LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 29: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd samt høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

(Forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser)

§1

I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december

2013, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »hvert andet år inden den 1. september udarbejde en

redegørelse om ligestilling« til »hvert tredje år inden den 1. juni redegøre for deres

arbejde for ligestilling, jf. § 4«.

I § 5, stk. 2, nr. 1,

ændres »en ligestillingspolitik« til »målsætninger for ligestilling«.

§ 5, stk. 2, nr. 1,

udgår »og i givet fald det nærmere indhold af denne«.

§ 5, stk. 2, nr. 2,

ændres »de enkelte stillingskategorier« til »ledelse og personale-

området i øvrigt«.

§ 5, stk. 3,

tilføjes »og til ministeren for ligestilling«.

§ 5, stk. 4,

ophæves.

§ 5 a, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således: »Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal

hvert tredje år redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. § 4«.

§ 5 a, stk. 2, nr. 1,

ændres »en ligestillingspolitik« til »målsætninger for ligestilling«.

§ 5 a, stk. 2, nr. 1,

udgår »og i givet fald det nærmere indhold af denne«.

10.

§ 5 a, stk. 2, nr. 2,

ændres »de enkelte stillingskategorier« til »ledelse og personale-

området i øvrigt«.

11.

§ 5 a, stk. 2, nr. 3,

ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

12.

§ 5 a, stk. 3,

ændres »den 1. november« til »den 1. juni«.

13.

§ 10 a, stk. 4, 2. pkt.,

udgår.

14.

Før

11 indsættes overskrift, der affattes således: »Kønssammensætning ved besæt-

telse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning m.v.«.

§2

Loven træder i kraft den 1. maj 2019.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 29: Lovudkast - Udkast til lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd samt høringsbrev og høringsliste, fra ministeren for fiskeri og ligestilling

Stk.

1 De i § 5 og 5 a nævnte redegørelser udarbejdes første gang i 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ligestillingslovens formål er at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder. Ligestilling

betyder, at mænd og kvinder skal have lige indflydelse og lige muligheder i alle samfun-

dets funktioner, det vil sige lige adgang til samfundets styrende organer, lige adgang til

arbejdsmarkedet og lige muligheder for at få uddannelse og undervisning. Loven slår sam-

tidig fast, at offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og

indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Ligestillingsloven forpligter i forlæn-

gelse heraf kommuner, regioner, ministerier, statslige institutioner og virksomheder til at

redegøre for deres ligestillingsindsats. I 2017 indberettede 137 statslige institutioner,

samt alle 98 kommuner og fem regioner, ligestillingsredegørelser.

Gennem tiden har der været debat om ligestillingsredegørelsernes form, og blandt andet

en række kommuner har fremført, at redegørelserne opleves som en administrativ byrde.

Regeringen ønsker at begrænse bureaukratiet i den offentlige sektor, så medarbejderen

bruger tiden på kerneopgaverne. Derfor skal regler og registreringskrav reduceres og i

højere grad understøtte udviklingen og opgaveløsningen i den offentlige sektor. Det gæl-

der også på ligestillingsområdet.

Regeri ge la erede i septe er

8 udspillet ”Færre regler og i dre ureaukrati”.

Heraf fremgår det, at ligestillingsredegørelserne skal forenkles, og intervallerne mellem

indberetningerne skal øges. Forud for udspillet genindførte regeringen en udfordringsret

sa t iværksatte et regelfore kli gsi itiativ ”Meld e regel”. Udfordri gsrette giver

blandt andet regioner og kommuner mulighed for at komme med deres forslag til afbu-

reaukratisering og forenkling af regler. Seks kommuner og én region har udnyttet deres

udfordringsret og ønsket, at ligestillingsredegørelserne forenkles eller helt afskaffes, og

at indberetningen sker med længere intervaller. Gennemgående for argumentationen har

været, at redegørelserne i deres nuværende form er en ressourcetung opgave, og at de

mangler relevans og/eller har meget ringe eller ingen effekt/betydning for ligestillingsar-

bejdet.

Formålet med lovforslaget er at modernisere og forenkle ligestillingsredegørelserne, så

de bliver mere relevante for stat, regioner og kommuner og i højere grad medvirker til at

fremme arbejdet med ligestilling. Ligestillingsredegørelserne skal være et relevant, enkelt

og anvendeligt redskab i ligestillingsarbejdet, der kan inspirere myndighederne, og som

samtidig følger op på ligestillingsindsatsen i det offentlige.

Fremadrettes skal der indberettes om, hvorvidt der er formuleret målsætninger for lige-

stilling, og ikke om der er formuleret en ligestillingspolitik og det nærmere indhold af

denne, som i dag. Endvidere skal der indberettes om kønsfordeling i ledelse og persona-

leområdet i øvrigt. Dermed åbnes der op for, at de offentlige myndigheder forholder sig

til kønsfordelingen på forskellige relevante områder, f.eks. fordelingen af orlov, deltid

m.v., fremfor alene kønsfordelingen på de enkelte stillingskategorier. Endvidere forenkles

redegørelserne så de krav, der ikke opleves som relevante for de offentlig myndigheder,

ophæves. Det drejer sig om kravet til kommuner og regioner om at indberette om køns-

sammensætningen i udvalg m.v. og til ressortministeren om at udarbejde en samlet rap-

port over redegørelserne. Lovforslaget medfører desuden, at indberetningerne fremover

sker hvert tredje år, svarende til mindst en gang i hver valgperiode.

2. Baggrund for de nuværende lovbestemmelser

Reglerne om udarbejdelse af ligestillingsredegørelser i kommunerne blev første gang ind-

ført i styrelsesloven i 1995 (lov nr. 380 af 14. juni 1995 om kommunernes styrelse), hvor

man med § 62, stk. 3 indsatte en regel om, at kommunalbestyrelsen blev forpligtet til over

for kommunens beboere mindst hvert andet år at redegøre for situationen med hensyn

til ligestillingen mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt ansatte.

I lovbemærkningerne til § 62, stk. 3 fremgår, at kommunerne, ligesom andre offentlige

myndigheder i henhold til § 1, stk. 2 i den daværende lov om ligestilling mellem mænd og

kvinder (lov nr. 238 af 20. april 1988), er forpligtet til inden for deres område at arbejde

for ligestilling og kan i den forbindelse iværksætte særlige foranstaltninger med henblik

på at fremme lige muligheder for mænd og kvinder. Som yderligere begrundelse er anført,

at Folketinget den 28. april 1994 vedtog et forslag om motiveret dagsorden (nr. D57) un-

der e forespørgselsde at i Folketi get, hvor Ligestilli gsrådets rapport ”Veje videre” fra

november 1993 blev drøftet. Af den motiverede dagsorden fremgik bl.a., at Folketinget

opfordrede

regeri ge til at sikre, ”at ar ejdet ed at fre

e ligestilli ge i te siveres”,

l.a. ved ”at optage forha dli ger ed ko

u er og a tsko

u er o fre

e af lige-

stilli ge på ko

u ale og a tsko

u ale ar ejdspladser”. Folketi get fre satte for-

slag om pligten til at redegøre for ligestillingssituationen blandt kommunalt ansatte. For-

slaget skulle ses som led i etableringen af det bedst mulige grundlag for de kommende års

samarbejde mellem regeringer og kommuner og amtskommuner, og samtidig sikre, at der

på et rimeligt niveau blev oplyst om ligestillingssituationen i den enkelte kommune.

I lov om ligestilling af kvinder og mænd ved lov nr. 388 af 30. maj 2000, blev ministerier,

statslige institutioner og statslige virksomheder pålagt at udarbejde ligestillingsredegørel-

ser efter samme retningslinjer, som gjaldt for kommuner og amtskommuner i medfør af

lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen fra lov om kommunernes styrelse er overført til lov om ligestilling af kvin-

der og mænd ved lov nr. 373 af 6. juni 2002. Af bemærkningerne til lovforslaget henvises

til, at ministeren for ligestilling over for Folketinget hvert år skal udarbejde en perspektiv-

og handlingsplan for ligestilling. Det sker blandt andet på baggrund af de statslige og kom-

munale ligestillingsredegørelser, hvorfor det med lovforslaget blev foreslået, at den stats-

lige, kommunale og amtskommunale forpligtigelse til at udarbejde ligestillingsredegørel-

serne blev samlet i lov om ligestilling af kvinder og mænd, og at redegørelserne fremover

skulle indsendes til ministeren for ligestilling. Ved at samle forpligtelsen i ligestillingsloven,

blev der skabt ens retningslinjer for statslige, amtskommunale og kommunale myndighe-

der.

Ligestillingsredegørelserne indgik dermed som en opfølgning på forpligtelsen i § 4 om, at

offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde

ligestilling i al planlægning og forvaltning.

3. Baggrunden for lovforslaget

Flere kommuner og regioner har gennem tiden gjort opmærksom på, at de ikke mener, at

det har effekt på arbejdet med ligestilling at udarbejde redegørelser om ligestilling, og at

de oplever det som en administrativ byrde. Det har blandt andet ført til en forenkling i

2013 og til, at frikommunerne som et forsøg under den tidligere udfordringsret selv kunne

bestemme, hvordan de ville rapportere om deres ligestillingsarbejde. Redegørelserne om

ligestilling er således løbende blevet udfordret af kommunerne.

Senest har i alt seks kommuner og én region i 2017/2018 udfordret § 5 a i lov om ligestil-

ling af kvinder og mænd i forhold til udarbejdelse af ligestillingsredegørelser, under enten

udfordri gsrette eller ”Meld e regel”.

Til brug for arbejdet med forenklingen af ligestillingsredegørelserne er der gennemført en

ekstern interessentundersøgelse med inddragelse af udvalgte kommuner, regioner og

staten. 22 kommuner, 3 regioner og 9 statslige myndigheder og institutioner har gennem

interviews og workshops bidraget med viden om arbejdet med ligestillingsredegørel-

serne, samt ideer og forslag til, hvordan ligestillingsredegørelserne kan forenkles og afbu-

reaukratiseres og gøres mere anvendelige og vedkommende.

Overordnet viser undersøgelsen, at institutionernes vurdering af ligestillingsredegørel-

serne er, at redegørelserne i et vist omfang bidrager til at skabe opmærksomhed om lige-

stillingsarbejdet. Relevansen og anvendeligheden af ligestillingsredegørelserne opleves

imidlertid ikke at modsvare det administrative arbejde, som udarbejdelse af indberetnin-

gen medfører.

Det er på den ene side institutionernes oplevelse, at processen med at indberette rede-

gørelsen fremmer, at ligestillingsspørgsmål sættes på dagsordenen i institutionen. Det

sker oftest i forbindelse med, at ligestillingsredegørelsen skal godkendes af byrådet/øko-

nomiudvalget/regionsrådet eller andre centrale enheder i institutionen. I enkelte institu-

tioner har arbejdet med at udarbejde redegørelsen også givet anledning til at foretage

yderligere analyser og undersøgelser i institutionen.

På den anden side vurderer størstedelen af institutionerne, at det arbejde, der pågår i

institutionerne med at udarbejde redegørelsen og koordinere besvarelser på tværs af in-

stitutionen, er administrativt tungt sammenholdt med den oplevede relevans og anven-

delighed.

Mere konkret viser undersøgelsen, at institutionerne er usikre på, hvad der ligger i det

eksisterende krav om, at der skal oplyses om, hvorvidt der er formuleret en ligestillings-

politik og indholdet heraf. Ligesom de anfører, at ligestilling ofte indgår i andre politikker,

samt at der f.eks. i kommunerne er decentrale tiltag og politikker, som gør det svært og

bureaukratisk at indhente relevante oplysninger på en fyldestgørende måde.

Undersøgelsen påpegede desuden, at indberetningen om kønsfordelingen i forhold til de

enkelte stillingskategorier er med til at fastholde en opfattelse af, at ligestillingsindsatsen

fortrinsvist handler om at have en ligelig fordeling mellem mandlige og kvindelige medar-

bejdere.

For så vidt angår kommunernes og regionernes forpligtigelse til at indberette kønsforde-

lingen i de udvalg med eksterne medlemmer, der nedsættes af kommunalbestyrelsen el-

ler regionsrådet, viser undersøgelsen, at denne indberetning i høj grad opleves som irre-

levant for ligestillingsindsatsen, og at det samtidig er en særdeles tidskrævende opgave

for myndighederne at indhente oplysningerne og udarbejde opgørelserne.

Undersøgelsens resultater er inddraget som baggrund for udformningen af lovforslaget.

Der er i lovforslaget lagt vægt på at balancere forskellige hensyn. Hensynet til ønsket om,

at redegørelserne skal være et relevant og anvendeligt redskab i myndighedernes ligestil-

lingsarbejde, der bidrager til at fremme ligestilling, er søgt afbalanceret over for behovet

for at følge op på offentlige myndigheders forpligtelse til at arbejde med ligestilling på

deres område og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning (§ 4) samt ønsket

om afbureaukratisering og forenkling.

4. Lovforslagets indhold

4.1. Gældende ret

Ligestillingsloven indeholder i kapitel 3 om offentlige myndigheders forpligtelser regler

om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og

indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltningen, jf. § 4. Der skal samtidig redegøres

for ligestillingsindsatsen på tre niveauer; 1. Ministerier, statslige institutioner og statslige

virksomheder og 2. Regioner og kommuner skal redegøre for deres ligestillingsindsats

over for ministeren for ligestilling. Endelig skal 3. Ministeren for ligestilling hvert år inden

den 1. marts udarbejde en redegørelse og en perspektiv- og handlingsplan for ligestilling

til Folketinget.

Redegørelserne fra ministerierne samt de statslige institutioner og statslige virksomheder

skal ifølge § 5 indeholde oplysninger om, hvorvidt der er formuleret en ligestillingspolititik

og i givet fald det nærmere indhold af denne, den kønsmæssige fordeling i forhold til de

enkelte stillingskategorier, og andre forhold, der skønnes at have betydning for vurderin-

gen af ministeriets, institutionens eller virksomhedens indsats på ligestillingsområdet. Re-

degørelserne skal indsendes til ressortministeren, som udarbejder en samlet rapport på

baggrund af de indsendte redegørelser, som sendes til minister for ligestilling sammen

med redegørelserne inden den 1. november i de år, hvor redegørelserne udarbejdes.

§ 5 a foreskriver, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet over for kommunens og regi-

onens beboere mindst hvert andet år skal redegøre for situationen med hensyn til lige-

stillingen mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt ansatte. Redegørelsen skal ved-

tages af kommunalbestyrelsen og regionsrådet i et møde. Redegørelsen skal indeholde

oplysninger om, hvorvidt kommunen eller regionen har formuleret en ligestillingspolitik,

og i givet fald det nærmere indhold af denne, den kønsmæssige fordeling i forhold til de

enkelte stillingskategorier, den kønsmæssige sammensætning af de udvalg m.v. omfattet

af § 10 a, der nedsættes af kommunalbestyrelsen og regionsrådet og andre forhold, der

skønnes at have betydning for kommunens og regionens indsats på ligestillingsområdet.

I praksis består redegørelserne af en rapportering og evaluering fra myndighederne af

deres ligestillingsindsats på henholdsvis personaleområdet og i forhold til deres kerne-

ydelser (borgerrettede tilbud, kampagner, puljer, lovgivning o.a.). Indberetningen sker

gennem et elektronisk skema med cirka 20 spørgsmål og mulighed for uddybende beskri-

velser. Opsamlingen på de indsendte ligestillingsredegørelser sker i form af en samlet ho-

vedrapport og opgørelse af et ligestillingsindeks, der giver de enkelte myndigheder mu-

lighed for at benchmarke deres ligestillingsindsats med andre tilsvarende myndigheder.

Hovedrapporten, ligestillingsindekset og alle ligestillingsrapporterne offentliggøres på

www.ligestillingidanmark.dk.

4.2 Lovforslagets indhold

Formålet med ligestillingsredegørelserne er at fremme de offentlige myndigheders ar-

bejde med ligestilling samt følge op på og synliggøre ligestillingsindsatsen jf. § 4.

Lovforslaget indeholder en forenkling af lovens bestemmelser om kravene til det nær-

mere indhold af redegørelserne, der samtidig understøtter formålet med ligestillingsre-

degørelserne. Det foreslås, at der ikke længere skal indberettes om, hvorvidt der er for-

muleret en ligestillingspolitik, men om, hvorvidt der er formuleret målsætninger for lige-

stilling.

Der lægges i forlængelse heraf op til, at der sættes fokus på enkelte konkrete eksempler

på handlinger frem for beskrivelse af det nærmere indhold af en given ligestillingspolitik.

Det forventes, at dette konkret vil blive udmøntes sådan, at myndighederne beskriver to

gode eksempler på, hvordan de arbejder med ligestilling indenfor: 1) personaleområdet,

f.eks. tiltag for at få flere mandlige pædagoger, kvinder i ledelse m.v., 2) i forhold til ker-

neydelser, f.eks. fremme mænds brug af rehabiliteringstilbud, fremme etniske minoritets

kvinders beskæftigelse m.v. Dermed skabes der synlighed om udvalgte gode eksempler,

og de offentlige myndigheder kan i højere grad bruge eksemplerne til inspiration.

Endvidere foreslås det, at der fremadrettet vil skulle indberettes om den kønsmæssige

e sæt i g i ledelse og på perso aleo rådet i øvrigt. Med for uleri ge ”på per-

so aleo rådet i øvrigt” å es op for at åle på a dre i dikatorer e d perso alesa

e -

sætning, f.eks. deltid, barsel og eventuelt ligeløn. På denne måde skabes et grundlag for,

at den enkelte institution kan se bredere på indsatsen end alene en talmæssig optælling

af, hvor mange der er ansat i de forskellige stillingskategorier, og derved etableres et mere

anvendeligt redskab på områder, hvor der i forvejen findes data hos myndighederne.

Det fastholdes, at der vil kunne inddrages andre forhold, der skønnes at have betydning

for den offentlige myndigheds indsats på ligestillingsområdet, med henblik på at sikre

fleksibilitet i lovgivningen.

Som led i forenklingen ophæves kravet i § 5 om, at ressortministeren skal udarbejde en

samlet rapport vedlagt de enkelte redegørelser til ministeren for ligestilling. Fremadrettes

skal styrelser, institutionerne og virksomhederne indsende redegørelserne til ressortmi-

nisteren og ministeren for ligestilling samtidig.

I forhold til kommunernes og regionernes redegørelser udgår kravet om at indberette om

kønssammensætningen i udvalg m.v., som er nedsat efter § 10 a. Denne del af indberet-

ningen opleves i høj grad som irrelevant for ligestillingsindsatsen for de omfattede myn-

digheder, og samtidig er det en meget tidskrævende opgave for myndighederne at ind-

hente oplysningerne og udarbejde opgørelserne.

Derudover øges intervallerne for indberetningen fra to til tre år, hvormed de administra-

tive byrder lettes.

Som en del af forenklingen af ligestillingsredegørelserne vil der endvidere administrativt

blive arbejdet med at forenkle udformningen af det spørgeskema, der anvendes ved ind-

beretningerne. Fremadrettet vil antallet af spørgsmål blive færre og af mere overordnede

karakter, der lægges op til yderligere inddragelse af data, og graden af subjektive vurde-

ringer samt beskrivelser og fritekster begrænses.

Ligestillingsmæssige overvejelser

Formålet med lovforslaget er at fremme ligestillingsarbejdet i stat, kommuner og regioner

med en modernisering og forenkling af redegørelser om ligestilling. Hensigten er, at lige-

stillingsredegørelserne i højere grad skal kunne bruges af de omfattede myndigheder i

deres ligestillingsarbejde, og at det f.eks. skal være lettere at hente inspiration til ligestil-

lingsarbejdet.

Ændringen af ligestillingsredegørelserne til øget brug af data og eksempler kan medvirke

til positive ligestillingsmæssige konsekvenser, fordi der bl.a. skabes et grundlag for at

kunne iværksætte ligestillingsindsatser.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil betyde administrative forenklinger for kommuner, regioner og staten.

Lovforslaget vurderes ikke at have negative økonomiske eller administrative konsekven-

ser for det offentlige.

7.Økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11.

Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos: KL, Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen,

Næstved Kommune, Hillerød Kommune, Solrød Kommune, Vesthimmerlands Kommune,

Halsnæs Kommune, Vejen Kommune, Region Hovedstaden, Mainstreamingsnetværket,

Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd, HK, 3F, Landsorganisationen i Danmark, Kvinfo, Dansk

Kvindesamfund, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, Foreningen Far. Derud-

over har lovforslaget været offentliggjort på høringsportalen.

12.

Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindre udgifter

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og re-

gioner

Administrative konsekven-

ser for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Miljømæssige konsekven-

ser

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget forventes at

medføre administrative

lettelser

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 5, stk. 1)

Den foreslåede bestemmelse i

§ 5, stk. 1,

vil indebære, at intervallerne for, hvornår

der skal indsendes redegørelse om ligestilling ændres fra hvert andet år til hvert tredje

år. Dermed lettes de administrative byrder, mens det samtidig tilstræbes, at der inden

for hver valgperiode mindst én gang skal indberettes en redegørelse.

I forbindelse med udfordringsretten blev muligheden for helt at afskaffe ligestillings-

redegørelserne nævnt, ligesom det også blev foreslået at ændre indberetningsinter-

vallet til hvert fjerde år. Samtidig har interessenterne i undersøgelsen givet udtryk for,

at såfremt ligestillingsredegørelserne forenkles og gøres mere vedkommende, vil den

nuværende kadence ikke nødvendigvis opleves som for ofte af myndighederne.

Det har på den baggrund været overvejet, om frekvensen skulle ændres til hvert

fjerde år, men henset til, at der skal være kontinuitet i indberetningen og arbejdet

med ligestilling, er det vurderet, at hvert fjerde år er for lang en periode.

Indberetningsdatoen ændres til den 1. juni for både stat, regioner og kommuner. Det

sker af hensyn til at skabe en mere sammenhægende indberetningsperiode, som ikke

afbrydes af en sommerperiode, og for at indberetning af ligestillingsredegørelserne

og den centrale opsamling kan ske i samme kalenderår.

Endvidere ændres formuleringen af, hvad der skal indberettes om, sådan at det tyde-

ligere fremgår, at der er tale om en opfølgning på forpligtelsen i ligestillingslovens §

4, der dækker arbejdet med at indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning,

dvs. i både personaleområdet og i den almindelige forvaltning af opgaver. Forpligtel-

sen for kommuner og regioner ændres på samme måde, så alle offentlige myndighe-

der, der skal indberette redegørelser, får samme ramme for redegørelserne.

Til nr. 2 og 3 (§ 5, stk. 2, nr. 1)

Det foreslås med ændringen i

§ 5, stk. 2, nr. 1,

at der i redegørelserne ikke længere

skal indberettes om en ligestillingspolitik, men at der i stedet skal indberettes om,

hvorvidt myndigheden har formuleret målsætninger for ligestilling henholdsvis på

personaleområdet og i forhold til kerneydelser. Opstilling af målsætninger er erfa-

ringsmæssigt et virksomt instrument for arbejdet med ligestilling både i forhold til

personaleområdet og konkrete tilbud og kerneopgaver. Det kan f.eks. være målsæt-

ninger for deltidsbeskæftigelse, kønsfordelingen i ledelse, drenge og piger der tager

en ungdomsuddannelse, beskæftigelse af etniske minoritets kvinder m.v. Der lægges

ikke op til, at målsætninger og eventuelle mål skal beskrives. Derimod er det hensig-

ten, at der skal indberettes f.eks. to eksempler på konkrete ligestillingsinitiativer/ind-

satser inden for henholdsvis personaleområdet og kerneydelsesområdet.

Dette vil kunne bidrage til at inspirere myndighederne i forhold til, hvilke områder det

kan være relevant at arbejde med ligestilling på.

Til nr. 4 (§ 5, stk. 2, nr. 2)

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 5, stk. 2, nr. 2,

skal myndighederne indberette

om den kønsmæssige fordeling af ledelse og personaleområdet i øvrigt. Hensigten er,

at de offentlige myndigheder som del af redegørelserne tager stilling til relevante nøg-

letal for kønsfordelingen på personaleområdet f.eks. i ledelse, fordelingen af barsel,

deltid og eventuel ligeløn. Dette giver de offentlige myndigheder mulighed for at for-

holde sig til, om nøgletallene giver anledning til at styrke indsatsen på området, eller

om myndighederne finder udviklingen tilfredsstillende.

Til nr. 5 og 6 (§ 5, stk. 3 og 4)

Det foreslås, at reglen om, at ressortministeren skal bearbejde de indsendte redegø-

relser og lave en samlet rapport, der fremgår af

§ 5, stk. 4,

udgår. Den administrative

byrde, som det medfører for ministerierne, modsvarer ikke værdien af rapporterne.

Fremadrettet skal de omfattede institutioner og virksomheder sende redegørelserne

til ressortministeren og ministeren for ligestilling samtidig. Ressortministerens mulig-

hed for at holde sig orienteret med arbejdet for ligestilling på det samlede ressortom-

råde bevares dermed.

Til nr. 7 (§ 5 a, stk. 1)

Den foreslåede bestemmelse i

§ 5 a, stk. 1,

indebærer, at kommuner og regioner for-

pligtes til at udarbejde en redegørelse for deres arbejde med ligestilling, jf. § 4. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.

Med hensyn til kommunerne og regionernes forpligtelse til at informere borgerne om

indsatser på ligestillingsområdet følger det allerede af offentlighedslovens § 17, lov

nr. 606 af 12. juni 2013, at en forvaltningsmyndighed på myndighedens hjemmeside

skal give borgerne information om sin virksomhed. Af lovbemærkningerne til § 17

fremgår, at det beror på en konkret vurdering i forhold til den enkelte myndighed,

hvilke oplysninger der omfattet af informationspligten, og at der overlades et skøn til

den enkelte forvaltningsmyndighed med hensyn til vurderingen af, hvilken informa-

tion der skal gives på hjemmesiden. Der nævnes dog som eksempel på information,

myndighedernes eksterne og interne målsætninger og lignende, f.eks. eventuelt fast-

satte værdi- og servicemål, løn-, personale- og trivselspolitik.

Med offentlighedslovens § 17, er der således indført en aktiv informationspligt for

offentlige myndigheder, som vurderes også at omfatte forpligtigelsen til at informere

borgerne om indsatser på ligestillingsområdet.

På den baggrund foreslås det, at kommunalbestyrelsens og regionsrådets forpligti-

gelse til over for borgerne at redegøre for situationen med hensyn til ligestillingen

mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt og regionalt ansatte, ophæves.

For så vidt angår ændringen i intervallet for indberetningerne henvises til bemærk-

ningerne til nr. 1.

Til nr. 8 og 9 (§ 5 a, stk. 2, nr. 1)

Der henvises til bemærkningerne til nr. 2 og 3.

Til nr. 10 (§ 5 a, stk. 2, nr. 2)

Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 11 (§ 5 a, stk. 2, nr. 3)

Den foreslåede bestemmelse i

§ 5 a, stk. 2, nr. 3,

indebærer, at kommunernes og re-

gionernes forpligtigelse til at indberette om den kønsmæssige sammensætning af de

udvalg m.v. omfattet af § 10 a, der nedsættes af kommunalbestyrelsen eller regions-

rådet, udgår. Bestemmelsens ressourcemæssige byrde for kommuner og regioner

står ikke mål med den mulige effekt på kønsfordeling.

Interessentundersøgelsen viser, at der er stor uklarhed om omfanget af indberet-

ningspligten, herunder at det er svært for de omfattede myndigheder at afgrænse

gruppen af udvalg m.v., der skal indberettes om. Indberetningerne er meget forskel-

ligartet, og der anvendes samtidig mange ressourcer på at lave indberetninger.

Til nr. 12 (§ 5 a, stk. 3)

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1 for så vidt angår ændring af indberetnings-

datoen til den 1. juni.

Til nr. 13 og 14 (underoverskrift til § 11)

Der er tale om en korrektion af en tidligere lovændring, hvorefter der sker en redak-

tionel ændring af sætningen efter

§ 10 a, stk. 4, 1. pkt.,

der ændres til en underover-

skrift til

§ 11,

sådan som det oprindeligt var meningen.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2019.

Første gang der skal indberettes redegørelser er inden den 1. juni 2020.

Hovedloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, hvorfor denne lov heller ikke vil

gælde for Færøerne og Grønland.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. decem-

ber 2013, foretages følgende ændringer:

§ 5.

Ministerier, statslige institutioner og

statslige virksomheder skal hvert andet år

inden den 1. september udarbejde en re-

degørelse om ligestilling. Statslige institu-

tioner og statslige virksomheder skal dog

kun udarbejde redegørelser, hvis de har

mere end 50 ansatte.

Stk. 2.

Redegørelsen skal indeholde op-

lysninger om,

1) hvorvidt, ministeriet, institutionen eller

virksomheden har formuleret en ligestil-

lingspolitik og i givet fald det nærmere

indhold af denne,

I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvert andet

år inden den 1. september udarbejde en

redegørelse om ligestilling« til »hvert

tredje år inden den 1. juni redegøre for de-

res arbejde med ligestilling, jf. § 4 «.

§ 5, stk. 2, nr. 1,

ændres »en ligestil-

lingspolitik« til »målsætninger for ligestil-

ling«.

§ 5, stk. 2, nr. 1,

udgår »og i givet fald

det nærmere indhold af denne«.

2) den kønsmæssige fordeling i forhold til

§ 5, stk. 2, nr. 2,

ændres »de enkelte

de enkelte stillingskategorier og

stillingskategorier« til »ledelse og perso-

3) ---

naleområdet i øvrigt«.

Stk. 3.

Redegørelserne fra de i stk. 1

nævnte institutioner og virksomheder ind-

sendes til ressortministeren.

Stk. 4.

Ressortministeren bearbejder de

indsendte redegørelser og indsender in-

den den 1. november i de år, hvor redegø-

relserne udarbejdes, en samlet rapport

vedlagt de enkelte redegørelser til mini-

steren for ligestilling.

§ 5 a.

Kommunalbestyrelsen og regionsrå-

det skal over for kommunens og regionens

beboere mindst hvert andet år redegøre

for situationen med hensyn til ligestillin-

gen af kvinder og mænd blandt de kom-

munalt og regionalt ansatte. Redegørel-

sen skal vedtages af kommunalbestyrel-

sen og regionsrådet i et møde.

Stk. 2.

Redegørelsen skal indeholde op-

lysninger om,

1) hvorvidt kommunen eller regionen har

formuleret en ligestillingspolitik, og i givet

fald det nærmere indhold af denne,

§ 5, stk. 3,

tilføjes »og ministeren for

ligestilling«.

§ 5, stk. 4,

ophæves.

§ 5 a, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Kommuner og regioner skal hvert tredje

år redegøre for deres arbejde med at de-

res arbejde for ligestilling, jf. § 4«.

§ 5 a, stk. 2, nr. 1,

ændres »en ligestil-

lingspolitik« til »målsætninger for ligestil-

ling«.

§ 5 a, stk. 2, nr. 1,

udgår »og i givet fald

det nærmere indhold af denne«.

2) den kønsmæssige fordeling i forhold til

10.

§ 5 a, stk. 2, nr. 2,

ændres »de enkelte

de enkelte stillingskategorier,

stillingskategorier« til »ledelse og perso-

naleområdet i øvrigt«.

3) den kønsmæssige sammensætning af

de udvalg m.v. omfattet af § 10 a, der ned-

sættes af kommunalbestyrelsen eller regi-

onsrådet, og

4) andre forhold, der skønnes at have be-

tydning for kommunens eller regionens

indsats på ligestillingsområdet.

Stk. 3.

Redegørelserne indsendes til mi-

nisteren for ligestilling inden den 1. no-

vember i de år, hvor redegørelserne udar-

bejdes.

11.

§ 5 a, stk. 2, nr. 3,

ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

12.

§ 5 a, stk. 3,

ændres »den 1. novem-

ber« til »1. juni«.

§ 10 a ---

Stk. 4.

Stk. 3 omfatter ikke udvalg m.v.,

som træffer generelle eller konkrete afgø-

relser. Kønssammensætning ved besæt-

13.

§ 10 a, stk. 4, 2. pkt.

udgår.

telse af visse bestyrelsesposter i den stats-

lige forvaltning m.v.

14.

Før

§ 11

indsættes overskrift, der af-

fattes således: » Kønssammensætning ved

besættelse af visse bestyrelsesposter i den

statslige forvaltning m.v.«.