300 års små langsomme skridt
fremad, og vi er stadig ikke i mål. Danmark ligger end ikke i Top-10 på den internationale
ligestillingsrangliste i Global Gender Rapport *
1
. Alle vores skandinaviske broderlande har
overhalet os indenom, og lande som Nicaragua, Rwanda og Namibia er også stukket af fra
Danmark ligestillingsmæssigt.
Nu påtænkes at justere ligestillingsloven, så hermed mit input:
1. §5, stk.1, 1.pkt., At ændre til treårige redegørelser kan accepteres, hvis kvaliteten af
redegørelserne højnes. Kommunerne/regioner i dag kan skrive, hvad der passer dem i
redegørelserne. Hvem følger op, om det der indberettes, er faktuelt korrekt? Hvordan
kvalitetssikres redegørelserne fremadrettet?
2. §5, stk. 2. nr. 1. At ændre fra politik til målsætninger? Hvordan kvalitetssikres disse
målsætninger, så det ikke bare er ord på et stykke papir?
3. §5, stk. 2 nr. 2. At ændre til
”ledelse
og personaleområdet i øvrigt”, så glemmes og
udviskes topledelsesniveauet, hvor kvinder generelt er stærkt underrepræsenterede.
Der bør stå 3 kategorier: 1. Direktionsniveau/topledelse
–
2. Ledelse - 3.
Personaleområdet.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser), fra ministeren for fiskeri og ligestilling
4. §5a, stk. 2. Hvis denne fjernes, kan det skabe grobund for frasortering af køn igen.
Paragraffen burde derimod udvides
med at ”det underrepræsenterede køn skal fordeles
i så mange udvalg som muligt, medmindre den udpegende person modsætter sig dette
frivilligt.”
Målet i alle udpegninger, råd, nævn og udvalg må være,
at begge køn
ALTID er repræsenteret og så befolkningen kan spejle sig i valgte. Ligestillingsloven
skal være grundlaget for dette.
Ligebehandlingsnævnet bør i loven nævnes som en klagemulighed.
Kommuner /regioner bør opfordres til at uddanne ansatte til ligestillingsarbejde,
evt .igennem COK, KL, Danske Regioner .
Byråd/regionsråd bør opfordres til at nedsætte et ligestillingsudvalg el.lign. så alle
beslutninger vurderes for uhensigtsmæssige kønsubalanceeffekter.
Kommuner finder ofte arbejdet med ligestillingsredegørelserne som en
administrativ byrde, derfor bliver ligestillingsredegørelserne ofte
”venstrehåndsarbejde”, det uden konsekvens.
Oplysning er yderst vigtig.
Ligestillingsministeren burde overveje belønningsmuligheder til de kommuner, der
resultatmæssigt kan dokumentere, at de lever op til ligestillingslovens hensigter.
Ligestillingsministeriet bør opfølge
med en kontrol og evt. konsekvens, ”pisk eller
gulerod.”, som f.eks. ved GDPR.
Førhen var ligestillings-ranglisterne nemme at finde og sammenligne kommune
for kommune, region for region. Den mulighed er væk nu. Før kunne man på et
landkort se hvordan det gik med ligestillingen. Og man kunne nemt trække tallene
og sammenligne sin kommune/region med andre. Kommuner/regioner kan godt
lide at være de bedste. Frem i lyset med tal og fejr de bedste kommuner/regioner
med pomp og pragt.
Borgerne skal kunne finde resultaterne af ligestillingsredegørelserne og
ranglisterne nemt og hurtigt, det kan de bestemt ikke i dag.
Ligestillingen kan hjælpes på vej ved at skabe offentlig debat om
implementeringsgraden, hos gode og dårlige offentlige sektorer og niveauer.
*1: https://www.weforum.org/reports/the-global-gender-gap-report-2018
Tak for demokratiet.
Med venlig hilsen
Charlotte Roest