LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danners tale, som de anvendte ved deres foretræde for udvalget, den 21/11-18

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Talepapir til Danners foretræde for ligestillingsudvalget om den

bekymrende udvikling i nedprioritering af Socialstyrelsens

Årsstatistik.

LISBETH:

Lige nu er Socialstyrelsen ved at skære ned på udgivelserne af

styrelsens egen Årsstatistik for kvindekrisecentre, så den kun

udkommer hver andet år i stedet for hvert år. Styrelsen vil

fremadrettet

–

eksempelvis i 2019, derfor ikke samle statistik ind

fra krisecentrene. Den udvikling er vi stærkt bekymrede for.

Det virker rent ud sagt ulogisk at forringe adgangen til data på

voldsområdet, når vi ved, at vold i nære relationer er et stigende

problem, og når vi ved at konsekvenserne af vold er ekstremt

invaliderende og ikke mindst omkostningstungt for både den

enkelte og for samfundet.

I de senere år er Socialstyrelsens Årsstatistik blevet væsentligt

tyndere og udgivelsestidspunktet har været ekstremt forhalet. Og

den seneste udmelding, som vi har modtaget her i begyndelsen af

november er, at Socialstyrelsen nu vil nøjes med at udgive

Årsstatistikken hvert andet år. Det håber vi kan ændres, og vi vil

gerne opfordre til, at den udkommer hvert år.

Årsstatistikken er et vigtigt redskab for civilsamfundet. Når

statistikken kun udgives hvert andet år

–

så mister vi en væsentlig

del af initiativretten til at holde myndighederne ansvarlige, når det

handler om retten til tryghed og et liv uden vold.

Krisecentrene har historisk ydet en kæmpe indsats for at hele og

støtte kvinder, som har været udsat for vold i hjemmet. Og det gør

vi stadig. Knap 2000 kvinder flytter hvert år fra et krisecenter

–

lige så mange børn. Samlet set får de danske krisecentre mere end

10.000 henvendelser fra kvinder, fagpersoner og pårørende

–

hvert

år. De tal har vi fra Årsstatistikken. Vi må ikke fortie det her

område, tværtimod skal bekæmpelsen af vold mod kvinder i

hjemmet have styrket sin stemme i Danmark, så vi kan sige at

ligestilling og ligeværd mellem kønnene er noget, vi kontinuerligt

arbejder for at sikre, vel vidende at den kønsmæssige slagside af

volden er en af vor tids vigtigste indikatorer for ulighed mellem

kønnene.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danners tale, som de anvendte ved deres foretræde for udvalget, den 21/11-18

Det er velkendt at krisecentrenes økonomiske ressourcer er små. I

Danner mener vi derfor, at myndighederne har en pligt til ikke at

forringe de muligheder, der er for at indsamle viden

–

viden om

henvendelser til krisecentrenes akutte og telefoniske rådgivning og

viden om volden og trivslen hos kvinder og børn på krisecenter. Det

bør være en økonomiske overkommelig opgave. Vi vil estimere, at

vi taler om en måneds arbejde for en vidensmedarbejder hver år.

Hvis man ønsker at udvide til også at indsamle data fra

mandecentre og andre tilbud til voldsudsatte, så kan vi kun hilse

det velkomment.

Regeringens civilsamfundsstrategi fra 2017 hedder ”et stærkere

civilsamfund” og i den står der blandt andet ”Regeringen

vil sikre

praksisnær viden om tendenser og udviklinger i den frivillige

verden, som kan bidrage til at kvalificere de frivillige indsatser og

de initiativer, der sættes i værk fra centralt hold. Regeringen

ønsker derfor at styrke vidensniveauet i foreningerne og på

uddannelserne, især med tanke på potentialet for at inkludere flere

i frivillige fællesskaber”.

Krisecentrene baserer sig i høj grad på

frivillig indsatser, og vi er derfor de stærke aktører, som strategien

jo skal hjælpe, så ikke blot der er tale om floskler.

Som civilsamfund og civilsamfundsaktører er det derfor helt ulogisk

at forringe vores mulighed for viden om udvikling. Det er jo

derigennem, at vi som civilsamfund blander os i debatten, laver nye

indsatser og stiller skarpt på sagen. Lad mig afslutningsvis blot

nævne, at vores fokus på kriminalisering af psykisk vold,

ambulante tilbud og en phd afhandling omkring PTSD hos kvinder

på krisecentre, er resultaterne af data fra statistikken.

MAIKEN

Hvorfor er vi så optagede af denne Årsstatistik? Vi mener ret beset, at netop

Socialstyrelsens Årsstatistik er et afgørende værktøj for området til at danne et

aktuelt og landsdækkende overblik over vold mod kvinder i nære relationer.

Statistikken giver nogle indikationer om, hvorvidt hjælpen er skaleret rigtigt.

Det gælder grundlæggende viden som:

Antallet af henvendelser vedrørende plads på KC

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danners tale, som de anvendte ved deres foretræde for udvalget, den 21/11-18

Hvilke voldsformer kvinderne og kvindernes børn har været udsat for

Hvor længe volden har stået på

Relationen til voldsudøveren

Om barnet har overværet vold mod sin mor

De her forhold kan ikke afdækkes via Danmarks Statistik, som jo ikke har

adgang til den kvalitative viden fra krisecentrene eller voldsfaglige vurderinger,

som er vigtige for at kunne afdække virkeligheden for de voldsudsatte og

dermed for at kunne hjælpe de voldsudsatte bedst muligt.

Jeg vil her kort give nogle eksempler på hvordan årsstatistikken har bidraget til

at styrke Danners arbejde for at stoppe vold mod kvinder og børn.

Årsstatistikken fra 2016

Viser at 99 procent af alle kvinder der har boet på landets krisecentre

har været udsat for psykisk vold og det har været med til at bane vejen

for kriminalisering af psykisk vold

En temaanalyse i samme rapport viser, at 44 % af kvinderne der har boet

på krisecenter har PTSD-symptomer hvilket har bidraget til at en phd-

studerende fra Syddansk Universitet i dag forsket i kvinders trivsel under

og efter et krisecenterophold

På samme måde har årsstatistikken fra 2017

vist at 59 % af kvinder der har boet på krisecenter har levet i et

voldsforhold i mere end tre år, hvilket har været med til at belyse

behovet for en tidligere indsats mod vold

Danner, Ringsted og Randers krisecenter har på den baggrund ansøgt og

fået bevilliget privat fondsstøtte til ’Sig det til nogen’, der er et gratis

ambulant rådgivningstilbud til voldsudsatte kvinder og pårørende

–

som

har til formål at hjælpe kvinden FØR et krisecenterophold bliver

nødvendigt. De spæde erfaringer fra ’Sig det til nogen’, viser da også at

efterspørgsel er stor.

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Danners tale, som de anvendte ved deres foretræde for udvalget, den 21/11-18

Sig det til nogen har senest også fået bevilget 5 millioner kroner fra

satspuljen - det er vi naturligvis glade for. Man kan vel sige at

Årsstatistikken har medvirket til at definere fordelingen af nogle af SATS-

midlerne.

Databasen og det bagvedliggende system fungerer, så der er ikke tale om nye

tiltag - blot en fortsættelse af indhentning af data, samt en kvalitetsmæssig

forsvarlig analyse af tallene

–

og gerne en ambition om hvert år at hæve

barren og fx understøtte krisecentrenes indrapportering af data.

Desuden ser vi et behov for at fastholde årlige temaanalyser af fx børns trivsel,

kvindernes trivsel, psykisk vold, politianmeldelse af volden mv.

Endelig vil vi dog plædere for, at der er behov for justeringer, der sikrer at

krisecentrene får adgang til sin egen data uden at skulle lave

dobbeltregistreringer i et Excelark, som er sådan det foregår i dag.

Vi håber at Ligestillingsudvalget vil overveje at rejse problematikken over for

regeringen, så Årsstatistikken i det mindste bliver fastholdt som en årlig

udgivelse, men også meget gerne bliver opprioriteret generelt af

Socialstyrelsen

–

det giver både faglig og forebyggelsesmæssig god mening.