Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 59
Offentligt
1996164_0001.png
FAKTAARK
VISION FOR ET NYT DANMARKS TEKNISKE MUSEUM
december
2018
Danmarks Tekniske Museum eksisterer for at skabe indsigt,
begejstring og debat om naturvidenskab og teknologi
samt inspirere til kreativitet og innovation
Vision for Danmarks Tekniske Museum, DTM 4.0
Danmark har brug for et nyt nationalt museum for håndværk, industri, teknologi og innovation, der levende formidler
Danmarks forvandling til industrination og højteknologisk samfund. Danmarks nye tekniske museum inviterer på linje
med de bedste internationalt de besøgende ind i teknologiens, håndværket og industriens maskinrum og
udviklingsafdeling.
Her præsenteres kernefortællingerne om Danmark som højindustrielt samfund i en global verden, her får man indsigt
og inviteres til debat om både den udvikling, der sker i dag, den udvikling der bringer os ind i fremtiden og den, der har
skabt det samfund, vi er en del af.
Den teknologiske udvikling transformerer i en helt ny skala den måde, vi lever og arbejder på og hvordan vi er
forbundet med hinanden. Folketingets partier arbejder med tematikker som
digital vækst, naturvidenskabsstrategier
og teknologiforståelse.
Over en bred politisk linje er der enighed om, at der er brug for en stærk national fortælling
om, hvorfor naturvidenskabelig viden, digitale kompetencer og teknologisk dannelse er ikke bare vigtig, men også
forudsætningen for den fortsatte udvikling af vores samfund.
Den udfordring har Danmarks Tekniske Museum svært ved at løfte i dag. Derfor igangsatte museet i 2017 med støtte
fra
Industriens Fond
udviklingen af det strategiske grundlag for et nyt nationalt teknisk museum,
DTM 4.0.
Det har
været en klar præmis for arbejdet, at de nuværende fysiske rammer i et industrikvarter uden for Helsingør på ingen
måde kan rumme et tidssvarende og bæredygtigt nationalt tekniske museum.
Museet som kraftcenter i en ny kultur- og teknologihub
Der søges en aftale om en ikonisk placering i eksisterende industribygning eller nybygning, der kan skabe en
enestående ramme for Danmarks kommende moderne viden-, kultur- og oplevelsessted for håndværk, industri,
teknologi og innovation.
Målet er at skabet et nyt museum med en bred appel til alle, der ønsker at engagere sig og få indsigt i og debattere
udviklingen inden for videnskab, teknologi og industri. Det fremtidige museum kan blive et mødested og et kraftcenter
i en hub, som potentielt er platform for en lang række kultur- og tech-relaterede aktiviteter, der gensidigt
understøtter hinanden: Store kulturelle oplevelser i form af udstillinger og events, maker spaces, uddannelses- og
kompetenceudvikling, økonomisk og social innovation, start ups, digital kulturproduktion mv.
Med sig bringer DTM en enestående samling på mere end 30.000 genstande, der dækker vigtige milepæle inden for
håndværk, industri, innovation og opfindelser, fysik og kemi, elektroteknik, rumfart, transportmidler, infrastruktur og
hverdagsteknologi.
På et nyt nationalt teknisk museum møder de besøgende den første, den største og måske sidste af opfindelser,
produkter og teknologier, der allerede har eller måske fremover vil præge vores liv. Her lader de besøgende sig
fascinere af videnskabens landvindinger, man kommer helt tæt på gigantiske maskiner og her er de store fortællinger
om menneskers opfindsomhed og innovationskraft, mobilitet, og miljøudfordringer i et lokalt og globalt perspektiv.
1
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Henvendelse af 2/1-19 fra Danmarks Tekniske Museum om orientering om pressemeddelelse vedrørende Svanemølleværket og Danmarks Tekniske Museum
1996164_0002.png
FAKTAARK
Museets samling rummer genstande fra H.C. Ørsted, Ole Rømer, Emil Chr. Hansen, August Krogh, Valdemar Poulsen,
Niels Finsen, Niels Bohr m.fl. som alle har været med til at sætte dansk videnskab på verdenskortet. Der er
dampmaskiner, produktionslinjer og industrirobotter, Danmarks første fly, ældste bil og første computer DASK,
hverdagsteknologi og sidste skud på stammen er rumkapslen, der bragte Danmarks første astronaut Andreas
Mogensen ud i rummet. En omfattende håndværkssamling samt 100 års opfinderhistorie er desuden samlet i den
danske patentsamling med mere end 4.000 prototyper.
En top 10 attraktion i hovedstadsregionen
Det er et erklæret mål, at Danmarks nye nationale tekniske museum skal matche de bedste internationalt. Overalt i
Europa hører tekniske museer til i top 10 over de mest besøgte museer. Science Museum i London har godt 3,2 mio.
besøgende, de tekniske museer i Stockholm og Oslo har henholdsvis 315.000 og 288.000 besøgende og det finske
science center Heureka har ca. 275.000 besøgende, heraf mange uddannelsessøgende. Med en tilsvarende placering
blandt museer i hovedstadsregionen vil DTM 4.0 opnå +300.000 besøgende.
Intet andet sted i Danmark præsenteres en sammenhængende historie om videnskab, håndværk, teknologi og industri
som grundlag for det danske velfærdssamfund. DTM 4.0 vil med en moderne museumsformidling, en ny central
beliggenhed i regionen og et stærkt brand have en bred appel til mange målgrupper og alle tre generationer.
Storkøbenhavn er inde i en positiv udvikling som turistdestination og det nye museum vil øge områdets
attraktionskraft og præsentere regionen som en af verdens mest spændende innovations- og teknologihubs.
Ligeledes vil museet tilføre en væsentlig kulturattraktion.
Bilag:
1.
2.
Foto collage: Danmarks Tekniske Museum
Oversigt over internationale tekniske/science museer
Om Danmarks Tekniske Museum
Danmarks Tekniske Museum er det nationalt statsanerkendt museum med ansvar for teknologi- og
industrihistorie i Danmark. Museet indsamler, registrerer, bevarer, forsker og formidler inden for sit
ansvarsområde. Museet har i 2018 over 65.000 besøgende og er det eneste museum i Danmark hvor man kan
opleve alt fra fly, biler, industri, robotter, rumfart, kommunikationsteknologi, innovation og videnskab samlet ét
sted.
Jesper Buris Larsen har været museets direktør siden 2016.
Museet blev etableret som en selvejende institution i 1911 i København af Dansk Industri (Industriforeningen)
og Håndværkerforeningen København.
De første 57 år var museet placeret i København, de seneste 50 år har museet været beliggende i Helsingør,
men de nuværende faciliteter med bl.a. uopvarmede udstillingshaller lever ikke op til de minimumskrav, der er
til moderne museumsvirksomhed. Museet råder over 16.000 m² udstillinger, arkiv og administration.
2
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Henvendelse af 2/1-19 fra Danmarks Tekniske Museum om orientering om pressemeddelelse vedrørende Svanemølleværket og Danmarks Tekniske Museum
1996164_0003.png
FAKTAARK
Danmarks Tekniske Museum;
Museets mål er at være det sted i Danmark, der præsentere én sammenhængende historie om
Industri, teknologi og videnskab som grundlaget for det moderne højteknologiske danske samfund.
Projektet er initieret af museets stiftere DI og Haandværkerforeningen København, med det mål at
redde museet og samlingen. Inden projektfinansiering påbegyndes støttes projektet bl.a. af Dansk
Industri, Industriens Fond samt Haandværkerforeningen København.
Ambitionsniveau er på internationalt niveau og top 10-12 blandt danske statsanerkendte museer
Kan give Hovedstadsregionen sin manglende teknologi og innovations hub, a la BLOX bliver det
indenfor arkitektur, design og infrastruktur…
Knytter direkte an til de store tematikker i samfundet p.t. indenfor forskning- og innovation- samt
digitaliserings- og unge-satsninger på tekniske uddannelser m.f.
Det nye museum vil knytte direkte an til FN 2030 mål
Eneste af sin slags i Danmark, med industri, teknologi og innovation samlet et sted
Eneste af sin slags i Hovedstadsregionen. Anderledes end kunstmuseerne og de øvrige kulturmuseer i
regionen
Teknisk Museum har evnen til at tiltrække besøgende der ikke er de gængse museumsbrugere, samt
tiltrække udenlandske gæster
Teknisk Museum er for alle tre generationer, alle indkomstgrupper og alle uddannelsesniveauer
Museets nuværende bygninger er uegnede til museum
Driver nu reelt et sæsonmuseum pga. kulden i de uopvarmede haller.
havde i 2017, 57.000 gæster (forventer 65.000 i 2018) omregnet til udstillinger der er helårsopvarmet
vil det svare til godt 115.000 gæster, dvs. besøgstal som fx Arbejdermuseet og M/S Museet for Søfart
eller knapt som vikingeskibsmuseet i Roskilde. Dette allerede på nuværende tidspunkt med
nuværende formidling, uopvarmede bygninger samt forkert placering
Museets samling af industri- og teknologigenstande er helt unik også i international målestok
Museet arbejder og indsamler nationalt overalt i DK
Udstiller fra 2018 landsdækkende, bl.a. Andreas Mogensens Rumkapsel på STENO museet i Aarhus,
forventer at fortsætte dette med bl.a. DTU samarbejde om H.C. Ørsted 2020 fejring.
Samarbejder bredt nationalt med organisationer, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner,
fra børnehaver til universiteter – samt internationalt med andre teknik- og industrimuseer
3
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Henvendelse af 2/1-19 fra Danmarks Tekniske Museum om orientering om pressemeddelelse vedrørende Svanemølleværket og Danmarks Tekniske Museum
1996164_0004.png
FAKTAARK
BILAG 1. DANMARKS TEKNISKE MUSEUM
4
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Henvendelse af 2/1-19 fra Danmarks Tekniske Museum om orientering om pressemeddelelse vedrørende Svanemølleværket og Danmarks Tekniske Museum
1996164_0005.png
FAKTAARK
BILAG 2: OVERSIGT OVER INTERNATIONALE TEKNOLOGI- OG SCIENCE MUSEER
SCIENCE MUSEUM, LONDON
Science Museum, London, har årligt 3,2 mio. besøgende.
Fra Science Museum’s nye udstilling om matematikkens samfundsmæssige rolle.
Udstillingen er designet af Zaha Hadid Architects.
5
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Henvendelse af 2/1-19 fra Danmarks Tekniske Museum om orientering om pressemeddelelse vedrørende Svanemølleværket og Danmarks Tekniske Museum
1996164_0006.png
FAKTAARK
MUSEUM OF SCIENCE & INDUSTRY, MANCHESTER
Manchester Museum of Science and Industry, 645.000 besøgende.
Fra MOSI’s robotudstilling.
6
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 59: Henvendelse af 2/1-19 fra Danmarks Tekniske Museum om orientering om pressemeddelelse vedrørende Svanemølleværket og Danmarks Tekniske Museum
1996164_0007.png
FAKTAARK
TEKNISKA MUSEET, STOCKHOLM
Museet har 315.000 besøgende.
Fra museets udstilling MEGAMIND.
7