KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 57: Lovudkast til forslag om ændring af lov om biblioteksvirksomhed (Kommunalt ansvar for en række opgaver vedrørende den nationale bibliotekskatalog) som nu er udsendt i høring, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 57
Offentligt

Fremsat den #### 2019 af kulturministeren (Mette Bock)

Forslag

til

Lov om ændring af biblioteksloven

(Kommunalt ansvar for en række opgaver vedr. den nationale bibliotekskatalog)

§1

I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2013, foretages følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet

«.

Overskrift

en til §§ 16-18 affattes således:

Øvrige statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet

«.

§ 16

affattes således:»§ 16. Kommunerne etablerer og vedligeholder i fællesskab en database indeholdende

nationalbibliografien, data om materialebestanden på Folkebiblioteker og statslige biblioteker samt evt. supplerende

biblioteksdata (tilsammen den fælles nationale bibliotekskatalog).

Stk. 2.

Kommunerne stiller i videst muligt omfang den nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for enhver ved

elektronisk adgang.

Stk. 3.

Kommunerne stiller i videst muligt omfang den nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for videre brug.

Stk. 4.

Der kan opkræves betaling for adgangen til de supplerende biblioteksdata, jf. stk. 3.

Stk. 5.

Kommunerne kan drive et aktieselskab eller anden selskabsform med begrænset hæftelse med henblik på

varetagelsen af de i stk. 1-3 beskrevne opgaver.

Stk. 6.

Kommunerne kan henlægge andre relevante fælleskommunale biblioteksopgaver og beslægtede opgaver til

selskabet.

Stk. 7. Kommunerne kan beslutte, at KL løser de i stk. 1-6 nævnte opgaver, herunder at KL kan eje og drive et selskab til

formålet efter stk. 5.

Stk. 8. Statslige biblioteker leverer data om deres materialebestand til den fælles nationale bibliotekskatalog og har adgang

til katalogen.

Stk. 9.

Kulturministeren fastlægger standarden for nationalbibliografien.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at give kommunerne det samlede ansvar for at etablere, vedligeholde og tilgængeliggøre den

fælles nationale bibliotekskatalog, en opgave som staten og kommunerne hidtil har løst i fællesskab via DBC A/S. Samlingen af

ansvaret hos kommunerne betyder, at KL fremover kan fungere som eneejer af DBC A/S. DBC A/S fortsætter herved som et

rent offentligt ejet selskab, men med en klar styringsrelation til én ejer. Samtidig vil KL gennemføre en styrkelse af

bestillerfunktionen i forhold til de ydelser, der leveres af DBC A/S, gennem en konsolidering af bestilleropgaven. Hensigten

hermed er at sikre optimale muligheder for en effektiv og økonomisk optimal drift af DBC A/S.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 57: Lovudkast til forslag om ændring af lov om biblioteksvirksomhed (Kommunalt ansvar for en række opgaver vedrørende den nationale bibliotekskatalog) som nu er udsendt i høring, fra kulturministeren

DBC A/S udfører i dag en række opgaver for staten og kommunerne. DBC A/S vedligeholder nationalbibliografien, som er et

datasæt om danske udgivelser opbygget efter internationale standarder. Denne opgave løses for og finansieres af staten. DBC

A/S vedligeholder endvidere bibliotekskatalogiseringen, som er et supplerende datasæt om udvalgte danske udgivelser, der er

relevant for folkebibliotekerne (det drejer sig om data som f.eks. emneord). Denne opgave løses for og finansieres af

kommunerne. DBC A/S vedligeholder samtidig DanBib, der er den database, hvor disse datasæt samles med bestandsdata fra

offentlige biblioteker i Danmark, og Bibliotek.dk, der er en portal på nettet, hvor brugerne kan søge i og bestille fra den

samlede biblioteksbestand via DanBib. DanBib finansieres af stat og kommuner i fællesskab, mens Bibliotek.dk finansieres af

staten alene.

De forskellige opgaver er imidlertid i realiteten en sammenhængende opgave, som går på at etablere, vedligeholde og

tilgængeliggøre den fælles nationale bibliotekskatalog. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, hvis ansvaret og finansieringen

samles hos en offentlig instans i fremtiden. Opgavernes sammenhængende karakter gør det samtidig vanskeligt at etablere en

enstrenget styring i forhold til opgaverne ved at adskille dem efter deres nuværende finansiering.

Forslaget om at samle ansvaret for opgaven vedr. den fælles nationale bibliotekskatalog hos kommunerne afspejler også, at

den primære bruger af datainfrastrukturen er folkebibliotekssektoren.

Endelig er det hensigten med forslaget at skærpe det operative fokus på den fælles nationale bibliotekskatalog som ét samlet

datasæt, som det også er en væsentlig opgave for DBC A/S at stille til rådighed for videre brug i applikationer eller lignende,

herunder også i forhold til at udnytte det fulde økonomiske potentiale i disse data.

2. Lovforslagets baggrund

DBC A/S

–

oprindeligt Dansk Biblioteks Center A/S

–

blev oprettet i 1991, efter at Bibliotekscentralen, som på daværende

tidspunkt drev dele af biblioteksinfrastrukturen, gik konkurs. DBC A/S blev på den baggrund oprettet for at sikre en ramme om

videreførsel af nøgleaktiviteter på biblioteksområdet. De oprindelige ejere var KL, Københavns Kommune og Gyldendal. Efter

beslutning fra Folketingets Finansudvalg tilsluttede staten v. Kulturministeriet sig ejerkredsen pr. 1. januar 1994, hvorefter KL

og Kulturministeriet tilsammen havde aktiemajoriteten. Københavns Kommune og Gyldendal afhændede i 2011 deres aktier til

KL og Kulturministeriet, hvorefter KL ejer 61,5 pct. af aktierne og Kulturministeriet ejer 38,5 pct. af aktierne.

Virksomheden har i dag ca. 150 medarbejdere, der løser både IT-opgaver og biblioteksfaglige opgaver i form af registrering i

Nationalbibliografien og bibliotekskatalogiseringen, og selskabet er velkonsolideret med en solid driftsøkonomi. Det har fra

starten været hensigten at etablere en virksomhed med fokus på kerneopgaverne for biblioteksvæsenet og på at sikre en stabil

drift, og selskabet er karakteriseret ved, at staten og KL til sammen udgør såvel ejere som stort set hele kundekredsen.

Selskabet leverer central datainfrastruktur til de danske biblioteker; infrastruktur som er afgørende for et velfungerende og

sammenhængende offentligt biblioteksvæsen i Danmark, og dette er baggrunden for, at man har valgt at fastholde et offentligt

ejerskab til selskabet og ikke har fundet opgaverne udbudsegnede. Opgaverne er endvidere, jf. ovenfor, kendetegnet ved, at de

vanskeligt lader sig adskille uden at skabe ineffektive arbejdsgange.

Nationalbibliografien er således en national kerneopgave på biblioteksområdet, som udføres efter ensartede internationale

standarder, mens bibliotekskatalogiseringen er en serviceopgave i forhold til at levere berigede data, der letter

folkebibliotekernes arbejde. I praksis udføres de to opgaver dog langt mest optimalt i en arbejdsgang, og det er derfor

væsentligt, at de holdes samlet, trods deres forskellige bibliotekspolitiske status. Ligeledes anskues databasen med

biblioteksdata, DanBib, og portalen som giver adgang hertil, Bibliotek.dk, i forhold til ansvar og finansiering som to adskilte

opgaver, selvom de reelt er to aspekter af samme opgave.

Den generelle teknologiske udvikling omkring udnyttelse af data, herunder også biblioteksdata, gør det også væsentligt, at der

fremover er fokus på at se den fælles nationale bibliotekskatalog som ét samlet sæt data, der bedst muligt kan gøres

tilgængeligt for videre brug. Dette er til dels væsentligt for at sikre, at datainfrastrukturen på biblioteksområdet bedst muligt

understøtter nye informationsprodukter.

Det er således væsentligt for den optimale løsning af de opgaver, der i dag er henlagt til DBC A/S, at opgaverne behandles som

et samlet hele, hvorfor det vil være gavnligt, at ansvar og finansiering vedr. opgaverne samles hos én aktør. Samtidig må det

vurderes, at selskabets opgaveløsning har nået en stabilitet og en teknologisk modenhed, der gør, at de hensyn, der lå bag

statens indtræden i selskabet tilbage i 1994, ikke længere gør sig gældende.

På den baggrund har KL og staten indgået en aftale

–

med forbehold for Folketingets vedtagelse af dette lovforslag

–

som

overfører det samlede ansvar for løsningen af de i dag til DBC A/S henlagte opgaver til KL, sammen med den tilhørende

statslige finansiering, og som indebærer KL’s overtagelse af eneejerskabet til DBC A/S.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1. Gældende ret

Det følger af bibliotekslovens § 16, stk. 1, at staten afholder udgiften til udarbejdelse af nationalbibliografien, der indgår i den

nationale fælles bibliotekskatalog. Det følger af bibliotekslovens § 16, stk. 2, at staten bidrager til, at den nationale fælles

bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed for enhver ved adgang via internet. Det er denne opgave, der i dag

løses ved, at staten finansierer Bibliotek.dk.

Det følger af bibliotekslovens § 13, stk. 2., at statslige biblioteker indgår i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, i det

omfang denne opgave følger af deres bevillingsforudsætninger. Dette kræver i praksis, at bibliotekets bestandsdata indgår i

DanBib. Det følger af bibliotekslovens § 14 og § 15 at henholdsvis Det Kgl. Bibliotek (tidl. Statsbiblioteket) og NOTA (tidl.

Danmarks Blindebibliotek) fungerer som overcentral for folkebibliotekerne på deres respektive områder. Dette kræver i praksis,

at bibliotekernes bestandsdata indgår i DanBib.

Statens ansvar for DanBib fremgår ikke direkte af biblioteksloven, men forudsætningen for, at staten kan løse de opgaver for

det samlede biblioteksvæsen, der følger af bibliotekslovens kapitel 2 er eksistensen af den fælles nationale bibliotekskatalog,

som DanBib er den konkrete udmøntning af. Statens opgaver for det samlede biblioteksvæsen er opsummeret i kapitlets

indledende § 8, om at staten fremmer samarbejdet i biblioteksvæsenet og virker for, at brugerne gennem folkebiblioteket har

adgang til de statslige og statsstøttede bibliotekers materialer.

Kommunernes opgaver i forhold til datainfrastrukturen fremgår ikke direkte af biblioteksloven, men eksistensen af denne

infrastruktur er i praksis forudsætningen for, at kommunerne kan udføre deres folkebiblioteksopgaver efter loven.

3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at den eksisterende § 16, som fastlægger statens ansvar for nationalbibliografien og for tilgængeliggørelsen af den

fælles nationale bibliotekskatalog udgår. I stedet indsættes en ny § 16, hvor det fastlægges, at de nuværende opgaver vedr.

den fælles nationale bibliotekskatalog udgør en samlet opgave, der henlægges til kommunerne og som varetages af KL. Dette

sker med henblik på at henlægge det samlede ansvar og den samlede finansiering af opgaven til én offentlig instans, således at

fokus på opgavens samlede karakter styrkes og der etableres en entydig styringsrelation til operatøren på opgaven.

Det foreslås derfor, at kommunerne i § 16, stk. 5 og 6, bemyndiges til fortsat at løse opgaven gennem et selskab, og til at

overlade samme selskab andre relevante kommunale opgaver Endvidere foreslås det med § 16, stk. 3, at data fra den fælles

nationale bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed for videre brug, med henblik på at forskellige aktører kan

producere ydelser til slutbrugere baseret herpå. Herved sikres det, at de producerede biblioteksdata anvendes i videst muligt

omfang.

Disse biblioteksdata udgør endvidere en økonomisk værdi, som kan realiseres til understøttelse af opgaven omkring

vedligeholdelse af data, og det foreslås derfor, at der med § 16, stk. 4, gives hjemmel til at opkræve betaling for adgang til de

supplerende biblioteksdata (bibliotekskatalogiseringen) til videre brug, således som det allerede sker ved folkebibliotekernes

adgang hertil i dag.

Det er ikke tanken, at lovændringen i øvrigt på nogen måde skal påvirke statens eller de statslige bibliotekers forpligtelser i

forhold til at understøtte det samlede biblioteksvæsen, og det foreslås derfor, at de statslige biblioteker med § 16, stk. 7,

forpligtes til fortsat at levere de nødvendige data i forhold til at indgå i den fælles nationale bibliotekskatalog og dermed det

almindelige lånesamarbejde mv.

Endelig gør det sig omkring nationalbibliografien gældende, at der er tale om en særlig opgave af national interesse, som

endvidere skal udføres i overensstemmelse med internationale standarder for at opfylde Danmarks internationale forpligtelser

på kulturområdet. Imidlertid lader opgaven sig i praksis vanskeligt adskille fra de øvrige opgaver omkring den fælles nationale

bibliotekskatalog, og er i øvrigt også afgørende for datainfrastrukturens værdi for folkebibliotekerne. Derfor foreslås det, jf.

ovenfor, at opgaven overføres til kommunerne, men at kulturministeren med § 16, stk. 8, får bemyndigelse til at fastlægge

standarder for opgaven, ligesom det allerede sker i dag. Opgaven med fastlæggelse af standarder i efter forslaget, som

ligeledes i dag, blive delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen. Bestemmelsen vil således ikke i praksis medføre større ændringer i

relationen mellem DBC A/S og Slots- og Kulturstyrelsen for så vidt angår nationalbibliografien.

Det forudsættes, at de nationalbibliografiske data til stadighed forbliver offentligt eje, og ikke på noget tidspunkt overgår til

DBC A/S.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Overførslen af ansvaret for de i dag statslige dele af de opgaver, som DBC A/S udfører, til kommunerne, vil medføre at den

eksisterende bevilling til udarbejdelse og formidling af nationalbibliografien mv. (21.31.09) udgår, og at bevillingen overføres til

kommunerne på bloktilskuddet. Der er tale om en nettoudgiftsbevilling på 37,1 mio. kr. (fl-19). På kontoen indgår endvidere en

indtægtsbevilling på 3,7 mio. kr., som hidrører fra indtægtsoverførsler fra statslige biblioteker. Heraf overføres midler fra Det

Kgl. Bibliotek til kommunerne som bloktilskud, mens de øvrige statslige biblioteker fortsat betaler direkte.

Det bemærkes, at den statslige bevilling i dag indeholder såvel en drifts- som en udviklingsdel, og at den overførte udviklingsdel

som udgangspunkt forudsættes at dække den løbende videreudvikling af Nationalbibliografien, jf. den foreslåede § 16, stk. 9.

Der er endvidere enighed mellem KL og staten om, at der i forbindelse med overdragelsen af eneejerskabet til DBC A/S til

kommunerne skal ske en styrkelse af bestillerfunktionen i forhold til DBC A/S. Der er enighed om, at finansieringen af

bestillerfunktionen i den forbindelse skal forøges fra i dag ca. 1,7 mio. kr. årligt til fremover ca. 5 mio. kr. årligt.

Halvdelen af denne forøgelse vil efter aftalen blive finansieret af staten ved overførsel på bloktilskud. Dette finansieres via

eksisterende biblioteksmidler på finansloven.

Det bemærkes, at denne forøgelse ikke er en egentlig følge af lovændringen, men udmønter en tidligere aftale om at styrke

bestillerfunktionen med henblik på at sikre mere optimalt ressourceforbrug og opgaveløsning hos DBC A/S. Der er enighed

mellem KL og Kulturministeriet om, at denne aftale med fordel kan udmøntes samtidig med overførslen af ansvaret til

kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xxx til den xxx været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter (hvis ja

angiv omfang)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, regioner og

kommuner

Ingen

Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja angiv

omfang)

Ingen direkte samlede økonomiske konsekvenser for

det offentlige set under ét af lovforslaget. I tilknytning

til gennemførelse af lovforslag planlægges udmøntet

aftale om styrkelse af bestillerfunktion. Dette vil

medføre en samlet forøgelse af de offentlige udgifter til

bestillerfunktionen på ca. 3,3 mio. kr., der finansieres af

eksisterende biblioteksbevillinger.

Administrative

konsekvenser for

stat, regioner og

kommuner

En række administrative

opgaver vil bortfalde i

staten, men der er tale om

opgaver af meget

begrænset omfang (under

1. årsværk).

Ingen

En række administrative opgaver vedr. DBC A/S vil

overgå fra stat til kommuner, men det må forventes at

have meget beskeden effekt i forhold til KL’s

eksisterende opgaveløsning.

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Nej.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at overskriften til bibliotekslovens kapitel 2 ændres, således at den markerer, at en række tværgående opgaver på

biblioteksområdet fremover varetages af kommunerne, i overensstemmelse med den foreslåede ændring af bibliotekslovens §

16.

Til nr. 2

Det foreslås, at overskriften til bibliotekslovens §§ 16-18 ændres, således at den markerer, at en række tværgående opgaver på

biblioteksområdet fremover varetages af kommunerne, i overensstemmelse med den foreslåede ændring af bibliotekslovens §

16.

Til nr. 3

Det foreslås i § 16, stk. 1, at kommunerne fremover overtager det samlede ansvar for og finansiering af de opgaver vedr.

etablering? og vedligeholdelse af den fælles nationale bibliotekskatalog. Ansvar og finansiering er i dag delt mellem stat og

kommuner, idet staten har ansvar for og finansierer nationalbibliografien, kommunerne har ansvar for og i hovedsagen

finansierer de supplerende biblioteksdata (bibliotekskatalogiseringen) og stat og kommuner i fællesskab har ansvar for og

finansierer DanBib, som er det system, der rummer disse data og kombinerer dem med beholdningsdata fra bibliotekerne.

Baggrunden er, at disse opgaver er så nært sammenhængende, at det er uhensigtsmæssigt, at ansvar og finansiering er delt

mellem flere aktører. Ændringen forventes derfor at medføre en klarere og mere hensigtsmæssig styring af opgaveløsningen.

Det bemærkes, at det fortsat ikke er et lovkrav, at der produceres supplerende biblioteksdata

–

disse produceres ud fra konkret

efterspørgsel og betaling fra primært folkebibliotekerne.

Det foreslås i § 16, stk. 2, at kommunerne fremover overtager ansvar for og finansiering af, at den fælles nationale

bibliotekskatalog formidles til borgerne via elektronisk adgang. Ansvar og finansiering herfor er i dag tillagt staten. Baggrunden

er, at denne opgave er meget nært sammenhængende med opgaverne omkring vedligeholdelse af den fælles nationale

bibliotekskatalog, hvorfor ansvar og finansiering bør findes hos samme aktør, som har ansvaret for disse opgaver. Ændringen

forventes derfor at medføre en klarere og mere hensigtsmæssig styring af opgaveløsningen.

Det foreslås i § 16, stk. 3, at kommunerne fremover får ansvar for at den fælles nationale bibliotekskatalog tilgængeliggøres for

videre brug. I dag bruges den fælles nationale bibliotekskatalog ud over brugerne hovedsageligt at bibliotekerne selv, men der

forventes øget efterspørgsel efter data i fremtiden fra andre aktører. Baggrunden for ændringen er således primært at

præcisere, at opgaven løses som de øvrige opgaver, og ændringen forventes primært at gå hånd i hånd med et øget fokus på

mulighederne for at bruge data fra den fælles nationale bibliotekskatalog i andre sammenhænge.

Det foreslås i § 16, stk. 4, at der fortsat kan opkræves betaling for adgang til supplerende biblioteksdata

(bibliotekskatalogiseringen). Der er tale om en eksplicitering af den eksisterende situation.

Det foreslås i § 16, stk. 5 at kommunerne kan løse de i § 16, stk. 1-3, nævnte opgaver via et aktieselskab eller andet selskab

med begrænset hæftelse. Opgaverne løses i dag via DBC A/S, som er et aktieselskab, men bestemmelsen åbner også mulighed

for, at opgaven løses via et andet type selskab, eller uden om en selskabskonstruktion. Hensigten med bestemmelsen er at

sikre størst mulig fleksibilitet i forhold

til KL’s beslutninger om, hvorledes opgaverne bedst løses.

Det foreslås i § 16, stk. 6, at kommunerne kan henlægge andre relevante opgaver til et selskab efter stk. 5. Der er tale om en

videreførsel af nuværende praksis, hvor DBC A/S også løser andre relevante opgaver for kommunerne. Hensigten er at

eksplicitere, at en velfungerende praksis kan fortsætte.

Det foreslås i § 16, stk. 7, at kommunerne kan beslutte at lade KL varetage de opgaver, der fremgår af stk. 1-6. Der er igen

tale om en videreførsel af situationen i dag, hvor KL dog deler ansvaret med staten. Hensigten med bestemmelsen er at

præcisere, at KL fortsat kan løse opgaven.

Det foreslås i § 16, stk. 8, at de statslige biblioteker er forpligtet til at levere relevante data til kommunerne, eller til et selskab

som udfører opgaven på vegne af kommunerne, i forbindelse med løsningen af de opgaver, som kommunerne er tillagt efter §

16, stk. 1-3. Desuden foreslås det, at de statslige biblioteker har adgang til den fælles nationale bibliotekskatalog. Der er tale

om en videreførsel af den nuværende retstilstand. Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at staten fortsat kan varetage de

forpligtelser, som følger af kapitel 2 i biblioteksloven, herunder visse statslige bibliotekers funktion som overcentral og de

statslige bibliotekers deltagelse i det almindelige lånesamarbejde.

Det foreslås i § 16, stk. 9, at kulturministeren kan fastsætte standarder for de nationalbibliografiske data. Dette er en

videreførsel af den nuværende retstilstand. Hensigten er at sikre, at opgaven fortsat løses på en måde, der honorerer

Danmarks internationale forpligtelser og som sikrer, at opgaven omkring de nationalbibliografiske data fortsat understøtter

statslige bibliotekers virksomhed. Det forudsættes, at de nationalbibliografiske data til stadighed forbliver offentligt eje, og ikke

på noget tidspunkt overgår til DBC A/S eller et andet selskab, som måtte blive etableret til at varetage opgaven.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Ved lovens ikrafttrædelse

overgår statens ejerandel af DBC A/S til KL.

Det bemærkes, at hovedloven ikke finder anvendelse på Grønland og Færøerne, derfor indeholder denne lov ingen territorial

bestemmelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af

30. januar 2013, foretages følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Statslige opgaver på biblioteksområdet

«.

Statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet

«.

Overskrift

en til §§ 16-18 affattes således:

Øvrige statslige opgaver

«.

Øvrige statslige og andre tværgående opgaver på

biblioteksområdet

«.

§ 16

affattes således:

§ 16. Staten afholder udgiften til udarbejdelse af

Nationalbibliografien, der indgår i den nationale fælles

bibliotekskatalog

Stk. 2.

Staten bidrager til, at den nationale fælles

bibliotekskatalog i videst mulig omfang stilles til

rådighed for enhver via adgang til internet.

»§ 16. Kommunerne etablerer og vedligeholder i fællesskab en

database indeholdende nationalbibliografien, data om

materialebestanden på Folkebiblioteker og statslige biblioteker

samt evt. supplerende biblioteksdata (tilsammen den fælles

nationale bibliotekskatalog).

Stk. 2.

Kommunerne stiller i videst muligt omfang den

nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for enhver ved

elektronisk adgang.

Stk. 3.

Kommunerne stiller i videst muligt omfang den

nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for videre brug.

Stk. 4.

Der kan opkræves betaling for adgangen til de

supplerende biblioteksdata, jf. stk. 3.

Stk. 5.

Kommunerne kan drive et aktieselskab eller anden

selskabsform med begrænset hæftelse med henblik på

varetagelsen af de i stk. 1-3 beskrevne opgaver.

Stk. 6.

Kommunerne kan henlægge andre relevante

fælleskommunale biblioteksopgaver og beslægtede opgaver til

selskabet.

Stk. 7. Kommunerne kan beslutte, at KL løser de i stk. 1-6

nævnte opgaver, herunder at KL kan eje og drive et selskab til

formålet efter stk. 5.

Stk. 8. Statslige biblioteker leverer data om deres

materialebestand til den fælles nationale bibliotekskatalog og har

adgang til katalogen.

Stk. 9.

Kulturministeren fastlægger standarden for

nationalbibliografien.«

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.