Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 85
Offentligt
2026278_0001.png
1/2
7. marts 2019
Tillæg til strategi for Dansk Kulturinstitut 2017-2020
Rammeaftalen for DKI 2017-2020 blev underskrevet i september 2017. Rammeaftalen var baseret på en
strategi og en omverdensanalyse, udarbejdet i 2015-2016. Den 1 september 2017 blev bestyrelsesformand
Michael Christiansen afløst af Carsten Haurum, der indledte drøftelser med medarbejdere og bestyrelsen om
hvor DKI skal hen på lang sigt. På baggrund af disse drøftelser er det besluttet at justere/tilføje enkelte
elementer til dokumentet
”strategioplæg til rammeaftale 2017-2020”
dateret 7. april 2017.
Følgende tekst vil relatere sig til den afsnitsopdeling der er anvendt i strategidokumentet dateret 7. april 2017.
1.
2020.
Formål
Indledning
Tillægget til strategien vil sammen med strategien blive anvendt til at udarbejde handlingsplaner for 2019 og
2.
Kulturinstituttets formålsbeskrivelse justeres ikke, men DKI skal i højere grad arbejde for at indtænke demokrati
og ytringsfrihed i aktiviteterne.
DKI skal
gøre en forskel ”på kanten” der, hvor kunsten og kulturen virkelig kan gøre en forskel,
for derved at
styrke Danmarks langsigtede interesser og dansk kunst- og kulturliv.
3.
DKIs aktuelle politiske målsætninger
Beskrivelsen af de politiske målsætninger udvides med følgende:
Den liberale demokratiske verdensorden er under mangeartet pres. De aftaler, der siden efterkrigstiden, har
skabt trygge rammer for udvikling og samarbejde, er alle under pres. Den politiske diskurs har ændret sig
markant. Usikkerhed og pålidelighed er mere reglen end undtagelsen i den politiske verdens(u)orden.
Dansk Kulturinstitut blev opfundet som modgift til 30’ernes store problemer, og senere gjorde det DKI til aktiv i
efterkrigstidens kunstneriske/kulturelle og samfundskulturelle genopbygningsarbejde. Denne historie kan
benyttes til at genopfinde os selv og styrke vores indsats på nutidens store dagsordener, der er tæt knyttet til
vores demokratiske værdier men også de globale verdensmål for 2030.
DKI skal derfor i højere grad
være til stede i de lande, der kan betegnes som ”kulturelle kampzoner”, og Indien
og Tyrkiet er oplagte lande. Permanent fysisk tilstedeværelse i højtudviklede, let tilgængelige europæiske lande,
der allerede deler vore værdier, kan overvejes nedprioriteret.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Henvendelse af 7/3-19 fra Dansk Kulturinstitut om tillæg til strategi
2/2
7. marts 2019
4.
Aktuelle udfordringer fra DKIs omverdensanalyse
Omverdensanalysen er ikke justeret, men de oprindelige overvejelser vedr. bæredygtig økonomi, DKI
begrænsede størrelse og krav til relevans holder stadig, men suppleres med nedenstående:
DKI har 3 hovedudfordringer de kommende år: ”klar relevans”, ”høj synlighed” og ”god økonomi”
Kulturinstituttet skal fremstå RELEVANT og nutidigt. Relevant i forhold til klart og enkelt at kunne beskrive vores
hovedopgave, at Kulturinstituttets aktiviteter er til nytte. Relevant i forhold til hvor vi er tilstede
–
og at kunne
agere agilt på nye trends. Og ikke mindst relevant i forhold til en yngre målgruppe, hvor DKI’s
vedtægtsformulering ikke er specielt sexet. Endelig skal relevansen i særdeleshed være klar i forhold til vore
finansielle partnere: fonde og erhvervsliv.
DKI vil være tilstede de relevante steder, uden bindinger af ”mursten”. Tilstede uden nødvendigvis at være der
permanent, men efter behov. Det kan være indsatser i de dele
af Europa, hvor der fortsat er ”kulturelle
kampzoner”. Hvor inspirationen er stærkest, og hvor behovet for gensidighed, tillid og kulturelle relationer er
helt afgørende for opbygning af bæredygtig og fredelig udvikling
SYNLIGHED er også et resultatmål i rammeaftalen, men siden aftalen blev indgået, er det blevet endnu klarere,
at Kulturinstituttets synlighed i Danmark er essentiel
– ”ude af øje, ude af sind”. Da Kulturinstituttets aktiviteter
for hovedpartens vedkommende foregår i udlandet, kan det være let at glemme de vigtige opgaver,
kulturinstituttet løser for Danmark. Det bør derfor være et vigtigt pejlemærke de kommende år at skabe
synlighed primært i forhold til bevillingsgiverne, dvs. det politiske niveau, men for at understøtte dette bør
skatteyderne=befolkningen også have en viden om kulturinstituttet. Målet bør som minimum være, at
kulturinteresserede danskere kender til Kulturinstituttet. De fleste potentielle partnere har et kendskab til
kulturinstituttet, men
dette skal i højere grad udnyttes til at ”nudge” kulturinstituttets brand.
Et væsentligt element for at sikre Kulturinstituttets overlevelse er, at der løbende arbejdes med at udvikle
forretningsmodellen, så der kan skabes et mere BÆREDYGTIGT GRUNDLAG for driften. De løbende 2%
besparelser er et faktum, der ikke kan forhandles, og de økonomiske rammer ud over bevillingen er en
forudsætning, ikke et udviklingsmål. Det er væsentligt at udvikle potentialerne for supplerende indtægtskilder
og ikke mindst løbende optimere, så driften, det organisatoriske og tekniske set up fungerer effektivt.
5.
6.
Vision
At DKI fremstår mere relevante og nutidige i forhold til den aktuelle politiske dagsorden og derfor
agerer mere agilt i forhold til trends og tilstedevær.
At DKI er mere synlige i de danske medier
At DKI har en bæredygtig økonomi
Resultatmål, metoder og operationelle mål
Visionen suppleres med:
I strategioplægget til rammeaftalen for 2017-2020 er der 5 resultatmål som indgår i rammeaftalen.
Resultatmålene justeres ikke.