Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 95
Offentligt
Til medlemmerne af Folketingets kulturudvalg
Folketinget er i færd med at overtage Rigsarkivets lokaler. I den forbindelse har man besluttet at
overflytte Rigsarkivets læsesal til Det Kongelige Biblioteks forskerlæsesal, læsesal Vest. Arbejdet
hermed forventes afsluttet ved udgangen af dette år. Men beslutningen hviler på en utilstrækkelig
forståelse for de funktioner, som læsesalen på Rigsarkivet og forskerlæsesalen på Det Kongelige
Bibliotek forventes at stille til rådighed for sine brugere, og vi må derfor anmode om, at
beslutningen genforhandles af kulturministeren og Folketingets kulturudvalg.
Der er efter vores mening ingen anden ræsonnabel placering af rigsarkivets læsesal end at anbringe
den i umiddelbar nærhed af arkivalierne, dvs. at få indrettet en læsesal på Kalvebod Brygge i
tilknytning til det nyindrettede, gennemmoderniserede arkivopbevaringssystem, man har fået
indrettet der. At transportere arkivalier fra deres opbevaringssted med bil 500 meter ad en af
Københavns mest befærdede gader, og dermed forsinke en levering af arkivalier til læsesalen op til
2-3 døgn, er irrationelt, ressourceforbrugende, såvel i materiel som i personalemæssig henseende,
og dårlig service for læsesalens brugere. Og denne uhensigtsmæssighed bliver selvfølgelig ikke
ændret ved at flytte rigsarkivets læsesal ”over gaden” til Det kongelige Bibliotek med de samme
afstandsmæssige problemer til arkivaliernes opbevaringssted.
Rigsarkivet og Det kongelige Bibliotek er nu så langt i planlægningen, at brugerne af læsesalene for
nylig har været indbudt til en workshop med arkitekterne på projektet. Ved denne workshop
fremgik det, at man forestiller sig:
1) at indrette en fælles læsesal med funktioner som rigsarkivets brugervejledning anbragt i det ene
hjørne (men stadig inde i selve læsesalen) og
2) at fordele rigsarkivets og Det kongelige Biblioteks brugere, fotokopieringsmaskiner osv. uden
skarp afgrænsning og lydmæssig isolation mellem de forskellige brugertyper.
Begge dele er efter vores mening problematisk, for vores erfaring er, at ”brugermønsteret” er stærkt
forskelligt på de to læsesale, hvilket der slet ikke tages hensyn til ved indretningen af den fælles
læsesal.
En typisk bruger af Det Kongelige Biblioteks forskerlæsesal vil normalt sidde fordybet i sine bøger,
sjældent bevæge sig rundt i lokalet og for de flestes vedkommende føle sig forstyrret, hvis der er alt
for meget støj og persontrafik rundt om læsepladsen. Det samme gælder for en lille del af
Rigsarkivets læsesalsbrugere, som nu er lydmæssigt og lokalemæssigt afskærmet fra resten af
brugerne på læsesalen
i den såkaldte ”stillelæsesal”.
Den typiske bruger i den store læsesal i Rigsarkivet går frem og tilbage for at hente og aflevere
pakker i reolerne, fotokopierer arkivalier, står i kø ved vejledningen eller fotokopimaskinerne, fører
lavmælte diskussioner med hinanden om arkivalierne (gælder specielt for slægtsforskere, som
selvfølgelig også er berettiget til at bruge læsesalen), eller efterspørger arkivalier hos personalet.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 95: Henvendelse af 18/3-19 fra Knud Michelsen m.fl. vedr. sammenlægning af Rigsarkivets og Det kongelige Biblioteks læsesal
I den nye fælleslæsesal er der ikke planlagt nogen lydmæssig eller rummæssig isolering af de to
grupper, og da der vil være så mange brugere, at de vil blive placeret tæt ved hinanden, er det
næsten forudsigeligt, at begge grupper vil føle sig generet af det.
Derudover vil en sammenlægning være ødelæggende for det forskermiljø, som stadig er knyttet til
Det Kongelige Bibliotek, og som i forvejen har oplevet markante forringelser, bl.a. med
nedlæggelsen af domicileringsordningen, som skabte et inspirerende miljø og gav kontorplads til en
lang række forskere, sammenlægningen af Håndskriftlæsesalen og Læsesal Vest og den stadig
karrigere tildeling af faste læsepladser på Læsesal Vest. Det sidste har medført, at en del tidligere
brugere ikke kommer mere, og endnu færre vil føle sig velkomne efter sammenlægningen med
Rigsarkivets læsesal. Det kan ikke være rimeligt, at en så vigtig humanistisk og samfundsfaglig
institution som Det kongelige Bibliotek i den grad er nødt til at nedprioritere rammerne for den
forskning, der er selve bibliotekets raison d’être.
Hvis overflytning af Rigsarkivets læsesal til Kalvebod Brygge ikke er mulig, er vores alternative
forslag at flytte Det kongelige Biblioteks forskerlæsesal til en anden læsesal i Diamanten.
Vi håber, at kulturministeren og Folketingets kulturudvalg vil tage vores henvendelse op til
overvejelse og skabe en mere hensigtsmæssig løsning end den allerede vedtagne.
Med venlig hilsen
Brugere af Rigsarkivet og Det Kongelige Biblioteks læsesal:
Alette Scavenius, Anders Juhl Rasmussen, Anni Greve, Amalia Bonné, Erik Østerud, Hanne
Abildgaard, Hanne Hansen, Hanne Wilhjelm, Ib Thiersen, Jürgen Beyer, Kirsten Lylloff, Knud
Michelsen, Lise Busk-Jensen, Lise Lavelle, Lotte Thrane, Marianne Abrahamsen, Mette Lund
Jørgensen, Nils Schou, Ole Meyer, Sine Krogh, Ulla Gjedde, Vibeke Boolsen, Vibeke Petersen
Gether
PS Dette brev er også sendt til kulturminister Mette Bock og Weekendavisen.