KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del Bilag 34
Offentligt

9. november 2018

Samlenotat

Rådsmøde uddannelse, ungdom, kultur og sport den 26.-27. november 2018

Kultur og sport

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af pro-

grammet Et Kreativt Europa 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr.

1295/2013

–

side 2

KOM(2018) 366

- Fremskridtsrapport

9. Rådskonklusioner om arbejdsplanen for kultur 2019-2022

–

side 16

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

10. Rådskonklusioner om styrkelse af europæisk indhold i den digitale økonomi

–

side 20

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

11. Bekæmpelse af spredning af desinformation på internettet: status og fremtids-

perspektiver

–

side 25

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

12. Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,

forsamlet i Rådet, om sportens økonomiske dimension og socio-økonomiske gevin-

ster

–

side 28

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

13. Store sportsbegivenheder som innovationsdrivere

KOM-dokument foreligger ikke

–

side 31

- Politisk drøftelse

Dok. nr. 18/02684-11

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 2

Ad 8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse

af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027 og om ophævelse af forord-

ning (EU) nr. 1295/2013

KOM(2018) 366

- Fremskridtsrapport

Revideret notat (ændringer markeret med streg i margenen).

1. Resumé

Kommissionen har ved KOM (2018) 366 den 30. maj 2018 fremlagt forslag til Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt

Europa til støtte for de europæiske kulturelle og kreative sektorer for perioden 1.

januar 2021 til 31. december 2027. Forslaget, som den 8. juni 2018 er oversendt i

dansk sprogversion, bygger på og viderefører for en stor dels vedkommende det nu-

gældende rammeprogram Et Kreativt Europa 2014-2020, hvorfra Danmark i perio-

den 2014-2017 har modtaget støtte på over 178 mio. kr. Kommissionen har i forsla-

get til det nye Et Kreativt Europa 2021-2027 dog lagt op tilpasninger på baggrund

af økonomiske, teknologiske, sociale og politiske udviklingstendenser. Bl.a. peger

Kommissionen på den øgede konkurrence, som de kulturelle og kreative sektorer i

Europa konfronteres med fra nye og stærke globale aktører såsom søgemaskiner og

online sociale platforme, der f.eks. har skabt behov for at udnytte digitale teknologi-

er for at være konkurrencedygtig på et globalt marked.

Forslaget til sektorprogram på kulturområdet indgår i forslaget til den flerårige

finansielle ramme (FFR) for perioden 2021-2027

”Et moderne budget for en Union,

der beskytter, styrker og forsvarer” under budgetkategori 2 samhørighed og værdier,

undertema om ”investering i mennesker, social samhørighed & værdier”. Kommissi-

onen foreslår et samlet budget på 1,850 mia. € (svarende

til ca. 13,875 mia. kr.) i

den 7-årige budgetperiode (løbende priser).

De kulturelle og kreative sektorer foreslås at omfatte navnlig arkitektur, arkiver,

biblioteker og museer, kunsthåndværk, audiovisuelle værker (såsom film, tv, video-

spil og multimedier), kulturarv, design og mode, festivaler, musik, litteratur, scene-

kunst, bøger og forlagsvirksomhed, radio og billedkunst.

Programmets generelle mål foreslås at være a) at fremme europæisk samarbejde om

kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarven og b) øge de kulturelle og kreati-

ve sektorers konkurrenceevne, navnlig i den audiovisuelle sektor. Programmets spe-

cifikke mål foreslås at være 1) at forbedre den økonomiske, sociale og eksterne di-

mension af samarbejdet på europæisk niveau for at udvikle og fremme Europas

kulturelle mangfoldighed og kulturarv, styrke de kulturelle og kreative sektorers

konkurrenceevne og forstærke de internationale kulturelle relationer, 2) at fremme

den europæiske audiovisuelle industris konkurrenceevne og skalerbarhed og 3) at

fremme politiksamarbejde og innovative indsatser til støtte for alle programmets

områder, herunder fremme et mangfoldigt og pluralistisk mediemiljø, mediekend-

skab og social inklusion.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 3

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 167, 5 (om kultur) og artikel 173, 3 (om in-

dustri) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-

kel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at have

statsfinansielle

konsekvenser via EU’s budget for 2021-2027

svarende til Danmarks

finansieringsdel heraf. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på 1,850 mia. €

(løbende priser

–

svarende til ca. 13,875 mia. kr.) Heraf betaler Danmark ca. 2 pct.

(svarende til ca. 278.000 mio. kr.) Forslaget vurderes ikke at have væsentlige er-

hvervsøkonomiske eller samfundsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

Regeringen har under forhandlingerne overordnet støttet formålet med forslaget om

at fremme europæisk samarbejde om kulturel og sproglig mangfoldighed og kultur-

arv og øge konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer, navnlig i den au-

diovisuelle sektor. Regeringen har samtidig lagt vægt på, at drøftelserne om forsla-

get ikke foregriber forhandlingerne

om EU’s næste flerårige finansielle ramme.

Forslaget har under det østrigske formandskab været præsenteret og enkelte gange

behandlet i sin helhed i Rådets kulturarbejdsgruppe, hvor der har været mulighed

for at stille uddybende spørgsmål til Kommissionen. Det er under behandlingen af

forslaget blevet bekræftet af formandskabet, at spørgsmålet om budgettet for forsla-

get, jf. forslagets artikel 7, ikke hører til i kulturarbejdsgruppen, men i et andet regi.

Formandskabet har i en sen fase udarbejdet flere kompromisforslag om både dele af

og hele forslaget, men har til sidst erkendt, at der er behov for mere tid til at disku-

tere navnlig nye elementer i forhold til det nuværende program. F.eks. Kommissio-

nen forslag om at indføje et kvalitetsmærke til projekter, som er af høj kvalitet, men

som pga. budgetbegrænsninger ikke kan få støtte. Eller forslag om at kunne give

støtte til En Europæiske Unions Ungdomsorkester og Det Europæiske Filmakademi

uden indkaldelse af ansøgninger.

Forslaget er således sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur

og sport) den 26.-27. november 2018 med henblik på en fremskridtsrapport, som

ventes taget til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 366 af 30. maj 2018 fremlagt forslag til Euro-

pa-Parlamentets Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Eu-

ropa 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 (det nugældende

Et Kreativt Europa-program for 2014-2020). Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 167, stk. 5 (kultur) og artikel 173, stk. 3 (industri) og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt i dansk sprogversion den 8.

juni 2018.

Kommissionen tager i forslaget bl.a. afsæt i, at de kulturelle og kreative sektorer er

en del af europæisk identitet, bidrager væsentligt til EU’s økonomiske

udvikling og

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 4

skaber beskæftigelse og vækst. Kommissionen peger endvidere på, at de kulturelle

og kreative sektorer bl.a. er med til at forme EU’s relationer til resten af verden

ved f.eks. at sikre global opmærksomhed om Europas særklasse og styrke

EU’s

globale position.

Kommissionen henviser til, at europæisk støtte til den kulturelle og audiovisuelle

sektor er blevet ydet gennem mange år; senest gennem programmet Et Kreativt

Europa 2014-2020, som udgør en unik platform for koordineret og konstruktiv støt-

te til sektorerne på tværs af kontinentet. For at fremme konkurrenceevnen og den

kulturelle og sproglige mangfoldighed i den audiovisuelle sektor har der fra EU’s

side været anvendt en række instrumenter, der kombinerer lovgivning, politikstøt-

te og finansiering. I strategien for det digitale indre marked er der f.eks. lagt op til

at modernisere de retlige rammer, hvilket ifølge Kommissionen kræver en juste-

ring af EU’s finansielle støtte til den audiovisuelle industri i lyset af nye tendenser

på markedet, ændring af forbrugsmønstre og den øgede sammensmeltning mellem

lineære og ikkelineære tjenester.

Kommissionen fremhæver samtidig, at de kulturelle og kreative sektorer står over

for en række udfordringer i form af 1)

øget konkurrence

fra nye og stærke globale

aktører, som har skabt behov for udvikling af nye forretningsmodeller, 2)

digitali-

seringen

og det digitale skifts konsekvenser for måden at skabe, tilgå, forbruge,

omsætte og distribuere kunst og kultur på, 3)

fragmentering af markedet

som følge

den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa og begrænset udbredelse af

kunst og kultur på tværs af grænserne og dermed mangel på kritisk masse, 4) en

stigende

markedskoncentration,

hvor få store aktører inden for visse kulturelle og

kreative fag tegner sig for en stor del af det globale salg, 5)

ikke tilstrækkelig kon-

kurrencedygtighed

inden for Europas audiovisuelle industri, hvor flere samproduk-

tioner f.eks. vil kunne bidrage til større grænseoverskridende udbredelse af film og

6) stigende udbredelse af

misinformation,

hvor kunstnerisk frihed og et mangfol-

digt og frit medielandskab er afgørende for at formidle forskellige meninger og per-

spektiver.

Kommissionen har i forbindelse med forslaget gennemført høring af interesserede

parter, herunder en åben offentlig høring om EU-fonde inden for værdier og mobili-

tet, og har analyseret bl.a. midtvejsevalueringen af det nuværende program Et

Kreativt Europa 2014-2020. Midtvejsevalueringen konkluderer bl.a., at budgettet

for Et Kreativt Europa 2014-2020 ikke er tilstrækkeligt til at have en stor indvirk-

ning på europæisk plan og/eller på sektorniveau. Endvidere peger midtvejsevalue-

ringen på bl.a. på, at finansieringen fra Media-delprogrammet er spredt ud over for

mange prioriteter, hvilket svækker delprogrammets potentielle indvirkning.

Kommissionen har derudover hentet input fra forskellige interessenter, uafhængi-

ge undersøgelser samt anbefalinger fra eksperter fra medlemsstaterne som led i

den åbne koordinationsmetode. Tilbagemeldingerne fra disse aktører er overord-

net, at det nuværende Et Kreativt Europa-program har mange fordele, men også

områder, der kan forbedres og forenkles. F.eks. vurderer aktørerne, at der er et

øget pres på Europas kulturelle mangfoldighed og kulturarv, at europæiske værker

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 5

ikke udbredes tilstrækkeligt og ikke i tilstrækkelig grad når ud til publikum, at der

mangler uddannelses- og mobilitetsmuligheder for kunstnere og kreative fagfolk,

ligesom der er særlige udfordringer for den audiovisuelle industri i et stadigt mere

integreret digitalt marked.

Hvad angår behovet for

forenkling

i forhold til det nuværende Et Kreativt Europa-

program anfører Kommissionen bl.a. at ville indføre øget fleksibilitet i det nye pro-

gram, øget brug af partnerskabsrammeaftaler og kaskadetilskud (mulighed for en

modtager af tilskud til på et senere tidspunkt at viderefordele sit tilskud til nye

partnere), styrkelse af erfarings- og vidensudveksling, incitamenter i Media-

delprogrammet, der belønner resultater og evnen til at nå ud til publikum, tilde-

lingskriterier i forhold til fremtidige indsatser inden for musikbranchen og over-

sættelse, der belønner succes på markedet og en indsats for at nå ud til publikum

samt tydeligere retningslinjer, ansøgningsprocesser og -procedurer og forenklede

rapporteringskrav. Endelig fremhæver Kommissionen behovet for at et enkelt kon-

taktpunkt for eksterne brugere og for, at de kulturelle og kreative sektorer kan

nyde godt af en ”kvikskranke”-tilgang.

3. Formål og indhold

Det foreslåede program med et samlet budget på 1,850

mia. € (løbende

priser

–

svarende til ca. 13,875 mia. kr.) opdeles i tre programområder: 1) Kultur-

programområdet, 2) Media-programområdet og 3) Det tværsektorielle programom-

råde. Den vejledende finansielle fordeling foreslås at være højst

0,609 mia. € (sva-

rende til ca. 4,5 mia. kr. og ca. 32,9 % af det samlede budget) til Kultur-

programområdet, højst

1,081 mia. € (svarende til ca. 8,1 mia. kr. og ca. 58,4 % af

det samlede budget) til Media-programområdet og højst

0,160 mia. € (svarende til

ca. 1,2 mia. kr. og ca. 8,6 % af det samlede budget) til Det tværsektorielle program-

område. I beløbet indgår også udgifter til gennemførelse af programmet. Derudover

lægges der op til, at yderligere finansielle bidrag kan stilles til rådighed fra de eks-

terne finansieringsinstrumenter som f.eks. de nuværende instrumenter for nabo-

skab og udviklingssamarbejde for at støtte aktiviteter, der er i overensstemmelse

med mål i forslaget til Et Kreativt Europa 2021-2027.

Programmets generelle mål foreslås at være a) at fremme europæisk samarbejde

om kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarven og b) øge de kulturelle og

kreative sektorers konkurrenceevne, navnlig i den audiovisuelle sektor.

Programmets specifikke mål foreslås at være 1) at forbedre den økonomiske, socia-

le og eksterne dimension af samarbejdet på europæisk niveau for at udvikle og

fremme Europas kulturelle mangfoldighed og kulturarv, styrke de kulturelle og

kreative sektorers konkurrenceevne og forstærke de internationale kulturelle rela-

tioner, 2) at fremme den europæiske audiovisuelle industris konkurrenceevne og

skalerbarhed og 3) at fremme politiksamarbejde og innovative indsatser til støtte

for alle programmets områder, herunder fremme et mangfoldigt og pluralistisk

mediemiljø, mediekendskab og social inklusion.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 6

Hvert programområde foreslås at have differentierede prioriteter, som uddybes

nærmere i et bilag til forslaget (Bilag I):

Kulturprogramområdet foreslås at fokusere på at:



Styrke den tværnationale dimension og udbredelsen af europæiske kulturelle

og kreative aktører og værker.



Øge den kulturelle deltagelse i Europa.



Fremme den samfundsmæssige robusthed og sociale inklusion gennem kultur

og kulturarv.



Øge de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at vokse og

skabe beskæftigelse og vækst.



Styrke europæisk identitet og europæiske værdier gennem kulturel bevidsthed,

kunstuddannelse og kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse.



Fremme den internationale kapacitetsopbygning inden for europæiske kultu-

relle og kreative sektorer, så de kan blive aktive på internationalt plan.



Bidrage til EU’s globale strategi for internationale forbindelser gennem kultu-

relt diplomati.

Prioriteterne foreslås, jf. bilag I, gennemført gennem

horisontale aktioner

som

f.eks. støtte til samarbejdsprojekter, europæiske netværk, tværeuropæiske plat-

forme, organisationer inden for det kulturelle og kreative område samt gennem

politikudvikling, herunder indsamling af data og udveksling af bedste praksis.

Endvidere foreslås

sektorspecifikke aktioner

som f.eks. støtte til indsatser til fordel

for musikbranchen, bog- og forlagsbranchen, kulturarv og arkitektur samt udvik-

lingen af de kreative aspekter af design- og modebranchen og kulturturisme og

disse områders markedsføring og repræsentation uden for EU. Endelig foreslås

Kulturprogramområdet at støtte særlige aktioner, som skaber synlighed mht. Eu-

ropas kulturelle mangfoldighed og kulturarv, herunder f.eks. Den Europæiske Kul-

turhovedstad.

Mediaprogramområdet foreslås at fokusere på at:



Pleje talenter og færdigheder og stimulere samarbejdet og innovationen inden

for skabelse og produktion af europæiske audiovisuelle værker.



Øge biograf- og onlinedistribution og give bredere adgang på tværs af grænser-

ne til europæiske audiovisuelle værker, herunder gennem innovative forret-

ningsmodeller og anvendelse af nye teknologier.



Fremme europæiske audiovisuelle værker og støtte publikumsudvikling i og

uden for Europa.

Prioriteterne foreslås overordnet gennemført gennem støtte til skabelse og mar-

kedsføring af, adgang til og formidling af europæiske værker med potentiale til at

nå ud til et stort publikum i og uden for Europa og dermed bl.a.tilpasse sig nye

markedsudviklinger.

Prioriteterne i Mediaprogramområdet bør, jf. bilag I, tage hensyn til forskellene

imellem landene mht. indholdsproduktion, distribution og adgang, størrelse og

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 7

karakteristika for de forskellige markeder. Konkret lægges der op til at gennemfø-

re prioriteterne gennem bl.a.:



Udvikling af audiovisuelle værker.



Produktion af innovativt TV-indhold og historiefortælling.



Reklame- og markedsføringsredskaber.



Støtte til internationalt salg og udbredelse af ikkenationale værker på alle

platforme.



Støtte til udvekslinger mellem virksomheder og netværksaktiviteter til fremme

af europæiske og internationale samproduktioner.



Fremme af europæiske værker ved branchearrangementer og på udstillinger i

og uden for Europa.



Initiativer til fremme af publikumsudvikling og filmuddannelse.



Uddannelses- og mentoraktiviteter mhp. audiovisuelle aktørers evne til at til-

passe sig nye markedsudviklinger og digitale teknologier.



Et netværk for europæiske videostreamingaktører.



Netværk for europæiske festivaler.



Netværk for europæiske biografdirektører.



Foranstaltninger til en mere afbalanceret kønsdeltagelse i den audiovisuelle

sektor.



Tværnational udveksling af erfaringer og knowhow i den audiovisuelle sektor

og blandt de politiske beslutningstagere.

Det tværsektorielle programområde foreslås at fokusere på at:



Støtte tværsektorielt, tværnationalt politisk samarbejde.



Fremme innovative tilgange på tværs af kulturelle og kreative sektorer.



Fremme tværgående aktiviteter, der omfatter flere sektorer med henblik på

tilpasning til de strukturelle ændringer, som mediebranchen oplever.



Oprette og støtte programkontorer, så de kan levere information om program-

met og opmuntre til tværnationalt samarbejde i de kulturelle og kreative sek-

torer.

Prioriteterne i det tværsektorielle programområde bør, jf. bilag 1 til forslaget, gen-

nemføres navnlig gennem:



Politisk samarbejde og opsøgende indsats, herunder f.eks. politikudvikling,

tværnational udveksling af erfaringer og knowhow.



Det kreative innovationslaboratorium, herunder fremme nye former for at ska-

be i krydsningsfeltet mellem de forskellige kulturelle og kreative sektorer.



Programkontorer, herunder fremme programmet på nationalt plan og formid-

ler information om de forskellige typer finansiering, der er til rådighed på EU-

plan.



Tværgående aktiviteter til støtte for nyhedsbranchen, herunder tackle de

strukturelle ændringer, som mediebranchen står over for ved at fremme og

overvåge et mangfoldigt og pluralistisk medielandskab.

Der lægges op til, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne sikrer

sammenhæng og komplementaritet med relevante politikker og programmer inden

for navnlig ligestilling, uddannelse, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 8

inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling

af landdistrikter, miljø- og klimaindsatsen, samhørighed, regionalpolitik og bypoli-

tik, statsstøtte og internationalt samarbejde og udvikling.

Der foreslås endvidere skabt mulighed for, at en aktion, der støttes af Et Kreativt

Europa 2021-2027, også kan modtage støtte fra andre EU-programmer, ligesom det

foreslås, at støtteberettigede projekter under visse forudsætninger kan tildeles

kvalitetsmærket ”Seal of Excellence” –

en anerkendelse, som ydes projekter, der

fortjener finansiering uden at modtage det som følge af budgetbegrænsninger. Kva-

litetsmærket skal fremme muligheder for alternativ finansiering.

EU-finansiering kan antage de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt

tilskud, priser og udbud. Der kan også ydes finansiering i form af finansielle in-

strumenter.

Med henblik på

overvågning, evaluering og kontrol

er der i bilag II til forslaget

udarbejdet indikatorer for hvert af forslagets programområder. Endvidere foreslås

Kommissionen tillagt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at udarbejde

bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme, herunder gennemføre

eventuelle ændringer af eller supplere de foreslåede indikatorer i bilag II.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver. Forslaget skal forhandles i Europa-Parlamentets Kultur-

og Uddannelsesudvalg (CULT), der har udpeget MEP Silvia Costa (S&D/IT) som

Europa-Parlamentets ordfører for forslaget. Forslaget har været præsenteret i ud-

valget den 19. oktober 2018, og ordføreren har offentliggjort sit udkast til betænk-

ning af 26. oktober 2018. Den foreløbige tidsplan for behandling af forslaget er, at

Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg forventes at stemme om be-

tænkning om forslaget den 20. februar 2019 med efterfølgende plenarafstemning i

april 2019.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagets ”vigtigste EU-merværdi

kommer fra pro-

grammets stærke tværnationale dimension, som det allerede er påvist i 2014-2020-

programmet Et Kreativt Europa”. Kommissionen peger endvidere på, at ”det

midtvejsevalueringen blev konstateret, at programmets generelle mål og priorite-

ter er generelt sammenhængende og supplerer nationale politikker og programmer

og er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet”. Ifølge Kommissionen

giver programmets multilaterale tværnationale karakter en særlig værdi, der er

svær at opnå gennem national finansiering, som har tendens til at fokusere på

nationale aktiviteter og

–

i mindre grad

–

på bilateralt tværnationalt samarbejde.

Regeringen kan som udgangspunkt tilslutte sig Kommissionens betragtninger om-

kring nærhedsprincippet, idet forslagets tværnationale karakter komplementerer

og supplerer de nationale indsatser, som hovedsageligt har et nationalt eller bilate-

ralt sigte.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 9

6. Gældende dansk ret

De danske filmstøtteordninger er reguleret i filmloven, jf. lov nr. 186 af 12. marts

1997 med efterfølgende ændringer.

De danske kunststøtteordninger er reguleret i lov om billedkunst og kunstnerisk

formgivning, jf. lov nr. 457 af 8. maj 2013, litteraturloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

31 af 14. januar 2014, musikloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014,

scenekunstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 14. januar 2014 samt i lov om Sta-

tens Kunstfonds virksomhed, jf. lov nr. 458 af 8. maj 2013.

Statslig støtte til museer er reguleret i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358

af 8. april 2014. Statslig støtte til biblioteksområdet er reguleret i lov om biblio-

teksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2013.

Støtte til produktion af dansk tv-drama, dokumentarprogrammer og børne- og

ungdomsprogrammer via Public Service-Puljen er reguleret i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2018.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser via EU’s budget via

Danmarks finansieringsandel heraf. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget

for 2021-2027

på 1,850 mia. € (løbende priser –

svarende til ca. 13,875 mia. kr.).

Heraf betaler Danmark ca. 2 pct. (svarende til ca. 278 mio. kr.) Udgiftsniveauet for

Et Kreativt Europa forhandles som led i Kommissionens forslag til den næste fler-

årige finansielle ramme for 2021-2027, som blev offentliggjort den 2. maj 2018.

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have væsentlige erhvervsøkonomiske eller

samfundsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgs-

mål med frist den 19. juni 2018. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

Forslaget er atter blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist den 5. november 2018. Høringen gav ikke anledning til be-

mærkninger.

Forslaget er endvidere blevet udsendt i bred høring til berørte interessenter med

frist den 17. august 2018.

Der var ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra følgende:

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 10

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (6/8), Creative Europe Desk DK (17/8),

Dansk Artist Forbund (17/8), Dansk Erhverv (18/8), Danske Koncert- & Kulturhu-

se (18/8), Danske Professionshøjskoler (17/8), Design Danmark (10/8), Det Danske

Filminstitut (17/8), Det Danske Kulturinstitut (17/8), Europa-Nævnet (26/7), For-

eningen af Danske Sceneinstruktører (20/8), Kulturhusene i Danmark (17/8), Ra-

dio- og tv-nævnet (15/8), Region Hovedstaden (26/6), Region Midtjylland (17/8),

Statens Kunstfond (6//), VISDA Visuelle Rettigheder Danmark, Aarhus Universitet

(8/8).

Høringssvarene kan opsummeres som følger:

Europa-Nævnet, Radio- og tv-nævnet, Statens Kunstfond og Aarhus Universitet

har ingen bemærkninger.

Forslaget modtages overordnet positivt:

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd AAKS hilser bl.a. forsættelsen af program-

met og den foreslåede forhøjede finansielle ramme velkommen, ligesom man er

positiv over for ønsket om at implementere realistiske og overkommelige perfor-

manceindikatorer.

Region Hovedstaden er ligeledes positiv over for en forlængelse af Et Kreativt Eu-

ropa, som ligger i forlængelse af regionens strategiske arbejde med at fremme væk-

sten inden for de kreative erhverv.

Danske Koncert- og Kulturhuse

støtter bl.a. forslagets ambition om ”at styrke Eu-

ropas kulturelle og kreative sektorer og udnytte deres fulde potentiale i et økono-

misk, socialt og internationalt perspektiv”, ligesom man bl.a. bakker op om forsla-

get til øgede bevillinger.

Kulturhusene i Danmark er enig i forslagets overordnede betragtninger, Danske

Professionshøjskoler er overordnet positive over for forslaget og det øgede fokus på

de kreative erhverv, ligesom Det Danske Kulturinstitut samlet set finder forslaget

overordentlig velgennemtænkt.

Dansk Artist Forbund bifalder bl.a. anerkendelsen i forslaget af kultur som et me-

get vigtigt aktiv i borgernes hverdag og som bidrag til en fælles og fredelig samek-

sistens og forståelse i og på tværs af nationale grænser.

Creative Europe Desk DK bifalder bl.a. de kulturpolitiske indsatser, der er inde-

holdt i forslaget, ligesom man bl.a. bifalder, at forslaget lægger op til at etablere et

nyt program efter nogenlunde samme model som det nuværende Et Kreativt Euro-

pa program 2014-2020. Der henvises til, at det nuværende program i 2014-2017

har bidraget til danske projekter med gennemsnitligt 38,7 mio. kr. pr. år, men at

programmets effekt er mere end økonomisk, og at programmet bl.a. har været med

til at drive relevante temaer som f.eks. internationalisering, innovation, udvikling

og publikumsudvikling frem.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 11

Det Danske Filminstitut bifalder forslaget, som bl.a. vurderes at indeholde tilpas-

ninger til at kunne imødegå de kommende års forventede udfordringer i den audio-

visuelle sektor i Europa. Der peges f.eks. på, at finansieringen af audiovisuelt ind-

hold er under øget pres, og at værdikæden for filmskabelse og distribution er under

grundlæggende forandring. Samtidig er der ikke for indeværende udviklet forret-

ningsmodeller, som både kan kompensere for det tabte og samtidig konkurrere på

det globale marked på et niveau, der økonomisk sikrer mindre produktioner fra

små sprogområder substantielt. Endvidere bemærkes det bl.a., at sektoren ofte er

afhængig af nationale støtteordninger og EU-finansiering til at udvikle, producere

og distribuere film, hvor kulturel og sproglig mangfoldighed kan være en barriere

for cirkulation af europæiske film på tværs af grænserne.

Dansk Erhverv hilser forslaget velkomment som et vigtigt initiativ, der kan medfø-

re værdifulde resultater og muligheder for virksomheder, institutioner og borgere.

Der peges bl.a. på, at der er et stort potentiale i de kreative erhverv, som i Dan-

mark udgør 8 % af den samlede omsætning i alle brancher og af dansk eksport.

Endvidere anses de kreative erhverv som vigtige drivere for vækst, innovation og

digitalisering, ligesom de kreative erhverv skaber værdi i andre erhverv.

VISDA Visuelle Rettigheder Danmark noterer sig med tilfredshed, at billedområ-

det overordnet set er omfattet af målgruppen for forslaget. Der henvises bl.a. til, at

skabelsen af værker af billedkunst og visuelle værker er central for samfundets

demokrati og fri debat samt individets dannelse. Samtidig peges der på, at billed-

skabere har stadigt sværere vilkår i Europa som følge af bl.a. pres på ophavsretten

og konkurrenceretlige regler.

Forslaget giver også anledning til spørgsmål og ønsker:

Mht. forslaget generelt

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd efterlyser flere muligheder for at støtte ud-

veksling og mobilitet på amatørniveau og foreslår bl.a. at indarbejde konkrete ini-

tiativer til støtte for Europas mange amatører på kulturområdet.

Dansk Artist Forbund henviser til, at de kreative arbejdsmarkeder i hele Europa er

præget af atypiske arbejdsformer, som skaber utryghed og manglende risikovillig-

hed i arbejdslivet. Manglende social sikring blandt udøvere og skabere er en

væksthæmmende faktor i de kreative sektorer, hvilket kunne adresseres tydeligere

i programmet.

Dansk Erhverv og Design Danmark beklager, at designområdet får relativt lidt

opmærksomhed i forslaget. Dansk Erhverv peger på, at design som en del af kul-

turarven og den europæiske identitet, som kompetence og som metode bruges som

værdiskaber og innovationsdriver mange steder i erhvervslivet og den offentlige

sektor. Endvidere er området en brobygger mellem kunst og kultur på den ene side

og erhverv, økonomi og teknologi på den anden side. Der opfordres derfor til, at

design tænkes mere aktivt ind i programmet. Design Danmark henviser til, at de-

sign som kompetence kan spille en vigtig rolle fremover i forhold til opbygningen af

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 12

en europæisk identitet, i forhold til innovation, iværksætteri, brobygning mellem

kunstarter og borgerne samt i forslagets omtalte by-, arkitektur- og regionsudvik-

ling. Design er i høj grad er en europæisk ”opfindelse”, som langt tilbage i historien

har haft helt sit eget særpræg. Der henvises bl.a. til, at design er en speciel dansk

identitetsmarkør. Bl.a. på den baggrund bør design få sin plads i paletten af nye

satsningsområder i forslaget på linje med f.eks. musikindustrien, film og audiovi-

suelle medier.

Danske Koncert- og Kulturhuse er skeptisk over for en række elementer i forslaget.

F.eks. synes der at være en tendens til, at programmet vil for mange ting på én

gang med risiko for bl.a. udelukkelse af velkvalificerede ansøgere og for, at projek-

ter bl.a. udvikles for at passe til målsætninger og ansøgningskriterier, fremfor at

være drevet af kunstnerisk nødvendighed. Det foreslås at indføre brugen af ”frie

midler” –

dvs. støttemidler som vurderes og uddeles ud fra mere åbne kriterier, der

vil kunne tilgodese relevante projekter fra sektorerne.

Danske Professionshøjskoler finder det bl.a. vigtigt at sætte særligt ind på området

for design og mode såvel som den audiovisuelle sektor. Man finder det endvidere

positivt med muligheden for at lave koblinger til både Erasmus+-programmet og

Horizon Europe-programmet, herunder koblingen til iværksætteri og forsknings-

formidling. Det findes positivt, at forslaget fokuserer på specifikke sektorer som

eksempelvis design- og modebranchen. Samtidig bemærkes det, at animationsom-

rådet ikke eksplicit er nævnt i forslaget. I forhold til de foreslåede indikatorer i

bilag II til forslaget peges der på, at de i højere grad skal afspejle fokusområder

som iværksætteri, arbejdet med små- og mellemstore virksomheder, innovation og

digitalisering.

Creative Europe Desk DK rejser bl.a. kritik af, at forslagets mange nye mål ikke

følges op af tilstrækkelige midler. Man tvivler således på muligheden for en succes-

fuld opgaveløsning med udgangspunkt i det fremlagte budget. Det anbefales, at der

sker fortsat støtte til computerspil, og at kultur for børn og unge tilgodeses. Man

ser derimod f.eks. ikke nogen værdi i et ”Seal of excellence”-kvalitetsmærke.

Det Danske Kulturinstitut peger bl.a. på, at støtte til EUNIC (European Union

National Institutes of Culture) bør nævnes eksplicit i forslaget på linje med støtten

til Det Europæiske Filmakademi og Det Europæiske Ungdomsorkester. Støttein-

tensiteten bør endvidere forblive høj, især på kultur- og det tværgående område,

hvor det kan være svært for aktører at finde medfinansiering. Der bør derudover

bl.a være lige adgang til programmet for alle lande, kunstarter og grupperinger

–

man bør f.eks. ikke glemme de meget anderledes forhold, som mindre lande og

sprog har sammenlignet med større sprog og lande. Derfor bør de mindre lande og

sprogområders position tydeliggøres yderligere som det sker i det nuværende Me-

diaprogram.

Foreningen af Danske Sceneinstruktører FDS finder det bl.a. højst utilfredsstillen-

de, at teatret/scenekunsten ikke er nævnt udtrykkeligt i udkastet til forordningen,

men indgår i betegnelsen ”de udøvende kunstarter”. For at sikre, at bl.a. scenein-

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 13

struktører skal kunne søge europæiske midler, er det vigtigt, at området vedr. tea-

ter og anden scenekunst specifikt nævnes i definitionen af ”kulturelle

og kreative

sektorer”.

Kulturhusene i Danmark vil bl.a. gerne advokere for, at kulturens evne til at skabe

fællesskab og inklusion gennem deltagerbaserede og procesorienterede aktiviteter

får en mere fremtrædende plads i udkastet. Bl.a. ser man gerne,

at begrebet ”kul-

turhuse” (cultural centres) bliver tilføjet listen over kulturelle og kreative sektorer

i forslaget på linje med biblioteker og museer.

Region Midtjylland tilslutter sig særligt, at forslaget bl.a. søger at fremme synergi-

er mellem kultur og andre ressortområder (f.eks. uddannelse, socialpolitik, by- og

regionaludvikling). Man hæfter sig ved, at kultur i forslaget beskrives som et er-

hverv, som skal være konkurrencedygtigt. Man finder det samtidig vigtigt, at pro-

grammet giver mulighed for, at kunsten kan udvikle sig på egne præmisser, lige-

som programmet bør afspejle, at kultur skal ses som basis for udvikling af samfund

og mennesker.

Særligt mht. Kulturprogramområdet

Dansk Artist Forbund bifalder udpegningen af musikbranchen som en særlig sek-

torspecifik aktion med indførelse af tildelingskriterier, der belønner markedssucces

og tidligere resultater. Man peger på, at det i høj grad er på det område, man fin-

der grundlag for yderligere vækst, beskæftigelse og udenrigshandel samt et højt

niveau af det kunstneriske udtryk.

VISDA Visuelle Rettigheder Danmark opfordrer til, at billedkunsten medtages

med en særlig sektorspecifik aktion med støtte til billedområdet eller alternativt

nævnes under de andre sektorspecifikke aktioners punkt d) i bilaget I til forslaget.

Særligt mht. Mediaprogramområdet

Det Danske Filminstitut anser Media-underprogrammet som et vægtigt supple-

ment til de ændrede betingelser, som præger den audiovisuelle sektor, med en for-

ventning om, at programmet økonomisk kan medvirke til at sikre en audiovisuel

mangfoldighed. Bl.a. bør underprogrammet investere mere i distribution og frem-

me af ikke-nationale film, bidrage til undertekstning og styrke støtten til mindre

projekter og små og mellemstore virksomheder. Programmet bør ligeledes styrke

og øge støtte til filmuddannelsesaktiviteter og til øget adgang til Europas kulturarv

gennem digitalisering, restaurering og udnyttelse. Forslaget om et online-bibliotek

over EU-film findes positivt, idet det kan skabe overblik og synlighed over værker

og rettigheder. Programmet vil derudover kunne bruges til at identificere nye må-

der og metoder til at fremme og investere i nye digitale teknologier og hermed

kunne bidrage til at imødegå de digitale udfordringer som f.eks. uautoriseret brug

af audiovisuelle værker.

Særligt mht. det tværsektorielle programområde

Region Midtjylland ser det som positivt, at der under det tværsektorielle program-

område foreslås et kreativt innovationslaboratorium, der går på tværs af de kultu-

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 14

relle og kreative sektorer, som i Danmark hører under helt separate områder, hvad

angår offentlig støtte og innovationsprogrammer.

Øvrige spørgsmål:

Ad forenkling

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, Creative Europe Desk DK, Danske Koncert-

og Kulturhuse, Det Danske Filminstitut, Det Danske Kulturinstitut, Foreningen af

Danske Sceneinstruktører FDS, Kulturhusene i Danmark og Region Midtjylland

finder det positivt, at der i forslaget er lagt op til de forenklede administrative og

finansielle procedurer: Creative Europe Desk DK bifalder ambitionen i forslaget

om forenklingstiltag, der sigter på bl.a. fleksibilitet, tydeligere retningslinjer, ind-

førelse af engangsbeløb mv. Man anbefaler samtidig bl.a., at der tages skridt mod

en stabil projektplanlægning og en fast ansøgningskalender, at regler og vejledning

forenkles og tydeliggøres, og at man sikrer hurtigere ansøgningsbehandling.

Danske Koncert- og Kulturhuse finder det vigtigt at have fokus på forenklingen af

ansøgningsprocessen og rapporteringskravene og opfordrer til at benytte faste

deadlines for de forskellige puljer og indskrive dette i programmets tekst.

Det Danske Filminstitut bemærker, at det er nødvendigt med et løbende fokus på

forenkling af programmet

–

f.eks. ved at reducere antallet af tilskudsaftaler, trans-

aktioner og lette afrapporteringen. Der bør ligeledes være opmærksomhed på at

styrke formidlingen af resultaterne. Det Danske Kulturinstitut ser det som glæde-

ligt, at der lægges op til forenkling af ansøgningsprocedurer, men finder det ønske-

ligt, at det bliver endnu nemmere at ansøge, uden at der derved opstår større mu-

ligheder for svindel. Foreningen af Danske Sceneinstruktører FDS finder det posi-

tivt, at der lægges op til at afbureaukratisere EU-ansøgninger. Kulturhusene i

Danmark tilslutter sig målsætningen om at forenkle ansøgnings- og rapporterings-

kravene, således at mindre aktører ikke udelukkes fra at søge støtte. Region

Midtjylland noterer sig med glæde, at der med forslaget er lagt op til forenkling af

ansøgninger og budgetter. Man burde dog have mindre fokus på at finansiere kul-

turorganisationers administrative drift og mere følge Erasmus+-logikken med en

enklere ansøgningsform og

”lump sums”. Endvidere burde man have

tydeligere

definitioner på, hvad midlerne må bruges til.

Ad garantifacilitet

Creative Europe Desk DK og Det Danske Filminstitut finder det vigtigt, at sker

tilstrækkelig undervisning af berørte aktører i forbindelse med den finansielle ga-

rantifacilitet.

Ad uddannelse af fagfolk i den kulturelle og kreative sektor

Region Midtjylland finder det vigtigt, at programmet bakker op om kulturinstituti-

oners alternative og skræddersyede læringsforløb for forskellige kunstdiscipliner.

Creative Europe Desk DK anbefaler, at der i programmet fortsat fokuseres på ka-

pacitetsopbyggende tiltag og foreslår, at man skeler til det nuværende Media-

delprograms efteruddannelsesstøtte og laver tilsvarende i kulturprogrammet.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 15

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget, herunder forslagets generelle målsætning om at fremme europæisk

samarbejde om kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv og om at øge kon-

kurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer, bakkes generelt op af medlems-

landene. Der er samtidig stillet spørgsmål til flere bestemmelser i forslaget. Det

gælder navnlig spørgsmål om henvisninger til regler i finansforordningen, som går

igen i Kommissionens forslag til sektorretsakter.

En gruppe af lande lægger vægt på at sikre kontinuitet i forhold til det nuværende

program, mens en anden gruppe af lande finder det vigtigt, at der i det kommende

program også skabes mulighed for at adressere fornyelser i de kulturelle og kreati-

ve sektorer som følge af f.eks. den teknologiske udvikling. En række lande har støt-

tet, at der skabes en bred adgang til programmet, mens enkelte lande ønsker, at

programmet fokuserer på professionelle kunstnere og kulturudøvere.

En række lande finder det derudover vigtigt at få tydeliggjort Kommissionens in-

tention om at forenkle programmet og programforvaltningen i selve forslaget, lige-

som et stort flertal af lande har udtalt sig til fordel for indsættelse af en program-

komité.

Endelig har forslaget som forventet ført til spørgsmål blandt medlemslandene, der

spænder fra de ambitiøse politiske målsætninger, der søges opfyldt gennem et støt-

teprogram til kulturelle og kreative sektorer, til hvordan den europæiske merværdi

kan blive sikret og til, hvordan prioriteter eksempelvis konkret kan tage hensyn til

forskelle imellem landene, for så vidt angår audiovisuel indholdsproduktion, di-

stribution og adgang.

Forslaget har under det østrigske formandskab været præsenteret og behandlet

enkelte gange i sin helhed i Rådets kulturarbejdsgruppe, hvor der har været mu-

lighed for at stille uddybende spørgsmål til Kommissionen. Det er under behand-

lingen af forslaget blevet bekræftet af formandskabet, at spørgsmålet om budgettet

for forslaget, jf. forslagets artikel 7, ikke hører til i kulturarbejdsgruppen, men i et

andet regi. Formandskabet har i en sen fase udarbejdet kompromisforslag om bå-

de dele af og hele forslaget, men har til sidst erkendt, at der er behov for mere tid

til at diskutere navnlig nye elementer i forhold til det nuværende program. F.eks.

Kommissionens forslag om at indføje et kvalitetsmærke til projekter, som er af høj

kvalitet, men som pga. budgetbegrænsninger ikke kan få støtte. Eller forslaget om

at kunne give støtte til den Europæiske Unions Ungdomsorkester og Det Europæi-

ske Filmakademi uden indkaldelse af ansøgninger.

Forslaget er således sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kul-

tur og sport) den 26.-27. november 2018 med henblik på en fremskridtsrapport,

som ventes taget til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet formålet med forslaget om at fremme europæisk

samarbejde om kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv og om at øge kon-

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 16

kurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer, navnlig i den audiovisuelle sek-

tor.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at drøftelserne om forslaget ikke foregriber

forhandlingerne om EU’s næste flerårige

finansielle ramme, idet regeringens ho-

vedprioritet for FFR-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau sva-

rende til 1,00 pct. af EU’s BNI.

Regeringen peger på, at kultur har en værdi i sig selv og derudover også har en

bredere social og økonomisk betydning.

Regeringen er i den forbindelse positiv over for, at der bygges videre på det nuvæ-

rende Et Kreativt Europa-program samtidig med, at der i forslaget lægges op til

differentierede prioriteter for forslagets programområder, således at der kan tages

højde for de forskellige udgangspunkter inden for de kulturelle og kreative sekto-

rer.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at det i forslaget indgår, at programmet kun

støtter aktioner og aktiviteter, der giver en europæisk merværdi. Regeringen er

enig i, at markedet for kulturelle og kreative værker er fragmenteret som følge af

Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed og finder, at det kommende pro-

gram på linje med det nuværende program bør tage hensyn til forskelle imellem

landene mht. f.eks. størrelse og sprogområde, således at projekter fra små sprog-

områder f.eks. ikke stilles ringere end projekter fra store sprogområder. Regerin-

gen finder det ligeledes vigtigt, at der sikres bred og lige adgang til programmet,

herunder for både professionelle og ikke-professionelle kulturaktører og for de en-

kelte kulturelle og kreative sektorer.

Regeringen kan videre støtte forslagets intention om forenkling, herunder i forhold

til ansøgningsprocedurer og forvaltning af programmet.

Regeringen vil tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om forslaget ved grund- og

nærhedsnotat af 19. juni 2018 og ved oversendelse af høringsnotat af 11. september

2018.

Ad 9. Rådskonklusioner om arbejdsplanen for kultur 2019-2022

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 17

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om arbejdsplanen for

kultur for 2019-2022, der skal afløse den nuværende kulturarbejdsplan, som udlø-

ber i år.

Rådskonklusionsudkastet skal bl.a. ses som en opfølgning på Det Europæiske Råds

konklusioner fra december 2017, der bl.a. opfordrer til at undersøge muligheder for

at adressere rammevilkår for udviklingen af de kulturelle og kreative industrier.

Endvidere skal konklusionsudkastet ses med baggrund i Kommissionens meddelelse

fra maj 2018 om en ny europæisk kulturdagsorden, der fremlægger Kommissionens

bud på strategiske målsætninger og konkrete indsatser til styrkelse af det europæi-

ske kultursamarbejde.

Kulturarbejdsplanen udgør en form for rullende dagsorden for Rådets kultursam-

arbejde, og på linje med tidligere arbejdsplaner lægger udkastet til rådskonklusio-

ner om kulturarbejdsplanen op til at definere en række prioriterede temaer, princip-

per for arbejdet med temaerne samt en tidsplan for slutprodukter i form af undersø-

gelser, rapporter, workshops, konferencer og andre erfarings- og udvekslingsaktivi-

teter mv. til opfølgning på temaerne. Som led i arbejdet med planen foreslås det, at

der som hidtil bl.a. nedsættes en række arbejdsgrupper, der skal arbejde på grund-

lag af den åbne koordinationsmetode

–

dvs. informations- og videndeling og udveks-

ling af god praksis uden nogen form for harmonisering. Deltagelse i arbejdsgrup-

perne er som hidtil frivillig for medlemsstaterne.

Udkastet bygger på erfaringer fra den nuværende kulturarbejdsplan, herunder drøf-

telser under det bulgarske formandskab af hidtidige erfaringer med arbejdsplan-

samarbejdet og af ønsker til den nye plan.

Drøftelserne i rådsarbejdsgruppen vidner om, at der blandt medlemsstaterne er

mangfoldige ønsker til, hvilke temaer der bør prioriteres, ligesom der er forskellige

ønsker med hensyn til, hvordan der skal følges op på temaerne. Samtidig støtter et

overvældende flertal af medlemslandene samt Kommissionen det foreliggende ud-

kast til rådskonklusioner, som indeholder en fyldigere og mere detaljeret kulturar-

bejdsplan end tidligere arbejdsplaner på kulturområdet.

Regeringen havde foretrukket en mere fokuseret kulturarbejdsplan, men vil ikke

modsætte sig det foreliggende udkast til rådskonklusioner i lyset af, at konklusions-

udkastet bakkes op af et overvældende flertal af medlemsstater.

Rådskonklusionsudkastet, hvor selve forslaget til den næste kulturarbejdsplan ind-

går som bilag, er sat på dagsordenen til vedtagelse på rådsmødet (uddannelse, ung-

dom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018. Rådskonklusionerne forventes

vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Vedtagelse af en ny kulturarbejdsplan indgår som en prioritet i det østrigske for-

mandskabsprogram.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 18

Udkastet til rådskonklusioner skal ligeledes bl.a. ses som en opfølgning på Det

Europæiske Råds konklusioner fra 14. december 2017, der bl.a. anerkender kultu-

rens rolle i opbygningen af inklusive og sammenhængende samfund og oprethol-

delsen af konkurrenceevnen, og opfordrer til at undersøge muligheder for at adres-

sere rammevilkår for udviklingen af kulturelle og kreative industrier.

Rådskonklusionsudkastet skal ligeledes ses med baggrund i Kommissionens med-

delelse fra 22. maj 2018 om en ny europæisk kulturdagsorden, hvor Kommissionen

bl.a. foreslår, at de strategiske målsætninger for det fremtidige kultursamarbejde i

EU opdeles i en social dimension, en økonomisk dimension og en ekstern dimensi-

– dvs. gående på EU’s relationer udadtil. Endvidere foreslår Kommissionen, at

to tværgående temaer om hhv. kulturarven og det digitale område ligeledes bør

være i fokus i forbindelse med EU’s kultursamarbejde.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner lægger op til, at den kommende kulturarbejdsplan

skal bygge på

vejledende principper

om f.eks., at kulturen har en egenværdi og

derudover bidrager til social og økonomisk udvikling, at kulturel og sproglig mang-

foldighed er et vigtigt aktiv for EU, som skal beskyttes og fremmes, at regelmæssig

dialog mellem medlemslandene, de europæiske institutioner og civilsamfundet

samt internationale relationer skaber synergi og fører til bedre resultater mv.

Det foreslås, at de

prioriterede temaer

for den kommende periode bliver:

Bæredygtighed i kulturarven

Samhørighed og livskvalitet.

Et økosystem til fordel for kunstnere, skabere og europæisk indhold.

Kønsligestilling.

Internationale kulturelle relationer.

Samtidig lægges der op til, at der arbejdes videre med kulturstatistik som et vigtigt

tværgående tema, ligesom digitalisering også foreslås at indgå på tværs af temaer-

ne, hvor det er relevant.

Med hensyn til

arbejdsmetoder

for opfølgning på de prioriterede temaer kan der

være tale om arbejdsgrupper på grundlag af den åbne koordinationsmetode, ud-

vekslingsaktiviteter, ad-hoc eller ekspertgrupper i Kommissionsregi, undersøgel-

ser, konferencer, seminarer, Det Europæiske Kulturforum, dialog med civilsam-

fundet, pilotprojekter, fælles initiativer med internationale organisationer, råds-

konklusioner, uformelle embedsmandsmøder mv.

Den konkrete opfølgning

foreslås at bestå i bl.a.:

Ad A Bæredygtighed i kulturarven



Udveksling blandt fagpersoner og konference om deltagerorienteret forvaltning

af kulturarven.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 19



Kortlægning af god praksis med hensyn til beskyttelse af kulturarven i lyset af

klimatilpasninger efterfulgt af en arbejdsgruppe (åben koordinationsmetode)

og eventuelt studieture.

Workshop og udveksling blandt fagpersoner om kvalitetsprincipper for indsat-

ser til beskyttelse af kulturarven.

Ad B Samhørighed og livskvalitet



Arbejdsgruppe (åben koordinationsmetode) til identifikation af aktiviteter og

kulturområder, der har en relevant social og økonomisk effekt.



Arbejdsgruppe (åben koordinationsmetode) til udveksling af viden og erfarin-

ger om, hvordan man fremmer et bygningmiljø af høj kvalitet til gavn for alle.

Efterfulgt af en konference og eventuelt rådskonklusioner.



Undersøgelse eller arbejdsgruppe (åben koordinationsmetode) om forståelse af

digitale publikumsgrupper.



Undersøgelse af kulturens bidrag til deltagelse, værdier og demokrati.

Ad C Et økosystem til fordel for kunstnere, skabere og europæisk indhold



Undersøgelse om professionelle kunstneres og kulturaktørers status og ar-

bejdsforhold efterfulgt af en arbejdsgruppe (åben koordinationsmetode).



Workshop om kunstnerisk ytringsfrihed.



Konference, eventuelle rådskonklusioner og arbejdsgruppe (åben koordinati-

onsmetode) om koproduktion i den audiovisuelle sektor.

Ad D Kønsligestilling



Kortlægning af kvindelige kunstneres og kulturaktørers situation (f.eks. mht.

adgang til ressourcer, repræsentation i besluttende organer, løn mv.). Eventu-

elt efterfulgt af rådskonklusioner.

Ad E Internationale kulturelle relationer



Opfølgning på Kommissionens og medlemslandenes igangværende arbejde med

udviklingen af en strategisk tilgang til internationale kulturelle relationer.

I lyset af det store antal prioriteter og konkrete indsatser har formandskabet fore-

slået, at arbejdsplanen skal have en

varighed

på fire år og har i et bilag indsat en

indikativ tidsplan.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 20

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionsudkastet medfører ikke sig selv væsentlige økonomiske konse-

kvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-

kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelses-

niveauet.

Eventuelle udgifter som led i national opfølgning på kulturarbejdsplanen vil blive

afholdt inden for Kulturministeriets ramme.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 5. november 2018. Høringen gav ikke an-

ledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner bakkes generelt op af et overvældende flertal af

medlemslande og Kommissionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at et samarbejde om fælles problemstillinger ud fra en plan og

på grundlag af en åben koordinationsmetode er velegnet for kulturområdet, som

henhører under medlemsstaternes kompetence, og hvor Unionen alene kan under-

støtte og supplere medlemsstaternes indsatser. Kulturområdet kan og bør derfor

ikke være et kerneområde for EU-samarbejdet.

Regeringen havde foretrukket en mere fokuseret kulturarbejdsplan, men kan sam-

tidig konstatere, at der hos et overvældende flertal af medlemslande er stor opbak-

ning til at øge antallet af prioriteter og indsatser under kulturarbejdsplanen og

derved give mere fylde til samarbejdet om planen set i forhold til den nuværende

kulturarbejdsplan. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at deltagelse i den

konkrete opfølgning på arbejdsplanen som hidtil er frivillig for medlemsstaterne.

Regeringen vil på den baggrund ikke modsætte sig det foreliggende udkast til

rådskonklusioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. rådskonklusioner om en ny kulturarbejdsplan har ikke været forelagt

for Folketingets Europaudvalg.

Ad 11. Rådskonklusioner om styrkelse af europæisk indhold i den digitale

økonomi

KOM-dokument foreligger ikke.

- Vedtagelse

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 21

Nyt notat.

1. Resumé

Det østrigske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om styrkelse af

europæisk indhold i den digitale økonomi.

Udkastet til rådskonklusioner tager afsæt i, at Europas mediesektor samt andre

kulturelle og kreative sektorer har stor betydning for Europas socioøkonomiske ud-

vikling samt europæisk identitet, sammenhængskraft og demokratisk debat. Udka-

stet skal desuden ses i lyset af, at digitaliseringen både giver en række muligheder

og udfordringer for udbud og adgang til europæisk indhold, herunder at sektorerne

konkurrerer i et stærkt konkurrencedygtigt globalt marked, der det sidste årti har

været præget af nye spillere, herunder særligt globale online-platforme.

Udkastet lægger med en række opfordringer til medlemsstaterne og Kommissionen

op til at sætte fokus på en række politikområder, som tilsammen udgør en ramme,

der kan bidrage til at sikre kulturel diversitet og mediemangfoldighed og bedst mu-

lig udnyttelse af sektorernes økonomiske og kulturelle potentiale i den digitale øko-

nomi. Udkastet adresserer følgende politiske prioriteter på EU’s dagsorden: 1)

fremme af diversitet, synlighed og innovation, 2) etablering af lige konkurrencevil-

kår, 3) øget tillid til informationsformidling og kilder samt 4) styrkelse af færdighe-

der og kompetencer.

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til at sætte det vigtige emne om

europæisk indhold i en digital økonomi på dagsordenen. Regeringen støtter konklu-

sionsudkastets ambitioner. Desuden finder regeringen, at eventuelle initiativer ikke

bør skabe urimelige byrder for erhvervslivet eller opstille unødige barrierer for inno-

vation og vækst i den digitale økonomi.

Rådskonklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 26.-27. november 2018.

2. Baggrund

Det østrigske formandskab har som overordnet emne for dets formandskab vedrø-

rende det audiovisuelle område valgt muligheder og hovedudfordringer for Europas

mediesektor samt andre kulturelle og kreative sektorer i den digitale økonomi.

Emnet skal ses i lyset af sektorernes betydning for Europas socioøkonomiske ud-

vikling via deres bidrag til innovation og kreativitet på andre områder gennem

crossover effekter. Samtidig udgør europæisk indhold fra disse sektorer en integre-

ret del af europæisk identitet, skaber sammenhængskraft og er forum for demokra-

tisk debat.

Digitaliseringen giver en række muligheder for øget udbud af og adgang til euro-

pæisk indhold. Samtidig medfører digitaliseringen udfordringer for Europas ind-

holdsproducerende og indholdsdistribuerende sektorer, bl.a. i form af stigende ind-

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 22

virkning på værdikæderne i sektorerne. Den kulturelle og kreative industri samt

medieindustrien konkurrerer i et stærkt konkurrencedygtigt globalt marked, der

det sidste årti har været præget af nye spillere, herunder særligt globale online-

platforme. De algoritmedrevne forretningsmodeller for disse platforme, der udby-

der kulturelt og kreativt indhold, herunder medieindhold, og som er baserede på

personaliseret distribution af indhold og brugerrettede reklamer, har rejst spørgs-

mål vedrørende gennemsigtighed, desinformation, mediepluralisme, beskatning,

vederlæggelse af indholdsproducenter, beskyttelse af privatlivets fred, fremme af

indhold og kulturel diversitet.

Det østrigske formandskabs udkast til rådskonklusioner har under formandskabet

været drøftet på møderne i rådsarbejdsgruppen for audiovisuelle spørgsmål.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner har til formål at sætte fokus på en række politikom-

råder, som tilsammen udgør en ramme, der kan bidrage til at sikre kulturel diver-

sitet og mediemangfoldighed og bedst mulig udnyttelse af mediesektorens og de

andre kulturelle og kreative sektorers økonomiske og kulturelle potentiale i den

digitale økonomi. Udkastet adresserer følgende politiske prioriteter på EU’s dags-

orden:



Fremme af diversitet, synlighed og innovation

Etablering af lige konkurrencevilkår (”level playing field”)

Øget tillid til informationsformidling og kilder

Styrkelse af færdigheder og kompetencer.

Uden at foregribe verserende forhandlinger om forslag til retsakter og EU’s næste

flerårige finansielle ramme, opfordrer udkastet til rådskonklusioner bl.a. til føl-

gende:

Ad fremme af diversitet, synlighed og innovation

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til inden for deres respektive kompe-

tenceområder til bl.a. at:



fremme udvikling af konkurrencedygtige europæiske platforme med adgang til

europæisk indhold samt fremme initiativer og værktøjer med henblik på øget

adgang til et så bredt udbud af europæisk indhold som muligt

om muligt facilitere samarbejde mellem public service-medier og private medi-

anerkende at online platforme på linje med andre aktører skal overholde rele-

vant lovgivning mv.

støtte de indholdsproducerende og indholdsdistribuerende sektorers adgang til

økonomiske midler samt anerkende betydningen af koproduktion

fremme innovative tilgange indenfor publikumsopbygning og øge kendskab til

vigtigheden af troværdig dataindsamling mv.

øge social diversitet i den indholdsproducerende sektor samt styrke kønsmæs-

sig ligestilling inden for sektoren.

Kommissionen opfordres til at:



fortsætte

støtte og løbende evaluering af det uafhængige ”Media Pluralism

Monitoring tool” til vurdering af risici for mediepluralisme i EU i den digitale

verden

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 23



reflektere over den stigende betydning af online forretningsmodeller inden for

produktion og distribution af indhold og deres indvirkning på mediepluralisme.

etablering af lige konkurrencevilkår (”level playing field”)

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til inden for deres respektive kompe-

tenceområder til bl.a. at:



anerkende relevansen af verserende drøftelser i Rådet med relation til beskat-

ning af den digitale økonomi



sikre at online platforme er gennemsigtige i deres forretningsbetingelser, prak-

sis for reklamering mv. under forbehold for forretningshemmeligheder



respektere princippet om rimelig vederlæggelse af rettighedshavere på tværs af

de digitale værdikæder



fortsætte med at arbejde imod skabelse af vilkår inden for hvilke skabere af

europæisk indhold kan kapitalisere på muligheder som følge af den digitale

økonomi.

Kommissionen opfordres til at:



fortsætte dets bestræbelser på at sikre lige konkurrencevilkår i de europæiske

indholdssektorer, hvor online platforme er aktive



overveje hvordan konkurrenceforvridning kan undgås i lyset af udviklingen i

økosystemet for digitale medier og kulturelt og kreativt indhold



fortsætte reflektioner med medlemsstater for at sikre retssikkerhed vedrørende

online platformes aktiviteter i økosystemet for digitale medier og kulturelt og

kreativt indhold bl.a. i lyset af e-handelsdirektivet.

Ad øget tillid til informationsformidling og kilder

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til inden for deres respektive kompe-

tenceområder til bl.a. at:



styrke det europæiske medieøkosystem med henblik på at sikre bæredygtig

produktion og synlighed af professionel journalistik



sikre effektiv beskyttelse af journalister og andre medieaktører samt disses

kilder



fremme professionel journalistik via udvikling af færdigheder mv. og nye tek-

nologier samt fremme uafhængig journalistik og beskytte journalister mod

utilbørlig påvirkning



fremme lovlig distribution af indhold og udvikle effektive metoder mod ulovlig

distribution og uautoriseret brug af kreativt indhold.

Kommissionen opfordres til at:



fortsætte med at støtte projekter til overvågning af mediefrihed og medieplura-

lisme og assistance til journalister, som er under trussel



underrette medlemslandene om effekterne af implementering af EU-kodeks for

praksis vedrørende desinformation



øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden af statsstøtte i kontekst af økosy-

stemet for digitale medier og kulturelt og kreativt indhold.

Ad styrkelse af færdigheder og kompetencer

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til inden for deres respektive kompe-

tenceområder til bl.a. at:



fremme og støtte mediekendskab og digitalt kendskab hos borgere og medieak-

tører



tilpasse uddannelsesprogrammer mv. i overensstemmelse med brug af både

traditionelle og nye medier og teknologier



etablere en struktureret dialog mellem studerende, akademikere og industrien.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 24

Kommissionen opfordres til at:



styrke mediekendskab via støtte til uddannelsesinitiativer rettet mod både

studerende, professionelle undervisere og andre professionelle aktører samt

borgerrettede kampagner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konse-

kvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-

kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 5. november 2018. Høringen gav ikke an-

ledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til rådskonklusioner. Om-

drejningspunktet for drøftelserne i rådsarbejdsgruppen for audiovisuelle spørgsmål

har overordnet været, om konklusionerne skal være fokuserede eller omhandle alle

forhold, der kan være relevante for kulturelt og kreativt indhold og medieindhold

samt distributionen heraf i den digitale økonomi, herunder også skattemæssige,

ophavsretlige og konkurrencereguleringsmæssige forhold. I den forbindelse har

man fra dansk side talt for et fokuseret indhold.

Samlet set synes der med det foreliggende udkast overordnet at være taget højde

for Danmarks forslag og synspunkter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til at sætte det vigtige emne

om europæisk indhold i en digital økonomi på dagsordenen. Regeringen støtter

konklusionsudkastets ambitioner om at sætte fokus på en række politikområder,

som tilsammen udgør en ramme, der kan bidrage til at sikre kulturel diversitet og

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 25

mediemangfoldighed og bedst mulig udnyttelse af mediesektorens og de andre kul-

turelle og kreative sektorers økonomiske og kulturelle potentiale i den digitale

økonomi. Bl.a. regulering på ophavsretsområdet kan nævnes som et væsentligt

element heri ved bl.a. at have som ambition at skabe en velfungerende digital

markedsplads for ophavsret, hvor der genereres indtægter, som føres tilbage til

skaberne af kulturelt indhold. Eventuelle initiativer bør ikke skabe urimelige byr-

der for erhvervslivet eller opstille unødige barrierer for innovation og vækst i den

digitale økonomi. Regeringen finder, at konklusionerne indeholder et passende

niveau af opfordringer og vejledning til medlemsstaterne og Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 11. Bekæmpelse af spredning af desinformation på internettet: status

og fremtidsperspektiver

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Det østrigske formandskab har foreslået en politisk drøftelse af bekæmpelse af des-

information på internettet i tilknytning til den forventede vedtagelse af rådskonklu-

sioner om styrkelse af europæisk indhold i den digitale økonomi på rådsmødet (ud-

dannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018.

Til brug for drøftelsen har formandskabet fremlagt et diskussionsoplæg, hvor mini-

stre opfordres til at udveksle synspunkter om medieaktørers rolle og ansvar i forhold

til at bekæmpe desinformation på internettet.

Regeringen ser positivt på muligheden for at udveksle synspunkter om emnet, her-

under i forhold til mediepluralisme og fremme af uddannelse, mediekendskab og

kvalitetsjournalistik. Regeringen vil under drøftelsen tage udgangspunkt i, at der

generelt i forhold til bekæmpelse af desinformation og påvirkningskampagner er

behov for, at der på såvel nationalt som europæisk plan arbejdes på fælles initiati-

ver og tiltag af forskelligartet karakter, og at der i arbejdet tages højde for at sikre

beskyttelsen af menneskerettigheder, herunder særligt retten til ytringsfrihed og

pressefrihed.

Alle lande forventes på rådsmødet at bidrage til den politiske drøftelse.

2. Baggrund

Det østrigske formandskab har foreslået en politisk drøftelse af bekæmpelse af

desinformation på internettet i tilknytning til den forventede vedtagelse af råds-

konklusioner om styrkelse af europæisk indhold i den digitale økonomi på rådsmø-

det (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 26

Kommissionen har den 26. april 2018 udsendt en meddelelse om bekæmpelse af

desinformation på internettet, som sigter på at fremme en europæisk tilgang for at

tackle online desinformation. Meddelelsen fastlægger Kommissionens syn på ud-

fordringerne med desinformation på internettet, de overordnede principper og mål-

sætninger, der bør ligge til grund for bekæmpelse heraf samt en række specifikke

foranstaltninger, som Kommissionen har til hensigt at træffe. En af målsætnin-

gerne er at udvikle et ambitiøst adfærdskodeks for desinformation, som især skal

forpligte online platforme og reklameindustrien til at sikre åbenhed og begrænse

målretningsmuligheder for politisk reklame. Kodekset blev offentliggjort den 26.

september 2018. Efterfølgende har Google, Facebook, Twitter og Mozilla og en

række brancheforeninger for online-platforme, reklameindustrien og annoncører

den 16. oktober 2018 tiltrådt kodekset. Kommissionen vil ved udgangen af 2018

evaluere implementeringen af kodekset.

Senest har det Europæiske Råd i dets konklusioner af 18. oktober 2018 bl.a. efter-

spurgt foranstaltninger

til beskyttelse af EU’s demokratiske systemer og til at be-

kæmpe desinformation, herunder i forbindelse med de kommende europæiske valg,

med respekt for fundamentale rettigheder.

3. Formål og indhold

Punktet har til formål at skabe mulighed for, at ministrene deler synspunkter om

medieaktørers rolle og ansvar i forhold til at bekæmpe desinformation. Formand-

skabet lægger i den forbindelse op til, at ministrene kan forholde sig til følgende to

spørgsmål:

1. Hvilke tiltag på EU-plan er i forhold til desinformation mest effektive set i

lyset af vigtigheden af mediepluralisme, kvalitetsjournalistik, mediekendskab

og spørgsmål om gennemsigtighed og ansvarlighed?

2. Er der i forhold til problemstillingen påbegyndt eller planlagt initiativer på

nationalt plan?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med den politiske drøftelse på

rådsmødet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser.

8. Høring

Punktet vedrørende den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 27

specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist 5. november 2018. Hørin-

gen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på muligheden for at drøfte spørgsmålet om bekæmpelse af

desinformation på internettet, herunder i forhold til mediepluralisme og fremme af

uddannelse, mediekendskab og kvalitetsjournalistik.

Det er regeringens opfattelse, at der er behov for, at der på såvel nationalt som

europæisk plan arbejdes på fælles initiativer og tiltag. Derfor er regeringen over-

ordnet enig i den fælleseuropæiske tilgang til problemet, der skitseres i Kommissi-

onens meddelelse om ”Bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk

tilgang”, herunder særligt det forhold,

at der er tale om en yderst kompleks pro-

blemstilling, og at der ikke findes én enkelt løsning, som kan tage hånd om alle

udfordringerne ved desinformation og desinformationskampagner. Der er derfor

behov for en række forskelligartede indsatser på de områder, der er beskrevet i

Kommissionens meddelelse. Eventuelle initiativer bør ikke skabe urimelige byrder

for erhvervslivet eller opstille unødige barrierer for innovation og vækst i den digi-

tale økonomi.

Det er desuden regeringens opfattelse, at medlemsstaterne af hensyn til ytrings-

friheden og mediefriheden skal afstå fra indblanding og censur og sikre et miljø,

der er gunstigt for en inkluderende og pluralistisk offentlig debat. Samtidig skal

det understreges, at lovligt indhold er beskyttet af ytringsfriheden, selv om det kan

være skadeligt, og at det derfor skal behandles på en anderledes måde end ulovligt

indhold. I forhold til ulovligt indhold på internettet henvises der til Kommissionens

henstilling af 1. marts 2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt

indhold på nettet. Det bemærkes i den forbindelse, at regeringen i december 2017

nedsatte Ytringsfrihedskommissionen, som har som sin overordnede opgave at

kortlægge og vurdere ytringsfrihedens aktuelle rammer og generelle vilkår i Dan-

mark. Kommissionens arbejde skal danne grundlaget for en politisk debat om yt-

ringsfrihedens udfoldelse i Danmark, og det er derfor ikke kommissionens opdrag

at fremsætte konkrete forslag til ny lovgivning. Kommissionen kan dog komme

med mere generelle anbefalinger, som kan danne grundlag for debat. Blandt de

emner, som kommissionen naturligt vil beskæftige sig med, er de sociale medier og

indholdet af den offentlige debat og meningsudveksling, der foregår på disse.

Kommissionen skal efter planen afslutte sit arbejde i første halvdel af 2019. Der

forventes ikke at ske delvise afrapporteringer.

Der har i de seneste år været en række forsøg på at påvirke valg og folkeafstem-

ninger bl.a. i Europa og USA gennem systematisk tilrettelagte desinformations-

kampagner (påvirkningskampagner). Sådanne kampagner har til formål at så mis-

tillid og skabe spændinger i samfundet, hvilket kan påvirke den politiske beslut-

ningsproces, fordi kampagnerne forvrænger den offentlige meningsdannelse. Rege-

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 28

ringen tager denne trussel mod de danske interesser og demokratiske værdier al-

vorligt og har præsenteret en række initiativer til et styrket værn mod udenlandsk

påvirkning af danske valg og demokratiet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet om en drøftelse af bekæmpelse af desinformation på internettet har ikke

tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens meddelelse om ”Bekæmpelse af desinformation på internettet: en

europæisk tilgang” har tidligere

været forelagt for Folketingets Europaudvalg ved

grund- og nærhedsnotat af 18. juni 2018 om meddelelsen (KOM(2018)0236).

Ad 12. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne, forsam-

let i Rådet, om sportens økonomiske dimension og dens socioøkonomiske

fordele

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det østrigske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner fra Rådet og fra

regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet, der omhandler sportens økonomiske

dimension og dens socioøkonomiske fordele.

Udkastet tager afsæt i, at sport spiller en vigtig rolle for Europas økonomi i forhold

til vækst, innovation og beskæftigelse. Sportens rolle udspiller sig på tværs af for-

skellige sektorer og har således økonomiske implikationer for sundhedssektoren,

regional udvikling, turisme, integration, uddannelse og social sammenhængskraft.

Målet med rådskonklusionerne er at kvantificere sportens økonomiske dimension,

med særligt fokus på sportens socioøkonomiske effekter.

Konklusionsudkastet inviterer medlemsstaterne til på forskellig vis at bidrage til at

fremme kvantificering af sportens økonomiske dimension ved bl.a. at overveje at

udvikle sammenlignelige datasystemer og understøtte samarbejde mellem medlems-

staterne og Kommissionen mhp. udvikling af sammenlignelige definitioner, metoder

og standarder vedr. den socioøkonomiske dimension af sportssektoren.

Konklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 26. november 2018.

2. Baggrund

Det østrigske formandskab har valgt ’den økonomiske dimension af idrætten og

dens socioøkonomiske fordele’ som overordnet emne for dets formandskab på

sportsområdet. Emnet indgår i den nuværende EU-arbejdsplan på sportsområdet

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 29

for perioden 1. juli 2017

–

30. juni 2020. Udkastet til konklusioner om den økono-

miske dimension af idrætten og dens socioøkonomiske fordele har været drøftet på

sportsarbejdsgruppens møder under østrigsk formandskab.

3. Formål og indhold

Afsættet for konklusionerne er, at sport spiller en vigtig rolle for Europas økonomi

i forhold til vækst, innovation og beskæftigelse. Sportens rolle udspiller sig på

tværs af forskellige sektorer og har således økonomiske implikationer for sund-

hedssektoren, regional udvikling, turisme, integration, uddannelse og social sam-

menhængskraft. Ifølge de seneste undersøgelser af sportens økonomiske dimensi-

on, står sport for 2,12 pct. af EU's samlede BNP og sportssektoren beskæftiger ca.

5,67 mio. mennesker. Sport betragtes endvidere som et værdifuldt middel til reali-

sering af EU's 2020 strategi vedr. styrkelse af sammenhængskraften.

Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på behovet for at kvantificere

sportens bidrag til økonomien, med særligt fokus på sportens socioøkonomiske ef-

fekter, herunder de sundhedsøkonomiske effekter ved fysisk aktivitet, sportsrela-

terede projekters betydning for regional udvikling, innovationens bidrag til økono-

misk vækst, merværdien i forbindelse med frivilligt arbejde mv.

Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. medlemsstaterne til:

a. at overveje at udvikle sammenlignelige datasystemer mhp. at kvantificere

sportens økonomiske dimension.

b. at understøtte og udbrede ideen om at udvide definitionen af sportens økono-

miske dimension til også at omfatte socioøkonomiske aspekter, herunder frivil-

lighed, sundhedsøkonomiske aspekter og innovation på et europæisk og natio-

nalt niveau.

c. at overveje samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen mhp. ud-

vikling af sammenlignelige definitioner, metoder og standarder vedr. den socio-

økonomiske dimension af sportssektoren.

Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. Kommissionen til:

a. at fremme og understøtte tiltag der har til formål at forbedre og lette medlems-

staternes kvantificering af den økonomiske dimension af idrætten.

b. at initiere en evaluering af eksisterende datasystemer, der anvendes til kvanti-

ficering af sportens økonomiske dimension.

c. at udvide eksisterende datasystemer med yderligere metoder til kvantificering

af sportens økonomiske dimension.

d. at styrke samarbejdet med Kommissionen og andre EU institutioner vedr.

sportens rolle i moderne økonomier, med særligt fokus på sportens betydning

for den regionale udvikling.

Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelsen til:

a. at støtte dataindsamling vedr. økonomiske effekter ved frivilligt arbejde

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 30

b. at overveje at fremme sammenlignelige analyser om økonomiske effekter ved

frivilligt arbejde og fysisk aktivitet og inaktivitet.

c. At opfordre til erfaringsudveksling vedr. udvikling af metoder til måling socio-

økonomiske effekter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser

og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for

EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Udkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgs-

mål med frist den 5. november 2018. Høringen gav ikke anledning til bemærknin-

ger. Udkastet har desuden været sendt i høring hos idrætsorganisationerne DIF,

DGI og Firmaidrætten samt Idrættens Analyseinstitut (Idan), Team Danmark og

Antidoping Danmark.

Antidoping Danmark havde ingen kommentarer.

Team Danmark, Firmaidrætten og DIF har eksplicit tilkendegivet støtte til Dan-

marks forbehold over for at adressere emnet på EU-niveau, jf. punkt 9.

DIF har endvidere fremhævet en række generelle forbehold over for rådskonklusi-

onsudkastet. DIF peger således på, at værdien af det frivillige arbejde er meget

vanskeligt at kvantificere i en foreningsbaseret model. DIF har endvidere udtrykt

bekymring for, at forslaget vil pålægge foreningslivet en forholdsmæssig stor byrde

ved indsamling, behandling, udveksling samt kvantificering af data.

Idan har foreslået, at det tydeliggøres, at eventuelle økonomiske analyser, som

idrætsbevægelsen skal fremme, udføres af uafhængige institutioner.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 31

DGI har foreslået en enkel præcisering, således at det fremgår at det frivillige ar-

bejde har en signifikant uddannelsesmæssig nytteværdi.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til konklusioner.

Danmark har været skeptisk over for behovet for at adressere emnet, men kan i

sidste ende acceptere det foreliggende udkast, idet det på dansk foranledning er

blevet udvandet til at være mindre forpligtende.

Samlet er der overordnet set taget højde for Danmarks forslag og synspunkter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens tilgang til idrætssamarbejdet i EU er, at man fra dansk side især har

fokus på emner af grænseoverskridende karakter, hvor EU-samarbejdet giver en

klar merværdi.

Et generelt opmærksomhedspunkt for Danmark er, at skiftende formandskaber

tager emner op inden for idrætsområdet, der i bedste fald er perifere at adressere

for EU-niveauet.

Dataindsamling og harmonisering anses for relevant i en national kontekst.

Regeringen finder, at udvikling af harmoniserede metoder til kvantificering af

sportens økonomiske dimension ikke er det mest centrale for EU’s idrætssamar-

bejde. Regeringen finder endvidere ikke, at det er hensigtsmæssigt at forpligte

medlemsstaterne til at udvikle sammenlignelige og harmoniserede metoder til

kvantificering af sportens økonomiske dimension på EU–niveau.

Regeringen finder dog samlet set, at det foreliggende konklusionsudkast indehol-

der et passende niveau af opfordringer og vejledning til medlemsstaterne, Kommis-

sionen og idrætsbevægelsen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 13. Store sportsbegivenheder som innovationsdrivere

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har foreslået en politisk drøftelse på rådsmødet af store sportsbegi-

venheder som innovationsdrivere.

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 32

Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg med følgende spørgs-

mål:

Er der behov for mere empirisk dokumentation for de spillover effekter som

store sportsbegivenheder har på innovation?

2. Hvilke midler kunne tages i brug mhp. at skabe opmærksomhed om store

sportsbegivenheders innovationsværdi?

Regeringen ventes at deltage i drøftelsen med afsæt i egne erfaringer.

2. Baggrund

Det østrigske formandskab sætter i sit skriftlige oplæg fokus på, at sport er en vig-

tig drivkraft for innovation samt at sportssektoren er tæt forbundet med teknolo-

gisk udvikling og kreativitet. Formandskabet peger på, at store sportsbegivenheder

ikke alene har betydning for den lokale, regionale og nationale økonomi, men de

har også innovationsfremmende potentiale.

Den politiske drøftelse af temaet skal ses i sammenhæng med det østrigske for-

mandskabs prioriteringer, hvor

sportens økonomiske dimension

indgår.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at undersøge innovationspotentialet i forbindelse med

store idrætsbegivenheder. Formandskabets undersøgelser af patentdata i perioden

1998-2018 peger på, at store sportsbegivenheder rummer innovationspotentiale i

værtslandet og har betydning for patentaktiviteten, dvs. antallet af ansøgninger til

patenter. Der peges i den forbindelse på, at andre sektorer drager nytte af sportsre-

lateret patentaktivitet. Det gælder eksempelvis kommunikationsteknologier, medi-

cin- og gymnastikudstyr, tøj- og møbelindustrier mv.

Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg med følgende

spørgsmål:

Er der behov for mere empirisk dokumentation for de spillover effekter som

større sportsbegivenheder har på innovation?

2. Hvilke midler kunne tages i brug mhp. at skabe opmærksomhed om sore

sportsbegivenheders innovationsværdi?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med den politiske drøftelse på

rådsmødet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 34: Samlenotat om kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2018

Side 33

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekven-

ser og vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesni-

veauet.

8. Høring

Formandskabets skriftlige oplæg til den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i

EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 5. november 2018.

Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabets ønske om en politisk drøftelse af store sportsbegivenheder som

innovationsdrivere skal drøftes på møde i Rådets sportsarbejdsgruppe den 26. ok-

tober 2018, hvor formandskabet ventes at få opbakning til at afholde drøftelsen.

Alle lande forventes at bidrage til den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannel-

se, ungdom, kultur og sport) den 26. november 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at drøftelsen af store sportsbegivenheders innovationspotentiale

ikke har umiddelbar relevans for EU’s idrætssamarbejde, men noterer sig samtidig

formandskabets ønske om at drøfte emnet.

Danmark vil på den baggrund i rådsarbejdsgruppen om sport foreslå, at den politi-

ske drøftelse om store sportsbegivenheder i tillæg vinkles i en mere kultu-

rel/sportsspecifik retning med fokus på store sportsbegivenheders betydning for

fællesskab af tilskuergrupper, sportsrelaterede events eller tiltag, som er affødt af

store sportsbegivenheder mv.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.