Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 48
Offentligt
OPLÆG
Temamøde om hadforbrydelser
Ligestillingsudvalget og Retsudvalget afholder et fælles temamøde om hadforbrydelser.
Hadforbrydelser
Hadforbrydelser er verbale overgreb, trusler, vold, hærværk, tyveri eller røveri begået mod personer, som
gerningsmanden mener tilhører en bestemt gruppe. Hadforbrydelser begås typisk over for grupper med
anden etnisk baggrund, religion eller seksuel orientering. Ofrene opfattes ikke som individer med egen
personlighed. Hadforbrydelser sker ofte uprovokeret og pludseligt, og uden at offeret og gerningsmanden
kender hinanden på forhånd. Forbrydelsen rammer ikke bare den enkelte, men kan sprede utryghed og
usikkerhed blandt alle, som tilhører en udsat gruppe.
Formål og temaer
Formålet med temamødet er at sætte fokus på hadforbrydelser og at give udvalgsmedlemmerne større
indsigt i hadforbrydelser samt at få belyst, hvad man fra Folketingets side kan gøre for at begrænse
hadforbrydelser og sikre en målrettet indsat mod hadforbrydelser.
Under temamødet ønskes bl.a. følgende spørgsmål belyst:
-
-
-
-
-
Omfanget og karakteren af hadforbrydelser og udviklingen heri
Lovgivning, regler og tiltag mod hadforbrydelser. Hvad er det aktuelt af gråszoner i lovgivningen?
Hvad kan vi lære fra andre lande?
Hvordan kommer vi hadforbrydelser til livs, og hvordan kan vi som samfund forebygge
hadforbrydelser
Hvad kan Folketinget fremadrettet konkret gøre for at begrænse hadforbrydelser og sikre en
målrettet indsat mod hadforbrydelser?
Oplægsholdere
Forslag til mulige oplægsholdere
-
-
-
-
-
Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC), som siden 2015 har udgivet en årsrapport
vedrørende hadforbrydelser
Institut for Menneskerettigheder, som bl.a. i 2017 har udgivet: Hadforbrydelser i Danmark
–
Ni
personlige beretninger
LGBT Danmark, Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner
Det Kriminalpræventive Råd, som har til opgave af fremme et trygt samfund ved at forebygge og
oplyse om kriminalitet
AnmeldHad, som er et projekt søsat af CFE (Center for forebyggelse af eksklusion) for at tage hånd
og hadforbrydelser - både i offentligheden og på sociale medier. Projektet støtter personer, der har
oplevet hadforbrydelser på egen krop.
[De nævnte oplægsholderne er ikke kontaktet.]
Tidspunkt og afvikling
Temamødet bliver afholdt i et samarbejde mellem Ligestillingsudvalget og Retsudvalget.
Teamødet forventes at vare ca. 1 �½ time og foreslås afholdt på en onsdag kl. 14.00-ca. 15.30 i Folketinget.
Temamødet er åbent og vil blive tv-optaget og vist på Folketingets hjemmeside og på Folketingets tv-kanal.
Temamødet bliver indledt med oplæg fra oplægsholderne af maksimalt 10 minutters varighed. Herefter er
der spørgsmål og kommentarer fra udvalgene og debat.