LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 53
Offentligt

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af li-

gestillingsloven (forenkling af reglerne om indretning af ligestillings-

redegørelser)

Udkast til forslag til lov om ændring af ligestillingsloven har været i offentlig høring

fra den 18. december 2018 til 18. januar 2019. Lovforslaget har været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

KL, Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen, Næstved Kommune, Hillerød

Kommune, Solrød Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Halsnæs Kommune,

Vejen Kommune, Region Hovedstaden, Mainstreamingsnetværket, Akademikernes

Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd, HK, 3F, Landsorganisationen i Danmark, KVINFO, Dansk

Kvindesamfund, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, Foreningen Far,

Forhandlingsfællesskabet.

Udenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Vejen Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Kvinderådet, Forhandlingsfælles-

skabet, Dansk Kvindesamfund, KL, Danske Regioner, KVINFO, Akademikerne,

HK, FH (LO og FTF), Institut for Menneskerettigheder, Charlotte Roest, Copenha-

gen Pride.

Nedenfor følger en gennemgang af de indkomne høringssvar opdelt efter de punkter

af lovforslaget, der er kommenteret på i de indkomne høringssvar. I en række af hø-

ringssvarene gives tillige udtryk for mere overordnede bemærkninger til det politiske

arbejde med ligestilling. Udenrigsministeriets kommentarer til de dele af høringssva-

rene, der primært retter sig til lovforslaget er indsat i

kursiv.

Enhed:

Ligestillingsafdelingen

(LIGE)

Sagsbehandler:

Emma Holm

Dato:

01-02-2019

Sagsnummer:

2018-40637

Bilag:

1. Generelt om lovforslaget i sin helhed

Vejen Kommune, KL og Danske Regioner

er i sin helhed tilfredse med lovforsla-

get og er ikke kommet med substantielle bemærkninger til lovforslaget.

Vesthim-

merlands Kommune

havde gerne set, at kravet om udarbejdelse af ligestillingsrede-

gørelser blev ændret til et krav om en drøftelse i kommunalbestyrelsen/regionsrådet

om ligestilling hvert fjerde år/i hver valgperiode.

De øvrige organisationer,

der har afgivet høringssvar er grundlæggende forstående

over for ønsket om at afbureaukratisere og fjerne unødvendige administrative byrder,

men har bekymring for, om forenklingen sker på bekostning af kvaliteten af ligestil-

lingsredegørelserne, ambitionerne og prioriteringen af det offentliges ligestillingsar-

bejde, og at lovforslaget dermed vil svække det offentliges fokus på ligestilling og

ligestillingslovens formål.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser), fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i de offentlige myndigheders forpligtelse til at

arbejde med ligestilling. Lovforslaget handler alene om formen for ligestillingsredegørelserne.

Formålet med lovforslaget er, at modernisere og forenkle ligestillingsredegørelserne, så de bliver mere

relevant for stat, regioner og kommuner og i højere grad medvirker til at fremme arbejdet med ligestil-

ling. Samtidig skal redegørelserne opleves som et anvendeligt redskab i ligestillingsarbejdet, der kan

inspirere myndighederne, og som følger op på ligestillingsindsatsen i det offentlige. Det er vurderingen,

at ligestillingsredegørelserne i dag ikke i tilstrækkelig grad opleves som relevante. Med lovforslaget er

hensigten, at redegørelserne vil skabe et bedre grundlag for blandt andet politiske drøftelser og priori-

teringer på ligestillingsområdet, samtidig med at rapporteringsforpligtelsen fastholdes, og de admini-

strative byrder lettes.

2. Ændring af indberetning af ligestillingspolitik til målsætninger om ligestil-

ling

Kvinderådet, Forhandlingsfællesskabet, Dansk Kvindesamfund, KVINFO,

Akademikerne, HK, FH, Institut for Menneskerettigheder, Copenhagen Pride

og Charlotte Roest

har til forslaget om at ændre indberetning af ligestillingspolitik

til indberetning vedrørende målsætninger for ligestilling anført, at de finder målsæt-

ninger mindre forpligtende end ligestillingspolitik og ønsker at bevare forpligtelsen til

at indberette om ligestillingspolitik.

FH, Dansk Kvindesamfund, Kvinderådet og Copenhagen Pride

ser gerne, at

indberetningen af målsætninger skærpes, så de indeholder konkrete måltal og handle-

planer/redegørelser for, hvordan man vil opnå en givent måltal/målsætning, der for-

pligter de respektive kommuner og regioner.

Vesthimmerlands Kommune

finder, at såfremt der skal laves målsætninger, er det

også relevant at anføre indholdet af en given målsætning.

Når det i lovforslaget foreslås, at der fremover sættes fokus på målsætninger for ligestillingsarbejdet,

er det fordi, de færreste har én samlet ligestillingspolitik. Der er i højere grad tale om, at ligestilling

indgår i forskellige strategier og politikker inden for specifikke områder f.eks. personaleområdet,

skole-, sundheds- eller dagtilbudsområdet. Da de politikker, der inddrager ligestilling, kan fore-

komme på forskellige niveauer, forvaltninger eller i konkrete institutioner, kan det være vanskeligt

for myndighederne at skabe et samlet og relevant overblik. Det betyder, at vurderingen af, om der er

en politik, bliver uklar, ligesom beskrivelserne af indholdet oftest bliver en oplistning af en lang

række forskellige enkeltstående projekter og indsatser. Derfor er relevansen og overblikket begrænset,

og drøftelserne af ligestillingsindsatsen risikerer at blive ufokuseret og ukonkret.

Målsætninger er erfaringsmæssigt et virksomt instrument i arbejdet med ligestilling. Nogle anvender

konkrete måltal som led i opstilling af målsætninger. Ved at fokusere på målsætninger for ligestil-

lingsarbejdet både på personaleområdet og i forhold til relevante kerneydelser er det forventningen, at

ligestillingsarbejdet i højere grad kan løftes op på et strategisk niveau

–

både ledelsesmæssigt og poli-

tisk. Dermed kan også drøftelsen af de ligestillingspolitiske prioriteter blive mere relevant og strate-

gisk.

Konkret er det endvidere forventningen, at myndighederne skal beskrive enkelte gode eksempler på,

hvordan de arbejder med ligestilling inden for personaleområdet og i forhold til kerneydelser. Ved at

erstatte beskrivelsen af politikker med enkelte og mere uddybede gode eksempler er det forventningen,

at det både vil kunne inspirere ledelsen og det politiske niveau i organisationen og samtidig efterføl-

gende bidrage til inspiration på tværs af myndigheder.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at stille lovkrav om måltal, indikatorer og konkrete handlepla-

ner, da det kan dels gribe ind i kommuner og regionernes ret til selv at tilrettelægge og prioritere deres

arbejde, dels vurderes det i modstrid med ønsket om, at redegørelserne skal forenkles. Ved at spørge

ind til målsætninger er det endvidere forventningen, at myndigheder, der har opstillet måltal, vil

rapportere herom.

I lyset af bemærkningerne i høringssvarene, og for at styrke den strategiske fokus på ligestillingsar-

bejdet, ændres bestemmelsen i lovforslaget således, at der både skal redegøres for, om der er opstillet

målsætninger og i givet fald indholdet af disse.

3. Ændring af kønsmæssig fordeling i forhold til de enkelte stillingskategori-

er til kønsfordelingen i forhold til ledelse og personaleområdet i øvrigt

Forhandlingsfællesskabet, KVINFO, Akademikerne, HK, FH og Charlotte

Roest

finder, at der både skal måles på kønsfordelingen i ledelse og alle stillingskate-

gorier, og at det ikke er hensigtsmæssigt at måle på to overordnede personalegrupper,

ledelse og personaleområdet i øvrigt. Det fremføres, at ændringen forventes at med-

føre et videnstab.

FH, Forhandlingsfællesskabet, KVINFO

finder det hensigtsmæssigt at måle på

andre indikatorer end personalesammensætninger f.eks. deltid, barsel og ligeløn, og at

tilføjelsen af data vil kvalificere ligestillingsredegørelserne i retningen af at være rel e-

vante, enkle og anvendelige redskaber.

Vesthimmerland og Akademikerne

bakker

op om brugen af flere data og opfordrer til, at de relevante oplysninger indhentes fra

Danmarks Statistik. Endvidere finder

FH og KVINFO

det uheldigt, at det vil være

op til myndighederne selv at måle på andre indikatorer end personalesammensætnin-

gen, idet der ikke i loven står foreskrevet andet, end at der skal måles på ”personal

området i øvrigt”.

Det er ikke hensigten, at det fremover er op til myndighederne selv at vælge, hvilke indikatorer der

skal måles på. De konkrete nøgletal, der skal rapporteres, vil indgå i indberetningsskemaet og såle-

des være fastlagt fra centralt hold. Fremover vil kønsfordelingen på relevante ledelsesniveauer og sam-

let på medarbejdergruppen indgå i redegørelserne. Når der lægges op til at se på kønsfordelingen på

personaleområdet i øvrigt, er det ud fra et ønske om at brede opgørelsen af kønsfordelingen ud til

andre relevante områder end stillingskategorier, så der medtages områder, hvor der i dag erfarings-

mæssigt kan være ligestillingsudfordringer. Det er således, som det fremgår af lovforslaget, hensigten,

at der

under kategorien ”i øvrigt” i første omgang

skal måles på kønsfordelingen inden for deltid og

orlov. For at sikre fleksibilitet i forhold til brug af relevante data vurderes det ikke hensigtsmæssigt

at lægge sig fast på specifikke områder i selve lovteksten.

I forlængelse heraf lægges der op til, at der kan medtages tematiske data, dette kan f.eks. være på

personalekategorier, f.eks. mandlige pædagoger, lærere, sygeplejersker, for at sætte fokus på det køns-

opdelte arbejdsmarked. Endelig vil der på sigt kunne inddrages f.eks. analyser af ligeløn, dette vil

dog kræve en forudgående større undersøgelse fordelt på de forskellige myndigheder og myndighedsni-

veauer. Minister for ligestilling udvælger de tematiske data. Det vil under udviklingen af det nye

indberetningssystem blive afdækket, i hvilket omfang det er muligt på forhånd at indhente ensartede

statistiske oplysninger for stat, regioner og kommuner, så myndighederne ud over kønsopdelte data

for deres eget område kan se, hvordan de ligger i forhold til gennemsnittet i tilsvarende myndigheder

f.eks. i forhold til deltid.

I forhold til relevansen af at bibeholde kravet om rapportering om kønsfordelingen på alle stillings-

kategorier bemærkes det, at de nuværende data er trukket fra henholdsvis Kommunerne og Regio-

nernes Løndatakontor og Finansministeriets Forhandlingsdatabase, hvor stillingskategorierne er

ordnet efter en stor mængde overenskomstgrupper. For at give et vist overblik er der i dag sket en

inddeling i seks grupper

samt kategorien ”øvrige”. Der er ikke tale om

sammenlignelige stillingska-

tegorier/personalegrupper for stat, kommune og regioner. Det er vurderingen, at en opdeling på alle

stillingskategorier inden for de enkelte myndigheder ikke giver relevant viden eller et overblik over

kønsfordelingen.

Samtidig udarbejder en stor del af myndighederne egne nøgletalsrapporter i HR-regi. Størstedelen af

de offentlige myndigheder, der udarbejder sådanne data, udarbejder dem hyppigere, end ligestillingsre-

degørelserne indsamles. Der er således ikke tale om, at viden går tabt.

4. Indberetning af den kønsmæssige sammensætning af udvalg m.v. omfat-

tet af § 10 a

Akademikerne, Institut for Menneskerettigheder og Charlotte Roest

finder ikke, at kommunernes og regionernes forpligtelse til at indberette om

udvalg m.v. bør ophæves. Det anføres, at indberetningen understøtter den

pligt til at fremme ligestilling i udvalgenes sammensætning, som findes i § 10 a

og giver mulighed for et overblik på nationalt niveau.

Akademikerne

foreslår,

at kravet justeres, så det alene omfatter de stående udvalg.

Institut for Men-

neskerettigheder

har anført, at hvis indberetningen opleves som vanskelig, er

det fordi, der er uklarhed om, hvordan gruppen af udvalg omfattet af § 10 a

afgrænses, og at dette bør afhjælpes med bedre vejledning om loven.

Kommuner og regioner vil fortsat være forpligtet til at overholde reglerne i ligestillingslovens § 10 a

om, at de myndigheder og organisationer, der skal udpege et medlemmer til de udvalg, der udpeges af

kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, skal udpege både en mand og en kvinde. Udenrigsministeri-

et vurderer ikke, at forpligtelsen til at indberette om udvalg m.v., og det anvendte ressourceforbrug

dertil modsvarer udkommet af indberetningerne om udvalgene mv.

5. Forpligtelsen til at oplyse om ligestillingsarbejdet over for kommunens og

regionens borgere

Akademikerne og HK

finder, at kommunernes og regionernes informationsforplig-

telse over for borgerne bør bevares, idet det er borgernes eneste mulighed for at føl-

ge kommunernes arbejde med ligestilling.

I dag skal kommuner og regioner hvert andet år redegøre for situationen med hensyn til ligestillingen

mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt og regionalt ansatte.

Udenrigsministeriet vurderer, at kommunerne og regionernes forpligtelse til at informere borgerne om

indsatser på ligestillingsområdet allerede følger af offentlighedslovens § 17, lov nr. 606 af 12. juni

2013 om, at en forvaltningsmyndighed på myndighedens hjemmeside skal give borgerne information

om sin virksomhed. Af lovbemærkningerne til § 17 fremgår det som eksempel på information, myn-

dighedernes eksterne og interne målsætninger og lignende, f.eks. eventuelt fastsatte værdi - og service-

mål, løn-, personale- og trivselspolitik.

Med offentlighedslovens § 17, er der således indført en aktiv informationspligt for offentlige myndi g-

heder, som vurderes også at omfatte forpligtigelsen til at informere borgerne om indsatser på ligesti l-

lingsområdet. Der er dog ikke noget til hinder for, at der kan være en eksplicit oplysningsforpligtelse

i ligestillingsloven.

På baggrund af høringssvarene ændres lovforslaget således, at der fortsat vil være en eksplicit oplys-

ningsforpligtelsen over for kommunerne og regionernes borgerne i ligestillingsloven. Oplysningsforplig-

telsen kan efterleves ved f.eks. at offentliggøre ligestillingsredegørelsen.

6. Ophævelse af ressortministerens forpligtelse til at udarbejde og indsende

en redegørelse til minister for ligestilling

FH, Vesthimmerlands Kommune, Kvinderådet, KVINFO, Akademikerne og

HK,

finder, at forpligtelsen til at udarbejde en samlet rapport bør bevares for at und-

gå et videnstab, og for at det også fremadrettet vil være muligt at dokumentere og

følge den samlede udvikling for ligestillingsarbejdet i myndighederne.

Det er Udenrigsministeriets vurdering, at der er tale om en misforståelse, idet der fortsat på baggrund

af ligestillingsredegørelserne fra staten, kommuner og regioner vil blive udarbejdet en samlet rapport,

som ligestillingsministeren offentliggør. Rapporten vil give et samlet billede af ligestillingsindsatsen i

offentlige myndigheder, relevant data og gode eksempler m.v. på tværs af myndigheder.

Ophævelsen af ligestillingslovens § 5, stk. 4, er rettet mod den bearbejdning, der i dag sker inden for

de enkelte ministerier af de ligestillingsredegørelser, der afgives af de tilknyttede styrelser og institutio-

ner. De enkelte ressortministre vil fortsat få de underliggende enheders ligestillingsredegørelser, så de

er orienteret om ligestillingsarbejdet på deres samlede ressort. Det vurderes imidlertid ikke at give

merværdi, at de enkelte ressortministerier laver en samlet rapport, idet ligestillingsministeren udar-

bejder en samlet rapport på tværs af alle indberettende myndigheder og institutioner.

7. Interval for indberetning

FH, Kvinderådet, Forhandlingsfællesskabet, KVINFO, Akademikerne, HK,

Institut for Menneskerettigheder, Copenhagen Pride

har ønsket at beholde det

to-årige interval for indberetningerne, idet de finder, at den jævnlige indberetning

sikrer et kontinuerligt fokus på ligestillingsarbejdet i det offentlige.

Dansk Kvinde-

samfund

har ønsket årlig indberetning for at sikre kontinuerlig fremgang for ligestil-

ling.

Vesthimmerlands Kommune og KL

så gerne, at indberetningsfrekvensen var

hvert fjerde år.

Interessentundersøgelsen pegede på, at tidsintervallerne for indberetningen bør afhænge af, hvilken

udformning redegørelserne får. Udenrigsministeriet vurderer, at redegørelserne hensigtsmæssigt kan

afgives hvert tredje år, idet der med lovforslaget sættes øget fokus på målsætninger, brug af nøgletal og

konkrete gode eksempler. Det vurderes, at målsætninger og eventuelle måltal for ligestillingsarbejdet

ofte ikke ændrer sig væsentligt i løbet af en to årig periode og inden for samme valgperiode. Samtidig

sker der erfaringsmæssigt ikke store forskydninger i nøgletallene over to år, f .eks. udviklingen i ledel-

se, deltid og orlov. Det kan derfor opleves som mindre relevant at udarbejde og tage stilling til redegø-

relserne hvert andet år. Samtidig er der et ønske om at forenkle redegørelserne, og her er intervallerne

for indberetningen et af de centrale elementer, der er peget på under blandt andet udfordringsretten.

Inden for de tre år, vil der endvidere i en stor del af perioden være fokus på ligestillingsarbejdet, dels

er der en proces til myndighedernes udarbejdelse, godkendelse og afgivelse af redegørelserne, efterføl-

gende bearbejdes de samlede resultater og offentliggøres af ligestillingsministeren i en hovedrapport, og

endelig vil der være formidling af de gode eksempler m.v.

En tre årig periode sikrer, at der mindst en gang i hver valgperiode tages politisk stilling til målsæt-

ningerne for ligestillingsarbejdet, og at der her er mulighed for at sætte den strategiske retning og

forholde sig til ligestillingsudfordringer og nøgletal. I forhold til ønsket om fire årige intervaller har

dette været overvejet, men henset til kontinuiteten i indberetningen og arbejdet med ligestilling, er det

vurderet, at hvert fjerde år er for lang en periode.

8. Øvrige kommentarer vedr. viden, kompetence og behov for vejledning

Kvinderådet, KVINFO, Akademikerne, Institut for Menneskerettigheder og

Charlotte Roest

finder, at der er behov for at sikre kompetencer til at arbejde med

ligestilling og ligestillingsredegørelserne samt behov for øget viden om ligestilling.

Akademikerne

foreslår f.eks. konkret, at der nedsættes en task force, der kan bistå

med at kvalificere arbejdet med redegørelser vedrørende køn og ligestilling.

Institut

for Menneskerettigheder

anfører, der er behov for bedre vejledning til myndighe-

derne, så de nemmere kan arbejde kvalificeret med ligestilling og forpligtelsen i lige-

stillingslovens § 4.

Kommentarerne vedrørende viden, kompetencer og vejledning ligger uden for lovforslaget. Udenrigsmi-

nisteriet er dog enig i, at der er behov for bedre vejledning til myndighederne til udarbejdelse af ligestil-

lingsredegørelserne, hvilket også var et af resultaterne i interessentundersøgelsen. Undersøgelsen pegede

også på, at det særligt er i arbejdet med ligestilling i forhold til de borgerettede ydelser, der er brug for

bedre vejledning.

Der vil sideløbende med lovforslaget blive set nærmere på indberetnings- og vejledningsmaterialet. Det

er forventningen, at der vil blive udarbejdet en vejledning til brug for myndighederne, som både vil

præcisere forpligtelsen i § 4, formålet med redegørelserne, og hvordan man kan arbejde med ligesti l-

ling i myndighederne

–

både på personaleområdet og i forhold til de borgerrettede ydelser, herunder

hvordan man kan bruge ligestillingsredegørelserne til dette.

Der lægges endvidere op til, at der skal indberettes gode eksempler på ligestillingsarbejdet i myndig-

hederne, som kan videreformidles, herunder i vejledningsmateriale og i mere generelt inspirationsma-

teriale til myndighederne.