Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 41
Offentligt
1971701_0001.png
Samlenotat
Kulturministeriet, d. 15. november 2018
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det
digitale indre marked, KOM(2016)593
Revideret udgave af samlenotatet af 6. november 2017. Ændringer er markeret med streg
i margin.
1. Resumé
EU-kommissionen har den 14. september 2016 fremsat et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF art. 114 og er oversendt til Rådet den 4. oktober 2016 i
dansk sprogversion.
Forslaget har til formål at gennemføre en yderligere harmonisering af Unionens
lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder inden for rammerne af det indre
marked med særlig hensynstagen til digitale og grænseoverskridende anvendelser af
beskyttet indhold. Forslaget indeholder bl.a. undtagelser til fordel for undervisnings- og
uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og museer samt regler om tvistløsning
mellem udbydere af video on demand-tjenester og rettighedshavere, nye rettigheder for
udgivere af pressepublikationer, regler om forholdet mellem online platforme m.fl. og
rettighedshavere samt regler, der kan få betydning for kontrakter mellem
ophavsmænd/udøvende kunsterne og dem, som disse personer overdrager deres
rettigheder til.
Rådet og Europa-Parlamentet har i 2018 fastlagt deres respektive positioner til
Kommissionens forslag, og der pågår trilog-forhandlinger.
Det vurderes, at nærhedsprincippet er overholdt.
Vedtages forslaget vurderes det at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da lov om
ophavsret skal ændres. Sagen vurderes som udgangspunkt ikke at have væsentlige
statsfinansielle konsekvenser, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, dog
således at de endelige konsekvenser kan variere som følge af valg i forbindelse med
implementeringen. Omfanget af konsekvenserne vil dog afhænge af de valg, der gøres i
forbindelse med implementeringen.. Det kan ikke afvises, at visse af de forslag, som er
fremsat af særligt Europa-Parlamentet kan få statsfinansielle-, samfundsøkonomiske
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
De nærmere konsekvenser af forslagene vil blive
forsøgt afklaret i forbindelse med trilog-forhandlingerne.
Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre marked og
lægger vægt på, at de nye tiltag på ophavsretsområdet generelt er balancerede,
Dok nr. 16/02949-92
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0002.png
Side 2
tidssvarende, og at de er klare og forudsigelige for rettighedshavere, brugere og forbrugere.
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, dog således at der bør foretages en
række ændringer i forslaget, at muligheden for at anvende aftalelicenssystemet på
uddannelses- og undervisningsområdet fastholdes.
2. Baggrund
Den 14. september 2016 offentliggjorde EU-Kommissionen en pakke med fire
lovgivningsinitiativer, der tilsammen har til formål at modernisere de europæiske
ophavsretsregler. Udover ovennævnte forslag består denne pakke af:
et forslag til en forordning om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede
rettigheder, der gælder for visse af radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner
af radio- og tv-programmer mv.; og
en forordning og et direktiv, der har til formål at implementere Marrakesh-
traktaten om syns- og læsehandicappedes adgang til bøger.
Ophavsretspakken supplerer Kommissionens meddelelse
”På vej mod en tidssvarende,
mere europæisk ramme for ophavsret” og ”forslag til forordning om sikring af
grænseoverskridende mobile indholdstjenester i det indre marked”, der begge blev
offentliggjort den 9. december 2015. Forslagene supplerer desuden Kommissionens
meddelelse om online platforme mv. af 25. maj 2016.
Direktivforslaget er oversendt til Rådet den 4. oktober 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget er udarbejdet med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget har efterfølgende været drøftet parallelt i Rådet og Europa-Parlamentet. Den
25. maj 2018 fastlagde Rådet sin position til forslaget. Europa-Parlamentet nedstemte
den 5. juli 2018 et forslag til position, men har den 12. september 2018 fastlagt sin
position. Der pågår pt. trilogforhandlinger.
3. Formål og indhold
Direktivforslagets
formål er at gennemføre en yderligere harmonisering af EU’s
lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder inden for rammerne af det indre
marked, under særlig hensynstagen til digitale og grænseoverskridende anvendelser af
beskyttet indhold.
Direktivforslaget
indeholder definitioner af ”forskningsinstitutioner”, ”tekst-
og
datamining”, ”kulturarvsinstitution” og ”pressepublikation”.
Artiklerne 3-5 indeholder forslag til undtagelser til den ophavsretlige eneret.
I medfør af artikel 3 skal medlemsstaterne give mulighed for, at forskningsinstitutioner
kan foretage eksemplarfremstilling og udtræk af værker mv., som
forskningsinstitutionerne har lovlig adgang til med henblik på tekst- og datamining.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0003.png
Side 3
Artikel 4 forpligter medlemsstaterne til at indføre en undtagelse med henblik på at
tillade digital anvendelse af værker mv., når brugen udelukkende finder sted med
henblik på undervisningsbrug. Medlemsstaterne har forskellige muligheder for at
indskrænke denne undtagelse, fx hvis undervisnings- og uddannelsesinstitutionerne
har let adgang til passende licenser på samme område. Medlemsstaterne kan også
vælge at give rettighedshaverne en kompensation, når undtagelsen anvendes. Artikel 4
indeholder ligeledes et oprindelseslandsprincip for så vidt angår anvendelse i sikre
elektroniske netværk (e-læring).
Artikel 5 forpligter medlemsstaterne til at indføre en undtagelse, der giver
kulturarvsinstitutioner mulighed for at fremstille eksemplarer af visse værker mv. med
det formål at bevare kulturarven.
Artikel 6 bestemmer, at ovennævnte undtagelser skal implementeres under
hensynstagen til de samme principper som gælder for andre ophavsretlige undtagelser,
herunder at undtagelserne kun må anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider
mod den normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser og ikke indebærer
urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser.
Artiklerne 7-9 indeholder nye regler om værker, der ikke forhandles (out-of-commerce-
værker). I medfør af disse regler skal medlemsstaterne sikre, at når en
kulturarvsinstitution indgår aftale med en kollektiv forvaltningsorganisation, så bliver
denne aftale udvidet til også at gælde de rettighedshavere, som ikke er medlem af
forvaltningsorganisationen (aftalelicens). Bestemmelserne indeholder ligeledes krav til
den kollektive forvaltningsorganisation, fx at den skal være bredt repræsenteret i
forhold til den pågældende rettighedshavergruppe samt forskellige regler om, hvordan
systemet skal fungere i praksis. Kulturarvsinstitutioner har mulighed for at anvende
værkerne over grænserne, hvis værkerne først offentliggøres i en europæisk database.
Medlemsstaterne skal sikre, at der er løbende dialog mellem rettighedshavere og
brugere om anvendelse af systemet.
I artikel 10 forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at rettighedshavere og video-on-
demand tjenester kan gå til et uafhængigt tvistløsningsorgan, hvis parterne ikke kan
blive enige om en aftale om anvendelse af film mv. på tjenesterne. Dette organ skal give
assistance i forbindelse med forhandlingen og kontraktindgåelsen.
Artikel 11 indeholder nye eksklusive rettigheder for udgivere af pressepublikationer. De
berettigede udgivere får således en eneret til den digitale brug af deres
pressepublikationer, hvilket sikrer, at de ikke behøver at bevise, at de har fået
rettigheder overdraget fra fx journalister. Denne eneret gælder i 20 år fra udgivelsen og
er omfattet af de samme ophavsretlige undtagelser som andre enerettigheder. Der
hersker uenighed om, hvorvidt forslaget giver udgiverne af pressepublikationer en
bredere beskyttelse end den, som i dag gives til journalister, fx ved at beskyttelsen også
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0004.png
Side 4
gælder for gengivelse af helt små bidder af artikler på sociale medier mv. (såkaldte
´snippets´), som efter gældende regler ikke nyder ophavsretlig beskyttelse.
I artikel 12 sikres det, at når medlemsstaterne giver kompensation til
rettighedshaverne i forbindelse med anvendelse af en undtagelse, så kan udgiverne
også få del i denne kompensation.
Artikel 13 indeholder forpligtelser for leverandører af informationssamfundstjenester
(videodelingsplatforme mv.), som lagrer og giver offentlig adgang til store mængder af
værker og andre frembringelser, der uploades af deres brugere. Disse tjenester skal i
samarbejde med rettighedshaverne træffe foranstaltninger til at sikre funktionen af de
aftaler, der er indgået med rettighedshaverne om anvendelsen af deres værker mv.,
eller til at forhindre tilgængeligheden i deres tjenester af værker mv., som er blevet
identificeret af rettighedshaverne via samarbejdet med disse tjenesteudbydere.
Tjenesterne skal også give visse informationer til rettighedshaverne og indføre
klageprocedurer. Medlemsstaterne skal facilitere dialogen mellem tjenesterne og
rettighedshaverne. Artikel 13 ledsages bl.a. af præambelbetragtning 38, der indeholder
en række formuleringer, der kan have betydning for, om leverandørerne af
informationssamfundstjenester er ansvarlige for det ophavsretlige materiale, som
uploades til disse tjenester af deres brugere.
Artiklerne 14-16 indeholder regler, der skal være med til at sikre et rimeligt vederlag til
ophavsmænd og udøvende kunstnere. Artikel 14 indeholder transparensforpligtelser for
dem, som ophavsmændene eller de udøvende kunstnere har overdraget eller licenseret
rettigheder til. Reglen gælder ikke for kollektive forvaltningsorganisationer m.fl., der er
underlagt transparenskrav i medfør af direktivet om kollektiv forvaltning af ophavsret.
I medfør af artikel 15 skal medlemsstaterne sikre, at ophavsmændene og de udøvende
kunstnere kan kræve yderligere vederlag fra dem, som de har overdraget rettighederne
til, hvis det oprindelige vederlag var urimeligt lavt. I medfør af artikel 16 skal
ophavsmænd og udøvende kunstnere have mulighed for at forelægge tvister relateret til
artikel 14 og 15 til et uafhængigt, alternativt tvistløsningsorgan.
Artikel 17 indeholder en række ændringer til direktiv om 96/9/EC om retlig beskyttelse
af databaser og direktiv 2001/29/EC om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og
beslægtede rettigheder i informationssamfundet.
Artiklerne 18-24 indeholder forslagets afsluttende bestemmelser. Det følger bl.a. heraf,
at forslaget skal være gennemført i dansk ret 12 måneder efter, det er trådt i kraft, og
at der gælder visse overgangsregler for fx pressepublikationer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet fastlagde sin position den 12. september 2018, hvor Europa-
Parlamentets plenarsamling tog stilling til 252 ændringsforslag. Positionen blev støttet
af 438 medlemmer af Europa-Parlamentet, mens 226 medlemmer var imod. Europa-
Parlamentets position indeholder både ændringsforslag til Kommissionens oprindelige
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0005.png
Side 5
forslag samt en række nye forslag, der enten har en vis forbindelse til Kommissionens
oprindelige forslag eller slet ingen forbindelse har hertil. De ændringer, der væsentligt
adskiller sig fra Kommissionens oprindelige forslag vedrører bl.a.:
Forslag om en undtagelse for brugergenereret indhold (betragtning 21 a til 21 c);
Udvidelse af kredsen af begunstigede, der kan anvende den foreslåede undtagelse
om tekst og datamining, således at ikke bare forskningsinstitutioner, men også
kultur- og undervisningsinstitutioner er omfattet (art. 3);
Valgfrihed for medlemsstaterne til at indføre en supplerende undtagelse for
kommerciel tekst- og datamining, og med visse sikkerhedsventiler for
rettighedshaverne, fx at de udtrykkeligt kan frabede sig tekst- og datamining
(artikel 3 a);
Regler der sikrer, at kopier af værker, som er i public domain, ikke bliver belagt
med ophavsret eller andre relaterede rettigheder (artikel 5);
Regler der begrænser anvendelsen af undtagelser, bl.a. en regel, der fastslår, at når
en undtagelse i direktivet giver adgang til indhold, så kan brugeren ikke anvende
indholdet i henhold til anden undtagelse
(artikel
6);
En ny undtagelse for kulturarvsinstitutioners brug af værker, der ikke er i handlen
(artikel 7), dvs. at kulturarvsinstitutionerne kan bruge disse værker uden samtykke
fra rettighedshaverne, hvis rettighedshaverne ikke udsteder passende licenser;
Oprettelse af en EU-pligtaflevering for elektroniske publikationer, der vedrører EU-
relaterede emner (artikel 10 a), således at EU Parlamentets bibliotek har ret til
gratis at få tilsendt en kopi af elektroniske værker, der vedrører ovennævnte, og
disse kopier kan stilles til rådighed for akkrediterede forskere;
Ændring af forslaget om nye rettigheder for dagblade mv., blandt andet ift. at
undtage privat brug, anvendelse af fakta og hyperlinking, nedsættelse af
beskyttelsestiden til 5 år samt regler, der skal sikre journalister mv. en andel af de
forventede merindtægter, som den nye rettighed vil medføre (artikel 11);
Begrænsning af medlemsstaterne ret til at indføre kompensation for forlag, således
at der kun kan gives kompensation, hvis medlemsstaternes havde et system, der
gav kompensation til forlag pr. 12. november 2015 (artikel 12), samt at det
præciseres, at biblioteksafgiften ikke er omfattet;
Nye rettigheder for arrangører af sportsbegivenheder (artikel 12 a);
Omskrivning af artikel 13, herunder ved en definition af de omfattede tjenester og
en liste over tjenester, som udtrykkeligt er undtaget fra forslaget (bl.a.
mikrovirksomheder og små virksomheder). Europa-Parlamentet finder, at de
omfattede tjenester skal indgå rimelige og passende aftaler med rettighedshaverne,
og disse aftaler skal dække de brugeres ansvar for materiale, der anvendes ikke-
kommercielt. Medlemsstaterne skal fastlægge, at hvis rettighedshaverne ikke
ønsker at indgå en aftale, så skal rettighedshavere og tjenesterne samarbejde i god
tro om at sikre, at uautoriserede værker mv. ikke er tilgængelig på tjenesterne. De
omfattede tjenester skal give mulighed for, at brugerne kan klage. Medlemsstaterne
skal sikre adgang til et uafhængigt tvistløsningsorgan ift. visse tvister, herunder om
hvorvidt brugerne af tjenesterne kan lægge materiale på en tjeneste i medfør af en
undtagelse. Medlemsstaterne og Kommissionen skal foranstalte en dialog mellem
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0006.png
Side 6
interessenterne samt udstede retningslinjer om bl.a. samarbejde mellem
rettighedshaverne og platformene (artikel 2(4 b), 13 og 13 a);
En forpligtelse til at indgå aftaler med rettighedshaverne for tjenester, som der
automatiske kopierer eller referer til billeder, og gør disse tilgængelige med henblik
på bl.a. indeksering (artikel 13 b);
En generel forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre kunstnere et rimeligt og
proportionelt vederlag for anvendelsen af deres værker, samt at betalingen skal
specificeres i kontrakter (artikel -14);
Mere detaljerede regler om, hvilke oplysninger som skal gives til de skabende og
udøvende kunstnere (artikel 14); og
En ret for kunstnerne til at tilbagetrække rettigheder, hvis rettighederne ikke
udnyttes af den, som har fået overdraget dem eller fået licens til at anvende dem
(artikel 16 b).
5. Nærhedsprincippet
Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.
For så vidt angår de undtagelser, der er beskrevet i artiklerne 3-5, bemærkes det, at de
ophavsretlige regler er harmoniseret i høj grad, og at Danmark derfor kun har
begrænset råderum ift. indførelse eller revidering af de ophavsretlige undtagelser uden,
at EU-reglerne samtidig bliver ændret.
For så vidt angår de nye regler i artiklerne 7-9 om anvendelse af værker, der ikke
forhandles, bemærkes det, at den nye ordning giver mulighed for, at de omfattede
værker kan anvendes over grænserne. For at en sådan løsning skal være effektiv, er det
nødvendigt med et fælleseuropæisk tiltag, således at der sikres en ensartet proces i hele
EU.
For så vidt angår reglerne i artikel 10 bemærkes det, at udbydere af on demand
tjenester almindeligvis agerer i en grænseoverskridende kontekst, og at de foreslåede
regler kan være med til at sikre, at det bliver nemmere at indgå licensaftaler om
anvendelse af værker mv. Uden en fælleseuropæisk løsning vil udbydere af on demand
tjenester i visse medlemsstater have dårligere muligheder for at indgå licensaftaler med
rettighedshaverne, og det vil derfor tage længere tid, før de kan give adgang til deres
repertoire i hele EU.
For så vidt angår artiklerne 11-12 om rettigheder i pressepublikationer bemærkes det
–
som nævnt ovenfor
–
at de ophavsretlige EU-regler er harmoniseret i høj grad,
herunder ved at der sikres et ensartet beskyttelsesniveau for ophavsrettigheder og
beslægtede rettigheder. Såfremt de i artikel 11-12 nævnte regler skal indpasses under
dette system er det hensigtsmæssigt med en fælleseuropæisk løsning.
For så vidt angår artikel 13 om regulering af onlineplatforme mv. er der tale om
regulering af tjenester, der agerer i en grænseoverskridende kontekst. Hertil kommer,
at reglerne om ansvar for onlineplatforme, hostere mv. er harmoniseret i e-
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0007.png
Side 7
handelsdirektivet. For at sikre en ensartet regulering af disse tjenester i hele EU er det
nødvendigt med en fælleseuropæisk løsning.
For så vidt angår artiklerne 14-16 kan der henvises til, at en sikring af det påtænkte
beskyttelsesniveau for ophavsmænd og udøvende kunstnere i hele EU kun kan opnås
ved at lave fælleseuropæiske regler. Det bemærkes endvidere, at dette allerede er gjort
for så vidt angår kollektiv forvaltningsorganisationer i direktivet om kollektiv
forvaltning af ophavsret, og at forslagets regler supplerer dette direktiv.
Kommissionen vurderer, at da undtagelser og indskrænkninger af ophavsretten og
beslægtede rettigheder er harmoniseret på EU-plan, har medlemsstaterne et begrænset
råderum med hensyn til at indføre eller tilpasse dem. Kommissionen anfører også, at et
indgreb på nationalt plan ikke vil være tilstrækkelige på grund af de påpegede
problemers grænseoverskridende karakter, hvorfor det vurderes, at det er nødvendigt
at gribe ind på EU-plan for at opnå fuld retssikkerhed med hensyn til
grænseoverskridende anvendelser inden for forskning, uddannelse og kulturarven.
Kommissionen bemærker også, at der er allerede udviklet en række nationale tiltag til
at lette formidlingen af og adgangen til værker, der ikke forhandles, men at disse tiltag
kun eksisterer visse medlemsstater og anvendes kun på deres nationale område.
Kommissionen anfører derfor, at det er nødvendigt, at EU griber ind for at sikre, at
licensordningerne for adgang til og formidling af værker, der ikke forhandles, indføres i
alle medlemsstaterne, og at sikre ordningernes grænseoverskridende virkning.
Kommissionen vurderer endvidere, at hvad angår udnyttelsen af audiovisuelle værker
online er der behov for at lette udarbejdelsen af licensaftaler i alle medlemsstaterne
med henblik på at fremme tilgængeligheden af europæiske værker på video on demand-
platforme i hele EU.
Kommissionen bemærker også, at onlinedistribution af ophavsretligt beskyttet indhold i
sagens natur er grænseoverskridende, og at kun ordninger, som er blevet vedtaget på
EU-plan, har mulighed for at sikre en velfungerende markedsplads til distribution af
værker og andre frembringelser og at sikre udgivelsessektorens bæredygtighed i lyset af
det digitale miljøs udfordringer. Endelig vurderer Kommissionen, at ophavsmænd og
udøvende kunstnere bør sikres det høje beskyttelsesniveau, der følger af EU-
lovgivningen, i alle medlemsstater, og at det er nødvendigt at fastlægge en fælles EU-
tilgang til gennemsigtighedskrav og -ordninger, der gør det muligt at tilpasse
kontrakter i visse tilfælde og at bilægge tvister, for at opnå dette mål og forhindre
uoverensstemmelser på tværs af medlemsstaterne.
6. Gældende dansk ret
De danske regler om ophavsret reguleres hovedsageligt i lov om ophavsret (LBK nr.
1144 af 23. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 321 af 5. april 2016).
Ophavsretslovens § 2 indeholder en række enerettigheder for ophavsmanden, idet
denne tillægges en eneret til at fremstille eksemplarer af et beskyttet værk og til at
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0008.png
Side 8
gøre værket tilgængeligt for almenheden. Enerettigheder gives herudover til udøvende
kunstnere (§ 65), lydfremstillere (§ 66), fremstillere af billedoptagelser (§ 67), radio- og
fjernsynsudsendelser i form af signalretten (§ 69), fotografer (§ 70) og fremstillere af
kataloger mv. (§ 71). Pressemeddelelser beskyttes efter ophavsretslovens § 72. Bog- og
nyhedsforlag mv. har således ikke i dag selvstændige rettigheder ud over den
beskyttelse, som forlaget måtte have i forhold til § 72.
Ophavsretslovens § 13 indeholder en aftalelicensordning, der gør det muligt for
undervisnings- og uddannelsesinstitutioner at fremstille kopier af udgivne værker mv.,
hvis der indgås aftale med en kollektiv forvaltningsorganisation, der er godkendt af
Kulturministeriet.
Ophavsretslovens § 16 giver mulighed for, at biblioteker og museer kan foretage visse
eksemplarfremstillingshandlinger, bl.a. ved at fremstille sikkerhedseksemplarer og ved
at komplettere ufuldstændige værker. Biblioteker må fremstille eksemplarer af udgivne
værker, der bør være tilgængelige i bibliotekets samlinger, men som ikke kan erhverves
i almindelig handel eller hos udgiveren. Det følger af § 16, stk. 5, at ophavsretten ikke
er til hinder for fremstilling af eksemplarer i overensstemmelse med
pligtafleveringsloven. Det følger af § 16, stk.6, 1. pkt., at eksemplarer, der er fremstillet
efter § 16, stk. 3-5, eller afleveret i medfør af pligtafleveringsloven, må udlånes til
brugere. Pligtafleveringsloven omfatter pligtaflevering af værker, som offentliggøres
ved udgivelse i eksemplarform, materiale, som offentliggøres i elektroniske
kommunikationsnet, radio- og fjernsynsprogrammer, og film, som er produceret med
henblik på offentlig forevisning. De danske pligtafleveringsinstitutioner er pt. Det
Kongelige Bibliotek og Dansk Film Institut.
I henhold til ophavsretslovens § 50, stk. 2, kan aftalelicens påberåbes af en bruger, der
inden for et nærmere defineret område har indgået aftale om værksudnyttelse med en
kollektiv forvaltningsorganisation, der er godkendt af Kulturministeriet. Aftalelicensen
kan på den baggrund bruges ift. aftaler om digitalisering og tilgængeliggørelse af
værker, der ikke forhandles. Reglerne giver dog kun mulighed for anvendelse i
Danmark.
Ophavsretslicensnævnet har i medfør af § 52 mulighed for at mægle, hvis forhandlingen
mellem en bruger og en kollektiv forvaltningsorganisation om indgåelse af visse aftaler
ikke fører til et resultat.
Ophavsretslovens §§ 53-59 fastlægger generelle regler om overdragelse af
ophavsrettigheder. Reglerne baseres som udgangspunkt på et princip om aftalefrihed.
Det følger af ophavsretslovens § 54, stk.1, at erhververen har pligt til at udnytte de
overdragne rettigheder. Ophavsmanden kan bringe aftalen til ophør med 6 måneders
varsel i det omfang, udnyttelsen ikke er iværksat inden 3 år efter det tidspunkt, hvor
aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side. Dette gælder dog ikke, hvis udnyttelsen
iværksættes inden varslets udløb. Det følger af ophavsretslovens § 54, stk. 2, at
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0009.png
Side 9
bestemmelsen i stk. 1 ikke kan fraviges, medmindre der alene er tale om en ændring af
de angivne tidsfrister.
Det følger af ophavsretslovens § 57, at en ophavsmand kan kræve, at der sker
afregning mindst en gang om året, hvis ophavsmandens vederlag afhænger af
erhververens omsætning, salgstal eller lignende. Ophavsmanden kan ligeledes
kræve, at hver afregning ledsages af fyldestgørende oplysninger
om de forhold,
der har ligget til grund for vederlagsberegningen.
Det følger af ophavsretslovens § 58 a, at såfremt en ophavsmand til en producent af
billed- og lydoptagelser har overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne
optagelser at gøre et værk tilgængeligt for almenheden, har ophavsmanden ret til et
rimeligt vederlag fra producenten for udlejningen.
I medfør af ophavsretsloven § 66 b, stk. 1, har en udøvende kunstner, der medvirker i
en lydoptagelse, ret til et supplerende vederlag, hvis den udøvende kunstner aftalte et
engangshonorar med lydfremstilleren. Det supplerende vederlag gælder for hvert år,
der følger, umiddelbart efter at 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet,
eller, såfremt sådan en udgivelse ikke har fundet sted, når 50 år er forløbet efter at
lydoptagelsen blev offentliggjort.
Det bestemmes i § 19 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret, at kollektive
forvaltningsorganisationer skal give rettighedshaverne en række oplysninger, når de
tildeler eller fordeler beløb til dem. Rettighedshaverne skal også modtage disse
oplysninger, hvis fordelingen sker gennem den kollektive forvaltningsorganisations
medlemsorganisationer.
Ophavsretsloven indeholder ikke konkrete regler om brugergenereret indhold, men
indeholder bl.a. regler, der giver mulighed for at citere fra værker (§ 22).
Ophavsretsloven indeholder ikke selvstændige rettigheder for arrangører af
sportsbegivenheder. Ophavsretslovens § 25 a fastslår, at værker, der indgår i uddrag,
der er givet adgang til efter § 90, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt
regler udstedt i medfør af § 90, stk. 5, i samme lov, må gengives i overensstemmelse
med § 90, stk. 4, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Ophavsretslovens § 25 a
vedrører navnlig idrætsbegivenheder, men er ikke begrænset hertil.
Højesteret har i en dom af 29. januar 1982 fastslået, at en arrangør af en fodboldkamp
kunne modsætte sig, at oplysninger om stillingen i en fodboldkamp blev bragt før
kampens afslutning. Højesteret har i en anden sag fra 10. september 2004 fundet, at
hensynet til den fri adgang til nyhedsformidling må føre til, at den
arrangementsbeskyttelse, som følger af ovennævnte dom, hverken ud fra almindelige
retsgrundsætninger eller i medfør af markedsføringslovens § 1 kan udstrækkes til også
at omfatte oplysninger, som allerede er offentliggjort af arrangørerne eller med disses
samtykke.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0010.png
Side 10
Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område. Efter
aftalelovens § 36, stk. 1, kan en aftale ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis
det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Ved
afgørelsen af, om en aftale kan ændres eller tilsidesættes, tages der efter aftalelovens §
36, stk. 2, hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere
indtrufne omstændigheder.
E-handelsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni
2000) er gennemført i dansk ret ved e-handelsloven (lov nr. 227 af 22. april 2002).
Selvom om e-handelsdirektivet er et minimumsdirektiv, er e-handelsloven en ren
gennemførelse af direktivet uden nationale særregler eller overimplementering. Loven
finder anvendelse på tjenester i informationssamfundet. Det vil sige tjenester med et
kommercielt sigte, der stilles til rådighed online på en individuel anmodning fra en
tjenestemodtager. Denne definition omfatter e-handel med varer og tjenesteydelser,
herunder e-bøger.
Reglerne indebærer bl.a., at en virksomhed er forpligtet til at give nogle generelle
oplysninger om sig selv, oplysninger om priser, udforme reklame så den er
identificerbar (forbud mod skjult reklame), give nogle tekniske oplysninger i forbindelse
med aftaleindgåelsen og give en ordrebekræftelse. Reglerne supplerer de regler, der
allerede gælder efter dansk ret, fx i markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven.
Derudover indeholder direktivet en række regler om ansvaret for internetmellemmænd.
Reglerne fastlægger, hvornår indholdsudbydere på internettet kan ifalde ansvar for
videreformidling mv. i forhold til brugerleveret indhold på kommunikationsnet.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Gennemførelse af forslaget vil kræve ændring af lov om ophavsret.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionen har offentliggjort en konsekvensanalyse sammen med forslaget. I
analysen vurderes det overordnet set, at de valgte løsninger ikke vil have betydelig
indvirkning på de nationale budgetter eller myndigheder. Kommissionen bemærker
dog, at visse af løsningerne indebærer specifikke forpligtelser for medlemsstaterne.
Forslaget indeholder en række forpligtelser for medlemsstaterne, der kan have mindre
statsfinansielle konsekvenser, bl.a. afholdelse af interessentdialoger og tilpasning eller
oprettelse af tvistløsningsorganer. Det vurderes ikke, at disse forpligtelser vil medføre
væsentlige statsfinansielle konsekvenser, da medlemsstaterne har stor fleksibilitet ift.
afholdelse af dialoger og fastlæggelse af tvistløsningsorganer, bl.a. ved at det kan
besluttes, om det er parterne selv, der skal bære omkostningerne ved at anvende
tvistløsningsorganerne. Selv hvis det besluttes, at parterne selv vil skulle bære
omkostningerne, vil der dog evt. stadig skulle afholdes udgifter til sekretariatsbistand.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0011.png
Side 11
Kommissionens forslag kan have statsfinansielle konsekvenser på de områder, hvor
offentlige myndigheder i dag indgår aftaler med rettighedshavere, og som påvirkes af
forslaget. Dette gælder særligt for så vidt angår reglerne om undervisning, der i dag i
stor grad er aftalebaseret. Hvis der i forbindelse med implementeringen vælges en
fribrugsregel, hvor der ikke skal betales til rettighedshaverne, vil forslaget kunne føre
til statsfinansielle besparelser for uddannelses- og undervisningssektoren. Såfremt der
vælges en model, hvor området ikke længere er aftalebaseret, men hvor der skal betales
en kompensation til rettighedshaverne, vil denne besparelse være begrænset.
Offentlige myndigheder kan efter omstændighederne være omfattet af forpligtelserne i
artikel 14 (gennemsigtighed) og artikel 15 (aftalejustering af urimelige aftaler). Det
offentlige kan således skulle opfylde kravene om rapportering i artikel 14, hvis der
indgås direkte aftale med de skabende og udøvende kunstnere om anvendelse af deres
værker mv. Offentlige myndigheder vil endvidere kunne blive omfattet af artikel 15,
hvis det oprindeligt aftalte vederlag er uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med de
efterfølgende relevante indtægter og fordele som følge af udnyttelsen af værkerne mv.
De forslag til ændringer, der følger af Rådets og Europa-Parlamentets positioner, er
ikke ledsaget af en konsekvensanalyse. Det vurderes ikke, at Rådets position vil
medføre en væsentlig udvidelse af de statsfinansielle konsekvenser sammenholdt med
Kommissionens forslag. Derimod kan det ikke afvises, at visse af Europa-Parlamentets
forslag kan have større statsfinansielle konsekvenser end Kommissionens forslag. Dette
skyldes for det første, at Europa-Parlamentets forslag indebærer, at medlemsstaterne
skal oprette yderligere tvistløsningsorganer end foreslået af Kommissionen, bl.a. ift.
håndtering af tvister relateret til artikel 13. Dette kan have statsfinansielle
konsekvenser afhængigt af, om det er parterne selv eller staten, der skal afholde
udgifterne til brug af tvistløsningsorganerne. For det andet lægges der op til, at
medlemsstaterne skal afholde flere dialoger med interessenter. Endelig kan artikel -14
fortolkes således, at medlemsstaterne skal spille en større rolle ift. at sikre
rettighedshaverne et rimeligt vederlag, herunder ved at undersøge de enkelte sektorer.
Artikel -14 er dog beskrevet uklart, hvorfor det er vanskeligt at opgøre de egentlige
konsekvenser på det foreliggende grundlag. De nærmere konsekvenser af forslagene vil
blive forsøgt afklaret i forbindelse med trilogforhandlingerne.
Eventuelle nationale afledte udgifter som følge af forslaget vil blive afholdt inden for
ministeriernes eksisterende bevillingsrammer jf. den danske EU-beslutningsprocedure
og budgetvejledningens punkt 2.4.1.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen har i direktivforslaget redegjort for sin vurdering af forslagets
konsekvenser.
Med hensyn til de anvendelser, der er omfattet af de nye undtagelsesbestemmelser,
vurderer Kommissionen, at forslaget vil give uddannelsesinstitutioner, almennyttige
forskningsinstitutioner og kulturarvsinstitutioner mulighed for at reducere deres
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0012.png
Side 12
transaktionsomkostninger. De mindskede transaktionsomkostninger medfører ikke
nødvendigvis, at rettighedshaverne taber indkomst eller licensindtægter. Det vurderes
ligeledes, at undtagelsernes omfang og vilkårene for undtagelsernes anvendelse sikrer,
at rettighedshaverne kun lider et minimalt tab. Kommissionen finder ligeledes, at
virkningen på små og mellemstore virksomheder inden for disse områder (især
videnskabs- og uddannelsesforlag) og på deres forretningsmodeller vil være begrænset.
Kommissioner vurderer videre, at forslagene, der har til hensigt at forbedre
licenspraksisser, sandsynligvis vil reducere transaktionsomkostningerne og øge
rettighedshavernes licensindtægter, og at små og mellestore virksomheder inden for
disse områder (producenter, distributører, udgivere, osv.) vil blive påvirket positivt.
Andre interessenter såsom video on demand-platforme vurderes også at blive påvirket
positivt, bl.a. ved at forslagets artikel 10 skal gøre det nemmere for disse platforme at
indgå aftaler med rettighedshaverne Kommissionen bemærker, at forslaget indeholder
en række foranstaltninger (en gennemsigtighedsforpligtelse for rettighedshavernes
kontraktpartnere, indførelsen af en ny rettighed for presseudgivere og forpligtelser for
visse onlinetjenester), der vil styrke rettighedshavernes forhandlingsposition og deres
kontrol over anvendelsen af deres værker og andre frembringelser, og at dette forventes
at få en positiv virkning på rettighedshavernes indtægter.
Forslaget indeholder nye forpligtelser for visse onlinetjenester og dem, som
ophavsmænd og udøvende kunstnere overdrager deres rettigheder til, som efter
Kommissionens vurdering kan medføre yderligere omkostninger. Kommissionen mener
dog, at forslaget sikrer, at omkostningerne forbliver rimelige, og at visse aktører, når
det er nødvendigt, ikke underlægges forpligtelsen. Kommissionen henviser til, at
gennemsigtighedsforpligtelsen fx ikke finder anvendelse, hvis de forbundne
administrationsomkostninger er uforholdsmæssigt store i forhold til indtægterne. Det
bemærkes endvidere, at forpligtelsen for onlinetjenester kun finder anvendelse på
informationssamfundstjenester, der lagrer og giver adgang til store mængder af
ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades af deres brugere.
Regeringens er overordnet set enig med Kommissionens vurdering, men finder
samtidig, at de nærmere samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget
er vanskelige at opgøre, bl.a. fordi bestemmelserne er uklare både ift. ansvarssubjekter
og forpligtelser, og at det derfor ikke er muligt at forudsige, hvordan markedet vil
reagere, som følge af forslagene. Hertil kommer, at konsekvenserne på visse områder vil
afhænge af, hvordan forslagene gennemføres, da forslaget giver valgfrihed for
medlemsstaterne på en række områder.
Forslaget til artikel 3 forventes ikke at få væsentlige konsekvenser, da der er tale om et
begrænset indgreb, og idet forslaget er isoleret til de værker mv., som
forskningsinstitutionerne har lovlig adgang til.
Konsekvenserne af forslaget til artikel 4 afhænger af den måde, hvorpå forslaget
gennemføres i dansk ret, da forslaget
–
som nævnt ovenfor
–
giver medlemsstaterne
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0013.png
Side 13
stor valgfrihed ift. om undtagelsen skal begrænses, og om der skal gives kompensation,
når undtagelsen anvendes. Hvis der i forbindelse vælges at indføre en fribrugsregel, vil
rettighedshaverne miste indtægter, som de i dag får ved aftaler med uddannelses- og
undervisningsinstitutionerne. Dette kan føre til, at der vil være mindre incitament til at
udvikle nye dansksprogede bøger mv., herunder læremidler. Hvis der vælges en model,
hvor der enten fortsat vil skulle indgås aftaler eller hvor rettighedshaverne får en
kompensation, vurderes konsekvenserne at være begrænsede.
Forslaget til artikel 5 forventes ikke at få væsentlige konsekvenser, da der i stort
omfang er tale om en videreførelse af de nuværende danske ophavsretsregler.
Forslaget til artikel 7-9 forventes ikke at få væsentlige konsekvenser for
rettighedshavere eller kulturarvsinstitutioner, da det er en forudsætning for anvendelse
af reglerne, at der indgås en aftale mellem disse parter, hvilket også er gældende i dag.
Forslaget til artikel 10 forventes ikke at få væsentlige konsekvenser for, da den
foreslåede tvistløsningsordning er frivillig.
Det er vanskeligt at forudsige konsekvenserne af en gennemførelse af artikel 11, der
giver udgivere af pressepublikationer (dagblade mv.) nye rettigheder. Forslaget kan
medføre, at en virksomhed mv., der ønsker at gengive artikler, potentielt vil skulle
indgå aftaler med flere rettighedshavere end i dag, da kredsen af potentielle
rettighedshavere udvides. Modsat vil forslaget sikre, at udgiverne af
pressepublikationer får nemmere ved bevise, at de har fået overdraget rettigheder fra
journalister mv., hvilket kan forbedre dagsbladenes mv. muligheder for at få betaling,
når artikler anvendes på internettet. Som nævnt ovenfor er det uklart, hvorvidt
forslaget giver en bredere beskyttelse end den, der gælder i dag. Hvis dette er tilfældet,
vil brugere af artiklerne skulle indgå flere aftaler i dag, hvilket på den ene side vil være
positivt for dagblade
–
og evt. journalister mv.
–
men negativt for de brugere, som ikke
efter de nuværende regler vil skulle indgå aftaler.
Forslaget til artikel 12 vil ikke have nogle konsekvenser i sig selv, da der alene er tale
om en valgfrihed for medlemsstaterne.
Forslaget til artikel 13 vil have konsekvenser for de leverandører af
informationssamfundstjenester, som bliver omfattet af bestemmelsen, da de vil skulle
indføre de i artiklen nævnte foranstaltninger, hvilket fx kan være
indholdsgenkendelsesteknologier. Dette vil medføre omkostninger for tjenesterne, bl.a.
som følge af implementering og løbende drift, herunder håndtering af klager fra
brugerne af platformene. Kommissionen har i sin konsekvensanalyse givet eksempler
på de foranstaltninger, som kan indføres. Det følger heraf, at prisen for anvendelse af
de nævnte teknologier varierer betydeligt.
Forslaget indeholder samtidig en række sikkerhedsventiler, der skal sikre de omfattede
platforme mod at blive pålagt urimelige byrder.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0014.png
Side 14
For det første gælder forslaget udelukkende for informationssamfundstjenester, som
”lagrer
og giver offentlig adgang til store mængder af værker og andre frembringelser,
der uploades af deres brugere”.
Små virksomheder, herunder digitale iværksættere, vil
sandsynligvis ikke opfylde dette krav, da de næppe vil have ”store mængder” værker og
andre frembringelser på deres tjenester.
For det andet følger det af forslaget, at foranstaltningerne bl.a. skal være
”forholdsmæssige”. Begrebet er ikke defineret i selve forslaget, men det følger af
Kommissionens konsekvensanalyse, at det vil være op til
informationssamfundstjenesten selv at vælge den mest omkostningseffektive løsning, og
at der i den forbindelse kan tages højde for de særlige omstændigheder, som gælder for
den pågældende tjeneste samt for tjenestens størrelse.
For det tredje bærer rettighedshaverne en del af de omkostninger, som er forbundet
med den løbende drift af foranstaltningerne, bl.a. ved at det påhviler rettighedshaverne
at identificere det materiale, som platformene skal forhindre tilgængeligheden af.
Endelig bemærkes det, at såfremt foranstaltninger som fx
indholdsgenkendelsesteknologier bliver mere udbredte, kan dette føre til øget
konkurrence for udviklere af sådanne teknologier, hvilket kan være med til at sænke
prisen for anvendelse heraf.
Det kan ikke afvises, at præambelbetragtning 38 vil få betydning for vurderingen af, om
en informationssamfundstjeneste er ansvarlig for det materiale, der uploades af
tjenestens brugere. I så fald vil informationssamfundstjenesterne kunne være nødsaget
til at afholde udgifter til betaling til rettighedshaverne. Den pågældende tjeneste vil
kunne vælge at overvælte disse øgede udgifter på sine brugere eller anvende en del af
sine eventuelle reklameindtægter på betalingerne til rettighedshaverne.
Forslaget til artikel 14 vil have konsekvenser for dem, som indgår aftaler med skabende
og udøvende kunstnere, herunder navnlig forlag, producenter og radio- og tv-
foretagender. Det nærmere omfang af forpligtelserne vil afhænge af gennemførelsen af
forslaget, da de nærmere forpligtelser vil skulle fastsættes nationalt i samarbejde med
interessenterne. Samtidig har medlemsstaterne valgfrihed i forhold til at justere
forpligtelserne i det omfang, at forpligtelserne er uforholdsmæssig store i forhold til
indtægterne fra udnyttelsen af værket mv., og at beslutte, at forpligtelsen ikke finder
anvendelse, når bidraget fra kunstneren ikke har væsentlig betydning for værker mv.
Forslaget til artikel 15 medfører kun forpligtelser for en medkontrahent til en skabende
eller udøvende kunstner, hvis der er tale om, at det oprindelige, aftalte vederlag er
uforholdsmæssigt lavt. Det forventes, at reglen vil blive anvendt i forholdsvis få
tilfælde.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0015.png
Side 15
Forslaget til artikel 16 medfører ikke i sig selv nogle omkostningerne for parterne, da
ordningen er frivillig. Det vil afhænge af den nationale gennemførelse af reglerne,
hvorvidt anvendelse af det alternative tvistløsningsorgan skal være betinget af betaling
fra parterne selv.
De foreslåede ændringer, der fremgår af Rådets og Europa-Parlamentets positioner, er
ikke ledsaget af en konsekvensanalyse. Det vurderes sandsynligt, at særligt artikel 12a
(sportsrettigheder), 13b (forpligtelse til at indgå aftaler med rettighedshaverne
tjenester, der indekserer billeder mv.) og 16b (tilbagetrækning af rettigheder) i Europa-
Parlamentets tekst kan få samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes
vurderes det sandsynligt, at en del af de ændringer, som særligt Europa-Parlamentet
har foreslået ift. artikel 11, 13 og artikel -14 til 16a, kan få samfunds- og
erhvervsøkonomiske konsekvenser, da reglerne vil få betydning for bl.a. deling af
nyheder på internettet, muligheden for at drive online platforme med brugeruploadet
materiale og virksomheder mv., der indgår aftale med kunstnerne for brug af værker
mv. De nærmere konsekvenser af forslagene vil blive forsøgt afklaret i forbindelse med
trilog-forhandlingerne.
8. Høring
Forslaget er sendt i bred høring til berørte interessenter den 6. oktober 2016 med frist
den 4. november 2016. Høringssvarene er summarisk gengivet nedenfor. Der henvises
til de konkrete høringssvar, der er offentligt tilgængelige på Kulturudvalgets
hjemmeside.
Europa-Parlamentets holdning er sendt i bred høring til berørte interessenter den 19.
september 2018 med frist for svar den 3. oktober 2018.
A. Høring 6. oktober 2016 til 4. november 2016
Generelle synspunkter om forslaget
Copydan AV-foreningerne
er overordnet set positive over for forslagets identificering af
specifikke problemstillinger, der ønskes løst. Copydan AV-foreningerne finder det i
særdeleshed positivt, at der søges at gøre op med den største udfordring for den
fremtidige finansiering af originalt dansk og europæiske indhold samt nationale
distributionsplatforme i form af amerikanske teknologi-giganter. Copydan AV-
foreningerne udtrykker bekymring i forhold til, at Kommissionen i stigende grad
anvender juridiske mekanismer såsom ”oprindelseslandsprincippet”.
Copydan Billeder
finder det overordnet set positivt, at Kommissionens forslag bygger på
en grundlæggende anerkendelse af, at det er nødvendigt at sikre skaberne af
kulturprodukter indtægter fra udnyttelsen af deres værker.
Copydan Tekst & Node
understreger vigtigheden af aftalelicenssystemet og bakker op
om regeringens positionspapir på ophavsretsområdet fra november 2015 og
Folketingsbeslutning V37.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0016.png
Side 16
Creative Commons
finder ikke, at Kommissionens oplæg vil medføre en moderne
ophavsrettighedslovgivning i Europa og beder om et ophavsretligt system, som vil passe
til den digitale tidsalder, og som er fleksibelt nok til at tilpasse sig en hastigt
forandrende virkelighed.
Dansk Erhverv
bakker op om intentionerne om at styrke det digitale indre marked, men
finder bl.a., at ny EU-regulering på ophavsretsområdet kun bør indføres i det omfang,
at det er nødvendigt for at fremme det digitale indre marked samt, at det er afgørende,
at eventuel ny lovgivning på dette område er fremsynet, evidensbaseret og at det bygger
på grundige høringer og konsekvensanalyser. Dansk Erhverv bakker op om de danske
grundholdninger om hensynstagen til film og tv-branchen og om folketingsbeslutning
V37.
Dansk Industri
støtter grundlæggende EU´s vision om det digitale indre marked. Dansk
Industri støtter derfor også fælles EU-regler for at beskytte de kreative branchers
ophavsrettigheder i en digital tidsalder. For Dansk Industri er det afgørende, at disse
regler skal virke som gode rammevilkår for, at virksomheder på tværs af værdikæder
selv kan aftale sig frem til anvendelse af værker mv. Samtidig finder DI det dog også
vigtigt, at de europæiske ophavsretsregler ikke udformes på en måde, så de bliver en
barriere for at udvikle nye innovative digitale tjenester.
Danske Forlag
henviser til folketingsbeslutning V37.
Dansk Forfatterforening
henviser til, at udgangspunktet bør være frivillige aftaler,
herunder ved kollektive forvaltningsaftaler, hvor individuel klarering ikke er realistisk.
DFI
anerkender EU-Kommissionens mål om at skabe et digitalt indre marked for
digitalt indhold og tjenester samt EU-Kommissionens mål om at fremme nye
anvendelser af ophavsretligt beskyttet materiale på tværs af grænserne til gavn for
bevarelse af bl.a. kulturarven. DFI anerkender også det potentiale, der kan være i at
skabe juridiske klarhed over de ophavsretlige undtagelser, der er nævnt i forslaget.
FDV
bemærker, at området for ophavsret og reguleringen heraf i allerhøjeste grad bør
ske via frivillige aftaler og gennem individuel forhandling mellem rettighedshaverne og
erhververe.
IVÆKST
finder det positivt, hvis ophavsretten kan gøres tidssvarende og forenelig med
den digitale tidsalder.
Producentforeningen
finder ikke, at der eksisterer et reelt behov for yderligere,
grundlæggende regulering af ophavsretten i EU, og at eventuel lovgivning på tv- og
filmområdet skal bygge på en forståelse af tv- og filmbranchens udfordringer, herunder
være baseret på grundige konsekvensanalyser. Producentforeningen finder ikke, at
dette er gældende for forslaget og henviser til folketingsbeslutning V37.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0017.png
Side 17
Statens Museum for Kunst
hilser direktivet velkomment som et reelt udtryk for EU-
kommissionens ambition om at etablere et digitalt fællesmarked, hvor den
digitaliserede kulturarv opnår fri bevægelighed på tværs af landegrænser mv., men
finder, at det ikke formår at opstille de nødvendige rammer for, at museumssektoren
kan føre dette ud i livet.
Statsbiblioteket
og
Det Kongelige Bibliotek
finder, at forslaget især er positivt for de EU-
lande, hvor der i dag er færre undtagelser til ophavsretten end i Danmark, og hvor der
ikke er aftalelicens. Bibliotekerne finder ikke, at forslaget har taget fat på at løse
problemerne med at sikre bedre adgang til kulturarven.
TV2 DANMARK A/S
opfordrer til, at det sikres, at velfungerende aftalelicenssystemer
mv. kan opretholdes.
Wikimedia Danmark
finder det vigtigt, at lovgivningen er balanceret, og at den
varetager både rettighedshavernes og brugerne rettigheder. Wikimedia Danmark finder
ikke, at det foreliggende forslag opfylder dette.
Tekst- og datamining (artikel 3)
Aarhus Universitet
ser meget positivt på artiklens overordnede formål og bemærker, at
adgang til tekst- og datamining bør omfatte værker mv., som befinder sig ved
forskningsinstitutionerne. Aarhus Universitet er desuden bekymret over muligheden
for at anvende sikkerhedsforanstaltninger, da dette findes at kunne føre til, at formålet
med bestemmelsen forspildes.
Akademikerne/UBVA
finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes
retningslinjer for, hvornår tekst- og datamining altid skal kunne udøves uden
rettighedshavernes aktive medvirken. Akademikerne/UBVA finder, at
forskningsinstitutioner, der forud varsler planlagte tekst- og datamining aktiviteter,
bør kunne gennemføre disse uden risiko for blokering.
Creative Commons
finder, at forslaget vil hæmme potentialet for tekst- og datamining,
og at dette vil mindske den potentielle virkning af specifikke tekst- og datamining
anvendelser. Det anføres dog, at det er positivt, at forslaget ikke kan tilsidesættes ved
hjælp af kontrakter, men det findes, at brugen af teknologiske
beskyttelsesforanstaltninger bør forbydes. Creative Commons finder på den baggrund,
at undtagelsen bør ændres, så den tillader enhver at foretage tekst- og datamining i al
lovligt tilgængeligt materiale til ethvert formål.
Danmarks Biblioteksforening
finder forslaget positivt, dog således at det findes
hensigtsmæssigt, at der i undtagelsen fastsættes konkrete minimumsbetingelser for,
hvornår tekst- og datamining altid skal kunne udøves uden rettighedshavernes aktive
medvirken. Danmarks Biblioteksforening peger endvidere på, at forslaget ikke
forholder sig til tekst- og datamining baseret på indhold, der befinder sig uden for EU.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0018.png
Side 18
Dansk Erhverv
finder, at undtagelsen i artikel 3 bør udvides til at omfatte både
kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter. Det anføres også, at artiklen ikke må
skabe uklarhed om vilkårene, og at det skal gøres helt tydeligt, at alle aktører kan
udføre tekst- og datamining på det åbne internet.
Dansk Industri
støtter forslaget, men mener, at der bør udvides til kommercielle,
videnskabelige formål.
IVÆKST
finder, at forslagets afgrænsning er uklar, og at det medfører en betydelig
usikkerhed for virksomheder, som baserer sin forretningsmodel på tekst- og
datamining. IVÆKST finder, at man i stedet bør fokusere på at skabe et innovativt og
digitalt EU.
Nationalmuseet
stiller spørgsmålstegn ved, om de er omfattet af artikel 3 og oplyser, at
muligheden for at foretage tekst- og datamining kan være relevant for museet i
fremtiden.
Statsbiblioteket
og
Det Kongelige Bibliotek
finder forslaget positivt, men finder det
hensigtsmæssigt, at det præciseres, at bibliotekerne er omfattet af forslaget. Det findes
også vigtigt, at det præciseres, at der kan foretages tekst- og datamining i andres
samlinger.
Wikimedia Danmark
ønsker en udvidelse af forslaget til også at gælde fx
datajournalister, iværksættervirksomheder mv.
Anvendelsen af værker og andre frembringelser i digital og grænseoverskridende
undervisning (artikel 4)
Aarhus Universitet
finder, at forslaget imødekommer universitets behov, dog således at
det findes beklageligt, at undtagelsen ikke er præceptiv, bl.a. fordi det er muligt at
fravige undtagelsen, hvis der er passende licenser på området.
Akademikerne/UBVA, Copydan AV-foreningerne, Copydan Tekst & Node, Copydan
Billeder, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Danske Forlag, Egmont
og
Samrådet for Ophavsret
udtrykker generelt bekymring over for forslaget. I
høringssvarene henvises der bl.a. til, at undtagelsen risikerer at medføre stor skade på
markedet og det danske aftalelicenssystem. Det vurderes ligeledes, at omfanget af
forslaget er uklart, særligt i forhold til begreberne ”undervisningsbrug” og ”digital
brug”, og at forslaget vil kunne føre til en ”fair use” regel for så vidt angår undervisning.
Flere af høringsparterne foreslår derfor, at området i stedet bør håndteres via frivillige
aftaler og aftalelicenssystemet, og at licenser bliver givet forrang frem for en
undtagelse. I høringssvaret fra Copydan AV-foreningerne foreslås det, at der indføres
kollektiv forvaltning på området. Det foreslås også, at materiale, som udvikles specifikt
til undervisningsbrug, helt undtages fra forslaget. Såfremt undtagelsen bibeholdes,
anbefales det i flere af høringssvarene, at muligheden for at anvende licensmodeller i
stedet for undtagelsen og muligheden for at fastsætte kompensation bliver gjort
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0019.png
Side 19
obligatoriske. Der henvises i den forbindelse til, at forslaget ellers kan være i strid med
international lovgivning på området. Det bemærkes også i enkelte høringssvar, at selv
med muligheden for at anvende licenser i stedet for undtagelsen, vil forslaget kunne
forrykke balancen i forhold til forhandlingerne mellem rettighedshaverne og
undervisningsinstitutionerne. Endelig udtrykkes der i flere høringssvar generel
bekymring over, at Kommissionen i stigende grad anvender mekanismer som fx
oprindelseslandsprincippet på ophavsretsområdet.
Creative Commons
finder forslaget skuffende, fordi det vil tillade medlemsstater at se
bort fra undtagelsen, hvis undervisningsmaterialerne er tilgængelige gennem
licensmuligheder. Creative Commons peger endvidere på, at undtagelsen kun gavner
officielle uddannelsesinstitutioner. Creative Commons finder derfor, at undtagelsen bør
tilrettes, så den tillader alle inden for undervisningssektoren mv. at bruge og dele
indhold online i forbindelse med undervisningsformål uden at skulle afgøre, om der er
en licensmulighed til rådighed.
Danmarks Biblioteksforening
finder det positivt, at der er lagt op til en licens til
massedigitalisering samt brug af værker i digital og grænseoverskridende
undervisning. Danmarks Biblioteksforening finder, at der er punkter, hvor der er
grundlag for at supplere, men ikke erstatte, det danske aftalelicenssystem.
Dansk Erhverv
mener, at forslaget er problematisk, og at der i stedet bør reguleres via
frivillige og fleksible aftaler. Dansk Erhverv finder også, at hvis forslaget bevares, bør
det være ledsaget af en kvantitativ begrænsning på omfanget af anvendelsen, og
virksomhederne skal som minimum sikres et rimeligt vederlag for udnyttelsen af deres
indhold.
DFI
finder det afgørende, at filmværker helt undtages anvendelsesområdet, og at
artikel 4, stk. 2, ikke gøres betinget af, at der er adgang til kollektive licensaftaler, der
giver adgang til anvendelsen. DFI bemærker dog, at aftalelicenssystemet ikke må gå
forud for den individuelle aftaleindgåelse. DFI opfordrer i stedet til aftalefrihed på
området. DFI finder ikke, at en kompensation for en undtagelse vil kunne udgøre en
sikring af det tab, som det kommercielle marked kan imødese, såfremt forslaget
gennemføres i sin nuværende form.
Egmont
er modstander af forslaget og bemærker, at forslaget vil kunne fjerne ethvert
incitament til at udvikle digitalt undervisningsmateriale.
Statsbiblioteket
og
Det Kongelige Bibliotek
finder det positivt, at der er tale om en
obligatorisk undtagelse samt at grundlaget for digital brug af materiale bliver meget
klart. Bibliotekerne finder det også positivt, at bl.a. filmværker og aviser er medtaget i
forslaget. Det vurderes vigtigt at få klargjort, hvad der forstås ved ”ikke-kommercielle
formål”.
Bevarelse af Kulturarven (artikel 5)
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0020.png
Side 20
Copydan Tekst & Node
har ikke noget problem med forslaget, forudsat at det begrænses
til eksemplarfremstilling til bevaringsformål og ikke udvides til at gælde
tilgængeliggørelse af værker til almenheden.
DFI
finder forslaget positivt.
Nationalmuseet
bemærker, at museer mv. allerede i dag har mulighed for at foretage
kopier i bevaringsøjemed i medfør af den danske ophavsretslov. Nationalmuseet oplyser
også, at muligheden for at tilgængeliggøre de omfattede værker er af lige så stor
betydning for museerne som muligheden for at foretage kopier med henblik på
bevaring.
Samrådet for Ophavsret
finder bestemmelsen uproblematisk i den nuværende form.
Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek
finder det positivt, at der fastsættes en
obligatorisk undtagelse.
Almindelige bestemmelser (artikel 6)
Samrådet for Ophavsret
og
Danske Forlag
ønsker en udvidelse af forslagets artikel 6.
Værker, der ikke forhandles (artikel 7-9)
Akademikerne/UBVA
finder forslaget fornuftigt og afbalanceret.
Copydan AV-foreningerne
finder, at det er positivt, at forslaget anerkender
aftalelicensmodellen. Dog bør det undersøges, om den foreslåede ordning er anderledes
end den danske aftalelicens, og om indførelsen af en EU-aftalelicens kan få negativ
afsmittende virkning på den velfungerende danske model.
Copydan Tekst & Node
finder som udgangspunkt forslaget positivt, men er dog
opmærksom på, at direktivforslagets aftalelicensbestemmelser adskiller sig fra den
danske aftalelicensordning på enkelte punkter, hvilket Copydan Tekst & Node samlet
set kan leve med, så længe forslaget isoleres til værker, der ikke længere forhandles.
Copydan Billeder
hilser forslaget velkomment, men mener ikke, at der er behov for den
administrativt tungere procedure, som foreslås i forslaget. Herudover ønsker Copydan
Billeder en række ændringer, herunder at det fastslås, at den danske
aftalelicensordning ikke berøres af forslaget.
Creative Commons
finder, at løsningen måske vil virke for nogle typer af værker, men
at en bedre løsning ville være at introducere en undtagelse for brug af værker, der ikke
længere forhandles, som virker sideløbende med licens- og kollektive
håndteringsløsninger, der er i brug i dag.
Danmarks Biblioteksforening
advarer mod at fastsætte en tung administrativ proces.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0021.png
Side 21
Dansk Forfatterforening
er tilfreds med, at aftalelicensen bringes i anvendelse til at
regulerer brugen af out-of-commerce værker i kulturarvsinstitutioner via kollektive
forvaltningsselskaber.
Dansk Erhverv
finder det positivt, at EU-Kommissionen anerkender aftalelicensens
fordele, og at produkterne har en kommerciel værdi for rettighedshaverne.
DFI
er positive over for artikel 7, herunder at aftalelicenssystemet er et bærende
element i forslaget. DFI finder dog, at artikel 8 bør overvejes nøje, og at ordningen kan
være omkostningstung. DFI finder, at det bør være muligt at indgå aftalelicenser, der
er begrænset til kulturarvsinstitutionernes naturlige virkeområde.
DR
finder det afgørende, at forslaget ikke medfører afgørende ændringer af det danske
aftalelicenssystem. DR foreslår endvidere, at det præciseres, at radio- og tv-stationers
arkiver ikke falder under definitionen på værker, som ikke længere forhandles.
Nationalmuseet
vurderer, at de nye regler vil være relevante, men finder, at forslaget
medfører store krav til museerne, hvorfor Nationalmuseet er i tvivl om, hvorvidt det vil
gøre en afgørende positiv forskel. Det problematiseres bl.a., at det vil være vanskeligt at
fastslå, hvornår noget ikke længere forhandles.
Producentforeningen
er ikke enig i, at værker, som ikke længere forhandles, skal kunne
klareres via en kollektiv forvaltningsorganisation.
Samrådet for Ophavsret
hilser forslaget velkomment, men er opmærksomt på, at
direktivforslagets aftalelicensbestemmelser adskiller sig fra den danske ordning.
Samrådet for Ophavsret finder dog, at dette mere end opvejes af en så principiel
anerkendelse fra EU-kommissionen af aftalelicensen som håndteringsmodel.
Statens Museum for Kunst
er positive i forhold til, at forslaget indeholder regler om
værker, der ikke længere forhandles. Statens Museum for Kunst er dog bekymret for, at
den licenseringsmodel, som foreslås, ikke er adækvat, og at den vil medføre en
udpræget risiko for, at den ikke løser de udfordringer, som kulturarvssektoren står over
for.
Statsbiblioteket
og
Det Kongelige Bibliotek
finder det positivt, at der er tale om en
obligatorisk undtagelse, som gælder alle samlinger og medietyper, samt at forslaget kan
anvendes over grænserne. Bibliotekerne finder dog, at forslaget indeholder
administrative tunge krav, og at det er vigtigt, at implementeringen af forslaget ikke
medfører en så omfattende søgeproces, at reglerne ikke vil blive brugt. Bibliotekerne er
derfor tilfredse med, at der lægges op til dialog om omfanget af disse søgekriterier.
Endvidere findes det vigtigt, at ”digitaliseres” slettes, da denne ret følger af artikel 5.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0022.png
Side 22
TV2 DANMARK A/S
finder, at definitionen af værker, der ikke forhandles, er uklar og
foreslår, at det præciseres, at radio- og tv-stationernes arkivindhold ikke skal være
omfattet af definitionen.
Adgang til og tilgængelighed af audiovisuelle værker på video on demand-platforme
(artikel 10)
Copydan AV-foreningerne, DR
og
FDV
mener, at forslaget er uklart. Copydan AV-
foreningerne foreslår, at der i stedet bliver åbnet op for frivillig, kollektiv forvaltning på
området.
DFI
finder artikel 10 fornuftig og god.
Samrådet for Ophavsret
og
Dansk Journalistforbund
finder forslaget positivt, men
mener, at det bør præciseres, at forhandlingsadgangen også skal gælde for ophavsmænd
og udøvende kunstnere.
Statsbiblioteket
og
Det Kongelige Bibliotek
finder forslaget positivt.
Beskyttelse af pressepublikationer med henblik på digital anvendelse (artikel 11)
Creative Commons, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Google Danmark ApS,
Forbrugerrådet Tænk, IT-Politisk Forening, IVÆKST, Prauda
og
Wikimedia
udtrykker
overordnet set bekymring over for forslaget. I høringssvarene bemærkes det, at
forslaget vil gøre mere skade end gavn, da det bl.a. kan skade den måde, som
internettet fungerer på i dag, gøre det sværere for internetbrugere at finde nyheder, gå
ud over særligt de små og mellemstore virksomheder samt være til skade for
ytringsfriheden. Der peges også på, at det principielt er betænkeligt at indføre nye
enerettigheder, særligt i det digitale domæne, og at konsekvenserne af forslaget er
svære at forudsige. Der henvises også til, at forslaget ligner to lovforslag i Tyskland og
Spanien, som høringssvarene peger på har været fejlslagne. Endelig henvises der til, at
udgiverne rent teknisk har mulighed for at kontrollere deres værker, og det påpeges, at
konsekvenserne af forslaget er svære at forudsige.
Danmarks Biblioteksforening
finder, at forslaget giver grund til bekymring for, at det
vil gøre det endnu sværere og dyrere at gøre materiale tilgængeligt, når der tilføjes nye
rettighedshavere.
Dansk Journalistforbund
mener, at det vil være forkert at indføre en beskyttelse af
udgivere til pressepublikationer med henvisning til, at producenter på andre områder
beskyttes. Det anføres endvidere, at forslaget ikke vil medføre, at udgivere af
pressepublikationer får bedre mulighed for at indgå aftaler end i dag. Derimod findes
det, at de nye regler kan påvirke styrkeforholdet mellem udgiverne og ophavsmændene.
Dansk Journalistforbund opfordrer derfor til, at den danske regering arbejde for, at
artikel 11 fjernes, og at der i stedet arbejdes for, at der indføres en ophavsretlig
beskyttelse som reelt kan bremse udviklingen på området.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0023.png
Side 23
Danske Medier
vurderer, at forslaget vil få stor principiel såvel som praktisk betydning
for udgiverne. Det anføres, at den vil bidrage markant til udgivernes muligheder for at
skabe sådanne bæredygtige forretningsmodeller for publicering af indhold på digitale
platforme. Der henvises også til, at der kunne være undgået en række sager, såfremt
forslaget havde været gældende tidligere. Danske Medier støtter derfor Kommissionens
forslag helhjertet.
Egmont
støtter forslaget, da det bl.a. vil gøre det nemmere for presseudgivere at
udstede licenser ved at udgivernes bevisbyrde for, at samtlige underliggende
rettigheder er erhvervet øjensynligt vil blive lempet med forslaget. Egmont finder også,
at udgiverne vil få nemmere ved at håndhæve deres rettigheder, da udgiverne ikke
behøver at dokumentere, at de har rettigheder. Egmont henviser endvidere til, at der er
givet selvstændige rettigheder til fx lyd- og filmproducenter samt tv-stationer.
Samrådet for Ophavsret
finder, at hvis forslaget gennemføres, så bør det fremgå, at det
ikke kan være på bekostning af eller til skade for ophavsmænds og udøvende
kunstneres rettigheder.
Statsbiblioteket
og
Det Kongelige Bibliotek
finder, at forslaget giver anledning til
bekymring for, at det bliver både sværere og dyrere at gøre kulturarven tilgængelig, når
der er yderligere en rettighedshaver, som der skal indhentes tilladelse fra og betales
vederlag til. Det findes også, at forslaget på visse punkter er uklart, og det foreslås, at
forslaget kun får virkning fremadrettet.
Krav om rimelig kompensation (artikel 12)
Danmarks Biblioteksforening
finder det væsentligt at få understreget, at forslaget kun
bør gælde under forudsætning af, at udgiver har betalt vederlag til ophavsmanden.
Dansk Erhverv
bakker op om forslaget.
Dansk Forfatterforening
finder, at modellen understøtter de velfungerende og
aftalemæssigt tilvejebragte ordninger i Danmark, men er bekymret ved motiverne bag
forslaget. Dansk Forfatterforening vurderer, at det bør fremgå af de tilhørende
betragtninger, at kollektive overenskomster kan anvendes til at fastlægge, hvornår en
udgiver bærer en juridisk og økonomisk risiko ved udgivelsesprocessen, der kan danne
grundlag for, at udgiveren har krav på kompensation for en mistet indtægt.
Danske Forlag
finder forslaget vigtigt. Danske forlag mener dog, at bestemmelsen skal
suppleres af en bestemmelse, som udtrykkeligt anerkender, at forlagene bliver
rettighedshavere som følge af det kontraktuelle forhold med forfatteren, og at det
præciseres, at retten til rimelig kompensation ikke kun dækker de tilfælde, hvor
udnyttelsen har fundet sted i henhold til en undtagelse, men også hvor udnyttelsen har
fundet sted i henhold til kollektiv forvaltning.
Egmont
støtter det stillede forslag i artikel 12.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0024.png
Side 24
Samrådet for Ophavsret
finder, at hvis forslaget gennemføres, så bør det fremgå, at det
ikke kan være på bekostning af eller til skade for ophavsmænd og udøvende kunstneres
rettigheder.
Statsbiblioteket
og
Det Kongelige Bibliotek
finder, at forslaget giver anledning til
bekymring for, at det bliver både sværere og dyrere at gøre kulturarven tilgængelig, når
der er yderligere en rettighedshaver, som der skal indhentes tilladelse fra og betales
vederlag til.
Visse anvendelser af beskyttet indhold via onlinetjenester (artikel 13)
Copydan AV-foreningerne, Dansk Artistforbund, Dansk Forfatterforbund, Dansk
Journalistforbund, DJBFA, DKF, DPA, IFPI, Koda, Musikforlæggerne i Danmark,
og
Samrådet for Ophavsret
er overordnet set positive over for forslaget, som flere mener er
et skridt i den rigtige retning,
bl.a. fordi ”safe harbour”-reglerne
i e-handelsdirektivet
findes at have medført en urimelig retstilstand. Der peges også på, at det er afgørende,
at der etableres et ophavsretligt medansvar for udbyderne af de omfattede tjenester,
der faciliterer, katalogiserer og profiterer på brugernes uploades af ophavsretligt
beskyttet indhold. Høringsparterne finder, at det bør tydeliggøres, at når tjenesteyderen
spiller en aktiv rolle i formidlingen af indhold fra sin platform, så er tjenesteyderen ikke
ansvarsfri. I flere høringssvar peges der også på vigtigheden af betragtning 38, som
foreslås skrevet direkte ind i artikelbestemmelsen.
Creative Commons, Google Denmark ApS, IT-Politisk Forening, IVÆKST
og
Wikimedia
Danmark
vurderer overordnet set, at forslaget vil have negative konsekvenser. Der
peges blandt andet på, at forslaget kan medføre en adgangsbarriere for bl.a. digitale
iværksættere og mindre platforme, at forslaget kan skade internettets funktion, og at
det kan have en negativ indflydelse på borgernes grundlæggende rettigheder på
internettet. I visse høringssvar understreges det også, at forslaget kan være vanskeligt
eller umuligt at opfylde for små og mellemstore virksomheder. Endelig udtrykkes der
bekymringer ift., om forslaget vil medføre en omskrivning af e-handelsdirektivet, bl.a.
ved at pålægges onlineudbyderne en monitoreringspligt. Det foreslås i flere af
høringssvarene, at forslaget udgår og i andre at fx visse typer af tjenester undtages.
Dansk Erhverv
anerkender behovet for at sikre sunde og lige konkurrencevilkår på
internettet. Det anføres dog, at lovgivning på området skal være gennemtænkt og
fremsynet for at minimere risikoen for utilsigtede konsekvenser af lovgivningen.
Dansk Industri
støtter som udgangspunkt, at der kan stilles krav om
indholdsgenkendelsesteknologier for at beskytte ophavsretligt indhold, dog således at
de skal være proportionale. Det skal også sikres, at kravene ikke bliver uoverstigelige
adgangsbarrierer for iværksættere mv. Dansk Industri støtter også, at der bliver større
gennemsigtighed omkring data og aflønningsforhold for kunsterne og komponister på
forskellige tjenester og platforme.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0025.png
Side 25
Forbrugerrådet Tænk
kan ikke støtte forslaget, da det er meget bredt formuleret og også
har til formål at fjerne brugergenereret indhold. Forbrugerrådet Tænk finder ligeledes,
at forslagets konsekvenser er uklare. Forbrugerrådet Tænk finder videre, at
brugergenereret indhold uden kommercielt formål skal være undtaget forslaget.
Endelig udtrykkes der skepsis i forhold til, om klageadgangen i bestemmelsen i sidste
ende vil have nogen gavn.
Hi3G Denmark ApS
finder artikel 13 uklar.
Rettighedsalliancen
støtter forslaget og bemærker, at der generelt er behov for større
klarhed i forhold til de omfattede tjenester, der spiller en afgørende rolle i forhold til
fremtidens online marked. Rettighedsalliancen bemærker dog samtidig, at der også er
behov for at fokusere på at hæmme de digitale kriminelles rolle, bl.a. ved at forslaget
faciliterer en tilgang, hvor alle tager ansvar for at fremme og understøtte en fælles
approach til digital kriminalitet.
Statsbiblioteket
og
Det Kongelige Bibliotek
finder det vigtigt, at det understreges endnu
tydeligere, at forslaget kun gælder for leverandører af onlinetjenester med store
mængder værker mv.
TDC
finder artikel 13 problematisk, når den læses i sammenhæng med betragtning 38,
da den potentielt kan udvande e-handelsdirektivet.
Aftaler med rimelige vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere (artiklerne 14-
16)
Akademikerne/UBVA
er meget positive over for forslaget. Akademikerne/UBVA finder
dog, at artikel 14 bør udvides til også at gælde vederlagsfri overdragelser/licenser.
Akademikerne/UBVA finder endvidere, at artikel 15 bør udvides til ikke kun at gælde
den oprindelige kontraktpart, men også til andre parter, som efterfølgende benytter
rettighederne.
Copydan AV-foreningerne
finder formålet med artikel 15 positivt, men finder, at den
bedste forudsætning for adækvat honorering er aftalebaseret.
Copydan Tekst & Node
hilser det velkomment, at der foreslås regulering på området og
mener, at forslagets regler er et godt udgangspunkt, da Copydan Billeder finder, at det
adresserer misforholdet i forhandlingsstyrken som mange billedskabere mv. oplever,
når de leverer værker til udgivere. Copydan Billeder finder dog, at reglerne bør være
præceptive.
Dansk Artist Forbund
bakker op om de foreslåede bestemmelser, men ønsker dog, at
artikel 14 bliver udvidet til også at gælde bl.a. vederlag, som vanskeligt kan allokeres
til den enkelte kunstner, fx klumpsummer og forligs- og erstatningsbeløb. Dansk Artist
Forbund finder endvidere, at der i forbindelse med forslagene bør indføres en
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0026.png
Side 26
omsorgspligt for medkontrahenter til skabende og udøvende kunstnere i situationer,
hvor der er overdraget rettigheder til medkontrahenten.
Dansk Erhverv
finder, at artikel 15 er unødvendig, og at den kan skabe juridisk
usikkerhed og svække den aftalefrihed, der findes på området i dag.
Dansk Forfatterforening
finder artikel 14 positiv, men er dog bekymret over muligheden
for at justere forpligtelsen i tilfælde af, at den administrative byrde som følge heraf er
uforholdsmæssigt stor i forhold til indtægterne fra udnyttelsen. Dansk
Forfatterforening finder endvidere artikel 15 positiv, men finder dog, at det bør
præciseres, at fastsættelsen af priser kan ske på baggrund af kollektive overenskomster
og vejledende honoraraftaler mv. Endelig forventer Dansk Forfatterforeningen ikke, at
muligheden i artikel 16 vil blive anvendt ofte, da udgiften ved at køre en sag i langt den
overvejende del af tilfældene vil stå i væsentlig misforhold til sagens genstand.
Dansk Journalistforbund
støtter generelt forslaget, men opfordrer til en tydeligere
markering af, at anvendelsen af kollektive overenskomster kan være en metode til at
sikre et rimeligt vederlag til ophavsmændene og gennemsigtighed i forhold til
rettighedserhververens indtjening.
Dansk Musiker Forbund, Fair Internet
og
Dansk Skuespillerforbund
ser positivt på
forslagene. Organisationerne finder dog, at forslagene ikke kommer til at løse
problemerne for udøvende kunstnere som følge af en svag forhandlingsposition.
Danske Forlag
finder, at artikel 15 bør udgå af direktivforslaget, da det griber ind i
aftalefriheden, og at den ikke tager højde for den måde, som forlag agerer på i dag.
DFI
finder artikel 16 fornuftig og god.
DJBFA, DKF
og
DPA
støtter forslaget, men ønsker dog generelt, at forslagene bliver
yderligere styrket, bl.a. ved at forbyde urimelige kontraktklausuler. I forhold til artikel
16 ønsker foreningerne, at der skal gives mulighed for kollektiv forhandling.
DR
er for gennemsigtighed og noterer sig, at medlemsstaterne har fleksibilitet til at
fastsætte omfanget af forpligtelsen i forhold til artikel 14. I forhold til artikel 15 finder
DR, at forslaget muligvis vil kunne anvendes med rimelighed inden for visse områder,
men at bestemmelsen i forhold til public service forpligtelsen vil være urimelig. DR
foreslår derfor, at art. 15 udgår af forslaget, alternativt at public service broadcastere
undtages.
Egmont
er modstander af artikel 15, da det vurderes urimeligt, at der gives den ene
part i en kontraktforhandling en ensidig ret til efterfølgende at få justeret et aftalt
vederlag. Egmont henviser endvidere til, at forslaget på visse punkter vil være
urimeligt for den oprindelige kontraktpart.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0027.png
Side 27
IFPI
finder artikel 15 unødvendig, da den bidrager til at skabe usikkerhed i forhold til
den aftalefrihed, der gælder i musikbranchen i dag.
TV2 DANMARK A/S
tilslutter sig krav om gennemsigtighed, men påpeger vigtigheden
af proportionalitetskravet i artikel 14, stk. 2. TV2 DANMARK A/S finder artikel 15
problematisk, da den vurderes at være urimelig set i lyset af det store antal aftaler, der
skal indgås på tv-området. TV2 DANMARK A/S foreslår i stedet, at bestemmelsen helt
skal udgå af forslaget, alternativt at det præciseres, at den ikke omfatter den
audiovisuelle sektor.
Samrådet for Ophavsret
hilser forslagene velkommen, dog således at de bør udvides til
ikke kun at gælde den oprindelige kontraktpart men også andre parter, som
efterfølgende benytter rettighederne.
Statsbiblioteket
og
Det Kongelige Bibliotek
finder, at der bør tages særligt hensyn til
ABM-institutioner som følge af aktiviteternes karakter og formål. Det ønskes også, at
det i forslaget tydeliggøres, at det er rettet mod kommercielle aktører.
TDC
finder, at forslagets artikel 15 kun bør gælde fremadrettet.
Andet
Akademikerne/UBVA
foreslår, at der bliver indført en undtagelse, der gør det muligt
for akademiske forfattere at selvarkivere deres forskningsartikler og stille disse frit til
rådighed.
Copydan AV-foreningerne
mener, at det bør være af afgørende betydning for Danmarks
støtte til direktivforslaget, at brugen af legal fiction kun vil blive benyttet restriktivt.
Creative Commons
ønsker, at der bliver indført en generel undtagelse, som kan
anvendes på specifikke tilfælde, som lovgivningen ikke forudser. En sådan undtagelse
vil skulle være i overensstemmelse med den ophavsretlige tretrinstest. Der henvises fx
til den amerikanske ”fair use”-klausul.
Danmarks Biblioteksforening
ønsker en sikring af en ret til bibliotekerne vedrørende
digitalt udlån af materiale.
Danske Forlag
henviser til de synspunkter i forhold til artikel 13, som er fremkommet i
Rettighedsalliancens høringssvar.
Dansk Musiker Forbund, Fair Internet
og
Dansk Skuespillerforbund
ønsker, at der
bliver foreslået en ny vederlagsret for udøvende kunstnere i forbindelse med on demand
udnyttelser.
Dansk Journalistforbund
støtter Samrådet for Ophavsrets høringssvar samt Copydans
Billeders høringssvar for så vidt angår artikel 5.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0028.png
Side 28
Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, DJ:
Fotograferne
og
Dansk Fotografisk Forening
støtter høringssvaret fra Copydan Billeder.
KODA
støtter høringssvaret fra
Samrådet for Ophavsret.
Musikforlæggerne, DJBFA, DKF
og
DPA
bakker op om Kodas høringssvar.
Wikimedia
og
Creative Commons
ønsker, at den såkaldte ”panorama”-undtagelse,
der
gør det muligt at tage billeder af fx offentlige pladser mv., gøres obligatorisk.
Wikimedia
foreslår, at der indføres en regel, som gør det klart, at når rettighederne til
et værk er udløbet, skal hele eller dele af direkte digitale afbildninger, uanset hvordan
de er opstået, aldrig omfattes af ophavsret mv.
Høring 19. september 2018 til 3. oktober 2018
Medlemsstaternes mulighed for at fastsætte undtagelser, medmindre
rettighedshaverne udtrykkeligt frasiger sig brug (betragtning 13 a i Europa-
Parlamentets tekst)
Akademikerne/UBVA
og
Copydan AV-foreningerne
kan ikke støtte betragtning 13, bl.a.
fordi den findes urimelig, og
at den ”vender
ophavsretten på hovedet”.
Undtagelse om brugergenereret indhold (betragtning 21 a
–
21 c i Europa-Parlamentets
tekst)
Akademikerne/UBVA, Copydan AV-foreningerne
og
DR
kan ikke støtte Europa-
Parlamentets forslag til betragtning 21 a og b om brugergenereret indhold. Der peges
bl.a. på, at forslaget vil medføre et stort indgreb i ophavsretten, som ikke er hjemlet i
internationale traktater ud over citatretten. Der peges også på, at der bør udarbejdes en
konsekvensanalyse, at reglen ikke kun vil vedrøre brugergenereret indhold, at den vil
skabe fortolkningstvivl, og at de eksisterende undtagelser på ophavsretsområdet bør
være tilstrækkelige til at imødekomme de hensyn, som undtagelsen ønsker at varetage.
Samrådet for Ophavsret
finder, at der ikke bør indføres yderligere ophavsretlige
undtagelser og forslår derfor, at disse præambelbetragtninger ikke ydes støtte.
Tekst- og datamining (artikel 3 samt 3 a i både Rådets og Europa-Parlaments tekst)
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
støtter artikel 3. I forhold til
Europa-Parlamentets position støttes det, at der henvises til innovation. Ift. Rådets
position er det opfattelsen, at offentligt ansatte bør have de samme vilkår uanset deres
institutionelle tilknytning.
Anvendelsen af værker og andre frembringelser i digital og grænseoverskridende
undervisning (artikel 4 samt artikel 4a i Europa-Parlamentets tekst)
Akademikerne/UBVA
kan acceptere det kompromis, der ligger i både Europa-
Parlamentets og Ministerrådets tekster, der vil give mulighed for at fortsætte med at
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0029.png
Side 29
anvende aftalelicenssystemet, som Akademikerne/UBVA forudsætter vil blive ved med
at blive anvendt.
Copydan Tekst & Node
er principielt imod obligatoriske undtagelser, men finder, at
Europa-Parlamentets forslag til artikel 4 har fundet en balance, der vil kunne fungere
sammen med institutionernes, de kollektive forvaltningsorganisationers og de
kommercielle udbyderes interesser. Copydan Tekst & Node er dog meget betænkelig
ved sætningen om, at licensaftalerne skal være ”tailored to the needs and specificities”
samt bemærkningen i betragtning 17 om, at licenserne skal være ”affordable”. Dette
kan iht. Copydan Tekst og Node føre til en række uhensigtsmæssige
fortolkningsspørgsmål og uklarheder. Copydan Tekst & Node støtter Rådets
formulering i betragtning 16 til afgrænsning af, at der alene er tale om uddrag af
værker. Copydan Tekst og Node finder, at artikel 4 a er unødvendig, da muligheden for
at stille værker gratis til rådighed allerede fremgår af eksisterende lovgivning.
Danske
Forlag
støtter bemærkningerne fra Copydan Tekst og Node.
Copydan AV-foreningerne
finder, at det kompromis, der ligger både i Europa-
Parlamentets og Rådets tekster kan accepteres, dog således at det forudsættes, at
Danmark vil benytte sig af muligheden for at videreføre aftalelicensen gennem brug af
”license override-bestemmelsen”.
Dansk Forfatterforening
understreger vigtigheden af at kunne bevare aftalelicensen og
kan bakke op om formuleringerne i artikel 4 og de tilhørende betragtning 14-17 med en
række forbehold, herunder ift. Europa-Parlamentets forslag om navngivningsretten,
krav til de passende licenser og beskrivelse af omfanget af undtagelsen (begrebet
”anskueliggørelse i forbindelse med undervisning”). Dansk Forfatterforening finder
endvidere, at Europa-Parlamentets artikel 4 a og 17 a bør udgå, da indholdet af dem er
udtryk for unødvendig detailregulering.
Dansk Journalistforbund
finder, at ordet ”may” i artikel 4 skal erstattes af ”shall”,
således at licensaftaler altid har forrang for undtagelsesbestemmelse.
Danske Tegneserieskabere
støtter ikke Europa-Parlamentets forslag til artikel 4(2).
Samrådet for Ophavsret
støtter Kommissionens og Rådets positioner ift. beskrivelse af
begrebet ”anskueliggørelse i forbindelse med undervisning” betragtning 16, og finder
det beklageligt, at denne sætning ikke er gentaget i Europa-Parlamentets tekst.
Samrådet for Ophavsret finder endvidere, at det vil skabe stor usikkerhed og være
administrativt byrdefuldt, hvis muligheden for at anvende licenser i stedet for en
undtagelse
begrænses til ”materiale, som primært er tiltænkt undervisningsmarkedet”,
jf. artikel 4(2) i Europa-Parlamentets tekst.
VISDA
finder det positivt, at de forskellige positioner anerkender muligheden for at
videreføre de aftalelicensbaserede modeller. VISDA er dog bekymret for artikel 4(2) i
Europa-Parlamentets forslag, som VISDA finder vil begrænse licensmodellernes forrang
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0030.png
Side 30
til materiale, der primært er tiltænkt undervisningsmarkedet, bl.a. fordi dette vil skabe
stor usikkerhed og være administrativt byrdefuldt. VISDA foreslår også, at ordet
”affordable”, jf. betragtning 17 i Europa-Parlamentets
tekst, udgår, da det allerede
efterleves, og at det vil give anledning til tvivl.
Dff / Dansk Fotografisk Forening
støtter
høringssvaret fra VISDA.
Almindelige bestemmelser (artikel 6)
Akademikerne/UBVA
og
Copydan AV-foreningerne
støtter Europa-Parlamentets forslag
til artikel 6(2), der henviser til infosoc-direktivets artikel 6(4). Der peges bl.a. på at
Kommissionens og Rådets tekster, der ikke henviser hertil, vil underminere interaktive
online-tjenester med undervisningsmateriale.
Copydan Tekst & Node
er positivt over for Europa-Parlamentets forslag til artikel 6(1),
som foretrækkes ift. Rådes position.
Danske Forlag
støtter bemærkningerne fra
Copydan Tekst og Node.
Værker, der ikke forhandles (artikel 7-9)
Copydan Tekst & Node
er som udgangspunkt positive ift. artikel 7.
Danske Forlag
støtter bemærkningerne fra Copydan Tekst og Node.
DR
finder artikel 7 positiv, men finder, at det bør præciseres, at en radio- og tv-stations
arkivindhold ikke omfattes af definitionen.
Statens Museum for Kunst
bakker generelt op om de ændringer, som Europa-
Parlamentet har introduceret i artikel 7, herunder særligt tilføjelsen af en mekanisme
om at falde tilbage på en ny obligatorisk undtagelse i artikel 7(1)(a og b), der vil sikre
en forbedring af adgangen til de værker, der ikke er i handlen, herunder inden for de
dele af sektoren, hvor kollektive licensaftaler ikke kan indgås. Der opfordres til, at den
danske regering arbejder for, at ministerrådet inkorporerer de ændringer til direktivet,
som Europa-Parlamentet har foreslået ift. artikel 7(1)(a og b), mens der for de
resterende artikler arbejdes for, at ministerrådets tekst anvendes som basis.
VISDA
finder, at Europa-Parlamentets forslag til artikel 7(3(c)), der indfører en 6
måneders karensperiode fra en licens er udstedt til, at den kan træde i kraft, er
uhensigtsmæssig. VISDA finder, at det bør være op til medlemsstaterne at præcisere,
hvornår karensperioden løber fra. VISDA støtter betragtning 25 i Rådets tekst, der
henviser til ”unique works of art”.
Dff / Dansk Fotografisk Forening
støtter
høringssvaret fra VISDA.
Kollektive aftaler med udvidet effekt (artikel 9 a i Rådets tekst)
Akademikerne/UBVA
finder, at det bør være en topprioritet for regeringen at arbejde
for, at artikel 9 a kommer med i den endelige tekst uden yderligere fravigelser ift. den
danske aftalelicensmodel.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0031.png
Side 31
Copydan AV-foreningerne
henstiller til, at den danske regering har det som en topprioritet
under trilogforhandlingerne
–
herunder Ministerrådets fastlæggelse af et mandat hertil
–
at
arbejde for at få art. 9 a i Rådets tekst gennemført i det endelige direktiv. Dette bør ske med
en ordlyd, der ligger så tæt op ad den danske aftalelicensordning som muligt. Copydan AV-
foreningerne finder, at tekstændringer i art. 9 a, som på afgørende punkter forrykker
nøgleelementer i den danske aftalelicensordning, vil stride imod regeringens mandat.
Gennemførelse af art. 9 a vil være et betydeligt fremskridt set med danske briller.
Copydan Tekst & Node
finder det som udgangspunkt positivt, at der indføres en
bestemmelse på europæisk plan. Copydan Tekst & Node er dog bekymret over for
artikel 9 a, stk. 3, litra c, som er upraktisk og strider mod det naturlige formål med
aftalelicenssystemet.
Danske Forlag
støtter bemærkningerne fra Copydan Tekst og
Node.
Danske Tegneserieskabere
støtter Rådets forslag til artikel 4(2).
Dansk Forfatterforening
finder det absolut positivt at indføje et eksplicit grundlag for
indgåelse af aftalelicenser i direktivet, men påpeger, at det kan være uhensigtsmæssigt
for virkningen af aftalelicensen at indføje en karensperiode som nævnt i art. 9 a.3, litra
d.
Dansk Journalistforbund
opfordrer ministeriet til at sikre rådets forslag til artikel 9 a,
således at der også med europæisk udgangspunkt sikres et solidt lovgrundlag for
aftalelicens.
DR
støtter op om den danske model for aftalelicens og finder det væsentligt, at nye
regler og bestemmelser ikke ændrer afgørende ved den danske model.
Samrådet for Ophavsret
opfordrer ministeriet til at sikre Ministerrådets forslag til
artikel 9 a, således at der også med europæisk udgangspunkt sikres et solidt
lovgrundlag for aftalelicens. Dette forekommer at være en unik mulighed for at opnå
europæisk støtte til den danske og nordiske aftalelicens.
Beskyttelse af pressepublikationer med henblik på digital anvendelse (artikel 11)
Danske Medier
finder, at Europa-Parlamentets holdning til artikel 11 er bedre end
Rådets holdning, da den imødekommer det forbehold over for
beskyttelse af ”små
tekstbidder”, som regeringen gav udtryk for i Kulturministeriets samlenotat af 6.
november 2017. Danske Medier opfordrer derfor til, at der bakkes op om Parlamentets
udformning af artikel 11 under trilog-forhandlingerne, således at bestemmelsen får en
endelig udformning, der giver den et reelt indhold, der også er anvendelig i praksis. Det
bemærkes også, at såvel journalister som udgivere bakker helhjertet op om artikel 11,
hvilket understreges ved en vedlagt erklæring.
Danske Tegneserieskabere
støtter Rådets forslag til artikel 11.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0032.png
Side 32
Dansk Iværksætter Forening
er bekymret for Europa-Parlamentet artikel 11, som de
finder vil have utilsigtede konsekvenser for platforme, herunder danske, bl.a. pga. at
definitionen er bred. Der henvises specifikt til den danske virksomhed Vivino, som de
finder kan komme i klemme, hvis ordlyden i Europa-Parlamentets position bliver til lov,
fx hvis en bruger citerer eller linker til en vinanmeldelse i Berlingske, fordi teksten kun
undtager hyperlinks, der er ledsaget af enkelte ord. Foreningen finder, at regeringen
bør arbejde for, at et medie kan listes på en søgemaskine, selvom de ikke modtager
betaling
–
dette bør være et frivilligt valg.
Dansk Industri (DI)
støtter, at egentlige nyhedsaggregatorer skal reguleres, så de i
samarbejde med publicister skal aftale sig frem til licensaftaler for brug af
pressepublikationer. DI støtter endvidere, at private borgere ikke skal omfattes af
reglerne. DI ønsker en mere klar præcisering af ”information society service providers”.
Det er helt centralt for DI, at søgetjenester ikke omfattes af artikel 11. DI er tilsvarende
bekymret for, at Europa-Parlamentets forslag reelt indebærer en udvidelse af
ophavsretten. Hidtil er såkaldte ”snippets” undtaget af ophavsret. Det nye
forslag
undtager i
stedet ”hyperlinks, der ledsages af individuelle ord”.
DI ønsker en klarere
definition for denne undtagelse.
Dansk Journalistforbund
støtter artikel 11 i Europa-Parlamentets position og henviser
til stk. 4a, der sikrer, at vederlaget fordeles fair mellem autorer og udgivere.
Google Denmark ApS
finder generelt, at hyperlinks bør være undtaget beskyttelsen i
artikel 11 uanset form og finder i øvrigt, at udgivere frit bør vælge, om de vil afkald på
deres ret til at modtage betaling. Der peges bl.a. på, at de mindre, innovative og digitale
medier vil miste læsere og lide skade. Der henvises også til, at muligheden for ikke at
blive indekseret allerede er teknologisk til stede. Google Denmark ApS er også
bekymret for sammenhængen mellem artikel 11 og 13, der kan medføre en pligt for
informationssamfundstjenesterne til at indgå aftaler med rettighedshaverne, selvom
brugere på fx sociale medier kun deler meget korte uddrag af nyhedsindhold. Endelig
tilkendegives det, at det vil være umuligt for tjenesterne at identificere det beskyttede
indhold og hvem, der har rettighederne til det, da meget af det indhold, der lægges
online, kan betragtes som journalistisk eller nyheds- og underholdningsrelateret.
IT-Politisk Forening
finder, at det stadig er uklart, hvad den nye rettighed omfatter.
Det samme gælder undtagelserne hertil. Der peges på, at forslaget vil ramme flere end
de platforme, som aggregerer og indeksere nyhedspublikationer, og at lignende
ordninger i Spanien og Tyskland ikke har fungeret. Det er vigtigt, at forslaget ikke
kommer til at begrænse muligheden for at dele links med korte tekstuddrag (snippets)
fra selve artiklerne. Det findes, at der vil være tale om en reel begrænsning, hvis dette
kun er muligt på tjenester, som har indgået aftaler med udgiver mv. Der stilles
spørgsmålstegn ved, om undtagelsen i Europa-Parlamentets tekst vil dække borgernes
deling af links.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0033.png
Side 33
Prauda
finder, at Europa-Parlamentets støttede tekst vil få alvorlige konsekvenser for
medier i Danmark og henviser til negative erfaringer fra en spansk ordning, hvor det
bl.a. anføres, at de mindre medier blev lukningstruede. Prauda finder, at det er
afgørende, at medierne selv får mulighed for at vælge, om de ønsker at være en del af en
søgemaskines resultater, herunder fordi den forventede indtægt ved at søgemaskiner
mv. vil betale dem formodentligt vil være væsentligt mindre, end hvis medierne selv var
herre over deres forretningsmodel. Særligt sidste sætning i betragtning 32
problematiseres.
Samrådet for Ophavsret
støtter Europa-Parlamentets forslag til artikel 11, særligt fordi
det med artikel 11(4 a) sikres, at vederlag skal fordeles fair mellem autorer og udgivere.
Krav om rimelig kompensation (artikel 12)
Akademikerne/UBVA
har sympati for artikel 12, men tager på det kraftigste afstand
fra Rådets version af artikel 12, der inkluderer biblioteksafgiften. Akademikerne/UBVA
finder, at det er af afgørende vigtighed, at det er Parlamentets udgave af artikel 12, der
bliver vedtaget.
Dansk Forfatterforening
finder, at artikel 12 har fundet en god udformning, men at det
er afgørende, at man fra dansk side holder biblioteksafgiften ude af ordningen.
Nye rettigheder for arrangører af sportsbegivenheder (artikel 12 a i Europa-
Parlamentets tekst)
DBU
er positiv over for nye tiltag fra lovgiver, som giver arrangører af
sportsbegivenheder bedre mulighed for at beskytte deres kommercielle rettigheder.
DBU oplever bl.a.,
at en række virksomheder uretmæssigt benytter DBU’s
kommercielle rettigheder og er bekendt med, at fx UEFA og FIFA har samme
udfordringer. DBU bemærker dog, at de ikke ønsker unødvendig eller utilsigtet negativ
national lovgivning og efterlyser yderligere oplysninger om baggrunden for forslaget.
DIF
henviser bl.a. til, at sports-events allerede i dag beskyttes af en række retlige
mekanismer, herunder af kontraktsretligt karakter, og at det ikke fremgår i hvilket
omfang, Europa-Parlamentet anser de gældende retlige rammer for utilstrækkelige.
Der efterspørges også en vurdering af rækkevidden af forslaget, herunder om der også
er tale om beskyttelse af events, hvortil der er offentlig adgang, og hvor privatpersoner
til brug på egne sociale medier uploader billeder af eventet (fx selfies).
DIF forfægter generelt en bred og effektiv beskyttelse af arrangørens
rettigheder til eventet, herunder i forhold til udnyttelse i sponsor- og mediemæssig
sammenhæng. Foruden behovet for yderligere lovgivning på området frygter DIF dog,
at implementering af en absolut ophavsretlig beskyttelse vil have utilsigtede
negative konsekvenser og indebære, at en lang række tilfælde, hvor deltager eller
tilskuer-adfærd reelt blot afspejler begejstring over og eksponering af eventet,
fremadrettet vil udgøre ophavsretskrænkelser medmindre andre følger af et
eventuelt kontraktforhold mellem den pågældende person og rettighedshaveren
.
Det
foreslås, at Kulturministeriet forsøger at få Europa-Parlamentet til at redegøre
nærmere for artikel 12 a.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0034.png
Side 34
Divisionsforeningen
støtter enhver styrkelse af rettigheder til sportsbegivenheder og
finder, at Europa-Parlamentets forslag er den rigtige vej at gå. Der peges bl.a. på, at
mulighederne for at håndhæve rettigheder ift. ulovlig distribution forbedres samt, at
salget af rettigheder til fodboldkampe er af afgørende betydning for fodboldklubbernes
investering af tid, penge og ressourcer i at skabe indhold af høj kvalitet.
DR
henviser til, at sportsarrangører allerede har en arrangementsbeskyttelse baseret
på almindelige retsgrundsætninger, hvorfor sportsarrangører har en særdeles stærk
position i markedet. DR finder derfor, at der ikke er behov for yderligere rettigheder
eller beskyttelse. DR peger endvidere på, at ophavsretsloven ikke er det rette sted at
adressere arrangementsbeskyttelsen.
IT-Politisk Forening
bemærker, at TV-transmission af sportsbegivenheder allerede er
beskyttet af ophavsretsloven. Den nye rettighed er formuleret så bredt, at den
formentlig vil omfatte billeder og korte videoklip, som tilskuerne til sportsbegivenheden
optager med deres smartphone og deler på sociale medier som en ren privat
og ikke-kommerciel aktivitet. IT-Politisk Forening vil anse det for meget
uhensigtsmæssigt, hvis en sådan omtale af sportsbegivenheder på sociale medier,
illustreret med billeder eller korte videoklip fremover skal kræve tilladelse
Fra rettighedshaverne.
Samrådet for Ophavsret
finder, at Europa-Parlamentets forslag i artikel 12 a om
beskyttelse af arrangører af sportsbegivenheder ikke bør ydes støtte, da Samrådet for
Ophavsret ikke mener, at der bør indføres beskyttelse af arrangører af
sportsbegivenheder.
Visse anvendelser af beskyttet indhold via onlinetjenester (artikel 13 samt artikel 13 a i
Europa-Parlamentets tekst)
Akademikerne/UBVA
støtter Parlamentets forslag til artikel 13.
Copydan AV-foreningerne
støtter Europa-Parlamentets version af artikel 13, som de
foretrækker frem for Kommissionens og Rådets holdning. Der peges bl.a. på, at
stramningen af ansvarsreglerne for tech-giganter vil bane vejen for bedre sikring af
rettighedshaverne, at Europa-Parlamentets forslag ikke vil knægte ytringsfriheden, at
de nuværende regler har medført en urimelig fordel for tech-giganterne, og at Europa-
Parlamentets holdning viderefører retstilstanden i en række nyere domme fra EU-
domstolen. Der opfordres således til, at regeringen støtter Europa-Parlamentets
position. Copydan AV-foreningerne finder artikel 13 a hensigtsmæssig og afbalanceret.
Danske Tegneserieskabere
støtter ikke Rådets forslag om at indføre en ”safe harbour”-
regel, da den findes at udvande rettighedshavernes muligheder for at få betaling, når
værker anvendes på internettet.
Dansk Iværksætter Forening
er bekymret for Europa-Parlamentet artikel 13, som de
finder vil have utilsigtede konsekvenser for platformene, herunder danske, bl.a. pga. at
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0035.png
Side 35
definitionen er bred. Der henvises specifikt til den danske virksomhed Vivino, som de
finder kan komme i klemme, hvis ordlyden i Europa-Parlamentets position bliver til lov
–
og hermed være direkte ansvarlige, hvis en bruger fx anvender et profilbillede, som en
tredjepart ejer rettighederne til. Dansk Iværksætter Forening har bemærket, at der er
en undtagelse for små virksomheder og mikro-virksomheder, men finder bl.a., at
reglerne næppe er udtryk for en god ambition, hvis man ønsker at konkurrere med
virksomheder i Kina og USA. Det anbefales, at regeringen arbejder imod den brede
definition af de omfattede tjenester, og at regeringen arbejder for at skabe mere klarhed
ift. ansvar.
Dansk Industri (DI)
mener, at er helt rimeligt, at
”online content sharing service
providers”,
som aktivt promoverer eksempelvis musik og film i konkurrence med
indholdstjenester som eksempelvis Spotify, skal have tilladelse fra rettighedshaverne.
Derfor foretrækker DI også den oprindelige definition i Kommissionens forslag, som
findes at have et klarere fokus på online platformes forretningsmodel. DI er bekymret
for, om Europa-Parlamentets definition af
”online content sharing service providers”
vil
ramme for bredt. DI ønsker ikke, at online platforme, der slet ikke eller i kun begrænset
omfang giver adgang til copyright beskyttet indhold fra 3. part, eller hvor det ikke er en
del af platformens forretningsmodel, bliver omfattet af reglerne. Online platforme bliver
gjort ansvarlige for indhold i det øjeblik, indholdet uploades. Rent teknisk vil det
formentlig indebære, at platformene pålægges at anvende filtreringsteknologier ved
upload. Upload-filtre kan gøre selve upload-processen langsommere og derfor betyde en
dårligere brugeroplevelse. DI vil derfor foretrække, at platformene pålægges en
monitoreringsforpligtelse, hvilket er mindre indgribende end upload-filtre.
Google Denmark ApS
bemærker indledningsvis, at Google allerede indgår aftaler med
rettighedshaverne, og at mere end halvdelen af Googles indtjening på annoncer i dag
tilfalder deres partnere. Google Denmark ApS finder, at den overordnede konsekvens
for Europa-Parlamentets definition og ansvar er, at tjenester med brugergenereret
indhold ikke længere kan operere som ”åbne” tjenester, men at alt skal cleares og
filtreres inden det kommer online. Der peges på, at forslaget ikke kun vil ramme
YouTube, men også andre tjenester, der tillader bruger-uploads. Der peges bl.a. på, at
definitionen af de omfattede tjenester er meget bred, og at Europa-Parlamentets tekst
vil medføre, at der skal licenseres alt indhold, der kan benyttes i forbindelse med
brugerupload, hvilket er praktisk og teoretisk umuligt. Der peges også på, at Rådets og
Europa-Parlamentets tekster ikke harmonerer ift. de foranstaltninger, som skal tages,
men det problematiseres, at det i Rådets tekst ikke specificeres, hvilket lands
lovgivning der finder anvendelse.
IFPI Danmark
betragter artikel 13 som en nøgle til at komme den aktuelle
skævvridning af markedet for streaming af musik til livs. For IFPI Danmark er det i
den henseende afgørende, at den endelige kompromistekst i trilogforhandlingerne klart
etablerer, at onlineplatforme, der udbyder rettighedsbeskyttet materiale, er ansvarlige
og som følge heraf ikke kan påberåbe sig safe harbour under e-handelsdirektivets
Artikel 14. IFPI Danmark hæfter sig bl.a. ved, at Parlamentets tekst
–
ligesom Rådets -
indeholder en række ekspliciteringer, som styrker tekstens klarhed, bl.a. i forhold de
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0036.png
Side 36
omfattede tjenester, styrkelse af forbrugernes position, at der er mulighed for
klagemekanismer, og at direktivet skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse med
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende rettigheder.
IT-Politisk Forening
finder, at forslagene vil betyde, at de omfattede tjenester er direkte
ansvarlige for det uploadede materiale. IT-Politisk Forening finder, at ift. Rådets tekst
vil tjenesterne ikke kunne komme uden om dette ansvar uden automatisk
indholdsfiltrering. Europa-Parlamentets tekst findes at kunne have som konsekvens, at
platformene vil indføre væsentlige begrænsninger på brugernes mulighed for at uploade
materiale til tjenesten. IT-Politisk Forening anfører, at det nuværende internet kan
ændre sig i retning af ”Kabel-TV modellen”, hvor næsten alle brugere er passive
konsumenter af indhold, der kommer fra de store indholdsproducenter. Der stilles også
spørgsmålstegn ved, hvordan Europa-Parlaments artikel 13(2 a), der pålægger de
omfattede tjenester at samarbejde i god tro med rettighedshaverne, kan gennemføres i
praksis. IT-Politisk forening finder, at artikel 13 bør indskrænkes til at sikre, at der
kun indgås aftaler, hvor dette er relevant, da forslagene vil føre til automatisk
indholdsfiltrering af brugeruploadet materiale, der er foranstaltninger, som reelt
begrænser borgernes ytrings- og informationsfrihed. IP-Politisk Forening støtter
styrkelsen af brugernes rettigheder med krav om uafhængige klagemekanismer, særligt
i Europa-Parlamentets tekst, men gør opmærksom på, at klageadgangen ikke vil gælde,
hvis materiale fjernes med henvisning til tjenesternes generelle vilkår.
Koda
finder det positivt, at såvel EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-
Parlamentet ønsker at adressere spørgsmål om det ophavsretlige ansvar for
leverandører af informationssamfundstjenester. Koda finder dog ikke, at
Kommissionens oprindelige forslag er tilstrækkelig og finder, at Ministerrådets forslag
til artikel 13 er meget
uheldig, særligt fordi der indføres en ny ”safe harbour-regel” for
de omfattede tjenester. Koda finder derimod, at Europa-Parlamentets forslag til artikel
13 er en væsentlig forbedring, og Koda opfordrer den danske regering til at arbejde for,
at Ministerrådet i trilogforhandlingerne accepterer og støtter Europa-Parlamentets
ændringsforslag vedrørende artikel 13. Koda finder dog, at Europa-Parlamentets tekst
kan forbedres ved at kun at undtage mikrovirksomheder (og ikke små virksomheder)
fra forslaget. Koda finder ikke, at det bør være muligt at opnå ansvarsfrihed på grund
af virksomhedens størrelse, hvis det via kollektive forvaltningsselskaber faktisk er
muligt at erhverve de nødvendige rettigheder.
OpenForum Europe
udtrykker bekymring over Rådets position til artikel 13, hvor kun
”non-profit” open source platforme undtages. De finder, at positionen vil have store
negative konsekvenser for softwareindustrien og bemærker, at store dele af den
nuværende digitale infrastruktur er baseret på open source. Det bemærkes også, at
disse platforme adskiller sig væsentligt fra fx videoplatforme. Det foreslås, at Europa-
Parlamentets position, som også undtager ”for profit” platforme,
støttes.
Rettighedsalliancen
støtter, at det præciseres i Ministerrådets artikel 13(3) og
betragtning 38b, at e-handelslovens artikel 14 ikke finder anvendelse, men finder
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0037.png
Side 37
derimod ikke, at der bør indføres en ny ”safe harbour-regel” for de omfattede tjenester,
som det gøres i Rådets artikel 13(4). Rettighedsalliancen støtter også Europa-
Parlamentets forslag til artikel 13(2), der fastslår, at rettighedshaverne og de omfattede
platforme skal samarbejde i god tro, men finder ikke, at den del er tilstrækkelig.
Rettighedsalliancen opfordrer derfor til, at man fra dansk side arbejder for at beskrive
nærmere, hvad samarbejdet konkret skal gå ud på, gerne i tråd med Rådet, da et sådan
samarbejde er den bedste måde at sikre proportionalitet på. Rettighedsalliancen kan
ikke støtte artikel 13 (3), der indeholder et absolut forbud mod anvendelse af
indholdsgenkendelsesteknologier. Rettighedsalliancen anbefaler også, at der fra dansk
side arbejdes på at sikre, at tjenesteudbydere pålægges et ansvar ift. at gribe ind over
for krænkelser. Rettighedsalliancen kan ikke støtte henvisningen til små- og
mellemstore virksomheder i Europa-Parlamentets forslag, og finder at Rådets forslag
på dette område bør fastholdes.
Samrådet for Ophavsret
opfordrer den danske regering til at arbejde for, at
Ministerrådet i trilog-forhandlingerne accepterer Europa-Parlamentets
ændringsforslag, som findes at være en væsentlig forbedring ift. Kommissionens og
Rådets forslag. Der peges bl.a. på, at Rådets forslag om en ny safe harbour regel ikke
bør ydes støtte, at forslaget til Europa-Parlamentets tekst kan forbedres ved at
begrænse undtagelsen fra forslaget til at gælde mikrovirksomheder, og at det ikke bør
være muligt at opnå ansvarsfrihed på grund af virksomhedens størrelse, hvis det via
kollektive forvaltningsselskaber faktisk er muligt at erhverve de nødvendige
rettigheder.
TDC Group
finder, at både Rådets og EU-Parlamentets forslag er i overensstemmelse
med Kultur- og Europaudvalgets politiske udtalelse fra 27. april 2017. TDC støtter
herefter en række forhold i de foreliggende forhandlingstekster, herunder at det
pålægges ”online content sharing service providers”, som udfører en tilgængeliggørelse
for almenheden, at indgå aftaler med rettighedshaverne, at aftalerne skal omfatte
brugernes ikke-kommercielle anvendelser af værker, at Europa-Parlamentet har
undtaget en række tjenester, og at de to tekster sikrer en styrket balance ift. den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende rettigheder. TDC finder samlet set, at
de to positioner vil sikre en mere rimelig honorering af den kreative sektor, skabe mere
ligeværdige konkurrenceforhold mellem streamingtjenester og sikre mere transparente
forhold for forbrugerne.
En forpligtelse til at indgå aftaler med rettighedshaverne for tjenester, som der tilbyder
automatiserede billedreferencer (artikel 13 b i Europa-Parlamentets tekst)
IT-Politisk Forening
finder, at forslaget formentlig har til formål at omfattede
billedsøgningstjenester, hvor tjenesten typisk reproducere en nedskaleret version
(”thumpnail”) af billedet og henviser (linker) til den webside, hvor billedet
indgår. IT-
Politisk finder, at det er uklart, om forslaget skaber en ny rettighed, og finder det
forhastet at indføre disse regler, bl.a. i lyset af at der ikke er foretaget nogen form for
konsekvensanalyse. Der stilles også spørgsmål ved, om et indgreb er tilstrækkeligt
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0038.png
Side 38
begrundet. Endelig fremgæves det, at en oplagt risiko ved forslaget er, at
billedmateriale ikke bliver indekseret af søgemaskiner, hvilket også kan være til hinder
for hjemmesider, som rent faktisk ønsker, at deres materiale bliver indekseret. Der
henvises til, at en sådan indeksering allerede teknisk kan undgås.
Aftaler med rimelige vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere (artiklerne 14-16
samt artikel -14 og 16 a i Europa-Parlamentes tekst)
Akademikerne/UBVA
støtter artikel -14 og 16 a i Europa-Parlamentets tekst og
anbefaler, at den danske regering vil arbejde for, at disse forslag bliver accepteret af
Ministerrådet i trilogforhandlingerne.
Danske Tegneserieskabere
støtter Europa-Parlamentets forslag til artikel 14(1 og 4).
Dansk Forfatterforening
støtter fjernelsen af forbeholdet om, at kravet om transparens
bortfalder, hvis en autor ikke vurderes at have ydet et signifikant bidrag til et samlet
værk. Dansk Forfatterforening støtter også, at en organisation, der repræsenterer
kunstnere, skal kunne anvende kontraktjusteringsmekanismen i artikel 15 og
tvistløsningsmekanismen i artikel 16.
DR
finder, at Europa-Parlamentets forslag til artikel -14(4), der fastslår, at hver eneste
udnyttelsesform skal specificeres med angivelse af vederlagsafregningen for den
pågældende udnyttelsesform fremstår som uhensigtsmæssig og kan indebære en
begrænsning af parternes kontraktfrihed, og at den er i modstrid med den
aftalepraksis, der eksisterer på området, hvor der aftales en samlet betaling for en
række udnyttelser. DR finder, at en generel forpligtelser for en broadcaster til at
informere samtlige autorer og rettighedshavere vil medføre en uoverkommelig
administrativ byrde og finder i øvrigt, at ansatte medarbejderes værker bør undtages
fra bestemmelsens anvendelsesområde. DR finder artikel 15 unødvendig, da
aftalelovens § 36 allerede giver mulighed for at ændre eller tilsidesætte aftaler. Hvis
der skal fastsættes lignende regler, bør den have samme anvendelsesområde som
artikel 14 om transparens, og dermed kun vedrøre uforudsete indtægter og bør være
tidsmæssigt begrænset. DR finder generelt, at artikel 16 a om tilbagetrækning af
rettigheder ikke er praktisk håndterbar, bl.a. når der er mange rettighedshavere til et
værk, og at bestemmelsen vil skabe usikkerhed i forhold til rettighedsbilledet.
IFPI Danmark
finder, at Kommissionens oprindelige indstilling er mere balanceret og
frugtbar for interessenter i den danske musikbranche, at Europa-Parlamentets forslag
til regulering og nye mekanismer på området vil kunne underminere det velfungerende
danske system, og at Europa-Parlamentets nye forslag til bestemmelser under Artikel
14 til 16 i sidste ende vil kunne føre til hæmmet investeringsvilje fra producenterne i
musikmarkedet.
Samrådet for Ophavsret
støtter artikel -14(1). Det foreslås, at kollektive
overenskomster og lovbestemte vederlagsordninger nævnes som løsningsmodeller til at
sikre rimeligt vederlag. Samrådet for Ophavsret støtter artikel -14(4), der fastslår, at
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0039.png
Side 39
kontrakter skal angive vederlaget for alle typer udnyttelser og opfordrer den danske
regering til at arbejde for, at Ministerrådet i trilog-forhandlingerne accepterer EU-
Parlamentets ændringsforslag. Samrådet for Ophavsret støtter også Europa-
Parlamentets forslag til artikel 14-16a.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den 25. maj 2018 støttede et flertal i Rådet op om en fælles position. En række
medlemslande stemte dog imod denne position. Rådets position indeholder bl.a.
følgende væsentlige ændringer ift. Kommissionens forslag:
Udvidelse af kredsen af begunstigede, som kan anvende den foreslåede undtagelse
for tekst- og datamining til at omfatte kulturarvsinstitutioner, hospitaler mv. (art.
3);
Valgfrihed for medlemsstaterne til at indføre en supplerende undtagelse for
kommerciel tekst- og datamining, dog med visse sikkerhedsventiler for
rettighedshaverne, fx at de udtrykkeligt kan frabede sig tekst- og datamining
(artikel 3 a);
Udvidelse af kredsen af begunstigede, der kan anvende den foreslåede undtagelse
om kulturbevaring, således at public service broadcastere, forskningsarkiver mv. er
omfattet (artikel 5);
Forenkling af kravene til, hvornår licensmodellen i artikel 7 kan anvendes af
kulturarvsinstitutioner, bl.a. at institutionerne kun skal indgå en aftale med en
forvaltningsorganisation i institutionens etableringsland (artikel 7-9);
Fastlæggelse af regler, der beskriver de overordnede rammer for nationale
ordninger, som fx aftalelicenssystemet (artikel 9 a);
Ændringer af forslaget om nye rettigheder for dagblade mv., herunder forkortelse af
beskyttelsestiden og begrænsning af beskyttelsen til ikke at gælde gengivelse af
ubetydelige tekstbidder. Medlemsstaterne kan vælge, om denne begrænsning skal
ske på baggrund af kvalitative (originalitet), kvantitative (små tekstbidder) eller en
blanding kvalitativt eller kvantitativt (artikel 11);
Fastlæggelse af, at forlag kan få del i biblioteksafgiften (artikel 12);
Omskrivning af artikel 13, herunder ved en definition af de omfattede tjenester og
en liste over tjenester, som udtrykkeligt er undtaget fra forslaget. De omfattede
tjenester skal indgå aftaler med rettighedshaverne, der skal dække de private
brugeres ansvar. E-handelsdirektivets artikel 14 om ansvarsfrihed for hostere
finder ikke anvendelse ift. dette ophavsretlige ansvar. De omfattede tjenester kan
udgå at ifalde ansvar for det brugeruploadede materiale, hvis de demonstrerer, at
de har handlet nedtaget materiale, der krænker ophavsretten mv., som
rettighedshaverne identificerer, samt ved at indføre effektive og proportionale
foranstaltninger til forhindring af dette materiale.
Forslaget indeholder også regler om samarbejde mellem rettighedshaverne og
tjenesterne, klagemekanismer for brugerne af tjenesterne og forpligtelser for
medlemsstaterne og Kommissionen bl.a. ift. at opfordre til interessentdialoger
(artikel 2(5) og 13); og
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0040.png
Side 40
Mere detaljerede regler om regler, der skal sikre skabende og udøvende kunstnere
et rimeligt vederlag (artikel 14-16), bl.a. at oplysningerne skal gives en gang årligt,
at implementering kan ske via kollektive overenskomster, at reglerne er præceptive
og tvistløsningsorganer kan anvendes af organisationer, der repræsenterer
rettighedshaverne.
Det bemærkes, at forhandlingssituationen i Rådet har ændret sig efter Rådets position
blev fastlagt, hvilket betyder, at det ikke kan afvises, at der vil være et blokerende
mindretal mod den nuværende version af Rådets artikel 11 og 13.
På alle områder er der uoverensstemmelser mellem Rådets og Parlamentets position,
dog således at en del af artiklerne ligger forholdsvis tæt på hinanden, fx ift. artikel 3 og
3 a (om tekst- og datamining), artikel 4 (om undervisning), dele af artikel 5 (om
kulturarv), dele af artikel 7 (om værker, der ikke er i handlen, artikel 10 om
tvistløsningsorganer ift. video-on-demand området) og dele af artikel 14-16 (rimeligt
vederlag til kunstnerne). Der dog også områder, hvor der er væsentlige
uoverensstemmelser mellem Rådets og Parlamentets position, bl.a. på følgende
områder:
Europa-Parlamentets position indeholder i artikel 5 regler om, at kopier af værker
mv., der er i public domain, ikke må beskyttes;
De generelle regler i artikel 6, der knytter sig til forslagets undtagelser i art. 3-5, er
mere restriktive end Rådets version af samme regler;
Rådets position ift. artikel 7 indeholder ikke en undtagelse, som giver mulighed for,
at kulturarvsinstitutioner kan digitalisere og udbrede værker, som ikke er i
handlen;
Europa-Parlamentets position indeholder ikke generelle regler om
medlemsstaternes mulighed for at fastsætte nationale licenssystemer, som fx
aftalelicensen;
Der er væsensforskel på Europa-Parlamentets og Rådets version af artikel 11,
herunder ift. omfanget af forslaget og længden af beskyttelsestiden;
Europa-Parlamentets version af artikel 12 giver medlemsstaterne mindre mulighed
for at fastsætte kompensation til forlagene end Rådets version, bl.a. som følge af, at
biblioteksafgiften undtages og at medlemsstaterne kun kan gives kompensation,
hvis der var lignende systemer 12. november 2015;
Der er væsensforskel på Europa-Parlamentets og Rådets version af artikel 13,
hvilket bl.a. viser sig ved, at Europa-Parlamentet ikke giver mulighed for at
platforme kan unddrage sig ansvar, hvis de nedtager ulovligt materiale og tager
rimelige skridt til at forhindre, at det bliver uploadet igen;
Europa-Parlamentets version af reglerne, der skal sikre kunsterne et rimeligt
vederlag, er mere gunstige for kunstnerne end Rådets version, bl.a. ved at det
indeholder et princip om, at kunsterne skal have et rimeligt vederlag, en ret til
tilbagetrækning af rettigheder og yderligere transparenskrav for virksomheder,
organisationer mv., som indgår aftaler med kunstnerne om brug af rettigheder;
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0041.png
Side 41
Europa-Parlamentets forslag indeholder en række regler, som hverken findes i
Kommissionens eller Rådets position, herunder regler om EU-pligtaflevering,
rettigheder til arrangører af sportsbegivenheder, krav om at tjenester, som
automatisk kopierer eller refererer til billeder, og stiller dem til rådighed med
henblik på indeksering mv.; og
Europa-Parlamentets version indeholder yderligere forpligtelser for
medlemsstaterne til at iværksætte dialoger, oprette tvistløsningsorganer mv.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre marked
til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen mener, at det digitale indre
marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for digital innovation og
konkurrence, og at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige
i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.
Regeringen finder det vigtigt, at ophavsretten fortsat er udtryk for en god balance
mellem hensynet til dem, der skaber værkerne, og hensynet til samfundets interesse i
at få adgang til disse værker. Det er samtidig vigtigt, at ophavsretsreglerne er
tidssvarende, og at de er klare og forudsigelige for rettighedshavere, brugere og
forbrugere. Generelt bør der kun fastsættes regler, hvor dette er nødvendigt, og nye
regler bør ikke forhindre anvendelse af nationale systemer til klarering af
ophavsrettigheder, som fx aftalelicenssystemet.
Regeringen kan på den baggrund generelt støtte Kommissionens forslag til direktiv om
ophavsret på det digitale indre marked, dog således at en endelig løsning bør afspejle
nedenstående bekymringer, herunder bl.a. at det er afgørende, at forslaget ikke
forhindrer anvendelse af aftalelicenssystemet på uddannelses- og
undervisningsområdet.
Regeringen finder overordnet set, at indholdet og konsekvenserne af en række af de
fremsatte forslag til regler er uklare, hvilket navnlig gælder for de forslag i Europa-
Parlamentets tekst, som er nye ift. Kommissionens oprindelige forslag.
Regeringen støtter forslagets artikel 3 om tekst- og datamining, der vurderes at skabe
større klarhed for medlemsstaters forskningsinstitutioner og forskere. Regeringen er i
den forbindelse tilfreds med, at de nye regler også kan anvendes i det tilfælde, at
forskningsinstitutionerne indgår i samarbejder med private parter. Regeringen finder
dog, at det bør sikres, at andre offentlige og ikke-kommercielle forskningsinstitutioner
som sygehuse, museer, biblioteker, arkiver m.fl. kan anvende reglerne.
Regeringen kan acceptere regler, der angiver en mulighed for, at medlemsstaterne kan
fastsætte andre undtagelser for tekst- og datamining end den, som er nævnt i artikel 3,
fx for kommercielle aktører. Muligheden for at foretage tekst- og datamining kan bl.a.
spille en stor rolle ift. udviklingen af nye tjenester og teknologier, herunder tjenester
der er baseret på kunstig intelligens. Det er dog vigtigt, at reglerne tager behørig
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0042.png
Side 42
hensyn til rettighedshavernes legitime interesser, er praktisk anvendelige og ikke
begrænser medlemsstaternes muligheder for at fastsætte undtagelser for tekst- og
datamining efter de nuværende regler.
Regeringen er tilfreds med, at artikel 4 om undervisning giver mulighed for at
begrænse den foreslåede undtagelse, hvis der er passende licenser tilgængelige på
markedet, da det giver mulighed for at fortsætte den velfungerende danske ordning, der
er gældende i dag. Det er afgørende, at denne løsning bibeholdes, og at forslaget ikke
forhindrer anvendelse af aftalelicenssystemet på dette område. Regeringen finder dog,
at den foreslåede løsning indeholder flere uklare momenter, hvorfor der bør arbejdes for
at sikre, at muligheden for at anvende licenser (i stedet for undtagelser) tager højde for
undervisnings- og uddannelsessektorens skiftende behov og samtidig tilgodeser
rettighedshavernes interesser. Et eksempel herpå er, at der bør kunne tages højde for,
at undervisningen ikke altid sker i institutionernes fysiske lokaler, men også uden for
disse lokaler. Regeringen er også tilfreds med, at der er mulighed for at give
kompensation til rettighedshaverne på de områder, hvor en undtagelse anvendes.
Endelig støtter regeringen indførelse af et oprindelseslandsprincip på området for
fjernundervisning, som det foreslås i artikel 4, stk. 3.
Regeringen støtter forslagets artikel 5 om bevaring af kulturarven, da det findes vigtigt,
at der er gode muligheder for bevaring af den europæiske kulturarv. De foreslåede
regler er i store træk i overensstemmelse med dem, der gælder i Danmark i dag.
Regeringen finder det positivt, at Kommissionen har ladet sig inspirere af den nordiske
aftalelicensordning, og at denne ordning nu indgår som konkret redskab til at løse
udfordringerne, der er forbundet med digitalisering og digital distribution af værker,
der ikke forhandles, som det foreslås i artikel 7-9. Regeringen vil dog under
forhandlingerne arbejde for, at de foreslåede krav til kulturarvsinstitutionerne
begrænses, så systemet bliver effektivt, bl.a. med inspiration i de erfaringer, som er
gjort i Danmark med en sådan ordning.
Regeringen har forståelse for, at der kan være behov for en løsningsmodel også i de
situationer, hvor der ikke er passende licenser tilgængelige, fx i lande hvor der ikke er
repræsentative forvaltningsorganisationer. Regeringen finder dog, at hvis artikel 7 skal
suppleres af en undtagelse, der giver mulighed for, at kulturarvsinstitutioner uden
aftale kan digitalisere og udbrede værker, så bør rettighedshaverne så vidt muligt gives
den samme beskyttelse, som det er tilfældet på de områder, hvor der er passende
licenser til rådighed, fx at rettighedshaverne har mulighed for at nedlægge forbud mod
fortsat anvendelse
Regeringen støtter, at der bliver fastsat regler, som præciserer medlemsstaternes
mulighed for at fastsætte nationale licenssystemer, såsom aftalelicenssystemet, hvilket
foreslås i artikel 9 a i Rådets position. Det er dog vigtigt, at den endelige løsning så vidt
muligt afspejler den ordning, der i dag anvendes i Danmark.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0043.png
Side 43
Regeringen finder, at det er vigtigt, at der er et godt udbud af audiovisuelle on demand-
tjenester til glæde for forbrugere og finder samtidig, at der bør være gode muligheder
for fortsat udvikling og produktion af dansk audiovisuelt indhold. Regeringen finder det
derfor positivt, at Kommissionen har valgt at foreslå en konfliktløsningsmekanisme på
video-on-demand-området i artikel 10, der understøtter det aftalebaserede marked.
Forslaget er på den måde i overensstemmelse med regeringens positionspapir på
ophavsretsområdet samt med Folketingets vedtagelsestekst V37/2016.
Regeringen er enig i, at der er behov for at adressere de udfordringer, som udgivere af
pressepublikationer, herunder de danske dagblade, har i forhold til at administrere
deres rettigheder på internettet. Regeringen støtter derfor forslaget til artikel 11, der
giver dagblade mv. sikkerhed for, at de har rettigheder, når artikler mv. anvendes af
brugerne på internettet. Regeringen finder dog samtidig vigtigt, at forslaget ikke
ændrer grundlæggende ved den måde, hvorpå nyheder deles i dag, herunder ved at dele
links til artikler indeholdende små tekstbidder ’snippets’. Regeringen mener derfor, at
helt små tekstbidder, der ikke efter gældende ret er ophavsretlig beskyttet, undtages
beskyttelsen, fx ved at det præciseres, at den nye beskyttelse ikke går videre end den
ophavsretlige beskyttelse, der gælder i dag for journalister og andre ophavsmænd.
Regeringen finder ligeledes, at beskyttelsestiden bør begrænses til mindre end 20 år,
således at beskyttelsen navnlig kommer til at vedrøre aktuelle nyheder.
Regeringen finder, at det er rimeligt, at medlemsstaterne har mulighed for at vælge, at
bogforlag m.fl. skal have del i den kompensation, der betales til rettighedshaverne, når
bøger mv. anvendes i henhold til en af de ophavsretlige undtagelser
–
dette vil næppe
være en mulighed i dag som følge af en EU-dom fra 2015. Regeringen støtter derfor
forslaget til artikel 12, der giver medlemsstaterne mulighed for at give kompensation til
forlag.
Regeringen er af den opfattelse, at artikel 12 ikke skal gribe ind i den danske
biblioteksafgiftsordning. Dvs. biblioteksafgiften skal stadig gå til kunstnerne.
Regeringen finder det vigtigt, at rettighedshaverne dels har gode muligheder for at få
betaling, når deres værker og frembringelser anvendes på internettet, dels har gode
muligheder for at få fjernet ulovligt materiale.
Regeringen støtter derfor forslaget til artikel 13, der vil give rettighedshaverne større
kontrol over de værker, som uploades og deles på informationssamfundstjenester.
Reglerne kan være med til at understøtte de frivillige tiltag, der allerede findes på
området.
Regeringen finder dog, at forslaget på visse punkter bør forbedres.
For det første bør det tydeliggøres hvilke informationssamfundstjenester, der er
omfattet. Der bør her fokuseres på de tjenester, som indretter deres tjeneste således, at
de er i direkte konkurrence med andre indholdsudbydere, herunder særligt på musik og
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0044.png
Side 44
AV-området, Regeringen kan således støtte, at andre tjenester, såsom fx online
markedspladser, internetudbydere, online leksika, forskningsdatabaser og online open
source software delingsplatforme undtages fra forslaget.
For det andet bør det være klart, hvilke krav der gælder for de omfattede tjenester. I
den forbindelse bør det sikres, at kravene til informationssamfundstjenesterne er
proportionale, så forslaget ikke blive unødvendigt byrdefuldt, herunder særligt ift. små-
og mellemstore virksomheder. Regeringen støtter i den forbindelse, at de nærmere krav
til foranstaltningerne fastsættes i samarbejde med rettighedshaverne og
informationssamfundstjenesterne.
Det er regeringens opfattelse, at kravene til de omfattede platforme bør ensrettes,
således at det ikke bliver urimeligt byrdefuldt for platformene at udbyde deres services
over grænserne, hvilket vil være tilfældet, hvis en platform skal efterleve væsentligt
forskellige krav i forskellige medlemsstater.
For det tredje finder regeringen, at foranstaltninger såsom
indholdsgenkendelsesteknologier kan øge risikoen for, at materiale, der er lovligt lagt
på en tjeneste, bliver nedtaget som følge af misbrug eller fejl. Regeringen finder derfor,
at det er vigtigt, at brugerne får gode muligheder for at klage over, når materiale, som
de har lagt på tjenesterne, er blevet nedtaget eller blokeret. Af denne grund støtter
regeringen også forslaget om en klageadgang for brugerne.
For det fjerde er regeringen af den opfattelse, at det bør fremgå af forslaget, hvornår en
informationssamfundstjeneste, som medvirker til sine brugeres tilrådighedsstillelse af
brugergenereret materiale på deres tjenester, skal betale vederlag til rettighedshaverne
for brug af det beskyttede materiale. Regeringen vil derfor arbejde for, at dette bliver
klart, herunder ved at der så vidt muligt tages hensyn til praksis fra EU-domstolen.
Regeringen finder det vigtigt, at det bliver gjort klart, at platforme, der reelt agerer som
indholdsudbydere, som hovedregel skal betale til rettighedshaverne. Regeringen
anerkender dog også, at sådanne tjenester med brugeruploadet indhold har nogle
særlige karakteristika, der gør, at man ikke bør behandle dem som traditionelle
indholdsudbydere, bl.a. fordi de ikke vil have forudgående kendskab til det materiale,
som uploades af deres brugere. Regeringen finder på den baggrund, at det bør være
muligt for platforme at undgå et ophavsretligt ansvar for det materiale, som uploades af
platformens brugere, hvis platformene tager alle rimelige skridt til, at der ikke
uploades materiale i strid med ophavsretten. En sådan forpligtelse bør efter
regeringens opfattelse bestå både i at fjerne ulovligt materiale, som identificeres af
rettighedshaverne, og i en forpligtelse til at forhindre, at dette materiale ikke igen
bliver uploadet til tjenesterne uden rettighedshavernes samtykke. Endelig bør der
fastlægges en forpligtelse til at materiale, som er identificeret af rettighedshaverne,
men som ikke tidligere har været tilgængelig på platformen, ikke bliver ulovligt
uploadet på platformen. I denne sammenhæng finder regeringen det vigtigt, at forslaget
til artikel 13 ikke medfører ændringer i de generelle regler om ansvar for internettets
mellemmænd, der er fastsat i e-handelsdirektivet.
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0045.png
Side 45
Endelig bør ordningen efter en årrække, fx 3-5 år, evalueres for at vurdere, om
ordningen har medført urimelige konsekvenser for brugerne, de omfattede
virksomheder og rettighedshaverne.
Regeringen støtter forslagets artikel 14 om øget transparens for skabende og udøvende
kunstnere og finder det i den forbindelse positivt, at forslaget indeholder mulighed for
at tilpasse ordningen nationalt, således at der ikke fastsættes uproportionale krav for
de virksomheder mv., der bliver omfattet af forpligtelserne.
Regeringen støtter ligeledes forslagets artikel 15, som giver mulighed for justering af
aftaler, hvor en skabende eller udøvende kunstner oprindeligt har fået et
uforholdsmæssigt lavt vederlag
–
noget lignende gælder allerede i Danmark i dag i
medfør af aftalelovens § 36. Regeringen har dog noteret sig de bekymringer, som er
fremsat af fx forlag, Tv-stationer og producenter i forbindelse med høringen. Regeringen
vil derfor arbejde for, at en løsning på området kun kan anvendes i særlige tilfælde, og
at en løsning tager højde for de særlige risici, som forlag, producenter mv. løber, når de
indgår kontrakter med kunstnere.
Regeringen støtter, at det bliver fastslået, at kunstnerne har ret til et rimeligt vederlag,
og finder samtidig, at dette som udgangspunkt sikres gennem fri forhandling mellem
parterne. Det er vigtigt, at fastsættelse af princippet om rimeligt vederlag ikke fører til,
at staten er forpligtet til at blande sig i denne forhandling eller afholde væsentlige
udgifter til fx undersøgelser mv.
Regeringen finder, at forslaget til artikel 16 kan fortolkes således, at der vil skulle
oprettes nye tvistløsningsorganer, hvilket kan betyde øgede statsfinansielle
omkostninger. Hertil kommer, at regeringen ikke er overbevist om, at det nye
tvistløsningsorgan vil blive anvendt i stor grad, hvilket også er blevet fremhævet i
forbindelse med høringen. Regeringen vil derfor arbejde for, at en løsning giver størst
mulig fleksibilitet for medlemsstaterne ift. at gennemføre ordningen nationalt,
herunder at det ikke bliver et krav at oprette nye tvistløsningsorganer. Regeringen kan
ligeledes støtte, at forslaget helt udgår.
Regeringen kan støtte, at der fastsættes regler om tilbagetrækning af rettigheder, og vil
arbejde for, at reglerne så muligt kommer til at afspejle de nuværende danske regler.
Regeringen har dog visse bekymringer ved at knytte retten til tilbagetrækning op på
transparensforpligtelsen i artikel 14, særligt hvis omfanget af denne forpligtelse bliver
meget vidtgående.
Regeringen bemærker, at Europa-Parlamentet har fremsat en række forslag, der ikke
er snævert forbundet med Kommissionens oprindelige forslag, herunder særligt forslag
om en ny undtagelse for brugergenereret indhold, regler om EU-pligtaflevering, nye
rettigheder for arrangører af sportsrettigheder, og forpligtelser til at indgå aftaler for
tjenester, som indekserer billeder på. Regeringen er bekymret for konsekvenserne af
 KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Samlenotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked KOM(2016)593, fra kulturministeren
1971701_0046.png
Side 46
disse forslag, da der ikke er udarbejdet en konsekvensanalyse heraf. Hertil kommer, at
regeringen ikke på det foreliggende grundlag ikke er overbevist om, at det er
nødvendigt med et lovindgreb på EU-plan. Regeringen vil på den baggrund arbejde for
at ovennævnte forslag udgår, alternativt at de begrænses, medmindre de vurderes at
understøtte dansk ret, eller at de kun vurderes at have uvæsentlige konsekvenser for
Danmark.
Endelig finder regeringen, at den foreslåede frist for gennemførelse på 12 måneder er
for kort set i lyset af de forskelligartede og komplekse problemstillinger, som berøres i
forslaget. Det bemærkes, at medlemsstaterne bl.a. pålægges at afholde sektorspecifikke
interessentdialoger, hvilket yderligere vil forlænge implementeringsprocessen, og at der
er tale om regler på et stort antal forskellige områder. Den endelige
implementeringsfrist bør derfor ikke være under 24 måneder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det oprindelige grund- og nærhedsnotat blev oversendt til udvalget den 25. oktober
2016, og et revideret notat med høringssvar blev oversendt den 21. december 2016.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på tidligt
forhandlingsoplæg den 17. november 2017.