Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 57
Offentligt
Fremsat den #### 2019 af kulturministeren (Mette Bock)
Forslag
til
Lov om ændring af biblioteksloven
(Kommunalt ansvar for en række opgaver vedr. den nationale bibliotekskatalog)
§1
I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2013, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet
«.
2.
Overskrift
en til §§ 16-18 affattes således:
»
Øvrige statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet
«.
3.
§ 16
affattes således:»§ 16. Kommunerne etablerer og vedligeholder i fællesskab en database indeholdende
nationalbibliografien, data om materialebestanden på Folkebiblioteker og statslige biblioteker samt evt. supplerende
biblioteksdata (tilsammen den fælles nationale bibliotekskatalog).
Stk. 2.
Kommunerne stiller i videst muligt omfang den nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for enhver ved
elektronisk adgang.
Stk. 3.
Kommunerne stiller i videst muligt omfang den nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for videre brug.
Stk. 4.
Der kan opkræves betaling for adgangen til de supplerende biblioteksdata, jf. stk. 3.
Stk. 5.
Kommunerne kan drive et aktieselskab eller anden selskabsform med begrænset hæftelse med henblik på
varetagelsen af de i stk. 1-3 beskrevne opgaver.
Stk. 6.
Kommunerne kan henlægge andre relevante fælleskommunale biblioteksopgaver og beslægtede opgaver til
selskabet.
Stk. 7. Kommunerne kan beslutte, at KL løser de i stk. 1-6 nævnte opgaver, herunder at KL kan eje og drive et selskab til
formålet efter stk. 5.
Stk. 8. Statslige biblioteker leverer data om deres materialebestand til den fælles nationale bibliotekskatalog og har adgang
til katalogen.
Stk. 9.
Kulturministeren fastlægger standarden for nationalbibliografien.«
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at give kommunerne det samlede ansvar for at etablere, vedligeholde og tilgængeliggøre den
fælles nationale bibliotekskatalog, en opgave som staten og kommunerne hidtil har løst i fællesskab via DBC A/S. Samlingen af
ansvaret hos kommunerne betyder, at KL fremover kan fungere som eneejer af DBC A/S. DBC A/S fortsætter herved som et
rent offentligt ejet selskab, men med en klar styringsrelation til én ejer. Samtidig vil KL gennemføre en styrkelse af
bestillerfunktionen i forhold til de ydelser, der leveres af DBC A/S, gennem en konsolidering af bestilleropgaven. Hensigten
hermed er at sikre optimale muligheder for en effektiv og økonomisk optimal drift af DBC A/S.
1
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 57: Lovudkast til forslag om ændring af lov om biblioteksvirksomhed (Kommunalt ansvar for en række opgaver vedrørende den nationale bibliotekskatalog) som nu er udsendt i høring, fra kulturministeren
DBC A/S udfører i dag en række opgaver for staten og kommunerne. DBC A/S vedligeholder nationalbibliografien, som er et
datasæt om danske udgivelser opbygget efter internationale standarder. Denne opgave løses for og finansieres af staten. DBC
A/S vedligeholder endvidere bibliotekskatalogiseringen, som er et supplerende datasæt om udvalgte danske udgivelser, der er
relevant for folkebibliotekerne (det drejer sig om data som f.eks. emneord). Denne opgave løses for og finansieres af
kommunerne. DBC A/S vedligeholder samtidig DanBib, der er den database, hvor disse datasæt samles med bestandsdata fra
offentlige biblioteker i Danmark, og Bibliotek.dk, der er en portal på nettet, hvor brugerne kan søge i og bestille fra den
samlede biblioteksbestand via DanBib. DanBib finansieres af stat og kommuner i fællesskab, mens Bibliotek.dk finansieres af
staten alene.
De forskellige opgaver er imidlertid i realiteten en sammenhængende opgave, som går på at etablere, vedligeholde og
tilgængeliggøre den fælles nationale bibliotekskatalog. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, hvis ansvaret og finansieringen
samles hos en offentlig instans i fremtiden. Opgavernes sammenhængende karakter gør det samtidig vanskeligt at etablere en
enstrenget styring i forhold til opgaverne ved at adskille dem efter deres nuværende finansiering.
Forslaget om at samle ansvaret for opgaven vedr. den fælles nationale bibliotekskatalog hos kommunerne afspejler også, at
den primære bruger af datainfrastrukturen er folkebibliotekssektoren.
Endelig er det hensigten med forslaget at skærpe det operative fokus på den fælles nationale bibliotekskatalog som ét samlet
datasæt, som det også er en væsentlig opgave for DBC A/S at stille til rådighed for videre brug i applikationer eller lignende,
herunder også i forhold til at udnytte det fulde økonomiske potentiale i disse data.
2. Lovforslagets baggrund
DBC A/S
oprindeligt Dansk Biblioteks Center A/S
blev oprettet i 1991, efter at Bibliotekscentralen, som på daværende
tidspunkt drev dele af biblioteksinfrastrukturen, gik konkurs. DBC A/S blev på den baggrund oprettet for at sikre en ramme om
videreførsel af nøgleaktiviteter på biblioteksområdet. De oprindelige ejere var KL, Københavns Kommune og Gyldendal. Efter
beslutning fra Folketingets Finansudvalg tilsluttede staten v. Kulturministeriet sig ejerkredsen pr. 1. januar 1994, hvorefter KL
og Kulturministeriet tilsammen havde aktiemajoriteten. Københavns Kommune og Gyldendal afhændede i 2011 deres aktier til
KL og Kulturministeriet, hvorefter KL ejer 61,5 pct. af aktierne og Kulturministeriet ejer 38,5 pct. af aktierne.
Virksomheden har i dag ca. 150 medarbejdere, der løser både IT-opgaver og biblioteksfaglige opgaver i form af registrering i
Nationalbibliografien og bibliotekskatalogiseringen, og selskabet er velkonsolideret med en solid driftsøkonomi. Det har fra
starten været hensigten at etablere en virksomhed med fokus på kerneopgaverne for biblioteksvæsenet og på at sikre en stabil
drift, og selskabet er karakteriseret ved, at staten og KL til sammen udgør såvel ejere som stort set hele kundekredsen.
Selskabet leverer central datainfrastruktur til de danske biblioteker; infrastruktur som er afgørende for et velfungerende og
sammenhængende offentligt biblioteksvæsen i Danmark, og dette er baggrunden for, at man har valgt at fastholde et offentligt
ejerskab til selskabet og ikke har fundet opgaverne udbudsegnede. Opgaverne er endvidere, jf. ovenfor, kendetegnet ved, at de
vanskeligt lader sig adskille uden at skabe ineffektive arbejdsgange.
Nationalbibliografien er således en national kerneopgave på biblioteksområdet, som udføres efter ensartede internationale
standarder, mens bibliotekskatalogiseringen er en serviceopgave i forhold til at levere berigede data, der letter
folkebibliotekernes arbejde. I praksis udføres de to opgaver dog langt mest optimalt i en arbejdsgang, og det er derfor
væsentligt, at de holdes samlet, trods deres forskellige bibliotekspolitiske status. Ligeledes anskues databasen med
biblioteksdata, DanBib, og portalen som giver adgang hertil, Bibliotek.dk, i forhold til ansvar og finansiering som to adskilte
opgaver, selvom de reelt er to aspekter af samme opgave.
Den generelle teknologiske udvikling omkring udnyttelse af data, herunder også biblioteksdata, gør det også væsentligt, at der
fremover er fokus på at se den fælles nationale bibliotekskatalog som ét samlet sæt data, der bedst muligt kan gøres
tilgængeligt for videre brug. Dette er til dels væsentligt for at sikre, at datainfrastrukturen på biblioteksområdet bedst muligt
understøtter nye informationsprodukter.
Det er således væsentligt for den optimale løsning af de opgaver, der i dag er henlagt til DBC A/S, at opgaverne behandles som
et samlet hele, hvorfor det vil være gavnligt, at ansvar og finansiering vedr. opgaverne samles hos én aktør. Samtidig må det
vurderes, at selskabets opgaveløsning har nået en stabilitet og en teknologisk modenhed, der gør, at de hensyn, der lå bag
statens indtræden i selskabet tilbage i 1994, ikke længere gør sig gældende.
På den baggrund har KL og staten indgået en aftale
med forbehold for Folketingets vedtagelse af dette lovforslag
som
overfører det samlede ansvar for løsningen af de i dag til DBC A/S henlagte opgaver til KL, sammen med den tilhørende
statslige finansiering, og som indebærer KL’s overtagelse af eneejerskabet til DBC A/S.
2
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 57: Lovudkast til forslag om ændring af lov om biblioteksvirksomhed (Kommunalt ansvar for en række opgaver vedrørende den nationale bibliotekskatalog) som nu er udsendt i høring, fra kulturministeren
3. Hovedpunkter i lovforslaget
3.1. Gældende ret
Det følger af bibliotekslovens § 16, stk. 1, at staten afholder udgiften til udarbejdelse af nationalbibliografien, der indgår i den
nationale fælles bibliotekskatalog. Det følger af bibliotekslovens § 16, stk. 2, at staten bidrager til, at den nationale fælles
bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed for enhver ved adgang via internet. Det er denne opgave, der i dag
løses ved, at staten finansierer Bibliotek.dk.
Det følger af bibliotekslovens § 13, stk. 2., at statslige biblioteker indgår i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, i det
omfang denne opgave følger af deres bevillingsforudsætninger. Dette kræver i praksis, at bibliotekets bestandsdata indgår i
DanBib. Det følger af bibliotekslovens § 14 og § 15 at henholdsvis Det Kgl. Bibliotek (tidl. Statsbiblioteket) og NOTA (tidl.
Danmarks Blindebibliotek) fungerer som overcentral for folkebibliotekerne på deres respektive områder. Dette kræver i praksis,
at bibliotekernes bestandsdata indgår i DanBib.
Statens ansvar for DanBib fremgår ikke direkte af biblioteksloven, men forudsætningen for, at staten kan løse de opgaver for
det samlede biblioteksvæsen, der følger af bibliotekslovens kapitel 2 er eksistensen af den fælles nationale bibliotekskatalog,
som DanBib er den konkrete udmøntning af. Statens opgaver for det samlede biblioteksvæsen er opsummeret i kapitlets
indledende § 8, om at staten fremmer samarbejdet i biblioteksvæsenet og virker for, at brugerne gennem folkebiblioteket har
adgang til de statslige og statsstøttede bibliotekers materialer.
Kommunernes opgaver i forhold til datainfrastrukturen fremgår ikke direkte af biblioteksloven, men eksistensen af denne
infrastruktur er i praksis forudsætningen for, at kommunerne kan udføre deres folkebiblioteksopgaver efter loven.
3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at den eksisterende § 16, som fastlægger statens ansvar for nationalbibliografien og for tilgængeliggørelsen af den
fælles nationale bibliotekskatalog udgår. I stedet indsættes en ny § 16, hvor det fastlægges, at de nuværende opgaver vedr.
den fælles nationale bibliotekskatalog udgør en samlet opgave, der henlægges til kommunerne og som varetages af KL. Dette
sker med henblik på at henlægge det samlede ansvar og den samlede finansiering af opgaven til én offentlig instans, således at
fokus på opgavens samlede karakter styrkes og der etableres en entydig styringsrelation til operatøren på opgaven.
Det foreslås derfor, at kommunerne i § 16, stk. 5 og 6, bemyndiges til fortsat at løse opgaven gennem et selskab, og til at
overlade samme selskab andre relevante kommunale opgaver Endvidere foreslås det med § 16, stk. 3, at data fra den fælles
nationale bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed for videre brug, med henblik på at forskellige aktører kan
producere ydelser til slutbrugere baseret herpå. Herved sikres det, at de producerede biblioteksdata anvendes i videst muligt
omfang.
Disse biblioteksdata udgør endvidere en økonomisk værdi, som kan realiseres til understøttelse af opgaven omkring
vedligeholdelse af data, og det foreslås derfor, at der med § 16, stk. 4, gives hjemmel til at opkræve betaling for adgang til de
supplerende biblioteksdata (bibliotekskatalogiseringen) til videre brug, således som det allerede sker ved folkebibliotekernes
adgang hertil i dag.
Det er ikke tanken, at lovændringen i øvrigt på nogen måde skal påvirke statens eller de statslige bibliotekers forpligtelser i
forhold til at understøtte det samlede biblioteksvæsen, og det foreslås derfor, at de statslige biblioteker med § 16, stk. 7,
forpligtes til fortsat at levere de nødvendige data i forhold til at indgå i den fælles nationale bibliotekskatalog og dermed det
almindelige lånesamarbejde mv.
Endelig gør det sig omkring nationalbibliografien gældende, at der er tale om en særlig opgave af national interesse, som
endvidere skal udføres i overensstemmelse med internationale standarder for at opfylde Danmarks internationale forpligtelser
på kulturområdet. Imidlertid lader opgaven sig i praksis vanskeligt adskille fra de øvrige opgaver omkring den fælles nationale
bibliotekskatalog, og er i øvrigt også afgørende for datainfrastrukturens værdi for folkebibliotekerne. Derfor foreslås det, jf.
ovenfor, at opgaven overføres til kommunerne, men at kulturministeren med § 16, stk. 8, får bemyndigelse til at fastlægge
standarder for opgaven, ligesom det allerede sker i dag. Opgaven med fastlæggelse af standarder i efter forslaget, som
ligeledes i dag, blive delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen. Bestemmelsen vil således ikke i praksis medføre større ændringer i
relationen mellem DBC A/S og Slots- og Kulturstyrelsen for så vidt angår nationalbibliografien.
Det forudsættes, at de nationalbibliografiske data til stadighed forbliver offentligt eje, og ikke på noget tidspunkt overgår til
DBC A/S.
3
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 57: Lovudkast til forslag om ændring af lov om biblioteksvirksomhed (Kommunalt ansvar for en række opgaver vedrørende den nationale bibliotekskatalog) som nu er udsendt i høring, fra kulturministeren
1994588_0004.png
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Overførslen af ansvaret for de i dag statslige dele af de opgaver, som DBC A/S udfører, til kommunerne, vil medføre at den
eksisterende bevilling til udarbejdelse og formidling af nationalbibliografien mv. (21.31.09) udgår, og at bevillingen overføres til
kommunerne på bloktilskuddet. Der er tale om en nettoudgiftsbevilling på 37,1 mio. kr. (fl-19). På kontoen indgår endvidere en
indtægtsbevilling på 3,7 mio. kr., som hidrører fra indtægtsoverførsler fra statslige biblioteker. Heraf overføres midler fra Det
Kgl. Bibliotek til kommunerne som bloktilskud, mens de øvrige statslige biblioteker fortsat betaler direkte.
Det bemærkes, at den statslige bevilling i dag indeholder såvel en drifts- som en udviklingsdel, og at den overførte udviklingsdel
som udgangspunkt forudsættes at dække den løbende videreudvikling af Nationalbibliografien, jf. den foreslåede § 16, stk. 9.
Der er endvidere enighed mellem KL og staten om, at der i forbindelse med overdragelsen af eneejerskabet til DBC A/S til
kommunerne skal ske en styrkelse af bestillerfunktionen i forhold til DBC A/S. Der er enighed om, at finansieringen af
bestillerfunktionen i den forbindelse skal forøges fra i dag ca. 1,7 mio. kr. årligt til fremover ca. 5 mio. kr. årligt.
Halvdelen af denne forøgelse vil efter aftalen blive finansieret af staten ved overførsel på bloktilskud. Dette finansieres via
eksisterende biblioteksmidler på finansloven.
Det bemærkes, at denne forøgelse ikke er en egentlig følge af lovændringen, men udmønter en tidligere aftale om at styrke
bestillerfunktionen med henblik på at sikre mere optimalt ressourceforbrug og opgaveløsning hos DBC A/S. Der er enighed
mellem KL og Kulturministeriet om, at denne aftale med fordel kan udmøntes samtidig med overførslen af ansvaret til
kommunerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xxx til den xxx været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja
angiv omfang)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, regioner og
kommuner
Ingen
Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja angiv
omfang)
Ingen direkte samlede økonomiske konsekvenser for
det offentlige set under ét af lovforslaget. I tilknytning
til gennemførelse af lovforslag planlægges udmøntet
aftale om styrkelse af bestillerfunktion. Dette vil
medføre en samlet forøgelse af de offentlige udgifter til
bestillerfunktionen på ca. 3,3 mio. kr., der finansieres af
eksisterende biblioteksbevillinger.
4
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 57: Lovudkast til forslag om ændring af lov om biblioteksvirksomhed (Kommunalt ansvar for en række opgaver vedrørende den nationale bibliotekskatalog) som nu er udsendt i høring, fra kulturministeren
1994588_0005.png
Administrative
konsekvenser for
stat, regioner og
kommuner
En række administrative
opgaver vil bortfalde i
staten, men der er tale om
opgaver af meget
begrænset omfang (under
1. årsværk).
Ingen
En række administrative opgaver vedr. DBC A/S vil
overgå fra stat til kommuner, men det må forventes at
have meget beskeden effekt i forhold til KL’s
eksisterende opgaveløsning.
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Nej.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at overskriften til bibliotekslovens kapitel 2 ændres, således at den markerer, at en række tværgående opgaver på
biblioteksområdet fremover varetages af kommunerne, i overensstemmelse med den foreslåede ændring af bibliotekslovens §
16.
Til nr. 2
Det foreslås, at overskriften til bibliotekslovens §§ 16-18 ændres, således at den markerer, at en række tværgående opgaver på
biblioteksområdet fremover varetages af kommunerne, i overensstemmelse med den foreslåede ændring af bibliotekslovens §
16.
Til nr. 3
Det foreslås i § 16, stk. 1, at kommunerne fremover overtager det samlede ansvar for og finansiering af de opgaver vedr.
etablering? og vedligeholdelse af den fælles nationale bibliotekskatalog. Ansvar og finansiering er i dag delt mellem stat og
kommuner, idet staten har ansvar for og finansierer nationalbibliografien, kommunerne har ansvar for og i hovedsagen
finansierer de supplerende biblioteksdata (bibliotekskatalogiseringen) og stat og kommuner i fællesskab har ansvar for og
finansierer DanBib, som er det system, der rummer disse data og kombinerer dem med beholdningsdata fra bibliotekerne.
Baggrunden er, at disse opgaver er så nært sammenhængende, at det er uhensigtsmæssigt, at ansvar og finansiering er delt
mellem flere aktører. Ændringen forventes derfor at medføre en klarere og mere hensigtsmæssig styring af opgaveløsningen.
Det bemærkes, at det fortsat ikke er et lovkrav, at der produceres supplerende biblioteksdata
disse produceres ud fra konkret
efterspørgsel og betaling fra primært folkebibliotekerne.
Det foreslås i § 16, stk. 2, at kommunerne fremover overtager ansvar for og finansiering af, at den fælles nationale
bibliotekskatalog formidles til borgerne via elektronisk adgang. Ansvar og finansiering herfor er i dag tillagt staten. Baggrunden
er, at denne opgave er meget nært sammenhængende med opgaverne omkring vedligeholdelse af den fælles nationale
bibliotekskatalog, hvorfor ansvar og finansiering bør findes hos samme aktør, som har ansvaret for disse opgaver. Ændringen
forventes derfor at medføre en klarere og mere hensigtsmæssig styring af opgaveløsningen.
5
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 57: Lovudkast til forslag om ændring af lov om biblioteksvirksomhed (Kommunalt ansvar for en række opgaver vedrørende den nationale bibliotekskatalog) som nu er udsendt i høring, fra kulturministeren
Det foreslås i § 16, stk. 3, at kommunerne fremover får ansvar for at den fælles nationale bibliotekskatalog tilgængeliggøres for
videre brug. I dag bruges den fælles nationale bibliotekskatalog ud over brugerne hovedsageligt at bibliotekerne selv, men der
forventes øget efterspørgsel efter data i fremtiden fra andre aktører. Baggrunden for ændringen er således primært at
præcisere, at opgaven løses som de øvrige opgaver, og ændringen forventes primært at gå hånd i hånd med et øget fokus på
mulighederne for at bruge data fra den fælles nationale bibliotekskatalog i andre sammenhænge.
Det foreslås i § 16, stk. 4, at der fortsat kan opkræves betaling for adgang til supplerende biblioteksdata
(bibliotekskatalogiseringen). Der er tale om en eksplicitering af den eksisterende situation.
Det foreslås i § 16, stk. 5 at kommunerne kan løse de i § 16, stk. 1-3, nævnte opgaver via et aktieselskab eller andet selskab
med begrænset hæftelse. Opgaverne løses i dag via DBC A/S, som er et aktieselskab, men bestemmelsen åbner også mulighed
for, at opgaven løses via et andet type selskab, eller uden om en selskabskonstruktion. Hensigten med bestemmelsen er at
sikre størst mulig fleksibilitet i forhold
til KL’s beslutninger om, hvorledes opgaverne bedst løses.
Det foreslås i § 16, stk. 6, at kommunerne kan henlægge andre relevante opgaver til et selskab efter stk. 5. Der er tale om en
videreførsel af nuværende praksis, hvor DBC A/S også løser andre relevante opgaver for kommunerne. Hensigten er at
eksplicitere, at en velfungerende praksis kan fortsætte.
Det foreslås i § 16, stk. 7, at kommunerne kan beslutte at lade KL varetage de opgaver, der fremgår af stk. 1-6. Der er igen
tale om en videreførsel af situationen i dag, hvor KL dog deler ansvaret med staten. Hensigten med bestemmelsen er at
præcisere, at KL fortsat kan løse opgaven.
Det foreslås i § 16, stk. 8, at de statslige biblioteker er forpligtet til at levere relevante data til kommunerne, eller til et selskab
som udfører opgaven på vegne af kommunerne, i forbindelse med løsningen af de opgaver, som kommunerne er tillagt efter §
16, stk. 1-3. Desuden foreslås det, at de statslige biblioteker har adgang til den fælles nationale bibliotekskatalog. Der er tale
om en videreførsel af den nuværende retstilstand. Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at staten fortsat kan varetage de
forpligtelser, som følger af kapitel 2 i biblioteksloven, herunder visse statslige bibliotekers funktion som overcentral og de
statslige bibliotekers deltagelse i det almindelige lånesamarbejde.
Det foreslås i § 16, stk. 9, at kulturministeren kan fastsætte standarder for de nationalbibliografiske data. Dette er en
videreførsel af den nuværende retstilstand. Hensigten er at sikre, at opgaven fortsat løses på en måde, der honorerer
Danmarks internationale forpligtelser og som sikrer, at opgaven omkring de nationalbibliografiske data fortsat understøtter
statslige bibliotekers virksomhed. Det forudsættes, at de nationalbibliografiske data til stadighed forbliver offentligt eje, og ikke
på noget tidspunkt overgår til DBC A/S eller et andet selskab, som måtte blive etableret til at varetage opgaven.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Ved lovens ikrafttrædelse
overgår statens ejerandel af DBC A/S til KL.
Det bemærkes, at hovedloven ikke finder anvendelse på Grønland og Færøerne, derfor indeholder denne lov ingen territorial
bestemmelse.
6
KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 57: Lovudkast til forslag om ændring af lov om biblioteksvirksomhed (Kommunalt ansvar for en række opgaver vedrørende den nationale bibliotekskatalog) som nu er udsendt i høring, fra kulturministeren
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af
30. januar 2013, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
»Kapitel 2
Statslige opgaver på biblioteksområdet
«.
Statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet
«.
2.
Overskrift
en til §§ 16-18 affattes således:
»
Øvrige statslige opgaver
«.
»
Øvrige statslige og andre tværgående opgaver på
biblioteksområdet
«.
3.
§ 16
affattes således:
§ 16. Staten afholder udgiften til udarbejdelse af
Nationalbibliografien, der indgår i den nationale fælles
bibliotekskatalog
Stk. 2.
Staten bidrager til, at den nationale fælles
bibliotekskatalog i videst mulig omfang stilles til
rådighed for enhver via adgang til internet.
»§ 16. Kommunerne etablerer og vedligeholder i fællesskab en
database indeholdende nationalbibliografien, data om
materialebestanden på Folkebiblioteker og statslige biblioteker
samt evt. supplerende biblioteksdata (tilsammen den fælles
nationale bibliotekskatalog).
Stk. 2.
Kommunerne stiller i videst muligt omfang den
nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for enhver ved
elektronisk adgang.
Stk. 3.
Kommunerne stiller i videst muligt omfang den
nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for videre brug.
Stk. 4.
Der kan opkræves betaling for adgangen til de
supplerende biblioteksdata, jf. stk. 3.
Stk. 5.
Kommunerne kan drive et aktieselskab eller anden
selskabsform med begrænset hæftelse med henblik på
varetagelsen af de i stk. 1-3 beskrevne opgaver.
Stk. 6.
Kommunerne kan henlægge andre relevante
fælleskommunale biblioteksopgaver og beslægtede opgaver til
selskabet.
Stk. 7. Kommunerne kan beslutte, at KL løser de i stk. 1-6
nævnte opgaver, herunder at KL kan eje og drive et selskab til
formålet efter stk. 5.
Stk. 8. Statslige biblioteker leverer data om deres
materialebestand til den fælles nationale bibliotekskatalog og har
adgang til katalogen.
Stk. 9.
Kulturministeren fastlægger standarden for
nationalbibliografien.«
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
7