LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 50
Offentligt

maskulinitetsopfattelser og

holdninger til ligestilling

– særligt blandt minoritets-

etniske mænd

R E SUMÉ A F R A PPOR T

MINISTER FOR

LIGESTILLING

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Maskulinitetsopfattelser og

holdninger til ligestilling – særligt

blandt minoritetsetniske mænd.

Resumé af rapport.

Udarbejdet af Als Research

for Ligestillingsafdelingen.

Forfattet af: Bjarke Følner, Sofie

Aggerbo Johansen, Silas Turner og

Gustav Egede Hansen

Layout: Refleks

København, 2019

ISBN: 978-87-93373-30-3

Als Research ApS

Ny Vestergade 1, 2.

1471 København K.

www.alsresearch.dk

Indhold

Undersøgelsens baggrund og

nøglebegreber

side 4

Undersøgelsens datagrundlag

side 7

Hovedkonklusioner

side 8

Familieliv, børn og opdragelse

side 10

Anerkendelse, omdømme og

negativ social kontrol

side 14

Mænd og kvinders rolle på

arbejdsmarkedet

side 16

Parforhold, ægteskab og

seksualitet

side 18

8. Holdningsprofiler

side 24

Baggrundsmønstre

side 28

10. Litteraturstudie

side 30

11. Litteraturliste

– udvalgte publikationer

side 32

UNDERSØGELSENS BAGGRUND

OG NØGLEBEGREBER

Om undersøgelsen

Dette resumé formidler de væsentligste resultater

fra undersøgelsesrapporten

Maskulinitetsopfattelser

og holdninger til ligestilling – særligt blandt mino-

ritetsetniske mænd,

udgivet i februar 2019.

Undersøgelsen har haft til formål at tilvejebringe ny

viden om maskulinitetsopfattelser og holdninger til

fx ligestilling, vold, seksualitet og kønsroller særligt

blandt minoritetsetniske mænd, og hvordan dette

spiller sammen med eksempelvis negativ social

kontrol.

Undersøgelsen er gennemført af Als Research på

vegne af Ligestillingsafdelingen. Som samarbejds-

partner og underleverandør har Danmarks Statistik

stået for dataindsamling og databearbejdning i rela-

tion til vægtning af data mv., mens lektor ved Institut

for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde

Universitet, Yvonne Mørck, har bidraget til udarbej-

delsen af undersøgelsens rammesættende litteratur-

studie og har givet input og feedback til spørgeskema

og interviewguide mv.

Undersøgelsens resultater har til hensigt at skulle

bruges i eksisterende og kommende tiltag mod

negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Endvidere har undersøgelsen haft til formål at skabe

debat og dialog fx blandt fagfolk mv. og i minoritets-

etniske miljøer om maskulinitet, negativ social kon-

trol, ligestilling og forældreskab.

Dette resumé formidler blot de væsentligste resul-

tater fra undersøgelsen. Ønskes en mere uddybende

og detaljeret gennemgang af undersøgelsens resul-

tater kan den samlede undersøgelsesrapport down-

loades på: www.alsresearch.dk og um.dk/ligestilling.

Regeringen (2016), s. 9.

Spierings (2015).

Se fx Macionis (2012).

Caldwell (1978), Kandiyoti (1988),

Ottosen et al. (2014) og El Feki et. al

(2017).

https://www.dst.dk/da/Statistik/

emner/befolkning-og-valg/

indvandrere-og-efterkommere/

indvandrere-og-efterkommere.

Fatum og Sandøe (2018).

Maskulinitetsopfattelser

Begrebet

maskulinitetsopfattelser

anvendes i denne undersøgelse

som en bred og inkluderende

betegnelse for de forestillinger

og normer, som undersøgelsens

informanter forbinder med det

at være mand. Maskulinitets-

begrebets betydning afhænger

således af den kulturelle, sociale

og historiske kontekst, det indgår

i. Der kan fx være forestillinger

og normer forbundet med det

at være mand i Danmark, som

adskiller sig betydeligt fra de

forestillinger, der er udbredte i

lande præget af mere traditionelle

eller patriarkalske familiestruk-

turer. Der kan også være andre

forventninger og forestillinger

forbundet med det at være far

og mand i familielivet, end der er

til mandens rolle i arbejdslivet,

ligesom forestillinger og forvent-

ninger til mandens rolle kan

ændre sig over tid.

Patriarkalske maskulinitets-

opfattelser

Om mere traditionelle forestillinger og

normer forbundet med det at være mand

benyttes betegnelserne

traditionelle og/

eller patriarkalske maskulinitetsopfattelser.

Ifølge Spierings (2015) er begrebet

patriarki i flere definitioner særligt

forbundet med to kerneelementer,

henholdsvis

ulighed mellem kønnene og

systematik: “In patrilineal systems, status

is determined first by sex and then age:

the eldest man is head of household; the

transfer of status over generations runs

through the male line; women live in

their husband’s households; sons are

preferred over daughters, and women

are subordinate to male household

members”.

Begrebet patriarkalske

maskulinitetsopfattelser anvendes i

forlængelse heraf som en samlet beteg-

nelse for et sæt holdninger – eller en

ideologi – som forklarer, ”naturliggør”

og legitimerer forhold, hvor mænd

har den primære magt og tillægges

den primære moralske autoritet både

internt i familien og i relation til det bre-

dere samfunds politiske, sociale eller

Minoritetsetniske og

majoritetsetniske mænd og

kvinder

Begreberne

minoritetsetniske

mænd og minoritetsetniske kvinder

bruges som betegnelser for

mænd og kvinder, der er enten

indvandrere eller efterkommere

med ikke-vestlig oprindelse,

mens begreberne

majoritets-

etniske mænd og majoritets-

etniske kvinder

bruges som be-

tegnelser for mænd og kvinder

med dansk og/eller vestlig op-

rindelse. Afgrænsningen af de to

målgrupper tager udgangspunkt

i Danmarks Statistiks definitioner

indvandrere, efterkommere,

vestlig oprindelse og ikke-vestlig

oprindelse.

Traditionel seksualmoral

Med traditionel seksualmoral for-

stås en seksualmoral, som er

baseret på den historisk set rela-

tivt udbredte form for seksual-

moral, som

”både inden for den

vestlige kristne kultur… men også

i jødedom og islam har været en

stærk og religiøst sanktioneret

seksualmoral, som foreskriver

seksuel afholdenhed og alene

accepterer seksuelt samkvem

mellem ægtefolk… Seksuel adfærd

som homoseksuel aktivitet og sex

uden for ægteskabet har været

genstand for forskellige grader af

fordømmelse og sanktioner”.

Negativ social kontrol

Begrebet negativ social kontrol

anvendes med udgangspunkt

i definitionen fra den nationale

handleplan for forebyggelse af

æresrelaterede konflikter og ne-

gativ social kontrol:

”Handlinger,

styring, kontrol eller sanktioner,

der i væsentlig grad hæmmer eller

begrænser den enkeltes livsudfol-

delse, adfærd, valg og rettigheder.

Det kan fx være kontrol eller restrik-

tioner i forhold til livsstil, fritids-

aktiviteter, sociale relationer, valg

af ægtefælle eller retten til at

bestemme over egen krop”.

økonomiske strukturer. Legitimeringen

af disse forhold sker som oftest ud fra

en antagelse om, at mænds dominans

skyldes iboende og uforanderlige for-

skelle mellem mænd og kvinder.

Mange ikke-vestlige indvandrere og

efterkommere i Danmark kommer fra

oprindelseslande, der er beliggende

i det såkaldte ”patriarkalske bælte”.

Hermed menes en geografisk region,

som inkluderer Nordafrika, Mellem-

østen, samt dele af det sydøstlige

Asien, hvor patriarkalske holdninger

er forholdsvis udbredte.

En række af

undersøgelsens spørgsmål har således

søgt at belyse udbredelsen af sådanne

holdninger blandt minoritetsetniske

mænd og kvinder i Danmark.

UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen er baseret på to empiriske datasæt

og et rammesættende litteraturstudie af eksisterende

relevant national og international litteratur. De to

datasæt består henholdsvis af en kvantitativ spørge-

skemaundersøgelse samt en kvalitativ interview-

undersøgelse.

Ud fra ovenstående stikprøvedesign har DST Survey

ved hjælp af SAS Proc Survey Select dannet en stik-

prøve, som er universelt repræsentativ. Efter data-

indsamlingen har DST Survey foretaget en vejning

af data, hvor hver respondent er blevet tildelt en

vægt i forhold til antallet af personer i det givne

stratum i populationen. Vægtene er herefter blevet

korrigeret ved hjælp af Danmarks Statistiks register-

oplysninger.

De angivne svarfordelinger fra surveyen, som er

gengivet i dette resumé, angiver alene udbredelsen

af forskellige holdninger blandt henholdsvis minori-

tetsetniske mænd og kvinder og blandt majoritets-

etniske mænd og kvinder. Selvom nogle holdninger

er signifikant mere udbredte blandt minoritetsetni-

ske mænd (og kvinder), er dette ikke nødvendigvis

ensbetydende med, at der rent antalsmæssigt er

flere personer med minoritetsetnisk baggrund end

med majoritetsetnisk baggrund, der deler holdnin-

gen.

vælges, 2) Udvælgelsen skal ske med lodtrækning

og 3) Sandsynligheden for at blive valgt med lod-

trækning skal være kendt.

Undersøgelsens litteraturstudie

Litteraturstudiet er udarbejdet på baggrund af en

systematisk litteratursøgning af eksisterende natio-

nal og international litteratur. Der er i litteratur-

søgningen lagt vægt på forskning, der er baseret på

solid empirisk data, dvs. undersøgelser, som enten

udelukkende baserer sig på kvantitative data, eller

undersøgelser, som baserer sig på både kvantitative

og kvalitative data. I de tilfælde, der er inddraget

undersøgelser, som udelukkende beror på kvalita-

tive data, har det været et minimumskrav, at data-

grundlaget er baseret på mindst 10 interview-

personer.

Undersøgelsens kvantitative del

Den kvantitative del af undersøgelsen udgøres af

et spørgeskema, som er besvaret af 4.423 mænd og

kvinder i alderen 18-64 år, herunder 2.324 minori-

tetsetniske mænd (se begrebsdefinition, s. 5). Rekrut-

tering af respondenter til spørgeskemaundersøgelsen

er foretaget af DST Survey, som tilfældigt har udvalgt

en stikprøve i et aktuelt cpr-register. Der er udtruk-

ket en stikprøve med i alt 10.535 personer, herunder

6.300 minoritetsetniske mænd, 1.485 minoritets-

etniske kvinder, 1.860 majoritetsetniske mænd samt

890 majoritetsetniske kvinder. Gruppen af mænd

– og særligt minoritetsetniske mænd – er således

oversamplet i stikprøven i forhold til de andre

grupper. Dette er sket med henblik på at sikre et

ekstra solidt datagrundlag for denne målgruppe.

Den samlede stikprøve opfylder de 3 ufravigelige

krav, der gælder for en universel repræsentativ

undersøgelse; 1) Alle i populationen skal kunne ud-

Undersøgelsens kvalitative del

Undersøgelsens kvalitative del består af dybdegående

interview med 28 minoritetsetniske mænd i alders-

gruppen 19-67 år. Størstedelen af interviewene er

foretaget face-to-face, mens enkelte er foretaget

telefonisk. Samtlige informanter har deltaget ano-

nymt, og alle interview er blevet fuldt transskriberet.

Følgende oprindelseslande er repræsenteret blandt

interviewundersøgelsens informanter: Afghanistan,

Bangladesh, Bosnien-Hercegovina, Burma, Cameroun,

Indien, Irak, Iran, Marokko, Palæstina, Serbien, Sri

Lanka, Syrien, Tanzania, Tyrkiet, Uganda og Vietnam.

Derudover er der én af informanterne, som har én

dansk og én ikke-vestlig forælder, samt en infor-

mant, som har kroatisk baggrund.

HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelsen af maskulinitetsopfattelser og hold-

ninger til ligestilling – særligt blandt minoritetsetni-

ske mænd – viser helt overordnet, at:

• 48 % af de minoritetsetniske mænd giver

•

Størstedelen af de minoritetsetniske mænd har

overvejende ligestillingsorienterede holdninger.

På langt de fleste spørgsmål giver et betydeligt

flertal af de minoritetsetniske mænd således ud-

tryk for ligestillingsorienterede holdninger. Det-

te forhold gør sig også gældende for minoritets-

etniske kvinder og for majoritetsetniske mænd

og kvinder (se eksempler på svarfordelinger på

side 10-21)

• Der findes dog mindretal blandt både minoritets-

etniske og majoritetsetniske mænd og kvinder,

som giver udtryk for mere traditionelle, patriar-

kalske og/eller ikke-ligestillingsorienterede

holdninger. I forhold til langt størstedelen af de

undersøgte spørgsmål er de minoritetsetniske

mænd den gruppe, hvor der ses det største min-

dretal med ’traditionelle’ og/eller ikke-ligestillings-

orienterede holdninger, mens majoritetsetniske

kvinder typisk udgør den gruppe, der er mindst

’traditionel’ (se eksempler på svarfordelinger på

side 10-21).

• Foruden betydningen af køn og etnisk baggrund

• De minoritetsetniske mænd og kvinders syn på

maskulinitet og holdninger til ligestilling ligger

gennemsnitligt set tættere på de holdninger og

opfattelser, der gør sig gældende i den øvrige

danske befolkning, end på de holdninger og op-

fattelser, der findes i en række ikke-vestlige op-

rindelseslande, som fx Egypten, Libanon, Palæstina

og Marokko (se litteraturstudie, side 30-31).

• På baggrund af en faktoranalyse af samtlige

besvarelser kan der opstilles en række sammen-

hængende og idealtypiske holdningsprofiler,

viser undersøgelsen, at der særligt ses en signifi-

kant sammenhæng mellem en høj grad af religiø-

sitet og sandsynligheden for at have traditionelle

maskulinitetsopfattelser og patriarkalske eller

ikke-ligestillingsorienterede holdninger. For nog-

le spørgsmåls vedkommende ses der endvidere

eksempler på signifikante sammenhænge i rela-

tion til faktorer som fx oplevelser med diskrimi-

nation, oplevet ansvar for familiens omdømme,

alder, migrationsgeneration og civilstand mv. En

høj grad af religiøsitet er dog den mest gennem-

gående signifikante baggrundsfaktor (læs mere

om baggrundsfaktorer på side 28-29).

• Selvom nogle mænd giver udtryk for forskellige

sæt af konsekvent sammenhængende holdninger

i relation til maskulinitetsopfattelser og ligestil-

ling, så viser undersøgelsen også, at tilbagehol-

denhed, tvivl og/eller ambivalens i forhold til de

undersøgte holdninger er relativt udbredt – sær-

ligt blandt minoritetsetniske mænd (læs mere på

side 26-27).

konsekvent udtryk for

ligestillingsorienterede

holdninger

(læs mere på side 24-25)

• 15 % af de minoritetsetniske mænd giver kon-

sekvent udtryk for

traditionelle seksualmoralske

holdninger

(læs mere på side 24-25)

• 6 % af de minoritetsetniske mænd giver kon-

sekvent udtryk for

patriarkalske / ikke-ligestil-

lingsorienterede holdninger

(læs mere på side

26-27)

• 2 % af de minoritetsetniske mænd giver kon-

sekvent udtryk for

voldslegitimerende hold-

ninger

(læs mere på side 26-27)

som kendetegner en større eller mindre andel af

de minoritetsetniske mænd i Danmark:

FAMILIELIV, BØRN OG

OPDRAGELSE

Huslige pligter og kønsroller i hjemmet

Når det gælder huslige pligter i familien er et klart

flertal – på tværs af køn og etnisk baggrund – enige

i, at mænd bør have lige så meget ansvar for huslige

pligter som kvinder, når det gælder pligter relateret

til vasketøj, rengøring, madlavning og indkøb. Dog

er andelen af minoritetsetniske mænd, som er enten

’helt’ eller ’overvejende enige’ (74 %) noget lavere

end blandt minoritetsetniske kvinder og majoritets-

etniske mænd (begge 79 %), mens andelen er højest

blandt majoritetsetniske kvinder (87 %).

Mens huslige pligter relateret til vasketøj, rengøring,

madlavning og indkøb historisk og traditionelt set

primært har været varetaget af kvinder, har det

omvendt især været mænd, der traditionelt set har

været ansvarlige for at administrere familiens

økonomi. En række eksisterende studier viser sam-

tidig, at der fortsat findes en overordnet tendens til

en kønsulige fordeling af disse typer af opgaver i

Danmark – både blandt minoritets- og majoritets-

etniske danskere.

sammen med en opfattelse af mandens rolle som

”familiens beskytter”.

På spørgsmålet om, hvorvidt det bør være mandens

rolle, at være familiens beskytter, ses der også

signifikante forskelle i svarfordelingen i forhold til

både etnisk oprindelse og køn. Her er det i særlig

grad de minoritetsetniske mænd, som erklærer sig

’helt’ eller ’overvejende enige’ (69 %), efterfulgt af de

minoritetsetniske kvinder (59 %) og de majoritets-

etniske mænd (49 %). De majoritetsetniske kvinder

skiller sig ud fra de øvrige grupper, da der er mar-

kant færre majoritetsetniske kvinder, som er ’helt’

eller ’overvejende’ enige (23 %).

Ifølge den internationale IMAGES MENA-undersø-

gelse er det en forholdsvis udbredt holdning i mel-

lemøstlige og nordafrikanske lande, at manden bør

have det sidste ord, når det gælder beslutninger i

hjemmet. Blandt de adspurgte mænd i regionen er

der eksempelvis 90 % i Egypten, 71 % i Marokko og

80 % i Palæstina, som erklærer sig ’enige’ i, at en

mand skal have det sidste ord, når det gælder be-

slutninger i hjemmet.

Som vist i tabellen er denne holdning væsentligt

mindre udbredt blandt minoritetsetniske mænd i

Danmark end blandt mænd i de ovenfor nævnte

ikke-vestlige oprindelseslande. Blandt de minori-

tetsetniske mænd svarer 20 %, at de er enten ’helt’

eller ’overvejende’ enige i udsagnet, mens det til-

svarende gælder for 12 % af de minoritetsetniske

kvinder og 5 % af de majoritetsetniske mænd. Blandt

de majoritetsetniske kvinder er der ingen (0 %),

som erklærer sig enige i udsagnet.

På spørgsmålet om, hvorvidt det især bør være man-

den, der er ansvarlig for at administrere familiens

økonomi, ses signifikante forskelle i svarfordelingen

i forhold til både køn og etnisk oprindelse. Her er de

minoritetsetniske mænd den gruppe, hvor flest er-

klærer sig ’helt’ eller ’overvejende enige’ (26 %), ef-

terfulgt af de minoritetsetniske kvinder (22 %). Til

sammenligning ligger andelen blandt majoritets-

etniske mænd og kvinder på henholdsvis 8 % og 4 %.

Traditionelle opfattelser af mandens rolle i familien

kan – foruden synet på manden som den primære

ansvarlige for familiens økonomi – også hænge

Se fx Bonke og Schultz-Nielsen (2013), Bonke (2012) samt Deding og Jakobsen (2006).

El Feki et. al (2017).

Andel som er enten helt eller overvejende

enige

i, at:

Minoritets-

etniske mænd

Manden bør have lige så meget

ansvar for huslige pligter som

kvinden (fx vasketøj, rengøring,

madlavning og indkøb)

Det bør især være manden, der

er ansvarlig for at administrere

familiens økonomi

Det bør være mandens rolle at

være familiens beskytter

Manden bør have det sidste ord,

når det gælder beslutninger i

hjemmet

Minoritets-

etniske kvinder

Majoritets-

etniske mænd

Majoritets-

etniske kvinder

74 %

79 %

87 %

26 %

69 %

20 %

22 %

59 %

12%

49 %

23 %

For mig er det ligesom 50/50. Sådan synes jeg.

[…] Men selvom det er en moderne verden, vi bor i, vil

jeg gerne have, at konen eller pigen skal være sikker

på, at manden er manden i familien. Den respekt

skal altid være der. Hun skal ikke gå så meget uden

at spørge. [Det er] manden, der bestemmer. Det er

manden, der siger: ’Nu er vi enige om det der’”

– Paul, 45 år.

Holdninger til børneopdragelse og kønsroller

i relation hertil

Gennem tiden har mænd i Danmark fået en mere

betydelig rolle i forhold til børneomsorgen i hjem-

mene. På trods af, at danske kvinder bruger mere

tid på arbejdsmarkedet end tidligere, og at mænd

laver mere husholdningsarbejde end tidligere, bru-

ger den gennemsnitlige danske kvinde imidlertid

fortsat mere tid på børneomsorg end den gennem-

snitlige mand.

Den kønsulige arbejdsdeling i relation til børne-

opdragelse er endnu mere udtalt blandt forskellige

grupper af ikke-vestlige indvandrere. Ifølge en un-

dersøgelse fra 2006 har eksempelvis indvandrere

fra Tyrkiet og Pakistan i langt større omfang end

danske familier indrettet sig traditionelt i forhold

til, at det er manden, der arbejder og tjener penge,

og kvinden, der tager sig af børnene og hjemmet.

Endvidere viser IMAGES MENA-undersøgelsen en

meget høj tilslutning til kønsulige arbejdsdeling i

relation til børneopdragelse i en række mellemøst-

lige og nordafrikanske lande. Fx mener hele 98 %

af mændene i Egypten, 72 % af mændene i Marokko

og 77 % mændene i Palæstina, at det at skifte ble på

børn, at give børn bad og at give børn mad er mo-

derens ansvar.

Som vist i tabellen på modstående side tegner der

sig et andet billede af holdningen blandt minoritets-

etniske mænd i Danmark. Her er det et mindretal

på 24 %, som er enten ’helt’ eller ’overvejende’ eni-

ge i, at det især

”bør være kvindens ansvar at stå for

børneopdragelsen”.

De minoritetsetniske mænds

holdning ligger således tættere på holdningen blandt

majoritetsetniske mænd og kvinder i Danmark end

på holdningen blandt mænd i en række ikke-vestlige

oprindelseslande.

Endvidere ses det, at et flertal på 75 % af de mino-

ritetsetniske mænd er enige i, at

”mænd kan tage

sig lige så godt af børn som kvinder”.

Ikke desto

mindre er der dog fortsat signifikant forskel på ud-

bredelsen af de to ovennævnte holdninger blandt

henholdsvis minoritetsetniske og majoritetsetniske

mænd og kvinder i Danmark.

Samtidig er 13 % af de minoritetsetniske mænd

enten ’helt’ eller overvejende’ enige i, at det er ac-

ceptabelt at opdrage drenge med mere frihed end

piger. Til sammenligning deles denne holdning af

6 % af de minoritetsetniske kvinder, 4 % af de majo-

ritetsetniske mænd og 2 % af de majoritetsetniske

kvinder.

Som vist i tabellen på modstående side er der både

blandt minoritetsetniske og majoritetsetniske mænd

i Danmark et mindretal på 7 %, som er enige i, at

det

”nogle gange kan være nødvendigt at slå børn”.

Blandt kvinder deles holdningen af et mindretal

på 5 % af de minoritetsetniske kvinder og 2 % af de

majoritetsetniske kvinder. Ser man alene på andelen,

som er ’helt uenige’ i, at det nogle gange kan være

nødvendigt at slå børn’, så ligger den på 68 % blandt

de minoritetsetniske mænd, 75 % blandt de minori-

tetsetniske kvinder, 75 % blandt de majoritetsetniske

mænd, og 90 % blandt de majoritetsetniske kvinder.

I relation til barsel er der på tværs af køn og etnisk

baggrund bred enighed om, at det er vigtigt, at mænd

tager barsel og forældreorlov. Cirka 3 ud af 4 mino-

ritetsetniske mænd (73 %), minoritetsetniske kvinder

(74 %) og majoritetsetniske mænd (74 %) mener, at

det er ’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’, at mænd tager

barsel og forældreorlov, mens andelen er lidt høje-

re blandt majoritetsetniske kvinder (78 %).

9. Se fx Bonke (2012).

10. Deding og Jakobsen (2006).

11. El Feki et al. (2017).

Andel som er enten helt eller overvejende

enige

Minoritets-

etniske mænd

Mænd kan tage sig lige så godt af

børn som kvinder

Det bør især være kvindens ansvar

at stå for børneopdragelsen

Det er acceptabelt at opdrage

drenge med mere frihed end piger

Det kan nogle gange være

nødvendigt at slå børn

Minoritets-

etniske kvinder

Majoritets-

etniske mænd

Majoritets-

etniske kvinder

75 %

24 %

13 %

80 %

21 %

85 %

94 %

Andel som synes det er enten

meget vigtigt

eller

vigtigt:

Minoritets-

etniske mænd

Det er vigtigt, at mænd tager bar-

sel og forældreorlov

Minoritets-

etniske kvinder

Majoritets-

etniske mænd

Majoritets-

etniske kvinder

73 %

74 %

78 %

Når man er rigtig mand, skal man jo passe en

familie. Man har familie, og man skal have styr på

familien. Man skal prøve på, at man har det godt, og

familien skal have det godt, kone og børn. Man skal

have styr på sådan nogle ting, mange ting.”

– Thaung, 30 år

ANERKENDELSE, OMDØMME

OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

Undersøgelsen viser, at de fleste mænd og kvinder i

Danmark oplever, at de som henholdsvis mænd og

kvinder

”får den anerkendelse fra deres familie, som

de føler, at de fortjener”.

Flertallet, som oplever at

blive anerkendt, er dog signifikant mindre blandt

mænd end blandt kvinder – og dette forhold ses på

tværs af etnisk baggrund. Mens henholdsvis 69 %

og 71 % af de minoritetsetniske og majoritetsetniske

mænd oplever at blive anerkendt af deres familie,

så gælder dette til sammenligning 80 % af de mino-

ritetsetniske kvinder og 82 % af de majoritetsetniske

kvinder.

Gennem de seneste cirka 10 år er der – særligt i

Danmark og de øvrige nordiske lande – gennemført

en række forskningsprojekter og undersøgelser, som

på forskellig vis belyser udbredelse, karakter og år-

sager til negativ social kontrol, æresrelaterede kon-

flikter og æresrelateret vold.

Et norsk studie viser

eksempelvis, at unge minoritetsetniske mænd, som

har været udsat for eller har udøvet negativ social

kontrol, ofte er blevet opdraget med klassisk patriar-

kalske og æresrelaterede værdier. Dette kan inde-

bære, at de som sønner forventes at tage ansvar for

familiens omdømme, hvilket ikke mindst betyder, at

de forventes at ’passe på’ deres søstre, så det sikres,

at søstrenes adfærd ikke kan risikere at give familien

et dårligt omdømme.

Her ses det blandt andet, at 19 % af de minoritetset-

niske mænd er enten ’helt’ eller ’overvejende’ enige

i udsagnet

”Hvis nogen fornærmer en mand, bør han

forsvare sit omdømme, med magt om nødvendigt”.

Til

sammenligning gælder dette 15 % af de minoritets-

etniske kvinder, mens holdningen er signifikant

mindre udbredt blandt majoritetsetniske mænd (8 %)

og majoritetsetniske kvinder (2 %).

I relation til negativ social kontrol og holdninger

til ægteskab ses det, at et mindretal på 5 % af de

minoritetsetniske mænd mener, at

”det er i orden,

hvis forældre og andre familiemedlemmer beslutter,

hvem unge skal gifte sig med”.

Holdningen er væsent-

ligt mindre udbredt blandt minoritetsetniske kvin-

der (2 %) og blandt majoritetsetniske mænd og

kvinder (0-1 %).

Samtidig svarer et altovervejende flertal af de majori-

tetsetniske mænd (94 %) og majoritetsetniske kvinder

(89 %), at de

”tillader deres partner/ægtefælle, at have

venner af de modsatte køn”,

mens dette flertal er

væsentligt mindre blandt minoritetsetniske mænd

(64 %) og minoritetsetniske kvinder (73 %). Hver

femte minoritetsetniske mand (20 %) svarer direkte

’nej’ på dette spørgsmål sammenlignet med 2 %

blandt de majoritetsetniske mænd.

Endelig har 9 % af de minoritetsetniske mænd og

Som vist i tabellen på modstående side er der også

i denne undersøgelse stillet en række spørgsmål,

som belyser sammenhænge mellem opfattelser af

manderoller, ligestilling og omdømme/ære samt

negativ social kontrol.

11 % af de minoritetsetniske kvinder inden for det

seneste år følt sig presset til at kontrollere andre fa-

miliemedlemmer. Til sammenligning gælder dette

for henholdsvis 7 % de majoritetsetniske mænd og

6 % af de majoritetsetniske kvinder.

12. En samlet liste over den relevante litteratur fremgår af selve rapporten: Als Research (2019). Se også Als Research (2018a).

13. Bredal (2011).

Andel som i høj eller i nogen grad

oplever,

at:

Minoritets-

etniske mænd

Som mand / kvinde, får jeg den

anerkendelse fra min familie, som

jeg føler, jeg har fortjent

Minoritets-

etniske kvinder

Majoritets-

etniske mænd

Majoritets-

etniske kvinder

69 %

80 %

71 %

82 %

Andel som er enten helt eller overvejende

enige

i, at:

Minoritets-

etniske mænd

Hvis nogen fornærmer en mand,

bør han forsvare sit omdømme,

med magt om nødvendigt

Minoritets-

etniske kvinder

Majoritets-

etniske mænd

Majoritets-

etniske kvinder

19 %

15 %

Andel som svarer

ja:

Minoritets-

etniske mænd

Det er i orden, hvis forældre og

andre familiemedlemmer beslutter,

hvem unge skal gifte sig med

Jeg har indenfor det seneste år følt

mig presset til at kontrollere andre

familiemedlemmer

Jeg tillader min partner/ægtefælle

at have venner af det modsatte

køn

Minoritets-

etniske kvinder

Majoritets-

etniske mænd

Majoritets-

etniske kvinder

11 %

64 %

73 %

94 %

89 %

MÆND OG KVINDERS ROLLE

PÅ ARBEJDSMARKEDET

Der findes en lang række undersøgelser, som bely-

ser indvandrere og efterkommeres deltagelse på

arbejdsmarkedet, herunder beskæftigelsesfrekven-

ser, beskæftigelsesmønstre, arbejdsforhold, ind-

komst, diskrimination, beskæftigelsesindikatorer mv.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er beskæftigelsen

lavere for 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere og

efterkommere end for øvrige danskere. Blandt mænd

var 77 % af de majoritetsetniske mænd i arbejde i

2016, mens det til sammenligning kun gjaldt for 55 %

af indvandrermændene og 56 % af efterkommer-

mændene. For kvinder er forskellen endnu større.

Her var 74 % af de majoritetsetniske kvinder i arbejde

i 2016 sammenlignet med 46 % af indvandrerkvin-

derne og 56 % af efterkommerkvinderne. Endvidere

viser tallene, at der er betydelige forskelle mellem

indvandrere fra forskellige oprindelseslande.

Samtidig viser eksisterende undersøgelser, at ind-

vandrere og efterkommere overordnet set har en

meget stærk arbejdsorientering, som på mange om-

råder omtrent er på niveau med den øvrige danske

befolkning.

Dette billede bekræftes også i denne

undersøgelse. På tværs af køn og etnisk oprindelse

mener et flertal på samlet set 94 %, at det er enten

’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’

”at have et arbejde, så

jeg kan forsørge mig selv”

– og der er ikke signifikan-

te forskelle at spore fordelt på køn eller etnicitet.

Når det gælder holdninger til kønsroller – herunder

mænd og kvinders roller som forsørgere og ledere –

ses der imidlertid signifikante forskelle i svarforde-

lingerne fordelt på både køn og etnisk oprindelse.

På tværs af køn og etnisk baggrund er et flertal eni-

ge i, at

”det er lige så acceptabelt, hvis det er en kvin-

de, der forsøger familien, som hvis det er en mand”,

li-

gesom et flertal mener, at

”kvinder kan være lige så

gode ledere som mænd”.

Imidlertid er disse flertal

signifikant mindre blandt minoritetsetniske mænd

og kvinder end blandt majoritetsetniske mænd og

kvinder.

Eksempelvis er 76 % af de minoritetsetniske mænd

og 77 % af de minoritetsetniske kvinder enten ’helt’

eller ’overvejende’ enige i, at

”det er lige så accep-

tabelt, hvis det er en kvinde, der forsørger familien,

som hvis det er en mand”,

mens den tilsvarende

holdning deles af et betydeligt større flertal på hen-

holdsvis 93 % af de majoritetsetniske mænd og 97 %

af de majoritetsetniske kvinder.

På spørgsmålet om holdningen til kvindelige ledere

ses det, at 84 % af de minoritetsetniske mænd er

enten ’helt’ eller ’overvejende’ enige i, at

”kvinder

kan være lige så gode ledere som mænd”.

Til sammen-

ligning gælder dette 90 % af de minoritetsetniske

kvinder, 92 % af de majoritetsetniske mænd og 98 %

af de majoritetsetniske kvinder.

Endelig ses der også signifikante forskelle – både i

relation til køn og etnisk baggrund – når det gælder

holdningen til udsagnet

”Mænd har generelt for lidt

magt i det danske samfund”.

Omkring hver tredje

minoritetsetniske mand (32 %) og hver femte mino-

ritetsetniske kvinde (19 %) er enten ’helt’ eller ’over-

vejende’ enige i dette udsagn. Til sammenligning

gælder dette 8 % af de majoritetsetniske mænd og

4 % af de majoritetsetniske kvinder.

14. Tal fra Danmarks Statistiks statistikbank. RAS204: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november 2018) efter

oprindelsesland, alder (16-64 år) og køn.

15. Se fx Andersen (2008).

Andel som synes det er enten

meget vigtigt eller vigtigt:

Minoritets-

etniske mænd

Det er vigtigt for mig at have et

arbejde, så jeg kan forsørge mig

selv

Minoritets-

etniske kvinder

Majoritets-

etniske mænd

Majoritets-

etniske kvinder

95 %

93 %

94 %

95 %

Andel som er enten helt eller overvejende

enige

i, at:

Minoritets-

etniske mænd

Det er lige så acceptabelt, hvis det

er en kvinde, der forsørger familien,

som hvis det er en mand

Kvinder kan være lige så gode

ledere som mænd

Mænd har generelt for lidt magt

i det danske samfund

Minoritets-

etniske kvinder

Majoritets-

etniske mænd

Majoritets-

etniske kvinder

76 %

84 %

32 %

77 %

90 %

19 %

93 %

92 %

97 %

98 %

Det er selvfølgelig relevant, at vi skal løfte kvinder-

ne, men man skal også lige passe på med at lovgiv-

ningen gør sådan, at det faktisk [kun] er dem… For så

mister vi jo mændene, og deres rettigheder. Og det

synes jeg er meget forkert. Og så handler det jo ikke

om lige muligheder eller ligestilling. Jeg synes begge

køn skal have lige muligheder.”

– Erajh, 35 år.

PARFORHOLD, ÆGTESKAB OG

SEKSUALITET

Holdninger til parforhold og ægteskab

Overordnet set er et altovervejende flertal af både

mænd og kvinder – på tværs af etnisk baggrund –

enten ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med deres

parforhold/ægteskab (samlet set 90 %). Som det frem-

går af tabellen på modstående side, er denne andel

dog en smule lavere blandt minoritetsetniske kvin-

der (85 %) end blandt de øvrige grupper (89-91 %).

En række eksisterende kvalitative studier har på-

peget, at nogle minoritetsetniske kvinder lever i

ægteskaber præget af ulige magtforhold og mangel

på ligestilling, ligesom det er dokumenteret, at ind-

vandrerkvinder er betydeligt overrepræsenterede

på landets kvindekrisecentre.

enige i udsagnet. Ser man alene på andelen som er

’helt enig’, så udgør denne andel henholdsvis 74 %

af de minoritetsetniske mænd, 84 % af de minori-

tetsetniske kvinder, 92 % af de majoritetsetniske

mænd og 96 % af de majoritetsetniske kvinder.

Når det gælder spørgsmålene om, hvorvidt mænd

og kvinder bør vente med at have sex, til de er gift,

ses der ikke de store forskelle fordelt på køn – men

til gengæld ses der meget tydelige forskelle i svar-

fordelingerne fordelt på etnisk baggrund.

Mens knap en tredjedel af de minoritetsetniske

mænd og kvinder er enten ’helt’ eller ’overvejende’

enige i, at

mænd bør vente med at have sex til de er

gift

(27-28 %) og at kvinder bør vente med at have

sex, til de er gift (30-31 %), så er det blandt de majo-

ritetsetniske mænd og kvinder et lille mindretal på

3 %, som er enten ’helt’ eller ’overvejende’ enige i

de to udsagn.

På tværs af køn og etnisk baggrund er der et alt-

overvejende flertal, som mener, at vold mod ens

partner/ægtefælle er uacceptabelt. Dog findes der et

lille mindretal blandt både de minoritetsetniske og

majoritetsetniske mænd (2 %) og blandt de mino-

ritetsetniske kvinder (ligeledes 2 %), som er enten

’helt’ eller ’overvejende’ enige i, at det

nogle gange

kan være nødvendigt at slå ens partner/ægtefælle.

Blandt majoritetsetniske kvinder deles denne po-

tentielt voldslegitimerende holdning af 1 %. Ser man

alene på andelen som er ’helt uenig’ i, at det nogle

gange kan være nødvendigt at slå ens partner/ægte-

fælle, så ligger den på 85 % af de minoritetsetniske

mænd, 86 % af de minoritetsetniske kvinder, 91 %

af de majoritetsetniske mænd og 95 % af de majori-

tetsetniske kvinder.

Disse forhold kan

være med til at forklare, at andelen, som er ”meget

tilfredse” med deres parforhold/ ægteskab, er noget

lavere blandt de minoritetsetniske kvinder end

blandt de øvrige grupper. Imidlertid er det værd

at hæfte sig ved det generelle billede, som viser, at

der – også blandt de minoritetsetniske kvinder – kun

er et lille mindretal, som er decideret utilfredse med

deres parforhold/ægteskab (2 %).

Ligesom der ses en kønsforskel i relation til de mino-

ritetsetniske mænd og kvinders grad af tilfredshed

med deres parforhold/ægteskab, viser der sig også

en kønsforskel, når det gælder deres holdning til

skilsmisse. Som vist i tabellen på modstående side,

er andelen, som er enten ’helt’ eller ’overvejende’

enige i, at

”kvinder bør have samme ret til at blive

skilt som mænd”,

noget lavere blandt minoritetsetni-

ske mænd (83 %) end blandt minoritetsetniske kvin-

der (90 %), ligesom der også ses en forskel i relation

til etnisk baggrund. Blandt de majoritetsetniske

mænd og kvinder er der således i alt henholdsvis

94 % og 98 %, som er enten ’helt’ eller ’overvejende’

16. Se fx Liversage og Rytter (2014), Danneskiold-Samsøe et.al. (2011) og LOKK (2014).

Andel som er enten

meget tilfredse eller tilfredse:

Minoritets-

etniske mænd

Er generelt meget tilfreds eller

tilfreds med mit parforhold/

ægteskab

Minoritets-

etniske kvinder

Majoritets-

etniske mænd

Majoritets-

etniske kvinder

90 %

85 %

91 %

89 %

Andel som er enten helt eller overvejende

enige

i, at:

Minoritets-

etniske mænd

Kvinder bør have samme ret til

at blive skilt som mænd

Kvinder bør vente med at have

sex til de er gift

Mænd bør vente med at have

sex til de er gift

Det kan nogle gange være

nødvendigt at slå ens partner/

ægtefælle

Minoritets-

etniske kvinder

Majoritets-

etniske mænd

Majoritets-

etniske kvinder

83 %

31 %

28 %

90 %

30 %

27 %

94 %

98 %

Holdninger til homoseksualitet, sex og

seksuelle overgreb

Det er veldokumenteret, at der på globalt plan er

meget stor forskel på graden af accept af homo-

seksualitet i forskellige lande og regioner.

eksisterende dansk undersøgelse viser endvidere,

at selvom de fleste indvandrere og efterkommere

med ikke-vestlig baggrund i Danmark har tolerante

holdninger til LGBT, så findes der et betydeligt min-

dretal, som fx opfatter homoseksualitet som en reli-

giøs synd (39 %) og/eller som en sygdom (22 %).

siger nej til sex med sin mand, når hun ikke har

lyst”.

Imidlertid er andelen som er enig i dette

højere blandt majoritetsetniske kvinder (98 %) og

mænd (94 %) end blandt minoritetsetniske kvinder

(89 %) og mænd (85 %). Der ses således både en for-

skel i relation til etnisk baggrund og køn på dette

spørgsmål.

I forlængelse af historier om minoritetsetniske

mænds involvering i seksuelle overgreb har der i

de senere år været rejst en debat i Danmark og i

andre europæiske lande omkring minoritetsetniske

mænds holdninger til kvinder, om deres kendskab til

spillereglerne for mødet mellem kønnene i Danmark

og om deres repræsentation i statistikker over

voldtægter og seksuelle overgreb. Imidlertid er det

ikke tidligere belyst om manglende forståelse for

spillereglerne mellem kønnene i Danmark og/eller

holdninger, som kan bidrage til legitimering af sek-

suelle overgreb, alene er et problem blandt en lille

gruppe minoritetsetniske mænd, eller om der er

tale om et problem af mere udbredt karakter.

Som vist i tabellen på modstående side er i alt 17 %

af de minoritetsetniske mænd enten ’helt’ eller

’overvejende’ enige i udsagnet: ”Kvinder,

der går

udfordrende klædt, er selv skyld i, hvis de udsættes

for et seksuelt overgreb”.

Denne holdning deles af

14 % af de minoritetsetniske kvinder og af 5 % af de

majoritetsetniske mænd og kvinder. Da minoritets-

etniske mænd og kvinder udgør en væsentlig mindre

andel af den samlede danske befolkning viser dette

resultat, at der rent antalsmæssigt er flere majori-

tetsetniske mænd og kvinder, der har denne hold-

ning i Danmark, selvom holdningen er signifikant

mere udbredt blandt minoritetsetniske mænd og

kvinder.

Ser man på andelen, som er ’helt uenige’ i at, ”kvin-

der, der går udfordrende klædt, selv er skyld i, hvis

de udsættes for et seksuelt overgreb”,

så ligger den

på henholdsvis 49 % af de minoritetsetniske mænd,

56 % af de minoritetsetniske kvinder, 73 % af de

majoritetsetniske mænd og 78 % af de majoritetset-

niske kvinder.

Som vist i tabellen på modstående side er respon-

denterne i denne undersøgelse blevet spurgt, om de

mener, at homoseksualitet bør være accepteret af

samfundet eller ej. Her ses der en meget tydelig

forskel i relation til etnisk baggrund, ligesom der

også kan spores en kønsforskel. Mens næsten alle

majoritetsetniske mænd (91 %) og kvinder (96 %)

mener, at homoseksualitet bør være accepteret af

samfundet, så deles denne holdning af under halv-

delen (49 %) af de minoritetsetniske mænd og af 58 %

af de minoritetsetniske kvinder. Samtidig er det

bemærkelsesværdigt, at omtrent hver femte minori-

tetsetniske mand og kvinde svarer ”ved ikke”. Ser

man alene på andelen, som specifikt svarer at homo-

seksualitet ikke bør accepteres af samfundet, så lig-

ger den på 22 % blandt de minoritetsetniske mænd,

12 % blandt de minoritetsetniske kvinder, 3 %

blandt de majoritetsetniske mænd og 1 % blandt de

majoritetsetniske kvinder.

Også på en række af de øvrige spørgsmål, der ved-

rører forskellige holdninger til sex og seksualitet,

ses der meget betydelige og signifikante forskelle

mellem svarfordelingerne fordelt på etnisk baggrund.

Eksempelvis mener et klart flertal af både de majo-

ritetsetniske mænd (89 %) og kvinder (86 %), at

det

er i orden at have sex med en person, man ikke har

til hensigt at indgå i et seriøst forhold til.

Til sam-

menligning deles denne holdning til uforpligtende

sex af et mindretal på 40 % blandt de minoritetset-

niske mænd og 32 % blandt de minoritetsetniske

kvinder.

På tværs af etnisk baggrund og køn ses det, at et

klart flertal er enige i, at det er i orden, at ”en

kvinde

17. Pew Research (2013).

18. Als Research (2015).

Andel som er mest

enige

i, at:

Minoritets-

etniske mænd

Homoseksualitet bør være

accepteret af samfundet

Minoritets-

etniske kvinder

Majoritets-

etniske mænd

Majoritets-

etniske kvinder

49 %

58 %

91 %

96 %

Andel som svarer

ja:

Minoritets-

etniske mænd

Det er i orden at have sex med en

person, man ikke har til hensigt at

indgå i et seriøst forhold til

Minoritets-

etniske kvinder

Majoritets-

etniske mænd

Majoritets-

etniske kvinder

40 %

32 %

89 %

86 %

Andel som er enten helt eller overvejende

enige

i, at:

Minoritets-

etniske mænd

Det er i orden, at en kvinde siger

nej til sex med sin mand, når hun

ikke har lyst

Kvinder, der går udfordrende

klædt, er selv skyld i, hvis de

udsættes for seksuelle overgreb

Minoritets-

etniske kvinder

Majoritets-

etniske mænd

Majoritets-

etniske kvinder

85 %

89 %

94 %

98 %

17 %

14 %

I forhold til min far især, der ved jeg, at han

forventer, at jeg opfører mig på en bestemt måde.

Nogle gange kan jeg godt finde på at være sådan lidt

fjantet. Det kan jeg godt komme i – det der ’mode’

nogle gange. Og der kan jeg godt mærke, at der

bliver han sådan lidt utilpas. Han kan ikke lide det!”

– Ishaan, 26 år, der er sprunget ud som homoseksuel

HOLDNINGSPROFILER

Undersøgelsen af maskulinitetsopfattelser og hold-

ninger til ligestilling – særligt blandt minoritets-

etniske mænd – viser helt overordnet, at:

Langt størstedelen af de minoritetsetniske

mænd har overvejende ligestillingsorienterede

holdninger.

Dette forhold gør sig også gældende

for minoritetsetniske kvinder og for majoritets-

etniske mænd og kvinder. Der findes dog mindretal

i alle fire grupper – og særligt blandt minoritetset-

niske mænd – som giver udtryk for mere traditio-

nelle og/eller patriarkalske holdninger.

På baggrund af en faktoranalyse af samtlige besvarel-

ser kan der opstilles en række sammenhængende

og idealtypiske holdningsprofiler, som kendetegner

en større eller mindre andel af de minoritetsetniske

mænd.

Mere konkret identificerer undersøgelsen følgende

holdningsprofiler:

Den traditionelle seksualmoralske mand

15 % af de minoritetsetniske mænd kan betegnes

som traditionelle seksualmoralske mænd.

Disse

mænd giver således konsekvent udtryk for traditio-

nelle seksualmoralske holdninger, herunder fx, at

det ikke er i orden at have sex før ægteskab – hver-

ken for kvinder eller mænd – samt at homoseksu-

alitet ikke bør accepteres af samfundet. Omkring

hver syvende minoritetsetniske mand kan således

idealtypisk betegnes som en traditionel seksualmo-

ralsk mand. Blandt de øvrige grupper findes der et

tilsvarende traditionelt seksualmoralsk mindretal,

som udgør 12 % blandt minoritetsetniske kvinder,

samt 0-1 % blandt majoritetsetniske mænd og kvin-

der.

Den konsekvent ligestillingsorienterede

mand

48 % af de minoritetsetniske mænd kan betegnes

som konsekvent ligestillingsorienterede mænd.

Knap halvdelen af de minoritetsetniske mænd giver

således konsekvent udtryk for ligestillingsoriente-

rede holdninger i relation til fem sammenhængen-

de ligestillingsspørgsmål. Til sammenligning gælder

dette henholdsvis 54 % af de minoritetsetniske

kvinder, 58 % af de majoritetsetniske mænd og 71 %

af de majoritetsetniske kvinder.

Den konsekvent ligestillings-

orienterede mand

er en mand, som er enten helt eller overvejende enig

i alle de følgende udsagn:

•

manden bør have lige så meget ansvar for huslige

pligter som kvinden

mænd kan tage sig lige så godt af børn som kvinder

det er lige så acceptabelt, hvis det er en kvinde, der

forsøger familien, som hvis det er en mand

kvinder kan være lige så gode ledere som mænd og

som samtidig mener, at det er meget vigtigt eller vigtigt

at mænd tager barsel og forældreorlov

48 %

af de minoritetsetniske

mænd er konsekvent lige-

stillingsorienterede.

Det samme gælder 54 % af

de minoritetsetniske kvinder,

58 % af de majoritetsetniske

mænd og 71 % af de majori-

tetsetniske kvinder.

Den traditionelle seksual-

moralske mand

er en mand, som

både

svarer nej til spørgsmålene:

•

Er det i orden at have sex før ægteskabet?

Er det i orden at have sex med en person, man ikke

har til hensigt at indgå i et seriøst forhold til?

15 %

af de minoritetsetniske mænd

har traditionelle seksual-

moralske holdninger

Det samme gælder 12 % af

de minoritetsetniske kvinder

og 0-1 % af de majoritets-

etniske mænd og kvinder.

er helt eller overvejende enig i, at:

•

Kvinder bør vente med at have sex, indtil de er gift

Mænd bør vente med at have sex, indtil de er gift

samt

er mest enig i, at:

•

Homoseksualitet bør ikke være acceptereret af

samfundet

Den patriarkalske / ikke-

ligestillingsorienterede mand

6 % af de minoritetsetniske mænd kan betegnes

som konsekvent patriarkalske / ikke-ligestillingsori-

enterede mænd. Disse mænd mener blandt andet,

at manden bør have det sidste ord i hjemmet, at

især manden bør administrere familiens økonomi,

og at en mand bør indtage en rolle som ”familiens

beskytter” mv.

Blandt andre mænd og kvinder i Danmark er der til

sammenligning 0-2 %, som konsekvent deler disse

patriarkalske eller ikke-ligestillingsorienterede

holdninger.

således på tværs af etnisk baggrund blandt mænd.

Blandt kvinder har 6 % af de minoritetsetniske

kvinder helt eller delvist voldslegitimerende hold-

ninger, mens det gælder for 2 % af de majoritets-

etniske kvinder.

Den ambivalente mand

Selvom nogle mænd og kvinder giver udtryk for

forskellige sæt af konsekvent sammenhængende

holdninger i relation til maskulinitetsopfattelser og

ligestilling, så viser undersøgelsen også, at tilbage-

holdenhed, tvivl og/eller ambivalens i forhold til de

undersøgte holdninger er relativt udbredt – særligt

blandt minoritetsetniske mænd. Særligt når det

gælder spørgsmål om seksualmoral, om mænds

Den voldslegitimerende mand

2 % af de minoritetsetniske mænd har både volds-

legitimerende holdninger i relation til vold mod

børn og/eller vold mod partner/ægtefælle. Disse

mænd er således helt eller overvejende enige i begge

de to følgende udsagn:

”Det kan nogle gange kan være

nødvendigt at slå børn”

”Det kan nogle gange kan

være nødvendigt at slå ens partner/ægtefælle”.

Ser

man på andelen af minoritetsetniske mænd, som

er enten ’helt’ eller ’delvist’ enige i mindst ét af de

to udsagn, så ligger denne andel samlet set på 9 %.

Disse mænd kan således betegnes som enten helt

eller delvist voldslegitimerende. Blandt de majo-

ritetsetniske mænd findes en tilsvarende andel af

helt eller delvist voldslegitimerende mænd (8 %).

Udbredelsen af voldslegitimerende holdninger ses

magtposition i samfundet og i familien, samt spørgs-

målet om, hvorvidt en mand bør forsvare sit om-

dømme med magt, er der en betydelig andel af mi-

noritetsetniske mænd, som enten er ambivalente,

i tvivl eller tilbageholdende med at give udtryk for

en klar holdning. Sammenlignet med andre mænd

og kvinder er minoritetsetniske mænd mere tilbøje-

lige til at svare ”hverken enig eller uenig”, ”ved

ikke” eller ”ønsker ikke at svare” på spørgsmål om

ligestilling og maskulinitetsopfattelser. Eksempelvis

har 17 % af de minoritetsetniske mænd svaret enten

”ved ikke” eller ”hverken enig eller uenig” mere

end 5 gange i undersøgelsens survey, mens det til

sammenligning blot gør sig gældende for 3 % af de

majoritetsetniske mænd.

Den patriarkalske / ikke-

ligestillingsorienterede mand

er en mand som er enten helt eller overvejende enig

i alle de følgende fem udsagn:

•

Manden bør have det sidste ord, når det gælder

beslutninger i hjemmet

Det bør især være manden, der er ansvarlig for at

administrere familiens økonomi

Det bør være mandens rolle at være familiens

beskytter

Hvis nogen fornærmer en mand, bør han forsvare

sit omdømme med magt om nødvendigt

En mand skal være fysisk stærk

af de minoritetsetniske

mænd har patriarkalske /

ikke-ligestillingsorienterede

holdninger.

Det samme gælder 2 % af

de minoritetsetniske kvinder,

1 % af de majoritetsetniske

mænd og 0 % af de majori-

tetsetniske kvinder.

Den voldslegitimerende mand

er en mand, som er enten helt eller overvejende enig

i de følgende to udsagn:

•

Det kan nogle gange være nødvendigt at slå børn

Det kan nogle gange være nødvendigt at slå ens

partner/ægtefælle

af de minoritetsetniske mænd

har voldslegitimerende hold-

ninger i forhold til både børn

og partner/ægtefælle.

Blandt majoritetsetniske

mænd ligger andelen på 1 %.

Den ambivalente mand

Den ambivalente mand er en betegnelse for en idealtypisk

holdningsprofil, som kendetegner mænd, der er ambi-

valente, i tvivl om eller ”usammenhængende” i deres hold-

ninger til og opfattelser af maskulinitet og ligestilling. Denne

holdningsprofil er mere udbredt blandt minoritetsetniske

mænd end blandt andre mænd i Danmark. Eksempelvis har

17 % af de minoritetsetniske mænd svaret enten ”ved ikke”

eller ”hverken enig eller uenig” mere end 5 gange i under-

søgelsens survey, mens det til sammenligning blot gør sig

gældende for 3 % af de majoritetsetniske mænd.

De minoritetsetniske mænd

er mere tilbøjelige end andre

mænd og kvinder til at svare

”hverken enig eller uenig”,

”ved ikke” eller ”ønsker ikke at

svare” på spørgsmål om lige-

stilling og maskulinitets-

opfattelser

BAGGRUNDSMØNSTRE

I relation til de fleste af undersøgelsens overordnede

holdningsspørgsmål er der gennemført regressions-

analyser, som afdækker betydningen af en række

mulige baggrundsfaktorer i relation til traditionelle

maskulinitetsopfattelser og/eller ikke-ligestillings-

orienterede holdninger.

Sammenfattende viser de

gennemførte analyser, at:

En høj grad af religiøsitet øger fx signifikant sand-

af religiøsitet og traditionelle maskulinitets- og

seksualitetsopfattelser samt mindre ligestillings-

orienterede holdninger. På tværs af køn og etnisk

baggrund viser en høj grad af religiøsitet sig således

at være den mest gennemgående signifikante bag-

grundsfaktor blandt de undersøgte faktorer.

Køn og etnisk baggrund har stor betydning

I forhold til langt størstedelen af de undersøgte

spørgsmål er minoritetsetniske mænd den gruppe,

hvor der ses det største mindretal med ’traditionel-

le’ og/eller ikke-ligestillingsorienterede holdninger,

mens majoritetsetniske kvinder typisk udgør den

gruppe, der er mindst ’traditionel’. De minoritets-

etniske kvinder og majoritetsetniske mænd placerer

sig typisk et sted imellem. På nogle spørgsmål ligger

de minoritetsetniske kvinder tættest på holdningen

blandt de minoritetsetniske mænd – mens de på

andre spørgsmål ligger tættere på de majoritets-

etniske mænd.

Det er forskelligt, i hvilket omfang signifikante for-

skelle fordelt på køn og etnisk baggrund vedbliver

med at være statistisk signifikante, når der testes for

betydningen af andre faktorer. Både køn og etnisk

baggrund er dog blandt de mest gennemgående

signifikante faktorer og er dermed nogle af de bag-

grundsfaktorer, der har mest betydning for, hvad

der svares.

synligheden for at være ’helt’ eller ’overvejende

enig’ i, at mænd generelt har for lidt magt i det

danske samfund; at det bør være mandens rolle at

være familiens beskytter; at det er acceptabelt at

opdrage drenge med mere frihed end piger; at sex

før ægteskab ikke er i orden; samt at det især bør

være kvindens rolle at stå for børneopdragelsen mv.

Graden af religiøsitet er belyst ved at anvende et

indeks, som er baseret på Pew Researchs inter-

nationale religiøsitetsindeks,

og som har været

anvendt i en række internationale og nationale

undersøgelser.

Sammenhæng med hensynet til familiens

omdømme

Der er signifikant sammenhæng mellem oplevet

ansvar for families omdømme og sandsynligheden

for at have traditionelle maskulinitetsopfattelser

og mindre ligestillingsorienterede holdninger.

Personer, som ’i høj’ eller ’i nogen grad’ føler sig

ansvarlige for deres families omdømme er eksem-

pelvis mere tilbøjelige til at erklære sig enige i, at

manden bør have det sidste ord, når det gælder

beslutninger i hjemmet; at det er acceptabelt at op-

drage drenge med mere frihed end piger, samt at

kvinder, der går udfordrende klædt, selv er skyld i,

hvis de udsættes for seksuelle overgreb.

En høj grad af religiøsitet øger signifikant

sandsynligheden for at have traditionelle

opfattelser

Undersøgelsens regressionsanalyser viser en tydelig

og signifikant sammenhæng mellem en høj grad

19. De undersøgte faktorer er køn (mand/kvinde), etnisk baggrund (ikke-vestlig vs. vestlig/dansk baggrund),

migrationsgeneration (indvandrer vs. efterkommer), civilstand (gift/ugift og parforhold/single), grad af religiøsitet,

beskæftigelsesstatus (i arbejde, i uddannelse eller ingen af delene), oplevelser med diskrimination, fysisk fravær af far under

opvækst samt oplevet ansvar for at opretholde familiens omdømme.

20. Pew Research (2013).

Alder, migrationsgeneration og oplevelser

med diskrimination

På nogle spørgsmål har faktorer som alder, migra-

tionsgeneration og oplevet diskrimination signifi-

kant betydning for holdninger til maskulinitet og

ligestilling. De tre nævnte faktorer har signifikant

betydning i relation til nogle spørgsmål, men er

ikke gennemgående signifikante på tværs af de un-

dersøgte spørgsmål.

I relation til alder ses det kun i enkelte tilfælde, at

der er signifikante forskelle mellem holdningen i

forskelige aldersgrupper, når der kontrolleres for

betydningen af en række andre mulige faktorer.

Dog ses det eksempelvis, at unge i aldersgruppen

18-24 år er signifikant mere tilbøjelige end personer

over 24 år til at mene, at samfundet bør acceptere

homoseksualitet.

I forhold til migrationsgeneration (indvandrere/ef-

terkommere) ses der ikke et tydeligt eller entydigt

mønster i relation til holdningsforskelle, når det

gælder traditionelle seksualmoralske holdninger

eller overordnede ligestillingsorienterede holdninger.

Dog er især efterkommerkvinder mere ligestillings-

orienterede end indvandrerkvinder på nogle af

disse spørgsmål.

Til gengæld ses der en mere gennemgående forskel

i relation til decideret patriarkalske holdninger.

Mens indvandrermænd er signifikant mere tilbøje-

lige end majoritetsetniske mænd til at have patri-

arkalske holdninger/maskulinitetsopfattelser, gør

dette sig ikke i samme grad gældende for efterkom-

mermænd. Ligeledes er indvandrerkvinder over-

ordnet set mere tilbøjelige til at have patriarkalske

holdninger end majoritetsetniske mænd, mens dette

ikke gør sig gældende for efterkommerkvinder.

Personer, som har oplevet diskrimination, er mere

tilbøjelige end andre til at angive, at de føler sig

presset til at kontrollere andre familiemedlemmer;

at de ikke er tilfredse med deres parforhold/ægte-

skab; at mænd har for lidt magt i det danske sam-

fund, og at både mænd og kvinder bør vente med

sex, til de bliver gift.

Civil- og beskæftigelsesstatus

Foruden de ovennævnte faktorer har undersøgelsen

også belyst sammenhænge i relation til civil- og be-

skæftigelsesstatus. Disse faktorer er belyst gennem

respondenternes egne angivelser af, om de er gift

eller ej, om de indgår i et parforhold eller ej, samt

om de er i arbejde, i uddannelse eller ingen af dele-

ne. De nævnte faktorer ses kun at have signifikant

betydning i relation til nogle få af de undersøgte

holdningsspørgsmål, og de er således ikke gennem-

gående signifikante.

I relation til civilstatus ses det eksempelvis, at per-

soner, som er gift, er signifikant mere tilbøjelige

end ugifte til at være enige i, at det er lige så accep-

tabelt, hvis det er en kvinde, der forsørger familien,

som hvis det er en mand. Ligeledes er personer,

som er gift, signifikant mere tilbøjelige end ugifte

til at være enige i, at en mand skal være fysisk stærk,

samt at både mænd og kvinder bør vente med at

have sex, til de bliver gift.

I relation til beskæftigelsesstatus ses det eksempelvis,

at personer, som hverken er i arbejde eller under

uddannelse, er mere tilbøjelige end andre til at mene,

at sex før ægteskab ikke er i orden.

10.

LITTERATURSTUDIE

Den eksisterende kønsforskning har traditionelt set

primært beskæftiget sig med at belyse kønsroller

og kønsopfattelser relateret til kvinder, mens der

findes et mere begrænset antal studier, som beskæf-

tiger sig specifikt med mænd og opfattelser af masku-

linitet. Imidlertid er der i de senere år kommet øget

fokus på området.

Dette har medført, at der – både internationalt og i

Danmark – er gennemført en række undersøgelser

med fokus på maskulinitetsopfattelser, herunder

blandt minoritetsetniske mænd. Fælles for disse

studier er dog, at der typisk er tale om kvalitative

undersøgelser med et relativt begrænset empirisk

datagrundlag. Der er således fortsat relativt få under-

søgelser af kvantitativ karakter, der beskæftiger sig

med udbredelsen af forskellige maskulinitetsopfattel-

ser og holdninger til ligestilling – herunder blandt

etniske minoriteter.

Nedenfor præsenteres udvalgte nøgleresultater fra

en række af de væsentligste studier.

•

Oprindelseslandet har dog fortsat betydning.

Indvandrere fra lande med en mere ulige køns-

kultur har langt mindre ligestillingsorienterede

holdninger end indvandrere fra lande med en

kønskultur, der ligner kønskulturen i opholds-

landet.

•

Religion har betydning.

En høj grad af religiøsitet

øger sandsynligheden for at have ikke-ligestil-

lingsorienterede holdninger.

•

Alder og uddannelse har betydning.

Jo yngre og jo

bedre uddannet – desto større sandsynlighed for

• I lande som Egypten, Marokko og Palæstina har

flertallet af befolkningen holdninger, der under-

at have ligestillingsorienterede holdninger. Der

er dog regionale forskelle. I en række mellem-

•

Indvandreres holdninger ligger i højere grad på

linje med holdningerne blandt majoritetsbefolk-

ningerne i deres opholdslande i Europa end med

holdningerne blandt befolkningen i deres oprin-

delseslande.

Når det gælder udbredelsen af forskellige kønsopfat-

telser og holdninger til ligestilling blandt indvandrere

og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i for-

skellige dele af den vestlige verden, viser undersø-

gelser – som fx

The European Social Survey

– at:

støtter ulighed mellem mænd og kvinder i rela-

tion til kønsroller, samt magt- og arbejdsforde-

ling mellem kønnene. Fx er mere end 3 ud af 4

mænd og mere end hver anden kvinde i disse

tre lande enige i, at

”kvindens vigtigste rolle er

at tage sig af huslige pligter”,

og at

”manden bør

have det sidste ord, når det gælder beslutninger i

hjemmet”.

Nøgleresultater fra eksisterende kvantitative

studier

En række internationale undersøgelser belyser køns-

opfattelser og holdninger til ligestilling i regioner

og lande, hvorfra en stor del af de ikke-vestlige ind-

vandrere og efterkommere i Danmark har deres

oprindelse. Særlig relevant er undersøgelsen

Inter-

national Men and Gender Equality Survey – Middle

East and North Africa

viser, at:

fra 2017, som blandt andet

21. El Feki et al. (2017). Undersøgelsen er den største af sin art og er besvaret af mere end 10.000 mænd og kvinder i MENA-

regionen.

22. Se fx European Social Survey, round 5 (2010) og round 7 (2014), samt Pessin & Arpino (2018).

østlige og nordafrikanske lande adskiller yngre

mænds syn på ligestilling og maskulinitet sig

eksempelvis ikke væsentligt fra ældre mænds.

I en dansk kontekst er det særligt relevant at frem-

hæve undersøgelsen

Værdier og normer – blandt ud-

lændinge og danskere

fra 2007. Denne undersøgelse

viste blandt andet, at:

og det forventes, at manden udfylder forsørger-

rollen, mens hustruen forventes at tage sig af

hjem og børn. Familieformen indebærer typisk

samtidig et alders- og kønshierarki med de ældste

mænd i toppen, ligesom kontrol af kvinders

seksualitet og reproduktivitet udgør et centralt

omdrejningspunkt.

• Indvandrere synes i betydelig grad at blive på-

•

Indvandrere og efterkommere i Danmark bakker i

langt mindre grad op om ligestilling mellem køn-

nene end andre danskere.

Fx mente 32 % af ind-

vandrerne og 17 % af efterkommerne i under-

søgelsen fra 2007, at mænd har mere ret til arbej-

de end kvinder, hvis der ikke er job til alle. Til

sammenligning gjaldt dette 2 % blandt andre

danskere.

•

Indvandrere og efterkommere har i særlig grad

holdninger, der ligger langt fra andre danskeres

holdninger, når det gælder emner som homosek-

sualitet, abort og skilsmisse.

•

Indvandrere i Danmark har mere vestlige værdier

end personer i deres oprindelseslande.

virket af de opfattelser, normer og praksisser,

der råder i deres nye (hjem)land, hvorved de

kan forandre deres forestillinger om køn, seksu-

alitet og familieformer og deres praksis over tid.

Nogle holder dog af forskellige årsager mere fast

ved velkendte patriarkalske maskulinitetsopfat-

telser, hvilket i nogle tilfælde kan føre til uhen-

sigtsmæssige subkulturelle fællesskaber præget

af modkultur i form af hypermaskulinitet, krimi-

nalitet og/eller religiøs radikalisering. Sådanne

fællesskabs- og maskulinitetsformer kan også

være udtryk for både hybridkultur, forsøg på styr-

kelse af identitet og håndterings- eller coping-

strategier.

Nøgleresultater fra eksisterende kvalitative

studier

Der findes en lang række forskellige kvalitative

studier, som på forskellig vis belyser sammenhæn-

ge mellem migration, køn og kønsopfattelser mv.

Overordnet set indikerer studierne

, at:

• Migration fra ikke-vestlige lande til vestlige lande

medfører, at der krydses grænser for opfattelser

af og normer vedrørende fx seksualitet, køns-

mæssig adfærd og familieformer.

• En række ikke-vestlige lande er i høj grad kende-

tegnet ved et såkaldt

”patriarkalsk kønsrelations-

regime”,

som er forbundet med kollektivt orien-

terede familieformer og patriarkalsk dominerede

sociale og religiøse fællesskaber. Her ses der

typisk en høj grad af arrangerede ægteskaber,

23. Et udvalg af de væsentligste kvalitative studier fremgår af litteraturlisten i denne publikation. I selve rapporten findes en

mere fyldestgørende sammenfatning og litteraturliste: Als Research (2019).

11.

LITTERATURLISTE – UDVALGTE

PUBLIKATIONER

Als Research (2014): Kønsroller og social kontrol

blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund.

Connell, R. W. (2005): Masculinities.

Danmarks Statistik (2018): Indvandrere i Danmark

Als Research (2015): Nydanske LGBT-personers leve-

vilkår.

2018.

Danneskiold-Samsøe, S. et al. (2011): ’Familien betyder

Als Research (2018a): Unges oplevelser af negativ so-

cial kontrol.

alt’. Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier.

Deding, M. & Jakobsen, V, (2006): Indvandreres arbejds-

Als Research (2018b): Omfang og karakter af negativ

social kontrol i grundskolens 6.-8. klasse.

liv og familieliv. Socialforskningsinstituttet.

El Feki, S. et al. (2017): Understanding Masculinities:

Als Research (2019): Maskulinitetsopfattelser og hold-

ninger til ligestilling – særligt blandt minoritetsetni-

ske mænd.

Andersen, J. G. (2008): ”Orientering til uddannelse og

arbejde blandt unge indvandrere og forældregenera-

tionen”, i: Tranæs, T. (red).: Indvandrerne og det dan-

ske uddannelsessystem.

Bonke, J. (2012): Har vi tid til velfærd? – om dansker-

nes brug af deres tid ude og hjemme.

Bonke, J. og Schultz-Nielsen, M. L. (2013): Integration

blandt ikke-vestlige indvandrere – Arbejde, familie,

netværk og forbrug. Rockwool Fondens Forsknings-

enhed.

Bonnerup, E. et al. (2007): Værdier og normer – blandt

udlændinge og danskere. Tænketanken om udfordrin-

ger for integrationsindsatsen i Danmark.

Bredal, A. (2011): Mellem makt og avmakt. Om unge

menn, tvangsekteskap, vold og kontroll.

Caldwell, J. C. (1978): “A Theory of Fertility: From High

Plateau to Destabilization”, Population and Develop-

ment Review, 4:4.

Results from the National Men and Gender Equality

Survey (IMAGES) – Middle East and North Africa.

Promundo.

Europakommissionen (2017): Special Eurobarometer

465. Gender Equality 2017.

European Social Survey – round 5, ESS5 (2010) og

round 7, ESS7 (2014). www.europeansocialsurvey.org

Fatum, L. og Sandøe, P. (2018): ”Seksualmoral”, i: Den

Store Danske. http://denstoredanske.dk/index.php?si-

deId=157225

Fuglsang, J. L. og Qvotrup, S. J. (2014): ”Unge etniske

minoriteter og nudanskhed: lejre, identitetsarbejde og

dobbelte bevidstheder”, Dansk Sociologi, 25:2.

Helweg-Larsen, K. (2012): Vold i nære relationer.

Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen

mod partnervold blandt kvinder og mænd.

Institut for Menneskerettigheder (2017): Ekstrem so-

cial kontrol

Jensen, T.G. og Liversage, A. (2007): Fædre, sønner og

ægtemænd. Om maskulinitiet og manderoller blandt

etniske minoritetsmænd. SFI.

Justitsministeriet Forskningskontor (2017): Gernings-

mænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og

andre seksualforbrydelser.

Schlytter, A. og Rexvid, D. (2016): Mäns heder – att

vara både offer och förövare.

Soei, A. (2011): Vrede unge mænd: Optøjer og kampen

Kandiyoti, D. (1988): “Bargaining with patriarchy”,

Gender & Society, 2:3.

for anerkendelse i et nyt Danmark.

Soei, A. (2018): Omar – og de andre. Vrede unge mænd

Kostenko, V. (2014): ”Gender Attitudes of Muslim

Migrants in Western and Northern Europe”, Interna-

tional SGEM Conference on Social Sciences and Arts.

Conference Proceedings, vol. 2.

Liversage, A. og Christensen C.P. (2017): Etniske mino-

ritetsunge i Danmark. En undersøgelse af årgang 1995

Liversage, A. og Jensen, T.G. (2011): Parallelle retsop-

fattelser i Danmark. Et kvalitativt studie af privatrets-

lige praksisser blandt etniske minoriteter.

Liversage, A. og Rytter, M., red. (2014): Ægteskaber og

migration. Konsekvenser af de danske familiesam-

menføringsregler 2002-2012.

LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

(2014): Årsstatistik 2013.

Macionis, J. J. (2012): Sociology (13.udg.)

Mørck, Y. (1998): Bindestregsdanskere. Fortællinger

om køn, generationer og etnicitet.

Ottosen, M. H. et al. (2014): Skilsmissebørn med etnisk

minoritetsbaggrund. SFI

Pessin, L. og Arpino, B. (2018): “Navigating between

two cultures: Immigrants’ gender attitudes toward

working women”, i: Demographic Research, 38:35.

Pew Research (2013): The Global Divide on Homo-

sexuality.

Reinicke, K. (2006): Fædre med anden etnisk baggrund

end dansk – mellem tradition og modernitet.

Rexvid, D. og Schlytter, A. (2012): “Heroes, Hymen and

Honour: A Study of the Character of Attitude Change

among Male Youth with Their Roots in an Honour-

Based Context”, Review of European Studies, 4:2.

Saroglou, V. et al. (2004): “Values and religiosity: A

meta-analysis of studies using Schwartz’s model”, i:

Personality and Individual Differences, 37:4.

og modborgerskab.

Spierings, N. (2015): “Patriarchy and Household Confi-

gurations in 28 Countries”, i: Women’s Employment in

Muslim Countries.

Regeringen (2016): Forebyggelse af æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol. National hand-

lingsplan.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017): Bag-

grundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen

2017.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2018): Bag-

grundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen

2018.

Tak til:

Als Research vil gerne sige mange tak til de mere end 4.400 respondenter, som har

besvaret spørgeskemaet, og til de 28 mænd, som har deltaget i de dybdegående

kvalitative interview. Endvidere vil vi gerne sige mange tak til de forskellige ”gate-

keepere”, som har hjulpet os med at etablere tillid og skabe kontakt til informanter,

til Danmarks Statistik og lektor Yvonne Mørck, samt til Ligestillingsafdelingen for

det gode samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Endelig skal der lyde en

særlig tak til direktør Gary Barker, seniorforsker Shereen El Feki og forsker Kristina

Vlahovicova fra den internationale maskulinitetsforskningsorganisation Promundo,

som på frivillig basis har taget sig tid til at bidrage med værdifulde kommentarer

og feedback i relation til udarbejdelsen af undersøgelsens spørgeskema.

Dette resumé formidler de væsentligste resultater fra undersøgelsesrapporten

Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling – særligt blandt minoritets-

etniske mænd, udgivet i februar 2019.

Undersøgelsen har haft til formål at tilvejebringe ny viden om maskulinitetsopfat-

telser og holdninger til fx ligestilling, vold, seksualitet og kønsroller særligt blandt

minoritetsetniske mænd, og hvordan dette spiller sammen med eksempelvis nega-

tiv social kontrol.

Undersøgelsen er baseret på to empiriske datasæt og et rammesættende litteratur-

studie af eksisterende relevant national og international litteratur. De to datasæt

består henholdsvis af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt

4.423 mænd og kvinder i alderen 18-64 år (herunder 2.324 mænd med ikke-vestlig

baggrund), samt en dybdegående kvalitativ interviewundersøgelse blandt 28 mino-

ritetsetniske mænd.

Undersøgelsen er gennemført af Als Research på vegne af Ligestillingsafdelingen.

Som underleverandør har Danmarks Statistik stået for dataindsamling og data-

bearbejdning i relation til vægtning af data, mens lektor ved Institut for Samfunds-

videnskab og Erhverv på Roskilde Universitet, Yvonne Mørck, har bidraget til udar-

bejdelsen af undersøgelsens rammesættende litteraturstudie.

MINISTER FOR

LIGESTILLING