Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 39
Offentligt
2004409_0001.png
Foreningen Far til Støtte for
Børn og Forældre
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Og
Jesper Lohse
Sauntesvej 40
2820 Gentofte
Afgørelse
fra Ligebehandlingsnævnet
22. januar 2019
J.nr. 19 - 392
Ankestyrelsen
Ligebehandlingsnævnet s formand har truffet afgørelse i sagen om
forskelsbehandling på grund af køn .
Resultatet er:
Ligebehandlingsnævnet
kan ikke behandle klagen fra Foreningen
Far til Støtte for Børn og Forældre
Ligebehandlingsnævnet
afviser at behandle klagen fra formand en
for Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Begrundelse,
sider.
retsregler,
klagevejledning
med videre står på de næste
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN - nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man - fre kl. 9.00 - 15.00
Venlig hilsen
Mette Holm Schæbel
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 22/1-19 fra Foreningen Far om kopi af mail til Ligebehandlingsnævnet om klage over repræsentationen af flest kvinder i børnerådet
Ligebehandlingsnævnets afgørelse i j.nr. 19-392
truffet den 22. januar 2019
Klager 1
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Klager 2
Jesper Lohse
Sauntesvej 40
2820 Gentofte
Indklagede
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Medlemmer
Rikke Foersom (formand)
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse
med indstilling til Børnerådet og i forbindelse med Børnerådets
sammensætning.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen fra foreningen.
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen fra foreningens
formand.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.
Sagsfremstilling
En forening, der varetager fædres rettigheder, og foreningens formand
indbragte den 20. december 2018 en klage til Ligebehandlingsnævnet.
2
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 22/1-19 fra Foreningen Far om kopi af mail til Ligebehandlingsnævnet om klage over repræsentationen af flest kvinder i børnerådet
Klagen vedrører forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med
indstilling til Børnerådet og i forbindelse med Børnerådets
sammensætning.
Børne- og Socialministeriet udpegede for perioden fra den 1. januar
2019 til og med den 31. december 2021 en formand og seks
medlemmer. Børnerådet består herefter af en kvindelig formand samt
fire kvindelige og to mandlige medlemmer.
De seks medlemmer blev udpeget på baggrund af indstillinger fra
relevante organisationer og foreninger på børneområdet
Klagernes bemærkninger
Klagerne
har anført, at klagen angår Børnerådets sammensætning af
mænd og kvinder og manglende anmodning om indstilling af en mand og
kvinde til indstillende organisationer.
Det nye Børneråd består af fem kvinder og to mænd. Børnerådet har i
forvejen markant flest kvindelige ansatte.
Da foreningen i sin tid deltog i barselsudvalget, krævede et andet
ministerium, at foreningen indstillede en kvinde og en mand som
kandidater. Ministeriet valgte foreningens kvindelige kandidat til udvalget
i stedet for den eneste far med seks måneders orlov efter barselsloven.
Det pågældende ministeriums krav om kandidater blev fremsat med
direkte henvisning til ligestillingslovens bestemmelser i kapitel 4 om
ministerielle udvalg, kommissioner og lignende og således for at få en
ligeværdig repræsentation af mænd og kvinder.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på
grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd
(ligestillingsloven).
Krav om kønssammensætning i offentlige udvalg, kommissioner og lign.
fremgår af ligestillingslovens kapitel 4. Ligebehandlingsnævnet er ikke
tillagt kompetence til at påse overholdelsen af kravene i lovens kapitel 4.
3
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 22/1-19 fra Foreningen Far om kopi af mail til Ligebehandlingsnævnet om klage over repræsentationen af flest kvinder i børnerådet
2004409_0004.png
Det fremgår af ligestillingslovens § 2, stk. 1, at ingen må udsætte en
anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af
køn.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn
behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive
behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et
kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille
personer af det ene køn særligt fordelagtigt i forhold til personer af det
andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller
praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at
opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Foreningen
Ligebehandlingsnævnet har i to afgørelser af 9. august 2018 (sag nr. 18-
27767 og sag nr. 18-39387) slået fast, at en forening som klager ikke er
beskyttelsessubjekt efter ligestillingsloven, og at klage fra en forening
derfor falder uden for nævnets kompetence. Nævnet kunne derfor ikke
behandle to klager.
Efter fast praksis kan nævnet herefter ikke behandle klagen fra
foreningen.
De nævnte afgørelser kan findes på retsinformation.dk
Foreningens formand
Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er
åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.
Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske
omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet
forskelsbehandling.
Begge køn er repræsenteret blandt Børnerådets medlemmer, og der er
ikke et åbenbart misforhold i antallet af kvindelige og mandlige
medlemmer. Endvidere ses der ikke i Børnerådets lovgrundlag at være
krav om, at en bestemt andel af Børnerådets medlemmer skal være
enten kvinder eller mænd.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering af oplysningerne i
sagen er der ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til
4
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 22/1-19 fra Foreningen Far om kopi af mail til Ligebehandlingsnævnet om klage over repræsentationen af flest kvinder i børnerådet
at formode, at foreningens formand på grund af sit køn er blevet udsat
for ringere behandling i ligestillingslovens forstand.
Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at foreningens
formand ikke kan få medhold i sin klage.
Nævnet afviser derfor at behandle klagen fra foreningens formand.
Det bemærkes, at nævnet efter indholdet af klagen sammenholdt med
oplysningerne i sagen og nævnets praksis ikke har fundet anledning til at
foretage partshøring af det indklagede ministerium.
Sagens oplysninger
Sagen er behandlet på grundlag af:
Klagen af 20. december 2018 med bilag
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet




§
§
§
§
§
1, stk. 1, og stk. stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
6, stk. 3, om formandsafgørelser
8, nævnets afvisning af klagen
9, stk. 1, om klagebehandling
12, stk. 1, om klagebehandling
Ligestillingsloven


§ 1 a, om lovens anvendelsesområde
§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling
§ 2, stk. 4, om bevisbyrde
Rikke Foersom
Der vedlægges kopi af bestemmelserne.
5
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 22/1-19 fra Foreningen Far om kopi af mail til Ligebehandlingsnævnet om klage over repræsentationen af flest kvinder i børnerådet
Klagevejledning
Ligebehandlingsnævnet skal oplyse, at det fremgår af lov om
Ligebehandlingsnævnet, at når nævnet har truffet afgørelse, er det
muligt for klager og indklagede at indbringe sagen for domstolene.
Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ
klageinstans.
Kopi er sendt til:
Børne- og Socialministeriet
6
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 22/1-19 fra Foreningen Far om kopi af mail til Ligebehandlingsnævnet om klage over repræsentationen af flest kvinder i børnerådet
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2. oktober 2016 om Ligebehandlingsnævnet med
de ændringer, der følger af lov nr. 688 af 8. juni 2018.
Kompetence og organisation
§ 1.
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn,
race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap
eller national, social eller etnisk oprindelse, jf. stk. 2-5.
Stk. 2.
Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter:
1) §§ 2, 2 a og 2 b i lov om ligestilling af kvinder og mænd.
2) Lov om lige løn til mænd og kvinder.
3) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
4) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede
sikringsordninger.
5) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Stk. 3.
Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve,
religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national,
social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v.
Stk. 4.
Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk
oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.
Stk. 5.
Nævnet behandler klager over overtrædelser af forbuddet mod
forskelsbehandling og over overtrædelser af forbuddet mod repressalier efter lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af handicap
Stk. 6.
Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager fra en lønmodtager om brud på
bestemmelser i kollektive overenskomster, der indeholder tilsvarende pligt til
ligebehandling eller lige løn som lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v., jf. denne lovs § 1, stk. 9, lov om lige løn til mænd og kvinder, jf.
denne lovs § 1, stk. 5, eller lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sikringsordninger, jf. denne lovs § 2, eller tilsvarende pligt til
ikkeforskelsbehandling som lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
m.v., jf. denne lovs § 1, stk. 6 og 7, hvis lønmodtageren godtgør, at vedkommende faglige
organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet.
Stk. 7.
En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig
interesse i sagen.
Stk. 8.
Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale
Menneskerettighedsinstitution kan indbringe sager af principiel karakter eller sager af
almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet.
7
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 22/1-19 fra Foreningen Far om kopi af mail til Ligebehandlingsnævnet om klage over repræsentationen af flest kvinder i børnerådet
Klagebehandling
§ 6.
Ved behandling af en klage i nævnet deltager 1 medlem af formandskabet og 2
øvrige nævnsmedlemmer. Nævnets afgørelse træffes ved stemmeflerhed.
Stk. 2.
Formanden kan beslutte, at der skal deltage yderligere 2 nævnsmedlemmer ved
behandlingen af principielle sager.
Stk. 3.
Skønnes en sag at kunne afgøres i overensstemmelse med fast rets- eller
nævnspraksis, kan afgørelsen træffes af et medlem af formandskabet alene.
§ 8.
Nævnet kan afvise at behandle en klage, som ikke skønnes egnet til behandling
ved nævnet.
Stk. 2.
Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan
gives klageren medhold i sagen.
Stk. 3. Nævnet kan afvise at behandle klagen, hvis klageren ikke har retlig interesse i
sagen.
Stk. 4.
Nævnet kan delegere sin kompetence efter stk. 1 og stk. 2 til sekretariatet.
Nærmere regler herom fastsættes i nævnets forretningsorden.
§ 9.
Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Nævnets afgørelser protokolleres og offentliggøres i anonymiseret form.
Begrundelsen for afgørelsen skal fremgå af protokollatet. Er en beslutning ikke enstemmig,
indføres oplysning om stemmeafgivningen og begrundelse for stemmeafgivningen.
§ 12.
Når nævnet har truffet afgørelse i en sag, orienterer sekretariatet parterne om
afgørelsen og om mulighed for at indbringe sagen for domstolene.
Stk. 2.
Hvis nævnets afgørelser og forlig, som er indgået for nævnet, ikke efterleves,
skal nævnet på vegne af klageren eller Institut for Menneskerettigheder - Danmarks
Nationale Menneskerettighedsinstitution indbringe sagen for domstolene, hvis klageren
eller instituttet anmoder herom.
Ligestillingsloven
Lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af kvinder og mænd, som senest
bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013
Lovens formål og anvendelse
§ 1 a.
Kapitel 2 gælder for
1) enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og
almen virksomhed og
2) myndigheder og organisationer og alle personer, som leverer varer og
tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden inden for både den offentlige og
8
 LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 22/1-19 fra Foreningen Far om kopi af mail til Ligebehandlingsnævnet om klage over repræsentationen af flest kvinder i børnerådet
den private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og
familielivet, samt transaktioner i den forbindelse.
Stk. 2.
Kapitel 2 gælder ikke for anvendelse af køn som faktor ved beregning af præmier
og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser, hvis anvendelse af
køn er en afgørende faktor ved beregningen.
Stk. 3.
Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.,
barselloven, lov om lige løn til mænd og kvinder og lov om ligebehandling af mænd og
kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger anvendes på de områder, der er
omfattet af disse love.
Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn (kønsdiskrimination)
§ 2.
Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på
grund af køn. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes
som forskelsbehandling.
Stk. 2.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn
behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende
situation.
Stk. 3.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium
eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig
ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende
bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og
midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 4.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder,
som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte
forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er
blevet krænket.
9