KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Henvendelse af 12/3-19 fra Syddansk Universitet vedr. etablering og drift af et nationalt H.C. Andersen Center

Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 88
Offentligt

Forslag til etablering af nationalt H.C. Andersen Center

Udarbejdet af professor Johs. Nørregaard Frandsen, H.C. Andersen Centret ved SDU og Jens

Toftgaard, kulturarvschef, Odense Bys Museer.

På vegne af SDU, Odense Bys Museer/H.C. Andersens Hus og H.C. Andersen Fonden

Med denne henvendelse ansøges Folketinget om midler til etablering og drift af et nationalt H.C.

Andersen Center. Centret tænkes placeret ved SDU (Syddansk Universitet) i samspil med Odense

Bys Museer/H.C. Andersens Hus. Formålet er gennem forskning, digital sikring af skrøbelige

manuskripter og forskningsbaseret formidling at varetage og synliggøre H.C. Andersens værk og

betydning som nationalt ikon med international gennemslagskraft. Dermed sikres og formidles

uvurderlig kulturarv for nuværende og kommende generationer

–

både nationalt og globalt.

Ansøgningen ligger i forlængelse af en høring om det nationale ansvar for H.C. Andersen, der blev

afholdt i Fællessalen på Christiansborg 12. december 2018. Der søges om en bevilling, som omfatter

en etableringsperiode på fire år samt forventning om yderligere en række fremskrivningsår.

H.C. Andersen er dansk, men hører også verden til

H.C. Andersen er verdens mest kendte dansker! Han er i samme internationale klasse som

Shakespeare, Ibsen, Dickens, Goethe, Kafka, Tolstoj. Hans kunst er dansk kulturarv og rummer

centrale danske værdier. Den er imidlertid samtidig verdenskendt og repræsenterer Danmark i

verden, ligesom hans eventyr og fortællinger er en integreret del af de værdier og holdninger, vi i

dag gerne udbreder og forsvarer.

H.C. Andersen sagde: ”Jeg hører verden til!” –

og det gør hans

kunst også.

H.C. Andersen er ikke kun for børn. Tværtimod er hans fortællinger så betydelige gennem

hele

men-

neskelivet, at enhver bør læse

eksempelvis ”Den lille Havfrue” mindst hvert tiende år for at holde

sig i åndelig form og forblive menneskelig, som en forsker fra Taiwan har udtrykt det.

Formålet med et nationalt H.C. Andersen Center er at tage bredden og dybden i Andersens værk

alvorligt og formidle det til voksne såvel som børn. Eventyrerne har flere lag, end man umiddelbart

ser, og der er mere at komme efter i resten af forfatterskabet.

For H.C. Andersen fortæller det menneskelige. Han skildrer betingelserne for at blive menneske,

være menneske og vedblive med at være menneske. Hans historier og værdier er en integreret del af

dansk kultur, men er samtidig globale, for de er almenmenneskelige på tværs af alt andet.

Andersen

–

en national forpligtelse

Derfor skal H.C. Andersen, hans værk og betydning løftes op i den internationale superliga

–

både

når det gælder tilgængelighed, forskning, formidling og undervisning. Alle danskere skal have

adgang til Andersens originale tekster, hans værdier og kreativitet skal formidles i nye

undervisningstilbud, vi skal udbrede kendskabet til Andersen ude i verden. Og så skal der udvikles

nye formidlingsformater, som styrker kvaliteten og dybden i en seriøs kulturarvsturisme.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Henvendelse af 12/3-19 fra Syddansk Universitet vedr. etablering og drift af et nationalt H.C. Andersen Center

Et nationalt H.C. Andersen Center vil være et værn mod og et opgør med den forsimpling, som

Andersens værk bliver udsat for, når hans eventyr geares ned til tyggemad for børn. Bl.a. gennem en

digitalisering af Andersens værk og forfatterarkiv skabes der grundlag for en dybere forståelse af

Andersen både hos læsere og forskere, ligesom centret vil sikre pålidelige oversættelser af H.C.

Andersen til hovedsprogene.

Et løft af denne kaliber må håndteres på et nationalt niveau. Det er baggrunden for anmodningen om

at der etableres et nationalt H.C. Andersen Center.

Fem indsatsområder for et nationalt H.C. Andersen Center

For at sikre både H.C. Andersen som litterær kulturarv og en enestående national og international

formidling af forfatteren, omfatter satsningen følgende fem områder:

1. Digitalisere og tilgængeliggøre Andersens trykte værker, manuskripter og udkast

H.C. Andersen skal bringes ind i den digitale tidsalder, så danskerne både nu og i fremtiden får

adgang til hans originale værker. Derfor skabes en digital portal, som giver én indgang til alt

originalt Andersen-materiale, samt adgang til Andersens komplette trykte værker, der i dag

ikke er tilgængelige digitalt. Andersens rige forfatterarkiv, som er udpeget til

verdenskulturarv, består af manuskripter, udkast og forarbejder. Det digitaliseres og udgives

ved at scanne, transskribere og kommentere. Det vil danne værdifuldt grundlag for en dybere

forståelse og udforskning af Andersens forfatterskab. Dette er også den mest

ressourcekrævende opgave, der formentlig vil strække sig over en 10-12-årig periode.

2. Udbrede undervisningsformer til grundskolen, ungdomsuddannelser og livslang læring

Der udvikles nye undervisningsforløb og -materialer, som gør Andersens værk nutidsrelevant

og åbner for forståelse af hans værdier og mangfoldige kreativitet. Undervisere landet over får

adgang til digitalt undervisningsmateriale i tilknytning til den digitale Andersen-udgivelse

nævnt ovenfor. Satsningen omfatter også en stor indsats i det nye H.C. Andersens Hus i

Odense med gratis forløb for skoleklasser.

3. Kortlægge H.C. Andersens betydning samt opfattelsen af ham ude i verden

H.C. Andersen er ikke bare national kulturarv. Han har også sat væsentlige kulturelle aftryk i

fx Kina, Rusland, Italien mm. Kortlægningen af Andersens internationale format er påbegyndt,

men der er brug for undersøgelser af lande som USA, Spanien, Tyskland og Indien. Gennem

kulturforskningen i Andersen samles brikkerne til forståelse af, hvor stor global påvirkning

Andersen har haft og stadig har. Det skaber mellemmenneskelig forståelse og mulighed for

samarbejde med turisme og erhvervsliv omkring internationale indsatser.

4. Sikre pålidelige og tidssvarende oversættelser til hovedsprogene

Oversættelserne af H.C. Andersens værker er ufuldstændige og af svingende kvalitet, da

oversættere til børn tager sig store friheder i forhold til originalteksten. Skal H.C. Andersens

værker hævde deres plads blandt verdenslitteraturens største, kræver det kvalificerede

oversættelser. Der er brug for pålidelige og komplette oversættelser af Andersens eventyr og

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Henvendelse af 12/3-19 fra Syddansk Universitet vedr. etablering og drift af et nationalt H.C. Andersen Center

andre udvalgte værker til hovedsprogene engelsk, mandarin og spansk. Det vil give

internationale læsere et mere nuanceret billede af forfatterskabet.

5. Udvikle nye formidlingsplatforme for forståelsen af H.C. Andersens liv, værk og værdier

En satsning på at udvikle nye formidlingsplatforme og samarbejder med fonde og

kommercielle aktører inden for produktion af film, tv-serier eller digitale spil. Hermed får

Andersen og hans værk et tydeligere aftryk i dagens populærkultur.

Andersens kulturarv løftes i Odense

H.C. Andersen er national kulturarv med global gennemslagskraft, og i Odense er der gennem en

årrække gjort en stærk indsats for at synliggøre og fremme kendskabet til eventyrdigteren både i

Danmark og verden.

Byen har

–

i samarbejde med København og en række andre byer

–

arbejdet for at skabe autentiske

og eventyrlige steder med udgangspunkt i H.C. Andersen for at tiltrække af turisme og gæster. Bl.a.

åbner i 2021 et nyt og udvidet H. C. Andersens Hus, tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma,

som vil sætte Odense og Danmark på verdenskortet som hjemland for H.C. Andersen.

De forskellige indsatser for at formidle H. C. Andersens værk og betydning foregår i tæt samarbejde

mellem

Odense Kommune

og en række aktører:

H.C. Andersen Centret ved SDU

i Odense udfører omfattende forskning i H.C. Andersens værk og

betydning. Forskningen lægger grund under en fagligt funderet formidling af H.C. Andersen som

verdenskendt kunstner og ikon.

Odense Bys Museer

er et selvejende statsanerkendt museum som omfatter det ikoniske gule

H.C.

Andersens Hus

samt

H.C. Andersens Barndomshjem

og formidler her med udgangspunkt i museets

store Andersen-samling digterens liv og værk.

H.C. Andersen Fonden

er en national fond, støttet af Odense Kommune. Fondens strategi er at

understøtte nationale og lokale organisationers indsatser for at udbrede kendskabet til H.C. Andersen

og hans værk gennem forskning, formidling, kulturturisme og undervisning. I H.C. Andersen

Fondens bestyrelse sidder repræsentanter for bl.a. Kulturministeriet, Erhvervsministeriet, Visit

Denmark, Odense Kommune, SDU og Odense Bys Museer, hvorved forskellige nationale interesser

som kulturturisme og kulturarvsbevaring afspejles.

H.C. Andersens Festivals, H.C. Andersen Festspillene, H.C. Andersen Julemarked, H.C. Andersen

Priskomite, The Hans Christian Andersen Literary Award

m.fl. som udbygger og underbygger det

oplevelsespotentiale, der knytter sig til H.C. Andersens liv og værk.

Bevillingsbehov og organisering

For at sikre og udfolde H.C. Andersens fulde potentiale er der behov for en national indsats og et

ambitiøst løft. Det vil kræve organisation, ressourcer og en længerevarende indsats, der kunne bygge

videre på det allerede eksisterende H.C. Andersen Center ved SDU. Centret har allerede en etableret

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Henvendelse af 12/3-19 fra Syddansk Universitet vedr. etablering og drift af et nationalt H.C. Andersen Center

basis i form af forskere, forskningsledelse og netværk, og SDU fortsætter naturligvis med at

understøtte aktiviteter og forskning på samme niveau som nu. Et nationalt center vil imidlertid have

behov for et betydeligt løft i tilførsel af midler. Konkret kunne der tilføres midler fra Folketingets

finanslov efter denne model:

en foreløbig fire-årig bevilling, der skaber basis for og indfrier de første store mål for

bevarelse og synliggørelse af Andersen som dansk kulturarv med omfattende international

betydning. En sådan bevilling, der skal tilføre og drifte centret i dets etablering, ville

formentlig skulle være i størrelsesorden 10-12 mio. kr. per år eller i alt på omkring 40-45

mio. kr.

dernæst en række fremskrivnings- eller overslagsår, eksempelvis som efterfølgende

overslagsperioder med yderligere to fireårige bevillinger.

Uddybende beskrivelse af det nationale H.C. Andersen Centers

satsningsområder

I det følgende findes en detaljeret beskrivelse af de fem indsatser, der indgår i et nationalt H.C.

Andersen Center.

1. Andersen i den digitale tidsalder

Andersens kreativitet var vidtrækkende og hans arbejder omfatter foruden de kendte eventyr både

rejseskildringer, romaner, dramaer, selvbiografier, digte, papirklip, tegninger, collager m.m. Breve

og dagbøger viser interessante sider af forfatterens liv. I forfatterarkivet er bevaret udkast, kladder

og manuskripter til mange af Andersens kendte og mindre kendte historier. Det giver et enestående

indblik i forfatterens kreative proces, når man kan følge, hvordan for eksempel ”Kejserens nye

klæder” først fik sin ikoniske afslutning som en sidste rettelse,

før historien gik til trykkeriet.

Denne omfattende kulturarv skal gøres tilgængelig digitalt. Digitaliseringen af H.C. Andersen

begynder heldigvis ikke fra nul, men kan bygge videre på årtiers arbejde ved H.C. Andersen Centret

ved Syddansk Universitet, Odense Bys Museer samt Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog-

og Litteraturselskab. Alle kendte breve af og til Andersen (i alt 12.700) er således transskriberet og

offentligt tilgængelige i en database, ligesom en del af værket, bl.a. klip, tegninger og nogle

manuskripter allerede er scannet. Særligt i forbindelse med 200-året i 2005 gjorde de nævnte

institutioner hver for sig en indsats for at tilgængeliggøre Andersen-materiale online. Det ligger dog

desværre spredt, og den tekniske udvikling har betydet, at disse sites nu enten er utilgængelige eller i

overhængende fare for at blive det. Der er derfor behov for en digitaliseringsindsats bestående af

tre

søjler.

Første søjle

i digitaliseringen er at oprette et samlende

H.C. Andersen-website,

der giver én indgang

til Andersen-materialet for alle danskere. Dette site vil samle alle Andersen-ressourcer på offentlige

institutioner i form af trykt, scannet og transskriberet materiale samt de forskningsværktøjer, der

danner indgangen til Andersens liv og værk. Dermed løses det påtrængende behov for en fælles

digital portal, som får samling på samlingerne. Når de forskellige dele af Andersens værk bringes

sammen, opstår der nye muligheder for indsigt og formidling af de mange sammenhænge på kryds

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Henvendelse af 12/3-19 fra Syddansk Universitet vedr. etablering og drift af et nationalt H.C. Andersen Center

og tværs i hans brede, kreative virke. Sitet skal derfor danne omdrejningspunkt for og adgang til

forskningsformidling, et digitalt læringsunivers relateret til samlingerne og autoriserede

oversættelser.

Anden søjle

er at gøre Andersens

trykte værker tilgængelige digitalt.

Hans eventyr og andre

klassikere er publiceret igen og igen, mens den eneste samlede, videnskabelige udgave udkom på

tryk i 18 bind i 2005. Den foreligger altså på tryk, men ikke digitalt, hvorfor den nu søges gjort

tilgængelig online i et samarbejde med udgiveren, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Alle

danskere og forskere ude i verden, som ønsker adgang til Andersen på det originale sprog, får

således mulighed for at vælge og gratis downloade eventyr, romaner, skuespil og rejseskildringer

som e-bog. Samtidig stilles rå-teksten i den digitale udgave til rådighed under

creative commons-

licens for fremtidige udgivelser fra tredje part. En sådan pålidelig udgave vil blive en stor støtte for

fremtidige oversættelser, som kan få et fælles og videnskabeligt kontrolleret udgangspunkt.

Den tredje og mest ambitiøse søjle

vil for første gang give adgang til Andersens omfangsrige, men

hidtil nærmest ukendte

forfatterarkiv.

Forarbejder, udkast og renskrifter udgør en guldgrube af viden

om Andersens arbejdsformer og om fortællingernes udvikling frem til de færdige tryk.

Manuskripterne til eventyrene og H.C. Andersens korrespondancer blev erklæret for

verdenskulturarv af UNESCO i 1997. Ikke desto mindre ligger denne væsentlige kulturarv hen som

en uudnyttet og sårbar ressource. En digital udgave af manuskripterne vil sikre viden om Andersens

ofte overraskende og altid kreative skriveproces for fremtiden, og desuden skåne de originale

dokumenter for unødig håndtering. Andersens manuskripter er - ligesom datidens andre forfatteres -

skrøbelige, da de er skrevet med gallusblæk, som har den uheldige egenskab, at den på langt sigt kan

nedbryde papiret.

Digital udgivelse af manuskripter og andet materiale fra forfatterarkivet er en proces, der omfatter

scanning, registrering, transskribering af den for de fleste moderne danskere ulæselige gotiske

håndskrift samt tekstkritisk bearbejdning og kommentering. Navnlig de sidste led i processen er en

arbejdsintensiv specialistopgave, der vil kræve en lang årrække, dels fordi det er et langsommeligt

arbejde, dels fordi der undervejs skal ske oplæring af nye specialister. Arbejdet vil i første omgang

prioritere de mest efterspurgte dele af arkivet; materiale relateret til eventyr og historier,

selvbiografier og rejseskildringer. Det samlede perspektiv er imidlertid, at hele arkivet af

manuskripter skal digitaliseres.

Digitaliseringen af Andersens manuskripter er således det mest tidkrævende og derfor også det mest

omkostningsfulde af de fem satsningsområder. Digitaliseringsarbejdet vil etablere et værdifuldt

grundlag for en dybere forståelse og videre bearbejdning af Andersens forfatterskab, fx systematisk

undersøgelse af Andersens brug af forskellige ord og begreber.

2. Andersen i undervisningen

En tilførsel af midler til området vil kunne sikre udviklingen og udbredelsen af nye, tidssvarende

undervisningsformer og undervisningsmaterialer,

der kan styrke og sikre formidlingen af H.C.

Andersen og de værdier, hans værk rummer. Denne satsning på Andersen som nationalt ikon i

undervisningen kan med stor fordel samordnes med sider af projektet

”Kend dit land”, der som

bekendt er iværksat af Kulturministeren og tre andre ministre. Undervisningssatsningen følger to

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Henvendelse af 12/3-19 fra Syddansk Universitet vedr. etablering og drift af et nationalt H.C. Andersen Center

spor, det første rettet mod grundskolen og det andet rettet mod ungdomsuddannelser, videregående

uddannelser, livslang læring samt den internationale dimension.

Første spor rettet mod

grundskolen

varetages af H.C. Andersens Hus/Odense Bys Museer og skal

gøre Andersens værk relevant og vedkommende for nutidens skolebørn. Forløb og materialer skal

åbne for en forståelse af Andersens særlige værdier og legende kreativitet, så eleverne selv kan

arbejde videre i hans ånd og blive inspireret til at skabe og se verden på en ny måde.

Undervisningsindsatsen vil være nationalt orienteret, så skoler over hele Danmark får adgang til

digitale undervisningsforløb om H.C. Andersen. De didaktiske forløb vil arbejde med de samlinger,

som digitaliseringsprojektet stiller til rådighed og tilgængeliggøre forskningsresultaterne herfra. Det

vil naturligvis ske tilpasset de forskellige klassetrins niveau og læringsmål, så et forløb på de mindre

klassetrin fx kan tage udgangspunkt i Andersens papirklip og collager, mens de ældre klasser kan

involveres i manuskripterne med deres rettelser, omskrivninger og alternative slutninger, fordi det

samtidig kan være en indføring i Andersens kreative ’værksted’.

Nogle undervisningsforløb for grundskolen vil knytte sig til specifikke steder og lokaliteter. Her vil

Andersens barndomsmiljø i Odense og museet indrettet ved hans fødehjem selvfølgelig stå centralt.

Det nye H.C. Andersens Hus åbner i 2021, og til dette knytter sig en vision om, at alle danske

skolebørn i løbet af deres skoletid skal besøge museet som led i et undervisningsforløb. National

støtte vil give et væsentlig løft til ambitionen om, at alle danske skolebørn kommer til Odense og

oplever Andersens særlige kvaliteter. Støtten vil blive anvendt til at udvikle forløb og gøre dem

økonomisk tilgængelige ved i en årrække at stille et stort antal gratis undervisningsforløb til

rådighed for landets grundskoler. På den måde vil en stor del af de danske skoleelever ad åre få

mulighed for at få en indføring i Andersens værk og værdier i det autentiske historiske miljø, han er

rundet af.

Det andet spor rettet mod

ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, livslang læring og det

internationale

udføres i regi af H.C. Andersen Centret. Det grundlæggende greb over for denne

brede gruppe af unge og voksne er et opgør med billedet af Andersen som børnebogsforfatter, som

understreger de etiske, eksistentielle og værdimæssige dimensioner i forfatterskabets fulde bredde

og dybde.

H.C. Andersen Centret arbejder allerede nu med at udvikle et digitalt materiale som pilotprojekt. Det

udfolder læsninger i ”Hyrdinden og Skorsteensfeieren” som eksempel på en tekst, der foruden

narrative pointer rummer etiske problemstillinger, historiske henvisninger og meget andet. Denne

metode vil blive udbredt til andre dele af Andersens forfatterskab og danne grundlag for formel

undervisning i en uddannelsessammenhæng og mere uformelle former i regi af højskoler,

aftenskoler og andre former for livslang læring og folkeoplysning. Digitaliseringsprojektets

tilgængeliggørelse af samtlige trykte værker samt forfatterarkivets manuskripter mm. vil naturligvis

være et vigtigt grundlag herfor.

3. Andersen i verden

H.C. Andersen Centrets forskere har udviklet metoder og analysestrategier, som bidrager til at

kortlægge H.C. Andersens betydning samt kendskabet til ham i specifikke nationale kulturer ude i

verden. Der er foreløbigt gennemført analyser af hans kulturelle betydning samt synet på hans værk i

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Henvendelse af 12/3-19 fra Syddansk Universitet vedr. etablering og drift af et nationalt H.C. Andersen Center

Kina, Rusland, Italien, Portugal og Filippinerne. H.C. Andersen er H.C. Andersen

–

tror vi. Men i

Kina er

”An-tu-Chen” –

den, der kommer med fred og kærlighed

–

er ikke bare H.C. Andersen, han

er også en kinesisk vismand, fortæller, børneven, menneskeven, filosof, fredsapostel. Der fandtes

ikke et egentligt

begreb for ’barndom’ før

H.C. Andersens eventyr blev oversat til mandarin i 1914.

H.C. Andersen er således ikke bare dansk national kulturarv. Han er også kinesisk kulturarv og en

integreret del af værditænkningen i Kina. Alle kinesiske børn læser Andersen i skolen, og alle

kender ham. Det er en fornøjelse at fortælle, at Andersen er fra et lille land med eventyr, og rigtige

prinsesser, frisk luft, vindmøller og LEGO og andre attraktive produkter. Uden en grundig

kortlægning kan man ikke gøre sig begreb om Andersens format!

Tilsvarende har en kortlægning vist, at Andersen har sat væsentlige aftryk i russisk kultur.

Eksempelvis skrev nobelprisvinderen Boris Pasternak sin kendte roman

Doktor Zivago

efter samme

struktur og fortælling som Andersens

”Sneedronningen”.

I Italien er Andersen også en del af den

folkelige bevidsthed. Det siger en hel del om hans betydning, at landets førende tidsskrift for

litteratur for børn og unge hedder

Andersen.

Kortlægningen af Andersens betydning er således kulturforskning, der fører til videnskabelige

erkendelser, udbygning af kulturel og mellemmenneskelig forståelse samt forberedelse af et muligt

samspil med turisme og erhvervsliv. H.C. Andersen har et format, så vi roligt kan henvise til ham

som et ikon og symbol på Danmark, der gerne kan anvendes i udvikling af samhandel. Centret har

gjort sig vægtige erfaringer med de gennemførte kortlægninger, der har påkaldt sig betydelig

international interesse blandt litteratur- og kulturforskere. Kortlægningerne sker med base på H.C.

Andersen Centret i samarbejde med anerkendte universiteter og forskere i de pågældende lande.

Det er centrets ønske at gennemføre omfattende studier af Andersen i lande som USA, Tyskland,

Spanien og måske på sigt Japan og Indien. USA er særligt interessant, da er det Disney,

Dreamworks og Pixars hjemland, hvor der skabes eventyr og fiktion, og personerne bag disse

drømmefabrikker, blandt andet Walt Disney, har henvist til Andersen som inspiration og ledetråd.

Der ligger altså en stort set ufortalt historie om H.C. Andersens betydning i USA, som må belyses.

Studier af H.C. Andersens betydning i Indien er væsentlige, fordi Indien sammen med Kina er

verdens kommende store film- og kulturproducenter, ligesom de nævnte landes middelklasser

desuden meget snart vil udgøre verdens betydeligste kulturturister. Tyskland og Spanien er lande,

hvor Andersen i sin levetid og med sin kunst har sat endog meget store aftryk. De forskellige

nationale brikker til den globale forståelse af H.C. Andersens bør på sigt sammenfattes i en

samlende syntese om den globale Andersens udbredelse og betydning.

4. Andersen i sprogene

Det vil have stor og blivende værdi at

sikre videnskabeligt godkendte oversættelser

af H.C.

Andersen til hovedsprogene, først og fremmest engelsk og i næste række mandarin og spansk, så der

etableres en fælles norm for læsning. En tilgængeliggørelse af Andersen på disse verdenssprog vil

synliggøre værket og dets kvaliteter yderligere for verdens læsere og hermed synliggøre dansk

kultur på signifikant vis.

Den aktuelle situation er desværre, at der på engelsk, mandarin og spansk er flere konkurrerende,

men ikke særlig gode, oversættelser af Andersens værker, primært hans eventyr og historier. De

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Henvendelse af 12/3-19 fra Syddansk Universitet vedr. etablering og drift af et nationalt H.C. Andersen Center

fleste udgaver er udvalg af en større eller mindre del af det samlede korpus, og ingen af dem lever

op til de krav, man med rimelighed kan stille til en loyal og troværdig oversættelse.

En vigtig årsag til denne utilfredsstillende situation er, at Andersen i høj grad er blevet betragtet som

en forfatter af litteratur for børn. I oversættelser af børnelitteratur tager oversætteren sig gerne større

friheder til at ændre og forsimple i forhold til originalteksten for at tilgodese målgruppen. Andersens

karakteristiske billeddannelser, ironien, specielle syntaktiske konstruktioner, tegnsætning og

formuleringer i øvrigt

–

herunder den karakteristiske brug af udråb og lydmalende ord

–

er blevet

udglattet og retoucheret bort. Resultatet er, at den karakteristiske fortællestil og tone, vi som

danskere kan forbinde med Andersen, er fuldstændig forfladiget i oversættelserne. Meget af

grundlaget for helt essentielle pointer i forhold til forståelsen og fortolkningen af værkerne er på

denne måde gået tabt i oversættelserne.

Skal H.C. Andersens værker hævde deres plads blandt verdenslitteraturens store figurer, kræver det

kvalificerede oversættelser, der yder hans kreative tekster retfærdighed. H.C. Andersen Centret har

taget fat på denne opgave og en komplet, videnskabelig nyoversættelse af alle Andersens eventyr og

historier til engelsk er sat i værk. Det overvejes at indføre et autorisationslogo, som et

kvalitetsstempel oversættere kan bruge.

Den engelsksprogede verden bør også få adgang til tilfredsstillende oversættelser af andre

værdifulde dele af Andersens forfatterskab, i første række rejseskildringerne og selvbiografierne, og

på sigt også romanerne. Til trods for Andersens store popularitet i Kina mangler der en komplet,

pålidelig og tidssvarende oversættelse af eventyrerne fra dansk til mandarin. Tilsvarende bør der

udarbejdes en autoriseret oversættelse af Andersens eventyr og historier til verdens næststørste

sprog, spansk. Al oversættelsesarbejdet udføres af de dygtigste oversættere og inddrager et hold af

internationale Andersen-eksperter i et

advisory board.

Oversættelserne udgives fysisk og stilles

derefter til rådighed på H.C. Andersen-websitet med

creative commons-licens

eller lignende, så de

kan danne grundlag for fremtidige udgivelser og fortolkninger verden over. Det bemærkes, at H.C.

Andersen Priskomite i en årrække har givet priser til blandt andet fremragende oversættere af

Andersen fra hele verden, så der er - også ad den vej - kontakt til oversættere og oversættelser.

5. Formidling af H.C. Andersen

Det omfattende forsknings- og formidlingsprojekt, som her beskrives, skal desuden omfatte

udvikling af nye formidlingsplatforme og opdyrkning af mulige samarbejder med store fonde og

agenturer for fx udvikling af nye spillefilm, tv-serier, digitale spil eller andre koncepter.

Produktionsselskaber som Netflix, HBO og andre af de store spillere på verdensmarkedet må

tilbydes adgang til en form for børs for kreative initiativer, der eksempelvis kunne etableres på

samme måde som Film Fyn i nogle år har haft stor succes med at bringe match mellem producent,

sted og materiale. Odense, København og andre danske steder ville kunne udvikle en film- og tv-

produktion, eventuelt i samarbejde med The Hans Christian Andersen Literature Award.

Perspektivet i dette delprojekt er altså at etablere mulighederne for udvikling af Andersen-relaterede

kunst- og filmprojekter.

Dette område må betragtes som

”seed money”,

der skal rejse penge fra store fonde og/eller fra

kommercielle aktører for at virkeliggøre et eller flere slagkraftige formidlingsinitiativer, som vil

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Henvendelse af 12/3-19 fra Syddansk Universitet vedr. etablering og drift af et nationalt H.C. Andersen Center

sikre Andersen et tydeligt aftryk i dagens populærkultur. Det kan ske i en dansk ramme eller med de

rette samarbejdspartnere i en international kontekst.