Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 60
Offentligt
1996431_0001.png
D∙F∙K∙S
Det Frivillige Kulturelle Samråd
Farvergade 27D, 3.
1463 København K
T. +45 29 64 70 40
www.dfks.dk
[email protected]
København den 2. januar 2019
Til Folketingets Kulturudvalg
Den 17. januar 2018 havde Det Frivillige Kulturelle Samråd, DFKS
1
, foretræde for Folketingets Kultur-
udvalg. Foretrædet var bl.a. foranlediget af, at Folketinget i slutningen af 2017 havde revideret og
vedtaget ”Lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri” - en lov, som efter udsagn fra både
politikere og kulturminister (bl.a. via pressemeddelelser) blev udråbt til at være til gavn for
hele
det
danske foreningsliv.
Ved foretrædet gjorde vi opmærksom på, at man - til trods for udsagnet - havde udelukket et stort
område fra loven, nemlig det frivillige kulturelle foreningsliv, der repræsenterer over 500.000 borgere
på landsplan. Ud over at være en stor del af livsindholdet for mange frivillige, betyder aktiviteterne
inden for dette område et mylder af kulturtilbud rundt om i landet til glæde for store dele af befolk-
ningen – for besøgende, tilhørere og tilskuere. Og aktiviteterne er især til glæde i de tyndt befolkede
områder, for borgere, der i mindre grad eller slet ikke deltager i kulturlivet, samt for borgere i områ-
der lang fra de større byer, hvor der ellers ikke er mange muligheder for at have oplevelser med pro-
fessionel kunst og kultur Vi fandt det derfor i DFKS besynderligt, at vi ikke var en del af loven.
Efter foretrædet - den 18. januar - fik DFKS besked om, at et samlet Kulturudvalg havde sendt en an-
modning til kulturminister Mette Bock, hvor man bad hende om at ”se på mulighederne for at støtte
DFKS’s aktiviteter, som f.eks.:
-
-
-
Afholdelse af kurser, konferencer og seminarer for lokale afdelinger/frivillige.
Igangsættelse af projekter f. eks. i samarbejde med folkeskolerne, med flygtninge, om kultur og
sundhed m.v.
Igangsættelse af forskning på området for derved at tilvejebringe viden og dokumentation, der
viser, hvem de kulturelt frivillige er samt hvilken betydning de har for kunsten og kulturen i sam-
fundet.
Synliggørelse af området med henblik at rekruttere flere frivillige
-
DFKS aftalte på denne foranledning et møde med kulturminister Mette Bock den 27. februar 2018,
hvor vi forelagde vores sag. Kulturministeren afsluttede det korte møde med at henvise os til ”Frivil-
lighedsakademiet” – et akademi, der opkvalificere museumsfrivillige, der formidler dansk kultur- og
naturarv. Akademiet ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune og er en del af kulturaftalen for Midt- og
Vestjylland og er dermed støttet af Kulturministeriet.
Da et af Det Frivillige Kulturelle Samråds ønsker er at kunne tilbyde kurser til alle vore lokale afdelin-
ger/frivillige, giver det naturligvis god mening at kontakte et akademi, der allerede beskæftiger sig
med dette på det kulturelle område. Men hvis kurserne skal tilbydes 9 landsorganisationers lokale
1
Se bilag!
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 2/1-19 fra Det Frivillige Kulturelle Samråd, DFKS vedrørende ulighed i støtte til landsorganisationer på det frivillige område
2
frivillige over hele landet, kunne kontakten ikke blive andet end en orientering og en erfaringsudveks-
ling – også fordi akademiets virke kun udøves på et begrænset felt - nemlig ved at give kurser til de
museums- og arkivfrivillige i det område, der tidligere udgjorde Ringkøbing Amt.
Men da der ikke har været flere udmeldinger fra Kulturministeren om støtte til vores område, har vi
ikke haft mulighed for at komme videre med at tilbyde kurser for vores lokale frivillige, ligesom alle
de andre aktiviteter, vi ønsker at gå i gang med, foreløbigt er sat i bero.
Vi vil derfor atter engang appellere til Kulturudvalget, idet vi igen vil henvise til den ulighed der er, når
det drejer sig om støtte til landsorganisationer på det frivillige område, og når vi sammenligner os
med fx idrætten og det sociale område.
For som vi skrev i vores første henvendelse til Kulturudvalget, forsøger landsforeningerne på det kul-
turelle område – selv om de næsten ingen midler modtager fra det offentlige - alligevel at udvikle sig
og være udadvendte, og vi gennemfører – ud over at levere information, kurser, konferencer m.v. til
de lokale afdelinger - tillige projekter i samarbejde med folkeskolerne (bl.a. med den åbne skole) og
med flygtninge, ligesom vi har projekter omfattende udkantskultur, kultur og sundhed, internationale
projekter, kulturelle aktiviteter for personer, der normalt ikke dyrker kunst og kultur m.m.
Vi vil også gerne understrege, at konstruktionen med kombinationen af frivillige organisatorer og pro-
fessionelle aktører lever forbilledligt op til tankerne om kultur i hele landet, til fremme af frivillighe-
den, inddragelse af civilsamfundet, det lille demokrati i det store, professionelle kunstoplevelser i hele
landet og til samskabelse med andre aktører, som fx kommunerne og erhvervslivet.
De kulturelle landsorganisationers rolle burde således – i lighed med de landsorganisationer, der
allerede er støttet via Udlodningsloven – være at støtte de frivillige og hjælpe dem med at forbedre
deres ”faglighed” indenfor alle de nævnte områder, så de bliver bedre til at skabe rammer, arran-
gere, tænke nyt m.v. Det er et ønske, der deles med de frivillige, der jo lægger deres hjerteblod i at
udføre frivilligheden inden for kunst og kultur og derfor ønsker at gøre det så kvalificeret som mu-
ligt.
Vi ønsker også at påvirke forskningen på området for derved at tilvejebringe viden, dokumentation og
statistikker, der viser, hvem de kulturelt frivillige er, samt hvilken betydning de har for kunsten, kultu-
ren og kulturarven i samfundet, så tildeling af midler ikke hviler på anekdotiske udsagn, men på facts
og empiri. På den måde kan vi forbedre vores indsats og være til endnu større glæde for kunsten og
kulturen.
Det frivillige kulturelle område vil i det hele taget gerne være en vigtig medspiller i velfærdssamfun-
det, og Det Frivillige Kulturelle Samråd stiller sig gerne til rådighed med råd herom, evt. i et ”kultu-
relt frivillighedsråd”, der kan udgøre den fælles stemme, som bl.a. det sociale område har via ”Frivil-
ligrådet”.
Skævvridningen i støttepolitikken er som sagt fuldkommen uforståelig for os, og Det Frivillige Kul-
turelle Samråd håber naturligvis på, at der kan findes en løsning for området, som jo burde have
en høj prioritering i Kulturudvalget.
Venlig hilsen
f. bestyrelsen i Det Frivillige Kulturelle Samråd, DFKS,
Bente von Schindel, formand
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 2/1-19 fra Det Frivillige Kulturelle Samråd, DFKS vedrørende ulighed i støtte til landsorganisationer på det frivillige område
1996431_0003.png
3
Bilag
Det frivillige kulturelle foreningsliv udgøres af 10 landsforeninger og deres lokale medlemsfor-
eninger.
Landsforeningerne ses herunder. Desuden angives den offentlige driftsstøtte 2018 til foreningerne
samt paraplyen, DFKS.
Landsforeninger og paraply
Driftsstøtte fra det offentlige
i 2018
Kulturstyrelsen
Kr.
•
Danmarks
Teaterforeninger
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
600.000
•
Det Danske Filminstitut
Dansk Ungdoms Fællesråd
150.000
615.000
0
•
•
Dansk Lokalhistorisk Forening
Kulturelle Samråd i Danmark
Kulturministeriets Aktstykke
Folkeoplysningsloven § 44
Kulturministeriets Aktstykke
Folkeoplysningsloven § 44
Det Danske Filminstitut
515.000
29.887
515.000
27.793
25.000
•
Kulturhusene i Danmark
•
Sammenslutningen af
Danske Filmklubber
Sammenslutningen af
Danske Kunstforeninger
Sammenslutningen af
Museumsforeninger i Danmark
•
0
•
0
•
Litterære selskaber i
Danmark
0
•
Det Frivillige Kulturelle Samråd (para-
ply)
0
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 60: Henvendelse af 2/1-19 fra Det Frivillige Kulturelle Samråd, DFKS vedrørende ulighed i støtte til landsorganisationer på det frivillige område
4
Hvad er det frivillige kulturelle område
Det frivillige kulturelle område er et foreningsbåret område, hvor frivillige formidler og professionelle
er aktører.
Landsforeningernes lokale medlemsforeninger er således foreninger, hvor frivillige formidler, orga-
niserer, arrangerer, skaber rammer m.v. for aktiviteter inden for kunst, kultur og kulturarv. De lokale
medlemsforeninger er et mylder af teaterforeninger, kunstforeninger, musikforeninger, filmklubber,
kulturhuse, lokalhistoriske foreninger, museumsforeninger og litterære selskaber. Aktørerne i disse
aktiviteter er
altid
professionelle og de udgøres af turneteatre, billedkunstnere og musikere. I film-
klubberne, der både kan være voksenfilmklubber og børnefilmklubber, udgøres det professionelle
islæt af filmene. For museumsforeningernes og kulturhusenes vedkommende er de professionelle
museernes og kulturhusenes ansatte, og for de litterære selskabers vedkommende (der er i alt 56
forfatterforeninger i den nationale landsorganisation) er de professionelle skuespillere og bibliote-
ker, der står for oplæsningsarrangementer. De lokalhistoriske foreninger har stor betydning for for-
skerne fra universiteterne, der ikke i samme omfang uden disse ildsjæle kunne samle den lokale
historiefortælling. Og endelig er de lokale kulturpolitikere og kulturadministrationer i kommunerne
samarbejdspartnere for de kulturelle samråd, der er lokale paraplyer over og talerør for det lokale
kulturelle foreningsliv.
Eneste kulturmulighed
Mange steder rundt om i landet vil man ikke kunne se professionelt teater og kunst, høre musik
med professionelle musikere, blive præsenteret for kvalitetsfilm, få nedskrevet den lokale historie,
drive museer, høre foredrag om og med forfattere, være repræsenteret lokalt og have aktiviteter i
kulturhuse, hvis det ikke var for disse landsforeninger, der koordinerer indsatserne på de forskellige
områder, og som ved information, kurser, konferencer m.v. er med til at forbedre de frivilliges ind-
sats.