LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 23: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og ægteskabsloven (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
LIU Alm.del Bilag 23
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. november 2018

Strafferetskontoret

Bjarke Gano

2018-0090-0379

878762

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, op-

holdsforbud og bortvisning og ægteskabsloven

(Selvstændig bestemmelse om psykisk vold)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september 2018, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 94, stk. 4, 3. pkt.,

indsættes efter »For overtrædelse af«: »§ 243,«.

Efter § 241 indsættes:

»§

243.

Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller

tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange

over en periode udsætter den anden for nedværdigende, manipulerende el-

ler krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes

for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.«

§ 247, stk. 1,

ændres »§§ 244-246« til: »§§ 243-246«, og der indsættes

efter »legemsangreb«: », psykisk vold«.

§2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, fore-

tages følgende ændringer:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

LIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 23: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og ægteskabsloven (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold), fra justitsministeren

§ 741 a, stk. 1 og 3, 1. pkt.,

ændres »§§ 244-246,« til: »§§ 243-246,«.

§ 741 g, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »vold,«: »psykisk vold,«.

§ 745 e, stk. 1, nr. 2, litra b,

ændres »§§ 244-246,« til: »§§ 243-246,«.

§ 762, stk. 2, nr. 2,

ændres »§§ 244-246,« til: »§§ 243-246,«.

§3

I lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning,

som ændret senest ved lov nr. 1724 af 27. december 2016, foretages føl-

gende ændring:

§ 2, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »vold,«: »psykisk vold,«.

§4

I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af

23. januar 2018, foretages følgende ændring:

§ 34, stk. 1,

indsættes efter »forsætlig vold«: »eller psykisk vold«.

§5

Loven træder i kraft [den X. X 2019].

§6

Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for Grønland, men §§ 3 og 4 kan ved kongelig an-

ordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det kan have store konsekvenser for en persons frihed og psykiske velbe-

findende at blive udsat for psykisk vold. De negative konsekvenser af psy-

kisk vold kan – især i nære relationer – være langvarige eller endog livsva-

rige, da den psykiske vold nedbryder ofrenes psykiske integritet. Det er der-

for afgørende at værne om ofrene og deres retsfølelse, så de får den beskyt-

telse, forståelse og anerkendelse fra samfundet, som de fortjener.

På den baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse behov for at ind-

føre en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i straffeloven. På den

måde afspejles det, at psykisk vold kan være lige så alvorlig og skadelig som

fysisk vold, og at udøvelse af psykisk vold er lige så strafværdigt som udø-

velse af vold i øvrigt. Lovforslaget har således til formål at kriminalisere

psykisk vold i nære relationer.

Lovforslaget har herudover til formål at sidestille psykisk vold med fysisk

vold i relation til f.eks. strafforhøjelse på grund af tidligere domme om vold

(gentagelsesvirkning). Strafforhøjelsen foreslås således at finde anvendelse

på gerningsmænd til vold eller psykisk vold, som tidligere har fået en dom

for enten vold, psykisk vold eller en anden forbrydelse, der har været for-

bundet med forsætlig vold.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at forældelsesfristen ud-

skydes i sager om psykisk vold mod personer under 18 år, når forholdet er

begået af en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand. Forældel-

sesfristen skal således tidligst regnes fra det tidspunkt, den forurettede er

fyldt 21 år.

Lovforslaget indeholder herudover ændringer i retsplejeloven og lov om til-

hold, opholdsforbud og bortvisning, som følge af den foreslåede kriminali-

sering af psykisk vold. Lovforslaget indeholder desuden en ændring af æg-

teskabsloven, således at der fremover kan opnås umiddelbar skilsmisse på

baggrund af psykisk vold i lighed med fysisk vold.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1.

Straffeloven indeholder på nuværende tidspunkt ingen selvstændig

bestemmelse om psykisk vold.

Straffeloven indeholder imidlertid en række andre bestemmelser, som om-

fatter adfærd, der kan være udtryk for krænkelser af en andens psykiske in-

tegritet.

Efter straffelovens § 213 straffes den, som ved vanrøgt eller nedværdigende

behandling krænker sin ægtefælle, sit barn eller nogen i hans myndighed el-

ler forsorg undergiven person under 18 år eller i opstigende linje beslægtet

eller besvogret, eller som ved modvillig at unddrage sig en ham over for no-

gen af de nævnte personer påhvilende forsørgelses- eller bidragspligt, ud-

sætter dem for nød, med indtil 2 års fængsel. Bestemmelsen straffer både

ikke-økonomiske krænkelser og tilsidesættelse af forsørgelses- og bidrags-

pligter.

For ulovlig tvang straffes efter straffelovens § 260, stk. 1, med bøde eller

fængsel indtil 2 år, den, som ved vold eller trussel om vold, om betydelig

skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for

et strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende for-

hold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget. Det samme gælder

den, som ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller

om at fremsætte sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre,

tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig

begrundet ved det forhold, som truslen angår. Straffen kan stige til fængsel

indtil 4 år, hvis nogen tvinges til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse

uden borgerlig gyldighed, eller nogen tvinges til at bære en beklædnings-

genstand, der skjuler vedkommendes ansigt, jf. straffelovens § 260, stk. 2

og 3.

For trusler efter straffelovens § 266 straffes den, som på en måde, der er eg-

net til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred

eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling. Straffen for sådanne

handlinger er bøde eller fængsel indtil 2 år.

Efter straffelovens § 245, stk. 2, straffes den, som uden, at der er tale om le-

gemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller mishandling, tilfø-

jer en anden person skade på legeme eller helbred. Bestemmelsen omfatter

også skade på helbred, således at tilføjelse af psykiske traumer vil være om-

fattet. Skade antages f.eks. at foreligge, når angrebet har nødvendiggjort læ-

gehjælp, eller når det har medført længere tids sygeleje eller uarbejdsdyg-

tighed. Overtrædelse af bestemmelsen straffes med fængsel indtil 6 år.

2.1.2.

Straffeloven indeholder endvidere bestemmelser om (fysisk) vold.

Det fremgår således af straffelovens § 244, stk. 1, at den, som øver vold mod

eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller

fængsel indtil 3 år den.

Efter straffelovens § 244, stk. 2, kan straffen stige til 6 år, hvis forhold, der

er nævnt i straffelovens § 244, stk. 1, begås gentagne gange over en periode

af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand, uden at forhol-

det er omfattet af straffelovens § 245 om grov vold.

Efter straffelovens § 245, stk. 1, 1. pkt., straffes den, som udøver et legem-

sangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, eller som gør sig skyldig i

mishandling, med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft bety-

delig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en sær-

ligt skærpende omstændighed, jf. § 245, stk. 1, 2. pkt. For så vidt angår straf-

felovens § 245, stk. 2, henvises til pkt. 2.1.1 ovenfor.

Det følger af straffelovens § 246, at straffen for overtrædelse af straffelovens

§ 245 om grov vold (eller § 245 a om kvindelig omskæring) kan stige til

fængsel i 10 år, hvis legemsangrebet har været af en så grov beskaffenhed

eller haft så alvorlige følger eller døden til følge, at der foreligger særdeles

skærpende omstændigheder.

Efter straffelovens § 247, stk. 1, kan straffen forhøjes med indtil det halve,

hvis nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244-246, begås af en

person, der tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en forbry-

delse, der har været forbundet med forsætlig vold. Det samme gælder, når

en lovovertrædelse som nævnt i §§ 244-246 begås over for en person, der

efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold, jf. § 247, stk. 2.

Det fremgår af afsnittet om vold mod børn (§§ 244-246) af 29. juni 2018 i

Rigsadvokatens Meddelelse, at anklagemyndigheden i almindelighed bør

påberåbe sig som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at

et barn eller flere børn har været vidne til vold udøvet mod en til barnet nært-

stående person. En til barnet nærtstående person omfatter først og fremmest

barnets forældre. Andre personer, som barnet har et nært forhold til, f.eks.

stedforældre, forælderens samlever, bedsteforældre eller andre familiemed-

lemmer, kan også være omfattet.

2.1.3.

Det følger af straffelovens § 92, at en lovovertrædelse ikke straffes,

når der er indtrådt forældelse efter reglerne i straffelovens §§ 93-94.

Efter straffelovens § 93 afhænger forældelsesfristens længde som udgangs-

punkt af strafferammen for den pågældende forbrydelse. Forældelsesfristen

er 2 år, når strafferammen ikke overstiger fængsel i 1 år, 5 år ved en straffe-

ramme på fængsel indtil 4 år, 10 år ved en strafferamme på fængsel indtil

10 år og 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt

tid.

Efter straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen som udgangspunkt

fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt. Som

undtagelse hertil følger det af straffelovens § 94, stk. 4, at forældelsesfristen

for en række overtrædelser begået over for en person under 18 år dog tid-

ligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år. Det fremgår af § 94,

stk. 4, 3. pkt., at forældelsesfristen for overtrædelser af straffelovens § 244,

stk. 2 (gentagen simpel vold i nære relationer), § 245 (grov vold) og § 246,

jf. § 245 (særlig grov vold), over for en person under 18 år tidligst regnes

fra den dag, den forurettede fylder 21 år, når gerningsmanden på gernings-

tidspunktet tilhørte eller var nært knyttet til den forurettedes husstand.

Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes forældelsesfristen, når den pågæl-

dende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder

om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen.

2.1.4.

Lov nr. 112 af 2. februar 2012 med senere ændringer om tilhold, op-

holdsforbud og bortvisning (herefter tilholdsloven) giver endvidere mulig-

hed for at træffe en foranstaltning til sikring af en person, som udsættes for

fredskrænkelser, forfølgelse og chikane.

Ved tilhold kan en person forbydes at opsøge en anden ved personlig,

mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved elektronisk kommunika-

tion, eller på anden måde kontakte eller følge efter den anden, jf. tilholdslo-

vens § 1.

Bestemmelsen omfatter for det første “kontakt”. Kontakt kan forekomme på

forskellige måder. Det er efter lovens forarbejder afgørende, at den pågæl-

dendes adfærd reelt har karakter af en henvendelse eller kontakt fra perso-

nen til den forurettede, jf. bemærkningerne til § 1 til lovforslag nr. L 10 af

9. november 2011. Det er derimod ikke afgørende, om kontakten sker di-

rekte. Efter bestemmelsen er enhver kontakt forbudt, medmindre det af sær-

lige grunde må anses for beføjet, jf. lovens § 13. Bestemmelsen omfatter for

det andet at “følge efter” den anden. Udtrykket “følge efter” sigter bl.a. til

tilfælde, hvor en person følger efter den forurettede uden helt at nærme sig,

således at adfærden ikke eller ikke med sikkerhed kan betegnes som kon-

takt.

Ved et opholdsforbud kan en person forbydes at opholde sig eller færdes i

et nærmere afgrænset område i nærheden af en anden persons bolig, ar-

bejds-, uddannelses- eller opholdssted eller andet område, hvor denne ofte

færdes, jf. tilholdslovens § 3. Et opholdsforbud omfatter dog ikke færden og

ophold, som af særlige grunde må anses for beføjet, jf. § 13.

Endelig kan en person over 18 år efter tilholdslovens § 7 forbydes at op-

holde sig i sit hjem.

Det følger af tilholdslovens § 21, stk. 1, at den, der forsætligt overtræder et

tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning, straffes med bøde eller

fængsel indtil 2 år. Det skal ved fastsættelsen af straffen indgå som en skær-

pende omstændighed, at forholdet har udgjort et led i en systematisk og ved-

varende forfølgelse eller chikane (stalking), jf. stk. 2.

2.2. Justitsministeriets overvejelser

Psykisk vold er et indarbejdet begreb især på det sociale område. Begrebet

er ikke ensartet defineret, men bruges som regel til at betegne et gentagent

eller kontinuerligt mønster af handlinger eller undladelser (eller begge dele),

der har til formål at kontrollere eller dominere en anden, så denne underord-

ner sig eller nedbrydes. Der kan være tale om meget forskelligartede hand-

linger mv., som kan rumme forskellige typer af fysiske eller psykiske kræn-

kelser, der begås i nære relationer.

Straffeloven kriminaliserer i dag en række nærmere bestemte krænkelser af

den psykiske integritet. Det vil typisk være isolerede handlinger som f.eks.

ulovlig tvang efter straffelovens § 260, trusler efter § 266 eller til dels grov

vold efter straffelovens § 245, stk. 2 (om forsætlig skade på legeme eller

helbred). Endvidere kan også andre mere varige tilstande som f.eks. vanrøgt

straffes, jf. straffelovens § 213.

De eksisterende strafbestemmelser beskytter imidlertid efter Justitsministe-

riets opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang mod krænkelser af den psykiske

integritet. Det skyldes, at en række handlinger, der kan karakteriseres som

psykisk vold, ikke er omfattet af de gældende strafbestemmelser. Der kan

være tale om krænkelser, som ikke er så alvorlige, at de i sig selv opfylder

gerningsindholdet for f.eks. strafbare trusler eller ulovlig tvang, men som

kan virke tilsvarende eller mere krænkende for en forurettet, der flere gange

over en periode udsættes for en sådan adfærd. Der kan endvidere være tale

om krænkelser af den psykiske integritet, hvor betingelserne for at straffe

for grov vold efter straffelovens § 245, stk. 2, ikke er opfyldt, fordi en skade

ikke kan påvises. Der kan desuden være tale om krænkelser af en type, der

ikke omfattes af nogen gældende bestemmelse. Der vil herudover sjældent

i familierelationer være truffet foranstaltninger efter lov om tilhold, op-

holdsforbud og bortvisning, der har til formål at beskytte et offer for kræn-

kelser. Samtidig afspejler den eksisterende retstilstand ikke alvoren af psy-

kisk vold.

Der er på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse behov for en selv-

stændig bestemmelse i straffeloven om psykisk vold.

Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at psykisk vold – især i

nære relationer – kan have langvarige eller endog livsvarige konsekvenser

for et offer, idet det f.eks. kan medføre, at den pågældende langsomt isole-

res eller nedbrydes. Særligt i forhold til børn kan psykisk vold forhindre

eller ødelægge barnets udvikling, herunder især udviklingen af barnets iden-

titet, selvværd og selvtillid.

I nogle tilfælde kan psykisk vold føre til psykiske skader hos forurettede.

Justitsministeriet finder, at en indtrådt psykisk skade bør indgå i vurderin-

gen af grovheden af den psykiske vold – som det er tilfældet i relation til

grov vold efter straffelovens § 245, stk. 2 – men at der er behov for at be-

skytte ofre for krænkelser, uden at en psykisk skade er opstået, eller uden en

sådan skade kan påvises. Strafbarheden bør således ikke afhænge af, hvor

modstandsdygtigt et offer er over for krænkelser af den psykiske integritet,

ligesom det kan være vanskeligt at påvise psykiske skader.

Der er endvidere i andre sammenlignelige lande allerede en beskyttelse mod

psykiske krænkelser mv. i nære relationer. Eksempelvis straffes i Norge

vedvarende og gentagne krænkelse af et offer i hjemmet, jf. den norske straf-

felovs §§ 282 og 283 om mishandling i nære relationer. I England og Wa-

les straffes gentagen eller kontinuerlig kontrollerende eller tvingende ad-

færd i nære relationer ved den såkaldte Serious Crime Act.

Justitsministeriet er opmærksom på, at der – som i andre sager – kan være

bevismæssige udfordringer i forbindelse med sager om psykisk vold. Ju-

stitsministeriet finder dog ikke, at dette er et tilstrækkeligt argument for ikke

at kriminalisere den krænkende adfærd.

Justitsministeriet finder, at en kriminalisering af psykisk vold bør gælde i

nære relationer, hvor gerningsmanden har en tilknytning til forurettedes hus-

stand. Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at flere organisationer, der

beskæftiger sig med psykisk vold, har peget på, at der er et særligt behov for

en kriminalisering af psykisk vold i nære relationer, fordi krænkelser i nære

relationer opleves som særligt indgribende for en forurettet, som kan op-

leve, at det er svært at finde et ”frirum” fra den psykiske vold eller at flygte

herfra. Justitsministeriet finder således, at det er mest hensigtsmæssigt på

nuværende tidspunkt at foretage en afgrænset kriminalisering af psykisk

vold i forhold til denne særligt sårbare gruppe, der må vurderes at have et

stort behov for beskyttelse.

Justitsministeriet finder i den forbindelse, at der også er behov for at sikre

at f.eks. psykisk vold, der har stalking-lignende karakter, fordi det fortsæt-

ter eller begynder efter en samlivsophævelse, er omfattet af kriminaliserin-

gen. Psykisk vold, som begås af personer, som tidligere har haft en nær til-

knytning til forurettedes husstand vil kunne opleves som lige så indgribende

som psykisk vold fra f.eks. et medlem af husstanden, fordi gerningsmanden

som regel har et tilsvarende kendskab til forurettede og husstanden.

I tilfælde, hvor den foreslåede bestemmelse om psykisk vold ikke finder an-

vendelse, vil de grove tilfælde af psykisk vold fortsat kunne straffes efter

straffelovens § 245, stk. 2, om grov vold, som finder anvendelse på forsæt-

lig tilføjelse af psykiske skader. Herudover er der på en række andre områ-

der iværksat mekanismer i forhold til psykisk vold, f.eks. i arbejdsmiljølov-

givningen, hvor der findes regler om arbejdsrelateret psykisk vold.

Justitsministeriet finder endvidere, at der ved en overtrædelse af den fore-

slåede bestemmelse på samme måde som for overtrædelse af straffelovens

§ 244, stk. 2 (gentagen simpel vold i nære relationer), § 245 (grov vold) og

§ 246, jf. § 245 (særlig grov vold) bør være en udskudt forældelsesfrist, hvis

forholdet er begået mod en person under 18 år af en person, der på gernings-

tidspunktet tilhørte eller var nært knyttet til forurettedes husstand.

Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at et barn, der udsættes for psy-

kisk vold af en af sine primære omsorgspersoner, f.eks. en forælder eller

stedforælder, kan have svært ved at indse, at der er tale om psykisk vold

eller fortælle om den psykiske vold, mens barnet stadig bor hjemme. Hertil

kommer, at eventuelle vidner til den psykiske vold ofte også vil stå i et nært

forhold til såvel barnet som gerningsmanden, og derfor også vil kunne have

svært ved at anmelde den psykiske vold. Det samme vil efter omstændighe-

derne gøre sig gældende, hvis den psykiske vold er begået af andre i eller

nært knyttet til barnets husstand. I sager om psykisk vold mod navnlig små

børn, vil forholdet derfor ikke sjældent være forældet, før barnet anmelder

den psykiske vold, f.eks. i forbindelse med, at barnet flytter hjemmefra.

I overvejelserne om at udskyde forældelsesfristen for psykisk vold er disse

omstændigheder afvejet over for de grundlæggende hensyn, der ligger bag

forældelsesreglerne, herunder at straffens nyttevirkninger i almindelighed

aftager i styrke, efterhånden som tiden går. Dette gælder både med hensyn

til almenprævention, gengældelseshensyn og individualprævention. I den

sammenhæng må der efter Justitsministeriets opfattelse også skulle lægges

vægt på forholdets grovhed, som i forhold til psykisk vold efter den foreslå-

ede ordning ikke omfatter mindre eller enkeltstående forhold, jf. pkt. 2.3 ne-

denfor.

Efter en samlet afvejning af hensynet til barnet og hensynene bag forældel-

sesreglerne er det således Justitsministeriets opfattelse, at forældelsesfristen

bør udskydes i sager om psykisk vold.

2.3. Den foreslåede ordning

Justitsministeriet foreslår, at der indsættes en selvstændig bestemmelse om

psykisk vold i straffelovens 25. kapitel om forbrydelser mod liv og legeme.

Herved tilkendegives det, at psykisk vold er en væsentlig krænkelse af en

persons integritet, som kan være lige så alvorlig og skadelig som fysisk vold.

Det foreslås, at den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand

eller som tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gen-

tagne gange over en periode udsætter den anden for nedværdigende, mani-

pulerende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den an-

den, skal straffes for psykisk vold. Det foreslås endvidere, at strafferammen

er bøde eller fængsel indtil 3 år.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at omfatte gentagne krænkelser i

nære relationer over en periode, som tilsammen har en vis intensitet.

En sådan bestemmelse vil være en udvidelse af gældende ret, idet den både

omfatter adfærd, som ikke er strafbar efter gældende ret, og adfærd, der al-

lerede er strafbar.

Det bemærkes, at det ikke er hensigten med den foreslåede bestemmelse at

fastsætte en almen gældende definition af begrebet ”psykisk vold”.

På grund af den variation, som de forskelligartede sager om overtrædelse af

den foreslåede bestemmelse kan have, er det ikke muligt at angive et be-

stemt strafniveau for overtrædelserne. Det er dog forudsat, at straffen for

overtrædelse af bestemmelsen skal udmåles med afsæt i straffen for gen-

tagne overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 1, over for det samme offer.

Det vil indebære, at de laveste strafpositioner (mindre end 60 dages fængsel)

som udgangspunkt ikke bør finde anvendelse ved udmåling af straffen for

overtrædelser af den foreslåede bestemmelse.

Fastsættelsen af straffen i den enkelte sag vil bero på domstolenes konkrete

vurdering af alle sagens relevante omstændigheder. Domstolene skal såle-

des i forbindelse med straffens fastsættelse bl.a. tage højde for karakteren

og varigheden af den nedværdigende, manipulerende og krænkende behand-

ling, forurettedes forhold og de konsekvenser, som adfærden har haft for

forurettede. Det bør f.eks. indgå som en skærpende omstændighed ved straf-

fens fastsættelse, at forurettede er et barn, har en funktionsnedsættelse eller

på anden måde er gerningsmanden fysisk eller psykisk underlegen. Det bør

ligeledes være en skærpende omstændighed, hvis et barn overværer psykisk

vold mod en nærtstående.

Det foreslås endvidere, at der skal være en tilsvarende gentagelsesvirkning

efter straffelovens § 247, stk. 1, i forhold til psykisk vold, således at straf-

fen for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse på samme måde som de

gældende bestemmelser om vold i straffelovens §§ 244-246 kan medføre en

forhøjelse med indtil det halve, hvis gerningsmanden tidligere er dømt for

forsætlig legemsangreb, psykisk vold eller for en forbrydelse, der har været

forbundet med forsætlig vold. Tilsvarende vil straffen for vold over for en

gerningsmand, der tidligere er dømt for psykisk vold, være omfattet af gen-

tagelsesvirkningen.

Det foreslås herudover, at straffelovens § 94, stk. 4, om udskydelse af for-

ældelse ændres, således at forældelsesfristen for overtrædelse af den fore-

slåede bestemmelse på samme måde som for vold efter straffelovens § 244,

stk. 2, § 245 og § 246, tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21

år, når forholdet begås over for en person under 18 år, og gerningsmanden

på gerningstidspunktet tilhørte eller var nært knyttet til forurettedes hus-

stand.

Der foreslås desuden en række ændringer af retsplejeloven og lov om til-

hold, opholdsforbud og bortvisning som følge af kriminaliseringen af psy-

kisk vold, herunder bl.a. indførelse af samme mulighed for at beskikke bi-

standsadvokater i sager om psykisk vold, som for vold efter gældende ret.

Der foreslås herudover en ændring af ægteskabsloven, hvorefter psykisk

vold på linje med fysisk vold kan danne grundlag for en umiddelbar skils-

misse. Ændringen skal sikre, at en ægtefælle ikke mod sin vilje fastholdes i

et ægteskab, hvor der har været udøvet psykisk vold mod enten ægtefællen,

dennes børn eller nærmeste pårørende eller andre børn. Dette svarer til, hvad

der i forvejen gælder for forsætlig vold mod enten ægtefællen, dennes børn

eller nærmeste pårørende eller andre børn.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til §§ 1-4.

3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Der forventes få sager årligt om psykisk vold efter den foreslåede § 243. Der

forventes herved i det væsentlige at være tale om sager, hvor der foretages

samtidig strafforfølgning for andre lovovertrædelser, herunder f.eks. vold

eller trusler. Der vil formentlig i meget få sager årligt blive indledt straffor-

følgning for overtrædelse af den foreslåede § 243, uden en samtidig straf-

forfølgning af andre strafbare forhold.

Der forventes flere sager om psykisk vold for politiet og anklagemyndighe-

den end for domstolene, fordi der på grund af de bevismæssige forhold i så-

danne sager må antages at være et vist antal anmeldelser, der ikke vil kunne

føre til indledning af en straffesag ved domstolene.

Det er vurderingen, at lovændringen vil medføre begrænsede merudgifter på

Justitsministeriets område. Merudgifterne vil derfor blive afholdt inden for

Justitsministeriets eksisterende økonomiske rammer.

Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. november 2018 til den 18.

december 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-

katen, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrå-

det, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty

International, Ankestyrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Universitet (Juridisk Institut), Barnets Tarv Nu, Børnesagens Fællesråd,

Bryd Tavsheden, Børnerådet, Børns Vilkår, Center for Voldsramte, Danner

Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stalking

Center, Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner, Danske Familieadvo-

kater, Dare Gender, Det grønlandske Departement for Sociale anliggender

og Justitsvæsenet, Det Kriminalpræventive Råd, Dialog mod vold, Digitalt

Ansvar, Digitaliseringsstyrelsen, Københavns Kommune (Etnisk Konsu-

lentteam), Everyday Sexism Project Danmark, Etnisk Ung, Exitcirklen,

Fonden Fundamentet & Mandecentret Botilbud, Foreningen af Kommunale

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ad-

vokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen Far til Støtte for Børn og For-

ældre, Foreningen mor, ForældreLANDSforeningen FBU, Gadejuristen,

Godfar, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene,

Justitia, KL, Kvinderådet, Kvinfo, Københavns Universitet (Det Juridiske

Fakultet), Landsforeningen for Voldsramte Kvinde, Landsorganisationen af

Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen KRIM, Landsforeningen

Børn og Samvær, Landsforeningen for børn og forældre, Lev uden Vold,

Mary Fonden, Mødrehjælpen, OAK Foundation Denmark, Offerrådgivnin-

gerne i Danmark, Red Barnet, Red-Safehouse, Rigsombudsmanden i Grøn-

land, Røde Kors, Retspolitisk Forening, Sabaah, SAVN, Statens Institut for

Folkesundhed, Statsforvaltningen, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

TUBA, Unicef Danmark og VIVE.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang)

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Lovforslaget vurderes

at have mindre øko-

nomiske konsekven-

ser for kriminal-

forsorgen, politi, an-

klagemyndighed og

domstole, der vil

blive afholdt inden for

institutionernes øko-

nomiske ramme.

Ingen

Administrative konse-

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget

aspekter.

Ingen

indeholder

ikke

EU-retlige

Overimplementering af

EU-retlige minimums-

forpligtigelser (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af straffelovens § 92, at en lovovertrædelse ikke straffes, når der

er indtrådt forældelse efter reglerne i straffelovens §§ 93-94. Efter straffe-

lovens § 93 afhænger forældelsesfristens længde af strafferammen for den

pågældende forbrydelse.