Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 50
Offentligt
2020506_0001.png
Als Research APS
februar 2019
RAPPORT
T
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0002.png
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
Udarbejdet af Als Research
for Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet
Forfattet af:
Bjarke Følner, Sofie Aggerbo Johansen, Silas Turner og Gustav Egede Hansen.
ISBN: 978-87-93373-28-0
Als Research ApS
Ny Vestergade 1, 2.
1471 København K.
www.alsresearch.dk
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
01
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord ........................................................................................................................ 3
Kapitel 1 Indledning .................................................................................................. 4
1.1 Undersøgelsens baggrund ............................................................................................ 4
1.2 Undersøgelsens formål................................................................................................. 4
1.3 Datagrundlag og metode .............................................................................................. 5
1.4 Begrebsafklaringer og definitioner ............................................................................. 15
1.5 Rapportens opbygning ............................................................................................... 20
Kapitel 2 Hovedkonklusioner .................................................................................. 21
2.1 Hovedkonklusioner i oversigtsform – idealtypiske holdningsprofiler........................... 21
2.2 Hovedkonklusioner i oversigtsform – signifikante sammenhænge .............................. 23
2.3 Hovedkonklusioner i oversigtsform – det internationale perspektiv ........................... 25
2.4 Konklusioner ift. overordnede maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling... 25
2.5 Konklusioner ift. familieliv, børn og opdragelse .......................................................... 26
2.6 Konklusioner ift. anerkendelse, familiens omdømme og negativ social kontrol ........... 27
2.7 Konklusioner ift. mænd og kvinders roller på arbejdsmarkedet .................................. 28
2.8 Konklusioner ift. parforhold, ægteskab og seksualitet................................................. 29
Kapitel 3 Litteraturstudie ........................................................................................ 31
3.1 Begrænset forskning om maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling blandt
etniske minoriteter .......................................................................................................... 32
3.2 Eksisterende kvantitative studier om maskulinitetsopfattelser og holdninger til
ligestilling særligt blandt minoritetsetniske mænd ........................................................... 32
3.3 Kvalitative studier om maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling særligt
blandt minoritetsetniske mænd ....................................................................................... 39
Kapitel 4 Holdningsprofiler og baggrundsmønstre ................................................. 48
4.1 Holdningsprofiler blandt de minoritetsetniske mænd ................................................. 48
4.2 Den konsekvent ligestillingsorienterede mand ........................................................... 49
4.3 Den traditionelle seksualmoralske mand .................................................................... 52
4.4 Den patriarkalske mand ............................................................................................. 54
4.5 Den voldslegitimerende mand.................................................................................... 57
4.6 Den ambivalente mand .............................................................................................. 58
4.7 Religionens centrale rolle ........................................................................................... 65
4.8 Udvikling på tværs af migrationsgenerationer og aldersgrupper ................................. 67
Kapitel 5 Overordnede maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling ........ 70
5.1 Opfattelser af maskulint udseende og opførsel .......................................................... 70
5.2 Holdninger til mænds magt i samfundet ..................................................................... 73
5.3 Overordnede maskulinitetsopfattelser blandt de interviewede mænd ....................... 74
5.4 Overordnede holdninger til ligestilling blandt de interviewede mænd ........................ 78
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0004.png
02
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Kapitel 6 Familieliv, børn og opdragelse ................................................................. 81
6.1 Holdninger til mænd og kvinders roller og ansvarsområder i familien ......................... 82
6.2 Holdninger til børneopdragelse – og kønsroller i relation hertil ................................... 90
6.3 Faderens rolle i egen opvækst..................................................................................... 97
6.4 Holdninger til familieliv, børn og opdragelse blandt de interviewede mænd ............. 100
Kapitel 7 Anerkendelse, familiens omdømme og negativ social kontrol .............. 108
7.1 Anerkendelse og diskrimination ................................................................................ 109
7.2 Maskulinitetsopfattelser i relation til ære, omdømme og negativ social kontrol ........ 113
7.3 Sammenhæng mellem familiens omdømme og maskulinitetsopfattelser .................. 121
7.4 Holdninger og opfattelser af anerkendelse, familiens omdømme og negativ social
kontrol blandt de interviewede mænd............................................................................ 122
Kapitel 8 Mænd og kvinders roller på arbejdsmarkedet ....................................... 126
8.1 Mænd og kvinders arbejdsorientering....................................................................... 127
8.2 Holdninger til forsørgerrollen i et kønsmæssigt perspektiv........................................ 128
8.3 Holdninger til kvindelige ledere................................................................................. 131
8.4 Holdninger til mænd og kvinders roller på arbejdsmarkedet blandt de interviewede
mænd............................................................................................................................. 133
Kapitel 9 Parforhold, ægteskab og seksualitet...................................................... 137
9.1 Tilfredshed med eget parforhold/ægteskab og holdninger til skilsmisse.................... 138
9.2 Holdninger til sex før og uden for ægteskab .............................................................. 142
9.3 Holdninger til seksuelle overgreb mod kvinder og partnervold .................................. 146
9.4 Holdninger til homoseksualitet ................................................................................. 153
9.5 Parforhold, ægteskab og seksualitet ifølge mændenes perspektiver ......................... 155
10. Litteraturliste ................................................................................................... 163
BILAGSOVERSIGT
Bilag 1 – Overordnede fordelinger og bortfaldsanalyse
Bilag 2 – Regressionsanalyser
Bilag 3 – Faktoranalyse
Bilag 4 – Spørgeskema
Bilag 5 – Interviewguide
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0005.png
03
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
FORORD
Denne rapport fremlægger resultaterne af Als Researchs undersøgelse af
maskulinitets-
opfattelser og holdninger til ligestilling særligt blandt minoritetsetniske mænd.
Undersøgelsen er udført for Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet som et led i
regeringens
Nationale handleplan om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ
social kontrol.
Undersøgelsen er baseret på to empiriske datasat. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse
blandt 4.423 mænd og kvinder i alderen 18-64 år, hvor minoritetsetniske mænd har været
den primære målgruppe med 2.324 respondenter, samt en interviewundersøgelse blandt
minoritetsetniske mænd i samme aldersgruppe. Endvidere indeholder rapporten en
rammesættende beskrivelse af relevant national og international litteratur.
Undersøgelsen er gennemført af Als Research i samarbejde med Danmarks Statistik, som har
stået for dataindsamling og databearbejdning i relation til vægtning af data mv. Endvidere
har lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, Yvonne
Mørck, bidraget til udarbejdelsen af undersøgelsens rammesættende litteraturstudie, samt
givet input og feedback til spørgeskema og interviewguide mv.
Als Research vil gerne sige mange tak til de mere end 4.400 respondenter, som har besvaret
spørgeskemaet, og til de 28 mænd, som har deltaget i de dybdegående kvalitative interview.
Endvidere vil vi gerne sige mange tak til de forskellige ”gatekeepere”, som har hjulpet os med
at etablere tillid og skabe kontakt til informanter, samt til direktør Gary Barker, seniorforsker
Shereen El Feki og forsker Kristina Vlahovicova fra den internationale maskulinitets-
forskningsorganisation
Promundo,
som på frivillig basis har taget sig tid til at bidrage med
værdifulde kommentarer og feedback i relation til udarbejdelsen af undersøgelsens
spørgeskema.
Undersøgelsen er udført af chefkonsulent Bjarke Følner, konsulent Sofie Aggerbo Johansen,
juniorkonsulent Gustav Egede Hansen og stud.mag. Silas Turner.
Ansvaret for undersøgelsens resultater og konklusioner påhviler alene Als Research.
København, februar 2019
Bjarke Følner
Chefkonsulent
Als Research
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0006.png
04
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
KAPITEL 1
INDLEDNING
1.1 Undersøgelsens baggrund
På opdrag fra Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet har Als Research gennemført
denne undersøgelse af maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling særligt blandt
minoritetsetniske mænd. Undersøgelsen er et led i handlingsplanen ”Forebyggelse af
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol” fra oktober 2016.
Den nationale handlingsplans overordnede formål er at styrke indsatsen mod æresrelaterede
konflikter og negativ social kontrol, og
”initiativerne skal bygge videre på og videreudvikle
den eksisterende forebyggende indsats på området og bidrage til, at færre børn, unge og
voksne oplever æresrelaterede konflikter, undertrykkelse og flere kan nyde godt af de
rettigheder og muligheder, alle borgere i Danmark er berettiget til”.
1
Handlingsplanen indeholder fire fokusområder:
1) Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
2) Styrket forebyggelse
3) Mobilisering af opgør med undertrykkelse og negativ social kontrol
4) Systematisk videns- og dokumentationsindsats
Denne undersøgelse er gennemført som et led i udmøntningen af den del af indsatsen, der
omhandler øget og systematisk videns- og dokumentationsindsats.
1.2 Undersøgelsens formål
Undersøgelsens overordnede formål har været at tilvejebringe ny viden om maskulinitets-
opfattelser og holdninger til fx ligestilling, vold, seksualitet og kønsroller særligt blandt
minoritetsetniske mænd, og hvordan dette spiller sammen med eksempelvis negativ social
kontrol og dannelse af modkulturer.
Mere specifikt har undersøgelsen haft til opgave at afdække:
•
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling med udgangspunkt i forskellige
sfærer i samfundet eksempelvis arbejdsliv og uddannelse, familieliv, kønsroller,
normer og adfærd.
Holdningernes og maskulinitetsopfattelsernes betydning for identitetsdannelse hos
særligt mænd fra etniske minoritetsmiljøer.
•
1
Regeringen (2016), s. 10.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0007.png
05
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
•
Holdningernes og maskulinitetsopfattelsernes betydning for coping-strategier,
såsom:
o
Social kontrol og mænd og kvinders muligheder i mødet med det danske
samfund i forhold til job, uddannelse, kriminalitet, netværk, medborgerskab
mv.
Dannelse af modkulturer, subkulturer og/eller parallelsamfund.
Rollen som far og i familien.
o
o
Dette med henblik på at skabe en større forståelse for, hvordan maskulinitetsopfattelser og
holdninger til ligestilling kan påvirke særligt etniske minoritetsmænd og -kvinders muligheder
samt adfærd i det danske samfund.
Undersøgelsens resultater har til hensigt at skulle bruges i de eksisterende og kommende
tiltag mod negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Endvidere har undersøgelsen
haft til formål at skabe debat og dialog fx blandt fagfolk mv. og i etniske minoritetsmiljøer om
maskulinitet, negativ social kontrol, ligestilling og forældreskab.
I forbindelse med udbuddet af denne undersøgelse ønskede opdragsgiver endvidere at
undersøgelsen tillige kunne bidrage til at belyse ”radikaliserede miljøer og bandemiljøer”.
Da undersøgelsens datagrundlag ikke har givet mulighed herfor, er denne målsætning efter
aftale med opdragsgiver udgået.
Endelig gør Als Research opmærksom på, at undersøgelsens datagrundlag kun til en vis grad
har kunne belyse sammenhængen mellem maskulinitetsopfattelser og dannelse af
modkulturer, subkulturer og/eller parallelsamfund.
1.3 Datagrundlag og metode
Undersøgelsen beror på en kombination af kvantitative og kvalitative data:
•
En kvantitativ del, som er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt
4.423 mænd og kvinder i alderen 18-64 år, hvor mandlige indvandrere og
efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har været den primære
respondentmålgruppe med 2.324 respondenter.
En kvalitativ del, som er gennemført som en interviewundersøgelse blandt 28
indvandrer- og efterkommermænd med ikke-vestlig baggrund i alderen 18-67 år.
•
Denne kombination af kvalitative og kvantitative data har tilsammen bidraget til at afdække
forståelserne af maskulinitet og holdninger til ligestilling, samt hvorledes forståelser og
holdninger har betydning for identitetsdannelse og coping-strategier hos mændene.
Undersøgelsens datagrundlag uddybes i det følgende.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0008.png
06
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
1.3.1 Undersøgelsens kvantitative del
Undersøgelsens kvantitative del består af en spørgeskemaundersøgelse blandt mænd og
kvinder i alderen 18-64 år. Den primære respondentmålgruppe for den kvantitative del af
undersøgelsen udgøres af mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
oprindelse i alderen 18-64 år (herefter
minoritetsetniske mænd),
mens den sekundære
respondentmålgruppe – og kontrolgruppe – udgøres af kvindelige indvandrere og
efterkommere med ikke-vestlig oprindelse (herefter
minoritetsetniske kvinder)
samt mænd
og kvinder med dansk eller vestlig oprindelse (herefter
majoritetsetniske mænd og kvinder)
i
samme aldersgruppe. Se afsnit
1.4 Begrebsafklaringer og definitioner
for en uddybning af
begreberne minoritetsetniske og majoritetsetniske mænd og kvinder.
Ved at inddrage både mænd og kvinder i undersøgelsens datagrundlag har det været muligt
at identificere divergerende opfattelser og holdninger mellem kønnene i en række forskellige
ligestillings- og kønsrelaterede spørgsmål, herunder fx synet på mænd og kvinders roller i
familien og forskellige syn på kvinder og mænds rettigheder mv. Dette er nødvendigt for at
kunne sige nogen om, hvor, hvordan og i hvilket omfang mænds maskulinitetsopfattelser er i
samklang eller konflikt med kvinders syn på og forventninger til mænd. Hertil kommer, at
mænd ikke er alene om at skabe og opretholde opfattelser af maskulinitet, da maskulinitets-
opfattelser i høj grad også skabes og opretholdes af kvinder.
2
Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i samarbejde med DST Survey, som har bidraget til
kvalificering af spørgeskema og spørgsmålsformuleringer samt stået for dataindsamling og
databearbejdning i relation til vægtning af data mv.
Spørgeskema
Spørgeskemaets temaer og spørgsmål er udviklet og udvalgt af Als Research med inddragelse
af input og feedback fra DST Survey, Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet og lektor
Yvonne Mørck. Endvidere har Als Research løbende været i dialog med forskere fra
organisationen Promundo, herunder forfatterne bag undersøgelsen
Understanding
Masculinities: Results from the International Men and Gender Equality Survey (IMAGES) –
Middle East and North Africa,
som ligeledes er kommet med input og feedback til
spørgeskemaet.
Der er endvidere foretaget indledende kvalitetssikring af spørgsmålene gennem to
fokusgruppeinterview med 10 målgrupperepræsentanter i alderen 23-55 år, som har givet
feedback på deres forståelse af spørgsmålene og spørgsmålenes ordlyd. Det var udelukkende
mænd, der deltog i fokusgruppeinterviewene, da dette var den primære målgruppe for
spørgeskemaundersøgelsen. Følgende etniske baggrunde var repræsenteret blandt
fokusgruppedeltagerne: Afghansk, dansk, kinesisk, libanesisk, pakistansk, palæstinensisk,
somalisk, syrisk og vietnamesisk.
Udvælgelsen af temaer og spørgsmål er foretaget med udgangspunkt i eksisterende
undersøgelser. Der har i udvælgelsen været fokus på at inddrage spørgsmål, som gør
undersøgelsen sammenlignelig med eksisterende undersøgelser på området. Dog viste det
sig i praksis, at det i en række tilfælde ikke var hensigtsmæssigt at bevare nøjagtig den
2
Connell (2005).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0009.png
07
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
samme spørgsmålsformulering, som i de eksisterende undersøgelser, enten på grund af det
begrænsede antal spørgsmål og svarkategorier, som der var plads til i dette spørgeskema,
eller fordi spørgsmålsformuleringerne særligt i nogle af de internationale undersøgelser er
mindre relevante i en ligestillingsorienteret kontekst som Danmark. Dette kom bl.a. til
udtryk, da vi pilottestede spørgsmålene i fokusgruppeinterview, hvor nogle af mændene gav
udtryk for, at de oplevede nogle af spørgsmålene som fordomsfulde. Derfor er inddragelsen
af eksisterende studier i nogle tilfælde sket på et mere tematisk eller overordnet plan.
Spørgeskemaet indeholder i alt 42 spørgsmål, som blev stillet til samtlige respondenter, og
15 betingede spørgsmål, som blev stillet til udvalgte respondenter afhængig af
respondenternes oprindelse, køn, civilstatus og svar på andre spørgsmål. Spørgeskemaets
besvarelsestid var ca. 12 minutter. Undersøgelsens spørgeskema er vedlagt som Bilag 4.
Rekruttering af respondenter
Rekruttering af respondenter til spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af DST Survey, som
tilfældigt har udvalgt en stikprøve i et aktuelt cpr-register. DST Survey har med henblik på at
sikre de ønskede måltal for undersøgelsen – og baseret på erfaringer fra tidligere
undersøgelser – udtrukket en stikprøve med i alt 10.535 personer, herunder 6.300
minoritetsetniske mænd, 1.485 minoritetsetniske kvinder,
3
1.860 majoritetsetniske mænd
samt 890 majoritetsetniske kvinder. Gruppen af mænd – og særligt minoritetsetniske mænd
– er således oversamplet i stikprøven i forhold til de andre grupper. Dette er sket med
henblik på at sikre et ekstra solidt datagrundlag for denne målgruppe.
Den samlede stikprøve opfylder de 3 ufravigelige krav,
4
der gælder for en universel
repræsentativ undersøgelse;
1) Alle i populationen skal kunne udvælges
2) Udvælgelsen skal ske med lodtrækning
3) Sandsynligheden for at blive valgt med lodtrækning skal være kendt
Ud fra ovenstående stikprøvedesign har DST Survey ved hjælp af SAS Proc Survey Select
dannet en stikprøve
5
, som er universelt repræsentativ.
Dette er den samme metodiske tilgang, som er anvendt i Als Researchs undersøgelse af
Unges oplevelser af negativ social kontrol
og Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige
Medborgerskabsundersøgelser.
6
Alle indvandrere og efterkommere har været bosiddende i Danmark i mindst 3 år.
Probability sampling fra hele populationen er det grundlæggende krav til repræsentative stikprøver jf. fx
Eurostat.
5
Der er anvendt SRS-metode uden tilbagelægning (Simple Ransom Sample). Denne metode har sikret samme
tilfældige udvalgschance for alle og dermed, at stikprøven er universelt repræsentativ.
6
Se Als Research (2018a), Ankestyrelsen (2015), Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2015),
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2016), Udlændinge- og integrationsministeriet (2017), samt
Udlændinge- og Integrationsministeriet, (2018b).
3
4
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0010.png
08
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Dataindsamling
Dataindsamlingen er gennemført i perioden januar til april 2018 og er foretaget ved en
kombination af internetspørgeskema og telefoninterview. Dataindsamlingen er konkret
foregået ved, at DST Survey har sendt et brev og en e-boks meddelelse til de udtrukne
respondenter med information om undersøgelsen. Efter at have sendt påmindelser pr.
e-boks og brev til respondenter, der ikke havde svaret på internettet, gik DST Survey i gang
med at gennemføre telefoninterview med restgruppen. Det har under hele
indsamlingsperioden været muligt at besvare spørgeskemaer på nettet. 80 % af
besvarelserne er modtaget gennem internetspørgeskemaet og 20 % gennem
telefoninterview.
Denne dataindsamlingsmetode har sikret en højere svarprocent, end man kunne forvente
hvis kun én indsamlingsmetode var blevet brugt, ligesom den gør det muligt at fat på
segmenter af befolkningen, som normalt kan være vanskelige at få fat i. Endvidere har DST
Survey udloddet præmier for deltagelse med henblik på at øge svarprocenten.
Spørgeskemaet er oversat til engelsk, arabisk, somali, tyrkisk og urdu, ligesom
respondenterne har haft mulighed for at gennemføre telefoninterviewene på disse sprog.
Dette med henblik på at øge svarprocenten og mindske skævhed i analyseudvalget, da færre
respondenter således udelukkes på grund af sproglige barrierer. I alt 781 respondenter,
svarende til 18 %, valgte at besvare spørgeskemaet på et andet sprog end dansk.
Antal besvarelser og svarprocent
Som det fremgår af nedenstående tabel er der samlet set modtaget 4.423 fuldkomne
besvarelser på surveyen, hvoraf 2.324 af besvarelserne har været fra minoritetsetniske
mænd, 563 af besvarelserne fra minoritetsetniske kvinder og henholdsvis 991 og 545 af
besvarelserne fra majoritetsetniske mænd og kvinder. Herudover er der modtaget 402
delvise besvarelser, som ikke er inkluderet i undersøgelsens datagrundlag.
Tabel 1.3.1: Population, stikprøve og svarprocenter
Population
Mænd med ikke-vestlig oprindelse
Kvinder med ikke-vestlig oprindelse
Mænd med dansk eller vestlig oprindelse
Kvinder med dansk eller vestlig oprindelse
I alt
141.601
148.755
1.483.646
1.454.122
3.228.124
Stikprøve
6.300
1.485
1.860
890
10.535
Svar
2.324
563
991
545
4.423
Svarprocent
37
38
53
61
42
Som vist i Tabel 1.3.1 er der opnået en samlet svarprocent på 42 %, herunder en samlet
svarprocent på 37 % for de minoritetsetniske mænd og kvinder og 56 % for de
majoritetsetniske mænd og kvinder. Det er således lykkes at opnå den fastsatte
minimumssvarprocent på ca. 33 % for de minoritetsetniske mænd og kvinder og ca. 55 % for
de majoritetsetniske mænd og kvinder.
At svarprocenten er noget lavere blandt de minoritetsetniske mænd og kvinder stemmer
overens med tidligere erfaringer, og bortfaldet i denne undersøgelse ligger nogenlunde på
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0011.png
09
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
niveau, dog i den høje ende, sammenlignet med tidligere spørgeskemaundersøgelser med
etniske minoriteter med samme eller lignende indsamlingsmetoder.
7
Vægtning af data
Efter dataindsamlingen har DST Survey foretaget en vejning af data, hvor hver respondent er
blevet tildelt en vægt i forhold til antallet af personer i det givne stratum i populationen.
Vægtene er herefter blevet korrigeret ved hjælp af Danmarks Statistiks registeroplysninger.
Vægtningen af data er foretaget i to dele, således at minoritetsetniske respondenter og
majoritetsetniske respondenter er opregnet for sig.
Opregningsmodellen for de minoritetsetniske respondenter er sammensat af følgende
baggrundsvariable: Bopæl i særligt udsat boligområde eller ej,
8
familietype, alder,
socioøkonomisk situation, familieindkomst og region. Alle variable er krydset med strata
(som i dette tilfælde er køn) og oplysning om vedkommende er indvandrer eller
efterkommer.
9
Opregningsmodellen for de majoritetsetniske respondenter er sammensat på følgende
baggrundsvariable: Familietype, alder, socioøkonomisk situation, uddannelse, region og
familieindkomst. Alle variable er krydset med strata (som i dette tilfælde er køn).
Bortfaldet er ikke lige fordelt på alle grupper i befolkningen. Nogle grupper er lettere at få
besvarelse fra end andre. Fx fremgår det af bortfaldstabellen for de minoritetsetniske
respondenter,
10
at bortfaldet er større blandt personer, som bor i en ghetto, end personer,
som ikke bor i en ghetto, samt at bortfaldet er større blandt de yngre respondenter end
blandt de ældre.
Vægtningen tager således sigte på at korrigere for de variable, der kan være forklarende
faktorer for et skævt bortfald med henblik på at genskabe repræsentativiteten efter
bortfaldet, øge sammenligneligheden over tid og med andre undersøgelser, samt med
henblik på at gøre statistikken mere robust, når der analyseres på undergrupper.
Vægtningen er foretaget ved hjælp af ’Generalized regression estimator’ (GREG), som er en
flerdimensional metode, der gør det muligt at inddrage mange variable på samme tid.
Metoden anvendes internationalt, og er standard i Danmarks Statistiks repræsentative
undersøgelser, hvor der bruges programmet CLAN til vægtningen.
Se fx Als Research (2018a), Bonnerup et al. (2007), Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2016) samt
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2018b).
8
Bopæl i særligt udsat boligområde er defineret på baggrund af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
såkaldte ’ghettoliste’:
https://www.trm.dk/da/publikationer/2017/liste-over-ghettoomraader-1-dec-2017
9
For efterkommere er aldersgrupperne 45-54 år og 55-64 år lagt sammen med aldersgruppen 35-44 år, da der
ikke er nok observationer i disse aldersgrupper.
10
Se Tabel 1.12 i Bilag 1.
7
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0012.png
10
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Metodiske overvejelser og forbehold
Ovenstående undersøgelsesdesign har sikret høj repræsentativitet i udvælgelsen af
respondenter til undersøgelsens stikprøve. Dette har kunnet sikre udvælgelsen mod
systematiske bias. Endvidere har vægtningen bidraget til at genskabe repræsentativiteten
ved at rette op på skæve bortfald i forhold til registeroplysninger.
Samtidig skal man være opmærksom på, at bortfaldet kan være skævt på parametre, som
ikke er oplyst i registerdata, og som derfor ikke indgår i bortfaldsanalysen. Eksempelvis kan
der være andre faktorer, som spiller væsentligt ind på respondenternes maskulinitets-
opfattelser og holdninger til ligestilling, men som ikke fremgår af registerdata, såsom religion
samt forholdet til forældre, herunder mor og fars fysiske og følelsesmæssige tilstedeværelse i
løbet af opvæksten. Undersøgelsesdesignet gør det således kun muligt at vægte sig ud af det
skæve bortfald, såfremt de udtrukne personer, der ikke har svaret, faktisk ligner de udtrukne
personer, der har svaret.
Det har endvidere ikke været muligt helt at sikre rekrutteringen af respondenter mod
eventuelle andre former for bias såsom selvselektion, bl.a. fordi at det har været frivilligt for
respondenterne, om de har ønsket at deltage i undersøgelsen. Det kan således tænkes, at de
personer, som er interesseret i at deltage i en undersøgelse om ligestilling og
maskulinitetsopfattelser foretaget for Ligestillingsafdelingen, på nogle punkter adskiller sig
fra de personer, som ikke ønsker at deltage i en sådan undersøgelse.
Endvidere er det undersøgers oplevelse, at mange personer med minoritetsetnisk baggrund
generelt er ret bevidste om og opmærksomme på, at emnet for denne undersøgelse er
forholdsvis politiseret, og af nogle kan betragtes som kontroversielt, hvilket måske kan have
påvirket respondenternes svar. Dette kom blandt andet til udtryk i forbindelse med et af
vores fokusgruppeinterview, hvor en af mændene ikke ønskede at deltage, fordi han var
bekymret for, at undersøgelsen ville sætte minoritetsetniske mænd i et dårligt lys. Ligeledes
var der nogle af mændene, som gav udtryk for, at man måske ikke kan forvente et helt ærligt
svar på nogle af de mere personlige og/eller ’kontroversielle’ spørgsmål.
Undersøgelsens resultater og konklusioner bør derfor læses med et vist forbehold for, at
undersøgelsens relativt høje bortfald, særligt blandt minoritetsetniske respondenter, kan
have betydning for kvaliteten af rapportens data.
Tabelvisninger
I rapporten vises svarfordelingerne på de enkelte spørgsmål fordelt på både køn og etnisk
oprindelse. Fordelingen på etnisk oprindelse viser henholdsvis respondenter med ikke-vestlig
oprindelse og respondenter med dansk eller vestlig oprindelse. I rapporten betegnes disse
som hhv. minoritetsetniske (ikke-vestlige) og majoritetsetniske (øvrige) mænd og kvinder.
11
Tabellen viser de vægtede andele og det samlede antal observationer (n) fordelt på køn og
etnisk oprindelse.
Da minoritetsetniske mænd og kvinder udgør et mindretal på 9 % af den samlede population
er det væsentligt at være opmærksom på, at selvom en given holdning kan være mere
11
Jf. afsnit
1.4 Begrebsafklaringer og definitioner.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0013.png
11
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
udbredt (typisk) blandt minoritetsetniske mænd og kvinder, så er dette ikke nødvendigvis
ensbetydende med at der antalsmæssigt er flere minoritetsetniske mænd og kvinder end
majoritetsetniske mænd og kvinder, som har denne holdning. Eksempelvis kan den
procentvise andel, der har en holdning, være større for ikke-vestlige mænd og kvinder, mens
numerisk flere majoritetsetniske mænd og kvinder har samme holdning på
populationsniveau.
Under hver tabel er angivet en p-værdi, som angiver den statistiske sandsynlighed for, at
fordelingen er tilfældig. Undersøgelsen læner sig op ad den videnskabelige norm, som siger,
at en forsker skal være mindst 95 % sikker på, at der ikke er tale om et tilfælde. Således
angiver en p-værdi på under 0,05, at der er mindre end 5 % sandsynlighed for, at der er tale
om et tilfælde, hvorfor fordelingen betragtes som statistisk signifikant. Testen, der anvendes,
er en design-baseret F-test.
Regressionsanalyser
Der er i undersøgelsen anvendt regression til at estimere effekterne af en række variable på,
hvorvidt man har en mere traditionel maskulinitetsopfattelse og/eller en mindre
ligestillingsorienteret holdning.
12
Formålet med disse analyser har været at undersøge om
eventuelle forskelle i relation til køn og/eller etnisk oprindelse fortsat er signifikante, når der
testes for en række andre mulige baggrundsfaktorer, herunder alder, civilstatus, (selvoplevet)
grad af religiøsitet, uddannelses- og beskæftigelsesstatus, oplevet diskrimination, fars fysiske
tilstedeværelse i opvækst samt ansvarlighed over for familiens omdømme. Herudover viser
regressionsanalyserne, hvorledes eventuelle forskelle i etnisk oprindelse ser ud i relation til
migrationsgeneration, det vil sige i forhold til henholdsvis 1. generation (indvandrere) og 2.
generation (efterkommere).
Referencekategorien i regressionsanalyserne – dvs. den kategori, som de andre kategorier
sammenlignes med - er igennem hele analysen mænd med dansk eller vestlig baggrund.
Det
vil sige, at de signifikante forskelle regressionsanalyserne viser er set i relation forskellen i
svarfordelingen, sammenlignet med svarfordelingen blandt mænd med dansk eller vestlig
baggrund.
Regressionerne er foretaget ud fra en tommelfingerregel om, at der skal være 10
observationer per forklarende variabel i den kategori for y-variablen, der rent numerisk er
mindst. Da der inkluderes 18 forklarende variabel i modellerne, dvs. uden variablenes
respektive referencekategorier, fås en nedre grænse på 180 observationer. Regressions-
analyse er derfor kun gennemført på y-variable, hvor der er mindst 180 observationer i 1-
kategorien (kategorien for at have en traditionel maskulinitetsopfattelse og/eller mindre
ligestillingsorienteret opfattelse i relation til det pågældende spørgsmål).
Resultaterne af de gennemførte regressionsanalyser samt argumentation for den valgte
metode er samlet i
Bilag 2.
Rapporten formidler forskelle i forhold til køn og etnisk oprindelse
Se afsnit
1.4 Begrebsafklaring og definitioner
for en uddybning af begrebet
traditionelle
maskulinitetsopfattelser.
12
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0014.png
12
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
(herunder fordelt på indvandrer og efterkommere), som fortsat er signifikante, når der testes
for en række andre faktorer, samt hvilke andre faktorer, der står tilbage som signifikante.
1.3.2 Undersøgelsens kvalitative del
Undersøgelsens kvalitative del består af dybdegående interview med minoritetsetniske
mænd i aldersgruppen 19-67 år. Undersøgelsens kvalitative del bygger videre på resultaterne
fra den kvantitative del, forstået således at interviewundersøgelsen har fungeret som en
uddybning, kvalificering og nuancering af spørgeskemaundersøgelsens resultater.
Samlet set er der foretaget 28 individuelle interview med minoritetsetniske mænd.
Størstedelen af interviewene er foretaget face-to-face, mens enkelte er foretaget telefonisk.
Samtlige informanter har deltaget anonymt og alle interview er blevet fuldt transskriberet,
bortset fra et enkelt interview, hvor informanten ikke ønskede, at interviewet blev optaget.
Der blev i stedet taget noter under og efter interviewet. Interviewene har en gennemsnitlig
varighed på 55 minutter.
Følgende oprindelseslande er repræsenteret blandt interviewundersøgelsens informanter:
Afghanistan, Bangladesh, Bosnien-Hercegovina, Burma, Cameroun, Indien, Irak, Iran,
Marokko, Palæstina, Serbien, Sri Lanka, Syrien, Tanzania, Tyrkiet, Uganda og Vietnam.
Derudover var der én af informanterne, som havde én dansk og én ikke-vestlig forælder,
samt en informant som havde kroatisk baggrund (Kroatien defineres som et vestligt land,
mens eks-Jugoslavien blev defineret som ikke-vestligt).
Interviewguides
Undersøgelsens interviewguides er udarbejdet af Als Research på baggrund af
undersøgelsens kvantitative resultater og med inddragelse af input og feedback fra
Ligestillingsafdelingen og Yvonne Mørck. Endvidere er der foretaget kvalitetssikring af
spørgeguiden gennem et fokusgruppeinterview med 8 målgrupperepræsentanter i alderen
ca. 35-60 år, som har givet feedback på deres forståelse af spørgsmålene og spørgsmålenes
ordlyd. Følgende oprindelseslande var repræsenteret blandt fokusgruppedeltagerne: Jordan,
Marokko, Iran, Palæstina, Pakistan og Egypten.
Undersøgelsens interviewguides er vedlagt som
Bilag 5.
Rekruttering af informanter
Rekrutteringen af informanter til den kvalitative interviewundersøgelse er dels foregået i
forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, hvor respondenterne til sidst i spørgeskemaet
er blevet spurgt, om de kunne tænke sig at deltage i et opfølgende interview og dels gennem
netværk, gatekeepers og opsøgende rekruttering.
Da stikprøven udstukket af DST Survey er repræsentativ for målgruppen har vi anset det som
den bedste måde at rekruttere informanter til interview, så der sikres en spredning på alder,
køn, etnisk oprindelse, grader af religiøsitet, uddannelsesniveau og beskæftigelsessituation.
Med henblik på at sikre en vis spredning i forhold til de ovenstående parametre, har DST
Survey efter ønske fra Als Research inddelt de informanter, som har givet samtykke til
genkontakt med henblik på opfølgende interview, i et matrix med 3 alderskategorier og 3
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0015.png
13
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
beskæftigelseskategorier:
Tabel 1.3.2: Respondenter, som har givet samtykke til genkontakt med henblik på
interview (mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse)
I arbejde
18-29 år
30-44 år
45-64 år
119
440
323
Under uddannelse
147
49
7
Uden beskæftigelse
18
66
160
Andet
23
23
37
I alt
307
578
527
På baggrund af denne matrix har DST Survey tilfældigt udtrukket 6 personer fra hver
kategori
13
, dvs. 6 personer fra kategorien 18-29 år, som er i arbejde, 6 personer fra
kategorien 18-29 år, som er under uddannelse, 6 personer fra kategorien 18-29 år, som er
uden beskæftigelse osv. På baggrund af dette udtræk modtog Als Research en liste med 48
potentielle informanter. Dog viste det sig forbindelse med rekrutteringen, at der var en del af
mailadresserne og telefonnumrene som ikke virkede, ligesom der var en del af
respondenterne, som alligevel ikke ønskede eller ikke havde tid til at deltage i interview. I alt
blev der gennemført 12 interview på baggrund af listen fra DST Survey.
Som beskrevet i ovenstående afsnit om metodiske overvejelser og forbehold i forhold til
undersøgelsens kvantitative del, kan der være et vist mål af selektionsbias i form af
selvselektion forbundet med denne rekrutteringsstrategi. Og i praksis viste det sig også, at
langt de fleste af de interviewpersoner, som er rekrutteret gennem surveyen gav udtryk for
relativt liberale og ligestillingsorienterede holdninger.
Derfor er der også foretaget rekruttering gennem alternative rekrutteringskanaler såsom
gennem netværk og gatekeepers samt opsøgende rekruttering. Med henblik på at rekruttere
interviewpersoner, som måske i højere grad tilsluttede sig mere traditionelle maskulinitets-
opfattelser og/eller mindre ligestillingsorienterede holdninger, og som muligvis ville kunne
bidrage til at belyse sammenhænge med dannelse af modkulturer, subkulturer,
parallelsamfund, radikalisede miljøer og bandemiljøer, har vi bl.a. lavet opsøgende arbejde
på gadeplan samt været i kontakt med en lang række forskellige gatekeepere.
Vi har lavet opsøgende arbejde på gadeplan i København, hvor vi har forsøgt at hverve
minoritetsetniske mænd til interview ved at henvende os direkte til dem og forhøre os om
deres interesse i at deltage. Derudover har vi besøgt moskeer, kiosker, vandpibecafeer,
biblioteker, universiteter og lignende, for ligeledes at henvende os direkte til
minoritetsetniske mænd, samt hænge plakater op. Endvidere er sociale medier anvendt.
Derudover har vi kontaktet en lang række relevante gatekeepers
14
bl.a. boligsociale
Da antallet af respondenter mellem 49-64 år, som er under uddannelse, og som har givet samtykke til
genkontakt med henblik på dybdegående interview, er for lavt til at DST Survey har kunne afrapportere på det, er
denne celle lagt sammen med gruppen af de 30-44 årige under uddannelse.
14
En gatekeeper skal i denne sammenhæng forstås som en person, der har tillid til undersøger og som gennem sit
arbejde eller sociale netværk har kontakt til informanter i målgruppen, som har tillid til den givne gatekeeper. En
gatekeeper kan således fungere som et ”tillidsskabende mellemled”. Se fx Larsen (2013).
13
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0016.png
14
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
medarbejdere, sprogskoler, fædre klubber, fængsler, bande-exit programmer,
kriminalpræventive indsatser, sportsklubber og religiøse organisationer.
På trods af at undersøger gennem et mangeårigt arbejde på integrationsområdet og gennem
tidligere undersøgelser af kriminalpræventive indsatser mv. har opbygget et betydeligt
netværk til relevante gatekeepers på feltet, har det i praksis vist sig sværere end forventet at
rekruttere informanter fra denne type minoritetsmiljøer. Samtidig har det været vores
indtryk, at en del mænd med potentielt traditionelle holdninger har været relativt
tilbageholdende med at deltage og/eller at give udtryk for deres holdninger i interview.
Ligeledes har det været en klar erfaring, at denne barriere har vist sig tydeligst, når der er
anvendt en kvindelig interviewer, hvorfor der er anvendt mandlige interviewere i
størstedelen af interviewene. Endelig er det undersøgers indtryk, at nogle informanter, efter
at være blevet oplyst om, at undersøgelsen gennemføres for Ligestillingsafdelingen, har
været tilbageholdende med at give udtryk for eventuelle holdninger, der ligger langt fra
mainstream på ligestillingsområdet i Danmark.
Metodiske overvejelser og forbehold
I forhold til interviewene er det blandt andet gennem anvendelse af et anonymiseret
mætningsskema lykkedes at opnå en relativt god spredning i forhold til alder, geografisk
placering, etnisk oprindelse, (selvoplevet) grad af religiøsitet, uddannelsesniveau og
beskæftigelsessituation. Undersøgelsens kvalitative del er dog alligevel forbundet med et vist
mål af selektionsbias, da det kun i mindre grad er lykkes at opnå en spredning i forhold til
informanternes maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling.
Det er derfor i mindre grad lykkedes at undersøge selvangivne forklaringer på og motiver bag
nogle af de mere traditionelle maskulinitetsopfattelser og mindre ligestillingsorienterede
holdninger, som også afspejler sig i det kvantitative data, ligesom det kun i begrænset
omfang er lykkedes at belyse eventuelle sammenhænge med dannelse af modkulturer,
subkulturer, parallelsamfund, radikalisede miljøer og bandemiljøer.
En sådan mere dybdegående undersøgelse vil umiddelbart kræve en metodisk tilgang, hvor
der afsættes flere ressourcer til feltarbejdet og bruges mere tid på at skabe en god og
tillidsfuld relation til undersøgelsens informanter, end det har været muligt indenfor denne
undersøgelses rammer. Det kunne eksempelvis være i form af et eller flere introducerende
og tillidsfremmende besøg forud for selve interviewene.
27 af de 28 interview er foretaget på dansk, mens ét interview er foretaget på engelsk.
Størstedelen af interviewene er foretaget uden større sproglige udfordringer. Dog er der også
enkelte af interviewene, som har været præget af mindre sproglige udfordringer. Dette har
primært været interview, som er foretaget i forbindelse med vores opsøgende rekruttering,
hvorfor det ikke har været muligt at inddrage en tolk.
Desuden er det undersøgers erfaring fra tidligere undersøgelser, at brug af tolk i sig selv kan
være en barriere i en interviewundersøgelse som denne, som berør nogle personlige og
potentielt kontroversielle spørgsmål, da det kan vanskeliggøre muligheden for at skabe et
trygt rum, hvor informanten kan åbne op og tale frit. Intervieweren har derfor i disse
interview været særligt opmærksom på at stille afklarende og opfølgende spørgsmål i de
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0017.png
15
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
tilfælde, hvor sproglige udfordringer har kunnet give anledning til uklarhed omkring
forståelsen af interviewspørgsmålene.
Anonymitet og citater
Samtlige informanter har deltaget anonymt i undersøgelsen og optræder under
pseudonymer. Stednavne og personnavne som fremgår af rapporten er anonymiserede,
ligesom udsagn og informationer, som potentielt kunne føre til genkendelse af informanten
eller andre personer, er udeladt eller anonymiseret.
I forbindelse med afrapporteringen er der ved brug af citater foretaget en let omskrivning fra
talesprog til skriftsprog med henblik på at øge læsevenligheden. Fokus har været på at gøre
citaterne letlæselige uden at ændre for meget i informanternes udsagn af hensyn til
informanternes autenticitet. Mindre fyldeord som ’øh’, ’altså’ og ’faktisk’ er eksempelvis
udeladt, når disse ikke bidrager væsentlig med mening til det sagte, ligesom grammatiske og
sproglige fejl samt vanskelige sætningskonstruktioner i et vist omfang er rettet, når dette har
været muligt uden at være meningsforstyrrende.
1.4 Begrebsafklaringer og definitioner
Rapporten benytter sig af forskellige begreber og definitioner, som vil blive defineret og
forklaret nedenfor:
1.4.1 Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
Begrebet maskulinitetsopfattelser dækker i denne undersøgelse over de forestillinger og
normer, som er forbundet med det at være mand. Maskulinitetsbegrebets betydning
afhænger således af den kulturelle, sociale og historiske kontekst, det indgår i.
Der kan således være andre forestillinger og normer forbundet med det at være en mand i et
land som Danmark sammenlignet med eksempelvis lande, som er præget af mere
patriarkalske familiestrukturer. Der kan også være nogle andre forventninger og forestillinger
forbundet med det er være far og mand i familielivet, end der er til mandens rolle i
arbejdslivet, ligesom forestillinger og forventninger til mandens rolle kan ændre sig over tid.
Der er altså ikke tale om én bestemt måde at være mand på – der findes mange forskellige
måder at opfatte det at være mand på.
Når det er sagt, har det alligevel været nødvendigt i dele af analysen og af hensyn til
formidlingen at benytte en mere idealtypisk forståelse af begrebet. Her har vi valgt at
benytte betegnelsen
traditionel maskulinitetsopfattelse.
Begrebet traditionel maskulinitetsopfattelse bruges i denne sammenhæng mere eller mindre
synonymt med begrebet
patriarkalske maskulinitetsopfattelser,
og beskriver således nogle
mere traditionelle forestillinger og normer forbundet med det at være mand (og kvinde).
Ifølge Spierings (2015) er begrebet patriarki i flere definitioner særligt forbundet med to
kerneelementer, henholdsvis
ulighed mellem kønnene
og
systematik:
“In patrilineal systems, status is determined first by sex and then age: the eldest man is head
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0018.png
16
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
of household; the transfer of status over generations runs through the male line; women live
in their husband’s households; sons are preferred over daughters, and women are
subordinate to male household members.”
15
Derudover er et klassisk patriarki typisk forbundet med en streng arbejdsdeling, hvor det er
familiens arbejdsdygtige mænd, som går på arbejde og forsørger familien, mens kvindernes
primære rolle er at opdrage og give omsorg til børn og andre familiemedlemmer samt at tage
sig af hjemmet og de huslige pligter.
16
I forlængelse af Caldwell (1978) peger en del forskere på, at en sådan maskulinitetsopfattelse
særligt udbredt i det Caldwell har kaldt
”det patriarkalske bælte”.
Det patriarkalske bælte er
en geografisk region, der strækker sig fra det nordlige Afrika over Mellemøsten og ind i det
sydøstlige Asien.
Ifølge det nationale integrationsbarometer er de 10 største oprindelseslande blandt ikke-
vestlige indvandrere og efterkommere pr. 1. oktober 2018: Tyrkiet, Syrien, Irak, Libanon,
Pakistan, Bosnien-Hercegovina, Iran, Somalia, Afghanistan og Vietnam. Der er således en stor
del af den minoritetsetniske befolkning i Danmark – samt af respondenterne i denne
undersøgelse – som har oprindelse i lande fra
”det patriarkalske bælte”.
I undersøgelsens litteraturstudie,
Afsnit 3.3 Kvalitative studier om maskulinitetsopfattelser og
holdninger til ligestilling særligt blandt minoritetsetniske mænd,
uddybes yderligere, hvad der
kendetegner sådanne traditionelle kønsopfattelser og familiestrukturer.
I følgende rapport belyses i hvor høj grad – særligt de minoritetsetniske mænd – tilslutter sig
mere traditionelle kønsopfattelser på baggrund af en række spørgsmål, fx om en mand skal
være fysisk stærkt, om han bør undlade at græde, om han skal være familiens forsørger og
beskytter, om han bør være den primære ansvarlige for familiens økonomi og have det sidste
ord, når det gælder beslutninger i hjemmet mv.
1.4.2 Minoritetsetniske og majoritetsetniske mænd og kvinder
I denne rapport skelnes mellem minoritetsetniske og majoritetsetniske mænd og kvinder.
Betegnelserne tager udgangspunkt i Danmarks Statistisk definitioner af begreberne
indvandrere, efterkommere, ikke-vestlig, dansk eller vestlig oprindelse:
17
Minoritetsetniske mænd og kvinder
Betegnelsen minoritetsetniske mænd og kvinder bruges som en samlet betegnelse for
indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.
Majoritetsetniske mænd og kvinder
Betegnelsen majoritetsetniske mænd og kvinder bruges som en samlet betegnelse for
personer med dansk eller vestlig oprindelse.
Spierings (2015), s. 152.
Spierings (2015).
17
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indvandrere-og-
efterkommere/indhold
15
16
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0019.png
17
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Indvandrer og efterkommere
Betegnelsen
indvandrere
dækker over personer, som er født i udlandet, og hvor ingen af
forældrene er danske statsborgere eller født i Danmark, eller hvor der ikke findes oplysninger
om nogen af forældrene.
Betegnelsen
efterkommere
dækker over personer, som er født i Danmark, og hvor ingen af
forældrene både er danske statsborgere og født i Danmark, eller personer som er
udenlandske statsborger, og hvor der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene.
Dansk eller vestlig oprindelse
Betegnelsen dansk eller vestlig oprindelse dækker over personer, der har mindst én forælder,
der både er dansk statsborger og født i Danmark – uanset fødested – eller er indvandrer /
efterkommer, som har oprindelse i et vestligt land, defineret som alle 28 EU-lande samt
Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada,
USA, Australien og New Zealand.
Ikke-vestlig oprindelse
Betegnelsen ikke-vestlig oprindelse dækker over indvandrere og efterkommere, som har
oprindelse i alle andre lande end ovenstående.
Oprindelsesland
Oprindelseslandet defineres som udgangspunkt ud fra forældrenes fødeland eller
statsborgerskab, eller hvis ingen af forældrenes fødeland eller statsborgerskab kendes,
defineres det ud fra personens egne oplysninger (fødelandet for indvandrere og
statsborgerskabslandet for efterkommere).
1.4.3 Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter
I den nationale handlingsplan for forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social
kontrol defineres negativ social kontrol som:
”handlinger, styring, kontrol eller sanktioner,
der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og
rettigheder. Det kan f.eks. være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter,
sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over egen krop.”
18
Æresrelaterede konflikter defineres som:
”konflikter, der opstår inden for nære, familiære
relationer, og hvor konflikten skyldes en opfattelse af, at familiens ære er blevet krænket.”
19
Begreberne bruges i denne undersøgelse til at belyse eventuelle sammenhænge mellem
maskulinitetsopfattelser, negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Til at belyse
dette har vi benyttet en række spørgsmål, hvoraf nogle tidligere er brugt i undersøgelser,
som indikatorer på negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Det gælder
eksempelvis spørgsmål vedrørende piger og drenges frihedsgrader i forbindelse med
opdragelsen, ansvarsfølelse for at opretholde familiens omdømme og om holdninger til, om
det er i orden, hvis forældre eller andre familiemedlemmer beslutter, hvem unge skal gifte
sig med.
18
19
Regeringen (2017), s. 9.
Regeringen (2017), s. 8.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0020.png
18
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
1.4.4 Oplevet grad af religiøsitet/religiøsitetsindeks
Undersøgelsen har anvendt et religiøsitetsindeks med henblik på at undersøge eventuelle
sammenhænge mellem maskulinitetsopfattelser, holdninger til ligestilling og grader af
(oplevet) religiøsitet.
Til dette benyttes et indeks, som er baseret på
Pew Researchs
internationale
religiøsitetsindeks
20
, som har været anvendt i en række internationale og nationale
undersøgelser. I en dansk kontekst har indekset været anvendt i undersøgelsen
Nydanske
LGBT-personers levevilkår,
som fandt en sammenhæng mellem grad af religiøsitet og
holdninger til LGBT-personer blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark
21
,
samt i undersøgelsen
Unges oplevelser med negativ social kontrol,
som viste en
sammenhæng mellem begrænset selvbestemmelse og en høj grad af religiøsitet.
22
Indekset bruges til at måle respondenternes (selvoplevede) grad af religiøsitet på en skala fra
0-3, hvor:
•
•
•
•
respondenter med en samlet score på 0 betegnes som
ikke-religiøse
respondenter med en samlet score på 1 betegnes som
mindre religiøse
respondenter med en samlet score på 2 betegnes som
religiøse
og respondenter med en samlet score på 3 betegnes som
meget religiøse
Respondenterne tildeles således en score fra 0-3 på baggrund af deres svar på følgende
spørgsmål:
Hvor enig eller uenig er du i følgende…
1) … Religion er meget vigtigt for mig
2) … Det er nødvendigt at tro på Gud for at kunne kende forskel på rigtigt og forkert
samt spørgsmålet:
3) Hvor ofte beder du?
På de to første spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at svare ’helt enig’,
’overvejende enig’, ’hverken enig eller uenig’, ’overvejende uenig’, ’helt uenig’, ’ved ikke’ og
’ønsker ikke at svare’.
På det tredje spørgsmål har respondenterne kunne svare ’hver dag’, ’mere end én gang om
ugen’, ’én gang om ugen’, ’mindst én gang om måneden’, ’flere gange om året’, ’sjældnere’,
’aldrig’, ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’.
De respondenter, som har svaret ’helt enig’ eller ’overvejende enig’ på spørgsmål 1:
”Religion
er meget vigtigt for mig”,
er blevet tildelt en score på 1, mens de øvrige respondenter er
blevet tildelt en score på 0. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’
er udgået.
Pew Research (2013)
Als Research (2015)
22
Als Research (2018)
20
21
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0021.png
19
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
De respondenter, som har svaret ’helt enig’ eller ’overvejende enig’ på spørgsmål 2:
”Det er
nødvendigt at tro på Gud for at kunne kende forskel på rigtigt og forkert”,
er ligeledes blevet
tildelt en score på 1, mens de øvrige respondenter er blevet tildelt en score på 0.
Respondenter udgår imidlertid igen, hvis de har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’.
De respondenter, som har svaret ’hver dag’ på spørgsmål 3:
”Hvor ofte beder du?”
er blevet
tildelt en score på 1, mens de øvrige er blevet kodet som 0. Igen udgår respondenter, hvis de
har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’.
Når tallene lægges sammen, opnår respondenterne således en samlet score på mellem 0 og 3
i religiøsitetsindekset. Der er naturligvis visse forbehold forbundet med at bruge en sådan
model til at måle grad af religiøsitet. Indeks kan således ikke bruges til at måle eller
kvantificere forskellige former for og oplevelser af religiøsitet helt præcist og nøjagtigt. I
stedet kan indekset bruges som en overordnet indikator for respondentens selvoplevede
grad af religiøsitet, hvilket gør det muligt at belyse eventuelle sammenhænge mellem grader
af religiøsitet, maskulinitets-opfattelser og holdninger til ligestilling.
Fordelingen af de fire respondentgruppers (oplevede) grader af religiøsitet fremgår af Bilag 1.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0022.png
20
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
1.5 Rapportens opbygning
Rapporten er opbygget således, at:
Dette kapitel, kapitel 1, beskriver undersøgelsens baggrund og datagrundlag, herunder
eventuelle metodiske forbehold.
Kapitel 2 præsenterer undersøgelsens hovedkonklusioner, herunder først de helt
overordnede konklusioner, efterfulgt af en uddybning af hovedkonklusionerne i relation til
emnerne for de enkelte kapitler i rapporten.
Kapitel 3 består af en rammesættende beskrivelse af den eksisterende nationale og
internationale litteratur om ligestillings- og maskulinitetsopfattelser, herunder særligt i
minoritetsetniske miljøer og i relation til negativ social kontrol.
Kapitel 4 ser nærmere på de mest fremtrædende faktorer og baggrundsmønstre, som tegner
sig
på tværs
af de enkelte kapiteltemaer og
på tværs
af de enkelte spørgsmål i
spørgeskemaundersøgelsen.
Kapitel 5 omhandler en række overordnede maskulinitetsopfattelser, herunder syn på
maskulin opførsel og udseende, samt overordnede holdninger til ligestilling.
Kapitel 6 handler om maskulinitetsopfattelser og holdninger til mænd og kvinders rolle i
relation til familie, huslige pligter, børneopdragelse samt barsel og forældreorlov.
Kapitel 7 handler om maskulinitet i relation til anerkendelse, samt holdninger til familiens
ære og omdømme, især med fokus på negativ social kontrol og mænds rolle i relation hertil.
Kapitel 8 belyser maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling på arbejdsmarkedet,
herunder udbredelsen og karakteren af forskellige opfattelser af mænd og kvinders roller og
holdninger til ligestilling på arbejdsmarkedet.
Kapitel 9 handler om maskulinitetsopfattelser og syn på mandens rolle i relation til
parforhold, ægteskab, seksualitet og seksuel adfærd.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0023.png
21
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
KAPITEL 2
HOVEDKONKLUSIONER
Denne undersøgelse har haft til formål at tilvejebringe ny viden om maskulinitetsopfattelser
og holdninger til ligestilling særligt blandt minoritetsetniske mænd, herunder eventuelle
sammenhænge med modkulturer og negativ social kontrol. Undersøgelsen er gennemført for
Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet som et led i regeringens
Nationale handlingsplan
om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Undersøgelsens datagrundlag består primært af en stor survey blandt 4.423 mænd og
kvinder i alderen 18-64 år, hvor mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
oprindelse (minoritetsetniske mænd) har været den primære respondentmålgruppe med
2.324 respondenter. Dataindsamlingen er foretaget i samarbejde med Danmarks Statistik
(DST Survey), som har stået for at indsamle besvarelser og vægte data. Surveyens data gør
det således muligt at belyse udbredelsen af forskellige maskulinitetsopfattelser og holdninger
til ligestilling blandt minoritetsetniske mænd i Danmark – og at sammenligne denne
udbredelse med den tilsvarende udbredelse i den øvrige del af befolkningen, dvs. blandt
henholdsvis minoritetsetniske kvinder samt majoritetsetniske mænd og kvinder. Endvidere er
der gennemført en dybdegående kvalitativ interviewundersøgelse blandt 28
minoritetsetniske mænd i alderen 18-67 år.
23
2.1 Hovedkonklusioner i oversigtsform – idealtypiske holdningsprofiler
Undersøgelsen af maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling – særligt blandt
minoritetsetniske mænd – viser helt overordnet, at:
•
Langt størstedelen af de minoritetsetniske mænd har
overvejende
ligestillingsorienterede holdninger.
På langt de fleste spørgsmål giver et betydeligt
flertal af de minoritetsetniske mænd således udtryk for ligestillingsorienterede
holdninger. Dette forhold gør sig også gældende for minoritetsetniske kvinder og for
majoritetsetniske mænd og kvinder. Der findes dog
mindretal
i alle fire grupper – og
særligt blandt minoritetsetniske mænd – som giver udtryk for mere traditionelle,
patriarkalske og/eller ikke-ligestillingsorienterede holdninger.
En faktoranalyse af besvarelserne – på tværs af alle undersøgelsens
holdningsspørgsmål – viser, at der kan opstilles en række sammenhængende
idealtypiske holdningsprofiler, som kendetegner en større eller mindre andel af de
minoritetsetniske mænd. Mere konkret viser analysen, at:
o
48 % af de minoritetsetniske mænd kan betegnes som
konsekvent
ligestillingsorienterede mænd.
Knap halvdelen af de minoritetsetniske
mænd giver således
konsekvent
udtryk for ligestillingsorienterede
•
23
Se Kapitel 1 for en mere grundig gennemgang af rapportens datagrundlag og begreber.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0024.png
22
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
holdninger. Disse mænd mener således: At mænd bør have lige så meget
ansvar for huslige pligter som kvinder; at mænd kan tage sig lige så godt af
børn som kvinder; at kvinder kan være lige så gode ledere som mænd; at
kvindelige familieforsørgere er lige så acceptable som mandlige; samt at det
er vigtigt, at mænd tager barsel og forældreorlov. Til sammenligning deles
disse holdninger konsekvent af henholdsvis 54 % af de minoritetsetniske
kvinder, 58 % af de majoritetsetniske mænd og 71 % af de majoritets-etniske
kvinder.
o
15 % af de minoritetsetniske mænd kan betegnes som
traditionelle
seksualmoralske mænd.
Disse mænd giver således konsekvent udtryk for
traditionelle seksualmoralske holdninger,
herunder at det ikke er i orden at
have sex før ægteskab – hverken for kvinder eller mænd; at det ikke er i
orden at have sex med en person, som man ikke har til hensigt at indgå i et
seriøst forhold til, samt at homoseksualitet ikke bør accepteres af samfundet.
Omkring hver syvende minoritetsetniske mand kan således idealtypisk
betegnes som en
traditionel seksualmoralsk mand.
Blandt de
minoritetsetniske kvinder findes der et tilsvarende traditionelt
seksualmoralsk mindretal, som udgør 12 %. Til sammenligning udgør dette
mindretal 0-1 % blandt de majoritetsetniske mænd og kvinder i Danmark.
6 % af de minoritetsetniske mænd kan betegnes som
patriarkalske/ikke-
ligestillings-orienterede mænd.
Disse mænd giver således
konsekvent
udtryk
for traditionelt patriarkalske og/eller ikke-ligestillingsorienterede holdninger.
Konkret mener disse mænd, at manden bør have det sidste ord i hjemmet; at
især manden bør administrere familiens økonomi; at en mand bør indtage en
rolle som ”familiens beskytter”; at en mand bør forsvare sit omdømme med
magt, hvis det er nødvendigt; samt at en mand skal være fysisk stærk. Blandt
andre mænd og kvinder i Danmark er der til sammenligning 0-2 %, som
konsekvent deler alle fem holdninger.
9 % af de minoritetsetniske mænd har
helt eller delvist voldslegitimerende
holdninger
i relation til vold mod børn og/eller mod partner/ægtefælle.
Disse mænd er således helt eller overvejende enige i mindst ét af de to
følgende udsagn:
”Det kan nogle gange kan være nødvendigt at slå børn”
og/eller
”Det kan nogle gange kan være nødvendigt at slå ens
partner/ægtefælle”.
Blandt de majoritetsetniske mænd findes der en
tilsvarende andel af helt eller delvist voldslegitimerende mænd (8 %).
Blandt
mænd ses udbredelsen af voldslegitimerende holdninger således på tværs af
etnisk baggrund.
Blandt kvinder har 6 % af de minoritetsetniske kvinder helt
eller delvist voldslegitimerende holdninger, mens det gælder for 2 % af de
majoritetsetniske kvinder.
o
o
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0025.png
23
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
•
Selvom nogle mænd og kvinder (som angivet ovenfor) giver udtryk for forskellige sæt
af
konsekvent sammenhængende holdninger
i relation til maskulinitetsopfattelser og
ligestilling, indikerer undersøgelsen også, at
tilbageholdenhed, tvivl
og/eller
ambivalens
i forhold til de undersøgte holdninger er relativt udbredt – særligt
blandt minoritetsetniske mænd og kvinder.
Sammenlignet med de majoritetsetniske
mænd og kvinder er de minoritetsetniske mænd og kvinder eksempelvis langt mere
tilbøjelige til at svare ”ved ikke” eller ”ønsker ikke at svare”. Eksempelvis har 17 % af
de minoritetsetniske mænd og kvinder anvendt de to sidstnævnte svarkategorier
mere end 5 gange i surveyen, mens det til sammenligning blot gør sig gældende for 3
% blandt de majoritetsetniske mænd og kvinder.
Læs mere om faktoranalysen og de forskellige holdningsprofiler i Kapitel 4 og Bilag 3.
Svarfordelingerne på de enkeltstående spørgsmål fremgår emneopdelt af Kapitel 5-9.
2.2 Hovedkonklusioner i oversigtsform – signifikante sammenhænge
I relation til de fleste af undersøgelsens overordnede holdningsspørgsmål er der gennemført
regressionsanalyser, som afdækker betydningen af en række mulige baggrundsfaktorer i
relation til traditionelle maskulinitetsopfattelser og/eller ikke-ligestillingsorienterede
holdninger.
24
Sammenfattende viser de gennemførte analyser, at:
•
Der ses en sammenhæng med både køn og etnisk oprindelse i relation til
traditionelle maskulinitetsopfattelser og mindre ligestillingsorienterede holdninger
I forhold til langt størstedelen af de undersøgte spørgsmål er minoritetsetniske
mænd den gruppe, hvor der ses det største mindretal med ’traditionelle’ og/eller
ikke-ligestillingsorienterede holdninger, mens majoritetsetniske kvinder typisk udgør
den gruppe, der er
mindst
’traditionel’. De minoritetsetniske kvinder og
majoritetsetniske mænd placerer sig typisk et sted imellem. På nogle spørgsmål
ligger de minoritetsetniske kvinder tættest på holdningen blandt de
minoritetsetniske mænd – mens de på andre spørgsmål ligger tættere på de
majoritetsetniske mænd. Det er forskelligt, i hvilket omfang forskellene fordelt på
køn og etnisk baggrund vedbliver med at være statistisk signifikante, når der testes
for betydningen af andre faktorer.
Der er signifikant sammenhæng mellem en høj grad af religiøsitet og
sandsynligheden for at have traditionelle maskulinitetsopfattelser og mindre
ligestillingsorienterede holdninger
Undersøgelsens regressionsanalyser viser en tydelig og signifikant sammenhæng
mellem en høj grad af religiøsitet og traditionelle maskulinitets- og
seksualitetsopfattelser samt mindre ligestillingsorienterede holdninger. En høj grad
•
Se Bilag 2 – Regressionsanalyser. De undersøgte faktorer er køn (mand/kvinde), etnisk baggrund (ikke-vestlig vs.
vestlig/dansk baggrund), migrationsgeneration (indvandrer vs. efterkommer), civilstand (gift/ugift og
parforhold/single), grad af religiøsitet, beskæftigelsesstatus (i arbejde, i uddannelse eller ingen af delene),
oplevelser med diskrimination, fysisk fravær af far under opvækst samt oplevet ansvar for at opretholde familiens
omdømme.
24
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0026.png
24
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
af religiøsitet viser sig således at være den mest gennemgående signifikante
baggrundsfaktor blandt de undersøgte faktorer. En høj grad af religiøsitet øger fx
signifikant sandsynligheden for at være ’helt’ eller ’overvejende enig’ i, at mænd
generelt har for lidt magt i det danske samfund; at det bør være mandens rolle at
være familiens beskytter; at det er acceptabelt, at opdrage drenge med mere frihed
end piger; at sex før ægteskab ikke er i orden; samt at det især bør være kvindens
rolle at stå for børneopdragelsen mv.
•
Der er signifikant sammenhæng mellem oplevet ansvar for families omdømme og
sandsynligheden for at have traditionelle maskulinitetsopfattelser og mindre
ligestillings-orienterede holdninger
Personer, som ’i høj’ eller ’i nogen grad’ føler sig ansvarlige for deres families
omdømme er eksempelvis mere tilbøjelige til at erklære sig enige i, at manden bør
have det sidste ord, når det gælder beslutninger i hjemmet; at det er acceptabelt at
opdrage drenge med mere frihed end piger, samt at kvinder, der går udfordrende
klædt, selv er skyld i, hvis de udsættes for seksuelle overgreb.
På nogle spørgsmål har faktorer som alder, migrationsgeneration og oplevet
diskrimination signifikant betydning for holdninger til maskulinitet og ligestilling
De tre nævnte faktorer har signifikant betydning i relation til nogle spørgsmål, men
er ikke gennemgående signifikante på tværs af de undersøgte spørgsmål. Personer,
som har oplevet diskrimination, er fx mere tilbøjelige end andre til at angive, at de
føler sig presset til at kontrollere andre familiemedlemmer; at de ikke er tilfredse
med deres parforhold/ægteskab; at mænd har for lidt magt i det danske samfund, og
at både mænd og kvinder bør vente med sex til de bliver gift.
I forhold til alder og migrationsgeneration (indvandrere/efterkommere) ses der ikke
et tydeligt eller entydigt mønster i relation til holdningsforskelle, når det gælder
traditionelle seksualmoralske holdninger eller overordnede ligestillingsorienterede
holdninger. Dog er især efterkommerkvinder mere ligestillingsorienterede end
indvandrerkvinder på nogle af disse spørgsmål. Til gengæld ses der en mere
gennemgående forskel i relation til decideret patriarkalske holdninger. Mens
indvandrermænd er signifikant mere tilbøjelige end majoritetsetniske mænd til at
have patriarkalske holdninger/maskulinitetsopfattelser, gør dette sig
ikke i samme
grad
gældende for efterkommermænd. Ligeledes er indvandrerkvinder overordnet
set mere tilbøjelige til at have patriarkalske holdninger end majoritetsetniske mænd,
mens dette
ikke
gør sig gældende for efterkommerkvinder.
Læs mere om baggrundsmønstre og sammenhænge i de enkelte kapitler, herunder særligt i
Kapitel 4 samt i Bilag 2 – Regressionsanalyser og Bilag 3 – Faktoranalyse.
•
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0027.png
25
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
2.3 Hovedkonklusioner i oversigtsform – det internationale perspektiv
Undersøgelsens litteraturstudie (Kapitel 3) formidler hovedkonklusioner fra en række særligt
relevante, eksisterende kvantitative og kvalitative undersøgelser, som belyser viden om
maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling blandt befolkningsgrupper både i
Danmark og internationalt. Endvidere er der i denne undersøgelses survey anvendt en række
spørgsmål, som er delvist sammenlignelige med spørgsmål anvendt i fx IMAGES MENA-
undersøgelsen, som belyser maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling i en række
mellemøstlige og nordafrikanske lande. Selvom resultaterne af de to undersøgelser ikke kan
sammenlignes direkte på grund af forskelle i datagrundlag og specifikke
spørgsmålsformuleringer, står det dog klart, at:
•
Minoritetsetniske mænd og kvinders maskulinitetsopfattelser og holdninger til
ligestilling ligger generelt væsentligt tættere på de holdninger og opfattelser, der gør
sig gældende i den øvrige danske befolkning, end på de holdninger og opfattelser,
der findes i befolkningerne i en række
ikke-vestlige oprindelseslande som fx Egypten, Libanon, Palæstina og Marokko.
Læs mere om de undersøgte holdninger i Danmark sammenlignet med internationale
forskningsresultater i undersøgelsens enkelte kapitler, herunder særligt Kapitel 3 og 4.
Nedenfor gennemgås hovedkonklusionerne fra de emneopdelte kapitler vedr. henholdsvis:
•
•
•
•
•
overordnede maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
familieliv, børn og opdragelse
anerkendelse, familiens ære og negativ social kontrol
mænd og kvinders roller på arbejdsmarkedet
parforhold, ægteskab og seksualitet
2.4 Konklusioner i forhold til overordnede maskulinitetsopfattelser og
holdninger til ligestilling
I forhold til overordnede maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling, viser
undersøgelsen, at der både fra mænd og kvinders side er nogle typiske forventninger til
mænds udseende og opførsel. Eksempelvis gælder det, at:
•
Et flertal af de minoritetsetniske mænd og kvinder (57-58 %) er enten ’helt enige’
eller ’overvejende enige’ i, at
”en mand skal være fysisk stærk”,
mens det gælder for
48 % af de majoritetsetniske kvinder og 38 % af de majoritetsetniske mænd.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0028.png
26
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
•
Et mindretal på 9 % blandt de minoritetsetniske mænd og kvinder er enten ’helt
uenige’ eller ’overvejende uenige’ i, at
”det er acceptabelt for mænd at græde”.
Til
sammenligning gælder dette hhv. 6 % og 1 % blandt majoritetsetniske mænd og
kvinder
Endvidere viser undersøgelsen, at omtrent hver tredje minoritetsetniske mand (32 %) mener,
at mænd generelt har for lidt magt i det danske samfund. Til sammenligning gælder dette for
omtrent hver femte minoritetsetniske kvinde (19 %) og henholdsvis 8 % og 4 % af de
majoritetsetniske mænd og kvinder.
I de kvalitative interview giver hovedparten af de interviewede mænd udtryk for, at de går
ind for ligestilling. Samtidig nævner flere af de interviewede mænd dog også, at de ofte
oplever, at ligestillingsdagsordenen i Danmark er i kvindernes favør. Samtidig fortæller flere
af de interviewede minoritetsetniske mænd, at de oplever, at der er nogle særlige
forventninger til det at være mand, som kommer fra både mandlige og kvindelige
familiemedlemmer, herunder bl.a. at en mand skal være stærk og ikke må græde, at en mand
ikke må være emotionel, og at en mand skal have styr på familien. Sådanne forventninger fra
omgivelsernes side kan være med til at lægge et vist pres på mænd i forhold til at leve op til
nogle særlige kønsroller.
Se Kapitel 5 for en uddybende gennemgang af undersøgelsens resultater i relation
overordnede maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
2.5 Konklusioner i forhold til familieliv, børn og opdragelse
I relation til familieliv, børn og opdragelse viser undersøgelsen, at langt størstedelen af både
de minoritets- og majoritetsetniske mænd og kvinder tilslutter sig ligestilling mellem
kønnene på de fleste af de spørgsmål, som vedrører mænd og kvinders roller og
ansvarsområder i familien.
Der findes dog et mindretal – særligt blandt de minoritetsetniske mænd – som tilslutter sig
mere traditionelle maskulinitets- og kønsrolleopfattelser. På de fleste spørgsmål ses der
betydelige forskelle i svarfordelingen i forhold til både køn og etnisk oprindelse. Fx viser
undersøgelsen, at:
•
Hver femte minoritetsetniske mand (20 %) mener, at
manden bør have det sidste
ord, når det gælder beslutninger i hjemmet.
Det samme mener 12 % af de
minoritetsetniske kvinder og 5 % af de majoritetsetniske mænd, men ingen (0 %) af
de majoritetsetniske kvinder.
Omtrent hver fjerde minoritetsetniske mand (24 %) mener, at det
især bør være
kvindens ansvar at stå for børneopdragelsen.
Det samme mener en sammenlignelig
andel af de minoritetsetniske kvinder (21 %), mens andelen, der er enige, er
betydeligt lavere blandt de majoritetsetniske mænd (5 %) og kvinder (2 %).
•
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0029.png
27
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
•
13 % af de minoritetsetniske mænd mener, at
det er acceptabelt at opdrage drenge
med mere frihed end piger,
mens det gælder for 6 % af de minoritetsetniske kvinder
og henholdsvis 4 % og
2 % af de majoritetsetniske mænd og kvinder.
7 % af både de minoritetsetniske og majoritetsetniske mænd mener, at det
nogle
gange kan være nødvendigt at slå børn.
Blandt kvinder deles denne holdning af 5 %
af de minoritetsetniske kvinder og 2 % af de majoritetsetniske kvinder.
•
De ovenstående resultater indikerer overordnet, at de fleste minoritetsetniske mænd er
forholdsvis ligestillingsorienterede, når der gælder holdninger til familieliv, børn og
opdragelse, selvom et mindretal af varierende størrelse giver udtryk for mindre
ligestillingsorienterede holdninger. Samtidig ses det dog, at ikke-ligestillingsorienterede
holdninger typisk er mere udbredte blandt de minoritetsetniske mænd end blandt andre
mænd og kvinder i Danmark. I det kvalitative materiale giver flere af de interviewede mænd
udtryk for, at de er vokset op med forholdsvis traditionelle kønsroller, men at de selv har en
mere ligestillingsorienteret holdning til arbejdsdelingen i hjemmet og ligeledes vil opdrage
deres børn hertil.
Se Kapitel 6 for en uddybende gennemgang af undersøgelsens resultater i relation til
familieliv, børn og opdragelse.
2.6 Konklusioner i forhold til anerkendelse, familiens omdømme og negativ
social kontrol
I relation til anerkendelse, familiens omdømme og negativ social kontrol viser undersøgelsen
en sammenhæng mellem betydningen af familiens omdømme og traditionelle
maskulinitetsopfattelser og mindre ligestillingsorienterede holdninger på en række af
undersøgelsens spørgsmål. Undersøgelsen viser således, at personer, som ’i høj grad’ eller ’i
nogen grad’ føler sig ansvarlige for deres families omdømme, er mere tilbøjelige til at tilslutte
sig mere traditionelle holdninger.
Eksempelvis er personer, som ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ føler sig ansvarlig for deres
families omdømme, mere tilbøjelige til at erklære sig enige i, at manden bør have det sidste
ord, når det gælder beslutninger i hjemmet, at det er acceptabelt at opdrage drenge med
mere frihed end piger, og at kvinder, der går udfordrende klædt, selv er skyld i, hvis de
udsættes for seksuelle overgreb.
Desuden viser undersøgelsen, at:
•
Mænd generelt føler sig mindre anerkendt som mænd, end kvinder føler sig
anerkendt som kvinder, af deres familie. Der er således 69 % af de minoritetsetniske
mænd og 71 % af de majoritetsetniske mænd, som ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’
oplever at få den anerkendelse fra deres familie, som de føler, de har fortjent,
sammenlignet med henholdsvis 80 % og 82 % af de minoritets- og majoritetsetniske
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0030.png
28
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
kvinder.
•
Minoritetsetniske mænd går mere op i deres eget og deres families omdømme end
de øvrige respondenter. Fx mener 19 % af de minoritetsetniske mænd, at hvis nogen
fornærmer en mand, bør han forsvare sit omdømme med magt om nødvendigt. Til
sammenligning deles denne holdning af 15 % af de minoritetsetniske kvinder, 8 % af
de majoritetsetniske mænd og 2 % af de majoritetsetniske kvinder. Samtidig føler 71
% af de minoritetsetniske mænd sig enten ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ ansvarlige
for deres families omdømme sammenlignet med 65 % af de minoritetsetniske
kvinder og henholdsvis 55 % og 57 % af de majoritetsetniske mænd og kvinder.
En femtedel af de minoritetsetniske mænd (20 %) og 15 % af de minoritetsetniske
kvinder vil ikke tillade deres partner/ægtefælle at have venner af det modsatte køn
udover familien, mens dette gælder for henholdsvis 2 % og 5 % af de
majoritetsetniske mænd og kvinder.
•
Endelig indikerer undersøgelsens kvalitative materiale, at selvom både mænd og kvinder kan
føle sig ansvarlige for at opretholde families ære og omdømme, indtager mænd og kvinder
samtidig ofte forskellige (køns)roller i relation hertil.
Se Kapitel 7 for en uddybende gennemgang af undersøgelsens resultater i relation til
anerkendelse, familiens omdømme og negativ social kontrol.
2.7 Konklusioner i forhold til mænd og kvinders roller på arbejdsmarkedet
I relation til mænd og kvinders roller på arbejdsmarkedet viser undersøgelsen, at både
minoritets- og majoritetsetniske mænd og kvinder i Danmark overordnet set har en meget
stærk arbejdsorientering, og at langt størstedelen tilslutter sig ligestilling mellem kønnene i
relation til roller som fx familieforsørger og/eller leder på en arbejdsplads. Personer med
ikke-ligestillingsorienterede eller mere traditionelle kønsrolleopfattelser i relation til mænd
og kvinders roller på arbejdsmarkedet udgør således et mindretal i alle de undersøgte
grupper.
Undersøgelsen viser således blandt andet, at:
•
På tværs af køn og etnisk oprindelse mener et stort flertal på 94 %, at
det er enten
’meget vigtigt’ eller ’vigtigt’ at have et arbejde, så de kan forsørge sig selv.
Andelen,
som synes, at det er ’meget vigtigt’, er størst blandt de minoritetsetniske mænd (85
%) efterfulgt af de minoritetsetniske kvinder (82 %), de majoritetsetniske kvinder (80
%) og de majoritetsetniske mænd (75 %).
Et mindretal af de minoritetsetniske mænd (9 %) og minoritetsetniske kvinder (8 %)
er enten ’helt uenig’ eller ’overvejende uenige’ i, at
det er lige så acceptabelt, hvis en
kvinde forsørger familien, som hvis det er en mand,
mens dette gælder for 2 % af de
majoritetsetniske mænd og 1 % af de majoritetsetniske kvinder.
•
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0031.png
29
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
•
Et mindretal på 6 % af de minoritetsetniske mænd, 3 % af de minoritetsetniske
kvinder og 3 % af de majoritetsetniske mænd, er enten ’helt uenige’ eller
’overvejende uenige’ i, at
kvinder kan være lige så gode ledere som mænd,
mens
dette gælder for 0 % af de majoritetsetniske kvinder.
Endelig indikerer undersøgelsens kvalitative interview, at det at have et arbejde og at kunne
forsørge familien tillægges meget stor betydning blandt en række af de interviewede
minoritetsetniske mænd og ofte hænger tæt sammen med deres identitet og selvopfattelse
som mænd.
Flere af mændene giver samtidig udtryk for, at de vil finde det fuldt acceptabelt, hvis en
mand i en periode – eller af forskellige årsager – ikke er i stand til at forsørge familien, men at
de personligt ikke ville bryde sig om det.
Se Kapitel 8 for en uddybende gennemgang af undersøgelsens resultater i relation til
maskulinitetsopfattelser og holdninger til mænd og kvinders roller på arbejdsmarkedet.
2.8 Konklusioner i forhold til parforhold, ægteskab og seksualitet
I forhold til opfattelser af parforhold, ægteskab og seksuel adfærd viser undersøgelsen blandt
andet, at:
•
Andelen, som er ’meget tilfreds’ med deres parforhold/ægteskab, er størst blandt de
minoritetsetniske mænd (65 %) og lavest blandt de minoritetsetniske kvinder
(51 %). Dog gælder det, på tværs af køn og etnisk oprindelse, at langt størstedelen
enten er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ (samlet set 90 %).
På tværs af køn og etnisk oprindelse mener et stort flertal, at
kvinder bør have
samme ret til at blive skilt som mænd
(samlet set 93 %). Mindretallet, som erklærer
sig enten ’helt uenig’ eller ’overvejede uenig’ i dette, er størst blandt de
minoritetsetniske mænd (5 %). Til sammenligning udgør mindretallet 3 % blandt de
minoritetsetniske kvinder og henholdsvis 3 % og 1 % blandt de majoritetsetniske
mænd og kvinder.
Der er et betydeligt mindretal blandt de minoritetsetniske mænd og kvinder, som
mener, at
det ikke er i orden at have sex før ægteskabet
(23-24 %), sammenlignet
med 1-2 % blandt de majoritetsetniske mænd og kvinder. Dog synes der ikke at være
væsentlige forskelle i svarfordelingen i forhold til køn, ligesom der ikke er væsentlig
forskel på holdningerne til, om henholdsvis mænd og kvinder bør undlade at have
sex før ægteskab.
Særligt blandt minoritetsetniske mænd og kvinder mener et mindretal, at
kvinder,
der går udfordrende klædt, selv er skyld i, hvis de udsættes for seksuelle overgreb.
17
% af de minoritetsetniske mænd er således ’helt enige’ eller overvejende enige’ i
dette udsagn, mens det gælder 14 % af de minoritetsetniske kvinder og 5 % af de
•
•
•
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0032.png
30
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
majoritetsetniske mænd og kvinder.
•
Særligt blandt minoritetsetniske mænd og kvinder findes der et mindretal, som er
mindre tolerant overfor homoseksualitet. 22 % af de minoritetsetniske mænd og 12
% af de minoritetsetniske kvinder mener således, at
homoseksualitet ikke bør være
accepteret i samfundet.
Til sammenligning gælder dette henholdsvis 3 % og 1 % af de
majoritetsetniske mænd og kvinder.
Overordnet viser de ovenstående resultater, at minoritetsetniske mænd og kvinder, særligt i
relation til spørgsmål vedrørende seksuel adfærd og seksualitet, adskiller sig markant fra de
majoritetsetniske mænd og kvinder, ved at de i højere grad tilslutter sig nogle mere
traditionelle opfattelser i relation til køn og seksualitet.
De kvalitative interview indikerer endvidere, at det kan give udfordringer for nogle
minoritetsetniske mænd at skulle indgå i et forhold/ægteskab med kvinder, som har nogle
andre kønsopfattelser og holdninger til ligestilling end dem selv. Derudover indikerer nogle af
interviewene også, at der kan være forskellige normer for mænd og kvinder både i forhold til
sex før ægteskab og i forhold til holdninger om, hvordan man bør klæde sig som henholdsvis
mand og kvinde.
Se Kapitel 9 for en uddybende gennemgang af undersøgelsens resultater i relation til
parforhold, ægteskab og seksualitet.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0033.png
31
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
KAPITEL 3
LITTERATURSTUDIE
Denne første del af rapporten består af en rammesættende beskrivelse af den internationale
og nationale litteratur om ligestillings- og maskulinitetsopfattelser i minoritetsmiljøer og
negativ social kontrol. Formålet med denne litteraturgennemgang har dels været at fastslå,
hvorledes denne undersøgelse konkret kunne bidrage med ny viden på området, og dels at
inddrage relevante perspektiver, temaer, spørgsmål og problematikker fra den eksisterende
litteratur i undersøgelsen.
Litteraturbeskrivelsen er udarbejdet på baggrund af en systematisk litteratursøgning af både
international og national litteratur. Der er i litteratursøgningen lagt vægt på forskning, der er
baseret på solid empirisk data, dvs. undersøgelser som enten udelukkende baserer sig på
kvantitative data, undersøgelser som baserer sig på både kvantitative og kvalitative data. I de
tilfælde, der er inddraget undersøgelser, som udelukkende beror på kvalitative data, har det
været et minimumskrav, at datagrundlaget er baseret på mindst 10 interviewpersoner.
Endvidere har litteratursøgningen som udgangspunkt været begrænset til undersøgelser og
studier, som er udgivet i 2005 eller senere, og som er udgivet på et nordisk sprog eller
engelsk.
Mere konkret har den systematiske litteratursøgning omfattet:
1) Strukturerede søgninger i relevante videnskabelige databaser.
2) Online søgninger efter ”grå litteratur”.
25
3) ”Snowballing” og andre relevante referencer.
26
Litteraturstudiet har særligt haft til formål at afdække eksisterende viden om forståelser af
maskulinitet og holdninger til ligestilling, herunder hvordan disse forståelser og holdninger
har betydning for identitetsdannelse og identitet særligt blandt minoritetsetniske mænd.
Endelig har studiet haft til formål at belyse minoritetsetniske mænds coping-strategier, der
kan gøre sig gældende i relation til negativ social kontrol samt dannelse af modkulturer og
parallelsamfund.
Litteraturstudiet er foretaget af Als Research i samarbejde med køns- og minoritetsforsker
Yvonne Mørck, ph.d. og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde
Universitet.
Med ”grå litteratur” forstås en akademisk/videnskabelig produktion, som ikke er udgivet via et forlag eller i et
tidsskrift, og som oftest ikke kan erhverves hos boghandlere. Typiske eksempler er undersøgelsesrapporter,
evalueringer og afhandlinger.
26
Andre referencer dækker her over andre undersøgelser, som Als Research og Yvonne Mørck har kendskab til
gennem sine mange års erfaring med undersøgelser på området, samt undersøgelser, som er udgivet, eller som
undersøger har fået kendskab til, efter tidspunktet for den strukturerede litteratursøgning.
25
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0034.png
32
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
3.1 Begrænset forskning om maskulinitetsopfattelser og holdninger til
ligestilling blandt etniske minoriteter
Kønsforskningen er samlet set meget omfattende, og der findes utallige undersøgelser,
herunder både danske og internationale studier af forskellig karakter. Traditionelt set har
kønsforskningen imidlertid på mange måder været synonym med ’kvindeforskning’, og langt
hovedparten af de studier, der findes om køn- og kønsopfattelser fokuserer således på
kvinder, mens et mindretal har mænd som det primære fokus. Dette betyder, at der på trods
af en meget omfattende kønsforskningslitteratur kun findes et begrænset antal studier, som
primært beskæftiger sig med forskellige opfattelser af maskulinitet. Samtidig findes der
fortsat relativt få undersøgelser af kønsopfattelser og kønsrelaterede værdier blandt etniske
minoriteter i Danmark.
Igennem de seneste år er der imidlertid kommet en øget bevidsthed omkring vigtigheden af,
at kønsforskning også interesserer sig for mænd, herunder forskellige opfattelser af
maskulinitet og det at være mand. Dette har medført, at der i de senere år er udført en
række maskulinitetsundersøgelser, også i Danmark, hvoraf flere har fokus på
minoritetsetniske maskulinitetsopfattelser.
27
Fælles for disse studier er, at det typisk er
undersøgelser, der hovedsageligt er baseret på kvalitative data. Der findes således fortsat
meget få danske undersøgelser af kvantitativ karakter, som beskæftiger sig med udbredelsen
af forskellige maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling blandt etniske minoriteter
sammenlignet med den majoritetsetniske befolkning.
I dette kapitel præsenteres de væsentligste studier og resultater, mens andre studier og
resultater uddybes i relation til emnerne for de enkelte kapitler i rapporten. Herunder
beskrives de væsentligste internationale og nationale studier, som beskæftiger sig med
maskulinitet og holdninger til ligestilling i en række af de lande og regioner, hvor en stor del
af de danske indvandrere og efterkommere har oprindelse, samt blandt etniske minoriteter i
Danmark. Først gennemgås den del af litteraturen, som beror på kvantitative data efterfulgt
af den kvalitative del af litteraturen. Herved belyses den eksisterende viden om udbredelsen
af maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling blandt minoritetsetniske mænd.
3.2 Eksisterende kvantitative studier om maskulinitetsopfattelser og
holdninger til ligestilling særligt blandt minoritetsetniske mænd
Dette afsnit beskriver de væsentligste
kvantitative
internationale og nationale studier, som
beskæftiger sig med kønsopfattelser og holdninger til ligestilling særligt blandt etniske
minoriteter.
Først gennemgås en række studier, som beskriver maskulinitetsopfattelser og holdninger til
ligestilling i en række af de ikke-vestlige lande og regioner, hvorfra en stor den af den
minoritetsetniske befolkning i Danmark er immigreret fra. Herefter inddrages en række
studier, som ser på, hvordan migration påvirker indvandrere og efterkommeres
27
Se fx Frederiksen & Riemenschneider (2016), Jensen & Liversage (2007) og Reinicke (2006).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0035.png
33
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling. Til sidst gennemgås de studier, som har
undersøgt eller belyst kønsopfattelser og holdninger til ligestilling blandt indvandrere og
efterkommere i Danmark.
3.2.1 Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling i ikke-vestlige oprindelseslande
Der findes en række internationale undersøgelser, som belyser kønsopfattelser og holdninger
til ligestilling i en række af de regioner og lande, hvor en stor del af den minoritetsetniske
befolkning i Danmark har deres oprindelse.
28
Særlig relevant at fremhæve er undersøgelsen
International Men and Gender Equality Survey
– Middle East and North Africa (IMAGES MENA),
som er en stor international undersøgelse,
som belyser forskellige holdningsmæssige, arbejdsmæssige og private forhold for mænd i
MENA-regionen (specifikt Egypten, Marokko, Libanon og Palæstina). Undersøgelsen omfatter
næsten 10.000 respondenter, nogenlunde ligeligt fordelt på mænd og kvinder mellem 18 og
59 år, og er den største multinationale undersøgelse af sin art i Mellemøsten og Nordafrika.
29
IMAGES MENA-undersøgelsen viser overordnet set:
1) at flertallet af respondenterne i de fire lande i vid udstrækning har holdninger, der
understøtter ulighed mellem mænd og kvinder i forhold til bl.a. kønsroller og
kønsrelationer. Fx støtter mellem 72 % og 87 % af mændene og mellem 49 % og 77 %
af kvinderne forestillingen om, at kvinders vigtigste rolle er at tage sig af huslige
pligter. Endvidere er mellem 71 % og 90 % af mændene i hhv. Marokko, Palæstina og
Egypten enige i, at manden bør have det sidste ord, når det gælder beslutninger i
hjemmet, mens dette gælder for mellem 47 % og 59 % af kvinderne.
2) at MENA er en af de regioner i verden med den laveste andel af kvinder på
arbejdsmarkedet, hvilket muligvis hænger sammen med den høje tilslutning til
kønnet arbejdsdeling. Undersøgelsen viser således, at hhv. 57 % af mændene i
Libanon, 73 % af mændene i Marokko, 83 % af mændene i Palæstina og 98 % af
mændene i Egypten er enige i, at mænd har mere ret til adgang til jobs end kvinder,
mens dette gælder for 31 %, 70 %, 71 % og 88 % af kvinderne i hhv. Libanon,
Palæstina, Marokko og Egypten.
3) at der er meget stor forskel på, hvordan man i regionen ser på seksuelle rettigheder
for hhv. kvinder og mænd. I Libanon og Marokko er et flertal af både mænd og
kvinder fx enige i, at
kvinder
bør vente med at have sex, til de er gift (63-77 % af
mændene og 61-82 % af kvinderne). Til sammenligning mener 47 % af mændene og
30-31 % af kvinderne i begge lande, at
mænd
bør vente med at have sex, til de er gift.
Lignende resultater viser sig i en række øvrige IMAGES undersøgelser. I en pakistansk
IMAGES-undersøgelse svarer mere end 85 % af mændene og mere end 80 % af de gifte
kvinder eksempelvis, at kvinders vigtigste rolle er at tage sig af hjemmet og at lave mad til
familien. Endvidere mener cirka 80 % af mændene og 51 % af de gifte kvinder, at manden bør
28
29
Se fx Ashfaq et al. (2018), El Feki et al. (2017), Levtov (2014) og Srdjan (2012).
El Feki et al. (2017).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0036.png
34
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
have det sidste ord, når det gælder beslutninger i hjemmet. Endelig mener mere end 2 ud af
3 mænd og 63 % af de gifte kvinder, at en kvinde ikke skal kunne nægte sin mand sex.
30
Yderligere er det værd at fremhæve, at MENA-regionen (herunder også Pakistan) adskiller sig
fra de øvrige lande og regioner, hvor der er gennemført IMAGES undersøgelser, når det
handler specifikt om
yngre mænds
holdninger. Mens yngre mænd i de øvrige regioner i
verden konsekvent er mere positivt indstillede overfor ligestilling end ældre mænd, så
gælder dette ikke for MENA regionen. Med undtagelse af Libanon viser IMAGES MENA, at de
yngre mænds syn på ligestilling i regionen (Marokko, Palæstina og Ægypten) ikke adskiller sig
væsentligt fra de ældre mænds. Til gengæld har yngre kvinder i de nævnte lande mere
ligestillingsvenlige synspunkter end ældre kvinder.
31
Disse undersøgelser er særligt interessante, da en stor del af den ikke-vestlige minoritets-
etniske befolkning i Danmark har oprindelse i MENA regionen (herunder Pakistan). Dette
betyder selvfølgelig ikke, at tallene fra denne undersøgelse kan bruges til at sige noget om
maskulinitetsopfattelser blandt indvandrere fra denne del af verdenen til Europa eller
Danmark. Men eftersom tidlig socialisering har stor betydning for værdier og opfattelser
senere i livet, er det relevant at forholde sig til udbredte opfattelser af køn og kønsrelationer
i de lande og regioner, som en stor del af de minoritetsetniske danskere har oprindelse i.
Men hvilke faktorer har betydning for mænds maskulinitetsopfattelser og holdninger til
ligestilling? Og er der en sammenhæng mellem fx patriarkalske maskulinitetsopfattelser og
voldslegitimerende holdninger? Dette belyses nærmere i de nedenstående afsnit.
3.2.2 Hvad har betydning for maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling?
Der findes en række forskellige studier, som har haft fokus på at belyse forskellige
sammenhænge og mulige forklaringer på forskellige typer for maskulinitetsopfattelser og
holdninger til ligestilling. Overordnet kan man sige, at maskulinitetsopfattelser er en
kompleks størrelse, som kan være stærkt situationsbetinget og kan påvirkes af mange
forskellige faktorer. Nedenfor fremhæves nogle af de mest gennemgående faktorer og
sammenhænge, som fremgår af de kvantitative studier:
1) at
køn
synes at have en væsentlig betydning for holdninger til ligestilling. Overordnet
ses det, at mænd er mindre tilbøjelige til at støtte op om ligestilling end kvinder.
32
2) at
alder
og
uddannelse
har en væsentlig betydning for kønsopfattelser og holdninger
til ligestilling, forstået således, at jo bedre uddannede og jo yngre mændene og
kvinderne er, jo mere ligestillingsorienterede holdninger har de. Som nævnt er dette
dog ikke tilfældet i MENA-regionen, hvor yngre mænds syn på ligestilling ikke
adskiller sig væsentligt fra ældre mænds.
33
Ashfaq et al. (2018).
El Feki et al. (2017).
32
Se fx Ashfaq et al. (2018), El Feki et al. (2017), Röder & Mühlau (2014), og Srdjan (2012).
33
Se fx El Feki et al. (2017), Scott et al. (2014), Röder & Mühlau (2014) og Yoshihama et al. (2014).
30
31
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0037.png
35
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
3) at
tidlig socialisering,
herunder fx forældres holdninger til ligestilling, forældres
kønsrollemønstre og forældreinvolvering, har en betydning for kønsopfattelser og
holdninger til ligestilling.
34
4) der ses en sammenhæng mellem
religion
og holdninger til ligestilling. Flere studier
påpeger således på en statistisk signifikant sammenhæng mellem en høj grad af
religiøsitet og patriarkalske holdninger til mænd og kvinders kønsrollefordeling i
hjemmet.
35
Et studie finder endvidere, at den trosretning man tilhører, kan have lige
så stor betydning for ens holdninger til ligestilling, som graden af religiøsitet. Både en
høj grad af religiøsitet og et tilhørsforhold til islam kan således hænge sammen med
udbredelse af patriarkalske eller ikke-ligestillingsorienterede holdninger.
36
5) at der ses en sammenhæng mellem såkaldt
patriarkalske maskulinitetsopfattelser
og
voldslegitimerende holdninger.
37
6) at
æresideologi
(forstået som en kombination af patriarkalske værdier og maskulin
hårdførhed) i ét af studierne i høj grad påvirker sandsynligheden for at udøve politisk
vold (blandt de politiske aktive såkaldte ’red-shirts’ og ’yellow-shirts’ i Thailand).
38
Men hvad sker der med kønsopfattelserne, når mennesker fra lande og regioner med mindre
ligestillingsorienterede kønsopfattelser migrerer til lande, hvor kønsopfattelser og -værdier i
højere grad er præget af ligestilling? Dette belyses nærmere i de nedenstående afsnit.
3.2.3 Kønsopfattelser blandt indvandrere og efterkommere – i et internationalt perspektiv
En række studier, der er baseret på store internationale og/eller europæiske datasæt (fx data
fra
The European Social Survey),
belyser hvorvidt og i hvilken grad indvandreres holdninger til
køn og kønsrelationer hænger sammen med de gængse opfattelser i hhv. deres
oprindelsesland og beboelsesland, samt i hvilket omfang indvandrere gradvist overtager
beboelseslandets fremherskende værdier i forhold til køn og kønsrelationer.
39
På tværs af en række forskellige lande, viser disse undersøgelser overordnet:
1) at
oprindelseslandet har en betydning
for indvandreres holdninger til ligestilling.
Indvandrere fra lande med en mere ulige kønskultur har langt mindre
ligestillingsorienterede holdninger end indvandrere fra lande med en kønskultur,
som ligner opholdslandet.
40
Se fx El Feki et al. (2017), Kretschmer (2017), Levtov et al. (2014).
Se fx Kostenko (2014) og Goldscheider et al. (2014).
36
Kostenko (2014). Dette studie finder således, at den signifikante forskel mellem hhv. de mest religiøse og de
mindst religiøse respondenters holdninger til ligestilling ligger på niveau med forskellen mellem henholdsvis de
muslimske og de ikke-muslimske respondenters holdninger.
37
Se fx Bjarnegård et al. (2017), Yoshihama et al. (2014), Haj-Yahia et al. (2012) og Beauchamp et al. (2012) og
Morash (2007).
38
Bjarnegård et al. (2017).
39
Se fx Pessin & Arpino (2018), Breidahl & Larsen (2016), Röder & Mühlau (2014) og Kostenko (2014).
40
Se fx Röder & Mühlau (2014), Kostenko (2014) og Breidal & Larsen (2016).
34
35
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0038.png
36
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
2) at indvandreres holdninger til køn og ligestilling i højere grad ligner holdningerne
blandt majoritetsbefolkningen i deres beboelsesland end befolkningen i deres
oprindelsesland. Nogle studier finder, at holdningerne udvikler sig betydeligt over tid,
således at indvandrernes holdninger kommer til at ligne majoritetsbefolkningens
holdninger mere og mere over tid.
41
Ifølge Röder & Mühlau (2014) sker dette både i
første generation og på tværs af generationer, forstået således, at personer, som har
boet i opholdslandet i længere tid er mere tilbøjelige til at have ligestillings-
orienterede holdninger, end personer som har boet i landet i kortere tid, ligesom
efterkommere er mere tilbøjelige til at have ligestillingsorienterede holdninger end
indvandrere. Andre studier finder imidlertid, at længden på opholdstiden i
modtagerlandet
ikke
har den store betydning for ens holdninger til ligestilling.
42
Dette
kan ifølge Pessin & Arpino (2018) muligvis forklares med 1) at indvandrere tilpasser
deres værdier og holdninger til opholdslandets kulturelle kontekst, uanset længden
af eksponeringen, eller 2) at voksne indvandrere vælger at migrere til lande, der er
tættere på deres egen kønsopfattelse.
3) at den
tidlige socialisering
har betydning for indvandreres holdninger til ligestilling.
Dette kommer bl.a. til udtryk ved at oprindelseslandet har større betydning for 1.
generations – og især voksne migranters – holdninger til ligestilling, mens
oprindelseslandets betydning bliver svagere – og statistisk insignifikant – for 2.
generation og børnemigranter.
43
4) at personer, som har
én udlandsfødt forælder,
har mere ligestillingsorienterede
holdninger end personer, som har to forældre fra oprindelseslandet.
44
5) at
kvinder
hurtigere tilpasser sig oprindelseslandets mere ligestillingsorienterede
holdninger end mænd.
45
6) at
alder
og
uddannelse
har stor betydning for ens holdninger til ligestilling.
46
7) at
religion
har betydning for ens holdninger til ligestilling.
47
De ovenstående studier indikerer således, at indvandrere med tiden og over flere
generationer vil have tendens til at have holdninger til ligestilling, som i tiltagende grad ligne
majoritetsbefolkningens holdninger. Imidlertid viser studierne også at denne tilpasning er
mere udtalt blandt kvinder end blandt mænd, ligesom der er enkelte studier, der indikerer,
at opholdstiden i modtagerlandet ikke synes at have stor betydning sammenlignet med
andre baggrundsfaktorer.
Se fx Röder & Mühlau (2014) og Kostenko (2014).
Se fx Pessin & Arpino (2018).
43
Pessin & Arpino (2018).
44
Röder & Mühlau (2014).
45
Röder & Mühlau (2014).
46
Kostenko (2014).
47
Kostenko (2014) og Breidahl & Larsen (2016).
41
42
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0039.png
37
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
3.2.4 Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling blandt indvandrere og
efterkommere i Danmark
I en dansk kontekst er der – som nævnt indledningsvis – kun ganske få kvantitative studier,
som på forskelligvis belyser maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling særligt
blandt minoritetsetniske mænd. Der findes dog en række danske studier, som mere eller
mindre eksplicit har haft fokus på at belyse kønsopfattelser og holdninger til ligestilling
blandt indvandrere og efterkommere i Danmark.
Særlig relevant at fremhæve er den danske undersøgelse
Værdier og normer - blandt
udlændinge og danskere
fra 2007, som belyser, i hvor høj grad indvandrere og efterkommere
tilslutter sig grundlæggende værdier og normer i Danmark, herunder ligestilling mellem
kønnene.
48
Denne undersøgelse finder overordnet:
1) at indvandrere og efterkommere i langt mindre grad bakker op om ligestilling mellem
kønnene end danskere. Eksempelvis viser undersøgelsen, at 32 % af indvandrerne og
17 % af efterkommerne er ’helt’ eller ’delvist enige i’, at mænd har mere ret til
arbejde end kvinder, hvis der ikke er job til alle, sammenlignet med 2 % af danskerne.
2) at efterkommere i højere grad end indvandrere tilslutter sig ligestilling mellem
kønnene, men at det stadig er i mindre grad end danskerne.
3) at indvandrere i Danmark har mere vestlige værdier end personerne i deres
oprindelseslande.
4) at indvandrere og efterkommere har holdninger, der ligger langt fra danskernes i
forhold til homoseksualitet, abort og skilsmisse.
5) at der er store værdiforskelle landegrupperne imellem. Der er således stor forskel på
holdninger til fx ligestilling afhængig af oprindelseslandet.
Forfatterne til undersøgelsen påpeger endvidere, at de betydelige forskelle mellem
holdningerne blandt indvandrere i Danmark og blandt befolkningerne i indvandrernes
oprindelseslande både kan være et udtryk for, at indvandrerne er blevet påvirket af den
danske holdning til fx ligestilling mellem kønnene, og at det også kan være et udtryk for, at
der er tale om særlige grupper af personer, der har valgt at søge væk fra oprindelseslandet.
Siden 2012 har Udlændinge- og Integrationsministeriet endvidere gennemført en årlig
medborgerskabsundersøgelse i forbindelse med udarbejdelsen af ”det nationale
integrationsbarometer”. Som et led i disse undersøgelser er der stillet en række spørgsmål
vedrørende holdninger til mænd og kvinders mulighed for hhv. at blive skilt, at få
forældremyndigheden over fælles børn efter en skilsmisse, at arve efter et dødsfald i den
nærmeste familie samt at have et arbejde. Målt på et indeks baseret på besvarelsen af disse
specifikke spørgsmål finder det nationale integrationsbarometer, at det kun er et lille
mindretal på mellem 2% og 4 % af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark,
48
Bonnerup et al. (2007).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0040.png
38
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
som ”ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene”.
49
Det er dog værd at bemærke, at
Integrationsbarometerets ligestillingsindeks alene er baseret på holdningsspørgsmål relateret
til mænd og kvinders mulighed for skilsmisse, mulighed for at arve og mulighed for at have et
arbejde. Indekset belyser eksempelvis ikke holdninger til kønsroller og ligestilling i hjemmet,
til opdragelse af drenge og piger eller til kvindelige ledere.
Endvidere findes der undersøgelser, som belyser forskelle i familie- og arbejdsmønstre samt
tidsforbrug blandt etniske minoriteter i Danmark sammenlignet med den majoritetsetniske
befolkning. Her finder Deding og Jakobsen (2006) eksempelvis, at indvandrerfamilier fra
Tyrkiet og Pakistan
”i langt større omfang end danske familier
[har]
indrettet sig traditionelt i
forhold til, at manden arbejder og tjener penge, mens kvinden passer hjem og børn.”
50
En anden undersøgelse – Liversage og Christensen (2017) – som har undersøgt 18-årige
minoritetsetniske unges levevilkår, trivsel og forventninger til fremtiden, finder, at de 18-
årige minoritetsetniske kvinder i langt højere grad laver husligt arbejde end deres
jævnaldrende. Mens 37 % af de minoritetsetniske kvinder svarer, at de laver husligt arbejde
hver dag, gælder der for 26 % af de majoritetsetniske kvinder og 22 % af både de
minoritetsetniske- og majoritetsetniske mænd.
51
På tilsvarende vis og i relation til tidlig kønsrollesocialisering finder en nyere undersøgelse fra
Als Research, at minoritetsetniske piger allerede i udskolingsalderen (6.- 9. klasse) i langt
højere grad end deres jævnaldrende bruger tid på at hjælpe til i hjemmet. Således svarer 28
% af de minoritetsetniske piger, at de bruger mere end tre timer dagligt på at hjælpe med de
praktiske ting i hjemmet. Til sammenligning gælder det cirka 1/10 af de øvrige børn på disse
klassetrin. Omvendt er de minoritetsetniske drenge den gruppe, som bruger mest tid på at
være i fritidsklub og på at være sammen med deres venner uden for skolen.
52
Samtidig viser denne undersøgelse, at minoritetsetniske drenge i 6.-9. klasse er signifikant
mindre tilbøjelige end deres jævnaldrende til at mene, at de ville få brug for hjælp, hvis de
blev udsat for mobning. Således svarer 69 % af de minoritetsetniske drenge, at de ikke ville få
brug for hjælp, mens det gælder for omkring en tredjedel (30-39 %) blandt de øvrige børn. De
kvalitative interview med drenge og eksperter i denne rapport indikerer, at de
minoritetsetniske drenges manglende oplevelse af, at have behov for hjælp blandt andet kan
hænge sammen med deres opfattelse af, hvad det vil sige at være en ”rigtig” dreng/mand.
Nogle af de interviewede drenge mener fx, at drenge ikke bør tale med andre om deres
følelser, eller at drenge ikke må vise det til nogen, hvis de er nervøse eller bange. Endvidere
peger flere af de interviewede eksperter på, at en del minoritetsetniske drenge mangler et
sprog for at tale om deres følelser og problemer, samt at deres problemer i stedet kan skinne
Se Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2016) og
www.integrationsbarometer.dk.
For hele perioden
(2012-2018) ligger andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som ifølge
Integrationsbarometerets indeks ”ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene” således på mellem 2 % og 4 %.
50
Deding & Jakobsen (2006), s. 8.
51
Liversage og Christensen (2018).
52
Als Research (2018c).
49
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0041.png
39
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
igennem ved at drengene hurtigt bliver sure eller aggressive, uden at de nødvendigvis selv
kan sætte ord på årsagerne til dette.
53
Endelig findes der i en dansk kontekst en række undersøgelser, hvor maskulinitetsopfattelser
og kønsforskelle belyses mere indirekte. Fx er der foretaget flere undersøgelser, der belyser
omfanget og karakteren af negativ social kontrol i minoritetsetniske miljøer. Disse studier
viser, at der er et mindretal – særligt blandt minoritetsetniske unge – i Danmark, som oplever
begrænsninger i deres selvbestemmelse og i forhold til blandt andet valg af kæreste og
ægtefælle, valg af uddannelse samt valg af venner og fritidsinteresser. Disse undersøgelser
viser, at det særligt er minoritetsetniske piger og kvinder, som oplever begrænsninger i deres
selvbestemmelse, når det gælder kærester og muligheden for at ses med venner af det
modsatte køn i deres fritid.
54
I det følgende afsnit præsenteres en række
kvalitative
studier, som går i dybden med nogle af
de mønstre og sammenhænge, som fremgår af de kvantitative studier i relation til
maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling, herunder hvordan disse forståelser og
holdninger har betydning for identitetsdannelse og identitet særligt blandt minoritetsetniske
mænd samt de coping-strategier, der kan gøre sig gældende igennem eksempelvis negativ
social kontrol, dannelse af modkulturer, parallelsamfund og radikaliserede miljøer.
3.3 Kvalitative studier om maskulinitetsopfattelser og holdninger til
ligestilling særligt blandt minoritetsetniske mænd
En række kvalitative studier om migration og køn viser, at migration har konsekvenser ikke
blot for menneskers økonomiske og sociale situation, men også for deres personlige og
intime liv. Når mennesker bevæger sig fra land til (stor)by og/eller fra ikke-vestlige lande til
vestlige lande, krydser de også grænser for opfattelser af og normer vedrørende eksempelvis
seksualitet, kønsmæssig adfærd og familieformer.
55
Skønt den ikke-vestlige verden i vid
udstrækning er præget af økonomiske udfordringer, sociale forandringer og spændinger
mellem traditionalitet og (sen)modernitet, der påvirker mænds livssituationer, familieliv og
maskulinitetsopfattelser, er en række af disse lande i høj grad kendetegnet ved et såkaldt
”patriarkalsk
kønsrelationsregime”.
56
Et sådant kønsrelationsregime har nogle fællestræk i forhold til kønskultur og kønsorden,
som kan gå på tværs af nationale, etniske og religiøse forskelle, idet det er forbundet med
traditionelle samfunds-, livs- og intimitetsformer. Et sådant kønsregime er således forbundet
med, at kollektivt orienterede familieformer råder, og at mennesker lever i patriarkalsk
dominerede sociale og religiøse fællesskaber. Ideelt set er der en kønsarbejdsdeling, hvor
Ibid.
Se fx Als Research (2011a), Als Research (2015), Als Research (2018a), Als Research (2018b), Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet (2016) og Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017).
55
Se fx Espin (1997), Mørck (1998) og Danneskiold-Samsøe et al. (2019), samt for empiriske eksempler fra
forskellige lande se referencerne.
56
Beck-Gernsheim (2007). Se fx Zakar et al. (2013) om Pakistan, Boratav et al. (2014) om Tyrkiet og Inhorn &
Isidoros (2018) om Mellemøsten.
53
54
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0042.png
40
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
manden bør være forsørgeren, mens hustruen tager sig af hjem og børn
(kønskomplementaritet).
I lande og områder, som er præget af det patriarkalske kønsrelationsregime, står
ægteskabsinstitutionen stærkt, og der ses en høj grad af arrangerede ægteskaber, hvor
parrets familier i større eller mindre grad er involveret i valget af ægtefælle. Slægtsskabsbånd
er stærke, og der hviler et stort konformitetspres på begge køn om at tilpasse sig de i
fællesskabet rådende køns- og ærbarhedsnormer. Et andet kendetegn er en udbredt
rygtekultur, hvor sladder udgør et redskab til udøvelse af æresrelateret social kontrol af især
(unge) kvinder, men også af (unge) mænd. Familieformen indebærer typisk samtidig et
alders- og kønshierarki med de ældste mænd i toppen, ligesom kontrol af kvinders
seksualitet og reproduktivitet udgør et centralt omdrejningspunkt. Strukturelt set er en
svigerdatter underlagt svigermors magt, ligesom mandlige, herunder også unge,
familiemedlemmer ifølge normerne har ret til at bestemme over familiens piger og voksne
kvinder. I en sådan kollektiv orienteret familieform er der forventninger om, at det enkelte
medlem tager hensyn til og udviser ansvarsfølelse over for, hvad der opfattes som
(stor)familiens ønsker og interesser snarere end til egne ønsker og følelser.
57
Hvad der foregår i privatsfæren er afgørende for såvel den enkeltes som for familiers og
minoritetsetniske gruppers trivsel, integration og medborgerskab. Kvalitative studier
indikerer, at enkeltpersoner og familier i betydelig grad påvirkes af de opfattelser, normer og
praksisser, der råder i det nye (hjem)land, hvorved de kan forandre både deres forestillinger
om køn, seksualitet og familieformer og deres praksis over tid. Herigennem udvikles nye
hybride (sam)livsformer, farroller og seksualiteter, det vil sige forskellige mere eller mindre
ligestillingsorienterede blandingsformer, som især - men ikke udelukkende – udfolder sig
blandt efterkommere af indvandrere og flygtninge.
58
Andre holder af forskellige årsager mere
fast ved velkendte patriarkalske maskulinitetsopfattelser og praksisser, hvilket i nogle
tilfælde kan føre til uhensigtsmæssige subkulturelle fællesskaber præget af modkultur i form
af hypermaskulinitet, kriminalitet og/eller religiøs radikalisering. Sådanne fælleskabs- og
maskulinitetsformer kan imidlertid også være udtryk for både hybridkultur, forsøg på
styrkelse af identitet og håndterings- eller copingstrategier.
59
3.3.1 Skandinaviske studier vedr. maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
Der er relativt få skandinaviske kvalitative studier, der beskæftiger sig med migration og
maskulinitet, herunder temaer som fx maskulinitetsopfattelser, farrollen og holdninger til
ligestilling blandt minoritetsetniske mænd.
Se fx Bredal (2006), Bredal (2011), Danneskiold-Samsøe et al. (2011), Danneskiold-Samsøe et al. (2019), Rexvid
& Schlytter (2012), Mørck (2014), Schlytter & Rexvid (2016) og Friberg (2016).
58
Se Mørck (2019) og Mørck & Rosenbeck (2019) for begrebsrefleksioner og empiriske eksempler.
59
I dansk kontekst se fx Soei (2011, 2018) og Jensen (2007, 2010).
57
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0043.png
41
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
I Danmark består de forskningsbaserede kvalitative undersøgelser hovedsagelig af:
1) Publikationer, hvor forskere som en del af deres forskning i forskellige
minoritetsetniske grupper berører maskulinitets- og kønsligestillingsproblematikker
på forskellig vis,
60
2) Undersøgelser, der eksplicit eller implicit berører maskulinitet på forskellig vis,
61
samt
3) Studier foretaget i forbindelse med bl.a. boligsocialt arbejde og involvering af
fædre,
62
’gadedrenge’ der kan være kriminalitetstruet,
63
psykologisk behandling af
kriminelle etniske minoritetsdrenge,
64
udfordringer ved socialpædagogisk arbejde
med uledsagede flygtningeunge,
65
etniske minoritetsbørn på krisecenter,
66
eller
såkaldte ’vrede unge mænd’ der udøver forskellige former for modborgerskab.
67
I forhold til nærværende undersøgelse er det værd at fremhæve følgende problemstillinger
og resultater:
1) At nogle etniske minoritetsmænd i mødet med såvel det danske samfunds
ligestillingsideologi som med statens velfærdsinstitutioner bemandet med mange
kvindelige fagpersoner kan opleve et magt- og statustab, der kan føre til
marginalisering ikke blot samfundsmæssigt men også i egen familie. Især mænd, der
ikke lever op til deres forsørgerrolle, kan erfare, at deres traditionelle magtposition
og privilegier i familien destabiliseres, og de kan opleve tab, herunder autoritetstab
over for hustru og børn. Dette påvirker bl.a. far/søn-relationen i den forstand, at
sønnen kan have svært ved at udvise den traditionelt forventede respekt over for sin
far. Mænd kan give udtryk for Danmark som ’kvindernes land’, hvor etniske
minoritetsmænds stemmer og erfaringer ikke bliver hørt og set.
68
Nogle mænd og i
visse tilfælde også deres nærmeste familie (dvs. mulighed for flere voldsudøvere)
anvender fx fysisk og psykisk vold over for hhv. hustruer og døtre for at cementere
deres magt i familien.
69
Der er imidlertid også mænd, der griber muligheden for at
være mand og udvise maskulinitet på andre måder, end de kender fra deres familier
og minoritetsetniske bagland. Det kan bl.a. indebære at få et tættere forhold til deres
børn, end de selv har (haft) med deres egen far.
Se fx Kleist (2008 og 2010), Jensen (2005, 2007 og 2009), Hansen (2008), Danneskiold-Samsøe et al. (2011 og
2014), Christensen og Jensen (2012), Rytter (2013), Christensen et al. (2017), Liversage (2012a, 2012b, 2013, 2014
og 2015), Charsley og Liversage (2013 og 2015) samt Liversage og Ottosen (2014).
61
Se fx Reinicke (2006), Jensen og Liversage (2007 og 2011), Ottosen et al. (2014), Als Research (2014) samt
Liversage og Christensen (2017).
62
Fredriksen & Riemenschneider (2016).
63
Wellendorf & Cakmak (2007).
64
Felding (2005).
65
Felding (2017).
66
Larsen (2005).
67
Soei (2011) og Soei (2018).
68
Se fx Kleist (2010) og Christensen et al. (2017).
69
Se fx Danneskiold-Samsøe et al. (2011).
60
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0044.png
42
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
2) At etniske minoritetsdrenge og unge mænd opvokset i socialt udsatte familier og
boligområder, der mangler positive og støttende mandlige rollemodeller (typisk en
far), der klarer sig dårligt i skolen og ikke kommer i gang med uddannelse eller i
arbejde, kan være særlig kriminalitets- og radikaliseringstruet. Der er således fare for
udvikling af modkultur og måske endda parallelsamfund.
70
3) At ægtefællesammenførte mænd kan stå i en særlig sårbar situation både
økonomisk, socialt og kulturelt, hvilket kan have en negativ påvirkning på deres
maskuline selvopfattelse og deres forvaltning af maskulinitet.
71
4) At der mangler en ’skilsmissekultur’ blandt etniske minoriteter, hvilket bl.a. kan have
den konsekvens, at skilsmissebørn ofte har ringe eller ingen kontakt med deres
fædre. Det kan også betyde, at manden kan have svært ved at acceptere den
tidligere ægtefælles nye livssituation.
72
Dette skyldes bl.a., at der tidligere har været
færre skilsmisser i og med, at skilsmisse ikke er velset (især ikke på kvindens initiativ).
Især blandt efterkommere spores der dog en stigning i skilsmisser, hvilket betyder, at
stadig flere mænd må forholde sig til sine børn og tidligere partnere på nye måder.
Af studier fra Sverige og Norge
73
er det især værd at præsentere nogle resultater og centrale
pointer fra Bredals forskningsopdrag
”Mellom makt og avmakt. Om unge menn,
tvangsekteskap, vold og kontroll”
(2011); Rexvid og Schlytters artikel om et
mentalitetsforandrende interventionsprojekt (2012), samt Schlytter og Rexvids bog
”Mäns
heder - att vara både offer och förövare”
(2016).
De tre studier fra hhv. Norge og Sverige er problem- og anvendelsesorienterede og tegner et
komplekst og nuanceret billede af minoritetsetniske drenge og unge mænds livssituation, der
peger på, at de er udsat for pres fra flere sider.
Bredals undersøgelse har fokus på,
”hvordan kan heteroseksuelle drenge og unge mænd være
berørt af problemer som tvangsægteskaber, autoritær opdragelse, kontrol og æresrelateret
vold i nære relationer”
74
med fokus på rollerne som søn, bror og kæreste. Materialet består
af 21 interviews med i alt 29 unge mænd og 2 kvinder, der har været udsat for
kontrollerende kærester og vold. Deltagerne var mellem 17 og 30 år har rødder i bl.a.
Afghanistan, Indien, Irak, Iran, Marokko, Pakistan, Palæstina, Tyrkiet og Sri Lanka.
75
Se fx Jensen (2005, 2007, 2010a og 2010b), Jensen og Olesen (2009), Christensen et al. (2017) og Soei (2018).
Se fx Charsley og Liversage (2015). Se også Charsley og Ersanilli (2018) for samme problemstilling blandt
migrantfamilier med pakistanske rødder i England.
72
Se fx Nielsen (2009) og Ottosen et al. (2014).
73
Se fx Hammarén (2008), Walle (2007 og 2010), Bredal (2006 og 2011), Farahani (2012 og 2013), Darvishpour
(2010), Khosravi (2009), Rexvid & Schlytter (2012 og 2016) samt Eidhamar (2014).
74
Bredal (2011), s. 8.
75
ibid. s. 9-10, 13-14.
70
71
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0045.png
43
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Bredal konkluderer blandt andet:
1) At drenge og unge mænd er tilbageholdende med at fortælle, at de har det svært på
hjemmefronten, bl.a. fordi de ikke vil fremstå som ’svage’ og fordi problemer som
tvangsægteskaber forbindes med piger.
76
2) At nogle af deltagerne er vokset op med strenge regler, dvs. en autoritær opdragelse,
hvor lydighed og respekt over for forældre er central (ydre disciplinering). De
forventes at tage ansvar for familiens omdømme og trivsel og at indordne sig i
fællesskabet. Andre forældre har baseret opdragelsen på tillid og dialog og med vægt
på de unges egne interesser og evner. Alligevel forventes sønnerne at indordne sig
(familie)fællesskabets ønsker og værdier (indre disciplinering). Overordnet peger
Bredal på 5 temaer, som giver anledning til konflikter i familierne: 1) Ansvar (især
den ældste og/eller eneste søn kan blive pålagt et stort ansvar af praktisk, økonomisk
og følelsesmæssig karakter), 2) Uddannelse (forældre kan have urealistisk høje
forventninger til sønnens præstationer), 3) Partnervalg (uoverensstemmelser og pres
i relation til kærester og giftermål), 4) Misanerkendelse og bekymring for
fornorskning (forældrene bryder sig ikke om, hvad de ser som uønsket adfærd og
strategier til udvidelse af eget handlingsrum i strid med deres forventninger), 5)
disciplinering (nogle forældre anvender både fysisk og psykisk vold for at få sønnen til
at gøre, som de ønsker, herunder ’opdragelsesophold’ i familiens oprindelsesland,
mens andre appellerer til hans ansvar for familiens omdømme og hans
familieloyalitet).
77
3) At adskillige af drengene opdrages til, at de skal ’passe på’ deres søstre. Det betyder,
at de skal sørge for, at de ikke får et dårligt omdømme. I en sådan rolle er kontrol og
omsorg tæt forbundne: En bror kan se kontrollen som udtryk for kærlighed og
hensynsfuldhed, mens søsteren kan opfatte kontrollen som både velment og
uønsket. Brødre kan selv tage initiativ til kontrollen uafhængig af forældre og/eller
være strengere end forældrene. Nogle af deltagerne bryder sig ikke om vogterrollen,
og visse modsætter sig den mere eller mindre eksplicit. Det er dog ikke kun forældre,
der kan pålægge sønnen at kontrollere søsteren, men også hans mandlige
omgangskreds. Det betyder, at en mand kan krænke en andens maskulinitet ved at
problematisere, hvorvidt han ”har styr” på sin søster. Brødre kan dog også være
solidariske med deres søstre og fx støtte dem i at holde et kæresteforhold skjult.
78
4) At nogle unge mænd er yderst kontrollerende over for deres kærester. De bruger
isolation, tvang og vold for at holde på hende, fx truer de med at afsløre over for
hendes forældre, at hun indgår i en seksuel relation (her kan intime fotografier
bruges som magtmiddel, også trusler om at lægge disse på internettet).
79
ibid. s. 7.
ibid. s. 121-122.
78
ibid. s. 122.
79
ibid. s. 123.
76
77
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0046.png
44
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Den overordnede konklusion er,
”at unge mænd som vokser op med klassiske patriarkalske
værdier i en migrationskontekst må forholde sig til modsætningsfyldte og tvetydige
mandlighedsidealer. De befinder sig i et dobbeltkrydspres: Traditionel maskulinitet giver dem
visse privilegier, mens forældres traditionsbaserede autoritet kræver ind- og underordning.
Samtidig er begge autoritetsformer i krise: Forældres autoritet er svækket, og kvindens stilling
er styrket.”
80
Rexvid og Schlytter (2012) har foretaget en evaluering af projektet ”Sharafs Helte”, hvis
formål er at skabe mentalitetsforandringer blandt unge mænd med etnisk minoritets-
baggrund i forhold til ærestænkning og – kultur. På baggrund af 29 interviews med mænd,
der har været igennem projektets kursus, konkluderer de, at det er meget vanskeligt at
forandre æresbaserede normer og værdier gennem en holdningsændrende intervention. De
anbefaler på den baggrund at skabe forandring gennem en tostrenget strategi, nemlig en der
handler om ligeværdighed uanset køn, og en der har fokus på drenge/unge mænds vilkår i en
æreskultur. Her er det afgørende utvetydigt at vise, at æresnormer af- og begrænser deres
frihed og livsvilkår, idet de forventes at kontrollere og straffe deres nærmeste kvindelige
familiemedlemmer.
81
Man kan se Schlytter & Rexvids bog
Mäns heder – Att vara både offer och förövare
i
forlængelse af disse resultater, som også indgår i bogen. Her har forskerne fokus på forholdet
mellem unge mænd og ære – og på den dobbelthed, som Bredal også peger på, nemlig at de
kan indtage en dobbelt position, som både udøvere af og ofre for æresrelateret
undertrykkelse. Bogen bygger på et forskelligartet datamateriale bl.a. to kvalitative
interviewstudier, og udvider Bredals perspektiv på familierelationer, idet de, foruden
bror/søster-relationen, udforsker mor/søn- og far/søn-relationer, der præger etniske
minoritetsfamilier med rødder i lande, hvor æreskultur spiller en central rolle.
På spørgsmålet om, hvorvidt det skyldes magt eller afmagt, at drenge ikke bryder med en
kultur, som sætter meget snævre grænser for, hvad der er tilladt for piger, og som også
medfører store begrænsninger for dem selv, konkluderer Schlytter og Rexvid:
82
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
At piger og drenge socialiseres inden for rammerne af to forskellige normsystemer.
At socialisering af broren sker gennem søsteren.
At drengens underordning under og afhængighed af faren hviler på frygt.
At drenge er bærere af æressystemet.
At drenge skal vælge sig selv.
At drenge har brug for at stå uden for æreskulturen for at kunne bryde med den
At forhindre mænd i at undertrykke kvinder er ikke at undertrykke mænd.
83
Samlet set viser disse tre studier dels, at det er centralt at se på familiemæssige strukturer og
relationer i samspil med det minoritetsetniske bagland og majoritetssamfundet og dels, at
ibid. s. 123.
Rexvid og Schlytter (2012), s. 31.
82
Schlytter og Rexvid (2016), s. 235.
83
ibid. s. 235-243.
80
81
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0047.png
45
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
normer, værdier og traditioner, der handler om køn og familie, herunder æreskultur, er
yderst træge at forandre. Da mennesker imidlertid ikke blot er kulturbærere, men også
kulturproducenter er såvel holdningsmæssige som praksisforandringer mulige. Det afspejles i
(højere grad) i andre mindre problemorienterede studier.
3.3.2 Internationale studier
I kølvandet på den stigende forskningsinteresse i mænd og maskuliniteter er der publiceret
en del kvalitativ international forskning om migration og minoritetsetniske mænds livsvilkår
bl.a. fra Storbritannien, USA, Canada og Australien.
84
Der er typisk fokus på mænd fra en
bestemt sproglig gruppe, fx spansktalende latinoer i USA,
85
eller specifikke etniske grupper
såsom borgere med pakistansk baggrund i England
86
og Skotland,
87
migranter fra Mexico,
88
Guatemala,
89
Vietnam,
90
Indien
91
eller Peru
92
i USA, iranere i Canada
93
eller libanesere
94
,
arabere/arabisktalende
95
samt afrikanske flygtningegrupper
96
i Australien. Nogle studier har
dog et komparativt tværetnisk og tværnationalt perspektiv
97
eller en komparativ tværetnisk
tilgang til mandlige migranter i samme by f.eks. London,
98
mens andre tager udgangspunkt i
religiøs baggrund f.eks. muslimsk.
99
I forhold til nærværende undersøgelse er det værd at fremhæve følgende:
(1) At minoritetsetniske mænd kan stå i komplekse og ofte modsætningsfyldte
krydspres. Det er derfor vigtigt at tænke maskulinitet i flertal (forskellige former) og
relationelt (fx. i relationen kvinder/mænd, mænd/mænd, majoritet/minoritet) samt
sammentænke globale, nationale, lokale og situationelle kontekster, da disse
kontekster indebærer forskellige muligheder for udfoldelse og forvaltning af
maskulinitet.
(2) At en migrantfamilies økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer påvirker
forvaltning af maskulinitet i flere generationer, og at den tætte forbindelse mellem et
køns- og aldershierarki kan spille en central rolle i forhold til potentielle køns- og
generationskonflikter og magtforskydninger i familien. Desuden kan det have
Se også f.eks. Scheibelhofter (2007) om efterkommere af tyrkiske migranter i Østrig, samt Quartararo og
Falcinelli (2013) for et tværetnisk komparativt studie af mandlige migranter inden for ikke-traditionelle mandlige
erhverv i Italien.
85
Alcalde (2011).
86
Se fx Dwyer et al. (2008), Charsley (2013), Qureshi et al. (2014) samt Charsley og Ersanilli (2018).
87
Se fx Hopkins (2006).
88
Grzywacz et al. (2009).
89
Montes (2013).
90
Bui og Morash (2008).
91
Mehrotra og Calasanti (2010).
92
Aguila (2014).
93
Shirpak et al. (2011).
94
Noble og Tabar (2014).
95
Noble (2007 og 2009) samt Tabar (2007).
96
Fisher (2013).
97
Se fx Charsley og Liversage (2015).
98
Datta et al. (2009).
99
Se fx Hopkins (2008), Bhatti (2011), Charsley og Liversage (2013) og Roose (2016).
84
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0048.png
46
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
betydning, hvor længe man har ophold sig i landet, hvorvidt manden er kommet som
ægteskabsmigrant
100
og udsathed i forhold til racisme og stigmatisering fra
majoritetssamfundets side.
(3) At der kan være et gruppepres blandt unge mænd om at leve op til forventninger i
minoritetsmiljøet og det transnationale bagland, herunder om at være mand og give
udtryk for maskulinitet på særlige måder. Disse forhold gør det svært for mænd, der
ønsker at leve livet på (delvis) andre måder. Samtidig er det værd at være
opmærksom på, at både ældre og yngre kvinder kan bidrage til opretholdelse af
kønsulige forhold, herunder æreskultur via bl.a. en rygtekultur.
(4) At den mandlige forsørgerposition og den dermed forbundne status og autoritet i
familien spiller en afgørende rolle for nogle minoritetsetniske mænd. Nogle oplever,
at hvis de af forskellige årsager ikke kan leve op til forsørgerrollen, lider de både i
egne og ofte også i familiens og andres øjne et status- og magttab. Hvordan dette
konkret forløber afhænger bl.a. af, hvilken form for (velfærds)stat, der er tale om (fx
USA versus Danmark)
(5) At hverken migranternes oprindelseslande eller minoritetsetniske miljøer er statiske
størrelser – heller ikke i forhold til mænds position og maskulinitetsopfattelser og -
praksisser. Fx viser et studie, at stadig flere såvel forældre som unge blandt britiske
pakistanere modsat tidligere opfatter arrangerede ægteskaber som mere risikofyldte
end kærlighedsægteskaber, og at der kan spores en mere positiv indstilling over for
skilsmisse end før.
101
(6) At unge mænds maskulinitet er multiple, delvis flydende, multifacetterede og til
kontinuerlig forhandling. Et studie, der bygger på interviews med 58 unge britisk-
pakistanske mænd fra Nordengland, belyser nogle af de hverdagsforhandlinger,
følelsesmæssige kampe og strukturelle begrænsninger, der former deres liv.
102
Forfatterne opererer med fire former for maskulinitet: 1) ’religiøs’ maskulinitet, som
er kendetegnet ved en religiøs orienteret identitet, hvor de unge gerne vil leve op til
forældres forventninger om et trygt liv og er konformitetssøgende), 2) ’middelklasse’
maskulinitet, hvor islam udgør en livsfilosofi, og de unge er uddannelses- og
karriereorienterede og lægger vægt på personlig dannelse og udvikling af en mere
individuel identitet, 3) ’rebelsk’ maskulinitet, hvor de unge udfolder en ’hård’ form
for maskulinitet, fx på gaden og i skolen kombineret med brug af muslimske
symboler, der giver en vis status på gadeplan blandt unge, men falder igennem fx i
skolen og på arbejdsmarkedet. Disse unge har få formelle kvalifikationer, og nogle er
involveret i ulovlig økonomi, samt 4) ’ambivalent’ maskulinitet som er karakteriseret
ved unge, der har forladt skolen, og ligesom de ’rebelske’ ikke er særlig fagligt
stærke, men modsat dem forhandler de aktivt familiens, kammeraters og det større
samfunds forventninger og pres; nogle er tilbage i uddannelsessystemet, mens andre
finder identitet og status gennem involvering i ungdoms- og
lokalsamfundsprogrammer og aktiviteter.
Se fx Charsley og Ersanilli (2018).
Qureshi et al. (2014).
102
Dwyer et al. (2008).
100
101
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0049.png
47
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Som i mange af studierne anvendes også her en intersektionel tilgang, der viser, at
klasse, køn og etnicitet samt religion og sted spiller sammen i konstruktionen af
forskelligartede maskulinitetsformer. Det konkluderes, at familiens forventninger og
islam har afgørende indflydelse på udformning af de unge mænds kønsidentitet.
Mange af deltagerne godtager forestillingen om den mandlige forsørger, men den
fortolkes forskelligt og har forskellige implikationer for deres forståelse og forvaltning
af de traditionelle kønsroller og –positioner. Tilslutningen til en normativ
kønsforståelse og –praksis er størst blandt mænd med arbejderklassebaggrund, dvs.
med få økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer, mens kriminalitet for nogle
mænd tilbyder en måde at indhente økonomiske midler til opretholdelse af deres
position som forsørger. Blandt de mænd, som forskerne kategoriserer under ’religiøs’
maskulinitet, råder en forestilling om kønskomplementaritet, der medfører, at mænd
fortsat skal være den primære forsørger, mens børn har bedst af at blive opdraget af
deres mødre.
Forandringsprocesser og hybride maskulinitetsformer
Samlet set illustrerer studierne såvel brydninger mellem traditionelle, moderne og
senmoderne forestillinger om maskulinitet og måder at være mand på som en vifte af
forskellige hybride former. Minoritetsetniske mænd anlægger forskellige
håndteringsstrategier i forhold til forvaltning af deres maskulinitet – og deres
håndteringsstrategier er afhængig af en lang række sammenvævede faktorer. Der er således
mulighed for at udvikle hybride former for maskulinitet og nye strategier til håndtering af de
mere eller mindre nye udfordringer, som minoritetsetniske mænd – og deres familier – står
over for.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0050.png
48
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
KAPITEL 4
HOLDNINGSPROFILER OG BAGGRUNDSMØNSTRE
I dette kapitel ser vi nærmere på de mest fremtrædende faktorer og baggrundsmønstre, som
tegner sig
på tværs
af de enkelte kapiteltemaer og
på tværs
af de enkelte spørgsmål i
spørgeskemaundersøgelsen. I de følgende kapitler (Kapitel 5-9) fremgår svarfordelingerne på
de enkelte spørgsmål i undersøgelsen fordelt på køn og etnicitet inddelt efter forskellige
temaer. Ønsker læseren indledningsvis at orientere sig i de enkelte svarfordelinger, kan det
anbefales at indlede med at læse kapitel 5-9.
I dette kapitel ses der, på baggrund af en tværgående analyse, nærmere på en række
idealtypiske ”holdningsprofiler” i relation til maskulinitet og ligestilling, som er
kendetegnende for forskellige segmenter eller ”subkulturer” blandt de minoritetsetniske
mænd – og som i mere eller mindre udbredt grad også findes blandt andre mænd og kvinder
i Danmark.
Endvidere ses der i kapitlet nærmere på de overordnede baggrundsmønstre, som tegner sig
på tværs af de gennemførte regressionsanalyser. Som det fremgår af de efterfølgende
kapitler, viser et flertal af regressionsanalyserne en tydelig og signifikant sammenhæng
mellem traditionelle maskulinitetsopfattelser og en relativt høj grad af religiøsitet. Mindre
entydige er de observerede sammenhænge i relation til køn, migrationsgeneration og alder.
Ved nogle holdningsspørgsmål ses der eksempelvis ikke signifikante forskelle mellem
holdningen blandt indvandrere og efterkommere, mens der på andre holdningsspørgsmål ses
signifikante forskelle. Ligeledes er køn og alder i skiftende grad signifikant. I forlængelse heraf
ser kapitlet afslutningsvis nærmere på de samlede resultater af regressionsanalyserne i
relation til betydningen af henholdsvis religiøsitet, køn, alder og migrationsgeneration.
4.1 Holdningsprofiler blandt de minoritetsetniske mænd
På baggrund af en eksplorativ faktoranalyse, nærmere bestemt Principal Components
Analysis
103
, på det kvantitative datamateriale, er der identificeret en række overordnede
sammenhænge mellem flere forskellige holdninger, som gør det muligt at opstille fire
overordnede idealtyper eller ”holdningsprofiler”.
De enkelte ”holdningsprofiler” er kendetegnet ved, at der findes en større eller mindre
gruppe minoritetsetniske mænd, som
deler enten alle eller de fleste af de holdninger, der
indgår i profilen
– ligesom analysen gør det muligt at se, hvor udbredte de forskellige
holdningsprofiler er blandt de minoritetsetniske mænd sammenlignet med udbredelsen
blandt minoritetsetniske kvinder samt majoritetsetniske mænd og kvinder.
Desuden har det været en generel observation i de gennemførte interview, at en del af de
minoritetsetniske mænd enten har været ambivalente, tilbageholdende eller i tvivl om deres
103
Se bilag 3 – Faktoranalyse.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0051.png
49
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
holdninger til forskellige aspekter af undersøgelsens tema, ligesom data indikerer, at
mændenes maskulinitets- og ligestillingsopfattelser i nogle tilfælde kan være relativt
omskiftelige eller kontekstafhængige. Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsens resultater,
at de minoritetsetniske mænd (og kvinder) i betydeligt højere grad end de majoritetsetniske
respondenter har været tilbøjelige til at besvare holdningsspørgsmål med enten ’ved ikke’,
’hverken enig eller uenig’ eller ’ønsker ikke at svare’. Foruden en analyse af de fire
sammenhængende holdningsprofiler indeholder kapitlet derfor også en analyse af en mere
ambivalent eller ”usammenhængende” idealtypisk holdningsprofil, som er kendetegnende
for minoritetsetniske mænd, der på forskellig vis er enten i tvivl og/eller tilbageholdende
med at give udtryk for deres maskulinitetsopfattelser.
De 5 forskellige holdningsprofiler / idealtyper har vi valgt at betegne som følger:
•
•
•
•
•
Den konsekvent ligestillingsorienterede mand
Den traditionelle seksualmoralske mand
Den patriarkalske mand
Den voldslegitimerende mand
Den ambivalente mand
Nedenfor gennemgås de observerede kendetegn samt indikatorerne på udbredelsen af hver
af de enkelte holdningsprofiler.
4.2 Den konsekvent ligestillingsorienterede mand
Den eksplorative faktoranalyse viser en tæt sammenhæng mellem respondenternes svar på
de følgende fem spørgsmål, som alle belyser holdninger til ligestilling mellem mænd og
kvinder:
•
•
•
•
•
Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør have lige så meget ansvar for huslige
pligter som kvinden?
Hvor enig eller uenig er du i, at mænd kan tage sig lige så godt af børn som kvinder?
Hvor enig eller uenig er du i, at det er lige så acceptabelt, hvis det er en kvinde, der
forsørger familien, som hvis det er en mand?
Hvor enig eller uenig er du i, at kvinder kan være lige så gode ledere som mænd?
Hvor vigtigt synes du, at det er, at mænd tager barsel og barselsorlov?
I forlængelse heraf har vi indledningsvist set nærmere på udbredelsen af
konsekvente og
sammenhængende ikke-ligestillingsorienterede
holdninger blandt de minoritetsetniske
mænd – forstået som andelen, der tilkendegiver en ikke-ligestillingsorienteret holdning i
forhold til
alle
fem spørgsmål. Her viser det sig, at ingen (0 %) af de minoritetsetniske mænd
falder i denne kategori, mens blot 1 % har tilkendegivet en ikke-ligestillingsorienteret
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0052.png
50
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
holdning til 4 ud af de 5 ovennævnte spørgsmål. Blandt de minoritetsetniske kvinder og
majoritetsetniske mænd og kvinder er der 0 % i begge grupper.
104
Dette resultat viser, at der hverken blandt minoritetsetniske mænd (eller blandt de øvrige
mænd og kvinder) findes et mindretal, som
konsekvent
har ikke-ligestillingsorienterede
holdninger i relation til de fem nævnte spørgsmål, selvom der er mindretal af forskellig
størrelse, som har ikke-ligestillingsorienterede holdninger i relation til
enkelte
udvalgte
spørgsmål. Selvom et mindretal på 11 % af de minoritetsetniske mænd eksempelvis er helt
eller overvejende
uenige
i, at en mand bør have lige så meget ansvar for huslige pligter som
en kvinde, er dette forhold altså
ikke
ensbetydende med, at de samme mænd også har ikke-
ligestillingsorienterede holdninger i forhold til de øvrige fire spørgsmål.
Sammenhængen mellem spørgsmålene handler i stedet om det forhold, at der omvendt
findes betydelige andele blandt de forskellige respondentgrupper, som har konsekvente og
sammenhængende
ligestillingsorienterede
holdninger.
Mens der ikke på baggrund af de fem spørgsmål kan opstilles en sammenhængende profil for
en
ikke-ligestillingsorienteret
minoritetsetnisk mand, kan der således omvendt identificeres
en udbredt og typisk profil for en
konsekvent ligestillingsorienteret minoritetsetnisk mand
–
forstået som en mand, der:
Er ”helt enig” eller ”overvejende enig” i:
-
-
-
-
-
At manden bør have lige så meget ansvar for huslige pligter som kvinden
og
At mænd kan tage sig lige så godt af børn som kvinder
og
At det er lige så acceptabelt, hvis det er en kvinde, der forsøger familien, som hvis det er
en mand
og
At kvinder kan være lige så gode ledere som mænd
og
At mænd tager barsel og forældreorlov.
Samtidig svarer, at det er ”meget vigtigt” eller ”vigtigt”:
Samlet set kan næsten halvdelen (48 %) af de minoritetsetniske mænd på denne baggrund
betegnes som
konsekvent ligestillingsorienterede mænd.
Til sammenligning kan 54 % af de
minoritetsetniske kvinder betegnes som konsekvent ligestillingsorienterede, mens det
gælder for hhv. 58 % af de majoritetsetniske mænd og 71 % af de majoritetsetniske
kvinder.
105
Resultatet understreger en meget væsentlig – og positiv – overordnet tendens i denne
undersøgelse. Når det gælder centrale holdninger til ligestilling, herunder holdninger til
arbejdsfordelingen mellem mænd og kvinder både hjemme og ude, samt kønsrolle-
opfattelser i relation til traditionelt ”kønnede” roller som hhv. børnepasser og/eller
familieforsørger, har omkring halvdelen af de minoritetsetniske mænd og kvinder konsekvent
ligestillingsorienterede holdninger. Samtidig er den konsekvent ligestillingsorienterede
Se Tabel 3.7 i Bilag 3 Faktoranalyse. En ikke-ligestillingsorienteret holdning er her defineret som
svarkategorierne ”helt uenig” eller ”overvejende uenig” i de første fire spørgsmål og svaret ”slet ikke vigtigt” i
relation til det femte spørgsmål.
105
Se Tabel 3.8 i Bilag 3 Faktoranalyse – se række med indeks score ”5”.
104
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0053.png
51
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
minoritetsetniske mand klart den mest udbredte af de fem forskellige former for
sammenhængende profiler og/eller idealtyper, der kan identificeres blandt målgruppen.
Selvom majoritetsetniske kvinder er mere tilbøjelige til at have konsekvent
ligestillingsorienterede holdninger end de minoritetsetniske mænd og kvinder, afspejler
udbredelsen af ligestillingsorienterede holdninger først og fremmest, at de minoritetsetniske
mænd og kvinders holdninger til ligestilling ligger væsentligt tættere på holdningerne blandt
majoritetsetniske danskere end blandt befolkningerne i deres ikke-vestlige
oprindelseslande.
106
Som beskrevet i litteraturstudiet (Kapitel 3) og i kapitlet om familieliv, børn og opdragelse
(Kapitel 6) kan der være forskellige årsager til dette forhold. Nogle studier finder, at
holdninger til ligestilling blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ændrer sig i mere
ligestillingsorienteret retning i takt med længden af deres ophold i et vestligt modtagerland.
Andre studier fremhæver, at de personer, som vælger at udvandre eller flygte fra ikke-
vestlige oprindelseslande for at bosætte sig i vestlige lande, allerede ved afrejsetidspunktet
typisk har mere ligestillingsorienterede holdninger end hovedparten af den øvrige befolkning
i deres oprindelsesland.
Begge forklaringer kan være gyldige på én og samme tid, og denne undersøgelses
datamateriale gør det ikke muligt at afgøre endeligt, hvilken af de to forklaringer, der har
største forklaringskraft i en dansk kontekst. Dog må det nævnes, at forskelle mellem hhv.
indvandreres og efterkommeres holdninger til ligestilling i denne undersøgelse kun sjældent
viser sig at være signifikante, når der testes for betydningen af andre faktorer, som fx grad af
religiøsitet, civilstatus, beskæftigelsesstatus mv.
107
Dette kunne umiddelbart indikere, at
længden af deres ophold i Danmark i hvert fald ikke er den
mest
afgørende faktor.
Som beskrevet i afsnit 4.4 nedenfor, er
patriarkalske
holdninger dog signifikant mere
udbredte blandt indvandrermænd end blandt efterkommermænd – også når der testes for
betydningen af andre faktorer. Dette indikerer, at konsekvent patriarkalske holdninger ikke
opretholdes i samme grad blandt mænd i 2. generation. Dog er dette forhold altså ikke
ensbetydende med, at efterkommermænd i signifikant højere grad end indvandrermænd har
konsekvent
ligestillingsorienterede
holdninger. Sådanne
ligestillingsorienterede
holdninger er
udbredte i begge grupper.
Udbredelsen af
ligestillingsorienterede
holdninger blandt minoritetsetniske mænd i begge
generationer – og den mangelfulde viden om årsagerne hertil – understreger et behov for
mere forskning og viden på området. Regressionsanalyserne af de spørgsmål, der indgår i
den konsekvent ligestillingsorienterede holdningsprofil, giver ikke et helt entydigt eller klart
billede af hvilke faktorer, der først og fremmest synes at øge sandsynligheden for at have
ligestillingsorienterede holdninger. Dog indikerer analyserne, at det – udover køn – især
hænger sammen med at være forholdsvis sekulær, dvs. ikke-religiøs og/eller mindre religiøs.
Se litteraturstudie (Kapitel 3) vedr. holdninger til ligestilling i en række af de ikke-vestlige oprindelseslande.
Se Bilag 2 Regressionsanalyser. På flere spørgsmål ses det, at efterkommerkvinder gennemsnitligt set har en
mere ligestillingsorienteret holdning end indvandrerkvinder, mens der ikke i samme grad er forskel på
holdningerne blandt hhv. indvandrer- og efterkommermænd. Dog ophører forskellen mellem indvandrer- og
efterkommerkvinder i nogle tilfælde med at være signifikant, når der testes for betydningen af andre faktorer.
106
107
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0054.png
52
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
4.3 Den traditionelle seksualmoralske mand
Foruden sammenhængen i relation til de fem ligestillingsorienterede spørgsmål viser
undersøgelsens faktoranalyse endvidere, at der ses en tæt sammenhæng mellem fem
spørgsmål, som belyser respondenternes seksualmoralske holdninger. Samtidig viser
analysen, at der særligt blandt de minoritetsetniske mænd og kvinder findes et mindretal,
som konsekvent har
traditionelle seksualmoralske holdninger,
mens dette ikke er tilfældet
blandt majoritetsetniske mænd og kvinder.
Med
”traditionel seksualmoral”
forstås en seksualmoral, der er baseret på den historisk set
relativt udbredte form for seksualmoral, som ifølge Gyldendals Encyklopædi både
”inden for
den vestlige kristne kultur… men også i jødedom og islam, [har] været en stærk og religiøst
sanktioneret seksualmoral, som foreskriver seksuel afholdenhed og alene accepterer seksuelt
samkvem mellem ægtefolk... Afvigende seksuel adfærd som […] homoseksuel aktivitet og sex
uden for ægteskabet har været genstand for forskellige grader af fordømmelse og
sanktioner.”
108
I forlængelse heraf anvendes betegnelsen
den traditionelle seksualmoralske mand
om en
mand, der i forhold til de sammenhængende seksualmoralske spørgsmål konsekvent giver
udtryk for holdninger, som er
imod sex uden for ægteskab
– herunder både når det gælder
mænd og kvinder – og
imod accept af homoseksualitet.
Blandt de minoritetsetniske mænd er der således et mindretal på i alt
15 %,
som:
Både
svarer nej til spørgsmålene:
•
•
”Er det i orden at have sex før ægteskabet?”
og
”Er det i orden at have sex med en person, man ikke har til hensigt at indgå i et
seriøst forhold til?”
og
er helt eller overvejende enig i at:
•
•
”Kvinder bør vente med at have sex, indtil de er gift”
og
”Mænd
bør vente med at have sex, indtil de er gift”
samt
mener, at
”homoseksualitet ikke bør være acceptereret af samfundet”
Blandt minoritetsetniske kvinder findes der et sammenligneligt mindretal (12 %), som deler
alle fem traditionelle seksualmoralske holdninger, mens det til sammenligning blot gør sig
gældende for hhv. 1 % af de majoritetsetniske kvinder og 0 % af de majoritetsetniske
mænd.
109
Samlet set viser faktoranalysen, at omtrent hver syvende minoritetsetniske mand (15 %) kan
betegnes som en
traditionel seksualmoralsk mand,
der har et sæt sammenhængende og
konsekvente holdninger
imod
sex uden for ægteskab og imod homoseksualitet.
108
109
Fatum og Sandøe (2018).
Se Tabel 3.9 i Bilag 3 Faktoranalyse – se række med indeks score ”5”.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0055.png
53
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Ser man på regressionsanalyserne i relation til de ovennævnte seksualmoralske spørgsmål –
som faktoranalysen viser, er tæt forbundne – fremkommer der også et relativt entydigt
billede i relation til relevante baggrundsfaktorer.
Særligt en høj grad af religiøsitet øger således sandsynligheden for at mene, at mænd bør
vente med sex til ægteskabet, at det ikke er i orden at have sex før ægteskabet eller at have
sex med en person, som man ikke ønsker at indgå i et seriøst forhold til samt, at samfundet
ikke bør acceptere homoseksualitet.
110
Årsagen til den betydelige forskel mellem minoritets- og majoritetsetniske mænd og kvinder
kan skyldes det forhold, at den almene seksualmoral i en række af de største ikke-vestlige
oprindelseslande fortsat adskiller sig markant fra seksualmoralen i en række vestlige lande,
herunder Danmark. Den såkaldte ’seksuelle frigørelse’ som har fundet sted i større eller
mindre udstrækning i den vestlige verden siden midten af 1900-tallet har således ført til
”en
kraftig liberalisering [af seksualmoralen] i den vestlige verden, således at seksuelt samkvem
mellem myndige personer i stigende grad er blevet betragtet som en privatsag, som
omgivelserne ikke har ret til at blande sig i.”
111
Omvendt er den traditionelle seksualmoral – i
form af ”en
stærk og religiøst sanktioneret seksualmoral, som alene accepterer seksuelt
samkvem mellem ægtefolk” –
fortsat dominerende blandt flertallet af befolkningerne i en
række af de største ikke-vestlige oprindelseslande.
112
Det er forholdsvis svagt belyst, hvorvidt – og i så fald i hvilket omfang – den traditionelle
seksualmoral opretholdes og reproduceres i særlige minoritetsetniske miljøer i Danmark,
som en form for modreaktion, ”forsvarsmekanisme” eller coping-strategi over for den mere
liberale, ’seksuelt frigjorte’ og vestligt orienterede seksualmoral, der er dominerende blandt
den øvrige befolkning. Der findes dog studier, som indikerer, at en traditionel seksualmoral i
visse tilfælde opretholdes og reproduceres som en del af en bredere identitetsskabende
modkultur blandt nogle minoritetsetniske mænd og kvinder i vestlige samfund.
113
Det er
således også bemærkelsesværdigt, at der i denne undersøgelses regressionsanalyser ikke ses
store forskelle mellem hhv. indvandrere og efterkommere i relation til de traditionelle
seksualmoralske holdninger.
114
Dette indikerer, at den traditionelle seksualmoral i vid
udstrækning opretholdes og reproduceres også i 2. generation.
I relation til seksualmoral kan man således tale om, at der findes en subkultur eller et
”seksualmoralsk mindretal” i Danmark, som omfatter omtrent hver syvende
minoritetsetniske mand og hver ottende minoritetsetniske kvinde – herunder både blandt
indvandrere og efterkommere – samt at denne subkultur går på tværs af generationer.
Endelig er der eksisterende forskning som indikerer, at negativ social kontrol i særlig grad
rammer børn og unge, der vokser op i familier, som er imod sex før ægteskab og imod accept
af homoseksualitet. Således viser flere større undersøgelser omkring karakteren og
udbredelsen af negativ social kontrol i Danmark, at negativ social kontrol i særlig grad
rammer unge, der ønsker at ses med venner af det modsatte køn, at have en kæreste, at
Se Tabel 2.15, 2.17, 2.18 og 2.20 i Bilag 2 Regressionsanalyse.
Fatum og Sandøe (2018).
112
Se fx El Feki et. al (2017).
113
Se fx Portes and Rimbaud (2001).
114
Se tabel 2.15, 2.16, 2.17, 2.18 og 2.20 i Bilag 2 Regressionsanalyse.
110
111
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0056.png
54
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
have sex før ægteskab og/eller at udleve homoseksualitet, selvom deres forældre og/eller
øvrige familie ikke vil tillade dem dette. I det omfang forældre eller andre familiemedlemmer
forsøger at opretholde og reproducere en traditionel seksualmoral blandt yngre
familiemedlemmer, som
ikke selv
ønsker dette, kan det altså føre til negativ social kontrol af
de unge i relation til deres muligheder for både socialt og seksuelt samkvem med andre
unge.
115
Samtidig viser flere af disse undersøgelser, at overtrædelser af den traditionelle seksualmoral
i nogle etniske minoritetsmiljøer betragtes som særdeles skamfuld og kan medføre
betydelige negative sanktioner – særligt når det gælder unge kvinders normbrud og/eller
homoseksualitet. Den traditionelle seksualmoral kan fx være forbundet med en stærk,
æresrelateret opfattelse af, at alle kvinder bør være jomfruer, indtil de skal giftes, hvorfor
overtrædelser af denne norm i nogle miljøer kan føre til æresrelaterede konflikter og i værste
fald til sanktioner som fx social udstødelse, husarrest, trusler om genopdragelsesrejse,
voldstrusler, vold og/eller tvangsægteskab.
116
Ligeledes indikerer et dansk studie fra 2014, at forældre og brødre i nogle tilfælde anskuer en
fastholdelse af den traditionelle seksualmoral som en måde, hvorpå de kan sikre, at særligt
deres piger og/eller søstre ikke bliver ”for danske”.
117
Opretholdelsen af en traditionel
seksualmoral kan således for nogle mænd – både i første og anden generation – fungere som
en identitetsmarkør, der er med til at definere deres minoritetsetniske identitet i
modsætning til ”det danske”.
De ovenstående forhold er naturligvis
ikke
ensbetydende med, at alle mænd med traditionel
seksualmoral udøver negativ social kontrol eller er potentielle udøvere heraf. Studierne
indikerer i stedet, at udøvere af negativ social kontrol
ofte
er kendetegnet ved at have
traditionelle seksualmoralske holdninger og ved, at de samtidig ønsker, at deres børn og/eller
andre familiemedlemmer skal overholde de normer og grænser, der knytter sig hertil –
uanset om de pågældende selv ønsker at leve op til disse normer. Dette indikerer således, at
det særligt er
blandt
mænd (og kvinder) med traditionel seksualmoral, at der findes udøvere
af negativ social kontrol i relation til seksuelle relationer, seksualitet og ægteskab.
4.4 Den patriarkalske mand
Foruden de to sæt af sammenhængende holdninger, der kendetegner henholdsvis
den
ligestillingsorienterede mand
og
den traditionelle seksualmoralske mand,
peger den
statistiske faktoranalyse på et tredje sæt af sammenhængende holdninger, som vi har valgt
at betegne som
patriarkalske.
118
Se fx Als Research (2018a, 2018b, 2015, 2014 og 2011a), Etnisk Konsulentteam (2010), Udlændinge- og
Integrationsministeriet (2017, 2018b).
116
Ibid.
117
Als Research (2014). Fx fortæller en ung kvinde i dette studie, at det førte til en stor konflikt med hendes far, at
hun som ugift havde valgt at tage alene på efterskole, fordi hun dermed var blevet ”for dansk”. En anden ung
kvinde fortæller, at hendes bror har straffet hende med tæsk, fordi hun ofte er gået i byen og har haft skiftende
kærester og sex. For at tilpasse sig familiens ønsker er hun derfor holdt op med dette og har valgt at gå med
tørklæde og signalere en højere grad af religiøsitet.
118
Se Tabel 3.10 i Bilag 3 Faktoranalyse.
115
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0057.png
55
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Begrebet ”patriarkalsk” kan defineres forskelligt, men anvendes i sociologien typisk som en
samlet betegnelse for et sæt holdninger – eller en ideologi – som forklarer, ”naturliggør” og
legitimerer forhold, hvor mænd har den primære magt og tillægges den primære moralske
autoritet både internt i familien og i relation til det bredere samfunds politiske, sociale og
økonomiske strukturer. Legitimeringen af disse forhold sker som oftest ud fra en antagelse
om, at mænds dominans skyldes iboende og uforanderlige forskelle mellem mænd og
kvinder.
119
Eftersom faktoranalysen viser en tæt sammenhæng mellem et sæt af holdninger, der for de
flestes vedkommende kan betegnes som patriarkalske, har vi således valgt at anvende
betegnelsen
den patriarkalske mand
om en mand, som er enten
helt eller overvejende enig
i
de følgende 5 holdninger:
•
•
•
•
•
Manden bør have det sidste ord, når det gælder beslutninger i hjemmet
Det bør især være manden, der er ansvarlig for at administrere familiens økonomi
Det bør være mandens rolle at være familiens beskytter
Hvis nogen fornærmer en mand, bør han forsvare sit omdømme med magt om
nødvendigt
En mand skal være fysisk stærk
Samlet set er
6 %
af de minoritetsetniske mænd enten helt eller overvejende enige i alle de 5
udsagn, der indgår i
det patriarkalske indeks.
Til sammenligning gælder dette for 2 % af de
minoritetsetniske kvinder og hhv. 1 % og 0 % af de majoritetsetniske mænd og kvinder.
Forskellene i relation til udbredelsen af patriarkalske holdninger fordelt på køn og etnisk
oprindelse viser sig endnu tydeligere, når man ser på andelen, som deler enten 4 eller 5 af de
ovenstående holdninger. Denne gruppe, som man samlet kunne kalde ”helt eller delvist
patriarkalske” udgør i alt hhv. 16 % af de minoritetsetniske mænd, 10 % af de
minoritetsetniske kvinder, 4 % af de majoritetsetniske mænd og 1 % af de majoritetsetniske
kvinder.
120
At der findes et større mindretal med patriarkalske holdninger blandt de minoritetsetniske
mænd og kvinder end i den øvrige befolkning, kan blandt andet hænge sammen med det
forhold, at en stor del af de ikke-vestlige flygtninge og indvandrere i Danmark stammer fra en
del af verden, der er blevet betegnet som ”det patriarkalske bælte” eller det ”klassisk
patriarkalske” område.
121
Hermed menes en geografisk region, som inkluderer det nordlige
Afrika, Mellemøsten samt dele af det sydøstlige Asien. En række af de største ikke-vestlige
oprindelseslande, som fx Tyrkiet, Libanon (og de palæstinensiske selvstyreområder), Irak,
Syrien, Pakistan, Iran og Afghanistan, ligger således i ”det patriarkalsk bælte”.
Senest har den store holdningsundersøgelse
IMAGES MENA
fra 2017 dokumenteret, at
klassiske patriarkalske holdninger fortsat er vidt udbredte i mellemøstlige oprindelseslande
som Marokko, Libanon, Palæstina og Egypten. Som beskrevet i litteraturstudiet (Kapitel 3) er
Se fx Macionis (2012), Henslin (2001).
Se Tabel 3.10 i Bilag 3 Faktoranalyse.
121
Caldwell (1978) og Kandiyoti (1988). Se også Ottosen et al. (2014).
119
120
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0058.png
56
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
det fx mellem 71 % og 90 % af mændene i disse fire lande, som mener, at manden bør have
det sidste ord, når det gælder beslutninger i hjemmet, mens det samme gælder for 47-59 %
af kvinderne. Ligeledes viser IMAGES undersøgelsen, at yngre mænds syn på ligestilling – i
hovedparten af de undersøgte lande – ikke adskiller sig væsentligt fra de ældre mænds, mens
de yngre kvinder har mere ligestillingsvenlige synspunkter end ældre kvinder.
122
Sammenlignet med situationen i oprindelseslandene er de klassiske patriarkalske holdninger
således langt
mindre
udbredte blandt minoritetsetniske mænd og kvinder i Danmark, end de
er blandt de mænd og kvinder, der opholder sig i oprindelseslandene. Denne undersøgelse
gør det ikke muligt at vurdere præcist, hvad der kan ligge til grund for denne forskel. En del af
forskellen skyldes givetvis en kulturel påvirkning fra – og tilpasning til – de mere
ligestillingsorienterede holdninger, der præger det danske majoritetssamfund. Det er dog
også muligt, at en betydelig del af de ikke-vestlige indvandrere og flygtninge, der er kommet
til Danmark gennem tiden,
i forvejen
har haft mindre patriarkalske og mere ligestillings-
orienterede holdninger end gennemsnittet af befolkningen i deres respektive
oprindelseslande. Således er de patriarkalske holdninger ikke alene langt mindre udbredte
blandt efterkommere i Danmark – men også blandt 1. generations indvandrere – når der
sammenlignes med den udbredelse, der ses i oprindelseslandene.
Regressionsanalyserne af de 5 spørgsmål, der indgår i
det patriarkalske indeks,
viser først og
fremmest en sammenhæng mellem patriarkalske holdninger og grad af religiøsitet. Personer
med en høj grad af religiøsitet er således signifikant mere tilbøjelige til at mene, at mænd bør
have det sidste ord i hjemmet, bør være ansvarlige for familiens økonomi, bør indtage en
rolle som familiens beskytter og/eller bør forsvare deres omdømme med magt, hvis nogen
fornærmer dem.
123
Samtidig viser regressionsanalyserne, at indvandrermænd på flere af spørgsmålene er
signifikant mere tilbøjelige end majoritetsetniske mænd til at have patriarkalske holdninger,
mens det tilsvarende
ikke
i samme grad gør sig gældende for efterkommermænd. Endvidere
er det bemærkelsesværdigt, at efterkommerkvinder i relation til flere af spørgsmålene er
signifikant
mindre
tilbøjelige til at have patriarkalske holdninger end de majoritetsetniske
mænd, mens dette
ikke
gør sig gældende for indvandrerkvinder.
124
Både blandt minoritetsetniske mænd og kvinder er der altså færre som har patriarkalske
holdninger i 2. generation end i 1. generation.
125
Endelig viser regressionsanalyserne, at personer, som føler sig ansvarlige for deres families
omdømme er signifikant mere tilbøjelige til at have patriarkalske holdninger.
126
Denne
sammenhæng indikeres også af faktoranalysen, som viser, at den patriarkalske mand er
enten helt eller overvejende enig i, at han bør forsvare sit omdømme – med magt om
El Feki et al. (2017)
Se tabel 2.1, 2.5, 2.6, 2.7, 2.12 i Bilag 2 Regressionsanalyse.
124
Ibid.
125
Det skal dog bemærkes, at de ikke-vestlige befolkningsgrupper, der udgør hovedparten af henholdsvis 1. og 2.
generation på en række punkter er forskellige i relation til deres primære oprindelseslande og migrationsårsager
mv. Forskellen mellem de to grupper kan derfor ikke med sikkerhed antages at være udtryk for, at der har fundet
en positiv
udvikling
sted fra generation til generation i de enkelte familier.
126
Se tabel 2.1, 2.5, 2.6, 2.7, 2.12 i Bilag 2 Regressionsanalyse.
122
123
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0059.png
57
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
nødvendigt – hvis nogen fornærmer ham. Der ses således flere indikationer på en
sammenhæng mellem stærke patriarkalske og stærke æresrelaterede holdninger, som kunne
indikere, at
den patriarkalske mand
har en øget risiko for udøvelse af negativ social kontrol.
Undersøgelsen
Unges oplevelser af negativ social kontrol
fra 2018 viser således, at unge der
vokser op i familier, hvor hensynet til familiens ære eller omdømme betyder ”alt” eller
”meget” for, hvad de må i deres hverdag, i betydeligt højere grad end andre unge bliver
udsat for forskellige former for negativ social kontrol, som fx overvågning, trusler om
genopdragelsesrejser, vold og voldstrusler samt pres til at kontrollere søskende eller andre
familiemedlemmer.
127
Dette er naturligvis
ikke
ensbetydende med, at alle mænd med patriarkalske holdninger
udøver negativ social kontrol eller er potentielle udøvere heraf. Sammenhængene indikerer i
stedet, at personer med konsekvente patriarkalske holdninger er mere tilbøjelige til også at
have stærke æresrelaterede holdninger, samt at negativ social kontrol ofte udøves af
personer med stærke æresrelaterede holdninger.
4.5 Den voldslegitimerende mand
Foruden at vise sammenhænge mellem hhv. et sæt af
ligestillingsorienterede,
et sæt af
traditionelle seksualmoralske
og et sæt af
patriarkalske
holdninger, peger den statistiske
faktoranalyse også på et fjerde sæt sammenhængende holdninger. Analysen viser således en
tæt sammenhæng mellem to holdninger, der kan betegnes som
voldslegitimerende
samt et
udsagn, der handler om oplevelser med pres til at udøve negativ social kontrol.
På denne baggrund anvendes betegnelsen
”den voldslegitimerende mand”
om en mand, der
har erklæret sig
helt eller overvejende enig
i enten ét eller begge de to nedenstående udsagn:
•
•
Det kan nogle gange være nødvendigt at slå børn
Det kan nogle gange være nødvendigt at slå ens partner/ægtefælle
Blandt de minoritetsetniske mænd er der 7 %, der er enige i ét af de to udsagn, og 2 %, der er
enige i begge udsagn. Samlet set kan 9 % af de minoritetsetniske mænd således betegnes
som
helt eller delvist voldslegitimerende mænd.
Blandt de majoritetsetniske mænd findes en
tilsvarende andel af helt eller delvist voldslegitimerende mænd (8 %). De
voldslegitimerende
holdninger
findes således blandt et mindretal af mænd i
begge
etniske grupper.
128
Blandt kvinderne er der dog en mindre forskel i fordelingen på tværs af etnicitet. Mens 6 % af
de minoritetsetniske kvinder er enten helt eller delvist voldslegitimerende, så gælder det for
2 % af de majoritetsetniske kvinder.
Det er samtidig værd at bemærke, at faktoranalysen viser en sammenhæng mellem de to
voldslegitimerende holdninger og oplevelser med at have følt sig presset til at kontrollere
andre familiemedlemmer (som fx søskende eller børn).
129
Dette kan muligvis indikere, at en
del af de voldslegitimerende mænd og kvinder har følt sig presset af andre i deres familie til
Als Research (2018a).
Se Tabel 3.11 i Bilag 3 Faktoranalyse.
129
Se Tabel 3.1 i Bilag 3 Faktoranalyse.
127
128
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0060.png
58
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
at udøve vold mod deres ægtefælle/partner og/eller børn. For disse personers
vedkommende kan deres syn på ”nødvendigheden” af volden således tænkes at hænge
sammen med oplevelser af at blive presset til at udøve negativ social kontrol.
I forlængelse heraf viser regressionsanalysen på holdningsspørgsmålet omkring vold mod
børn, at personer, der føler sig ansvarlige for familiens omdømme er signifikant mere
tilbøjelige til at være enige i, at det nogle gange kan være nødvendigt at slå børn.
130
Samlet set indikerer de ovenstående sammenhænge i forhold til hhv. hensynet til familiens
omdømme og oplevelser med pres til at udøve negativ social kontrol, at der både blandt de
voldslegitimerende mænd og de voldslegitimerende kvinder kan være en sammenhæng
mellem voldslegitimerende holdninger og forskellige former for
æresrelateret vold.
Denne
type vold hænger således sammen med æresrelaterede konflikter og adskiller sig blandt
andet fra andre typer af vold ved som oftest at være planlagt på forhånd, ved at involvere
flere forskellige familiemedlemmer (udover selve voldsudøveren) og ved at være helt eller
delvist accepteret af familien, fordi volden har til formål at forsvare, beskytte eller
genoprette familiens omdømme eller ære.
131
I sager om æresrelateret vold kan særligt mænd
således opleve et betydeligt udefrakommende pres i forhold til at legitimere og/eller udøve
vold, fordi det bliver anset som ”nødvendigt” af hensyn til familiens omdømme.
Selvom æresrelaterede former for vold især kendes fra minoritetsetniske miljøer, er det
væsentligt at gentage, at der også blandt de majoritetsetniske mænd findes et lille mindretal,
som har voldslegitimerende holdninger, og at dette mindretals størrelse ikke adskiller sig
signifikant fra mindretallet blandt de minoritetsetniske mænd. Regressionsanalysen af
spørgsmålet, om hvorvidt det nogle gange kan være nødvendigt at slå børn, viser, at
majoritetsetniske kvinder og efterkommerkvinder er signifikant
mindre
tilbøjelige til at
legitimere vold mod børn, mens minoritetsetniske mænd og indvandrerkvinder ikke adskiller
sig signifikant fra referencegruppen af majoritetsetniske mænd.
132
4.6 Den ambivalente mand
Mens det på baggrund af faktoranalysen har været muligt at identificere fire konsistente og
sammenhængende ”holdningsprofiler” (se afsnit 4.2 – 4.5 ovenfor) har det, som beskrevet
indledningsvist i dette kapitel, også været en generel observation i denne undersøgelses
datagrundlag, at en del af de minoritetsetniske mænd er ambivalente, tilbageholdende,
inkonsistente eller i tvivl om deres holdninger til forskellige aspekter af undersøgelsens tema.
Dette forhold træder både frem i en række af undersøgelsens kvalitative interview og i
undersøgelsens survey, hvor det viser sig ved, at de minoritetsetniske mænd (og kvinder) i
betydeligt højere grad end de majoritetsetniske respondenter har valgt svarmulighederne
’ved ikke’, ’hverken enig eller uenig’ eller ’ønsker ikke at svare’ i relation til en række af de
forskellige holdningsspørgsmål.
Se Tabel 2.11 i Bilag 2 Regressionsanalyse.
Se fx Socialstyrelsens definition https://socialstyrelsen.dk/voksne/vold-i-naere-relationer/viden-om-
vold/typer-af-vold/aeresrelateret-vold samt Etnisk Ung (2014a) og Jensen et a. (2006).
132
Se Tabel 2.11 i Bilag 2 Regressionsanalyse.
130
131
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0061.png
59
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
På denne baggrund kan der – i tillæg til de fire sammenhængende holdningsprofiler – også
identificeres en femte idealtypisk holdningsprofil, som er kendetegnet ved at være
ambivalent, inkonsistent, tvivlrådig og/eller ”usammenhængende” i sine holdninger til og
opfattelser af maskulinitet og ligestilling. Som en samlet betegnelse for en minoritetsetnisk
mand med denne holdningsprofil anvendes betegnelsen
”den ambivalente mand”.
Særligt når det gælder spørgsmål om seksualmoral, om mænds magtposition i samfundet og i
familien samt spørgsmålet om, hvorvidt en mand bør forsvare sit omdømme, er der en
betydelig andel af minoritetsetniske mænd, som enten er ambivalente, i tvivl eller
tilbageholdende med at give udtryk for en klar holdning.
Eksempelvis svarer
omkring hver tredje eller hver fjerde minoritetsetniske mand
enten
’Hverken enig eller uenig’, ’Ved ikke’ eller ’Ønsker ikke at svare’ på de følgende spørgsmål:
Tabel 4.6.1 Andel af minoritetsetniske mænd, som er enten ambivalente, i tvivl eller
tilbageholdende med at svare på spørgsmål ang. seksualmoral, mænds magtposition mv.
Hvor enig eller uenig, er du i, at:
Hverken enig
eller uenig
Mænd har for lidt magt i samfundet
Mænd bør vente med at have sex,
indtil de bliver gift
Kvinder bør vente med at have sex,
indtil de bliver gift
Manden bør have det sidste ord, når
det gælder beslutninger i hjemmet
Det bør især være manden, der er
ansvarlig for at administrere
familiens økonomi
Homoseksualitet bør accepteres i
samfundet
Hvis nogen fornærmer en mand, bør
han forsvare sit omdømme med magt
om nødvendigt
Kvinder, der går udfordrende klædt,
er selv skyld i, hvis de udsættes for
seksuelt overgreb
Mænd har for lidt magt i samfundet
Mænd bør vente med at have sex,
indtil de bliver gift
23 %
18 %
12 %
9%
Ved ikke
Ønsker ikke
at svare
2%
6%
37 %
33 %
I alt
18 %
9%
5%
32 %
27 %
3%
2%
32 %
28 %
3%
1%
32 %
-
20 %
9%
29 %
16 %
8%
3%
27 %
11 %
10 %
4%
25 %
23 %
18 %
12 %
9%
2%
6%
37 %
33 %
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0062.png
60
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Sammenligner man andelen af ambivalente/tilbageholdende minoritetsetniske mænd med
andelen af ambivalente/tilbageholdende respondenter blandt de øvrige grupper, ses det, at
der er en tilsvarende høj andel af minoritetsetniske kvinder, som svarer ’hverken enig eller
uenig’, ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ til hovedparten af de spørgsmål, der er
inkluderet i Tabel 4.6.1. Også blandt de minoritetsetniske kvinder findes der altså en relativt
udbredt ”holdningsprofil”, som er kendetegnet ved ambivalens, tvivl eller tilbageholdenhed i
forhold til at have klare holdninger til de ovenfor nævnte spørgsmål.
Der er dog en betydelig lavere andel af de minoritetsetniske kvinder, som er ambivalente i
deres syn på, hvorvidt manden bør have det sidste ord i hjemmet (20 %) eller bør
administrere familiens økonomi (23 %) end blandt de minoritetsetniske mænd (32 % på
begge spørgsmål). Når det gælder spørgsmål angående mænds magtposition i hjemmet ses
der altså en kønsforskel i andelen af tvivlere blandt de minoritetsetniske respondenter.
Blandt de majoritetsetniske mænd og kvinder er der generelt en signifikant lavere andel, som
svarer ’hverken enig eller uenig’, ’ved ikke’ og ’ønsker ikke at svare’. Særligt når det gælder
spørgsmål angående seksualmoral (sex før ægteskab, homoseksualitet og holdninger til
overgreb mod kvinder, som går udfordrende klædt) er der markant færre majoritetsetniske
mænd og kvinder, som er i tvivl eller tilbageholdende med at give udtryk for en klar holdning
(mellem 3 % og 10 % på alle de nævnte spørgsmål).
Når det kommer til spørgsmål angående mænds magtposition i samfundet og i hjemmet, ses
det imidlertid, at andelen af tvivlere blandt de majoritetsetniske mænd overordnet set ligger
på linje med andelen blandt de minoritetsetniske mænd.
Blandt de majoritetsetniske mænd er det således også omtrent hver tredje mand (31-33 %),
som svarer enten ’hverken enig eller uenig’, ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ til de tre
udsagn
”Mænd har for lidt magt i samfundet”, ”Manden bør have det sidste ord, når det
kommer til beslutninger i hjemmet”
og
”Det bør især være manden, der er ansvarlig for at
administrere familiens økonomi”.
I relation til denne type spørgsmål er
den ambivalente
mand
således en holdningsprofil, der er tilnærmelsesvis lige så udbredt blandt de
majoritetsetniske mænd som blandt de minoritetsetniske mænd.
I de to nedenstående tabeller ses andelen af hhv. minoritetsetniske og majoritetsetniske
mænd og kvinder, som har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ (Tabel 4.6.2) eller
’Hverken enig eller uenig’ (Tabel 4.6.3) til hhv. 0, 1, 2, 3, 4, 5 eller flere holdningsspørgsmål i
spørgeskemaet. Indekset er lavet på baggrund af alle de holdningsspørgsmål, hvor de
pågældende svarmuligheder har været angivet i spørgeskemaet:
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0063.png
61
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
TabeI 4.6.2: Indeks for "ved ikke" og "nægter"-besvarelser fordelt på køn og etnicitet
133
Mænd med ikke- Kvinder med ikke- Mænd med dansk
Kvinder med
vestlig baggrund vestlig baggrund
eller vestlig
dansk eller vestlig
baggrund
baggrund
Pct. (n=2324)
0 spm.
1 spm.
2 spm.
3 spm.
4 spm.
5 spm. eller
derover
Total
P-værdi: 0,000
34
21
14
9
5
17
Pct. (n=563)
31
23
17
8
4
17
Pct. (n=991)
72
18
5
1
1
3
Pct. (n=545)
68
21
5
2
1
2
Total
Pct. (n=4423)
67
20
6
2
1
4
100
100
100
100
100
Som det fremgår af Tabel 4.6.2 ovenfor, har hele 17 % af de minoritetsetniske mænd og
kvinder svaret enten ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ til mindst fem forskellige
holdningsspørgsmål i surveyen. Til sammenligning gælder dette blot for 2-3 % af hhv. de
majoritetsetniske mænd og kvinder. Som vist i Tabel 4.6.3 nedenfor, er de minoritetsetniske
mænd samtidig den gruppe, som i højest grad har anvendt svarmuligheden ’hverken enig
eller uenig’. Hele 22 % af de minoritetsetniske mænd har således anvendt denne
svarmulighed mindst 5 gange i spørgeskemaet. Samtidig viser indekset, at denne
svarmulighed også har været relativt hyppigt brugt at minoritetsetniske kvinder og
majoritetsetniske mænd, mens de majoritetsetniske kvinder kun i mindre grad har anvendt
svarmuligheden.
Indekset vist i Tabel 4.6.2 tæller, hvor mange gange respondenten har svaret "ved ikke" eller "ønsker ikke at
svare" på følgende spørgsmål: c8, d4, h4_1, h4_2, h5_ny, b1, b2, c1, c2, c3, c4, c5, c6, c7, d3, f1, g1_1, g1_2, g1_3,
h3_1, h3_2, h3_3, h3_4, i1_1, i1_2, d1, e1, e3 (se spørgsmålenes ordlyd i Bilag 5 – spørgeskema).
133
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0064.png
62
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 4.6.3 Indeks for "hverken enig eller uenig"-besvarelser fordelt på køn og etnicitet
134
Mænd med ikke- Kvinder med ikke- Mænd med dansk
Kvinder med
vestlig baggrund vestlig baggrund
eller vestlig
dansk eller vestlig
baggrund
baggrund
Pct. (n=2324)
0 spm.
1 spm.
2 spm.
3 spm.
4 spm.
5 spm. eller
derover
Total
P-værdi: 0,000
24
18
15
12
10
22
Pct. (n=563)
24
19
18
16
8
16
Pct. (n=991)
21
19
19
13
9
19
Pct. (n=545)
28
25
20
10
8
8
Total
Pct. (n=4423)
25
22
19
12
8
14
100
100
100
100
100
Som beskrevet ovenfor er andelen af tvivlere blandt de minoritetsetniske mænd højere end
blandt de majoritetsetniske mænd, i særlig grad når det handler om de spørgsmål i surveyen,
der vedrører seksualmoral. Dette kan antages at hænge sammen med det forhold, at flere
minoritetsetniske mænd er vokset op i lande og/eller i familier, hvor en traditionel
seksualmoral er dominerende (se afsnit 4.3) samtidig med, at de i Danmark lever i et
samfund, hvor en mere ”seksuelt frigjort”, liberal og vestlig seksualmoral er den
dominerende.
Det er således også et hovedindtryk fra en række af de gennemførte interview, at flere af de
interviewede mænd er særligt ambivalente, i tvivl eller tilbageholdende med at svare direkte
og klart på spørgsmål angående seksualmoral.
Hos nogle af interviewpersonerne har deres tvivl og ambivalens ført til et ubehag eller en
form for kognitiv dissonans
135
, hvor de har indtaget flere indbyrdes modstridende holdninger,
eller har oplevet en manglende sammenhæng mellem deres værdier/holdninger og deres
handlinger, som de har forsøgt at håndtere på forskellig vis.
Osman
på 37 år fortæller eksempelvis, at han plejede at synes, at mænd gerne måtte have
sex før ægteskab, mens han ikke plejede at synes, det var acceptabelt for kvinder. Selvom
Indekset vist i Tabel 4.6.3 tæller, hvor mange gange respondenten har svaret "hverken enig eller uenig" på
følgende spørgsmål i spørgeskemaet: b1, b2, c1, c2, c3, c4, c5, c6, c7, d3, f1, g1_1, g1_2, g1_3, h3_1, h3_2, h3_3,
h3_4, i1_1, i1_2 (se spørgsmålenes ordlyd i Bilag 5 – spørgeskema).
135
Om kognitiv dissonans, se Festinger (1957) og Helkama (2017)
134
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0065.png
63
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
han godt selv kunne se, at det måske var dobbeltmoralsk eller unfair, så ønskede han ikke
dengang at tænke for meget over det, da han så ville være ”nødt til” at ændre holdning:
”Der er ingen tvivl omkring, at information og oplysning omkring, altså, nu har jeg det
også bare sådan, at når jeg ser, der er noget sådan logisk inkonsistens omkring noget,
så er jeg nødt til at finde ud af, hvorfor er der det? Og hvad er jeg nødt til at gøre for at
ændre adfærd, ikke? Men jeg vidste faktisk godt før i tiden, at det var dobbeltmoralsk,
men jeg havde stadig den opfattelse, at sådan var det. Altså der stoppede logikken
faktisk, ikke? For hvis jeg først ville begynde at analysere, så ville jeg være skakmat på
mig selv, og så var jeg nødt til at ændre [min holdning]...”
Samtidig fremgår det i en række af de gennemførte interview, at en del af de
minoritetsetniske mænd er bevidste om, at de til tider indtager forskellige manderoller og
maskulinitetsopfattelser i forskellige sammenhænge, alt efter hvilket miljø eller hvilken
situation, de befinder sig i. Manderoller og maskulinitetsopfattelser kan således være relativt
kontekstafhængige og påvirkelige af, hvad der giver mest respekt og social anerkendelse fra
omgivelserne (eller det modsatte) i forskellige sammenhænge.
Farjaad
på 24 år fortæller eksempelvis:
”Det er ikke bare, hvad man siger, det er fuldstændig også, måden man agerer på, hvor
det her er noget specielt… Den der rolle, den her maskulinitetsrolle og ens rolle i
hierarkiet, er jo også defineret af, om man står nede i sportscentret, hvor alle andre er
danske, eller nogle af dem er danske, eller om du er nede i moskéen, hvor alle er i din
egen kultur og sådan noget. Jeg kan huske, sådan, at det er noget, der har præget min
far ret meget. At hvis man var ude i samfundet og lave et eller andet, så var han meget
stille, og lille nærmest, overfor alt andet end ham og os børn. Mens i moskéen, der fik
han sådan en meget stor statur og en helt anden måde at være på, ikke?”
Farjaad
fortæller også, at det har været svært og ubehageligt at opbygge en helt anden
maskulinitetsopfattelse end den hans forældre har, og som er dominerende i ”deres kultur”:
”Jamen, jeg mister stort set al kontakt til mine forældre, og jeg mister, hvad kan man
sige, alle de tilhørsforhold, jeg har opbygget til kulturen, som barn. Altså, jeg står et
sted og skal faktisk udforske en helt ny identitet, og hele tiden at skulle udforske: Hvad
er min rolle? Og hvad er min maskulinitetsrolle? Og hvordan ser jeg mig selv? Og
hvordan ser de mig? Og du ved, at prøve hele tiden at skulle revurdere alt det, som
intuitivt er noget, jeg har fået med mig ind i opdragelsen, det er meget ubehageligt,
faktisk! Det er på mange måder ubehageligt at skulle stå sådan ret sent i sit liv og
skulle revurdere sin identitet og sin rolle...”
Undersøgelsens data gør det ikke muligt at afgøre præcist hvordan – eller i hvilket omfang –
den relativt høje andel af ambivalente minoritetsetniske mænd (og kvinder), kan forklares
med henvisning til kognitiv dissonans eller med forskellige typer af coping-strategier og
identitetsproblemer forbundet dobbeltkulturelle eller tværkulturelle tilhørsforhold. Blot
indikerer citater og indtryk som de ovenstående, at der kan være en sammenhæng.
Eksisterende dansk forskning har således også på forskellig vis belyst det forhold, at en del
minoritetsetniske mænd (og kvinder) – særligt i 2. generation – synes at have en
”dobbeltbevidsthed” og oplever, at skulle navigere i et grænseland mellem den
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0066.png
64
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
traditionsbundne og kollektivistiske kultur, som deres minoritetsetniske ophav
repræsenterer, og så den mere individualistiske kultur, som de møder i det bredere danske
samfund.
136
Ifølge sociologen Zygmunt Bauman kan etniske minoriteter ligefrem ses som
”prototyper på ambivalens”:
”For personer, der befinder sig i en ambivalent og ubestemt
situation, bliver konsekvensen, at de hele tiden må forholde sig til, hvem de er og har
mulighed for at være i forhold til samfundets enten/eller tankegang”.
137
At en betydelig andel
af de minoritetsetniske mænd i denne undersøgelse ikke har bestemt sig for, om de er
entydigt enige eller uenige i de stillede spørgsmål om maskulinitet og ligestilling, kan dermed
bl.a. hænge sammen med, at de befinder sig i en
”ambivalent og ubestemt situation”.
Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at der i en række internationale maskulinitets-og
ligestillingsundersøgelser er flere forskere, som noterer sig ”en
dyb følelse af ambivalens i
forhold til ligestilling”
blandt grupper af mænd i både vestlige og ikke-vestlige samfund. I en
opsummerende tekst omkring studier af maskulinitets- og ligestillingsopfattelser i en række
forskellige lande skriver Promundos forskningschef Ruti Galia Levtov m.fl. eksempelvis:
"Studies document a deep sense of ambivalence about gender equality and even backlash
against it among some men in some settings. This ambivalence may reflect uneasiness with
changing dynamics of gender relations and public discourses about gender equality, with men
sometimes viewing women’s newly empowered position as marginalizing and disempowering
to them. National and international discourses around gender equality—as well as policies
and programs to promote it—are constantly reshaping masculinities and gender relations at
multiple levels: in terms of men’s identities, in their interactions, and at the macro level (and
vice versa). These changes can result in men experiencing (and reporting) ambivalence or
conflicting feelings about gender equality—perhaps supporting it as a concept, but rejecting
the day-to-day implications in their own lives or relationships.”
138
Som det fremgår af citatet, kan der foruden de ovennævnte sammenhænge relateret til
minoritetsetniske mænds ”dobbeltbevidsthed” og splittelse mellem forskellige kulturelle
værdier og normer også være andre årsager til den udbredte ambivalens, der mere generelt
opleves (og rapporteres) blandt mænd i forhold maskulinitetsopfattelser og holdninger til
ligestilling. Som beskrevet indikerer en række internationale undersøgelser således, at nogle
mænd har svært ved at finde sig til rette med eller acceptere de ændrede dynamikker og
magtforhold mellem mænd og kvinder, som følger af, at kvinder i nyere tid i stigende grad
har indtaget magtfulde positioner i samfundet. Nogle mænd kan således opleve, at de bliver
marginaliseret og/eller får svækket deres egne traditionelle magtpositioner som følge af
denne udvikling.
Hertil kommer, at både nationale og internationale ligestillingsdiskurser og politiske
interventioner har skabt øget fokus på ligestilling og medført kritisk belysning af traditionelle
kønsrollemønstre og maskulinitetsopfattelser. Blandt mænd som måske overordnet eller
principielt/teoretisk går ind for ligestilling, men som fortsat ønsker at leve et dagligdagsliv
baseret på mere traditionelle kønsrollemønstre i hjemmet, kan dette føre til ambivalente
Se fx Larsen og Jensen (2014), Mørck (1998) og Røgilds (1995) .
Citeret fra Larsen og Jensen (2014), s. 34. Se også Bauman (1991, 1997).
138
Levtov et al. (2014).
136
137
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0067.png
65
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
følelser og tvivl i relation til spørgsmål om ligestilling, som sætter fokus på, hvordan opgaver,
der traditionelt primært har været varetaget af mænd (fx administration af hjemmets
økonomi), bør være fordelt mellem mænd og kvinder. Dette forhold kan muligvis være med
til at forklare, hvorfor der netop i relation til denne type spørgsmål findes en relativt høj
andel af ambivalente eller tvivlende mænd blandt både minoritetsetniske og
majoritetsetniske mænd i Danmark.
4.7 Religionens centrale rolle
Som vist i de ovenstående afsnit har faktoranalysen gjort det muligt at identificere og
portrættere en række sammenhængende ”holdningsprofiler” blandt de minoritetsetniske
mænd, som går på tværs af de enkelte spørgsmål i undersøgelsen.
Et andet tydeligt baggrundsmønster handler om religionens centrale betydning i relation til
maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling. Således viser størstedelen af
undersøgelsens regressionsanalyser, at en høj grad af religiøsitet i signifikant grad øger
sandsynligheden for at have traditionelle seksualmoralske, æresrelaterede og/eller ikke-
ligestillingsorienterede holdninger.
139
En høj grad af religiøsitet (score 3 i religiøsitetsindeks) øger således signifikant
sandsynligheden for at være:
Helt eller overvejende enig i:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
At manden bør have det sidste ord, når det gælder beslutninger i hjemmet
At det især bør være manden, der er ansvarlig for at administrere familiens økonomi
At det især bør være kvindens ansvar at stå for børneopdragelsen
At det bør være mandens rolle at være familiens beskytter
At mænd generelt har for lidt magt i det danske samfund
At det er acceptabelt at opdrage drenge med mere frihed end piger
At hvis nogen fornærmer en mand, bør han forsvare sit omdømme med magt om
nødvendigt
At kvinder bør vente med sex, indtil de er gift
At mænd bør vente med sex, indtil de er gift
At samfundet ikke bør acceptere homoseksualitet
At kvinder, der går udfordrende klædt, selv er skyld i hvis de bliver udsat for seksuelle
overgreb
samt helt eller overvejende uenig i:
139
Se Bilag 2 Regressionsanalyse.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0068.png
66
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
•
•
•
At det er lige så acceptabelt, hvis der et en kvinde, der forsørger familien, som hvis
det er en mand
At det er i orden at have sex før ægteskabet
At det er i orden at have sex med en person, man ikke ønsker at indgå i et seriøst
forhold med
Endelig
mindsker
en høj grad af religiøsitet signifikant sandsynligheden for at svare, at man vil
tillade sin partner/ægtefælle at have venner af det modsatte køn udover familien.
Det skal understreges, at det også blandt de mest religiøse typisk er et
mindretal,
som er
enige/uenige i de ovenstående udsagn.
Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at den signifikante sammenhæng mellem en
høj grad af religiøsitet og de nævnte holdninger går på tværs af et så betydeligt antal
spørgsmål, og som sådan er den
mest gennemgående og mest udslagsgivende
enkeltstående
baggrundsfaktor blandt de faktorer, der indgår i regressionsanalyserne.
Ønsker man at forudsige sandsynligheden for, at en given person deler de ovenstående
holdninger, er det således (gennemsnitligt set) mere relevant at se på personens grad af
religiøsitet, end det er at se på fx personens etniske oprindelse, køn, alder,
beskæftigelsesstatus eller civilstatus. Samtidig betyder dette forhold, at eventuelle indsatser,
som kunne tænkes iværksat med henblik på at bearbejde eller ændre de ovenstående
holdninger, med fordel
primært
kunne målrettes både mænd og kvinder i særligt religiøse
miljøer, fremfor eksempelvis at blive målrettet etniske minoriteter generelt eller mænd
generelt.
At religion er en vigtig – hvis ikke
den
vigtigste – baggrundsfaktor i forhold til opretholdelsen
af specifikke patriarkalske og/eller traditionelle seksualmoralske normer og værdier, er et
fund, som understøttes af flere større internationale studier, der alle påviser en klar
sammenhæng imellem graden af religiøsitet og specifikke værdier.
140
Ved blandt andet at
gøre brug af
Schwartz’ Theory of Basic Values
141
har de nævnte studier sammenholdt data fra
flere internationale surveys og påvist en klar sammenhæng mellem at være religiøs og at
tillægge grundværdierne ”tradition” og ”konformitet” stor vigtighed samt en stor
afstandtagen til grundværdien ”hedonisme”. Individers betoning af de forskellige værdier
hænger tæt sammen med attituder og handlinger, og kan derfor forventes også at have en
betydelig indvirkning på individers holdninger. Grundværdien
tradition
består blandt andet af
at lægge vægt på vigtigheden af elementer som respekt, forpligtelser og opretholdelsen af
skikke og ideer tilvejebragt af religion eller traditionel kultur.
Konformitet
omhandler et fokus
på beherskelse overfor handlinger, lyster og impulser, der kunne såre eller skade andre og
overtræde traditionelle sociale forventninger eller normer.
Hedonisme
derimod har et fokus
på personlig nydelse og sanselighed.
Se fx Schnabel & Grötsch (2015), Lassander (2014), Roccas (2005), Saroglou, Delpierre, & Dernelle (2004),
Saroglou (2003), Duriez, Luyten, Snauwaert, & Hutsebaut (2002), Lewis & Maltby (2000) og Rokeach, M. (1969).
141
Schwartz’ Theory of Basic Values er et teoretisk analyseværktøj, der opdeler personlige værdier i 10
grundværdier, og beskriver grundværdiernes indhold og interne relationer. Det er et anerkendt teoretisk værktøj
der er verificeret af flere forskere i adskillige lande verden over. Se evt.
https://scholarworks.gvsu.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1116&context=orpc for uddybning.
140
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0069.png
67
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Desuden påviser nogle af studierne en tydelig sammenhæng mellem graden af religiøsitet
målt på: vigtigheden af religion for individet, hvor ofte man går i kirke/moske, og hvor ofte
man beder eller på andre måder
udøver
sin religion samt i hvor høj grad man tilslutter sig de
nævnte værdier.
142
Der eksisterer altså forholdsvis solid videnskabelig evidens for en klar sammenhæng mellem
graden af religiøsitet (indenfor de store monoteistiske verdensreligioner) og traditionelle/
konservative holdninger. Den nærmere årsagssammenhæng – herunder om individer
primært er traditionelle/konservative fordi de er religiøse, eller om det snarere forholder sig
omvendt – er der derimod ikke nogle af de ovennævnte studier, der for alvor belyser eller
forklarer.
Blandt de interviewede mænd i denne undersøgelse er der flere, som har den opfattelse, at
det først og fremmest er religionen, der bidrager til at opretholde traditionelle/konservative
værdier. Samtidig fremhæver flere, at religionen påvirkes af kulturelle opfattelser.
Afslutningsvis bringes her et citat fra et interview med
Farjaad
til illustration:
”Hvor går grænsen mellem kultur og religion? […] Det er både en flydende grænse, men
det er også noget, der smelter sammen. Og hvad man kan sige er, at i forhold til de her
retningslinjer, og hvorfor alle, der er en del af kulturen, stort set bakker op om, hvordan
strukturen er, uanset om det er dem, der er undertrykt, eller om det er dem, der
undertrykker, så er det jo fordi, der er noget, der står skrevet i religionen – at det skal
være sådan, som det skal være. Det er jo derfor, du også ser kvinder være imod
kvindefrigørelse i mange, mange tilfælde. Så religion lægger hele det basale fundament
for alle de ting, som så udvikler sig videre i den muslimske kultur. Altså på den måde, at
der står måske ikke i Koranen, at manden skal være på den måde, han nu engang er i
den moderne mellemøstlige kultur, men det er jo så det, man er kommet med for at
kunne opretholde de rammer, som religionen nu engang foreskriver. Så der er rigtig
meget, altså, en kulturel opfattelse af, hvad religionen beder om. For man kunne
sagtens have en form for islam, der var meget, meget mere fri.”
4.8 Udvikling på tværs af migrationsgenerationer og aldersgrupper
Selvom religiøsitet er den væsentligste enkeltstående baggrundsfaktor er der – som angivet
rapporten igennem – også en række andre faktorer, som i større eller mindre omfang viser
sig at have signifikant betydning i relation til de undersøgte maskulinitetsopfattelser og
holdninger til ligestilling. Det gælder i særlig grad faktorer som køn, etnisk baggrund og
oplevelsen af at føle sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme.
Sammenlignet med de ovenstående faktorer viser en række andre baggrundsfaktorer – som
fx civilstatus, oplevelser med diskrimination, beskæftigelsesstatus samt migrationsgeneration
(indvandrer eller efterkommer) og alder – sig i mindre grad at være signifikante, når man ser
samlet på alle de gennemførte regressionsanalyser.
142
Schnabel & Grötsch (2015) og Lassander (2014).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0070.png
68
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
I forhold til de to sidstnævnte faktorer – migrationsgeneration og alder – er det væsentligt at
fremhæve, at denne undersøgelse først og fremmest giver et
øjebliksbillede
af karakteren af
forskellige maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling.
Forskelle på tværs af migrationsgenerationer og i relation til alder
kan
indikere, at der synes
at ske en udvikling i disse holdninger over tid, men de to faktorer er ikke i sig selv
tilstrækkelige til at belyse holdningers udvikling i et tidsmæssigt perspektiv. Ideelt set burde
en tilsvarende undersøgelse med de samme respondenter og identiske spørgsmål
gennemføres på et senere tidspunkt, for at skabe et mere sikkert grundlag til at kunne
vurdere udviklingstendenser over tid.
Endvidere er det værd at fremhæve, at der kan være betydelige interne forskelle mellem
indvandrer- og efterkommergenerationen, når der ses på den samlede gruppe af ikke-
vestlige mænd og kvinder. Det gælder fx i relation til oprindelseslande, andele af personer
med hhv. flygtninge- og indvandrerbaggrund i de to generationer mv.
Ligeledes kan der være betydelige udviklinger i hver sin retning
inden
for hver af de to
generationer, som i større eller mindre grad ”ophæver” hinanden, når de to generationer
sammenlignes som samlede størrelser.
Sammenligninger på tværs af de to generationer skal derfor tages med forbehold.
Signifikante forskelle på tværs af de to generationer kan ikke med sikkerhed tolkes som et
udtryk for udvikling over tid – ligesom mangel på signifikante forskelle ikke nødvendigvis skal
tolkes som et udtryk for stilstand eller manglende forandring.
På baggrund af regressionsanalysernes resultater i forhold til migrationsgeneration og alder
er det dog – med de ovenstående forbehold in mente – muligt at tegne et tentativt billede af
nogle helt overordnede tendenser, der synes at tegne sig i datamaterialet. Billedet viser, at:
•
Når det gælder de
traditionelle seksualmoralske holdninger,
ses der ikke et tydeligt
eller gennemgående mønster i forhold til holdningsforskelle på tværs af
migrationsgenerationer (indvandrere og efterkommere) eller aldersgrupper.
Traditionelle seksualmoralske holdninger ser således ud til i høj grad at blive
opretholdt fra generation til generation og på tværs af aldersgrupper.
Der ses dog forskelle i relation til enkeltstående spørgsmål. Eksempelvis er
efterkommerkvinder i betydelig mindre grad end indvandrerkvinder enige i, at det er
forkert at have sex før ægteskabet. Men der ses ikke en tilsvarende tydelig
generationsforskel i relation til spørgsmålene om, hvorvidt mænd og kvinder bør
vente med at have sex, til de bliver gift. Og mens unge mellem 18 og 24 år er
signifikant mere tilbøjelige til at acceptere homoseksualitet end personer over 25 år,
er de samtidig signifikant mere tilbøjelige til at mene, at man bør vente med at have
sex, til man bliver gift. Heller ikke i relation til alder ser det således ud til, at
udviklingen entydigt kan forventes at gå i retning af en mindre traditionel
seksualmoral. Dog med mulig undtagelse af et mere tolerant syn på homoseksualitet.
•
Når det gælder
de patriarkalske holdninger,
ses der i højere grad tegn på en mulig
udvikling i retning af mindre patriarkalske holdninger i 2. generation.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0071.png
69
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Mens indvandrermænd er mere tilbøjelige end majoritetsetniske mænd til at have
patriarkalske holdninger gør dette sig
ikke
i samme grad gældende for
efterkommermænd. Ligeledes er indvandrerkvinder overordnet set mere tilbøjelige
til at have patriarkalske holdninger end majoritetsetniske mænd, mens dette
ikke
gør
sig gældende for efterkommerkvinder. Dette kan indikere, at der sker en bevægelse i
retning af mindre patriarkalske holdninger fra 1. til 2. generation.
•
Når det gælder
de konsekvent ligestillingsorienterede holdninger,
ses der ikke de
store holdningsforskelle på tværs af migrationsgeneration.
Selvom decideret patriarkalske (ikke-ligestillingsorienterede) holdninger er
mindre
udbredte blandt mænd i 2. generation end i 1. generation er dette ikke
ensbetydende med, at mænd i 2. generation samtidig er signifikant
mere
tilbøjelige
til at have konsekvent ligestillingsorienterede holdninger. Blandt kvinder ses der på
enkelte spørgsmål en signifikant forskel, hvor efterkommerkvinder er mere
ligestillingsorienterede end indvandrerkvinder. Det overordnede billede er dog, at de
konsekvent ligestillingsorienterede holdninger er relativt udbredte i begge
generationer. Som nævnt ovenfor kan dette muligvis skyldes, at en betydelig andel af
indvandrerne – muligvis allerede ved ankomsten til Danmark – har væsentligt mere
ligestillingsorienterede holdninger end befolkningerne i deres ikke-vestlige
oprindelseslande.
Alt i alt indikerer de ovennævnte forhold, at maskulinitetsopfattelser og holdninger til
ligestilling er størrelser, som ofte er relativt konsistente over tid og ændrer sig forholdsvis
langsomt. De hænger sammen med grundlæggende værdier og normer, der især synes at
blive påvirket af forhold som grad af religiøsitet, køn og kulturel baggrund. Sammenlignet
hermed synes baggrundsfaktorer som fx migrationsgeneration, alder, civilstatus,
beskæftigelsesstatus og grad af oplevet diskrimination at have mindre betydning. Dette er
væsentligt at have for øje i relation til eventuelle fremadrettede indsatser af
ligestillingsfremmende karakter.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0072.png
70
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
KAPITEL 5
OVERORDNEDE MASKULINITETSOPFATTELSER OG
HOLDNINGER TIL LIGESTILLING
I dette kapitel belyses en række overordnede maskulinitetsopfattelser, herunder
forventninger til maskulin opførsel og udseende, samt overordnede holdninger til ligestilling.
Da overordnede opfattelser af maskulinitet og maskulin opførsel kan være vanskelige at
indfange og begrebsliggøre i konkrete og lukkede spørgsmål, har dette kapitel i modsætning
til størstedelen af undersøgelsens øvrige kapitler sit primære fokus på undersøgelsens
kvalitative data og informanternes fortællinger.
Samtidig belyser kapitlet dog også kvantitativt, i hvor høj grad minoritetsetniske mænd
tilslutter sig mere kønsstereotype og traditionelle opfattelser af det at være mand, herunder
fx opfattelser af, at en mand skal være fysisk stærk, at det ikke er acceptabelt for mænd at
græde, samt at mænd har for lidt magt i det danske samfund. De minoritetsetniske mænds
svar sammenlignes med besvarelserne blandt hhv. minoritetsetniske kvinder og
majoritetsetniske mænd og kvinder. Holdningerne belyses konkret på baggrund af følgende
spørgsmål:
•
•
•
Hvor enig eller uenig er du i, at en mand skal være fysisk stærk?
Hvor enig eller uenig er du i, at det er acceptabelt for mænd at græde?
Hvor enig eller uenig er du i, at mænd generelt har for lidt magt i det danske
samfund?
Endvidere indeholder kapitlet informanternes overordnede refleksioner over og holdninger
til ligestilling. Udbredelsen af forskellige holdninger til ligestilling mellem kønnene i relation
til de forskellige temaer i rapporten uddybes i de efterfølgende kapitler.
5.1 Opfattelser af maskulint udseende og opførsel
Med henblik på at belyse i hvor høj grad mænd og kvinder tilslutter sig mere kønsstereotype
opfattelser af det at være mand, er både mænd og kvinder i undersøgelsens
spørgeskemaundersøgelse blandt andet blevet spurgt, hvor enige eller uenige de er i, at en
mand skal være fysisk stærk.
Som det fremgår af nedenstående Tabel 5.1.1, ses der signifikante forskelle i svarfordelingen
i forhold til etnisk oprindelse, mens køn særligt har en betydning blandt de majoritetsetniske
mænd og kvinder. Som det fremgår af nedenstående tabel er der samlet set 57% af de
minoritetsetniske mænd og 58 % af de minoritetsetniske kvinder, som erklærer sig enten
’helt’ eller ’overvejende’ enige i, at en mand skal være fysisk stærk, mens det gælder for 38 %
af de majoritetsetniske mænd og 48 % af de majoritetsetniske kvinder:
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0073.png
71
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 5.1.1: Hvor enig eller uenig er du i, at en mand skal være fysisk stærk?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
33
24
23
6
8
4
1
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
33
25
25
4
5
4
3
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
Pct. (n=991)
baggrund
12
26
39
9
11
1
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
Pct. (n=545)
baggrund
11
37
34
7
9
1
1
100
Total
Pct. (n=4423)
13
31
36
8
10
1
1
100
Overordnet set er der dermed flere kvinder end mænd, der erklærer sig enten ’helt enige’
eller ’overvejende enige’ i, at en mand skal være fysisk stærk. Svarfordelingen på dette
spørgsmål er således et eksempel på, at stereotype og/eller endimensionelle
maskulinitetsopfattelser i høj grad også kan findes blandt kvinder. Eksisterende forskning
omkring holdninger til maskulinitet viser ligeledes også, at kvinder – i samspil med drenge og
mænd – kan spille en central rolle i forhold til at skabe og opretholde traditionelle og eller
stereotype maskulinitetsopfattelser.
143
Regressionsanalysen af svarfordelingerne på dette spørgsmål viser, at minoritetsetniske
mænd og kvinder – med undtagelse af efterkommerkvinder – er signifikant mere tilbøjelige
end majoritetsetniske mænd til at erklære sig enige i, at en mand skal være fysisk stærk, også
når der kontrolleres for betydningen af en række øvrige faktorer. Endvidere ses det, at
personer, som er gift, og personer som ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ føler sig ansvarlige for
at opretholde familiens omdømme, er signifikant mere tilbøjelige til at erklære sig enige i
dette spørgsmål.
144
Respondenterne er ligeledes blevet spurgt, hvor enige eller uenige de er i, at det er
acceptabelt for mænd at græde. Som vist i Tabel 5.1.2 nedenfor svarer langt størstedelen –
på tværs af køn og etnisk oprindelse – at de er enten ’helt enige’ eller ’overvejende enige’ i
dette (samlet set 88 %).
Også på dette spørgsmål ses der dog signifikante forskelle i svarfordelingen i forhold til etnisk
oprindelse, mens forskelle i svarfordelingerne fordelt på køn er mindre entydige. De
minoritetsetniske mænd og kvinder er således mindre tilbøjelige til at være enige i udsagnet
end de majoritetsetniske mænd og kvinder. Fordelt på de forskellige grupper er hhv. 72 % af
de minoritetsetniske mænd, 75 % af de minoritetsetniske kvinder, 86 % af de majoritets-
etniske mænd og 94 % af de majoritetsetniske kvinder, som erklærer sig ’helt’ eller
’overvejende’ enige i, at det er acceptabelt for mænd at græde:
143
144
Se fx Connell (2005).
Se Tabel 2.1 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0074.png
72
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 5.1.2: Hvor enig eller uenig er du i, at det er acceptabelt for mænd at græde?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
54
18
12
4
5
5
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
61
14
8
4
5
6
2
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
67
19
7
3
3
0
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
84
10
3
0
1
0
1
100
Total
Pct. (n=4423)
74
14
6
2
2
1
1
100
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller
uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
Ser man nærmere på mindretallet af respondenter, som er enten ’helt uenige’ eller
’overvejende uenige’ i, at det er acceptabelt for mænd at græde, så udgør dette mindretal
hhv. 9 % blandt de minoritetsetniske mænd og kvinder, 6 % blandt de majoritetsetniske
mænd og 1 % blandt de majoritetsetniske kvinder.
Regressionsanalysen på dette spørgsmål viser, at de minoritetsetniske mænd og kvinder – på
tværs af køn og både blandt indvandrere og efterkommere – ikke er signifikant mere
tilbøjelige til at erklære sig ’overvejende uenige’ eller ’helt uenige’ i, at det er acceptabelt for
mænd at græde, sammenlignet med de majoritetsetniske mænd, når der kontrolleres for
betydningen af de øvrige faktorer. Derimod ses det, at majoritetsetniske kvinder er
signifikant
mindre
tilbøjelige til er erklære sig uenige, sammenlignet med de
majoritetsetniske mænd, mens personer i alderen 45-64 år, samt personer, som er i et
parforhold, er signifikant
mere
tilbøjelige til at erklære sig uenige.
145
En kønsligestillingsundersøgelse fra Europakommissionen (Special Eurobarometer) i 2017 har
ligeledes undersøgt holdningen til, om det er acceptabelt for mænd at græde. I denne
undersøgelse er spørgsmålet stillet til respondenter fra befolkningerne i alle EU’s
medlemslande. I Europakommissionens undersøgelse ligger andelen af danskere, som
erklærer sig enten ’helt’ eller ’overvejende’ uenige i, at det er acceptabelt for mænd at
græde samlet set på 3 %.
146
Resultatet ligger således på niveau med andelen af
majoritetsetniske danske mænd og kvinder, som i den herværende undersøgelse svarer det
samme (samlet set 4 %).
Europakommissionens undersøgelse viser samtidig, at Danmark er blandt de lande i EU, hvor
der er færrest, som erklærer sig uenige i, at det er acceptabelt for mænd at græde. Selvom
holdningen, som vist i Tabel 5.1.2, er mere udbredt blandt minoritetsetniske mænd og
kvinder (samlet set 9 %) end blandt majoritetsetniske mænd og kvinder (samlet set 4 %), så
betyder dette ikke, at de minoritetsetniske mænd og kvinder adskiller sig markant fra
145
146
Se Tabel 2.2 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
European Commission, Directorate-General for Justice and Consumers (2017), s. 15.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0075.png
73
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
holdningen blandt de majoritetsetniske befolkninger i resten af EU. Sammenlignet med de
øvrige EU medlemslande ligger de minoritetsetniske mænd og kvinder i den herværende
undersøgelse således omtrent på niveau med gennemsnittet for befolkningerne i EU (10 %)
og på højde med eksempelvis Belgien (9 %).
147
5.2 Holdninger til mænds magt i samfundet
Et andet vigtigt element i den overordnede forståelse af maskulinitetsopfattelser er synet på
magtfordelingen mellem kønnene. En betydelig del af de ikke-vestlige indvandrere og
flygtninge i Danmark er således kommet hertil fra samfund, som i højere grad er præget af
mere patriarkalske og hierarkiske familiestrukturer, som typisk er kendetegnet ved at mænd
har mere magt end kvinder samt at ældre familiemedlemmer har mere magt end yngre
familiemedlemmer.
IMAGES MENA-undersøgelsen finder eksempelvis, at en del mellemøstlige mænd oplever det
som et tab for mænd, når kvinder opnår flere rettigheder. Blandt de adspurgte mænd i
IMAGES MENA er der således 35 % i Egypten, 41 % i Marokko, 24 % i Libanon og 35 % i
Palæstina, som erklærer sig enige i, at
”Flere rettigheder for kvinder betyder, at mænd taber”.
Til sammenligning gælder dette for 10-19 % af de adspurgte kvinder i disse fire lande.
148
Med henblik på, at belyse, hvordan særligt minoritetsetniske mænd oplever den
magtfordeling og ligestillingsdagsorden, der er i Danmark, er respondenterne blevet spurgt,
hvorvidt de mener, at mænd generelt har for lidt magt i det danske samfund. Svarfordelingen
ses i den nedenstående Tabel 5.2.1:
Tabel 5.2.1: Hvor enig eller uenig er du i, at mænd generelt har for lidt magt i det danske
samfund?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi: = 0,000
17
15
23
13
19
12
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
8
11
23
15
26
16
2
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
3
5
28
17
42
3
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
1
3
20
18
53
4
1
100
Total
Pct. (n=4423)
3
5
24
17
45
4
1
100
Som vist i Tabel 5.2.1 ses der signifikante forskelle i svarfordelingen fordelt på både etnisk
147
148
Ibid.
El Feki et al. (2017).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0076.png
74
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
oprindelse og køn. Opfattelsen af, at mænd har for lidt magt i det danske samfund er mest
udbredt blandt de minoritetsetniske mænd (32 % er enten ’helt’ eller ’overvejende enige’),
efterfulgt af de minoritetsetniske kvinder (19 %). Til sammenligning gælder dette for 8 % af
de majoritetsetniske mænd og 4 % af de majoritetsetniske kvinder (4 %). Endvidere er det
bemærkelsesværdigt, at et betydeligt mindretal blandt de minoritetsetniske mænd og
kvinder svarer, at de ”ikke ved” om de synes, at mænd generelt har for lidt magt i det danske
samfund. Det gælder således hhv. 12 % og 16 % af de minoritetsetniske mænd og kvinder.
Regressionsanalysen på dette spørgsmål viser, at indvandrermænd (1. generation) er
signifikant mere tilbøjelige end majoritetsetniske mænd til at erklære sig enige i, at mænd
generelt har for lidt magt i det danske samfund – også når der kontrolleres for betydningen
af andre faktorer. Omvendt er efterkommerkvinder og majoritetsetniske kvinder signifikant
mindre tilbøjelige til at være enige. Endvidere ses det, at personer, som er ’religiøse’ eller
’meget religiøse’, personer, som indenfor det seneste år har følt sig diskrimineret, samt
personer, som ’i høj’ eller ’i nogen grad’ føler sig ansvarlig for familiens omdømme, er
signifikant mere tilbøjelige til at erklære sig enige i, at mænd har for lidt magt i det danske
samfund.
149
5.3 Overordnede maskulinitetsopfattelser blandt de interviewede mænd
I dette afsnit uddybes en række af de overordnede og forskellige maskulinitetsopfattelser,
som de interviewede mænd har givet udtryk for i de gennemførte kvalitative interview.
Afsnittet uddyber således informanternes opfattelser af og perspektiver på, hvad det vil sige
at være ”en rigtig mand”, og hvad en mand kan/bør og ikke kan/bør gøre.
Flere af mændene i de kvalitative interview giver udtryk for, at de ikke nødvendigvis
forbinder maskulinitet med ikke at kunne græde eller at være fysisk stærk, men at deres syn
på maskulinitet i højere grad handler om andre ting, såsom værdier.
Tranh
på 38 år fortæller,
at han ikke nødvendigvis synes, at maskulinitet handler om at være fysisk stærk, men
nærmere om at have et stærkt sind:
”Jeg synes ikke, det er vigtigt, at en mand skal være stærk. Hvad skal han bruge det til?
Er det bare på grund af udseende ude i byen, så folk kan se: Hun har en stærk mand,
som kan passe på hende? Nej, det passer ikke.
[…]
At være stærk, det handler også om
at være stærk herinde i sindet. Det der med at kunne tænke muligheder frem for
begrænsninger. Måske at kunne løse en problematik ved hjælp af ord i stedet for og
sådan nogle ting. Nej, en mand er ikke stærk, fordi han har muskler og er større end
andre."
Ishan
på 26 år fortæller på lignende vis, at han ikke synes, at det er specielt maskulint at være
fysisk stærk, men nærmere at det er maskulint at hvile i sig selv:
”Der er jo også nogen, der synes, at det er meget maskulint, hvis du går i fitness, men
det synes jeg egentlig ikke, det er. Det synes jeg er meget forfængeligt. Fordi det kan
godt være, at det ser meget maskulint ud, at du har store muskler og står og træner,
149
Se Tabel 2.3 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0077.png
75
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
men i virkeligheden så er det jo enormt forfængeligt at gøre, fordi du går så meget op i
din krop. Så synes jeg da, at det er mere maskulint, hvis man bare er lidt mere ligeglad.
Og ikke går så meget op i, hvordan man ser ud, men at man kan se, at personen hviler i
sig selv, lige meget hvordan man ser ud, om man har lidt ølmave, eller man er tynd,
eller man er tyk.”
Hamid
på 33 år fortæller, at han oplever, at der er nogle andre forventninger til det at være
mand i Danmark. I Afghanistan, hvor han er fra, handlede maskulinitet mere om opførsel end
udseende, og kvinderne gik ifølge
Hamid
mere op i, om man kunne forsørge sig selv og havde
en fornuftig økonomi:
”I mit hjemland tænker de
[kvinder]
ikke, om han har flotte muskler, han er en
sportsmand. Det betyder ikke noget.
[…]
En mand i mit samfund betyder, at de er
selvstændige i deres liv og selv klarer deres økonomi. Det betyder, at man er en god
mand – en rigtig mand. Det lige meget om han sælger på gågaden, bare han er
selvstændig og har styr på økonomi. Alle kvinder, generelt, hvis de vil giftes, tænker de
generelt ikke på hans sundhed eller hans krop. De tænker på, hvordan er hans
baggrund, hvordan tjener han penge, hvordan kan han klare økonomi, og hvordan er
hans daglige arbejde."
Nogle af mændene fortæller også, at de i høj grad forbinder det at være mand med at kunne
forsørge, passe på og tage ansvar for deres familie.
Thaung
på 30 år fortæller eksempelvis:
”Når man er rigtig mand, skal man jo passe en familie. Man har familie, og man skal
have styr på familien. Man skal prøve på, at man har det godt, og familien skal have
det godt, kone og børn. Man skal have styr på sådan nogle ting, mange ting."
Paul
på 45 år fortæller også, at han synes, at det er manden, der har det overordnede ansvar
for familien:
”En mand, det er en, der skal hjælpe andre som mand. Som skal stå til ansvar for
familien. Det er dig, der har ansvar for familien. Det er en mandlig ting der. Alting,
hjemme, som gift, det er dig, der skal stå som mand. Du har, man kan godt sige magt,
man kan godt bruge ordet magt, men det er dårligt at sige magt, for der lyser meget
magt over dig. Men det ansvar, det er mandens."
Også
Tranh
på 38 år fortæller, at det er vigtigt for ham som mand, at kunne forsørge sin
familie:
”For mig er det at være en rigtig mand, at kunne forsørge sin familie.
[…]
Jeg føler i
hvert fald at være en rigtig mand, sådan 70%, det er at kunne forsørge sin familie, det
synes jeg. Altså ikke 100%, det vil jeg ikke mene.”
Anik
på 33 år fortæller ligeledes, at han synes, det er vigtigt, at en mand tager ansvar, selvom
han også synes, at det kan være en hård forventning, at skulle leve op til:
”I mit perspektiv så det ene perspektiv er det med at tage ansvar. Den første ting som
manden skal, og det skal være, at udfylde alle de ansvar. Selvom det også er hårdt
nogle gange, synes jeg. Og det var også en slags prøve at vide, at jeg er mand. Nogle
gange bliver det for meget, selvom vi siger: ’Ok, jeg vil gerne være en rigtig mand. Og
rigtige mænd de skal gøre det og det og det.’ Så det tænker jeg også nogle gange, at
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0078.png
76
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
det er lidt for meget. Men uanset hvad du er, så viser du din maskulinitet. Jeg føler det
er lidt for meget nogle gange.”
Flere af mændene giver ligesom
Anik
udtryk for, at de oplever, at der er et stort ansvar
forbundet med det at være mand. Samtidig giver flere af mændene udtryk for, at de oplever,
at der er nogle forventninger til dem, i forhold til hvordan de skal opføre sig som mænd, og at
det også skaber et vist pres.
Farjaad
på 24 år fortæller eksempelvis:
”På en måde er det jo også en helt gængs global opfattelse af maskulinitet. Man må
ikke udvise nogle former for svagheder, og man skal hele tiden have denne her meget,
meget stærke facade, der konstant er parat og villig til at rykke fremad.”
Han fortæller endvidere, at han oplever, at det som mand kun er acceptabelt at vise følelser
som vrede og dominans:
”Det må aldrig være følelser. Og hvis det er, at de følelser skulle komme ud, så skal det
være af vrede. Det er sådan fint accepteret, eller sådan dominans. Især, eller næsten
udelukkende, kun overfor sin egen familie. Men følelser af sårbarhed eller svaghed, det
kan overhovedet ikke komme ud.”
Ishaan
på 26 år, som er homoseksuel, fortæller, at han oplever, at særligt hans far har en
forventning om, at han opfører sig, som en ”rigtig mand”, hvilket gør, at han nogle gange
begrænser sig selv:
”Helt sikkert i forhold til min far især. Der ved jeg, at han forventer, at jeg opfører mig
på en bestemt måde. Nogle gange kan jeg godt finde på at være sådan lidt, fjantet. Det
kan jeg godt komme i – det der ’mode’ nogle gange. Og der kan jeg godt mærke, at der
bliver han sådan lidt utilpas. Han kan ikke lide det! Han siger ’Ej, hold op, lad være med
at sige sådan nogle lyde’ og sådan noget. Så på den måde føler jeg virkelig, at han
forventer, at jeg skal opføre mig på en bestemt måde. Jeg begrænser mig, og jeg føler
heller ikke, at jeg kan være mig selv 100 %, når min far han er der. Fordi så tager jeg
lidt hensyn til, at han ikke kan lide, når jeg gør sådan, når jeg ikke er en rigtig mand,
eller hvad det nu er, han gerne vil have, jeg skal være.”
Anik
på 33 år fortæller, at han oplever, at maskulinitet ligger en vist pres på mænd, og at en
mand fx ikke må være emotionel, da det er et tegn på svaghed:
”Det er meget let for kvinder: ’Ok, jeg græder’, hun siger. Men en mand, hvis han
græder, så tænker jeg, det er en svaghed. Altså det er en svaghed, og manden har ikke
svaghed. Det er det, andre tænker. Manden kan ikke græde, manden kan ikke være
sød, manden kan ikke vise deres emotion. Ja, og manden skal være stærk. Så det
tænker jeg i hvert fald, det er for meget. Selvfølgelig manden skal være også nogle
gange sød, og de kan godt vise det. (…) Du kan godt græde, det betyder ikke at du er
sølle, fordi du græder, og du er en mand, du kan ikke græde. Det er maskulinitet.”
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0079.png
77
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Som det fremgår af flere af de ovenstående citater, er der en del af de interviewede mænd,
som giver udtryk for, at deres maskulinitetsopfattelse i høj grad er forbundet med, hvad de
tror andre tænker om det at være mand, og hvilke forventninger andre har til dem.
Endnu et eksempel er
Erajh
på 35 år, som har tamilsk baggrund. Han fortæller, at han
oplever, at hans kvindelige familiemedlemmer og tidligere tamilske kærester har haft nogle
relativt stærke og begrænsende forventninger til ham i forhold til det at være en mand:
”I familiesammenhænge tror jeg, nogle af kvinderne har nogle forventninger til mig.
Også specielt hvis vi tager det her med at græde. Min mormor hun sagde: ’Du er en
mand, du må ikke græde!’ osv. Så der er sådan lidt forventninger til, at man skal være
stærk, også i familien og som mand. Så det har jeg oplevet. Og også specielt når jeg har
haft nogle kærester, tamilske kærester også, hvor de har måske tænkt: ’Ham her, han
er ikke god nok, han er ikke stærk nok som mand, han græder jo over…’ måske ikke
alting, men du ved. Så tænkte jeg, så skal man nok lige lade være med at græde osv.,
og lige vise den stærke side af manden her osv.”
Flere af mændene fortæller endvidere, at deres maskulinitet kommer til udtryk og at deres
opførsel afhænger af konteksten, og hvem de er sammen med. Derudover er der en del af
mændene, som meget eksplicit tager afstand fra en
”hypermaskulin”
maskulinitetsopfattelse,
som typisk er forbundet med overdreven aggression, voldelig adfærd, dominans og/eller
nedværdigende adfærd overfor kvinder.
150
De giver udtryk for, at en sådan opførsel er
uacceptabel for mænd og ikke har noget med maskulinitet at gøre.
Tranh
på 38 år, siger fx:
”Det er uacceptabelt for en mand at slå. Det synes jeg. At udøve vold, som ikke er
nødvendigt. Det synes jeg, det er mest uacceptabelt."
Erajh
på 35 år, fortæller ligeledes, at han synes det er skamfuldt, hvis mænd er dominerende:
”Der tænker jeg fx det at være dominerende. Altså, det her mandsdominerende. Det
synes jeg er en skam. Det skal man passe på med.
[…]
For jeg kommer jo selv fra sådan
et mandsdominerende samfund, en kultur, hvor jeg sådan har reflekteret meget over
det. Og jeg er begyndt at tænke, at det jo er en skam at have den her
mandsdominerende tankegang."
Overordnet giver flere af mændene altså udtryk for, at de synes, at mænd skal have lov at se
ud og opføre sig som de vil, men at de samtidig selv oplever, at der er nogle forventninger –
bl.a. fra kvindelige familiemedlemmer – til det at være mand, som man gerne skal leve op til.
Flere af mændene giver endvidere udtryk for, at de forbinder maskulin opførsel og mandens
rolle med at tage ansvar for og forsørge familien, ligesom flere af mændene fortæller, at de
selv går meget op i at praktisere en sådan form for opførsel som mænd.
150
Begrebet
hypermaskulinitet
(”hypermasculinity”) bruges i flere af de forskellige studier, som fremgår af
undersøgelsens litteraturliste, herunder særligt i den konsulterede amerikanske forskning. Typisk bruges begrebet
nedsættende om en overdrevet stereotyp form for ”maskulin” opførsel blandt mænd, som understreger aspekter
af mandighed forbundet med fysisk styrke, aggression og seksuel dominans. Som det fremgår af de ovenstående
citater er det dog de færreste informanter i denne undersøgelse, der forbinder en sådan opførsel med noget
maskulint.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0080.png
78
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
5.4 Overordnede holdninger til ligestilling blandt de interviewede mænd
Dette afsnit belyser nogle af de overordnede holdninger til ligestilling, som de interviewede
mænd har givet udtryk for i de kvalitative interview. Ligestillingsholdninger, som er forbundet
til konkrete tematikker og/eller spørgeskemaspørgsmål uddybes under de pågældende
temaer i de efterfølgende kapitler.
Overordnet set giver de interviewede mænd udtryk for, at de går ind for ligestilling mellem
kønnene, og flere fortæller, at de overordnet synes, at det på mange måder går godt med
ligestillingen i Danmark.
Aimaar
på 25 år fortæller eksempelvis, at han synes, at det går godt med ligestillingen i
Danmark, ligesom han oplever, at der i højere grad er ligestilling blandt majoritetsetniske
danskere end blandt minoritetsetniske danskere:
”Jeg har rigtig mange danske venner, og jeg kender rigtig mange danskere fra arbejdet,
fra mit frivillige arbejde osv. Ja, så jeg tror, at der er 80-90 % forskel. Ha, ha. For
eksempel er der ikke nogen negativ social kontrol af danskere til de andre danskere.
Alle arbejder, alle er ligeglade med, hvem der skal lave mad, hvem der skal arbejde, og
hvem der tjener mere penge. Ja, så der er 100 % forskel. "
Som det fremgår af citatet, mener Aimaar endvidere, at han stadig oplever, at der er nogle
udfordringer med ligestilling blandt etniske minoriteter.
Også
Erajh
på 35 år synes overordnet, at det går godt med ligestilling i Danmark, men i lighed
med
Aimaar
peger han også på udfordringer. Set fra
Erajhs
perspektiv er udfordringerne
særligt forbundet med manglende ligeløn for kvinder:
”Når det kommer til løn, der kan jeg godt tænke mig lidt mere omkring… Der er kvinder
sådan lidt undertrykte, synes jeg. Jeg kan godt forstå dem, at de råber op omkring, når
det her med, at der er en mand og en kvinde, som sidder i samme stilling, og hvor det
er manden, han får lidt mere i løn. Det synes jeg ikke er i orden!”
Omvendt er der flere af de interviewede mænd, som giver udtryk for, at de oplever
ligestillingsproblemer relateret til det forhold at ligestilling ofte er i kvindernes favør.
Eksempelvis fortæller
Dahn
på 25 år:
”De [kvinder] har rettigheder, men rettighederne er også lidt forskruede med, at det er
altid i kvindens favør, altså fordel. (…) I 99 % af tilfældene. Det synes jeg, at de er. Og
det er lidt skidt.”
Interviewer:
”Så nogle af de regler burde måske ændres til at være mere fair?”
Dahn:
”Ja, mere ligestilling, på en neutral måde. På den måde at vi er lige værd på
begge sider, så der er ikke noget, kan man sige, at pege fingre af. Som det gamle
ordsprog siger: ’Lige børn leger bedst’.”
Et andet eksempel er
Tranh
på 38 år som oplever, at forskellige regler for mænd og kvinder i
relation til værnepligt er et ligestillingsproblem:
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0081.png
79
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
”Ved du hvad? Jeg synes, det står sløjt til. Nu kan jeg nævne et eksempel. Jeg har været
i militæret i fire år. Vi havde også kvinder med. Det er jo et valg for kvinder, det er ikke
et krav, at man skal være med. Kan du høre allerede der? For mændene så er det et
krav, og man skal bestå en optagelses-halløjsa eller trække lod til værnepligt. Det er
ikke et krav for kvinden. Allerede der er det gået skævt. Når kvinden endelig er kommet
i militæret, så skal kvinden efter hver dag ind og vaske sig, mens mændene først skal
efter 4-5 dage."
Ligeledes er der flere af mændene, som giver udtryk for, at de oplever, at der ikke er
ligestilling mellem kønnene, når det kommer til fx børn og skilsmisse.
Erajh
på 35 år giver
eksempelvis udtryk for, at han synes, at man skal være forsigtig med at give kvinderne
”alle
rettighederne”
i forbindelse med skilsmisse:
”Fordi der er det her, når man bliver skilt, hvad sker der så efter, når man er blevet
skilt? Og der synes jeg faktisk, det er meget synd for mændene. Fordi den måde vores
lovgivning er på, der tænker vi rigtig meget på kvinder. Og i de fleste tilfælde er det kun
to gange om ugen, manden må se børnene osv. Så jeg synes, der mangler noget, der
ikke er på plads i forhold til ligestilling, så der synes jeg, det er mændene, der hænger
på det. Der synes jeg, man mangler, altså mænd. Mænd har altså også brug for at
kigge på og være sammen med deres børn osv. Der synes jeg, at vi kan løfte kvinderne
så meget op, at det er synd for dem. Det skal man passe på med.”
Han fortæller endvidere, at man skal passe på med at indrette lovgivningen, så den tilgodeser
kvinderne, da man risikerer at ”miste” mændene:
”Det er selvfølgelig relevant, at vi skal løfte kvinderne, men man skal også lige passe på
med at lovgivningen gør sådan, at det faktisk
[kun]
er dem… For så mister vi jo
mændene, og deres rettigheder, og det synes jeg er meget forkert. Og så handler det jo
ikke om lige muligheder eller ligestilling. Jeg synes begge køn skal have lige muligheder.
(…) Der, synes jeg, er noget, vi godt kan være kritiske overfor. Den måde, altså i
Danmark, hvordan det fungerer på.”
Dahn
på 25 år fortæller ligeledes, at han ikke synes, at der er lige rettigheder ved skilsmisse,
da det i højere grad er moderen, der får retten over børnene:
Interviewer:
”Og hvad er din holdning til skilsmisse, for eksempel? Synes du at mænd
og kvinder bør have den samme ret til at blive skilt? ”
Dahn: ”Helt
klart ja. Altså der er ikke noget med fra begge veje at begynde at skændes
over nogle småting. Bare giv lige rettigheder. Skilsmisse er bare, i de fleste tilfælde, at
det er moren, der får rettigheder til børnene, og faren der skal kæmpe for det.”
Endelig fremhæver Thanh på 38 år, at han oplever et ligestillingsproblem i forhold til at enlige
kvinder har bedre muligheder end enlige mænd for at få børn (sæddonor/adoptivbørn):
”Men en ting, jeg siger om ligestilling i Danmark, det er, som jeg sagde, fx enemor.
Hvorfor kan en mand ikke være enefar, for eksempel?”
Interviewer:
”Altså, du mener socialt acceptabelt?”
”Ja, altså også med samfund. For eksempel kan en kvinde sagtens få donorsæd op og
blive gravid og være enemor. En mand, og selvfølgelig kan jeg ikke gøre det, men en
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0082.png
80
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
mand kan ikke bare adoptere et barn på to år og to måneder alene. Det er da skidt.
Igen, der er en masse ting der. "
Som illustreret i citaterne i dette afsnit giver de interviewede mænd altså overordnet udtryk
for at de går ind for ligestilling og oplever en høj grad af ligestilling i Danmark, men også at de
ser en række forskellige ligestillingsproblemer, hvoraf en del handler om oplevelser med en
ligestillingsdagsorden, som de mener ofte er i kvindernes favør og forfordeler mænd, fx i
forhold til rettigheder omkring skilsmisse og børn mv.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0083.png
81
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
KAPITEL 6
FAMILIELIV, BØRN OG OPDRAGELSE
I dette kapitel gennemgås undersøgelsens resultater omkring maskulinitetsopfattelser og
holdninger til mænd og kvinders rolle i relation til familie, huslige pligter, børneopdragelse
samt barsel og forældreorlov. Endvidere gennemgås mændene og kvindernes egen opvækst
og forhold til egne forældre.
Som i de øvrige kapitler vises de minoritetsetniske mænds svarfordelinger sammenlignet
med svarfordelingerne blandt hhv. minoritetsetniske kvinder, majoritetsetniske mænd og
majoritetsetniske kvinder.
Konkret belyser kapitlet svarfordelinger og sammenhænge i relation til de følgende udsagn,
som måler graden af enighed eller uenighed i en række traditionelle opfattelser af kønsroller
og opdragelsesformer:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør have lige så meget ansvar for huslige
pligter som kvinden? (fx vasketøj, rengøring, madlavning og indkøb)
Hvor enig eller uenig er du i, at det især bør være manden, der er ansvarlig for at
administrere familiens økonomi?
Hvor enig eller uenig er du i, at det bør være mandens rolle at være familiens
beskytter?
Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør have det sidste ord, når det gælder
beslutninger i hjemmet?
Hvor enig eller uenig er du i, at det især bør være kvindens ansvar at stå for
børneopdragelsen?
Hvor enig eller uenig er du i, at mænd kan tage sig lige så godt af børn som kvinder?
Hvor vigtigt synes du, at det er, at mænd tager barsel og forældreorlov?
Hvor enig eller uenig er du i, at det er acceptabelt at opdrage drenge med mere frihed
end piger?
Hvor enig eller uenig er du i, at det nogle gange kan være nødvendigt at slå børn?
I hvor høj grad har din far været fysisk til stede i løbet af din opvækst?
I hvor høj grad føler du, at du har kunne tale med din far om dine bekymringer og
problemer, da du var barn?
Har du oplevet at blive slået af dine forældre, som en del af din opvækst?
De mønstre og sammenhænge, der tegner sig i relation til de enkelte spørgsmål belyses
endvidere i relation til resultater fra andre undersøgelser på området, samt afslutningsvis
med hovedindtryk og citater fra de kvalitative interview.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0084.png
82
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
6.1 Holdninger til mænd og kvinders roller og ansvarsområder i familien
6.1.1 Husligt arbejde
Det er veldokumenteret, at mænd i parforhold og ægteskaber i Danmark gennemsnitligt
bruger færre timer om ugen på husligt arbejde end deres kvindelige partnere – selvom
forskellen mellem de to køn er blevet mindre over tid.
151
Samtidig har mænd og kvinder i Danmark forskellige opfattelser af graden af ligestilling i
hjemmet. En survey fra 2015 viser eksempelvis, at mens et flertal af mænd mener, at kvinder
er ligestillet med mænd i hjemmet (63 %), så deles denne opfattelse kun af et mindretal af
kvinder (40 %).
152
Endvidere tager mænd og kvinder sig som oftest af forskellige typer af
husligt arbejde, idet særligt kvinder typisk er hovedansvarlige for fx madlavning, rengøring,
vasketøj og indkøb, mens særligt mænd typisk er hovedansvarlige for fx havearbejde og
vedligeholdelse af bil.
153
Selvom et flertal af både mænd og kvinder vil foretrække, at de selv og deres partner er lige
huslige, så indikerer en survey fra 2010 samtidig, at næsten hver tredje danske mand (31 %)
vil foretrække, at hans kvindelige partner er den mest huslige, mens det kun er hver tyvende
kvinde (5 %), som vil foretrække, at hendes mandlige partner er den mest huslige.
154
Færre studier har beskæftiget sig med arbejdsfordelingen i hjemmet – og holdninger hertil –
specifikt blandt mænd og kvinder med ikke-vestlig baggrund i Danmark. En undersøgelse fra
2006 blandt 18-45-årige indvandrere fra Tyrkiet, Iran og Pakistan viser blandt andet, at der
kun er relativt små forskelle mellem denne gruppe og øvrige danskere med hensyn til deres
generelle tilfredshed med fordelingen af husarbejdet mellem ægtefæller/samlevere.
Undersøgelsen viser dog samtidig, at balancen mellem familie- og arbejdsliv for mange
indvandrerfamilier har et andet udgangspunkt end for majoritetsetniske familier på grund af
et anderledes beskæftigelsesmønster. I mange af indvandrerfamilierne er det sådan, at kun
manden er beskæftiget, mens kvinden står med ansvaret for husarbejdet, som er mere
omfattende end i den typiske danske familie.
155
En nyere kvalitativ undersøgelse blandt ikke-vestlige indvandrere med pakistansk, tyrkisk,
palæstinensisk og irakisk baggrund indikerer, at opgaver med relation til børnenes
hverdagsrutiner og indkøb ofte håndteres mere eller mindre ligeligt mellem ægtefæller med
denne baggrund, mens det hovedsageligt er kvinderne, der tager sig af opgaver relateret til
madlavning, og hovedsageligt er mændene, der tager sig af opgaver relateret til bilvask,
havearbejde og husstandens papirarbejde. Samtidig peger undersøgelsen på, at ansvaret for
overblikket
over de huslige arbejdsopgaver generelt ser ud til at være ulige fordelt mellem
Se fx Voxmeter (2018) og Bonke (2012).
Wilke (2015).
153
Se fx Wilke (2016).
154
TNS Gallup (2010a). Besvaret af mænd og kvinder, der er i parforhold/ægteskab med en person af modsatte
køn.
155
Deding og Jacobsen (2006), se også Bonke og Schultz-Nielsen (2013).
151
152
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0085.png
83
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
kønnene, da det typisk er kvinderne, som bærer det overordnede ansvar for at overskue og
koordinere de opgaver, der skal udføres.
156
Med henblik på at undersøge minoritetsetniske mænds holdninger til ligestilling i forhold til
de typer af huslige pligter, der traditionelt set primært har været udført af kvinder, er
respondenterne i undersøgelsen blevet spurgt:
”Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør
have lige så meget ansvar for huslige pligter som kvinden? (med huslige pligter menes
vasketøj, rengøring, madlavning og indkøb).”
Svardelingen fremgår af Tabel 6.1.1 nedenfor:
Tabel 6.1.1: Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør have lige så meget ansvar for
huslige pligter som kvinden? (med huslige pligter menes vasketøj, rengøring, madlavning
og indkøb).
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
52
22
12
6
5
2
1
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
59
20
9
5
5
1
2
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
59
20
13
5
3
0
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
67
20
9
2
2
0
1
100
Total
Pct. (n=4423)
62
20
11
4
2
0
1
100
Som vist i Tabel 6.1.1 er et klart flertal – på tværs af køn og etnisk baggrund – enige i, at
mænd bør have lige så meget ansvar for huslige pligter relateret til vasketøj, rengøring,
madlavning og indkøb som kvinder. Dog er andelen af minoritetsetniske mænd, som er ’helt’
eller ’overvejende enige’ (samlet 74 %) noget lavere end blandt de minoritetsetniske kvinder
og majoritetsetniske mænd (begge samlet 79 %), mens andelen er højest blandt de
majoritetsetniske kvinder (87 %).
Samlet set er et mindretal på 6 % enten ’helt’ eller ’overvejende uenige’ i, at mænd bør have
lige så meget ansvar for huslige pligter som kvinder. Dog er der også her forskelle at spore i
relation til både køn og etnisk baggrund. Således er 11 % af de minoritetsetniske mænd ’helt’
eller ’overvejende uenige’, mens det til sammenligning gælder for 10 % af de minoritets-
etniske kvinder, 8 % af de majoritetsetniske mænd og 4 % af de majoritetsetniske kvinder.
Regressionsanalysen af spørgsmålet om huslige pligter viser, at forskellen mellem de
minoritetsetniske og majoritetsetniske mænd ophører med at være signifikant, når der testes
for betydningen af en række andre faktorer. Omvendt ses der stadig en signifikant
sammenhæng i relation til de majoritetsetniske kvinder, som fortsat er signifikant mere
156
Larsen (2013).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0086.png
84
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
tilbøjelige end majoritetsetniske mænd til at være enige i, at
”manden bør have lige så meget
ansvar for huslige pligter som kvinden”
når det gælder huslige pligter som vasketøj,
rengøring, madlavning og indkøb – også når der testes for betydningen af andre faktorer.
157
6.1.2 Opfattelser af mænd, som ansvarlige for at administrere familiens økonomi
Mens huslige pligter relateret til vasketøj, rengøring, madlavning og indkøb traditionelt set
primært har været varetaget af kvinder, har det omvendt især været mænd, der traditionelt
set har været ansvarlige for at administrere familiens økonomi. Og som nævnt ovenfor viser
en række studier, at der fortsat findes en overordnet tendens til en kønsulige fordeling af
disse typer af opgaver i Danmark – både blandt minoritets- og majoritetsetniske danskere.
Med henblik på at belyse udbredelsen af holdninger, der understøtter en traditionel
maskulinitetsopfattelse i relation til mandens rolle som ansvarlig for familiens økonomi, er
respondenterne i denne undersøgelsen blevet spurgt:
”Hvor enig eller uenig er du i, at det
især bør være manden, der er ansvarlig for at administrere familiens økonomi?”:
Tabel 6.1.2: Hvor enig eller uenig er du i, at det især bør være manden, der er ansvarlig for
at administrere familiens økonomi?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
13
13
28
15
27
3
1
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
11
11
20
12
43
1
2
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
4
4
31
14
46
1
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
1
3
13
13
70
0
0
100
Total
Pct. (n=4423)
3
4
22
14
56
0
1
100
På spørgsmålet om, hvorvidt det især bør være manden, der er ansvarlig for at administrere
familiens økonomi, ses signifikante forskellige i svarfordelingen i forhold til både køn og
etnisk oprindelse. Her er de minoritetsetniske mænd den gruppe, hvor flest erklærer sig ’helt’
eller ’overvejende enige’ (26 %), efterfulgt af de minoritetsetniske kvinder (22 %). Blandt de
majoritetsetniske mænd og kvinder gælder det til sammenligning henholdsvis 8 % og 4 %.
Samtidig er det værd at bemærke at under halvdelen af de minoritetsetniske mænd (42 %)
erklærer sig ’overvejende’ eller ’helt uenige’ i udsagnet, mens det gælder et flertal blandt de
øvrige grupper, herunder ikke mindst blandt de majoritetsetniske kvinder (83 %).
157
Se Tabel 2.4 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0087.png
85
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Regressionsanalysen af spørgsmålet viser, at når der testes for en række andre faktorer, er
der fortsat en signifikant sammenhæng med køn og etnicitet, idet indvandrermænd er
signifikant
mere
tilbøjelige til at være enige end majoritetsetniske mænd, mens
majoritetsetniske kvinder omvendt er signifikant
mindre
tilbøjelige til at være enige.
158
Ligeledes viser regressionsanalysen en signifikant sammenhæng mellem graden af religiøsitet
og tilbøjeligheden til at være enig i udsagnet. Personer, som er religiøse eller meget religiøse
er således signifikant mere tilbøjelige til at mene, at det især bør være manden, der er
ansvarlig for at administrere familiens økonomi. Endelig viser regressionsanalysen også, at
personer, som føler sig ansvarlige for familiens omdømme, er signifikant mere tilbøjelige til
at være enige.
159
Undersøgelsen peger således ikke alene på betydningen af køn og etnisk baggrund, men også
på betydningen af religiøsitet og æresrelaterede opfattelser af mandens rolle i familien, når
det gælder den traditionelle opfattelse af, at det især bør være manden, som er ansvarlig for
familiens økonomi.
Sammenhængen mellem en høj grad af religiøsitet og en øget tilbøjelighed til at have
traditionelle opfattelser af mænds og kvinders rolle i familien går igen i flere af denne
undersøgelses resultater – ligesom sammenhængen er dokumenteret i en række
udenlandske studier.
160
Et svensk studie baseret på data fra den svenske panelundersøgelse
”Familj och arbetsliv på 2000-talet” konkluderer eksempelvis, at
”religiøsitet vedbliver at
have væsentlig indflydelse på emner omkring kønsrolleopfattelser og familieværdier, selv i
den sekulære nationale svenske kontekst. Denne sammenhæng ses også efter, at der er
kontrolleret for betydningen af uddannelse og relaterede faktorer. Religion vedbliver at have
en fremtrædende rolle i forhold til holdninger til balancen mellem arbejde og familie blandt
mænd og kvinder. Studier af familieværdier og kønsstudier, må derfor tage højde for den
fortsatte betydning af religiøst tilhørsforhold og religiøsitet”.
161
Sammenhængen mellem
religiøsitet og traditionelle familieværdier ses i den svenske undersøgelse specifikt blandt
unge med indvandrerbaggrund, som ikke er medlemmer af Svenska Kyrkan, mens den ikke
findes blandt de mest religiøse medlemmer af Svenska Kyrkan, der i lighed med mindre
religiøse medlemmer har relativt ligestillingsorienterede familieværdier.
162
Ser man på den reelle organisering af økonomien i danske husstande viser en undersøgelse
fra Rockwool Fondens Forskningsenhed gennemført i 2013, at det blandt familier fra de
største ikke-vestlige minoritetsgrupper er mere almindeligt, at betragte familiens penge som
”fælles”, således at ægtefællerne ”ikke skelner mellem mine og dine penge” (gælder for cirka
80 % af familierne), mens den tilsvarende andel blandt majoritetsetniske danske familier
ligger på 72 %. Andelen af familier, hvor en del af pengene betragtes som individuelle og
resten som fælles, er da også større i majoritetsetniske familier (ca. 20 %) end i minoritets-
etniske familier (ca. 14 %).
163
Se Tabel 2.5 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
Se Tabel 2.5 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
160
Se fx Goldscheider et al. (2014), Kostenko (2014), Pearce og Thornton (2007), Davis og Greenstein (2009).
161
Goldscheider et al. (2014), s. 905-906 (vores oversættelse).
162
Ibid., s. 906.
163
Bonke og Schultz-Nielsen (2013), s.115-116.
158
159
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0088.png
86
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Endvidere viser undersøgelsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed en klar sammenhæng
mellem mandens og kvindens forbrug i både majoritets- og minoritetsetniske familier,
således at jo større den enes forbrug er, desto større er også den andens forbrug.
Sammenhængen er dog mest udtalt i minoritetsetniske familier fra de største ikke-vestlige
oprindelseslande, hvor billedet er, at for hver 100 kr., en mand bruger mere på sig selv,
bruger kvinden 90 kr. mere på sig selv. I majoritetsetniske familier er billedet mere ”skævt”,
da et øget forbrug for manden på 100 kr. kun hænger sammen med et øget forbrug for
kvinden på 70 kr.
164
Selvom den herværende undersøgelse viser, at indvandrermænd er signifikant mere
tilbøjelige end majoritetsetniske mænd til at mene, at det bør være manden, der er ansvarlig
for at administrere familiens økonomi,
165
er det således ikke nødvendigvis ensbetydende
med, at den reelle økonomiske fordeling mellem mænd og kvinder generelt er mere
kønsulige eller mindre rimelig overfor kvinder i indvandrerfamilier.
6.1.3 Opfattelser af mænds rolle som familiens beskytter
Traditionelle opfattelser af mandens rolle i familien kan – foruden synet på manden som den
primære ansvarlige for familiens økonomi – også hænge sammen med en opfattelse af
mandens rolle som ”familiens beskytter”.
Tabel 6.1.3 nedenfor viser svarfordelingerne på spørgsmålet
”Hvor enig eller uenig er du i, at
det bør være mandens rolle at være familiens beskytter?”:
Tabel 6.1.3: Hvor enig eller uenig er du i, at det bør være mandens rolle at være familiens
beskytter?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
Pct. (n=2324)
42
27
14
5
7
3
1
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
36
23
20
8
10
2
1
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
18
31
29
8
11
2
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
5
18
37
14
24
1
0
100
Total
Pct. (n=4423)
14
25
32
11
17
1
1
100
På spørgsmålet om, hvorvidt det bør være mandens rolle, at være familiens beskytter, ses
signifikante forskelle i svarfordelingen i forhold til både etnisk oprindelse og køn. Her er det i
særlig grad de minoritetsetniske mænd, som erklærer sig ’helt’ eller ’overvejende enige’ (69
164
165
Ibid.
Se Tabel 2.5 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0089.png
87
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
%), efterfulgt af de minoritetsetniske kvinder (59 %) og de majoritetsetniske mænd (49 %).
De majoritetsetniske kvinder skiller sig ud fra de øvrige grupper ved i højere grad at erklære
sig ’helt’ eller ’overvejende uenige’ (38 %) end ’helt’ eller overvejende’ enige (23 %).
Regressionsanalysen af svarfordelingerne viser, at køn og etnisk baggrund fortsat har
signifikant betydning, når der testes for betydningen af en række andre mulige
baggrundsfaktorer. Således er minoritetsetniske mænd – herunder både indvandrere og
efterkommere – fortsat signifikant mere tilbøjelige end majoritetsetniske mænd til at være
enige i, at det bør være mandens rolle at være familiens beskytter. Omvendt er majoritets-
etniske kvinder signifikant
mindre
tilbøjelige til at være enige. Herudover viser analysen, at
religiøse og meget religiøse personer, samt personer, der oplever, at de ’i høj’ eller ’nogen
grad’ føler sig ansvarlige for familiens omdømme, er signifikant mere tilbøjelige til at være
enige. Endelig viser analysen, at personer mellem 55 og 64 år er signifikant
mindre
tilbøjelige
end yngre personer til at være enige i udsagnet.
166
Sammenhængen med grad af religiøsitet skal formentlig ses i lyset af den mere generelle
tendens til sammenhæng mellem religiøsitet og traditionelle kønsrolleopfattelser, som er
nævnt ovenfor og som uddybes i kapitel 4.
Vanskeligere er det umiddelbart at forklare det forhold, at der er en højere grad af
overensstemmelse mellem svarfordelingen blandt minoritetsetniske mænd og kvinder end
blandt majoritetsetniske mænd og kvinder. Kønsforskellen er således væsentlig mere udtalt i
den majoritetsetniske gruppe.
Mens flertallet af de majoritetsetniske kvinder synes at opfatte en forståelse af mandens
rolle som familiens beskytter, som noget negativt og/eller unødvendigt, så gælder dette kun
for et mindretal blandt de minoritetsetniske kvinder. En mulig fortolkning af dette forhold
kan være, at de fleste majoritetsetniske kvinder gennem mange generationer har vænnet sig
til at leve i et højt udviklet velfærdssamfund med en relativ høj grad af tillid til politi,
retsvæsen og andre ”beskyttende” instanser uden for familien, mens dette ikke i samme grad
har været tilfældet for minoritetsetniske kvinder (og mænd), der ofte er kommet til Danmark
fra samfund, som er præget af manglende velfærd, højere grad af korruption og mindre grad
af tillid til potentielt ”beskyttende” instanser uden for familien i form af fx politi, retsvæsen
og socialforsorg mv. Hertil kommer, at mange flygtninge er kommet til Danmark med
erfaringer fra samfund, hvor sådanne ”beskyttende” instanser har været helt eller delvist
brudt sammen i forbindelse med krig, konflikt og/eller humanitære katastrofer. Tal fra
European Social Survey (2014) viser således også, at graden af tillid til ydre instanser som
retssystemet, parlamentet (folketinget), politiet, politikerne og de politiske partier generelt
er væsentligt lavere blandt etniske minoriteter i Europa – og i Danmark – end blandt de
majoritetsetniske befolkninger.
167
Samtidig viser IMAGES MENA-undersøgelsen fra 2017, at
mange mænd i MENA-regionen ”frygter for deres sikkerhed”, ”bekymrer sig om sin families
sikkerhed”, ”bekymrer sig om sin egen og familiens fremtiden” og ”føler sig i stand til at
beskytte sin familie”.
168
Se Tabel 2.6 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
European Social Survey:
https://www.europeansocialsurvey.org/
(Round 7 (2014), ESS7-2014, ed. 2.2.)
168
El Feki et. Al (2017).
166
167
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0090.png
88
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Det kan således tænkes, at manglende tillid til ydre ”beskyttende” instanser i samfundet
hænger sammen med en tendens til i højere grad at betragte mandens rolle som ”beskytter
af familien”, som noget nødvendigt, centralt og/eller positivt. Såfremt denne tese er korrekt,
vil den kunne være med til at forklare, hvorfor de minoritetsetniske mænd i signifikant højere
grad end de majoritetsetniske mænd er enige i, at det bør være mandens rolle at være
familiens beskytter. Til gengæld kan den ikke forklare, hvorfor majoritetsetniske mænd er
signifikant mere enige i udsagnet end majoritetsetniske kvinder.
6.1.4 Opfattelser af, at manden bør have det sidste ord i hjemmet
Ifølge en spørgeskemaundersøgelse foretaget af TNS Gallup for Berlingske Tidende i 2010 har
danske mænd og kvinder forskellige roller, når det gælder beslutninger i hjemmet.
Opsummerende konkluderes det i Gallup-undersøgelsen, at:
”Mænd og kvinder er enige om
deres roller, når der skal træffe forskellige beslutninger. Eksempelvis er det typisk mændene,
der tager beslutninger om tekniske produkter, mens kvinderne typisk tager beslutninger om
indretning af hjemmet og aftensmaden. Dog er de fælles om at træffe beslutninger om rejser,
valg af bolig, børneopdragelse og fritid.”
Endvidere viser Gallup-undersøgelsen, at selvom
størstedelen af mændene og kvinderne er fælles om beslutninger vedrørende rejser, valg af
bolig, børneopdragelse og fritid, er der flere kvinder end mænd, der typisk træffer
beslutninger på disse områder. Eksempelvis er det 1 % af mændene og 18 % af kvinderne,
som
”typisk træffer beslutninger i relation til opdragelse af børn”.
169
Kvinder synes således at have mest at skulle have sagt, når det gælder beslutninger i
hjemmet i Danmark, hvilket umiddelbart står i modsætning til en mere traditionel eller
patriarkalsk maskulinitetsopfattelse, hvor manden anses som familiens overhoved og derfor
forventes at have det sidste ord, når det gælder beslutninger i hjemmet. Som tidligere nævnt
kommer en del af de ikke-vestlige indvandrere i Danmark fra lande og regioner, som i højere
grad er præger af sådanne mere patriarkalske maskulinitetsopfattelser og familiestrukturer.
Ifølge den internationale IMAGES MENA-undersøgelse er det således en forholdsvis udbredt
holdning i Mellemøsten, at manden skal have det sidste ord, når det gælder beslutninger i
hjemmet. Blandt de adspurgte mænd i regionen er der således 90 % i Egypten, 71 % i
Marokko og 80 % i Palæstina, som erklærer sig ’enige’ i, at en mand skal have det sidste ord,
når det gælder beslutninger i hjemmet, sammenlignet med hhv. 59 %, 47 % og 48 % af
kvinderne fra de tre nævnte lande.
170
Medborgerskabsundersøgelsen fra 2017 viser endvidere, at 39 % af de ikke-vestlige
indvandrerne og 38 % af de ikke-vestlige efterkommere i Danmark, er enten ’helt’ eller ’delvis
enige’ i, at manden er familiens naturlige overhoved, sammenlignet med 10 % i den øvrige
danske befolkning.
171
Også i denne undersøgelse er respondenterne blevet spurgt:
”Hvor enig eller uenig er du i, at
manden bør have det sidste ord, når det gælder beslutninger i hjemmet?”.
Tabel 6.1.4
nedenfor viser svarfordelingerne fordelt på køn og etnisk baggrund:
TNS Gallup (2010b).
El Feki et al. (2017).
171
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017).
169
170
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0091.png
89
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 6.1.4: Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør have det sidste ord, når det gælder
beslutninger i hjemmet?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
10
10
27
15
34
3
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
6
6
15
15
53
3
2
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
2
3
29
12
53
0
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
0
0
11
9
79
0
0
100
Total
Pct. (n=4423)
2
2
20
11
64
1
1
100
Som vist i tabellen ses der forskelle i relation til både etnisk oprindelse og køn når det gælder
spørgsmålet om, hvorvidt manden bør have det sidste ord angående beslutninger i hjemmet.
De minoritetsetniske mænd udgør den gruppe, hvor flest erklærer sig enten ’helt’ eller
’delvist enige’ (samlet set 20 %), efterfulgt af de minoritetsetniske kvinder (samlet set 12 %).
Til sammenligning ligger andelen, som er enten ’helt’ eller ’delvist enige’ på i alt 5 % blandt
de majoritetsetniske mænd og på 0 % blandt de majoritetsetniske kvinder. Endvidere ses det
i relation til de ovennævnt tal fra IMAGES MENA, at selvom de minoritetsetniske mænd og
kvinder i højere grad er enige i udsagnet end de majoritetsetniske mænd og kvinder, så er
holdningen langt mindre udbredt blandt indvandrere og efterkommere i Danmark end blandt
befolkningerne i en række af de mellemøstlige oprindelseslande.
Regressionsanalysen af spørgsmålet
”Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør have det
sidste ord, når det gælder beslutninger i hjemmet?”,
viser, at både majoritetsetniske kvinder
og efterkommerkvinder fortsat er signifikant mindre tilbøjelige til at erklære sig enige i dette
udsagn end de majoritetsetniske mænd – også når der testes for betydningen af andre
faktorer end køn og etnisk baggrund. Til gengæld ophører forskellen mellem de minoritets-
og majoritetsetniske mænd med at være signifikant. Etnisk (kulturel) baggrund synes dermed
ikke i sig selv at være den mest afgørende faktor. I stedet ses det, at mænd og kvinder, som
er ’religiøse’ eller ’meget religiøse’, og at mænd og kvinder, som ’i høj’ eller ’i nogen grad’
føler sig ansvarlige for at opretholde familiens omdømme, er signifikant mere tilbøjelige end
andre til at erklære sig enige i, at manden bør have det sidste ord, når det gælder
beslutninger i hjemmet.
172
Som beskrevet i kapitel 4 hænger denne holdning i øvrigt sammen
med en række andre patriarkalske holdninger, som på tværs af de enkelte spørgsmål
konsekvent deles af et mindretal på i alt 6 % af de minoritetsetniske mænd.
172
Se Tabel 2.7 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0092.png
90
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
6.2 Holdninger til børneopdragelse – og kønsroller i relation hertil
6.2.1 Mænd og kvinders roller i relation til børneopdragelse
Som beskrevet i litteraturstudiet (Kapitel 3) er børneopdragelse traditionelt set blevet
betragtet som en opgave, der primært påhviler kvinder. Imidlertid har mænd i Danmark
gennem tiden fået en mere betydelig rolle i forhold til børneomsorgen i hjemmene. På trods
af, at danske kvinder bruger mere tid på arbejdsmarkedet end tidligere, og at mænd laver
mere husholdningsarbejde end tidligere, bruger den gennemsnitlige danske kvinde imidlertid
fortsat mere tid på børneomsorg end den gennemsnitlige mand.
173
Den kønsulige
arbejdsdeling i relation til børneopdragelse er endnu mere udtalt blandt forskellige grupper
af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Ifølge en undersøgelse fra 2006 har eksempelvis
indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan i langt større omfang end danske familier indrettet sig
traditionelt i forhold til, at det er manden, der arbejder og tjener penge, og kvinden, der
tager sig af børnene og hjemmet.
174
Endvidere viser IMAGES MENA-undersøgelsen en meget høj tilslutning til kønsulige
arbejdsdeling i relation til børneopdragelse i de undersøgte mellemøstlige lande. Eksempelvis
mener hele 98 % af mændene fra Egypten, 72 % af mændene fra Marokko og 77 % mændene
fra Palæstina, at det at skifte ble på børn, at give børn bad og give børn mad er moderens
ansvar, mens dette gælder for hhv. 85 %, 54 %, 68 % af kvinderne i de tre nævnte lande. Der
er sågar et mindretal (på mellem 10 % og 38 %) som ligefrem mener, at det er skamfuldt, når
mænd beskæftiger sig med børn eller andet husligt arbejde.
175
I denne undersøgelse er respondenterne spurgt:
”Hvor enig eller uenig er du i, at det især bør
være kvindens ansvar at stå for børneopdragelsen?”.
Svarfordelingen fremgår af Tabel 6.2.1:
Tabel 6.2.1: Hvor enig eller uenig er du i, at det især bør være kvindens ansvar at stå for
børneopdragelsen?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
11
13
18
16
37
3
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
11
10
16
16
42
2
2
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
2
3
14
17
63
0
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
1
1
10
15
73
0
0
100
Total
Pct. (n=4423)
2
3
12
16
66
1
1
100
Se fx Bonke (2012).
Deding og Jakobsen (2006).
175
El Feki et al. (2017).
173
174
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0093.png
91
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Som det fremgår af Tabel 6.2.1, ses der på dette spørgsmål særligt en signifikant forskel
mellem svarfordelingerne fordelt på etnisk oprindelse. Mens en fjerdedel af de
minoritetsetniske mænd (24 %) og omkring en femtedel af minoritetsetniske kvinder (21 %)
er enige i, at det især bør være kvindens ansvar, at stå for børneopdragelsen, så gælder blot
for henholdsvis 5 % af de majoritetsetniske mænd og 2 % af de majoritetsetniske kvinder.
Regressionsanalysen af spørgsmålet viser, at både indvandrermænd og indvandrerkvinder
fortsat er signifikant mere tilbøjelige til at erklære sig enige i udsagnet sammenlignet med de
majoritetsetniske mænd, når der testes for betydningen af de øvrige faktorer. Imidlertid
ophører forskellen med at være signifikant, når man ser på efterkommermænd og
efterkommerkvinder (2. generation).
176
Endvidere viser regressionsanalysen, at personer, som er ’religiøse’ eller ’meget religiøse’, er
signifikant mere tilbøjelige til at erklære sig enige i udsagnet, mens personer i alderen 35-44
år, omvendt er signifikant
mindre
tilbøjelige til dette, sammenlignet med de øvrige
aldersgrupper.
177
Som det fremgår ovenfor, er der således et mindretal – særligt blandt indvandrermænd og -
kvinderne – som tilslutter sig en mere kønsulige arbejdsdeling, hvor det er kvinden, som har
det primære ansvar for børneopdragelsen. Og analysen giver endnu et eksempel på, at en høj
grad af religiøsitet hænger sammen med en øget tilbøjelighed til at have traditionelle/
patriarkalske opfattelser af mænds og kvinders rolle i familien.
Respondenterne i denne undersøgelse er endvidere blevet spurgt om deres mere
overordnede opfattelse af mænd og kvinders forudsætninger for ”at tage sig af børn”.
Spørgsmålet er i surveyen formuleret således:
”Hvor enig eller uenig er du i, at mænd kan
tage sig lige så godt af børn som kvinder?”:
Tabel 6.2.2: Hvor enig eller uenig er du i, at mænd kan tage sig lige så godt af børn som
kvinder?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
52
23
8
9
4
2
1
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
55
25
8
6
2
2
2
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
59
26
7
5
1
1
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
72
22
4
1
1
0
0
100
Total
Pct. (n=4423)
64
24
6
3
1
1
1
100
176
177
Se Tabel 2.8 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
Ibid.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0094.png
92
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
P-værdi = 0,000
På spørgsmålet om, hvorvidt mænd kan tage sig lige så godt af børn som kvinder, svarer et
klart flertal – på tværs af køn og etnicitet – at de er enten ’helt’ eller ’overvejende enige’. Dog
er de minoritetsetniske mænd og kvinder en smule mindre tilbøjelige til at være enige end de
majoritetsetniske mænd og kvinder. Endvidere svarer et mindretal på 13 % af de
minoritetsetniske mænd og 8 % af de minoritetsetniske kvinder, at de er enten ’helt’ eller
’overvejende uenige’ i, at mænd kan tage sig lige så godt af børn som kvinder. Til
sammenligning gælder det henholdsvis 6 % og 2 % af de majoritetsetniske mænd og kvinder.
Regressionsanalysen af spørgsmålet
”Hvor enig eller uenig er du i, at mænd kan tage sig lige
så godt af børn som kvinder?”
viser, at de majoritetsetniske kvinder fortsat er signifikant
mindre tilbøjelige end majoritetsetniske mænd til at erklære sig uenige i dette udsagn, når
der testes for betydningen af andre faktorer. Forskellen mellem de minoritetsetniske mænd
og kvinder og de majoritetsetniske mænd ophører imidlertid med at være signifikant.
178
At et betydeligt flertal af mænd og kvinder (samlet set 88 %) mener, at mænd kan tage sig
lige så godt af børn som kvinder, afspejler sig ikke umiddelbart i den reelle fordeling af mænd
og kvinders børneomsorg, når det gælder barnets første år, herunder i relation til
forældreorlov. Selvom stadig flere fædre benytter sig af retten til orlov, er det fortsat
mødrene, der i gennemsnit benytter størstedelen af forældreorloven. I 2015 havde nybagte
fædre i gennemsnittet 25 dage på forældre- og fædreorlov, mens kvindernes gennemsnitligt
havde 231 barselsdage.
179
Dette til trods for, at fædres tidlige faderinvolvering kan have en væsentlig betydning for
børns liv, herunder i relation til at mindske risiko for skilsmisse og familiebrud. Eksempelvis
finder Ottosen (2012):
”at manglende faderinvolvering – i form af manglende brug af orlov
eller fravær i hverdagens omsorgsopgaver – er forbundet med risiko for opløsning af
kernefamilien. Den indsats (eller mangel på samme), som faren investerer i de første måneder
af sit barns liv, kan vi statistisk spore som en risiko for familiebrud, frem til barnet er 15 år
gammelt.”
180
I en undersøgelse af TNS Gallup for Berlingske Tidende, har man spurgt 1.164 repræsentativt
udvalgte voksne om deres holdning til øremærket barsel til mænd. I denne undersøgelse
svarer 40 % af mændene og 42 % af kvinderne, at de er ’positive’ eller ’overvejende ’positive’
overfor at øremærke 12 uger ud af samlet 53 uger barsel til mænd. Endvidere mener 41 %:
”at det vil have en positiv effekt på ligestillingen, hvis manden vælger at tage 12 ugers
barsel”.
Fordelt på køn gælder dette for 50 % af kvinderne og 31 % af mændene.
181
Også i en række af de mellemøstlige lande, er der forholdsvis stor opbakning til forældreorlov
til mænd. Ifølge IMAGES MENA-undersøgelsen vil eksempelvis 45 % af de egyptiske mænd og
80 % af de marokkanske mænd gerne have mulighed for betalt forældreorlov til fædre.
Se Tabel 2.9 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
Danmarks Statistik:
https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2017/2017-04-28-Danske-faedre-langt-fra-EU-
kommissionen-forslag-om-fire-maaneders-barsel-til-maend
180
Ottosen (2012).
181
TNS Gallup (2012).
178
179
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0095.png
93
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Der findes imidlertid forsat begrænset viden om holdninger til barsel og forældreorlov til
mænd specifikt blandt minoritetsetniske mænd og kvinder i Danmark. I denne undersøgelse
er respondenterne derfor spurgt:
”Hvor vigtigt synes du, at det er, at mænd tager barsel og
forældreorlov?”:
Tabel 6.2.3: Hvor vigtigt synes du, at det er, at mænd tager barsel og forældreorlov?
182
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2111)
Meget vigtigt
Vigtigt
Hverken vigtigt eller ikke vigtigt
Slet ikke vigtigt
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
42
31
14
6
6
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=514)
44
30
12
6
6
2
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=934)
39
35
18
4
3
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=520)
43
35
18
2
1
0
100
Total
Pct. (n=4079)
41
35
18
3
2
1
100
Som vist i Tabel 6.2.3 ovenfor, er der – på tværs af køn og etnisk baggrund – bred enighed
om, at det er vigtigt, at mænd tager barsel og forældreorlov. Cirka 3 ud af 4 minoritetsetniske
mænd (73 %), minoritetsetniske kvinder (74 %) og majoritetsetniske mænd (74 %) mener, at
det er ’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’, at mænd tager barsel og forældreorlov, mens andelen er
en anelse højere blandt de majoritetsetniske kvinder (78 %). Samtidig er der et mindretal på
6 % blandt de minoritetsetniske mænd og kvinder, som ’slet ikke’ synes, at det er vigtigt, at
mænd tager barsel og forældreorlov. Til sammenligning gælder dette henholdsvis 4 % og 2 %
af de majoritetsetniske mænd og kvinder,
Overordnet indikerer resultatet således, at et betydeligt flertal – på tværs af køn og etnisk
oprindelse – i høj grad støtter op om fædres deltagelse i de tidlige faser af deres børns liv,
herunder at det er vigtigt at fædre tager del i barsel og forældreorlov.
6.2.2 Holdninger til opdragelse
Selvom der på tværs af køn er udbredt enighed om vigtigheden af at fædre involverer sig i
deres børns tidlige liv, og at mænd kan tage sig lige så godt af børn som kvinder, så kan der
samtidig spores forskelle i, hvordan henholdsvis drenge og piger opdrages og socialiseres
gennem opdragelsen. Med andre ord kan køn og kønsrollesocialisering spille en central rolle i
relation til børnenes opvækst og opdragelse.
Der er sket en fejl i svarkategorierne på dette spørgsmål. Kategorien ’ikke vigtigt’ er desværre ikke kommet
med i det kodede spørgeskema, hvilket giver en vis skævvridning i svarkategorierne. Når vi har valgt at bevare
dette spørgsmål i undersøgelsen, skyldes det, at der særligt er fokus på de respondenter, som har svaret ’vigtigt’
eller ’meget vigtigt’, og at det må formodes, at de respondenter, som ellers ville have svaret ’ikke vigtigt’, ikke har
placeret sig indenfor disse to kategorier.
182
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0096.png
94
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Eksempelvis viser en række studier, at der i visse minoritetsetniske miljøer begynder at vise
sig betydelige forskelle på drenge og pigers oplevede grad af selvbestemmelse og frihed, når
børnene når teenage- og ungdomsalderen. Samtidig er oplevelser med negativ social kontrol
i relation til valg af venner, kærester, ægtefælle mere udbredt blandt minoritetsetniske
piger/unge kvinder end blandt minoritetsetniske drenge/unge mænd.
183
Blandt børn i
grundskolens 6.- 8. klasse (primært 12-14-årige) er der eksempelvis betydeligt flere
minoritetsetniske piger (21 %) end drenge (7 %), som oplever, at de ikke må ses venner af det
modsatte køn i deres fritid.
184
Endvidere viser Medborgerskabsundersøgelsen fra 2017, at der
findes et mindretal på 10 % blandt indvandrere og 8 % blandt efterkommere, som er enten
’helt’ eller ’delvits enige’ i, at det er acceptabelt at opdrage drenge med mere frihed end
piger. Til sammenligning deles denne holdning af 2 % af de majoritetsetniske danskere.
185
Imidlertid er der fortsat begrænset viden om den tidlige kønsrollesocialisering i
minoritetsetniske familier, herunder om mulige holdningsforskelle mellem minoritetsetniske
mænd og kvinder i relation til opdragelse af henholdsvis drenge og piger. I undersøgelsen er
respondenterne derfor stillet spørgsmålet:
”Hvor enig eller uenig er du i, at det er
acceptabelt at opdrage drenge med mere frihed end piger?”.
Svarfordelingen fordelt på både køn og etnisk baggrund fremgår nedenfor:
Tabel 6.2.4: Hvor enig eller uenig er du i, at det er acceptabelt at opdrage drenge med mere
frihed end piger?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
5
8
14
15
51
4
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
3
3
10
13
65
3
2
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
2
2
10
13
70
2
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
0
2
3
10
84
1
0
100
Total
Pct. (n=4423)
2
2
7
12
75
1
1
100
Som vist i Tabel 6.2.4, er et klart flertal på tværs af køn og etnisk oprindelse
uenige
i, at det er
acceptabelt at opdrage drenge med mere frihed end piger (samlet set 87 %). Dog ses der
samtidig signifikante forskelle i svarfordelingen både i forhold til køn og etnisk oprindelse.
Særligt blandt de minoritetsetniske mænd er et mindretal (13 %) enten ’helt’ eller
’overvejende enige’ i udsagnet. Til sammenligning gælder dette for 6 % af de
Se fx Als Research (2011a, 2014, 2018a og 2018b), Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2016) samt
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017).
184
Als Research (2018b).
185
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017).
183
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0097.png
95
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
minoritetsetniske kvinder, 4 % af de majoritetsetniske mænd og 2 % af de majoritetsetniske
kvinder. Endvidere er de minoritetsetniske mænd den gruppe, hvor færrest erklærer sig
’overvejende’ eller ’helt uenige’ (66 %) sammenlignet med 78 % blandt de minoritetsetniske
kvinder og henholdsvis 83 % og 94 % blandt de majoritetsetniske mænd og kvinder.
Som det fremgår af regressionsanalysen på spørgsmålet
”Hvor enig eller uenig er du i, at det
er acceptabelt at opdrage drenge med mere frihed end piger?”
er indvandrerkvinderne
signifikant mindre tilbøjelige, til at erklære sig enige i dette udsagn, sammenlignet med de
majoritetsetniske mænd, når man tester for de øvrige faktorer. Endvidere ses det, at
personer, som er ’religiøse’ eller ’meget religiøse’, og personer, som ’i høj’ eller ’i nogen grad’
føler sig ansvarlige for at opretholde familiens omdømme, er signifikant mere tilbøjelige til at
erklære sig enige på dette spørgsmål.
186
Endvidere har denne undersøgelse i relation til børneopdragelse haft fokus på at belyse
holdninger til anvendelse af fysisk afstraffelse af børn, herunder om der ses
holdningsforskelle i relation hertil fordelt på køn og etnisk oprindelse.
Ifølge IMAGES MENA-undersøgelsen er fysisk afstraffelse i forbindelse med disciplinering af
børn forholdsvis udbredt i flere mellemøstlige lande. Da det som tidligere nævnt særligt er
moderen, som er ansvarlig for børneopdragelsen i disse lande, er det også kvinderne som i
høj grad står for disciplinering af børnene. MENA-undersøgelsen viser således, at hhv. 41 % af
de egyptiske mænd, 29 % af de marokkanske mænd og 53 % af de libanesiske mænd i løbet
af den seneste måned har givet deres barn/børn en ”endefuld” (spanking), mens det til
sammenligning gør sig gældende for hhv. 79 %, 72 %, 47 af de egyptiske, marokkanske, og
libanesiske kvinder. Endvidere er der 11 % af de egyptiske mænd, 15 % af de marokkanske
mænd og 22 % af de libanesiske mænd, som har slået deres barn/børn i forbindelse med
disciplinering i løbet af den seneste måned, sammenlignet med hhv. 44 %, 43 %, 26 % af de
egyptiske, marokkanske, og libanesiske kvinder.
187
Flere danske undersøgelser viser også, at minoritetsetniske forældre er mere tilbøjelige end
majoritetsetniske forældre til at bruge grov fysisk vold i forbindelse med opdragelsen.
188
En
undersøgelse fra Børnerådet fra 2016 viser fx at børn med anden etnisk baggrund end dansk
(15 %) i højere grad udsættes for grov vold fra deres forældes side, såsom at blive slået eller
sparket, sammenlignet med børn med etnisk dansk baggrund (9 %). Omvendt oplever børn
med etnisk dansk baggrund (28 %) oftere at blive udsat for mindre grov fysisk vold i form af
eksempelvis at blive rusket, skubbet, nevet eller revet i håret derhjemme, sammenlignet med
børn med anden etnisk baggrund end dansk (23 %).
189
Endvidere viser Medborgerskabsundersøgelsen fra 2017, at særligt indvandrere er mere
tilbøjelige til at legitimere vold i forbindelse med børneopdragelsen sammenlignet med
andre danskere. Det fremgår således, at 11 % af indvandrerne, 8 % af efterkommerne og 7 %
af de majoritetsetniske danskere er enten ’helt’ eller ’delvist enige’ i, at det er i orden, at
forældre giver deres børn en lussing, når børnene ”har fortjent det”.
190
Se Tabel 2.10 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
El Feki et al. (2017).
188
Se fx Liversage & Christensen (2017) og Børnerådet (2016).
189
Børnerådet (2016).
190
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017).
186
187
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0098.png
96
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Med henblik på at belyse eventuelle etniske og kønsmæssige forskelle i holdningen til fysisk
afstraffelse af børn er respondenterne i denne undersøgelse blevet spurgt:
”Hvor enig eller
uenig er du i, at det nogle gange kan være nødvendigt at slå børn?”:
Tabel 6.2.5: Hvor enig eller uenig er du i, at det nogle gange kan være nødvendigt at slå
børn?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
2
5
7
12
68
3
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
2
3
5
7
75
4
3
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
2
5
5
11
75
1
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
1
1
2
5
90
1
0
100
Total
Pct. (n=4423)
1
3
4
8
81
1
1
100
Som det fremgår af den ovenstående tabel er et klart flertal på tværs af køn og etnisk
oprindelse ’helt’ eller ’overvejende uenige’ i, at det nogle gange kan være nødvendigt at slå
børn (samlet set 89 %). Det gælder således samlet set for 80 % af de minoritetsetniske mænd
og kvinder, 86 % af de majoritetsetniske mænd og 95 % af de majoritetsetniske kvinder.
Der ses dog en mindre tendens i, at et lille mindretal af mændene – på tværs af etnisk
oprindelse – er eneste ’helt’ eller ’overvejende enige’ i, at det nogle gange kan være
nødvendigt at slå børn. Det er der således 7 % af både de minoritetsetniske og
majoritetsetniske mænd, som mener. Samtidig ligger de minoritetsetniske kvinder med 5 %
tættere på holdningen blandt mænd end de majoritetsetniske kvinder (2 %).
Regressionsanalysen af svarfordelingerne på spørgsmålet
”Hvor enig eller uenig er du i, at det
nogle gange kan være nødvendigt at slå børn?”
191
viser, at efterkommerkvinder og
majoritetsetniske kvinder er signifikant mindre tilbøjelige til at erklære sig enige i dette
udsagn sammenlignet med de majoritetsetniske mænd – også når der testes for en række
øvrige faktorer. Endvidere er mænd og kvinder, som ’i høj’ eller ’i nogen grad’ føler sig
ansvarlige for at opretholde familiens omdømme signifikant mere tilbøjelige til at erklære sig
enige i, at det nogle gange kan være nødvendigt at slå børn.
Sammenlignet med tallene fra Medborgerskabsundersøgelsen fra 2017 er andelen som
mener, at det nogle gange kan være nødvendigt at bruge fysisk afstraffelse noget lavere i den
nærværende undersøgelse. Forskellen kan muligvis skyldes, at der er anvendt to forskellige
spørgsmålsformuleringer, da der kan være forskel på, hvad respondenterne forstår ved
191
Se Tabel 2.11 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0099.png
97
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
henholdsvis at ”slå” (denne undersøgelse) og at ”give en lussing”
(Medborgerskabsundersøgelsen).
Derudover er det bemærkelsesværdigt, at denne undersøgelse finder, at mænd har mere
voldslegitimerende holdninger i relation til afstraffelse af børn end kvinder – da dette fund
umiddelbart står i modsætning til mønstret i IMAGES MENA-undersøgelsen, hvor kvinderne i
højere grad udøver vold mod deres børn end mændene. En forklaring på dette forhold kan
muligvis være, at mænd i Danmark mere involveret i børneopdragelse, herunder
disciplinering mv. end i de mellemøstlige lande. Endvidere skal det også bemærkes, at
spørgsmålet i denne undersøgelse er et holdningsspørgsmål, og at spørgsmålet i IMAGES
MENA-undersøgelsen er et spørgsmål om praksis, da der ikke nødvendigvis er
overensstemmelse mellem en persons holdninger og handlinger, hvorfor de to spørgsmål
heller ikke kan sammenlignes direkte.
6.3 Faderens rolle i egen opvækst
Foruden respondenternes holdninger til opdragelse af børn har denne undersøgelse også
haft fokus på at afdække de voksne mænd og kvinders egen opvækst, kønsrollesocialisering
og forhold til egne forældre. Flere undersøgelser indikerer således, at tidlig socialisering kan
have en væsentlig betydning for ens kønsopfattelse og holdninger til ligestilling senere i
livet.
192
Endvidere viser forskning, at fædres tilknytningsmønstre og omsorgsevne hænger
sammen med deres forhold til egne forældre.
193
En lang række undersøgelser har belyst betydningen af fædres tilstedeværelse i børns liv.
Eksempelvis ses der, som tidligere nævnt i Ottosen (2012) en sammenhæng mellem
manglende faderinvolvering og efterfølgende risiko for familiebrud.
194
Endvidere ses der i en
række studier en tendens til, at trivselsvanskeligheder hyppigst forekommer blandt børn,
som har meget lidt eller intet samvær med den ene af sine forældre – hvilket i langt de fleste
tilfælde er barnets far.
195
Endelig har der været fremsat hypoteser om, at der muligvis kan ses en sammenhæng
mellem tilbøjeligheden til kriminel adfærd og til at have radikale holdninger og fædres
manglende tilstedeværelse
196
.
I denne undersøgelse er feltet blandt andet søgt afdækket gennem spørgsmålet:
”I hvor høj
grad har din far været fysisk til stede i løbet af din opvækst?”.
Svarfordelingen fordelt på køn
og etnisk oprindelse fremgår af Tabel 6.3.1. nedenfor:
Se fx El Feki et al. (2017), Kretschmer (2017), Levtov et al. (2014).
Madsen (2002).
194
Ottosen (red.) (2012).
195
Se fx Ottosen (2004), Ottosen et al. (2011 og 2014) samt Ottosen & Stage (2012).
196
Farell & Gray (2018) finder eksempelvis en høj grad af faders manglende tilstedeværelse (absent father
syndrom) blandt ISIS krigere, og Rasmussen (2010) finder en sammenhæng mellem unges kriminalitet og arten af
deres forhold til forældrene eller mangel på samme.
192
193
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0100.png
98
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 6.3.1: I hvor høj grad har din far været fysisk til stede i løbet af din opvækst?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
41
22
18
9
5
4
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
47
19
15
9
5
5
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
50
27
14
7
0
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
52
27
15
5
0
1
100
Total
Pct. (n=4423)
50
26
15
6
1
2
100
Som vist i tabel 6.3.1, ses der signifikante forskelle i svarfordelingen i forhold til etnisk
oprindelse – mens køn primært synes at have en betydning blandt de minoritetsetniske
mænd og kvinder.
De minoritetsetniske mænd er den gruppe, hvor færrest har oplevet, at deres far ’i høj grad’
har været fysisk tilstede (41 %), sammenlignet med 47 % af de minoritetskvinder og hhv. 50
% og 52 % af de majoritetsetniske mænd og kvinder. Forskellene bliver imidlertid mindre
tydelige, hvis man tager svarkategorien ’i nogen grad’ med.
Samtidig er der særligt blandt de minoritetsetniske mænd et mindretal, som kun ’i mindre
grad’ eller ’slet ikke’ har oplevet, at deres far har været fysisk til stede i løbet af opvæksten
(27 %) mod 24 % af de minoritetsetniske kvinder, 21 % af de majoritetsetniske mænd og 20 %
af de majoritetsetniske kvinder. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at der særligt blandt
de minoritetsetniske mænd og kvinder er et mindretal, som har svaret enten ’ved ikke’ (5 %)
eller ’ønsker ikke at svare’ (4-5 %) på dette spørgsmål. Til sammenligning har hhv. 0 % og 1 %
svaret ’ved ikke’ og ’ønsker ikke at svare’ blandt de majoritetsetniske respondenter.
Der er ikke kørt regression på spørgsmålene i dette afsnit, da spørgsmålene primært har
været tænkt som baggrundsvariable, da opvækst og den tidlige socialisering kan have en
væsentlig betydning for ens kønsopfattelser og holdninger til ligestilling senere i livet.
Spørgsmålet
”I hvor høj grad har din far været fysisk til stede i løbet af din opvækst?”
indgår
til gengæld som baggrundsvariabel i regressionsanalyserne, hvor denne variabel dog ikke
synes, at have en signifikant (eller umiddelbart påviselig) betydning i forhold til de
undersøgte maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling.
En faders tilstedeværelse handler naturligvis ikke alene om fysisk tilstedeværelse, men også
om faderens grad af involvering i barnets liv. Med henblik på at belyse fædrenes involvering,
herunder mændene og kvindernes forhold til deres fædre, har vi spurgt de mænd og kvinder,
som ’i høj grad’, ’i nogen grad’ eller ’i mindre grad’ har oplevet, at deres far har været fysisk
til stede:
”I hvor høj grad føler du, at du har kunne tale med din far om dine bekymringer og
problemer, da du var barn?”.
Svarfordelingen fremgår af tabel 6.3.2 nedenfor:
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0101.png
99
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 6.3.2: I hvor høj grad føler du, at du har kunne tale med din far om dine bekymringer
og problemer, da du var barn?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=1884)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,001
32
25
26
13
3
1
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=452)
35
19
24
18
3
1
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=912)
26
30
31
11
2
0
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=513)
24
35
25
14
1
0
100
Total
Pct. (n=3761)
26
32
28
13
2
0
100
Som det fremgår af ovenstående tabel, er det lidt over halvdelen (samlet set 58 %) – på tværs
af køn og etnisk oprindelse – som føler, at de ’i høj grad’ eller i ’i nogen grad’ har kunne tale
med deres (tilstedeværende) far om deres problemer, da de var børn.
De minoritetsetniske kvinder, er den gruppe, hvor flest har oplevet, at de ’i høj grad’ har
kunne tale med deres far om deres bekymringer (35 %), sammenlignet med 31 % af de
minoritetsetniske mænd og hhv. 26 % og 24 % af de majoritetsetniske mænd og kvinder.
Forskellene bliver mindre tydelige, hvis man tager kategorien ’i nogen grad’ med.
Samtidig er der færrest blandt de minoritetsetniske mænd og de majoritetsetniske kvinder,
som kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ har kunne tale med deres far om deres bekymringer
(39 %) mod 42 % af de minoritetsetniske kvinder og de majoritetsetniske mænd.
Samlet set giver de to ovenstående tabeller (6.3.1 og 6.3.2) altså et sammensat billede af de
minoritetsetniske mænds forhold til deres fædre sammenlignet med de minoritetsetniske
kvinder, majoritetsetniske mænd og kvinder. Sammenlignet med de øvrige grupper har et
større mindretal af de minoritetsetniske mænd oplevet, at deres far ikke har været fysisk
tilstede i opvæksten, men til gengæld har de minoritetsetniske mænd, som er vokset op med
en tilstedeværende far, i lige så høj grad som de øvrige grupper oplevet, at de som børn har
kunnet tale med deres (tilstedeværende) far om deres bekymringer og problemer.
Foruden respondenternes holdninger til fysisk afstraffelse af (egne) børn er respondenterne
endvidere blevet spurgt, om de selv i løbet af deres opvækst har oplevet at blive udsat for
grov fysisk vold af deres forældre. Konkret er respondenterne blevet spurgt:
”Har du oplevet
at blive slået af dine forældre, som en del af din opvækst?”.
Tabel 6.3.3 nedenfor viser svarfordelingen på dette spørgsmål:
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0102.png
100
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 6.3.3: Har du oplevet at blive slået af dine forældre, som en del af din opvækst?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Ja, af min mor
Ja, af min far
Ja, af begge forældre
Nej, jeg har ikke oplevet
af blive slået
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
6
10
15
57
5
7
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
11
5
12
61
3
8
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
6
14
13
62
2
3
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
8
9
8
72
2
2
100
Total
Pct. (n=4423)
7
11
11
66
2
3
100
Som vist i tabellen har samlet set 29 % af de adspurgte mænd og kvinder oplevet, at blive
slået af enten deres mor (7 %), far (11 %) eller begge forældre (11 %). Endvidere er det værd
at bemærke, at særligt mænd – på tværs af etnisk baggrund – har oplevet dette. Det gælder
således for hhv. 31 % af de minoritetsetniske mænd og 33 % af de majoritetsetniske mænd.
Andelen er noget lavere blandt kvinder – henholdsvis 28 % blandt de minoritetsetniske
kvinder og 25 % blandt de majoritetsetniske kvinder.
Der synes således at være en forskel i svarfordelingen i forhold til køn, mens forskellen i
forhold til etnisk oprindelse er mindre entydig. I relation til etnicitet skal det dog samtidig
bemærkes, at de minoritetsetniske mænd og kvinder i højere grad end de majoritetsetniske
mænd og kvinder har været tilbøjelige til at benytte svarmulighederne ’ved ikke’ og ’ønsker
ikke at svare’.
Ser man nærmere på de minoritetsetniske mænd, er der flest, som har oplevet at blive slået
af begge forældre (15 %), mens 10 % har oplevet kun at blive slået af deres far, og 5 % af
deres mor. Hos de minoritetsetniske kvinder, er der ligeledes flest, som har oplevet at blive
slået at begge forældre (12 %), men her er der flere, der har oplevet, kun at blive slået af mor
(11 %) end af far (5 %).
Hos de majoritetsetniske mænd er der flest der har oplevet at blive slået af deres far (14 %)
eller begge forældre (13 %) mens 6 % har oplevet, at blive slået af deres mor (6 %). De
majoritetsetniske kvinder oplever at volden er nogenlunde ligeligt fordelt mellem mor (8 %),
far (9 %) og begge forældre (8 %).
6.4 Holdninger til familieliv, børn og opdragelse blandt de interviewede
mænd
I dette afsnit gennemgås en række af de holdninger til og perspektiver på familieliv, børn og
opdragelse, som de interviewede mænd typisk har givet udtryk for i de kvalitative interview.
Denne del af kapitlet har således til formål at uddybe, kvalificere og nuancere de
ovenstående resultater fra spørgeskemaundersøgelsen.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0103.png
101
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
6.4.1 Holdninger til ansvars- og arbejdsfordeling i hjemmet blandt de interviewede mænd
Overordnet set har langt størstedelen af de interviewede mænd – ligesom i det kvantitative
datamateriale – forholdsvis ligestillingsorienterede holdninger, ligesom de i høj grad giver
udtryk for, at de støtter op om en lige fordeling af huslige pligter. Flere af mændene giver
således udtryk for, at en eventuel ulige fordeling af de huslige pligter hænger sammen med
det forhold, at fordelingen sker ud fra praktiske hensyn, herunder hvem der har tid, og hvem
der er bedst til opgaven. Eksempelvis fortæller
Ajwad
på 49 år:
”Man gør det, man er god til. Jeg er elendig i et køkken, men jeg kan sagtens støvsuge,
og jeg kan sagtens vaske op. Tøj, det gør jeg heller ikke. Det gør min kone. Men der er
sådan lidt, naturlig arbejdsfordeling, ikke. Det er ikke sådan, at ej, nu skal jeg ikke ind i
et køkken, fordi der er en kvinde, nej, jeg kan godt stå og skrælle kartofler, indtil hun
bliver ked af, at det tager så lang tid.”
Trahn
på 38 år fortæller, at han er vokset op med nogle meget anderledes og mere
traditionelle kønsroller i Vietnam, men at han selv lever mere efter de ”danske kønsroller”:
”Skal jeg sammenligne en rigtig vietnamesisk manderolle og en dansk? Der er en
kæmpe forskel!
[…]
I Vietnam er det kvinderne, der står for alt husligt. Manden skal
bare sørge for arbejde, tjene penge, komme hjem. Ligesom os i gamle dage, i 50'erne
og 60'ernes i Danmark.
[…]
Det er meget traditionelt. Men mine kammerater, jeg har
ganske få vietnamesiske kammerater her, og vi er alle sammen, der er ikke nogen af os,
der har den holdning dér. Vi henter børn, og vi afleverer børn. Vi laver morgenmad,
vasker op. Det gør vi alle sammen. Vi er gået bort fra vores forældres traditionelle
opvækst.”
Samtidig er der flere af de interviewede mænd, som giver udtryk for, at det har været en
udfordring at skulle tilpasse sig en mindre kønsulige arbejdsfordeling.
Osman
på 37 år
fortæller eksempelvis, at han er meget præget af hans forældres mere traditionelle
kønsroller, selvom han godt han se, at de huslige pligter måske ikke er helt rimeligt fordelt:
”Jeg er ikke så glad for sådan husholdningsmæssigt at støvsuge og sådan nogle ting,
fordi jeg kommer jo fra et hjem, hvor det kun er min mor, der har gjort sådan nogle
ting. Faktisk så tror jeg aldrig, jeg har set min far tømme opvaskemaskinen eller vaske
op. Så det har jeg knoklet rigtig meget med at begynde på selv, ikke? Og der er jeg
stadig meget påvirket af det, at det synes jeg, det er kvinden, der skal gøre det, ikke?
[…]
Men jeg ved jo godt, at det nok ikke er rationelt det rigtige.”
Paul
på 45 år fortæller, at han på mange måder har taget de danske kønsrollemønstre til sig,
men at han ikke tror, at hans familie fra Afrika ville bryde sig om, at han fx laver mad:
”Hvis min mor og søskende kommer her, og hun ser mig i køkkenet, og min pige hun
bare laver noget andet, så bliver de så sure! De vil ikke acceptere det der. De vil ikke
forstå det. Sådan er de nu. Du forlader Afrika, kommer her og laver mad til din kone. De
bliver så sure!
[…]
Selvom du prøver at fortælle dem, at sådan har vi det her. Mænd kan
godt lave mad.”
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0104.png
102
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Aimaar
på 25 år arbejder med flygtninge til dagligt, og han fortæller, at det godt han give
problemer for nogle flygtninge, når de kommer til Danmark, fordi der bliver stillet krav deres
koner om uddannelse og arbejde, mens de stadig forventer, at det alene er hende, som skal
stå for at lave mad og vaske tøj:
”Der er rigtig mange [flygtningekvinder] som lige når de kommer til os, de har store
problemer med deres mænd. Fordi de skal praktik, de skal på sprogskole og lave
mange, mange ting i Danmark. De har ikke tid til det, men alligevel, deres mænd, de
bliver sure på dem, fordi de skal lave mad, de skal lave mange, mange ting.
[…]
Og jeg
har hørt mange historier her fra Danmark, der er rigtig mange familier, de bliver skilt,
eller der er en mand, som slår sin kone, fordi hun ikke laver mad til ham eller ikke har
vasket tøj.”
Blandt de interviewede mænd giver flere udtryk for, at de også har skullet tilpasse sig nogle
andre kønsrollemønstre, end de har været vant til fra deres hjemland eller fra deres
forældre. Langt størstedelen giver dog udtryk for at de godt kan lide de kønsrollemønstre og
familieformer, der er typiske i Danmark. Ligeledes giver flere af de interviewede mænd
udtryk for, at større beslutninger i hjemmet bør træffes i fællesskab eller alternativt af den
ægtefælle/partner, som har mest viden om det, der skal træffes beslutning om.
Erajh
på 35
år svarer eksempelvis følgende, da han bliver spurgt, hvem han synes, der skal have det
sidste ord i relation til beslutninger i hjemmet:
”Den som der har den bedste viden, omkring et eller andet. Og der synes jeg ikke, at det
skal være manden eller konen eller kvinden. Man skal også passe på, at det ikke lige
pludselig er kvinder, der begynder at komme frem. Det er mere, altså hvis det er min
kone, kan hun argumentere for denne her problematik, så er det hende der snakker, så
er det mig, der holder mund."
Endelig nævner flere informanter, at deres forældres kønsroller og beslutningskompetencer
har været fordelt og præsenteret forskelligt, alt efter om de har opholdt sig uden for
hjemmet / i selskab med andre, eller de har opholdt sig alene derhjemme sammen med
børnene.
Ishaan
på 26 år fortæller eksempelvis:
”Ja, dér [når de var ude] var min far lidt fremme, for jeg tror, at det er noget med, at
kvinden skal måske lidt være i baggrunden. Der skal hun, sådan, lidt være sådan pæn
og fin og sådan.”
Interviewer:
”Men når I så var hjemme, så var det mere hende, som styrede det?”
”Ja, men når vi var ude, så var det, at hun snakkede og var lidt fjantet og var sådan
’hej, hej’ og sådan noget. Meget fjantet, sådan virkelig som en pige. Sådan er hun slet
ikke derhjemme!”
Ishaan
fortæller således, at hans mor var meget dominerende i hjemmet, og at det var
hende, der bestemte ”alt” derhjemme, men, at når de var ude blandt andre, skulle det gerne
fremstå som om, at det var faderen, som havde styr på familien, hvorfor moderen opførte sig
’piget’ og ’fjantet’. Han fortæller endvidere, at han mener, at dette nok skyldes, at der i
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0105.png
103
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
familiens omgangskreds er nogle forventninger til, at det bør være manden, der har styr på
familien.
Hamid
på 33 år, fortæller ligeledes, at det kan være kulturelle forventninger til, at det er
manden, der skal bestemme, men at han ikke selv lever efter dette, da han synes, at de
mænd og kvinder skal være enige om det.
Selvom et flertal af mændene således giver udtryk for et relativt ligestillingsorienteret
perspektiv på spørgsmålet om, hvem der bør have det sidste ord, er der dog også enkelte af
de interviewede mænd, som selv har den holdning, at det bør være manden, der har det
sidste ord i hjemmet.
Paul
på 45 år fortæller eksempelvis, at han synes, at man skal dele
pligterne ligeligt, men at det er vigtigt, at kvinden er opmærksom på, at det i sidste ende bør
være manden, der bestemmer:
”For mig er det ligesom 50/50. Sådan synes jeg. Det skal ikke være mere, fordi du er
manden.
[…]
Men igen, vil jeg bare have, selvom det er en moderne verden, vi bor i, vil
jeg gerne have, at konen eller pigen skal være sikker på, at manden er manden i
familien. Den respekt skal altid være der. Hun skal ikke gå så meget uden at spørge.
[Det er] manden, der bestemmer. Det er manden, der siger: ’Nu er vi enige om det der’”
Som forklaring på denne holdning angiver Paul, at det ifølge hans (katolske) religion var
manden, der kom først til verden:
”Jeg vil ikke sige, det er fordi, mænd er mere ’mature’. Det er fordi, det står i starten af
verden, at det var os, manden, der skal komme først, og så konen kommer senere. Så
jeg har den i mit hoved, at det er os altid, der skal styre, mænd, i familien, eller hvor de
er henne."
Paul
fortæller endvidere, at det var ham der traf de endelige beslutninger, dengang han var
sammen med sin ekskone, fordi det var ham, der havde det primære økonomiske ansvar, og
ham der forsørgede familien:
”Man må snakke om tingene. Det er ikke hele tiden, vi bliver enige. Nogle gange vi
bliver ikke enige om det. Men til sidst, så skal hun acceptere, at jeg tager beslutningen,
fordi jeg har forsørget familien for længe siden, så hvorfor kan jeg ikke tage den
endelige beslutning?”
Mukisa
på 30 år fortæller ligeledes, at det efter hans mening bør være manden, der har det
sidste ord, når det gælder beslutninger i hjemmet, men at det kan være en god idé at tage
konen med på råd, så hun ikke bliver sur:
”Først taler de, så der ikke bliver konflikt i hjemmet. Og manden skal have beslutningen
til sidst. Barnet skal fortælle til kvinden, kone skal tale og manden skal have den sidste
beslutning.”
Når det kommer til børn og børneopdragelse, udtrykker hovedparten af de interviewede
fædre, at de har et stort engagement i børneopdragelsen og en stor kærlighed til deres børn.
Flere af dem giver udtryk for, at de synes, at det er vigtigt at være tilstede i børnenes liv,
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0106.png
104
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
herunder at det er godt for deres barns/børns udvikling, at de har en faderlig figur, som
barnet/børnene kan spejle sig i.
Tranh
på 38 år fortæller eksempelvis, at han synes, at det er
vigtigt, at en man er tilstede overfor familien:
”Man skal bare være der for dem. Ikke kun når der er behov for ham. Han skal være der
til stede. Ikke for at vise at han er tilstede for at passe på familien, men bare være til
stede, så de kan føle sig trygge, og ved at han er der. De kan henvende sig til ham. "
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt mænd kan tage sig lige så godt af børn, som kvinder, er
der forskellige holdninger blandt de interviewede mænd, om end de fleste er enige i
udsagnet.
Paul
på 45 år fortæller eksempelvis, at han sagtens mener, at mænd kan tage sig
lige så godt af børn, som kvinder kan. Han mener endvidere, at han har set eksempler på
mænd, der har været bedre i stand til at tage sig af børn end konen. Det vigtigste for Paul er
dog, at manden er tilstede er sammen med børnene.
Erajh
på 35 år fortæller ligeledes, at han tror, at mænd kan tage sig lige så godt af børn, som
kvinder, og at far-barn relationen er vigtig:
”Jeg tænker, at mænd er mennesker, og det er kvinder også. Så på den måde er jeg
ret sikker på, at mænd også kan tage sig af børn.
[…]
Det her med mor-og-barn-
relation, det har en stor betydning osv. Men far og barn har også en stor betydning,
så jeg tror godt, at mænd kan. De skal bare prøve det. Altså de skal have lov til at
gøre det.
[…]
Men jeg tænker, det er mere mænd, der ikke gider det. Det er nok det,
der gør det. Og de vil ikke tage det her feminisme, altså det kvindelige, til sig som
mænd, vil jeg sige.”
Ifølge
Erajh
er mænd således i stand til at tage sig lige så godt af børn, som kvinder. Samtidig
mener han dog, at den udbredte kønsforskel i relation til, hvem der reelt tager sig mest af
børnene, skyldes manglende interesse blandt mænd for at tage sig af for stor en del af
børneomsorgen, fordi det er ”kvindeligt”.
Flere af de interviewede mændene mener samtidig, at der er nogle biologiske og naturlige
grunde til, at kvinder måske er bedre til at tage sig af børn, herunder fx at et spædbarn er
afhængig af moderens mælk.
Dahn
på 25 år fortæller eksempelvis, at han mener, at mænd
kan tage sig næsten lige så godt af børn som kvinder, men at kvinder har fået et
moderinstinkt fra naturens side:
”Den eneste fordel, det må så være fra moder naturs side. Altså de der moderinstinkter
og så videre. Opdragelsesinstinkter. Mænd kan også, men rent optimalt, selvfølgelig
evolutionen, så er det kvinder, men mænd kan også i dag. Det ved jeg godt.”
Også
Thaung
på 30 år fortæller, at han tænker, at kvinder måske kan tage sig lidt bedre af
børn end mænd, men at det samtidig er vigtigt, at faderen er sammen med børnene:
”Børnene de synes nogle gange mor er lidt mere sød og kærlig end far, bemærker jeg
nogle gange. Derfor jeg synes, det er svært at svare på. Men jeg er også selv far. Men
det er vigtigt at være sammen med børnene. De skal bare ville.”
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0107.png
105
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
6.4.2 Holdninger til barsel og forældreorlov blandt de interviewede mænd
I forhold til spørgsmålet omkring barsel, fortæller de fleste af de interviewede mænd, at de
helt klart støtter op om barsel for mænd, og flere af mændene fortæller endvidere, at de selv
har taget barsel og/eller har planer om at tage barsel, når de får børn.
Dahn
på 25 år
fortæller, at han går ind for barsel til mænd, da han mener, at det er godt, at børnene får et
mandigt forbillede:
”Det [barsel til mænd] synes jeg er fantastisk fedt. Samtidig med, at så får mændene
også mulighed for at præge sine, altså, være et forbillede, vil jeg sige. Jeg har en
fornemmelse af, at det kan være på grund af maskulinitet
[opfattelser af maskulinitet]
i
dag. Det er i hvert fald lidt anderledes, i hvert fald her i Nordeuropa, at barsel er ikke
kun noget, man giver til kvinderne, men også til mændene.”
Et andet eksempel er
Thanh
på 38 år, som fortæller, at han synes, mænd skal have lov til at
gå på barsel, men at de selv skal have mulighed for at bestemme, om de ønsker det:
”Jeg synes, man skal have lov [til at gå på barsel]. Jeg synes, det er noget, man skal
have lyst til. Jeg synes ikke, man skal påtvinge folk det. Jeg synes det med, hvis en
mand gerne vil holde barsel, så skal han også have lov til det. Men hvis en mand ikke
har lyst til at holde barsel, fordi han hellere tager på arbejde eller noget andet, så skal
han også have lov til det.”
6.4.3 Holdninger til børneopdragelse blandt de interviewede mænd
Når der kommer til børneopdragelse fortæller de fleste af mændene, at de i høj grad er
involveret o opdragelsen af deres børn. Flere af mændene giver dog også udtryk for, at deres
kone typisk bruger mere tid sammen med børnene end de selv gør.
De fleste af mændene mener, at drenge og piger skal opdrages efter de samme regler, dog er
der også enkelte, som giver udtryk for, at de formentlig vil gøre lidt forskel på, hvordan de
opdrager drenge og piger.
Hadir
på 42 år, som har to sønner og en datter, fortæller, at han nok vil bruge lidt mere tid på
sin datter, da hun vil komme til at kæmpe mere for tingene senere i livet:
”De må det samme. Der er de samme regler. Der er de samme værdier. Men faktisk så
er jeg nok nødt til at sige: Jo. Jeg har sgu en lille tendens til at forfordele
[gøre mere
for]
min datter, fordi jeg ved, at det at være kvinde og pige i sådan et moderne
samfund som Danmark kræver noget mere. Det kræver en lille smule mere. For der er
ikke den ligestilling, der skal være. Så når hun er lidt strid, så bliver jeg lidt glad, fordi
det skal man være som pige, tænker jeg. Det gør ikke noget. Så ja, og det er faktisk lidt
med modsat fortegn, for mine to drenge, de piver lidt over det ind i mellem, men det
skal være sådan. Det tænker jeg. Det er fordi, sådan er verden bare indrettet. Kvinder
skal kunne en lille smule mere, ligesom jeg skal kunne en lille smule mere, fordi jeg har
en anden baggrund.”
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0108.png
106
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Hussein
på 42 år fortæller, at han nok vil være en smule mere beskyttende overfor hans
datter end overfor hans søn, især når hun bliver lidt ældre:
”Nu er hun kun 5 år. Men jeg tror, jeg kommer nok til at være lidt mere efter pigen, i
forhold til, hvornår man skal være hjemme, selvom jeg betragter mig som liberal, men
jeg tror ikke, jeg kan lade vær.”
Interviewer:
”Hvad hænger det sammen med, tænker du?”
”At pigen er sådan, har brug for mere ’protection’. Fysisk er hun ikke lige så stærk som
drengen, så hun kan blive udsat for et eller andet chikane af en art. Det er den
forestilling, man har, men det kan godt være, det er falsk. Det er meget svært at fjerne
den tanke hos en. Så på den måde vil der være en forskel, tror jeg."
Ishaan
på 26 år fortæller, at han har haft mere frie rammer i opdragelsen end hans to
storesøstre. Han mener både at det kan skyldes, at han var en dreng, men også at søstrene
måske allerede har taget ”kampene”. Han føler i hvert fald, at han har haft lidt for frie
rammer:
”Jeg synes – især min mor – har været alt for blød med mig i min opdragelse. Jeg er
opdraget med for frie tøjler, så jeg vil helt klart være meget mere hård og sætte nogle
grænser. Fordi jeg synes, det er vigtigt, ellers bliver man bare heller ikke så moden
hurtigt. Det kan jeg se på mig selv. Jeg vil heller ikke give mine forældre, min mor,
skylden, men jeg er meget forkælet, og det kan godt mærkes på mit gå-på-mod og min
vilje til at gøre ting. For jeg ved bare, at jeg kan række hånden ud, og så får jeg det
bare, og det er jo bare ikke godt for mig i sidste ende.”
Aimaar
på 25 år fortæller ligeledes, at det ikke er noget han selv har været ude for, men at
han hos andre familier oplever, at der kan være stor forskel på, hvad drenge op piger må:
”Der er stor forskel på, for eksempel, hvad drenge gør. De kan gå en tur alene, de kan
lave mange ting her i Danmark, de kan svømme, de kan gå til fitness, de laver mange
ting. Ja. Men nej, pigerne de må ikke, snakke med de andre, må ikke gå alene.”
6.4.4 Sammenligning med egen opvækst
I forhold til deres egen opvækst fremhæver flere af de interviewede mænd, at de er vokset
op med mere traditionelle kønsroller, med en forholdsvis hierarkisk familiestruktur, med en
autoritær faderfigur og fysisk sanktionering – noget som de ønsker at gøre anderledes i
forhold til egne børn.
Paul
på 45 år fortæller eksempelvis, at det er vigtigt for ham at have en
mere dialogisk tilgang til sine børn, end hans forældre havde:
”Men her jeg gør noget med mine børn. Hvis jeg er sammen med dem, så snakker vi og
hygger os. Du kan godt fortælle din far, eller du kan godt fortælle dine børn: ’Jeg vil
gerne have, du bliver den slags person.’ Men min opdragelse har ikke været sådan,
hvor min far eller mor sidder sammen og fortæller mig: ’Hvad skal du blive, når du
bliver voksen?’ Jeg var så ked af det, så sur. Så gik jeg på skolen og så ud igen, fordi de
var ikke rigtig gode. Så min opdragelse var op og ned.”
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0109.png
107
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Også
Erajh
på 35 år fortæller, at han selv kommer fra en familie med en høj grad af alders- og
kønshierarki, og hvor den ældste søn fik meget mere plads end de andre børn. Dette ønsker
han at lave om på, i forhold til sine egne børn:
”Det vil der være kæmpestor forskel på. Fordi at den måde vi er blevet opdraget på, så
har der jo altid været, i hvert fald den ældste søn, min bror, han har jo fået rigtig meget
plads i familien osv., hvor vi andre vi skal følge med. Men sådan vil vi ikke opdrage
vores børn. Om man er ældste søn eller datter, at de får lige muligheder alle sammen.
Så vi vil ikke forskelsbehandle vores børn.”
Thaung
på 30 år fortæller, at han selv er blevet slået som barn, men at han ikke selv synes, at
det er i orden at slå børn i forbindelse med opdragelsen:
”Jeg synes, ikke det er okay at slå børn. Det synes jeg ikke. Man kan ikke rette børn til
på den måde. Det kan man gøre på mange måder. Og børnene, hvis de ikke hører efter
forældre, altså kan man godt gøre en anden måde, mange ting. Så behøver man ikke
slå børn. Børn de er jo søde, og børn de er jo som vores næstekærlighed, kan man sige.
Man behøver ikke slå børnene, det hjælper ingenting.”
Interviewer:
”Er du selv som barn blevet slået af din far og mor? ”
”Ja, det har jeg
[oplevet].
Derfor efterhånden jeg kom til Danmark her, jeg har meget
respekt for ny kultur, sådan her oplever jeg.”
Osman
på 37 år fortæller, at han selv er vokset op med en meget patriarkalsk familiestruktur,
som han ikke selv ønsker at føre videre:
”Jeg vil sige i forhold til det her med patriarken, hvis du skulle tage det eksempel, at det
betyder, at det har været min far, der er overhoved i vores familie. Og det har jeg jo
selvfølgelig fulgt, og det er jo den opfattelse, jeg har fået, og det er jo sådan, jeg troede
jeg nok skulle leve, kan man sige. Og den har ændret sig i takt med, at man er blevet
ældre og er blevet mere livserfaren, så tror jeg, at jeg er gået væk fra den idé om, at en
mand skal være overhovedet i familien. Jeg tror også qua min uddannelsesmæssige
baggrund.”
Osman fortæller endvidere, at han gerne vil være mere involveret i børneopdragelse end
hans egen far var:
”Der er helt sikkert mange ting, der har forandret sig. Altså, min far var jo ikke, han
deltog slet ikke rigtig i børneopdragelsen og var ikke særlig meget hjemme, var på
arbejde og sådan nogle ting. Og det er da helt klart, at det er noget jeg godt kunne
mærke dengang, og det vil jeg for eksempel ikke byde mine børn. Der vil jeg gerne være
meget mere for dem, have oplevelser med dem, og jeg henter dem også i institution for
eksempel. Det har jeg aldrig oplevet, at min far har gjort. Men sådan er faktisk både
min mellemste bror, som også er dansk gift, og min yngste bror, som er praktiserende,
ikke. Han tager også meget mere del i det. Så det ved jeg ikke om det er på grund af
vores kulturelle baggrund eller om det er mere sådan personligt. Det er svært at
adskille, ikke?”
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0110.png
108
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
KAPITEL 7
ANERKENDELSE, FAMILIENS OMDØMME OG NEGATIV SOCIAL
KONTROL
Det foregående kapitel har beskrevet undersøgelsens resultater vedrørende
maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling specifikt i forhold til mænd og kvinders
roller i relation til familie, huslige pligter, børneopdragelse, barsel og forældreorlov mv.
I dette kapitel gennemgås, i hvor høj grad minoritetsetniske mænd mener, at de får den
anerkendelse, de føler, de fortjener, samt i hvor høj grad de har oplevet at blive udsat for
diskrimination sammenlignet med minoritetsetniske kvinder og majoritetsetniske mænd og
kvinder. Derudover belyser kapitlet holdninger til familiens ære og omdømme med særligt
fokus på mandens rolle i relation hertil. Dette anskueliggøres blandt andet gennem
spørgsmål vedrørende kontrol af familiemedlemmer og ægtefælle.
Helt konkret belyser kapitlet svarfordelinger og sammenhænge i forhold til køn og etnisk
oprindelse i relation til følgende spørgsmål og udsagn:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
I hvor høj grad oplever du, at du som mand får den anerkendelse fra din familie, som
du føler, du har fortjent?
I hvor høj grad oplever du, at du som kvinde får den anerkendelse fra din familie,
som du føler, du har fortjent?
Har du inden for det sidste år følt dig diskrimineret på grund af dit køn, din alder, din
religion, dit udseende, din etniske oprindelse eller andet?
Hvor tilfreds er du alt i alt med dit liv?
I hvor høj grad føler du dig ansvarlig for at opretholde din families omdømme?
Hvor enig eller uenig er du i, at hvis nogen fornærmer en mand, bør han forsvare sit
omdømme med magt om nødvendigt?
Synes du, det er i orden, hvis forældre og andre familiemedlemmer beslutter, hvem
unge skal gifte sig med?
Har du indenfor det seneste år følt dig presset til at kontrollere andre
familiemedlemmer (f.eks. søskende eller børn)?
Tillader du din partner/ægtefælle at have venner af det modsatte køn udover
familien?
Kapitlet tager afsæt i omkring de kvantitative resultater fra spørgeskemaundersøgelsen med
løbende inddragelse af resultater andre undersøgelser på området. Derudover afsluttes
kapitlet med hovedindtryk og citater fra de kvalitative interview.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0111.png
109
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
7.1 Anerkendelse og diskrimination
Ifølge SFI-rapporten
Fædre, sønner og ægtemænd,
der er baseret på interview med
minoritetsetniske mænd, oplever en del af de minoritetsetniske mænd et tab af autoritet og
anerkendelse i familien, som følge af migrationen, da den mere ligestillingsorienterede
familiearbejdsdeling, de møder i Danmark, står i stor kontrast til den mere patriarkalske
familiearbejdsdeling, der ofte er udbredt i hjemlandet. Den danske arbejdsdeling, hvor
kvinden ofte i lige så høj grad som manden har et arbejde og derved er med til at forsørge
familien, og hvor det forventes, at manden deltager i det huslige arbejde på lige fod med
kvinden, betyder således, at manden mister sin traditionelle rolle som eneforsørger. Ifølge
Jensen og Liversage medfører dette for nogle mænds vedkommende en følelse af ’tabt’
maskulinitet samt, et tab af de privilegier maskuliniteten normalt medfører.
197
En række andre kvalitative studier belyser, hvordan en sådan følelse af ’tabt’ autoritet og
maskulinitet kan medføre parforholdskonflikter og voldelig adfærd blandt
indvandrermænd.
198
Farrell og Gray (2018) skriver om en hastigt voksne andel af drenge og mænd i verden, som
oplever en generel følelse af en mangel på anerkendelse for det at være mand. Et fænomen,
som de mener til dels skyldes den moderne ligestillede arbejdsdeling i hjemmet og
samfundet, hvori de traditionelle roller opfyldt af manden, eksempelvis rollen som
eneforsørger af familien eller som soldaten, der forsvarer landet, er forsvundet fra
samfundet, men samtidig ikke erstattet med nye mandsspecifikke roller, der ville kunne give
en tilsvarende anerkendelse. Farrell og Gray kalder denne tendens ’the
purpose void’,
og de
mener, at den er med til at fremkalde en identitetskrise hos flere og flere drenge og mænd.
Identitetskrisen der for nogles vedkommende kan resultere i en radikal modreaktion, hvor
individerne føler sig nødsaget til at opsøge den manglende anerkendelse for mandlig
opførelse andetsteds, eksempelvis i bandemiljøer, igennem religiøs ekstremisme eller
lignende.
199
Det er derfor interessant at undersøge, hvorvidt en manglende oplevelse af anerkendelse for
det at være mand også gør sig gældende i Danmark – og i så fald, om der ses en forskel i
relation til etnisk oprindelse. Ligeledes er det søgt belyst, i hvilket omfang kvinder oplever
manglende anerkendelse for det at være kvinde, og om der ses betydelige forskelle mellem
henholdsvis mænd og kvinders oplevede grad af anerkendelse.
I denne undersøgelse er mændene derfor blevet spurgt:
”I hvor høj grad oplever du, at du
som mand får den anerkendelse fra din familie, som du føler, du har fortjent?”,
mens
kvinderne tilsvarende er blevet spurgt:
”I hvor høj grad oplever du, at du som kvinde får den
anerkendelse fra din familie, som du føler, du har fortjent?”.
200
Tabel 7.1.1 viser mændene og kvindernes svar på de to spørgsmål kodet sammen i den
samme tabel:
Jensen & Liversage (2007).
Se fx Fisher (2013), Danneskiold-Samsøe et al. (2011), Grzywacz et al. (2009) og Bui & Morash (2008).
199
Farrell og Gray (2018).
200
Spørgsmålet er blevet stillet som to forskellige spørgsmål, men er kodet sammen i nedenstående tabel.
197
198
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0112.png
110
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 7.1.1: I hvor høj grad oplever du, at du som mand/kvinde får den anerkendelse fra
din familie, som du føler, du har fortjent?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2323)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
38
31
9
5
13
3
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
54
26
9
3
6
3
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
36
35
10
3
13
3
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
52
30
8
1
8
2
100
Total
Pct. (n=4422)
44
32
9
2
10
2
100
Ovenstående tabel viser, i hvor høj grad mænd og kvinder oplever, at de får den
anerkendelse fra deres familier, som henholdsvis mand og kvinde, de føler, at de har fortjent.
Som vist ses der betydelige forskelle i svarfordelingen i forhold til køn men i mindre grad i
forhold til etnisk oprindelse. Således oplever 69 % af de minoritetsetniske mænd og 71 % af
de majoritetsetniske mænd, at de ’i nogen’ eller ’i høj grad’ får den anerkendelse fra deres
familie, de føler at de har fortjent, mens det gælder for 80 % og 82 % af de minoritetsetniske
og majoritetsetniske kvinder. Ses der alene på den gruppe, som oplever en ’høj grad’ af
anerkendelse, fremstår kønsforskellen endnu tydeligere. Her viser tabelen, at et mindretal på
36-38 % af mændene ’i høj grad’ føler, at de får den anerkendelse fra deres familie, de
fortjener, mens det gælder for lidt mere end halvdelen (52-54%) af kvinderne.
Svarfordelingen viser altså en tydelig tendens til, at mænd generelt føler sig mindre
anerkendt end kvinder, hvilket kunne være en indikation på, at tendensen ’the
purpose void’
også gør sig gældende i en dansk kontekst. Dog ser vi ingen tydelige forskelle i følelsen af
anerkendelse i forhold til etnisk oprindelse, da svarfordelingen er næsten identisk for de
minoritetsetniske og majoritetsetniske mænd. Dette fund understøtter således ikke
umiddelbart resultaterne fra de tidligere omtalte kvalitative studier som indikerer, at netop
mænd med indvandrerbaggrund skulle opleve en særlig mangel på anerkendelse fra deres
familier.
Det er dog vigtigt at pointere, at der, på trods af de nævnte forskelle, er et stort flertal på
tværs af køn og etnisk oprindelse, som oplever, at de får den anerkendelse fra deres familier,
som de føler, at de har fortjent.
Respondenterne er endvidere blevet spurgt:
”Har du inden for det sidste år følt dig
diskrimineret på grund af dit køn, din alder, religion, dit udseende, din etniske oprindelse eller
andet?”
Mens ovenstående spørgsmål omhandlede anerkendelse fra familien, kan oplevet
diskrimination således være en indikator på manglende anerkendelse fra det omgivende
samfund. Svarfordelingen på diskriminationsspørgsmålet fremgår af Tabel 7.1.2 nedenfor:
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0113.png
111
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 7.1.2: Har du inden for det sidste år følt dig diskrimineret på grund af dit køn, din
alder, religion, dit udseende, din etniske oprindelse eller andet?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
37
51
8
4
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
38
48
9
5
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
10
86
2
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
18
79
3
1
100
Total
Pct. (n=4423)
16
79
3
1
100
Som vist i tabellen ses der her en signifikant forskel i forhold til etnisk oprindelse, da de
minoritetsetniske mænd (37 %) og kvinder (38 %) føler sig markant mere diskrimineret end
de majoritetsetniske mænd (10 %) og kvinder (18 %). Derudover ses der også forskel på
svarfordelingen i relation til køn blandt de majoritetsetniske respondenter. Hvor ca. en
femtedel (18 %) af de majoritetsetniske kvinder har følt sig diskrimineret inden for det sidste
år, gælder det for 10 % af de majoritetsetniske mænd. Som det fremgår af
spørgsmålsformuleringen, kan årsagen til de observerede forskelle skyldes mange forskellige
former for diskrimination, herunder diskrimination på grund af køn, alder, religion, udseende,
etnisk oprindelse eller ”andet”. Det er således ikke muligt at vide, hvilke former for oplevet
diskrimination, der i særlig grad ligger til grund for de enkelte gruppers besvarelser.
I et intersektionelt perspektiv kan det antages, at årsagen til en højere grad af oplevet
diskrimination blandt minoritetsetniske kvinder og mænd skyldes flere forskellige former for
oplevet diskrimination, da en stor del af gruppen både udgør en minoritet i relation til
religion og etnisk oprindelse. Endvidere skal det også bemærkes, at spørgsmålet alene
afdækker omfanget af oplevet diskrimination, og dermed ikke nødvendigvis siger noget om
reelle forskelle i udbredelsen af faktisk diskrimination i relation til de forskellige grupper.
Der er ikke foretaget regressionsanalyse på spørgsmålet:
”Har du inden for det sidste år følt
dig diskrimineret på grund af dit køn, din alder, religion, dit udseende, din etniske oprindelse
eller andet?”,
da dette spørgsmål primært har været tænkt som en baggrundsvariabel. Til
gengæld indgår spørgsmålet som baggrundsvariabel i regressionsanalysen, hvor denne
variabel dog synes at have begrænset betydning i forhold til de fleste af de undersøgte
maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling. Dog ses det, at personer, som angiver at
have oplevet diskrimination, er signifikant mere tilbøjelige end andre:
•
•
•
•
•
til at angive, at de har følt sig presset til at kontrollere andre familiemedlemmer
til at mene, at både kvinder og mænd bør vente med at have sex, til de bliver gift
til at mene, at mænd har for lidt magt i det danske samfund
til at angive, at de har oplevet at blive slået af deres forældre i deres opvækst
til at angive, at de ikke er tilfredse med deres parforhold/ægteskab
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0114.png
112
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Regressionsanalyserne kan ikke i sig selv sige noget om
årsagerne
til disse sammenhænge.
Blot kan det konstateres, at der ses den sammenhæng, at personer, som ikke føler sig godt
tilpas eller bliver presset af deres familie, i deres parforhold/ægteskab og/eller i det bredere
danske samfund, oplever en højere grad af diskrimination end andre. En mulig tese kan være,
at diskriminationen eller den urimelige behandling på baggrund af køn, alder eller etnicitet
mv. kan være udøvet fra flere forskellige sider, herunder både fra forældre eller andre
familiemedlemmers side, fra partneres/ægtefællers side og/eller fra det omkringliggende
samfunds side.
Endvidere kan det i relation til de ovenstående svarfordelinger på spørgsmål om
anerkendelse og diskrimination konstateres, at der særligt blandt minoritetsetniske mænd
findes et betydeligt mindretal, som ikke oplever at blive anerkendt og/eller som oplever
diskrimination. Selvom de minoritetsetniske kvinder oplever en tilsvarende grad af
diskrimination, så føler de sig i højere grad anerkendt end de majoritetsetniske mænd, og
selvom de majoritetsetniske mænd oplever en tilsvarende grad af manglende anerkendelse,
så oplever de ikke den samme grad af diskrimination, som de minoritetsetniske mænd. De
minoritetsetniske mænd er dermed samlet set en særligt udsat gruppe i relation til de to
faktorer.
Men hvordan står det så til med de minoritetsetniske mænds generelle tilfredshed med
tilværelsen sammenlignet med de øvrige grupper?
Grzywacz et al. (2009), som har undersøgt, hvordan kvinders arbejdsdeltagelse påvirker
amerikanske mexicanske immigranters parforhold, finder, at kvinders arbejdsdeltagelse og
den ændring i kønsroller, som denne medfører, opleves som mere positivt for kvinder end for
mænd. At arbejde uden for hjemmet giver kvinderne en følelse af empowerment og
selvstændighed, mens mandlige immigranter derimod oplever, at kvindernes
arbejdsdeltagelse medfører, at mændene ikke længere får den respekt, som de har været
vant til.
201
Omvendt finder en norsk undersøgelse af Dalgard og Thapa fra 2007, som har undersøgt
forholdet mellem social integration og psykisk lidelse hos indvandrere i Oslo, at social
integration var forbundet med et godt psykisk helbred hos mændene, mens dette ikke var
tilfældet hos kvinderne. Ifølge Dalgard og Thapa er en mulig forklaring på dette, at den
traditionelle kvinderolle fra ikke-vestlige lande er mere udfordret af social integration i et
vestligt land end den mandlige rolle, samt at social integration for nogle kvinder kan være
forbundet med negative sanktioner fra mænd i deres egen etniske gruppe.
202
Med henblik på at belyse både de minoritetsetniske mænd og kvinders overordnede
oplevelse af tilfredshed med tilværelsen i Danmark er respondenterne i denne undersøgelse
blevet spurgt:
”Hvor tilfreds er du alt i alt med dit liv?”
Tabel 7.1.3 nedenfor viser svarfordelingen fordelt på køn og etnisk baggrund:
201
202
Grzywacz et al. (2009).
Dalgard & Thapa (2007). Social integration blev i dette studie belyst i form af kendskab til det norske sprog,
læsning af norske aviser, besøg af nordmænd og modtagelse af hjælp fra nordmænd.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0115.png
113
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 7.1.3: Hvor tilfreds er du alt i alt med dit liv?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,031
37
40
12
4
2
2
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
36
39
13
4
1
1
5
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
37
47
9
4
1
1
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
38
48
8
2
1
1
2
100
Total
Pct. (n=4423)
38
47
9
3
1
1
2
100
Som det fremgår af ovenstående tabel, ses der kun mindre forskelle i svarfordelingen i
forhold til etnisk oprindelse og køn. De majoritetsetniske mænd og kvinder er generelt lidt
mere tilfredse med deres liv end de minoritetsetniske mænd og kvinder, men andelen, der er
’meget tilfreds’ med deres liv, er stort set lige stor på tværs af køn og etnisk oprindelse.
Ligeledes ses der kun mindre forskelle i relation til etnisk oprindelse og køn blandt
mindretallet, som er enten ’utilfredse’ eller ’meget utilfredse’ med deres liv. Mindretallet er
dog størst blandt de minoritetsetniske mænd (6 %), de minoritetsetniske kvinder (5 %) og de
majoritetsetniske mænd (5 %), mens det er en anelse mindre blandt de majoritetsetniske
kvinder (3 %).
Samlet set kan det altså konkluderes, at de minoritetsetniske mænd og kvinder oplever en
lidt mindre grad tilfredshed med tilværelsen end de majoritetsetniske mænd og kvinder,
samt at decideret utilfredshed med tilværelsen er mindst udbredt blandt de
majoritetsetniske kvinder.
7.2 Maskulinitetsopfattelser i relation til ære, omdømme og negativ social
kontrol
Gennem de seneste cirka 10 år er der – særligt i Danmark og de øvrige nordiske lande –
gennemført en række forskningsprojekter og undersøgelser, som på forskellig vis belyser
udbredelse, karakter og årsager til negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og
æresrelateret vold.
203
Forskningen er for omfattende og nuanceret til at kunne opsummeres
I relation til Danmark se fx Als Research (2011a, 2014, 2015, 2018a og 2018b), Danneskiold-Samsøe et al
(2011), Etnisk Konsulentteam (2010), Etnisk Ung (2014b), Institut for Menneskerettigheder (2017), Kragh (2010),
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2016) samt Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017). I
relation til Norden og de øvrige nordiske lande se fx Bredal (2011 og 2014), Eldén (2003), Lynggaard (2010),
203
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0116.png
114
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
fyldestgørende her, ligesom litteraturstudiet (Kapitel 3) alene opsummerer en række
udvalgte hovedkonklusioner med særligt fokus på minoritetsetniske mænd.
Det kan dog overordnet fremhæves, at forskningen hovedsageligt har beskæftiget sig med at
belyse oplevelser med negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter blandt
minoritetsetniske unge – herunder særligt blandt unge minoritetsetniske kvinder, som i
højere grad end andre unge oplever at blive udsat for negativ social kontrol og begrænset
selvbestemmelse i relation til valg af venner, kærester og ægtefæller mv. Enkelte studier har
dog set nærmere på sammenhænge mellem maskulinitetsopfattelser, æresrelaterede
konflikter og (pres til) udøvelse af negativ social kontrol specifikt blandt unge
minoritetsetniske mænd.
Som beskrevet i litteraturstudiet finder et norsk studie (Bredal (2011)) eksempelvis, at unge
minoritetsetniske mænd, som har været udsat for eller har udøvet negativ social kontrol,
ofte er blevet opdraget med klassisk patriarkalske og æresrelaterede værdier. Dette kan
blandt andet indebære, at de som sønner forventes at tage ansvar for familiens omdømme,
hvilket ikke mindst betyder, at de forventes at ’passe på’ deres søstre, så det sikres at
søstrenes adfærd ikke kan risikere at give familien et dårligt omdømme.
204
Sønner i sådanne
familier kan således opleve et pres til at udøve negativ social kontrol, som er forbundet med
en æresrelateret opfattelse af, at familiens kvinder forventes at leve op til et bestemt
æreskodeks, som medfører en udpræget kontrol med kvinders seksualitet. I et sådant
familiemønster er det de mandlige familiemedlemmers rolle at kontrollere de kvindelige
familiemedlemmer – og straffe eventuelle normbrud – ligesom de mandlige
familiemedlemmers egen ære og omdømme kan blive påvirket af rygter om de kvindelige
familiemedlemmers adfærd.
205
I et svensk studie på området har Schlytter og Rexvid (2016) sammenfattende beskrevet,
hvad der typisk kendetegner opfattelsen af ”en god mand” i familier og miljøer, som er
kendetegnet ved de ovennævnte æresrelaterede normer:
”At være en god mand handler ikke bare om, at man ikke har et dårligt rygte på grund af
nærtstående kvinders dårlige rygte men også om, at man sørger for at sikre, at disse kvinder
ikke får et dårligt rygte. Den efterstræbelsesværdige mandighed er derfor den, som står for
kontrol med de nærtstående kvinder. At undgå skam kræver således aktivitet fra mænds side:
At de udøver kontrol over de nærtstående kvinder”.
206
I den seneste større danske undersøgelse på området (Als Research (2018a)) er det
dokumenteret, at et betydeligt mindretal af unge minoritetsetniske mænd mellem 15 og 29
år deler holdninger, som kan være med til at reproducere eller legitimere udøvelse af negativ
social kontrol rettet mod kvindelige familiemedlemmer. I undersøgelsen er de unge således
blevet spurgt:
”I hvilken grad er du enig i, at brødre er ansvarlige for deres søstres opførsel?”
Her fremgår det, at hver tredje minoritetsetniske mand (33 %) i alderen 18-29 år enten ’i høj
grad’ eller ’i nogen grad’ er enig i dette udsagn, mens det gælder for 13 % af de
Schlytter et al. (2009 og 2011), Schlytter (2010), Schlytter og Rexvid (2016), Ungdomsstyrelsen (2009) samt Wikan
(2008). I relation til internationale studier se fx Gill et al. (2014) samt Hossain og Welchman (2005).
204
Bredal (2011). Se iøvrigt litteraturstudiet (Kapitel 3).
205
Schlytter & Rexvid (2016).
206
Schlytter & Rexvid (2016), s. 34 (vores oversættelse).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0117.png
115
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
minoritetsetniske kvinder og hhv. 11 % og 1 % af de majoritetsetniske mænd og kvinder i
samme aldersgruppe. Blandt de 15-17-årige unge gælder det tilsvarende for knap halvdelen
(45 %) af de unge minoritetsetniske mænd, en fjerdedel (25 %) af de unge minoritetsetniske
kvinder og henholdsvis 13 % og 7 % af de unge majoritetsetniske mænd og kvinder.
207
Men henblik på at belyse eventuelle sammenhænge mellem opfattelser af maskulinitet,
ligestilling og omdømme/ære benyttes også i denne undersøgelse en række spørgsmål, som
indikerer udbredelsen af holdninger relateret til opfattelser af omdømme, ære og/eller
negativ social kontrol. Når svarene herpå relateres til de øvrige spørgsmål i denne
undersøgelse, bliver det således muligt at undersøge sammenhængen mellem opfattelser af
omdømme/ære, maskulinitet og ligestilling nærmere.
Specifikt er spørgsmålet:
”I hvor høj grad føler du dig ansvarlig for at opretholde din families
omdømme?”
inddraget som en baggrundsvariabel i regresionsanalyserne med henblik på at
belyse sammenhænge mellem betydningen af familiens omdømme, maskulinitetsopfattelser
og holdninger til ligestilling. Resultaterne heraf fremgår senere i dette kapitel (se afsnit
6.3
Sammenhæng mellem familiens omdømme og maskulinitetsopfattelser).
Nedenfor gennemgås først svarfordelingerne på de spørgsmål, som belyser konkrete
holdninger til omdømme og ære samt til negativ social kontrol. Mens de eksisterende
undersøgelser på området som nævnt primært har haft fokus på unge, belyser
svarfordelingerne i denne undersøgelse udbredelsen af disse holdninger blandt den bredere
gruppe af voksne mellem 18-65 år, som indgår i denne undersøgelses datagrundlag.
I Tabel 7.2.1 nedenfor vises først svarfordelingen på spørgsmålet:
”I hvor høj grad føler du dig
ansvarlig for at opretholde din families omdømme?”
Tabel 7.2.1: I hvor høj grad føler du dig ansvarlig for at opretholde din families omdømme?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
43
28
10
8
8
3
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
37
28
10
11
10
4
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
22
33
21
17
5
2
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
25
32
14
17
10
1
100
Total
Pct. (n=4423)
25
32
17
16
8
2
100
Som vist i tabellen ovenfor ses der først og fremmest en forskel i svarfordelingerne fordelt på
etnisk oprindelse. De minoritetsetniske mænd og kvinder føler sig således i betydeligt højere
grad ansvarlige for at opretholde deres families omdømme end de majoritetsetniske mænd
og kvinder. Mens 43 % af de minoritetsetniske mænd og 37 % af de minoritetsetniske kvinder
207
Als Research (2018a).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0118.png
116
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
’i høj grad’ føler sig ansvarlige for at opretholde deres families omdømme, så gælder dette til
sammenligning for 22 % af de majoritetsetniske mænd og 25 % af de majoritetsetniske
kvinder. Der ses således også en mindre forskel i svarfordelingen mellem de
minoritetsetniske mænd og kvinder – og i mindre grad blandt de majoritetsetniske mænd og
kvinder.
Svarfordelingen bekræfter overordnet, at det særligt er mænd i minoritetsetniske familier,
som oplever, at de har ansvar for at opretholde familiens omdømme. Imidlertid er det
samtidig værd at bemærke, at holdningen også er forholdsvis udbredt blandt et mindretal i
de øvrige tre grupper – herunder ikke mindst blandt de minoritetsetniske kvinder.
Mens både kvinder og mænd således kan opleve, at de i høj grad er ansvarlige for at
opretholde deres families omdømme, så kan der være særlige og kønsrollebestemte
forventninger til henholdsvis mænd og kvinder, når det gælder spørgsmålet om,
hvordan
de
skal bidrage til at opretholde familiens omdømme. Som beskrevet ovenfor kan særligt
minoritetsetniske kvinder i familier med et stærkt fokus på opretholdelse af familiens
omdømme og ære føle en forpligtelse til at sikre, at deres seksuelle adfærd ikke kaster skam
over familien. Mere specifikt kan der i nogle familier og miljøer være et udtalt fokus på at
sikre, at kvinderne bevarer deres såkaldte ”mødom”, indtil de skal giftes – herunder at de
udviser en adfærd, som sikrer, at der end ikke kan opstå rygter om, at de har mistet deres
”mødom”. Således kan familiens omdømme og ære i sådanne miljøer være tæt forbundet
med den såkaldte ”mødomsmyte” og føre til meget vidtrækkende former for negativ social
kontrol med særligt unge kvinders adfærd og muligheder for eksempelvis at kunne ses med
venner af det modsatte køn i deres fritid.
208
For mænds vedkommende kan der i stedet være en særlig forventning om, at de bidrager til
at opretholde familiens omdømme ved dels at udøve kontrol med andre familiemedlemmers
adfærd og ved dels at være klar til at forsvare både deres egen og familiens omdømme
gennem brug af forskellige former for magt og dominans i øvrigt. I kulturer præget af stærke
æresrelaterede normer kan der således være udtalte forventninger til mænd om, at de skal
være klar til at ”mande sig op”, stå til ansvar for og forsvare deres omdømme, hvis de
eksempelvis oplever, at nogen fornærmer dem selv eller deres familie. En sådan holdning er
således særdeles udbredt i en række mellemøstlige lande, mens udbredelsen endnu ikke er
undersøgt nærmere i en dansk sammenhæng.
I undersøgelsen IMAGES MENA er mænd i Libanon, Marokko, Egypten og Palæstina blevet
spurgt, i hvor høj grad de er enige i udsagnet:
”If another man in my community insults me, I
will defend my reputation, with force if I have to”.
Her svarer et flertal på henholdsvis 68 % af
mændene i Libanon, 70 % af mændene i Marokko, 86 % af mændene i Egypten og 89 % af
mændene i Palæstina, at de er klar til anvende magt for at forsvare deres omdømme, hvis
det er nødvendigt.
209
Med henblik på at belyse udbredelsen af en lignende holdning i Danmark er respondenterne i
denne undersøgelse tilsvarende blevet spurgt:
”Hvor enig eller uenig er du i, at hvis nogen
208
209
Se fx Als Research (2014 og 2018a), Schlytter et al (2009) og Etnisk Konsulentteam (2010).
El Feki et al. (2017).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0119.png
117
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
fornærmer en mand, bør han forsvare sit omdømme med magt om nødvendigt?”
Svarfordelingen fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 7.2.2: Hvor enig eller uenig er du i, at hvis nogen fornærmer en mand, bør han
forsvare sit omdømme med magt om nødvendigt?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
9
10
16
15
37
8
3
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
8
7
16
10
47
9
4
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
3
5
14
16
59
1
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
1
1
8
10
77
2
1
100
Total
Pct. (n=4423)
2
4
11
13
66
2
1
100
Som vist i Tabel 7.2.2 er det i Danmark kun et mindretal af de minoritetsetniske mænd og
kvinder, som er enten ’helt’ eller ’overvejende’ enige i, at en mand bør være klar til at
forsvare sit omdømme med magt, hvis nogen fornærmer ham. Samtidig viser tabellen, at der
ses betydelige forskelle i svarfordelingerne fordelt på etnisk oprindelse og – særligt blandt de
majoritetsetniske mænd og kvinder – også i relation til køn.
Mens samlet set 19 % af de minoritetsetniske mænd er enten ’helt enige’ (9 %) eller
’overvejende enige’ (10 %) i udsagnet, så gælder det for samlet set 15 % af de
minoritetsetniske kvinder, 8 % af de majoritetsetniske mænd og 2 % af de majoritetsetniske
kvinder.
Som det fremgår af regressionsanalysen på ovenstående spørgsmål
210
, er majoritetsetniske
kvinder fortsat signifikant mindre tilbøjelige end majoritetsetniske mænd til at erklære sig
enige i, at en mand bør forsvare sit omdømme med magt, når der kontrolleres for
betydningen af de øvrige faktorer. Imidlertid ophører de øvrige forskelle fordelt på køn og
etnicitet med at være signifikant forskellige, når der testes for øvrige faktorer. I stedet ses
det, at særligt personer, som angiver at være ’meget religiøse’, er signifikant mere tilbøjelige
til at erklære sig enige i udsagnet. Yderligere viser regressionsanalysen – ikke overraskende –
at personer, der føler sig ansvarlige for at opretholde familiens omdømme, er mere
tilbøjelige til at være enige i udsagnet.
Med henblik på at belyse eventuelle forskelle i forhold til køn og etnisk oprindelse i relation
til holdninger, som kan bidrage til at understøtte negativ social kontrol, er respondenterne i
denne undersøgelse endvidere blevet spurgt: ”Synes
du, det er i orden, hvis forældre og
andre familiemedlemmer beslutter, hvem unge skal gifte sig med?”
Dette spørgsmål er stillet
210
Se Tabel 2.12 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0120.png
118
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
i en række andre undersøgelser som en indikator for holdninger, som understøtter negativ
social kontrol blandt unge.
211
Svarfordelingen i denne undersøgelse siger således noget om
udbredelsen af sådanne holdninger blandt mænd og kvinder i en bredere aldersgruppe (18-
64 år) end de tidligere undersøgelser, og giver samtidig mulighed for at anskue resultaterne i
relation hertil. Tabel 7.2.3 nedenfor viser svarfordelingen fordelt på køn og etnisk baggrund:
Tabel 7.2.3: Synes du det er i orden, hvis forældre og andre familiemedlemmer beslutter,
hvem unge skal gifte sig med?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
5
88
4
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
2
91
4
3
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
1
97
1
2
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
0
99
0
1
100
Total
Pct. (n= )
1
97
1
1
100
Som vist i tabellen, mener det altovervejende flertal – på tværs af køn og etnisk oprindelse –
ikke
at det er i orden, hvis forældre og andre familiemedlemmer beslutter, hvem unge skal
gifte sig med. Dog mener et lille mindretal på 5 % af de minoritetsetniske mænd, at det er i
orden, mens det gælder for 2 % af de minoritetsetniske kvinder, 1 % af de majoritetsetniske
mænd og 0 % af de majoritetsetniske kvinder.
Endvidere bør det bemærkes, at der blandt de minoritetsetniske mænd og kvinder er et
større mindretal, som enten ikke har ønsket at svare eller har svaret ’ved ikke’. Det gælder
således samlet set for 6 % af de minoritetsetniske mænd og 7 % af de minoritetsetniske
kvinder. Til sammenligning anvender 3 % af de majoritetsetniske mænd én af de to
svarmuligheder og kun 1 % af de majoritetsetniske kvinder.
Resultatet ligger nogenlunde på niveau med resultaterne fra undersøgelsen
Unges oplevelser
med negativ social kontrol.
Her var der blandt de unge i aldersgruppen 18-29 år 2-4 % af de
minoritetsetniske unge og 0-1 % af de majoritetsetniske unge, som mente, at det er i orden,
hvis forældre og andre familiemedlemmer beslutter, hvem unge skal gifte sig med.
212
Sammenlignet med målgruppen i denne undersøgelse (voksne i alderen 18-64-år) er der
således ikke umiddelbart indikationer på, at holdningen er mere udbredt blandt ældre
minoritetsetniske mænd og kvinder end blandt yngre.
Da mindretallet, som synes, at det er i orden, at forældre eller andre familiemedlemmer
beslutter, hvem unge skal gifte sig med, omfatter et relativt begrænset antal respondenter i
surveyen, har der ikke været tilstrækkeligt grundlag til at foretage en regressionsanalyse,
211
212
Se eksempelvis Als Research (2018a) og Als Research (2011a).
Als Research (2018a).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0121.png
119
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
som med sikkerhed ville kunne sige noget om hvilke faktorer, der kan ligge til grund for de
observerede forskelle i relation til køn og etnisk baggrund på dette spørgsmål.
Med henblik på at belyse i hvor høj grad mænd og kvinder oplever et pres i forhold til at
kontrollere andre familiemedlemmer, er respondenterne i denne undersøgelse endvidere
blevet spurgt:
”Har du indenfor det seneste år følt dig presset til at kontrollere andre
familiemedlemmer (f.eks. søskende eller børn)?”.
Svarfordelingen fremgår af Tabel 7.2.4
nedenfor:
Tabel 7.2.4: Har du indenfor det seneste år følt dig presset til at kontrollere andre
familiemedlemmer (f.eks. søskende eller børn)?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,144
9
83
6
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
11
80
6
4
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
7
88
4
2
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
6
89
4
1
100
Total
Pct. (n=4423)
7
88
4
1
100
Som vist i tabellen har et mindretal på 9 % af de minoritetsetniske mænd og 11 % af de
minoritetsetniske kvinder inden for det seneste år følt sig presset til at kontrollere andre
familiemedlemmer. Til sammenligning gælder dette for henholdsvis 7 % og 6 % af de
majoritetsetniske mænd og kvinder. Der ses således mindre forskelle i forhold til køn og
etnisk oprindelse, men samlet set er svarfordelingen fordelt på de fire forskellige grupper
ikke signifikant forskellig (p-værdi = 0,144).
Ovenstående resultater ligger nogenlunde på niveau med resultaterne fra undersøgelsen
Unges oplevelser med negativ social kontrol.
Dog er der lidt flere i denne undersøgelse, som
giver udtryk for, at de har oplevet at føle sig presset til at kontrollere andre, hvilket muligvis
kan skyldes, at aldersgruppen for denne undersøgelse er forskellig fra unge-undersøgelsen.
Her var det 4-7 % af de minoritetsetniske unge kvinder og mænd og 1-5 % af de
majoritetsetniske unge kvinder og mænd, som har oplever dette.
213
Endvidere er det værd at bemærke, at andelen, som har oplevet et pres til udøvelse af
kontrol i denne undersøgelse er en anelse større blandt de minoritetsetniske kvinder end
blandt de minoritetsetniske mænd (i aldersgruppen 18-64 år). Forholdet er således omvendt i
undersøgelsen blandt de unge i aldersgruppen 18-29-år. Med forbehold for de små afvigelser
i procentpoint kan forholdet muligvis skyldes, at særligt mødre og sønner kan opleve et pres
til at kontrollere andre familiemedlemmer. I ungeundersøgelsen pegede de unge, som havde
været udsat for negativ social kontrol, således i særlig grad på deres mødre, som de primære
udøvere.
214
Både mænd og kvinder kan således opleve pres til at udøve kontrol, selvom deres
213
214
Als Research (2018a).
Ibid.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0122.png
120
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
roller i relation til kontrollen – som påpeget i en række kvalitative studier – kan være
forskellige.
Endelig er holdninger til negativ social kontrol i denne undersøgelse søgt belyst i relation til
spørgsmålet om mænd og kvinders kontrol af deres egne partnere/ægtefæller. Konkret er
respondenter i undersøgelsen spurgt:
”Tillader du din partner/ægtefælle at have venner af
det modsatte køn udover familien?”
Svarfordelingen fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 7.2.5: Tillader du din partner/ægtefælle at have venner af det modsatte køn udover
familien?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=1748)
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
64
20
9
6
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=397)
73
15
7
5
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=731)
94
2
2
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=428)
89
5
5
2
100
Total
Pct. (n=3304)
90
5
4
2
100
På spørgsmålet om, hvorvidt man tillader sin partner/ægtefælle at have venner af det
modsatte køn udover familien, ses meget signifikante forskelle i svarfordelingen i forhold til
etnisk oprindelse. Her fremgår det, at markant flere med minoritetsetnisk baggrund – særligt
blandt de minoritetsetniske mænd – ikke tillader deres partner/ægtefælle at have venner af
det modsatte køn (20 % af mændene og 15 % af kvinder), mens det blandt de
majoritetsetniske mænd og kvinder gælder for 2 % af mændene og 5 % af kvinderne.
Endvidere er det interessant, at de observerede kønsforskelle går i hver sin retning i hver af
de to etniske grupper. Blandt de majoritetsetniske mænd og kvinder er det således i højere
grad kvinder (5 %) end mænd (2 %), som ikke vil tillade deres partner at have venner af det
modsatte køn.
Endelig ses det – som på flere andre spørgsmål – at de minoritetsetniske mænd og kvinder i
højere grad end de majoritetsetniske mænd og kvinder enten ikke ønsker at svare på
spørgsmålet, eller svarer ’ved ikke’.
Regressionsanalysen af det ovenstående spørgsmål viser, at minoritetsetniske mænd (både i
1. og 2. generation, samt indvandrerkvinder (1. generation)), forsat er signifikant mere
tilbøjelige til ikke at tillade deres partner/ægtefælle at have venner af det modsatte køn
udover familien, når der kontrolleres for betydningen af de øvrige faktorer. Samtidig viser
regressionsanalysen, at efterkommerkvinder
ikke
er signifikant mere tilbøjelige til at svare
’nej’ på spørgsmålet end de majoritetsetniske mænd, når der kontrolleres for betydningen af
de øvrige faktorer. Derudover viser regressionsanalysen, at personer, som angiver at være
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0123.png
121
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
’meget religiøse’, er signifikant mere tilbøjelige til ikke at tillade deres partner/ægtefælle at
have venner af det modsatte køn udover familien.
215
7.3 Sammenhæng mellem familiens omdømme og maskulinitetsopfattelser
Som det fremgår af undersøgelsens regressionsanalyser (se Bilag 2), ses der på en række af
undersøgelsens spørgsmål en sammenhæng mellem betydningen af familiens omdømme,
traditionelle maskulinitetsopfattelser og mindre ligestillingsorienterede holdninger.
Personer, som enten ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ føler sig ansvarlige for deres families
omdømme, er således signifikant mere tilbøjelige end andre til at mene eller opleve:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
At en mand skal være fysisk stærk
At mænd generelt har for lidt magt i det danske samfund
At manden ikke bør have lige så meget ansvar for huslige pligter som kvinden
At det især bør være manden, der er ansvarlig for at administrere familiens økonomi
At det bør være mandens rolle at være familiens beskytter
At manden bør have det sidste ord, når det gælder beslutninger i hjemmet
At det er acceptabelt at opdrage drenge med mere frihed end piger
At det nogle gange kan være nødvendigt at slå børn
At have følt sig presset til at kontrollere andre familiemedlemmer
At kvinder, der går udfordrende klædt, selv er skyld i, hvis de udsættes for seksuelle
overgreb
At homoseksualitet ikke bør være accepteret af samfundet
At det er lige så acceptabelt, hvis det er en kvinde, der forsørger familien, som hvis
det er en mand.
•
•
Det skal understreges, at det også blandt personer, som føler sig ansvarlige for deres families
omdømme, typisk er et
mindretal,
som er enige i et eller flere af de ovenstående udsagn,
samt at det
ikke
nødvendigvis er de samme personer i gruppen, som er enige i de forskellige
udsagn. Som beskrevet i kapitel 4 ses der dog en sammenhæng i svarfordelingerne mellem
en række spørgsmål, som alle relaterer sig til patriarkalske holdninger og som deles
215
Se Tabel 2.13 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0124.png
122
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
konsekvent af et mindretal på i alt 6 % af de minoritetsetniske mænd. Fire af de fem
spørgsmål, der indgår i det såkaldte ”patriarkalske indeks” (se kapitel 4 og Bilag 3 –
Faktoranalyse), fremgår også af den ovenstående liste. Hvad disse spørgsmål angår, ses der
således også en intern sammenhæng, som går på tværs af de enkelte spørgsmål, i forhold til
hvem,
der har erklæret sig enige.
Samlet set bekræfter de ovenstående sammenhænge, at personer som lægger vægt på at
varetage hensynet til familiens omdømme er signifikant mere tilbøjelige end andre til at have
traditionelle og patriarkalske maskulinitetsopfattelser samt ikke-ligestillingsorienterede
holdninger.
7.4 Holdninger og opfattelser af anerkendelse, familiens omdømme og
negativ social kontrol blandt de interviewede mænd
I dette afsnit gennemgås nogle af de holdninger til og perspektiver på anerkendelse,
familiens omdømme og negativ social kontrol, som de interviewede mænd giver udtryk for i
de kvalitative interview. Afsnittet har til formål at uddybe, kvalificere og nuancere de
ovenstående resultater fra spørgeskemaundersøgelsen.
Overordnet set nævner de interviewede mænd ofte ordet ”respekt” i relation til de
ovennævnte temaer. Flere af de interviewede mænd understreger eksempelvis vigtigheden
af at have respekt for sin mand, sin kone og sin familie. Endvidere er der ikke umiddelbart
nogle af de interviewede mænd, som giver udtryk for, at de oplever, at de mangler
anerkendelse fra deres familie eller fra det omkringliggende samfund.
Paul
på 45 år understeger særligt, at han finder det vigtigt, at kvinden bliver ved med at
respektere manden, selvom det måske er hende, der tager sig af de fleste ting i hjemmet:
”Der er flest koner, der gør mere end manden. Men på det tidspunkt, bare du viser ham
respekt, så kan du godt det. Det kan vi også godt i hjemmet, men der må du give ham
respekt. Det skal ikke være, at fordi du gør mere end ham, så er du er mere
[værd]
end
manden. Manden vil bare have, du giver ham respekt, selvom det er dig, der styrer lige
nu. Han kan godt sige: ’Ok, det er dig, der styrer, fordi du kender mig og mere end mig.
Så vil du gerne styre det, men bare giv mig respekt.’ Hvad er respekt? Det er fordi, du
skal ikke bare, dine veninder eller hvad det er, der kommer, og så du viser, det er dig,
der bestemmer. Nej, du skal vise respekt for din mand.”
Paul
fortæller endvidere, at han meget gerne vil være en stolt mand, og at han gerne vil
have, at hans familie og kone er stolt af ham som mand. Med andre ord er det tydeligvis
vigtigt for
Paul,
at han oplever at blive anerkendt for sin rolle som mand i familien:
”Man vil altid gerne være stolt som mand. Man er i fremskidt med noget. Jeg kan ikke
præcis tænke, men vi mænd er altid stolte, når vi er i gang med noget, som bevis der.
Vi beviser, at vi kan det her. Så man er stolt, og familien er stolt, og konen er stolt af,
hvad vi har gjort. Så bliver vi kede af det, for det os, der skal bevise, at vi er mænd.
Når en mand altid er mand. Vi vil gerne bevise, at vi skal gøre det her, og vi kan gøre
det her, selvom det er svært, men vi prøver at gøre det her."
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0125.png
123
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
I forhold til æresbegrebet og ansvarligheden for familiens ære, fortæller størstedelen af
mændene, at de godt kender til æresbegrebet, men at det ikke er noget, de går særlig meget
op i.
Hamza
på 25 år fortæller eksempelvis, at han selv er meget imod æresbegrebet og
negativ social kontrol, da han synes, at det bidrager til undertrykkelse af kvinder:
”Jeg synes, det er et forfærdeligt begreb, forfærdelig opfattelse. Jeg ved heller ikke, om
jeg synes, æresbegrebet har noget med ære at gøre, for mig er det mere bare
mindreværdskomplekser hos mænd. Jeg vil gå meget op i at opdrage mine børn til i
hvert fald ikke at tænke, at ære har noget med kvinder at gøre, altså at ens søster er
ens ære eller sådan. Det synes jeg er en mærkelig måde at tænke sin relation til andre
mennesker på. Især til mennesker, man holder af, at man sådan skal beskytte på den
der måde, fordi det altid implicerer sådan et ejerskabsforhold til nogen, så jeg synes,
det er en mega uheldig opfattelse.”
Jasper
på 30 år fortæller ligeledes, at han ikke selv går meget op i ære, men at det betyder
meget i Mellemøsten, hvor han selv har rødder:
”Min egen mor gør [går meget op i ære]. Hun snakker da tit om, hvad vil andre tænke,
eller hvad vil andre sige, men der er jeg ikke bleg for at sige til hende hver gang: ’Ved
du hvad, det er jeg da ligeglad med. Det må de jo gøre, som de vil.’ Jeg ved, der findes
rigtig meget i den mellemøstlige kultur generelt, blandt mange af de folk dernede fra,
at man går meget op i, hvad andre tænker eller siger om familien. Man skal opretholde
den her facade for at se godt ud udad til. Det kan godt være, det fuldstændig sejler
derhjemme, men når man er ude, så ligner det bare, alt er lykkeligt, alt er godt, og det
hele kører bare."
Paul
fortæller også, at han oplever, at ære ikke betyder særlig meget i Danmark, men at det i
hans oprindelsesland i Afrika, typisk er mandens rolle at opretholde familiens ære:
”I vores land har vi den. Familiens ære, som er meget vigtigt. Men nu her synes jeg ikke,
det er så meget vigtigt for mig.”
Interviewer:
”Det betyder ikke så meget længere?”
”Nej, jeg synes, dengang jeg var lille dreng og gik i skole og det hele, ikke så meget i
dag.”
Interviewer:
”Hvordan var det så dengang, det betød mere? Hvis ansvar var det at
opretholde eller at tage sig af familiens ære?”
”Som sagt, det var os, det er manden. Mandens rolle. Du kan også sige 50/50. Pigerne
de har gået meget op i noget, de kender så meget, vigtigt. Nu her du kan godt se,
pigerne, nogen de er præsident, men jeg vil stadigvæk have, de skal vide, det er
manden, manden spiller rolle i familien, så det skal altid være mandens rolle, der
kommer først. Første retten.”
Paul fortæller endvidere, at han agerer anderledes, fordi der gælder nogle andre normer i
Danmark, og at han fx ville kontrollere sin søn mere, hvis de boede i Afrika:
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0126.png
124
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
"Men jeg respekterer, fordi jeg er i Europa, Danmark. Jeg respekterer, hvis han ikke vil
blive den person, som jeg vil gerne have, han bliver. Jeg respekterer, hvad han gerne vil
blive. Jeg ved det ikke. Jeg respekterer det der. Men hvis vi var i Afrika, jeg vil ikke
respektere det der. Jeg vil ikke acceptere.”
Interviewer:
”Så ville du presse ham mere?”
”Jeg ville presse ham mere. 100%. Ikke kun mig så, familien, det hele.
[…]
Jeg vil presse
ham mere, og der er måske nogen, der vil sige: ’Lad ham være, han vil ikke blive læge.
Han vil ikke blive politimand. Lad ham være.’ Ja. Men jeg vil presse ham. Det er godt for
os, for ham."
Anik
på 33 år fortæller i lighed med
Paul,
at han mener, at det primært er mandens ansvar at
opretholde familiens ære og omdømme, men at han også synes, at det er hårdt at stå med
det ansvar:
”Hvis man snakker om andre efter min mening, så selvfølgelig det fylder meget. Så
tænker jeg okay, fordi jeg tager ikke mit ansvar, så derfor måske andre de snakker om
de ting. Og jeg accepterer det ikke også nogle gange. Hvis det er nogle nære venner
eller mine forældre, de kan godt snakke om det, de kan ikke give nogle råd: ’Du skal
gøre det, og du skal gøre det’, så føler jeg så nej. Fordi jeg er voksen nok, og vi kan godt
tage beslutninger i vores egne valg.”
Interviewer:
”Og tror du det specielt er mandens ansvar, at en families omdømme
opretholdes, og er det godt?”
”Ja, det synes jeg også. Det fylder meget nogle gange."
Omid
på 50 år, som oprindelig er fra Iran, fortæller derimod, at det i Iran særligt er kvindens
ansvar at opretholde familiens omdømme:
”Ja, det er generelt tradition i muslimske familie [at manden er ansvarlig for familiens
omdømme]. Men det er omvendt i iranske familier.”
Interviewer:
”Er det omvendt? Er det kvindens?”
”Altså ikke ansvar. Men man siger altid: En familie, det er en mor, en dame, en kone,
som stifter en god familie i iransk kultur. Det er en mor, der kan give en god opdragelse
til barnet. Og holde fast med sin familie. Og også opdrage sin mand, på en eller måde.”
Ovenstående citater illustrerer således – som også angivet i analyserne af de kvantitative
data – at mænd og kvinder kan have forskellige roller i forhold til at opretholde familiens ære
og omdømme, ligesom der kan være forskellige opfattelser af henholdsvis mænd og kvinders
roller i forhold hertil. Flere informanter fremstiller det sådan, at mænd som oftest har det
overordnede ansvar for at opretholde familiens ære og omdømme, men at kvinder også har
en betydelig rolle bl.a. i forhold til at opdrage børnene og ”holde sammen” på familien.
Farjaad
på 24 år fortæller eksempelvis, at det ofte pålægges mænd, at stå til ansvar for
familiens ære, men at både mænd og kvinder forventes at hjælpe til med at opretholde den:
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0127.png
125
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
”Noget jeg har bemærket, det er sådan set, fordi man nærmest har fjernet kvinder fra
at have nogen som helst, hvad kan man sige, selverkendelse og sådan noget, en evne til
hverken at kunne tænke eller agere for sig selv og noget som helst. Og så bliver det
som om, at det sådan er manden, der skal opretholde det hele, og det er hans ære det
hele hænger på, så ja, men på den anden side så er det sådan. Det er altid det der med,
jamen går man så rundt som søster eller som bror til sin søster og vil hele tiden holde
øje med hende og sådan noget, og det varierer selvfølgelig fra familie til familie, men
jeg har aldrig sådan rigtig lagt mærke til, at det er sådan, altså, jeg vil sige, det der
med at skulle holde hinanden i skak og hele tiden holde øje med hinanden. Det er
noget, der ikke kun er mandens ansvar dog, det er noget der spreder sig ud over det
hele, det er bare manden, der står tilbage som tilsyneladende ansvarsholder for det."
Ifølge
Farjaad
er det samtidig ofte kvinder, som spiller en central rolle i forhold til at
opretholde den patriarkalske kultur, som findes i nogle minoritetsetniske familier:
”Ved os har det været min mor, og det er netop sjovt, det der med, at det er ligeså
meget kvinden, der er med til at opretholde den her udadtil – altså sådan
tilsyneladende – mandsdominerede kultur.”
Farjaad
forklarer endvidere, at det som udgangspunkt er mandens rolle, at skulle opstille de
konkrete rammer for, hvad familiens medlemmer må og ikke må, men at rammerne også i
høj grad bliver påvirket af de sociale grupper, som familien er en del af:
”Det handler altid om at gå først frem for at skulle fastsætte nogle meget stramme
rammer for, hvad der må ske. Og det er ikke sådan individet selv, der fastsætter de
rammer. Det er fastsat af kulturen, og når jeg siger kulturen, så ja, den sociale
gruppe, man nu engang er en del af, men så kommer hele, hvad kan man sige,
maskulinitetsaspektet ind i, hvor godt man kan få folk til at overholde de rammer. Og
det bliver alfa og omega.”
Som
Farjaad
forklarer, kan anerkendelse af mandens maskulinitet i det minoritetsmiljø, som
han er en del af, således hænge sammen med hans evner til at få familien til at rette ind efter
minoritetsmiljøets normer. Han fortæller således, at mænd også kan føle sig presset til at
opsætte nogle meget stramme regler for deres børn, da de ellers kan risikere selv at blive
udstødt, fordi andre vil kunne sige, at de har givet deres børn for meget frihed:
”Den gængse opfattelse af, hvad det her er, hvordan den her kulturstruktur er, det er,
at manden har friheden til at gøre alt, og at kvinden har ikke frihed til at gøre noget
som helst. Den er på mange måder sådan retfærdig nok, men jeg vil sige, at den er
forsimplet, for det er ligeså meget manden, der er fanget i det. Og det er ikke for at
fjerne noget som helst i virkeligheden, men det handler lige så meget om, at manden
er fanget i at være i den der mærkelige rolle, ikke? For eksempel i det her dansk-
afghanske samfund, som jeg er vokset op i her, der var der en mand, som havde de
her liberale holdninger og sagde: ’Min datter skal gøre, hvad hun vil, og min søn skal
være som han vil, og hvis det er, at de vil være med i den her kultur, vi prøver at
opretholde i Danmark, så må de gerne. Og hvis ikke de vil, så lader vi dem være,’ Og
det blev han jo ekstremt udstødt for. Så ja, der er straf involveret for enhver, der
prøver at bryde ud af sin rolle, og det er jo måske det værste ved det hele.”
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0128.png
126
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
KAPITEL 8
MÆND OG KVINDERS ROLLER PÅ ARBEJDSMARKEDET
Dette kapitel belyser maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling på
arbejdsmarkedet. Mere konkret belyses udbredelsen og karakteren af forskellige opfattelser
af mænd og kvinders roller og holdninger til ligestilling på arbejdsmarkedet. Dette er i
spørgeskemaundersøgelsen undersøgt på baggrund af følgende spørgsmål:
•
•
•
Hvor vigtigt er det for dig at have et arbejde, så du kan forsørge dig selv?
Hvor enig eller uenig er du i, at det er lige så acceptabelt, hvis det er en kvinde, der
forsørger familien, som hvis det er en mand?
Hvor enig eller uenig er du i, at kvinder kan være lige så gode ledere som mænd?
Ovenstående spørgsmål bidrager således til at belyse arbejdsorientering, holdninger til
forsørgerrollen samt holdninger til kvindelige ledere blandt de minoritetsetniske mænd
sammenlignet med de minoritetsetniske kvinder, samt majoritetsetniske mænd og kvinder.
Der findes en lang række undersøgelser, som belyser indvandrere og efterkommeres
deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder beskæftigelsesfrekvenser, beskæftigelsesmønstre,
arbejdsforhold, indkomst, diskrimination, beskæftigelsesindikatorer mv.
216
I denne
undersøgelse henvises primært den del af litteraturen, som bidrager med et kønsperspektiv
på indvandrere og efterkommeres deltagelse på arbejdsmarkedet, eksempelvis i form af
holdninger til kønsligestilling på arbejdsmarkedet.
Ifølge tal fra Danmarks statistik er beskæftigelsen lavere for 16-64-årige ikke-vestlige
indvandrere og efterkommere end for øvrige danskere. Blandt mænd var 77 % af de
majoritetsetniske mænd i arbejde i 2016, mens det til sammenligning kun gjaldt for 55 % af
indvandrermændene og 56 % af efterkommermændene. For kvinder er forskellen endnu
større, her var 74 % af de majoritetsetniske kvinder i arbejde i 2016 sammenlignet med 46 %
af indvandrerkvinderne og 56 % af efterkommerkvinderne. Endvidere viser tallene, at der er
betydelige forskelle mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande.
217
Samtidig viser Jørgen Goul Andersens undersøgelse
Orientering til uddannelse og arbejde
blandt unge indvandrere og forældregenerationen
fra 2008, at indvandrere og efterkommere
overordnet set har en meget stærk arbejdsorientering, som på mange områder omtrent er
på niveau med den øvrige danske befolkning. Eksempelvis er 95 % af den majoritetsetniske
befolkning og 94 % den minoritetsetniske befolkning (ikke-vestlige indvandrere og
efterkommere), enige i, at man har pligt til at arbejde, hvis man kan. Undersøgelsens viser
endvidere, at indvandrere og efterkommere scorer lidt højere end danskere på samtlige
indikatorer for villighed til at arbejde meget, hårdt og/eller på bekostning af andre sider af
Se eksempelvis Udlændinge- og Integrationsministeriet (2018a), Danmarks Statistik (2018), Bonke og Schultz-
Nielsen (2013), Deding og Jakobsen (2006), Dahl og Jakobsen (2005) samt Møller og Togeby (1999).
217
Tal fra Danmarks Statistiks statistikbank. RAS204: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november)
efter oprindelsesland, alder (16-64 år) og køn.
216
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0129.png
127
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
tilværelsen, mens danskernes arbejdsorientering er mere ’lystbetonet’. Fx erklærer 65 % af
indvandrere og efterkommere sig enige i, at arbejde kommer først, også selv om det betyder
mindre fritid, sammenlignet med 50 % blandt andre danskere. Endvidere viser
undersøgelsen, at der ikke er væsentlige kønsforskelle i forhold til arbejdsorientering blandt
indvandrere og deres efterkommere.
218
8.1 Mænd og kvinders arbejdsorientering
I denne undersøgelses belyses arbejdsorienteringen blandt minoritetsetniske mænd,
herunder i hvor høj grad de adskiller sig fra de minoritetsetniske kvinder samt de
majoritetsetniske mænd og kvinder. I relation til rollen som forsøger (selvforsørgelse) er
respondenterne blevet spurgt:
”Hvor vigtigt er det for dig at have et arbejde, så du kan
forsørge dig selv?”.
Svarfordelingen fremgår af Tabel 8.1.1 nedenfor:
Tabel 8.1.1: Hvor vigtigt er det for dig at have et arbejde, så du kan forsørge dig selv?
219
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2110)
Meget vigtigt
Vigtigt
Hverken vigtigt eller ikke vigtigt
Slet ikke vigtigt
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,035
85
10
2
0
1
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=514)
82
11
2
1
1
2
100
Mænd med
dansk
baggrund
Pct. (n=934)
75
19
3
1
1
1
100
Kvinder med
dansk
baggrund
Pct. (n=520)
80
15
4
1
0
1
100
Total
Pct. (n=4078)
78
16
3
1
0
1
100
Som vist i tabellen mener et altovervejende flertal – på tværs af køn og etnisk oprindelse – at
der er enten ’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’ at have et arbejde, så man forsørge sig selv (samlet
set 94 %). Her er der ikke markante forskelle for de fire grupper (maksimalt 2 procentpoint).
Ser man alene på svarkategorien ’meget vigtigt’, fremgår det dog, at de minoritetsetniske
mænd, er den gruppe, hvor flest synes, at der er ’meget vigtigt’ (85 %) efterfulgt at de
minoritetsetniske kvinder (82 %). Herefter kommer de majoritetsetniske kvinder (80 %)
efterfulgt af de majoritetsetniske mænd (75 %).
Da mindretallet, som slet ikke synes, at det er vigtigt at have et arbejde, så de kan forsørge
sig selv, omfatter et relativt begrænset antal respondenter i surveyen, og da kategorien ’ikke
vigtigt’ desværre er udgået, har der ikke været tilstrækkeligt grundlag til at foretage en
218
219
Andersen (2008).
Der er sket en kodningsfejl i svarkategorierne på dette spørgsmål. Kategorien ’ikke vigtigt’ er desværre udgået,
hvilket giver en vis skævvridning i svarkategorierne. Når spørgsmålet er bevaret i undersøgelsen skyldes det, at
der særligt er fokus på de respondenter, som har svaret ’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’. Det må således formodes, at
de respondenter, som ellers ville have svaret ’ikke vigtigt’, ikke har placeret sig i disse to kategorier.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0130.png
128
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
regressionsanalyse, som med sikkerhed ville kunne sige noget om hvilke faktorer, der kan
ligge til grund for de observerede forskelle i relation til køn og etnisk baggrund.
Spørgsmålet omkring holdningen til vigtigheden af at have et arbejde for at kunne forsørge
sig selv belyser naturligvis alene én indikator på graden af arbejdsorientering, som i andre
studier er belyst nærmere og mere dybdegående. Om ikke andet bekræfter svarfordelingen
imidlertid det overordnede billede – som også påvises i andre studier – at minoritetsetniske
mænd og kvinder på en række parametre er mindst lige så arbejdsorienterede som
majoritetsetniske mænd og kvinder.
Som Andersen (2008) også konkluderer, kan den lavere beskæftigelsesfrekvens blandt
indvandrere og efterkommere – herunder særligt blandt minoritetsetniske kvinder – således
ikke skyldes en utilstrækkelig orientering mod beskæftigelse. I stedet kan forholdet skyldes
en række andre mulig barrierer såsom sproglige kompetencer, sociale netværk,
kvalifikationer og anerkendelse af medbragte kvalifikationer, mulig diskrimination af ikke-
vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet samt familiemønstre.
220
En række af disse barrierer belyses bl.a. i undersøgelserne
Køn, etnicitet og barrierer for
integration
og
Nydanskernes beskæftigelsesindikatorer – hvad kendetegner nydanskeres
oplevelse af egne evner, jobmuligheder og jobsøgning, og hvor kunne der være
forbedringspotentiale
221
. Denne undersøgelse har særligt fokus på kulturelle forskelle i et
kønsperspektiv, herunder hvordan maskulinitetsopfattelser, kønsroller og arbejdsdeling
mellem kønnene kan påvirke særligt minoritetsetniske kvinders muligheder for arbejde.
8.2 Holdninger til forsørgerrollen i et kønsmæssigt perspektiv
En mulig forklaring på særligt de minoritetsetniske indvandrerkvinders lavere
arbejdsdeltagelse end de minoritetsetniske indvandrermænds kan således være, at en stor
del af de ikke-vestlige indvandrere, som migrerer til Danmark, kommer fra samfund, som i
højere grad er præget af en mere traditionel kønsmæssig arbejdsdeling, hvor det primært er
manden, der har rollen som forsørger, og kvinden, der tager sig af børn og hjem.
Undersøgelsen IMAGES MENA viser eksempelvis, at holdningen til kvinders arbejdsdeltagelse
i en række lande i Mellemøsten i høj grad er præget af en mere traditionel kønsmæssig
arbejdsdeling. Eksempelvis viser undersøgelsen, at 98 % af mændene fra Egypten, 73 % af de
mændene fra Marokko, 57 % af mændene fra Libanon og 40 % af mændene fra Palæstina er
’enige’ eller ’helt enige’ i, at mænd skal have adgang til job før kvinder, når
arbejdsmulighederne er knappe, mens det gælder for hhv. 88 %, 71 %, 31 % og 18 % af
kvinderne i de fire nævnte lande.
222
Som angivet er der således også store interne forskelle
mellem udbredelsen af denne holdning i de enkelte oprindelseslande.
Se fx Andersen (2008).
Dahl & Jakobsen (2005) og Udlændinge- og integrationsministeriet (2018a)
222
El Feki et al. (2017).
220
221
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0131.png
129
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
På spørgsmålet om, om en gift kvinde bør have samme ret til at arbejde uden for hjemmet
som sin mand, er det 31 % af mændene fra Egypten, 55 % af mændene fra Marokko, 79 % af
mændene fra Libanon og 52 % af mændene fra Palæstina, som erklærer sig enige i dette
udsagn, mens det gælder for 73-89 % af kvinderne i disse lande.
223
En række studier viser, at der for mænd, som emigrerer fra patriarkalske samfund til mindre
patriarkalske samfund, kan være nogle særlige udfordringer forbundet med migrationen i
forhold til deres forventninger til at være fædre og ægtemænd. Den nye tilværelse i
opholdslandet vanskeliggør for nogle mulighederne for at indtage rollen som familiens
forsørger, hvilket kan påvirke magtstrukturen og rollefordelingen i familien og kan udfordre
mændenes maskulinitetsopfattelse.
224
For nogle mænd kan dette forhold således opleves
som et ’tab’ af autoritet og maskulinitet, da mandens identitet og sociale position i høj grad
kan være forbundet med hans rolle som familiens forsørger.
225
At der – som vist i tabel 8.1.1 ovenfor – er en større andel af de minoritetsetniske mænd end
de majoritetsetniske mænd, som mener, at det er ’meget vigtigt’ at have et arbejde, så de
kan forsørge sig selv, understreger det forhold, at minoritetsetniske mænd tillægger
forsørgerrollen stor betydning. Imidlertid er der som vist næsten lige så mange blandt de
minoritetsetniske kvinder (82 %), som blandt de minoritetsetniske mænd (85 %), som svarer,
at det er ’meget vigtigt’ for dem, at have et arbejde, så de kan forsørge dem selv. Dette
kunne indikere, at de minoritetsetniske kvinder ikke i særlig høj grad tilslutter sig en mere
traditionel kønsmæssig arbejdsfordeling, hvor det primært er manden der er forsørger.
Breidahl & Larsen (2016) finder da også på baggrund af data for 13.535 udenlandskfødte
personer bosiddende i 30 europæiske lande fra The European Social Survey, at indvandreres
holdninger til kvinders betalte arbejde er stærkt påvirket at værtslandets institutionelle og
kulturelle sammenhænge, og at både mandlige og kvindelige indvandrere tilpasser sig
værtslandets holdninger til arbejde i højt tempo.
226
I denne undersøgelse er mænd og kvinders holdning til forsørgerrollen endvidere undersøgt
på baggrund af spørgsmålet:
”Hvor enig eller uenige er du i, at det er lige så acceptabelt, hvis
det er en kvinde, der forsørger familien, som hvis det er en mand?”:
Ibid.
Se fx MacKenzie og Foster (2017), Fisher (2013), Kleist (2010), Grzywacz et al. (2009) samt Jensen og Liversage
(2006).
225
Jensen og Liversage (2006).
226
Breidahl og Larsen (2016).
223
224
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0132.png
130
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 8.2.1: Hvor enig eller uenig er du i, at det er lige så acceptabelt, hvis det er en kvinde,
der forsørger familien, som hvis det er en mand?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
58
18
9
5
4
4
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
60
17
8
4
4
5
3
100
Mænd med
dansk
baggrund
Pct. (n=991)
82
11
4
1
1
1
1
100
Kvinder med
dansk
baggrund
Pct. (n=545)
90
7
2
1
0
0
0
100
Total
Pct. (n=4423)
83
10
3
1
1
1
1
100
Som vist i Tabel 8.2.1 er der – på tværs af køn og etnisk oprindelse – bred enighed om, at det
er lige så acceptabelt, hvis det er en kvinde, der forsøger familien, som hvis det er en mand.
Samlet set er 93 % således enten ’helt enige’ eller ’overvejende enige’ i dette. Dog ses et
bemærkelsesværdigt mindretal af minoritetsetniske mænd (9 %) og minoritetsetniske
kvinder (8 %), der er ’overvejende uenige’ eller ’helt uenige’ i, at det er lige så acceptabelt,
mens det til sammenligning gælder for 2 % af de majoritetsetniske mænd og 1 % af de
majoritetsetniske kvinder. Tabellen viser således en signifikant forskel i svarfordelingen i
forhold til etnisk oprindelse, men i mindre grad i forhold til køn.
Minoritetsetniske mænd og kvinders holdninger til kvinders arbejdsdeltagelse er tidligere
blevet afdækket i en række andre undersøgelser
227
, men holdningen til og accepten af en
kvindelig forsørger, har ikke umiddelbart tidligere været belyst kvantitativt. Resultaterne for
dette spørgsmål bekræfter dog det billede, der også ses i en række andre undersøgelser,
nemlig at der findes er et mindretal – særligt blandt minoritetsetniske mænd og kvinder i
Danmark – som tilslutter sig en mere traditionel kønsmæssig arbejdsfordeling, hvor det
primært er manden, der forsørger familien, og kvinden, som tager sig af børn og hjem.
Eksempelvis finder Bonnerup et al. (2007), at indvandrere og efterkommere i højere grad end
danskere mener, at
”mænd har mere ret til arbejde end kvinder, hvis der ikke er arbejde til
alle”.
I 2007 var der således 32 % af indvandrerne og 17 % af efterkommerne, der var ’helt’
eller ’delvist enige’ i, at mænd har mere ret til at arbejde end kvinder i en sådan
arbejdsmarkedssituation, mens andelen blandt øvrige danskere lå på 2 %. Samtidig viste
Bonnerups undersøgelse, at knap halvdelen af indvandrerne og omkring hver tredje
efterkommer er ’helt’ eller ’delvist enig’ i, at
”det skader et førskolebarn, hvis moderen
arbejder”,
mens dette gælder for knap én ud af ti majoritetsetniske danskere.
The European Social Survey round 5 (2010) finder ligeledes markante forskelle i holdningen
til kvinders arbejdsdeltagelse på baggrund af etnisk oprindelse, men finder samtidig også
227
Se fx European Social Survey (2010), Andersen (2008), Bonnerup et al. (2007), samt Deding og Jakobsen (2006).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0133.png
131
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
markante forskelle i forhold til køn. Her viser tallene for Danmark, at 33 % af de
minoritetsetniske mænd og 20 % af de minoritetsetniske kvinder er ’helt enige’ eller ’enige’ i,
at
”en kvinde bør være parat til at skære ned på lønnet arbejde for familiens skyld”,
mens det
gælder 14 % af de majoritetsetniske mænd og 17 % af de majoritetsetniske kvinder.
228
Regressionsanalysen på spørgsmålet
”Hvor enig eller uenig er du i, at det er lige så
acceptabelt, hvis det er en kvinde, der forsørger familien, som hvis det er en mand”
viser, at
de minoritetsetniske mænd er signifikant mere tilbøjelige til at erklære sig uenige i dette,
sammenlignet med de majoritetsetniske mænd, når der kontrolleres for betydningen af de
øvrige faktorer. Endvidere ses det, at personer i aldersgruppen 35-44 år, samt personer, som
er ’religiøse’ eller ’meget religiøse’, er signifikant mere tilbøjelige til at erklære sig uenige på
dette spørgsmål. Omvendt er personer, som er gift, og personer, som i ’høj’ eller ’nogen
grad’ føler sig ansvarlige for at opretholde familiens omdømme, signifikant
mindre
tilbøjelige
til at være uenige.
229
8.3 Holdninger til kvindelige ledere
Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der i 2016 30.879 kvindelige ledere (svarende til 2,4 % af
de kvindelige lønmodtagere) mod 76.294 mandlige ledere (svarende til 5,7 % af de mandlige
lønmodtagere). Kvinder sidder altså på langt under halvdelen af lederposterne i Danmark
(28,8 %).
230
Tendensen for andelen af kvindelige ledere er umiddelbart en smule
opadgående, men indikerer, at der stadig er problemer med kønsligestilling på
arbejdsmarkedet, når det kommer til lederposter.
Der kan naturligvis være mange forklaringer på dette forhold. I denne undersøgelse ses
specifikt på
holdningen
til kvindelige ledere, hvilket blandt andet skyldes det forhold, at
mændene i en række af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres oprindelseslande, er
betydelig mindre begejstrede for at have en kvindelig chef end kvinderne. Ifølge IMAGES
MENA er det således kun 55 % af mændene fra Egypten, 70 % af mændene fra Marokko, 74
% af mændene fra Libanon og 63 % af mændene fra Palæstina, som vil være villige til at have
en kvindelig chef mod hhv. 88 %, 87 %, 92 % og 83 % af kvinderne i de samme fire lande.
231
Bonnerup et al. (2007) finder ligeledes, at indvandrere og efterkommere i mindre grad end
danskere giver udtryk for, at de vil være tilfredse med at få en kvindelig chef. Mens 77 % af
de majoritetsetniske danskere ville være enten ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med dette, så
lå andelen på 51 % og 60 % for henholdsvis indvandrere og efterkommere. Der er dog
forholdsvis få (2-5 %) blandt indvandrerne og efterkommerne, som svarer, at de vi være
direkte ’utilfredse’ eller ’meget utilfredse’ med dette. Dette gælder for 0 % i den øvrige
danske befolkning.
European Social Survey, round 5 (2010).
Se Tabel 2.14 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
230
Tal fra Danmarks Statistiks statistikbank. RAS300: Beskæftigede (ultimo november) efter branche (DB07),
socioøkonomisk status, alder og køn.
231
El Feki et al. (2017).
228
229
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0134.png
132
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Nedenfor ses svarfordelingen på spørgsmålet:
”Hvor enig eller uenig er du i, at kvinder kan
være lige så gode ledere som mænd?”:
Tabel 8.3.1: Hvor enig eller uenig er du i, at kvinder kan være lige så gode ledere som
mænd?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi: = 0,000
67
17
6
3
3
2
1
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
78
12
3
2
1
2
2
100
Mænd med
dansk
baggrund
Pct. (n=991)
78
14
3
2
1
0
1
100
Kvinder med
dansk
baggrund
Pct. (n=545)
91
7
1
0
0
0
0
100
Total
Pct. (n=4423)
84
11
2
1
1
0
1
100
Som vist i Tabel 8.3.1. er der overordnet set bred enighed om, at kvinder kan være lige så
gode ledere som mænd. Samlet set er i alt 95 % – på tværs af køn og etnisk baggrund –
således enten ’helt enige’ eller ’overvejende’ enige i dette. Der ses dog samtidig markante
forskelle i svarfordelingen forhold til etnisk oprindelse og køn. Mens 84 % af de
minoritetsetniske mænd, er ’helt’ eller ’overvejende enige’ i at kvinder kan være lige så gode
ledere som mænd, så gælder det til sammenligning for 90 % af de minoritetsetniske kvinder,
92 % af de majoritetsetniske mænd og 98 % af de majoritetsetniske kvinder. Endvidere er der
et mindretal på 6 % blandt de minoritetsetniske mænd og 3 % blandt de minoritetsetniske
kvinder og majoritetsetniske mænd, som er enten ’helt’ eller ’overvejende uenige’ i dette
udsagn.
Da mindretallet, som svarer at de er enten ’helt’ eller ’overvejende uenige’, omfatter et
relativt begrænset antal respondenter i surveyen, har der ikke været tilstrækkeligt grundlag
til at foretage en regressionsanalyse, som med sikkerhed ville kunne sige noget om hvilke
faktorer, der kan ligge til grund for de observerede forskelle i relation til køn og etnisk
baggrund.
I stedet bidrager de gennemførte kvalitative interview med en række forskellige perspektiver
og nuancer i relation til de minoritetsetniske mænds syn på mænd og kvinders roller på
arbejdsmarkedet, herunder forsørgerrollen og syn på kvindelige ledere mv. Det
nedenstående afsnit belyser således nogle af de holdninger til og perspektiver i relation
hertil, som mændene har givet udtryk for i de kvalitative interview.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0135.png
133
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
8.4 Holdninger til mænd og kvinders roller på arbejdsmarkedet blandt de
interviewede mænd
Overordnet giver de interviewede mænd udtryk for ligestillingsorienterede holdninger i
relation til mænd og kvinders rolle på arbejdsmarkedet, ligesom de støtter op om kvinders
arbejdsdeltagelse. Samtlige informanter tilslutter sig således den typiske danske
arbejdsdeling med toforsørgerfamilie, i det omfang, det er muligt.
Erajh
på 35 år, fortæller
eksempelvis, at han mener, at det er vigtigt for kvinders identitetsdannelse, at de får et
arbejde:
”Det synes jeg er en rigtig god ide, at kvinder arbejder, det er meget vigtigt, at de
arbejder.”
Interviewer:
”Hvorfor er det vigtigt?”
”Fordi arbejdet skaber identitet. Specielt i det samfund vi er en del af,
velfærdssamfundet, [der er det vigtigt] at man har et arbejde. Så kommer kvinden ud
og møder andre mennesker, får et netværk osv. Hun får også, kvinden får også denne
her tanke omkring, at det ikke kun handler om hjemlige opgaver, men jeg kan også
godt finde ud af andre ting, jeg kan også godt være en del af det her samfund, for at
hun også får en anderkendelse i samfundet. Så jeg synes det er meget vigtigt, at
kvinderne kommer på arbejdsmarkedet. For ellers bliver deres liv meget kedeligt, vil jeg
mene.”
I lighed med
Erajh
peger også flere af de øvrige mænd på, at det er godt for kvinder at have
et arbejde, da det bidrager til at de bliver en del af samfundet.
Manal
på 67 år siger fx:
”De skal arbejde. Kvinder de skal ud og arbejde, selvfølgelig. De skal ud og arbejde, det
er godt for dem. De skal møde folk. Det er godt for helbredet. Det er godt. De skal
hjælpe samfundet.”
Flere af mændene giver samtidig udtryk for, at de i høj grad støtter op om kvinders
arbejdsdeltagelse og er modstandere af kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet.
Jasper
på 30
år fortæller eksempelvis, at han er opmærksom på og kritisk overfor diskrimination af kvinder
på arbejdsmarkedet, særligt fordi han selv har oplevet diskrimination på baggrund af
etnicitet:
”Jeg synes så heller ikke, der skal diskrimineres den anden vej og sige: Kvinder er ikke så
gode til at arbejde på et lager, så vi ansætter nogle mænd i stedet for, der kan løfte
nogle ting. Det synes jeg ikke er fair. Alle skal have en lige chance. Jeg har jo selv
oplevet det.”
I forhold til forsørgerrollen fremhæver mange af de interviewede mænd, at det er meget
vigtigt for dem, at de som mænd kan forsørge dem selv og deres familie.
Farjaad
på 24 år,
fortæller eksempelvis, at han i høj grad forbinder det at kunne forsørge sig selv og sin familie
med det at være mand:
”Det er meget sådan indgraveret i mig, i forhold til, den der mellemøstlige
kulturopfattelse af, hvordan man er en mand. Man skal [forsørge], tror jeg. Det første
jeg tænker på, det er, at man skal kunne være i stand til at forsørge og også være i
stand til at kunne lede på en eller anden måde.”
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0136.png
134
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Flere af mændene giver samtidig udtryk for, at der ikke er fordi, at det ikke ville være
acceptabelt, hvis det var en kvinde, der forsørgede familien.
Omid
på 50 år siger fx:
Interviewer:
”Synes du, at det ville være lige så acceptabelt, hvis det var din kone, der
var familiens forsørger, som hvis det var dig, der var forsørger?”
”Det er jeg ligeglad med. Hvis jeg på et tidspunkt bliver syg og ikke kan arbejde, hvis
hun kan tjene penge og have indtægt. Det er fint nok. Det er slet ikke et problem for
mig. Jeg tror ikke, at det er et problem i persiske familier. Det er ligegyldigt. Men
selvfølgelig – det er traditionen.”
Nikola
på 22 år fortæller ligeledes, at han ville synes, at det var ok, hvis det var hans kone,
der forsørgede familien midlertidigt. Han ville dog generelt ikke bryde sig om, ikke selv at
have et arbejde, da han gerne vil være ”nødvendig”:
”Altså personligt jeg kan godt lide at arbejde, fordi ellers føler man sig lidt… Som om
det ikke er nødvendigt, at man er der. Men jeg vil kunne acceptere fx at, okay nu er der
en periode, hvor man ikke kan arbejde.”
Paul
på 45 år fortæller derimod, at han ville have svært ved at acceptere, hvis hans ekskone,
havde forsørget familien, dengang de var sammen. Han fortæller, at han synes, at det ville
være i orden, hvis det skete for andre, men at han selv ville være flov, hvis det skete for ham:
”Jeg bliver så ked af det. Jeg vil vise trist ansigt hele vejen, og det er dårlige vilkår, fordi
der kommer ikke glæde til familien. Du har i din hjerne: Det er hende, der styrer
familien.”
Interviewer:
”Så man mister også lidt noget?”
”Ja, man mister den tillid. Man mister noget der, som er mandligt. Det er en mandlig
ting.”
Årsagen til at
Paul
ville have været ked af at overlade forsørgerrollen til hans ekskone –
dengang de var sammen – hænger således sammen med hans opfattelse af, at det er hans
rolle som mand, at forsørge familien. Han fortæller endvidere, at han var meget stolt over, at
kunne forsørge sin familie, og at han også følte, at det gjorde hans ekskone stolt:
”Jeg er stolt, også fordi jeg kunne gøre noget for min familie. Jeg var så stolt over, at
jeg kunne give noget. Og hun var så stolt over, at jeg kunne hjælpe familien. Nu hun
havde ikke nogen [job], men jeg har ikke spurgt om noget. Du har ikke penge, betal så.
Nej, jeg betaler det hele! Jeg var så stolt, rigtig stolt. Dengang jeg arbejdede rigtig
hårdt og tjente flere penge, var så stolt. Jeg forsørger familien rigtig godt, også
forsørger familien, hendes familie, sådan gør vi.”
For flere at mændene handler det at kunne forsørge således mere om deres egen stolthed
forbundet med det at kunne forsørge for sin familie, end det handler om, at det ville være
uacceptabelt, hvis det var en kvinde, der forsørgede familien.
Når det kommer til spørgsmålet om kvindelige ledere, mener størstedelen af mændene i de
kvalitative interview ligeledes, at kvinder kan være lige så gode ledere som mænd.
Eksempelvis fortæller
Thanh
på 38 år:
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0137.png
135
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Interviewer:
”Hvad med sådan noget med kvinder som ledere? Tror du, at en kvinde
kan være en ligeså god leder som en mand, og kan en mand være en lige så god leder,
som en kvinde?”
”Jeg har haft en kvindelig leder, hun var sindssygt dygtig. Så har jeg haft nogle
mandlige ledere andre steder, som er helt ude i hampen. Så ja, en kvinde kan sagtens
være en dygtig og god leder, og omvendt en mand kan også være en rigtig god leder
osv. Så jeg tror ikke, der er nogen forskel, det tror jeg ikke.”
Flere af mændene fortæller således, at de mener, at ens ledelseskompetencer handler mere
om, hvem du er som person, end om du er mand eller kvinde.
Paul
på 45 år fortæller
ligeledes, at han ville have det fint med at have en kvindelig chef:
Interviewer:
”Hvordan ville du selv have det med fx at have en kvindelig chef?”
”Jeg
ville tage det, som det er. Jeg ville respektere hende som min chef, fordi hun
fortjener det mere end mig. Jeg vil have det i mit hoved: Hun fortjener det mere end
mig. Jeg vil ikke skændes, jeg vil bare respektere hende og gøre alt, hvad jeg kan for at
hjælpe hende. Jeg vil respektere det.
[…]
Der er nogen, der bliver jaloux, fordi hun er
chef, du er ikke chef. Så kommer de med problem. De vil gerne have, du kommer i
stedet for hende, det er dig. Det er ikke noget. Det kan jeg ikke lide.”
Mukisa
på 30 år fortæller ligeledes, at han synes, at man skal respektere en kvindelig chef,
men han mener dog også, at der bør være forskel på mænd og kvinders lederroller
henholdsvis i hjemmet og på arbejdsmarkedet:
”Mænd er mænd. Når vi er ude på arbejde, måske min kone og min chef – jeg skal
respektere hende, hun skal have beslutning. Hun er chef. Men i hjemmet er det mig, der
er chef.”
Erajh
på 35 år fortæller, at han ligeledes ville have det fint med en kvindelig chef, men at han
måske tror, at han ville interagere anderledes med hende end med en mandlig chef:
”Men når du lige spørger om det, så kommer der nogle tanker om, hvad så hvis det er
en kvindelig chef, jeg havde osv. Ville det være anderledes? Måske, fordi den måde jeg
interagerer med min, vores chef, som er mand, det er sådan på en anden måde, og der
tror jeg, hvis det var en kvindelig chef, jeg har en anden måde at gå til hende på, altså
når jeg snakker med hende. Det tror jeg faktisk.
[…]
Måske ikke så meget i forhold til
arbejdssammenhæng, det er meget mere den måde, hvad skal man sige… Ligesom alle
andre kvinder ville jeg nok lige… Den måde jeg snakker med hende, til fx frokostpauser
osv., der ville vi have nogle andre emner og snakke om, end fx min mandlige chef, der
snakker vi rigtig meget omkring fodbold osv.”
Osman
på 27 år fortæller, at han ikke nødvendigvis tænker, at mænd er bedre ledere end
kvinder, men at mænd måske kan have lidt mere autoritet:
”Jeg tænker, at en mand måske kan have større autoritet i forhold til at lede en gruppe.
Men altså, nu har jeg så været selvstændig, siden jeg har været 22 år, nærmest, så jeg
har ikke rigtig sådan prøvet det på den måde. Men nej, kvinder er jo langt dygtigere på
mange andre områder, altså, kommunikativt, mere punktlige. Altså, der er jo mange
andre fordele, ikke?”
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0138.png
136
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Overordnet set er det altså langt størstedelen af de interviewede mænd, som støtter op om
kvinders arbejdsdeltagelse og ligestilling på arbejdsmarkedet. Samtidig er der dog – som også
nævnt i kapitel 4 – flere af mændene, som udtrykker en vis skepsis eller ambivalens overfor
ligestillingstiltag, som gennem kvoter specifikt tilgodeser kvinder. Fx siger
Jasper
på 30 år:
”En af de ting jeg rigtig meget hader ved den her debat, det er omkring kvoter og tvang
og hvordan og hvorledes. Jeg kan godt se, at der er nogle ting, hvor det ville være fedt
med kvoter, og så siger vi: I skal have halvdelen af kvinderne her eller et eller andet.
Men jeg synes heller ikke, man skal gå ind fx, lad os sige, der er et arbejde, der er
måske 2 ud af 100, der er kvinder, fordi der er ikke nogen, der søger om stillingen. Så
skal man ikke tvinge det her firma til at sige: I skal ansætte 50 kvinder nu, for det er
det, I mangler. Igen jeg går ind for, at vi er alle sammen individuelle mennesker. Vi må
bestemme for os selv, hvad har vi lyst til.”
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0139.png
137
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
KAPITEL 9
PARFORHOLD, ÆGTESKAB OG SEKSUALITET
Dette kapitel belyser udbredelsen og karakteren af forskellige opfattelser af parforhold,
ægteskab, seksualitet og seksuel adfærd blandt minoritetsetniske mænd.
Som i de øvrige kapitler vises de minoritetsetniske mænds svarfordelinger sammenlignet
med svarfordelingerne blandt hhv. minoritetsetniske kvinder, majoritetsetniske mænd og
majoritetsetniske kvinder.
Konkret belyser kapitlet svarfordelinger og sammenhænge i relation til de følgende survey-
spørgsmål:
•
•
•
•
•
•
•
Hvor tilfreds er du generelt med dit parforhold/ægteskab?
Hvor enig eller uenig er du i, at kvinder bør have samme ret til at blive skilt som
mænd?
Er det i orden at have sex før ægteskabet?
Hvor enig eller uenig er du i, at kvinder bør vente med at have sex, indtil de er gift?
Hvor enig eller uenig er du i, at mænd bør vente med at have sex, indtil de er gift?
Hvor enig eller uenig er du i, at det er i orden, at en kvinde siger nej til sex med sin
mand, når hun ikke har lyst?
Er det i orden, at have sex med en person, man ikke har til hensigt at indgå i et seriøst
forhold til?
o
•
•
•
Er det mere eller mindre acceptabelt, hvis personen har en anden etnisk eller
kulturel baggrund end dig selv?
Hvor enig eller uenig er du i, at kvinder, der går udfordrende klædt, selv er skyld i, hvis
de udsættes for seksuelle overgreb?
Hvor enig eller uenig er du i, at det nogle gange kan være nødvendigt at slå ens
partner/ægtefælle?
Hvilken af disse 2 holdninger er du mest enig i? ”Homoseksualitet bør være
accepteret af samfundet” eller ”Homoseksualitet bør ikke være accepteret af
samfundet?”
De mønstre og sammenhænge, der tegner sig i relation til de enkelte spørgsmål, belyses i
relation til resultater fra andre undersøgelser på området samt afslutningsvist med
inddragelse af citater fra de kvalitative interview.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0140.png
138
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
9.1 Tilfredshed med eget parforhold/ægteskab og holdninger til skilsmisse
En række kvantitative, repræsentative undersøgelser med fokus på negativ social kontrol har
belyst unge minoritetsetniske mænd og kvinders oplevede grad af selvbestemmelse i forhold
til valg af kæreste og ægtefælle i Danmark.
232
Endvidere findes der en betydelig – og primært kvalitativt baseret forskningslitteratur – som
belyser tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, dansk lovgivning og religiøs-retlige
principper i forhold til indgåelse af ægteskaber, herunder muslimske ægteskaber (”nikah-
forhold”), samt minoritetsetniske kvinders forhold og vilkår i dysfunktionelle og/eller
voldelige ægteskaber mv.
233
Omvendt findes der kun en relativt begrænset – og hidtil alene kvalitativt baseret -
faglitteratur, der belyser minoritetsetniske
mænds
oplevelser af og tilfredshed med deres
parforhold eller ægteskab.
234
Ligeledes er der ikke hidtil skabt et samlet overblik over graden
af tilfredshed med eget parforhold og ægteskab fordelt på køn og etnisk baggrund i en dansk
kontekst.
På denne baggrund har vi i denne undersøgelse stillet spørgsmålet
”Hvor tilfreds er du
generelt med dit parforhold/ægteskab?”
til personer som enten er gift eller i parforhold:
Tabel 9.1.1: Hvor tilfreds er du generelt med dit parforhold/ægteskab?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=1748)
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,029
65
25
5
1
1
1
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=397)
51
34
7
2
0
2
4
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=731)
60
31
5
3
0
0
1
100
Kvinder med
danske eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=428)
60
29
6
2
0
0
3
100
Total
Pct. (n=3304)
60
30
6
2
0
0
2
100
Som vist i tabellen, er et altovervejende flertal på tværs af køn og etnisk oprindelse enten
’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med deres parforhold/ægteskab (samlet set 90 %).
Selvom de færreste således er ’utilfredse’ eller ’meget utilfredse’ med deres
parforhold/ægteskab – samlet set 2 % på tværs af køn og etnisk baggrund – er det samtidig
Se fx Als Research (2011a og 2018a), Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2016), Udlændinge og
integrationsministeriet (2017 og 2018b) samt
www.integrationsbarometer.dk
233
Se fx Liversage og Rytter (2014), Liversage og Jensen (2011), Schmidt og Jakobsen (2004), Danneskiold-Samsøe
et. al (2011), Maïa Consult (2009) og Rytter (2003).
234
Se fx Jensen og Liversage (2007), Kickbusch (2001) samt i en norsk kontekst Bredal (2011).
232
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0141.png
139
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
værd at bemærke, at andelen, som er ’meget tilfreds’, er lavest blandt de minoritetsetniske
kvinder (51 %) og højest blandt de minoritetsetniske mænd (65 %), mens de
majoritetsetniske mænd og kvinder ligger på samme niveau (60 %). Der ses således en
kønsforskel blandt de minoritetsetniske mænd og kvinder, som ikke genfindes blandt de
majoritetsetniske mænd og kvinder, og forskellen mellem grupperne i tabellen er statistisk
signifikant (p = 0,029).
En række eksisterende kvalitative studier har påpeget, at nogle minoritetsetniske kvinder
lever i ægteskaber præget af ulige magtforhold, mangel på ligestilling og/eller vold
235
,
ligesom det er dokumenteret, at minoritetsetniske kvinder er betydeligt overrepræsenterede
på landets kvindekrisecentre.
236
Disse forhold kan være med til at forklare, at andelen, som
er ”meget tilfredse” med deres parforhold/ægteskab, er noget lavere blandt de
minoritetsetniske kvinder end blandt de øvrige grupper. Imidlertid er det værd at hæfte sig
ved det
generelle
billede, som viser, at der – også blandt de minoritetsetniske kvinder – kun
er et lille mindretal, som er decideret
utilfredse
med deres parforhold/ægteskab (2 %).
Mindre belyst er det, hvilke årsager der kan være til, at andelen, der er ’meget tilfredse’ med
deres parforhold/ægteskab, er højest blandt de minoritetsetniske mænd.
En mulig tese kunne være, at de mere traditionelle kønsrollemønstre og opgavefordelinger i
hjemmet, der findes i en række minoritetsetniske familier, opleves som mere tilfredsstillende
af mænd end af kvinder, fordi de typisk betyder, at kvinden tager sig af en større del af de
praktiske opgaver i hjemmet, herunder fx husholdning og børneopdragelse.
Samtidig kan det tænkes, at minoritetsetniske kvinder overordnet set er (eller har været)
mindre tilbøjelige til at udfordre en ulige opgavefordeling på disse områder end
majoritetsetniske kvinder. Et kvalitativt studie har i hvert fald tidligere indikeret, at
”nydanske
familier skændes mindre om emner som netop husholdning og børneopdragelse
end danske familier, hvilket kan tyde på en mere fast fordeling af familiens roller og ansvar,
end hvad man ser i danske familier”.
237
Det er dog endnu ikke dokumenteret, om den lavere
forekomst af skænderier på dette område gælder for et repræsentativt udsnit af den
minoritets- og majoritetsetniske befolkning – ligesom det er uvist, om der reelt eksisterer en
sammenhæng mellem dette forhold og andelen af minoritetsetniske mænd, som er ”meget
tilfredse” med deres parforhold eller ægteskab. Årsagerne til den højere grad af tilfredshed
blandt de minoritetsetniske mænd er således fortsat underbelyst.
Som beskrevet i kapitel 7 oplever et betydeligt mindretal af både de minoritets- og
majoritetsetniske mænd, at de kun i mindre grad bliver anerkendt som mænd af deres
familie. Samtidig peger et eksisterende studie på, at nogle minoritetsetniske mænd i første
generation har oplevet, at deres position i parforholdet er blevet svækket på grund af det
’tab’ af maskulinitet og privilegier, som de har oplevet i forbindelse med deres omstilling fra
oprindelseslandets
”såkaldt patriarkalske samfund”
til den anderledes kønsmæssige
Se fx Liversage og Rytter (2014), Danneskiold-Samsøe et.al. (2011) og Als Research (2011b).
LOKK (2014). I 2013 udgjorde indvandrerkvinder således 46 % af alle kvinder på landets krisecentre. Der findes
ikke tal for andelen af efterkommerkvinder.
237
Schmidt (2002).
235
236
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0142.png
140
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
arbejdsdeling i Danmark, herunder det forhold at
”en svag position på arbejdsmarkedet og
kvinders lige ret til offentlig forsørgelse har reduceret mændenes forsørgerstatus.”
238
Til trods for disse forhold viser denne undersøgelse altså, at langt de fleste minoritetsetniske
mænd – også i første generation – er enten ’meget tilfredse’ eller ’tilfredse’ med deres
parforhold/ægteskab. Det er dog samtidig vigtigt at huske, at spørgsmålet alene er stillet til
respondenter, som har angivet, at de
er
i et parforhold eller et ægteskab. Det er således
muligt, at oplevelser med ’tab’ af maskulinitet og privilegier særligt findes – og har betydning
for synet på parforhold og ægteskab – blandt minoritetsetniske mænd, som er fraskilte.
Ligesom der ses en kønsforskel i relation til de minoritetsetniske mænd og kvinders grad af
tilfredshed med deres parforhold/ægteskab, viser der sig også en kønsforskel, når det gælder
deres holdning til skilsmisse.
Som vist i Tabel 9.1.2 nedenfor, mener et stort flertal af den danske befolkning på tværs af
køn og etnisk baggrund (samlet set 93 %), at kvinder bør have samme ret til at blive skilt som
mænd. Imidlertid er andelen som er ’helt enig’ i dette, noget lavere blandt minoritetsetniske
mænd (74 %) end blandt minoritetsetniske kvinder (84 %), ligesom der også ses en forskel i
relation til etnisk baggrund. Blandt de majoritetsetniske mænd og kvinder er det således hhv.
92 % og 96 %, der erklærer sig ’helt enige’ i udsagnet.
Tabel 9.1.2: Hvor enig eller uenig er du i, at kvinder bør have samme ret til at blive skilt
som mænd?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
74
9
5
2
3
4
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
84
6
2
1
2
3
2
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
92
2
2
0
1
1
1
100
Kvinder med
danske eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
96
2
0
0
1
1
0
100
Total
Pct. (n=4423)
93
3
1
0
1
1
1
100
Ligeledes ses det i Tabel 9.1.2, at andelen, som er enten ’helt’ eller ’overvejende’
uenige
i, at
kvinder bør have samme ret til at blive skilt som mænd, er større blandt de minoritetsetniske
mænd (5 %) end blandt de minoritetsetniske kvinder (3 %) og de majoritetsetniske mænd og
kvinder (begge 1 %).
238
Jensen & Liversage (2007), s. 9.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0143.png
141
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Mindretallet, som erklærer sig uenige i udsagnet
”kvinder bør have samme ret til at blive skilt
som mænd”,
omfatter et relativt begrænset antal respondenter i surveyen. Der har derfor
ikke været tilstrækkeligt grundlag til at foretage en regressionsanalyse, som med sikkerhed
ville kunne sige noget om hvilke faktorer, der kan ligge til grund for de observerede forskelle i
relation til køn og etnisk baggrund.
Holdninger til ægteskab og skilsmisse er dog allerede delvist belyst i eksisterende forskning.
Det samme spørgsmål er således stillet til unge mellem 18 og 29 år i de årligt gentagne
medborgerskabsundersøgelser siden 2012, hvor der viser sig et tilsvarende billede.
239
Endvidere har en række kvalitative studier vist, at skilsmisse traditionelt set er mindre
velanset blandt etniske minoriteter, samt at der i nogle minoritetsetniske kredse findes
stærke normer og modvilje imod skilsmisser, især hvis de sker på kvindeligt initiativ. Dette
kan føre til stigmatisering af fraskilte mænd og kvinder, herunder særligt kvinder, blandt
andet fordi
”skilsmisse kan have en negativ effekt på særligt kvindens muligheder på
ægteskabsmarkedet, fordi det gør hende mindre attraktiv”.
240
Endvidere har et studie fra SFI påvist, at der blandt muslimske indvandrere og efterkommere
i Danmark typisk er kønsulige adgang til at få opløst de såkaldte
nikah-forhold
(muslimske
ægteskaber). Selvom en kvinde har mulighed for at få indføjet i
nikah-kontrakten,
at hun skal
have lige adgang til at få forholdet opløst, synes denne praksis ikke at være dominerende.
Samlet set konkluderer undersøgelsen således, at ”mænd
klart nemmere kan opløse nikah-
forhold end kvinder, hvilket kan give kvinder store vanskeligheder”.
241
Der findes forskellige former for skilsmisse inden for islam, men en udbredt form er de
såkaldte
talaq-skilsmisser,
som mænd kan gennemføre ensidigt, mens kvinder ikke har
samme mulighed. Herudover kan der i nogle tilfælde være tale om, at kvinder skal ”købes fri”
eller kan føle sig presset til at udbetale ganske store beløb til deres (eks)mænd, hvis de
ønsker at få deres
nikah-forhold
opløst.
242
I nogle muslimske kredse i Danmark findes der
således traditioner og praksis, som ikke reelt giver kvinder lige så gode muligheder for at
blive skilt som mænd.
Forhold som disse kan være med til at forklare, hvorfor minoritetsetniske mænd og kvinder i
mindre grad end majoritetsetniske mænd og kvinder erklærer sig ”helt enige” i, at
”kvinder
bør have samme ret til at blive skilt som mænd”.
Desuden kan den kønsulige adgang være
med til at forklare, at mindretallet, der er helt eller delvist
uenige
i udsagnet, er størst blandt
de minoritetsetniske mænd (5 %).
Resultaterne for de tre seneste år fremgår af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2016) samt
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017 og 2018b).
240
Citat fra Schmidt og Jakobsen (2004), s. 22. Se også Liversage og Jensen (2011) samt Als Research (2011b).
241
Liversage og Jensen (2011), s. 10. Muslimske ægteskaber (nikah-forhold) har ikke retslig gyldighed i Danmark,
men har ifølge denne undersøgelse ”ganske vid udbredelse i Danmark”. I undersøgelsens empiri ses indgåelse af
nikah i alle større etniske minoritetsgrupper med muslimsk baggrund både i den ældre og i den yngre generation.
Når et par med muslimsk baggrund indleder en forpligtende relation, vil indgåelse af nikah dermed klart være
reglen frem for undtagelsen. Det skyldes bl.a., at seksuelt samkvem uden nikah generelt anses for illegitimt. (s.15).
239
242
Liversage og Jensen (2011).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0144.png
142
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
9.2 Holdninger til sex før og uden for ægteskab
Det er veldokumenteret, at et mindretal af minoritetsetniske danskere ikke synes, at det er i
orden at have sex og/eller kærester før ægteskabet. Medborgerskabsundersøgelsen fra 2017
viser eksempelvis, at 8 % af de ikke-vestlige indvandrere og 7 % af de ikke-vestlige
efterkommere ’slet ikke’ synes, det er i orden, hvis nogen i deres familie har en kæreste,
inden de bliver gift, mens 17 % af indvandrerne og 21 % af efterkommerne kun finder det
’delvist i orden’. Til sammenligning mener 1 % af den øvrige befolkning, at det ’slet ikke’ er i
orden og 2 %, at det kun ’delvist’ er i orden.
243
Ligeledes har en række undersøgelser omkring negativ social kontrol og medborgerskabs-
undersøgelsernes indeks for selvbestemmelse belyst minoritetsetniske, ikke-vestlige unges
oplevede grad af selvbestemmelse i forhold til at have kærester og/eller at have sex før
ægteskab. Den seneste større undersøgelse på området viser, at 19 % af ugifte
minoritetsetniske mænd mellem 15-17 år og 10 % af ugifte minoritetsetniske mænd i alderen
18-29 år oplever, at de ikke må, eller ikke tror, de må have en kæreste for deres familie.
Samtidig viser undersøgelsen, at andelene er signifikant højere blandt de unge ugifte
minoritetsetniske
kvinder.
Her svarer 34 % af de 15-17-årige og 17 % af de 18-29-årige, at de
ikke må, eller ikke tror, de må have en kæreste for deres familie.
244
I denne undersøgelse er den samlede gruppe af minoritetsetniske og majoritetsetniske
mænd og kvinder mellem 18 og 64 år blevet spurgt, om de synes, det er i orden at have sex
før ægteskabet. På det overordnede spørgsmål
”Er det i orden at have sex før ægteskabet?”
ses følgende svarfordeling:
Tabel 9.2.1: Er det i orden at have sex før ægteskabet?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
55
24
15
7
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
57
23
11
8
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
97
1
1
1
100
Kvinder med
danske eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
97
2
0
1
100
Total
Pct. (n=4423)
93
4
2
2
100
Som det fremgår af tabellen, ses der signifikante forskelle i svarfordelingen i forhold til etnisk
oprindelse. Mens 97 % af de majoritetsetniske mænd og kvinder mener, at det er i orden, så
gælder dette til sammenligning for lidt over halvdelen af de minoritetsetniske mænd (55 %)
og kvinder (57 %).
243
244
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017).
Als Research (2018a). Til sammenligning ligger andelene blandt de ugifte majoritetsetniske unge på mellem 0
og 1 % på tværs af både køn og aldersgruppe (15-17 og 18-29 år).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0145.png
143
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Ligeledes viser fordelingen, at omkring hver fjerde minoritetsetniske mand og kvinde (23-24
%) svarer, at de ikke synes, det er i orden, ligesom det er værd at bemærke, at en betydelig
andel af de minoritetsetniske mænd og kvinder svarer ’ved ikke’ (hhv. 15 og 11 %) eller
’ønsker ikke at svare’ (7-8 %).
Regressionsanalysen viser, at når der kontrolleres for en række yderligere faktorer, har køn
og etnisk baggrund fortsat signifikant, selvstændig betydning i relation til indvandrermænd
og -kvinder samt mænd med efterkommerbaggrund, men ikke i forhold til
efterkommerkvinder. Køn og etnicitet er ikke de eneste afgørende baggrundsfaktorer.
245
Den tydeligste sammenhæng ses i stedet i relation til
grad af religiøsitet.
Jo mere religiøs en
person er, desto højere sandsynlighed har han eller hun således for at svare, at sex før
ægteskab
ikke
er i orden. Desuden viser regressionsanalysen, at personer, som står uden for
arbejdsmarkedet, personer, som har følt sig diskrimineret, personer, som er gift og personer,
som er mellem 18 og 24 år, er mere tilbøjelige til at svare, at sex før ægteskab ikke er i
orden.
246
Med henblik på at undersøge, om der ses forskellige holdninger til, hvorvidt henholdsvis
mænd og kvinder bør vente med at have sex før ægteskab, har undersøgelsen endvidere
spurgt, om henholdsvis mænd og kvinder bør vente med at have sex, til de bliver gift.
Svarfordelingerne på de to spørgsmål:
”Hvor enig eller uenig er du i, at kvinder bør vente med
at have sex, til de er gift?”
og ”Hvor
enig eller uenig er du i, at mænd bør vente med at have
sex, til de er gift?”
fremgår af Tabel 9.2.2 og Tabel 9.2.3 nedenfor:
Tabel 9.2.2: Hvor enig eller uenig er du i, at
kvinder
bør vente med at have sex, til de er
gift?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
22
9
18
9
28
9
5
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
22
8
18
8
33
6
6
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
2
1
7
8
80
2
1
100
Kvinder med
danske eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
2
1
6
7
82
1
1
100
Total
Pct. (n=4423)
4
1
8
7
76
2
2
100
245
246
Se Tabel 2.15 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
Ibid.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0146.png
144
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 9.2.3: Hvor enig eller uenig er du i, at
mænd
bør vente med at have sex, til de er gift?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
20
8
18
9
31
9
6
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
20
7
19
8
33
7
6
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
2
1
7
8
80
2
1
100
Kvinder med
danske eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
2
1
7
6
83
1
1
100
Total
Pct. (n=4423)
3
1
8
7
77
2
2
100
Som det fremgår, ses der ikke umiddelbart betydelige forskelle mellem svarfordelingerne i
Tabel 9.2.2 og 9.2.3. Ligeledes ses der heller ikke de store forskelle mellem holdningen blandt
henholdsvis mænd og kvinder indenfor hver af de to etniske grupper. Holdninger til om man
bør vente med at have sex til ægteskabet, synes således at gå på tværs af køn, mens der igen
ses en betydelig forskel i svarfordelingen i relation til etnisk baggrund.
Regressionsanalyserne viser dog, at etnisk baggrund bliver insignifikant for minoritetsetniske
kvinder, både indvandrere og efterkommere, når der testes for betydningen af andre
faktorer. Igen ses det, at
grad af religiøsitet
er den mest afgørende faktor. For begge
spørgsmåls vedkommende gælder det således, at jo mere religiøs en person er, desto større
sandsynlighed har vedkommende for at mene, at både kvinder og mænd bør vente med sex,
indtil de bliver gift. Samtidig viser analyserne, at personer, som selv er gift, og personer, som
har oplevet diskrimination, er mere tilbøjelige til at være enige i, at mænd og kvinder bør
vente med sex til ægteskabet
247
.
Mens køn og etnisk baggrund således kun har begrænset selvstændig betydning i forhold til
holdninger omkring sex før ægteskab generelt, har både køn og etnisk baggrund større
betydning, når der ses på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at have sex med en person,
som man ikke har til hensigt at indgå i et seriøst forhold med. Som vist i Tabel 9.2.4.
nedenfor, ses der på spørgsmålet
”Er det i orden at have sex med en person, man ikke har til
hensigt at indgå i et seriøst forhold til?”
en betydelig forskel i svarfordelingen mellem
henholdsvis de minoritetsetniske mænd og kvinder og de majoritetsetniske mænd og
kvinder. Samtidig er der dog også her en betydelig kønsforskel internt mellem de
minoritetsetniske mænd og kvinder. Blandt de minoritetsetniske mænd svarer flere ”ja” (40
%) end ”nej” (37 %), mens billedet er omvendt blandt de minoritetsetniske kvinder, hvor
færre svarer ”ja” (32 %) end ”nej” (45 %). Samtidig er det værd at bemærke, at der både
blandt minoritetsetniske mænd og kvinder er relativt mange, som svarer ”ved ikke” (15-17
%), eller som ikke ønsker at svare (7-8 %):
247
Se Tabel 2.16 og Tabel 2.17 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0147.png
145
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 9.2.4: Er det i orden at have sex med en person, man ikke har til hensigt at indgå i et
seriøst forhold til?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
40
37
17
7
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
32
45
15
8
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
89
5
4
1
100
Kvinder med
danske eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
86
6
5
2
100
Total
Pct. (n=4423)
83
9
6
2
100
Regressionsanalysen viser igen, at religiøsitet er en særdeles central baggrundsfaktor. Jo
mere religiøs en person er, desto større sandsynlighed har personen således for at mene, at
det
ikke
er i orden, at have sex med en person, som man ikke har til hensigt at indgå i et
seriøst forhold med. Samtidig har også minoritetsetnisk baggrund selvstændig og signifikant
betydning, ligesom personer, der i høj eller nogen grad oplever at være ansvarlige for deres
families omdømme, er mere tilbøjelige til at mene, at det
ikke
er i orden.
248
Som beskrevet i en række undersøgelser med fokus på ungdomsliv og negativ social kontrol
har unge minoritetsetniske mænd ofte en større grad af frihed end unge minoritetsetniske
kvinder i forhold til fx deres muligheder for at ses med venner af det modsatte køn i deres
fritid, ligesom familierne i nogle minoritetsetniske miljøer tillader en mere udtalt forskel
mellem normer og praksis i forhold til henholdsvis unge mænds og unge kvinders muligheder
for at have førægteskabelige forhold. Mange minoritetsetniske mænd oplever også en
forventning om, at de ikke udlever deres seksualitet inden ægteskabet, men hvis de ikke
overholder normen påvirkes familiens ære ikke tilnærmelsesvis i samme grad, som hvis
normen brydes af unge kvinder. Ligeledes er de forventede konsekvenser af normbrud typisk
mindre for mænd end for kvinder – især hvis mændenes seksuelle forhold finder sted i
hemmelighed eller diskret og uden at vække opsigt i familiens omgangskreds.
249
I et kvalitativt studie af
Kønsroller og social kontrol blandt unge med minoritetsetnisk
baggrund
fra 2014 fremhæver flere af de interviewede minoritetsetniske mænd endvidere,
at deres førægteskabelige seksualpartnere typisk er – eller har været – etnisk danske kvinder
frem for minoritetsetniske kvinder. Ifølge disse mænd skyldes deres præference blandt
andet, at de synes, det ville være synd for en minoritetsetnisk kvinde, hvis et
førægteskabeligt forhold ikke førte til noget seriøst, da det så kan risikere at gå ud over pigen
og hendes families ære.
250
Det er dog ikke tidligere undersøgt, hvor mange minoritetsetniske mænd og kvinder, der
synes, at det ville være mere acceptabelt at have et uforpligtende seksuelt forhold til en
Se Tabel 2.18 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
Als Research (2011a, 2014, 2018a og 2018b), Etnisk Konsulentteam (2010).
250
Ibid., s. 69.
248
249
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0148.png
146
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
person med en
anden
etnisk baggrund end dem selv, fremfor med en person med samme
etniske eller kulturelle baggrund. I undersøgelsen har vi derfor spurgt de respondenter, som
har svaret, at det er i orden at have sex før ægteskabet og/eller at det er i orden at have sex
med en person, man ikke ønsker at indgå i et seriøst forhold til, om dette er mere eller
mindre acceptabelt, hvis personen har en anden etnisk baggrund end dem selv:
Tabel 9.2.5: Er det mere eller mindre acceptabelt, hvis personen har en anden etnisk eller
kulturel baggrund end dig selv?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=1348)
Mere acceptabelt
Det gør ingen forskel
Mindre acceptabelt
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
10
77
5
7
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=333)
11
72
6
10
1
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=959)
3
85
4
6
1
100
Kvinder med
danske eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=528)
2
82
6
9
1
100
Total
Pct. (n=3168)
3
83
5
7
1
100
Som vist i Tabel 9.2.5, svarer et stort flertal på tværs af køn og etnisk baggrund, at det ikke
gør nogen forskel for dem, hvilken etnisk eller kulturel baggrund en uforpligtende
seksualpartner har. Et mindretal på 10-11 % af de minoritetsetniske mænd og kvinder ville
foretrække, at en uforpligtende seksualpartner har en anden etnisk baggrund end dem selv,
mens det samme gælder for 2-3 % blandt de majoritetsetniske mænd og kvinder. Der ses
således en signifikant forskel i andelen, som ville foretrække dette på tværs af de to etniske
grupper, mens der ikke ses den store kønsforskel internt i de to grupper.
Endvidere er det værd at bemærke, at samlet set 5 % omvendt mener, at det ville være
mindre
acceptabelt at have en uforpligtende seksualpartner med en anden etnisk eller
kulturel baggrund end dem selv. Blandt dette mindretal ses der ikke større forskelle på tværs
af køn og etnicitet.
9.3 Holdninger til seksuelle overgreb mod kvinder og partnervold
I forlængelse af historier om minoritetsetniske mænds involvering i seksuelle overgreb i
Tyskland, England, Sverige og andre steder, har der i de senere år været rejst en debat i
Danmark og i andre europæiske lande omkring minoritetsetniske mænds holdninger til
kvinder, om deres kendskab til spillereglerne for mødet mellem kønnene i Danmark og om
deres repræsentation i statistikker over voldtægter og seksuelle overgreb.
I relation til det sidstnævnte spørgsmål viser en undersøgelse fra Justitsministeriet fra 2017,
at ikke-vestlige indvandrere udgør 23 % af de dømte voldtægtsforbrydere i Danmark, selvom
de kun udgør 6 % af de 15-79-årige i den samlede danske befolkning. I de sager, hvor
gerningsmanden er ikke-vestlig indvandrer, ses det endvidere, at der er større uenighed
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0149.png
147
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
mellem offer og gerningsmand om forløbet frem mod voldtægten. Ifølge rapporten fra
Justitsministeriet kan dette skyldes, at de dømte ikke-vestlige indvandrere mangler forståelse
for spillereglerne i mødet mellem kønnene i Danmark.
251
Imidlertid er det ikke tidligere belyst om manglende forståelse for spillereglerne mellem
kønnene i Danmark og/eller holdninger, som kan bidrage til legitimering af seksuelle
overgreb, alene er et problem blandt en lille gruppe minoritetsetniske mænd, eller om der er
tale om et problem af mere udbredt karakter.
Med henblik på at belyse opfattelser på dette område er der i undersøgelsen spurgt:
”I hvilken grad er du enig eller uenig i, at kvinder, der går udfordrende klædt, selv er skyld i,
hvis de udsættes for seksuelle overgreb?”
Som det fremgår af Tabel 9.3.1 nedenfor, er et betydeligt flertal enten helt eller delvist
uenige
i udsagnet. På tværs af køn og etnisk baggrund gælder det således, at de fleste er
uenige i, at kvinder, der går udfordrende klædt, selv er skyld i seksuelle overgreb.
Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at der blandt de minoritetsetniske mænd
samtidig er et betydeligt mindretal på 17 %, som er enten ’helt enige’ (9 %) eller ’delvist
enige’ (8 %) i udsagnet, mens et tilsvarende mønster ses blandt de minoritetsetniske kvinder,
hvor et mindretal på 14 %, er enten ’helt enige’ (7 %) eller ’delvist enige’ (7 %). Endvidere er
det bemærkelsesværdigt, at der også blandt de majoritetsetniske mænd og kvinder er et
mindretal på 5 %, som er enten helt eller delvist enige i udsagnet:
Tabel 9.3.1: I hvilken grad er du enig eller uenig i, at kvinder, der går udfordrende klædt,
selv er skyld i, hvis de udsættes for seksuelle overgreb
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
9
8
11
11
49
10
4
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
7
7
9
6
56
10
5
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
2
3
8
11
73
1
1
100
Kvinder med
danske eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
1
4
5
10
78
1
1
100
Total
Pct. (n=4423)
2
4
7
10
73
2
1
100
Som vist i Tabel 9.3.1, ses der således en betydelig forskel i svarfordelingen mellem de to
etniske grupper (ikke-vestlig vs. dansk eller vestlig baggrund), mens der ikke umiddelbart ses
betydelige forskelle fordelt på køn inden for hver af de etniske grupper. Endvidere skal det
bemærkes, at andelen, som svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’, er betydeligt højere
251
Justitsministeriets Forskningskontor (2017).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0150.png
148
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
blandt de minoritetsetniske mænd og kvinder (samlet 14-15 %) end blandt de
majoritetsetniske mænd og kvinder (samlet 2 %).
Fordelingen i Tabel 9.3.1 indikerer, at et mindretal på omkring 6 % af den danske befolkning
er enten ’helt enige’ (2 %) eller ’delvist enige’ (4 %) i, at kvinder, der går udfordrende klædt,
selv er skyld i, hvis de bliver udsat for et seksuelt overgreb.
På denne baggrund kan det konstateres, at der i et mindretal af den danske befolkning findes
et kvindesyn og en holdning til kvinders påklædning, som potentielt kan være med til at
legitimere seksuelle overgreb mod kvinder.
Ligeledes viser fordelingen, at dette mindretal er større blandt minoritetsetniske mænd (17
%) og kvinder (14 %) end blandt majoritetsetniske mænd og kvinder (5 %). I denne
sammenhæng er det dog samtidig værd at huske, at minoritetsetniske mænd og kvinder
udgør en mindre andel af den samlede befolkning. Det betyder, at der rent
antalsmæssigt
er
flere majoritetsetniske mænd og kvinder, der har denne holdning i Danmark, selvom
holdningen er
mere udbredt
blandt minoritetsetniske mænd og kvinder.
Med henblik på nærmere at belyse de mulige årsager til mindretallets overgrebs-
legitimerende holdning, er der gennemført en regressionsanalyse. Denne analyse viser, at
når der testes for betydningen af en række forskellige faktorer, er etnisk baggrund stadig en
signifikant faktor i relation til mænd med indvandrerbaggrund, men ikke i relation til kvinder
med indvandrerbaggrund og heller ikke i relation til efterkommere af begge køn. Den
legitimerende holdning er således særligt udbredt blandt mænd med indvandrerbaggrund.
Endvidere viser regressionsanalysen, at personer, som er meget religiøse og personer, som
føler sig ansvarlige for deres families omdømme, er signifikant mere tilbøjelige til at erklære
sig enige i udsagnet.
252
I lighed med Justitsministeriets undersøgelse peger resultaterne dermed på, at der, særligt
blandt indvandrermænd, findes et mindretal med et problematisk kvindesyn. Og da
problemet er mindre udbredt blandt efterkommermænd, kunne det indikere, at der særligt
blandt nogle indvandrermænd og nytilkomne kan være behov for mere viden om ligestilling
og om spillereglerne for mødet mellem kønnene i Danmark.
Samtidig kunne resultaterne af regressionsanalysen indikere, at det negative syn på kvinder,
der går udfordrende klædt, kan hænge sammen med et traditionelt religiøst og/eller
æresrelateret syn på kvinder, hvor kvinder forventes at være klædt på en måde, som ikke
virker seksuelt udfordrende.
Foruden holdninger til seksuelle overgreb mod kvinder, der går udfordrende klædt, er der i
undersøgelsen også stillet et spørgsmål, som belyser holdninger til sex uden samtykke inden
for parforholdet/ægteskabet.
252
Se Tabel 2.19 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0151.png
149
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 9.3.2 nedenfor viser svarfordelingen på spørgsmålet:
”I hvilken grad er du enig eller
uenig i, at det er i orden, at en kvinde siger nej til sex med sin mand, når hun ikke har lyst?”:
Tabel 9.3.2: I hvilken grad er du enig eller uenig i, at det er i orden, at en kvinde siger nej til
sex med sin mand, når hun ikke har lyst?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
76
9
4
2
3
3
3
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
83
6
2
2
1
2
4
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
88
6
2
1
2
1
1
100
Kvinder med
danske eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
96
2
0
0
1
0
1
100
Total
Pct. (n=4423)
91
4
1
0
1
1
1
100
Som vist i Tabel 9.3.2. er et stort flertal – på tværs af køn og etnisk baggrund – ’helt enige’ i,
at det er i orden, at en kvinde siger nej til sex med sin mand, når hun ikke har lyst. Det gælder
således samlet set for 91 %. Samtidig er der dog signifikante forskelle i svarfordelingen
fordelt på både køn og etnisk baggrund. Mens 76 % af de minoritetsetniske mænd er ’helt
enige’, så gælder det til sammenligning for 88 % af de majoritetsetniske mænd. I begge
etniske grupper ses det, at andelen af kvinder, som er ’helt enige’ i udsagnet, er større. Det
gælder således 83 % af de minoritetsetniske kvinder og 96 % af de majoritetsetniske kvinder.
Mindretallet som er enten ’helt’ eller ’overvejende’
uenige
i, at en kvinde bør kunne sige nej
til sex med sin mand, udgør henholdsvis 5 % af de minoritetsetniske mænd, 3 % af de
minoritetsetniske kvinder, 3 % af de majoritetsetniske mænd og 1 % af de majoritetsetniske
kvinder. Da disse mindretal omfatter et relativt begrænset antal respondenter i surveyen, har
der ikke været tilstrækkeligt grundlag til at foretage en regressionsanalyse, som med
sikkerhed ville kunne sige noget om hvilke faktorer, der kan ligge til grund for de observerede
forskelle i relation til køn og etnisk baggrund.
Foruden holdninger til seksuelle overgreb har undersøgelsen desuden belyst holdningen til
partnervold. I Tabel 9.3.3 nedenfor ses svarfordelingen på udsagnet ”Hvor
enig eller uenig er
du i, at det nogle gange kan være nødvendigt at slå ens partner eller ægtefælle”:
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0152.png
150
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 9.3.3: Hvor enig eller uenig er du i, at det nogle gange kan være nødvendigt at slå ens
partner eller ægtefælle?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
1
1
2
7
85
2
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
1
1
2
5
86
2
3
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
1
1
2
3
91
1
1
100
Kvinder med
danske eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
0
1
1
3
95
1
0
100
Total
Pct. (n=4423)
1
1
2
3
92
1
1
100
Som det fremgår af Tabel 9.3.3, er et lille mindretal på 1-2 % – på tværs af køn og etnisk
oprindelse –
helt eller delvist enige
i, at det nogle gange kan være nødvendigt at slå ens
partner eller ægtefælle. Der ses således ikke betydelige forskelle i relation til køn og etnisk
baggrund, når det gælder andelen, som er enige i udsagnet.
Blandt det altovervejende flertal, som er
uenige
i udsagnet, ses der dog visse forskelle i
relation til andelen, som er henholdsvis ’helt uenige’ og ’overvejende uenige’. Således er 85-
86 % af de minoritetsetniske mænd og kvinder ’helt uenige’ i udsagnet, mens det gælder for
henholdsvis 91 % og 95 % af de majoritetsetniske mænd og kvinder.
Mindretallet, som erklærer sig enige i udsagnet
”det kan nogle gange være nødvendigt at slå
ens ægtefælle”,
omfatter et relativt begrænset antal respondenter i surveyen. Der har derfor
ikke været tilstrækkeligt grundlag til at foretage en regressionsanalyse, som med sikkerhed
ville kunne sige noget om hvilke faktorer, der kan ligge til grund for denne holdning.
Omfanget af partnervold blandt henholdsvis majoritets- og minoritetsetniske danskere er
belyst i en række forskellige undersøgelser og opgørelser – og det skønnes, at der findes et
betydeligt mørketal i form af uregistrerede voldsofre, hvorfor tallene på området er
behæftet med en vis usikkerhed og formentlig ikke er dækkende for den reelle udbredelse.
En nyligt udgivet undersøgelse fra VIVE, som er baseret på et solidt statistisk datagrundlag,
viser imidlertid, at kvinder med indvandrer- og efterkommerbaggrund i signifikant højere
grad end kvinder med dansk herkomst har oplevet at blive udsat for fysisk partnervold.
253
Samtidig indikerer eksisterende data baseret på politianmeldt vold og statistikker fra
krisecentre ligeledes, at kvinder med anden etnisk baggrund er overrepræsenteret blandt
ofre for partnervold og/eller vold fra samboende.
254
253
254
Ottosen & Østergaard (2018).
Helweg-Larsen (2012), Rambøll (2015) og LOKK (2014).
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0153.png
151
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Endvidere viser en undersøgelse af
Vold mod migrantkvinder
fra Danner (2018), at en stor del
af de minoritetsetniske kvinder:
”udsættes for vold af etnisk danske mænd. Det er således
ikke kun flygtninge med traumer og en anden kulturel baggrund, der står bag de ulykkelige
voldsstatistikker.“
255
Som vist i Tabel 9.3.3, er der ikke i den herværende undersøgelse indikationer på, at
minoritetsetniske mænd i højere grad end majoritetsetniske mænd generelt skulle have
holdninger, der legitimerer partnervold, da det i begge grupper er 2 %, som er enige i
udsagnet
”det kan nogle gange være nødvendigt at slå ens partner/ægtefælle”.
Overrepræsentationen af minoritetsetniske kvinder blandt ofre for partnervold kan derfor
tænkes at hænge sammen med andre eller flere årsager, end at deres partnere har en
holdning, der generelt legitimerer partnervold.
Der findes kun begrænset viden om de mulige årsager til udøvelse af partnervold mod
minoritetsetniske kvinder fra henholdsvis minoritetsetniske og majoritetsetniske mænds. Og
det er muligt, at det er forskellige typer af årsager, som primært gør sig gældende blandt de
to grupper af mænd.
Den førnævnte rapport fra Danner indikerer eksempelvis, at majoritetsetniske mænds vold
mod minoritetsetniske kvinder i nogle tilfælde hænger sammen med det ulige magtforhold,
der kan opstå, fordi kvinden endnu ikke har permanent opholdstilladelse eller
statsborgerskab, og fordi hun mangler viden om rettigheder i forbindelse med skilsmisse.
Som en del af voldsmønsteret har nogle af de voldsudøvende majoritetsetniske mænd
således truet kvinderne med at tage børnene
”og på den måde udnyttet kvindens manglende
viden om det danske system og rettigheder i forbindelse med forældremyndighed”.
256
I sådanne tilfælde hænger volden altså sammen med mændenes misbrug af deres
”overlegne” magtposition i forholdet og deres mere sikre opholdsgrundlag i Danmark. En
lignende faktor kan gøre sig gældende i relation til partnervold i ægteskaber og forhold, hvor
begge parter har minoritetsetnisk baggrund, men hvor kvinden har et mindre sikkert
opholdsgrundlag end manden, fx i familiesammenførte ægteskaber.
Partnervold udøvet af minoritetsetniske mænd mod minoritetsetniske kvinder kan dog også
hænge sammen med mændenes oplevelse af at befinde sig i en
underlegen
magtposition.
Et mindre pilotstudie foretaget blandt minoritetsetniske mænd, der har udøvet partnervold,
viser eksempelvis at de interviewede mænd selv angiver en række årsager til deres
voldsudøvelse, som relaterer sig til følelser af
tab af magt og kontrol
i forhold til dem selv
som mænd og i forhold til de ændrede kønsroller i deres parforhold i Danmark.
Som angivet i det nedenstående citat, italesætter og forstår de voldsudøvende
minoritetsetniske mænd i dette studie således sig selv som ”ofre”:
Mosekilde et al. (2018). Citat fra opsummering i Berlingske Tidende:
”Ny rapport: Danske mænd står bag vold
mod migrantkvinder”,
26.11.2018.
256
Mosekilde et al. (2018), s. 29. Et sådant ulige magtforhold kan fx opstå i ægteskaber mellem kvinder, der
tidligere har været au pair, og danske mænd.
255
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0154.png
152
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
”De [voldsudøvende minoritetsetniske mænd] italesætter og forstår sig selv som ofre. Flere af
dem har veluddannede, integrerede koner, som forstår og magter hverdagen i Danmark langt
bedre end mændene. Det er tydeligt i deres fortællinger, at de ofte føler sig følelsesmæssigt
og verbalt overhalet af kvinderne, og at de i langt højere grad har ryggen mod muren i
afmagt end de har ryggen rank i magt. Offerets retorik er ikke noget særegent for
voldsudøvere med anden etnisk baggrund, men for profilerne her tager den absolut nuance af
deres almene livssituation som mand og minoritet i en dansk kontekst”.
257
Samtidig indikerer pilotstudiet en sammenhæng mellem volden og de voldsudøvende mænds
oplevelse af, at de i Danmark har svært ved at holde opsyn med eller kontrollere deres
kvindelige partnere i den udstrækning, de havde forventet at kunne gøre dette og/eller i
samme udstrækning, som deres fædre kunne holde opsyn med deres mødre.
Sammenhængen forklares som følger i pilotstudiet:
”I forhold til kønsroller er det også en anden virkelighed, som møder mændene i Danmark. De
fleste af dem er vokset op med en hjemmegående mor og en klar ansvars- og rollefordeling
mellem forældrene. Moren har – under opsyn af faren – varetaget opgaverne i hjemmet, og
faren har varetaget opgaverne uden for hjemmet, f.eks. i forhold til arbejdsmarkedet.
Mændene her er gift med kvinder, som enten er vokset op i Danmark eller som med tiden er
blevet formet af de forventninger, der ligger til kvinder i det danske samfund, bl.a. i forhold til
at være aktive på arbejdsmarkedet. Og det står klart, at jo mere integrerede og selvstændige
kvinderne bliver, desto sværere bliver det også for manden, at være dén, der definerer
kvindens og familiens levevis, norm- og tankesæt.”
258
Det skal understreges, at det citerede pilotstudie er fra 2009 og er baseret på et særdeles
begrænset datagrundlag, hvorfor observationerne ikke nødvendigvis er repræsentative for
det mindretal af minoritetsetniske mænd, som udøver vold mod deres partner eller
ægtefælle. Ikke desto mindre indikerer studiet, at voldsudøvelsen
kan
hænge sammen med
mændenes oplevelser af afmagt og med deres syn på kvinder og kønsroller – herunder med
legitimering af negativ social kontrol af deres partner/ægtefælle – frem for med en mere
generelt legitimerende holdning til partnervold. De interviewede minoritetsetniske mænd i
pilotstudiet er således også i tvivl om deres syn på selve volden – og
”de har lært, at det
hverken er lovligt eller moralsk og menneskeligt acceptabelt at bruge vold som
konfliktløsning.”
Dette kunne indikere, at indsatser målrettet minoritetsetniske mænd, der udøver
partnervold, med fordel kunne fokusere på at påvirke mændenes holdninger til kvinder, til
kønsroller og til negativ social kontrol af partnere/ægtefæller i bredere forstand, frem for
alene at fokusere på holdningsændringer i relation til selve voldsudøvelsen.
257
258
Als Research (2009), s. 5.
Als Research (2009), s. 3-4.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0155.png
153
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
9.4 Holdninger til homoseksualitet
Minoritetsetniske LGBT-personers levevilkår og holdninger til homoseksualitet blandt ikke-
vestlige indvandrere og efterkommere er grundigt belyst i undersøgelsen
Nydanske LGBT-
personers levevilkår
fra 2015.
Undersøgelsen fra 2015 viser overordnet, at flertallet af den, ikke-vestlige, minoritetsetniske
befolkning har positive/tolerante holdninger til LGBT-personer, samt at deres holdninger
gennemsnitligt set ligger tættere på holdningerne blandt majoritetsbefolkningen i Danmark
(og i andre europæiske lande) end blandt befolkningerne i en række af de største, ikke-
vestlige oprindelseslande.
259
Undersøgelsen viser dog også, at et betydeligt mindretal blandt minoritetsetniske danskere
har stærkt negative holdninger over for LGBT-personer. Fx støtter 24 % helt eller delvist et
forbud mod sex mellem to personer af samme køn – sammenlignet med 3 % blandt den
øvrige danske befolkning. Samtidig opfatter 43 % af de minoritetsetniske danskere
homoseksualitet som
”unaturligt”;
39 % mener, at homoseksualitet er
”en religiøs synd”;
mens 22 % mener, at homoseksualitet er
”en sygdom”.
I relation til relevante
baggrundsfaktorer ses det, at
grad af religiøsitet
er den faktor, der har størst betydning for
de minoritetsetniske danskeres holdninger til LGBT. En høj grad af religiøsitet øger således
signifikant sandsynligheden for at mene noget negativt – og blandt de mest religiøse er
negative holdninger til LGBT således udbredte.
260
Udbredelsen af negative holdninger til LGBT blandt minoritetsetniske danskere kan være
med til at forklare, at minoritetsetniske LGBT-personer oplever en signifikant højere grad af
diskrimination, og at deres psykiske trivsel gennemsnitligt set er markant dårligere end
blandt andre LGBT-personer i Danmark. I 2015 havde hver tredje minoritetsetniske LGBT-
person (33 %) således overvejet at begå selvmord inden for det seneste år, mens det samme
gjaldt for 19 % af de øvrige LGBT-personer i Danmark.
261
Undersøgelsen fra 2015 belyste dog kun i begrænset omfang betydningen af
køn
og
maskulinitetsopfattelser i relation til minoritetsetniske danskeres holdninger til LGBT.
For at skabe bedre indsigt i opfattelsen af homoseksualitet blandt henholdsvis
minoritetsetniske og majoritetsetniske mænd og kvinder er der i denne undersøgelse stillet
et overordnet holdningsspørgsmål, som også er anvendt i undersøgelsen fra 2015 og i den
hidtil største internationale undersøgelse af holdninger til LGBT.
Spørgsmålet giver dermed mulighed for at se fordelingerne i sammenhæng med tidligere
undersøgelser på området, og lyder som følger:
”Hvilken af disse 2 holdninger er du mest enig
i? Homoseksualitet bør være accepteret af samfundet eller Homoseksualitet bør ikke være
accepteret af samfundet?”.
Als Research (2015).
Ibid.
261
Ibid.
259
260
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0156.png
154
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 9.4.1 nedenfor viser svarfordelingen fordelt på køn og etnisk baggrund:
Tabel 9.4.1: Hvilken af disse 2 holdninger er du mest enig i? Homoseksualitet bør være
accepteret af samfundet eller Homoseksualitet bør ikke være accepteret af samfundet?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Homoseksualitet bør være
accepteret af samfundet
Homoseksualitet bør ikke
være accepteret af samfundet
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
49
22
20
9
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
58
12
17
12
100
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=991)
91
3
3
3
100
Kvinder med
danske eller
vestlig
baggrund
Pct. (n=545)
96
1
2
1
100
Total
Pct. (n=4423)
90
3
4
3
100
Som vist i Tabel 9.4.1 ses der signifikante forskelle i svarfordelingen i relation til etnisk
baggrund og køn. Mens 49 % af de minoritetsetniske mænd og 58 % af de minoritetsetniske
kvinder mener, at homoseksualitet bør være accepteret af samfundet, gælder dette til
sammenligning for 91 % af de majoritetsetniske mænd og 96 % af de majoritetsetniske
kvinder. Samtidig skiller de minoritetsetniske mænd sig ud fra de øvrige grupper i relation til
andelen, som mener, at homoseksualitet
ikke
bør være accepteret. Det gælder således for 22
% af de minoritetsetniske mænd, mens det til sammenligning gælder for 12 % af de
minoritetsetniske kvinder, 3 % af de majoritetsetniske mænd og 1 % af de majoritetsetniske
kvinder.
Endelig er det værd at bemærke, at knap en tredjedel af de minoritetsetniske mænd og
kvinder har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ (samlet 29 % i begge grupper), mens
dette blot gælder for henholdsvis 6 % og 3 % af de majoritetsetniske mænd og kvinder.
Regressionsanalysen viser først og fremmest signifikante sammenhænge med ovenstående
og grad af religiøsitet, etnicitet og køn. Religiøse og meget religiøse personer er således
betydeligt mere tilbøjelige end andre til at mene, at homoseksualitet ikke bør være
accepteret af samfundet.
I relation til køn og etnisk baggrund ses det, at mænd i begge etniske grupper er mindre
accepterende end kvinder, men også at de minoritetsetniske mænd – herunder både
indvandrere og efterkommere – er signifikant mindre accepterende end de majoritetsetniske
kvinder. Samtidig viser regressionen en sammenhæng med alder, idet accepten er højest
blandt unge mellem 18 og 24 år, mens den er lavere i de ældre aldersgrupper. Endelig ses
det, at personer, som oplever, at de i ’høj’ eller ’nogen grad’ er ansvarlige for familiens
omdømme, er signifikant mere tilbøjelige til at mene, at homoseksualitet ikke bør
accepteres.
262
262
Se Tabel 2.20 i Bilag 2 – Regressionsanalyser.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0157.png
155
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
De observerede sammenhænge i relation til køn og oplevet grad af ansvarlighed for familiens
omdømme/ære indikerer, at de negative holdninger til homoseksualitet blandt et mindretal
af de minoritetsetniske mænd kan være forbundet med traditionelle og/eller æresrelaterede
kønsrolleopfattelser, hvor homoseksualitet ses som mere eller mindre ”unaturligt”. I den
førnævnte undersøgelse af nydanske LGBT-personers levevilkår var det således også 43 % af
de minoritetsetniske danskere, der gav udtryk for denne holdning. Samtidig var det et
gennemgående tema i de gennemførte interview, at de nydanske homoseksuelle oplevede,
at deres forældre og familier enten havde haft (eller ville have) meget svært ved at acceptere
deres seksuelle orientering, fordi homoseksualitet strider imod familiens opfattelse af, hvad
der er ”naturligt” og/eller ”acceptabelt” for henholdsvis mænd og kvinder.
263
Specifikt i relation til maskulinitetsopfattelser indikerer undersøgelsen fra 2015 således, at
mænds homoseksualitet blandt et mindretal af minoritetsetniske mænd og kvinder enten
opfattes som en ”umandig” eller unaturlig opførsel for mænd – eller som en tilbøjelighed
blandt visse mænd, der ikke bør udleves af hensyn til familiens ære og omdømme.
De øvrige observerede sammenhænge i regressionsanalysen for Tabel 9.4.1 ligger samtidig
på linje med det overordnede billede i undersøgelsen fra 2015. Således ses der også i den
herværende undersøgelse en stærk og signifikant sammenhæng med grad af religiøsitet,
mens der ikke ses en signifikant forskel mellem henholdsvis indvandrere og efterkommere i
relation til spørgsmålet om, hvorvidt samfundet bør acceptere homoseksualitet. Graden af
accept er således ikke højere blandt efterkommermænd end blandt indvandrermænd.
9.5 Parforhold, ægteskab og seksualitet ifølge mændenes perspektiver
I følgende afsnit gennemgås nogle af de holdninger til og perspektiver på parforhold,
ægteskab og seksualitet, som mændene giver udtryk for i det kvalitative interview. Denne del
har til formål at uddybe, kvalificere og nuancere ovenstående resultater fra
spørgeskemaundersøgelsen.
Først og fremmest giver flere af de interviewede mænd udtryk for, at de har skulle vænne sig
til nogle andre kønsroller, end de har været vant til i deres oprindelsesland og/eller fra deres
forældre. Langt størstedelen udtrykker glæde og tilfredshed ved denne måde at være i et
parforhold på, mens det hos enkelte har givet nogle udfordringer.
Mukisa
på 30 år har tidligere været i et forhold med og har et barn sammen med en dansk
kvinde. Han fortæller, at de havde udfordringer i deres parforhold, fordi hun ”ville bestemme
for meget”:
”Det var rigtig svært. Nogle gange ville hun bestemme for meget, så jeg siger nej.”
Interviewer:
”Hvad ville hun gerne bestemme?”
”Hun ville bestemme om penge, hun ville bestemme, hvor hun skal gå.”
Interviewer:
”Det med, hvor hun skal gå, er det hvor hun er henne? Hvad var det?”
263
Als Research (2015). Som tidligere nævnt viste holdningssurveyen i denne undersøgelse, at 43 % af de
minoritetsetniske danskere betragter homoseksualitet som ”unaturligt”.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0158.png
156
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
”Måske de ser venner, de ser veninder. Det vil jeg ikke
[have].”
Interviewer:
”Så du synes, at det skulle hun ikke? Og så blev I uvenner?”
”Så blev vi uvenner.”
Mukisas
udsagn er således et eksempel på, at det kan give anledning til konflikter i
parforholdet, når mere patriarkalske kønsopfattelser skal forenes med mere
ligestillingsorienterede normer og værdier.
Osman
på 37 år fortæller derimod, at han tidligere har været tyrkisk forlovet, man at det ikke
gik, da han ikke brød sig om de forventninger, der var til det at være i et tyrkisk ægteskab:
”Nu var det så mere personligt, vi kunne så ikke i bund og grund sammen, kan man
sige, der var vi vel nok for forskellige fra hinanden. Men i bund og grund, hvad kan man
sige, de forventninger, der var omkring det at være i et tyrkisk ægteskab, det var måske
ikke noget. Ikke fordi jeg ikke kunne indfri det, men det var måske noget, som jeg
måske fandt sådan lidt, ja, unødvendigt, hvis man kan sige det på den måde?”
9.5.1 Holdninger til skilsmisse
Når det kommer til mændenes holdninger til skilsmisse, er de alle sammen mere eller mindre
enige om, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at blive skilt. Flere af mændene giver
samtidig udtryk for, at de synes, at man skal give det en ekstra chance og kæmpe, før man
bliver skilt.
Erajh
på 35 år fortæller eksempelvis, at han synes, at der skal meget til, før man
vælger af blive skilt:
”Skilsmisse? Uha, der skal meget til før en mand og kvinde bliver skilt. Fordi jeg synes,
min holdning er, det er så nemt at blive skilt nu om dage. Og der synes jeg, at der skal
man lige tænke over nogle ting, er det nu den rigtige beslutning osv.? Også fordi det
kommer til at påvirke børnene, hvis man har børn.”
Mændene er ligeledes enige om, at mænd og kvinder skal have lige ret til at blive skilt, men
der er samtidig flere af mændene, som giver udtryk for, at de oplever, at der ikke er
ligestilling for mændene efter en skilsmisse, da det ofte er kvinden, der får retten over
børnene.
Paul
på 45 år siger fx:
”Nogle familier, de snakker ikke sammen, og andre familier, især konen, de vil ikke
have, at manden ser børnene. Det er dårligt, for det går ud over børnene, fordi ligesom
Afrika-pige, de vil ikke have, de kommer og ser børn, selvom du har ret til at se dine
børn, men de er sure, fordi du er ikke sammen med hende, og det er dårligt. Rigtig
dårligt, og børnene, de har det svært nu her. De kan ikke styre mere, fordi de kan godt
se, at far ikke mere er der. ’Far! Jeg kan ikke se far. Hvorfor kan jeg ikke se far?’ Så er
det mor, der har blokeret. Kommunen kommer ind for at snakke, men de kan godt finde
på at sige noget andet, som påvirker dig i situationen, at kommunerne, fordi her i
Danmark, de fleste, de tror på pigerne. Manden nogle gange vil ikke have et problem,
de bare lader det gå. Men for mig, hvis min kone går og siger noget forkert til
kommunen, og kommunen vil have. Jeg vil kæmpe til sidste, indtil jeg vil se mine børn.
Jeg vil kæmpe. Jeg er ligeglad, hvad hun går og siger.”
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0159.png
157
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
9.5.2 Holdninger til sex før ægteskab
Mændene i de kvalitative interview har ret forskellige holdninger til sex før ægteskab. Nogle
synes, at det er helt acceptabelt og normalt – for både mænd og kvinder. Andre giver udtryk
for, at sex før ægteskab kan være ok, så længe det er med måde, eller så længe det er ”ægte
kærlighed”. Andre mænd giver udtryk for, at de synes, man skal vente, til man er blevet gift.
Blandt de af mændene, som fortæller, at de synes det er vigtigt at vente med at have sex, til
man er blevet gift, fremhæves det blandt andet som årsag, at det er vigtigt, at man som
mand lærer ”at styre sine lyster”.
Erajh
på 35 år fortæller eksempelvis:
”Sex før ægteskab… Der synes jeg, at man skal fx… Det er okay at kysse med en anden
kvinde osv., men det at have samleje, noget i den retning, det skal man lige passe på
med.”
Interviewer:
”Hvorfor skal man passe på?”
”Fordi, hvad skal man sige… At vi ikke bliver så meget dyrisk i det. At der er nogle
grænser omkring det her med at gå i seng med kvinder osv. Jeg synes ikke, det kun er
for mænd, men det gælder begge sider.
[…]
Fordi der er også noget, der er interessant
senere hen med det her med sex. Sex er jo en stor ting. Der sker rigtig mange ting, så
det synes jeg også, det skal man lige… Sådan nogle oplevelser kan man godt lige vente
med, ikke også? Det er jo altså min holdning til det.”
Han fortæller endvidere, at det i Sri Lanka, hvor han kommer fra, godt kan have betydning,
hvor mange sexpartnere en kvinde har haft i forhold til, om hun er en attraktiv kone:
”I det samfund hvor jeg kommer fra, der kan man godt finde på at sige: ’Ah, har du
været i seng med ham, eller har du været i seng med hende?’. Det er mest kvinderne
der bliver påvirkede af det.”
Flere af mændene fortæller ligesom
Erajh,
at de oplever, at der er nogle forskellige seksuelle
normer for mænd og kvinder.
Hamid
på 33 år, som oprindelig er fra Afghanistan, fortæller, at
han tror, at det er meget normalt at have sex før ægteskab i Danmark, men at det i hans
hjemland ikke er acceptabelt for en kvinde at have sex før ægteskab:
”I mit hjemland er det forbudt. Specielt for piger. Også det er meget, meget indviklet.
Hvis en pige har haft sex, før hun bliver gift. Jeg tror næsten 90 % af unge kan ikke klare
at blive gift med hende. Men det er normalt for drenge.”
Interviewer:
”Drenge kan godt i Afghanistan?”
”Drenge, jo, men de siger ikke. Når de har sex, selvfølgelig, de siger det ikke til deres
forældre. Eller til andre. Kun til venner. Jo, men det er egentlig forbudt for en pige.”
Osman
på 37 år fortæller, at han tidligere ikke syntes, at det var acceptabelt, at en kvinde
havde sex før ægteskab, men at han har skiftet mening:
”Men jeg har jo selv været af den overbevisning, at det skulle kvinder ikke. Og det er jo
noget jeg har kæmpet rigtig meget med i forhold til min kone. Det har den dag i dag
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0160.png
158
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
været svært for mig at acceptere. Fordi jeg har været så påvirket af det, ikke? Så der
har jeg også måtte være igennem en kamp.”
Osman,
som er gift med en dansk kvinde, fortæller, at han i første omgang havde sagt nej til
at de kunne være sammen, fordi hun ikke var jomfru, men at han efter noget tid ændrede
holdning. Han fortæller endvidere, at det muligvis også skyldes, at han havde en dårlig
oplevelse med sin første danske kæreste:
Interviewer:
”Så gik du lidt med kompromis med dig selv?”
”Ja, det blev jeg nødt til, så selv om jeg havde en rigtig dårlig oplevelse med min første
danske kæreste. Altså, hun var mig utro sådan foran mig, og det var jeg ekstremt
meget påvirket af, og når man er ung, så har man tendens til generaliseringer. Så jeg
tænkte, at alle danskere er sådan. Alle danske piger er ludere, ikke? Sådan tænkte jeg.”
9.5.3 Holdninger til seksuelle overgreb mod kvinder og partnervold
Der er ikke nogen af mændene i de kvalitative interview, som giver udtryk for holdninger,
som legitimerer seksuelle overgreb mod kvinder og partnervold.
Osman
på 37 år fortæller til gengæld, at han tidligere har tænkt, at kvinder selv er ude om
det, hvis de bliver udsat for seksuelle overgreb, hvis de går udfordrende klædt, men at han
ikke længere har den holdning:
”Men jeg tænker ikke, at det er hendes egen skyld på den måde, den der klassiske
opfattelse. Det har jeg gjort før. Men...”
Interviewer:
”Det har du gjort?
”Ja, det har jeg helt bestemt gjort. Helt sikkert. Altså, der er jo rigtig mange i de her
dobbelttider omkring de her ting, ikke? Fordi hvis mændene må have sex før
ægteskabet og kvinderne ikke må, hvordan kan det hænge sammen, sådan rent, sådan
kalkulationsmæssigt? Fordi hvem er så de kvinder, og hvorfor må du så gøre det? Er det
så nogle kvinder, som ikke må blive gift senere hen, ikke?”
Erajh
på 35 år fortæller, at han synes, at der er nogle andre normer for, hvordan en kvinde
kan klæde sig, end der er for en mand, men at det ikke retfærdiggør seksuelle overgreb:
”Vi har gjort det sådan, at det her med kvinder, de må ikke lige vise nogen, det skal ikke
lige være alt for åbent osv. Så på den måde, når vi har gjort det på den måde, så er der
selvfølgelig nogle grænser for, hvad er det, de må vise og i hvilken sammenhæng. Der
har mændene lidt mere plads til at vise deres six-pack, eller noget i den retning. Altså
piger må gerne vise deres mave osv., men der er det her specielt, du ved, seksuelle ting,
der gør, at det er ikke fordi, det skal være udfordrende for mænd osv. Men det er
desværre sådan, at kvinder er nødt til at tænke på livet… Det gør de også, kvinder. Det
er lige meget om det er tamiler eller tyrkere eller danskere, man kan godt se på dem,
de faktisk holder på… Det er ikke det her med kavalergang osv.”
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0161.png
159
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Interviewer:
”Hvis kvinder går udfordrende klædt offentligt, kan det så være deres egen
skyld, hvis de bliver udsat for seksuelle overgreb? ”
”Nej… Ja, altså… Det kommer… Nej, det er ikke. Det er ikke deres egen skyld, det vil jeg
ikke sige, ikke i Danmark i hvert fald. Og andre lande der vil jeg også godt… Nej det skal
man ikke snakke om måske. Fordi der har man gjort det… Nej, det er altså ikke
kvindens skyld, det er det ikke. Hun må da selv bestemme, hvad hun tager på.”
Som det fremgår af citatet svarer
Erajh
dog samtidig en smule tøvende på spørgsmålet om,
hvorvidt kvinder selv er skyld i, hvis de bliver udsat for seksuelle overgreb. Dette kan således
være et eksempel på, at flere af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen umiddelbart
også synes, at det kan være vanskeligt at give et klart og entydigt svar på dette spørgsmål. 9-
11 % af de minoritetesetniske mænd og kvinder svarer således ’hverken enig eller uenig’, 10
% svarer ’ved ikke’, mens 4-5 % ’ikke ønsker at svare’.
Thaung
på 30 fortæller, at han synes, at det er ok, at en kvinde går i korte kjoler i Danmark,
men at det ikke er acceptabelt i Burma, hvor han kommer fra:
”Det er lidt forskelligt for mig, ikke? Altså kultur, det er lidt kultur, kan man sige. Jeg
synes, det er okay her. Jeg synes det er lidt forskellig kultur. Her i Danmark eller her i
Europa, der er en anden kultur. Når man er i Burma, når man bor i Burma fx, altså det
er heller ikke godt med fx meget kort kjole, man kan se underbukser fx til kvinder i
kirken. Man skal bare have respekt for kultur og hinanden, synes jeg.”
Der er således ingen af informanterne i de kvalitative interview, som direkte giver udtryk for,
at kvinder selv er ude om det, hvis de går i udfordrende tøj, men flere giver da udtryk for, at
kvinder i hvert fald bør være opmærksomme på og tænke over, hvordan de fremstår, når de
klæder sig ”udfordrende”.
9.5.4 Holdninger til homoseksualitet
Ligesom de interviewede mænd har ret forskellige holdninger til sex før ægteskab, har de
ligeledes ret forskellige holdninger til accept af homoseksualitet. Flere af mændene giver
udtryk for, at de synes homosektualitet er acceptabelt, og at de synes det bør accepteres af
samfundet.
Hadir
på 42 år fortæller eksempelvis, at han har det helt ok med homosekualitet,
og at han ikke nødvendigvis synes, det har noget med maskulinitet eller kvindelighed at gøre:
Interviewer:
”Kan man også godt være maskulin og være homoseksuel?”
”Ja, det tænker jeg. Det kan man godt. Jeg kender flere eksempler på nogen, der
bestemt ikke er det, altså maskuline, men det viser sig jo, at der er flere sportsstjerner
og sådan noget, der er store og stærke, som man bestemt ikke sammenligner med
tøsedrenge, som er homoer. I don't care, basically.”
Ajwad
på 49 år fortæller, at han er blevet mere toletant overfor homoseksuelle med alderen:
Interviewer:
”Hvad er din holdning til homoseksuelle?”
”Jeg er heldigvis, alderen har jo gjort sit. At jeg er blevet meget mere rummelig, fordi,
ja, altså drengerøv har man jo været. Men altså, jeg er da nået til en alder, og et
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0162.png
160
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
synspunkt og et sted i livet, hvor det må man sige, det må folk må selv ligge og rode
med, altså. Det er din private ’sphere’. Det er ens ’privatsphere’. Hvis de er lykkelige
med det.”
Interviewer:
”Så du er blevet mere tolerant med alderen?”
”Ja. Helt klart.”
Interviewer:
”Da du var yngre, der gik det dig på, eller hvad?”
”Ikke gik mig på, men altså, ja man brugte jo de samme øgenavne og altså, det er jo,
altså, det var jo et skældsord at kalde en for ’homo’ eller … Altså, det må folk jo selv
ligge og rode med, altså. Så længe de har et godt liv med det.”
Der er flere af informanterne, som ligesom
Ajwad
fortæller, at de synes, at homoseksualitet
er en privat sag. Eksempelvis fortæller
Decimir
på 52 år, at han er imod, at homoseksuelle
viser deres seksualitet i det offentlige:
”Jeg gider ikke acceptere homoseksualitet. Jeg har ikke haft nogle venner eller nogen
kendte personer, og jeg accepterer ikke det.”
Interviewer:
”Hvorfor har du ikke lyst til at acceptere det?”
”Normale personer, familie. Når man er gift og har barnet, de går ikke ude på vejen og
viser, at han er den person. Hallo, hvis én person er homoseksuel, det kan de holde i sig
selv – inde i sin krop. Har vi set, for eksempel i Serbien, at det var ude på vejen omkring
5-6000 mennesker, der går ud med flaget og det hele. Så viser det sig, at det er
homoseksualitet. Så sagde jeg, det der er dumt. Hvorfor? Normale mennesker, der har
familie, går ikke på vejen og viser, at de er normal familie, vel?”
Interviewer:
”Så det, du siger, det er, at man godt må være det, når man ikke skilter
med det?”
”Ja, sådan lige præcis. Hvis han er den person, så kan han vælge at blive sådan. Okay.
Og hvis han ikke forstyrrer nogle andre normale mennesker.”
Ligesom det fremgår af regressionsanalysen på spørgsmålet:
”Hvilken af disse 2 holdninger er
du mest enig i? Homoseksualitet bør være accepteret af samfundet eller Homoseksualitet bør
ikke være accepteret af samfundet?”,
er der også flere af mændene i de kvalitative interview,
som fortæller, at det er på grund af deres religion, at de er imod homoseksualitet.
Ahmed
på
19 år er muslim. Han fortæller:
”Jeg synes, det er dårligt. Det er dårligt. Det er en dårlig ting. Hvis mænd er kærester
med mænd eller pige er kærester med piger. Det er dårlig ting.”
Interviewer: ”Kan du uddybe det? Sætte flere ord på det?”
”Sætte flere ord på. Jeg synes, de laver sådan, de er dumme. Jeg kan ikke sætte mere
ord på.”
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0163.png
161
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Interviewer:
”Hvad hvis nu, når du får et barn, en dreng eller en pige, og hvis nu din
dreng siger til dig: ’Far, jeg er til drenge’. Hvad ville du så sige til ham?”
”Hvis mit barn siger: ’Skal flirte til drenge eller sådan’. Jeg siger til ham: ’Det er ikke så
godt. Ting er godt. Det er ikke så en god ting. Bare lav rigtig ting. Det er ikke så godt
lave det sådan. Hvis du flirter til pige, du er dreng. Gud har født dig dreng. Du skal flirte
til pige.’”
Erajh
på 35 år fortæller ligeledes, at han tror, at forklaringen på, at der er en del
minoritetsetniske mænd og kvinder, som er i tvivl, om de synes, at man bør acceptere
homoseksualitet, hænger sammen med religion, kultur og tradition:
”Jeg tror også, det er fordi det ligger meget i nogle af de her menneskers religion, og så
tror jeg også det ligger i, hvad er det for en kultur eller traditioner, de kommer med. Jeg
tror også, det er det, der ligger i det, den måde de er opdraget på. Den måde det her
med at skille kvinder og mænd ad. Og så den måde, det her med, at til en mand hører
kun en kvinde. Det er nogle ting, der er fast, og noget der er, hvad skal man sige, ligger
i roden hos nogle af de her mennesker med etnisk minoritetsbaggrund, som gør, at de
faktisk har svært ved at acceptere homoseksualitet. Jeg tror, det ligger rigtig meget i
religion og kultur og tradition og sådan, det de kommer med, den måde de er opdraget
på.”
Aimaar
på 25 år, som selv er homoseksuel, fortæller:
”Jeg er muslim, men alligevel... Jeg gør ikke alt, hvad islamisk religion siger, faktisk. Jeg
er homo, så…”
Han fortæller endvidere, at homoseksualitet slet ikke er accepteret i arabiske lande, og at
han har modtaget trusler fra sin familie, da han sprang ud:
”Nu er jeg faktisk [kommet ud til mine forældre], og ja, altså, i min familie, eller i mit
arabiske land er det… Måske man kan gøre alt, men der er to ting: Man kan ikke skifte
religion, og man kan ikke være homoseksuel, så det er et rigtig, rigtig stort problem.
[…]
Jeg har faktisk fortalt dem om det, men altså nu snakker jeg kun med min søster.
Jeg snakker kun med min mor engang imellem. Min fars familie, de vil ikke snakke med
mig. Min mors familie, de vil ikke snakke med mig. Jeg fik mange sms'er fra dem, om at
de vil dræbe mig og slå mig osv. […] Det står i vores religion, at hvis man er
homoseksuel, så de skal dræbe ham. Ja, og alle kan gøre det, faktisk. Ja, og de skal det.
Ja, så derfor det er en stort problem alligevel. Altså det står også, at man må ikke spise
svinekød fx. Men de drikker alkohol, de er ligeglade med de regler. Okay, de måske
accepterer, at han drikker lidt alkohol eller han spiser, ja, okay, det er fint, men skifter
man religion, eller er man homoseksuel, så er det et stortr problem, ja, fordi alle
bestemmer over ham.”
Nikola
på 22 år fortæller, at han personligt har det fint med homoseksualitet, men at han
ikke oplever, at det generelt er accepteret i Kroatien, hvor han kommer fra, og at hans far har
fortalt ham, at det var en sygdom:
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0164.png
162
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
”Jeg havde også en samtale med min far for mange år siden, og så sagde han noget
med, at homoseksuelle de er, altså, det er en sygdom, og de skal helbredes, og sådan
nogle ting. Og så tænkte jeg, altså dengang så… Jeg har aldrig rigtig… Altså vi har
aldrig rigtig diskuteret sådan nogle ting, så det var ikke noget jeg gik imod, for jeg
tænkte bare ’Okay det er min far, han har sine egne holdninger, og jeg kan ikke rigtig
overbevise ham om noget som helst’. Jeg har mine egne holdninger, og det er nogle
andre, og så er det bare fint. Så ja, i Kroatien er der i hvert fald en holdning om at…
Altså det der ’pride’ og sådan nogle ting, det er nogle ting som meget, meget
langsomt kommer ind i det kroatiske samfund. Men vi er i hvert fald ikke på det
samme niveau som Danmark eller Tyskland.”
Interviewer:
”Hvad tror du, det kan skyldes?”
”Religion.”
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0165.png
163
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
10. LITTERATURLISTE
Aguila, E. V. del (2014):
Being a Man in a Transnational World. The Masculinity and Sexuality
of Migration.
Alcalde, M. C. (2011): “Masculinities in Motion. Latino Men and Violence in Kentucky”, i:
Men
and Masculinities
14 (4): 450-469.
Als Research (2009):
Mænd der slår kvinder. En pilotundersøgelse af mænd med anden etnisk
baggrund og deres syn på vold i ægteskabet.
Als Research (2011a):
Ung i 2011 – Nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og
grænser.
Als Research (2011b):
Kønsligestilling blandt etniske minoriteter i Danmark. Best practice og
kortlægning af viden og indsatser.
Als Research (2014):
Kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund.
Als Research (2015).
Nydanske LGBT-personers levevilkår.
Als Research (2018a):
Unges oplevelser af negativ social kontrol.
Als Research (2018b):
Omfang og karakter af negativ social kontrol i grundskolens 6.- 8.
klasse.
Als Research (2018c):
Kendskab til BørneTelefonen og ’help-seeking behaviour’ blandt
minoritetsetniske børn.
Andersen, J. G. (2008): ”Orientering til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere og
forældregenerationen”, i: T. Tranæs (red.)
Indvandrerene og det danske uddannelsessystem.
Ankestyrelsen (2015):
Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2013.
Ashfaq, S. et al. (2018):
Results from the International Men And Gender Equality Survey-
Pakistan
(Pak-IMAGES).
Bauman, Z. (1991):
Modernity and ambivalence.
Bauman, Z. (1997): “The making and unmaking of strangers”, i: Werbner, P. og Modood, T.
(red.):
Debating Cultural Hybridity. Multicultural Identities and the Politics of Anti-Racism.
Beck-Gernsheim, E. (2007): ”Transnational lives, transnational marriages: a review of the
evidence from migrant communities in Europe.”, i:
Global Network
7 (3): 271-288.
Bhatti, G. (2011): “Outsiders or Insiders? Identity, Educational Success and Muslim Young
Men in England”, i:
Ethnography and Education
6 (1): 81-96.
Bonke, J. (2012):
Har vi tid til velfærd? – om danskernes brug af deres tid ude og hjemme.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0166.png
164
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Bonke, J. & Schultz-Nielsen, M. L. (2013):
Integration blandt ikke-vestlige indvandrere –
Arbejde, familie, netværk og forbrug.
Bonnerup, E. et al. (2007): ”Værdier og normer- blandt udlændinge og danskere” i:
Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark.
Boratav, H.B. et al. (2014): “Unpacking Masculinities in the Context of Social Change: Internal
Complexities of the Identities of Married Men in Turkey”, i:
Men and Masculinities
17 (3):
299-324.
Bredal, A. (2011):
Mellom makt og avmakt. Om unge menn, tvangsekteskap, vold og kontroll.
Bredal, A. (2006):
“Vi er jo en familie”. Arrangerede ekteskap, autonomi og fellesskap blant
unge norsk-asiater.
Bredal, A. (2014): “Ordinary vs Other violence? Conceptualising Honour Based Violence in
Scandinavian Public Policies” i: Gill, K. et al (red)
Honour killing and violence. Theory, policy
and practice.
Breidahl, K. N. & Larsen, C. A. (2016): “The myth of unadaptable gender roles: Attitudes
towards women’s paid work among immigrants across 30 European countries”, i:
Journal of
European Social Policy
2016, Vol. 26(5) 387-401.
Bui, H. & Morash, M. (2008): ”Immigration, Masculinity, and Intimate Partner Violence From
the Standpoint of Domestic Violence Service Providers and Vietnamese-Origin Women”, i:
Feminist Criminology,
Volume 3 Number 3 July 2008 191-215.
Børnerådet (2016):
Fysisk og psykisk vold er stadig en del af mange børns hverdag.
Børneindblik. Analysenotat fra Børnerådet, nr. 7/2016, 3. årgang, november 2016.
Caldwell, J. C. (1978): “A Theory of Fertility: From High Plateau to Destabilization”, i:
Population and Development Review,
4:4.
Charsley, K. & Ersanilli, E. (2018): “The ’Mangetar Trap’? Work, family and Pakistani migrant
husbands”, i:
Norma. International Journal for Masculinity Studies
:1-18.
Charsley, K. (2013):
Transnational Pakistani Connections. Marrying ‘Back Home’.
Charsley, K. & Liversage, A. (2013): “Transforming polygamy: migration, transnationalism and
multiple marriages among Muslim minorities”, i:
Global Networks
13 (1): 60-78.
Charsley, K. & Liversage, A. (2015): “Silenced Husbands: Muslim Marriage Migration and
masculinity” i:
Men and Masculinities
18 (4): 489-508.
Christensen, A. & Jensen, S. Q. (2012):
Stemmer fra en bydel. Etnicitet, køn og klasse i Aalborg
Øst.
Christensen, A., et al. (2017): “Marginalized adult ethnic minority men in Denmark: The case
of Aalborg East” i: C. Haywood & T. Johansson (eds.):
Marginalized Masculinities. Context,
Continuities and Change.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0167.png
165
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Connell, R. W. (2005):
Masculinities.
Dahl, K. M. & Jakobsen, V. (2005):
Køn, etnicitet og barrierer for integration. Fokus på
uddannelse, arbejde og foreningsliv.
Socialforskningsinstituttet, København.
Dalgard, O. S. & Thapa, S. B. (2007): “Immigration, social integration and mental health in
Norway, with focus on gender differences”, i:
Clinical Practice and Epidemiology in Mental
Health
2007, 3:24.
Danmarks Statistik (2018):
Indvandrere i Danmark 2018.
Danneskiold-Samsøe, S. (2011):
’Familien betyder alt’. Vold mod kvinder i etniske
minoritetsfamilier.
Danneskiold-Samsøe, S. et al. (2019).
Æresrelateret social kontrol. Teori og praksis i socialt
arbejde.
Danneskiold-Samsøe, S. et al. (2014): ”Ægteskabsmigration og voldelige realiteter” i: A.
Liversage & M. Rytter (red.):
Ægteskab og migration. Konsekvenser af de danske
familieføringsregler 2002-2012.
Darvishpour, M. (2010): “Intensified gender conflicts within Iranian families in Sweden” i:
NORA. Nordic Journal of Feminist and Gender Research
7 (1): 20-33.
Darvishpour, M. (2002): “Immigrant Women Challenge the Role of Men: How the Changing
Power Relationships within Iranian Families in Sweden Intensifies Family Conflicts after
Immigration”, i:
Journal of Comparative Family Studies
33 (2): 271-296.
Datta, K. et al. (2009): “Men on the move: narratives of migration and work among low-paid
migrant men in London”, i:
Social & Cultural Geography
10 (8): 853-873.
Davis, S. & Greenstein, T. (2009): ”Gender ideology: Components, predictors, and
consequences”, i:
Annual Review of Sociology,
35.
Deding, M. & Jakobsen, V, (2006):
Indvandreres arbejdsliv og familieliv.
Socialforskningsinstituttet, København.
Duriez, B. et al. (2002): “The importance of religiosity and values in predicting political
attitudes: Evidence for the continuing importance of religiosity in Flanders (Belgium)”,
i:
Mental Health, Religion & Culture, 5(1),
35-54.
Dušanić, S. (2012): “Man and gender relations in Bosnia and Herzegovina. Result of ”images
research”, i: NGO
Perpeutum Mobile - Centre for Youth and Community Development
Banja
Luka.
Dwyer, C. et al. (2008): “From Cricket Lover to Terror Suspect – Challenging Representations
of Young British Muslim Men”, i:
Gender, Place and Culture
15 (2): 117-136.
Eidhamar, L. G. (2014): ”Rett kontra godt? Holdninger og resonnementer blant unge norske
muslimer i spørgsmål om kjønsroller og seksualitet”, i:
DIN
2: 27-66.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0168.png
166
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
El Feki, S. et al. (2017):
Understanding Masculinities: Results from the National Men and
Gender Equality Survey (IMAGES) – Middle East and North Africa.
Espin, O. (1997):
Latina Realities. Essays on Healing, Migration and Sexualities.
Etnisk Konsulentteam (2010):
Social kontrol i etniske minoritetsfamilier.
Etnisk Ung (2014a):
Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede
konflikter.
Etnisk Ung (2014b):
Dobbeltliv. En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve
et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer.
European Commission, Directorate-General for Justice and Consumers (2017):
Special
Eurobarometer 465 - June 2017 “Gender Equality 2017”.
Eurostat (2009):
Survey sampling reference guidelines.
Farahani, F. (2012): “Diasporic masculinities. Reflections on gendered, raced and classed
displacements” i:
Nordic Journal of Migration Research
2(2), 159-166.
Farahani, F. (2013): “Racializing Masculinities in Different Diasporic Spaces: Iranian-Born
Men’s Navigation of Race, Masculinities, and the Politics of Difference” i: J. Hearn, M.
Blagojevic (eds.):
Rethinking Transnational Men. Beyond, Between and Within Nations.
Farrell, W. & Gray, J. (2018):
The Boy Crisis. Why Our Boys are Struggling and What We Can
Do About It.
Fatum, L. og Sandøe, P. (2018): ”Seksualmoral”, i:
Den Store Danske,
hentet 9. november
2018 fra
http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157225
Felding, T. U. (2005):
Kriminelle indvandrerdrenge, psykologisk set. En gennemgang af
psykologiske undersøgelser af 14 drenge i 13-16 års alderen og af socialforvaltningens
håndtering af sagerne.
København: Psykologisk Center.
Felding, T. U. (2017): ”Socialpædagogisk arbejde med uledsagede flygtningeunge”, i:
Social
Kritik
151: 4-23.
Festinger, L. (1957):
A Theory of Cognitive Dissonance.
Fisher, C. (2013): “Changed and Changing Gender and Family Roles and Domestic Violence in
African Refugee Background Communities Post- Settlement in Perth, Australia”, i:
Violence
Against Women
19(7) 833–847.
Frederiksen, N.Ø. & Riemenschneider, M.J. (2016):
Fædreindsatser. Baggrundsviden og
praksisanvisninger til det boligsociale arbejde med fædre i udsatte boligområder.
Hvidovre:
Center for Boligsocial Udvikling.
Friberg, J. H. (2016).
Assimilering på norsk. Social mobilitet og kulturell tilpasning blant
ungdom med innvandrerbakgrunn.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0169.png
167
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Fuglsang Larsen, J. og Qvotrup Jensen, S. (2014): ”Unge etniske minoriteter og nudanskhed:
lejre, identitetsarbejde og dobbelte bevidstheder”, i:
Dansk Sociologi,
25:2
Goldscheider, F. et al. (2014): ”Gender Equality in Sweden: Are the Religious More
Patriarchal?”, i:
Journal of Family Issues,
35:7.
Grzywacz, J. G. et al. (2009): “Acculturation and Conflict in Mexican Immigrants’ Intimate
Partnerships: The Role of Women’s Labor Force Participation”, i:
Violence Against Women
15(10) 1194–1212.
Gill, K. et al. (2014):
’Honour’ Killing and Violence. Theory, Policy and Practice.
Hammarén, N. (2008):
Förorten i huvudet. Unga män om kön och sexualitet i det nya Sverige.
Stockholm: Atlas.
Hansen, P. (2008): “Circumcising Migration: Gendering Return Migration among
Somalilanders”, i:
Journal of Ethnic and Migration Studies
34: 7: 1109-1125.
Helkama, K. et al. (2017):
Socialpsykologi – en introduktion.
Helweg-Larsen, K. (2012):
Vold i nære relationer. Omfanget, karakteren og udviklingen samt
indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd.
Henslin, J. M. (2001):
Essentials of Sociology.
Hopkins, P. (2006): “Youthful Muslim masculinities: gender and generational relations”, i:
Transactions of the Institute of British Geographers
31(3): 337-352.
Hopkins, P. (2008):
The Issue of Masculine Identities for British Muslims after 9/11: A Social
Analysis.
Hossain, S. og Welchman, L. (2005):
’Honour’. Crimes, Paradigms and Violence Against
Women.
Inhorn, M.C. & Isodoros, K. (2018): “Introduction”, i:
Men and Masculinities
2 (3): 319-327.
Institut for Menneskerettigheder (2017):
Ekstrem social kontrol
Jacobsen, S. J. et al. (2013):
Øremærkning af barsel til fædre – et litteraturstudie.
Socialforskningsinstituttet, København.
Jensen, T. G. & Liversage, A. (2007):
Fædre, sønner, ægtemænd. Om maskulinitet og
manderoller blandt etniske minoritetsmænd.
Socialforskningsinstituttet, København.
Jensen, T. G. (2006):
Indsatser mod æresrelateret vold. En undersøgelse af indsatsen i seks
europæiske lande.
Socialforskningsinstituttet, København.
Jensen, S.Q. (2005): ”Subkulturelle hypermaskuliniteter i det offentlige rum”, i:
Tidsskriftet
GRUS
26 (75/76): 130-160.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0170.png
168
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Jensen, S.Q. (2007):
Fremmed, farlig og fræk: Unge mænd og etnisk/racial andethed – mellem
modstand og stilisering.
Ph.D., Aalborg Universitet.
Jensen, S.Q. & Olesen, A. (2009): ”Fucking mange tusser: Om penge og forbrug blandt
kriminaliserede unge mænd med indvandrerbaggrund”, i:
Social Kritik
118: 54-65.
Jensen, S.Q. (2010a): “Masculinity at the margins – othering, marginality and resistance
among young marginalized ethnic minority men”, i:
NORMA: International Journal for
Masculinity Studies
5 (1): 7-26.
Jensen, S.Q. (2010b): ”Østerbro Outlaws - om subkulturteori og marginaliserede unge mænd
med indvandrerbaggrund”, i:
Tidsskrift for Ungdomsforskning
10 (1): 3-21.
Joseph, S. (1994): “Brother/sister relationships: connectivity, love, and power in the
reproduction of patriarchy in Lebanon”, i:
American Ethnologist
21 (1): 50-73.
Justitsministeriets Forskningskontor (2017):
Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om
voldtægt og andre seksualforbrydelser.
Kandiyoti, D. (1988): “Bargaining with patriarchy”, i:
Gender & Society,
2:3.
Khosravi, S. (2009): “Displaced Masculinity: Gender and Ethnicity among Iranian Men in
Sweden”, i:
Iranian Studies
42 (4): 591-609.
Kickbusch, J. (2001):
Kærlighed med stort M – muslimske drenge og mænd om kærlighed,
kærester og ægteskab.
Kleist, N. (2002): ”Når hjemme er mere end et sted. Møder med Danmark blandt somaliere i
diasporaen” i:
Kvinder, Køn & Forskning
11 (2): 31-40.
Kleist, N. (2008): ”Mobilising ’The Diaspora’: Somali transnational Political Engagement”, i:
Journal of Ethnic and Migration Studies
34 (2): 307-323.
Kleist, N. (2010): “Negotiating Respectable Masculinity: Gender and Recognition in the Somali
Diaspora”, i:
African Diaspora
3 (2010) 185-206.
Kostenko, V. (2014): “Gender Attitudes of Muslim Migrants in Western and Northern
Europe”, i:
International SGEM conference on Social Sciences and Arts, 2014.
Conference
Proceedings. Vol. 2.
Kragh, L. (2010):
Kampen om anerkendelse – spillet om ære.
Afhandling, Københavns
Universitet.
Kretschmer, D. (2017): “Explaining differences in gender role attitudes among migrant and
native adolescents in Germany: intergenerational transmission, religiosity, and integration”,
i:
Journal of Ethnic and Migration Studies.
Kroth, I. (2010):
Halbmondwahrheiten: Türkische Männer in Deutschland - Innenansichten
einer geschlossenen Gesellschaft.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0171.png
169
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Larsen, G. (1992):
Brødre. Æreskamp og hjemløshet blant innvandringens ungdom.
Larsen, M. N. (2005):
”Man skal bare sige det”: etniske minoritetsbørns fortællinger fra
krisecentre.
København: Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte.
Larsen, B. R. (2013):
Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier. En kvalitativ undersøgelse af
hverdagslivet blandt familier i Danmark med pakistansk, tyrkisk, palæstinensisk og irakisk
baggrund.
Larsen, J. F. og Jensen, S. Q. (2014): ”Unge etniske minoriteter og nudanskhed: lejre,
identitetsarbejde og dobbelte bevidstheder”, i:
Dansk Sociologi,
25:2.
Lassander, M. (2014):
Post-Materialist Religion: Pagan Identities and Value Change in
Modern Europe
Levtov, R. G. et al. (2014): “Pathways to Gender-equitable Men: Findings from the
International Men and Gender Equality Survey in Eight Countries”, i:
Men and Masculinities
2014, Vol. 17(5) 467-501.
Lewis, C., & Maltby, J. (2000):
Conservatism and attitude towards Christianity,
i: Personality
and Individual Differences, 29(5), 793-798.
Liversage, A. (2012a): ”Gender, conflict and subordination within household – Turkish
migrant marriage and divorce in Denmark”, i:
Journal of Ethnic and Migration Studies
38
(7):1119-1136.
Liversage, A. (2012b): “Transnational families breaking up – divorce among Turkish
immigrants in Denmark”, i: K.Charsley (ed.):
Transnational Marriage. New Perspectives from
Europe and Beyond.
Liversage, A. (2013): ”Tyrkiske skilsmisser i Danmark”, i:
Dansk Sociologi
2 (24): 79-100.
Liversage, A. (2014): ”Med loven i hånd – køn, magt og opholdstilladelser i skilsmisser blandt
tyrkere i Danmark”, i: A.Liversage & M.Rytter (red.):
Ægteskaber og migration. Konsekvenser
af de danske familiesammenføringsregler 2002-2012.
Liversage, A. (2015): “Minority ethnic men and fatherhood in a Danish context”, i:
T.Rostgaard & G.Eydal (eds.):
Nordic Fatherhood – Policies, Practices and Discourses of
Contemporary Fatherhood.
Liversage, A. & Ottosen, M.H. (2014): “Changing Times – Family Formation Processes among
Turkish Immigrant Women and Their Danish Majority Peers”, i:
Journal of Comparative
Family Studies
45 (4): 459-474.
Liversage, A. & Jensens, T. G. (2011):
Parallelle retsopfattelser i Danmark. Et kvalitativt studie
af privatretlige praksisser blandt etniske minoriteter.
Socialforskningsinstituttet, København.
Liversage, A. og Rytter, M. (2014):
Ægteskab og migration: Konsekvenser af de danske
familiesammenføringsregler 2002-2012.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0172.png
170
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Liversage, A. & Christensen, C. P. (2017):
Etniske minoritetsunge i Danmark. En undersøgelse
af årgang 1995.
Socialforskningsinstituttet, København.
Lynggaard, T. (2010):
Likestilling og minoritetsungdom i Norden med fokus på sosial kontroll.
Nordisk institutt for kunnskap om kjønn – NIKK.
LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (2014):
Årsstatistik 2013.
MacKenzie, M. & Foster, A. (2017): “Masculinity nostalgia: How war and occupation inspire a
yearning for gender order”, i:
Security Dialogue
2017, Vol. 48(3) 206–223.
Macionis, J. J. (2012):
Sociology.
(13. udg.)
Madsen, S. A. et al. (2002):
Fædres tilknytning til spædbørn.
København: Hans Reitzels Forlag.
Maïa Consult (2009):
At være muslimsk kvinde i Danmark. Baggrundsundersøgelse om
muslimske kvinders ligestilling.
Mehrotra, M. & Calasanti, T. O. (2010): “The Family as a Site for Gendered Ethnic Identity
Work Among Asian Indian Immigrants”, i:
Journal of Family Issues
31 (16): 778-807.
Montes, V. (2013): “The Role of Emotions in the Construction of Masculinity: Guatemalan
Migrant Men, Transnational Migration, and Family Relations”, i:
Gender & Society
27 (4): 469-
490.
Mortensen, L. Bøggild (1989):
”At være eller ikke at være”. Tyrkisk ungdom i København og
Ankara.
Mosekilde, A. et al (2018):
Vold mod migrantkvinder i Danmark ”Erfaringer og data fra
Danners opsøgende arbejde blandt en særligt isoleret gruppe: 2012 til 2018”.
Møller, B. & L. Togeby (1999):
Oplevet diskrimination. En undersøgelse blandt etniske
minoriteter.
Nævnet for Etnisk Ligestilling, København.
Mørck, Y. (1998):
Bindestregsdanskere. Fortællinger om køn, generationer og etnicitet.
Mørck, Y. (1999): ”’Faktisk er Blågaards Plads utrolig smuk’ – hårde drenge på Nørrebro”, i:
Social Kritik
65/66: 45-58.
Mørck, Y. (2003): “Narratives of the intersections of masculinities and ethnicities in a Danish
high school class”, i:
NORA: Nordic Journal of Women’s Studies
11 (2): 111-120.
Mørck, Y. (2014): ”Når kvinder kommer til byen. Migration, storbyliv og intimt
medborgerskab”, i: A. Greve (red.):
Storbyen, urbanisering & urbanitet.
Mørck, Y. (2019). ”Nydanske homoseksuelle og intimt medborgerskab”, i: Lise Lotte Hansen
(red.),
Køn, positioner, perspektiver og politikker. En forskningsantologi.
[under udgivelse]
Mørck, Y. & Rosenbeck, B. (2019): ”Intimt medborgerskab i det 21.århundrede”, i:
Politica
[under udgivelse]
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0173.png
171
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Necef, M.Ü. (1996):
Ethnic Identity and Language Shift among Young Turks in Denmark.
PhD
afhandling, Center for Contemporary Middle Easter Studies. Odense: Odense University.
Nielsen, F. (2009): ”Ærbarhedens kodeks – skilsmisser blandt etniske minoritetskvinder”, i:
Social Kritik
21 (119): 54-61.
Noble, G. & Tabar, P. (2014): “‘I am lord, … I am local’: Migrant Masculinity, Sex and Making
Yourself at Home”, i: A. Gorman-Murray & P. Hopkins (Eds.):
Masculinities and Place.
Noble, G. (2007): “Respect and Respectability amongst Second-Generation Arab and Muslim
Australian Men”, i:
Journal of Intercultural Studies
28 (3): 331-344.
Noble, G. (2009): “‘Countless acts of recognition’: young men, ethnicity and the messiness of
identities in everyday life”, i:
Social and Cultural Geography
10(8): 875-892.
Ottosen, M. H. (2004):
Samvær og børns trivsel.
Socialforskningsinstituttet, København.
Ottosen, M. H. (2011)
Børn i deleordninger.
Socialforskningsinstituttet, København.
Ottosen, M. H. (red.) (2012):
15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra femte
dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.
Socialforskningsinstituttet,
København.
Ottosen, M. H. & Stage, S. (2012):
Delebørn i tal.
Socialforskningsinstituttet, København.
Ottosen, M. H. et al. (2014):
Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund.
Socialforskningsinstituttet, København.
Ottosen, M. H. & Østergaard, S. V. (2018):
Psykisk partnervold. En kvantitativ kortlægning.
Rapport fra VIVE.
Pearce, L. D. & Thornton, A. (2007): "Religious identity and family ideologies in the transition
to adulthood", i:
Journal of Marriage and Family,
69(5): 1227-1243.
Pew Research (2013):
The Global Divide on Homosexuality.
Pessin, L. & Arpino, B. (2018): “Navigating between two cultures: Immigrants’ gender
attitudes toward working women”, i:
Demographic Research.
Volume 38, Article 35, Pages
967–1016
Plummer, K. (2003):
Intimate Citizenship: Private Decisions and Public Dialogues.
Plummer, K. (2015):
Cosmopolitan Sexualities. Hope and the Humanist imagination.
Portes, A. & Rumbaut, R. G. (2001):
Legacies: The Story of Immigrant Second Generation.
Quartararo, C. & Falcinelli, D. (2013): “Not only men but also migrants in non-traditional
occupations”, i:
International Review of Sociology
23 (2): 363-378.
Qureshi, K., Charsley, K. & Shaw, A. (2014): “Marital instability among British Pakistanis:
transnationality, conjugalities and Islam”, i:
Ethnic and Racial Studies
37 (2): 261-279.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0174.png
172
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Rambøll (2015):
Vold i Danmark 2014 – Belyst ved tal fra skadestuerne.
Rasmussen, L. (2010):
Livshistorier og kriminalitet. En empirisk undersøgelse af etniske
minoritetsunge i Københavns Fængsler, deres baggrund, status og fremtid. Hvilke
kommunikationsmuligheder er der?
Regeringen (2016):
Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
National handlingsplan.
Reinicke, K. (2006):
Fædre med en anden etniske baggrund end dansk – mellem tradition og
modernitet.
København: Ligestillingsafdelingen.
Rexvid, D. & Schlytter, A. (2012): “Heroes, Hymen and Honour: A Study of the Character of
Attitude Change among Male Youth with Their Roots in an Honour-Based Context”, i:
Review
of European Studies
4 (2): 22-32.
Roccas, S. (2005): “Religion and Value Systems”, i:
Journal of Social Issues, 61(4),
747-759.
Rokeach, M. (1969): “Part I. Value Systems in Religion”, i:
Review of Religious Research, 11(1),
3-23.
Roose, J. M. (2016):
Political Islam and Masculinities. Muslim Men in Australia.
Rytter, M. (2003):
Lige Gift - en antropologisk undersøgelse af arrangerede ægteskaber i
Danmark.
Speciale.
Rytter, M. (2013):
Family Upheavel. Generation, Mobility and relatedness among Pakistani
migrants in Denmark.
Røgilds, F. (1995):
Stemmer i et grænseland – en bro mellem unge indvandrere og danskere?
Røgilds, F. (2004):
De udsatte. Bander, kulturmøder, socialpædagogik.
Röder, A. & Mühlau, P. (2014): “Are They Acculturating? Europe’s Immigrants and Gender
Egalitarianism” i:
Social Forces
92(3) 899–928, March 2014.
Saroglou, V. (2003): “Trans-cultural/religious constants vs. cross-cultural/religious differences
in psychological aspects of religion”, i:
Archive for the Psychology of Religion, 25(1),
71-87.
Saroglou, V., et al. (2004): “Values and religiosity: A meta-analysis of studies using Schwartz's
model”, i:
Personality and Individual Differences, 37(4),
721-734.
Scheibelhofer, P. (2007): “His-stories of Belonging: Young Second-Generation Turkish Men in
Austria”, i:
Journal of Intercultural Studies
28 (3): 317-330.
Schlytter, A. & Rexvid, D. (2016):
Mäns heder – att vara både offer och förövare.
Lund:
Studentlitteratur.
Schmidt, G. (2002):
Betydningen af familieformer og familietraditioner for
integrationsprocesserne.
AMID Working Paper Series 21/2002.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0175.png
173
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Schmidt, G. & Jakobsen, V. (2004):
Pardannelse blandt etniske minoriteter.
Socialforskningsinstituttet, København.
Schnabel, A., & Grötsch, F. (2015): “Religion and Value Orientations in Europe”, i:
Journal of
Religion in Europe,
8(2), 153-184.
Schlytter, A. & Rexvid, D. (2016):
Mäns heder. Att vara både offer och förövare.
Shirpak, K. R., et al. (2011): “Post Migrantion Changes in Iranian Immigrants’ Couple
Relationships in Canada”, i:
Journal of Comparative Family Studies
42 (6): 751-770.
Soei, A. (2011):
Vrede unge mænd: optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark.
Soei, A. (2018):
Omar –og De Andre. Vrede unge mænd og modborgerskab.
Spierings N. (2015): “Patriarchy and Household Configurations in 28 Countries” I:
Women’s
Employment in Muslim Countries.
Tabar, P. (2007): ““Habiibs” in Australia: Language, Identity and Masculinity”, i:
Journal of
Intercultural Studies
28 (2): 157-172.
TNS Gallup (2010a):
Mænd og ligestilling.
Survey for Berlingske Tidende.
TNS Gallup (2010b):
Magtforhold i hjemmet.
Survey for BT.
TNS Gallup (2012):
Lyngallup om øremærket barsel til mænd.
Survey for Berlingske Tidende.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2017):
NOTAT: Liste over ghettoområder pr. 1.
december 2017.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2015):
Medborgerskab, ligebehandling og
selvbestemmelse i Danmark 2014.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2016):
Medborgerskab, ligebehandling og
selvbestemmelse i Danmark 2016.
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017):
Baggrundstabeller fra
Medborgerskabsundersøgelsen 2017.
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2018a):
Nydanskernes beskæftigelsesindikatorer –
hvad kendetegner nydanskeres oplevelse af egne evner, jobmuligheder og jobsøgning, og
hvor kunne der være forbedringspotentiale?
Medborgerskabsundersøgelsen 2018.
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2018b):
Medborgerskab 2018. Baggrundstabeller fra
Medborgerskabsundersøgelsen 2018.
Medborgerskabsundersøgelsen 2018.
Ungdomsstyrelsen (2009):
Gift mot sin vilja.
Voxmeter (2018):
Fordelingen af huslige pligter i hjemmet.
Survey for Finanssektorens
Arbejdsgiverforening.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0176.png
174
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Walle, T. (2004a): “Virginity vs. Decency: continuity and change in Pakistai men’s perception
of sexuality and women”, i: R.Chopra, C.Osella & F.Osella (eds.):
South Asian Masculinities.
Context of Change, Sites of Contiunity.
Walle, T. (2004b): ”Menn og maskuliniteter i en minoritetskontekst” i: Ø.Fuglerud (red.):
Andre bilder av ”de andre”.
Walle, T. (2007): “Making Places of Intimacy – Ethnicity, Friendship, and Masculinities in
Oslo”, i:
NORA. Journal of Women’s Studies
15 (2-3): 144-157.
Walle, T. (2010):
A Passion for Cricket. Masculinity, ethnicity, and diasporic spaces in Oslo.
PhD afhandling, Department of Social Anthropology, Faculty of Social Sciences, University of
Oslo.
Wellendorf, R. & Cakmak, M. (2007):
Gadedrenge. Yngre etniske drenge i gadebillede og
deres møder med politi og borgere.
København: Center for Ungdomsforskning
Wikan, U. (2008):
Om ære.
Wilke (2015):
Ligestilling afhænger af øjnene der ser.
Survey for Jyllands-Posten.
Wilke (2016):
Flest kvinder står for de huslige pligter i hjemmet.
Survey for Avisen.dk.
Yoshihama, M. et al. (2014): “Enculturation and Attitudes Toward Intimate Partner Violence
and Gender Roles in an Asian Indian Population: Implications for Community-Based
Prevention”, i: Am J Community Psychol (2014) 53:249–260.
Zakar, R., Zakar, M.Z. & Kraemer, A. (2013): “Men’s Beliefs and Attitudes Toward Intimate
Partner Violence Against Women in Pakistan”, i:
Violence Against Women
19 (2): 246-268.
Websider
Danmarks Statistiks definition af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere:
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indvandrere-og-
efterkommere/indhold
Det Nationale Integrationsbarometer:
integrationsbarometer.dk
Hvor mange og hvem er indvandrere i Danmark?
https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/INTEGRATION-STATUS-OG-UDVIKLING
Danmarks Statistik: Danske fædre holder i gennemsnit under en måneds barsel:
https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2017/2017-04-28-Danske-faedre-langt-fra-EU-
kommissionen-forslag-om-fire-maaneders-barsel-til-maend
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0177.png
175
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabeller/data fra Danmarks statistiks statistikbank:
http://www.statistikbanken.dk/
•
•
RAS300: Beskæftigede (ultimo november) efter branche (DB07), socioøkonomisk
status, alder og køn.
RAS204: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) efter
oprindelsesland, alder (16-64 år) og køn.
Tabeller/data fra European Social Survey:
https://www.europeansocialsurvey.org/
•
•
European Social Survey round 5 (2010). ESS5-2010, ed.3.3.
European Social Survey round 7 (2014). ESS7-2014, ed.2.2.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0178.png
Als Research APS
februar 2019
BILAG
T
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0179.png
01
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Bilag 1 - Overordnede fordelinger og bortfaldsanalyse ...................................................... 2
Bilag 2 - Regressionsanalyser ........................................................................................... 12
Bilag 3 - Faktoranalyse ..................................................................................................... 34
Bilag 4 - Spørgeskema ...................................................................................................... 42
Bilag 5 - Interviewguide.................................................................................................... 53
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0180.png
02
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
BILAG 1: OVERORDNEDE FORDELINGER OG
BORTFALDSANALYSE
Overordnede fordelinger
Undersøgelsens kvantitative datagrundlag udgøres af en spørgeskemaundersøgelse blandt
mænd og kvinder i alderen 18-64 år. Datamaterialer omfatter besvarelser fra i alt 4.423
mænd og kvinder, hvor minoritetsetniske mænd har været den primære målgruppe med
2.324 respondenter.
Nedenfor vises besvarelsernes overordnede fordelinger i relation til køn og etnisk oprindelse.
Tabel 1.1: Er du gift?
Mænd med ikke-
vestlig baggrund
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at
svare
Total
P-værdi: 0,001
Pct. (n=2324)
53
46
0
1
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
55
44
0
1
100
Mænd med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=991)
40
58
0
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=545)
43
57
0
0
100
Total
Pct. (n=4423)
43
57
0
1
100
Tabel 1.2: Har du en kæreste/partner eller er du single?
Mænd med ikke-
vestlig baggrund
Pct. (n=881)
Kæreste/partner
Single
Andet
Ved ikke
Ønsker ikke at
svare
Total
P-værdi: 0,000
36
61
2
0
1
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=232)
31
63
2
1
3
100
Mænd med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=519)
51
48
1
0
0
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=289)
58
41
0
0
1
100
Total
Pct. (n=1921)
53
46
1
0
1
100
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0181.png
03
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 1.3: Hvad er din primære beskæftigelse?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Almindelig lønmodtager
Lønmodtager med
personaleansvar
Selvstændig
Medhjælpende ægtefælle
Studerende, elev eller lærling
(Lære- eller praktikplads)
I aktivering (fx
virksomhedspraktik, job med
løntilskud, vejledning og
opkvalificering)
Job med løntilskud eller flexjob
Værnepligt
Langtidssyg eller under
revalidering
Hjemmegående
Arbejdsløs på dagpenge
Arbejdsløs på kontanthjælp
På efterløn eller førtidspension
Andet
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
43
5
8
0
18
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct.
(n=563)
39
2
3
1
22
Mænd med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct.
(n=991)
52
12
10
0
12
Kvinder med
dansk eller
vestlig
baggrund
Pct.
(n=545)
57
5
5
0
15
Total
Pct. (n=4423)
53
8
7
0
14
2
1
0
0
0
2
0
2
1
4
4
7
3
1
2
100
1
0
3
4
4
4
7
6
1
3
100
1
0
1
0
2
1
5
2
0
1
100
1
0
2
1
2
1
8
1
0
1
100
1
0
2
1
2
1
7
2
0
1
100
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0182.png
04
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 1.4: Hvad er dit højest opnåede uddannelsesniveau?
Mænd med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Grundskole
Gymnasial
uddannelse
Erhvervsfaglig
uddannelse
Kort videregående
uddannelse
Mellemlang
videregående
uddannelse
Bacheloruddannels
e
Lang videregående
uddannelse
Ph.d. og
forskeruddannelse
Ved ikke
Ønsker ikke at
svare
Total
P-værdi = 0,000
17
21
14
5
8
13
14
2
3
4
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
16
20
12
5
10
15
16
1
2
4
100
Mænd med
Kvinder med
dansk eller
dansk eller
vestlig baggrund vestlig baggrund
Pct. (n=991)
12
12
35
7
10
9
12
1
1
2
100
Pct. (n=545)
10
13
18
13
19
11
12
1
1
1
100
Total
Pct. (n= 4423)
12
13
25
10
14
10
12
1
1
2
100
Tabel 1.5: Har du børn?
Mænd med ikke-
vestlig baggrund
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at
svare
Total
P-værdi = 0,002
Pct. (n=2324)
59
40
0
1
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
62
37
0
1
100
Mænd med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=991)
60
38
1
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=545)
68
32
0
0
100
Total
Pct. (n=4423)
64
35
0
1
100
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0183.png
05
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 1.6: Hvor stor en del af dine nære venner har indvandrerbaggrund?
Mænd med ikke-
vestlig baggrund
Ingen
Næsten ingen
Under halvdelen
Omkring
halvdelen
Over halvdelen
Næsten alle
Alle
Ved ikke
Ønsker ikke at
svare
Total
P-værdi = 0,000
Pct. (n=2324)
4
10
15
24
20
15
4
6
3
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
6
8
13
24
20
16
3
6
3
100
Mænd med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=991)
37
42
15
3
0
1
0
1
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=545)
51
36
8
2
1
0
0
1
1
100
Total
Pct. (n=4423)
40
36
12
4
2
2
0
2
1
100
Tabel 1.7: Hvilken religion tilhører du?
Mænd med ikke-
vestlig baggrund
Pct. (n=2324)
16
51
4
5
0
2
10
6
2
4
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
22
45
7
2
0
4
8
4
2
5
100
Mænd med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=991)
62
0
1
0
0
2
20
13
2
2
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=545)
74
0
0
0
0
1
14
7
2
2
100
Total
Pct. (n=4423)
64
4
1
0
0
1
16
9
2
2
100
Kristendom
Islam
Buddhisme
Hinduisme
Jødedom
Anden religion
Ingen religion
Ateist
Ved ikke
Ønsker ikke at
svare
Total
P-værdi = 0,000
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0184.png
06
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 1.8: Kender du grunden til, at du kom til Danmark?
Mænd med ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=1931)
Ja, jeg (eller min familie)
flygtede fra en konflikt
Ja, jeg (eller min familie)
ønskede en bedre
tilværelse
Anden grund
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
40
21
30
4
5
100
Kvinder med ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=472)
30
19
42
3
6
100
Total
Pct. (n=2403)
35
20
36
4
6
100
Tabel 1.9: I hvilken grad har du problemer med at føre en længere samtale på dansk
om hverdagsemner som f.eks. arbejde, fritidsinteresser eller familie?
Mænd med ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=1931)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,136
10
17
20
46
5
3
100
Kvinder med ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=472)
9
13
20
50
3
4
100
Total
Pct. (n=2403)
9
15
20
48
4
3
100
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0185.png
07
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 1.10: Hvad føler du dig mest som?
Mænd med ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=2324)
Dansker
Dansker med
indvandrerbaggrund
Indvandrer
Tilhørende bestemt
religiøs gruppe
Andet
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,768
20
45
15
1
7
9
4
100
Kvinder med ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=563)
20
46
14
1
6
9
5
100
Total
Pct. (n=2887)
20
45
14
1
6
9
5
100
Tabel 1.11: Religionsindeks
Mænd med ikke-
vestlig baggrund
0
1
2
3
Total
P-værdi = 0,000
Pct. (n=1930)
38
17
23
21
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=462)
31
14
29
26
100
Mænd med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=917)
83
11
4
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=479)
79
14
5
2
100
Total
Pct. (n=3788)
77
13
7
4
100
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0186.png
08
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Bortfaldsanalyse
Samlet set er der modtaget 4.423 fuldkomne besvarelser på undersøgelsens spørgeskema,
hvilket giver en svarprocent på 42 % af bruttostikprøven (43,5 % af nettostikprøven, når man
trækker personer med adressebeskyttelse, hjemløse, personer uden fast adresse mv. fra).
Nedenfor vises yderligere oplysninger om undersøgelsens bortfald.
Tabel 1.12: Population, stikprøve og svarprocenter – indvandrere/efterkommere
Population (antal) Stikprøve (antal) Svar (antal) Svar (procent)
I alt
Strata (køn)
Mænd
Kvinder
Herkomst
Indvandrere
Efterkommere
Ghetto
1
Bor i en ghetto
Bor ikke i en ghetto
Aldersgruppe
18-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Bopæl, region
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Families sammensætning
Enlige uden børn
Enlige med børn
Par uden børn
Par med børn
Beskæftiget
Beskæftiget
Ej beskæftiget
134.942
155.414
3.745
4.040
1.599
1.288
43
32
85.071
25.925
47.959
131.401
2.587
449
1.143
3.606
744
143
505
1.495
29
32
44
42
15.890
51.626
47.919
143.865
31.056
414
1.444
1.268
3.849
810
174
511
513
1.388
301
42
35
41
36
37
45.708
74.088
72.759
60.106
37.695
1.289
1.991
1.877
1.606
1.022
410
670
739
644
424
32
34
39
40
42
20.320
270.036
532
7.253
163
2.724
31
38
230.834
59.522
6.146
1.639
2.403
484
39
30
290.356
141.601
148.755
7.785
6.300
1.485
2.887
2.324
563
37
37
38
Bopæl i ghetto er defineret på baggrund af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet såkaldte ghettoliste:
https://www.trm.dk/da/publikationer/2017/liste-over-ghettoomraader-1-dec-2017
1
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0187.png
09
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Familieindkomst
2
-150.000
150.000-250.000
250.000-350.000
+350.000
135.951
104.264
35.492
14.649
3.802
2.718
921
344
1.197
1.064
462
164
32
39
50
48
Tabel 1.13: Population, stikprøve og svarprocenter – dansk eller vestlig oprindelse
Population (antal) Stikprøve (antal) Svar (antal) Svar (procent)
I alt
Strata (køn)
Danske mænd
Danske kvinder
Aldersgruppe
18-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Bopæl, region
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Families sammensætning
Enlige uden børn
Enlige med børn
Par uden børn
Par med børn
Uddannelse
Grundskole eller uoplyst
GYM / EUD / KVU
MVU / Bachelor / LVU / PHD
Beskæftiget
Beskæftiget
Ej beskæftiget
2.062.540
875.228
1.957
793
1.143
393
58
50
707.104
1.428.776
801.888
668
1.400
682
298
763
475
45
55
70
793.523
210.806
796.314
1.137.125
756
174
718
1.102
359
94
431
652
48
54
60
59
313.712
688.612
622.495
885.653
427.296
313
641
577
823
396
162
371
317
470
216
52
58
55
57
55
437.915
547.647
585.287
718.685
648.234
417
557
537
621
618
216
273
284
365
398
52
49
53
59
64
2.937.768
1.483.646
1.454.122
2.750
1.860
890
1.536
991
545
56
53
61
Defineret som ækvivaleret disponibel indkomst for familien:
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/familieindkomst/famaekvivadisp-13
2
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0188.png
10
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Familieindkomst
3
-150.000
150.000-250.000
250.000-350.000
+350.000
Som det fremgår af ovenstående tabeller, startede vi med en bruttostikprøve på 10.535
personer (7.785 indvandrere og efterkommere og 2.780 med dansk eller vestlig oprindelse),
hvoraf 357 personer viste sig at have adressebeskyttelse mv., hvilket betyder, at de ikke
deltager i interviewundersøgelser fra Danmarks Statistik. Dette giver en nettostikprøve på
10.178 personer. Af de 10.178 personer har 4.423 personer svaret på samtlige spørgsmål i
surveyen, hvilket giver en bruttosvarprocent på 42 % og en nettosvarprocent på 43,5 %-
Herudover er der modtaget 402 delvise besvarelser. Foruden de delvise besvarelser er
angivet følgende årsager til bortfald:
Tabel 1.14: Bortfaldkategorier og delvise besvarelser
Bortfaldskategorier
Nægter
Øvrigt bortfald
Sprogvanskeligheder
Forkert telefonnummer/ophørt
Ikke fundet tlf. nr.
Adressebeskyttelse mv.
Ikke truffet
Antal
1.024
185
166
493
1.847
357
1.638
Som det fremgår af ovenstående tabel skyldes størstedelen af bortfaldene personer, hvor
telefonnummeret er forkert, ikke er fundet eller er ophørt (2.340), personer, som ikke er
truffet (1.638), samt personer, som ikke har ønsket at deltage (1.024). Derudover er der 357
personer, som har adressebeskyttelse, samt 166 personer, som ikke har deltaget på grund af
sprogvanskeligheder. Endvidere er der en gruppe på 185 personer, som er angivet under
kategorien ’øvrigt bortfald’, hvilket dækker over personer, som har sygdom/handicap eller er
døde, samt personer, som er væk fra hjemmet i interviewperioden, hvor der har været
kontakt til en anden end interviewpersonen i husstanden.
Som det fremgår af bortfaldstabellerne, er bortfaldet større hos nogle grupper af
befolkningen end hos andre. Heraf fremgår det, at svarprocenter er markant højere hos
personer med dansk eller vestlig oprindelse (56 %), end den er hos indvandrere og
efterkommere med ikke-vestlig oprindelse (37 %). Svarprocenten er også noget højere blandt
kvinder (hhv. 38 % og 61 %) end blandt mænd (hhv. 37 % og 53 %) samt blandt de ældre
respondenter sammenlignet med de yngre respondenter. Endvidere fremgår det, at
svarprocenten for de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er højest blandt personer,
som bor i Nordjylland (42 %), Syddanmark (41 %) og Sjælland (37 %), mens svarprocenten for
Defineret som ækvivaleret disponibel indkomst for familien:
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/familieindkomst/famaekvivadisp-13
3
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0189.png
11
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
de danske og vestlige respondenter er højest, for personer som bor i Midtjylland (58 %) og
Hovedstaden (57 %). For begge grupper gælder det endvidere, at svarprocenten er højere
blandt par, blandt personer, som er i beskæftigelse samt blandt personer med en højere
familieindkomst.
DST Survey har efter dataindsamlingen foretaget en vejning af data med henblik på at rette
op på skæve bortfald i forhold til registeroplysninger. Vægtningen har delvist kunne rette op
for det skæve bortfald i forhold til registeroplysninger, men det har med denne metode ikke
været muligt at sikre mod eventuelle bias i form af selvselektion. Dette kan have betydning
for kvaliteten af rapportens data.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0190.png
12
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
BILAG 2: REGRESSIONSANALYSER
I denne undersøgelse anvendes regression til at estimere effekterne af en række variable på
sandsynligheden for at have traditionelle maskulinitetsopfattelser og/eller mindre
ligestillingsorienterede holdninger. Variablene, der indikerer sådanne opfattelser og
holdninger, er kodet til binære udfald, hvor 0 er ensbetydende med, at der
ikke
ses en
indikation på traditionelle maskulinitetsopfattelser og mindre ligestillingsorienterede
holdninger, og 1 er ensbetydende med, at der ses en indikation på traditionelle
maskulinitetsopfattelser og mindre ligestillingsorienterede holdninger. Disse variable kaldes
Y-variable. Kodningen for de respektive Y-variable fremgår af hver tabel. Omkodningen af Y-
variablene bevirker yderligere, at analyseudfaldene i modellerne, dvs. antallet af
observationer der indgår i hver analyse, varierer. Det er vigtigt at pointere, at nogle af disse
variable oprindeligt var fempunktsskalaer. Derfor, når variablene omkodes til binære
variable, kan de skjule en systematik. Dette forbehold skal tages, når man tolker
nedenstående empiriske analyser.
I undersøgelsen bruges logistisk regression. Her afrapporteres de gennemsnitlige marginale
effekter for alle forklarende variable. Dette giver effekten på Y-variablen på en
sandsynslighedsskala for en enhedsændring i en forklarende variabel, når der kontrolleres for
de øvrige forklarende variable.
I dette bilag præsenteres undersøgelsens regressionsmodeller. Her kontrolleres effekten af
undersøgelsens primære forklarende variabel, køn og etnisk baggrund, for en række andre
variable. Til forskel for tovejstabellerne med fire kategorier for køn og etnisk baggrund,
indeholder variablen i disse analyser to ekstra udfald for migrationshistorik. Dette giver
følgende seks udfald:
•
•
•
•
•
•
Mænd med dansk eller vestlig baggrund
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Dette resulterer i en selvstændig effekt for respondenter med hhv. indvandrer- og
efterkommerbaggrund. Referencekategorien for variablen – dvs. den kategori, som de andre
kategorier sammenlignes med - er igennem hele analysen mænd med dansk eller vestlig
baggrund.
I modellerne anvendes en række kontrolvariable. Kontrolvariablene er:
•
•
•
Alder: 18-24 år (referencekategori), 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år og 55-64 år
Civilstatus: gift, kæreste/partner og single (referencekategori)
Religiøsitetsindeks: 0 (referencekategori), 1, 2 og 3
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0191.png
13
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
•
•
•
•
Uddannelse og beskæftigelsesstatus: studerende eller beskæftiget
(referencekategori) og udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse.
Har oplevet diskrimination: ja og nej (referencekategori)
Far fysisk til stede i opvækst: ja (referencekategori) og nej
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme: ja og nej
(referencekategori)
Endvidere findes der i litteraturen forskellige guidelines for, hvornår logistisk regression er
relevant og giver gode estimater, når man arbejder med ”ubalanceret outcomes”, dvs. når 1-
kategorien for en binær y-variabel er væsentlig mindre sandsynlig end 0-kategorien eller
omvendt. I denne undersøgelsen arbejdes ud fra, at der skal være 10 observationer per
forklarende variabel i den kategori for y-variablen, der rent numerisk er mindst. Det betyder,
at når der inkluderes 18 forklarende variabel i modellen, altså variablene uden deres
respektive referencekategorier, så fås en nedre grænse på 180 observation.
Regressionsanalyse bliver derfor kun gennemført på y-variable, hvor der er 180
observationer i 1-kategorien (kategorien for at have traditionelle maskulinitetsopfattelser og
mindre ligestillingsorienterede holdninger).
Tre modeller fremgår i hver tabel:
-
Model 1 er den
ikke kontrollerede
sammenhæng mellem undersøgelsens primære
forklarende variabel og de respektive Y-variable udregnet med alle respondenter, der
har valide svar på Y-variablen.
Model 2 er den
ikke kontrollerede
sammenhæng mellem undersøgelsens primære
forklarende variabel og de respektive Y-variable udregnet med alle respondenter, der
har valide svar på Y-variablen
og
på alle de forklarende variable. Denne model tager
derfor højde for sample selektion, altså at det er respondenter med bestemte
baggrundskarakteristika, der svarer på undersøgelsens forklarende variable.
Model 3 er
den kontrollerede sammenhængen
mellem undersøgelsens primære
forklarende variabel og de respektive Y-variable udregnet med alle respondenter, der
har valide svar på Y-variablen
og
på alle de forklarende variable.
-
-
I følgende analyser angives robuste standardfejl under hvert parameterestimat. Hernæst
indikerer stjernerne (*) p-værdiens størrelse: Tre stjerner er p<0.01, to stjerner er p<0.05 og
én stjerne er p<0.1.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0192.png
14
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.1: Hvor enig eller uenig er du i, at en mand skal være fysisk stærk?
Hvor enig eller uenig er du i, at en mand skal være fysisk stærk?
1 = helt enig og overvejende enig
Model 1
Marginale
effekter
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
0.102***
(0.028)
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
0.231***
(0.020)
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
0.262***
(0.029)
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
0.187***
(0.031)
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
0.191***
(0.058)
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
4,210
3,003
Model 2
Marginale
effekter
0.099***
(0.031)
0.224***
(0.023)
0.272***
(0.035)
0.188***
(0.036)
0.095
(0.075)
Model 3
Marginale
effekter
0.093***
(0.031)
0.153***
(0.034)
0.192***
(0.047)
0.165***
(0.045)
0.130
(0.082)
0.060
(0.050)
0.053
(0.053)
0.049
(0.052)
-0.035
(0.052)
0.083**
(0.039)
0.072*
(0.040)
0.005
(0.043)
0.105*
(0.055)
0.128*
(0.074)
0.046
(0.047)
-0.071*
(0.038)
-0.007
(0.035)
0.148***
(0.029)
3,003
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0193.png
15
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.2: Hvor enig eller uenig er du i, at det er acceptabelt for mænd at græde?
Hvor enig eller uenig er du i, at det er acceptabelt for mænd at græde?
1 = helt uenig og overvejende uenig
Model 1
Marginale
effekter
-0.038***
(0.010)
0.047***
(0.011)
0.048***
(0.018)
0.023
(0.016)
-0.016
(0.025)
Model 2
Marginale
effekter
-0.041***
(0.011)
0.048***
(0.013)
0.044**
(0.022)
0.035*
(0.020)
0.008
(0.039)
Model 3
Marginale
effekter
-0.044***
(0.011)
0.018
(0.021)
0.014
(0.026)
0.063
(0.040)
0.044
(0.070)
0.021
(0.013)
0.027*
(0.015)
0.030**
(0.014)
0.048***
(0.016)
0.016
(0.011)
0.032**
(0.015)
0.019
(0.018)
0.028
(0.024)
0.028
(0.028)
0.014
(0.019)
-0.005
(0.015)
0.015
(0.013)
0.019*
(0.010)
2,997
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
4,188
2,997
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0194.png
16
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.3: Hvor enig eller uenig er du i, at mænd generelt har for lidt magt i det danske
samfund?
Mænd har generelt for lidt magt i det danske samfund?
1 = Helt enig og overvejende enig
Model 1
Marginale
effekter
-0.044***
(0.013)
0.312***
(0.016)
0.181***
(0.026)
0.194***
(0.027)
0.021
(0.038)
Model 2
Marginale
effekter
-0.036***
(0.014)
0.319***
(0.018)
0.187***
(0.031)
0.204***
(0.031)
-0.027
(0.029)
Model 3
Marginale
effekter
-0.045***
(0.015)
0.159***
(0.033)
0.053*
(0.031)
0.057*
(0.033)
-0.065***
(0.018)
0.021
(0.026)
-0.009
(0.024)
-0.006
(0.026)
-0.029
(0.025)
-0.007
(0.019)
-0.005
(0.019)
0.035
(0.022)
0.061**
(0.028)
0.094***
(0.033)
0.034
(0.024)
0.052**
(0.021)
0.013
(0.018)
0.027**
(0.014)
2,871
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
3,933
2,871
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0195.png
17
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.4: Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør have lige så meget ansvar for huslige
pligter som kvinden? (med huslige pligter menes vasketøj, rengøring, madlavning og
indkøb).
Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør have lige så meget ansvar for huslige pligter som kvinden? (med
huslige pligter menes vasketøj, rengøring, madlavning og indkøb).
1 = helt uenig og overvejende uenig
Model 1
Marginale
effekter
-0.035***
(0.012)
0.027**
(0.011)
0.037**
(0.018)
0.068***
(0.021)
-0.024
(0.026)
Model 2
Marginale
effekter
-0.037***
(0.013)
0.026**
(0.013)
0.020
(0.021)
0.070***
(0.024)
-0.016
(0.036)
Model 3
Marginale
effekter
-0.037***
(0.014)
0.000
(0.020)
-0.003
(0.026)
0.024
(0.028)
-0.030
(0.032)
0.026
(0.027)
-0.019
(0.024)
-0.031
(0.021)
0.005
(0.024)
-0.000
(0.019)
-0.014
(0.018)
0.037
(0.024)
0.020
(0.024)
0.036
(0.038)
-0.007
(0.019)
-0.008
(0.016)
0.008
(0.015)
0.025**
(0.012)
3,045
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
4,302
3,045
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0196.png
18
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.5: Hvor enig eller uenig er du i, at det især bør være manden, der er ansvarlig for at
administrere familiens økonomi?
Hvor enig eller uenig er du i, at det især bør være manden, der er ansvarlig for at administrere familiens
økonomi?
1 = Helt enig + overvejende enig.
Model 1
Marginale
effekter
-0.047***
(0.012)
0.193***
(0.014)
0.169***
(0.023)
0.177***
(0.025)
0.014
(0.033)
Model 2
Marginale
effekter
-0.037***
(0.014)
0.182***
(0.016)
0.153***
(0.028)
0.176***
(0.029)
0.027
(0.044)
Model 3
Marginale
effekter
-0.045***
(0.015)
0.068***
(0.025)
0.031
(0.028)
0.065*
(0.034)
-0.024
(0.035)
0.025
(0.028)
-0.037
(0.023)
-0.009
(0.028)
-0.008
(0.027)
0.019
(0.018)
0.009
(0.018)
0.006
(0.018)
0.078**
(0.034)
0.151**
(0.060)
0.029
(0.023)
0.015
(0.019)
-0.008
(0.014)
0.031**
(0.013)
3,035
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
4,284
3,035
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0197.png
19
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.6: Hvor enig eller uenig er du i, at det bør være mandens rolle at være familiens
beskytter?
Hvor enig eller uenig er du i, at det bør være mandens rolle at være familiens beskytter?
1 = helt enig og overvejende enig
Model 1
Marginale
effekter
-0.264***
(0.025)
0.212***
(0.020)
0.119***
(0.029)
0.246***
(0.029)
0.051
(0.058)
Model 2
Marginale
effekter
-0.261***
(0.029)
0.209***
(0.023)
0.129***
(0.035)
0.244***
(0.033)
0.012
(0.075)
Model 3
Marginale
effekter
-0.276***
(0.028)
0.064**
(0.032)
-0.062
(0.047)
0.100**
(0.046)
-0.112
(0.086)
0.035
(0.049)
-0.035
(0.050)
-0.056
(0.048)
-0.137***
(0.049)
0.048
(0.036)
0.037
(0.037)
0.055
(0.042)
0.152***
(0.056)
0.404***
(0.063)
0.046
(0.045)
0.004
(0.036)
0.017
(0.032)
0.139***
(0.027)
3,022
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
4,262
3,022
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0198.png
20
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.7: Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør have det sidste ord, når det gælder
beslutninger i hjemmet?
Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør have det sidste ord, når det gælder beslutninger i hjemmet?
1 = helt enig og overvejende enig
Model 1
Marginale
effekter
-0.041***
(0.009)
0.164***
(0.012)
0.087***
(0.019)
0.159***
(0.023)
0.022
(0.031)
Model 2
Marginale
effekter
-0.032***
(0.010)
0.166***
(0.014)
0.064***
(0.021)
0.148***
(0.026)
-0.032**
(0.015)
Model 3
Marginale
effekter
-0.040***
(0.011)
0.033
(0.021)
-0.022
(0.015)
0.032
(0.026)
-0.048***
(0.011)
0.022
(0.021)
-0.002
(0.016)
-0.001
(0.017)
0.007
(0.018)
0.003
(0.014)
-0.001
(0.015)
0.001
(0.009)
0.070***
(0.026)
0.151***
(0.054)
0.014
(0.014)
0.011
(0.012)
0.001
(0.010)
0.027***
(0.009)
3,031
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
4,266
3,031
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0199.png
21
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.8: Hvor enig eller uenig er du i, at det især bør være kvindens ansvar at stå for
børneopdragelsen?
Hvor enig eller uenig er du i, at det især bør være kvindens ansvar at stå for børneopdragelsen?
1 = Helt enig og overvejende enig
Model 1
Marginale
effekter
-0.031***
(0.010)
0.227***
(0.013)
0.196***
(0.023)
0.134***
(0.022)
0.116***
(0.045)
Model 2
Marginale
effekter
-0.029***
(0.010)
0.220***
(0.015)
0.163***
(0.027)
0.132***
(0.025)
0.070*
(0.042)
Model 3
Marginale
effekter
-0.033***
(0.011)
0.122***
(0.027)
0.064**
(0.027)
0.052*
(0.027)
0.019
(0.031)
-0.013
(0.022)
-0.038**
(0.018)
-0.010
(0.021)
0.005
(0.022)
-0.010
(0.013)
-0.009
(0.016)
0.029*
(0.017)
0.060***
(0.023)
0.102***
(0.032)
0.028*
(0.015)
0.001
(0.011)
-0.004
(0.009)
0.009
(0.010)
3,029
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Robuste standardfejl i parenteser
4,279
3,029
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0200.png
22
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.9: Hvor enig eller uenig er du i, at mænd kan tage sig lige så godt af børn som
kvinder?
Hvor enig eller uenig er du i, at mænd kan tage sig lige så godt af børn som kvinder?
1 = helt uenig og overvejende uenig
Model 1
Marginale
effekter
-0.051***
(0.010)
0.064***
(0.012)
0.038**
(0.017)
0.086***
(0.020)
-0.019
(0.023)
Model 2
Marginale
effekter
-0.054***
(0.010)
0.063***
(0.014)
0.040*
(0.021)
0.113***
(0.025)
0.010
(0.036)
Model 3
Marginale
effekter
-0.057***
(0.012)
0.027
(0.022)
0.000
(0.023)
0.066*
(0.034)
-0.019
(0.029)
-0.009
(0.019)
0.000
(0.018)
-0.007
(0.017)
0.016
(0.022)
-0.016
(0.014)
-0.005
(0.018)
-0.002
(0.012)
0.056**
(0.028)
0.051
(0.033)
0.027
(0.021)
0.006
(0.014)
-0.006
(0.011)
-0.006
(0.011)
3,031
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
4,292
3,031
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0201.png
23
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.10: Hvor enig eller uenig er du i, at det er acceptabelt at opdrage drenge med mere
frihed end piger?
Hvor enig eller uenig er du i, at det er acceptabelt at opdrage drenge med mere frihed end piger?
1 = helt enig og overvejende enig
Model 1
Model 2
Model 3
Marginale
Marginale
Marginale
Forklarende variable
effekter
effekter
effekter
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
-0.024**
-0.020
-0.025*
(0.011)
(0.012)
(0.014)
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
0.079***
0.078***
0.007
(0.011)
(0.013)
(0.016)
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
0.029*
0.019
-0.029**
(0.015)
(0.017)
(0.013)
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
0.147***
0.160***
0.027
(0.023)
(0.027)
(0.023)
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
-0.037***
udeladt (nul eller en i gruppen
(0.014)
har svaret 1)
25-34 år
-0.021
(0.021)
35-44 år
-0.018
(0.021)
45-54 år
-0.022
(0.019)
55-64 år
-0.020
(0.020)
Gift
-0.024
(0.015)
Kæreste/partner
-0.008
(0.018)
Religionsindeks = 1
0.027
(0.018)
Religionsindeks = 2
0.055**
(0.024)
Religionsindeks = 3
0.164**
(0.070)
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
0.008
(0.022)
Har oplevet diskrimination
0.019
(0.015)
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
-0.013
(0.011)
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
0.029***
(0.011)
Observationer
4,231
2,964
2,964
Note: Robuste standardfejl i parenteser
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0202.png
24
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.11: Hvor enig eller uenig er du i, at det nogle gange kan være nødvendigt at slå
børn?
Det kan nogle gange være nødvendigt at slå børn?
1 = helt enig og overvejende enig
Model 1
Marginale
effekter
-0.048***
(0.011)
0.004
(0.011)
-0.004
(0.015)
0.032*
(0.018)
-0.062***
(0.012)
Model 2
Marginale
effekter
-0.044***
(0.013)
0.016
(0.013)
-0.017
(0.017)
0.041*
(0.021)
-0.057***
(0.015)
Model 3
Marginale
effekter
-0.047***
(0.014)
0.002
(0.019)
-0.028
(0.019)
0.025
(0.030)
-0.060***
(0.016)
-0.020
(0.020)
-0.035*
(0.019)
0.008
(0.024)
0.004
(0.023)
-0.019
(0.016)
-0.003
(0.019)
-0.006
(0.017)
-0.004
(0.018)
0.006
(0.024)
0.046*
(0.028)
0.021
(0.018)
0.007
(0.015)
0.026**
(0.012)
3,009
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
4,228
3,009
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0203.png
25
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.12: Hvor enig eller uenig er du i, at hvis nogen fornærmer en mand, bør han
forsvare sit omdømme med magt om nødvendigt?
Hvor enig eller uenig er du i, at hvis nogen fornærmer en mand, bør han forsvare sit omdømme med magt om
nødvendigt?
1 = helt enig og overvejende enig
Model 1
Marginale
effekter
-0.061***
(0.012)
0.137***
(0.014)
0.112***
(0.023)
0.126***
(0.024)
-0.004
(0.031)
Model 2
Marginale
effekter
-0.064***
(0.012)
0.138***
(0.017)
0.082***
(0.026)
0.124***
(0.028)
-0.014
(0.035)
Model 3
Marginale
effekter
-0.071***
(0.014)
0.043*
(0.025)
-0.002
(0.026)
0.019
(0.027)
-0.046*
(0.027)
0.002
(0.023)
-0.002
(0.025)
-0.025
(0.023)
-0.035
(0.022)
0.001
(0.015)
0.027
(0.018)
-0.011
(0.013)
0.043*
(0.025)
0.120**
(0.050)
-0.001
(0.018)
0.007
(0.016)
0.056***
(0.011)
0.017
(0.017)
2,954
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
4,042
2,954
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0204.png
26
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.13: Tillader du din partner/ægtefælle at have venner af det modsatte køn udover
familien?
Tillader du din partner/ægtefælle at have venner af det modsatte køn udover familien?
1 = nej
Model 1
Marginale
effekter
0.026*
(0.014)
0.225***
(0.014)
0.144***
(0.024)
0.159***
(0.030)
0.167***
(0.065)
Model 2
Marginale
effekter
0.034**
(0.016)
0.249***
(0.017)
0.137***
(0.030)
0.162***
(0.034)
0.155**
(0.070)
Model 3
Marginale
effekter
0.033**
(0.016)
0.196***
(0.032)
0.088***
(0.030)
0.101**
(0.041)
0.099
(0.064)
0.002
(0.038)
-0.029
(0.034)
-0.023
(0.037)
-0.036
(0.036)
0.004
(0.021)
0.043
(0.035)
0.045**
(0.019)
0.036
(0.030)
-0.017
(0.014)
0.007
(0.018)
0.004
(0.017)
2,188
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
2,933
2,188
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0205.png
27
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.14: Det er lige så acceptabelt, hvis det er en kvinde, der forsørger familien, som
hvis det er en mand?
Det er lige så acceptabelt, hvis det er en kvinde, der forsørger familien, som hvis det er en mand
1 = helt uenig og overvejende uenig
Model 1
Marginale
effekter
-0.010
(0.007)
0.061***
(0.009)
0.063***
(0.015)
0.094***
(0.018)
0.047
(0.034)
Model 2
Marginale
effekter
-0.003
(0.008)
0.070***
(0.010)
0.069***
(0.018)
0.090***
(0.019)
0.005
(0.020)
Model 3
Marginale
effekter
-0.002
(0.009)
0.037**
(0.017)
0.030
(0.020)
0.058**
(0.025)
-0.004
(0.013)
0.020*
(0.011)
0.039**
(0.017)
0.005
(0.003)
0.011*
(0.006)
-0.031**
(0.015)
-0.028*
(0.017)
0.002
(0.009)
0.016**
(0.007)
0.051**
(0.026)
-0.001
(0.011)
0.006
(0.011)
0.017
(0.011)
-0.019**
(0.008)
3,020
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
4,214
3,020
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0206.png
28
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.15: Er det i orden at have sex før ægteskabet?
Er det i orden at have sex før ægteskabet?
1 = nej
Model 1
Marginale
effekter
0.008
(0.008)
0.283***
(0.013)
0.255***
(0.024)
0.301***
(0.027)
0.359***
(0.058)
Model 2
Marginale
effekter
0.014
(0.009)
0.292***
(0.015)
0.253***
(0.030)
0.288***
(0.031)
0.301***
(0.071)
Model 3
Marginale
effekter
0.008
(0.009)
0.047***
(0.010)
0.018**
(0.009)
0.035***
(0.013)
0.027
(0.020)
-0.037**
(0.019)
-0.038*
(0.021)
-0.049**
(0.020)
-0.052**
(0.021)
0.026***
(0.008)
-0.005
(0.008)
0.040***
(0.015)
0.133***
(0.035)
0.314***
(0.064)
0.026**
(0.013)
0.027***
(0.008)
0.004
(0.008)
-0.000
(0.007)
2,810
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
3,787
2,810
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0207.png
29
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.16: Hvor enig eller uenig er du i, at
kvinder
bør vente med at have sex, til de er gift?
Hvor enig eller uenig er du i, at kvinder bør vente med at have sex, indtil de er gift
1 = Helt enig og overvejende enig
Model 1
Marginale
effekter
-0.002
(0.009)
0.318***
(0.014)
0.289***
(0.025)
0.348***
(0.027)
0.355***
(0.056)
Model 2
Marginale
effekter
-0.001
(0.010)
0.312***
(0.016)
0.300***
(0.031)
0.336***
(0.032)
0.291***
(0.068)
Model 3
Marginale
effekter
-0.016
(0.010)
0.052***
(0.014)
0.022
(0.015)
0.072***
(0.025)
0.029
(0.030)
-0.018
(0.018)
-0.011
(0.018)
-0.028
(0.018)
-0.019
(0.020)
0.034***
(0.009)
0.017
(0.011)
0.044***
(0.014)
0.184***
(0.038)
0.381***
(0.071)
0.021
(0.015)
0.040***
(0.014)
-0.000
(0.008)
0.006
(0.009)
2,918
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
3,981
2,918
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0208.png
30
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.17: Hvor enig eller uenig er du i, at
mænd
bør vente med at have sex, til de er gift?
Hvor enig eller uenig er du i, at mænd bør vente med at have sex, indtil de er gift?
1 = helt enig og overvejende enig
Model 1
Marginale
effekter
0.001
(0.009)
0.303***
(0.013)
0.256***
(0.024)
0.304***
(0.026)
0.355***
(0.055)
Model 2
Marginale
effekter
0.003
(0.010)
0.296***
(0.016)
0.259***
(0.030)
0.300***
(0.031)
0.288***
(0.067)
Model 3
Marginale
effekter
-0.011
(0.010)
0.043***
(0.013)
0.011
(0.013)
0.050**
(0.020)
0.030
(0.028)
-0.018
(0.018)
-0.012
(0.018)
-0.029*
(0.018)
-0.021
(0.020)
0.033***
(0.009)
0.012
(0.010)
0.041***
(0.013)
0.163***
(0.036)
0.386***
(0.070)
0.018
(0.014)
0.037***
(0.013)
0.001
(0.008)
0.011
(0.008)
2,914
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
3,966
2,914
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0209.png
31
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.18: Er det i orden at have sex med en person, man ikke har til hensigt at indgå i et
seriøst forhold til?
Er det i orden at have sex med en person, man ikke har til hensigt at indgå i et seriøst forhold til?
1 = nej
Model 1
Model 2
Marginale
Marginale
Forklarende variable
effekter
effekter
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
0.016
0.010
(0.014)
(0.015)
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
0.463***
0.453***
(0.016)
(0.018)
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
0.545***
0.526***
(0.028)
(0.035)
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
0.305***
0.297***
(0.029)
(0.033)
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
0.469***
0.381***
(0.062)
(0.076)
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
3,631
2,721
Model 3
Marginale
effekter
-0.002
(0.014)
0.188***
(0.027)
0.193***
(0.041)
0.101***
(0.033)
0.178**
(0.074)
-0.030
(0.025)
-0.027
(0.027)
-0.011
(0.027)
-0.005
(0.030)
0.018
(0.021)
-0.027
(0.019)
0.045**
(0.020)
0.239***
(0.046)
0.405***
(0.091)
0.015
(0.023)
0.014
(0.015)
-0.027**
(0.013)
0.052***
(0.013)
2,721
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0210.png
32
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.19: I hvilken grad er du enig eller uenig i, at kvinder, der går udfordrende klædt,
selv er skyld i, hvis de udsættes for seksuelle overgreb?
I hvilken grad er du enig eller uenig i, kvinder, der går udfordrende klædt, selv er skyld i, hvis de udsættes for
seksuelle overgreb
1 = Helt enig og overvejende enig
Model 1
Model 2
Model 3
Marginale
Marginale
Marginale
Forklarende variable
effekter
effekter
effekter
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
0.000
0.002
-0.004
(0.013)
(0.015)
(0.015)
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
0.144***
0.146***
0.071***
(0.013)
(0.015)
(0.023)
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
0.117***
0.094***
0.028
(0.022)
(0.025)
(0.024)
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
0.093***
0.074***
0.029
(0.021)
(0.023)
(0.026)
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
0.070*
0.009
-0.008
(0.039)
(0.032)
(0.032)
25-34 år
-0.010
(0.023)
35-44 år
-0.025
(0.022)
45-54 år
-0.006
(0.026)
55-64 år
0.031
(0.030)
Gift
-0.004
(0.017)
Kæreste/partner
0.024
(0.021)
Religionsindeks = 1
0.040*
(0.023)
Religionsindeks = 2
0.043
(0.027)
Religionsindeks = 3
0.101**
(0.048)
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
0.048*
(0.026)
Har oplevet diskrimination
0.013
(0.019)
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
0.002
(0.016)
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
0.048***
(0.012)
Observationer
3,997
2,930
2,930
Note: Robuste standardfejl i parenteser
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0211.png
33
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 2.20: Hvilken af disse 2 holdninger er du mest enig i? Homoseksualitet bør være
accepteret af samfundet eller Homoseksualitet bør ikke være accepteret af samfundet?
Hvilken af disse 2 holdninger er du mest enig i? Homoseksualitet bør være accepteret af samfundet eller
Homoseksualitet bør ikke være accepteret af samfundet?
1 = Homoseksualitet bør ikke være accepteret af samfundet?
Model 1
Marginale
effekter
-0.027***
(0.007)
0.289***
(0.015)
0.164***
(0.025)
0.248***
(0.027)
0.059*
(0.035)
Model 2
Marginale
effekter
-0.023***
(0.008)
0.291***
(0.017)
0.174***
(0.031)
0.239***
(0.031)
0.045
(0.038)
Model 3
Marginale
effekter
-0.031***
(0.008)
0.099***
(0.025)
0.022
(0.019)
0.162***
(0.045)
0.017
(0.032)
0.016**
(0.008)
0.021**
(0.010)
0.030***
(0.010)
0.032***
(0.011)
0.004
(0.009)
0.013
(0.012)
0.014
(0.012)
0.059**
(0.024)
0.184***
(0.056)
0.021
(0.016)
0.022
(0.015)
-0.001
(0.009)
0.018**
(0.008)
2,605
Forklarende variable
Kvinder med dansk eller vestlig baggrund
Mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund
Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Gift
Kæreste/partner
Religionsindeks = 1
Religionsindeks = 2
Religionsindeks = 3
Udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse
Har oplevet diskrimination
Far var ikke fysisk til stede i opvækst
Føler sig ansvarlig for at opretholde familiens omdømme
Observationer
Note: Robuste standardfejl i parenteser
3,502
2,605
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0212.png
34
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
BILAG 3: FAKTORANALYSE
I denne undersøgelse er Principal Components Analysis (PCA) anvendt til at undersøge,
hvorvidt variansen i undersøgelsens surveyspørgsmål kan reduceres til færre grundlæggende
variable i kraft af korrelationen mellem disse surveyspørgsmål. Disse grundlæggende variable
kaldes komponenter og kan tænkes som underliggende dimensioner af den overordnede
ligestillingsholdning. På baggrund af PCA’en kan man således vurdere, om
surveyspørgsmålene ”måler det samme”.
PCA’en bruges derfor i denne undersøgelse som et
heuristisk værktøj til at konstruere simple indeks.
Valget af indeks, fremfor PCA’ens vægtede
skalaer, der måles i standardafvigelser, skyldes de formidlingsmæssige fordele, der ligger
heri.
Antallet af indeks bliver besluttet på baggrund af antallet af komponenter, mens indeksenes
karakter besluttes på baggrund af en teoretisk læsning af strukturen i surveyspørgsmålenes
faktorloadings
4
.
Antallet af komponenter, der bliver bevaret, baseres på Cattell’s scree test samt Kaiser-
Guttman kriteriet. De rå faktorloadings fortolkes ikke, men først efter rotation. Rotation gør
det muligt at repræsentere de manifeste variable (surveyspørgsmålene) i et andet rum, hvor
akserne (komponenterne) er placeret på en anden måde. I denne undersøgelse anvendes en
oblique oblimin rotation, hvor akserne (komponenterne) må korrelere. Rotationen af akserne
muliggør derfor en mere entydig fortolkning af komponenterne.
En enkelt bemærkning er nødvendig, inden selve faktoranalysen fremlægges. Faktoranalysen
foretages på uvægtet data. Det har den konsekvens, at dimensionerne i den overordnede
ligestillingsopfattelse, der findes i data, i højere grad er influereret af svarmønstrene for
mænd, og herunder særligt mænd med minoritetsbaggrund. Dette forhold hænger også fint
sammen med formålet for faktoranalysen, som netop er at belyse underliggende
holdningssammenhænge blandt minoritetsetniske mænd.
Selve analysen:
Analysen er lavet på følgende spørgsmål
5
:
A. Synes du det er i orden, hvis forældre og andre familiemedlemmer beslutter, hvem
unge skal gifte sig med?
B. Har du indenfor det seneste år følt dig presset til at kontrollere andre
familiemedlemmer (f.eks. søskende eller børn)?
C. Er det i orden at have sex før ægteskabet?
D. Er det i orden at have sex med en person, man ikke har til hensigt at indgå i et seriøst
forhold til?
Faktorloadings udtrykker sammenhængen mellem hver manifest variabel (surveyspørgsmål) og den
underliggende komponent.
5
Nogle spørgsmål er blevet frasorteret i denne analyse på pga. af filtring i spørgeskemaet og fordi nogle fungerer
som baggrundsvariable i regressionsanalysen.
4
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0213.png
35
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
E. Hvilken af disse 2 holdninger er du mest enig i? Homoseksualitet bør være accepteret
af samfundet eller Homoseksualitet bør ikke være accepteret af samfundet?
F. Hvor enig eller uenig er du i, at en mand skal være fysisk stærk?
G. Hvor enig eller uenig er du i, at det er acceptabelt for mænd at græde?
H. Hvor enig eller uenig er du i, at det bør være mandens rolle at være familiens
beskytter?
I. Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør have det sidste ord, når det gælder
beslutninger i hjemmet?
J. Hvor enig eller uenig er du i, at det især bør være manden, der er ansvarlig for at
administrere familiens økonomi?
K. Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør have lige så meget ansvar for huslige
pligter som kvinden?
L. Hvor enig eller uenig er du i, at mænd kan tage sig lige så godt af børn som kvinder?
M. Hvor enig eller uenig er du i, at det især bør være kvindens ansvar at stå for
børneopdragelsen?
N. Hvor enig eller uenig er du i, at det er acceptabelt at opdrage drenge med mere
frihed end piger?
O. Hvor enig eller uenig er du i, at hvis nogen fornærmer en mand, bør han forsvare sit
omdømme med magt om nødvendigt
P. Hvor enig eller uenig er du i, at kvinder bør have samme ret til at blive skilt som
mænd?
Q. Det er lige så acceptabelt, hvis det er en kvinde, der forsørger familien, som hvis det
er en mand
R. Kvinder kan være lige så gode ledere som mænd
S. Mænd har generelt for lidt magt i det danske samfund?
T. Kvinder bør vente med at have sex, indtil de er gift
U. Mænd bør vente med at have sex, indtil de er gift
V. Det er i orden, at en kvinde siger nej til sex med sin mand, når hun ikke har lyst
W. Kvinder, der går udfordrende klædt, er selv skyld i, hvis de udsættes for seksuelle
overgreb
X. Det kan nogle gange være nødvendigt at slå børn
Y. Det kan nogle gange være nødvendigt at slå ens partner/ægtefælle
Z. I hvor høj grad føler du dig ansvarlig for at opretholde din families omdømme?
Æ. Hvor vigtigt synes du, at det er, at mænd tager barsel og forældreorlov?
Disse spørgsmål er henholdsvis blevet kodet ordinalt eller binært, dvs. at ”ved ikke”-
kategorien og ”nægter”-kategorien er blevet udeladt. I dets oprindelige form bliver PCA brugt
på kontinuerte variable. Omkodningen til binære og ordinale variable medfører derfor, at
polykorisk eksplorativ faktoranalyse anvendes (nærmere bestemt polykorisk PCA). Ideen er,
at der ”nedenunder” de binære og ordinale variable ligger kontinuerte variable, som PCA’en
tager udgangspunkt i.
På baggrund af en polykorisk PCA med en oblique oblimin rotation, der fremgår af tabel 3.1.,
ses det, at den overordnede ligestillingsholdning har fire underliggende dimensioner. Det ses
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0214.png
36
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
yderligere, at en række variable har faktorloadings under 0,5. Disse variable er markeret med
en stjerne (*) og udgår af indekskonstruktionen.
Tabel 3.1 Underliggende dimensioner af den overordnede ligestillingsholdning
Manifeste variable
A. Beslut hvem børn skal giftes med*
B. Følt pres til at kontrollere
C. Accept af sex før ægteskab
D. Accept af uforpligtende sex
E. Accept af homoseksualitet
F. Mand skal være fysisk stærk
G. Ikke acceptabelt at græde*
H. Manden som familiens beskytter
I. Mænd sidste ord i beslutninger
J. Mænd ansvarlig for økonomi
K. Mænd lige ansvar for huslige pligter
L. Mænd tage sig lige så godt af børn
M. Opdragelse kvinders ansvar*
N. Opdrage drenge med mere frihed*
O. Mand bør forsvare omsømme med magt
P. Kvinders samme ret til at blive skilt*
Q. Acceptabelt med kvindelig forsørger
R. Kvinder lige så gode ledere
S. Mænd for lidt magt*
T. Kvinder vente med sex
U. Mænd vente med sex
V. Ok at kvinder siger nej til sex*
W. Kvinde selv skyld i overgreb*
X. Nødvendigt at slå børn
Y. Nødvendigt at slå partner/ægtefælle
Z. Ansvarlig for families omdømme*
AA. Vigtigt mænd tager barsel
Komponent
1
Komponent
2
Komponent
3
Komponent
4
0.5738
0.9947
0.9245
0.7011
0.7933
0.8165
0.6412
0.6646
0.7005
0.6739
0.5265
0.5610
0.6120
-0.9092
-0.9371
0.7849
0.8649
0.5744
På baggrund af ovenstående faktorloadings i tabel 3.1 kan fire dimensioner karakteriseres:
Den første dimension består af følgende manifeste variable:
-
-
-
-
-
Er det i orden at have sex før ægteskabet?
Er det i orden at have sex med en person, man ikke har til hensigt at indgå i et seriøst
forhold til?
Hvilken af disse 2 holdninger er du mest enig i? Homoseksualitet bør være accepteret
af samfundet eller Homoseksualitet bør ikke være accepteret af samfundet?
Kvinder bør vente med at have sex, indtil de er gift?
Mænd bør vente med at have sex, indtil de er gift?
Denne dimension kan derfor karakteriseres som en seksualmoralsk dimensionen.
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0215.png
37
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Den anden dimension består af følgende manifeste variable:
-
-
-
-
-
Hvor enig eller uenig er du i, at en mand skal være fysisk stærk?
Hvor enig eller uenig er du i, at det bør være mandens rolle at være familiens
beskytter?
Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør have det sidste ord, når det gælder
beslutninger i hjemmet?
Hvor enig eller uenig er du i, at det især bør være manden, der er ansvarlig for at
administrere familiens økonomi?
Hvor enig eller uenig er du i, at hvis nogen fornærmer en mand, bør han forsvare sit
omdømme med magt om nødvendigt?
Dette kan samlet set karakteriseres som en patriarkalsk dimension.
Den tredje dimension består af nedenstående manifeste variable:
-
-
-
-
-
Hvor enig eller uenig er du i, at manden bør have lige så meget ansvar for huslige
pligter som kvinden?
Hvor enig eller uenig er du i, at mænd kan tage sig lige så godt af børn som kvinder?
Det er lige så acceptabelt, hvis det er en kvinde, der forsørger familien, som hvis det
er en mand?
Kvinder kan være lige så gode ledere som mænd?
Hvor vigtigt synes du, at det er, at mænd tager barsel og forældreorlov?
Hermed kan dimensionen karakteriseres som en ikke-ligestillingsorienteret dimension.
Den fjerde dimension består af følgende manifeste variable:
-
-
-
Har du indenfor det seneste år følt dig presset til at kontrollere andre
familiemedlemmer (f.eks. søskende eller børn)?
Det kan nogle gange være nødvendigt at slå børn?
Det kan nogle gange være nødvendigt at slå ens partner/ægtefælle?
Her ses det, at dimensionen har et relativt modsatrettet teoretisk indehold. De to manifeste
variable (spørgsmål X og Y) repræsenterer en voldslegitimerende holdning, mens en
manifeste variabel (spørgsmål B) repræsenterer negativ social kontrol (som offer og/eller
udøver). På baggrund af det teoretiske skel, og fordi man kan argumentere for, at spørgsmål
B i højere grad er en omstændighed snarere end en holdning, udgår variablen.
Dimensionen kan derfor karakteriseres som en voldslegitimerende holdning.
Indekskonstruktion
Inden selve konstruktionen af indeksene kodes de ordinale variable fra PCA’en til
meningsfuld binære variable. Generelt set indikerer 0, at man har en mere
ligestillingsorienteret holdning, mens 1 indikerer, at man har en mindre ligestillingsorienteret
holdning. Herefter plusses variablene, hvilket giver et varierende udfaldsrum, alt efter hvor
mange variable, der indgår i indekset. En vigtig bemærkning er påkrævet, inden indeksene
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0216.png
38
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
fremlægges. Sammenkodningen af de binære variable til indeks giver ”ratioskalaer”. Det er
dog vigtigt at holde fast i, at der “under” disse ratioskalaer ligger ordinale skalaer. Det
betyder, at når det beskrives, hvad der sker ved én enhedsændring på et indeks, så skal det
tages med forbehold for, at afstanden på et indeks fra fx 0 til 1 ikke er den samme som
afstanden fra 2 til 3 eller fra 4 til 5. Det betyder m.a.o., at stigninger på et indeks er et udtryk
for en
tendens
snarere end en præcis numerisk forskel. På denne bemærkning kan indeksene
for de forskellige dimensioner i den overordnede ligestillingsholdning fremlægges. Disse
fremgår af tabel 3.2 til 3.6, og præsenteres, som de fremgår af undersøgelsen:
Tabel 3.2: Indeks for den ikke-ligestillingsorienterede holdning
0
1
2
3
4
5
Total
Pct. (n=3641)
87
10
2
1
0
0
100
Tabel 3.3: Indeks for den ligestillingsorienterede holdning
0
1
2
3
4
5
Total
Pct. (n=3641)
1
1
3
9
23
63
100
Tabel 3.4: Indeks for den traditionelle seksualmoralske holdning
0
1
2
3
4
5
Total
Pct. (n=2864)
91
6
1
0
1
1
100
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0217.png
39
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 3.5: Indeks for den patriarkalske holdning
0
1
2
3
4
5
Total
Pct. (n=3848)
39
32
20
5
3
1
100
Tabel 3.6: Indeks for voldslegitimerende holdninger
0
1
2
Total
Pct. (n=4201)
95
5
1
100
Disse indeks kan yderligere brydes ned på køn og etnicitet. Dette fremgår af tabel 3.7 til 3.11:
Tabel 3.7: Indeks for den ikke-ligestillingsorienterede holdning over køn og etnicitet
Mænd med ikke-
vestlig baggrund
0
1
2
3
4
5
Total
Pct. (n=1812)
71
18
7
2
1
0
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=443)
74
18
6
1
0
0
100
Mænd med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=880)
83
13
3
1
0
0
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=506)
94
5
1
0
0
0
100
Total
Pct. (n=3641)
87
10
2
1
0
0
100
P-værdi: 0,000
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0218.png
40
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 3.8: Indeks for den ligestillingsorienterede holdning over køn og etnicitet
Mænd med ikke-
vestlig baggrund
Pct. (n=1821)
0
1
2
3
4
5
Total
1
3
7
14
27
48
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=443)
1
1
6
14
24
54
100
Mænd med
Kvinder med
dansk eller vestlig dansk eller vestlig
baggrund
baggrund
Pct. (n=880)
Pct. (n=506)
1
1
4
10
25
58
100
0
0
2
6
20
71
100
Total
Pct. (n=3641)
1
1
3
9
23
63
100
P-værdi: 0,000
Tabel 3.9: Indeks for den traditionelle seksualmoralske holdning over køn og etnicitet
Mænd med ikke-
vestlig baggrund
Pct. (n=1203)
0
48
1
14
2
10
3
6
4
8
5
15
Total
100
P-værdi: 0,000
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=290)
48
19
9
5
8
12
100
Mænd med
Kvinder med
dansk eller vestlig dansk eller vestlig
baggrund
baggrund
Pct. (n=883)
Pct. (n=488)
92
94
5
5
1
0
0
0
1
0
0
1
100
100
Total
Pct. (n=2864)
91
6
1
0
1
1
100
Tabel 3.10: Indeks for den patriarkalske holdning over køn og etnicitet
Mænd med ikke-
vestlig baggrund
Pct. (n=1939)
17
0
21
1
28
2
18
3
10
4
6
5
100
Total
P-værdi: 0,000
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=456)
21
25
33
11
8
2
100
Mænd med
Kvinder med
dansk eller vestlig dansk eller vestlig
baggrund
baggrund
Pct. (n=935)
Pct. (n=518)
37
45
30
36
22
16
6
2
3
1
1
0
100
100
Total
Pct. (n=3848)
39
32
20
5
3
1
100
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0219.png
41
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Tabel 3.11: Indeks for den voldslegitimerende holdning over køn og etnicitet
Mænd med ikke-
vestlig baggrund
Pct. (n=2183)
91
7
2
100
Kvinder med
ikke-vestlig
baggrund
Pct. (n=514)
94
4
2
100
Mænd med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=966)
92
7
1
100
Kvinder med
dansk eller
vestlig baggrund
Pct. (n=538)
97
2
0
100
Total
Pct. (n=4201)
95
5
1
100
0
1
2
Total
P-værdi: 0,002
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0220.png
42
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
BILAG 4: SPØRGESKEMA
Blok A
Baggrundsspørgsmål
Spm.
nr.
A1
Spørgsmål
Er du gift?
1
2
3
4
1
2
3
4
5
1
2
3
4
5
6
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Kæreste/partner
Single
Andet
Svarmuligheder
Besvares af
Alle
A2
Har du en kæreste/partner eller
er du single?
Alle, som ikke er
gift
A1=2
A3
Hvad er din primære
beskæftigelse?
Vejledning: Hvis du er på orlov
bedes du svare ud fra din
normale beskæftigelse.
Hvis du har mere end en
beskæftigelse, vælg da det du
bruger mest tid på.
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
1
2
3
4
5
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Almindelig lønmodtager
Alle
Lønmodtager med personaleansvar
Selvstændig
Medhjælpende ægtefælle
Studerende, elev eller lærling (Lære-
eller praktikplads)
I aktivering (fx virksomhedspraktik, job
med løntilskud, vejledning og
opkvalificering)
Job med løntilskud eller flexjob
Værnepligt
Langtidssyg eller under revalidering
Hjemmegående
Arbejdsløs på dagpenge
Arbejdsløs på kontanthjælp
På efterløn eller førtidspension
Andet
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Grundskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Bacheloruddannelse
Lang videregående uddannelse
Ph.d. og forskeruddannelse
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Almindelig lønmodtager
Lønmodtager med personaleansvar
Selvstændig
Medhjælpende ægtefælle
Studerende, elev eller lærling (Lære-
eller praktikplads)
A4
Hvad er dit højest opnåede
uddannelsesniveau?
Vejledning: Gælder også
uddannelse taget i udlandet
Alle
A5
Hvad er din partners/ægtefælles
primære beskæftigelse?
Vejledning: Hvis han/hun er på
orlov bedes du svare ud fra
hans/hendes normale
Alle, som er gift
eller har en
partner
A1=1 or A2=1
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0221.png
43
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
beskæftigelse.
Hvis han/hun har mere end en
beskæftigelse, vælg da det
han/hun bruger mest tid på.
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
1
2
3
4
0..10
I aktivering (fx virksomhedspraktik, job
med løntilskud, vejledning og
opkvalificering)
Job med løntilskud eller flexjob
Værnepligt
Langtidssyg eller under revalidering
Hjemmegående
Arbejdsløs på dagpenge
Arbejdsløs på kontanthjælp
På efterløn eller førtidspension
Andet
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alle, som har børn
A6=1
Alle, som har børn
A6=1
Alle, som har børn
A6=1
A6
Har du børn? (herunder
eventuelt sammenbragte børn)
Alle
A6_1
Hvor mange piger har du?
A6_2
Hvor mange drenge har du?
0..10
A6_3
Bor du sammen med dine børn?
1
2
3
4
5
1
2
3
4
5
6
7
8
Ja, hele tiden
Ja, noget af tiden
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Partner eller ægtefælle
Partners børn
Far og/eller mor
Stedfar eller stedmor
Bedsteforældre
Søskende (også halvsøskende og
stedsøskende)
Andre personer (venner, bofællesskab
mv.)
Jeg bor alene
A7
Hvem bor du [ellers] sammen
med?
Alle
”ellers” vises kun
hvis man har
svaret på
A6_3=1,2
8, 9, 10 kan ikke
kombineres med
andre
svarmuligheder
1 og 2 vises kun
hvis man har
svaret A1=1 eller
A2=1
9 Ved ikke
10 Ønsker ikke at svare
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0222.png
44
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Blok B
Mandens fremtoning
Spm.
nr.
B1
Spørgsmål
Hvor enig eller uenig er du i, at
en mand skal være fysisk stærk?
Svarmuligheder
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Besvares af
Alle
B2
Hvor enig eller uenig er du i, at
det er acceptabelt for mænd at
græde?
Alle
Blok C
Familieliv, børn og opdragelse
Spm.
nr.
C1
Spørgsmål
Hvor enig eller uenig er du i, at
det bør være mandens rolle at
være familiens beskytter?
Svarmuligheder
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Besvares af
Alle
C2
Hvor enig eller uenig er du i, at
manden bør have det sidste ord,
når det gælder beslutninger i
hjemmet?
Alle
C3
Hvor enig eller uenig er du i, at
det især bør være manden, der
er ansvarlig for at administrere
familiens økonomi?
Alle
C4
Hvor enig eller uenig er du i, at
manden bør have lige så meget
ansvar for huslige pligter som
kvinden?
Vejledning: Med huslige pligter
Alle
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0223.png
45
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
C5
menes vasketøj, rengøring,
madlavning og indkøb
Hvor enig eller uenig er du i, at
mænd kan tage sig lige så godt af
børn som kvinder?
6
7
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alle
C6
Hvor enig eller uenig er du i, at
det især bør være kvindens
ansvar at stå for
børneopdragelsen?
Alle
C7
Hvor enig eller uenig er du i, at
det er acceptabelt at opdrage
drenge med mere frihed end
piger?
Alle
C8
Synes du det er i orden, hvis
forældre og andre
familiemedlemmer beslutter,
hvem unge skal gifte sig med?
Alle
Blok D
Omdømme, respekt og forventninger
Spm.
nr.
D1
Spørgsmål
I hvor høj grad føler du dig
ansvarlig for at opretholde din
families omdømme?
Svarmuligheder
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
6
1
2
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
I høj grad
I nogen grad
Besvares af
Alle
D2
I hvor høj grad oplever du, at du
som mand får den anerkendelse
fra din familie, som du føler, du
har fortjent?
Kun mænd
D2_1
I hvor høj grad oplever du, at du
som kvinde får den anerkendelse
Kun kvinder
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0224.png
46
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
fra din familie, som du føler, du
har fortjent?
3
4
5
6
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
D3
Hvor enig eller uenig er du i, at
hvis nogen fornærmer en mand,
bør han forsvare sit omdømme
med magt om nødvendigt
Alle
D4
Har du indenfor det seneste år
følt dig presset til at kontrollere
andre familiemedlemmer (f.eks.
søskende eller børn)?
Alle
Blok E
Opvækstvilkår
Spm.
nr.
E1
Spørgsmål
I hvor høj grad har din far været
fysisk til stede i løbet af din
opvækst?
Svarmuligheder
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
6
E3
Har du oplevet at blive slået af
dine forældre, som en del af din
opdragelse?
1
2
3
4
5
6
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja, af min mor
Ja, af min far
Ja, af begge mine forældre
Nej, jeg har ikke oplevet at blive slået
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Besvares af
Alle
E2
I hvor høj grad føler du, at du har
kunne tale med din far om dine
bekymringer og problemer, da
du var barn?
Kun dem der i høj
grad, i nogen grad
og i mindre grad
har oplevet sin far
fysisk til stede i
løbet af opvækst
E1=1,2,3
Alle
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0225.png
47
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Blok F
Holdninger til skilsmisse + barsel
Spm.
nr.
F1
Spørgsmål
Hvor enig eller uenig er du i, at
kvinder bør have samme ret til at
blive skilt som mænd?
Svarmuligheder
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
Blok G
Besvares af
Alle
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Meget vigtigt
Vigtigt
Hverken vigtigt eller ikke vigtigt
Slet ikke vigtigt
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
F2
Hvor vigtigt synes du, at det er,
at mænd tager barsel og
forældreorlov?
Alle
Arbejdsliv
Spm.
nr.
G1
G1_1
Spørgsmål
Hvor enig eller uenig er du i
følgende…
Det er lige så acceptabelt, hvis
det er en kvinde, der forsørger
familien, som hvis det er en
mand
Svarmuligheder
Besvares af
Alle
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Meget vigtigt
Vigtigt
Hverken vigtigt eller ikke vigtigt
Slet ikke vigtigt
Alle
G1_2
Kvinder kan være lige så gode
ledere som mænd
Alle
G1_3
Mænd har generelt for lidt magt i
det danske samfund?
Alle
G2
Hvor vigtigt er det for dig at have
et arbejde, så du kan forsørge dig
selv?
Alle
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0226.png
48
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
5
6
Blok H
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Seksualitet, ægteskab og normer for seksuelt adfærd
Spm.
nr.
H1
Spørgsmål
Hvor tilfreds er du generelt med
dit parforhold/ægteskab?
Svarmuligheder
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
H3
H3_1
Hvor enig eller uenig er du i
følgende …
Kvinder bør vente med at have
sex, indtil de er gift
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller utilfreds
Utilfreds
Meget utilfreds
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Besvares af
Alle, som er gift
eller har en
partner
A1=1 or A2=1
H2
Tillader du din partner/ægtefælle
at have venner af det modsatte
køn udover familien?
Alle, som er gift
eller har en
partner
A1=1 or A2=1
Alle
Alle
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
1
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
H3_2
Mænd bør vente med at have
sex, indtil de er gift
Alle
H3_3
Det er i orden, at en kvinde siger
nej til sex med sin mand, når hun
ikke har lyst
Alle
H3_4
Kvinder, der går udfordrende
klædt, er selv skyld i, hvis de
udsættes for seksuelle overgreb
Alle
H4_1
Folk kan have forskellige syn på,
Alle
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0227.png
49
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
hvornår man må have sex. Ifølge
din mening: Er det i orden at
have sex før ægteskabet?
H4_2
Ifølge din mening: Er det i orden
at have sex med en person, man
ikke har til hensigt at indgå i et
seriøst forhold til?
Er det mere eller mindre
acceptabelt, hvis personen har
en anden etnisk eller kulturel
baggrund end dig selv?
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
5
1
2
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Mere acceptabelt
Det gør ingen forskel
Mindre acceptabelt
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Homoseksualitet bør være accepteret
af samfundet
Homoseksualitet bør ikke være
accepteret af samfundet?
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alle
H4_3
Personer som har
svaret ’ja’ på spm.
H4_1 eller H4_2
H4_1=1 or H4_2=1
Alle
H5_ny
Hvilken af disse 2 holdninger er
du mest enig i? Homoseksualitet
bør være accepteret af
samfundet eller Homoseksualitet
bør ikke være accepteret af
samfundet?
3
4
Blok I
Fysiske sanktioner
Spm.
nr.
I1
I1_1
Spørgsmål
Hvor enig eller uenig er du i
følgende…
Det kan nogle gange være
nødvendigt at slå børn
Svarmuligheder
Besvares af
Alle
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
Blok J
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alle
I1_2
Det kan nogle gange være
nødvendigt at slå ens
partner/ægtefælle
Alle
Tilfredshed med livet i Danmark
Spm.
nr.
J1
Spørgsmål
Hvor tilfreds er du alt i alt med
dit liv?
Svarmuligheder
1
2
3
4
Meget tilfreds
Tilfreds
Hverken tilfreds eller utilfreds
Utilfreds
Besvares af
Alle
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0228.png
50
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
5
6
7
1
2
3
4
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Blok K
Meget utilfreds
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ingen
Næsten ingen
Under halvdelen
Omkring halvdelen
Over halvdelen
Næsten alle
Alle
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
J2
J3
Har du inden for det sidste år følt
dig diskrimineret på grund af dit
køn, din alder, religion, dit
udseende, din etniske oprindelse
eller andet?
Hvor stor en del af dine nære
venner har indvandrerbaggrund?
Alle
Alle
Religion og grad af religiøsitet
Spm.
nr.
K1
Spørgsmål
Hvilken religion tilhører du?
Svarmuligheder
1
2
3
4
5
6
7
8
Kristendom
Islam
Buddhisme
Hinduisme
Jødedom
Anden religion
Ingen religion
Ateist
Besvares af
Alle
9 Ved ikke
10 Ønsker ikke at svare
K2
K2_1
Hvor enig eller uenig er du i
følgende…
Religion er meget vigtigt for mig
Alle
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
1
2
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Hver dag
Mere end én gang om ugen
Alle
K2_2
Det er nødvendigt at tro på Gud
for at kunne kende forskel på
rigtigt og forkert
Alle
K2_3
Hvor ofte beder du?
Alle
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0229.png
51
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
3
4
5
6
7
8
9
Blok L
Én gang om ugen
Mindst én gang om måneden
Flere gange om året
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Migrationsbaggrund og relation til det danske samfund
Spm.
nr.
L1
Spørgsmål
Kender du grunden til at du kom
til Danmark?
Svarmuligheder
1
2
3
4
5
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
6
7
L3relig
Angiv venligst hvilken bestemte
religiøse gruppe du føler dig
mest som
(fritekst)
L3ande Hvis andet, angiv venligst hvad
t
du føler dig mest som
(fritekst)
L3=4
Alle, der har svaret
’andet’ på spm. L3
L3=5
Ja, jeg (eller min familie) flygtede fra
en konflikt
Ja, jeg (eller min familie) ønskede en
bedre tilværelse
Anden grund
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Dansker
Dansker med indvandrerbaggrund
Indvandrer
Tilhørende bestemt religiøs gruppe
Andet
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Alle, der har svaret
’tilhørende
bestemt religiøs
gruppe’ på spm. L3
Besvares af
Kun indvandrere
L2
I hvilken grad har du problemer
med at føre en længere samtale
på dansk om hverdags- emner
som f.eks. arbejde,
fritidsinteresser eller familie?
Kun indvandrere
L3
Hvad føler du dig mest som?
Kun indvandrere
og efterkommere
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0230.png
52
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Blok M
Afslutning
Spm.
nr.
Intro_
M
Spørgsmål
Til sidst vil vi gerne sige tak, fordi
du har taget dig tid til at svare på
vores spørgsmål.
Denne
spørgeskemaundersøgelse følges
op af kvalitative interview.
Såfremt vi må have lov at
kontakte dig efterfølgende med
henblik uddybende interview, så
udfyld venligst følgende
informationer:
E-mail-adresse:
(fritekst)
Telefonnummer:
(fritekst)
Svarmuligheder
Besvares af
Alle
mail
Alle
tlf
Alle
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0231.png
53
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
BILAG 5: INTERVIEWGUIDE
Der er anvendt en overordnet Interviewguide til undersøgelsens kvalitative del, som
afhængig af informantens profil, herunder civilstatus, alder, børn mv., formede interviewet.
Alle interview er indledt med et speak, som introducerer undersøgelsens temaer, takker
informanten for deltagelse samt understreger, at interviewet gennemføres anonymt.
Interviewguiden består af en række baggrundsspørgsmål efterfulgt af 7 temaer.
Den anvendte Interviewguide bestod af en række underspørgsmål for hver enkelt tema.
Disse er i det følgende opsummeret som en række undertemaer for hver enkelt tema.
Temaer for interview
Baggrundsspørgsmål
•
•
•
•
•
•
Alder
Civilstand
Etnisk oprindelse og migrationshistorie (1.G/2.G, flygtning/indvandrer)
Familie i Danmark
Beskæftigelse/uddannelse
Religion (tilhørsforhold, troende, praktiserende)
Overordnet maskulinitetsopfattelse
•
•
•
•
Opfattelse af hvad en ”rigtig” mand er, herunder skamfuld/ærefuld opførsel for en
mand
Hvordan en mand bør opføre sig overfor andre (kone/kæreste, børn, familie, andre
mænd, osv.)
Uacceptabel opførelse for en mand
Forventninger fra det omkringliggende samfund
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0232.png
54
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Familieliv, børn og opdragelse
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Mandens rolle i familien
Forskellige ansvarsfordelinger mellem manden og kvinden i hjemmet, herunder
husligt arbejde, madlavning, børn, opdragelse, økonomi, barsel
Manden som familiens beskytter
Børn og opdragelse, herunder forventninger og holdninger til valg af uddannelse,
kærester, ægteskab og lignende
Anvendelse af fysisk sanktionering
Opdragelse af henholdsvis drenge og piger
Forhold til egne forældre, herunder forventninger og holdninger til far-søn forholdet
Forældres ansvar for børns adfærd
Konkrete oplevelser med udøvelsen af negativ social kontrol i form af kontrol,
overvågning eller lignende
Parforhold/Ægteskab og seksualitet
•
•
•
•
•
•
Forholdet mellem parterne i et ægteskab/parforhold, herunder forventninger til ens
partner
Skilsmisse og problemer i forholdet
Sex før ægteskabet, herunder eventuelle forskelle mellem mænd og kvinder,
etnisk/kulturelbaggrund og lignende
Holdninger til seksuel adfærd
Kvinders beklædning og adfærd
Homoseksualitet
Omdømme, respekt og forventninger
•
•
•
Familiens omdømme/ære, især med fokus på mandens rolle og ansvar for
opretholdelsen af omdømmet/æren
Adfærd på baggrund af krænket omdømme/ære, både hos mænd og kvinder
Tilstrækkelig anderkendelse for det at være mand
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 50: Orientering om undersøgelse af opfattelser og holdninger til ligestilling, særligt blandt minoritetsetniske mænd, fra ministeren for fiskeri og ligestilling
2020506_0233.png
55
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
- særligt blandt minoritetsetniske mænd
ALS RESEARCH
Arbejdsliv og uddannelse
•
•
•
•
Kvinder på arbejdsmarkedet, herunder om kvinder er lige så gode ledere som mænd,
samt oplevelser med kvindelige chefer og kvindelige kollegaer
Holdninger og forestillinger til kvinde/mandeerhverv, er der specifikke erhverv mænd
og kvinder er bedst egnede til, samt erhverv der er uacceptable for mænd og kvinder
Kønsforskelle i forhold til uddannelser
Forsørgerrollen i familien
Venner og fritidsliv
•
•
•
•
Sammensætning af omgangskreds, etnisk dansk eller minoritetsetnisk
Forskellige forventninger til mænd blandt danske venner og venner med
minoritetsetniskbaggrund
Venskab mellem mænd og kvinder
Fritidsinteresser særligt for drenge/mænd og piger/drenge
Samfundsorden, religion, modkultur og parallelsamfund
•
•
•
•
Holdninger til forskellige styreformer, herunder henholdsvis mænd og kvinder som
statsledere, statscensur og statsvold
Religiøs lov
Udøvelse af selvtægt
Lige rettigheder for mænd og kvinder