Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 70
Offentligt
24. januar 2019 KL. 14:14
Lad være med at forandre alt på én gang
Filmskolens fremtid er til debat, og lige før jul meldte Kulturministeriet ud, at der skal være færre
studiepladser til instruktører. Fra Producentforeningens side lyder rådet, at alle parter skal prøve at
kommunikere bedre og mere konstruktivt, og at skole og ministerium skal holde igen med
forandringsiveren.
Opdateret 26. januar 18.00: Filmskoledebatten er kompliceret stof, og vi var for hurtige, da vi skrev,
at faglærerne planlægges afskaffet.

Vi vil præcisere, at Filmskolen ikke planlægger at afskaffe faglærerne. Man vil udfase funktionen
som uddannelsesledere og erstatte dem af fagansvarlige, og der vil fortsat være faglærere på
længerevarende kontrakter.
 
Der er igen heftig debat om Den Danske Filmskole, hvor Kulturministeriet lige inden jul meddelte,
at skolens studiepladser til instruktører skal reduceres med en tredjedel på grund af høje
ledighedstal for instruktører.
 Flere
medlemmer har især de sidste dage efterlyst, at
Producentforeningen går ind i den offentlige debat om den fremtidige struktur for filmskolen, mere
konkret på spørgsmålet om indplaceringen af uddannelsen og dimensioneringen af
instruktøruddannelserne.
 
Helt overordnet, så ønsker Producentforeningen, at vi fortsat har den bedste filmskole i verden, og
vi ønsker, at der skal uddannes flere, ikke færre. Vi vil arbejde for at reducere kompleksiteten i den
forandringsproces, som er sat i gang med de bebudede omstruktureringer af uddannelserne. Og vi
vil gerne bidrage til den proces i samarbejde med de formelle organer omkring skolen: Skolerådet
og Aftagerpanelet.
 
Debatten om Den Danske Filmskole er nået til et punkt, hvor tilliden mellem parterne er på et
minimum, og det er vores anbefaling, at kompleksiteten i både debatten og i forandringsprocessen
reduceres markant. Der er simpelthen for mange forandringer på bordet samtidig, og det er umuligt
at forudse effekten på skolen, på eleverne og på branchen, hvis man forsøger at gennemføre alle
forandringer på én gang. Desuden anbefaler vi, at alle parter bestræber sig på, at
kommunikationen bliver forbedret væsentligt med åbenhed, dialog og tillid som nøgleord.
 
Branchen er i vækst på det kunstneriske område og som erhverv, og på både spillefilm,
dokumentarfilm og tv-serier er der brug for flere uddannede fagfolk fra alle de uddannelser, som i
dag har hjemme på Den Danske Filmskole, inklusive den planlagte nye production design-
uddannelse, for at kunne løfte både det nuværende og potentielle produktionsflow.
 Producentforeningen
ønsker, som repræsentant for den branche, der beskæftiger dimittender fra
skolen, at filmskolen fortsat har den stærkest mulige faglige profil på alle uddannelsesområderne.
Men der er brug for en grundig undersøgelse af filmbranchens beskæftigelse og ledighedsmønster,
inden den bebudede nedskæring effektueres.
 
Fra skolens og ministeriets side er der i øjeblikket planer om:
Sammenlægning af de tre instruktøruddannelser
Nedskæring af antallet af instruktørelever
Udfasning af funktionen som uddannelsesleder 
Akkreditering af skolen
Indplacering som kunstnerisk bachelor/kandidatuddannelse
 
Det er fem meget gennemgribende ændringer, som hver især vil få stor betydning for, hvordan
skolen fungerer, hvordan elevernes hverdag er og hvilke filmfolk, der kommer ud i branchen efter
endt uddannelse. Det er vores klare anbefaling ikke at forsøge det hele på en gang.
 
Producentforeningen har som bekendt sammen med Danske Filminstruktører gennemført en
møderække med både skole, elever og branche, som nu er afsluttet uden konkret resultat. Vi stiller
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Henvendelse af 31/1-19 fra Den Danske Filmskoles elever om mistillidserklæring til Filmskolens rektorat
os til rådighed for fortsatte diskussioner, men vi foreslår, at diskussionerne foregår i de organer,
som allerede er etableret omkring skolen, nemlig Skolerådet og Aftagerpanelet, og vi har anmodet
om, sammen med Danske Filminstruktører, at få mulighed for at deltage i fælles møder mellem de
to råd.