Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 9
Offentligt
Redegørelse for budgetudkast (19.10.18) 2019, Folkeuniversitetets Komitestyrelse
D. 1. august 2018 trådte den nye lov og bekendtgørelse om Folkeuniversitetet i kraft og med denne en ny
tilskudsmodel.
Folkeuniversitetets Komitestyrelse har inden for den nugældende tilskudsramme set sig nødsaget til at meddele
Sydvestjysk Folkeuniversitet (brev af d. 28.09.18), at kontraktbehandlingen af komiteens aktiviteter for 2019
indtil videre må indstilles, for at undgå lukning af Komitestyrelsen.
Komitestyrelsen mener fortsat, at det er uacceptabelt, at overflytningen af Sydvestjysk Folkeuniversitets (SVFU)
undervisningsaktivitet ikke finansieres af den nye tilskudsmodel.
For at synliggøre den manglende finansiering tager nærværende udkast til budget 2019 samt budgetredegørelse
derfor udgangspunkt i, at aktiviteten ved SVFU
ikke
indstilles, men varetages på samme niveau som i 2018.
Det forventede samlede antal dobbelttimer i 2019 ventes at være 1100 dobbelttimer (900 FO og 200 UK). SVFU
aktivitet er her inkluderet.
Omkostninger i udkast til budgettet for 2019 er justeret herefter.
Dermed fremkommer i 2019 et underskud på den ordinære drift på kr. 421.314 og en forventet negativ
egenkapital inkl. henlæggelse pr. 31.12.19 på kr. 68.636.
Dermed ventes Komitestyrelsens egenkapital pr. 31.12.18 på kr. 352.678 opbrugt inden udgangen af 2019.
Underskuddet i 2019 skyldes, at landets største komite, Sydvestjysk Folkeuniversitet, skiftede administrativt
tilhørsforhold med virkning fra d. 1. januar 2018. Derved blev knap 400 undervisningstimer overflyttet fra
Syddansk Folkeuniversitet til Komitestyrelsen. Overflytningen har bevirket en 47% aktivitetsforøgelse ved
Komitestyrelsen (jf. halvårsregnskab 2018).
Denne overflytning af undervisningstimer understøttes ikke af Folkeuniversitetets nye tilskudsmodel pr. 1.
august 2018, der baserer sig på et gennemsnit af den administrative enheds aktivitet i årene 2014 -2016, hvorfor
midler til drift af Sydvestjysk Folkeuniversitets undervisningsaktivitet tildeles Syddansk Folkeuniversitet til og
med 2021.
Efter den tidligere tilskudsmodel ville kr. 390.272 årligt blive flyttet fra Syddansk Folkeuniversitet til
Komitestyrelsen som følge af Sydvestjysk Folkeuniversitets skifte (jf. bilag 1
Beregning fra
Folkeuniversitetsnævnet).
Efter den nye tilskudsmodel modtager Komitestyrelsen et årligt samlet tilskud kr. 1.762.000, som en udmøntning
af lovens intention om øget service og udvikling til enhedernes tilknyttede komiteer, men heri indgår ikke
finansiering af Sydvestjysk Folkeuniversitets aktiviteter (jf. bilag 2
Regneeksempel).
Skulle statstilskuddet både omfatte øget service og udvikling til gavn for samtlige tilknyttede komiteer
samt
finansiering af overflytning af Sydvestjysk Folkeuniversitets undervisningstimer, ville det reelle tilskud til
Komitestyrelsen være kr. 2.100.000 (jf. bilag 3
Revideret Regneeksempel).
Som det fremgår af bemærkningerne til det nye lovforslag er kr. 330.000 af de i alt 1.762.000 tiltænkt en øget
service og udvikling til gavn for Komitestyrelsens tilknyttede komiteer (jf. bemærkninger til lovforslag p. 5).
Derfor kan disse midler ikke anvendes på drift af Sydvestjysk Folkeuniversitets aktiviteter alene, da det vil give
Komitestyrelsens i alt 36 tilknyttede komiteer væsentligt ringere vilkår, end komiteer tilknyttet andre enheder.
1