Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 64
Offentligt
1999492_0001.png
ANDET ÅR MED TEAM
DANMARKS STØTTE-
KONCEPT 2017-2020
Særligt fokus: Trænerne
–
fastholdelse, udvikling og
karriereveje
Steffen Rask & Ulrik Holskov
Rapport / November 2018
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
ANDET ÅR MED
TEAM DANMARKS
STØTTEKONCEPT
2017-2020
Idrættens Analyseinstitut
2
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
Titel
Andet år med Team Danmarks støttekoncept 2017-2020
Forfatter
Steffen Rask & Ulrik Holskov
Rekvirent
Team Danmark
Layout
Idrættens Analyseinstitut
Print
Mercoprint Digital A/S
Udgave
1. udgave, Aarhus, november 2018
Pris
Rapporten kan downloades gratis i vidensbanken på www.idan.dk
ISBN
978-87-93784-02-4 (pdf)
Udgiver
Idrættens Analyseinstitut
Frederiksgade 78B, 2. sal
DK-8000 Aarhus C
T: +45 3266 1030
E: [email protected]
W: www.idan.dk
Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning.
Idrættens Analyseinstitut
3
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
Indhold
Indledning .............................................................................................................................................5
Data og metode ................................................................................................................................5
Det generelle samarbejde med Team Danmark ..............................................................................6
Indsatsområde 1: Bedre rammer og vilkår for atleterne og den sportslige ledelse ...................7
Indsatsområde 2: Innovation, forskning og udvikling ..................................................................9
Indsatsområde 3: Langsigtet og sammenhængende talentarbejde .......................................... 12
Tema: Trænerne
–
fastholdelse, udvikling og karriereveje ........................................................ 13
Opsamling ...................................................................................................................................... 19
Idrættens Analyseinstitut
4
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
Indledning
Idrættens Analyseinstitut og Mind the Customer fremlægger hermed resultatet af en række
kvalitative interviews med sportschefer og landstrænere fra de Team Danmark-støttede
specialforbund.
Rapporten supplerer den årlige kvantitative måling af Team Danmarks støtte- og servicetil-
bud i forhold til specialforbund og atleter, der er afrapporteret særskilt, og hvortil der i øv-
rigt henvises.
Idan og Mind the Customer har siden 2013 årligt evalueret Team Danmarks støttesystem
med vægt på nærmere aftalte områder, og i støttekonceptet gældende for 2017-2020 er fo-
kus på tre specifikke indsatsområder: Bedre rammer for atleterne og den sportslige ledelse,
innovation og forskning samt langsigtet og sammenhængende talentarbejde. I årets kvalita-
tive undersøgelse vil der foruden de overordnede temaer blive fokuseret særligt på træ-
nerne og de underliggende muligheder/barrierer for trænerfastholdelse, udvikling og kar-
riereveje.
Data og metode
Rapportens resultater hviler på tre fokusgruppeinterviews med i alt 20 sportschefer og
landstrænere fra alle typer af støttede forbund. Interviewene er gennemført i oktober 2018.
For
en oversigt over de deltagende specialforbund se bilaget til rapporten ’Team Danmark
brugerundersøgelse 2018’.
Fokusgruppeinterviewene med sportschefer og landstrænere er forløbet som en gennem-
gang af støttekonceptets tre indsatsområder med særligt fokus på målsætningen om at
styrke trænernes faglige niveau og kompetencer.
Rapporten præsenterer først hovedpointerne inden for de tre indsatsområder i støttekon-
ceptet, hvorefter der fokuseres på dette års særlige tema om fastholdelse og udvikling af
trænere.
Idrættens Analyseinstitut
5
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
Det generelle samarbejde med Team Danmark
Overordnet set er der høj tilfredshed blandt sportschefer og landstrænere med Team Dan-
marks arbejde og det fælles samarbejde mellem specialforbund og Team Danmark. Ople-
velsen er, at samarbejdet er præget af åben og konstruktiv dialog, og at Team Danmark bi-
drager med stor og afgørende værdi for forbundene.
I Team Danmarks arbejde med specialforbundene er der også områder, der kan forbedres,
men det rokker ikke ved, at Team Danmark de senere år har haft succes med en række ak-
tive valg, der generelt har styrket samarbejdet med forbundene. Som eksempel kan nævnes
en mere smidig masterplan, der i højere grad tager udgangspunkt i de enkelte forbunds si-
tuation, samt indførelsen af sportsmanageren, der opleves at have medvirket til en styrket
kommunikation mellem forbundene og Team Danmark.
Generelt om støttekonceptet
På trods af en øget fleksibilitet i det nuværende støttekoncept efterlyser især de mindre for-
bund en større fleksibilitet i forhold til fokus på indsatsområderne og kravene til admini-
strativt arbejde på tværs af forbund.
I forhold til indsatsområderne kommenteres det, at de ikke er målrettet på tværs af for-
bund. De enkelte indsatsområder er ikke nødvendigvis de mest effektive steder at fokusere
især for de mindre forbund, hvor andre områder end eksempelvis innovation og forskning
har et større fokus. Før de mere grundlæggende indsatsområder, som det at have en talent-
strategi og kompetente trænere, er på plads, har det ikke den store effekt at fokusere på in-
novation og forskning, der ”rykker de sidste procent, men ikke rykker atleter fra 50 til 70
pct. af deres potentiale,” som det udtrykkes af nogle af de interviewede.
På samme måde giver f.eks. krav om at have en træneruddannelse en masse administration
for et forbund, der ikke har samme administrative medarbejderressourcer som et større for-
bund, og ikke selv benytter trænere udover landstræneren. Her efterlyses større fleksibilitet
fra de tre indsatsområder, så de i højere grad reflekterer forbundenes forskelligheder.
Idrættens Analyseinstitut
6
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
Indsatsområde 1: Bedre rammer og vilkår for atleterne
og den sportslige ledelse
Formålet med indsatsområde 1 i det aktuelle støttekoncept er at skabe bedre rammer og
vilkår for atleterne og den sportslige ledelse i specialforbundene. De første to mål for ind-
satsområdet er at udvikle og implementere en strategi for at øge finansieringen af dansk
eliteidræt og at skabe mere fleksibel udnyttelse af ressourcer.
Udnyttelse af ressourcer
Sportscheferne og landstrænerne giver udtryk for, at det har været positivt at mærke de til-
førte ressourcer i form af midler til OL-satsninger og specifikke projekter. Indirekte giver
det også mulighed for at bruge
’basisydelsen’
til at satse bredere.
De fleste forbund har fået del i midlerne til specifikke projekter, men fordelingen af mid-
lerne leder til diskussioner og klare holdningsforskelle blandt forbundene. På den ene side
forklarer særligt de mindre forbund, at modellen med projektstøtte til specifikke formål
fungerer godt, idet øremærkning af ressourcerne skaber mindre tvivl og diskussion internt
i forbundet om fordelingen af forbundets midler
–
både ift. de enkelte atleter og projekter,
men også i forhold til fordelingen af midler mellem elite, talenter og bredde.
Omvendt argumenterer flere forbund for, at fokusset på enkeltprojekter hindrer optimal
udnyttelse af de tilførte midler. Flere forbund oplever, at de har svært ved at få udgifter til
den almindelige basisdrift til at slå til, og at det derfor ville gavne dem, hvis flere midler
var sikret til basisdriften frem for midler, der skal hentes via projektansøgninger, der i no-
gen tilfælde kan have et lidt mere diffust sigte. Der ønskes således et større fokus på lang-
sigtede strategier frem for kortsigtede enkeltprojekter, der som oftest også involverer et
mindre antal atleter.
Dog har forbundene også blik for, at midlerne til særlige projekter har større synlighed og
mere symbolsk værdi, der også kan udnyttes i forbundenes egen markedsføring og spon-
sorarbejde. Når Team Danmark bevilger ressourcer til et specifikt projekt, kan det udnyttes
som en legitimering af projektet, som kan generere yderligere støtte. I denne forbindelse
roses Team Danmark for at deltage aktivt og for at fungere som en politisk medspiller, der
er med til legitimere forbundenes arbejde eksternt
–
og i lige så høj grad i interne spørgs-
mål i forbundene.
Diskussionerne om de tilførte midler knytter også an til overvejelser om fleksibiliteten af de
tilførte ressourcer
–
både ift. økonomi, men også ift. den ekspertbistand som Team Dan-
mark yder. Ud over et ønske om større adgang for talenter i forhold til de etablerede elite-
atleter efterspørges klare retningslinjer for mulighederne for selv at tilkøbe ekstra timer hos
Team Danmarks eksperter.
Idrættens Analyseinstitut
7
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
Nationalt elitesportscenter (NEC)
Målet om at etablere et nationalt elitesportscenter er ikke blevet diskuteret særligt i år, men
der ønskes fra enkelte forbund mere information om og gennemsigtighed med processen
om NEC i Team Danmark.
Idrættens Analyseinstitut
8
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
Indsatsområde 2: Innovation, forskning og udvikling
Formålet med indsatsområde 2 i det aktuelle støttekoncept er at fremme innovation, forsk-
ning og udvikling i dansk eliteidræt.
På dette område viser der sig en tydelig forskel imellem sportschefer/landstrænere fra de
’store’ forbund og de ’mindre’
forbund. De mindre forbund slås i højere grad med at få ba-
sisdriften til at hænge sammen, og her bliver fokus på innovationen i nogle sammenhænge
sekundært ift. den primære drift. Innovationen opleves som vigtig, men der er ikke altid
råderum til det.
Med andre ord kan man på den ene side tale om de forbund, der har andre basisområder,
der trænger til udvikling, før det giver mening at fokusere på innovation. På den anden
side har man de specialforbund, der i højere grad har en veludviklet administration og et
eliteapparat, hvor innovation og forskning kan have en større effekt på træning og resulta-
ter.
Flere forbund har erfaringer med at indgå i samarbejder omkring test og udvikling af nye
metoder og udstyr, og oplevelsen er generelt, at innovation og nyudvikling af metoder og
redskaber i forskellige sportsgrene kræver ressourcer og dedikation. Både i udviklingsfasen
og i den efterfølgende etableringsfase skal der tænkes ekstra ressourcer ind.
Der er på tværs af forbundene en samlet opmærksomhed på, at ressourcer til innovation og
drift ikke kan adskilles. Nye innovative projekter, der igangsættes via projektstøtte, skal så-
ledes efterfølgende tænkes ind i den almindelige drift. Alle forbundene
–
særligt de mindre
–
er påpasselige med, hvilke nye innovative projekter de vil være med til at søsætte, pga.
de ressourcer det kræver internt hos forbundene at inkorporere dem i basisdriften, når pro-
jektstøtten ophører.
Skabe samspil med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer
Der er bred enighed om, at det kan give stort udbytte for forbundene at knytte tætte relati-
oner til forskningsmiljøerne. I den sammenhæng nævner enkelte forbund, at de har haft
succes med at have en ph.d.-studerende tilknyttet forbundet i forbindelse med et specifikt
projekt.
Det giver foruden faglig kapacitet også en person til helt konkret at hjælpe på det praktiske
niveau i forbindelse med drift af specifikke projekter, hvormed det enkelte forbund afla-
stes. Den tætte personlige kontakt skaber også en uformel og personlig tilgang til forsk-
ningsmiljøerne, som forbundene fremhæver, at de også kan have gavn af efterfølgende,
hvis de har brug for en direkte kontakt i universitetsmiljøet.
Derudover kan samarbejde med eksterne eksperter, der ser sportsgrenen eller en bestemt
problematik
’udefra’,
være med til at udfordre specialforbundenes måde at agere på og
fungere som øjenåbner. Der er dog forståelse for, at der i sådanne samarbejder også vil
Idrættens Analyseinstitut
9
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
være samarbejder, der ikke er frugtbare, men det er opfattelsen, at gevinsten er større ved
et succesfuldt samarbejde end tabet ved et mislykket.
Øge fokus på teknologi og ekspertise
I forhold til målet om at understøtte specialforbund og atleter i at træne smartere og mere
effektivt vurderer en række af de interviewede, at Team Danmarks eksperter er gode til at
se muligheder for vidensdeling på tværs af forbund, mens andre ikke vurderer, at Team
Danmark lever op til målet om
’verdensklasse’
på alle områder.
Flere fremhæver det sportsmedicinske område, hvor vejledning om skader og behandling,
samt indgangene til videre behandling i sundhedssystemet opleves som lidt for standardi-
serede og langsommelige. Det nævnes blandt andet, at det er utilfredsstillende at vente op
til tre måneder på en lungefunktionsundersøgelse. Her forventes det, at Team Danmarks
atleter har mulighed for hurtigere behandling.
Et andet område, der ikke vurderes at være i verdensklasse, er det fysiologiske, hvor et for-
bund peger på, at de ikke kan få tilstrækkelig eksperthjælp ift. udholdenhedstræning, og at
det er vigtigt at Team Danmarks eksperter er opdaterede på den nyeste viden indenfor det
område.
Kritikpunkterne skal, ifølge de interviewede, dog ses i lyset af Team Danmarks ambition
om at være ’verdensklasse’ og at være ’tæt på atleterne’. Eksperterne opleves
generelt som
dygtige og kompetente, men når ambitionen er, at de skal være på absolut verdensklasse-
niveau, så er det også forventningen fra forbundenes side.
De interviewede oplever, at flere af Team Danmarks eksperter er kommet ind i systemet
som unge og nyuddannede, og er blevet formet i systemet. For at have løbende adgang til
de bedste eksperter kunne det være en overvejelse at samarbejde mere med eksterne ek-
sperter, der er specialister på specifikke områder, så Team Danmarks eksperter løbende bli-
ver udfordret.
Der er dog forståelse for, at Team Danmark ligesom forbundene selv kæmper mod et civilt
arbejdsmarked, der ofte kan aflønne de enkelte bedre, men det skal være et fokuspunkt,
hvis ekspertydelserne skal fungere optimalt, og Team Danmarks eksperter skal være i
stand til at udfordre de etablerede træningsmetoder.
Et forslag fra fokusgrupperne går på at kigge efter inspiration i udlandet, hvor man eksem-
pelvis i Norge har en model med relativt få fastansatte eksperter, men i højere grad har en
række løst ansatte eksperter, der har en meget specifik viden. På den måde åbner man op
for muligheden for at få en bredere vifte af kompetencer ind under Team Danmarks vinger.
Der er ligeledes en opfattelse hos de interviewede af, at kvaliteten af hele ekspertsystemet
også handler om at se på den generelle
’modus
operandi’, som eksperterne synes at være
underlagt
–
med fastlagte arbejdstider, fast placering i Brøndby, afspadsering efter enkelte
Idrættens Analyseinstitut
10
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
turneringer mv., der ikke er synkront med atleternes arbejdsrytme. Det må dog ikke glem-
mes, at flere eksperter roses for deres høje faglige niveau, og at de gør en stor indsats med
at være fleksible på trods af systemets tendens til træghed.
Når eksperterne ikke i tilstrækkelig grad opleves at kunne tilpasse sig det enkelte forbunds
interesser, er oplevelsen hos flere af de interviewede, at de må gå på kompromis med, hvad
der er bedst for atleterne. Løsningen er i nogle situationer endt med, at et forbund har
måtte frikøbe eksperter til at varetage det enkelte forbunds særskilte interesser fuldt ud, el-
ler at der bliver trukket på eksperter uden om Team Danmark. Det er således vigtigt, at
kvaliteten og tilgængeligheden af Team Danmarks eksperter er i top, hvis den nuværende
model mellem forbundene og Team Danmark skal fungere optimalt.
Idrættens Analyseinstitut
11
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
Indsatsområde 3: Langsigtet og sammenhængende
talentarbejde
Det tredje indsatsområde i Team Danmarks støttekoncept fokuserer på at
’styrke
det lang-
sigtede og sammenhængende talentarbejde’ gennem udviklingen af sammenhængende ta-
lentstrategier, fastholdelse af atleter og fokus på overgangen fra talent til verdensklasseat-
let. De to sidste fokuspunkter blev diskuteret dybdegående i sidste års undersøgelse og har
ikke haft et særligt fokus i dette års undersøgelse.
Blandt de interviewede er der stor tilfredshed med, at Team Danmark er blevet mere lang-
tidsorienteret i sit arbejde ved i højere grad at fokusere på talenterne frem for eliteatleterne
og A-landsholdene. I forlængelse heraf er der tilfredshed med, at Team Danmark lægger et
særligt fokus på sportscheferne og nu trænerne, hvilket forhåbentligt kan styrke disse om-
råder fremadrettet og derigennem styrke talentarbejdet.
Et punkt, hvor der dog spores nogle mangler, handler om dual career-mulighederne for ta-
lenterne på ungdomsuddannelserne. Generelt er dual career-området et punkt, hvor Dan-
mark er rigtigt gode, også sammenlignet med de lande vi normalt sammenligner os med.
Flere oplever dog problemer for deres talenter, der tager en ungdomsuddannelse uden for
de større byer, hvor der ikke er dedikerede eliteklasser. Her er der ikke den nødvendige
fleksibilitet sammenlignet med de videregående uddannelser, hvor der er muligheder for
e-learning og udskydelse af fag og eksaminer. De samme muligheder findes ikke på ung-
domsuddannelserne, hvor kravene virker strengere. Her er der et ønske om, at Team Dan-
mark kunne lægge en indsats for at skabe en større grad af fleksibilitet.
Elitekommunesamarbejdet og udviklingen af sammenhængende talentstrategier
Flere forbund har gjort sig tanker om Team Danmarks samarbejde med elitekommunerne
og arbejdet med at udvikle lokale talentmiljøer. Det er oplevelsen blandt flere af de inter-
viewede forbund, at der mangler tilstrækkelig styring af arbejdet i elitekommunerne, hvor
de generelle træningsprincipper og ATK i for lav grad inddrages. Dermed opnås der ikke
den ønskede synergi på tværs af miljøerne
–
og det store potentiale for udvikling af talenter
udnyttes ikke i tilstrækkelig grad.
Det får flere til at spørge, hvad konceptet for elitekommunerne i virkeligheden er. Forbun-
dene ser muligheder i en generel sportslig
’uddannelse’
af de unge talenter, hvor der ind-
drages træningsmetoder fra forskellige miljøer og sportsgrene, og hvor talenterne undervi-
ses i at være eliteatleter. I stedet virker det til, at der ikke er en fast tilgang på tværs af elite-
kommunerne.
Der ligger derfor en opgave for Team Danmark i at undervise elitekoordinatorerne i de en-
kelte kommuner i de generelle talentudviklingsstrategier og træningsprincipper, så de
store potentialer, der ligger i elitekommunesamarbejderne, udfoldes.
Idrættens Analyseinstitut
12
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
Tema: Trænerne
–
fastholdelse, udvikling og karriere-
veje
Trænerne har afgørende betydning for atleternes sportslige udvikling og for de resultater,
atleterne skaber. Det er derfor naturligt at sætte fokus på, hvordan betingelserne for træ-
nergerningen styrkes.
Den kvalitative del af årets brugerundersøgelse sætter i år særligt fokus på fastholdelse,
udvikling og karriereveje for trænerne i de støttede forbund. Dette afsnit præsenterer først
et billede af den virkelighed og de problemstillinger, trænerne, ifølge de interviewede
sportschefer og landstrænere, oplever, og dernæst præsenteres en række af de områder,
der ifølge de interviewede er vigtige at adressere, hvis trænernes generelle betingelser skal
forbedres.
Trænernes virkelighed
Korte kontrakter, lange arbejdsdage og i mange tilfælde relativt lav løn betyder, at det i høj
grad er personer, som er drevet af en ekstraordinær passion for sporten, der vælger træner-
jobbet. Den usikkerhed, der er forbundet med stillingen, kan dog få mange trænere til søge
mod større jobsikkerhed enten på det civile arbejdsmarked eller i andre stillinger i sportens
verden.
Der er derfor, ifølge de interviewede sportschefer og landstrænere, et stort behov for, at
Team Danmark hjælper med at styrke forholdene for trænerne, så der skabes et fundament
for større sikkerhed i jobbet.
Betingelserne for at være træner varierer fra forbund til forbund, og i undersøgelsen spores
der markante forskelle mellem de store og mindre forbund. Ifølge de interviewede oplever
de
’store’ forbund
med fodbold, håndbold og ishockey, der karakteriseres ved større kom-
mercialisering og udbredelse, ikke samme rekrutteringsproblemer som en række af de min-
dre forbund med mindre økonomi og eksponering. I de mindre forbund er elitetrænerne
ofte nødt til at påtage sig en række forskellige roller internt i forbundene eller supplere træ-
nerjobbet med et civilt job.
For elitetrænerne, særligt i de mindst eksponerede sportsgrene, er der ligeledes en række
problemstillinger i forhold til anseelse og accept fra det civile samfund. ”Er det ikke snart
tid til, at du skal have dig et rigtigt job?” eller ”Er det dit eneste job?” er
blot nogle af de
spørgsmål, som trænerne bliver mødt med. Det udspringer af en konkret virkelighed præ-
get af usikre og omskiftelige arbejdsvilkår.
I det følgende peges på en række områder, som de interviewede har påpeget som særligt
vigtige for trænergerningen, og som kan medvirke til at forbedre betingelserne for dem i
fremtiden.
Idrættens Analyseinstitut
13
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
Et liv i balance
De nuværende ansættelsesvilkår for trænere bærer præg af usikkerhed på grund af forbun-
denes økonomiske situation, der primært skyldes Team Danmarks støttemodel med to- og
fireårige støtteperioder. Dermed er forbundene økonomisk ikke i stand til at sikre trænerne
længere ansættelsesperioder ad gangen.
Gruppen af landstrænere og sportschefer mener, at det i overvejende grad må være de en-
kelte forbunds opgave selv at sørge for at give deres trænere rimelige vilkår. De er realisti-
ske omkring forbundenes økonomi og trænernes svage muligheder for højere løn, men de
håber alligevel på, at der kan skabes et mere stabilt grundlag for trænerne, så stillingen i
mindre grad opleves som en overgangsstilling, men som en mere fast position, der kan
bygges et liv op omkring, herunder et familieliv.
Netværksmuligheder
Et stærkt netværk er vigtigt for trænerne. Det handler om at have et fundament af kollegaer
–
både i eget forbund og på tværs af forbundene
–
at dele udfordringer og erfaringer med.
I et omskifteligt og usikkert sportsmiljø står det sportslige netværk og personlige relationer
som noget stabilt, der består, selv om folk skifter frem og tilbage mellem jobs. Igennem net-
værk kommer der faglige input til udvikling, og trænerne får mulighed for at dele udfor-
dringer og problematikker med ligesindede.
De interviewede oplever samtidig, at et godt fagligt netværk giver dem en følelse af at
være en del af noget større, på trods af at trænerjobbet i mange tilfælde er et job, hvor man
står alene.
Team Danmark roses i denne forbindelse for deres netværksgrupper, der med et socialt ele-
ment knytter bånd mellem trænerne på tværs af forbundene. De faglige inspirationsmøder
bliver derimod kritiseret for at have et for lavt fagligt niveau, så når trænerne møder op, er
det hovedsageligt på grund af det sociale, netværksskabende element.
Kompetencegivende uddannelse af aktuelle trænere
En vigtig motivation for trænerne er udvikling
–
både på et personligt og fagligt niveau.
Idealet om at trænerne skal underlægge sig en træneruddannelse i en blanding af teori og
praksis er noget som appellerer til flere af de interviewede. Det skinner dog samtidig igen-
nem, at trænerne i vid udstrækning har svært ved at leve op til dette i en travl hverdag.
Særligt blandt de mindre forbund, hvor trænerne ofte har mange roller, ser flere det som
praktisk svært at få tid til at videreuddanne trænere i større omfang. Mange trænere er tid-
ligere udøvende atleter, der har en stor praktisk viden, men som ofte ikke har brugt megen
tid på skolebænken. Flere ser det derfor også som en uoverskuelig opgave at skulle gen-
nemføre en omfattende træneruddannelse sideløbende med trænerjobbet.
Idrættens Analyseinstitut
14
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
Derfor ser de interviewede grundlæggende positivt på formatet med en række kurser, gå-
hjem-møder og lignende i regi af Team Danmark. De nuværende kurser og møder kritise-
res dog for manglende nytænkning og et for lavt niveau af de trænere, der har været med i
flere år. Det er indtrykket, at de nye trænere ser kurserne som givende, men efter få år brin-
ger de ikke så meget nyt og er derfor ikke så interessante for de mere erfarne.
I den forbindelse anbefales det, at Team Danmark i højere grad forhører sig hos de delta-
gende trænere om, hvilke emner og områder de ønsker fokus på. De erfarne trænere har
indtryk af, at de hører det samme igen, og at de bliver brugt til at videregive deres viden
fra kurset til andre trænere. De vil gerne selv stimuleres. Det kunne eksempelvis være via
erfaringer fra udlandet eller en opsamling på de olympiske lege i Rio
–
hvad blev der lært
her, og hvad skal der fokuseres på for at styrke trænergerningen fremadrettet i det per-
spektiv.
Trænerne er ifølge de interviewede glade for det sociale aspekt, men mangler en højere fag-
lighed. De foretrækker mere specialiserede kurser
–
og hvis det er dyrt og tidskrævende, så
hellere færre kurser med høj kvalitet.
Formaliseret træneruddannelse for kommende trænere
Der er bred enighed blandt de interviewede om, at det er fornuftigt at fokusere endnu mere
på træneruddannelse af yngre trænertalenter, og det foreslås at en formaliseret trænerud-
dannelse på universitetsniveau kan være med til at løfte kompetencerne og anerkendelsen
for trænerhvervet på et overordnet plan.
Derfor støtter de interviewede ideen om en formaliseret træneruddannelse, der på sigt kan
være med til at løfte grundniveauet blandt trænerne på tværs af specialforbund og sports-
grene. En uddannelse, som udspringer af de civile uddannelsessystem, vil ud over at give
et generelt løft til trænerne også give flere muligheder for at komme videre i erhvervskarri-
eren efter endt trænergerning. Gruppen af sportschefer og landstrænere mener, at træner-
uddannelsen skal være på et bachelorniveau eller kandidatniveau, hvis den skal have den
faglige tyngde og anseelse, der er behov for.
Med en sådan uddannelse vil trænergerningen
–
på tværs af sportsgrene og forbund
–
øjen-
synligt tiltrække nye målgrupper til erhvervet, der i mange sportsgrene domineres af tidli-
gere atleter, der ifølge de interviewede til en vis grad mangler den teoretiske baggrund.
Det foreslås derfor, at man fremadrettet tænker i to overordnede spor
– et spor for ’prakti-
kerne’,
der har brug for teoretisk opkvalificering,
og et spor for ’teoretikerne’, der omvendt
har taget en mere generel træneruddannelse og har brug for den praktiske opkvalificering,
eventuelt gennem mere formaliserede mesterlære-forløb hos eksisterende trænere.
Begge muligheder findes i dag i nogen udstrækning inden for enkelte sportsgrene (eksem-
pelvis fodbold), men det kan med fordel tænkes ind i et videre arbejde med en mere over-
ordnet træneruddannelse i samarbejde med en videregående uddannelsesinstitution.
Idrættens Analyseinstitut
15
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
I forhold til dette kunne man med fordel kigge mod udlandet, hvor man eksempelvis i
Norge og Sverige har en sådan uddannelse. Her kunne der trækkes på erfaringer med den
generelle bacheloruddannelse, og fordele og ulemper kunne vurderes i en dansk kontekst.
Andre modeller finder man eksempelvis i USA, hvor collegemodellen skaber en masse træ-
nerjobs med en højere grad af sikkerhed i jobbet, hvilket samtidig har sikret en højere grad
af anerkendelse til jobbet. I en dansk kontekst foreslår flere forbund, at man aktivt forsøger
at komme tættere på universitetsmiljøerne for at undersøge muligheder for lignende sam-
arbejder mellem det etablere undervisningsmiljø og sporten.
Kombinationsstillinger
Flere trænere i forbundene arbejder på halv tid og varetager et andet job sideløbende med
trænergerningen. Kombinationsstillingen giver mulighed for at sikre en bedre løn og
forene forskellige interesser. Ideelt set skaber kombinationen en fin balance mellem to ver-
dener og rummer et stort potentiale for en model, der med fordel kan udfoldes yderligere.
Til nogle trænerstillinger er der reelt set kun brug for én træner på halv tid, og her passer
kombinationsstillingen rigtig fint. I andre stillinger er der reelt brug for en fuldtidstræner,
men her oprettes der alligevel en kombinationsstilling for at spare penge. Det vil naturlig-
vis lægge betydeligt mere pres på træneren, der skal udfylde fuldtidstrænerjobbet på halv
tid og samtidig varetage sit civile job, og det vil i alle tilfælde stille krav om fleksibilitet og
tilpasning fra alle parter. De ideelle kombinationsstillinger vil således være stillinger, hvor
det civile job og trænergerningen kan supplere hinanden
–
eksempelvis stillinger i univer-
sitets-, forsknings- eller undervisningsmiljøer, hvor trænernes ekspertise fra én verden kan
give værdi i den anden. Det vil kræve en akademisk opgradering af trænerniveauet gene-
relt, hvilket en træneruddannelse i det civile uddannelsessystem vil kunne tilbyde.
Det er vigtigt at tydeliggøre, hvilken værdi trænerne kan tilføre deres civile jobs i kraft af et
sideerhverv som træner. Team Danmark må derfor i deres løbende dialog med uddannel-
sesinstitutioner og erhvervsvirksomheder være opmærksom på både at brande både atleter
og trænere.
Generel højnelse af trænerkvaliteten
De interviewede fremhæver, at hvis trænerniveauet generelt skal hæves i Danmark, er der
brug for en stærkere forståelse af, at det er muligt at være elitetræner uden at træne de bed-
ste atleter. Alle topatleterne bevæger sig igennem en udviklingsfase, hvor de møder for-
skellige trænere på deres vej på forskellige udviklingstrin. Mødet med motiverede ung-
domstrænere eller juniortrænere kan være helt afgørende for atletens udvikling, og det er
derfor vigtigt at anerkende trænere på alle niveauer, hvis trænerniveauet helt overordnet
skal hæves.
Oplevelsen af, at man som træner altid skal stræbe efter at komme videre i forhold til at
træne bedre atleter, kan skabe et kontraproduktivt miljø, hvor atleterne bliver et led i træ-
nerens egen videre udvikling, fremfor omvendt. Det kan hænge sammen med, at mange
trænere selv er tidligere atleter, der har haft udviklingen som retningspil og måske skal
Idrættens Analyseinstitut
16
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
omstille sig i forhold til at hvile i sin stilling og gå i dybden med den, uagtet niveauet og
alderen på de atleter der trænes.
Det kommenteres i fokusgruppeinterviewene, at de fleste trænere, der gennemfører for-
bundenes elitetræneruddannelser, gør det med målet om at nå toppen som trænere. Meget
få veluddannede trænere har som mål at udvikle talenter på et lavere niveau i atleternes
udviklingsstige, på trods af at trænerne netop på disse trin kan øve størst indflydelse på at-
leternes udvikling.
Der er dog forståelse for den naturlige problematik i, at trænere, der har lyst til at uddanne
sig så højt som muligt, også søger at træne på så højt et niveau som muligt. Meget få går
hele vejen gennem træneruddannelsen for at træne unge talenter. I denne forbindelse kan
Team Danmark med fordel sætte fokus på at hjælpe specialforbundene i at understrege
vigtigheden af ungdoms- og talenttrænernes arbejde for talenternes muligheder for at blive
eliteatleter.
Potentiale i flere kvindelige trænere
Det fremhæves ligeledes, at der er få kvinder i trænerjobbene rundt omkring i forbundene,
og at det kunne tyde på, at vi ikke udnytter det potentiale godt nok. I en række sportsgrene
er der lige så mange kvindelige eliteatleter som mandlige, men meget få kvinder tager
skridtet videre og opsøger trænergerningen efter afslutningen af den aktive karriere.
Det kunne derfor være interessant at undersøge, hvilke årsager og barrierer der holder
kvinder fra at blive elitetrænere. Det er tydeligt, at trænergerningen i størstedelen af sports-
grenene er mandsdomineret, hvilket er en trend, som Team Danmark kunne være primus
motor for at undersøge og eventuelt udfordre, hvis det potentiale, der unægteligt må findes
blandt kvindelige trænere, skal udfoldes. Især i lyset af at mange forbund oplever store
problemer med at rekruttere kvalificerede trænere på alle niveauer.
Udviklingsplan for trænerne
Hvis trænerne ikke udvikler sig i deres stilling, er faren ifølge de interviewede, at de går i
stå, og at deres kompetencer bliver forældet, mens de varetager trænerjobbet. Træneren bli-
ver måske i jobbet, fordi han er bange for ikke at kunne finde andet job, atleterne får ikke
den bedste træner, og det er en dårlig situation for alle parter.
En deltager i en af fokusgrupperne fortæller om sit tidligere trænerjob:
”Jeg tror,
jeg stoppede i stillingen som træner, fordi jeg efter et OL ikke længere kunne
se, hvad der nu skulle
drive mig fremad i stillingen”
Citat fra fokusgruppe
Hvis trænerne derimod får chance for at udvikle sig, får de også mulighed for at give mere
af sig selv til fordel for alle parter. Der er selvfølgelig også en risiko for, at trænerne lige-
frem udvikler sig så meget, at de ser nye muligheder andre steder og forlader jobbet. Filo-
sofien må være, at des mere man giver, des mere får man tilbage, og når der skabes et godt
Idrættens Analyseinstitut
17
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
udviklingsmiljø, så er der altid en chance for, at folk skifter videre, men omvendt vil det
forhåbentligt også skabe et udviklingsmiljø, der selv kan opfostre nye trænerkandidater.
En måde at fastholde de gode trænere er ved at hjælpe dem med at opsætte inspirerende
sportslige mål og samtidig vise, hvordan de kan udvikle sig i stillingen. For nogle forbund
kan det være svært at formulere nye og inspirerende udviklingsveje for trænerne.
Her kan Team Danmark hjælpe forbundene, ikke kun med de sportslige mål, men også ved
at inspirere med forslag til udviklingsveje for trænerne. Det kan blandt andet gøres gen-
nem trænerens udviklingsplan, hvor der ligger en vigtig rolle i at inspirere og skabe lyst
hos trænerne til at forfølge nye veje og udviklingsmål i trænerjobbet, så træneren udvikler
sig i sin eksisterende stilling, frem for at søge videre.
Organisationen
–
samspillet mellem Team Danmark og forbundene
Et vigtigt element i fastholdelsen handler om trivsel
–
både i hverdagen og i arbejdslivet.
Her fortæller flere af det interviewede, at det har stor betydning, at de oplever at være del
af en smidig og lydhør organisation, hvor der er mulighed for at komme igennem med nye
idéer, og at der er råderum og fleksibilitet til at forme og træffe beslutninger. På den måde
har det positiv indvirkning, at de bureaukratiske barrierer ikke bliver for store, og at sam-
spillet internt i organisationen og med eksterne parter fungerer godt.
Mange forbund har inden for de seneste år gennemgået en professionalisering af arbejds-
gange og organisation, og her har Team Danmark spillet en vigtig rolle. Team Danmark
bliver ofte benyttet som løftestang til at få gennemført beslutninger i forbundene, og Team
Danmark roses for at være en god medspiller for trænerne og sportscheferne, når der skal
træffes beslutninger i forbundene.
Hele dette udviklingsforløb, som trænerne, sportscheferne og Team Danmark i flere til-
fælde indgår i parløb om, bliver positivt fremhævet. Et godt organisatorisk samarbejde
mellem forbundene og Team Danmark er vigtigt for trænernes følelse af trivsel i stillingen.
Løn og anseelse
Lav løn, ustrukturerede arbejdsvilkår og manglende krav om uddannelse er karakteristika,
der gør trænerjobbet til et job med en lav grad af anseelse. Det har betydning for trænernes
selvopfattelse af eget erhverv på trods af høj eksponering og folkelig interesse.
Etableringen af en bredt anerkendt træneruddannelse, der udspringer af det civile uddan-
nelsessystem, kan bidrage til at give jobbet en højere status. Men med øget uddannelse vil
der uvægerligt også komme et krav om øgede lønninger. I alle tilfælde er oplevelsen, at der
i de fleste specialforbund bliver brug for at tilføre bedre løn til trænerne for at kunne til-
trække de bedste kompetencer til jobbet. Det er dog en problematik, der i høj grad spiller
ind i en større diskussion om fordelingen af midlerne til eliteidrætten i Danmark, som ikke
udelukkende har betydning for trænerne.
Idrættens Analyseinstitut
18
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
1999492_0019.png
Team Danmarks støtte med to- til fireårige perioder, bidrager dog indirekte til at fastholde
kulturen med løse ansættelsesforhold af trænerne. Det kunne overvejes, om ikke Team
Danmark kan bistå forbundene med at indføre nye faste modeller for ansættelseskontrakter
af trænerne.
Opsamling
Denne rapports gennemgang af de vigtigste områder for forbedring af betingelserne for
trænerne i de Team Danmark-støttede forbund viser, at temaets problematikker spænder
bredt og i høj grad varierer mellem forbund og sportsgrene. Det betyder, at det er svært at
præsentere klare og håndfaste anbefalinger, der kan løse de problematikker, trænerne står
overfor.
I det lys skal denne rapport og de præsenterede fokusområder og problemstillinger i højere
grad ses som opmærksomhedspunkter, der er vigtige at have for øje i det fremtidige ar-
bejde med at forbedre trænernes generelle vilkår, end egentlige anbefalinger.
En tidligere undersøgelse af det danske elitesportssystem viser, at netop faktoren ’Træner-
ekspertise og
–udvikling’ er et punkt, hvor Danmark halter
efter sammenlignet med andre
lande
1
. Undersøgelsen peger blandt andet på usikre arbejdsforhold og karrieremuligheder,
manglende prestige og dårlig aflønning som eksempler på, at Danmark i denne kategori
scorer under gennemsnittet.
Netop disse pointer fremhæves af sportschefer og landstrænere i denne undersøgelses fo-
kusgruppeinterviews, hvor en række anbefalingsforslag blev diskuteret.
For det første diskuteres en opkvalificering af trænerjobbet gennem en generel trænerud-
dannelse på universitetsniveau, hvilket kan give flere potentielle elitetrænere på tværs af
forbund, og samtidig kan være en måde at øge både legitimiteten og anseelsen for træner-
hvervet som en fuldtidskarrierevej.
Et andet punkt er betingelserne for trænernes ansættelse. Det ser ud til, at Team Danmarks
støttestruktur med to- eller fireårige aftaler med de enkelte forbund giver en ekstra dimen-
sion af usikkerhed omkring trænernes ansættelsesforhold, da de er tvunget til at leve med
kortere ansættelseskontrakter ad flere omgange.
Et tredje punkt handler i mindre grad om sportslig udvikling af trænerne, men i højere
grad om at synliggøre trænernes relevante kompetencer for det civile erhvervsliv. På den
ene side for at skabe bedre muligheder for relevante kombinationsstillinger, og på den an-
den side for at skabe større interesse om en eventuel formaliseret træneruddannelse.
Formår man at skabe bedre jobmuligheder for ’træner-talenter’ både internt i sporten og
eksternt i det civile liv, kan man nedsætte den usikkerhed, der ellers kan være i at vælge
Storm, R.K. (2016):
Dansk eliteidræt i international sammenligning. SPLISS: Sport Policy Factors Leading to In-
ternational Sporting Success.
København: Idrættens Analyseinstitut
1
Idrættens Analyseinstitut
19
www.idan.dk
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 64: Team Danmarks brugerundersøgelse 2018
trænerhvervet som den primære levevej. Det skal forstås ud fra en tankegang om, at jo flere
jobmuligheder der findes, jo mere villige vil potentielle trænere være til at satse på træner-
vejen.
Generelt er det dog opfattelsen, at mange lande har en stærkere trænerkultur, end det er
tilfældet i Danmark. Det kunne derfor være interessant, hvis Team Danmark tog opgaven
på sig og undersøgte, hvilke faktorer Danmark ikke præsterer på i forhold til at identifi-
cere, udvikle og fastholde potentielle eller succesfulde trænere.
Idrættens Analyseinstitut
20
www.idan.dk